Europaudvalget 2005-06
2732 - RIA
Offentligt
1453526_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
9409/06 (Presse 144)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2732. samling i Rådet
Retlige og indre anliggender
Luxembourg, den 1.-2. juni 2006
Formand
Liese PROKOP
Østrigs forbundsindenrigsminister
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 281 9548 / 6319
Fa x: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom
9409/06 (Presse 144)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0002.png
1.-2.VI.2006
Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet nåede til enighed om en afgørelse om en
europæisk bevissikringskendelse
til fremskaffelse af
genstande, dokumenter og data til brug i straffesager, om en forordning om indførelse af en
europæisk småkravsprocedure
og om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengen-
informationssystemet (SIS II).
Endvidere gentog Rådet i forbindelse med de seneste begivenheder på De Kanariske Øer og i
Middelhavet, at det står fast på den samlede migrationsstrategi, og udtrykte støtte til
Kommissionens indsats for som udtryk for aktiv solidaritet at yde al mulig bistand til de
medlemsstater, der oplever en stor tilstrømning af ulovlige indvandrere.
Endelig vedtog Rådet følgende:
-
-
konklusioner om EU's katastrofe- og kriseberedskabskapacitet,
en generel indstilling til EU's programmer om sikkerhed, beskyttelse af frihedsrettigheder
og retfærdighed, og
en beslutning om at forhøje gebyret for behandling af en visumansøgning fra 35 EUR til
60 EUR.
-
9409/06 (Presse 144)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0003.png
1.-2.VI.2006
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 6
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISK BEVISSIKRINGSKENDELSE ............................................................................... 9
OVERFØRELSE AF DOMFÆLDTE ........................................................................................... 12
PROCEDUREMÆSSIGE RETTIGHEDER I STRAFFESAGER ................................................. 14
EUROPÆISK SMÅKRAVSPROCEDURE .................................................................................. 15
SAMARBEJDE MELLEM KONTORER FOR INDDRIVELSE AF AKTIVER........................... 17
EU'S PRIORITETER FOR BEKÆMPELSE AF KRIMINALITET -
Rådets konklusioner............
18
EUROPOLS FREMTID -
Rådets konklusioner
............................................................................. 22
BEKÆMPELSE AF TERRORISME ............................................................................................ 24
EKSTERNE FORBINDELSER .................................................................................................... 25
HAMPTON COURT: OPFØLGNING.......................................................................................... 26
DET BLANDEDE UDVALG ....................................................................................................... 27
-
-
SIS II ................................................................................................................................... 27
FÆLLES VISUMANSØGNINGSCENTRE ........................................................................ 27
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
9409/06 (Presse 144)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Europol ...........................................................................................................................................................28
EU's katastrofe- og kriseberedskabskapacitet - Rådets konklusioner .................................................................28
Forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter .........................................................................................30
EU's programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om grundlæggende rettigheder og
retfærdighed....................................................................................................................................................30
Den indre sikkerheds arkitektur........................................................................................................................30
Terrorbekæmpelse ...........................................................................................................................................31
Visumgebyrer*................................................................................................................................................31
Rapport om Schengen-evaluering af de nye EU-medlemsstater.........................................................................31
Schengen-evaluering .......................................................................................................................................31
Det Europæiske Politiakademi - samarbejdet med Island, Norge og Schweiz ....................................................31
Det Europæiske Politiakademi - årsrapport for 2005.........................................................................................32
Europol - ny situations- og tendensrapport vedrørende terror ............................................................................32
Ikke-fortrolig rapport om terrorisme i EU - oktober 2004 - oktober 2005 ..........................................................32
Handlingsplanen til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering - strategien for mediekommunikation ...........32
Mekanisme for informering om foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet............................................33
EU's bistandsprojekter på narkotikaområdet i tredjelande .................................................................................33
EU's narkotikastrategi - alternativ udvikling.....................................................................................................33
Schengen-reglerne - Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein ..........................................................................33
Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen).........................................................34
Forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser .................................................................................34
Elektronisk udveksling af fotos og fingeraftryk ................................................................................................34
TERRORISME
Henstillinger vedrørende terrorbekæmpelse......................................................................................................35
EKSTERNE FORBINDELSER
Katastrofebistandsaktiviteter............................................................................................................................35
9409/06 (Presse 144)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK
Sudan - restriktive foranstaltninger ..................................................................................................................35
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Ændringer i EØS-aftalen..................................................................................................................................36
9409/06 (Presse 144)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0006.png
1.-2.VI.2006
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Patrick DEWAEL
Laurette ONKELINX
Den Tjekkiske Republik:
Miloslav KOUDELNÝ
Roman POLÁŠEK
Danmark:
Claus GRUBE
Tyskland:
Wolfgang SCHÄUBLE
Brigitte ZYPRIES
Estland:
Kalle LAANET
Rein LANG
Grækenland:
Anastasis PAPALIGOURAS
Byron POLYDORAS
Spanien:
Juan Fernando LÓPEZ AGUILAR
Antonio CAMACHO VIZCAÍNO
Frankrig:
Pascal CLÉMENT
Christian ESTROSI
Irland:
Bobby McDONAGH
Italien:
Clemente MASTELLA
Cypern:
Doros THEODOROU
Lazaros SAVVIDES
Letland:
Dzintars JAUND�½EIKARS
Guntars GRINVALDS
Litauen:
Gintaras Jonas FURMANAVIČIUS
Gintautas BU�½INSKAS
Luxembourg:
Luc FRIEDEN
Nicolas SCHMIT
Ungarn:
Krisztina BERTA
Judit FAZEKAS LÉVAYNÉ
Malta:
Tonio BORG
Vicepremierminister og indenrigsminister
Vicepremierminister og justitsminister
Første viceindenrigsminister, med ansvar for offentlig
orden og sikkerhed
Vicejustitsminister
Fast repræsentant
Forbundsindenrigsminister
Forbundsjustitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Justitsminister
Minister for den offentlige orden
Justitsminister
Statssekretær for sikkerhed
Seglbevarer, justitsminister
Viceminister med ansvar for fysisk planlægning
Fast repræsentant
Justitsminister
Justitsminister og minister for offentlig orden
Statssekretær, Indenrigsministeriet
Indenrigsminister
Justitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Justitsminister og minister for statens finanser og budget
Viceminister med ansvar for udenrigsspørgsmål og
indvandring
Vicestatssekretær for internationale forbindelser,
Indenrigsministeriet
Vicestatssekretær, Justitsministeriet
Vicepremierminister og justits- og indenrigsminister
9409/06 (Presse 144)
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0007.png
1.-2.VI.2006
Nederlandene:
Piet Hein DONNER
Østrig:
Liese PROKOP
Polen:
Ludwik DORN
Beata KEMPA
Portugal:
António COSTA
Alberto COSTA
Slovenien:
Dragutin MATE
Lovro ŠTURM
Slovakiet:
Lucia �½ITŇANSKÁ
Finland:
Kari RAJAMÄKI
Leena LUHTANEN
Sverige:
Thomas BODSTRÖM
Barbro HOLMBERG
Det Forenede Kongerige:
Lord GOLDSMITH
Tony McNULTY
Baroness ASHTON of UPHOLLAND
Justitsminister
Forbundsindenrigsminister
Vicepremierminister, indenrigs- og forvaltningsminister
Statssekretær, Justitsministeriet
Ministro de Estado, indenrigsminister
Justitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Justitsminister
Indenrigsminister
Justitsminister
Justitsminister
Minister, Udenrigsministeriet, med ansvar for
indvandringsspørgsmål
Attorney General
Viceminister for indvandring, statsborgerskab og
nationalitetsspørgsmål
Statssekretær, Ministeriet for Forfatningsspørgsmål
Kommissionen:
Franco FRATTINI
Næstformand
Generalsekretariatet for Rådet:
Gijs de VRIES
EU's antiterrorkoordinator
Andre deltagere:
Max-Peter RATZEL
Direktør for Europol
9409/06 (Presse 144)
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0008.png
1.-2.VI.2006
De tiltrædende staters regeringer var repræsenteret således:
Bulgarien:
Rumen YORDANOV PETKOV
Margarit Nikolov GANEV
Rumænien:
Vasile BLAGA
Ion CODESCU
Indenrigsminister
Vicejustitsminister
Indenrigs- og forvaltningsminister
Statssekretær, Justitsministeriet
9409/06 (Presse 144)
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0009.png
1.-2.VI.2006
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
EUROPÆISK BEVISSIKRINGSKENDELSE
Rådet nåede frem til en generel indstilling til udkastet til afgørelse om en europæisk
bevissikringskendelse til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til brug i straffesager.
Formålet med forslaget er at indføre en mekanisme, der kan gøre det lettere at få udleveret beviser i
grænseoverskridende sager baseret på princippet om gensidig anerkendelse.
Rådets tilslutning bygger på en kompromistekst fra formandskabet, som bl.a. skulle løse de to
vigtigste udestående spørgsmål, dvs. muligheden for at afvise en europæisk bevissikringskendelse
af årsager knyttet til territorialprincippet og definitioner af lovovertrædelser.
Det udkast til afgørelse, som Rådet har tilsluttet sig, indeholder følgende centrale elementer:
Hovedformålet med den europæiske bevissikringskendelse
Grundtanken er, at den europæiske bevissikringskendelse er en kendelse, der afsiges af en retlig
myndighed i én medlemsstat, og som direkte anerkendes og håndhæves af en retlig myndighed i en
anden medlemsstat. Sammenlignet med de nuværende procedurer for gensidig anerkendelse, som
den europæiske bevissikringskendelse skal træde i stedet for, vil den indebære hurtigere procedurer
og klare sikkerhedsmekanismer for udstedelse af en kendelse og for håndhævelsen heraf.
Anvendelsesområde og berørte retssager
Den europæiske bevissikringskendelse omfatter de genstande, dokumenter og data, der er anført i
kendelsen, og som er nødvendige i udstedelsesstaten til straffesager eller andre retssager, som
yderligere kan indbringes for en domstol med kompetence i straffesager.
Den europæiske bevissikringskendelse indføres i to trin. Det første trin omfatter i princippet
bevismateriale, der allerede foreligger og er let tilgængeligt. Kommissionen skal senere udarbejde et
forslag til et andet instrument, der skal omfatte andre former for bevismateriale. Det betyder, at
følgende former for bevismateriale ikke er omfattet af de bestemmelser, der nu er opnået enighed
om, men vil indgå i det andet instrument:
– at foranstalte samtaler, optage forklaringer eller iværksætte andre former for afhøringer, der
involverer mistænkte, vidner, eksperter eller andre parter
9409/06 (Presse 144)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
– at foretage legemsundersøgelser eller fremskaffe legemsmateriale eller biometriske data direkte
fra en persons legeme, herunder DNA-prøver eller fingeraftryk
– at fremskaffe oplysninger i realtid, herunder aflytning af kommunikationer, skjult overvågning
eller kontrol med bankkonti
– at foretage analyse af eksisterende genstande, dokumenter eller data
– Rådet tilføjede i forhold til Kommissionens forslag fuldbyrdelsesmyndighedens fremskaffelse af
kommunikationsdata, der opbevares af leverandører af en offentligt tilgængelig elektronisk
kommunikationstjeneste eller et offentligt kommunikationsnet.
I henhold til den tekst, der er opnået tilslutning til, omfatter det imidlertid også bevismateriale i
disse kategorier, der er indsamlet før udstedelsen af bevissikringskendelsen. Det vil f.eks. kunne
omfatte fremskaffelse af en erklæring, som en mistænkt allerede har afgivet til en
undersøgelsesmyndighed i fuldbyrdelsesstaten i forbindelse med en tidligere efterforskning, som
denne stat har foretaget.
Udstedelse og fremsendelse af den europæiske bevissikringskendelse
Den europæiske bevissikringskendelse er ét enkelt dokument, der af udstedelsesmyndigheden
oversættes til et af fuldbyrdelsesstatens officielle sprog. Det er ikke nødvendigt med yderligere
oversættelser. Dette betyder, at den europæiske bevissikringskendelse kan fuldbyrdes øjeblikkeligt
på samme måde som en national procedureforanstaltning. Den fastsætter det mål, der skal nås, men
overlader det til fuldbyrdelsesstaten at afgøre, hvordan den bedst kan fremskaffe beviser i
overensstemmelse med national ret.
Inden den europæiske bevissikringskendelse fremsendes, skal udstedelsesmyndigheden sikre sig, at
de omhandlede genstande, dokumenter og data i et tilsvarende tilfælde ville kunne fremskaffes i
henhold til udstedelsesstatens lovgivning, hvis de var tilgængelige på udstedelsesstatens område,
selv om der eventuelt skulle anvendes et andet processuelt skridt.
Den europæiske bevissikringskendelse kan fremsendes til en medlemsstat, hvor udstedelsesstatens
kompetente myndighed har rimelig grund til at tro, at de relevante genstande, dokumenter og data
befinder sig eller, i tilfælde af elektroniske data, er direkte tilgængelige i henhold til
fuldbyrdelsesstatens lovgivning.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af den europæiske bevissikringskendelse
Fuldbyrdelsesmyndigheden skal anerkende en europæisk bevissikringskendelse, der er fremsendt
efter tekstens bestemmelser, uden yderligere formaliteter og træffe de nødvendige foranstaltninger
med henblik på fuldbyrdelse, medmindre den pågældende myndighed beslutter at påberåbe sig en af
de grunde til at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse eller en af de grunde til udsættelse, der er
nævnt i teksten.
9409/06 (Presse 144)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Enhver beslutning om at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse skal i princippet træffes så hurtigt
som muligt og senest 30 dage efter, at den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed har modtaget den
europæiske bevissikringskendelse. Medmindre der foreligger grunde til udsættelse, eller de ønskede
genstande, dokumenter og data allerede er i fuldbyrdelsesmyndighedens besiddelse, skal
fuldbyrdelsesmyndigheden som hovedregel fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse
hurtigst muligt og senest 60 dage efter, at den har modtaget den europæiske bevissikringskendelse.
Grunde til at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse:
- Territorialprincippet
Kommissionens oprindelige forslag indeholdt ikke nogen territorialklausul. På samlingen i februar
2005 nåede Rådet imidlertid til enighed om at medtage en territorialklausul. Den løsning, der er
valgt i kompromisteksten, begrænser anvendelsen af denne grund til afvisning til de tilfælde, hvor
den pågældende lovovertrædelse er begået helt eller delvis på fuldbyrdelsesstatens territorium, men
beslutningen om afvisning skal træffes som en undtagelse og i hvert enkelt tilfælde.
Overvejer en kompetent myndighed at anvende territorialprincippet som grund til at afvise en
europæisk bevissikringskendelse, hører den Eurojust, inden den træffer sin beslutning. Hvis den
kompetente myndighed ikke er enig i Eurojusts udtalelse, sørger medlemsstaterne for, at
myndigheden begrunder sin beslutning, og at Rådet underrettes.
– Dobbelt strafbarhed
Med hensyn til definitionen af lovovertrædelser kan manglende dobbelt strafbarhed i henhold til
forslaget ikke påberåbes af fuldbyrdelsesstaten for 32 kategorier af lovovertrædelser som en grund
til at afvise at fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, hvis den pågældende lovovertrædelse
i udstedelsesstaten kan straffes med mindst tre års fængsel. Denne fremgangsmåde er i
overensstemmelse med tidligere retsakter som f.eks. den europæiske arrestordre,
indefrysningskendelser, bødestraffe eller udkastet til tekst om konfiskationskendelser.
Dog kan Tyskland ved en erklæring forbeholde sig ret til at lade fuldbyrdelsen af en europæisk
bevissikringskendelse kontrollere med henblik på dobbelt strafbarhed i tilfælde vedrørende
terrorisme, internetkriminalitet, racisme og fremmedhad, sabotage, afkrævning af beskyttelsespenge
og pengeafpresning eller bedrageri, hvis det er nødvendigt at foretage ransagning eller
beslaglæggelse for at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse, medmindre ud-
stedelsesmyndigheden har erklæret, at den pågældende lovovertrædelse i henhold til udstedelsessta-
tens lovgivning falder ind under de kriterier, der er angivet i erklæringen.
Rådet tager senest fem år efter rammeafgørelsens ikrafttræden bestemmelserne om
territorialprincippet og Tysklands mulighed for ikke-deltagelse i forbindelse med definitionen af
lovovertrædelser op til revision.
Rådets forberedende organer vil færdiggøre den nødvendige formular for den europæiske
bevissikringskendelse og betragtningerne, så teksten kan vedtages så hurtigt som muligt.
9409/06 (Presse 144)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0012.png
1.-2.VI.2006
OVERFØRELSE AF DOMFÆLDTE
Rådet drøftede to spørgsmål vedrørende et forslag til en rammeafgørelse om anvendelse af
princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller
frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union:
– samtykke fra den dømte og
– samtykke fra fuldbyrdelsesstaten med hensyn til fremsendelse af en dom.
Hovedsigtet med dette udkast til rammeafgørelse er at fastslå, i hvilke tilfælde fuldbyrdelsesstatens
samtykke ikke er påkrævet, og at begrænse nødvendigheden af samtykke fra den berørte person.
Et stort flertal af delegationerne kunne i store træk tilslutte sig følgende principper, idet nogle
delegationer dog tog forbehold med hensyn til specifikke punkter:
– for så vidt angår den dømtes samtykke kræves der samtykke for at kunne overføre den
pågældende til en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende har fast lovligt opholdssted.
Dette gælder også, hvis det påtænkes at overføre personen til den stat, hvor den pågældende er
statsborger, hvis vedkommende har fast lovligt opholdssted i en anden medlemsstat.
– for så vidt angår fuldbyrdelsesstatens samtykke er dette ikke påkrævet, hvis dommen og attesten
fremsendes til:
a)
b)
den stat, hvor den dømte er statsborger, og hvor vedkommende er bosat/har ophold
den stat, hvor den dømte er statsborger, eller den stat, hvor den dømte har fast lovligt
ophold, og som vedkommende under alle omstændigheder som følge af dommen
ville blive udsendt/udvist til efter strafafsoningen
den stat, hvor den dømte har fast lovligt ophold, medmindre vedkommende har
mistet eller vil miste sin opholdstilladelse som følge af dommen
c)
Rådets forberedende organer skal på denne baggrund arbejde videre med teksten til
rammeafgørelsen, navnlig med hensyn til definitionen af opholdssted, så der hurtigst muligt kan
opnås enighed.
9409/06 (Presse 144)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Østrig, Finland og Sverige forelagde den 24. januar 2005 dette forslag, der har til formål at
fastsætte reglerne for, hvordan en medlemsstat på sit område anerkender og fuldbyrder en sanktion,
som er idømt af en domstol i en anden medlemsstat, uanset om fuldbyrdelsen allerede er indledt.
I henhold til de eksisterende ordninger (konventionen af 1983 om overførelse af domfældte og den
dertil knyttede protokol af 1997 samt artikel 67, 68 og 69 i Schengen-konventionen) kræves der
altid samtykke fra den stat, der anmodes om at fuldbyrde en dom. Den dømtes samtykke er også
påkrævet, undtagen i to tilfælde: hvis den dømte er flygtet til den stat, hvor vedkommende er
statsborger, eller hvis den dømte som følge af dommen vil blive udsendt til denne stat efter
strafafsoningen.
9409/06 (Presse 144)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0014.png
1.-2.VI.2006
PROCEDUREMÆSSIGE RETTIGHEDER I STRAFFESAGER
Rådet havde en drøftelse om dette forslag, herunder navnlig om spørgsmålet om retsgrundlaget for
instrumentet, og det besluttede at fortsætte arbejdet på grundlag af et kompromisforslag fra
formandskabet baseret på følgende principper:
– der fastsættes kun minimumsstandarder, og der opereres ikke med en "øvre grænse" for
rettigheder. Det forhindrer derfor ikke, at en medlemsstat fastsætter mere vidtrækkende
rettigheder for mistænkte i straffesager.
– der sikres fuld overensstemmelse med rettighederne i henhold til den europæiske
menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.
Medlemsstaterne får ikke lov til at gå under dette niveau.
Sammenholdt med Kommissionens forslag begrænser formandskabets forslag antallet og
rækkevidden af de rettigheder, der er omfattet, og sætter fokus på generelle standarder i stedet for at
fastlægge i detaljer, hvordan rettighederne skal anvendes i den enkelte medlemsstat under hensyn til
de forskellige retssystemer.
De områder, hvor formandskabet foreslår fælles minimumsstandarder, er
– ret til information
– ret til juridisk bistand
– ret til tolkning
– ret til oversættelse af sagens dokumenter for enhver person, der er genstand for en straffesag.
Rådet besluttede endvidere, at de videre drøftelser om proceduremæssige rettigheder også skal
omfatte drøftelser om praktiske foranstaltninger.
Kommissionen forelagde det oprindelige forslag den 3. maj 2004 med henblik på at fastsætte fælles
minimumsstandarder for visse proceduremæssige rettigheder, der skal gælde i straffesager i hele
EU.
9409/06 (Presse 144)
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0015.png
1.-2.VI.2006
EUROPÆISK SMÅKRAVSPROCEDURE
Rådet nåede til generel enighed om en forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedu-
re.
Denne forordning vil forenkle og fremskynde behandlingen af retstvister vedrørende småkrav i
grænseoverskridende sager og nedbringe omkostningerne ved at indføre en europæisk procedure for
småkrav. Den afskaffer tillige de mellemliggende foranstaltninger, der er nødvendige for at mulig-
gøre anerkendelse og fuldbyrdelse i andre medlemsstater af retsafgørelser truffet i en medlemsstat i
en europæisk småkravsprocedure.
Forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område i grænseoverskridende sager,
uanset domsmyndighedens art, når værdien af et krav ikke overstiger 2 000 EUR på det tidspunkt,
hvor proceduren indledes, ekskl. alle renter, udgifter og udlæg. Den omfatter i særdeleshed ikke
spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger
og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).
Forordningen finder ikke anvendelse på:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
fysiske personers retlige status samt deres rets- og handleevne og underholdspligt
formueforholdet mellem ægtefæller, samt arv efter loven eller testamente
konkurs, akkord og andre lignende ordninger
social sikring
voldgift
ansættelsesret
leje eller forpagtning af fast ejendom, bortset fra søgsmål vedrørende pengekrav
krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.
9409/06 (Presse 144)
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Sagsøgeren indleder den europæiske småkravsprocedure ved at udfylde anmodningsformularen i
bilaget til forordningen og indgive den til den kompetente ret direkte eller pr. brev eller ved anven-
delse af ethvert andet kommunikationsmiddel som f.eks. fax eller e-post, der accepteres af den
medlemsstat, hvor proceduren indledes. Anmodningsformularen skal omfatte en beskrivelse af
beviser til støtte for kravet og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, vedlægges eventuel relevant
dokumentation.
Inden for det indre marked vil enkeltpersoner og virksomheder kunne drage fordel af dette instru-
ment, når de fremsætter mindre krav på tværs af landegrænserne.
Kommissionen forelagde forslaget den 21. marts 2005.
9409/06 (Presse 144)
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0017.png
1.-2.VI.2006
SAMARBEJDE MELLEM KONTORER FOR INDDRIVELSE AF AKTIVER
I afventen af, at den irske delegation hæver et forbehold, nåede Rådet til bred enighed om et udkast
til afgørelse om samarbejdsordninger mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver.
Rådets forberedende organer skal have ansvaret for færdiggørelsen af teksten, så den kan vedtages
på en kommende samling i Rådet.
Det skal bemærkes, at hovedmotivet for den grænseoverskridende organiserede kriminalitet er
økonomisk vinding. Denne økonomiske vinding er et incitament til at begå yderligere kriminalitet
for at opnå endnu større gevinst. De retshåndhævende myndigheder bør derfor have de nødvendige
forudsætninger for at efterforske og analysere de finansielle spor i forbindelse med kriminel virk-
somhed. For at bekæmpe organiseret kriminalitet effektivt kræves der en hurtig udveksling mellem
Den Europæiske Unions medlemsstater af oplysninger, der kan føre til opsporing og beslaglæggelse
af udbyttet fra strafbart forhold og andre formuegoder, der tilhører kriminelle.
Det er derfor nødvendigt, at der finder et tæt samarbejde sted mellem de relevante myndigheder i
medlemsstaterne, som er involveret i opsporingen af ulovligt udbytte og andre formuegoder, der
eventuelt vil kunne konfiskeres, og at der bliver givet mulighed for direkte kommunikation mellem
disse myndigheder.
Med henblik herpå kan medlemsstaterne med denne afgørelse oprette nationale kontorer for inddri-
velse af aktiver med kompetence på disse områder, og det bør sikres, at disse kontorer hurtigt kan
udveksle oplysninger.
9409/06 (Presse 144)
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0018.png
1.-2.VI.2006
EU'S PRIORITETER FOR BEKÆMPELSE AF KRIMINALITET -
Rådets konklusioner
Rådet fik af Europols direktør, Max-Peter Ratzel, en præsentation af trusselsvurderingen af organi-
seret kriminalitet i EU for 2006 og vedtog følgende konklusioner:
"I betragtning af Haag-programmet og især punkt 2.3, hvori Europol opfordres til at skifte sin situa-
tionsrapport om organiseret kriminalitet ud med trusselsvurderinger om grove former for organise-
ret kriminalitet,
i betragtning af, at EU skal etablere en arkitektur for sin indre sikkerhed samt vedtage og gennem-
føre en metode til efterforskningsstyret retshåndhævelse, hvor der lægges vægt på indsamling og
analyse af information og efterretninger for at identificere, hvornår det vil være mest effektivt, at
retshåndhævende og retsforfølgende myndigheder griber ind,
under hensyntagen til Kommissionens meddelelse om et strategisk koncept med henblik på bekæm-
pelse af organiseret kriminalitet og den tilknyttede handlingsplan samt Rådets og Kommissionens
handlingsplan om gennemførelse af Haag-programmet,
under hensyntagen til Rådets konklusioner af 12. oktober 2005 om efterretningsstyret politiarbejde
og udvikling af trusselsvurderingen af organiseret kriminalitet,
på grundlag af Europols trusselsvurdering af organiseret kriminalitet for 2006 (OCTA)
KONKLUDERER RÅDET FØLGENDE:
Fastlæggelse af EU's prioriteter og strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet
1.
Europols trusselsvurdering af organiseret kriminalitet (OCTA) for 2006 er et første forsøg
på at udvikle en trusselsvurdering af nuværende og forventede tendenser inden for organi-
seret kriminalitet i hele EU. I bilag I opstilles de vigtigste trusler fra organiseret krimina-
litet i henhold til OCTA. Konkret bør der fokuseres på OCTA-konklusionerne i nationale
prioriteter med henblik på også at fremme samarbejdet med medlemsstater med samme
type regionale problemer.
På dette grundlag fastlægger Rådet følgende prioriteter for bekæmpelse af organiseret
kriminalitet:
i Sydvesteuropa bør opmærksomheden rettes mod virkningerne af afrikanske
organiserede kriminelle gruppers aktiviteter inden for menneskesmugling og
-handel, smugling af ulovlige indvandrere og ulovlig handel med narkotika og
samarbejdet derved fremmes mellem i første omgang franske og spanske rets-
håndhævende myndigheder. Der bør fokuseres på afrikanske organiserede
kriminelle grupper og deres involvering i smugling af cannabis og videre-
distribution heraf i EU
9409/06 (Presse 144)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
i Sydøsteuropa bør der fokuseres på etnisk albansk organiseret kriminalitet og
dens involvering i både ulovlig handel med og distribution af heroin og i men-
neskehandel. Det vil fremme samarbejdet mellem i første omgang Italien,
Slovenien og Grækenland og partnere på Balkan
prioriteterne i Nordøsteuropa bør fokusere på organiserede kriminelle grupper,
herunder russisksprogede organiserede kriminelle grupper, som især er invol-
veret i smugling af varer, hvilket vil fremme samarbejdet i Østersøområdet
aktiviteterne i Atlanterhavsregionen bør fokusere på produktionen af syntetisk
narkotika hos organiserede kriminelle grupper med base i Belgien og
Nederlandene og den efterfølgende distribution i EU og via Tyskland og Det
Forenede Kongerige over Atlanterhavet ind i USA og Canada. Det vil fremme
samarbejdet mellem disse lande og på tværs af Atlanterhavet
bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og ulovlig våbenhandel bør indgå i alle
disse prioriteter.
1a.
De prioriteter, der fastlægges i disse konklusioner og i OCTA, skal kombineres med priori-
teter, der:
vedrører andre kriminalitetsområder end organiseret kriminalitet
er fastsat på nationalt plan (for så vidt angår organiseret kriminalitet)
følger af tidligere og andre rådskonklusioner og/eller -handlingsplaner såsom narko-
tikahandlingsplanen og handlingsplanen om menneskehandel
De prioriteter, der er opstillet i punkt 1, skal forstås som områder, hvor EU gennem sine
medlemsstater, institutioner og organer (i stigende grad) bør koordinere og styrke sin
indsats, der bør være reaktiv, men også forebyggende og proaktiv. Tilsammen vil disse
samordnede aktiviteter sikre en indgående forståelse og tilvejebringe værktøjer for en mere
målrettet indsats mod organiseret kriminalitet med indvirkning på EU.
9409/06 (Presse 144)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0020.png
1.-2.VI.2006
2.
Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet kræver en tværfaglig, efterretningsstyret tilgang
for ikke kun at standse kriminel virksomhed, men også optrevle kriminelle organisationer,
retsforfølge lovovertræderne og fratage dem udbyttet fra det strafbare forhold og derved
opnå meget mere effektive og langsigtede resultater og mindske den skade, der forårsages
af organiseret kriminalitet. Dette indebærer, at der afsættes (specialiserede) ressourcer og
oprettes strukturer med henblik på at udnytte alle de oplysninger, som retshåndhævende
myndigheder har adgang til, og dermed identificere og tackle de kriminelle grupper, der
udgør den største trussel. Retshåndhævelsesindsatsen, specielt efterforskning og retsfor-
følgning, bør derfor, når det er muligt, især fokusere på de øverste niveauer af organiserede
kriminelle grupper, herunder logistik, finansiering og aktiver. Derfor opfordres medlems-
staterne til at gøre en øget indsats med hensyn til de finansielle aspekter af efterforskning
og retsforfølgning, f.eks. beslaglæggelse af aktiver, for at ramme alle niveauer af organi-
serede kriminelle grupper.
For at medlemsstaterne gensidigt skal kunne drage fordel af hinandens indsats, bør der sen-
des oplysninger om resultaterne af og vanskelighederne med efterforskningen og retsfor-
følgningen til Europol og, når det er relevant, Eurojust og OLAF, således at EU kan ind-
tage en stærkere position.
3.
Gennemførelse af prioriteterne
4.
Alle relevante myndigheder i medlemsstaterne bør sideløbende med andre nationale over-
vejelser inddrage de strategiske prioriteter, som Rådet har vedtaget, og OCTA i planlæg-
ningen af deres nationale og fælles reaktioner på truslerne fra organiseret kriminalitet. Til
dette formål bør de anvende de mekanismer og strukturer, der er nævnt i handlingsplanen i
bilag II, men også gennemføre prioriteterne med nationale, bilaterale og regionale midler
og i deres eksterne forbindelser i overensstemmelse med national lovgivning.
Alle relevante EU-organer, -agenturer og -arbejdsgrupper skal tage hensyn til disse priori-
teter og afspejle dem i deres strategiske planlægning, arbejdsprogrammer, budgetter, årlige
rapportering og eksterne forbindelser. Der skal også tages hensyn til dem i midtvejs-
revisionen og ajourføringen af Haag-programmet (handlingsplanen). Der skal regelmæssigt
træffes praktiske foranstaltninger til at sikre en horisontal koordinering og et horisontalt
samarbejde mellem de forskellige berørte parter.
Konkret bør de opgaver, der er fastsat i handlingsplanen i bilaget (som ikke er udtømmen-
de), udføres. Medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante EU-agenturer enes om at
udføre de opgaver, der er fastsat i bilag II. Formandskabet har i samarbejde med Kommis-
sionen ansvaret for at overvåge gennemførelsen. I forbindelse med arbejdet med fastlæg-
gelse af prioriteter, jf. punkt 4, og de konkrete reaktioner bør medlemsstaterne overveje at
afholde møder for at sikre koordinering af aktiviteterne mellem de relevante myndigheder
med ansvar for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Artikel 36-Udvalget skal føre tilsyn
med gennemførelsen af denne handlingsplan og koordineringen i forbindelse hermed og
skal aflægge en foreløbig rapport til Rådet i december 2006.
5.
6.
9409/06 (Presse 144)
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0021.png
1.-2.VI.2006
Metode
7.
Det er nødvendigt at evaluere og forbedre metoden til udarbejdelse af OCTA. Europol og
medlemsstaterne skal optimere OCTA-procedurerne på baggrund af erfaringerne med
OCTA for 2006 og navnlig sikre øget forhåndskoordinering med medlemsstaterne om
udarbejdelsen af OCTA og medtage en tydeligere redegørelse for, hvilke kilder der er
anvendt, og hvordan der er draget konklusioner. Europol vil holde et møde inden udgangen
af juli 2006 for at præcisere metoden til udarbejdelse af OCTA, navnlig med hensyn til
kriterierne for udvælgelse af åbne kilder og kilder fra den private sektor samt for vurdering
af oplysninger fra disse kilder.
Med henblik herpå vil Europol formulere et struktureret og detaljeret efterretningsbehov,
om nødvendigt specificeret for visse områder/retsforfulgte. Medlemsstaterne og andre
interessenter, der er blevet bedt om at indgive bidrag (taskforcen af politichefer, Eurojust,
Det Europæiske Grænseagentur, OLAF, ECB, SITCEN, den private sektor m.fl.), vil
afgive svar med henblik på dette behov senest den 31. oktober 2006.
Europol anmodes om at forelægge en ajourført udgave af OCTA inden udgangen af febru-
ar 2007.
8.
9.
Underretning af Europa-Parlamentet
10.
Europa-Parlamentet underrettes om disse konklusioner."
9409/06 (Presse 144)
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0022.png
1.-2.VI.2006
EUROPOLS FREMTID -
Rådets konklusioner
Rådet noterede sig rapporten fra Gruppen af Formandskabets Venner, hvori der skitseres mulighe-
der for at forbedre Europols effektivitet og ansvarlighed, og vedtog følgende konklusioner om
Europols fremtid:
"1.
I løbet af de seneste fem måneder har formandskabet tilstræbt at fastlægge en strategi for,
hvordan Europol kan komme til at fungere mere effektivt. På grundlag af drøftelserne på
den uformelle samling i Rådet (retlige og indre anliggender) blev der arrangeret en møde
på højt plan i Wien efterfulgt af en indgående drøftelse i Gruppen af Formandskabets
Venner.
Drøftelserne har ført til en række udkast til konklusioner, der er gengivet nedenfor.
Coreper anmodes om at fremsende disse konklusioner til Rådet, således at det kan drøfte
dem og nå til enighed om en strategi for, hvordan Europol kan komme til fungere bedre.
Konklusion 1: afslutte ratifikationen af de tre protokoller om ændring af Europol-
konventionen
I overensstemmelse med konklusionerne fra flere møder i Det Europæiske Råd og flere
samlinger i Rådet opfordres medlemsstaterne indtrængende til at afslutte ratifikationen af
de tre protokoller om ændring af Europol-konventionen inden den 31. december 2006
(status over arbejdet foreligger i
9589/06
+ ADD 1).
Det kommende formandskab anmodes om at aflægge rapport til Rådet i december 2006
om, hvordan ratifikationen skrider frem.
4.
Konklusion 2: påbegynde gennemførelsen af de tre protokoller
Kommissionen, medlemsstaterne, Europol samt kompetente organer i Rådet og Europol
anmodes om i videst muligt omfang at forberede ikrafttrædelsen af de tre protokoller om
ændring af Europol-konventionen, så de kan finde fuld anvendelse så kort tid som muligt
efter deres ikrafttræden.
Det kommende formandskab opfordres til at aflægge rapport i december 2006 om frem-
skridtene med hensyn til protokollernes gennemførelse.
2.
3.
9409/06 (Presse 144)
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
5.
a)
Konklusion 3: forbedre Europols funktionsmåde
På grundlag af de nuværende retlige rammer
I overensstemmelse med de muligheder, som Formandskabets Venner har opstillet
(9184/1/06), bør de kompetente organer i Rådet og Europol (navnlig Europol-Gruppen og
Europols Styrelsesråd) tage de muligheder, der kan gennemføres uden at ændre Europol-
konventionen (som nævnt på side 36 i rapporten fra Formandskabets Venner om Europols
fremtid i punkt 9, 10, 11, 12 og 13), op til overvejelse.
Det kommende formandskab opfordres til at aflægge rapport i december 2006 om frem-
skridtene med hensyn til realiseringen af disse hurtige gevinster.
b)
Uden for de nuværende retlige rammer
Sideløbende med drøftelserne om Europols nye retlige rammer (se nedenfor) bør de kom-
petente organer i Rådet ligeledes overveje de muligheder, der er angivet som langsigtede
løsninger og som nødvendiggør en ændring af Europol-konventionen (som anført på side
36 i rapporten fra Formandskabets Venner om Europols fremtid i punkt 8).
6.
Konklusion 4: erstatte Europol-konventionen med en rådsafgørelse
De kompetente organer i Rådet bør påbegynde arbejdet for at tage stilling til, hvorvidt og
hvordan Europol-konventionen kan erstattes inden den 1. januar 2008 eller snarest muligt
herefter af en rådsafgørelse, som fastlagt i artikel 34, stk. 2, litra c), i TEU, om muligt på
grundlag af et konkret initiativ eller forslag.
Det kommende formandskab opfordres til at aflægge rapport i december 2006 om frem-
skridtene med hensyn til at erstatte Europol-konventionen med en rådsafgørelse.
7.
Konklusion 5: undersøge en metode til at ophæve Europol-konventionen
Det kommende formandskab bør med hjælp fra de kompetente organer i Rådet undersøge,
hvordan Europol-konventionen kan ophæves i tilfælde af, at den erstattes af en rådsafgørel-
se. Navnlig spørgsmålet om, hvorvidt en protokol om ophævelse af konventionen er en
retlig forudsætning, skal løses.
Det kommende formandskab bør aflægge rapport om resultaterne af denne drøftelse i
december 2006."
9409/06 (Presse 144)
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0024.png
1.-2.VI.2006
BEKÆMPELSE AF TERRORISME
EU's antiterrorkoordinator, Gijs de Vries, aflagde rapport om iværksættelsen af EU's terror-
bekæmpelsesstrategi/handlingsplan og EU's strategi vedrørende radikalisering og rekruttering
(9589/06
+ ADD 1).
Gijs de Vries' rapport vurderer fremskridtene siden december 2005 og gør status over ratifikationen
af konventioner og gennemførelse af retsakter, som anses for prioriterede.
Han fremhævede især, at et afgørende element af EU's effektivitet i forbindelse med terrorbekæm-
pelse er at finde frem til mere effektive former for beslutningstagning. Anvendelse af instrumenter
som rammeafgørelser og konventioner under tredje søjle skal tages op til fornyet overvejelse, da det
generelt tager for lang tid for EU at træffe afgørelser. Endvidere er de afgørelser, der nås frem til,
ikke så ambitiøse som oprindelig forventet, og når de er truffet, tager det ofte år, inden alle med-
lemsstater har gennemført afgørelserne.
I december 2005 vedtog Det Europæiske Råd Den Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi,
der har skabt rammerne for EU's aktiviteter på dette område. EU's strategiske forpligtelse er at
bekæmpe terrorisme globalt med respekt for menneskerettighederne og at gøre Europa sikrere, så
dets borgere kan leve i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Strategien opdeler alle
aktioner under fire overskrifter: FOREBYGGE, BESKYTTE, FORFØLGE OG REAGERE. Den
reviderede handlingsplan følger dette mønster med det formål klart at redegøre for, hvad EU prøver
at opnå, og hvilke midler det agter at anvende.
*
*
*
Den europæiske arrestordre
Det skal bemærkes, at ifølge de seneste statistikker fra 17 medlemsstater i 2005 over, hvordan den
europæiske arrestordre fungerer, blev 1295 personer ud af 1526 anholdte personer faktisk overgivet
til den anmodende medlemsstat (en procentsats på 85% for så vidt angår overgivelse). Procedurerne
for overgivelse tog omkring 30-40 dage. Fristen på 90 dage, som er fastsat ifølge den europæiske
arrestordre, blev i de fleste tilfælde overholdt. 309 statsborgere blev overgivet.
9409/06 (Presse 144)
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0025.png
1.-2.VI.2006
EKSTERNE FORBINDELSER
Rådet noterede sig status over gennemførelsen af strategien for RIA-politikkens eksterne dimen-
sion: global frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Rådet vedtog også indsatsorienterede dokumenter om:
forbedret samarbejde mellem EU og det vestlige Balkan om organiseret kriminalitet,
korruption, ulovlig indvandring og terrorbekæmpelse, og
større EU-støtte til bekæmpelse af narkotikaproduktionen i og handelen med narko-
tika fra Afghanistan, herunder transitruter.
I strategien for den eksterne dimension opfordres der til udarbejdelse af et partnerskab med tredje-
lande på RIA-området, der omfatter styrkelse af retsstatsprincippet og fremme af respekten for
menneskerettigheder og internationale forpligtelser.
Denne strategi blev godkendt af RIA-Rådet den 1. december 2005, og processen førte til følgende:
ministerkonferencen i Wien den 4.-5. maj 2006,
EU-USA-ministertrojkaen den 3. maj 2006,
en dialog om interne sikkerhedsspørgsmål mellem EU, Den Russiske Føderation og
USA den 4. maj 2006, og
forberedelsen af de to ovennævnte indsatsorienterede dokumenter.
9409/06 (Presse 144)
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0026.png
1.-2.VI.2006
HAMPTON COURT: OPFØLGNING
I forbindelse med de seneste begivenheder på De Kanariske Øer og i Middelhavet orienterede
næstformand i Kommissionen, Franco Frattini, Rådet om, hvor langt man er nået i gennemførelsen
af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2005 vedrørende den samlede migra-
tionsstrategi: prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet.
Rådet gentog sit engagement i den samlede strategi og gav også udtryk for sin støtte til Kommis-
sionens indsats for i aktiv solidaritet at yde størst mulig bistand til de medlemsstater, der oplever en
stor tilstrømning af ulovlige indvandrere.
Rådet så endvidere den regionale EU-Afrika-ministerkonference, der finder sted den 10.-11. juli i
Rabat, som en vigtig lejlighed til at fremme det operationelle samarbejde mellem hjem-, transit- og
bestemmelseslande.
*
*
Under frokosten drøftede ministrene følgende:
en rapport fra Michel Barnier om en europæisk civilbeskyttelsesstyrke og europæisk
bistand,
konsekvenserne af Domstolens dom af 31. maj 2006 om aftalen mellem EU og USA om
passagerlister (PNR-aftalen), og
status med hensyn til et kommende forslag fra Kommissionen om listen over sikre hjem-
lande, jf. artikel 29, stk. 1, i direktivet om minimumsstandarder for tildeling og fratagelse
af flygtningestatus (EUT L 326 af 31.12.2005, s. 13).
*
9409/06 (Presse 144)
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0027.png
1.-2.VI.2006
DET BLANDEDE UDVALG
-
SIS II
Det Blandede Udvalg EU-Island, Norge og Schweiz nåede til enighed om et udkast til forordning
om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).
I dette forordningsudkast fastsættes betingelser og procedurer for behandling af indberetninger
indlæst i SIS II vedrørende tredjelandsstatsborgere og for udveksling af supplerende og uddybende
oplysninger med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold på medlemsstaternes område.
I forordningen fastsættes også bestemmelser vedrørende bl.a. SIS II's tekniske struktur, medlems-
staternes og forvaltningsmyndighedens ansvar, behandling af generelle oplysninger, de pågældende
personers rettigheder samt erstatningsansvar.
Den 31. maj 2005 forelagde Kommissionen lovgivningsforslag, der indeholder retsgrundlaget for
SIS II: to forordninger, der skal vedtages ved fælles beslutningstagning, og en rådsafgørelse. For at
SIS II kan blive operationel hurtigst muligt, således at kontrollen ved de indre grænser kan ophæves
for de nye medlemsstater, skal retsakterne vedtages hurtigt af Rådet og Europa-Parlamentet.
-
FÆLLES VISUMANSØGNINGSCENTRE
Næstformand i Kommissionen, Franco Frattini, forelagde dette forslag fra Kommissionen, der blev
vedtaget for nylig (10023/06), og som har til formål at skabe et retsgrundlag, som gør det muligt for
medlemsstaterne at registrere visumansøgeres obligatoriske biometriske identifikatorer – ansigts-
billedet og ti flade fingeraftryk – og tilvejebringe en retlig ramme for organiseringen af medlems-
staternes konsulære repræsentationer.
I henhold til Haag-programmet blev Kommissionen anmodet om at forelægge et forslag til en retlig
ramme, således at medlemsstaterne kan oprette fælles ansøgningscentre. Formålet med oprettelsen
af sådanne fælles visumansøgningscentre er, at medlemsstaterne skal kunne dele lokaler, personale
og udstyr og dermed være fælles om den økonomiske byrde, som indførelsen af biometriske data i
visa medfører.
9409/06 (Presse 144)
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0028.png
1.-2.VI.2006
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
Europol
Rådet godkendte Europols årsberetning for 2005 samt Europols arbejdsprogram for 2007.
EU's katastrofe- og kriseberedskabskapacitet - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1.
Hjælp til borgerne i katastrofe- og krisesituationer, uanset om det er en naturkatastrofe eller
en menneskeskabt situation, kræver, at der ydes effektiv bistand i tide og på rette sted.
Medlemsstaterne er ansvarlige for håndtering af katastrofer og kriser på deres eget område
og for at afgøre, om de behøver bistand udefra. Mange større risici i og uden for Den
Europæiske Union kan imidlertid berøre en eller flere medlemsstater eller inddrage hele
Den Europæiske Union. I sådanne tilfælde kan der blive behov for støtte fra andre med-
lemsstater og EU-strukturer.
Når sådanne situationer skal håndteres, kan medlemsstaterne trække på de eksisterende
EU-mekanismer, der forvaltes af Kommissionen, navnlig monitorerings- og informations-
centret vedrørende civilbeskyttelse i Kommissionen og Det Fælles Situationscenter i Råds-
sekretariatet.
På baggrund af mandaterne i punkt 2.4 i Haag-programmet af 5. november 2004 om styr-
kelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, RIA-Rådets erklæring
af 13. juli 2005 om EU's reaktion på bombesprængningerne i London og mødet i Coreper
den 18. januar 2006 er Rådet enigt om at tage følgende skridt for at sikre, at EU kan rea-
gere mere effektivt og yde bistand, når store katastrofer indtræffer i eller uden for EU:
– Rådet tilslutter sig den operationelle katastrofe- og krisekoordinationshåndbog, der er
udarbejdet af formandskabet i tæt samråd med Kommissionen og Rådssekretariatet.
Denne håndbog udstikker to spor for arbejdet:
Håndbogen indeholder for det første interne ordninger for den politiske koordination i
Bruxelles i forbindelse med store katastrofer i eller uden for Den Europæiske Union.
2.
3.
9409/06 (Presse 144)
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Disse generiske ordninger overlapper ikke og erstatter heller ikke eksisterende netværk
og systemer til hurtig varsling; de bidrager til at yde en bedre koordineret EU-reaktion
og afhjælpe mangler ved at sørge for input til koordinerede foranstaltninger eller afgø-
relser fra Corepers eller Rådets side. Håndbogen vil blive ajourført af de kommende
formandskaber i samarbejde med Rådssekretariatet, Kommissionen og medlemsstaterne
i lyset af øvelser, der gennemføres straks efter vedtagelsen, samt erfaringer og træning.
Håndbogen forhåndsudpeger for det andet døgnbemandede kontaktpunkter i medlems-
staterne, hvor man kan henvende sig i tilfælde af koordinerede terrorangreb eller en in-
fluenzapandemi. Hensigten er på mellemlang sigt at identificere de relevante nationale
kontaktpunkter for alle typer katastrofe- og krisesituationer. Håndbogen indeholder des-
uden en oversigt over operationelle netværk og støtte ved katastrofer, som kan bidrage
til at koordinere mellem eller bistå medlemsstaterne i deres håndtering af katastrofe- og
krisesituationer. Rådet tilskynder formandskabet, Rådssekretariatet og Kommissionen
til yderligere at udvikle håndbogen ved at trække på bedste praksis inden for rammerne
af eksisterende bilaterale og multilaterale ordninger og identificere mangler, der skal af-
hjælpes. Der forelægges en statusrapport for Rådet senest den 30. juni 2007.
– Rådet anmoder medlemsstaterne om, hvor det er relevant, at oprette de interne struktu-
rer, der er nødvendige for hurtigt at kunne reagere på enhver form for anmodning om
bistand i forbindelse med alle typer katastrofer og kriser. Medlemsstaterne bør i den
forbindelse med henblik på de nuværende ordninger overveje, om det vil være mere ef-
fektivt at lade et enkelt nationalt kontaktpunkt tage sig af koordinationen af samtlige
katastrofe- og krisesituationer.
4.
Rådet noterer sig endvidere, at civilbeskyttelse udgør et bidrag til styrkelse af EU's kata-
strofe- og kriseberedskabskapacitet, og hilser navnlig velkommen, at der er sket fremskridt
i arbejdet med Kommissionens forslag om et instrument for beredskab og hurtig indsats og
med omarbejdningen af Fællesskabets civilbeskyttelsesmekanisme. Rådet vil arbejde hen
imod at få begge forslag vedtaget inden udgangen af 2006 for at bidrage til en styrkelse af
Den Europæiske Unions kriseberedskabskapacitet i og uden for Den Europæiske Union.
Det fremhæves, at ovennævnte civilbeskyttelsesforanstaltninger skal betragtes som et bi-
drag til gennemførelsen af tsunami-handlingsplanen, som opfordrede til udvikling af en
hurtig EU-reaktionskapacitet. De suppleres af det igangværende arbejde med den generelle
ramme for anvendelse af medlemsstaternes militære eller militært chartrede transportakti-
ver og ESFP-koordineringsredskaberne til støtte for EU's katastrofeindsats samt med at
forbedre det europæiske konsulære samarbejde."
5.
9409/06 (Presse 144)
29
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter
Rådet blev enigt om en generel indstilling vedrørende et forslag til en forordning om forkyndelse i
medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager i afventning
af Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse.
Formålet med dette forslag er at ændre forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 med henblik
på at forbedre og fremskynde fremsendelse og forkyndelse af denne type dokumenter i medlems-
staterne, forenkle anvendelsen af visse af forordningens bestemmelser og forbedre retssikkerheden
for rekvirenten og adressaten.
EU's programmer om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder og om grundlæggende
rettigheder og retfærdighed
Rådet nåede til enighed om en generel indstilling vedrørende tre udkast til afgørelser om følgende
EU-særprogrammer for perioden 2007-2013:
Generelt program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder
særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme
og andre sikkerhedsrelaterede risici, og
særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.
Generelt program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed
særprogram om strafferet.
Den generelle indstilling blev vedtaget med forbehold af en senere drøftelse af Europa-Parlamentets
udtalelse, der endnu ikke er afgivet, og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse.
Den indre sikkerheds arkitektur
Rådet godkendte en note fra formandskabet, der skitserer en proces med henblik på etablering af en
referenceramme for EU's indre sikkerhed.
9409/06 (Presse 144)
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Terrorbekæmpelse
Rådet noterede sig konklusionerne fra den første politiske dialog på højt plan om terrorbekæmpelse
mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som fandt sted den 10. maj (9246/06).
Formandskabet havde indkaldt til det første møde på grundlag af EU's terrorbekæmpelsesstrategi,
som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2005. Det andet møde på højt plan vil sand-
synligvis finde sted i november 2006.
Visumgebyrer*
Som følge af den politiske enighed, der blev opnået i RIA-Rådet den 27.-28. april, vedtog Rådet en
beslutning om at forhøje de gebyrer, der skal opkræves for behandling af visumansøgninger som
følge af gennemførelsen af visuminformationssystemet og indsamlingen af biometriske oplysninger
fra visumansøgerne, fra 35 EUR til 60 EUR (8558/06).
Den græske, ungarske og svenske delegation stemte imod.
Beslutningen finder anvendelse senest fra den 1. januar 2007.
Flere oplysninger findes i pressemeddelelse 8402/06, s. 11.
Rapport om Schengen-evaluering af de nye EU-medlemsstater
Rådet noterede sig en interimsrapport, der opridser de fremskridt, som EU's ti nye medlemsstater
har gjort i Schengen-evalueringsprocessen.
Schengen-evaluering
Rådet vedtog konklusioner om Schengen-evalueringen af Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige.
Det Europæiske Politiakademi - samarbejdet med Island, Norge og Schweiz
Rådet godkendte et udkast til samarbejdsaftaler mellem Det Europæiske Politiakademi (Cepol) og
Islands nationale politiakademi, Politihøgskolen i Norge og det schweiziske politiinstitut (9179/06,
9259/06, 9265/06).
9409/06 (Presse 144)
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Formålet med disse aftaler er at fastlægge forbindelserne mellem Cepol og ovennævnte uddannel-
sesinstitutioner og at indføre de ordninger, der er nødvendige for at lette samarbejdet.
Det Europæiske Politiakademi - årsrapport for 2005
Rådet godkendte Det Europæiske Politiakademis årsrapport for 2005 (9230/06).
Europol - ny situations- og tendensrapport vedrørende terror
Rådet godkendte Europols forslag til en ny situations- og tendensrapport vedrørende terror (TE-
SAT), som skal informere Europa-Parlamentet om fænomenet terror i EU (8196/2/06).
Europol har ansvaret for at udvikle metoden for den nye TE-SAT i samråd med bidragyderne.
Dataindsamlingsplanen og efterretningsbehovet for den nye TE-SAT vil blive samordnet af Europol
og udkastet til TE-SAT vil blive drøftet med bidragyderne. Den endelige rapport vil blive godkendt
inden for Europols strukturer.
Ikke-fortrolig rapport om terrorisme i EU - oktober 2004 - oktober 2005
Rådet noterede sig den ikke-fortrolige rapport om terrorismesituationen og -tendenserne i Europa
(TE-SAT) (8195/1/06). Rapporten, som er udarbejdet af Europol, dækker perioden fra oktober 2004
til oktober 2005.
Formålet med denne rapport er at skitsere terrorismesituationen i EU og analysere de fastlagte ten-
denser. Rapporten skal informere Europa-Parlamentet om fænomenet terrorisme med medlemssta-
terne som mål.
Rapportens første del vedrører terrorismeaktiviteter udført af forskellige indfødte grupper i EU's
medlemsstater, og den anden del fokuserer på internationale terroraktiviteter, der berører EU.
Handlingsplanen til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering - strategien for medie-
kommunikation
Rådet noterede sig det igangværende arbejde med en strategi for mediekommunikation, som er
udarbejdet under handlingsplanen til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering, der blev
vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2005.
9409/06 (Presse 144)
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.-2.VI.2006
Mekanisme for informering om foranstaltninger på asyl- og indvandringsområdet
I afventning af Europa-Parlamentets udtalelse vedtog Rådet en generel strategi vedrørende et udkast
til beslutning om etablering af en mekanisme for gensidig informering om medlemsstaternes foran-
staltninger på asyl- og indvandringsområdet, der sandsynligvis vil få væsentlig indvirkning i flere
medlemsstater eller i EU som helhed (9617/06).
Etableringen af denne mekanisme vil lette udvekslingen af synspunkter mellem medlemsstaterne på
teknisk og politisk niveau på asyl- og indvandringsområdet. Medlemsstaterne tilskyndes til at frem-
sende relevante oplysninger hurtigst muligt og senest, når den pågældende foranstaltning bliver of-
fentligt tilgængelig.
EU's bistandsprojekter på narkotikaområdet i tredjelande
Rådet tilsluttede sig en note vedrørende omfanget af finansieringen samt den geografiske og temati-
ske fordeling af EU-narkotikaprojekter (9376/06).
Noten giver et overblik, der skal forbedre koordinering og forebygge dobbeltarbejde og lakuner i
EU's bistandsprojekter på narkotikaområdet i tredjelande.
EU's narkotikastrategi - alternativ udvikling
Rådet tilsluttede sig EU's holdning til alternativ udvikling, der vil udgøre et politisk grundlag i
kontakterne med tredjelande og internationale organisationer (9597/06).
Schengen-reglerne - Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein
Rådet bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med Island, Norge, Det Schweiziske
Forbund og Liechtenstein med henblik på indgåelse af en aftale om disse landes associering med
arbejdet i de udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dens beføjelser vedrørende
gennemførelse, anvendelse og udvikling af Schengen-reglerne.
9409/06 (Presse 144)
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0034.png
1.-2.VI.2006
Lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen)
Rådet bekræftede sin enighed om teksten som helhed til forordningen om lovvalgsregler for for-
pligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen
)
. Det bør noteres, at Rådet allerede på sin samling
den 27.-28. april 2006
1
opnåede politisk enighed om artiklerne til dette udkast til forordning. Efter
den endelige udformning af teksten vil Rådet vedtage sin fælles holdning og forelægge den for
Europa-Parlamentet med henblik på andenbehandling (9143/06
+ ADD 1 og ADD 2).
Formålet med denne forordning er at standardisere reglerne for forpligtelser uden for kontrakt og
således udvide harmoniseringen af international privatret på det civil- og handelsretlige område.
Herved får parterne mulighed for på forhånd at bestemme, hvilken regel der skal anvendes på et
retligt forhold.
Forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser
Rådet vedtog en beslutning om indførelse af en ordning, som bygger på, at nye medlemsstater ensi-
digt anerkender visse dokumenter udstedt af andre medlemsstater med henblik på transit gennem
deres områder foretaget af tredjelandsstatsborgere, der er underlagt visumtvang (PE-CONS
3609/06).
Beslutningen er rettet til Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta,
Polen, Slovenien og Slovakiet.
Rådet vedtog også en beslutning om indførelse af en ordning, som bygger på, at medlemsstater en-
sidigt anerkender opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein til tredjelandsstatsborgere,
der er underlagt visumtvang, som ligestillede med deres ensartede eller nationale visa i forbindelse
med transit (PE-CONS
3610/06).
Varigheden af tredjelandsstatsborgerens transit gennem medlemsstaternes område må ikke over-
stige fem dage.
Nye medlemsstater, der beslutter at anvende disse beslutninger, giver Kommissionen meddelelse
herom senest 10 arbejdsdage efter deres ikrafttræden (tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende). Kommissionen offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske
Unions Tidende.
Elektronisk udveksling af fotos og fingeraftryk
Rådet vedtog en henstilling til EU-medlemsstaterne om, at de gør fremskridt med hensyn til en
metode til elektronisk overførsel af fingeraftryk og fotos mellem retshåndhævende myndigheder
(Sirpit-projektet) (9696/1/06).
1
Se pressemeddelelse
8402/06.
34
9409/06 (Presse 144)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0035.png
1.-2.VI.2006
TERRORISME
Henstillinger vedrørende terrorbekæmpelse
Rådet godkendte et sæt politiske henstillinger vedrørende terrorbekæmpelse, således at de kan inte-
greres i EU's handlingsplan for terrorbekæmpelse.
EKSTERNE FORBINDELSER
Katastrofebistandsaktiviteter
Rådet noterede sig formandskabets rapport om "seminaret om koordination og kommunikation
mellem EU og FN i forbindelse med katastrofebistandsaktiviteter uden for EU: Et tættere samar-
bejde mellem Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og FN", som blev afholdt den 8.-11. maj 2006
i Salzburg.
DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK
Sudan - restriktive foranstaltninger
Rådet vedtog en afgørelse om gennemførelse af fælles holdning 2005/411/FUSP med henblik på at
træffe restriktive foranstaltninger over for visse personer fra Sudan i overensstemmelse med FN's
Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1672 (2006) (9204/06).
I maj 2005 vedtog Rådet fælles holdning 2005/411/FUSP med henblik på at gennemføre de foran-
staltninger, der er indført ved UNSCR 1591 (2005), og som består af rejseforbud og indefrysning af
de økonomiske ressourcer over for enkeltpersoner, der hindrer fredsprocessen, krænker menneske-
rettighedslovgivningen og overtræder våbenembargoen, og som er udpeget af FN's
Sanktionskomité, der er nedsat ved resolution 1591(2005).
Den 25. april 2006 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1672 (2006) og besluttede at gennemføre
foranstaltningerne i resolution 1591 (2005) vedrørende følgende personer:
1.
Elhassan, Gaffar Mohamed (generalmajor og øverstbefalende for Sudans væbnede styrkers
vestlige region)
Hilal, Sheikh Musa (øverste leder for Jalulstammen i Norddarfur)
2.
9409/06 (Presse 144)
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453526_0036.png
1.-2.VI.2006
3.
4.
Shant, Adam Yacub (øverstbefalende for Den Sudanesiske Befrielseshær (SLA))
Badri, Gabril Abdul Kareem (taktisk befalingsmand for Den Nationale Bevægelse for
Reform og Udvikling (NMRD)).
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
Ændringer i EØS-aftalen
Rådet vedtog to udkast til afgørelser truffet af Det Blandede EØS-udvalg om ændring af EØS-af-
talen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder:
en afgørelse om udvidelse af samarbejdet om gennemførelse og udvikling af det indre marked til
2006 (8711/06)
en afgørelse om udvidelse af samarbejdet gennem det flerårige program til støtte for formidling
af god praksis og overvågning af indførelsen af informations- og kommunikationsteknologi til
2006 (8717/06).
Rådet godkendte også et udkast til afgørelse med henblik på at indsætte en række fællesskabsrets-
akter, som er vedtaget i de seneste år, i EØS-aftalen om afskaffelse af tekniske handelshindringer
for vin (8723/06).
Det Blandede EØS-Udvalg skal indarbejde al relevant EF-lovgivning i EØS-aftalen af hensyn til
retssikkerheden og ensartetheden i det indre marked.
9409/06 (Presse 144)
36
DA