PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2733 - Beskæftigelse m.v.
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

9658/06 (Presse 148)

(OR. en)

PRESSEMEDDELELSE

2733. samling i Rådet

Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik

Luxembourg, den 1.-2. juni 2006

Formand

Ursula HAUBNER

Østrigs forbundsminister for social sikkerhed,

generationsspørgsmål og forbrugerbeskyttelse

Martin BARTENSTEIN

Østrigs forbundsminister for økonomi og arbejde

Maria Rauch-KALLAT

Østrigs forbundsminister for sundhed og kvindespørgsmål

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 281 8716 / 6319

Fax: +32 (0)2 281 8026

[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

Vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet vedtog et direktiv om

tilsætningsstoffer til fødevarer

med kvalificeret flertal ved

førstebehandlingen.

Rådet nåede til politisk enighed om:

–

et udkast til forordning om oprettelse af et

europæisk institut for ligestilling mellem mænd

og kvinder

et udkast til afgørelse om

retningslinjer for

medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

for

2006

et udkast til afgørelse om et

fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet.

–

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

INDHOLD

DELTAGERE..................................................................................................................................... 5

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK........................................................................................ 8

–

EU-strategien for bæredygtig udvikling - social integration ...................................................... 8

Socialydelser af almen interesse............................................................................................... 10

Social sikring ............................................................................................................................ 11

Et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder ............................................... 12

Beijing-handlingsplanen - Rådets konklusioner....................................................................... 13

Flexicurity................................................................................................................................. 17

Supplerende pensionsrettigheders portabilitet.......................................................................... 18

Program for beskæftigelse og social solidaritet - PROGRESS ................................................ 19

Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik...................................................... 21

Arbejdstid ................................................................................................................................. 22

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted

http://www.consilium.europa.eu.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

SUNDHED......................................................................................................................................... 23

–

Tilsætningsstoffer til levnedsmidler ......................................................................................... 23

Kvinders sundhed - Rådets konklusioner ................................................................................. 24

Fremme af en sund levevis - forebyggelse af type 2-diabetes - Rådets konklusioner.............. 28

Fælles værdier og principper i EU's sundhedssystemer - Rådets konklusioner ...................... 33

Bæredygtig EU-udviklingsstrategi ........................................................................................... 38

Beredskab og planlægning i forbindelse med en influenzapandemi ........................................ 40

Bekæmpelse af hiv/aids ............................................................................................................ 41

Lægemidler til avanceret terapi ................................................................................................ 42

Medicinsk udstyr ...................................................................................................................... 43

EVENTUELT .................................................................................................................................... 44

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

FISKERI

–

Blåhvilling og sild ................................................................................................................................................. 46

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Peter VANVELTHOVEN

Rudy DEMOTTE

Den Tjekkiske Republik:

Čestmír SAJDA

Minister for beskæftigelse og digitalisering

Social- og sundhedsminister

Vicearbejds- og vicesocialminister, Kontoret for

Spørgsmål vedrørende Den Europæiske Union og

Internationale Forbindelser

Beskæftigelsesminister

Socialminister og minister for ligestilling

Statssekretær under forbundsministeren for økonomi og

arbejde, medlem af Forbundsdagen

Statssekretær under forbundsministeren for sundhed,

medlem af Forbundsdagen

Socialminister

Minister for beskæftigelse og social sikring

Statssekretær for sundhed og social samhørighed

Arbejds- og socialminister

Viceminister med ansvar for beskæftigelse, arbejde og

unges integration på arbejdsmarkedet

Minister for sundhed og solidaritet

Social- og familieminister

Viceminister, Irlands Ministerium for Erhvervspolitik,

Handel og Beskæftigelse, med særligt ansvar for

arbejdsspørgsmål, herunder erhvervsuddannelse

Viceminister, Ministeriet for Sundhed og Børn, med

særligt ansvar for fremme af sundheden og tilknyttede

spørgsmål

Arbejds- og socialminister

Statssekretær for velfærd, Arbejds- og Socialministeriet

Sundhedsminister

Arbejds- og minister for social sikring

Sundhedsminister

Socialminister

Sundhedsminister

Statssekretær, Social- og Arbejdsministeriet

Sundhedsminister

Danmark:

Claus Hjort FREDERIKSEN

Eva Kjer HANSEN

Tyskland:

Gerd ANDRES

Marion CASPERS-MERK

Estland:

Jaak AAB

Grækenland:

Savvas TSITOURIDIS

Georgios KONSTANTOPOULOS

Spanien:

Jesús CALDERA SÁNCHEZ-CAPITÁN

Frankrig:

Gérard LARCHER

Xavier BERTRAND

Irland:

Séamus BRENNAN

Tony KILLEEN

Sean POWER

Italien:

Cesare DAMIANO

Franca DONAGGIO

Livia TURCO

Cypern:

Christos TALIADOROS

Andreas GAVRIELIDES

Letland:

Dagnija STAĖE

Gundars BĒRZIĥŠ

Litauen:

Rimantas KAIRELIS

�½ilvinas PADAIGA

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

Luxembourg:

Marie-Josée JACOBS

François BILTGEN

Mars DI BARTOLOMEO

Ungarn:

Gábor CSIZMÁR

Gábor KAPÓCS

Malta:

Louis GALEA

Louis DEGUARA

Nederlandene:

Aart Jan de GEUS

Johannes Franciscus HOOGERVORST

Østrig:

Martin BARTENSTEIN

Ursula HAUBNER

Maria RAUCH-KALLAT

Polen:

Anna KALATA

Jarosław PINKAS

Portugal:

José VIEIRA DA SILVA

António CORREIA DE CAMPOS

Slovenien:

Janez DROBNIČ

Andrej BRUČAN

Slovakiet:

Miroslav BEBLAVÝ

Rudolf ZAJAC

Finland:

Tarja FILATOV

Tuula HAATAINEN

Liisa HYSSÄLÄ

Sverige:

Hans KARLSSON

Morgan JOHANSSON

Det Forenede Kongerige:

Alistair DARLING

Anne McGUIRE

Rosie WINTERTON

Minister for familiespørgsmål og integration samt

ligestillingsminister

Arbejds- og beskæftigelsesminister, minister for kultur,

videregående uddannelse og forskning samt minister for

trossamfund

Sundheds- og socialminister

Arbejds- og beskæftigelsesminister

Vicestatssekretær, Sundhedsministeriet

Minister for undervisning, ungdom og beskæftigelse

Minister for sundhed, ældrespørgsmål og lokal

sundhedspleje

Arbejds- og socialminister

Minister for sundhed, velfærd og sport

Forbundsminister for økonomi og arbejde

Forbundsminister for social sikkerhed,

generationsspørgsmål og forbrugerbeskyttelse

Forbundsminister for sundhed og kvindespørgsmål

Arbejds- og socialminister

Vicestatssekretær, sundhedsministeriet

Arbejdsminister og minister for social solidaritet

Sundhedsminister

Arbejds-, familie- og socialminister

Sundhedsminister

Statssekretær, ministeriet for arbejds-, social- og

familiespørgsmål

Sundhedsminister

Arbejdsminister

Social- og sundhedsminister

Omsorgsminister

Minister, Erhvervsministeriet, med ansvar for

arbejdsmarkedsspørgsmål

Minister, Socialministeriet, med ansvar for folkesundhed

og sociale ydelser

Handels- og industriminister

Statssekretær for handicapspørgsmål

Viceminister med ansvar for sundhedstjenester

Kommissionen:

Vladimir ŠPIDLA

Markos KYPRIANOU

Medlem

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

Andre deltagere:

Tom MULHERIN

Maarten CAMPS

Formand for Det Europæiske Udvalg for Social

Beskyttelse

Formand for Beskæftigelsesudvalget

De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:

Bulgarien:

Emilia MASLAROVA

Valeri TZEKOV

Rumænien:

Gheorghe BARBU

Anton Vlad ILIESCU

Arbejds- og socialminister

Vicesundhedsminister

Minister for arbejde, social solidaritet og familiespørgsmål

Statssekretær, Sundhedsministeriet

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

BESKÆFTIGELSE OG SOCIALPOLITIK

–

EU-strategien for bæredygtig udvikling - social integration

Rådet havde en omfattende politisk debat (offentlig

debat)

og godkendte en fælles udtalelse fra

Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse (9330/06) om revision af EU-strategien

for bæredygtig udvikling (SDS).

Der blev lagt særlig vægt på spørgsmålet om fattigdomsbekæmpelse (navnlig blandt børn og ældre)

og styrkelse af den sociale samhørighed. Der især fokuseret på følgende:

– opnåelse af en betydelig stigning i beskæftigelsen og bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet

samt styrkelse af den sociale samhørighed bør fortsat være afgørende elementer i strategien for

bæredygtig udvikling

– den sociale dimension i strategien for bæredygtig udvikling skal styrkes ved at sikre et tæt

samarbejde med de eksisterende processer under den åbne koordinationsmetode inden for social

beskyttelse og social integration og den reviderede Lissabon-strategi;

– medlemsstaterne bør fortsætte overgangen i retning af aktive og forebyggende politikker, navnlig

i lyset af de udfordringer, som globaliseringen og de demografiske forandringer udgør;

– det er vigtigt at fremme god forvaltningspraksis. I den forbindelse er det vigtigt, at de

mennesker, der direkte er ramt af fattigdom, deltager, og der bør hentes inspiration i de årlige

møder på europæisk plan mellem mennesker, som er ramt af fattigdom;

– der er behov for større prioritering af målsætninger, mål og nøgleaktioner og blandingen af de

politikinstrumenter, der foreslås i pakken vedrørende revision af strategien for bæredygtig

udvikling; indikatorer spiller en særlig rolle i den henseende;

– Rådet (EPSCO) skal spille en rolle ved at levere synlige resultater og målelige fremskridt med

hensyn til gennemførelse af EU-strategien for bæredygtig udvikling, navnlig gennem øget

synergi på tværs af politikker og processer, herunder Lissabon-dagsordenen;

– en ambitiøs EU-strategi for bæredygtig udvikling skal bidrage til bedre sammenhæng mellem

EU's interne politikker og dets international tilsagn. På det sociale område bør der gøres en

særlig indsats for at tilskynde til anstændigt arbejde.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

Formanden rundede debatten af med at sige, at delegationerne ikke mener, der er behov for en ny

proces på dette område, da den åbne koordinationsmetode (navnlig udveksling af god praksis og

anvendelse af indikatorer til overvågning af udviklingen) udgør en passende ramme for medtagelse

af social integration som et væsentligt element i strategien for bæredygtig udvikling.

Der erindres om, at Det Europæiske Råd i juni 2005 vedtog en erklæring om de styrende principper

for bæredygtig udvikling baseret på 4 mål:

miljøbeskyttelse, social lighed og samhørighed,

økonomisk velstand

internationalt ansvar

I december 2005, noterede Det Europæiske Råd sig fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse

om revision af strategien for bæredygtig udvikling for de kommende 5 år (15796/05, og det så frem

til "i

juni 2006 at vedtage en ambitiøs og samlet strategi, der omfatter mål, indikatorer og en

effektiv kontrolprocedure, inddrager interne og eksterne dimensioner og bygger på en positiv

langsigtet vision, der forener Fællesskabets prioriteter og målsætninger for bæredygtig udvikling i

en klar og sammenhængende strategi, der kan formidles enkelt og effektivt til borgerne."

Formandskabet fører i øjeblikket konsultationer med alle de relevante rådssammensætninger med

henblik på, at Det Europæiske Råd i juni 2006 kan vedtage den reviderede EU-strategi for

bæredygtig udvikling.

10255/05.

Punkt 13 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005

(15914/1/05).

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Socialydelser af almen interesse

Kommissionen orienterede Rådet om sin meddelelse:

Iværksættelse af Fællesskabets Lissabon-

program – Socialydelser af almen interesse i Den Europæiske Union

(9038/06). Formanden for

Udvalget for Social Beskyttelse redegjorde mundtligt for udvalgets foreløbige syn på denne

meddelelse.

Formålet med meddelelsen er at indkredse de særlige kendetegn ved socialydelser af almen

interesse og afklare, i hvilket omfang EU-reglerne vedrørende statsstøtte, det indre marked og

offentlige indkøb skal finde anvendelse på disse ydelser. Dette skal ses i relation til den

overordnede drøftelse om udkastet til direktiv om "tjenesteydelser", fra hvis anvendelsesområde

visse socialydelser er udelukket.

Meddelelsen indeholder en åben liste over kendetegn, der afspejler socialydelsernes særlige

karakter som forsyningspligtydelser. Ud over de traditionelle kriterier (universel karakter,

gennemsigtighed, kontinuitet, tilgængelighed osv.), vedrører disse kendetegn de organisatoriske

forhold og fremgangsmåder, der gælder for dem.

Meddelelsen vil være udgangspunktet for Kommissionens høring af alle de berørte parter:

medlemsstaterne, leverandørerne af tjenesteydelser og brugerne.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Social sikring

Gennemførelse af forordningen

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse nåede Rådet frem til en generel

delindstilling

, med henblik på gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

om koordineringen

af de sociale sikringsordninger

(9584/06 + ADD 1).

Forordning (EF) nr. 883/2004 var det første skridt i en proces, der sigter mod at modernisere og

forenkle EU-regler om koordinering af nationale sociale sikringsordninger, således at EU-borgere

får mulighed for at bevæge sig frit inden for Europa og samtidig bevare deres ret til sociale

sikringsydelser (sundhedsydelser, pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse etc.). Denne proces skal

afsluttes med vedtagelse af en gennemførelsesforordning

, der skal træde i stedet for forordning

(EØF) nr. 574/72, og et forslag til en sådan forordning er nu er under drøftelse.

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 42 og 308 - enstemmighed i Rådet og fælles

beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

Bilag XI

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse nåede Rådet frem til en generel

delindstilling

om udkastet til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilag XI

(9613/06).

Forslaget til forordning fastsætter de regler om særlige aspekter ved de enkelte medlemsstaters

lovgivning, der vil udgøre indholdet i bilag XI i forordning (EF) nr. 883/2004

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 42 og 308 - enstemmighed i Rådet og fælles

beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

Omfatter afsnit I og II i Kommissionens forordning. Drøftelsen af forslaget fortsættes under

de kommende formandskaber.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 29. april 2004 om koordineringen af de sociale

sikringsordninger, EUT L 166 af 30.4.2004, corrigendum EUT L 200 af 7.6.2004.

Se artikel 89 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Omfatter de dele af forslaget, der svarer til afsnit I og II i forslaget til

gennemførelsesforordning. Drøftelsen af forslaget fortsættes under de kommende

formandskaber.

Se artikel 83 i forordning (EF) nr. 883/2004.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder

Rådet nåede til politisk enighed med enstemmighed

om et udkast til forordning om oprettelse af et

europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder. Kommissionen kunne imidlertid ikke

støtte den repræsentative bestyrelse, som Rådet havde vedtaget, da den foretrak en bestyrelse af

begrænset størrelse som beskrevet i dens ændrede forslag

Udkastet til forordning sigter mod at oprette et europæisk institut, der skal yde teknisk støtte til

Fællesskabets institutioner og til medlemsstaterne, navnlig med hensyn til indsamling, analyse og

videreformidling af data og sammenlignelige statistikker og udvikling af metodologiske redskaber

til integrering af politikker vedrørende kønsaspektet (kønsmainstreaming) samt til bevidstgørelse af

Den Europæiske Unions borgere.

I Kommissionens finansieringsoversigt er der angivet et samlet beløb på 52,5 mio. EUR for

2007-2013 til dækning af instituttets udgifter.

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 13, stk. 2, og artikel 141, stk. 3 - fælles beslutnings-

procedure med Europa-Parlamentet og kvalificeret flertal i Rådet. Europa-Parlamentet afgav

udtalelse den 14. marts 2006

(5133/06).

Mange af ændringerne er indarbejdet i den tekst, der blev

fremlagt for Rådet.

Den godkendte tekst vil blive vedtaget som en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og

sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet.

Polen undlod at stemme, da den nationale høring af dets parlament endnu ikke var afsluttet.

9195/06.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Beijing-handlingsplanen - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner om gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes

gennemførelse af Beijing-handlingsplanen

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som tager følgende i betragtning:

Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i Den Europæiske

Union som fastsat i EF-traktaten og et af Fællesskabets mål og en af dets opgaver, og at

integrere ligestilling mellem mænd og kvinder i alle aktiviteter udgør en specifik opgave

for Fællesskabet.

Efter FN's fjerde Verdenskvindekonference i Beijing i 1995 anmodede Det Europæiske

Råd i Madrid (15.-16. december 1995) om en årlig gennemgang af medlemsstaternes

gennemførelse af Beijing-handlingsplanen.

Opfølgningen i 1996 og 1997 viste, at der var behov for en mere vedvarende og

systematisk EU-overvågning og -vurdering af gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen.

Rådet besluttede den 2. december 1998, at den årlige vurdering af gennemførelsen af

handlingsplanen skulle indeholde et forslag til et sæt kvantitative og kvalitative indikatorer

og benchmarks.

Siden 1999 har de forskellige formandskaber opstillet kvantitative og kvalitative

indikatorer på nogle af de 12 kritiske områder i Beijing-handlingsplanen, nemlig 1999 -

Kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces, 2000 - Kvinder i økonomien (bedre

sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv), 2001 - Kvinder i økonomien (ligeløn),

2002 - Vold mod kvinder, 2003 - Kvinders og mænds deltagelse i den økonomiske

beslutningsproces og 2004 - Seksuel chikane på arbejdspladsen. Rådet har hvert år

vedtaget konklusioner om disse indikatorer.

Som led i tiårsgennemgangen af Beijing-handlingsplanen vedtog EU's ministre med ansvar

for ligestilling den 4. februar 2005 en fælles erklæring, der bl.a. bekræfter den kraftige

støtte til og engagement i fuld og effektiv gennemførelse af Beijing-erklæringen og

Beijing-handlingsplanen.

Tyskland undlod at stemme.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds anmodning på mødet den

20.-21. marts 2003 udarbejder Kommissionen i samarbejde med EU's medlemsstater en

årlig rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde om udviklingen hen imod ligestilling

mellem mænd og kvinder samt retningslinjer for integrationen af kønsaspektet i de

forskellige politikområder.

Den 29. juni 2000 besluttede Rådet at nedsætte Udvalget for Social Beskyttelse, som skal

fungere som formidler af samarbejdet mellem Kommissionen og EU's medlemsstater om

modernisering og forbedring af de sociale beskyttelsessystemer. Udvalget nedsatte en

undergruppe vedrørende indikatorer, som skal udvikle de indikatorer og statistikker,

udvalget har brug for. Udvalget har bl.a. til opgave at beskæftige sig med de politiske

udfordringer, der er forbundet med "at sikre bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet".

Den 4. oktober 2004 godkendte Rådet udtalelsen fra Udvalget for Social Beskyttelse om

Kommissionens meddelelse om anvendelse af den åbne koordinationsmetode på

sundhedspleje og langvarig pleje.

Den 23. september 2002 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet et program for

Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-2008), hvis generelle mål er at højne

oplysnings- og vidensniveauet, at reagere hurtigt på sundhedsrisici og at fremme

sundheden og forebygge sygdom ved at tage fat på sundhedsdeterminanter i forbindelse

med alle politikker og aktiviteter.

I forbindelse med Beijing-handlingsplanen forstås sundhed som defineret af WHO som en

tilstand af fuldstændigt fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom

eller invaliditet. Det østrigske EU-formandskab har udsendt en rapport, hvori det opstiller

følgende tre indikatorer vedrørende kvinder og sundhed:

–

sunde leveår

Indikatoren for "sunde leveår" findes i det centrale sæt europæiske strukturelle

indikatorer.

–

adgang til sundhedspleje (uopfyldt efterspørgsel)

I 2002 anerkendte Det Europæiske Råd i Barcelona tre styrende principper for

reformen af sundhedssystemerne, og et af dem er adgang for alle.

10.

11.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

hjerte-kar-sygdomme

Hjerte-kar-sygdomme er den største dødsårsag for kvinder i Den Europæiske Union.

Disse indikatorer bør opdeles efter køn.

MINDER OM, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at sikre kvinders ret til fysisk og

mental sundhed af højeste standard i hele deres livsforløb på lige fod med mænd, og at

mangelen på et kønsperspektiv på sundhedsområdet er en hindring for den ligestilling

mellem kønnene, der er fastsat i Beijing-handlingsplanen.

MINDER OM, at Rådet i forbindelse med programmet for Fællesskabets indsats inden for

folkesundhed (2003-2008) har erklæret, at alle relevante statistikker bør opdeles og

analyseres efter køn.

MINDER OM, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at træffe foranstaltninger og

udarbejde relevante indikatorer og statistikker med henblik på den videre gennemførelse af

Beijing-handlingsplanen, og at Rådet i juni 2005 opfordrede Kommissionen til at medtage

vurderingen af relevante indikatorer udviklet med henblik på opfølgningen af

gennemførelsen af Beijing-handlingsplanen i sin årlige rapport til Det Europæiske Råds

forårsmøde.

UNDERSTREGER, at anerkendelse af kønsaspektet i forbindelse med sundhed som

omhandlet i køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010

(KOM(2006) 92 endelig) er en vigtig del af EU's sundhedspolitikker.

NOTERER SIG det østrigske formandskabs rapport om kvinders sundhed og de tre

indikatorer for den forestående opfølgning af Beijing-handlingsplanen på det kritiske

område kvinder og sundhed.

ERKENDER,

–

at der er en tendens til, at kvinder har en procentvis lavere forventet levealder uden

handicap,

at EU er nødt til at tage hensyn til et særligt kønsperspektiv ved kortlægningen af de

forskellige hindringer for adgang til og udnyttelse af sundhedspleje

at forskningen i hjerte-kar-sygdomme længe har været baseret på

langtidsundersøgelser af mænd, så resultaterne ikke nødvendigvis også gælder for

kvinder.

–

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

OPFORDRER de kommende formandskaber til i samarbejde med medlemsstaterne og med

Kommissionen at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der i

sundhedspolitikkerne og i den åbne koordinationsmetode anlægges et kønsperspektiv i

forbindelse med sundhedspleje og langvarig pleje og til i undergruppen vedrørende

indikatorer at fokusere på kønsperspektivet i sundhedsindikatorerne.

OPFORDRER medlemsstaterne til yderligere at forbedre indsamlingen, sammenfatningen,

analysen og udbredelsen af rettidige, pålidelige, sammenlignelige data opdelt efter køn og

alder, bl.a. ved inddragelse af de nationale statistiske kontorer og inden for rammerne af

Fællesskabets statistiske program, så der regelmæssigt kan udarbejdes statistikker og

fremlægges medicinske data om de tre indikatorer, som det østrigske formandskab har

foreslået, samt statistiske oplysninger om andre indikatorer, der har tilknytning til Beijing-

handlingsplanens emner, og så der regelmæssigt kan foretages undersøgelser;

OPFORDRER OGSÅ medlems-staterne til at indsamle kønsspecifikke data og

videreudvikle kønsspecifikke sundhedsindikatorer på fællesskabsplan.

FORPLIGTER SIG til fortsat at fokusere på de kritiske områder i Beijing-handlingsplanen

og til regelmæssigt at evaluere de opnåede fremskridt og opfordrer de kommende

formandskaber til i samarbejde med medlemsstaterne at vende tilbage til tidligere drøftede

emner og vurdere fremskridtene på disse områder ved hjælp af de opstillede indikatorer.

OPFORDRER indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til, hvor det er relevant,

at tage hensyn til emner drøftet i forbindelse med opfølgningen af Beijing-handlings-

planen, som der allerede er fastsat indikatorer for i forbindelse med andre fællesskabstiltag.

OPFORDRER regeringerne til

–

at fastslå forudsætningerne for et godt helbred for både kvinder og mænd under

hensyntagen til de aspekter, der er specifikke for kvinders helbred, for at

tilvejebringe et miljø, der virker befordrende for begge køn

at fremme forskning i ligestilling mellem mænd og kvinder for så vidt angår

sundhed.

10.

11.

–

12.

OPFORDRER Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres

respektive kompetencer at integrere kønsspecifikke sundhedshensyn i

sundhedspolitikkerne med særlig vægt på de tre indikatorer (sunde leveår, adgang til

sundhedspleje (uopfyldt efterspørgsel) og hjerte-kar-sygdomme), som det østrigske

formandskab har foreslået."

Rådet noterede sig også rapporten fra formandskabet om de tre indikatorer for den forestående

opfølgning af Beijing-handlingsplanen på det kritiske område kvinder og sundhed.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Flexicurity

Rådet godkendte det fælles bidrag fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse

(9633/06).

På Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006 opfordrede Rådet medlemsstaterne til at være særligt

opmærksomme på "flexicurity" og til at fremme fleksibilitet kombineret med tryghed i ansættelsen

og reducere arbejdsmarkedssegmenteringen

I det fælles bidrag blev der identificeret fire elementer, som er nødvendige for at skabe en god

balance mellem fleksibilitet og tryghed i ansættelsen: der skal foreligge kontraktordninger, aktive

arbejdsmarkedspolitikker, hensigtsmæssigt tilrettelagte livslange læringsordninger og moderne

sociale sikringssystemer.

Rådet anerkender, at det er nødvendigt med yderligere analyse for at tage hensyn til

medlemsstaternes særlige situation, bl.a.

•

specifikke eksempler på, hvad der virker godt i forskellige lande

•

den interne fleksibilitet såvel på det kvantitative som på det funktionelle plan (dvs.

arbejdstilrettelæggelse) og forskellige aspekter af arbejdsretten

•

måling af flexicurity

•

omkostninger og fordele ved flexicurity for forskellige grupper på arbejdsmarkedet, herunder

marginaliserede grupper

•

omkostninger og fordele ved flexicurity for de offentlige finanser og samfundet som helhed

•

bæredygtigheden af de sociale og finansielle forpligtelser, især i tider med økonomisk modgang

•

forskellige måder at nå frem til (mere) flexicurity på for medlemsstater med forskellige

udgangspunkter.

Udvalgene noterer sig, at Kommissionen vil offentliggøre en grønbog om arbejdsret, analysere

flexicurity-aspekter i forbindelse med den årlige statusrapport og vedtage en meddelelse i 2007 om

et sæt fælles principper, og at det kommende finske formandskab vil sætte spørgsmålet på

dagsordenen for det sociale trepartstopmøde i efteråret 2006.

Se 7775/06.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Supplerende pensionsrettigheders portabilitet

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse noterede Rådet sig en

fremskridtsrapport om, hvor langt man er nået med gennemgangen af forslaget til direktiv om

styrkelse af supplerende pensionsrettigheders portabilitet.

Supplerende pensionsordninger, der skal dække den risiko, der er forbundet med alderdommen i

medlemsstaterne, er blevet stadig vigtigere, og derfor sigter Kommissionens forslag mod at lette

arbejdstagernes fri bevægelighed mellem medlemsstaterne og deres mobilitet inden for en

medlemsstat ved at fjerne eventuelle restriktive bestemmelser knyttet til disse supplerende

pensionsordninger, der kan begrænse de mobile arbejdstageres mulighed for at optjene

tilstrækkelige pensionsrettigheder i løbet af deres arbejdsliv.

Hovedformålene er:

•

at lette erhvervelsen af erhvervstilknyttede pensionsrettigheder

•

at sikre en passende beskyttelse af fratrædende arbejdstageres hvilende pensionsrettigheder

•

at lette overførslen af erhvervede pensionsrettigheder

•

at sikre, at arbejdstagerne modtager passende information i tilfælde af erhvervsmæssig mobilitet.

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 42 og 84 - enstemmighed i Rådet og fælles

beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Program for beskæftigelse og social solidaritet - PROGRESS

Nu, hvor der er opnået enighed om den finansielle ramme for 2007-2013, nåede Rådet til fuld

politisk enighed om et udkast til afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social

solidaritet.

Formålet med programmet er at yde økonomisk støtte til gennemførelsen af EU’s målsætninger

inden for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik og således bidrage til virkeliggørelse af

målene under Lissabon-strategien.

Programmet omfatter 5 sektioner: beskæftigelse, social beskyttelse og inddragelse, arbejdsvilkår,

bekæmpelse af forskelsbehandling og bevarelse af forskelligartethed samt ligestilling mellem mænd

og kvinder.

Afgørelsen opretter ét strømlinet finansielt instrument og konsoliderer dermed de fire gældende

specifikke handlingsprogrammer og muliggør videreførelse og udvikling af de aktiviteter, der er

blevet iværksat på grundlag af følgende:

•

Rådets afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling

(2001-2006)

•

Rådets beslutning om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling

mellem mænd og kvinder

•

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af

medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse

•

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på

beskæftigelsesområdet

, og

På samlingen den 8.-9. december 2005 nåede Rådet (EPSCO) til delvis politisk enighed om

forslaget.

Rådets afgørelse 2000/750/EF af 27. november 2000 (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 23).

Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 (EFT L 17 af 19.1.2001, s. 22).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 50/2002/EF af 7. december 2001 (EFT L 10 af

12.1.2002, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1145/2002/EF af 10. juni 2002 (EFT L 170 af

29.6.2002, s. 1).

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

•

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram med

henblik på at fremme organisationer, der er aktive på europæisk plan hvad angår ligestilling

mellem mænd og kvinder

samt andre aktiviteter, der gennemføres på fællesskabsplan vedrørende arbejdsvilkår.

Budgettet udgør i hele programmets varighed 658 mio. EUR i 2004-priser.

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 13, stk. 2, artikel 129 og artikel 137, stk. 2, litra a) -

kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. Europa-

Parlamentet afgav udtalelse den 6. september 2005

(11954/05).

Den godkendte tekst vil blive vedtaget som en fælles holdning på en kommende samling i Rådet og

sendt til andenbehandling i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 848/2004/EF af 29. april 2004 (EUT L 157 af

30.4.2004, s. 18, berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 7).

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik

Rådet nåede til politisk enighed om et udkast til beslutning om fastlæggelse af retningslinjer for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2006

(9471/06).

Som foreslået af Kommissionen videreføres de retningslinjer, der blev vedtaget sidste år

(10205/05),

uændret.

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 128, stk. 2 - kvalificeret flertal i Rådet og høring af

Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Beskæftigelsesudvalget og

Regionsudvalget.

Den godkendte tekst vil blive forelagt til godkendelse på Det Europæiske Råds møde i juni 2006 og

vil blive vedtaget formelt på en kommende samling i Rådet.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Arbejdstid

Efter de tidligere drøftelser i december 2005 havde Rådet igen lange og omfattende drøftelser om et

ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/88/EF om

visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

på basis af formandskabets

kompromistekster vedrørende det kontroversielle spørgsmål om undtagelsesordningen.

Alle delegationerne og Kommissionen noterede sig med tilfredshed, at formandskabet var fast

besluttet på at nå til en generel enighed, da der skal findes en fælles løsning på de udfordringer, der

er affødt af SIMAP- og Jaeger-dommene.

På trods af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at finde elementer, der kan indgå i en aftale, og

på baggrund af de forskellige situationer på arbejdsmarkederne og forskellene i medlemsstaternes

holdninger til et eventuelt behov og betingelserne for at opretholde undtagelsesordningen, lykkedes

det imidlertid ikke at nå til generel politisk enighed på dette stadium.

Der er følgende to formål med Kommissionens ændrede forslag:

For det første at tage hensyn til EF-Domstolens retspraksis, navnlig dommene i sagerne SIMAP

Jaeger

, der går ud på, at en læges tilkaldevagt, når han skal være fysisk til stede på hospitalet, skal

betragtes som arbejdstid.

For det andet at revidere nogle af bestemmelserne i direktiv 2003/88/EF om muligheden for ikke at

anvende den maksimale ugentlige arbejdstid (48 timer), hvis arbejdstageren indvilliger i at udføre et

sådant arbejde (undtagelsesbestemmelsen).

De nøglespørgsmål, der endnu ikke er løst, vedrører undtagelsesbestemmelsen samt spørgsmål om,

hvorvidt den maksimale ugentlige arbejdstid beregnes pr. kontrakt eller pr. arbejdstager.

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 137, stk. 2 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles

beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet afgav

førstebehandlingsudtalelse den 11. maj 2005 (8725/05), og Kommissionen forelagde sit ændrede

forslag den 31. maj 2005.

(9554/05).

EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.

Domstolens dom af 3. oktober 2000 i sag C-303/98, Sindicato de Médicos de Asistencia

Publica (SIMAP) mod Conselleria de Sanidad y Consumo de la Generalidad Valenciana,

Sml. 2000, s. I-07963.

Domstolens dom af 9. september 2003 i sag C-151/02, anmodning om præjudiciel afgørelse:

Landesarbeitsgericht Schleswig-Holstein (Tyskland) i den verserende sag ved denne ret

mellem Landeshauptstadt Kiel og Norbert Jaeger, Sml. 2003, s. I-08389.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

SUNDHED

–

Tilsætningsstoffer til levnedsmidler

Rådet vedtog med kvalificeret flertal

ved førstebehandlingen

et direktiv om ændring af direktiv

95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og direktiv

94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler (PE-CONS 3663/05).

Direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer

indeholder en list over godkendte tilsætningsstoffer, de fødevarer, som de må tilsættes, og

betingelserne for deres anvendelse. Det skal tilpasses i lyset af den seneste tekniske og

videnskabelige udvikling.

Der foretages følgende ændringer:

– ændring af de eksisterende tilladelser (nitrit og nitrat, overgangskost, kosttilskud og

levnedsmidler til særlige medicinske formål, p-Hydroxybenzoater, geleringsmidler i minibægre

med gelé)

– tilladelse til nye tilsætningsstoffer til levnedsmidler (erythritol, 4-Hexylresorcinol,

sojabønnehemicellulose, ethylcellulose, pullulan, TBHQ)

– tilladelse til udvidelse af anvendelsen af tilladte tilsætningsstoffer til levnedsmidler

(natriumhydrogencarbonat i surmælksost, sorbater og benzoater i krebsdyr, siliciumdioxid som

bærestof, tilsætningsstoffer i traditionelle produkter)

Direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler indeholder en liste over godkendte

sødestoffer, de levnedsmidler, som de må tilsættes, og betingelserne for deres anvendelse. Det skal

tilpasses i lyset af den seneste tekniske og videnskabelige udvikling.

Ændringerne vedrører tilladelse til et nyt tilsætningsstof til levnedsmidler (erythritol).

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 95 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles

beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet afgav

førstebehandlingsudtalelse den 26. oktober 2005 (13689/06).

Belgien, Danmark og Nederlandene stemte imod.

Rådet godkendte alle Europa-Parlamentet forslag til ændringer

(13689/05).

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Kvinders sundhed - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION:

NOTERER SIG, at Den Europæiske Unions borgere, hvoraf mere end halvdelen er

kvinder, lægger stor vægt på det højest mulige sundhedsniveau og betragter dette som en

væsentlig forudsætning for høj livskvalitet.

MINDER OM, at

•

artikel 3, stk. 2, i EF-traktaten og artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fastsætter, at der skal sikres ligestilling mellem mænd og

kvinder på alle områder,

•

artikel 152 i EF-traktaten fastsætter, at der skal sikres et højt

sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af Fællesskabets

politikker og aktiviteter, og at Fællesskabets indsats skal være et supplement til de

nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge

sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for

menneskers sundhed,

•

Den 4. december 1997 vedtog Rådet en resolution vedrørende Kommissionens

beretning

om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab

•

Den 9. marts 1997 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om beretningen fra

Kommissionen om sundhedssituationen for kvinder i Det Europæiske Fællesskab

•

Den 28. april 2005 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om modernisering af

socialsikringen og udvikling af sundhedspleje af høj kvalitet og opfordrede

Kommissionen til at fremlægge en ny rapport om kvinders sundhedssituation i EU

MINDER OM rapporten om fremskridtene i Den Europæiske Union for så vidt angår

gennemførelsen af Beijing-handlingsprogrammet, der blev udarbejdet i januar 2005 af det

luxembourgske formandskab, og som understregede, at kvinders sundhed stadig er et

vigtigt område, og fremhævede, at det er vigtigt at indsamle relevante data.

8537/97; KOM(97) 224 endelig.

EFT C 394 af 30.12.1997, s. 1.

EFT C 175 af 21.6.1999, s. 68.

A6-0085/2005.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

MINDER OM den strategiske handlingsplan for kvinders sundhed i Europa, der blev

godkendt på WHO's møde i København den 5.-7. februar 2001.

ANERKENDER, at sociale determinanter og sundhedsdeterminanter, kliniske

manifestationer, terapeutiske metoder, effektivitet og bivirkninger i forbindelse med

behandling af sygdomme og lidelser kan være forskellige for kvinder og mænd.

UNDERSTREGER, at det er vigtigt at bevidstgøre befolkningen, men også fagfolk inden

for sundhedssektoren om, at kønsaspektet er en vigtig sundhedsdeterminant.

ANERKENDER betydningen af at afhjælpe de uligheder, der kan findes i og mellem

medlemsstaterne, ved at tackle sociale og økonomiske sundhedsdeterminanter.

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens meddelelse: En køreplan for ligestilling

mellem kvinder og mænd - 2006-2010

, der anerkender kønsaspektet i forbindelse med

sundhed, idet den blandt andet tager sigte på at øge integreringen af kønsaspektet i

sundhedspolitikker.

NOTERER SIG, at programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed (2003-

2008)

tager sigte på at beskytte menneskers sundhed og forbedre folkesundheden, hvorved

det bidrager til at løse problemer med helbredsmæssige uligheder.

SER MED TILFREDSHED på, at forslaget til Rådets beslutning om særprogrammet

"Samarbejde" til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram

for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

vil integrere køns-

aspektet i sundhedsforskningen.

ANERKENDER behovet for kønsrelateret biomedicinsk forskning samt forskning

vedrørende socioøkonomiske determinanter.

ANERKENDER, at selv om kvinder lever længere end mænd, så lever de flere år, hvor

deres helbred ikke er godt. Incidensen og prævalensen af visse sygdomme, som f.eks.

osteoporosis, er højere hos kvinder. Andre sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, kræft

og mentale sundhedsproblemer, påvirker mænd og kvinder forskelligt. Nogle sygdomme,

der er tilknyttet fødsel og forplantningsorganer, såsom endometriosis og

livmoderhalskræft, vedrører udelukkende kvinder.

10.

11.

12.

7034/06.

EFT L 271 af 9.10.2002, s. 1.

12736/05.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

13.

UNDERSTREGER, at hjerte-kar-sygdomme hyppigt er årsag til død og er en hyppig årsag

til forringet livskvalitet for kvinder i Den Europæiske Union, på trods af at de i nogle

medlemsstater ofte anses for at være overvejende mandesygdomme.

NOTERER SIG MED BEKYMRING, at øget rygning blandt kvinder i nogle

medlemsstater medfører en betydelig forøget risiko for lungekræft og hjerte-kar-

sygdomme.

NOTERER SIG MED BEKYMRING, at det forudses, at depression i nogle medlemsstater

vil være den største sygdomsgruppe blandt kvinder inden 2020. Dårlig mental sundhed

indvirker på livskvalitet og kan derfor påvirke sygelighed og dødelighed.

ANERKENDER, at usund levevis har en betydelig indvirkning på en lang række

sygdomme, og derfor på de muligheder, som fremme af blandt andet sund kost og fysisk

aktivitet giver for at reducere hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft.

ER ENIGT I, at forebyggende foranstaltninger, der inddrager kønsaspektet, samt

sundhedsfremme og behandling bidrager til at reducere sygelighed og dødelighed som

følge af alvorligere sygdomme blandt kvinder, hvorved deres livskvalitet forbedres.

NOTERER SIG, at pålidelige, kompatible og sammenlignelige data om situationen

vedrørende kvinders sundhed er af afgørende betydning for at forbedre informationen til

offentligheden og fastlægge passende strategier, politikker og indsatser for at sikre et højt

sundhedsbeskyttelsesniveau, og at kønsspecifikke data og rapportering er afgørende for

politikformulering.

UNDERSTREGER, at der efter næsten ti år er behov for en ny rapport om kvinders

sundhedsstatus i den udvidede Europæiske Union.

OPFORDRER medlemsstaterne til at

•

indsamle kønsspecifikke data vedrørende sundhed, og opdele og analysere statistikker

efter køn

•

tage initiativer til at styrke den viden, som fagfolk inden for generelle områder og på

sundhedsområdet har med hensyn til sammenhængen mellem køn og sundhed

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

•

fremme sundhed og forebygge sygdom, idet der om nødvendigt tages hensyn til

kønsbestemte forskelle

•

fremme forskning i medicins forskelle virkninger på kvinder og mænd samt

kønsbestemt sundhedsforskning

•

tilskynde til integration af kønsaspektet i sundhedsplejen

•

undersøge og afhjælpe de sundhedsmæssige uligheder, der således kan være, for at

reducere sundhedskløften og sikre lige behandling samt lige adgang til sundhedspleje.

21.

OPFORDRER Europa-Kommissionen til at

•

integrere kønsaspekterne i sundhedsforskning

•

støtte udveksling af oplysninger og erfaringer vedrørende god praksis inden for

sundhedsfremme og -forebyggelse, der inddrager kønsaspektet

•

bistå medlemsstaterne ved udvikling af effektive strategier til mindskelse af

sundhedsmæssige uligheder med en kønsdimension

•

fremme og styrke sammenlignelige og kompatible kønsbestemte oplysninger om

sundhed i alle medlemsstater og på fællesskabsplan ved hjælp af udarbejdelsen af

passende data

•

forelægge den anden rapport om sundhedssituationen for kvinder i Den Europæiske

Union.

22.

OPFORDRER Europa-Kommissionen til at anvende den ekspertise, som Eurostat og det

fremtidige Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder besidder, for at

bidrage til indsamling og analyse af data og udveksling af bedste praksis.

OPFORDRER Europa-Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med de relevante

internationale og mellemstatslige organisationer, navnlig WHO og OECD, for at sikre en

effektiv koordinering af aktiviteterne."

23.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Fremme af en sund levevis - forebyggelse af type 2-diabetes - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

NOTERER SIG, at Den Europæiske Unions borgere lægger stor vægt på det højest mulige

sundhedsniveau og betragter dette som en væsentlig forudsætning for høj livskvalitet

NOTERER SIG nødvendigheden af, at EU gør en indsats for at undersøge de hyppigste

årsager til død og for tidlig død og de hyppigste årsager til forringet livskvalitet for Den

Europæiske Unions borgere

MINDER OM, at

•

Fællesskabets indsats i henhold til traktatens artikel 152 skal være et supplement til de

nationale politikker og være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge

sygdomme hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for

menneskers sundhed. Fællesskabets indsats på folkesundhedsområdet respekterer

medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og

medicinsk behandling

•

Rådet den 29. juni 2000 vedtog en resolution om foranstaltninger vedrørende

sundhedsdeterminanter

•

Rådet den 14. december 2000 vedtog en resolution om sundhed og ernæring

•

Rådet den 2. december 2002 vedtog konklusioner om fedme

•

Rådet den 2. december 2003 vedtog konklusioner om sund levevis

EFT C 218 af 31.7.2000, s. 8.

EFT C 20 af 23.1.2001, s. 1.

EFT C 11 af 17.1.2003, s. 3.

EFT C 22 af 27.1.2004, s. 1.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

MINDER ENDVIDERE OM, at

•

Rådet den 2. juni 2004 noterede sig det irske formandskabs informationsnote om

muligheden for en europæisk strategi for diabetes

•

Europa-Kommissionen den 15. marts 2005 lancerede en EU-platform for kost, fysisk

aktivitet og sundhed

•

Europa-Kommissionen den 8. december 2005 vedtog en grønbog om fremme sund kost

og fysisk aktivitet: En europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og

kroniske sygdomme, som undersøger de faktorer, der er afgørende for frembrud af type

2-diabetes

•

Europa-Parlamentet den 3. april 2006 vedtog en skriftlig erklæring om diabetes

NOTERER SIG konklusionerne, jf. bilaget, fra det østrigske formandskabs konference

"Forebyggelse af type 2-diabetes", som blev afholdt den 15.-16. februar 2006 i Wien,

Østrig, med deltagelse af eksperter fra medlemsstater, tiltrædende stater og kandidatlande,

herunder sundhedspersonale og repræsentanter fra diabetesforeninger og patientgrupper

UNDERSTREGER, at diabetes er en af de hyppigste årsager til død og for tidlig død og til

forringet livskvalitet for borgere i Den Europæiske Union

ERKLÆRER, at sundhedsdeterminanter har indflydelse på diabetes, og at de største

risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes er overvægt, levevis med ringe fysisk

aktivitet, rygning og/eller højt blodtryk, som kan påvirkes ved at ændre de underliggende

faktorer. Andre medvirkende faktorer omfatter svangerskabsdiabetes (sukkersyge i

forbindelse med graviditet), nedsat glukosetolerans eller impaired fasting glycemia

ANERKENDER, at type 2-diabetes og dens følgesygdomme (hjerte-kar-sygdomme,

nyresygdom, øjensygdom og problemer med fødderne), ofte diagnosticeres alt for sent, og

at følgesygdommene ofte først opdages i forbindelse med diagnosen

ERKLÆRER, at forebyggende foranstaltninger, tidlig opsporing og diagnosticering og

effektiv kontrol med sygdommen kan reducere dødelighed som følge af diabetes og

forlænge de europæiske befolkningers forventede levealder og livskvalitet

Dok. 9808/04.

Skriftlig erklæring 1/2006.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

10.

ER BEKYMRET over de negative konsekvenser for sundheden og navnlig forekomsten af

diabetes, den stigende overvægt og fedme i befolkningen på alle alderstrin i Den

Europæiske Union, navnlig blandt børn og unge. Følgerne af type 2-diabetes på kvinder i

den fødedygtige alder giver anledning til særlig bekymring

ERKLÆRER, at det er nødvendigt med en hurtig målrettet indsats mod diabetes og de

underliggende sundhedsdeterminanter for at tackle den stigende forekomst og udbredelse

af sygdom samt væksten i de dermed forbundne direkte og indirekte omkostninger

ERKENDER, at det er muligt at forebygge eller sinke udviklingen af type 2-diabetes, og at

de dermed forbundne følgesygdomme kan begrænses, hvis der gøres noget ved de

underliggende sundhedsdeterminanter, navnlig dårlig kost og manglende fysisk aktivitet,

også i den tidlige barndom

ERKENDER, at forebyggelse af diabetes har en direkte positiv effekt på andre ikke-

smitsomme sygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, som også udgør en stor

sundhedsrisiko for borgerne i Den Europæiske Union, og på byrderne på

sundhedssystemerne og økonomierne

ANERKENDER behovet for kontrol og overvågning af diabetes, herunder udveksling af

data om dødelighed, sygelighed og risikofaktorer i forbindelse med diabetes og større

forståelse for befolkningernes levevis, viden, holdninger og adfærd i hele EU

ANERKENDER, at yderligere europæisk forskning i sundhedsdeterminanterne med

henblik på bekæmpelse af risikofaktorerne i forbindelse med diabetes vil kunne bidrage

væsentligt og positivt til at imødegå disse sygdomme fremover

ERKENDER, at der for at imødegå og reducere lidelser som følge af diabetes er behov for

en langsigtet tilgang, der omfatter foranstaltninger rettet mod den raske del af befolkningen

og mod enkeltpersoner, der har høj risiko for at få eller som lever med diabetes

ANERKENDER, at sundhedsfremme skal baseres på en integreret tilgang og være

vidtfavnende og gennemsigtig, inddrage flere sektorer, være tværfaglig og deltagerbaseret

samt bygge på den bedste disponible forskning og dokumentation. Sygdomsforebyggelse

skal navnlig være rettet mod mennesker gennem hele livscyklussen, navnlig dem, der har

størst risiko for at blive ramt af diabetes, idet der skal tages hensyn til sociale og kulturelle

forskelle samt køns- og aldersforskelle. Der skal gøres en indsats med henblik på en

passende evaluering, herunder kontrol med og overvågning af foranstaltninger og

programmer

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

18.

UDTRYKKER TILFREDSHED MED, at Kommissionen har oprettet en

handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og sundhed

UDTRYKKER TILFREDSHED MED den rolle, som civilsamfundet kan spille med

henblik på at forebygge diabetes og dens følgesygdomme

OPFORDRER medlemsstaterne til som led i vedtagelse eller revision af nationale

folkesundhedsstrategier og deres bestræbelser for at fokusere på sundhedsdeterminanter og

fremme af sund levevis og med hensyn til disponible ressourcer at overveje:

•

indsamling, registrering, overvågning og indberetning på nationalt plan af omfattende

epidemiologiske og økonomiske data om diabetes samt data om de underliggende

faktorer

•

udvikling og gennemførelse af rammeplaner, der på relevant vis er rettet mod diabetes

og/eller determinanterne herfor, evidensbaseret sygdomsforebyggelse, screening og

forvaltning baseret på bedste praksis, og som omfatter en evalueringsordning med

målelige mål til at følge sundhedsresultater og omkostningseffektivitet, under hensyn til

medlemsstaternes organisation og levering af deres respektive sundhedstjenesteydelser,

etiske, juridiske, kulturelle og andre relevante spørgsmål og disponible midler

•

udvikling af foranstaltninger vedrørende evidensbaseret, bæredygtig og

omkostningseffektiv bevidstgørelse af offentligheden og primær forebyggelse, som er

tilgængelige og økonomisk overkommelige, med henblik på at imødekomme behovene

hos de personer, der har størst risiko for at udvikle diabetes, samt befolkningen som

helhed

•

udvikling af foranstaltninger vedrørende økonomisk overkommelig og tilgængelig

sekundær forebyggelse, som bygger på nationale evidensbaserede retningslinjer og tager

sigte på at opspore og forhindre, at der opstår komplikationer som følge af diabetes

•

vedtagelse af en holistisk, tværsektionel og tværfaglig styringsmodel i forbindelse med

personer med diabetes, hvor der lægges vægt på forebyggelse og inddragelse af primær,

sekundær og lokal sundhedspleje, sociale tjenester og uddannelsesområdet

•

videreudvikling af omfattende uddannelse af professionelle fra sundhedssektoren

19.

20.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

21.

OPFORDRER Europa-Kommissionen til om nødvendigt at støtte medlemsstaterne i deres

indsats for at forebygge diabetes og fremme en sund levevis ved at:

•

identificere diabetes som en folkesundhedsmæssig udfordring i Europa og fremme

etablering af netværk og udveksling af oplysninger mellem medlemsstater med henblik

på at fremme bedste praksis, styrke koordinationen af sundhedsfremmende og

sygdomsforebyggende politikker og programmer for hele befolkningen og

højrisikogrupperne samt mindske uligheder og optimere ressourcerne i

sundhedssektoren

•

lette og støtte den europæiske grundforskning og kliniske forskning med hensyn til

diabetes og sikre bred udbredelse af forskningsresultaterne i hele Europa

•

undersøge og styrke sammenligneligheden af de epidemiologiske oplysninger om

diabetes ved at udarbejde standardiserede output for kontrol med overvågning af, og

indberetning om dødelighed, sygelighed og risikofaktorer i forbindelse med diabetes i

medlemsstaterne

•

aflægge rapport om medlemsstaternes indsats for at fremhæve sundhedsdeterminanter

samt fremme sund levevis, nationale diabetesplaner og forebyggende foranstaltninger på

grundlag af data fra medlemsstaterne, hvori det vurderes, om de foreslåede

foranstaltninger virker effektivt, og om der er behov for yderligere foranstaltninger

•

fortsætte arbejdet med at opstille en omfattende strategi for sundhedsdeterminanter på

europæisk plan, der bl.a. skal omfatte en sammenhængende og omfattende politik for

ernæring og fysisk aktivitet, samt undersøge, i hvilket omfang reklamer for

energiholdige fødevarer og sukkersødede læskedrikke, deres markedsføring og

præsentation har indflydelse på folkesundheden

•

bygge på arbejdet i den europæiske handlingsplatform for kost, fysisk aktivitet og

sundhed og fremme udviklingen og gennemførelsen af nationale programmer og

foranstaltninger til diabetesforebyggelse

•

tage hensyn til sundhedsdeterminanter og risikofaktorer i forbindelse med diabetes i alle

EU's politikker

22.

OPFORDRER Kommissionen til at videreføre samarbejdet med de kompetente

internationale organisationer, herunder navnlig Verdenssundhedsorganisationen og OECD,

for at sikre en effektiv koordinering af aktiviteterne."

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Fælles værdier og principper i EU's sundhedssystemer - Rådets konklusioner

"Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

NOTERER sig, at Europa-Kommissionen i sit ændrede forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked har besluttet at fjerne

sundhedstjenester fra direktivets anvendelsesområde og dermed indarbejde de ændringer,

der er foreslået af Europa-Parlamentet.

NOTERER sig, at Europa-Kommissionen har erklæret, at den vil fastlægge EU-rammer for

sikre og effektive sundhedstjenester af høj kvalitet gennem styrkelse af samarbejdet

mellem medlemsstaterne og ved at skabe klarhed og sikkerhed omkring anvendelsen af

EU-lovgivning på sundhedstjenester og sundhedspleje.

ERKENDER, at de seneste domme afsagt af EU-domstolen har understreget behovet for at

præcisere interaktionen mellem EF-traktatens bestemmelser, især om fri bevægelighed for

tjenesteydelser, og de nationale sundhedssystemers sundhedstjenester.

FINDER, at sundhedssystemerne er en central del af Europas høje niveau for social

beskyttelse og et væsentligt bidrag til social samhørighed og social retfærdighed.

MINDER OM de overordnede værdier universalitet, adgang til pleje af god kvalitet, lighed

og solidaritet.

TILSLUTTER SIG vedlagte erklæring om fælles værdier og principper, der ligger til

grund for sundhedssystemerne i Den Europæiske Unions medlemsstater (bilaget).

OPFORDRER Europa-Kommissionen til at sikre, at de fælles værdier og principper i

erklæringen respekteres, når der udarbejdes specifikke forslag om sundhedstjenester.

OPFORDRER Den Europæiske Unions institutioner til at sikre, at de fælles værdier og

principper i erklæringen respekteres i deres arbejde.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

Erklæring

om fælles værdier og principper

Dette er en erklæring fra Den Europæiske Unions 25 sundhedsministre om de fælles værdier og

principper, der ligger til grund for Europas sundhedssystemer. Vi mener, at en sådan erklæring er

vigtig, idet den skaber klarhed for vore borgere, og at den er aktuel på grund af Europa-

Parlamentets afstemning for nylig og Kommissionens reviderede forslag om at fjerne sundhedspleje

fra det foreslåede direktiv om tjenesteydelser i det indre marked. Vi er af den faste overbevisning, at

udviklinger på dette område bør bygge på politisk konsensus og ikke kun på retspraksis.

Vi mener også, at det vil være vigtigt at sikre nedennævnte fælles værdier og principper for så vidt

angår anvendelsen af konkurrenceregler på de systemer, der gennemfører dem.

Denne erklæring bygger på drøftelser, der har fundet sted i Rådet og med Kommissionen som led i

den åbne koordinationsmetode, og på processen for overvejelser på højt plan vedrørende

patientmobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU. Den tager også hensyn

til de juridiske instrumenter på europæisk og internationalt plan, der har indflydelse på

sundhedsområdet.

Denne erklæring fastlægger de fælles værdier og principper, der deles i hele Den Europæiske

Union, med hensyn til hvordan sundhedssystemerne opfylder behovene hos de befolkninger og

patienter, som de betjener. Den forklarer også, at det er meget forskelligt, hvordan disse værdier og

principper omsættes til praksis i medlemsstaternes sundhedssystemer, og at det vil blive ved med at

være således. Især skal de beslutninger, der vedrører den vifte af sundhedsydelser, som borgerne er

berettiget til, og de mekanismer, der anvendes til at finansiere og levere denne sundhedspleje, f.eks.

i hvilken udstrækning det er hensigtsmæssigt at anvende markedsmekanismer og konkurrencepres

til forvaltning af sundhedssystemerne, træffes i den nationale kontekst.

Fælles værdier og principper

Den Europæiske Unions sundhedssystemer er en central del af Europas høje niveau for social

beskyttelse og bidrager til social samhørighed og social retfærdighed samt til bæredygtig udvikling.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

De overordnede værdier universalitet, adgang til pleje af god kvalitet, lighed og solidaritet er

almindeligt accepterede i de forskellige EU-institutioners arbejde. Sammen udgør de værdier, der er

fælles for hele Europa. Universalitet betyder, at ingen er udelukket fra adgang til sundhedspleje;

solidaritet er tæt forbundet med, hvordan vore sundhedssystemer er finansieret, og behovet for at

sikre adgang for alle; lighed vedrører lige adgang efter behov, uanset etnisk baggrund, køn, alder,

social status eller betalingsevne. EU's sundhedssystemer sigter også mod at reducere de store

sundhedsmæssige uligheder, der skaber bekymring i EU's medlemsstater; tæt forbundet med dette

er indsatsen i medlemsstaternes systemer for at forebygge sygdomme, bl.a. ved at fremme en sund

livsstil.

Alle sundhedssystemer i EU sigter mod at være patientorienterede og imødekommende over for den

enkeltes behov.

De forskellige medlemsstater anvender imidlertid forskellige tilgange til at føre disse værdier ud i

livet; de har f.eks. forskellige opfattelser af, om den enkelte skal betale et personligt bidrag til

dækning af visse elementer af sundhedsplejen, eller om der er et generelt bidrag, og om dette skal

betales over en supplerende forsikring. Medlemsstaterne har gennemført forskellige bestemmelser

for at sikre lighed: nogle har valgt at lade denne komme til udtryk gennem patientrettigheder, andre

i form af forpligtelser for sundhedsvæsenet. Håndhævelsen sker også på forskellig måde - i nogle

medlemsstater gennem domstolene, i andre gennem nævn, ombudsmænd osv.

Det er et væsentligt træk ved alle vore systemer, at vi sigter mod at gøre dem finansielt bæredygtige

på en måde, der sikrer disse værdier i fremtiden.

Det er en integrerende del af medlemsstaternes strategi for nedsættelse af den økonomiske byrde for

de nationale sundhedssystemer, at man retter fokus mod forebyggende foranstaltninger, idet

forebyggelse i betydelig grad bidrager til at nedsætte omkostningerne ved sundhedspleje og derfor

bidrager til finansiel bæredygtighed ved at hindre sygdom og spare de dermed forbundne udgifter.

Under disse overordnede værdier er der også et sæt operative principper, der er fælles for Den

Europæiske Union i den forstand, at alle EU's borgere forventer at finde dem, og der er strukturer til

at støtte dem i sundhedssystemerne overalt i EU. Disse omfatter

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Kvalitet:

Alle sundhedssystemer i EU stræber mod at yde pleje af god kvalitet. Dette gennemføres

især ved at forpligte sundhedspersonalet til at deltage i efter- og videreuddannelse, der er

baseret på klart definerede nationale standarder, og som sikrer, at personalet har adgang til

rådgivning med hensyn til bedste praksis inden for kvalitetssikring, stimulerer innovation,

udbreder god praksis og udvikler systemer til sikring af god klinisk styring, og ved at

overvåge kvaliteten i sundhedssystemet. En vigtig del af denne dagsorden vedrører

princippet om sikkerhed.

–

Sikkerhed:

Patienter kan forvente, at EU's sundhedssystemer sikrer en systematisk tilgang til sikring af

patienternes sikkerhed, herunder overvågning af risikofaktorer, passende uddannelse af

sundhedspersonalet og beskyttelse mod vildledende reklame for sundhedsprodukter og

behandlinger.

–

Pleje, der bygger på dokumentation og etik:

Befolkningsmæssige udfordringer og nye medicinske teknologier kan give anledning til

vanskelige spørgsmål (om etik og økonomisk overkommelighed), som alle EU's

medlemsstater skal svare på. Det er vigtigt at sikre, at sundhedssystemerne er

dokumentationsbaserede både for at kunne yde behandling af høj kvalitet og for at kunne

sikre bæredygtighed på lang sigt. Alle systemer skal kunne klare den udfordring, det er at

prioritere sundhedspleje på en sådan måde, at den enkelte patients behov afvejes i forhold

til de økonomiske midler, der er til rådighed til at behandle hele befolkningen.

–

Inddragelse af patienterne:

Alle EU's sundhedssystemer vil være patientorienterede. Dette betyder, at de sigter mod at

inddrage patienterne i deres behandling, at de er åbne over for dem og tilbyder dem

valgmuligheder, hvis det er muligt, dvs. valg mellem forskellige udbydere af

sundhedsydelser. Hvert system stiler mod at tilbyde de enkelte patienter oplysninger om

deres sundhedsstatus og give dem ret til at blive fuldt ud informeret om den behandling,

der tilbydes dem, og til at give deres samtykke til en sådan behandling. Alle systemer bør

også være underlagt offentlig kontrol og bør sikre god forvaltningsskik og

gennemsigtighed.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Klageadgang:

Patienterne bør have ret til klage, hvis noget går galt. Dette omfatter en gennemsigtig og

fair klageprocedure samt klar information om ansvar og særlige former for klageadgang,

der fastsættes af det pågældende sundhedssystem (f.eks. erstatning).

–

Privatlivets fred og tavshedspligt

Alle EU's borgeres ret til beskyttelse af personlige oplysninger er anerkendt i EU og i

national lovgivning.

Som sundhedsministre noterer vi os den stigende interesse i spørgsmålet om den rolle, som

markedsmekanismerne (herunder konkurrencepres) spiller i forvaltningen af sundhedssystemerne.

Der er mange politikudviklinger på vej inden for dette område i EU's sundhedssystemer, der sigter

mod at fremme pluralitet og valgmuligheder og mod at udnytte ressourcerne bedst muligt. Vi kan

lære af hinandens politikudviklinger på dette område, men det er de enkelte medlemsstater selv, der

beslutter sig for, hvilken tilgang de vælger med specifikke tiltag skræddersyet til det pågældende

sundhedssystem.

Det er ikke hensigtsmæssigt at forsøge at standardisere sundhedssystemerne på EU-plan, men der

ligger en umådelig værdi i at arbejde med sundhedspleje på europæisk plan. Medlemsstaterne er

forpligtet til at arbejde sammen og dele erfaringer og oplysninger om strategier og god praksis,

f.eks. gennem Kommissionens Gruppe på Højt Plan vedrørende Sundhedstjenesteydelser og

Lægebehandling eller den åbne koordinationsmetode inden for sundhedspleje og langvarig pleje,

med henblik på at nå det fælles mål, som er at fremme mere effektiv og tilgængelig sundhedspleje

af høj kvalitet i Europa. Vi mener, at der ligger en særlig værdi i ethvert relevant initiativ

vedrørende sundhedstjenesterne, der sikrer klarhed for de europæiske borgere om deres rettigheder,

når de flytter fra en EU-medlemsstat til en anden, og i at værne om disse værdier og principper

inden for en retlig ramme af hensyn til retssikkerheden.

Som konklusion kan det fastslås, at vore sundhedssystemer er en grundlæggende del af Europas

sociale infrastruktur. Vi undervurderer ikke de udfordringer, der ligger foran os med hensyn til at

forene individuelle behov med de midler, der er til rådighed, efterhånden som Europas befolkning

bliver ældre, forventningerne stiger og lægevidenskaben gør fremskridt. Når vi drøfter fremtidige

strategier, bør det være et fælles anliggende at beskytte de værdier og principper, som ligger til

grund for sundhedssystemerne i EU. I vores egenskab af sundhedsministre i EU's 25 medlemsstater

opfordrer vi de europæiske institutioner til at sikre, at de i deres arbejde beskytter disse værdier,

efterhånden som arbejdet med at undersøge EU's indvirkning på sundhedssystemerne og

integrationen af sundhedsaspekter i alle politikker skrider frem."

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Bæredygtig EU-udviklingsstrategi

Rådet havde en politisk debat i forbindelse med revisionen af EU-strategien for bæredygtig

udvikling (SDS).

Debatten handlede om følgende:

•

Spørgsmålet om, hvorvidt de målsætninger, mål og kerneaktioner vedrørende folkesundhed, der

foreslås i SDS-revisionspakken

, er hensigtsmæssige og tilstrækkelige til at tage udfordringerne i

forbindelse med bæredygtig udvikling op og til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige tendenser

inden for sundhedssektoren

•

Sundhedssektorens bidrag til økonomisk udvikling og Lissabon-strategiens resultater

•

De bidrag, som en ambitiøs EU-strategi for bæredygtig udvikling kan yde til bedre sammenhæng

mellem EU's interne politikker og dets international tilsagn samt til bæredygtig udvikling både

på EU-plan og globalt.

Delegationerne udtrykte enstemmigt tilfredshed med, at folkesundhed er blevet et prioriteret område

i EU's SDS-revisionspakke. Bedre sundhed ansås for at være afgørende for økonomisk udvikling og

velstand.

Flere delegationer understregede, at forbindelsen mellem bæredygtig udvikling og menneskers

sundhed bør fremgå mere tydeligt af den reviderede SDS.

Delegationerne fremhævede også, at konsekvensvurdering af nye lovgivningsmæssige

foranstaltninger også bør omfatte sundhedsdimensionen, for eksempel som et redskab til at

integrere sundhedsaspektet i samtlige politikker.

Spørgsmålet om sundhedssystemernes finansielle bæredygtighed blev også rejst.

EU vil kunne spille en førende rolle ved at sætte den internationale dagsorden for folkesundhed og

udvikle videnbaserede foranstaltninger til at tage de udfordringer op, der ligger i folkesundhed på

verdensplan.

15796/05.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring om de styrende principper for bæredygtig

udvikling baseret på 4 mål:

miljøbeskyttelse, social lighed og samhørighed, økonomisk velstand

internationalt ansvar

I december 2005, noterede Det Europæiske Råd sig fremlæggelsen af Kommissionens meddelelse

om revision af strategien for bæredygtig udvikling for de kommende 5 år

og det så frem til "i

juni

2006 at vedtage en ambitiøs og samlet strategi, der omfatter mål, indikatorer og en effektiv

kontrolprocedure, inddrager interne og eksterne dimensioner og bygger på en positiv langsigtet

vision, der forener Fællesskabets prioriteter og målsætninger for bæredygtig udvikling i en klar og

sammenhængende strategi, der kan formidles enkelt og effektivt til borgerne."

Formandskabet fører i øjeblikket konsultationer med alle de relevante rådssammensætninger med

henblik på at Det Europæiske Råd i juni 2006 kan vedtage den reviderede EU-strategi for

bæredygtig udvikling.

10255/05.

15796/05..

Punkt 13 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005

(15914/1/05).

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Beredskab og planlægning i forbindelse med en influenzapandemi

Rådet havde en udveksling af synspunkter om beredskab og planlægning i forbindelse med en

influenzapandemi med særligt fokus på de skridt, der skal tages på EU-plan for at være parat i

tilfælde af, at der udbryder human pandemisk influenza.

Delegationerne udtrykte deres synspunkter om oprettelse af et europæisk strategisk lager af

antivirale midler og om, hvor mange behandlinger dette lager skal dække, om lageret skal være

virtuelt eller fysisk eksisterende, og om, hvornår lageret skal være oprettet.

Udvekslingen af synspunkter var en opfølgning af drøftelserne på sundhedsministrenes uformelle

møder i februar og april 2006 i Wien.

Drøftelserne om de retlige, tekniske og økonomiske aspekter af dette spørgsmål fortsætter under det

kommende formandskab.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Bekæmpelse af hiv/aids

Rådet havde en udveksling af synspunkter om meddelelsen fra Kommissionen om

bekæmpelse af

hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006–2009.

Debatten omfattede navnlig følgende spørgsmål:

– områder [f.eks. menneskerettigheder, stigmatisering og diskrimination, fremme af forebyggelse,

tidlig diagnosticering, adgang til behandling og forskning], der bør fokuseres særligt på for at

styrke bekæmpelsen af denne globale trussel; styrkelse af den primære forebyggelse;

strategi/foranstaltninger, der er nødvendige på europæisk plan for at støtte og styrke

medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger

– bistand til nabolandene i deres bestræbelser på at få kontrol med hiv/aids-epidemien

– behovet for på et tidspunkt at inddrage Det Europæiske Råd.

Forebyggelse, bekæmpelse af stigmatisering og diskrimination, genoptagelse af

informationskampagnerne, let og lige adgang til behandling, bekæmpelse af prostitution og

narkohandel, investering i forskning i nye behandlinger og vacciner var blandt de initiativer, der

blev peget på som afgørende for at standse spredningen af epidemien.

En streng overvågning af folkesundheden og epidemiologiske systemer ville gøre det lettere for

medlemsstaterne at skræddersy deres foranstaltninger til grupper med størst hiv-risiko. Øget

samarbejde med myndigheder og ngo'er og udveksling af god praksis er af altafgørende betydning i

forbindelse med bistanden til nabolandene.

Stats- og regeringschefernes engagement såvel inden for som uden for EU vurderedes at have

betydning for de fælles bestræbelser for at bekæmpe epidemien og prioritere hiv-aids højt på den

internationale dagsorden.

Det skal understreges, at hiv/aids-epidemien siden slutningen af 1980'erne været genstand for stor

bekymring og mange tiltag fra EU's sundhedsmyndigheders side.

EU og EU's nabolande står nu over for truslen om en "ny epidemi". Dele af Europa tegner sig for

den største vækst i antallet af nye hiv/aids-tilfælde i verden. UNAIDS har offentliggjort tal, der

bekræfter, at antallet af nye tilfælde af infektion er stigende i de 25 medlemsstater og i deres

østeuropæiske nabolande. Smittemønstret er også under forandring. Selv om de seksuelt overførte

infektioner fortsat er fremherskende i dele af det europæiske kontinent, kan en stor del af den

kraftige stigning i antallet af infektioner tilskrives stiknarkomaner.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Lægemidler til avanceret terapi

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse noterede Rådet sig en statusrapport

om et forslag til forordning om lægemidler til avanceret terapi (15023/05).

Hovedformålet med dette forslag er at skabe en fælles retlig ramme for tre terapiformer (genterapi,

somatisk celleterapi og vævsmanipulering), hvor den videnskabelige og tekniske udvikling går

meget hurtigt.

Udviklingen på dette område har stor betydning for den fremtidige sygdomsbehandling, så der er

stort behov for at fastsætte fællesskabsregler med henblik på at lette innovation, udvikling og

klinisk testning på et nyt marked.

Kommissionen har fremsat et forslag, der omhandler sikkerhed og virkning af midler baseret på

avancerede terapiformer, når det originale materiale foreligger, frem for materialets oprindelse, idet

disse spørgsmål er omfattet af andre retsakter (f.eks. direktivet om humane væv).

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 95 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles

beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

–

Medicinsk udstyr

I afventen af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse noterede Rådet sig en statusrapport

(9522/06)

om et forslag til direktiv om revision af direktiverne om medicinsk udstyr (5072/06).

Forslaget tager sigte på at tydeliggøre den eksisterende lovgivning (direktiv 90/385/EØF

93/42/EØF

og 98/79/EF

) og skabe grundlaget for en generel revision af lovgivningen for

medicinsk udstyr foretaget af Kommissionen.

Foreslået retsgrundlag: traktatens artikel 95 - kvalificeret flertal i Rådet og fælles

beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om aktive, implantable medicinske anordninger. EFT L 189 af 20.7.1990, s. 17.

Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger. EFT L 169 af

12.7.1993, s. 1.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr

til in vitro-diagnostik. EFT L 331 af 7.12.1998, s. 1.

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

EVENTUELT

Rådet blev af formandskabet orienteret om følgende spørgsmål:

– Forslag til forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

(9594/06)

– Formandskabskonferencer:

– Konference om socialydelser af almen interesse (den 20. april 2006 i Wien) (9459/06)

– Femte møde med mennesker, der er ramt af fattigdom (den 12.-13. maj 2006 i

Bruxelles) (9682/06)

– Konference om de kulturelle og politiske betingelser for sociale modeller i Europa (den

19.-20. maj 2006 i Wien) (9849/06)

– Konference om indsnævring af lønforskellene mellem mænd og kvinder (den

22. maj 2006 i Bruxelles) (9841/06)

– Resultatet af den første internationale konference om kemikalieforvaltning (ICCM 1)

(den 4.-6. februar 2006 i Dubai) (8930/06)

– Konference om skadelige traditionelle skikke (5675/06)

– Sager, der hører under den fælles beslutningsprocedure (sundhedsanprisninger, vitaminer og

lægemidler til pædiatrisk brug)

Rådet blev af Kommissionen orienteret om følgende spørgsmål:

– Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (9924/06)

– Meddelelse fra Kommissionen: Gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: at

gøre Europa til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar (9918/06)

– Meddelelse fra Kommissionen om fremme af anstændigt arbejde for alle (9921/06)

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

– 2007: Det europæiske år for lige muligheder for alle (9916/06)

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram for

sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013) - Situationsrapport (9512/06)

– Rammekonventionen om tobakskontrol (9902/06)

– Kommissionens Gruppe på Højt Plan vedrørende Sundhedstjenesteydelser og Lægebehandling

(9903/06)

– Psykisk sundhed (9904/06)

– Post G-10 strategien (9906/06)

– Kommissionens meddelelse om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerheden

(9907/06)

– Kommissionens meddelelse om EU's alkoholstrategi (9908/06)

Rådet blev af formandskabet og Kommissionen orienteret om følgende spørgsmål:

– Konference om e-sundhed i Malaga (9783/06

ADD 1)

Rådet blev af den portugisiske delegation orienteret om følgende spørgsmål:

– Konference i Europarådets regi for ministre med ansvar for familieanliggender: Nye

forældreroller (9893/06)

9658/06 (Presse 148)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.-2.VI.2006

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

FISKERI

Blåhvilling og sild

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 51/2006

for at gennemføre aftalen

af 23. februar 2006 mellem Fællesskabet og Færøerne om gensidig adgang til blåhvilling- og

sildebestandene i hinandens fiskeriområder.

EUT L 16 af 20.1.2006, s. 1.

9658/06 (Presse 148)