PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2732 - RIA Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

17. maj 2006

Internationalt kontor

2006/4050-798

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 1.-2. juni 2006

Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

om visa til kortvarigt ophold. (KOM (2004) 835 endelig) ..........................................................................2

Dagsordenspunkt 21): Fælles visumansøgningscentre .........................................................................13

Dagsordenspunkt 22): Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

om et forslag til beslutning om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af

migrationsstrømme for perioden 2007-2013 (KOM(2005)123 endelig) .................................................16

Dagsordenspunkt 23) Rådets beslutning om etablering af en procedure for gensidig

informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet

(informationsprocedure) (KOM(2005)480 endelig) ................................................................................26

Dagsordenspunkt 24): Fælles liste over sikre oprindelseslande ............................................................29

Dagsordenspunkt 25): Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig

indvandring (KOM(2005)669 endelig) ....................................................................................................33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 20): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om vi-

suminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstater-

ne om visa til kortvarigt ophold.



(KOM (2004) 835 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformati-

onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva-

rigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-

landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sik-

kerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesen-

delse af indvandrere uden lovligt ophold.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da

forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks

Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det

vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstats-

ligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan

tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-

gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen opret-

telsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør

myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke

ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulov-

lige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.

1. Baggrund

På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i

Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den

19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende

Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og in-

dre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at

sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbej-

det herom med Europa-Parlamentet.

Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra

b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med

proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens

artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til ud-

bygning af Schengen-reglerne.

Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæ-

isk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006

blev

sagen drøftet

i for-

bindelse med frokosten.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 forventes sagen drøftet med

henblik på at opnå politisk enighed om teksten eller dele heraf.

2. Formål og indhold

2.1. Generelle bestemmelser

Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funk-

tionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt

ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt

et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.

Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den

fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale kon-

sulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om

visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:

Side 3

Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-

svarlig for behandlingen af ansøgningen

Lette bekæmpelsen af svig

Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemssta-

ternes område

Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere

Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)

Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, her-

under ord som ”visummærkat”, ”visummyndigheder”, ”ansøgningsskema” og ”ansvarlig med-

lemsstat”.

Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i

VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bog-

staver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.

I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette

oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til

førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang

til at søge – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i grænse-

kontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang,

oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere

beskrevet i artikel 13-19.

2.2. Visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger

Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplys-

ningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke op-

lysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der

skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage

eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes be-

stemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og

statistikker.

2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS

I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgnin-

gen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et

ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har

registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye an-

søgningsdossier forbindes med det foregående.

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere be-

stemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og –sted,

oplysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveom-

kostningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.

Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17,

stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser vi-

summyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i

VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested,

samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.

Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets

artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som vi-

ser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato,

sted og visumtype.

Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgnin-

gen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder status-

oplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvil-

ken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.

Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på

visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed

der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angi-

ves.

Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at an-

nullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herun-

der hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen her-

for.

Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet

med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlæn-

gelsen samt begrundelsen for at forlænge.

2.2.2. Anvendelse af oplysningerne i VIS

Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med hen-

blik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse

skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret,

navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte

visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndighe-

den med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgnings-

dossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om do-

kumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør

af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS

ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller

de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte

medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende

medlemsstat.

Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre med-

delelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om frem-

sendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.

Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering

og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.

2.3. Andre myndigheders anvendelse af oplysninger

I forordningsforslagets kapitel 3, artikel 16-19, fastsættes betingelserne og procedurerne for

andre myndigheders end visummyndighedernes anvendelse af oplysningerne i VIS, herun-

der med henblik på kontrol af visa, identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere,

fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger og behandling af asylansøgninger. De omhand-

lede myndigheder har alene adgang til søgning i og konsultation af VIS og ikke adgang til

indlæsning, opdatering, rettelse eller sletning af oplysninger.

Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndighe-

der, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i

og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de

kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af

ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asyl-

myndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørel-

se i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.

2.4. Lagring og ændring af oplysninger

I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af

de oplysninger, der er registreret i VIS.

I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode slet-

ter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den an-

svarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller

slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i

VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de

fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har opret-

tet sagen.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Drift og ansvar

I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret

for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed,

og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.

Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det

centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de

nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvoref-

ter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale

system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkost-

ningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.

Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig

vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat

skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik

på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at

oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en

medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige

behandling af oplysningerne.

I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlin-

ger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen

med hensyn til databeskyttelse.

2.6. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse

Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til

databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets

forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til

beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-

forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrø-

rende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsyns-

myndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.

I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der invi-

terer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i

VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af

ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med

bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf.

artikel 32.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlems-

staternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller

slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.

Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behand-

lingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske til-

synsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af

18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre,

at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.

2.7. Afsluttende bestemmelser

Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen,

starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og

anvendelse af forordningen.

Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af

alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. de-

cember 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den

31. december 2007.

Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og

opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005

skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af

VIS til 2006.

Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar

til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsæt-

ter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den

selv er klar til at indlæse oplysninger.

Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nød-

vendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.

To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge

Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet

evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissio-

nen, jf. artikel 40.

Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den før-

omtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at

udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konse-

kvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-

gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der

udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.

Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden

i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de

personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificerin-

gen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.

Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver

nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse,

samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forord-

ning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.

Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold

til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øv-

rige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så

hurtigt som muligt.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den

11. maj 2006.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med overs-

endelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-

stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på op-

nåelse af enighed om forordningsteksten i første læsning.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forord-

ningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af

visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemfø-

res på fællesskabsplan.

Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale vi-

suminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mel-

lem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale sy-

stemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er

nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder

direkte anvendelse i medlemsstaterne.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler

for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenlignings-

grundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.

Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal va-

retages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale

systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes såle-

des en national kompetence over nationale data.

9. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekven-

ser, der for tiden estimeres.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk del-

tagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF)

samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.

Udgifter til national gennemførelse af VIS

Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de en-

kelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er

fuldt fastlagt.

Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter

på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS. Finansudvalget

vil blive forelagt et eller flere aktstykker med henblik på at skabe bevillingsmæssigt grundlag

for afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemførelse. De sam-

lede udgifter er endnu ikke opgjort. Udgifterne forventes at blive betydelige og væsentligt

større end udgifterne til første fase.

Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS

Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS

vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften

af den centrale del af VIS.

Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-

bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.

Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's bud-

get, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne.

For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af

VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos og alfanumeri-

ske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen samlet op

til knap 4,5 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrørende medfi-

nansiering af etableringsudgifter før tilslutning.

For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budget-

tet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS,

samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag

fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio.kr. eller godt 2 mio.kr.

årligt.

Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser på baggrund af med-

lemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlinger-

ne.

Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-

sesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Euro-

paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et

visuminformationssystem (VIS).

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om

Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet

(VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.

Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.

oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om

sagen.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 21): Fælles visumansøgningscentre

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, der forventes at vedrøre

etablering af fælles ansøgningscentre for visumansøgere, hvor der ud over indgivelse af en

visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske kendetegn. Eventuel etablering af

nævnte centre vil have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Danmark del-

tager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af det kommende forslag. Forslaget forven-

tes at udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor inden seks må-

neder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i

dansk ret. Regeringen tager præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til etablering af fælles centre for visumansøge-

re.

Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og forslaget

forventes anset som en videreudvikling af Schengen-reglerne, hvorfor Danmark inden seks

måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forslaget i

dansk ret i overensstemmelse med artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling. Hvis Dan-

mark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og

de øvrige medlemsstater.

Forslaget forventes at skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med pro-

ceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006

oplyste Kommissionen, at

man forventer at præsentere forslaget til fælles ansøgningscentre på rådsmødet den 1.-2.

juni 2006.

2. Formål og indhold

Forslaget forventes blandt andet at indeholde bestemmelser om, hvem der kan etablere fæl-

les visumansøgningscentre, og hvilke funktioner centrene skal have, herunder at der kan op-

tages biometriske kendetegn af visumansøgerne, jf. herved indførelsen af biometriske ken-

detegn i visa i forbindelse med indførelsen af EU's fælles visuminformationssystem (VIS).



Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er alene tale om en præsentation af forslaget.

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks

Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager præsentationen af forslaget til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efter-

retning.

6. Høring

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den

11. maj

2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vil få tilsendt forslaget, så snart det vedtages internt i Kommissionen

med henblik på deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens

artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Der er alene tale om en præsentation. Spørgsmålet om etablering af fælles visumansøg-

ningscentre vil alene kunne reguleres på fællesskabsniveau, hvorfor nærhedsprincippet er

overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre

må forventes at have statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan fast-

lægges på nuværende tidspunkt.

Det kommende forslag forventes hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om

sagen.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 22): Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

om et forslag til beslutning om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af mi-

grationsstrømme for perioden 2007-2013 (KOM(2005)123 endelig)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens meddelelse om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af migrati-

onsstrømme for perioden 2007-2013 indeholder i lyset af Haag-programmet forslag til be-

slutninger om etablering af fire fonde: flygtningefonden, grænsefonden, integrationsfonden

og tilbagesendelsesfonden. Den samlede beløbsramme udgør ifølge aftalen om EU’s finan-

sielle perspektiver 3.517 mio. euro (2004-priser) for perioden 2007-2013.

Danmark deltager grundet forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke i vedta-

gelsen af forslagene. Forslaget om oprettelse af grænsefonden er dog en udbygning af

Schengen-reglerne, og det følger af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark kan til-

slutte sig fonden på mellemstatsligt grundlag. Forslagene til oprettelse af de fire fonde skøn-

nes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagene har grundet forbehol-

det vedrørende retlige og indre anliggender ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Hvis Danmark tilslutter sig grænsefonden på mellemstatsligt grundlag, vil der

være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af fonden. Regeringen støtter et

stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender.

1. Baggrund

På grundlag af resultaterne af Tammerfors-programmet vedtog Det Europæiske Råd (DER)

den 5. november 2004 et nyt flerårligt arbejdsprogram på området for retlige og indre anlig-

gender, der fastlægger prioriteterne for de kommende fem år (Haag-programmet). Der læg-

ges i Haag-programmet vægt på, at samarbejdet om asyl, migration og grænsekontrol skal

bygge på solidaritet og fordeling af byrder, herunder af finansiel karakter.

I forlængelse af to tidligere meddelelser fra Kommissionen af henholdsvis 10. februar og 14.

juli 2004 om politiske udfordringer og budgetmæssige midler i en udvidet union 2007-2013

har Kommissionen den 6. april 2005 vedtaget en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamen-

tet med forslag om etablering af et finansielt rammeprogram for solidaritet og forvaltning af

migrationsstrømme for perioden 2007-2013.

Meddelelsen indeholder i lyset af Haag-programmet Kommissionens forslag til beslutninger

om oprettelse af fire fonde, der tilsammen udgør det generelle program om solidaritet og for-

valtning af migrationsstrømme. Det drejer sig om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets



Forslagene i meddelelsen er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 (flygt-

ningefonden), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Fonden

for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 (grænsefonden), forslag til Rådets beslutning

om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perio-

den 2007-2013 (integrationsfonden) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 (tilbages-

endelsesfonden).

Kommissionens forslag om flygtningefonden (2008-2013) er fremsat med hjemmel i EF-

traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 2, litra b (vedrørende fremme af en ligelig fordeling mel-

lem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og

følgerne heraf).

Kommissionens forslag om grænsefonden (2007-2013) er fremsat med hjemmel i EF-trak-

tatens afsnit IV, artikel 62, stk. 2 (vedrørende passage af de indre og ydre grænser og vi-

sumregler).

Kommissionens forslag om integrationsfonden (2007-2013) er fremsat med hjemmel i EF-

traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra a (vedrørende betingelser for indrejse og ophold af

tredjelandsstatsborgere).

Kommissionens forslag om tilbagesendelsesfonden (2008-2013) er fremsat med hjemmel i

EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra b (vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt

ophold, herunder repatriering af personer med ulovligt ophold).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark be-

slutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvri-

ge medlemsstater.

Det fremgår af grænsefondsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af

Schengen-reglerne.

Kommissionens forslag til de tre fonde vedrørende flygtninge, grænser og tilbagesendelse

skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251. Forslaget vedrørende in-

tegrationsfonden skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parla-

mentet, jf.

EF-traktatens artikel 67 sammenholdt med Rådets afgørelse af 22. december

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2004 om at få visse områder, der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV underlagt proceduren

i EF-traktatens artikel 251.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 forventes formandskabet at

give en status på forhandlingerne af de fire forslag. Det kan ikke udelukkes, at formandska-

bet samtidig ønsker at drøfte udvalgte udestående problemstillinger.

2. Formål og indhold

Det samlede beløb, som er afsat til rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migra-

tionsstrømme,

udgjorde ifølge Kommissionens oprindelige forslag

5 866 mio. euro for perio-

den 2007-2013 (i løbende priser). Inden for dette rammebeløb

var

der afsat 1 184 mio. euro

til flygtningefonden, 759 mio. euro til tilbagesendelsesfonden, 1 771 mio. euro til integrations-

fonden og 2 152 mio. euro til grænsefonden.

På baggrund af forhandlingerne om det finan-

sielle perspektiv for 2007-2013 og en generel reduktion i midlerne på området for retlige og

indre anliggender (RIA) er den samlede ramme blevet reduceret til 3 517 mio. euro (2004-

priser). Fordelingen af rammen på de fire fonde er endnu ikke endeligt fastlagt.

Ifølge Kommissionens meddelelse er det hensigten, at de fire fonde skal komplementere Eu-

rodac-systemet, Visuminformationssystemet (VIS), Schengeninformationssystemet (SIS II)

og Grænseagenturet, og finansieringen af disse initiativer vil ikke blive berørt af forslagene til

de fire nye fonde. De allerede eksisterende finansielle programmer ARGO (administrativt

samarbejde vedrørende grænsekontrol, visum, asyl og immigration), INTI (samarbejde om

integration) og pilotprojekter vedrørende udsendelse samt flygtningefonden vil imidlertid blive

overtaget og videreudviklet inden for rammerne af de fire nye fonde.

De fire forslag indeholder en række bestemmelser om blandt andet årlig programmering og

prioritering, teknisk bistand, finansiel forvaltning, samt overvågnings- og kontrolordninger,

der er fælles for alle forslagene. Det betyder i korte træk, at medlemslandene for hver af de

fire fonde er forpligtet til på nationalt plan og i et samarbejde mellem de kompetente myndig-

heder og relevante organer at udarbejde flerårige strategiske programmer og årlige arbejds-

programmer på grundlag af overordnede retningslinjer fra Kommissionen. Et fælles udvalg

for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme bestående af medlemslandene bistår

Kommissionen med at udarbejde de overordnede retningslinjer for fondene. Medlemslande-

ne er endvidere forpligtet til at indføre forvaltnings- og kontrolsystemer, som sikrer godken-

delse af udgifter, intern kontrol, rapportering og overvågning med henblik på revision og eva-

luering af fondene.

2.1. Flygtningefonden (2008-2013)

Forslaget indebærer en revision og forlængelse af den nuværende flygtningefond, som blev

vedtaget i 2004 for perioden 2005-2010 (og var en forlængelse af den første flygtningefond,

der eksisterede fra 2000 til 2004). Forslaget udvider tidsperioden for fonden til 2013 og til-

passer strukturen til de andre foreslåede fonde for grænsekontrol og visum, udsendelse og

integration. Planlagte projekter for perioden 2005-2007 udføres efter de nuværende regler,

men for næste periode 2008-2013 får fonden nye retningslinjer for styring og kontrol svaren-

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de til de øvrige fonde. Endvidere støttes projekter til udsendelse af asylansøgere fra 2008 af

udsendelsesfonden og dækkes dermed ikke længere af flygtningefonden.

Flygtningefondens overordnede formål er fortsat at støtte og fremme medlemsstaternes ind-

sats med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf. Målgruppen er

konventionsflygtninge og subsidiært beskyttede personer med lovligt ophold, asylansøgere

samt personer, der har opnået midlertidig beskyttelse i medfør af Rådets direktiv 2001/55/EF

om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af for-

drevne personer. Der kan ydes støtte til modtagelsesforhold, asylprocedurer, integration og

frivillig repatriering. Støtte til udsendelse af afviste asylansøgere er fra 2008 omfattet af tilba-

gesendelsesfonden. Som hidtil er en del af fondens midler afsat til nødforanstaltninger i til-

fælde af, at direktivet om midlertidig beskyttelse iværksættes.

Kommissionen skal inden for hver programperiode (2008-2010 og 2011-2013) fastsætte en

række strategiske retningslinjer, og medlemslandene skal herefter i samarbejde med Kom-

missionen fastlægge årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. Støtte fra fonden

kræver fortsat som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte medlemsland, men

kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %.

Medlemsstaterne modtager årligt et grundbeløb (300.000 euro til ”gamle” og 500.000 euro til

”nye” medlemslande). Herudover fordeles midlerne efter antallet af personer, der modtages i

medlemsstaterne, hvoraf 30 % beregnes i forhold til antallet af personer, der tildeles asyl, og

70 % beregnes i forhold til antallet af personer, der er asylansøgere eller har midlertidig be-

skyttelse i landet.

2.2. Grænsefonden (2007-2013)

Grænsefonden har til formål at gennemføre det fælles integrerede grænseforvaltningssy-

stem for kontrol og overvågning af de ydre grænser i medlemslandene i overensstemmelse

med principperne om solidaritet og en rimelig byrdefordeling, idet nogle medlemsstater på

grund af deres geografiske beliggenhed må kontrollere og overvåge udsatte og længere sø-

og landegrænser i Fællesskabets interesse, mens den eneste ydre grænse i andre med-

lemsstater er lufthavnene.

Grænsefonden har – overordnet set – til opgave at yde finansiel støtte til fire hovedområder:

(1) at forbedre effektiviteten af forvaltningen og kontrollen med de ydre grænser med hen-

blik på at reducere ulovlig passage og forøge sikkerheden i det fælles rejseområde,

(2) at gøre det lettere og hurtigere for personer med lovligt formål at indrejse i EU i over-

ensstemmelse med Schengen-reglerne samtidigt med, at EU beskyttes mod ulovlig ind-

rejse,

(3) at opnå en ensartet anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne og en overordnet effek-

tivitet for så vidt angår nationale grænsevagters udførelse af deres opgaver i overens-

stemmelse med EU-retten, og

(4) at forbedre effektiviteten af udstedelse af visa samt gennemførelsen af anden fremryk-

ket grænsekontrol.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grænsefonden vil konkret yde støtte til for eksempel medlemsstaternes implementering af

’bedste praksis’ som defineret af Grænseagenturet og sikring af hurtig implementering – på

det operationelle og tekniske plan – af risikoanalyser udarbejdet af agenturet.

Der vil også

kunne ydes støtte til foranstaltninger, der sikrer en passende registrering af antallet af per-

soner, der passerer alle former for ydre grænser, til indførelse af systematisk personkontrol

ved ind og udrejse, særligt gennem nye arbejdsmetoder og den nyeste teknologi, til fremme

af anvendelsen af teknologi og specialiseret uddannelse af relevante medarbejdere på dette

område, til uddannelse af grænsevagter samt til at udbygge områder i lufthavne og havne,

hvor frihedsberøvelse finder sted og forbedre forholdene i disse områder.

Fonden og Grænseagenturet supplerer hinanden, idet agenturet stiller den nødvendige tek-

niske støtte til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne og muliggør EU's gennemfø-

relse af eksisterende og fremtidige tiltag i forbindelse med kontrollen og overvågningen af de

ydre grænser. Til forskel fra agenturet støtter fonden derimod alene medlemsstaternes tiltag

på nationalt plan.

Støtte fra fonden kræver som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte medlems-

land, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %. Omfanget af støtten, som med-

lemsstaterne tildeles, vil være baseret på en fordelingsnøgle bestående af såvel konstante

forhold (40 %) som variable forhold (60 %). De vigtigste parametre for så vidt angår konstan-

te forhold vil være længden af den enkelte medlemsstats ydre grænser og antallet af konsu-

lære repræsentationer, mens de variable forhold vil tage udgangspunkt i forhold som migra-

tionsstrømme, myndighedernes faktiske daglige arbejdsbyrde og antallet af tredjelandsstats-

borgere, der får afslag på deres visumansøgning.

2.3. Integrationsfonden (2007-2013)

Fonden, der er en videreudvikling af det nuværende pilot integrationsprogram (INTI), har

som overordnet målsætning at støtte initiativer i medlemslandene, som sikrer, at tredje-

landsstatsborgere integreres i samfundet. Fonden har til formål at understøtte udvikling af

nationale procedurer for indvandring (eksempelvis ”fast-track” procedurer, kvote-systemer og

lign.), udvikling af introduktionsprogrammer for nyankomne, øge indvandreres politiske, civile

og kulturelle deltagelse i samfundet, øge medlemslandenes offentlige og private tjenesteud-

byderes mulighed for at udvikle individuelle initiativer, som tager højde for nyankomnes for-

skellige behov, øge mangfoldigheden i modtagerlandene og endelig at forbedre medlems-

landenes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere integrationspolitikker.

Det er hensigten, at integrationsfonden skal komplementere initiativer under Den Europæi-

ske Socialfond (ESF) vedrørende beskæftigelse. Uden for integrationsfondens målsætning

falder således støtte til beskæftigelsesinitiativer og sprogundervisning, medmindre disse ini-

tiativer indgår i et introduktionsprogram, som har til formål at øge udlændinges generelle

samfundsforståelse. Integrationsfonden adskiller sig også fra ESF ved kun at have tredje-

landsstatsborgere som målgruppe og ikke at fokusere generelt på alle potentielt marginalise-

rede grupper. Personer, som har opnået asyl eller anden form for beskyttelse, falder uden

for integrationsfondens målgruppe, idet denne gruppe er omfattet af flygtningefonden.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fastsætter en række strategiske retningslinjer inden for to programperioder

(2007-2010 og 2011-2013), og medlemslandene skal herefter i samarbejde med Kommissi-

onen fastlægge årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. Støtte fra fonden kræver

som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra medlemslandene, men kan for særligt priorite-

rede områder falde til 25 %.

Der er i forslaget lagt op til, at fordelingen af midler fra fonden skal foregå efter et ”solidari-

tetsprincip”. Ud over et fastsat grundbeløb (300.000 euro til ”gamle” og 500.000 euro til ”nye”

medlemslande) skal fondens midler fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere,

som allerede opholder sig legalt på medlemslandets område (40 %) og antallet af nytilkomne

over en periode på tre år (60 %).

2.4. Tilbagesendelsefonden (2008-2013)

Fonden har som overordnet målsætning at støtte initiativer i medlemslandene, som styrker

medlemsstaternes indsats for at udsende tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt

på medlemsstaternes område. Fonden skal således medvirke til at etablere eller forbedre en

integreret udsendelsesstyring på nationalt niveau, styrke samarbejdet mellem medlemssta-

terne og fremme en effektiv og ensartet anvendelse af fælles standarder for udsendelse.

I forslaget nævnes en bred vifte af konkrete tiltag, der vil kunne opnå støtte, herunder føl-

gende:



forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder og tredjelandes

konsulære myndigheder med henblik på at få udstedt rejsedokumenter



fremme af frivillig udsendelse gennem frivillige udsendelsesprogrammer



forenkling og gennemførelse af tvangsmæssige tilbagesendelser



etablering af fælles udsendelsesplaner til et bestemt land eller region



udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, de konsulære

myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande



tilrettelæggelse af seminarer for praktikere på området



fælles tiltag vedrørende modtagelse af tilbagevendte personer i hjemlandet eller tid-

ligere opholds- eller transitland



fælles reintegrationstiltag i hjemlandet



forbedring af relevante myndigheders kapacitet til at foretage kvalificerede udsen-

delsesafgørelser, gennemføre udsendelser, foretage hurtige vurderinger af appelsa-

ger med videre



afholdelse af seminarer og fælles træning for relevante myndigheders personale

vedrørende juridiske og praktiske aspekter af udsendelsesoperationer

Fonden skal dække udsendelse af såvel indvandrere med ulovligt ophold som afviste asyl-

ansøgere. For at undgå sammenfald med flygtningefonden vil afviste asylansøgere imidlertid

først fra januar 2008 være omfattet af tilbagesendelsesfonden, idet denne gruppe indtil da er

omfattet af flygtningefonden.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer, at Kommissionen fastsætter en række strategiske retningslinjer inden

for to programperioder (2008-2010 og 2011-2013), og at medlemslandene herefter i samar-

bejde med Kommissionen fastlægger årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. I pe-

rioden 2005-2006 har Kommissionen iværksat nogle forberedende foranstaltninger på ud-

sendelsesområdet, hvortil der er afsat 15 millioner euro uden for tilbagesendelsesfonden. Da

Kommissionen ønsker at inddrage erfaringerne fra disse forberedende handlinger i det vide-

re arbejde under tilbagesendelsesfonden, forventes der ikke udbetalt midler fra fonden før

2008. Støtte fra fonden kræver som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte

medlemsland, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %.

Der er i forslaget lagt op til, at tildelingen af midler fra fonden skal foregå efter et ”solidari-

tetsprincip”. Ud over et fastsat grundbeløb (300.000 euro til ”gamle” og 500.000 euro til ”nye”

medlemslande) skal fondens midler uddeles efter en fordelingsnøgle, der består at to kom-

ponenter. Den ene komponent baseres på antallet af tredjelandsstatsborgere i en medlems-

stat, der som følge af en afgørelse fra de relevante myndigheder er forpligtet til at udrejse

(70 %), mens den anden komponent baseres på en medlemsstats hidtidige udsendelsesind-

sats (30 %).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke et tilsvarende nationalt retsgrundlag.

Forslagene har ikke lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

En fælles EU-indsats på området for retlige og indre anliggender har på en række områder

merværdi frem for national indsats. Indvandringspresset på EU som helhed skaber således

behov for en samlet indsats blandt andet med henblik på at skabe en mere effektiv kontrol af

de fælles ydre grænser for at modvirke misbrug af asylsystemerne samt for at optimere ud-

sendelsesområdet.

Danmark støtter et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Danmark støtter, at EU’s indsats vedrørende asyl, udsendelse, grænsekontrol og integration

sker i overensstemmelse med Haag-programmet, og i den forbindelse, at området tildeles

gives en høj prioritet med henblik på at skabe en sammenhæng mellem de politiske mål og

de disponible midler.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Integrationsministeriet er ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om andre landes hold-

ning.

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over forslagene.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke modtaget bemærkninger til beslutningsforslagene.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 11. maj 2006.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionens forslag til flygtningefonden, grænsefonden og tilbagesendelsesfonden skal

vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutnings-

tagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251. Forslaget vedrørende integrati-

onsfonden skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet, jf.

EF-traktatens artikel 67 sammenholdt med Rådets afgørelse af 22. december 2004 om at få

visse områder, der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV underlagt proceduren i EF-trakta-

tens artikel 251.

Europa-Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at etableringen af et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed indebærer, at der må findes en balance mellem beskyttelsen af den enkeltes

grundlæggende rettigheder og udøvelsen af det ansvar, som EU har fået tildelt.

Det fremgår af meddelelsen, at de overordnede mål, som er fastsat i Haag-programmet, om-

fatter blandt andet videreudvikling af en fælles migrations- og asylpolitik og indførelsen af et

integreret forvaltningssystem for kontrol og overvågning ved de ydre grænser, som skal ses i

sammenhæng med et overordnet princip om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mel-

lem medlemslandene, herunder for så vidt angår de finansielle følger.

Det anføres endvidere, at rammeprogrammets mål er at styrke gennemførelsen af de fælles

politikker på nationalt plan, og at det vil blive gennemført ved delt forvaltning mellem med-

lemsstaterne og Kommissionen. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at udvælge for-

anstaltninger i overensstemmelse med en grundig vurdering af behovene og en strategi,

som er tilpasset til den lokale situation, og som er fastlagt i samarbejde med Kommissionen.

De fire fonde udgør et sammenhængende hele både politisk og operationelt, idet hver fond

afspejler målene for en politik, som i samspil med de tre andre vil gøre det muligt at udvikle

et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og nå de overordnede mål.

Det fremgår af forslaget til grænsefonden, at det er et grundlæggende princip, at det er med-

lemsstaterne, der har ansvaret for kontrol og overvågning af deres grænser. Med henblik på

at gennemføre et fælles integreret grænseforvaltningssystem støtter fonden udtrykkeligt de

opgaver, som medlemsstaterne også udfører på vegne af Schengen-medlemsstaterne.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forslaget til integrationsfonden anføres det, at det er et grundlæggende princip at medlems-

staterne har ansvaret for udvikling og gennemførelse af integrationsstrategier, men med-

lemsstaternes indsats for at gennemføre de fælles grundlæggende principper for integration

af indvandrere kan støttes af en fond på grund af disse politikkers indvirkning på de andre

medlemsstater.

I forslaget til tilbagesendelsesfonden anføres det, at det er et grundlæggende princip, at ud-

vikling og gennemførsel af alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelse er medlemssta-

ternes ansvar, men at medlemsstaternes indsats for at gennemføre principperne for integre-

ret tilbagesendelse i overensstemmelser med de fælles standarder kan støttes af en fond på

grund af disse politikkers indvirkning på de andre medlemsstater.

For så vidt angår flygtningefonden anføres det i forslaget, at en ligelig fordeling af indsatsen

med hensyn til modtagelsen af flygtninge og internt fordrevne ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nær-

hedsprincippet, idet gennemførslen af forslagene vil være medvirkende til at sikre, i overens-

stemmelse med det overordnede princip om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mel-

lem medlemslandene, at de specifikke mål i Haag-programmet nås.

Forslaget om oprettelse af en integrationsfond vurderes tillige at opfylde nærhedsprincippet,

idet der lægges vægt på, at en fejlslagen integrationspolitik i et medlemsland kan få betyd-

ning for andre landes – og dermed hele EU’s – økonomi. Ved at yde finansiel støtte til med-

lemsstaternes indsats for at gennemføre de fælles grundlæggende principper for integration

af indvandrere på fællesskabsniveau, kan det sikres, at alle medlemslandene vil prioritere

integration af indvandrere i fremtiden og derved undgå marginalisering af visse grupper i

samfundet til gavn for alle medlemslande.

Det er Integrationsministeriets vurdering, at forslagene ikke går udover, hvad der er nødven-

digt for at nå målene, da det fortsat er medlemsstaterne, der har kompetencen til at udvikle

og gennemføre den respektive politik, og idet de fire fonde alene skal supplere medlemssta-

ternes indsats og sikre, hvor det er nødvendigt, samarbejde og koordinering på fællesskabs-

plan.

Forslagene til oprettelse af de fire fonde skønnes derfor at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Beslutninger om oprettelse af de fire fonde har ikke statsfinansielle konsekvenser, da Dan-

mark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og beslutningerne

ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Ved en beslutning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag til grænsefonden, der

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil der være statslige merudgifter i form af

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dansk medfinansiering af fonden. Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget

en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne til

grænsefonden. Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle

for EU’s budget, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne. For årene 2007-2013 er der

på EU-budgettet efter Kommissionens seneste oplæg afsat ca. 1,8 mia. euro til grænsefon-

den (i løbende priser). Ved en tilslutning skønnes det danske bidrag på dette foreløbige be-

regningsgrundlag at udgøre omkring 36 mio. euro/270 mio. kr. for perioden 2007-2013. Det

er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at give endelige oplysninger om omfanget af det

danske bidrag.

Ved en tilslutning til grænsefonden vil Danmark også kunne få del i fondens midler. Det er

dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne over denne tildeling eller den eventuelle

aflastning af den nationale indsats herfra, idet forhandlingerne om en fordelingsnøgle til for-

deling af midlerne i fonden (artikel 15) ikke er afsluttet.

Det bemærkes, at eventuelle administrationsudgifter samt midler til medfinansiering af gen-

nemførelse af nationale foranstaltninger under grænsefonden som udgangspunkt forudsæt-

tes finansieret af allerede eksisterende bevillinger.

Forslagene vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser,

miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Et grundnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik i august 2005.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 23) Rådets beslutning om etablering af en procedure for gensidig

informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet

(informationsprocedure) (KOM(2005)480 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Forslag til Rådets beslutning indebærer etablering af en procedure til informationsudveksling

om forslag til nationale regler på asyl- og indvandringsområdet samt visse administrative af-

gørelser. Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Sagen har ikke lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter etablering af procedurer for informati-

onsudveksling på asyl- og indvandringsområdet. Det findes dog vigtigt at sikre, at eventuelle

nye procedurer er effektive og indeholder en reel merværdi.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog den 5. november 2004 et nyt arbejdsprogram på området for

retlige og indre anliggender, der fastlægger prioriteterne for de kommende fem år (Haag-

programmet). I Haag-programmet lægges der vægt på en intensiveret indsamling og ud-

veksling af oplysninger.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 vedtog Rådet en række kon-

klusioner, hvor man opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til etablering af et

system for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og indvan-

dringsområdet. Rådets konklusioner blev udarbejdet på baggrund af en drøftelse af blandt

andet oplysninger om visse medlemslandes legaliseringer af ulovlige indvandrere.

Den 10. oktober 2005 fremsatte Kommissionen sit forslag til Rådets beslutning om etablering

af en procedure for gensidig informering om medlemsstaternes foranstaltninger på asyl- og

indvandringsområdet (informationsprocedure).

Kommissionens beslutningsforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktatens artikel

66. I medfør af protokollen vedrørende artikel 67 i Nice-traktaten skal forslaget træffes med

kvalificeret flertal i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet (efter den 1. maj 2004).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyt-

tet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 1.-2. juni 2006 forventes Rådet (retlige og indre anliggender) at skulle

drøfte og om muligt opnå enighed om forslaget.

2. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at forbedre muligheden for at udveksle oplysninger

og drøfte national lovgivning og praksis på asyl- og indvandringsområdet.

Kommissionen har anført, at medlemsstaternes nationale tiltag på asyl- og indvandringsom-

rådet i nogle tilfælde kan have indvirkning på øvrige lande i EU. For eksempel kan en restrik-

tiv indvandringspolitik få indvandringsstrømme til at gå i retning af nabolandene. Legaliserin-

ger, hvor et stort antal ulovligt indrejste personer tildeles opholdstilladelse, kan medføre, at

disse personer lettere kan flytte til andre medlemsstater.

Forslaget indebærer etablering af en procedure, hvor medlemsstaterne orienterer hinanden

og Kommissionen om forslag til ny lovgivning, vedtagne lovændringer og afgørelser, de har

til hensigt at træffe på asyl- og indvandringsområdet. Der skal alene orienteres om regler og

afgørelser, der kan tænkes at have indvirkning i andre medlemsstater eller på hele Fælles-

skabet. Dette omfatter også visse retlige og administrative afgørelser. Medlemsstaterne skal

udarbejde et resume heraf på et andet officielt EU sprog. En medlemsstat eller Kommissio-

nen kan anmode om yderligere oplysninger om nye regler eller afgørelser i en medlemsstat

(artikel 2).

Ovennævnte oplysninger sendes i et elektronisk netværk, der etableres af Kommissionen,

som er ansvarlig for udviklingen og forvaltningen af netværket (artikel 4). Kommissionen kan

desuden indkalde til møde om nye tiltag i en bestemt medlemsstat, for at udveksle oplysnin-

ger mellem den pågældende medlemsstat, Kommissionen og andre medlemsstater, der øn-

sker at deltage. Formålet med sådan en drøftelse er at indkredse spørgsmål af fælles inte-

resse (artikel 5). Drøftelserne vil ikke munde ud i en afstemning eller henstilling til den berør-

te medlemsstat.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer informationsudveksling med andre medlems-

lande i EU på dette område.

Forslaget er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender og er derfor ik-

ke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Beslutningen får ingen lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at det er en fordel at kende til andre landes tiltag på asyl- og indvan-

dringsområdet og støtter etablering af procedurer for informationsudveksling på dette områ-

de. Det findes dog vigtigt at sikre, at eventuelle nye procedurer er effektive og indeholder en

reel merværdi.

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Indledende drøftelser har vist en generel positiv holdning til forslaget hos de øvrige lande.

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter er hørt over forslaget.

Dansk Røde Kors hilser et bedre samarbejde på asylområdet velkomment.

Dansk Flygtningehjælp håber, at en sådan gensidig informationsudveksling vil medføre en

positiv udvikling i forholdene for flygtninge og deres mulighed for at opnå beskyttelse i EU.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 2. februar 2006 og den 11. maj 2006.

7. Europa-Parlamentet

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om udveksling af op-

lysninger.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En procedure for informationsudveksling får hverken statsfinansielle eller samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark

ikke i vedtagelsen af beslutningen og er ikke bundet heraf.

Der er heller ikke miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Dan-

mark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Et grundnotat om sagen er den 27. januar 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 24): Fælles liste over sikre oprindelseslande



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

I medfør af asylproceduredirektivet skal der vedtages en fælles minimumsliste over sikre op-

rindelseslande. Kommissionen ventes på mødet at præsentere et forslag til en fælles liste

over sikre oprindelseslande. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af

et eventuelt forslag til fælles liste, der således hverken vil have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen støtter, at der udarbejdes en liste

over sikre oprindelseslande og forventer at kunne støtte Kommissionens forslag.

1. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 blev direktivet om mi-

nimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtninge-

status (asylproceduredirektivet) endeligt vedtaget. Under forhandlingerne af direktivet beslut-

tede Rådet at fortsætte arbejdet med at udarbejde den i direktivet påkrævede fælles liste

over sikre oprindelseslande med henblik på vedtagelse heraf efter vedtagelsen af direktivet.

Da Danmark på grund af forbeholdet for retlige og indre anliggender ikke deltog i vedtagel-

sen af direktivet, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af en fælles liste over sikre oprindel-

seslande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 og den 27.-28. april 2006

var der en indledende drøftelse af sagen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. -2. juni 2006 forventes Kommissionen at

præsentere et endeligt forslag til en fælles liste over sikre oprindelseslande med henblik på

opnåelse af politisk enighed herom.

2. Formål og indhold

I medfør af asylproceduredirektivet vedtager Rådet med kvalificeret flertal, på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, en fælles minimumsliste over lande,

som medlemsstaterne skal betragte som sikre oprindelseslande. En forudsætning for at an-

se et land som sikkert oprindelsesland på den fælles liste er, at landet opfylder en række kri-

terier i direktivets anneks II. Der må i henhold hertil generelt ikke ske forfølgelse eller være

omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når Rådet har vedtaget en liste over sikre oprindelseslande, følger det af direktivet, at landet

kan betragtes som sikkert for asylansøgere fra dette land, medmindre der er anført væsent-

lige grunde, der giver anledning til at antage, at det ikke er et sikkert oprindelsesland (artikel

31 i asylproceduredirektivet).

Efter drøftelserne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 har

Kommissionen anført, at det på baggrund af bidrag fra medlemsstaterne kan udledes, at der

er bred støtte til at anføre de følgende 7 afrikanske lande på en liste over sikre oprindelses-

lande: Benin, Botswana, Kap Verde, Ghana, Mali, Senegal og Tanzania. Kommissionen vil

foretage en tilbundsgående undersøgelse af disse lande med henblik på senere fremlæggel-

se af et egentligt forslag til liste over sikre oprindelseslande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 orienterede Kommissio-

nen om de undersøgelser, der foregår med henblik på at kunne fremsætte endeligt forslag til

en fælles liste over sikre oprindelseslande.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I dansk asyllovgivning opereres ikke med begrebet sikre oprindelseslande. I Danmark be-

handles ansøgere fra lande, hvor der er en formodning mod, at forfølgelse finder sted, i en

åbenbart grundløs haster-procedure. En forudsætning herfor er blandt andet, at der forelig-

ger en fast praksis fra Flygtningenævnet med afslag som altovervejende hovedregel, og at

der ikke er generelle udsendelseshindringer til det pågældende land.

Kriterierne indebærer, at forholdene i de pågældende lande generelt skal være stabile og

sikre, hvilket til stadighed kontrolleres via de foreliggende baggrundsoplysninger eller via

indhentelse af nye baggrundsoplysninger. Det vil sige, at nye nationaliteter løbende vil kunne

optages på listen, ligesom allerede optagede nationaliteter vil kunne blive slettet, såfremt be-

tingelserne ikke længere er opfyldt.

Såfremt der vedtages en liste over sikre oprindelseslande, vil Danmark ikke være bundet

heraf, jf. Protokollen om Danmarks Stilling, og der vil ikke være lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der udarbejdes en liste over sikre oprindelseslande i medfør af asyl-

proceduredirektivet, da der herved sikres en ensartet tilgang til dette spørgsmål fra EU’s

side.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes tilslutning til Kommissionens forslag til liste over sikre oprindelseslande, så

længe det sikres, at der er foretaget tilbundsgående undersøgelser af forholdene i de ud-

valgte lande.

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS). Institut for Menneskerettigheder har i den forbindelse anført, at

afgørelsen af grundløse sager i en hurtig og smidig procedure må anses for hensigtsmæssig

både af procesøkonomiske grunde og af hensyn til ansøgernes interesse i at få en snarlig

afklaring af sin situation. Forhåndsformodningen om ansøgerens ringe asylretlige substans

bør imidlertid ikke føre til, at ansøgningen underkastes en mindre grundig og seriøs behand-

ling. Det forhold, at en ansøgning behandles som grundløs udelukker ikke, at ansøgeren kan

have et beskyttelsesbehov.

Dansk Flygtningehjælp har anført, at man bør være opmærksom på, at begrebet ”sikkert op-

rindelsesland” ikke i praksis fører til, at en asylansøger udelukkes fra at få en reel og indivi-

duel behandling af sin asylsag, ligesom der bør stilles meget strenge krav til, hvornår et land

kan betragtes som et sikkert oprindelsesland.

Sagen har på ny været drøftet i SPAIS den 6. april 2006

og den 11. maj 2006. Dansk Flygt-

ningehjælp har i den forbindelse anført, at der er sket skred fra oprindeligt kun at inkludere

vestlige og i høj grad demokratiserede lande til, at visse europæiske lande har udvidet deres

lister til også at inkludere lande, hvor hverken flygtningeeksperter eller UNHCR har været

enig. Dansk Flygtningehjælp finder, at den tilgang, der er valgt i forbindelse med asylproce-

duredirektivet kan ses som en radikalisering af denne tendens. Klassifikationen af sikre op-

rindelseslande risikerer herved at blive en politisk og ikke saglig proces, hvor der i højere

grad skeles til mulighederne for at undgå at realitetsbehandle grænsetilfælde end til de fakti-

ske beskyttelsesforhold i det pågældende land.

Dansk Flygtningehjælp finder, at sikre oprindelsesland-proceduren, som den fremgår af

asylproceduredirektivet, ikke er forenelig med UNHCR's principper for asylprocedurer, da

den ikke sikrer asylansøgeren en reel og individuel behandling. Efter Dansk Flygtninge-

hjælps opfattelse er der således en overvejende sandsynlighed for, at disse regler vil medfø-

re refoulement, som er i modstrid med flygtningekonventionens artikel 33.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionens forslag til en fælles minimumsliste over tredjelande, som anses for sikre op-

rindelseslande, skal i medfør af asylproceduredirektivets artikel 29, stk. 1, i høring i Europa-

Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

I forbindelse med fremlæggelse af forslag til direktivet om fælles asylprocedurer anførte

Kommissionen, at spørgsmål vedrørende asylsagsbehandlingen varierede betydeligt fra

medlemsstat til medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan ville

være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af for-

skellige procedurer i medlemsstaterne.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Såfremt der vedtages en liste over sikre oprindelseslande, vil Danmark ikke være bundet

heraf, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Listen vil således hverken have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for

Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen om en fælles liste over sikre oprindelseslande har

senest

været forelagt Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 25): Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig ind-

vandring (KOM(2005)669 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens politikplan om lovlig indvandring er en opfølgning på den åbne konsultati-

onsproces, som Kommissionen satte i værk i forbindelse med grønbogen om en fælles til-

gang til en styret økonomisk indvandring. Kommissionen foreslår blandt andet, at der i perio-

den frem til udløbet af Haag-programmet i 2009 fremlægges en lovgivningspakke med hen-

blik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområdet,

herunder vedrørende højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere. Sagen har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen rejser ikke spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet. Andre medlemslande har budt debatten om en fælles tilgang til

og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen. Regeringen er

generelt positiv over for Kommissionens politikplan.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.- 5. november 2004 et nyt flerårigt

program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-

met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-

serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-

førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-

lemsstater selv fastlægger antallet af tilladelser, der udstedes med henblik på arbejde. DER

opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om

arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemfø-

relsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig

migration.

Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret

økonomisk indvandring. På baggrund af Grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig

høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog

Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 forventes Kommissionen at

præsentere sin politikplan, og en første drøftelse forventes at finde sted.

2. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er at præsentere de tiltag og lovgivningsmæssige

initiativer, Kommissionen ønsker at tage inden udløbet af Haag-programmet i 2009 med

henblik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområ-

det.

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der opstilles i meddelelsen en forventning om, at der som følge af globaliseringen og udvik-

lingen af EU’s økonomi vil ske en øget indvandring. Indvandring er ikke i sig selv en løsning

på den manglende befolkningstilvækst i EU, og set i lyset af de høje arbejdsløshedstal og

den lave beskæftigelsesfrekvens i EU skal der fortsat gives prioritet til at skaffe flere af de

indvandrere og EU-borgere, som allerede opholder sig i medlemslandene, i arbejde. Det er

fortsat op til medlemsstaterne at beslutte antallet af indvandrere, der er brug for i hvert enkelt

medlemsland. Øget indvandring til ét medlemsland kan imidlertid få indvirkning på de andre

lande, og for at sikre en effektiv håndtering af indvandringen, er det vigtigt at blive enige om

nogle overordnede retningslinier på EU-plan.

Den offentlige høring over Grønbogen har ifølge Kommissionen vist, at der er behov for en

regulering på EU-plan, der indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til at opfylde de nationale ar-

bejdsmarkeders forskellige behov. På den baggrund foreslår Kommissionen, at man i perio-

den fra 2007 og frem til 2009 fremlægger en lovgivningspakke bestående af et generelt

dækkende rammedirektiv og fire specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at

fastlægge, hvilke grundlæggende rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have,

når pågældende har fået adgang til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og

procedurerne for særlige grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU.

Rammedirektivet forventes at blive et horisontalt instrument, der skal regulere overordnede

rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der allerede er i arbejde, og som endnu ikke har op-

holdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-

lænding, og de rettigheder, der følger af denne status. Rammedirektivet vil eventuelt kunne

indeholde et forslag om, at der kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og ar-

bejdstilladelse, som skal udstedes i ét og samme dokument indeholdende biometriske identi-

tetsdata. Det overvejes endvidere at lade et vist økonomisk ansvar hvile på arbejdsgiveren.

Endelig forventes rammedirektivet at indeholde et forslag om, at det skal være en betingelse

for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse, at der eksisterer en bindende arbejdskon-

trakt.

De fire specifikke direktiver skal komplementere rammedirektivet ved at fastsætte regler for

indrejse og ophold for visse særlige grupper. Det er en gennemgående generel betingelse,

at opholdstilladelsen er betinget af indgåelse af en arbejdskontrakt, og at der skal foretages

en arbejdsmarkedstest.

Det første direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for højt kvalificerede tredje-

landsstatsborgere. Direktivet forventes at indeholde en særlig fælles procedure til hurtigt at

udvælge højt kvalificerede indvandrere på særligt attraktive betingelser. Formålet er at til-

skynde de højt kvalificerede til at vælge at arbejde i Europa. Kommissionen vil i den forbin-

delse overveje, om direktivet skal indeholde bestemmelser om adgang til mobilitet indenfor

EU, eller om man skal forsøge sig med et mere ambitiøst forslag og etablere en fælles EU

opholds- og arbejdstilladelse (EU green-card).

Det andet direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for sæsonarbejdere. Formålet

er hovedsageligt at søge at dæmme op for illegalt arbejde i de sektorer, der typisk anvender

sæsonarbejde, eksempel turistindustrien, landbruget og byggeindustrien. Endvidere vil der

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med direktivet blive sikret en vis retstilstand for de pågældende personer. Kommissionen

forventes således at foreslå en opholds- og arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere, der

skal gælde for et bestemt antal måneder om året over en længere årrække.

Det tredje direktiv skal vedrøre procedurer for indrejse og midlertidigt ophold for udstatione-

rede medarbejdere (Intra-Corporate Transferees). Direktivet forventes at regulere adgangen

til EU og ret til midlertidigt ophold i EU for udstationerede medarbejdere. Formålet med direk-

tivet er at lette adgangen for internationale koncerner til at udstationere nøglepersonel og

specialister i EU.

Det fjerde direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for lønnede praktikanter. En

regulering af dette område kan være medvirkende til at sikre, at unge tredjelandsstatsborge-

re opnår kvalifikationer og viden igennem et kortere ophold i EU og kan medvirke til at sikre

en naturlig cirkulation af unge kvalificerede indvandrere mellem EU og oprindelseslandene.

Afslutningsvis indeholder meddelelsen et afsnit om informationsudveksling og vidensopbyg-

ning inden for EU, herunder et forslag fra Kommissionen om at etablere en EU-

indvandringsportal før udgangen af 2007. Endvidere lægges der op til gennemførelse af

specifikke informationskampagner om EU’s indvandringspolitik samt en drøftelse af mulig-

heden for at udvide EURES-netværket (den europæiske portal for jobmobilitet) til også at

omfatte forvaltning af økonomisk indvandring for tredjelandsstatsborgere. Desuden beskri-

ves behovet for fortsat arbejde med integrationspolitik på EU-plan, herunder etableringen af

en integrationsfond.

Endelig indeholder meddelelsen et afsnit om samarbejde mellem oprindelseslandene og EU

med henblik på at sikre, at indvandrere vender tilbage til deres hjemlande, og hindre hjerne-

flugt. Der planlægges blandt andet undersøgelser af eventuelle foranstaltninger, som f.eks.

udstedelse af langfristede visa, der giver indvandrere mulighed for at vende tilbage flere

gange, eller mulighed for at udstede tidligere indvandrere ny opholdstilladelse efter en for-

enklet procedure med henblik på at udføre midlertidigt arbejde.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant

Senere vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelserne af politikplanen ventes

ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet sådanne forslag må ventes at blive

fremlagt med hjemmel i traktatens kapitel IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager

Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet heraf.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens politikplan om lovlig indvandring.

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter blandt andet, at der overvejes tiltag, der kan medvirke til at gøre EU-

landene mere attraktive for de tredjelandsstatsborgere, der forventes at blive behov for på

vores arbejdsmarked.

For regeringen har det afgørende betydning, at det fortsat er medlemsstaterne, der afgør an-

tallet af indvandrere, der gives opholds- og arbejdstilladelse her i landet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Kommissionens politikplan har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.

Medlemslandene understregede under drøftelserne af Kommissionens grønbog om en fæl-

les tilgang til en styret økonomisk indvandring, at arbejdskraftindvandring fortsat først og

fremmest er et nationalt anliggende. Medlemslandene bød dog debatten om en fælles til-

gang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen.

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsorganisationen i Danmark, Dansk

Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Akademikernes Centralorganisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og FTF har været hørt over meddelelsen.

Af de modtagne høringssvar fremgår det blandt andet, at Akademikernes Centralorganisati-

on finder det positivt, at Kommissionen møder den demografiske udfordring ved at fokusere

på indvandringen til EU-landene. Dansk Arbejdsgiverforening er ligeledes positiv over for

Kommissionens fremgangsmåde, men anfører desuden, at indvandring fra tredjelande til EU

ikke vil løse hele arbejdskraftproblemet. Landsorganisationen i Danmark finder som ud-

gangspunkt, at det må være op til den enkelte medlemsstat i tæt samarbejde med parterne

at udvikle en effektiv integrationspolitik på arbejdsmarkedet, men anbefaler at man på EU-

niveau vedtager regler, som sikrer, at medlemslandene ikke diskriminerer arbejdstagere fra

tredjelande, som arbejder lovligt på deres territorium.

Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

(SPAIS) den 11. maj 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Idet der er tale om en politikplan, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæs-

sige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et oplæg til

debat om, hvilke fremtidige retsakter Kommissionen foreslår at fremsætte.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Et grundnotat om sagen er den 10. maj 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og den

11. maj 2006 oversendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 37