Europaudvalget 2005-06
2731 - Konkurrenceevne Bilag 6
Offentligt
287528_0001.png
7. juni 2006
Eksp.nr. 273078
/aje-dep
Referat fra rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj 2006
1. Strategien for bæredygtig udvikling
Formandskabet påpegede indledningsvist, at Konkurrenceevnerådet var
ansvarlig for vækst og jobskabelse som basis for bæredygtig udvikling.
Formandskabet redegjorde derudover for processen om bæredygtig ud-
vikling, som formandskabet havde igangsat med henblik på en revision af
strategien på Det Europæiske Råds møde den 16. juni. Forud for topmø-
det vil i alt 9 rådsformationer have drøftet den fremtidige strategi på bæ-
redygtig udvikling. Formandskabet opfordrede medlemslandene til kun
at tage ordet, såfremt de havde supplerende bemærkninger udover de ind-
sendte skriftlige kommentarer til formandskabets spørgsmål. Da største-
delen af medlemslandene havde indsendt skriftlige kommentarer, var der
kun et par enkelte medlemslande, som tog ordet.
2. Direktivforslag om tjenesteydelser i det indre marked
Formandskabet kunne efter en frokostdrøftelse blandt ministrene samt to
bordrunder efter frokosten om Kommissionens reviderede direktivforslag
om tjenesteydelser i et indre marked konstatere politisk enighed om for-
mandskabets kompromisforslag.
3. Bedre regulering
Formanden præsenterede kort udkast til fremskridtsrapport og gav heref-
ter ordet til Kommissionen. Kommissionen gav en generel status på
Kommissionens arbejde med bedre regulering og bemærkede i den for-
bindelse, at bedre regulering var væsentlig for at opnå Lissabon målsæt-
ningen vedrørende vækst og beskæftigelse. SMV'erne blev særligt frem-
hævet, som det segment, der var hårdest ramt af de administrative byrder
og hvor de helt store forenklingsgevinster kunne opnås. Kommissionen
vil i oktober komme med en mere detaljeret status for arbejdet med for-
enkling.
I den efterfølgende udveksling af synspunkter blandt medlemslandene
blev der udtrykt generel støtte til Kommissionens arbejde. Der var desu-
den generel enighed med Kommissionen om, at SMV'erne skal have en
central placering i bestræbelserne på at forenkle reguleringen på EU-plan.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
4. Direktiv om forbrugerkredit
Konkurrenceevnerådet havde en længere drøftelse af udkast til forbruger-
kreditdirektiv. På basis af spørgsmål fra formandskabet fokuserede drøf-
telsen på, hvorvidt totalharmonisering eller gensidig anerkendelse skulle
være det bærende princip i det ændrede forbrugerkreditdirektiv. Et stort
flertal støttede op om totalharmonisering. Enkelte medlemsstater benytte-
de anledningen til at kommentere på andre elementer i forslaget. For-
mandskabet konkluderede ved at sende forslaget tilbage til arbejdsgrup-
pen og udtrykte på samme tid forhåbning om, at der kan opnås politisk
enighed om forslaget under det kommende finske formandskab.
2