PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2732 - RIA Bilag 2
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

17. maj 2006

Det Internationale Kontor

2006-3061/1-0019

CDH41208

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og Forsvarsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mø-

det i de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island

og af Schweiz den 1.-2. juni 2006.

Side:

5-36

Dagsordenspunkt 1

Den nye generation af Schengen-informationssystemet

(SIS II). Forslag til forordning om oprettelse, drift og

brug af SIS II, forslag til rådsafgørelse om oprettelse,

drift og brug af SIS II, og forslag til forordning om ad-

gang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der

har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for

motorkøretøjer (KOM(2005)236)



, (KOM(2005) 230)

og KOM(2005)237). (B-punkt, Justitsministeriet, for-

ventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik

på politisk enighed).

Nye finansielle programmer for perioden 2007-2013.

Fire forslag til rådsafgørelser om særprogrammer.

(B-

punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på politisk enighed).

Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken-

delse (B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på politisk

enighed).

37-63

Dagsordenspunkt 2

64-101

Dagsordenspunkt 3



Ad 1. Forslaget til forordning om oprettelse, drift og brug af SIS II (forslaget er en videreudvikling af Schengen-

reglerne) er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

Ad 2. Forslaget til rådsafgørelse om civilret er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102-114

Dagsordenspunkt 4

115-121

Dagsordenspunkt 5

122-130

Dagsordenspunkt 6

131-138

Dagsordenspunkt 7

139-142

Dagsordenspunkt 8

143-149

Dagsordenspunkt 9

150-165

Dagsordenspunkt 10

166-168

Dagsordenspunkt 11

169-174

Dagsordenspunkt 12

Rammeafgørelse om den europæiske straffedom og

overførelse af domfældte mellem EU-medlemsstaterne

(den europæiske fuldbyrdelsesordre). (B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen for

rådsmødet med henblik på drøftelse af visse spørgs-

mål).

Proceduremæssige rettigheder i straffesager i

EU (KOM (2004) 328). (B-punkt, Justitsministeri-

et, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på generel drøftelse).

Fremtidens Europol (B-punkt, Justitsministeriet, for-

ventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik

på vedtagelse af rådskonklusioner).

Europols trusselsvurdering vedrørende organiseret kri-

minalitet (OCTA) for 2006 og rådskonklusioner herom.

(B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet med henblik på vedtagelse).

Den indre sikkerheds arkitektur (B-punkt, Justitsmini-

steriet, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på politisk drøftelse).

Status for EU’s indsats mod terrorisme.

(B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen for

rådsmødet med henblik på godkendelse).

Rådsafgørelse om adgang til søgning i visuminformati-

onssystemet (VIS) for de myndigheder i medlemssta-

terne, der har ansvaret for den indre sikkerhed, og for

Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og ef-

terforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige

strafbare handlinger (KOM(2005)600) (B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen for

rådsmødet med henblik på drøftelse af visse spørgs-

mål).

Eurojusts årsrapport for 2005 og rådskonklusioner i

lyset heraf. (B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på vedtagelse).

Eksterne relationer. (B-punkt, Justitsministeriet, forven-

tes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

dels orientering, dels godkendelse af handlingsplaner).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

175-177

Dagsordenspunkt 13

178-181

Dagsordenspunkt 14

182-193

Dagsordenspunkt 15

Statusrapport vedrørende Schengen-evalueringen af de

nye medlemslande. (B-punkt, Justitsministeriet, forven-

tes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

orientering).

Rådskonklusioner om forstærket krisestyringssamar-

bejde i EU og godkendelse af håndbogen om ”EU

emergency

and

crisis

coordination”.

(B-

punkt, Forsvarsministeriet, forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet med henblik på vedtagelse).

Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr.

1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlems-

staterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile

og kommercielle sager (KOM(2005) 305 endelig)



. (B-

punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på at opnå politisk enighed

om forslaget).

Rådets og Europa-Parlamentets forordning om indfø-

relse af en europæisk småkravsprocedure (KOM (2005)

87 endelig)



. (B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat

på dagsordenen for rådsmødet med henblik på generel

drøftelse).

Rådskonklusioner fra seminar i Salzburg 8.-11. maj

2006 om koordinering og kommunikation mellem EU

og FN af indsatsen i katastrofeområder udenfor EU. (A-

punkt, Forsvarsministeriet, forventes sat på dagsorde-

nen for rådsmødet med henblik på vedtagelse).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lov-

valgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold

(”Rom II”), (KOM (2003) 427 endelig, som ændret ved

KOM (2006) 83 endelig)

. (A-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med hen-

blik på politisk enighed).

Rådets konklusioner i anledning af evalueringen af an-

194-215

Dagsordenspunkt 16

216-220

Dagsordenspunkt 17

221-240

Dagsordenspunkt 18

241-245

Dagsordenspunkt 19



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendelsen af Schengen-reglerne i de nordiske lande (A-

punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen

for rådsmødet med henblik på godkendelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Den nye generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). For-

slag til forordning om oprettelse, drift og brug af SIS II, forslag til rådsafgørelse om opret-

telse, drift og brug af SIS II, og forslag til forordning om adgang til SIS II for de tjenester i

medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretø-

jer (KOM (2005)236)



, (KOM(2005)230) og KOM(2005)237).

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes at få forelagt et samlet udkast til forordning og et samlet udkast til rådsafgørelse

om oprettelse, drift og brug af den nye generation af Schengen-informationssystemet (det såkald-

te SIS II). Det er også muligt, at Rådet vil få forelagt et udkast til forordning om adgang til SIS II

for motorkøretøjsregistreringsmyndigheder. Udkastene til retsakter vil formentlig blive forelagt

med henblik på at opnå politisk enighed, især om udkastet til hovedforordning, idet formandska-

bet her sigter mod at opnå en 1. læsningsaftale med Europa-Parlamentet. Herudover forventes

Rådet at blive orienteret om status for arbejdet med den tekniske udvikling af SIS II. Sagen ses

ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Indførelsen af SIS II vil have statsfinan-

sielle konsekvenser og formentlig også lovgivningsmæssige konsekvenser. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslagene. Fra

dansk side ser man positivt på de foreliggende udkast til retsakter vedrørende SIS II, der bl.a.

udgør en forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schengen-

samarbejdet. Det bemærkes, at udkastet til hovedforordning er omfattet af det retlige forbehold.

Da hovedforordningen imidlertid vil udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark –

efter hovedforordningens vedtagelse – skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne i sin nationale lovgivning. Hvad angår de øvrige to forslag til SIS II-retsakter delta-

ger Danmark fuldt ud i vedtagelsen heraf.

Baggrund

Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem (Schengen-

informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de myndigheder, der er udpe-

get af Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for græn-

sekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af

udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert med-

lemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.



Forslaget til forordning om oprettelse, drift og brug af SIS II (forslaget er en videreudvikling af Schengen-reglerne)

er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet

konventionens afsnit IV (artikel 92-119).

(SIS)

findes

Schengen-

Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den

Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling til retsgrundlaget for Schengen-

konventionens bestemmelser vedrørende SIS. Disse bestemmelser betragtes derfor som ud-

gangspunkt som retsakter baseret på afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf.

artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schengen-reglerne i

Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som

bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF). Det følger imid-

lertid af Schengen-protokollens artikel 5, stk. 2, at forslag og initiativer til udbygning af Schen-

gen-reglerne er underlagt de relevante traktatbestemmelser, hvilket medfører, at man i forbindel-

se med enhver udbygning af reglerne om SIS må tage stilling til retsgrundlaget for det konkrete

forslag til udbygning, jf. nærmere nedenfor.

Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt at indeholde

oplysninger for så vidt angår 18 lande og giver således ikke mulighed for at medtage oplysninger

fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.

Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med mulighed for

tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning for de nye medlemsstaters

aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etableringen af SIS II vil endvidere give mulighed for

at gennemføre forbedringer inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schen-

gen-informationssystemet.

På den baggrund blev det på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og

mødet i Det Blandede Udvalg den 28.-29. maj 2001 besluttet, at udgifter til udvikling af SIS II i

2001 skulle afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog Rådet en række konklu-

sioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at udviklingen af SIS II bør have

højeste prioritet, at der i Fællesskabets budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler med

henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der bør udarbejdes udkast til de fornødne retsakter med

henblik på gennemførelsen af udviklingsarbejdet.

I forlængelse heraf vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttel-

se) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. december 2001 henholdsvis en rådsforordning

(2001/2424/EF, EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 4) og en rådsafgørelse (EFT L 328 af 13. 12 2001,

s. 1) om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), og

Kommissionen har på denne baggrund indledt udviklingsarbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om Danmarks stil-

ling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Danmark i henhold til artikel 5 i proto-

kollen om Danmarks stilling havde truffet afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret.

Forordningens gennemførelse krævede ikke lovændringer i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 13.-14. juni 2002 blev der opnået enighed om en række

rådskonklusioner vedrørende SIS II. Konklusionerne blev efterfølgende vedtaget af Rådet den

17. juni 2002.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 5.-6. juni 2003 blev der vedtaget yderligere en række

rådskonklusioner vedrørende bl.a. tilrettelæggelsen af det videre arbejde med SIS II.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 29.-30. april 2004 blev der vedtaget en række rådskonklu-

sioner om placering, ledelse og finansiering af SIS II i udviklingsfasen.

Endelig blev der på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14. juni

2004 vedtaget en række rådskonklusioner om funktioner i SIS II. Heraf fremgår det bl.a., at SIS

II – udover de funktioner, der allerede findes i det eksisterende SIS med senere ændringer – skal

indeholde en række yderligere nærmere angivne funktioner, samt at SIS II herudover skal inde-

holde teknisk mulighed for yderligere funktioner.

Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til tre retsakter, der tilsammen skal

udgøre retsgrundlaget for SIS II: en rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af SIS II

(KOM(2005) 230 endelig) (herefter rådsafgørelsen), en forordning om oprettelse, drift og brug af

SIS II (KOM(2005) 236 endelig) (herefter hovedforordningen) og en forordning om adgang til

SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester

for motorkøretøjer (KOM(2005) 237 endelig) (herefter forordningen vedrørende motorkøretøjs-

registreringsmyndigheder).

Forslaget til rådsafgørelse er fremsat med hjemmel i TEU, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og b),

artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c). Af TEU artikel 30, stk. 1, litra a) og

b) følger det, at fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter operativt samarbejde mel-

lem de kompetente myndigheder vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af krimi-

nelle handlinger samt indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante

oplysninger. Af TEU artikel 31, stk. 1, litra a) og b) fremgår det, at retligt samarbejde i kriminal-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sager omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og retli-

ge eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne samt lettelse af udlevering mellem medlems-

staterne. Endelig fremgår det af TEU artikel 34, stk. 2, litra c), at Rådet på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan vedtage afgørelser i overensstemmelse

med målsætningerne i TEU afsnit VI, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Forslaget til hovedforordning er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 62, nr. 2), litra a), og

artikel 66. Af TEF artikel 62, nr. 2), litra a), fremgår det, at Rådet efter fremgangsmåden i TEF

artikel 67 vedtager foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori

der fastlægges standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelsen af per-

sonkontrol ved disse grænser. Af TEF artikel 66 fremgår det, at Rådet efter fremgangsmåden i

TEF artikel 67 træffer foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i

medlemsstaternes administrationer på de områder, der er omfattet af TEF afsnit IV, og mellem

disse tjenester og Kommissionen.

Endelig er forslaget til forordning vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder fremsat

med hjemmel i TEF, særlig artikel 71. Af TEF artikel 71 fremgår det bl.a. af bestemmelsens stk.

1, litra d), at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fastsætter formålstjenlige bestemmelser med henblik på

gennemførelsen af TEF artikel 70 om en fælles transportpolitik.

Den samtidige fremsættelse af forslaget til rådsafgørelsen i medfør af TEU afsnit VI og forslaget

til hovedforordningen i medfør af TEF afsnit IV skal ses i sammenhæng med, at SIS II har be-

tydning dels for det fællesskabsretlige samarbejde om visum, asyl og indvandring mv. (TEF afnit

IV), dels for det mellemstatslige samarbejde på det politimæssige og strafferetlige område (TEU

afsnit VI). Endelig fremsættes der som nævnt tillige et særskilt forordningsforslag om motorkø-

retøjsregistreringsmyndigheders adgang til visse oplysninger i SIS II under henvisning til det

fællesskabsretlige samarbejde om transport (TEF afsnit V).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som

bilag til TEU og TEF, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås

i henhold til TEF afsnit IV, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

vedtages i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i

forholdet til Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schen-

gen-reglerne efter bestemmelserne i TEF afsnit IV, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Pro-

tokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen ska-

be en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige lande.

I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg med

deltagelse af henholdsvis Norge og Island og Schweiz den 1.-2. december 2005 informerede

Kommissionen Rådet om status vedrørende den tekniske udvikling af SIS II.

På rådsmødet den 21. februar 2006 orienterede formandskabet om sine overvejelser vedrørende

den videre behandling af det retlige grundlag for SIS II og om den tekniske udvikling af syste-

met.

På rådsmødet den 27. og 28. april 2006 orienterede formandskabet på ny om status for arbejdet

med udviklingen af SIS II samt om resultatet af det første møde i den højniveau-gruppe, som Rå-

det har oprettet på området. Der blev på rådsmødet opnået bred tilslutning til, at fingeraftryk

skal kunne anvendes som direkte identifikationsmiddel i SIS II, så snart dette er teknisk muligt,

samt at tilsynet med den nationale del af SIS II udføres af medlemsstaternes tilsynsmyndigheder,

og tilsynet med den centrale del af systemet varetages af Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse. Horisontale spørgsmål vedrørende SIS II – både på nationalt og centralt plan –

skal drøftes mellem medlemslandenes tilsynsmyndigheder (samlet i Den Fælles Kontrolinstans)

og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover blev der på rådsmødet opnå-

et bred tilslutning til, at de eksisterende kriterier for, hvornår en person kan indberettes som

uønsket udlænding i SIS II, videreføres, idet det dog udtrykkeligt fastsættes, at personer, som står

på FN- og EU-lister om rejserestriktioner, kan indberettes i SIS II. Rådet forpligtede sig i den

forbindelse til at arbejde videre med spørgsmålet om en større grad af tilnærmelse på området.

På det kommende rådsmøde forventes Rådet at få forelagt et samlet udkast til forordning og et

samlet udkast til rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af den nye generation af Schengen-

informationssystemet (det såkaldte SIS II). Det er også muligt, at Rådet vil få forelagt et udkast

til forordning om adgang til SIS II for motorkøretøjsregistreringsmyndigheder. Udkastene til

retsakter vil formentlig blive forelagt med henblik på at opnå politisk enighed, især om udkastet

til hovedforordning, idet formandskabet her sigter mod at opnå en 1. læsningsaftale med Euro-

pa-Parlamentet. Herudover forventes Rådet at blive orienteret om status for arbejdet med den

tekniske udvikling af SIS II.

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt forslag til tre retsakter, der tilsammen skal udgøre rets-

grundlaget for SIS II: En rådsafgørelse og en forordning (hovedforordningen) om oprettelse, drift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og brug af SIS II samt en forordning om adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der

har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer.

En stor del af bestemmelserne i de foreliggende udkast til rådsafgørelse og hovedforordning er

identiske, idet de er relevante for begge dele af retsgrundlaget for SIS II. Disse bestemmelser

beskrives derfor under ét nedenfor under pkt. 2.1. Herudover findes der en række særlige be-

stemmelser i såvel rådsafgørelsen som hovedforordningen, som vil blive behandlet nedenfor

under henholdsvis pkt. 2.2. og pkt. 2.3. Endelig indeholder det foreliggende udkast til forordning

vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder specifikke bestemmelser for disse myndig-

heders adgang til visse kategorier af oplysninger indberettet i medfør af rådsafgørelsen, jf. be-

skrivelsen under pkt. 2.4.

De foreslåede regler om SIS II bygger i vidt omfang på de eksisterende regler om SIS.

2.1.

Fællesbestemmelser i rådsafgørelsen og hovedforordningen

2.1.1. Bestemmelser, der indholdsmæssigt svarer eller stort set svarer til de gældende reg-

ler for SIS



Rådsforordningens og hovedforordningens artikel 1, som indeholder en fælles beskrivel-

se af oprettelsen af SIS II og det generelle formål med systemet, svarer indholdsmæssigt

til Schengen-konventionens artikel 92(1) og 93.

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 2 beskriver de to retsakters respektive

anvendelsesområder. Af rådsafgørelsens artikel 2 fremgår det, at rådsafgørelsen fastsæt-

ter betingelser og procedurer for behandling af indberetninger og uddybende oplysninger

i SIS II til brug i det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Tilsvarende følger det af

hovedforordningens artikel 2, at hovedforordningen fastsætter betingelser og procedurer

for behandling af indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere til SIS II med hen-

blik på at nægte dem indrejse i medlemsstaternes område.

Bestemmelserne svarer ind-

holdsmæssigt stort set til Schengen-konventionens artikel 92(1).

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 3 indeholder en række definitioner, som

ikke i dag findes i Schengen-konventionen, men som svarer til den almindelige forståelse

af de pågældende begreber. Det følger således af bestemmelsen, at en ”indberetning” er

et sæt oplysninger, der indlæses i SIS II for at sætte de kompetente myndigheder i stand

til at identificere en person eller genstand med henblik på at træffe en særlig foranstalt-

ning. ”Supplerende oplysninger” er oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men som har til-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

knytning til indberetninger i SIS II og som udveksles for at gøre det muligt for medlems-

staterne at konsultere og informere hinanden, mens ”uddybende oplysninger” er oplys-

ninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til indberetninger. For så vidt angår begre-

berne ”behandling af personoplysninger”, ”behandling” og ”personoplysninger” henvises

der til definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober

1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-

ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Herudover fremgår det af hovedforord-

ningens artikel 3, at ”tredjelandsstatsborgere” skal forstås som personer, der ikke er EU-

statsborgere i TEF artikel 17, stk. 1’s forstand

eller statsborgere i et tredjeland som, i

henhold til en aftale mellem EU og dette land, er omfattet af retten til fri bevægelighed.



I rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 4 beskrives først SIS II’s tekniske struk-

tur. Det fremgår, at SIS II består af en national del i hver enkelt medlemsstat, et centralt

system, der består af en teknisk støttefunktion, som indeholder referencedatabasen for

SIS II, samt en ensartet national grænseflade og en kommunikationsinfrastruktur mellem

støttefunktionen og den nationale grænseflade.

Dernæst beskrives i samme artikel SIS II’s driftsmåde. SIS II-oplysninger søges

og ind-

berettes

således via den nationale del, der kan indeholde en datafil, som indeholder en

fuldstændig eller delvis kopi af referencedatabasen for SIS II.

Det fastsættes udtrykkeligt,

at det ikke skal være muligt at søge direkte i andre medlemsstaters nationale del (hvilket

det heller ikke er i dag).

Det centrale system, der står for tilsyn og forvaltning skal ligge i Strasbourg (Frankrig)

og et centralt backup-system skal findes i Sankt Johann (Østrig). Det centrale system stil-

ler de tjenester til rådighed, som er nødvendige for ajourføring af og søgninger i referen-

cedatabasen for SIS II. Herudover sørger det centrale system for online-ajourføring af de

nationale kopier samt synkronisering og sammenhæng mellem de nationale kopier og re-

ferencedatabasen for SIS II.

Dette svarer stort set til den gældende ordning, jf. Schengen-konventionens artikel 92(1).



Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 6, hvorefter hver medlemsstat, for egen

regning og risiko, opretter og driver sit nationale system, svarer indholdsmæssigt til kon-

ventionens artikel 92(2).

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 7 fastslår, at hver medlemsstat skal udpe-

ge et nationalt SIS II kontor, som skal have det overordnede ansvar for medlemsstatens



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationale system, og gennem hvilken medlemsstaten skal foretage sine indberetninger,

samt et såkaldt SIRENE-kontor, som skal sikre udvekslingen af supplerende oplysninger

samt kontrollere kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II. Denne bestemmelse

svarer i det væsentlige til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 92(4) og ar-

tikel 108.



Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 8, hvorefter supplerende oplysninger ud-

veksles i overensstemmelse med den såkaldte SIRENE-håndbog ved hjælp af kommuni-

kationsinfrastrukturen, svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i konventionens art.

92(4), der dog ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til SIRENE-håndbogen.

Det følger af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 9, at medlemsstaterne ved

oprettelsen af deres nationale system skal overholde de relevante procedurer, for at sikre

en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger, hvilket svarer til Schengen-konventionens

artikel 92 (2). Herudover forpligtes de medlemsstater, der anvender en national kopi, til

at sikre, at en søgning i den nationale kopi medfører samme resultat som en søgning i den

centrale database.

Ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 10 pålægges medlemsstaterne en

række forpligtelser vedrørende sikkerhed og fortrolighed omkring SIS II og oplysninger-

ne heri. Disse forpligtelser svarer i det væsentlige til det, der i dag gælder i forhold til op-

lysninger i SIS, jf. Schengen-konventionens artikel 118(1). Som noget nyt følger det af

bestemmelserne, at alle personer og organer, der skal arbejde med oplysninger fra SIS II

eller med supplerende oplysninger, skal være underlagt regler om tavshedspligt i medfør

af den relevante medlemsstats nationale lovgivning. Denne pligt fortsætter med at bestå,

efter de pågældende personer er fratrådt deres stilling.

Ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 påser medlemsstaterne, at en-

hver adgang til og udveksling af personoplysninger med det centrale system eller i natio-

nale kopier heraf registreres i det nationale system, med henblik på at kontrollere søgnin-

gens og databehandlingens lovlighed.

Dette gælder dog ikke for udveksling af oplysnin-

ger med det centrale SIS II i forbindelse med opdateringer mv. af de nationale dele af SIS

II. Denne logningsforpligtelse svarer i store træk til, hvad der gælder i dag efter Schen-

gen-konventionens artikel 103. Som noget nyt fastsættes det, hvilke oplysninger, der skal

fremgå af disse registreringer. Det drejer sig

navnlig om oplysninger om indberetningens

hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, oplysninger anvendt til

søgningen, de overførte oplysninger samt navn på myndigheden og den person, der er an-

svarlig for behandlingen af oplysningerne.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Efter rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 B er det den indberettende med-

lemsstat, som undersøger, om det pågældende tilfælde er så vigtigt, at indberetningen bør

optages i SIS II. Bestemmelsen svarer til Schengen-konventionens artikel 94(1), 2. pkt.

Rådsafgørelsens artikel 42 og hovedforordningens artikel 23, hvorefter en medlemsstat

kan bevare SIS II oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet foranstaltninger på

medlemsstatens område, samt oplysninger om en indberetning, som den pågældende

medlemsstat har foretaget i SIS II, i sine nationale registre, svarer indholdsmæssigt til be-

stemmelserne i Schengen-konventionens artikel 112 A og artikel 113 A.

Efter rådsafgørelsens artikel 42 A og hovedforordningens artikel 23 A finder den indbe-

rettende medlemsstats nationale lovgivning anvendelse på oplysningerne i medlemssta-

tens nationale del, for så vidt fællesskabslovgivningen ikke fastsætter særlige bestemmel-

ser.

Hvis den ønskede foranstaltning ikke kan iværksættes, underretter den anmodede

medlemsstat straks den indberettende medlemsstat herom.

Dette svarer til, hvad der i dag

gælder inden for rammerne af Schengen-konventionen, jf. dennes artikel 104(2)

104(3).

Rådsafgørelsens artikel 43 og hovedforordningens artikel 24, som regulerer spørgsmålet

om kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II, samt indberetningernes kompati-

bilitet, svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 105,

106 og 107, med følgende tilføjelser:

Der fastsættes en 10-dages frist for en medlemsstat, der er i besiddelse af do-

kumentation, der lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller ulovligt ind-

berettet, til at meddele dette til den indberettende medlemsstat.

Hvis medlemsstaterne ikke inden to måneder er nået til enighed om, hvorvidt

en oplysning skal rettes eller slettes, forelægger den medlemsstat, der ikke har

indberettet oplysningen, sagen for Den Europæiske Tilsynsførende for Data-

beskyttelse, der fungerer som mægler sammen med de nationale tilsynsmyn-

digheder.

Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person hævder

ikke at være den, der er eftersøgt i en indberetning.

Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 47 og hovedforordningens artikel 27, at de nationa-

le SIRENE-kontorer, for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger, bevarer en

henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning. Herudover indehol-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der bestemmelserne regler om opbevaring af supplerende oplysninger, som svarer til reg-

lerne i Schengen-konventionens artikel 112 A og 113 A.



Rådsafgørelsens artikel 50 og hovedforordningens artikel 28 om en persons ret til indsigt

i oplysninger om den pågældende, samt ret til at få rettet eller slettet ukorrekte eller ulov-

ligt indberettede oplysninger, svarer

indholdsmæssigt

til bestemmelserne i konventionens

artikel 109 og 110.

Rådsafgørelsens artikel 52 og hovedforordningens artikel 30 om retten til at indbringe

spørgsmålet om indberetning for en domstol eller en anden kompetent myndighed med

påstand om rettelse eller sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning sva-

rer

indholdsmæssigt

til konventionens artikel 111.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 53 og rådsafgørelsens artikel 31, at de nationale da-

tabeskyttelsesmyndigheder uafhængigt skal overvåge lovligheden af behandlingen af SIS

II personoplysninger på eller fra deres område. Dette svarer til, hvad der i dag gælder i

henhold til Schengen-konventionens artikel 114. Som noget nyt, følger det af bestemmel-

sen, at databeskyttelsesmyndigheden skal sikre, at der mindst hvert fjerde år foretages en

revision af databehandlingsaktiviteterne i den nationale del.

Rådsafgørelsens artikel 54 og hovedforordningens artikel 32 indeholder regler om med-

lemsstaternes erstatningsansvar som følge af skader voldt i forbindelse med brugen af

N.SIS II. Disse regler svarer til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 116.

Som noget nyt indeholder bestemmelsen endvidere regler om medlemsstaternes ansvar

for eventuelle skader forårsaget på SIS II som følge af manglende overholdelse af deres

forpligtelser.



2.1.2. Bestemmelser, der indebærer større ændringer i Schengen-konventionens bestem-

melser



Af artikel 5 i rådsafgørelsen og hovedforordningen fremgår det, at udgifterne i forbindel-

se med oprettelsen, driften og vedligeholdelsen af det centrale system og kommunikati-

onsinfrastrukturen afholdes over EU’s budget, mens medlemsstaterne selv afholder ud-

gifter til udvikling og drift af deres respektive nationale systemer. Betalingerne til det

centrale system er hidtil blevet dækket via medlemsstatsbidrag, jf. konventionens artikel

92, stk. 3, sammenholdt med artikel 119.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Det fremgår af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 A, at SIS II udelukken-

de indeholder de kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne og som er

nødvendige til opfyldelse af de formål, der følger af henholdsvis rådsafgørelsens artikel

15, 23, 27, 31 og 35 og hovedforordningens artikel 15. Det er således kun en række nær-

mere angivne oplysninger om personer, der kan medtages i indberetninger. Det drejer sig

om: efternavn(e), fornavn(e), fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle kalde-

navne, særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter, fødselsdato, fødested,

køn, fotografier, fingeraftryk, nationalitet(er), om vedkommende er bevæbnet, voldelig

eller er flygtet, indberetningsgrund, den indberettende myndighed, en henvisning til be-

slutningen om indberetningen, oplysninger om forholdsregler, samt en henvisning til an-

dre indberetninger, der er behandlet i SIS II. Den foreslåede bestemmelse svarer til

Schengen-konventionens artikel 94(1) og (3) med den væsentlige ændring, at det frem-

over skal være muligt at medtage biometriske oplysninger (fotografi og fingeraftryk)

samt links til andre indberetninger

i SIS II.

De tekniske regler vedrørende indberetning

af og adgang til disse oplysninger fastsættes i henhold til komitologiproceduren.

2.1.3. Bestemmelser, der er nye i forhold til Schengen-konventionen



Ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 A skal medlemsstaterne sikre, at

myndigheder med adgang til SIS II

tager de nødvendige forholdsregler med henblik på at

sikre

overholdelse af reglerne i rådsafgørelsen og hovedforordningen og at disse myndig-

heder samarbejder med den nationale datatilsynsmyndighed.

Efter rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 B skal personale, som skal be-

handle oplysninger, der opbevares i SIS II, forudgående uddannes i datasikkerhed og reg-

lerne om databeskyttelse.

Ifølge artikel 12 i rådsafgørelsen og hovedforordningen skal en forvaltningsmyndighed

være ansvarlig for den driftsmæssige ledelse af den centrale SIS II,

samt for visse nærme-

re definerede opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen, herunder tilsyn

samt koordination af kontakten mellem medlemsstaterne og udbyderen af infrastrukturen.

Kommissionen skal have ansvaret for

alle andre opgaver vedrørende

kommunikationsin-

frastrukturen,

særligt opgaver i forbindelse med budgetimplementering, erhvervelse og

fornyelse samt kontraktsmæssige forhold.

I en overgangsperiode, før forvaltningsmyn-

digheden overtager den driftsmæssige ledelse af den centrale SIS II, varetages denne af

Kommissionen, der dog kan vælge at uddelegere denne opgave,

samt budgetimplemente-

ringen

til en kompetent national myndighed, efter nærmere angivne kriterier.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Ifølge artikel 13 i rådsafgørelsen og hovedforordningen er den forvaltningsmyndighed,

der har ansvaret for den driftsmæssige ledelse af det centrale system, underlagt de samme

krav om sikkerhed og fortrolighed, som efter artikel 10 om medlemsstaternes forvaltning

af de nationale systemer.

Efter rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 påser forvaltningsmyndigheden,

at enhver adgang til og udveksling af personoplysninger inden for det centrale system re-

gistreres på centralt niveau, med henblik på at kontrollere søgningens og databehandlin-

gen lovlighed. Registreringerne skal indeholde de samme oplysninger, som efter artikel

11 skal registreres på nationalt niveau.

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 AA indeholder en bestemmelse, hvor-

efter Kommissionen

i samarbejde med de nationale datatilsynsmyndigheder

er ansvarlig

for

– i forbindelse med opstarten af SIS II –

at iværksætte en informationskampagne, der

oplyser offentligheden om SIS II, herunder bl.a. om systemets formål og indhold, om

hvilke myndigheder, der har adgang, samt om enkeltpersoners rettigheder.

Tilsvarende

informationskampagner skal gentages regelmæssigt af de enkelte medlemsstater.

Rådsafgørelsens artikel x og hovedforordningens artikel 24 A

indeholder regler om den

fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en medlemsstat, i forbindelse med en indberet-

ning, bliver opmærksom på, at der allerede er registreret en person i SIS med samme

kendetegn.

Udveksling af oplysninger

med henblik på at afgøre om der er tale om den

samme person,

finder sted via de nationale SIRENE-kontorer.

Rådsafgørelsens artikel 45 og hovedforordningens artikel 25 har til formål at mindske

forvekslingsrisikoen mellem personer, der reelt er omfattet af en indberetning, og perso-

ner, hvis identitet er blevet misbrugt. I sådanne tilfælde skal den medlemsstat, der oprin-

deligt indlæste indberetningen, med samtykke fra den person, hvis identitet er blevet

misbrugt, tilføje oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen. De uddybende op-

lysninger må udelukkende anvendes til at sondre mellem de nævnte personer eller til at

give den person, hvis identitet er blevet misbrugt, mulighed for at bevise sin identitet.

Som uddybende oplysninger må kun efternavn(e), fornavn(e), eventuelle kaldenavne,

særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter, fødselsdato, fødested, køn, fo-

tografier, fingeraftryk, nationalitet(er) og identitetsdokumenters nummer og udstedelses-

dato angives. De uddybende oplysninger efter denne bestemmelse skal slettes samtidig

med indberetningen eller tidligere, hvis den person, hvis identitet er blevet misbrugt, an-

moder herom. Adgangen til de uddybende oplysninger er begrænset til de myndigheder,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der har adgang til den pågældende indberetning, og kun med henblik på at undgå fejlagtig

identifikation.



Ifølge rådsafgørelsens artikel 46 og hovedforordningens artikel 26 kan en medlemsstat

sammenkoble indberetninger, den selv foretager i SIS II, når der er et klart operationelt

behov herfor. Sammenkoblingen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning.

Virkningen af sammenkoblingen er at skabe en forbindelse mellem de pågældende indbe-

retninger. Derimod påvirker sammenkoblingen ikke de foranstaltninger, der skal træffes

på grundlag af hver enkelt indberetning eller det tidsrum, hvori indberetningerne bevares,

ligesom den ikke påvirker retten til adgang til SIS II. Myndigheder, der ikke har ret til at

få adgang til bestemte kategorier af indberetninger har således heller ikke adgang til at se

sammenkoblingen til disse kategorier. Når en medlemsstat finder, at det er i strid med

dens nationale ret eller internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkob-

ler indberetninger, kan den træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at der ikke er

adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område.

De tekniske regler om

sammenkobling af indberetninger fastsættes i henhold til komitologiproceduren.

Efter rådsafgørelsens artikel 47 A og hovedforordningens artikel 27 A er behandling af

følsomme kategorier af oplysninger, jf. artikel 8, stk. 1, i persondatadirektivet, ikke til-

ladt.

Efter rådsafgørelsens artikel x og hovedforordningens artikel 31 A overvåger Den Euro-

pæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse den centrale forvaltningsmyndigheds behand-

ling af SIS II personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sik-

rer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af forvaltningsmyndighedens data-

behandlingsaktiviteter. Revisionsrapporten sendes til Europaparlamentet, Rådet,

forvalt-

ningsmyndigheden

og de nationale tilsynsmyndigheder.

Det følger af rådsafgørelsens artikel x og hovedforordningens artikel 31 B, at de nationa-

le tilsynsmyndigheder –

forenet i Den Fælles Tilsynsmyndighed

– og Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse skal samarbejde aktivt og har

et fælles

ansvar for til-

synet med SIS II.

De skal i den forbindelse indenfor rammerne af deres respektive kom-

petencer udveksle relevante oplysninger samt hjælpe hinanden med at løse forskellige

tværgående problemstillinger. Til dette formål skal Den Fælles Tilsynsmyndighed og Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes mindst to gange årligt. Omkost-

ningerne hertil dækkes af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. En fælles

rapport over aktiviteterne sendes til Europaparlamentet, Rådet og forvaltningsmyndighe-

den hvert andet år.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådsafgørelsens artikel x og hovedforordningens 31 C fastslår, at Den Europæiske Til-

synsførende for Databeskyttelse skal have adgang til at føre kontrol med databehand-

lingsaktiviteter foretaget af en medlemsstat som led i dennes operationelle forvaltning af

CS-SIS i en overgangsperiode, jf. hovedforordningens artikel 12.

Efter rådsafgørelsens artikel 55 og hovedforordningens artikel 33 sikrer medlemsstaterne,

at misbrug af SIS II-oplysninger straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt

forhold til overtrædelsen, og virker afskrækkende i overensstemmelse med national ret.

Efter hovedforordningens artikel 34 skal forvaltningsmyndigheden kontrollere SIS II’s ef-

fektivitet i forhold til nærmere fastsatte mål. Forvaltningsmyndigheden skal endvidere

hvert år offentliggøre statistikker, som bl.a. skal vise antallet af søgninger i SIS II (samlet

set og pr. medlemsstat) samt antallet af hits pr. indberetning. Bestemmelsen må antages

at blive overført til rådsafgørelsen.

Hovedforordningens artikel 36 fastslår, at forordningen erstatter artikel 92 til 119 (med

undtagelse af artikel 102 A) i Schengen-konventionen, for så vidt angår de områder, der

er omfattet af EF-traktaten. Forordningen erstatter endvidere en række nærmere angivne

afgørelser og erklæringer fra Eksekutivkomitéen. En tilsvarende bestemmelse må antages

at skulle fremgå af rådsafgørelsen.

Hovedforordningens artikel 37 ophæver Rådets forordning om proceduren for ændring

af SIRENE-håndbogen (2004/378/EF) og Rådets forordning om indførelse af nye funkti-

oner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse

(2004/871/EF). En tilsvarende bestemmelse må antages at skulle fremgå af rådsafgørel-

sen.

Efter hovedforordningens artikel 38 skal bestemmelserne i Schengen-konventionens arti-

kel 94, 96 og 101 (1) og (2) fortsat finde anvendelse på indberetninger, der overføres fra

SIS 1+ til SIS II, i en periode på tre år fra overførslen. Ved denne overgangsperiodes ud-

løb skal medlemsstaterne sikre, at de pågældende indberetninger opfylder forordningens

regler. Det beløb, der er indbetalt af medlemsstaterne til dækning af omkostninger i for-

bindelse med etablering og brug af Schengen-informationssystemet, og som ikke er an-

vendt på det tidspunkt, fra hvilket forordningen finder anvendelse, tilbagebetales til med-

lemsstaterne. Bestemmelsen må antages at blive overført til rådsafgørelsen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Hovedforordningens artikel 39 fastsætter regler om forordningens ikrafttræden samt

tidspunktet for dens anvendelse i forhold til de medlemsstater, som deltager i SIS 1+.

Forordningen finder således anvendelse samtidig i de 15 gamle medlemsstater fra en da-

to, der vedtages af Rådet, og som fastsættes under hensyntagen til, at de fornødne imple-

menteringsskridt er taget, at de medlemsstater, der deltager fuldt ud i SIS 1+, har med-

delt Kommissionen, at de har gennemført de fornødne tekniske og juridiske ændringer, at

testkørslerne af SIS II efter Rådets vurdering er forløbet på en tilfredsstillende måde, og

at Kommissionen har sikret, at det er teknisk muligt at tilslutte det centrale SIS II til de

enkelte medlemsstaters nationale SIS II. Bestemmelsen må antages at blive overført til

rådsafgørelsen.

Hovedforordningens artikel 40 regulerer forordningens anvendelse i forhold til de nye

medlemsstater. Forordningen anvendes i forhold til en ny medlemsstat fra en dato, som

fastsættes af Rådet under hensyntagen til, at de nødvendige implementeringsskridt er

vedtaget, at den pågældende medlemsstat har meddelt Kommissionen, at den har gen-

nemført de fornødne tekniske og juridiske ændringer, og at den pågældende medlemsstats

nationale SIS II har vist sig at være kompatibelt med det centrale SIS II. Forordningen

finder således ikke nødvendigvis anvendelse i alle de nye medlemsstater fra samme dato.

Bestemmelsen må antages at blive overført til rådsafgørelsen.



2.2. Særlige bestemmelser i rådsafgørelsen

2.2.1. Bestemmelser, der indholdsmæssigt svarer eller stort set svarer til de gældende reg-

ler om SIS



Ifølge rådsafgørelsens artikel 14 B kan en medlemsstat, der finder, at en indberetning i

overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 15, 23 eller 31 ikke er forenelig med dens

nationale lovgivning, internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn, for-

syne indberetningen med en påtegning om, at de foranstaltninger, der er knyttet hertil ik-

ke vil blive iværksat på den pågældende medlemsstats område. Bestemmelserne herom

svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 94(4) og

95(4). For at sætte medlemsstaterne i stand til at afgøre, om de skal indsætte en påteg-

ning, indeholder bestemmelserne som noget nyt regler om automatisk besked til med-

lemsstaterne om nye indberetninger, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 15

og om uddybende oplysninger efter artikel 16. For så vidt angår indberetninger efter arti-

kel 23 eller 31, skal den indberettende medlemsstat informere de øvrige medlemsstater

herom via en udveksling af supplerende oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådsafgørelsens artikel 15, hvorefter oplysninger om eftersøgte personer, der begæres

anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre eller med

henblik på udlevering optages i SIS II efter anmodning fra den indberettende medlems-

stats retlige myndigheder, svarer til reglen i Schengen-konventionens artikel 95(1).

Rådsafgørelsens artikel 20, hvorefter en anmodning om anholdelse, der ikke kan efterle-

ves, skal behandles som en anmodning om meddelelse af den pågældende persons op-

holdssted, svarer til Schengen-konventionens art. 95(5).

Rådsafgørelsens artikel 23 og artikel 26 om indberetninger vedrørende forsvundne perso-

ner med henblik på beskyttelse eller forebyggelse af trusler svarer indholdsmæssigt til

bestemmelsen i Schengen-konventionens artikel 97.

Rådsafgørelsens artikel 27 og artikel 30 om indberetninger om personer, som eftersøges

med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, svarer til bestemmelsen i

konventionens artikel 98.

Rådsafgørelsens artikel 31 og artikel 32 om indberetninger om personer og genstande

med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol svarer til bestemmelsen i kon-

ventionens artikel 99.

Rådsafgørelsens artikel 35 og artikel 36 om indberetninger om genstande, der eftersøges

med henblik på beslaglæggelse eller som bevismidler i en straffesag, svarer til konventi-

onens artikel 100.

Rådsafgørelsens artikel 37 om nationale myndigheders adgang til oplysninger i SIS II og

ret til søgning direkte eller i en kopi af oplysningerne i CS-SIS II svarer til konventionens

artikel 101(1) og (3).

Rådsafgørelsens artikel 37 A, der omhandler Europols adgang til oplysninger, der er ind-

berettet i SIS II i medfør af reglerne i rådsafgørelsens artikel 15, 31 og 35, svarer til

Schengen-konventionens artikel 101 A.

Rådsafgørelsens artikel 37 B om adgang for Eurojusts nationale medlemmer til oplysnin-

ger optaget i SIS II i medfør af rådsafgørelsens artikel 15 og 27 svarer til bestemmelsen i

konventionens artikel 101 B.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådsafgørelsens artikel 38 om opbevaringsperioden for indberetninger svarer til bestem-

melsen i Schengen-konventionens artikel 112 og 113, med den ændring at fristen for at

varsle en planlagt sletning af oplysninger er forlænget fra en til fire måneder.

Rådsafgørelsens artikel 40, der indeholder de nærmere regler for behandling af SIS II-

oplysninger, svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens arti-

kel 102.



2.2.2. Bestemmelser, der er nye i forhold til Schengen-konventionen



Efter rådsafgørelsens artikel 14 C kan påtegninger, der forbyder anholdelse med henblik

på overgivelse, kun indsættes i tilknytning til artikel 15, hvis den kompetente myndighed

i henhold til national lovgivning har afvist at efterkomme en europæisk arrestordre, fordi

der foreligger en grund til at afslå fuldbyrdelse.

Efter rådsafgørelsens artikel 16 angives, hvilke uddybende oplysninger der obligatorisk

skal indlægges i SIS II i forbindelse med indberetninger ifølge artikel 15. Det drejer sig

om oplysninger om den pågældende persons identitet og nationalitet, om den indberet-

tende retlige myndighed, om den bagvedliggende eksigible retsafgørelse, om den strafba-

re handling og omstændighederne omkring denne, om den relevante nationale lovgivning

og den idømte straf eller strafferammen for den strafbare handling samt om eventuelle

andre konsekvenser af den strafbare handling. Den indberettende myndighed kan herud-

over vælge at indlæse en oversættelse af disse uddybende oplysninger til et eller flere af

EU’s officielle sprog.

Af rådsafgørelsens artikel 17 fremgår det, at i de tilfælde, hvor en person begæres anholdt

med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, skal den indberet-

tende medlemsstat ud over de oplysninger, som er omhandlet i artikel 16, indlæse en kopi

af den originale europæiske arrestordre i SIS II. Medlemsstaten kan desuden vælge at

indlæse en oversættelse af oplysningerne og/eller den originale arrestordre til et eller flere

af EU’s officielle sprog.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 22, at i tilfælde hvor rammeafgørelsen om den euro-

pæiske arrestordre finder anvendelse, udgør en indberetning til SIS II efter artikel 15

sammen med de uddybende oplysninger, der er omhandlet i artikel 16 og 17, en europæ-

isk arrestordre udstedt i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 9, stk. 3.



2.3. Særlige bestemmelser i hovedforordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.1. Bestemmelser, der indholdsmæssigt svarer eller stort set svarer til de gældende reg-

ler for SIS



Hovedforordningens artikel 15 fastsætter betingelserne for optagelse af tredjelandsstats-

borgere i SIS II med henblik på at nægte dem indrejse eller ophold. I forhold til de gæl-

dende betingelser, der findes i Schengen-konventionens artikel 96, indebærer den fore-

slåede bestemmelse ændringer på følgende punkter:

Det fremgår eksplicit af forordningen, at den afgørelse, der ligger til grund for en

efterfølgende afgørelse om indberetning, skal træffes på grundlag af en individuel

vurdering. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor indberetningen sker på grundlag

af en indrejserestriktion udstedt af FN’s sikkerhedsråd.

Afgørelsen om indberetning samt den bagvedliggende afgørelse kan appelleres i

overensstemmelse med den indberettende medlemsstats nationale lovgivning.

Opregningen af situationer, hvor en tredjelandsstatsborger formodes at udgøre en

trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, omfatter fremover en henvisning

til tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået

el-

ler har til hensigt at begå alvorlige

strafbare handlinger, herunder handlinger der

er omfattet af artikel 2, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse om den europæiske ar-

restordre (den såkaldte ”positiv-liste”) samt tilfælde, hvor den pågældende er om-

fattet af en restriktiv foranstaltning med henblik på at forhindre indrejse eller gen-

nemrejse i medlemsstaternes område, jf. TEU artikel 15, herunder foranstaltnin-

ger, hvorved der gennemføres et rejseforbud udstedt af FN’s sikkerhedsråd.

Efter hovedforordningens artikel 15 A

træffes en beslutning om at indberette tredjelands-

statsborgere, som er omfattet af retten til fri bevægelighed jf. direktiv 2004/38/EF om

unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-

lemsstaternes område, i overensstemmelse med den lovgivning, der er vedtaget som led i

gennemførelsen af dette direktiv.

Hovedforordningens artikel 17 og artikel 17 A, der indeholder regler om nationale myn-

digheders adgang til oplysninger indberettet i SIS II i medfør af artikel 15, svarer ind-

holdsmæssigt til den gældende bestemmelse i Schengen-konventionens artikel 101(1-3).

Ifølge rådsafgørelsens artikel xx og hovedforordningens artikel 20 bevares personoplys-

ninger, der er optaget i SIS II, kun så længe, det er nødvendigt for at opfylde det formål,

af hensyn til hvilket de blev givet. Senest tre år efter

indberetningen

skal den indberet-

tende medlemsstat undersøge, om det er nødvendigt at bevare dem. (Denne frist er dog



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun ét år for så vidt angår oplysninger optaget i SIS II med henblik på diskret overvåg-

ning eller målrettet kontrol). Den enkelte medlemsstat kan dog fastsætte kortere revisi-

onsfrister i overensstemmelse med national ret.

Den indberettende medlemsstat kan inden

udløbet af undersøgelsesfristen beslutte at bevare indberetningen, hvis dette ud fra en

konkret vurdering skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af de formål, der ligger

til grund for indberetningen. Enhver forlængelse af opbevaringsperioden skal meddeles

til CS-SIS.

Indberetninger slettes som udgangspunkt automatisk, tre år efter de er indlæst

i CS-SIS.

Dette gælder dog ikke, når den indberettende medlemsstat har oplyst CS-SIS

om, at slettefristen er forlænget.

Som noget nyt fremgår det af bestemmelsen, at indbe-

retninger i medfør af hovedforordningens artikel 15, som vedrører en person, der har op-

nået statsborgerskab i en medlemsstat, skal slettes så snart den medlemsstat, der har ind-

berettet den pågældende, bliver opmærksom herpå.

2.3.2. Bestemmelser, der er nye i forhold til Schengen-konventionen.



Efter hovedforordningens artikel 14 C kan fotografier og fingeraftryk kun indberettes i

SIS II efter en særlig kvalitetskontrol.

Fotografier

skal kun kunne anvendes til at bekræf-

te identiteten på en tredjelandsstatsborger, der er fundet som følge af en alfanumerisk

søgning i SIS II.

Det samme gælder med hensyn til fingeraftryk, som dog, så snart det er

teknisk muligt, også skal kunne anvendes til direkte identifikation af en tredjelandsstats-

borger.

Det følger af hovedforordningens artikel 14 D, at en indberetning ikke kan finde sted

uden en henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen.

Hovedforordningens artikel 21, der indeholder de nærmere regler for behandling af SIS

II-oplysninger, svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens ar-

tikel 102. Som noget nyt fremgår det dog af bestemmelsen, at kopiering af data til brug

for visaudstedende myndigheder, der fører til offline-databaser, skal ophøre et år efter, at

SIS II og visuminformationssystemet (VIS) er forbundet, jf. den kommende forordning om

VIS og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende visum til kortere

ophold.

Efter hovedforordningens artikel 35 skal Kommissionen assisteres af et udvalg og kan,

når forordningen foreskriver dette, træffe afgørelse i henhold til komitologiproceduren

(forskriftsproceduren



Forskriftsproceduren indebærer, at kommissionen for at kunne vedtage et forslag skal have støtte fra et kvalificeret

flertal i det ansvarlige forskriftsudvalg, som består af repræsentanter fra medlemsstaterne og har Kommis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4. Motorkøretøjsforordningen



Ifølge artikel 1 i forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder skal de

tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for

motorkøretøjer, have adgang til oplysningerne indberettet i SIS II i overensstemmelse

med rådsafgørelsens artikel 35, stk. 1, litra a), b) og f), udelukkende med henblik på at

kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålet, ulovligt handlet eller forsvun-

det. Motorkøretøjsregistreringsmyndighederne vil dermed få adgang til oplysninger om

visse motorkøretøjer, både, luftfartøjer, visse trailere, campingvogne, industrielt udstyr,

påhængsmotorer, containere, registeringsattester og nummerplader, der er stjålne, ulov-

ligt handlede eller forsvundet. De vil endvidere få adgang til oplysninger om beskadigede

registreringsattester og nummerplader.

Adgangen til oplysningerne er underlagt national lovgivning, idet det dog udtrykkeligt

angives, at statslige tjenester skal have ret til direkte søgning i oplysningerne i SIS II.

Derimod skal ikke-statslige tjenester kun have adgang til oplysningerne via en af de i

rådsafgørelsens artikel 37 nævnte myndigheder, dvs. politi-, grænse- og toldmyndigheder

samt de nationale retsmyndigheder.

Bestemmelserne i motorkøretøjsforordningen svarer indholdsmæssigt til de ændringer i

Schengen-konventionen, som er gennemført ved Europaparlamentets og Rådets forord-

ning nr. 1160/2005 af 6. juli 2005.

3. Gældende dansk ret

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-

konventionens afsnit IV (artikel 92-119), der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 418 af 10. juni

1997 med senere ændringer.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Indførelse af SIS II vil have statsfinansielle konsekvenser og formentlig også lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

sionens repræsentant som formand. Kan et sådant flertal ikke tilvejebringes, skal forslaget straks forelæg-

ges Rådet, som så tager stilling til det. Rådet skal dog kunne samle et kvalificeret flertal imod forslaget for

at kunne forkaste det. Kan der ikke inden tre måneder samles et sådant flertal imod forslaget kan Kommis-

sionen vedtage den foreslåede retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår udgifterne til udvikling og drift af SIS II er der afsat 156 mio. euro på EU-

budgettet til den centrale del af SIS II. Det danske bidrag vil være omkring 3,1 mio. euro. Kom-

missionen har ikke kunnet oplyse, hvorvidt dette budget må forventes at blive ændret i lyset af de

ændringer, der er sket i forhold til Kommissionens oprindelige forslag til retsakter.

Med hensyn til den nationale del af systemet vurderer Rigspolitichefen i sit høringssvar – på et

meget foreløbigt grundlag – at de samlede omkostninger til DK’s tilslutning til SIS II vil udgøre

ca. 20-25 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i det oprindelige forslag var lagt

op til en ordning med anvendelse af fingeraftryk til direkte identifikation, og at der således ikke

er taget højde herfor i Rigspolitichefens høringssvar.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag til de tre retsakter, der tilsammen skal udgøre retsgrundlaget

for SIS II, har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen,

Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-

tet, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Am-

nesty International, Institut for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive

Råd, Politidirektøren i København, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet og

Institut for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder

har oplyst, at Instituttet ikke ser sig i stand til at afsætte res-

sourcer til udarbejdelse af bemærkninger til forslaget.

Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København, Dommerfuldmægtigforeningen, Forenin-

gen af Politimestre i Danmark

Landsklubben HK Politiet

har oplyst, at de ikke har be-

mærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at rådet har noteret sig, at de foreslåede regler om SIS

II i vidt omfang bygger på Schengen-konventionens eksisterende regler om SIS, og at ændrin-

gerne, som er beskrevet i grundnotatet, ikke giver rådet anledning til bemærkninger.

Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten for Københavns Byret

har meddelt, at de

pågældende retter ikke finder at burde udtale sig om forslagene.

I det følgende gennemgås bemærkninger afgivet af høringsparterne i forhold til de enkelte ele-

menter i retsakterne vedrørende SIS II.

Formål og anvendelsesområde

Datatilsynet

peger på, at det strider mod SIS II’s generelle formål om at bidrage til at opretholde

et højt sikkerhedsniveau i et område uden kontrol ved de indre grænser mellem medlemsstaterne,

når det samtidig fremgår af rådsafgørelsens artikel 1, stk. 1, at SIS II oprettes for at sætte med-

lemsstaternes kompetente myndigheder i stand til at samarbejde ved at udveksle oplysninger

med henblik på at kontrollere personer og genstande.

Det er Datatilsynets opfattelse, at der er tale om to forskellige formål, idet udveksling af oplys-

ninger med henblik på at kontrollere personer og genstande er et specifikt formål, hvorimod mu-

ligheden for udveksling af oplysninger til brug for generelt samarbejde mellem politi og rets-

håndhævende myndigheder er meget bredere. Set i lyset af det grundlæggende princip om, at

personoplysninger bør behandles til udtrykkeligt angivne og saglige formål bør rådsafgørelsens

indledende bestemmelser beskrive SIS II’s formål klart og udtømmende og således indeholde en

stillingtagen til, om formålet er begrænset til samarbejde mellem politi og retshåndhævende

myndigheder vedrørende kontrol af personer og genstande, eller om systemet også udvikles som

et redskab, der i et videre og mere generelt omfang skal bruges i samarbejdet mellem politi og

retshåndhævende myndigheder. Hvis systemet generelt skal understøtte sådant samarbejde, bør

dette samarbejde specifikt angives i rådsafgørelsen.

Fordelingen af udgifterne vedrørende SIS II

Rigspolitichefen

henviser til rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 5, stk. 3, hvoraf det

fremgår, at yderligere udgifter som følge af anvendelsen af de kopier, der er omhandlet i artikel

4, stk. 3, dækkes af de medlemsstater, der gør brug af kopierne, sammenholdt med den nugæl-

dende artikel 119, stk. 2, i Schengen-konventionen, hvoraf det fremgår, at den enkelte kontrahe-

rende part selv afholder omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af sin nationale del

af Schengen-informationssystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen bemærker hertil, at man ved den danske tilslutning til SIS II i videst muligt om-

fang vil genanvende de eksisterende løsninger for etablering af adgang til SIS. Det vil sige, at

politiets eksisterende SIS-kopidatabase forventes bibeholdt. Man bemærker i den forbindelse, at

man ikke er bekendt med, hvilke omkostningstyper, der af Kommissionen henregnes til anven-

delsen af en kopidatabase eller med omkostningernes størrelse. Det er således muligt, at den æn-

drede formulering af bestemmelsen om omkostningsfordeling kan medføre øgede omkostninger

for Danmark.

Medlemsstaternes ansvar

Rigspolitichefen

bemærker under henvisning til rådsafgørelsens artikel 9, stk. 3, hvoraf det

fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at en søgning i nationale kopier af oplysninger i CS-SIS

giver samme resultat som en søgning foretaget direkte i CS-SIS, at en bestemmelse af denne

karakter ikke findes i det nuværende regelsæt om SIS. Man bemærker i den forbindelse, at alle

søgninger i SIS i dag foretages i nationale kopier. Ved etableringen af SIS II skabes mulighed for

at foretage søgning direkte i den centrale database (CS-SIS). Ifølge Rigspolitichefen lægger den

foreslåede bestemmelse således op til, at der – i et ikke nærmere defineret omfang – er en for-

pligtelse for de medlemsstater, der anvender nationale kopidatabaser, til at implementere søgeru-

tiner, der matcher de rutiner, der anvendes ved søgning i den centrale database. En sådan sam-

ordning af de anvendte søgerutiner giver mulighed for i videre omfang end i dag at sikre, at an-

vendelsen af SIS i medlemsstaterne sker på en ensartet måde. På den anden side kan en forplig-

telse til at tilpasse de nationale søgerutiner til en fælles standard medføre, at eksisterende – og

velfungerende – og nationale løsninger skal ændres for at matche en fælles standard. Dette kan

efter Rigspolitichefens opfattelse betyde omkostninger til it-mæssige ændringer, der ikke nød-

vendigvis medfører en bedre national udnyttelse af Schengen-informationssystemet.

Rigspolitichefen bemærker i den forbindelse, at man ikke på det foreliggende grundlag kan

skønne over de omkostninger, der måtte være forbundet med tilpasninger til fælles standarder for

søgninger i SIS.

Under henvisning til rådsafgørelsens artikel 10, stk. 1, litra c), om medlemsstaternes kontrol med

datatransmissioner bemærker Rigspolitichefen, at bestemmelsen bør ses i sammenhæng med den

nugældende bestemmelse i Schengen-konventionens artikel 118, der fastsætter en række forplig-

telser for medlemsstaterne i forhold til disses nationale del af SIS, der i Schengen-konventionens

artikel 92 er defineret som den nationale kopidatabase (N.SIS).

Efter Rigspolitichefens opfattelse synes den foreslåede bestemmelse i rådafgørelsens artikel 10,

stk. 1, litra c), at udvide medlemsstaternes ansvarsområde, idet medlemsstaterne efter bestem-

melsen ikke alene skal bære ansvaret for datatransmissionen fra det nationale knudepunkt og til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de nationale systemer, men også mellem CS-SIS og det nationale knudepunkt. Det er Rigspoliti-

chefens umiddelbare opfattelse, at ansvaret for at sikre transmissionen af data mellem CS-SIS og

de nationale knudepunkter i de enkelte lande bør ligge hos Kommissionen, der har ansvaret for

den kommunikationsstruktur (SISNET eller S-TESTA), der skal anvendes til datatransmission

mellem CS-SIS og de nationale knudepunkter.

Rigspolitichefen peger endvidere på behovet for at afklare rækkevidden af rådsafgørelsens arti-

kel 11, stk. 1, om medlemsstaternes forpligtelse til at køre logfiler i forbindelse med alle udveks-

linger af oplysninger med SIS II og den yderligere behandling heraf.

Rigspolitichefen bemærker for så vidt angår forpligtelsen til at køre logfiler i forbindelse med

alle udvekslinger af oplysninger med SIS II, at medlemsstaterne efter den nugældende bestem-

melse i Schengen-konventionens artikel 103 skal registrere hver tiende ”videregivelse” af oplys-

ninger i den nationale del af SIS. Danmark foretager med udgangspunkt heri logning af alle søg-

ninger og søgeresultater. Endvidere logges efter artikel 118, stk. 1, litra g), oplysninger om dan-

nelsen af danske indberetninger i SIS. Rigspolitichefen henviser til, at man i rådsafgørelsens ar-

tikel 11, stk. 1, anvender udtrykket ”udveksling” i stedet for ”videregivelse”. Det bør efter Rigs-

politichefens opfattelse overvejes, om den ændrede formulering medfører en udvidelse af log-

ningskravet, så der f.eks. skal foretages logning af en række systemtekniske databehandlinger,

der vedrører dataflow’et mellem de enkelte dele af Schengen-systemerne. Rigspolitichefen finder

ikke, at der er anledning til at fastsætte fælles retningslinier for logning vedrørende den mere

systemtekniske databehandling i de nationale dele af Schengen-systemerne. Man lægger herved

vægt på, at gennemførelse af en logning af de mere systemtekniske behandlinger og etablering af

relevante muligheder for kontrol af logoplysninger kan medføre omkostninger, der ikke står i et

rimeligt forhold til de resultater, der kan opnås herved.

For så vidt angår forpligtelsen i rådsafgørelsens artikel 11, stk. 1, til at køre logfiler i forbindelse

med den yderligere behandling af oplysningerne, der udveksles med SIS II, bemærker Rigspoli-

tichefen, at et tilsvarende logningskrav ikke findes i det nugældende regelsæt, og at man ikke er

bekendt med, hvilke konkrete yderligere krav til logning, der følger af denne del af bestemmel-

sen. Man bemærker, at det umiddelbart forekommer vanskeligt at iværksætte en logning af de

behandlinger af SIS II-oplysninger, der foretages efter, at oplysningerne er fundet ved en søgning

i SIS II, idet den behandling, der forekommer efter, søgeresultatet er fundet, sker uden for ram-

merne af Schengen-systemerne og i vidt omfang uden it-mæssig understøttelse. Rigspolitichefen

anbefaler derfor, at den nærmere afgrænsning af denne del af logningskravet søges afklaret med

henblik på at kunne undersøge, om det i praksis vil være muligt at opfylde forpligtelsen.

Kommissionens ansvar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen

bemærker under henvisning til rådsafgørelsens artikel 14, stk. 2, om indholdet

af logfilerne på centralt niveau, at bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for CS-SIS til at

foretage logning af, hvilken konkret bruger, men alene hvilken kompetent national myndighed,

der foretager behandlingen af SIS II-oplysninger ved direkte søgning i CS-SIS.

Rigspolitichefen bemærker, at det kan overvejes, om der med bestemmelserne i rådsafgørelsens

artikel 11 og 14 er foretaget den nødvendige sikring af, at der centralt og nationalt foretages log-

ning af identiteten på den konkrete bruger, der har foretaget en behandling af oplysninger direkte

i SIS II.

Indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på diskret overvågning eller sær-

lig kontrol

Landsforeningen af beskikkede advokater

mener under henvisning til rådsafgørelsens artikel

31, at det er særligt betænkeligt, at man i SIS II kan foretage indberetning af bl.a. personer med

henblik på diskret overvågning eller særlig kontrol, uden at dette tilsyneladende kræver en rets-

kendelse. Man påpeger, at det ikke ses, om man i den forbindelse har overvejet forholdet til den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv mv.

Indberetninger vedrørende genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i

straffesager

Rigspolitichefen

henviser til hovedforordningens artikel 19, hvorefter de myndigheder, der er

omhandlet i artikel 17 og 18, stk. 1, har adgang til indberetninger om identitetspapirer, jf. artikel

35, stk. 1, litra d) og e), i rådsafgørelsen, og bemærker hertil, at bestemmelsen medfører en for-

pligtelse for såvel Rigspolitichefen som for Integrationsministeriet og herunder Udlændingesty-

relsen til at foretage ændring af den nuværende tilrettelæggelse af de visumudstedende myndig-

heders adgang til SIS-oplysninger.

Rigspolitichefen oplyser i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriets vi-

sumudstedende repræsentationer i dag har adgang til en kopi af de SIS-oplysninger, der vedrører

uønskede udlændinge. Disse oplysninger videregives af Rigspolitichefen fra de danske Schen-

gen-systemer til Udlændingestyrelsen, der stiller oplysningerne til rådighed for styrelsens egne

medarbejdere samt Udenrigsministeriets visumudstedende repræsentationer via Det Fælles Vi-

sumsystem.

Ifølge Rigspolitichefen medfører den foreslåede bestemmelse, at Rigspolitichefen skal videregi-

ve en kopi af de SIS-oplysninger, der vedrører identitetspapirer til Udlændingestyrelsen, således

at styrelsen kan indlægge oplysningerne i Det Fælles Visumsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til oplysninger i SIS II

Rigspolitichefen

bemærker overordnet, at registreringen af motorkøretøjer i dag varetages af

politiet. Det kan oplyses, at der er truffet beslutning om, at registreringen af motorkøretøjer fra

2008 skal overføres til Told & Skat (nu Skat) i forbindelse med etableringen af et nyt it-system

til understøttelse af digital motorkøretøjsregistrering.

For så vidt angår registreringsmyndighedernes forpligtelser i forhold til anvendelsen af SIS hen-

viser Rigspolitichefen til Rådets afgørelse 2004/919/EF af 22. december 2004 om bekæmpelse af

grænseoverskridende køretøjskriminalitet.

Rigspolitichefen oplyser, at adgangen til oplysninger om stjålne køretøjer i SIS for relevante

medarbejdere på politiets motorkontorer i dag er etableret via politiets adgang til SIS-

oplysninger. Ved overførelse af registreringsopgaven til Told & Skat (nu Skat) vil der være be-

hov for at etablere en ny it-løsning for adgangen til relevante SIS-oplysninger for registrerings-

myndigheden.

Det er umiddelbart Rigspolitichefens opfattelse, at adgangen for Told & Skat (nu Skat) til rele-

vante SIS-data af sikkerhedsmæssige og performancemæssige årsager bør baseres på en løsning,

hvor data af politiet kopieres og oversendes til Told & Skat (nu Skat).

Rigspolitichefen oplyser, at man ikke på det foreliggende grundlag kan skønne over de mulige

omkostninger forbundet hermed.

Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på at nægte dem indrejse

Advokatrådet

bemærker, at systemet fortsat bygger på en beslutning om udvisning truffet af de

kompetente administrative eller retlige myndigheder. Der indføres imidlertid med SIS II et krav

om, at indberetning med den begrundelse, at den pågældende tredjelandsstatsborger udgør en

alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlemssta-

terne, skal baseres på en individuel vurdering af den pågældende udvisningssag. Advokatrådet

kan tilslutte sig, at indberetning til systemet i så vidt omfang som muligt baseres på en individuel

vurdering med tilhørende regler om vejledning, høring og klageadgang.

Advokatrådet kan endvidere tilslutte sig, at der med de foreslåede bestemmelser i modsætning til

tidligere gives tredjelandsstatsborgere krav på adgang til prøvelse hos en judiciel myndighed af

beslutningen om indberetning i tilfælde, hvor beslutningen om indberetning er foretaget af en

administrativ myndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig kan Advokatrådet tilslutte sig, at der udover reglerne om egen-access foreslås regler om

obligatorisk meddelelse om indberetning til personer, der registreres med henblik på at nægte

indrejse.

De to sidstnævnte ændringer viser efter Advokatrådets opfattelse, at man har været opmærksom

på de væsentlige beskyttelseshensyn, der gør sig gældende ved registrering og udveksling af føl-

somme personoplysninger.

Rigspolitichefen

bemærker under henvisning til hovedforordningens artikel 16, stk. 1, 1. pkt.

(”Kun følgende oplysninger skal medtages i indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere

med henblik på at nægte dem indrejse:”), at det er Rigspolitiets umiddelbare opfattelse, at der

med bestemmelsen ikke er tilsigtet en forpligtelse til at medtage alle de angivne personoplysnin-

ger i en indberetning, men at det alene er tilsigtet at fastlægge, hvad der lovligt kan medtages i en

indberetning. Man henviser i den forbindelse til den danske formulering af rådsafgørelsens arti-

kel 39 (”Indberetninger…må kun indeholde…”) og anbefaler, at den danske oversættelse søges

revideret, da de to bestemmelser i den engelske sprogversion er enslydende.

Ifølge Rigspolitichefen vil omkostningerne som følge af hovedforordningens artikel 19 være

begrænsede for så vidt angår Rigspolitichefens område, mens man ikke er i stand til at skønne

over de udgifter, ændringerne måtte medføre for Integrationsministeriet, og herunder for Udlæn-

dingestyrelsen, samt for andre myndigheder.

Sletningsregler for indberetningerne

Advokatrådet

undrer sig over, at sletningsfristerne for personoplysninger generelt bliver længe-

re i SIS II end i det eksisterende system. Navnlig når en del af formålet med SIS II er en udvidel-

se af systemet med inddragelse af flere (nye) medlemsstater. Man opfordrer på den baggrund til,

at ethvert forslag om udvidelse af sletningsfristerne undergives en nøje granskning under inddra-

gelse af erfaringer med sletningsfristerne i det nuværende system.

Landsforeningen af beskikkede advokater

påpeger vigtigheden af, at uaktuelle oplysninger

slettes, således at medlemsstaterne ikke skrider til anholdelse og varetægtsfængsling på oplys-

ninger, der er uaktuelle, enten fordi arrestordren er tilbagekaldt, ændret i forbindelse med appel,

eller fordi forholdet, der gav anledning til arrestordren, i mellemtiden er afgjort og afsonet.

Landsforeningen henviser til, at man i indeværende år har set et eksempel på, at danske myndig-

heder har skredet til anholdelse og varetægtsfængsling på en uaktuel arrestordre, og mener ikke

at det er tilstrækkeligt, at der i medfør af rådsafgørelsens artikel 19 sker automatisk sletning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger ifølge rådsafgørelsens artikel 15, 16 og 17 efter 10 år. Man finder, at tilsvarende

gælder i forhold til andre personindberetninger i SIS II.

Beskyttelse af personoplysninger

Datatilsynet

bemærker, at de eksisterende EU-databeskyttelsesreguleringer sammenholdt med

de foreslåede retsakter vil betyde, at SIS II og brugen af SIS II vil være underlagt regulering fra

fire retlige instrumenter

. Dette kan medføre en uhensigtsmæssig uklarhed om, hvad der er regu-

leret af hvilket instrument. Endvidere fremstår det – i modsætning til det nugældende retlige

grundlag for SIS – usikkert, i hvilket omfang disse retlige instrumenter skal regulere SIS II fuldt

ud, eller om eksempelvis de deltagende stater kan afvige fra bestemmelserne, og i så fald i hvil-

ket omfang.

Under hensyntagen til den blandede karakter af de personoplysninger, der indgår i SIS, og de

konsekvenser brugen af oplysningerne har for den registrerede, er det ifølge Datatilsynet vigtigt

at sørge for et gennemskueligt og udtømmende retligt grundlag for SIS II.

Datatilsynet henleder i den forbindelse opmærksomheden på Den Fælles Tilsynsmyndigheds

forslag om, at rådsafgørelsen og forordningen betragtes som de eneste og udtømmende retlige

instrumenter for SIS II. Dette vil også hindre en eventuel diskussion om, hvorvidt Kommissionen

eller de deltagende stater har mulighed for at fravige fra det foreslåede retlige grundlag med hen-

visning til undtagelserne i forordning 45/2001 og direktiv 95/46. Dette bør endvidere udtrykke-

ligt fremgå af såvel rådsafgørelsen og forordningen.

Datatilsynet henviser til, at Den Fælles Tilsynsmyndighed med henblik på at skabe klarhed over

retstilstanden har anført, at retsreglerne om SIS II bør ledsages af en form for vejledning, som

oplister alle de rettigheder, som vil eksistere i forhold til SIS II, samt et klart hierarki for de retli-

ge instrumenter.

Efter Datatilsynets opfattelse er der desuden behov for en afklaring af, hvem der skal være data-

ansvarlig for SIS II. Dette har bl.a. betydning for, hvordan tilsynet med SIS II skal tilrettelægges.

Efter Datatilsynets opfattelse bør de deltagende stater have ansvaret for de oplysninger, som de

behandler i deres nationale systemer, og de opslag som de foretager i SIS II.

Datatilsynet lægger til grund, at tilsynskompetencen for de nationale behandlinger af SIS-data

bibeholdes i dens nuværende form.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet forudsætter endvidere, at størstedelen af SIS-oplysningerne stadig vil blive behand-

let i de nationale dele af SIS (N.SIS).

Det er på denne baggrund Datatilsynets opfattelse, at der for et fælles system som SIS er brug for

et formaliseret samarbejde mellem alle de datatilsynsmyndigheder, der har kompetence i forhold

til systemet.

Datatilsynet henviser i øvrigt til Den Fælles Tilsynsmyndigheds udtalelse, afsnit 4.2.3. om tilsyn

og kontrol, hvori det bl.a. er anført, at de opgaver, som Den Fælles Tilsynsmyndighed varetager

efter Schengen-konventionens artikel 115, også bør indgå i tilsynsordningen i forhold til SIS II.

Europols og Eurojusts adgang til SIS II

Datatilsynet

peger under henvisning til rådsafgørelsens artikel 56 og 58 på, at eventuelle overfø-

relser af oplysninger fra SIS II til Europol eller Eurojust skal overholde de grundlæggende data-

beskyttelsesretlige regler herunder princippet om proportionalitet, samt at der kun kan gives ad-

gang til oplysninger, som Europol og Eurojust er berettiget til at behandle.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man positivt på de foreliggende udkast til retsakter vedrørende SIS II, der

bl.a. udgør en forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schengen-

samarbejdet.

9. Europa-Parlamentet

Der foreligger endnu ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet vedrørende forslagene til SIS II-

retsakter.

Den Europæiske konvention for beskyttelse af menneskerettigheder, Konvention for beskyttelse af personer mod

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde

den 16. maj 2006.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Rådsforordningen og rådsafgørelsen om udbygning af SIS II blev forelagt for Folketingets parti-

er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6.-7. december

2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets partier den 29. november 2001. Aktuelle

notater blev efterfølgende oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis

den 4. og 10. december 2001.

Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det

Blandede Udvalg den 13.-14. juni 2002.

Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketin-

gets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Ud-

valg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 5.-6. juni 2003.

Rådets konklusioner om placering, ledelse og finansiering af SIS II blev forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og

mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 29.-30.

april 2004.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 27.-28. april 2006.

automatisk behandling af persondata, direktiv 95/46 samt forordning 45/2001

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Nye finansielle programmer for perioden 2007-2013. Fire forslag til

rådsafgørelser om særprogrammer

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om et rammeprogram om sikkerhed og beskyttelse af

frihedsrettigheder for perioden 2007-2013 (KOM(2005)124) samt en meddelelse om et ramme-

program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for den samme periode

(KOM(2005)122). Kommissionen har oprindeligt lagt op til, at der skulle anvendes henholdsvis

745 mio. euro på det førstnævnte rammeprogram og 543 mio. euro til det sidstnævnte ramme-

program (i løbende priser) – men disse beløb er i lyset af den enighed, som er opnået omkring de

overordnede finansielle rammer, nedsat til henholdsvis 654 mio. euro og 482 mio. euro for den

nævnte periode 2007-2013. De fremlagte meddelelser indeholder forskellige forslag til rådsafgø-

relser om oprettelse af særprogrammer inden for området. Det drejer sig bl.a. om et forslag til et

særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og

andre sikkerhedsrelaterede risici, om et forslag til et særprogram om forebyggelse og bekæmpel-

se af kriminalitet, om et særprogram om strafferet samt om et særprogram om civilret, som alle

forventes fremlagt på det kommende rådsmøde med henblik på at opnå politisk enighed herom.

Forslaget til særprogrammet om civilret



er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Udkastene til de nævnte særprogrammer

vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og de vil ikke have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Udgifterne til særprogrammerne vil skulle afholdes over EU-

budgettet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man positivt på etableringen af de nævnte særpro-

grammer.

1. Indledning

1.1.

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om et rammeprogram om sikkerhed og beskyt-

telse af frihedsrettigheder for perioden 2007-2013 (KOM(2005)124) samt en meddelelse om et

rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for den samme periode

(KOM(2005)122).

Ad 1. Forslaget til rådsafgørelse om civilret er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.



Ad 2. Forslaget til særprogrammet om civilret er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2.

Hovedformålet med rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder er

at sikre et effektivt, operationelt samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, herunder konsekven-

serne heraf, organiseret og almindelig kriminalitet, at støtte efterretningsvirksomheden på euro-

pæisk plan og styrke forebyggelsen af kriminalitet og terrorisme for at fremme sikre samfund

baseret på retsstatsprincipperne.

Kommissionen foreslår, at der navnlig fokuseres på fortsat fremme og udvikling af koordinerin-

gen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nati-

onale myndigheder og relaterede EU-organer. Kommissionen ønsker også større vægt på fremme

og udvikling af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og udvikling af strate-

gier om forebyggelse af kriminalitet, statistik og kriminologi samt beskyttelse af ofre for og vid-

ner til kriminalitet. Endelig ønsker Kommissionen at imødekomme et stigende behov for en ko-

ordineret strategi på tværs af medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, beredskab og krise- og

konsekvensstyring i forbindelse med mulige og faktiske terrortrusler.

Efter Kommissionens opfattelse vil der være klare fordele ved, at rammeprogrammet kommer til

at omfatte aktiviteter vedrørende retshåndhævelse og forebyggelse af kriminalitet i vid forstand.

Ressourcerne vil således kunne koncentreres og antallet af budgetposter kunne mindskes, således

at der skabes øget gennemsigtighed. Hertil kommer, at betingelserne og retningslinjerne for fi-

nansiering vil kunne afpasses efter hinanden, hvilket vil øge omkostningseffektiviteten, gennem-

sigtigheden og brugervenligheden og lette prioriteringen og evalueringen. Det vil efter Kommis-

sionens opfattelse være muligt at støtte nyskabende projekter i medlemslandene, der eventuelt

kan overføres til EU-plan og dermed give en løftestangeffekt, og der vil desuden kunne ske en

styrkelse og præcisering af overvågningen og beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interes-

ser.

Rammeprogrammet bygger på erfaringerne fra eksisterende foranstaltninger på de omhandlede

områder, herunder navnlig erfaringerne fra det eksisterende rammeprogram om politisamarbejde

og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS) og de forudgående programmer.

Det samlede beløb, der oprindeligt er planlagt til rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse

af frihedsrettigheder, er på 745 mio. euro for perioden 2007-2013 (i løbende priser),

men dette

beløb er i lyset af den enighed, som er opnået omkring de overordnede finansielle rammer, ned-

sat til 654 mio. euro for den samme periode. Det bemærkes, at der endnu ikke er taget stilling til

den nærmere fordeling af beløbet mellem de to særprogrammer inden for rammeprogrammet.

Dette forventes først at ske på et møde i Kommissionen den 24. maj 2006.

1.3.

Rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed har fire specifikke mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det drejer sig for det første om at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret på uni-

onsborgerskabet, der overholder de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om grund-

læggende rettigheder. Herudover lægges der op til at bekæmpe antisemitisme, racisme og frem-

medhad og styrke civilsamfundet med hensyn til grundlæggende rettigheder.

Rammeprogrammet skal for det andet bidrage til oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed ved at bekæmpe vold, oplyse om og forhindre narkotikamisbrug.

For det tredje skal rammeprogrammet fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettelsen

af et egentligt europæisk område i civil- og handelsretlige anliggender.

Endelig skal rammeprogrammet for det fjerde fremme det retlige samarbejde for at bidrage til

oprettelsen af et egentligt europæisk område i strafferetlige anliggender.

Rammeprogrammet bygger på erfaringerne fra eksisterende foranstaltninger på de omhandlede

områder, herunder bl.a. erfaringerne fra det eksisterende rammeprogram om politisamarbejde og

retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS) og fra det eksisterende program om bekæmpelse af

vold (Daphne II).

Det samlede beløb, der oprindeligt er planlagt til rammeprogrammet om grundlæggende ret-

tigheder og retfærdighed, er på 543 mio. euro for perioden 2007-2013 (i løbende priser),

men

dette beløb er i lyset af den enighed, som er opnået omkring de overordnede finansielle rammer,

nedsat til 482 mio. euro for den samme periode. Det bemærkes, at der endnu ikke er taget stilling

til den nærmere fordeling af beløbet mellem de fire særprogrammer inden for rammeprogram-

met. Dette forventes først at ske på et møde i Kommissionen den 24. maj 2006.

1.4.

De fremlagte forslag til finansielle programmer vedrørende retlige og indre anliggender har

dannet baggrund for drøftelser i rådsregi om allokering af midler på de enkelte områder; frihed,

sikkerhed og retfærdighed (det nuværende område for retlige og indre anliggender).

Sigtet er at gennemføre det program på området for retlige og indre anliggender (Haag-

programmet), som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, og som fastlæg-

ger de politiske prioriteter for de kommende fem år.

1.5.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 1.-2. juni 2006 vil fremlægge udkast til rådsafgørelser vedrørende særprogrammet om fore-

byggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrela-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terede risici, særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, særprogrammet

om strafferet og særprogrammet om civilret med henblik på at opnå politisk enighed herom.

2. Indhold

De mål, som opstilles med de nævnte to rammeprogrammer om henholdsvis sikkerhed og beskyt-

telse af frihedsrettigheder og om grundlæggende rettigheder og retfærdighed, har forskellig

hjemmel i traktaterne.

Det er derfor fundet nødvendigt at lade rammeprogrammerne bestå af forskellige rådsafgørel-

ser, herunder som nævnt bl.a. rådsafgørelser vedrørende særprogrammet om forebyggelse, be-

redskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede risici,

særprogrammet om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, særprogrammet om strafferet

og særprogrammet om civilret – alle programmer omhandlende perioden 2007-2013.

Særligt vedrørende særprogrammet om civilret bemærkes, at dette er omfattet af Danmarks for-

behold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af

denne afgørelse, som ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab,

særlig artikel 308, og under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomener-

gifællesskab, særlig artikel 203.

Kommissionen

har oprindeligt

foreslået, at der afsættes 142,4 mio. euro til særprogrammet,

men

dette beløb må som nævnt nok forventes at blive mindre – naturligvis afhængig af den nærmere

fordeling af midler inden for rammeprogrammet.

Artikel 1 fastsætter, at der for perioden 1. januar 2007

–

31. december 2013 oprettes et særpro-

gram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme

og andre

sikkerhedsrelaterede risici

som en del af det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af

frihedsrettigheder med henblik på at bidrage til

medlemsstaternes bestræbelser på at forebygge,

forberede og beskytte befolkningen og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og andre sikker-

hedsrelaterede risici.

Forslaget finder ikke anvendelse på forhold, der er omfattet af instrumentet for hurtig reaktion og

beredskab i tilfælde af alvorlige nødsituationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2 indeholder en række definitioner af begreberne "forebyggelse og beredskab", "konse-

kvensstyring" og "kritisk infrastruktur".

Efter artikel 3 er programmets generelle mål at

understøtte medlemsstaternes bestræbelser på at

forebygge, forberede og beskytte befolkningen og kritisk infrastruktur mod terrorangreb og an-

dre sikkerhedsrelaterede risici.

Sigtet er at skabe sikkerhed i forhold til områder som f.eks. civil

krisestyring, miljøbeskyttelse, folkesundhed, transport, forskning og teknologisk udvikling samt

økonomisk og social samhørighed.

Inden for rammerne af de generelle mål skal programmet stimulere, fremme og sikre udviklingen

af forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger og konsekvensstyring, medmindre disse områ-

der er omfattet af andre instrumenter, jf. artikel 4.

Programmet tager – for så vidt angår forebyggelse og beredskab i forbindelse med terrorangreb –

sigte på, at stimulere, fremme og støtte risiko- og trusselsvurderinger vedrørende kritisk infra-

struktur,

at stimulere, fremme og støtte udviklingen af metoder til at beskytte kritisk infrastruktur,

at fremme og støtte fælles operative foranstaltninger til at styrke sikkerheden i grænseoverskri-

dende leveringskæder, forudsat at dette ikke griber ind i det indre markeds funktion,

at fremme

og støtte udviklingen af fælles sikkerhedsstandarder og udveksling af knowhow og viden om

beskyttelse af kritisk infrastruktur, og at fremme og støtte koordineringen af og samarbejdet om

beskyttelse af kritisk infrastruktur på EU-plan.

For så vidt angår konsekvensstyring tager programmet sigte på, at stimulere, fremme og støtte

udvekslingen af knowhow, viden og teknologi

med henblik på at fastlægge bedste praksis for

koordinering af svarmeknismer og opnå samarbejde mellem de forskellige aktører, som er an-

svarlige for krisestyring og sikkerhed, samt at fremme fælles øvelser mv. med henblik på at styr-

ke koordination og samarbejde mellem relevante aktører på EU-plan.

Artikel 5 fastsætter, at der via programmet ydes finansiel støtte til projekter med en europæisk

dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen, og til tværnationale projekter, der

skal have deltagelse af partnere fra mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat

og et

land, som enten er ansøgerland eller kandidatland.

Der ydes også finansiel støtte til nationale

projekter i medlemsstaterne, der forbereder tværnationale projekter og/eller Fællesskabets foran-

staltninger ("startforanstaltninger"), eller som supplerer tværnationale projekter og/eller Fælles-

skabets foranstaltninger ("supplerende foranstaltninger"), eller som bidrager til udviklingen af

innovative metoder og/eller teknologier, der kan overføres til foranstaltninger på fællesskabs-

plan, eller udvikler sådanne metoder eller teknologier med henblik på overførsel af disse til andre

medlemsstater og/eller

ansøger- eller kandidatlande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan navnlig ydes finansiel støtte til foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde og

koordinering (styrkelse af netværkssamarbejde, gensidig tillid og forståelse, udvikling af bered-

skabsplaner, udveksling og formidling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis), analyser,

overvågning, evaluering, revision og kontrol, udvikling og overførsel af teknologi og metoder,

navnlig vedrørende informationsdeling og interoperabilitet, uddannelse, udveksling af personale

og eksperter og bevidstgørelsesaktiviteter og informationsformidling

(jf. artikel 5, stk. 2).

Efter artikel 6 har organer og organisationer, der er juridiske personer og oprettet i medlemssta-

terne, adgang til programmet.

Organer og organisationer, som er profit-orienterede, vil alene

have adgang til programmet sammen med et ikke-profit-orienteret organ eller organisation. Ik-

ke-statslige organisationer kan ansøge om midler til de projekter, som er omhandlet i forslagets

artikel 5, stk. 2, forudsat at de kan sikre den fornødne grad af fortrolighed.

Forslag til nationale projekter skal indsendes til Kommissionen af medlemsstaterne. Kommissio-

nen fastsætter hvert år

inden udgangen af september

datoen for fremsendelse af forslag og træf-

fer beslutning om disse forslag i overensstemmelse med artikel 8(4). For så vidt angår tværnatio-

nale projekter kan tredjelande og internationale organisationer deltage som partnere, men de kan

ikke fremlægge projekter.

Artikel 7 fastsætter, at fællesskabets finansielle støtte kan antage form af tilskud eller kontrakter

om offentlige indkøb. Tilskud fra Fællesskabet ydes efter indkaldelse af forslag, undtagen i ha-

stende og behørigt begrundede undtagelsestilfælde, eller hvis modtageren er af en sådan beskaf-

fenhed, at der ikke er anden mulighed i forbindelse med en bestemt foranstaltning. Tilskuddet

ydes i form af driftstilskud og støtte til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats vil

blive fastsat i de årlige arbejdsprogrammer. Der forventes udgifter til ledsageforanstaltninger i

form af kontrakter om offentlige indkøb, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes med

fællesskabsmidler.

Kommissionen yder fællesskabsstøtten i overensstemmelse med de herom gældende regler, jf.

nærmere artikel 8. For at gennemføre programmet skal Kommissionen inden for rammerne af de

generelle mål vedtage et årligt arbejdsprogram

inden udgangen af september,

der skal omfatte

dens specifikke mål, tematiske prioritering, en beskrivelse af ledsageforanstaltninger og om nød-

vendigt en liste over andre foranstaltninger.

Det årlige arbejdsprogram for 2007 skal vedtages to

måneder efter vedtagelsen af dette forslag.

Det årlige arbejdsprogram vedtages i øvrigt i over-

ensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 9. Ved evaluerings- og tildelingsproce-

durerne i forbindelse med tilskud til foranstaltninger skal der tages hensyn til projektets overens-

stemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle mål i artikel 3 og foranstaltninger, der

træffes på forskellige områder som specificeret i artikel 4 og 5, det foreslåede projekts kvalitet

med hensyn til udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater, størrelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den fællesskabsfinansiering, der anmodes om, og dens relevans i forhold til de forventede resul-

tater samt virkningerne af de forventede resultater for de generelle mål i artikel 3 og de foran-

staltninger, der træffes på forskellige områder som specificeret i artikel 4 og 5.

Beslutninger vedrørende finansiel støtte til projekter med en europæisk dimension, der iværksæt-

tes og forvaltes af Kommissionen, skal træffes af Kommissionen i overensstemmelse med den

såkaldte forvaltningsprocedure, mens øvrige beslutninger (dvs. beslutninger om finansiel støtte

til tværnationale projekter eller nationale projekter) træffes af Kommissionen i overensstemmel-

se med den såkaldte rådgivningsprocedure. I det omfang der er tale om projekter, hvori deltager

profit-orienterede organer eller organisationer, vil beslutningen om finansiel støtte dog skulle

træffes af Kommissionen i overensstemmelse med forvaltningsproceduren.

Artikel 9 fastlægger de nærmere regler for de komiteprocedurer, som indføres efter forslaget, jf.

ovenfor.

Efter artikel 10 vil det blive tilstræbt at skabe synergi, sammenhæng og komplementaritet med

andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter – og programmet kan dele ressourcer med

andre fællesskabsinstrumenter og EU-instrumenter. Projekter, der finansieres under denne afgø-

relse, vil ikke modtage finansiel støtte til samme formål fra andre fællesskabsinstrumenter og

EU-instrumenter. Programmets støttemodtagere oplyser Kommissionen om støtte, der modtages

fra fællesskabsbudgettet og andre kilder, samt om aktuelle finansieringsansøgninger.

Budgetmidlerne til de foranstaltninger, der er omhandlet i programmet, opføres som årlige bevil-

linger i Den Europæiske Unions almindelige budget. Budgetmyndigheden fastlægger de dispo-

nible bevillinger for hvert regnskabsår inden for rammerne af de finansielle overslag, jf. artikel

11.

Artikel 12 fastsætter de nærmere regler for overvågningen af et projekts forløb. Af bestemmelsen

følger bl.a., at der for alle aktiviteter, der finansieres via programmet, indsender støttemodtage-

ren tekniske og finansielle rapporter om projektets forløb. Der forelægges endvidere en endelig

rapport inden tre måneder efter, at projektet er afsluttet. Kommissionen fastsætter rapporternes

form og indhold. Uden at dette berører den kontrol, Revisionsretten foretager i forbindelse med

de kompetente nationale revisionsinstitutioner eller -myndigheder, og anden kontrol i henhold til

EU-regler, kan tjenestemænd eller andre ansatte i Kommissionen foretage kontrol på stedet, bl.a.

ved stikprøver af de aktiviteter, der finansieres via programmet. I fem år efter den sidste betaling

til en foranstaltning holder modtageren af fællesskabsstøtte al dokumentation vedrørende udgif-

terne til projektet til rådighed for Kommissionen. På grundlag af rapporter og stikprøver tilpasser

Kommissionen om nødvendigt omfanget af eller tildelingsbetingelserne for den oprindeligt god-

kendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne. Kommissionen træffer alle andre for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødne foranstaltninger for at kontrollere, at de finansierede projekter gennemføres korrekt og i

overensstemmelse med denne afgørelse og finansforordningen.

Artikel 13 pålægger Kommissionen – i overensstemmelse med gældende EU-regler – at sikre, at

Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og

andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt

udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være

effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. Kommissi-

onen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle støtte til en foranstaltning eller kræver

den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, herunder manglende overholdelse af

bestemmelserne i rådsafgørelsen eller i den individuelle beslutning, kontrakt eller aftale om ydel-

se af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er

blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af projektet, der strider

mod dettes art eller mod gennemførelsesbetingelserne. Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis

gennemførelsen af et projekt kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, anmoder

Kommissionen modtageren om at fremsætte sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt

frist. Hvis modtageren ikke giver en rimelig begrundelse, kan Kommissionen slette resten af støt-

tebeløbet og kræve tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt. Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb

skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke betales tilbage i rette tid, pålægges mora-

rente.

Artikel 14 fastsætter, at programmet løbende vil blive overvåget med henblik på at følge gen-

nemførelsen af de planlagte aktiviteter. Kommissionen sikrer en løbende, uafhængig og ekstern

evaluering af programmet. Kommissionen inden 31. marts 2010 forelægger Europa-Parlamentet

og Rådet en midtvejsevalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og

kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet, inden 31. december 2010 forelægger

disse en meddelelse om fortsættelsen af programmet og inden 31. marts 2015 forelægger en ef-

terfølgende evalueringsrapport.

Artikel 15 vedrører ikrafttrædelsen.

Særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30

og 31 samt artikel 34, stk. 2, litra c.

Kommissionen

har oprindeligt

foreslået, at der afsættes 602,6 mio. euro til særprogrammet,

men

dette beløb må som nævnt nok forventes at blive mindre – naturligvis afhængig af den nærmere

fordeling af midler inden for rammeprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 1 fastsætter, at der for perioden 1. januar 2007

–

31. december 2013 oprettes et særpro-

gram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet som en del af det generelle program om

sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder for at bidrage til en styrkelse af området med fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed.

Efter artikel 2 er programmets generelle mål at skabe et højt tryghedsniveau for borgerne ved at

forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet, navnlig terrorisme, menneskehandel

og forbrydelser mod børn, ulovlig narkotikahandel og ulovlig våbenhandel, korruption og svig.

Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs målsætninger og beføjelser, bidrager program-

mets målsætninger til udviklingen af Fællesskabets politikker.

Efter artikel 3 omfatter programmet mere specifikt retshåndhævelse, forebyggelse af kriminalitet

og kriminologi samt beskyttelse af vidner og ofre. Inden for rammerne af de generelle mål bidra-

ger programmet til at stimulere, fremme og udvikle generelle metoder og værktøjer, der er nød-

vendige for strategisk at forebygge og bekæmpe kriminalitet

og sikre sikkerhed og lov og orden,

f.eks.

gennem det arbejde, som udføres inden for EU’s kriminalpræventive netværk,

partnerska-

ber mellem den offentlige og den private sektor, bedste praksis inden for forebyggelse af krimi-

nalitet, sammenlignelige statistikker og anvendt kriminologi, at fremme og udvikle koordinerin-

gen, samarbejdet og den gensidige forståelse mellem retshåndhævende myndigheder, andre nati-

onale myndigheder og relaterede EU-organer

under hensyntagen til de fastlagte EU-prioriteter

på området i lyset af Europols årlige trusselsvurderinger vedrørende organiseret kriminalitet,

at fremme og udvikle bedste praksis for beskyttelse af ofre for og vidner til kriminalitet.

Programmet vedrører ikke retssamarbejde. Det kan dog omfatte foranstaltninger, der sigter mod

samarbejde mellem retsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder.

Ligesom med hensyn til særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i

forbindelse med terrorisme (jf. ovenfor) kan der ydes finansiel støtte til projekter med en euro-

pæisk dimension, der iværksættes og forvaltes af Kommissionen, tværnationale projekter (der

skal have deltagelse af partnere fra mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat og et

ansøgerland) og nationale projekter i medlemsstaterne, jf. nærmere artikel 4. Af bestemmelsen

følger videre, at der kan ydes driftstilskud til ikke-statslige organisationer, der uden fortjeneste

for øje forfølger målene i dette program på europæisk plan.

Der kan navnlig ydes finansiel støtte til foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde og

koordinering (styrkelse af netværkssamarbejde, gensidig tillid og forståelse, udveksling og for-

midling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis), analyse, overvågning og evaluering, udvik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling og overførsel af teknologi og metoder, uddannelse, udveksling af personale og eksperter

samt bevidstgørelsesaktiviteter og informationsformidling.

Det følger af artikel 5, at programmet er rettet mod retshåndhævende myndigheder, andre offent-

lige og/eller private organer, personer og institutioner, herunder lokale, regionale og nationale

myndigheder, arbejdsmarkedets parter, universiteter, statistiske kontorer, ikke-statslige organisa-

tioner, partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor og relevante internationale or-

ganer. Organer og organisationer, der er juridiske personer og oprettet i medlemsstaterne, kan

indsende ansøgninger vedrørende projekter og driftstilskud.

Organer og organisationer, som er

profit-orienterede, vil alene have adgang til programmet sammen med et ikke-profit-orienteret

organ eller organisation.

Forslag til nationale projekter skal indsendes til Kommissionen af medlemsstaterne. Kommissio-

nen fastsætter hvert år datoen for fremsendelse af forslag og træffer beslutning om disse forslag.

For så vidt angår tværnationale projekter kan tredjelande og internationale organisationer deltage

som partnere, men de kan ikke fremlægge projekter.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilken form for støtte der kan ydes og efter hvilke kriterier (jf.

artikel 6 og 7), nedsættelse af et udvalg og dets rådgivningsopgaver (jf. artikel 8 og 9), forholdet

til andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter (jf. artikel 10), budgetmidlerne (jf. artikel

11), overvågning og beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (jf. artikel 12 og 13) samt

den løbende overvågning af gennemførelsen af de planlagte projekter (jf. artikel 14), indeholder

forslaget i det alt væsentlige bestemmelser, som svarer til de bestemmelser, som er indeholdt i

særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme

og andre sikkerhedsrelaterede risici,

jf. ovenfor.

Artikel 15 indeholder en række overgangsbestemmelser. Rådsafgørelsen erstatter fra 1. januar

2007 de tilsvarende bestemmelser i afgørelse 2002/630/RIA om indførelse af et rammeprogram

om politisamarbejde og retligt, samarbejde i kriminalsager (AGIS). Foranstaltninger, der iværk-

sættes inden 31. december 2006 i medfør af afgørelse 2002/630/RIA, er, indtil de er fuldført,

omfattet af førnævnte afgørelse.

Artikel 16 vedrører ikrafttrædelse.

Særprogram om strafferet

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31

og 34, stk. 2, litra c.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen

har oprindeligt

foreslået, at der afsættes 199 mio. euro til særprogrammet,

men

dette beløb må som nævnt nok forventes at blive mindre – naturligvis afhængig af den nærmere

fordeling af midler inden for rammeprogrammet.

Artikel 1 fastsætter, at der oprettes et særprogram om strafferet som en del af det generelle pro-

gram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at bidrage til at styrke området med

frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den

31. december 2013.

Efter artikel 2 er programmets generelle mål at fremme det retlige samarbejde for at bidrage til

oprettelsen af et egentligt europæisk strafferetligt område baseret på gensidig anerkendelse og

gensidig tillid, at fremme tilpasningen af de eksisterende retssystemer i medlemsstaterne,

i det

omfang dette er nødvendigt for at forbedre det retlige samarbejde, herunder ved at begrænse de

retlige barrierer, som hindrer et velfungerende judicielt samarbejde vedrørende koordinering af

efterforskninger,

at forbedre kontakten og informationsudvekslingen mellem retssystemerne, de

retlige og administrative myndigheder og de juridiske erhverv og fremme uddannelsen af aktører

inden for retsvæsenet,

samt at yderligere forbedre den gensidige tillid ved at sikre rettigheder for

ofre og sigtede personer.

Uden at det berører Det Europæiske Fællesskabs mål og beføjelser, bidrager programmets gene-

relle mål til at udvikle fællesskabspolitikker, og mere specifikt til oprettelsen af et retligt område.

Efter artikel 3 har programmet som mere specifikke mål at styrke det strafferetlige samarbejde

for at fremme den gensidige anerkendelse af retsafgørelser og domme, at fjerne hindringer, der

skyldes forskelle

i medlemsstaternes retssystemer samt fremme den nødvendige tilnærmelse af

den materielle strafferet, som vedrører alvorlig kriminalitet eller alvorlig kriminalitet med græn-

seoverskridende dimension, at yderligere fremme etableringen af minimumsregler vedrørende

proceduremæssige rettigheder i straffesager med henblik på at fremme de praktiske aspekter af

judicielt samarbejde, at

sikre en korrekt retspleje ved at undgå kompetencekonflikter,

at styrke

udvekslingen af oplysninger, navnlig gennem anvendelse af edb-systemer, især med hensyn til

udskrifter fra nationale kriminalregistre,

at styrke tiltaltes rettigheder og den sociale og juridiske

bistand til ofre

at opfordre medlemsstaterne til i øget omfang at anvende Eurojust til at bekæmpe

grænseoverskridende kriminalitet og andre former for grov kriminalitet samt at fremme foran-

staltninger til at sikre resocialisering af lovovertrædere, især unge lovovertrædere.

Det er endvidere et mål at forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer på

det strafferetlige område og fremme og styrke netværkssamarbejde, gensidigt samarbejde, ud-

veksling og spredning af oplysninger, erfaringer og bedste praksis, at sikre en korrekt gennemfø-

relse og en konkret anvendelse og evaluering af EU's instrumenter inden for retligt samarbejde i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

straffesager, at forbedre informationen om retssystemerne i medlemsstaterne og adgangen til

domstolene, at fremme uddannelse af aktører inden for retsvæsenet vedrørende EU-forhold, at

evaluere de generelle betingelser, der er nødvendige for at udvikle gensidig tillid, herunder rets-

væsenets kvalitet samt at udvikle og implementere et europæisk edb-system til udveksling af

oplysninger om strafferegistre og støtte undersøgelser med henblik på at udvikle andre former

for udveksling af oplysninger.

Der vil kunne ydes støtte til henholdsvis specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen,

såsom studier, forskning, skabelse og gennemførelse af specifikke projekter, som f.eks. oprettel-

se af et computersystem til udveksling af oplysninger om strafbare forhold, meningsmålinger og

analyser samt indsamling af data og statistiske oplysninger, seminarer, konferencer og ekspert-

møder, informationskampagner og andre sådanne begivenheder, såsom oprettelse og drift af

hjemmesider, støtte og udvikling af netværk af nationale eksperter samt overvågning og evalue-

ring af aktiviteter. Der vil også kunne ydes støtte til specifikke tværnationale projekter af interes-

se for Fællesskabet, der fremlægges af mindst

medlemsstater

eller af en medlemsstat og et

ansøgerland eller kandidatland

(på de betingelser der fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer).

Støtte kan også ydes til aktiviteter udført af NGO'ere eller andre organisationer, der forfølger mål

af almindelig europæisk interesse i forhold til programmets generelle mål (på de betingelser der

fastsættes i de årlige arbejdsprogrammer), jf. nærmere artikel 4. Af bestemmelsen følger videre,

at programmet også kan støtte i form af et driftstilskud til medfinansiering af omkostninger i

forbindelse med det faste aktivitetsprogram for det europæiske net for retlig uddannelse, hvis

mål er af almindelig europæisk interesse, hvad angår uddannelse af aktører i retsvæsenet.

Herudover kan der gives støtte til nationale projekter i medlemsstaterne, der forbereder tværna-

tionale projekter og/eller Fællesskabets foranstaltninger ("startforanstaltninger"), eller som

supplerer tværnationale projekter og/eller Fællesskabets foranstaltninger ("supplerende foran-

staltninger"), eller som bidrager til udviklingen af innovative metoder og/eller teknologier, der

kan overføres til foranstaltninger på fællesskabsplan, eller udvikler sådanne metoder eller tekno-

logier med henblik på overførsel af disse til andre medlemsstater og/eller ansøger- eller kandi-

datlande.

Det følger af artikel 5, at programmet bl.a. tager sigte på aktører inden for retsvæsenet, repræsen-

tanter for organisationer, der yder bistand til ofre,

andre professioner involveret i arbejdet ved

domstolene,

nationale myndigheder og EU-borgere generelt.

Efter artikel 6 er programmet åbent for institutioner og offentlige og private organisationer, her-

under faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter og institutter for uddannelse og

efteruddannelse for aktører inden for retsvæsenet og ikke-statslige organisationer i medlemssta-

terne.

Organer og organisationer, som er profit-orienterede, vil alene have adgang til program-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

met sammen med et ikke-profit-orienteret organ eller organisation.

Aktører i retsvæsenet omfat-

ter bl.a. dommere, anklagere, advokater, ministerielle embedsmænd og andre embedsmænd, der

er tilknyttet retsvæsenet, fogeder, retstolke og andre erhverv med tilknytning til retsvæsenet på

det strafferetlige område. Tredjelande eller internationale organisationer kan ikke fremlægge

projekter, men de kan deltage som partnere.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilken form for støtte der kan ydes og efter hvilke kriterier (jf.

artikel 7 og 8), nedsættelse af et udvalg og dets rådgivningsopgaver (jf. artikel 9 og 10), forhol-

det til andre EU-instrumenter og fællesskabsinstrumenter (jf. artikel 11), budgetmidler (jf. artikel

12) overvågning og beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser (jf. artikel 13 og 14) samt

den løbende overvågning af gennemførelsen af de planlagte projekter (jf. artikel 15), indeholder

forslaget i det alt væsentlige bestemmelser, som svarer til de bestemmelser, som er indeholdt i

særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme

og andre sikkerhedsrelaterede risici,

jf. ovenfor.

Med hensyn til evalueringsfristerne ligger disse dog på et lidt senere tidspunkt end angivet i

særprogrammet om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme

og andre sikkerhedsrelaterede risici.

Artikel 16 indeholder en række overgangsbestemmelser. Af bestemmelsen følger, at rådsafgørel-

sen fra den 1. januar 2007 skal denne afgørelse erstatte de tilsvarende bestemmelser i Rådets

afgørelse af 22. juli 2002 om indførelse af et rammeprogram om politisamarbejde og retligt sam-

arbejde i kriminalsager (AGIS). Foranstaltninger, der er påbegyndt før den 31. december 2006 i

henhold til denne afgørelse, forvaltes fortsat i henhold til denne, indtil aktiviteterne er afsluttet.

Artikel 17 vedrører ikrafttrædelse.

Særprogram om civilret

Det Europæiske Fællesskab har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Fællesskabet skal i den

forbindelse bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde, som er nødven-

dige for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt.

Ved Rådets forordning af 25. april 2002 (743/2002/EF) blev der indført en generel fællesskabs-

ramme for aktiviteter med henblik på at lette iværksættelsen af det civilretlige samarbejde. Den-

ne generelle ramme for det civilretlige samarbejde gælder for perioden fra 1. januar 2002 til 31.

december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd fastlagde på sit møde i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 det nye ar-

bejdsprogram ”Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Euro-

pæiske Union”, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem år på området for

retlige og indre anliggender.

Endvidere vedtog Rådet og Kommissionen i juni 2005 en hand-

lingsplan om gennemførelse af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfær-

dighed i Den Europæiske Union.

For at nå målene i traktaten og i Haag-programmet har Kommissionen nu fremsat et forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram om civilret for perioden 2007-2013

som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed.

Kommissionens forslag omfatter et generelt program på det civilretlige område, der skal forbedre

det gensidige kendskab til medlemsstaternes retssystemer, og bidrage til at fjerne hindringerne

for et civilretligt samarbejde, således at det indre marked kan fungere mere hensigtsmæssigt.

Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager

Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er artikel 61, litra c og artikel 67, stk. 2, deltager

Danmark ikke i en kommende vedtagelse af den foreliggende afgørelse, der således ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Det følger af artikel 1, at der ved afgørelsen oprettes et særprogram om civilret, som en del af det

generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for at bidrage til at styrke om-

rådet med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Programmet dækker perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013, jf. artikel 1, stk.

Artikel 2 indeholder de generelle mål med programmet.

Ifølge artikel 2, stk. 1, litra a, har programmet til formål at fremme det retlige samarbejde for at

bidrage til oprettelsen af et egentligt europæisk civilretligt område baseret på gensidig anerken-

delse og gensidig tillid.

Litra b fastsætter som et andet mål med programmet at fremme

fjernelsen af hindringer for en

smidig afvikling af grænseoverskridende civile retssager i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter litra c er et af målene endvidere at forbedre hverdagen for erhvervsliv og privatpersoner

ved at give dem mulighed for at udøve deres rettigheder i hele Den Europæiske Union, bl.a. ved

at fremme adgangen til domstolene.

Endelig følger det af litra d, at et af de generelle mål med programmet er at forbedre kontakten

mellem de retlige og administrative myndigheder og de juridiske erhverv

med det sigte at skabe

større gensidig forståelse blandt sådanne myndigheder og fagfolk.

Efter artikel 2, stk. 2, bidrager programmets generelle mål til at udvikle fællesskabspolitikker, og

mere specifikt til oprettelsen af et retligt område, uden at dette berører Det Europæiske Fælles-

skabs mål og beføjelser.

De specifikke mål med programmet fremgår af artikel 3.

I medfør af artikel 3,

stk. 1,

er det et specifikt mål at styrke det civilretlige samarbejde for at sikre

retssikkerhed og forbedre adgangen til domstolene, fremme den gensidige anerkendelse af rets-

afgørelser og domme, fjerne hindringer

i grænseoverskridende retssager,

der skyldes forskelle i

civilretten og de civilretlige procedurer, og fremme den nødvendige tilnærmelse af lovgivningen,

samt sikre en korrekt retspleje ved at undgå kompetencekonflikter.

Efter

stk. 2 og 3

er målene endvidere at forbedre det gensidige kendskab til medlemsstaternes

civile retssystemer og fremme og styrke netværkssamarbejde, gensidigt samarbejde, udveksling

og spredning af oplysninger, erfaringer og bedste praksis samt at sikre korrekt gennemførelse og

konkret anvendelse og evaluering af fællesskabsinstrumenterne inden for retligt samarbejde i

civil- og handelssager.

Efter

stk. 4 og 5

er målene med programmet herudover at forbedre information om retssystemer-

ne i medlemsstaterne og adgangen til domstolene og fremme uddannelse i

EU-ret og fælles-

skabsret

for aktører inden for retsvæsenet.

Endelig følger det af

stk. 6 og 7,

at programmet har til formål at evaluere de generelle betingel-

ser, der er nødvendige for at

styrke

den gensidige tillid,

samtidig med at domstolenes uafhængig-

hed respekteres fuldt ud,

samt at

lette det praktiske arbejde

i det europæiske retlige netværk på

det civil- og handelsretlige område, som er oprettet ved Rådets beslutning af 28. maj 2001 om

oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område (2001/470/EF).

Med henblik på opfyldelse af de generelle og specifikke mål fremgår det af artikel 4, at pro-

grammet vil støtte specifikke foranstaltninger iværksat af Kommissionen, specifikke tværnatio-

nale projekter af interesse for Fællesskabet, der fremlægges af mindst tre medlemsstater og støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til aktiviteter udført af ngo’er eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelige euro-

pæisk interesse i forhold til programmets generelle mål.

Som eksempel på foranstaltninger iværksat af Kommissionen, hvortil der kan ydes støtte, næv-

nes analyser og forskning, udarbejdelse af indikatorer og fælles metoder, samt afholdelse af se-

minarer, konferencer og ekspertmøder.

De lande, der kan deltage i programmets foranstaltninger, fremgår af afgørelsens artikel 5. Her-

efter kan kandidatlande, der har indgået en associeringsaftale med EU, og lande på det vestlige

Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen deltage. Endvidere kan projekter-

ne have deltagelse af aktører inden for retsvæsenet fra Danmark og kandidatlande, der ikke del-

tager i programmet, hvis dette kan bidrage til at forberede tiltrædelsen, eller fra tredjelande, hvis

deltagelsen ligger inden for projektmålene.

Ifølge artikel 6 er målgruppen for programmet bl.a. aktører inden for retsvæsenet, nationale

myndigheder og unionsborgere generelt.

Det følger af artikel 7, at programmet er åbent for institutioner og offentlige og private organisa-

tioner, herunder faglige organisationer, universiteter, forskningsinstitutter mv. og efteruddannel-

se af aktører inden for retsvæsenet,

internationale organisationer

og ikke-statslige organisationer

i medlemsstaterne.

Efter artikel 8 kan Fællesskabets finansiering ske ved tilskud eller offentlige indkøbskontrakter.

Tilskud ydes som udgangspunkt efter indkaldelse af forslag, og ydes i form af driftstilskud eller

tilskud til foranstaltninger. Den maksimale medfinansieringssats specificeres i de årlige arbejds-

programmer.

Artikel 9 fastsætter gennemførelsesforanstaltninger. Det fremgår heraf, at Kommissionen skal

iværksætte fællesskabsbistanden i overensstemmelse med finansforordningen vedrørende De

Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

Kommissionen skal inden for rammerne af de generelle mål vedtage et årligt arbejdsprogram,

der skal indeholde de specifikke mål, tematiske prioriteringer, en beskrivelse af ledsageforan-

staltninger og om nødvendigt en liste over andre foranstaltninger.

I forbindelse med evaluerings- og tildelingsprocedurerne for tilskud til foranstaltninger skal der

bl.a. tages hensyn til overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram, de generelle og specifik-

ke mål i programmet, ligesom der skal tages hensyn til kvaliteten af den foreslåede foranstaltning

vedrørende udformning, tilrettelæggelse, præsentation og forventede resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal der i forbindelse med tilskud til foranstaltninger tages hensyn til størrelsen af den

søgte fællesskabsfinansiering og dens relevans i forhold til de forventede resultater.

Ansøgninger om driftstilskud skal vurderes bl.a. på baggrund af overensstemmelse med pro-

grammets mål, kvaliteten af de planlagte aktiviteter, aktiviteternes geografiske rækkevidde og

costbenefitforholdet i den foreslåede foranstaltning.

Det fremgår af artikel 10

og artikel 10 a, at Kommissionen bistås både et rådgivende udvalg og

et forvaltningsudvalg.

Proceduren for

forvaltningsudvalgets

vedtagelse af det årlige arbejdsprogram følger af artikel 10

stk. 2.

Efter artikel 11 skal der søges opnået synergi og komplementaritet med andre fællesskabsinstru-

menter. Programmet kan dele midlet med andre fællesskabsinstrumenter, men foranstaltninger,

der finansieres inden for rammerne af afgørelsen, må ikke modtage bistand til samme formål fra

andre af Fællesskabets finansielle instrumenter. Støttemodtagere skal således oplyse Kommissi-

onen om støtte, der modtages fra fællesskabsbudgettet og fra andre kilder, samt om igangværen-

de finansieringsansøgninger.

Artikel 12 vedrører budgettet til gennemførelse af afgørelsen. Kommissionen har oprindeligt

foreslået, at der afsættes 106,5 mio. EUR til særprogrammet. Der er endnu ikke truffet endelig

afgørelse om beløbets størrelse.

Artikel 13 indeholder bestemmelser om overvågning. Bl.a. skal støttemodtageren sende tekniske

og finansielle rapporter om foranstaltningernes forløb, ligesom der skal fremlægges en endelig

rapport senest tre måneder efter foranstaltningens afslutning.

Artikel 14 vedrører beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser.

Det fremgår af artikel 14, stk. 1, at Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af foran-

staltninger, der finansieres i henhold til afgørelsen, skal sikre, at Fællesskabets økonomiske inte-

resser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem

effekt kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb.

For så vidt angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres i henhold til programmet, finder

forordning nr. 2988/95 (EF, Euratom) og forordning nr. 2185/96 (EF, Euratom) anvendelse på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alle overtrædelser af bestemmelser i Fællesskabsretten, herunder misligholdelse af kontraktlige

forpligtelser, fastsat på grundlag af programmet, jf. artikel 14, stk. 2.

I medfør af artikel 14, stk. 3, kan Kommissionen begrænse eller udskyde udbetaling af finansiel

støtte til en foranstaltning eller kræve den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder,

herunder manglende overholdelse af bestemmelserne i afgørelsen.

Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen, jf. artikel 14, stk. 5.

Artikel 15 indeholder bestemmelser om evaluering. Kommissionen skal bl.a. forelægge Europa-

Parlamentet og Rådet en midtvejsrapport om de opnåede resultater senest den 31. marts 2011.

Artikel 16 angiver ikrafttrædelsestidspunktet til tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den euro-

pæiske Unions Tidende. Afgørelsen gælder fra den 1. januar 2007

3. Dansk ret

Danske myndigheder og organisationer har – i lighed med tidligere finansielle programmer –

mulighed for at søge og opnå støtte under de foreslåede særprogrammer med undtagelse af sær-

programmet om civilret.

Da særprogrammet om civilret ikke finder anvendelse i Danmark som følge af det danske forbe-

hold, kan danske organisationer og institutioner ikke modtage tilskud under dette særprogram.

Projekter, der modtager tilskud, kan imidlertid godt have danske deltagere.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastene til rådsafgørelser om de nævnte fire særprogrammer vil ikke have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

Udgifterne til særprogrammerne afholdes over Fællesskabets budget. Som nævnt er der opnået

enighed om at beløbet til rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder

for perioden 2007-2013 skal være på 654 mio. euro, og beløbet til rammeprogrammet om grund-

læggende rettigheder og retfærdighed for den samme periode skal være på 482 mio. euro. Dan-

marks bidrag hertil udgør ca. 2 pct. – eller omregnet henholdsvis ca. 13 mio. euro (svarende til

ca. 98 mio. danske kr.) til rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for 2007-2013 og 9,6 mio. euro (svarende til 72,3 mio. danske kr.) til rammeprogrammet om

grundlæggende rettigheder og retfærdighed for 2007-2013.

Det skal bemærkes, at da særprogrammet om civilret ikke gælder for Danmark, som følge af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, bidrager Danmark ikke til finan-

sieringen af dette særprogram, undtagen for så vidt angår administrationsomkostninger.

Der er som nævnt endnu ikke taget stilling til fordelingen af de nævnte midler på de enkelte sær-

programmer.

5. Høring

5.1.

Meddelelsen med forslagene til særprogrammer er sendt i høring hos følgende myndigheder,

organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet,

Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettighe-

der, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektø-

ren i København, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Københavns Universitet,

Århus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Forvaltningshøjskole og Red Barnet.

5.2.

For så vidt angår rammeprogrammet om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder for

perioden 2007-2013 har Justitsministeriet modtaget følgende høringssvar:

Præsidenten for Københavns Byret, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Børne-

rådet, Institut for Menneskerettigheder

Syddansk Universitet

har ingen bemærkninger til

forslaget.

Præsidenten for Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Århus Universitet (Juridisk Institut)

har ikke fundet anledning til at udtale sig om

forslaget.

Politiforbundet i Danmark

anser programmet for vigtigt bl.a. i forhold til samarbejdet med

Estland, Letland og Litauen med henblik på at sikre samfund baseret på retsstatsprincipperne.

Politiforbundet har i øvrigt ingen bemærkninger til det fremsendte udkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Red Barnet

konstaterer med tilfredshed, at der med Kommissionens meddelelse om et ramme-

program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder nu ser ud til at komme et påkrævet

forstærket internationalt fokus på beskyttelse af børn, herunder handel med børn.

Det er Red Barnets arbejdsmæssige erfaring, at disse alvorlige og påtrængende problemstillinger

kun kan løses gennem et stærkt internationalt samarbejde bl.a. mellem myndigheder og private

organisationer. Samarbejde og netværksopbygning med myndigheder og NGOer er således cen-

trale elementer i både Red Barnets nationale og internationale arbejde for at sikre børns rettighe-

der. Af relevans for programmets mål nævnes det, at Red Barnet driver en Internet-hotline, hvor

internetbrugere kan anmelde pornografiske billeder af børn på Internettet. Denne specialviden

om pornografi med børn betyder, at rådgivning er en anden af hotlines aktiviteter. Andre indsat-

ser mod IT-relateret seksuel udnyttelse af børn omfatter rådgivning og kampagner vedrørende

Sikker-chat på Internettet samt børn og unges brug af mobiltelefon. Gennem medlemskab af den

EU finansierede organisation for civile hotlines (INHOPE), har Red Barnet nu en vigtig interna-

tional arbejdserfaring og har samtidig opbygget et solidt netværk. Red Barnet yder rådgivning og

gennemfører undervisning som led i indsatsen mod sexturisme. Som medlem af den internationa-

le organisation ECPAT foregår dette arbejde indenfor rammerne af et tæt internationalt samar-

bejde. Red Barnet yder rådgivning og gennemfører undervisning både i Danmark og internatio-

nalt som led i indsatsen mod handel med børn (bl.a. træning af politi og socialarbejdere). Red

barnet bistår ligeledes med konkret rådgivning og planlægning, når mindreårige ofre for menne-

skehandel skal repatrieres fra Danmark. Gennem deltagelse i det delvist EU finansierede NGO

netværk SCEP har Red Barnet et stærkt internationalt netværk og samarbejde på området.

Red Barnet stiller gerne denne ekspertise og erfaring til rådighed, når det endelige rammepro-

gram skal implementeres, og ser i øvrigt frem til at bidrage til opfyldelsen af programmets mål.

Det Kriminalpræventive Råd

hilser forenklingen af procedurer for medlemsstaterne adgang til

EU midler til forebyggelse af kriminalitet velkommen. Rådet har også med tilfredshed noteret

sig, at der åbnes op for, at flere projekter kan komme i betragtning til midler.

På den anden side fremgår det ikke klart, om de problemer som i en årrække har eksisteret i for-

hold til anvendelse af EU-midler til arbejdet i The European Crime Prevention Network

(EUCPN), løses med den forelagte meddelelse. Disse problemer drejer sig om, at budgettet ikke

kan frigøres til netværkets aktiviteter, fordi netværket ikke kan betragtes som en juridisk person.

Det kunne måske være hensigtsmæssigt at inddrage dette mindre problem i drøftelsen af og be-

slutningen om vedtagelse af den fremlagte meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

kan tilslutte sig den foreløbige danske holdning som anført i grundnotatet, hvor-

efter man fra dansk side ser generelt positivt på etableringen af et rammeprogram som foreslået.

Rigspolitichefen

bemærker, at udbyttet af de hidtidige finansieringsprogrammer efter Rigspoli-

tiets opfattelse har været begrænset i forhold til ressourceanvendelsen. For så vidt angår Kom-

missionens meddelelse om et rammeprogram samt de to foreslåede særprogrammer bemærkes, at

beskrivelserne af målsætninger og tilskudsberettigede foranstaltninger er så brede, at det vil være

egnet til at skabe uklarhed i forbindelse med gennemførelsen samt manglende fokusering og

sammenhæng blandt de finansierede foranstaltninger. Generelt er det i øvrigt Rigspolitiets opfat-

telse, at operationelle retshåndhævende foranstaltninger ikke er egnede til finansiering via EU-

programmer.

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærker, at rammeprogrammet tilsyneladende

fortrinsvist er af finansiel karakter, derved at EU yder støtte til diverse projekter samt operatio-

nelt samarbejde og koordinering. Det ligger uden for Landsforeningens opgaver at tage stilling

hertil.

Foreningen bemærker dog, at det ligger i det pågældende rammeprogram, der er meget ordrigt,

men meget lidt konkret, at man vil ”forbedre situationen med hensyn til den til rådighed stående

mængde oplysninger og efterretninger og udvekslingen og forvaltningen af sådanne oplysninger

til brug for retshåndhævelsen og suppleret af hensigtsmæssige sunde og gennemsigtige foran-

staltninger vedrørende databeskyttelse”. Man taler desuden om bedre beskyttelse af ofte og vid-

ner til kriminalitet. Alt sammen som led i bekæmpelse af terrorisme.

Foreningen har ved flere lejligheder påpeget den uheldige udvikling, hvor man med henvisning

til bekæmpelse af terrorisme indfører nye indgreb i borgernes frihedsrettigheder og privatliv

uden en forsvarlig afvejning af indgrebenes nødvendighed, ligesom bedre beskyttelse af ofre og

vidner til kriminalitet kan indebære, at den sigtede/tiltalte og hans forsvarer afskæres fra mulig-

heden for et effektivt forsvar. Når sådanne nye tiltag indføres, sker det typisk generelt, altså såle-

des, at bestemmelserne kan anvendes på alle former for forbrydelsestyper. I det omfang ramme-

programmet skal fremme sådanne indgreb, kan foreningen ikke anbefale det foreslåede.

Politidirektøren i København

bemærker, at det forekommer at være en udmærket idé at søge at

sikre et effektivt, operationelt samarbejde mellem EU-landene om bekæmpelse af terrorisme og

anden form for kriminalitet. Politidirektøren i København har i øvrigt ikke bemærkninger til det

fremsendte høringsmateriale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen af politimestre i Danmark

kan tilslutte sig den generelt positive danske holdning

til etableringen af et rammeprogram om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder. Politime-

sterforeningen har i øvrigt ingen bemærkninger.

5.3.

For så vidt angår rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for

perioden 2007-2013 har Justitsministeriet modtaget følgende høringssvar:

Domstolsstyrelsen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Foreningen af politimestre i

Danmark, Rigspolitichefen, Datatilsynet, Dansk Røde Kors

Syddansk Universitet

har

ingen bemærkninger til forslaget.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Men-

neskerettigheder

Århus Universitet (Juridisk Institut)

har ikke fundet anledning til at ud-

tale sig om forslaget.

Rigsadvokaten

ser, for så vidt angår den del af rammeprogrammet der vedrører anklagemyndig-

heden, positivt på de muligheder for at styrke samarbejdet om retlige og indre anliggender, der

ligger i programmet.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter grundlæggende op om Kommissionens rammeprogram.

Rådet hilser således generelt øget fokus på kriminalitetsforebyggelse og forenklinger af procedu-

rer for medlemsstaternes adgang til EU-midler til forebyggelse af kriminalitet samt en strømli-

ning af indsatserne velkommen.

På den anden side fremgår det ikke klart, om de problemer, som i en årrække har eksisteret i for-

hold til anvendelse af EU midler til arbejdet i The European Crime Prevention Network

(EUCPN), løses med den forelagte meddelelse. Disse problemer drejer sig om, at budgettet ikke

kan frigøres til netværkets aktiviteter, fordi netværket ikke kan betragtes som en juridisk person.

Det kunne måske være hensigtsmæssigt at inddrage dette mindre problem i drøftelsen af og be-

slutningen om vedtagelse af den fremlagte meddelelse.

For så vidt angår Kommissionens forslag til særprogrammer ser rådet helst, at kriminalitet bliver

forebygget snarere end bekæmpet. Rådet ser derfor gerne, at de enkelte særprogrammers formål

bliver forebyggelse i stedet for bekæmpelse af f.eks. vold, antisemitisme, racisme, fremmedhad

eller at forebyggelsen i det mindste bliver nævnt som supplement til bekæmpelsen.

Red Barnet

udtaler, at i forhold til rammeprogrammets første mål vedrørende unionsborgerska-

bet havde Red Barnet gerne set, at børns rettigheder eksplicit fremgik af særprogrammets formu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lering. Helt konkret betyder dette, at den nævnte årsrapport om situationen for grundlæggende

rettigheder i EU også bør inkludere en stillingtagen til situationen vedrørende børns rettigheder,

samt at de planlagte projekter, der sigter på at informere borgerne i EU om EU’s grundlæggende

Charter, ligeledes også bør sigte på at inddrage børn som målgruppe og forholde sig til og infor-

mere om denne gruppes rettigheder.

I forhold til rammeprogrammets andet mål og særprogrammet om bekæmpelse af vold konstate-

rer Red Barnet med tilfredshed, at beskyttelsen af børns rettigheder specifikt fremgår af pro-

grammets generelle mål. Red Barnet finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at man i selve pro-

gramformuleringen på forhånd udpeger et bestemt netværk, nemlig European Federation for

Missing and Sexually Exploited Children, til over en 7-årig periode at modtage driftsstøtte. Så-

danne bevillinger bør uddeles efter princippet om åbent udbrud, som det normalt også er tilfæl-

det. Red Barnet finder det yderligere uheldigt, at samme organisation desuden vil være undtaget

fra reglen om gradvis nedtrapning af driftstilskuddet.

Red Barnet finder, at den samlede bevillingsramme til særprogrammet på 138,2 mio. euro over

en 7-årig periode er beskeden i betragtning af, at EU nu er udvidet til 25 medlemslande, og at

yderligere optagelser kan forventes at finde sted inden budgetperiodens udløb. At særprogram-

met også vil være åbent for lande, der hverken er medlems- eller kandidatlande, understreger

yderligere budgettets beskedne størrelse.

Den Danske Helsinki Komité

finder det betænkeligt, at Kommissionens meddelelse indeholder

tanker om omfattende tilpasninger af den civilretlige lovgivning, herunder en tilpasning af reg-

lerne om rettens pleje. Amsterdamtraktaten har givet Danmark en særstatus på området for retligt

og politimæssigt samarbejde. Det er i den forbindelse væsentligt, at en eventuel ændring af den-

ne særstatus sker efter en åben og klar drøftelse af frasigelsen af denne særstatus og tiltrædelsen

af fælles regler på dette område.

Komitéen er dog generelt positiv overfor etableringen af et generelt rammeprogram for grund-

læggende rettigheder og retfærdighed.

Komitéen vil i forhold til Kommissionens forslag koncentrere sig om tankerne om udbygning af

civilsamfund i de nye medlemslande, idet sådanne tiltag i sig selv vil styrke de grundlæggende

rettigheder.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har – for så vidt angår forslaget til særprogram om forebyggelse, beredskab og

konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme – anført følgende (meddelelsens side 16 f):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Forslaget overholder subsidiaritetsprincippet …… som fastsat i artikel 5 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og den tilknyttede protokol. For så vidt

angår subsidiaritetsprincippet forsøger man ikke via det foreslåede program at trænge

ind på områder, der er omfattet af nationale programmer, som de nationale myndig-

heder i hver medlemsstat har udviklet, men at fokusere på områder, hvor der kan for-

ventes en merværdi på EU-plan. I lyset heraf kan de fleste af de aktiviteter, hvortil

der ydes støtte via programmet, betragtes som et supplement til de nationale pro-

grammer og et forsøg på at skabe størst mulig synergi med foranstaltninger, der gen-

nemføres af to eller flere medlemsstater (kan også omfatte ansøgerlande).

……

I medfør af retningslinjerne i protokollen vedrørende anvendelsen af begge princip-

per er det klart, at de områder, som programmet er rettet mod, har en række tværnati-

onale aspekter, og at alle foranstaltninger på EU-plan derfor vil have klare fordele

sammenlignet med foranstaltninger på medlemsstatsplan.”

Lignende betragtninger er anført i relation til forslaget til særprogram om forebyggelse og be-

kæmpelse af kriminalitet, jf. herved meddelelsens side 33 f.

Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig, at forslagene ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Det bemærkes herved, at der er tale om forslag til anvendelsen af EU’s budget,

hvorfor dette kun kan behandles på EU-niveau.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter, at et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender

gives en høj prioritet i forhold til de nye finansielle rammer for 2007-2013, hvilket også skal ses

i sammenhæng med allerede vedtagne målsætninger af DER (Haag-programmet). I overens-

stemmelse hermed ser man fra dansk side positivt på etableringen af de omhandlede særpro-

grammer.

9. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er blevet hørt vedrørende de pågældende fire forslag til særprogrammer,

men har endnu ikke udtalt sig herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde

den 16. maj 2006.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om et rammeprogram om sikkerhed og

beskyttelse af frihedsrettigheder for perioden 2007-2013 (KOM (2005) 124) samt Kommissio-

nens meddelelse om et rammeprogram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for den

samme periode (KOM (2005) 122) blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

henholdsvis den 10. august 2005 og den 15. september 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rammeafgørelse

(KOM(2003)688 endelig)

den

europæiske

bevissikringskendelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Formålet med forslaget er at sikre et hurtigere og mere effektivt retligt samarbejde i straffesager,

når det drejer sig om fremskaffelse af visse genstande, dokumenter og data til brug i en straffesag

i et andet EU-medlemsland. Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, mens det ikke vurderes at ville

have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side har man fra starten

været meget skeptisk over for Kommissionens forslag, som dog på en række afgørende punkter

er blevet forbedret, således at man nu fra dansk side generelt ser positivt på det foreliggende ud-

kast til rammeafgørelse. Det østrigske formandskab må forventes at lægge op til, at Rådet på det

kommende møde skal drøfte et udkast til rammeafgørelse med henblik på at nå til samlet politisk

enighed herom.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbejdet

af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmel-

ser om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen er, at der

gennem fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes

en intensiveret indsats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terro-

risme, menneskehandel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder

og de retlige myndigheder. Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-

traktatens ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at forenkle procedurerne for

gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999 vedtog stats-

og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse skulle være hjørnestenen i det ret-

lige samarbejde inden for EU på både det civil- og det strafferetlige område. Princippet skulle

gælde for såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af prin-

cippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Af programmet fremgår det, at der

skal gives højeste prioritet til afgørelser med henblik på tilvejebringelse af bevismateriale, jf.

programmets pkt. 2.1.1., hvor følgende bl.a. er anført:

Mål: Muliggøre anerkendelse af bevismateriale, forhindre, at det går tabt, og lette

fuldbyrdelsen af ransagnings- og beslaglæggelseskendelser med henblik på hurtigt at

tilvejebringe bevismateriale i straffesager (punkt 36 i Det Europæiske Råds konklu-

sioner fra Tampere).

Foranstaltning nr. 3: For at lette den gensidige information bør der indføres en stan-

dardformular til anmodning om oplysninger om tidligere straffedomme på alle fæl-

lesskabssprog.

Foranstaltning nr. 5: Undersøge, hvilke fremskridt der kan gøres med henblik på:

at sikre, at forbehold og erklæringer vedrørende tvangsforanstaltninger i henhold

til artikel 5 i konventionen om gensidig retshjælp fra 1959, suppleret med artikel

51 og 52 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, ikke længere

kan gøres gældende mellem medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæm-

pelse af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og

økonomisk kriminalitet.

at sikre, at de grunde til at afslå anmodninger om gensidig retshjælp, som er

nævnt i artikel 2 i konventionen fra 1959, suppleret med artikel 50 i konventio-

nen om gennemførelse af Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres gældende

mellem medlemsstaterne.

Foranstaltning nr. 6: Udarbejdelse af et instrument med henblik på anerkendelse af

kendelser vedrørende sikring af bevismateriale for at undgå, at bevismateriale, der

befinder sig på en anden medlemsstats område, går tabt.

Foranstaltning nr. 6 i programmet er gennemført ved Rådets rammeafgørelse om gennemførelse i

Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale. Den-

ne rammeafgørelse, som bl.a. indeholder krav om gensidig anerkendelse af kendelser udstedt for

at indefryse bevismateriale og eventuelt udlevere det til udstedelsesstaten, blev vedtaget den 22.

juli 2002 og er offentliggjort i EF-Tidende den 2. august 2003 (EFT2002/C184/8).

Kommissionen har bl.a. med henvisning til, at den nævnte rammeafgørelse om indefrysnings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendelser alene omhandler en del af samarbejdet om bevismateriale, fremsat et forslag til Rådets

rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse til fremskaffelse af genstande, doku-

menter og data til brug i straffesager. Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at der er

behov for at løse betydelige udestående problemer i samarbejdet, hvad angår bevismateriale, som

er omfattet af rammeafgørelsen om indefrysningskendelser. Kommissionen peger bl.a. på, at der

vil kunne forekomme situationer, hvor en anerkendelse af en indefrysningskendelse vil kræve

yderligere tvangsindgreb, f.eks. i form af ransagning, som i givet fald vil skulle foretages i over-

ensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens gældende regler, herunder procedureregler.

Hensigten med forslaget er på denne baggrund at sikre et hurtigere og mere effektivt retligt sam-

arbejde i straffesager, når det drejer sig om fremskaffelse af (eksisterende) genstande, dokumen-

ter og data til brug i straffesager i et andet EU-medlemsland. Rammeafgørelsen om en (ny) euro-

pæisk bevissikringskendelse på dette område vil således – efter Kommissionens forslag – skulle

erstatte de traditionelle aftaler om gensidig retshjælp efter Europarådets konvention fra 1959 om

gensidig retshjælp i straffesager og lignende instrumenter. Anmodninger om retshjælp til frem-

skaffelse af (nyt) bevismateriale, såsom afhøring af mistænkte, vidner mv., eller efterforsknings-

skridt, der indebærer bevisoptagelse i reel tid, f.eks. aflytning af samtaler eller overvågning af

banktransaktioner, vil ikke være omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske bevissikrings-

kendelse, og de eksisterende internationale instrumenter om gensidig retshjælp vil således fortsat

finde anvendelse her.

Med forslaget fastlægges mindstekravene til den retshjælp, som EU-medlemslandene skal yde

hinanden. Disse krav kan ifølge Kommissionen overordnet beskrives på følgende måde:

1. En retsanmodning fra en anden EU-medlemsstat skal anerkendes umiddelbart, uden at der er

behov for at omdanne den til en national afgørelse, før den kan fuldbyrdes.

2. Retsanmodninger bliver standardiserede ved hjælp af formular.

3. Der skal indføres frister for efterkommelse af anmodninger.

4. Der skal indføres minimumsbeskyttelse både for udstedelse og efterkommelse af retsanmod-

ninger.

5. Mulighederne for at afvise en retsanmodning skal begrænses.

Det fremsatte forslag om en europæisk bevissikringskendelse anses af Kommissionen for at være

første skridt mod udskiftningen af den eksisterende ordning for gensidig retshjælp i Den Europæ-

iske Union med et samlet EU-regelsæt baseret på gensidig anerkendelse omfattet af regler om

minimumsbeskyttelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2004 orienterede det daværende

nederlandske formandskab om status i forhandlingerne om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 blev der konstateret enighed

om at basere listen over forbrydelser (positiv-liste), hvor der ikke stilles krav om dobbelt straf-

barhed, på listen fra rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og rammeafgørelsen om

fuldbyrdelse i Den Europæisk Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevis-

materiale. Listen i rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse vil herefter bestå

af 32 forbrydelser og et minimumskrav til strafferammen på tre år. Der blev endvidere opnået

enighed om, at Rådet til enhver tid enstemmigt kan udvide listen. Herudover blev der konstateret

enighed om, at det ved fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse skal være muligt at tage højde

for, at forbrydelsen er begået på fuldbyrdelsesstatens territorium, eller hvis forbrydelsen er begå-

et uden for udstedelsesstatens territorium (en såkaldt territorialklausul). Den nærmere formule-

ring heraf blev henvist til arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde. Rådet blev endelig enig

om at slette ophørsklausulen i forslagets artikel 24, idet der dog samtidig blev konstateret enig-

hed om i stedet at indsætte en revisionsbestemmelse med henblik på, at man om fem år tager

spørgsmålet om, hvorvidt kravet om dobbelt strafbarhed uden for positiv-listen helt skal bortfal-

de, op til fornyet overvejelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005 kunne der ikke konstateres enig-

hed om, hvorvidt den foreslåede bestemmelse i rammeafgørelsens artikel 21 (om domstolskom-

petence for edb-data lagret i et informationssystem på en anden medlemsstats område) skal slet-

tes. Der kunne heller ikke konstateres enighed om den nærmere udstrækning og udformning af

den såkaldte territorialklausul.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 kunne der (med undtagelse af

forbehold fra et medlemsland) konstateres enighed om, at udstedelsesstaten er ansvarlig for, at

udstedelse af en bevissikringskendelse er nødvendig og proportional i den konkrete sag. Endvi-

dere var der enighed om, at fuldbyrdelsesstaten er ansvarlig for at vælge procedurerne for fuld-

byrdelse af en europæisk bevissikringskendelse, men at fuldbyrdelsesstaten skal være rede til at

overholde de formaliteter og procedurer, som udstedelsesstaten anmoder om, også selv om de

eventuelt ikke ville blive anvendt i et tilsvarende indenlandsk tilfælde, forudsat at de ikke er i

modstrid med fuldbyrdelsesstatens grundlæggende retsprincipper. Rådet var endelig enig om at

medtage en menneskerettighedsklausul i teksten. Der kunne derimod ikke konstateres enighed

om, i hvilket omfang fuldbyrdelsesstaten vil kunne afslå at fuldbyrde en bevissikringskendelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005 kunne Rådet ikke nå til

samlet politisk enighed om forslaget.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 blev der konstateret enighed

om spørgsmålet om, hvilke myndigheder som kan udstede og fuldbyrde en europæisk bevissik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringskendelse, samt om spørgsmålet om en afslagsgrund baseret på privilegier og immunitet og

en afslagsgrund ved ikke-tilgængelige foranstaltninger. De øvrige udestående spørgsmål blev der

ikke opnået enighed om.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 kunne der ikke opnås enig-

hed om en fælles definition for visse af forbrydelsestyperne på positiv-listen. Der kunne endvide-

re ikke opnås enighed om at undtage fremskaffelse af telekommunikationsdata, som opbevares af

telekommunikationsleverandøren, fra rammeafgørelsens anvendelsesområde.

Det østrigske formandskab må forventes at lægge op til, at Rådet på det kommende møde skal

fortsætte sine drøftelser af udkastet til rammeafgørelse med henblik på at nå til samlet politisk

enighed herom.

Indhold

Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra b, i Traktaten om

Den Europæiske Union (TEU), indebærer, at en europæisk bevissikringskendelse, som er udstedt

i en medlemsstat (udstedelsesstaten), som udgangspunkt skal anerkendes af den medlemsstat, der

skal gennemføre kendelsen (fuldbyrdelsesstaten), uden yderligere formaliteter, dog således at

selve fuldbyrdelsen sker på samme måde, som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt frem-

skaffer bevismateriale.

Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende hovedafsnit:

Afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

Afsnit 3: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Afsnit 4: Jurisdiktionskompetence for elektroniske kommunikationsnetværk

Afsnit 5: Afsluttende bestemmelser

Det bemærkes indledningsvist, at henholdsvis det nederlandske, luxembourgske og britiske for-

mandskab siden fremlæggelsen af det oprindelige forslag til rammeafgørelse – på baggrund af

omfattende drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde og i artikel 36-

udvalget samt drøftelser om delspørgsmål i Rådet – har fremlagt flere reviderede udkast til ram-

meafgørelse. Justitsministeriet har på den baggrund fundet det rigtigst – med henblik på at give

et samlet og læsevenligt billede af status i forhandlingerne – at beskrive udkastet til rammeafgø-

relse på baggrund af de ændringer, der senest er foretaget i lyset af de nævnte drøftelser.

Forslaget i dets nuværende udformning indeholder følgende bestemmelser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Artikel 1 i forslaget fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse er en retsafgørelse udstedt

af en kompetent myndighed i en medlemsstat med henblik på at fremskaffe genstande, dokumen-

ter og data fra en anden medlemsstat til brug i de retssager, der er nævnt i artikel 4.

Det følger videre af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal fuldbyrde en europæisk bevissik-

ringskendelse på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med

bestemmelserne i forslaget.

Bestemmelsen fastslår endelig, at rammeafgørelsen ikke ændrer pligten til at respektere de

grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel

6 i traktaten om Den Europæiske Union.

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af de begreber, der anvendes i rammeafgørelsen.

Udstedelsesstat

defineres som den medlemsstat, der har udstedt den europæiske bevissikrings-

kendelse, og

fuldbyrdelsesstaten

er den medlemsstat, på hvis område de omhandlede genstande,

dokumenter og data er tilgængelige.

Udstedelsesmyndighed

er en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller anklager; eller en

anden judiciel myndighed, der er defineret af udstedelsesstaten, og som i den pågældende sag

handler i sin egenskab af efterforskningsmyndighed i straffesager og er kompetent til at kræve

bevisoptagelse i grænseoverskridende sager i henhold til national lovgivning, inklusiv de judici-

elle myndigheder hvorfra en sådan kompetence er delegeret.

Fuldbyrdelsesmyndighed

er den

myndighed, der ifølge national ret har kompetence til at anerkende eller fuldbyrde en europæisk

bevissikringskendelse.

Ransagning og beslaglæggelse

defineres for så vidt angår dette instrument som også omfattende

foranstaltninger, der foretages under straffesager, hvorved en fysisk eller juridisk person kan

pålægges at fremskaffe eller medvirke til at fremskaffe genstande, dokumenter eller data, og som

kan tvangsfuldbyrdes uden den pågældende persons samtykke eller give anledning til sanktioner,

hvis pålægget ikke efterkommes.

Artikel 2a fastsætter, at medlemsstaterne skal informere Rådets Generalsekretariat om, hvilke

myndigheder der i henhold til national ret er kompetente som henholdsvis udstedelsesmyndighed

og fuldbyrdelsesmyndighed. Medlemsstaterne skal endvidere informere Rådets Generalsekreta-

riat om eventuel udpegning af en central myndighed, jf. artikel 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3 fastlægger anvendelsesområdet for europæiske bevissikringskendelser. Det følger her-

af, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes med henblik på fremskaffelse af alle gen-

stande, dokumenter og data, der kan bruges i de retssager, der er nævnt i artikel 4. Den europæi-

ske bevissikringskendelse kan ikke udstedes med henblik på bevisoptagelse i form af afhøringer,

vidneforklaringer eller andre former for forhør, bevisoptagelse fra en persons legeme (herunder

DNA-profil og fingeraftryk) eller bevisoptagelse i reel tid, bevisoptagelse i form af fremskaffelse

af kommunikationsdata, der opbevares af leverandører af en offentlig tilgængelig elektronisk

kommunikationstjeneste eller et offentligt kommunikationsnet, ligesom en bevissikringskendelse

ikke kan udstedes med henblik på, at fuldbyrdelsesmyndigheden skal foretage analyser af eksi-

sterende genstande, dokumenter og data. Den europæiske bevissikringskendelse vil dog kunne

udstedes med henblik på fremskaffelse af de undtagne bevistyper, hvis beviset allerede er i fuld-

byrdelsesmyndighedens besiddelse.

Bevissikringskendelse skal endvidere, i det omfang udstedelsesmyndigheden anmoder herom,

også omfatte andre genstande, dokumenter og data, som fuldbyrdelsesmyndigheden finder under

fuldbyrdelsen af bevissikringskendelsen, og som uden yderligere undersøgelser findes relevante

for den retsforfølgning, der ligger til grund for bevissikringskendelsen. Bevissikringskendelsen

kan, i det omfang udstedelsesmyndigheden anmoder herom, desuden omfatte forklaringer fra

personer, der er til stede i forbindelse med fuldbyrdelsen af bevissikringskendelsen, og som har

direkte relation til bevissikringskendelsens genstand. De regler i fuldbyrdelsesstaten, der er an-

vendelige i nationale sager, skal ligeledes være anvendelige med hensyn til sådanne forklaringer.

Det følger endvidere af artikel 3, stk. 2a, at udveksling af oplysninger om strafferetlige domfæl-

delser hidrørende fra strafferegisteret skal ske i medfør af den rådsafgørelse om udveksling af

oplysninger fra strafferegistre, som blev vedtaget den 21. november 2005, og andre relevante

instrumenter.

Det følger af artikel 4, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes til brug for straffesa-

ger samt sager anlagt af en administrativ eller judiciel myndighed vedrørende handlinger, der er

strafbare efter udstedelsesstatens nationale lovgivning, da de udgør overtrædelser af gældende

retsregler, og når afgørelsen kan indbringes for en domstol med kompetence navnlig i straffesa-

ger. Dette gælder uanset, om der er tale om en sag vedrørende en fysisk eller juridisk person.

Artikel 5 indeholder regler for bevissikringskendelsens indhold og form, herunder hvilke sprog

der skal anvendes. Det fastsættes, at den europæiske bevissikringskendelse skal indeholde de

oplysninger, der fremgår af formular A i bilaget. Bevissikringskendelsen skal underskrives, og

indholdets rigtighed skal bekræftes af udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten skal oversætte den

europæiske bevissikringskendelse til det eller de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. Medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staterne kan dog, når rammeafgørelsen er vedtaget, afgive erklæring om, at de accepterer en

oversættelse til et eller flere af de officielle sprog, der anvendes af De Europæiske Fællesskabers

institutioner.

Ad afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

I artikel 6 fastslås det, at en europæisk bevissikringskendelse alene vil kunne udstedes, hvis ud-

stedelsesstaten har sikret sig, at de ønskede genstande, dokumenter og data er nødvendige og

proportionelle i forhold til den pågældende retssag, og at de omhandlede genstande, dokumenter

og data ligeledes ville kunne fremskaffes ifølge udstedelsesstatens lovgivning, hvis de var til-

gængelige på udstedelsesstatens område, selv om der eventuelt vil skulle anvendes en anden

fremgangsmåde. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at vurderingen af de nævnte forhold

alene foretages i udstedelsesstaten i den konkrete sag.

Artikel 7 fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse skal fremsendes af udstedelsesmyn-

digheden til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor udstedelsesmyndigheden har

rimelig grund til at antage, at de relevante genstande, dokumenter eller data befinder sig, eller i

tilfælde af elektroniske data er direkte tilgængelige i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning.

Bevissikringskendelsen skal fremsendes ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skrift-

lig dokumentation, og som giver fuldbyrdelsesstaten mulighed for at fastslå ægtheden. Al yderli-

gere officiel kommunikation skal foregå direkte mellem udstedelsesmyndighed og fuldbyrdel-

sesmyndighed.

Endvidere fremgår det bl.a. af bestemmelsen, at medlemsstaterne kan udpege en eller flere cen-

trale myndigheder til at assistere de kompetente myndigheder, og at en central myndighed kan

være ansvarlig for den administrative fremsendelse og modtagelse af bevissikringskendelser.

Bestemmelsen i artikel 8, der omhandler medlemsstaternes mulighed for at afgive en erklæring

om en central strafferegistermyndighed, er slettet i det foreliggende udkast til rammeafgørelse,

idet anmodninger om oplysninger om strafferetlige domfældelser, jf. artikel 3, stk. 2a, ikke læn-

gere er omfattet af rammeafgørelsen.

Artikel 9 fastsætter, at hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende genstande, dokumenter

og data i en sag, hvor der tidligere er fremsendt en europæisk bevissikringskendelse eller en ken-

delse om indefrysning af formuegoder eller bevismidler (jf. rammeafgørelsen af 22. juli 2003 om

fuldbyrdelse i Den Europæisk Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevis-

materiale (2003/577/JHA)), skal udstedelsesmyndigheden oplyse herom i (den nye) bevissik-

ringskendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis udstedelsesmyndigheden i overensstemmelse med de gældende bestemmelser herom delta-

ger i fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse i fuldbyrdelsesstaten, kan denne

indlevere en (ny) kendelse om supplerende bevismateriale direkte til den kompetente fuldbyr-

dende myndighed, mens myndigheden befinder sig i den pågældende stat.

Artikel 10 fastslår, at personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen

kan anvendes af udstedelsesstaten i forbindelse med sager, i hvilke der kan udstedes en europæ-

isk bevissikringskendelse (jf. artikel 4), andre retsprocedurer og administrative procedurer, som

hænger direkte sammen med sådanne sager, og til forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig

trussel mod den offentlige sikkerhed. Anvendelse af personoplysninger fremskaffet inden for

rammerne af rammeafgørelsen til andre formål kan kun ske med fuldbyrdelsesstatens forudgåen-

de samtykke, medmindre udstedelsesstaten har indhentet samtykke fra den oplysningerne vedrø-

rer.

I forbindelse med en bestemt sag kan fuldbyrdelsesstaten kræve, at den medlemsstat, som per-

sonoplysningerne er oversendt til, underretter fuldbyrdelsesstaten om anvendelsen af de pågæl-

dende oplysninger.

De nævnte bestemmelser i artikel 10 finder dog ikke anvendelse på personoplysninger, som er

tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af rammeafgørelsen, og som hidrører fra denne med-

lemsstat.

Ad afsnit III: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Efter artikel 11 skal fuldbyrdelsesmyndigheden, medmindre den beslutter sig for at påberåbe sig

en af de i artikel 15 eller artikel 18 anførte grunde til at afvise eller udsætte fuldbyrdelsen af en

bevissikringskendelse, anerkende en europæisk bevissikringskendelse, som er fremsendt i hen-

hold til artikel 7, uden yderligere formaliteter, og straks træffe de nødvendige foranstaltninger

med henblik på fuldbyrdelse på samme måde, som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt

fremskaffer genstande, dokumenter og data.

Fuldbyrdelsesstaten er ansvarlig for at vælge de foranstaltninger, som i henhold til national lov-

givning skal sikre fremskaffelsen af de i bevissikringskendelsen omhandlede genstande, doku-

menter og data, herunder hvorvidt det er nødvendigt at anvende tvangsforanstaltninger. Alle for-

anstaltninger skal dog foretages i overensstemmelse med gældende procedureregler i fuldbyrdel-

sesstaten.

Det følger videre af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal sikre, at samtlige foranstaltninger,

der er anvendelige i en tilsvarende national sag, også er anvendelige med henblik på at fuldbyrde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en bevissikringskendelse, samt at foranstaltninger, inklusiv beslaglæggelse og ransagning (jf.

definitionen heraf ovenfor i artikel 2), er tilgængelige med henblik på at fuldbyrde bevissikrings-

kendelsen i det omfang kendelsen omhandler en forbrydelse, der er opregnet på den positiv-liste,

som fremgår af artikel 16, stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter endvidere en valideringsordning, hvorefter fuldbyrdelsesmyndigheden i

de tilfælde, hvor udstedelsesmyndigheden ikke er en dommer, en domstol, en undersøgelses-

dommer eller en offentlig anklager, og bevissikringskendelsen ikke er godkendt af en af de disse

myndigheder, kan beslutte, at man ikke vil anvende tvangsforanstaltninger med henblik på at

fuldbyrde bevissikringskendelsen.

En medlemsstat kan desuden afgive en erklæring til Rådets Generalsekretariat om, at man for-

langer en sådan validering i alle sager, hvor udstedelsesmyndigheden ikke er en dommer, dom-

stol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager, og hvor de foranstaltninger, der er nødvendi-

ge for at fuldbyrde bevissikringskendelsen, vil kræve en dommer, domstol, undersøgelsesdom-

mer eller offentlig anklagers medvirken i en tilsvarende national sag.

Artikel 12, der opregnede en række materielle minimumsbetingelser, som skal overholdes ved

fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse, er i det foreliggende udkast til rammeafgø-

relse slettet.

Det fremgår af artikel 13, at fuldbyrdelsesmyndigheden skal opfylde de formkrav og procedurer,

som udstedelsesmyndigheden udtrykkeligt har angivet, medmindre andet er fastsat i denne ram-

meafgørelse, og forudsat at sådanne formkrav og procedurer ikke er i strid med de grundlæggen-

de retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten. Artikel 13 medfører ikke en pligt til at foretage tvangs-

foranstaltninger.

Det bemærkes i relation til artikel 13, at det forventes, at det kommer til at fremgå af den formu-

lar, der er knyttet som bilag til rammeafgørelsen, at udstedelsesmyndigheden kan angive, at

fuldbyrdelsesmyndigheden skal holde det forhold, at der er en efterforskning i gang, samt efter-

forskningens indhold, fortroligt, hvis det er nødvendigt for fuldbyrdelsen af den europæiske be-

vissikringskendelse.

Artikel 14, der omhandler fuldbyrdelsesmyndighedens mulighed for at iværksætte efterforsk-

ningsskridt, der ikke var forudset fra begyndelsen, er i det foreliggende udkast til rammeafgørel-

se slettet. Dele af artikel 14 er imidlertid indsat i artikel 18bis, hvortil der henvises.

Artikel 15 vedrører grundene til at afvise anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk bevissik-

ringskendelse. Der følger af bestemmelsen, at en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anklager kan afslå at anerkende og fuldbyrde en bevissikringskendelse, hvis dette vil være i strid

med princippet om ne bis in idem (hvorefter en person ikke kan straffes for den samme handling

flere gange), eller hvis forbrydelsen i et af de tilfælde, der er nævnt i artikel 16, stk. 3, ikke er

strafbar i fuldbyrdelsesstaten. Fuldbyrdelse vil endvidere kunne afslås, hvis det ikke er muligt at

fuldbyrde bevissikringskendelsen ved hjælp af nogen af de foranstaltninger, som fuldbyrdelses-

myndigheden har adgang til i det specifikke tilfælde i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1,

litra b. Fuldbyrdelse vil også kunne afslås, hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder

immuniteter og privilegier, der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendel-

se, eller hvis bevissikringskendelsen ikke er valideret, jf. artikel 11, stk. 2-3, eller fuldbyrdelsen

vil skade essentielle interesser vedrørende den nationale sikkerhed, bringe informationskilden i

fare, eller fuldbyrdelsen vedrører brugen af hemmeligholdt information om specifikke efterret-

ningsrelaterede aktiviteter, eller hvis bevissikringskendelsen er mangelfuld eller ikke er korrekt

udfyldt.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at anerkendelse og fuldbyrdelse kan afslås, hvis bevissik-

ringskendelsen omfatter lovovertrædelser, som efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes

som begået helt eller delvis på denne medlemsstats territorium eller på et sted, der ligestilles

hermed, eller er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og fuldbyrdelsesstatens lov-

givning ikke hjemler adgang til retsforfølgning for tilsvarende lovovertrædelser, når de er begået

uden for fuldbyrdelsesstatens område.

Beslutningen om at afvise at fuldbyrde eller anerkende en bevissikringskendelse skal træffes af

en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager i fuldbyrdelsesstaten. Hvis

bevissikringskendelsen ikke er udstedt af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller of-

fentlig anklager, men derimod, jf. artikel 2, stk. 1, litra c, 2. tankestreg, af en anden judiciel

myndighed, der er defineret af udstedelsesstaten, og som i den pågældende sag handler i sin

egenskab af efterforskningsmyndighed i straffesager og er kompetent til at kræve bevisoptagelse

i grænseoverskridende sager i henhold til national lovgivning, og bevissikringskendelsen ikke er

valideret af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager i udstedelsessta-

ten, kan beslutningen om afvisning også træffes af en anden judiciel myndighed, der er kompe-

tent i henhold til national lovgivning.

Artikel 16 omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til bestemmelsen kræver

anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse ikke kontrol af, om der gæl-

der dobbelt strafbarhed, medmindre fuldbyrdelsen af kendelsen nødvendiggør brug af ransagning

og beslaglæggelse.

De forbrydelser, som er opregnet på positiv-listen i artikel 16, stk. 2, må dog under ingen om-

stændigheder kontrolleres for dobbelt strafbarhed, selvom det er nødvendigt at foretage ransag-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning og beslaglæggelse.

Positiv-listen i artikel 16, stk. 2, består af 32 typer af forbrydelser og indeholder desuden et mi-

nimumskrav til strafferammen på tre år. Listen, der svarer til positiv-listen i rammeafgørelsen om

den europæiske arrestordre, og som enstemmigt kan udvides af Rådet, omfatter bl.a. deltagelse i

en kriminel organisation, terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn og børnepor-

nografi, ulovlig handel med narkotika, ulovlig handel med våben, bestikkelse, svig, hvidvask-

ning, falskmøntneri, internetkriminalitet, miljøkriminalitet, menneskesmugling, forsætligt mand-

drab, grov legemsbeskadigelse, racisme, væbnet tyveri og bortførelse.

Hvis forbrydelsen ikke er omfattet af positiv-listen, og fuldbyrdelse af bevissikringskendelsen vil

kræve anvendelse af ransagning og beslaglæggelse, må medlemsstaterne, jf. stk. 3, kontrollere,

om der gælder dobbelt strafbarhed.

Artikel 17 indeholder frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevismateriale. Af

bestemmelsen følger, at medlemsstaterne skal træffe de foranstaltninger, som gør dem i stand til

at overholde de frister, der er fastsat i bestemmelsen. Det følger videre, at hvis udstedelsesmyn-

digheden i den europæiske bevissikringskendelse har anført, at det på grund af proceduremæssi-

ge frister eller andre særligt hastende omstændigheder er nødvendigt med en kortere frist, skal

fuldbyrdelsesmyndigheden i så høj grad som muligt tage højde for en sådan anmodning.

Enhver beslutning om at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse skal træffes så hurtigt som mulig

og ikke senere end 30 dage efter, at den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed har modtaget den

europæiske bevissikringskendelse.

Hvis der ikke findes grunde til udsættelse i henhold til artikel 18, eller hvis fuldbyrdelsesmyn-

digheden ikke allerede har de genstande, dokumenter og data, der anmodes om, i sin besiddelse,

skal fuldbyrdelsesmyndigheden tage disse genstande, dokumenter og data i besiddelse uden for-

sinkelse og senest 60 dage efter, at den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed har modtaget den

europæiske bevissikringskendelse.

Hvis det i en specifik sag ikke er praktisk muligt for den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed at

overholde de ovennævnte frister, underretter denne uden forsinkelse den kompetente myndighed

i udstedelsesstaten herom, herunder om grundene til forsinkelsen og om, hvor lang tid der skøn-

nes nødvendig for at skride til handling.

Medmindre der er indgivet klage, jf. artikel 19, eller der foreligger en udsættelsesgrund, jf. arti-

kel 18, skal fuldbyrdelsesstaten uden forsinkelse udlevere de genstande, dokumenter og data, der

er fremskaffet i forbindelse med den europæiske bevissikringskendelse, til udstedelsesstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til artikel 18 kan fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte afgørelsen om anerkendelse af en

europæisk bevissikringskendelse, hvis formularen i bilaget er ufuldstændig eller åbenlys ukor-

rekt, indtil formularen er udfyldt korrekt eller rettet. Udsættelse kan også ske, hvis den europæi-

ske bevissikringskendelse i et af de tilfælde, der er nævnt i artikel 11, stk. 2 eller 3, ikke er blevet

bekræftet, indtil en sådan bekræftelse er givet.

Fuldbyrdelsesmyndigheden kan desuden udsætte fuldbyrdelsen af en europæisk bevissikrings-

kendelse eller udleveringen af de genstande, dokumenter og data, der er fremskaffet, hvis fuld-

byrdelsen vil kunne påvirke en igangværende strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, så

længe myndigheden finder en sådan udsættelse nødvendig, eller hvis de omhandlede genstande,

dokumenter og data allerede anvendes i forbindelse med andre sager, indtil de ikke længere er

nødvendige til dette formål.

Så snart grundene til udsættelse ikke længere er til stede, skal fuldbyrdelsesmyndigheden straks

træffe de nødvendige foranstaltninger for at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse og

underrette den relevante kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten herom.

Artikel 18 bis omhandler fuldbyrdelsesmyndighedens forpligtigelse til at orientere udstedelses-

myndigheden i visse nærmere opregnede situationer. Fuldbyrdelsesmyndigheden skal således

straks orientere udstedelsesmyndigheden, hvis det kan være nødvendigt at foretage uforudsete

efterforskningsskridt, hvis bevissikringskendelsen ikke er fuldbyrdet i overensstemmelse med

fuldbyrdelsesstatens lovgivning, eller hvis fuldbyrdelsesmyndigheden ikke har mulighed for at

efterkomme de formaliteter og procedurer, som udstedelsesmyndigheden, jf. artikel 13, har angi-

vet i bevissikringskendelsen.

Fuldbyrdelsesmyndigheden skal endvidere uden forsinkelse orientere udstedelsesmyndigheden

om, at bevissikringskendelsen, jf. artikel 7, stk. 3, er videresendt til den myndighed (i fuldbyrdel-

sesstaten), der er ansvarlig for at fuldbyrde bevissikringskendelsen, samt om enhver beslutning

om at nægte eller udsætte anerkendelsen eller fuldbyrdelsen af en bevissikringskendelse.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at fuldbyrdelsesmyndigheden uden forsinkelse skal

orientere udstedelsesmyndigheden, hvis de pågældende genstande, dokumenter eller data er for-

svundet, ødelagt, ikke kan findes på den angivne lokalitet, eller lokaliteten ikke er tilstrækkeligt

præcist angivet.

Endelig skal fuldbyrdelsesmyndigheden uden forsinkelse orientere udstedelsesmyndigheden i de

tilfælde, hvor bevissikringskendelsen, med forbehold af artikel 11, stk. 1b, er umulig at fuldbyr-

de med de tilgængelige midler efter fuldbyrdelsesstatens nationale lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 19 foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at alle interesserede parter, herunder tred-

jemand i god tro, har adgang til retsmidler mod anerkendelsen og fuldbyrdelsen af en europæisk

bevissikringskendelse. Denne adgang kan begrænses til sager, hvor der er sket fuldbyrdelse via

tvangsforanstaltninger. Klagen skal indgives til en domstol i fuldbyrdelsesstaten i overensstem-

melse med denne stats nationale lovgivning.

De materielle grunde til udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse, herunder overholdelse

af kriterierne i artikel 6, kan, jf. stk. 2, kun påklages ved en domstol i udstedelsesstaten. Udste-

delsesstaten skal sikre, at retlige garantier, der er anvendelige i tilsvarende nationale sager, tillige

er anvendelige i relation til sådanne klager.

Medlemsstaterne skal sikre, at de tidsfrister, der gælder for indgivelse af klage, anvendes på en

måde, der giver alle berørte parter adgang til effektive retsmidler. Hvis der klages i fuldbyrdel-

sesstaten, skal den judicielle myndighed i udstedelsesstaten underrettes herom og om grundene

til klagen, således at udstedelsesmyndigheden kan fremkomme med de argumenter, den finder

nødvendige. Den pågældende myndighed skal informeres om udfaldet af klagen.

Både udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at

lette udøvelsen af klageretten, navnlig ved at give de berørte parter de relevante oplysninger.

Fuldbyrdelsesstaten kan suspendere overførslen af bevismateriale, mens udfaldet af en klage

afventes.

Artikel 20 vedrører udstedelsesstatens pligt til at refundere udbetalte erstatningsbeløb til fuldbyr-

delsesstaten.

Artikel 21 i det oprindelige forslag, som omhandlede jurisdiktion for edb-data lagret i et informa-

tionssystem på en anden medlemsstats område, er udgået.

Artikel 22 vedrører overvågningen af rammeafgørelsens effektivitet.

Artikel 23 regulerer forholdet mellem rammeafgørelsen og andre retlige instrumenter på områ-

det.

Det fremgår af bestemmelsen, at rammeafgørelsen – uden at det berører forbindelserne mellem

medlemsstaterne og tredjelande – skal sameksistere med eksisterende retlige instrumenter, når

disse instrumenter angår anmodninger om gensidig retshjælp vedrørende bevismateriale, der er

omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere, at udstedelsesmyndigheden skal sætte sin lid til den europæiske bevissik-

ringskendelse, når samtlige de anmodede genstande, dokumenter og data falder inden for ram-

meafgørelsens anvendelsesområde. Udstedelsesmyndigheden må dog anvende en anmodning om

gensidig retshjælp, hvis anmodningen er en del af en større forespørgsel, eller hvis udstedelses-

myndigheden vurderer, at dette vil lette samarbejdet i den konkrete sag.

Medlemsstaterne vil fortsat kunne indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, hvis

disse aftaler eller ordninger udvider rammeafgørelsens mål og indebærer yderligere forenkling af

procedurerne for bevisoptagelse, der falder ind under rammeafgørelsens anvendelsesområde.

Artikel 24 fastslår, at anmodninger om gensidig retshjælp modtaget før […] fortsat skal behand-

les efter de eksisterende regler om gensidig retshjælp i straffesager. Artikel 25 og 26 vedrører

gennemførelse og ikrafttræden.

Gældende dansk ret

De typiske former for anmodninger om retshjælp angår i praksis uden- og indenretlig afhøring af

mistænkte/sigtede/tiltalte/vidner, ransagning, beslaglæggelse, edition, forkyndelse af domme,

retsmødeindkaldelser, anklageskrifter og bødeforlæg samt oplysninger om domme.

Forslaget til rammeafgørelse om en europæisk bevissikringskendelse omfatter ikke forkyndelse

af domme, retsmødeindkaldelser, anklageskrifter samt bødeforlæg, og forslaget tager som ud-

gangspunkt heller ikke sigte på egentlig afhøring af mistænkte mv., jf. herved rammeafgørelsens

artikel 3. Derimod omfatter forslaget efter artikel 3 anmodninger om retshjælp til fremskaffelse

af bevismateriale, som indbefatter, at der foretages ransagning, beslaglæggelse eller edition.

I det følgende beskrives derfor retsplejelovens almindelige bestemmelser for foretagelse af ran-

sagning, beslaglæggelse og edition, idet disse bestemmelser i dag skal være opfyldt for, at dan-

ske myndigheder vil kunne imødekomme udenlandske anmodninger om retshjælp på disse om-

råder, jf. pkt. 3.1.-3.2. Det bemærkes, at fremskaffelse af bevismidler i henhold til rammeafgø-

relsen – set i forhold til gældende ret – også må antages efter omstændighederne at ville kunne

berøre andre af retsplejelovens bestemmelser om tvangsforanstaltninger i strafferetsplejen, og

disse regler er derfor kort omtalt under pkt. 3.3. For så vidt angår gennemførelsen af udenlandske

retshjælpsanmodninger i straffesager, herunder Danmarks internationale forpligtelser til at yde

sådan retshjælp, beskrives dette under pkt. 3.4.

Der vil derimod ikke – i modsætning til det grundnotat, som er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004 – blive givet en be-

skrivelse af de gældende regler om udveksling af oplysninger om strafbare forhold (officielle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udskrifter fra strafferegisteret), idet det foreliggende udkast til rammeafgørelse ikke omfatter

udveksling af oplysninger fra strafferegistre.

3.1. Ransagning

De gældende regler om ransagning findes i retsplejelovens kapitel 73 (§§ 793-800).

Af lovens § 793 følger, at politiet kan foretage ransagning af boliger og andre husrum, dokumen-

ter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande og andre genstande samt lokaliteter

uden for husrum. Undersøgelser af lokaliteter eller genstande, som er frit tilgængelige for politi-

et, er ikke omfatter af reglerne i lovens kapitel 73.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, må

kun foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der

er undergivet offentlig påtale, og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for

efterforskningen. Hvis der er tale om ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papi-

rer og lignende samt indholdet af aflåste genstande, kræves det tillige, enten at sagen angår en

lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, eller at der er bestemte grunde til at

antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen. Fin-

des der under ransagningen hos en mistænkt skriftlige meddelelser eller lignende, som hidrører

fra en person, der efter reglerne i lovens § 170 (dvs. præster i folkekirken eller andre trossam-

fund, læger, forsvarere og advokater) er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen,

eller som efter lovens § 172 (dvs. redaktører og redaktionelle medarbejdere) er fritaget herfor,

må der ikke foretages ransagning af materialet, jf. i det hele retsplejelovens § 794.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt,

har rådighed over, er ikke omfattet af reglerne i kapitel 73, såfremt den pågældende meddeler

skriftligt samtykke til ransagningen eller der i tilslutning til opdagelsen eller anmeldelsen af en

forbrydelse gives samtykke af den pågældende. I øvrigt må ransagning hos en person, der ikke er

mistænkt kun ske, hvis efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medfø-

re fængselsstraf, og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen, kan findes ved ransag-

ningen. Hos personer, der efter reglerne i lovens § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som

vidne i sagen, er skriftlige meddelelser og lignende vedrørende den mistænkte og den pågælden-

de person samt dennes notater og lignende vedrørende den mistænkte ikke genstand for ransag-

ning. Hos personer, som er omfattet af § 172, er materiale, der indeholder oplysninger om for-

hold, som de pågældende er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen, ikke genstand

for ransagning, jf. i det hele retsplejelovens § 795.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 796 træffes afgørelser om ransagning af ”andre genstande og lokaliteter

uden for husrum”, som en mistænkt har rådighed over, af politiet. I andre tilfælde træffes afgø-

relsen af retten, dog således at (også) politiet kan træffe beslutning om ransagning, hvis ransag-

ningen er rettet imod husrum, lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, og

den pågældende samtykker til, at ransagningen foretages. Det samme gælder, hvis der i tilslut-

ning til opdagelsen eller anmeldelsen af en forbrydelse skal ske ransagning af gerningsstedet, og

den person, der har rådighed over vedkommende husrum mv., ikke er mistænkt, og det ikke er

muligt straks at komme i kontakt med den pågældende. Der skal i så fald snarest muligt gives

den pågældende underretning om ransagning.

Hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet

træffe beslutning om at foretage ransagningen. Fremsætter den, mod hvis husrum mv. ransagnin-

gen retter sig, anmodning herom, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge

sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes, jf. lovens § 796, stk. 3.

Ransagning er undergivet et proportionalitetsprincip, og det følger således af lovens § 797, at

ransagning ikke må foretages, hvis det efter undersøgelsens formål, sagens betydning og den

krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt

indgreb. Ved afgørelsen skal der tillige lægges vægt på, om ransagningen er forbundet med øde-

læggelse eller beskadigelse af ting.

Det følger videre af lovens § 798, at ransagning skal ske så skånsomt, som omstændighederne

tillader, herunder så vidt muligt uden at forårsage ødelæggelse eller beskadigelse, og uden ind-

grebet på grund af tidspunktet for foretagelsen eller den måde, hvorunder det foretages, giver

anledning til unødig opsigt. Hvis den person, der har rådighed over husrummet mv., eller i den-

nes fravær andre personer træffes til stede, skal de pågældende gøres bekendt med ransagningens

foretagelse og grundlaget herfor samt opfordres til at overvære ransagningen. Foretages ransag-

ningen på grundlag af en retskendelse, skal denne på begæring forevises. Er der tale om et tilfæl-

de, hvor undersøgelsens øjemed ville forspildes (jf. ovenfor) skal politiet vejlede den pågælden-

de om adgangen til at få spørgsmålet indbragt for retten. Den person, der har rådighed over hus-

rummet mv., kan kræve, at et af den pågældende udpeget vidne er til stede under ransagningen,

medmindre tidsmæssige eller efterforskningsmæssige grunde taler herimod. Såfremt ransagnin-

gens øjemed gør det påkrævet, herunder hvis der lægges hindringer i vejen for ransagningens

gennemførelse, kan politiet bestemme, at de personer, der træffes til stede, fjernes, mens ransag-

ningen foregår. Træffes der ingen til stede, når en ransagning af boliger og andre husrum, doku-

menter, papirer og lignende skal foretages, tilkaldes så vidt muligt to husfæller eller andre vidner

til at overvære ransagningen. Den person, der har rådighed over husrummet mv. underrettes,

såfremt der er foretaget ransagning efter reglen om ”øjemedets forspildelse”, om muligheden for

at få spørgsmålet indbragt for retten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at

den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en for-

sætlig overtrædelse af nærmere angivne (alvorlige) bestemmelser i straffeloven, herunder kapitel

12 og 13 (om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod stats-

forfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.), ved kendelse træffe bestemmelse herom, og

om at reglerne om vidners tilstedeværelse mv. (jf. ovenfor) fraviges. Dette gælder dog ikke med

hensyn til husrum mv., som nogen, der efter reglerne i lovens § 170 er udelukket fra eller efter

reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, har rådighed over. Der

henvises i øvrigt nærmere til lovens § 799.

Endelig er der i lovens § 800 fastsat regler for anvendelsen af oplysninger om en lovovertrædel-

se, der ikke har dannet, og efter de ovennævnte regler heller ikke kunne danne grundlag for ind-

grebet. I et sådant tilfælde vil det ved ransagningen tilvejebragte materiale kunne anvendes af

politiet som led i efterforskningen af den pågældende lovovertrædelse, men ikke som bevis i

retten vedrørende lovovertrædelsen. Retten kan dog bestemme, at dette ikke skal gælde i et til-

fælde, som er omfattet af reglen i lovens § 799 (jf. ovenfor), hvis nærmere angivne betingelser er

opfyldt.

Byrettens afgørelse om ransagning kan indbringes for landsretten.

3.2. Beslaglæggelse og edition

De gældende regler om beslaglæggelse og edition findes i retsplejelovens kapitel 74 (§§ 801-807

d).

Efter retsplejelovens § 801 kan der bl.a. foretages beslaglæggelse til sikring af bevismidler.

Ifølge § 802, stk. 1, kan genstande, som en mistænkt har rådighed over, beslaglægges, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offent-

lig påtale, og der er grund til at antage, at de pågældende genstande kan tjene som bevis. Noget

tilsvarende gælder i forhold til en person, der ikke er mistænkt, idet genstande, som den pågæl-

dende har rådighed over, vil kunne beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædel-

se, der er undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som

bevis, jf. retsplejelovens § 803, stk. 1.

Skriftlige meddelelser eller lignende fra en person, der efter reglerne i lovens § 170 er udelukket

fra at afgive forklaring som vidne i sagen, kan ikke beslaglægges hos en mistænkt. Det samme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder materiale, der er omfattet af § 172, når materialet indeholder oplysninger, som den på-

gældende efter § 172 er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen.

Efter retsplejelovens § 804 kan der som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, der er un-

dergivet offentlig påtale, meddeles en person, der ikke er mistænkt, pålæg om at forevise eller

udlevere genstande (edition), hvis der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende

har rådighed over, kan tjene som bevis. Det følger af retspraksis, at allerede lagrede – dvs. histo-

riske – teleoplysninger (hvorved forstås oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende

kommunikationsapparater der har været sat i forbindelse med en bestemt telefon eller andet

kommunikationsapparat) kan kræves udleveret efter reglerne om edition, dog forudsat at de ma-

terielle betingelser i retsplejelovens § 781 (om indgreb i meddelelseshemmeligheden) er opfyldt.

Er en genstand udleveret til politiet efter pålæg om edition, finder reglerne om beslaglæggelse

efter § 803, stk. 1, tilsvarende anvendelse, jf. herom ovenfor. Der kan ikke meddeles pålæg om

edition, hvis der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende ville være

udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.

Beslaglæggelse og editionspålæg er undergivet et proportionalitetsprincip, og det følger således

af lovens § 805, at sådanne indgreb ikke må foretages, hvis indgrebet står i misforhold til sagens

betydning og det tab eller den ulempe, som indgrebet kan antages at medføre. Kan indgrebets

øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder sikkerhedsstillelse, kan der

med den, mod hvem indgrebet retter sig, træffes skriftlig aftale herom.

Afgørelse om beslaglæggelse og om pålæg af edition træffes af retten ved kendelse på begæring

af politiet, jf. retsplejelovens § 806. Såfremt den, som indgrebet retter sig imod, har givet sam-

tykke til indgrebet, træffes afgørelse om beslaglæggelse dog af politiet. Hvis indgrebets øjemed

ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan politiet – med mulighed for efterfølgende

kontrol ved retten – træffe beslutning om beslaglæggelse og om edition, idet beslaglæggelse af

visse trykte skrifter eller lyd- og billedprogrammer dog kun kan ske efter retskendelse.

Inden retten træffer afgørelse vedrørende lovligheden af en af politiet truffet beslutning om be-

slaglæggelse eller om edition i et tilfælde, hvor indgrebets øjemed ellers ville forspildes, skal der

være givet den, mod hvem indgrebet retter sig, adgang til at udtale sig, jf. § 806, stk. 5. Ligeledes

følger det af § 806, stk. 6, at inden retten træffer afgørelse om pålæg om edition skal der være

givet den, der har rådighed over genstanden, adgang til at udtale sig. Denne bestemmelse finder

dog ikke anvendelse, hvis rettens afgørelse skal danne grundlag for en international retsanmod-

ning om edition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 807, stk. 1, iværksætter politiet beslaglæggelsen. Foretages beslaglæggel-

sen på grundlag af en retskendelse, skal denne på begæring forevises for den, som indgrebet ret-

ter sig imod. Foretages indgrebet i et tilfælde, hvor ”øjemedet ellers ville forspildes”, skal politiet

vejlede den pågældende om adgangen til af få spørgsmålet indbragt for retten.

Politiet foranlediger, jf. § 807, stk. 2, ved henvendelse til den, som indgrebet retter sig imod, at

en kendelse om edition opfyldes. Rettens kendelse skal på begæring forevises for den pågælden-

de. Afviser den pågældende uden lovlig grund at efterkomme pålægget, kan de tvangsmidler,

som fremgår af retsplejelovens § 178, anvendes.

Beslaglæggelse sker indtil videre, men indtil sagens afgørelse kan begæring om hel eller delvis

ophævelse af beslaglæggelse fremsættes over for retten af den, der har interesse heri.

Det fremgår af § 807 d, at rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse efter § 802, stk. 1, og

§ 803, stk. 1, bortfalder senest, når sagen er endeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse eller tiltale-

frafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres.

Byrettens afgørelse om beslaglæggelse kan indbringes for landsretten.

3.3. Andre former for strafprocessuelle tvangsindgreb

Som nævnt ovenfor under pkt. 3. vil fremskaffelse af bevismidler i henhold til rammeafgørelsen

– set i forhold til gældende ret – efter omstændighederne også kunne berøre andre af retsplejelo-

vens bestemmelser om tvangsindgreb i strafferetsplejen (end ransagning, beslaglæggelse og edi-

tion).

Dette skyldes dels, at forslaget efter artikel 3, stk. 1, omfatter alle genstande, dokumenter og da-

ta, der kan bruges i straffesager (med undtagelse af nogle positivt opregnede tilfælde i artikel 3,

stk. 2), dels at den europæiske bevissikringskendelse efter forslagets artikel 3, stk. 3, kan udste-

des med henblik på fremskaffelse af eksisterende bevismateriale, der ellers falder ind under und-

tagelsesbestemmelsen i artikel 3, stk. 2, hvis bevismaterialet er blevet indsamlet før udstedelsen

af kendelsen.

Som følge heraf vil en europæisk bevissikringskendelse bl.a. kunne omfatte allerede tilvejebragt

bevismateriale, som udspringer af en gennemført afhøring af mistænkte, vidner mv., eller som

har tilknytning til en gennemført bevisoptagelse fra en persons legeme, herunder udtagning af

dna-prøver. I det sidstnævnte tilfælde vil det pågældende bevismiddel skulle være tilvejebragt i

overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om legemsundersøgelse, jf. herved lovens

kapitel 72 (§§ 792-792 f). Af disse regler følger det bl.a., at der skal være en begrundet mistanke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller i en overtrædelse af straffelovens § 249, 1. led

(om uagtsom legemsbeskadigelse), og at indgrebet må antages at være af afgørende betydning

for efterforskningen, jf. lovens § 792 a, stk. 2.

Oplysninger om dna-prøver, som er udtaget som led i strafferetlig efterforskning, kan opbevares

og videregives i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 434 af 31. maj 2000 (som ændret ved

lov nr. 369 af 24. maj 2005) om oprettelse af et centralt dna-profilregister. Det følger bl.a. af

denne lovs § 5, at der til brug for identifikation af personer kan videregives oplysninger fra regi-

steret til udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for offentlige straf-

fesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt.

En europæisk bevissikringskendelse vil som følge af forslagets artikel 3, stk. 3, også kunne om-

fatte bevismateriale, som politiet har tilvejebragt på et tidligere tidspunkt gennem f.eks. aflytning

af samtaler, eller som politiet har udarbejdet på grundlag af yderligere efterforskning, f.eks. via

analyse af eksisterende genstande, dokumenter og oplysninger. Hvad angår det førstnævnte til-

fælde, vil det pågældende bevismiddel skulle være tilvejebragt i overensstemmelse med retsple-

jelovens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. herved lovens kapitel 71 (§§

780 – 791 b). Dette betyder bl.a., at bevismidlet alene har kunnet fremskaffes (f.eks. gennem

telefonaflytning), hvis der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives

meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt, hvis indgrebet må antages at

være af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforskningen angår en lovovertrædelse,

som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller angår en forsætlig overtrædel-

se af nærmere angivne bestemmelser i straffeloven og udlændingeloven, jf. retsplejelovens §

781, stk. 1.

Hvad særligt angår fremskaffelse af historiske teleoplysninger – dvs. oplysninger om, hvilke

telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der har været sat i forbindelse med en

bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat) – henvises der til pkt. 3.2. ovenfor. Som det

fremgår her, følger det af retspraksis, at sådanne oplysninger kan kræves udleveret (med tilbage-

virkende kraft) efter reglerne om edition, men at det dog er en forudsætning, at de materielle

betingelser i retsplejelovens § 781 er opfyldt.

3.4. Gennemførelse af udenlandske retshjælpsanmodninger

Retsplejeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om gennemførelse af udenlandske anmod-

ninger om retshjælp i form af fremskaffelse af bevismateriale, herunder ved foretagelse af ran-

sagning, beslaglæggelse eller edition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har imidlertid tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-

hjælp i straffesager (retshjælpskonventionen), og det følger af artikel 1 i konventionen, at de

kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmelse med konventionens bestemmelser i

videst muligt omfang at yde hinanden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser.

Efter artikel 3 i konventionen skal den anmodede stat i overensstemmelse med national lovgiv-

ning efterkomme retsanmodninger, der vedrører en straffesag, og som fremsættes af den begæ-

rende stats judicielle myndigheder med henblik på fremskaffelse af beviser, herunder f.eks. be-

slaglæggelse eller udlevering af bevismateriale, akter eller dokumenter. Retshjælpskonventio-

nens artikel 3 omfatter ikke udtrykkeligt bistand til gennemførelse af telefonaflytning eller andre

efterforskningsskridt, der ikke var aktuelle, da konventionen blev vedtaget i 1959. Det afhænger

således af den nationale retsorden, om anmodninger vedrørende sådanne efterforskningsskridt

imødekommes, jf. herved Justitsministeriets vejledning af 5. december 2001 om behandlingen af

anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager (side 6)

Danmark har endvidere tiltrådt de tillægsprotokoller fra henholdsvis 1978 og 2001, som rets-

hjælpskonventionen er blevet suppleret med. Tillægsprotokollerne indebærer navnlig en udvidel-

se af konventionens anvendelsesområde til også at omfatte fiskale forbrydelser (1978-

tillægsprotokollen) og visse sager, som kan afgøres af administrative myndigheder (2001-

tillægsprotokollen). Sidstnævnte tillægsprotokol indeholder desuden en række bestemmelser til

udbygning af konventionens bestemmelser om bl.a. fremsendelse af retshjælpsanmodninger og

udsættelse af gennemførelse af retshjælpsanmodninger, som nødvendiggør efterforskning.

Også Schengen-konventionen fra 1990, som indeholder nærmere – og i forhold til retshjælps-

konventionen – videregående bestemmelser, er tiltrådt af Danmark, jf. lov nr. 418 af 10. juni

1997. Konventionen, som har til formål at supplere og lette anvendelsen af retshjælpskonventio-

nen fra 1959, udvider området for gensidig retshjælp til bl.a. også at omfatte retsforfølgning for

handlinger, der ifølge en eller begge kontraherende parters nationale ret betragtes som overtræ-

delser af bestemmelser, som kan afgøres af administrative myndigheder, hvis afgørelsen kan

indankes for en domstol med kompetence i straffesager, jf. konventionens artikel 49. Efter kon-

ventionens artikel 50 skal der endvidere under nærmere angivne betingelser ydes gensidig rets-

hjælp ved overtrædelser af fiskal lovgivning.

Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) indgået

Den Nordiske Overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp. Efter artikel 1 i overens-

komsten fremsendes anmodninger om bevisoptagelse direkte mellem de pågældende landes judi-

cielle myndigheder. Den nordiske overenskomst supplerer retshjælpskonventionen for så vidt

angår fremsendelse af retsanmodninger, men overenskomsten regulerer ikke, i hvilket omfang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse mv. skal imødekommes. Spørgsmål herom

afgøres efter reglerne i Schengen-konventionens artikel 51.

Ud over retshjælpskonventionen og Schengen-konventionen har Danmark ratificeret en række

andre konventioner, der indeholder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. For disse

konventioner, herunder den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvaskning, efter-

forskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold (Hvidvaskkon-

ventionen) og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlig handel med narkotika og psy-

kotrope stoffer (FN-konventionen), gælder, at anmodninger som hovedregel skal fremsendes

mellem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil kunne fremsendes

mellem de judicielle myndigheder.

FN-konventionen har selvstændig betydning i de tilfælde, hvor danske myndigheder i sager ved-

rørende overtrædelser af narkotikalovgivningen har behov for at fremsende anmodninger til lan-

de, der ikke har tiltrådt retshjælpskonventionen. Det følger af konventionens artikel 11, at en part

på anmodning fra en anden part, der har iværksat strafferetlig forfølgning, skal træffe de nød-

vendige foreløbige foranstaltninger som f.eks. fastfrysning eller beslaglæggelse med henblik på

at forhindre handel med, overførsel af eller råden over formuegoder, som ville kunne tjene til at

efterkomme anmodningen. Hvidvaskkonventionen anvendes som grundlag for en retsanmodning

– eventuelt i kombination med retshjælpskonventionen – i den type sager, der er omfattet af kon-

ventionens anvendelsesområde.

Danmark har endelig tiltrådt EU-retshjælpskonventionen fra 2000, som indeholder bestemmelser

om formkrav og fremgangsmåde ved udførelse af anmodninger om gensidig retshjælp samt ma-

terielle regler for anmodninger om visse særlige former for gensidig retshjælp. EU-rets-

hjælpskonventionen er gennemført ved lov nr. 258 af 8. maj 2002. EU-retshjælpskonventionen er

trådt i kraft i Danmark

den 23. august 2005.

Hvad angår tillægsprotokollen (fra oktober 2001) til

EU-retshjælpskonventionen, er denne på nuværende tidspunkt ikke ratificeret af nogen af EU-

medlemslandene.

Uanset at retsplejeloven ikke indeholder særlige bestemmelser om gennemførelse af udenlandske

retsanmodninger om fremskaffelse af bevismateriale, antages det med støtte i retspraksis, at

udenlandske begæringer om retshjælp i straffesager, som indebærer iværksættelse af efterforsk-

ningsskridt i Danmark, herunder bl.a. i form af ransagning, beslaglæggelse og edition, kan imø-

dekommes på grundlag af en analogisk anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,

herunder reglerne om kompetencen til at træffe beslutning om tvangsindgreb, jf. herom ovenfor

under pkt. 3.1.-3.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette indebærer bl.a., at en udenlandsk anmodning om iværksættelse af efterforskningsskridt i

form af f.eks. ransagning, beslaglæggelse eller edition, vil kunne imødekommes, hvis det pågæl-

dende efterforskningsskridt kan iværksættes i forbindelse med en tilsvarende national strafferet-

lig efterforskning. Gennemførelse af udenlandske retshjælpsanmodninger er endvidere betinget

af, at det forhold, som efterforskningen vedrører, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om

dobbelt strafbarhed), og at forholdet er undergivet offentlig påtale. I visse tilfælde er det desuden

en forudsætning, at lovovertrædelsen kan medføre en nærmere angiven minimumsstraf (straffe-

rammekravet).

Der gælder ikke efter de internationale konventioner en absolut pligt for det anmodede land til at

gennemføre en anmodning om retshjælp i form af fremskaffelse af bevismateriale, herunder ved

foretagelse af ransagning, beslaglæggelse eller edition.

Efter retshjælpskonventionens artikel 2 (sammenholdt med tillægsprotokollen fra 1978, artikel 2)

kan anmodninger om retshjælp afslås, hvis anmodningen vedrører en forbrydelse, der af den an-

modede stat betragtes som en politisk forbrydelse eller en forbrydelse, der har forbindelse med

en politisk forbrydelse. Endvidere kan en anmodning afslås, hvis den anmodede stat finder, at

imødekommelse af anmodningen vil kunne krænke den pågældende stats suverænitet, bringe

dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige

interesser.

Den anmodede stat kan endvidere efter retshjælpskonventionens artikel 5 ved at afgive en erklæ-

ring til Det Europæiske Råds generalsekretær i forbindelse med undertegnelsen af konventionen

eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument forbeholde sig, at retsan-

modninger om ransagning eller beslaglæggelse kun skal efterkommes, når den forbrydelse, som

har givet anledning til retsanmodningen, er strafbar efter såvel den begærende som den anmode-

de stats lovgivning (litra a), eller den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen,

kan medføre udlevering efter det anmodede lands lovgivning (litra b), eller at efterkommelse af

retsanmodningen er forenelig med den anmodede stats lovgivning (litra c).

Danmark har afgivet erklæring om, at en retsanmodning om ransagning eller beslaglæggelse vil

kunne afslås, hvis betingelserne i artikel 5, litra a og c, i retshjælpskonventionen ikke er opfyldt i

den konkrete sag.

For så vidt angår anmodninger om retshjælp i henhold til Schengen-konventionen, følger det af

artikel 51, at de kontraherende parter ikke må stille andre betingelser for efterkommelse af rets-

anmodninger om ransagning og beslaglæggelse end, at den handling, der ligger til grund for rets-

anmodningen, efter begge kontraherende parters lovgivning skal kunne straffes med frihedsstraf

eller sikkerhedsforanstaltning af en varighed på mindst 6 måneder, eller den skal efter den ene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontraherende parts lovgivning kunne straffes tilsvarende og efter den anden kontraherende parts

lovgivning kunne afgøres som en overtrædelse af bestemmelser af administrative myndigheder,

hvis afgørelse kan indankes for en domstol med kompetence i straffesager. Der kan endvidere

stilles krav om, at efterkommelse af retsanmodningen skal være forenelig med den anmodede

stats lovgivning.

Ifølge artikel 18 i Hvidvaskkonventionen gælder der tilsvarende muligheder for at afslå at imø-

dekomme en retshjælpsanmodning.

De nævnte konventioner indeholder desuden nærmere bestemmelser om fremgangsmåden ved

fremsendelse af retshjælpsanmodninger og om indholdet mv. heraf. Der kan herom bl.a. henvises

til Justitsministeriets vejledning af 5. december 2001 om behandlingen af anmodninger om gen-

sidig retshjælp i straffesager.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Retsplejeloven indeholder som nævnt ovenfor under pkt. 3 ingen særlige bestemmelser om gen-

nemførelse af udenlandske begæringer om efterforskning i Danmark, herunder bl.a. i form af

fremskaffelse af bevismateriale ved ransagning, beslaglæggelse og edition. Imidlertid antages det

med støtte i retspraksis, at sådanne anmodninger fra udenlandske myndigheder på visse betingel-

ser kan gennemføres her i landet efter en analogi af de relevante bestemmelser i retsplejeloven,

herunder reglerne om kompetencen til at træffe beslutning om sådanne efterforskningsskridt.

Det vil imidlertid efter dansk ret ikke være muligt at anerkende og foretage direkte gennemførel-

se af udenlandske retsanmodninger i overensstemmelse med de regler, der følger af forslaget til

rammeafgørelse.

Gennemførelse her i landet af en udenlandsk retsanmodning forudsætter, at der forinden indgre-

bet iværksættes – og i overensstemmelse med retsplejelovens kompetenceregler – foretages en

prøvelse af, om gennemførelsen af det pågældende indgreb er foreneligt med dansk ret, herunder

om retsplejelovens materielle betingelser for foretagelse af indgrebet er opfyldt.

Forslaget til rammeafgørelse indebærer imidlertid en forpligtelse til at træffe beslutning om at

gennemføre en udenlandsk retsanmodning (i form af en bevissikringskendelse), hvis det i ram-

meafgørelsen nævnte certifikat er fremsendt og korrekt udfyldt. Danske myndigheder vil derfor i

en række tilfælde ikke kunne foretage en prøvelse af, hvorvidt (nugældende) krav om dobbelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strafbarhed er opfyldt. Med rammeafgørelsen forpligtes Danmark til at sikre, at foranstaltninger,

inklusive beslaglæggelse og ransagning, altid er tilgængelige med henblik på at fuldbyrde bevis-

sikringskendelsen, i det omfang kendelsen omhandler en forbrydelse, der er opregnet på den po-

sitiv-liste, som fremgår af artikel 16, stk. 2. Dansk politi vil med andre ord skulle ransage lokali-

teter i Danmark, selvom en ransagning ikke nødvendigvis ville være mulig i en tilsvarende nati-

onal sag, hvis forbrydelsen er omfattet af positiv-listen.

Den ordning, som forslaget til rammeafgørelse lægger op til, vil derfor kræve, at der fastsættes

særlige regler herom i dansk ret, idet de materielle betingelser, der efter dansk ret vil skulle være

opfyldt for at kunne foretage et tvangsindgreb i forbindelse med en udenlandsk retshjælpssag,

ikke ved de forbrydelser, der er omfattet af positiv-listen i artikel 16, stk. 2, vil kunne oprethol-

des inden for anvendelsesområdet for forslaget til rammeafgørelse om den europæiske bevissik-

ringskendelse. Dette gælder såvel med hensyn til det såkaldte kriminalitetskrav (dvs. betingelsen

om, at den efterforskede kriminalitet skal være af en vis grovhed, stigende med intensiteten af

det pågældende tvangsindgreb, f.eks. i form af et krav til strafferammen), som med hensyn til det

såkaldte mistankekrav (dvs. den styrke, hvormed mistanken retter sig mod en mulig gernings-

mand ligeledes varierende med indgrebets intensitet) samt for så vidt angår den såkaldte indika-

tionsbetingelse (dvs. det konkrete behov for at anvende netop det pågældende tvangsindgreb i

den aktuelle efterforskning). Kravet om, at forholdet også er strafbart efter dansk ret, som i rela-

tion til internationale retshjælpsbegæringer indgår som en del af kriminalitetskravet, vil dog kun-

ne opretholdes, hvis der er behov for ransagning og beslaglæggelse (og edition), og der er tale

om en lovovertrædelse, som ikke er omfattet af den liste, som fremgår af forslagets artikel 16,

stk. 2 (positiv-listen).

Forslaget giver desuden anledning til at overveje, om der i en gennemførelseslov må fastsættes

regler om den europæiske bevissikringskendelses indhold og eventuelt også om dens form.

Ligeledes må det – inden for rammerne af rammeafgørelsen – overvejes at fastsætte nærmere

regler om, under hvilke betingelser en europæisk bevissikringskendelse vil kunne anerkendes,

samt hvorledes fuldbyrdelse heraf skal finde sted, jf. bl.a. rammeafgørelsens artikel 15 (om af-

slagsgrunde) og artikel 18 (om udsættelse af fuldbyrdelse). Også rammeafgørelsens artikel 17,

hvori der opstilles en række frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevismateria-

le, giver anledning til lovgivningsmæssige overvejelser, og det samme gælder med hensyn til den

procedure vedrørende klageadgang, der er foreslået i artikel 19, og med hensyn til artikel 20 om

udstedelsesstatens ansvar.

Det vil endelig skulle overvejes, om der skal foretages visse ændringer af de gælder regler for

videregivelse af oplysninger, som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med efter-

forskning i en straffesag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko-

nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Domstols-

styrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politi-

mestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede

advokater, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København

Politi-

forbundet i Danmark

har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret

Præsidenten for Vestre Landsret

har bemærket, at

spørgsmålet om, hvorvidt man fra dansk side bør tilslutte sig en ordning, som indebærer, at dan-

ske domstole skal medvirke til bevissikring til brug for straffesager i andre lande, selv om de

pågældende bevissikringsskridt ikke ville være tilladt – eller i det enkelte tilfælde ikke kunne

foretages – efter de gældende danske regler, såfremt der var tale om en straffesag i Danmark, er

et spørgsmål af en sådan retspolitisk karakter, at de ikke finder at burde udtale sig herom.

5.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Rigsadvokaten

har bemærket, at han finder det tvivlsomt, om Kommissionens antagelse om, at

det eksisterende samarbejde om bevisoptagelse er langsomt og ineffektiv, og at de forskellige

nationale lovgivninger udgør hindringer for samarbejdet, uden videre er rigtig. Rigsadvokaten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

peger på, at nye regler om gensidig retshjælp bør afvente ikrafttrædelsen af og erfaringerne med

EU-konventionen fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-protokollen hertil.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har anført, at de eksisterende retshjælpskonventioner

mv. fungerer tilfredsstillende i praksis, og at det må forventes, at samarbejdet vil kunne effektivi-

seres yderligere, når bl.a. EU-konventionen fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager og

2001-protokollen hertil træder i kraft. Igangsættelse af nye omfattende initiativer bør efter for-

eningens opfattelse afvente erfaringerne med disse instrumenter.

Advokatrådet

fremhæver, at princippet om gensidig tillid, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-

relser truffet af en myndighed i en anden EU-medlemsstat uden nogen selvstændig kontrol i

fuldbyrdelsesstaten giver anledning til væsentlige overvejelser i relation til det opstillede mål om

et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – navnlig vedrørende gensidig anerkendelse af

afgørelser om strafprocessuelle tvangsindgreb under efterforskningen. Målsætningen om et om-

råde med frihed, sikkerhed og retfærdighed må efter Advokatrådets opfattelse også indebære, at

borgere og virksomheder i EU-medlemsstaterne beskyttes mod uberettigede eller ikke-

proportionale indgreb fra myndighedernes side. Gennemførelse af EU-regler bør således ikke

efter Advokatrådets opfattelse føre til, at retssikkerhedsniveauet i medlemsstaterne sænkes til

laveste fællesnævner.

Advokatrådet peger endvidere på, at forudsætningen for anerkendelse og fuldbyrdelse i Danmark

uden selvstændig prøvelse hos de danske myndigheder bør være, at der er sikkerhed for, at de

retssikkerhedsgarantier, som gælder i Danmark, også er lovfæstede og praktiseres i de øvrige

medlemsstater. Advokatrådet peger i den forbindelse på, at der ikke i forslaget er redegjort for

retsstillingen i de 25 medlemsstater, men at det derimod fremgår, at forskellene mellem landenes

lovgivning er en barriere for kriminalitetsbekæmpelsen. Efter Advokatrådets opfattelse er der

store forskelle mellem beskyttelsesniveauet i de enkelte medlemsstater, uagtet alle stater er for-

pligtet til at overholde de garantier, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on, og som er væsentligt lavere end det generelle retssikkerhedsniveau i et land som f.eks. Dan-

mark.

Advokatrådet fremhæver herudover, at forslaget ikke tager højde for, at de nationale regler om

tvangsindgreb inden for strafferetsplejen består af et regelkompleks, der er baseret på sin egen

indre sammenhæng og balance mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og hensynet til den

enkeltes retssikkerhed.

For så vidt angår behovet for nye regler på området bemærker Advokatrådet, at Kommissionens

forslag ikke indeholder en nærmere redegørelse for de problemer, som de eksisterende ordninger

for gensidig bistand til bevisoptagelse i straffesager, giver anledning til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet

har bemærket, at forslaget – sammen med andre forslag om øget informationsud-

veksling inden for det politi- og strafferetlige samarbejde – aktualiserer behovet for at overveje

et generelt og opdateret databeskyttelsesretligt instrument på området. I mangel af et mere gene-

relt instrument på området finder Datatilsynet, at databeskyttelse i forbindelse med det planlagte

intensiverede samarbejde bør omtales i selve forslaget til rammeafgørelse og ikke blot ved en

henvisning til artikel 23 i EU-konvention fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager. Da-

tatilsynet henviser i den forbindelse til, at Schengen- og Europol-konventionerne indeholder en

særskilt regulering om beskyttelse og sikring af personoplysninger. Datatilsynet anbefaler, at der

indsættes regler om f.eks. formålsbestemthed, sikker behandling af oplysninger og tilsyn med

behandlingerne i selve rammeafgørelsen.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at forslaget bygger på en forudsætning om, at de

enkelte medlemsstater opfylder kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved

udstedelsen af bevissikringskendelser. For det tilfælde, at enkelte eller flere af EU-

medlemsstaterne anvender minimumskrav for at kunne foretage ransagning mv., som ligger un-

der det niveau, man i Danmark finder retssikkerhedsmæssigt forsvarlig, fordi det måtte være i

strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan det efter Instituttets opfattelse

ikke udelukkes, at Danmark ved at fuldbyrde en bevissikringskendelse uden forudgående prøvel-

se, kan ifalde et passivitetsansvar. I hvert fald såfremt der konkret er forhold i sagen, der tyder

på, at retssikkerhedsgarantierne ikke er overholdt, og de danske myndigheder undlader at under-

søge forholdet under processen i Danmark. Det er på den baggrund Instituttets opfattelse, at det

bør overvejes at indføre mulighed for afvisning af en bevissikringskendelse, hvis fuldbyrdelse vil

føre til et resultat, som strider mod fuldbyrdelsesstatens retsopfattelse, herunder hvis anerkendel-

sen eller fuldbyrdelsen må anses for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention.

5.2. Definitioner

Advokatrådet

har ad forslagets artikel 2, litra c), hvorefter ”udstedelsesmyndighed” efter forsla-

get kan være den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager, der ifølge national ret kan ud-

stede en europæisk bevissikringskendelse, bemærket, at denne afgræsning vil kunne indebære, at

myndighederne i fuldbyrdelsesstaten i givet fald vil være forpligtet til at fuldbyrde f.eks. en ran-

sagningskendelse udstedt af anklagemyndigheden i en anden medlemsstat uden, at der vil kunne

foretages en reel domstolsprøvelse af, om ransagningen bør gennemføres. Efter Advokatrådets

opfattelse rejser et sådant fravær af domstolskontrol spørgsmål i forhold til grundlovens § 72.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3. Anvendelsesområde

Rigsadvokaten

bemærker, at de mange begrænsninger i rækkevidden af forslaget i praksis vil

være vanskelige at håndtere, og at afgrænsningen af anvendelsesområdet formentlig vil føre til

yderligere usikkerhed på et området, der for praktikere allerede i dag synes vanskeligt. Rigsad-

vokaten peger på, at en række meget praktisk anvendte bevisindsamlingsmetoder ligger uden for

bevissikringskendelsens anvendelsesområde, jf. pkt. 1.6. i begrundelsen for forslaget, samtidig

med at forslaget inden for sit anvendelsesområde er meget bredt, og at alle mulige tvangsindgreb

og bevissikringsskridt kan komme på tale.

Advokatrådet

peger på, at politiets (eksisterende) afhøringsrapporter efter artikel 3 kan udleve-

res og anvendes som bevismateriale i et tilfælde, hvor der ikke er adgang til at kræve den afhørte

person genafhørt. Advokatrådet peger endvidere på, at der efter forslaget ikke stilles krav om, at

en afhøringsrapport skal vedrøre samme sagsforhold, ligesom der ikke sondres mellem, om der

er tale om afhøring af en sigtet eller et vidne, eller stilles krav om, at den afhørte er blevet vejledt

om muligheden for senere udlevering af rapportmateriale. Advokatrådet anfører i den forbindel-

se, at de europæiske retssystemer tillægger politirapporter forskellig bevismæssig vægt, herunder

at politirapporter efter dansk ret som hovedregel ikke kan anvendes som bevis under en retssag,

at det efter dansk ret ikke kan tillægges selvstændig betydning, om tiltalte eller vidner under af-

høring hos politiet har nægtet at udtale sig, og at det efter dansk ret ikke er muligt at tiltale vidner

for at lægge hindringer i vejen for politiets efterforskning (ved at nægte at udtale sig til politiet).

I modsætning hertil kan politiafhøringer i andre europæiske lande tillægges større bevismæssig

vægt, ligesom der i visse tilfælde er mulighed for at rejse tiltale for obstruktion af politiets arbej-

de.

5.4. Typer af retssager omfattet af den europæiske bevissikringskendelse

Advokatrådet

finder, at formuleringen af artikel 4, litra b), om sager, der er anlagt af en admini-

strativ myndighed vedrørende handlinger, der er strafbare, og hvor afgørelsen kan give anledning

til en procedure ved en domstol, efterlader tvivl om det præcise anvendelsesområde for bevissik-

ringskendelsen.

5.5. Betingelser for udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse

Præsidenten for Københavns Byret

finder, at det forhold, at der efter forslaget ikke vil kunne

opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en udenlandsk bevissikrings-

kendelse kan give anledning til nærmere overvejelser.

Advokatrådet

finder, at artikel 6, litra a), hvorefter en bevissikringskendelse kan udstedes, når

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de ønskede genstande, dokumenter og data er nødvendige og proportionale, er vag og upræcis.

Advokatrådet peger således på, at de hensyn, der fremgår af bestemmelsen, ikke er sammenfal-

dende med de hensyn, der efter retsplejeloven indgår som betingelse for f.eks. ransagning, og at

dette kan indebære, at danske myndigheder vil skulle gennemføre ransagning på et grundlag,

som ikke ville være tilstrækkeligt til at gennemføre en ransagning efter dansk ret. Advokatrådet

finder, at bevissikringskendelsen i praksis vil betyde, at beskyttelsen af borgeren i fuldbyrdelses-

landet vil ligge på det niveau, som udstedelseslandets lovgivning sikrer.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har ligeledes påpeget, at bevissikringskendelsen

giver mulighed for at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb efter begæring fra andre EU-

medlemsstater, som ikke vil kunne foretages efter danske strafprocessuelle regler. Foreningen

bemærker i den forbindelse, at man ikke kan anbefale en justering af retsplejeloven med henblik

på at gøre sådanne (danske) indgreb mulige.

5.6. Den centrale strafferegistermyndighed

Rigspolitichefen

har bemærket, at han ikke har bemærkninger til forslagets bestemmelser om

officielle udskrifter fra strafferegistre (navnlig artikel 8).

5.7. Supplerende bevismateriale

Advokatrådet

har anført, at bestemmelsen i forslagets artikel 9 om kendelse om supplerende

bevismateriale giver den anmodende myndighed, som deltager i fuldbyrdelsen af bevissikrings-

kendelsen, fuld kontrol over den praktiske gennemførelse af bevissikringsanmodningen, hvilket

synes at rejse spørgsmål om, hvorvidt myndighedsudøvelsen fortsat reelt foretages af den fuld-

byrdende stats myndigheder.

5.8. Betingelser for anvendelse af personoplysninger

Datatilsynet

har bemærket, at det er uklart, hvad der reelt er indholdet i sidste del af artikel 10,

stk.1, om personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen til andre for-

mål end nævnt i første afsnit. Datatilsynet finder det endvidere uklart, hvad der sigtes til med

bestemmelsen i artikel 10, stk. 4, hvorefter artikel 10 ikke finder anvendelse på personoplysnin-

ger, som er tilvejebragt af en medlemsstat i medfør af denne rammeafgørelse, og som hidrører

fra denne medlemsstat.

5.9. Anerkendelse og fuldbyrdelse uden yderligere prøvelse

Foreningen af Politimestre i Danmark

finder, at den manglende mulighed for at afprøve, om

gennemførelsen af den udenlandske retsanmodning vil være forenelig med dansk ret, er i strid

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med principper, som bør være grundlæggende for gennemførelsen af strafprocessuelle tvangs-

indgreb på områder, hvor lovgivningen endnu ikke er harmoniseret.

Advokatrådet

bemærker, at den manglende adgang for den udførende myndighed til at foretage

en selvstændig kontrol efter Advokatrådets opfattelse ikke er udtryk for gensidig tillid. Advokat-

rådet finder derimod, at der er risiko for, at princippet om gensidig tillid i realiteten bliver et

skjold for den anmodende myndighed, som ikke behøver at redegøre nærmere for grundlaget for

sin beslutning. Gensidig tillid bør efter Advokatrådets opfattelse være baseret på fuld åbenhed

om grundlaget for beslutningen, og den anmodende medlemsstat bør således have fuld tillid til,

at den udførende stats myndigheder alene vil nægte at gennemføre anmodningen, hvis den finder

at være forpligtet og berettiget hertil.

Landsforeningen af beskikkede advokater

finder det betænkeligt, at retsakter fra andre EU-

medlemsstater skal anerkendes umiddelbart uden materiel prøvelse i fuldbyrdelseslandet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at kravet om gennemførelse i Danmark af f.eks. en

ransagningskendelse afsagt i en anden EU-medlemsstat efter dette lands lovgivning gør det

yderst vanskeligt for en borger i fuldbyrdelsesstaten at forudsige sin retsstilling i forhold til et

sådan indgreb i privatlivet. Efter Instituttets opfattelse er det tvivlsomt, om indgreb i retten til

privatliv foretaget på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse, vil kunne leve op til det

legalitetskrav, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at det efter forslaget vil kunne forekomme,

at danske myndigheder skal foretage beslaglæggelse af skrifter mv., herunder ikke offentliggjorte

skrifter, uanset at der ikke er grundlag herfor efter dansk ret. Dette vil efter instituttets opfattelse

åbne op for den mulighed, at danske myndigheder vil skulle efterkomme europæiske bevissik-

ringskendelser om beslaglæggelse af ikke offentliggjorte skrifter, som ikke opfylder kravene til

domstolsprøvelse i grundlovens § 77, hvorefter ansvar for ytringer skal udmøntes af domstolene.

5.10. Garantier for fuldbyrdelse (minimumsgarantier)

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der ved forslagets artikel 12, stk. 1, litra

b), er taget højde for, at princippet om forbud mod selvinkriminering, jf. Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention artikel 6, skal overholdes i forbindelse med fuldbyrdelsen af en euro-

pæisk bevissikringskendelse. Instituttet finder det endvidere positivt, at der i forslagets artikel 15

er taget højde for princippet om, at en person ikke kan dømmes to gange for samme forhold (”ne

bis in idem”- princippet).

5.11. Afslagsgrunde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen

finder, at der bør indsættes en afslagsgrund svarende til artikel 2 i retshjælps-

konventionen fra 1959, hvorefter en anmodning om retshjælp kan afslås, hvis den vedrører en

forbrydelse, der af den anmodede stat betragtes som en politisk forbrydelse eller en forbrydelse,

der har forbindelse med en politisk forbrydelse, eller hvor den anmodede stat finder, at imøde-

kommelse af anmodningen vil kunne krænke den pågældende stats suverænitet, bringe dens sik-

kerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser.

Rigspolitichefen har som baggrund for forslaget henvist til, at det er en forudsætning for efterret-

ningstjenesternes modtagelse af oplysninger fra samarbejdsparter i ind- og udland, at sådanne

oplysninger alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke videregives til andre. Det vil

således ofte være af afgørende betydning for efterretningstjenestens arbejde og effektivitet, at

materiale fra tidligere og igangværende efterforskning ikke kompromitteres ved f.eks. at skulle

indgå i en straffesag i ind- eller udland, herunder på grundlag af en europæisk bevissikringsken-

delse.

Advokatrådet

har bemærket, at rækkevidden i forslagets artikel 15, stk. 2, litra b, om mulighed

for at afvise fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse, hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lov-

givning gælder immuniteter og privilegier, der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske be-

vissikringskendelse, ikke er ganske klar. Rådet peger herved på, at det synes usikkert, om kred-

sen af vidneudelukkede personer, jf. retsplejelovens §§ 169-172, vil være omfattet af bestemmel-

sen. Rådet finder det endvidere usikkert, om regler i dansk lovgivning, som udelukker anvendel-

se af oplysninger fra f.eks. et register i efterforskningsmæssig og strafferetlig sammenhæng, skal

forstås som en ”immunitet”.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes at indføre mulighed for at afslå at

anerkende og fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, hvis anerkendelse og fuldbyrdelse

må anes for at være i strid med fuldbyrdelsesstatens retsopfattelse, herunder hvis det anses for

stridende med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5.12. Dobbelt strafbarhed

Præsidenten for Københavns Byret

anfører, at det forhold, at der efter forslaget ikke vil kunne

opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en udenlandsk bevissikrings-

kendelse kan give anledning til nærmere overvejelser.

Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

har givet udtryk for betænkeligheder

i forhold til, at der efter forslaget – efter en overgangsperiode – ikke kan opstilles krav om dob-

belt strafbarhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af beskikkede advokater

tager afstand fra afskaffelse af kravet om dobbelt

strafbarhed.

5.13. Klage

Præsidenten for Københavns Byret

bemærker, at forslagets artikel 19, hvorefter de materielle

forhold, der ligger til grund for en bevissikringskendelse, kun kan påklages til udstedelsesstaten,

kan gøre det vanskeligt for personer, der er bosiddende i fuldbyrdelsesstaten, at udnytte klagead-

gangen, og det kan derfor overvejes, om der bør gennemføres tiltage med henblik på at lette kla-

geadgangen.

Datatilsynet

udtrykker betænkeligheder over for forslaget om, at de omhandlede genstande, do-

kumenter og data af udstedelsesmyndigheden kan kræves udleveret senest 60 dage efter fuldbyr-

delsen af bevissikringskendelsen, selv om der i fuldbyrdelsesstaten er indgivet en klage i anled-

ning heraf.

Advokatrådet

finder, at forslaget om, at klage skal ske til en domstol i udstedelsesstaten, i en

række tilfælde vil gøre det umuligt eller særdeles vanskeligt og bekosteligt at udnytte klagead-

gangen. Advokatrådet finder, at muligheden for at suspendere en udlevering af genstande mv. i

60 dag, hvis der indgivet klage, er en helt utilstrækkelig beskyttelse af den, indgrebet rettes imod.

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærker, at såfremt forslaget gennemføres, bør

der skabes mulighed for, at danske statsborgere kan få beskikket en advokat i forbindelse med en

klage til en anden medlemsstats domstole.

Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – ved anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse at skabe et hurtigere og mere effektivt retligt samarbejde i straffesager og erstatte

den eksisterende ordning for gensidig retshjælp i forhold til fremskaffelse af genstande, doku-

menter og data til brug i straffesager. Kommissionen har ikke i forslaget redegjort nærmere for

forholdet til nærhedsprincippet. Forslaget har som nævnt til formål at skabe et hurtigere og mere

effektivt retligt samarbejde i straffesager. Forslaget vurderes på denne baggrund ikke at rejse

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man fra starten været meget skeptisk over for Kommissionens forslag, som

dog på en række afgørende punkter er blevet forbedret, således at man nu fra dansk side generelt

ser positivt på det foreliggende udkast til rammeafgørelse.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er den 31. marts 2004 fremkommet med en foreløbig udtalelse om forslaget.

I sin foreløbige udtalelse opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. til, at der i forslagets artikel 6 indfø-

jes et krav om, at udstedelsesstaten i bevissikringskendelsen skal godtgøre, at de ønskede gen-

stande mv. er nødvendige og proportionale og ifølge udstedelsesstatens lovgivning vil kunne

fremskaffes under lignende omstændigheder på udstedelsesstatens område samt vil kunne anta-

ges som bevis i den retssag, de rekvireres til. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået, at der i

artikel 9 indsættes et krav om begrundelse for, at udstedelsesstaten ønsker supplerende bevisma-

teriale i tilknytning til den oprindelige bevissikringskendelse.

I forhold til artikel 10 om betingelser for anvendelse af personoplysninger anbefaler Europa-

Parlamentet, at der indføjes en bestemmelse om registrerede personers ret til at påberåbe sig de

rettigheder om databeskyttelse, som måtte være hjemlet i enten udstedelsesstatens eller fuldbyr-

delsesstatens nationale lovgivning.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der indsættes en række yderligere afslagsgrunde i for-

slagets artikel 15, idet Parlamentet finder, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en bevissikrings-

kendelse skal afslås, hvis udstedelsesstaten har anmodet en anden medlemsstat om at foretage

retsforfølgning, hvis den pågældende lovovertrædelse er omfattet af amnesti i fuldbyrdelsessta-

ten, og denne stat har kompetence til at forfølge sagen, hvis den person, der er omfattet af ken-

delsen er under den kriminelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, hvis der er grund til at formode, at

bevissikringskendelsen er udtryk for forfølgelse på grund af den pågældende persons køn, race,

religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering,

hvis fuldbyrdelsen vil strid mod fuldbyrdelsesstatens forfatningsmæssige regler om retfærdig

rettergang, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger samt foreningsfrihed, ytringsfri-

hed og pressefrihed, og hvis der er væsentlige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen vil under-

grave respekten for grundlæggende rettigheder og retsprincipper, jf. TEU artikel 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig opfordrer Europa-Parlamentet til, at der aflægges rapport om anvendelse af rammeafgø-

relsen, navnlig med fokus på anvendelsen af retssikkerhedsgarantier, at EU-medlemsstaterne

bestræber sig på, inden rammeafgørelsen om bevissikringskendelser træder i kraft, at nå til enig-

hed om en rammeafgørelse om retssikkerhedsgarantier for sagsøgte, og at medlemsstaterne med-

deler Rådets Generalsekretariat, hvilke nationale organer der er udpeget som udstedelsesmyn-

dighed og fuldbyrdelsesmyndighed.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Kommissionens forslag og et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004.

Sagen har

senest

været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. april 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførsel af dom-

fældte mellem EU-medlemsstaterne (den europæiske fuldbyrdelsesordre)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre, at der mellem EU-medlemsstaterne sker en gensidig anerkendel-

se og fuldbyrdelse af endelige domme i straffesager, hvorved der er idømt frihedsstraf eller andre

frihedsberøvende foranstaltninger. Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nær-

hedsprincippet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, og det vil muligvis også

have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af Østrig, Finland og Sverige. Der ses

ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget. Fra dansk side er man positiv over for udviklingen af et EU-instrument på området.

Det forventes, at Rådet på det kommende møde skal drøfte spørgsmålet om, hvilke andre med-

lemsstater domslandet kan anmode om at overtage fuldbyrdelsen af dommen ved at fremsende en

europæisk fuldbyrdelsesordre, og i hvilket omfang fremsendelsen af en europæisk fuldbyrdelses-

ordre skal være betinget af den domfældtes samtykke.

Baggrund

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 princippet

om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på

både det civilretlige og det strafferetlige område.

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors

et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig aner-

kendelse af afgørelser i straffesager, og det gik i den forbindelse ind for at vurdere behovet for

moderne mekanismer med henblik på gensidig anerkendelse af endelige straffedomme, der inde-

bærer frihedsberøvelse (foranstaltning 14), samt for at udvide anvendelsesområdet for princippet

om overførelse af domfældte, så det også finder anvendelse på personer med bopæl i en med-

lemsstat (foranstaltning 16).

I Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU (punkt 3.3.1.), som

blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, er der lagt op til, at det samlede

program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerken-

delse af afgørelser i straffesager, der som nævnt bl.a. omfatter fuldbyrdelse af endelige domme,

der indebærer frihedsberøvelse, bør suppleres, og at man nærmere bør overveje yderligere for-

slag i den forbindelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henvisning hertil har Østrig, Finland og Sverige den 24. januar 2005 fremlagt et forslag til

en rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af domfældte mellem EU-

medlemsstaterne (fremover benævnt rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 drøftede Rådet spørgsmålet

om, i hvilket omfang fuldbyrdelsesstaten kan stille krav om dobbelt strafbarhed som betingelse

for at overtage fuldbyrdelsen af en dom. Rådet nåede ikke til enighed herom, men anmodede

Arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde om at arbejde videre med spørgsmålet.

Det forventes, at Rådet på det kommende møde skal drøfte spørgsmålet om, hvilke andre med-

lemsstater domslandet kan anmode om at overtage fuldbyrdelsen af dommen ved at fremsende en

europæisk fuldbyrdelsesordre, og i hvilket omfang fremsendelsen af en europæisk fuldbyrdelses-

ordre skal være betinget af den domfældtes samtykke.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre er fremlagt under henvis-

ning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a, hvoraf det fremgår,

at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og frem-

skyndelse af samarbejdet om fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige

eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår,

at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en

medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Som begrundelse for forslaget er der bl.a. peget på, at man i forholdet mellem medlemsstaterne,

der er præget af en særlig gensidig tillid til de øvrige medlemsstaters retssystemer, bør gå ud

over Europarådets eksisterende instrumenter vedrørende overførelse af fuldbyrdelse af straffe-

domme. Ifølge forslagsstillerne bør det fastsættes, at fuldbyrdelsesstaten principielt er forpligtet

til at overtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold på dens område, som ved en

endelig dom i en anden medlemsstat er idømt en frihedsstraf eller en frihedsberøvende foran-

staltning uafhængigt af de pågældendes samtykke, medmindre der foreligger bestemte grunde til

at afslå dette. Det anføres i den forbindelse, at overførelse af domfældte til deres hjemland eller

det land, som den domfældte har andre tætte forbindelser med, vil kunne sikre en bedre resociali-

sering af disse personer.

Hovedelementerne i forslaget er:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Det oprindelige forslag indeholdt

en grundlæggende forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten

til at acceptere domfældte statsborgere, personer med fast lovligt ophold og personer med

andre tætte forbindelser, når der ikke er særlige grunde til at afvise dem.

Kategorien ”personer med andre tætte forbindelser” har størstedelen af medlemsstaterne

fundet var for uklar, og kategorien er derfor ikke længere med i forslaget. I stedet er der

nu lagt op til, at fuldbyrdelsesstaten – med forbehold for muligheden for at anvende en

række nærmere bestemte afslagsgrunde – grundlæggende skal acceptere domfældte

statsborgere og domfældte personer med fast lovligt ophold i fuldbyrdelsesstaten i mindst

5 år (medmindre disse mister deres opholdstilladelse på grund af dommen fra den anden

EU-medlemsstat), herunder hvor den domfældte skal udvises til statsborger- eller bo-

pælslandet som følge af straffedommen.

– En

hovedregel om, at en

række lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lov-

givning (positiv-listen) skal medføre anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuld-

byrdelsesordre på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol

af dobbelt strafbarhed, hvis de i udstedelsesstaten kan straffes med frihedsstraf eller en

frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år. Den pågæl-

dende positiv-liste svarer til den liste, som fremgår af rammeafgørelsen om den europæi-

ske arrestordre.

For andre end de former for lovovertrædelser, som er omfattet af positiv-listen, kan fuld-

byrdelsesstaten lade anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre

være betinget af, at den vedrører handlinger, som udgør en overtrædelse efter fuldbyrdel-

sesstatens lovgivning.

–

Efter det oprindelige forslag vil der ikke kunne

kræves samtykke fra den domfældte,

medmindre den europæiske fuldbyrdelsesordre sendes til fuldbyrdelsesstaten på grund af

den domfældtes tætte forbindelser med denne stat. Den domfældte skal dog af retfærdig-

hedshensyn underrettes om konsekvenserne af overførelsen og skal, såfremt han befinder

sig i udstedelsesstaten, have mulighed for at tilkendegive sin mening.

I det nu foreliggende udkast er der lagt op til, at den domfældte som hovedregel skal give

sit samtykke til en overførsel. Det skal dog ikke gælde, når den domfældte overføres til sit

statsborgerland, når den pågældende også har sin faste bopæl her, når den domfældte

overføres til den medlemsstat, hvor den pågældende vil skulle udvises til efter løsladelse

fra afsoning af dommen, eller når den domfældte er flygtet eller på anden måde vendt til-

bage til sit statsborgerland eller bopælsland i lyset af straffesagen mod den pågældende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Anerkendelse af den endelige udenlandske fængselsdom eller anden frihedsberøvende

foranstaltning på grundlag af en formular (den såkaldte europæiske fuldbyrdelsesordre).

– Fastsættelse af tidsfrister for afgørelsen om den europæiske fuldbyrdelsesordre og for

overførelsen af den domfældte til fuldbyrdelsesstaten.

– Fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller anden frihedsberøvende foranstaltning

uden omsætning af retsfølgen. Hvis sanktionen på grund af sin varighed ikke er forenelig

med grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten, kan den kompetente myndighed

i denne stat dog træffe beslutning om at tilpasse sanktionen til det maksimale niveau for

en strafbar handling efter denne stats nationale lovgivning. Hvis selve sanktionen på

grund af sin art ikke er forenelig med fuldbyrdelsesstatens lovgivning, kan den kompe-

tente myndighed i denne stat ved en retlig eller administrativ afgørelse tilpasse sanktio-

nen til den straf eller den foranstaltning, der efter denne stats lovgivning gælder for en

strafbar handling af samme art. Denne straf eller foranstaltning skal ligge så tæt som mu-

ligt på den sanktion, udstedelsesstaten har idømt, dvs. at sanktionen ikke kan konverteres

til en bøde. Den må ikke skærpe udstedelsesstatens sanktion.

– Fuldbyrdelsesstatens lovgivning, herunder om prøveløsladelse, afsoningssted mv., finder

anvendelse på fuldbyrdelsen på samme måde som på en sanktion idømt i fuldbyrdelses-

staten. Dog lægger forslaget op til, at prøveløsladelse først kan ske, når sammenlagt

mindst halvdelen af sanktionen er fuldbyrdet.

Herudover kan det nævnes, at visse dele af den foreslåede rammeafgørelse også skal finde an-

vendelse på håndhævelsen af sanktioner, der er pålagt statsborgere i fuldbyrdelsesstaten eller

personer bosat heri, hvis fuldbyrdelsesstaten gør overgivelsen til udstedelsesstaten (i henhold til

artikel 5, stk. 3, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre) betinget af, at den domfældte

sendes tilbage til fuldbyrdelsesstaten for at afsone straffen. Det samme gælder, hvis udstedelses-

staten har anmodet fuldbyrdelsesstaten om at udlevere den domfældte med henblik på fuldbyr-

delse af en straffedom, og fuldbyrdelsesstaten i stedet for at udlevere den pågældende, ønsker at

overtage fuldbyrdelsen af straffen i medfør af artikel 4, stk. 6 i rammeafgørelsen om den europæ-

iske arrestordre.

Gældende dansk ret

3.1. Lov om international fuldbyrdelse af straf mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne om fuldbyrdelse her i landet af udenlandske afgørelser om straf mv. og om fuldbyrdel-

se i udlandet af danske afgørelser om straf mv. findes i lov om international fuldbyrdelse af straf

mv. (lov nr. 323 af 4. juni 1986 med senere ændring).

Efter lovens kapitel 2 kan afgørelser, som er omfattet af Europarådets konvention om overførelse

af domfældte (af 21. marts 1983) og tillægsprotokollen (af 18. december 1997), fuldbyrdes efter

konventionens og protokollens regler.

Loven åbner endvidere (i kapitel 3) mulighed for, at afgørelser, som er omfattet af den europæi-

ske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger (af 28. maj 1970), kan fuldbyr-

des efter reglerne i konventionens afsnit I, jf. afsnit II.

Loven indeholder herudover i kapitel 4 fælles regler om behandlingen af sager om fuldbyrdelse

af udenlandske afgørelser i Danmark efter bl.a. lovens kapitel 2 og 3.

For så vidt angår den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger er

denne ikke tiltrådt af samtlige EU-medlemsstaterne, og i praksis anvendes derfor – ved overfø-

relse af personer, som er idømt frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning – den nyere

konvention fra 1983 om overførelse af domfældte.

Sidstnævnte konvention, som alle EU-medlemsstater har ratificeret, indebærer bl.a., at en stats-

borger i et kontraherende land, som er idømt frihedsstraf i et andet kontraherende land, kan frem-

sætte anmodning om at blive overført til afsoning i sit hjemland. En sådan overførsel forudsætter

efter konventionen, at en række betingelser er opfyldt, herunder bl.a. at begge de involverede

lande samtykker i overførelsen. I den forbindelse er det fastsat i lovens § 2, stk. 2, at afgørelse

om samtykke efter konventionen træffes af Justitsministeriet.

Det følger desuden af lovens § 3, stk. 1, at begrebet ”statsborger” i konventionens artikel 3, stk.

1, litra a, og stk. 4 (om betingelserne for overførelse), for Danmarks vedkommende bestemmes

som personer, som har dansk indfødsret eller som har fast bopæl i riget.

Endelig fastsættes det, at fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser i Danmark sker efter reglerne i

konventionens artikel 11 om omsætning af straffen, og at dette sker ved rettens foranstaltning.

Justitsministeriet kan dog, hvis det ellers ikke vil være muligt at få en domfældt overført hertil,

bestemme, at fuldbyrdelse kan ske efter reglerne i konventionens artikel 10 om fortsat fuldbyr-

delse, jf. herved nærmere lovens § 3, stk. 2 og 3.

Konventionen om overførelse af domfældte indeholder herudover – i hovedtræk – følgende ele-

menter:

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

De kontraherende stater påtager sig i størst muligt omfang indbyrdes at samarbejde med

hensyn til overførelse af personer i overensstemmelse med bestemmelserne i konventio-

nen. En egentlig forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at acceptere domfældte stats-

borgere følger ikke af konventionen, og det er således op til den enkelte kontraherende stat

– såfremt nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt – at træffe beslutning om, hvorvidt over-

førelse bør tillades.

En betingelse for, at en dømt person kan overføres, er bl.a., at den handling eller undladel-

se, som har foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelsesstatens lov eller

ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på fuldbyrdelsesstatens eget område.

Der kræves samtykke fra den domfældte eller, hvis de involverede lande af hensyn til den

pågældendes alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for nødvendigt, af den dømte

persons retlige stedfortræder.

Der skal tilvejebringes en række dokumenter og oplysninger af såvel udstedelsesstaten som

fuldbyrdelsesstaten. Der stilles ikke krav om anvendelse af særlige formularer, og der fast-

sættes ikke bestemte tidsfrister for afgørelsen om og den faktiske overførelse af en dom-

fældt til fuldbyrdelsesstaten.

Fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller anden frihedsberøvende foranstaltning sker

som nævnt ovenfor enten i form af fortsat fuldbyrdelse (dvs. at fuldbyrdelsesstaten som

udgangspunkt – medmindre særlige omstændigheder foreligger – er bundet af retsfølgens

retlige karakter og varighed, således som den er bestemt af udstedelsesstaten), eller i form

af omsætning af retsfølgen (dvs. at den i fuldbyrdelsesstaten foreskrevne fremgangsmåde

anvendes). Der henvises nærmere til konventionens artikel 9-11.

–

For så vidt angår tillægsprotokollen til konventionen fra 1983 om overførsel af domfældte, fast-

sætter denne, at der på bestemte betingelser kan ske overførelse uden den pågældendes samtyk-

ke. Det drejer sig om de tilfælde, hvor domfældte enten har unddraget sig fuldbyrdelsen ved at

flygte til sit hjemland (statsborgerland), eller hvor der i udstedelsesstaten er truffet afgørelse om

udvisning eller udsendelse af den pågældende. Tillægsprotokollen er ikke ratificeret af samtlige

EU-medlemsstater. For en nærmere omtale af reglerne i tillægsprotokollen kan der i øvrigt hen-

vises til Justitsministeriets vejledning af 2. december 2003.

Det bemærkes, at loven om international fuldbyrdelse af straf mv. ikke gælder for afgørelser, der

er omfattet af lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse

af straf mv. I forhold til disse lande vil den hidtidige lov således fortsat skulle anvendes.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Udlevering

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af

10. juni 2003 om ændring af bl.a. udleveringsloven.

Udleveringsloven indeholder (i §§ 10 a-10 j) en række materielle betingelser for udlevering til

medlemsstater inden for EU.

Af bestemmelsen i lovens § 10 a følger, at en person kan udleveres fra Danmark til en anden EU-

medlemsstat med henblik på retsforfølgning eller straffuldbyrdelse, hvis den pågældende lov-

overtrædelse er omfattet af den opregning af forbrydelser, som fremgår af lovens såkaldte posi-

tiv-liste, og lovovertrædelsen efter den anmodende EU-medlemsstats lovgivning kan straffes

med fængsel mv. i mindst 3 år. I de tilfælde, hvor der er tale om handlinger, som ikke er omfattet

af den nævnte positiv-liste, kan udlevering til strafforfølgning kun ske, hvis den strafbare hand-

ling i den pågældende EU-medlemsstat kan medføre fængsel i mindst 1 år, og en tilsvarende

handling er strafbar efter dansk ret. Udlevering til straffuldbyrdelse af en dom for handlinger,

som ikke er omfattet af positiv-listen, kan kun ske, hvis den pågældende ved dommen er idømt

fængsel eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af mindst 4 måneders varighed, og en

tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.

Af bestemmelsen i lovens § 10 b følger det, at ved udlevering af en person, der er dansk stats-

borger eller har fast bopæl her i landet, til strafforfølgning kan der stilles vilkår om, at den på-

gældende overføres til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af en eventuel fængselsstraf eller

anden frihedsberøvende foranstaltning (1. pkt.). Udlevering af en person, der er dansk statsbor-

ger eller har fast bopæl her i landet, til straffuldbyrdelse kan afslås, hvis straffen i stedet fuldbyr-

des her i landet.

Udleveringsloven indeholder en række afslagsgrunde, som dels er obligatoriske (dvs. at der skal

gives afslag), dels er fakultative (dvs. at der efter en konkret vurdering kan gives afslag), jf. her-

om nærmere lovens §§ 10 c-10 h.

Herudover fastsættes det i lovens § 10 i, at hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til

den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold, må antages, at udlevering

ville være uforenelig med humanitære hensyn, skal udlevering udsættes, indtil de særlige for-

hold, der forhindrer udlevering ikke længere er til stede.

For så vidt angår spørgsmålet om gennemrejse (transit) reguleres dette i relation til udlevering til

en anden EU-medlemsstat af bestemmelsen i udleveringslovens § 21, stk. 2.

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad særligt angår udlevering af lovovertrædere fra Danmark til Sverige og Finland, vil dette

som udgangspunkt skulle ske efter reglerne i den nordiske udleveringslov.

3.3. Prøveløsladelse

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens 6. kapitel (§§ 38-42).

Af disse regler følger bl.a., at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået,

afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på prøve.

Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har

udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Der henvises til straffelovens § 38, som

også fastsætter, i hvilke tilfælde der ikke kan blive tale om prøveløsladelse.

Af straffelovens § 40 a fremgår det endvidere, at når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4 må-

neder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de i

§ 38, 2. pkt., nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til rets-

håndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og hvis den dømte har ydet en særlig indsats for

ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb,

eller den dømtes forhold taler derfor.

For så vidt angår fængselsstraf på livstid afgør justitsministeren i henhold til straffelovens § 41,

om den dømte skal løslades på prøve, når 12 år er udstået.

Der findes i øvrigt regler om prøveløsladelse i straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 og i admini-

strative forskrifter udstedt i henhold hertil.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre vil have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser. I forhold til de nugældende regler på området er der navnlig grund til at frem-

hæve følgende elementer:

Som det er fremgået ovenfor under punkt 3, indeholder ingen af de nuværende internationale

instrumenter på området nogen egentlig forpligtelse til at overtage domfældte personer med hen-

blik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning. En sådan for-

pligtelse følger imidlertid af forslaget, som således på dette punkt principielt vil indebære en

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændring af den gældende retstilstand. Det skal dog bemærkes, at der i dag i praksis sker overfø-

relse af domfældte personer, hvis betingelserne i 1983-konventionen om overførelse af domfæld-

te, herunder kravet om dobbelt strafbarhed, er opfyldt.

En fravigelse

af kravet om dobbelt strafbarhed med hensyn til visse anførte forbrydelser svaren-

de til dem, der er indeholdt i positiv-listen i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, vil

betyde en ændret retstilstand.

Det samme gælder med hensyn til

en eventuel udvidelse af det område, hvor

der ikke kræves

samtykke fra den domfældte. Det skal bemærkes, at der efter tillægsprotokollen til 1983-

konventionen om overførelse af domfældte kan ske overførelse i visse tilfælde uden samtykke,

jf. herom nærmere ovenfor under pkt. 3.1.

Også forslaget om, at anerkendelse af den endelige udenlandske fængselsdom eller anden fri-

hedsberøvende foranstaltning skal ske på grundlag af en formular, og om, at der fastsættes tids-

frister for afgørelsen om den europæiske fuldbyrdelsesordre og for overførelsen af den domfæld-

te til fuldbyrdelsesstaten, vil betyde en ændret retstilstand.

Endelig kan det nævnes, at forslaget om, at fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller an-

den frihedsberøvende foranstaltning skal ske uden mulighed for omsætning af sanktionen, lige-

ledes vil ændre den gældende retstilstand.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.2. vil der efter forslaget skulle ske fuldbyrdelse af den straf-

feretlige sanktion uden omsætning af denne samtidig med, at der efter forslaget er en grundlæg-

gende forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at acceptere domfældte statsborgere, personer med

fast bopæl og personer med andre tætte forbindelser, når der ikke er særlige grunde til at afvise

dem. Forslaget vil i lyset heraf muligvis kunne have visse statsfinansielle konsekvenser i form af

indflydelse på behovet for fængselskapacitet,

men der kan først tages stilling hertil, når der fore-

ligger en mere fast tekst.

Høring

Det fremsatte forslag til Rådets rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af

domfældte mellem EU-medlemsstaterne har været sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for

Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

styrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforenin-

gen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatte-

forbund, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigs-

advokaten, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet

i Danmark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af beskikkede

advokater.

Præsidenten for Vestre Landsret

har anført, at landsretten ikke finder at burde udtale sig om

forslaget. Det samme er anført af

Dommerfuldmægtigforeningen.

Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København og Politiforbundet i Danmark

har oplyst,

at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Præsidenten for Københavns Byret

har anbefalet, at der bliver mulighed for at kræve, at

dommen (inklusiv en dansk oversættelse) forelægges for retten til brug for afgørelsen om tilpas-

ning, idet domstolene ikke bør være henvist til at træffe denne afgørelse alene på grundlag af en

formular. Der henvises endvidere til udkastet til rammeafgørelse artikel 8, stk. 1, nr. 4, hvortil

det bemærkes, at det – i det omfang en dom omfatter flere strafbare forhold – ikke uden videre

vil være muligt at angive, hvilken del af sanktionen der vedrører én eller flere bestemte strafbare

handlinger, og hvilken del der vedrører andre strafbare handlinger, idet sanktionen typisk vil

blive fastsat efter en samlet vurdering af alle de forhold, der er til pådømmelse.

Rigspolitichefen

har anført, at det må anses for væsentligt at fastholde en ordning, hvorefter

domslandet frit kan afslå at lade en domfældt overføre til straffuldbyrdelse i et andet land, og at

der således under ingen omstændigheder bør være pligt til at udstede en europæisk fuldbyrdel-

sesordre.

Rigsadvokaten

har anført, at en gennemførelse af forslaget må antages at ville nødvendiggøre

en ganske gennemgribende ændring af lovgrundlaget for overførsel af domfældte til afsoning i et

andet land end domslandet. Rigsadvokaten anfører desuden, at man er enig i de betragtninger,

der fremgår af grundnotatets afsnit om lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

samt i den foreløbige generelle danske holdning, hvorefter udviklingen af et EU-instrument på

området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af frihedsstraf m.v. kan støttes.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen af Politimestre i Danmark

har udtalt, at man overordnet set kan tilslutte sig forsla-

get til rammeafgørelse.

Advokatrådet

konstaterer, at en vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse vil indebære, at en

medlemsstat kan blive pålagt at forestå straffuldbyrdelsen over for en person, som har begået en

handling, som medlemsstatens egen lovgivning anser for lovlig. Resultatet vil således kunne

blive, at der vil kunne blive anbragt danske statsborgere i danske fængsler til afsoning af en dom,

som er idømt ved en udenlandsk domstol for forhold, som danske lovgivere ikke ønsker at kri-

minalisere, eller eventuelt direkte er afkriminaliseret i Danmark. Efter Advokatrådets opfattelse

bør det overvejes ganske nøje, om det er i medlemsstaternes interesse at skabe mulighed for, at

ovenstående situation kan opstå, og om statsmagten i tilstrækkeligt omfang opfylder forpligtel-

sen til at beskytte sine befolkninger mod risiko for overgreb begået af andre medlemsstater.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har afgørende betænkeligheder ved, at kravet om

dobbelt strafbarhed foreslås opgivet. Landforeningen finder det positivt, hvis der bliver en pligt

for fuldbyrdelsesstaten til at modtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold til

afsoning. Forudsætningen må imidlertid være, at den domfældte samtykker heri. Landsforenin-

gen finder endvidere, at fastsættelse af tidsfrister, hvis der foreligger en endelig dom og begæ-

ring fra den domfældte, vil være ønskelig. Landsforeningen kan ikke anbefale, at der sker fuld-

byrdelse uden omsætning af straffen.

Institut for Menneskerettigheder

har oplyst, at instituttet på grund af utilstrækkelige ressourcer

ikke har haft mulighed for at kommentere udkastet til rammeafgørelse.

Nærhedsprincippet

Som nævnt i det foreløbige nærhedsnotat, som er sendt til Folketingets Europaudvalg den 17.

februar 2005 og til Folketingets Retsudvalg den 25. februar 2005 har forslagsstillerne ikke i for-

slaget eller i den ledsagende note redegjort nærmere for forholdet til nærhedsprincippet.

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, da formålet

med forslaget som nævnt er at sikre, at der vil kunne ske en gensidig anerkendelse og fuldbyrdel-

se af endelige fængselsdomme eller andre frihedsberøvende foranstaltninger mellem EU-

medlemsstaterne.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat af Østrig, Finland og Sverige. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger til forslaget.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning

I overensstemmelse med den danske regerings høringssvar vedrørende Kommissionens grønbog

om tilnærmelse, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner (se ovenfor

under pkt. 1) kan man generelt støtte udviklingen af et EU-instrument på området for gensidig

anerkendelse og fuldbyrdelse af frihedsstraffe mv.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet blev den 22. april 2005 anmodet om at afgive en udtalelse inden den 30.

september 2005. Europa-Parlamentet har imidlertid endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre samt et grundnotat om for-

slaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2005 og til Folketingets Retsud-

valg den 2. august 2005.

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev et samlenotat

sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering..

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Proceduremæssige rettigheder i straffesager i EU (KOM(2004)328)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. april 2004 et forslag til Rådets rammeafgørelse om visse proce-

duremæssige rettigheder i straffesager i EU (KOM(2004)328). Forslaget har været drøftet gen-

nem længere tid i navnlig Arbejdsgruppen om materiel strafferet, uden at det er lykkedes at opnå

væsentlige fremskridt i sagen. På et uformelt møde i Artikel 36-udvalget den 10. april 2006 blev

der på den baggrund opnået enighed om at nedsætte en foreløbig uformel ad hoc gruppe med

henblik på bl.a. at undersøge, om der kan findes et fælles grundlag for kompromis mellem de

medlemslande, der ønsker en rammeafgørelse, og de medlemslande som har foreslået et ikke-

bindende instrument. Det østrigske formandskab forventes at forelægge sagen for Rådet (retlige

og indre anliggender) med henblik på orientering om status af den uformelle ad hoc gruppes

arbejde og drøftelse af det videre forløb af sagen. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt

at tage stilling til, om sagen vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, men

umiddelbart er det vurderingen, at dette ikke vil være tilfældet. Der ses ikke at foreligge offentli-

ge tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side kan man

generelt støtte en tilnærmelse af den strafprocessuelle lovgivning i medlemslandene, når dette er

nødvendigt med henblik på at lette samarbejdet og den gensidige anerkendelse af retlige afgørel-

ser i straffesager.

Baggrund

Kommissionen har den 8. april 2004 fremlagt et forslag til Rådets rammeafgørelse om visse pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union (KOM(2004)328).

Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at rammeafgørelsen udgør en konkre-

tisering af den generelle målsætning om at øge beskyttelsen af individuelle rettigheder. Forslaget

er fremsat med henblik på at øge alle mistænktes og anklagedes rettigheder generelt, idet et ens-

artet beskyttelsesniveau for mistænkte og anklagede i EU skal gøre det lettere at anvende prin-

cippet om gensidig anerkendelse. Det fremgår endvidere af Kommissionens begrundelse, at for-

slaget ikke har til hensigt at duplikere de retssikkerhedsgarantier, der følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, men snarere at fremme overholdelse af denne konvention ved at

fastsætte fælles EU-standarder på området.

Kommissionen understreger, at forslaget til rammeafgørelsen – der omhandler fem hovedområ-

der (som er adgang til juridisk bistand, adgang til tolkning og oversættelse, beskyttelse af særligt

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsatte grupper, underretning af pårørende mv. samt konsulær bistand og skriftlig underretning

af mistænkte og anklagede om deres rettigheder) – skal betragtes som et første skridt, idet Kom-

missionen forventer at fremsætte forslag om yderligere foranstaltninger til sikring af retssikker-

hedsgarantier i de kommende år.

Kommissionens forslag til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager

i Den Europæiske Union har været drøftet gennem længere tid i navnlig Arbejdsgruppen om

materiel strafferet, uden at det er lykkedes at opnå væsentlige fremskridt i sagen.

På denne baggrund var der på det uformelle ministermøde (retlige og indre anliggender) i Wien

den 12.-14. januar 2006 en overordnet, indledende drøftelse af spørgsmålet om mulighederne for

– på EU-plan – at fastsætte krav til medlemslandenes straffeprocessuelle regler.

På det uformelle møde i Artikel 36-udvalget den 10. april 2006 fremlagde en række lande – som

et alternativ til udkastet til rammeafgørelse – et udkast til resolution indeholdende et klart signal

om viljen til at beskytte den enkeltes grundlæggende rettigheder i straffesager, herunder med

henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den praksis, der er fastlagt af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med henblik på en analyse af, hvorledes der kan opnås tilslutning til en løsning, som er accepta-

bel for alle medlemslande, blev der på mødet i Artikel 36-udvalget opnået enighed om at nedsæt-

te en foreløbig uformel ad hoc gruppe.

Rådet (retlige og indre anliggender) blev på rådsmødet den 27.-28. april 2006 orienteret om

status i sagen og det videre forløb af forhandlingerne.

Det østrigske formandskab forventes at forelægge sagen for Rådet (retlige og indre anliggender)

den 1.-2. juni 2006 med henblik på orientering om status af den uformelle ad hoc gruppes arbej-

de og drøftelse af det videre forløb af sagen

Indhold

Som nævnt forventes det, at der på det kommende rådsmøde vil være en orientering om status på

forhandlingerne i den uformelle ad hoc arbejdsgruppe.

Den nedsatte uformelle ad hoc gruppe fik på mødet i Artikel 36-udvalget den 10. april 2006 til

opgave at:

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøge om der findes et grundlag for kompromis mellem de medlemslande, som øn-

sker en rammeafgørelse, og de medlemslande som har foreslået et ikke-bindende instru-

ment (med det sigte at gå videre med et bindende instrument),

undersøge om et kompromis kunne være at begrænse anvendelsesområdet for forslaget til

rammeafgørelse til specifikke fundamentale rettigheder (såsom retten til juridisk bistand,

ret til effektiv tolkning og oversættelse af relevante dokumenter samt ret til information

om essentielle procedurerettigheder),

undersøge hvorledes de minimumsrettigheder, der skal være omfattet af instrumentet, kan

udformes med respekt for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men således

at instrumentet ikke direkte fastlægger, hvorledes disse rettigheder skal anvendes i speci-

fikke sager,

undersøge hvorledes mulige konflikter mellem instrumentet og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention og den praksis, der er fastlagt af Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol, kan forhindres,

udforme en ny tekst der kan tjene som et kompromis med henblik på at fremskynde for-

handlingerne om forslaget til en rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder

i straffesager.

Den uformelle ad hoc gruppen har afholdt 2 møder (den 26. april 2006 og den 11. maj 2006).

Uanset at en række lande fortsat har forbehold med hensyn til det hjemmelsmæssige grundlag

for et bindende instrument, blev der i den uformelle arbejdsgruppe opnået tilslutning om at ar-

bejde videre med substansen af teksten, med henblik på at teksten eventuelt kan vedtages som en

bindende retsakt.

Det seneste tekstudkast indeholder følgende bestemmelser:

Artikel 1 – Formålet med instrumentet

Det fremgår af artikel 1, stk. 1, at formålet med instrumentet er at etablere minimumsstandarder

vedrørende specifikke fundamentale rettigheder i straffesager.

Artikel 1, stk. 2, fastslår, at de i instrumentet nævnte rettigheder skal fortolkes med respekt for de

forskellige juridiske systemer og traditioner i medlemsstaterne.

Minimumsstandarderne i instrumentet skal ifølge artikel 1, stk.3, endvidere fortolkes i fuldstæn-

dig overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder specielt

artikel 5 og 6 i denne konvention og den praksis, som er fastlagt af Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol.

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger videre af artikel 1, stk. 4, at ”criminal proceedings” (retsforfølgning) og ”charged

with a criminal offence” (tiltalt for en strafbar handling) skal fortolkes i overensstemmelse med

national ret, herunder med respekt af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

som fastlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Artikel 2 – Ret til information

Det følger af artikel 2, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at enhver person, der er genstand

for en strafferetlig forfølgning, skal gives effektiv information på et sprog, som den pågældende

forstår, under hensyn til mistankens karakter og de fundamentale procedurerettigheder, som den

pågældende har.

Denne information skal gives, så snart disse rettigheder bliver relevante, jf. artikel 2, stk. 2.

Informationer nævnt i stk. 1, skal især inkludere information om retten til juridisk bistand, retten

til retshjælp (beskikket en advokat), og retten til fri oversættelse og tolkning, jf. artikel 2, stk. 3.

Artikel 3 – Ret til juridisk bistand

Ifølge artikel 3, stk. 1, skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt til at sikre, at enhver per-

son, som er genstand for en strafferetlig forfølgning, har ret til juridisk bistand.

Retten til juridisk bistand skal i det mindste indebære, at den pågældende har mulighed, tid og

faciliteter til at kommunikere og konsultere en advokat, jf. artikel 3, stk. 2.

Efter artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt til at sikre, at en person,

som er frihedsberøvet, før retssagen har ret til juridisk bistand for at sikre en retfærdig retter-

gang. Denne bistand skal finde sted under hensyntagen til hvert enkelt medlemsstats nationale

system, den juridiske relevans knyttet til disse procedurer og i særdeleshed for alvorlige over-

trædelser, behovet for at beskytte efterforskningen.

Uanset stk. 1, skal retten til juridisk bistand være mulig, når den pågældende person er genstand

for en europæisk arrestordre eller en udleveringsanmodning eller en anden overdragelsesproce-

dure.

Artikel 4 – Retten til gratis juridisk bistand

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 4, stk. 1, at hvis en person, der er undergivet strafferetlig forfølgning, ikke

helt eller delvist kan bære udgiften til juridisk bistand på grund af den pågældendes økonomiske

situation, skal udgiften bæres helt eller delvist af medlemsstaten i henhold til national ret, hvis

hensynet til retfærdighed kræver det.

Hensynet til retfærdighed i stk. 1 skal især vedrøre sager, hvor den pågældende person:

a) er anholdt eller varetægtsfængslet,

b) er genstand for en strafferetlig forfølgning, som involverer et komplekst faktum eller juri-

disk situation, eller kan resultere i en streng straf,

c) ikke er i stand til at forstå eller følge meningen af processen på grund af den pågælden-

des alder eller mentale eller fysiske situation, især mindreårige.

Artikel 3, stk. 5, fastslår, at den økonomiske situation for den pågældende skal undersøges af den

kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor retten er placeret.

Artikel 5 – Ret til tolkning

Det følger af artikel 5, stk. 1, at medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at en

enhver person, som er genstand for en strafferetlig forfølgning, eller som er genstand for en eu-

ropæisk arrestordre eller udleveringsanmodning, skal tilbydes gratis tolkning, når en procedure

kræver den pågældendes medvirken, og hvis den pågældende ikke forstår eller taler sproget.

Tolkningen omtalt i stk. 1, skal organiseres således, at der garanteres den pågældende en effek-

tiv og retfærdig rettergang, jf. artikel 5, stk. 2.

Artikel 6 – Ret til oversættelse af dokumenter

Efter artikel 6 skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt til at sikre, at en person, som er

genstand for strafferetlig forfølgning, eller som er genstand for en europæisk arrestordre eller

en udleveringsanmodning – hvis den pågældende ikke forstår sproget – tilbydes gratis oversæt-

telse af dokumenter, som er relevante for den pågældendes deltagelse i procedurer og som er

nødvendige for at sikre en retfærdig rettergang.

Gældende ret

Under henvisning til, at der alene forventes en

orientering om status for drøftelserne i den ufor-

melle ad hoc gruppe,

er der ikke medtaget en beskrivelse af gældende ret.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For en beskrivelse af gældende ret på de områder, som omfattes af det allerede fremlagte forslag

til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Uni-

on (KOM(2004)328), kan der henvises til det samlenotat, som er oversendt til udvalgene forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som nævnt forventes der alene en

generel orientering om status af drøftelserne i den uformelle

ad hoc gruppe.

En sådan statusorientering vil ikke sig selv være forbundet med lovgivningsmæs-

sige konsekvenser eller have statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt den fremlagte foreløbige tekst skulle udgøre grundlaget for en kommende rammeafgø-

relse, er den umiddelbare vurdering, at teksten ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af de spørgsmål, som forventes at skulle drøftes på

rådsmødet.

Det bemærkes, at forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffe-

sager i Den Europæiske Union (KOM(2004)328) på sædvanlig vis har været sendt i høring. Der

kan henvises til det samlenotat, som er oversendt til udvalgene forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke i sig selv at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte en tilnærmelse af den strafprocessuelle lovgivning i med-

lemslandene, når dette er nødvendigt med henblik på at lette samarbejdet og den gensidige aner-

kendelse af retlige afgørelser i straffesager.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vil ikke skulle afgive udtalelse vedrørende de spørgsmål, som forventes at

skulle drøftes på rådsmødet.

Det bemærkes, at Europa-Parlamentet den 12. april 2005 har afgivet udtalelse om forslaget til

rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union

(KOM(2004)328). Det følger heraf (med henvisning til en udtalelse fra Parlamentets Retsud-

valg), at Europa-Parlamentet er enig i Kommissionens valg af retsgrundlag. Fastlæggelsen af

fælles grundlæggende principper er efter Europa-Parlamentets opfattelse med til at øge med-

lemsstaternes tillid til hinandens retssystemer, og en rammeafgørelse synes at være et rigtigt in-

strument med henblik på at opnå dette mål.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

En statusrapport vedrørende forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder

i straffesager i Den Europæiske Union (KOM(2004)328) blev forelagt Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

Et grundnotat vedrørende forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

den 16. december 2004.

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Fremtidens Europol

Nyt notat.

Resumé

På baggrund af en række drøftelser om Europols fremtid forventes formandskabet på det kom-

mende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 at fremlægge et options-papir

om Europols fremtid udarbejdet af en gruppe af Formandskabets Venner samt et udkast til råds-

konklusioner om Europols fremtid med henblik på, at Rådet noterer sig options-papiret samt

vedtager rådskonklusionerne. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side ser man generelt positivt på tiltag, der vil kunne styrke Europol i bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet.

Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-14. januar 2006 i Wien indledte

det østrigske formandskab en drøftelse om fremtiden for Den Europæiske Politienhed (Europol).

Diskussionen blev efterfølgende fulgt op af et indledende ekspertmøde om Europols fremtid den

23.-24. februar 2006 i Wien, hvor en række overordnede idéer og målsætninger for Europols

fremtid blev drøftet på generelt plan.

På baggrund heraf nedsatte det østrigske formandskab en arbejdsgruppe (”Formandskabets Ven-

ner”) med deltagelse af repræsentanter for alle medlemsstaterne. Gruppen har siden februar 2006

mødtes tre gange og diskuteret et såkaldt ”options-papir” udarbejdet af formandskabet indehol-

dende en lang række forslag til udvikling og forbedring af Europol.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. maj 2006

vil fremlægge options-papiret fra gruppen af Formandskabets Venner om Europols fremtid samt

et udkast til rådskonklusioner om Europols fremtid med henblik på, at Rådet noterer sig options-

papiret samt vedtager rådskonklusionerne.

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1.

Som nævnt forventes formandskabet at fremlægge et options-papir fra gruppen af Formand-

skabets Venner om Europols fremtid samt et udkast til rådskonklusioner om Europols Fremtid

med henblik på, at Rådet noterer sig options-papiret samt vedtager rådskonklusionerne.

2.2.

Options-papiret indeholder et katalog over de forskellige idéer, der er fremkommet under det

forberedende arbejde i gruppen af Formandskabets Venner. Forslagene omhandler så forskellige

emner som fremtidigt mandat og opgaver for Europol, Europols støtte til det operationelle arbej-

de, Europols partnerskaber, styrelse af Europol samt kontrollen hermed samt institutionelle

spørgsmål, f.eks. forslag til ændringer i beslutningsprocedurer og kompetencer for såvel Rådet

som Europols bestyrelse. Det er ud for hvert forslag i skematisk form angivet, om forslaget er

kortsigtet eller langsigtet, hvad det vil kræve af lovgivningsmæssige ændringer, om det vil inde-

bære yderligere udgifter etc.

Der er tale om et bredt udsnit af forskellige – og til tider modsatrettede – opfattelser blandt med-

lemsstaterne, og det fremgår af optionspapiret, at dette ikke skal tages som udtryk for en samlet

enighed herom. Formålet med options-papiret er således at præsentere de forskellige idéer med

henblik på en debat i Rådet vedrørende fremtidens Europol. Options-papiret er på ingen måde

bindende for medlemsstaterne.

2.3.

I udkastet til rådskonklusioner (i den foreliggende udformning) understreges det indled-

ningsvist, at Rådet ønsker, at der sker en styrkelse af Europols effektivitet, og at der skabes større

gennemsigtighed omkring aktiviteterne, således at de retshåndhævende myndigheder i medlems-

landene kan få maksimalt udbytte heraf. Med henblik herpå bør der skabes mere fleksibilitet i

den måde, Europol styres på – hvilket skal ske ved, til afløsning af det nuværende konventions-

grundlag, at vedtage et mere ”moderne” retsgrundlag for Europol baseret på Unionstraktaten.

Rådet anfører, at Europol – siden sin start i juli 1999 – har øget sine aktiviteter mærkbart, og at

der således i dag er en stor efterspørgsel fra medlemslandene side efter at kunne deltage i Euro-

pols analysedatabaser. Der peges også på, at Europols Informationssystem er kommet på plads,

og at Europol har styrket arbejdet med strategisk analyse af truslen fra organiseret kriminalitet til

fordel for EU’s fastlæggelse af politiske prioriteter på dette område.

Rådet anfører, at den fundamentale struktur, som Europol arbejder under, er stærk, men at der

som nævnt er behov for at modernisere retsgrundlaget, navnlig henset til de mange år, der indtil

videre er gået uden at tillægsprotokollerne til Europol-konventionen er blevet ratificeret af alle

medlemsstaterne.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet finder, at den umiddelbare prioritet må være at lade Europol fortsætte sin positive udvik-

ling inden for den nuværende institutionelle ramme. Fokus bør være på at få ratificeret de tre

tillægsprotokoller til Europol-konventionen. Rådet peger dog på nogle kortsigtede målsætninger,

som vil kunne opnås inden for den nuværende ramme for Europols virksomhed, jf. nedenfor.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre ratifikationen af de tre tillægsprotokoller om

ændring af Europol-konventionen inden udgangen af 2006, ligesom medlemsstaterne, Europols

bestyrelse og Europols direktør opfordres til – inden for deres områder – at forberede gennemfø-

relsen af tillægsprotokollerne, således at alt er klar ved udgangen af 2006. Formandskabet anmo-

des om at rapportere om status for ratifikationen på et RIA-rådsmøde i december 2006, og Arti-

kel 36-udvalget anmodes om at overvåge fremskridtene på implementeringssiden. Også her vil

formandskabet skulle give Rådet en rapport i december 2006.

Rådet anmoder medlemsstaterne, Europols bestyrelse og Europols direktør om at påbegynde

gennemførelsen af følgende (kortsigtede) foranstaltninger:

Aftalen mellem henholdsvis Europol og Eurojust og mellem Europol og SitCen skal evalueres

inden udgangen af 2006.

Europol skal afslutte operationelle aftaler med Frontex (Det Europæiske Grænseagentur) og

Det Europæiske Fællesskab (for så vidt angår OLAF, som er Det Europæiske Kontor for Be-

kæmpelse af Svig) inden udgangen af 2006.

Der skal skabes mulighed for at anvende Europols sikre ICT-infrastruktur til bilateral udveks-

ling af informationer mellem medlemsstaterne – og hvor det er muligt, skal information, som

udveksles bilateralt mellem medlemsstater blive inkluderet i relevante Europols databaser.

Europol bør udarbejde en liste over specielt udstyr i medlemsstaterne, som kan udlånes og

bruges i en anden medlemsstat.

Når det foreslås i Europols årlige trusselsvurdering vedrørende organiseret kriminalitet, bør

medlemsstaterne give Europol en større rolle med hensyn til at bekæmpe organiseret kriminali-

tet, som kommer fra specifikke regioner (såsom det vestlige Balkan), ved at tillade deltagelse af

Europol’s eksperter i koordineringen af forskellige EU- og medlemsstatsaktiviteter. Der bør ske

et større samarbejde med medlemsstaternes forbindelsesofficerer i den pågældende region.

Et katalog over opgaver for Europol og de øvrige EU-agenturer på retshåndhævelsesområdet

samt sikkerhedstjenester bør opstilles med henblik på en klar skelnen mellem de pågældende

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

organers opgaver. Europol bør i den forbindelse tillægges en central rolle, navnlig henset til Eu-

ropols langvarige erfaringer og unikke karakter.

Europol bør spille en større rolle med henblik på at bekæmpe internet-kriminalitet, og Europol

bør på dette område koordinere medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at undgå overlap.

Under betryggende former kunne Europol overvåge Internettet for at imødegå organiseret krimi-

nalitet, såsom børnepornografi og – med respekt af igangværende drøftelser inden for Rådet –

terrorisme relaterede overtrædelser.

Inden for området for informationsudveksling er det nødvendigt at arbejde med at skabe hurti-

gere og mere præcise feedback fra medlemsstaterne med hensyn til disses brug af Europols ana-

lyseresultater. Medlemsstaterne bør også give Europol mere relevant information om igangvæ-

rende efterforskninger.

Mekanismen til at opgøre og rapportere om kvantiteten og kvaliteten af samarbejdet mellem

medlemsstaterne og Europol bør udvikles yderligere.

Medlemsstaterne, Europol og andre EU-aktører bør tage behovene for interoperabilitet i be-

tragtning, når de udvikler deres ICT-systemer.

Med henblik på at gøre fuld brug af Europol bør der udvikles en automatisk kryds-check me-

kanisme, som sikrer automatiske check for informationer i de forskellige Europol-systemer.

Den analytiske kapacitet øges både på projektsiden, personalesiden og i forhold til medlems-

staterne, som skal give de data, der anmodes om.

Europol og HENU (cheferne for de nationale enheder) skal opstille en liste over metoder,

egenskaber og viden mv., som er nødvendige for en succesfuld gennemførelse af ”intelligence-

led policing”. Dette bør resultere i anbefalinger om at anvende ”intelligence-led policing” i Eu-

ropol og i medlemsstaterne. Europol og Cepol (Det Europæiske Politiakademi) bør organisere

kurser herom.

Medlemsstaterne bør forsøge at sikre, at deres forbindelsesofficerer ved Europol har online-

adgang til nationale databaser, og de bør i al fald være i en position, hvor de kan give svar på

forespørgsler inden for en acceptabel tidsramme.

Alle kompetente myndigheder på nationalt niveau bør – med respekt af en beslutning truffet af

medlemsstaterne med hensyn til disse myndigheders specifikke mandat – udpeges (som en del

af) Europols Nationale Enhed(er).

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et detaljeret koncept for relationerne mellem Europol og andre relevante institutioner inden

for EU og i medlemstaterne bør udvikles. Opgaverne for alle EU-organer og organer involveret i

bekæmpelsen af alvorlig international kriminalitet, inklusive samarbejde mellem Europol og EU-

politimissioner, bør koordineres.

Proceduren for at indgå samarbejdsaftaler mellem Europol og EU-organer og EU-agenturer

bør simplificeres.

Reglerne for samarbejde med tredjelande og internationale organisationer bør revideres med

henblik på at skabe mere klarhed (inden for RIA-beslutningsprocessen) og udelukke lange pro-

cedurer, idet systemet med EU-overvågning dog skal garanteres. Reglerne bør simplificeres ved

at erstatte de eksisterende fire instrumenter med to.

Det er nødvendigt at skabe klarhed omkring, hvilke muligheder Europol har – under de nugæl-

dende regler om videregivelse af persondata til tredjelande og internationale organisationer – for

at udveksle persondata med lande, som ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau som fastslået

i Europol-konventionens artikel 18.

Opgaverne for Europols bestyrelse, dets direktør og andre nøgleorganer med hensyn til styrel-

sen af Europol bør klarlægges. Europols bestyrelse bør fokusere på strategiske spørgsmål, mens

direktøren bør tage sig af dag-til-dag opgaver i organisationen.

Ressourcer kan muligvis blive sparet, hvis der opstilles et klart billede af forventninger til den

rolle, som Europols bestyrelse skal spille i styrelsen af Europol. Hvis de organer, som repræsen-

terer medlemsstaterne i Europol, handler på en mere sammenhængende måde, og disse udtaler

sig i samme retning om Europols opgave, vil dette styrke effektiviteten i Europol.

Europols bestyrelses handlinger skal være mere strategisk baseret. Arbejdet i bestyrelsen bør

forberedes i underudvalg. For at dette kan lade sig gøre, må bestyrelsen give klare instruktioner

og sikre en konsekvent repræsentation i de forskellige niveauer i Europol.

Overvågningen af Europol bør deles op i to – administrativ (organisationens funktion) og pro-

fessionel.

Forholdet mellem Europol (bestyrelse og direktør) og Task Forcen af Politichefer bør define-

res. En formalisering af samarbejdet mellem disse vil kunne klargøre forholdet og gøre Europols

aktiviteter mere operationelle. Det må dog sikres, at Task Forcen ikke bliver et (andet) organ,

som pålægger Europol opgaver.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet anmodes om at rapportere til Rådet i december 2006 om, hvilke fremskridt der er

gjort med hensyn til de ovennævnte foranstaltninger.

I udkastet til rådskonklusioner anføres det endvidere, at Rådet konkluderer, at med henblik på at

forberede et mere fleksibelt retsgrundlag for Europol, skal Europol-konventionen omdannes til

en rådsafgørelse med udgangen af juni 2007. I den forbindelse skal der findes løsninger i forhold

til protokollen om privilegier og immuniteter og protokollen om EF-domstolens præjudicielle

kompetence. Der peges også på behovet for overgangsordninger for at sikre en smidig overgang

fra den nuværende konvention (med tilhørende protokoller) til en rådsafgørelse, idet der må sik-

res kontinuitet og retssikkerhed for alle involverede parter.

Der lægges i udkastet til rådskonklusioner op til, at den nye retlige ramme for Europol skal base-

res på følgende principper:

- at Rådets rolle i forbindelse med udarbejdelsen af den retlige ramme for Europol og fastlæg-

gelsen af Europols strategiske prioriteter forbliver uændret,

- at medlemsstaterne tildeles en passende rolle i forbindelse med tilsynet med Europols ledel-

se,

- at medlemsstaterne tildeles en passende rolle i forbindelse med Europols operationelle plan-

lægning,

- at Europa-Parlamentet gives passende mulighed for at kontrollere Europol, hvis det ønsker

det,

- at de administrative regler, såsom personalevedtægt, vederlag og tillæg, privilegier og immu-

niteter, finansielle bestemmelser, herunder indkøbsprocedurer og finansielt tilsyn, og fortro-

lighedsregler, bringes i overensstemmelse med de regler, der gælder for eksisterende EU-

organer, dvs. Eurojust og Cepol,

- at Rådet opfordrer Europa-Parlamentet til at oprette en fælles Europa-Parlament/nationale

parlamenter-mekanisme, som kan følge med i Europols aktiviteter, og

- at det nye mandat bør sondre klart mellem mål, kompetencer og opgaver, sådan som det er

tilfældet med hensyn til Eurojust.

Endelig opfordrer Rådet (i udkastet til rådskonklusioner) medlemsstaterne, Europols bestyrelse

og Europols direktør til at forberede gennemførelsen af følgende foranstaltninger (langsigtet mål)

inden for de tidsrammer, som er nævnt i options-papiret fra Formandskabets Venner.

Hvor det er relevant for at opfylde sine opgaver, bør Europol gives adgang til EU-

informationssystemer (såsom SIS, VIS, Eurodac, CIS).

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der bør (via en ændring i Europols retsgrundlag) gives adgang for Europol til at fungere som

”service provider” for EU-informationssystemer inden for området for intern sikkerhed, f.eks. i

forhold til en DNA-database.

Uden at det griber ind i Europols prioritering af sine hovedopgaver, bør Europol – i særlige

situationer – ikke være afskåret fra at assistere medlemsstater efter disses anmodning vedrørende

bekæmpelse af former for alvorlig kriminalitet, som alene relaterer sig til en medlemsstat. Dette

bør især være tilfældet, hvor kriminaliteten efter sin karakter potentielt kan berøre andre med-

lemsstater.

Europol bør tillades at samarbejde med private enheder, såsom universiteter og kreditkort-

firmaer, med henblik på at få informationer fra dem. En ”intelligence-led” fremgangsmåde tilsi-

ger, at informationer fra mange kilder kan kombineres med henblik på at få den bedst mulige

vurdering af en særlig form for kriminalitet. Arrangementer for offentlige/private partnerskaber

inden for området må undersøges og fremmes.

Forbuddet mod at forbinde Europols systemer med andre systemer (end systemet for Europols

Nationale Enhed) bør fjernes – med respekt af hensynet til at bevare sikkerheden for Europols

eget system.

Den begrænsning, som følger af Europol-konventionens artikel 7 om de nationale enheders

direkte adgang til Europols informationssystem, bør afskaffes.

Med udgangspunkt i tillægsprotokollen fra 2003 og med henvisning til Europols Nationale

Enhed bør Europols databaser (med undtagelse af analysebaserne og indekssystemet) gøres di-

rekte tilgængelige for retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne og kompetente EU-

institutioner og EU-organer.

Der bør laves et mere effektivt og fleksibelt system for enkeltpersoners ret til access i Euro-

pols databaser, muligvis efter den model som er anvendt for Eurojust.

Det bør retligt sikres, at Den Fælles Kontrolinstans er involveret i udformningen af sekundær

lovgivning, som omhandler behandlingen af information (f.eks. analyse-regler).

Dataforbindelsesofficerers opgaver bør fastlægges i Europols primære retsgrundlag efter sam-

me eksempel som i Eurojust-rådsafgørelsen.

Der bør skabes et retligt grundlag for, at Europol kan oprette specialiserede databaser, f.eks.

om børnepornografi og terrorisme.

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbindelsesofficerer bør formelt få adgang til at udveksle alle informationer (inklusive ikke-

obligatoriske informationer) med hinanden.

Quorum-kravet i Europols bestyrelse bør være simpelt flertal og – hvor det specifikt nævnes i

Europols retsgrundlag – kvalificeret flertal med 2/3.

Demokratisk kontrol med Europol skal udvikles i takt med udvidelsen af Europols beføjelser.

Hvis Europols operationelle beføjelser vil blive udvidet, hvis der skabes en udvidet adgang til

udveksling af oplysninger, og hvis en mere fleksibel retligt ramme skabes, vil der klart være be-

hov for mere parlamentarisk kontrol med Europol. Det må dog sikres, at sådan kontrol ikke vil

have utilsigtede negative virkninger for Europols effektivitet.

Formandskabet anmodes om at give en statusrapport til Rådet i december 2006.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at beskrive gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen ses ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemslandes holdninger til for-

slaget.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på tiltag, der vil kunne styrke Europol i bekæmpelsen af

grænseoverskridende kriminalitet.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Europols trusselsvurdering vedrørende organiseret kriminalitet

(OCTA) for 2006 og rådskonklusioner herom

Nyt notat.

Resumé

Den 12. oktober 2005 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender), at Europol skulle udarbejde

en trusselsvurdering vedrørende organiseret kriminalitet (OCTA) til fremlæggelse i april 2006.

OCTA afløser de årlige situationsrapporter, som Europol tidligere har udarbejdet vedrørende

udviklingen i den organiserede kriminalitet i EU. Det er hensigten med OCTA, at den - i stedet

for at være en situationsrapport – skal være en fremadrettet trusselsvurdering i forhold til den

organiserede kriminalitets udbredelse i medlemsstaterne. På baggrund af OCTA er der blevet

udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som indeholder EU’s prioriteringer i forbindelse med

bekæmpelse af organiseret kriminalitet i EU, samt anbefalinger til hvad medlemsstaterne og for-

skellige EU-organer skal gøre for at implementere OCTA og EU-prioriteringerne. Det forventes,

at OCTA vil blive forelagt på Rådsmødet (retlige om indre anliggender) den 1.-2. juni 2006, li-

gesom det forventes, at der vil blive forelagt rådskonklusioner herom med henblik på Rådets

vedtagelse heraf. Forslaget vurderes ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra

dansk side er man positiv over for udarbejdelse af Europols trusselsvurderingsrapport vedrørende

organiseret kriminalitet (OCTA), og man agter at tilslutte sig rådskonklusionerne.

Baggrund

Den 12. oktober 2005 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender), at Europol skulle udarbejde

en trusselsvurderingsrapport vedrørende organiseret kriminalitet (OCTA) til fremlæggelse i april

2006.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af oplysninger og efterretninger, som Europol har modtaget

fra bl.a. medlemslandene, tredjelande, EU-organer, organer som Europol har samarbejdsaftaler,

og på baggrund af relevant information, som Europol ligger inde med, herunder information og

analyser som er hentet fra analysearbejdsfiler. Endvidere har der i forbindelse med udarbejdelse

af trusselsvurderingen været samarbejde med partnere fra den private sektor og fra universiteter.

OCTA er en fortrolig rapport, men der udarbejdes tillige en særlig version med henblik på of-

fentliggørelse, herunder til præsentation for Europa-Parlamentet.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OCTA afløser de årlige situationsrapporter, som Europol tidligere har udarbejdet vedrørende

udviklingen i den organiserede kriminalitet i EU. Det er hensigten med OCTA, at den - i stedet

for at være en situationsrapport – skal være en fremadrettet trusselsvurdering i forhold til den

organiserede kriminalitets udbredelse i medlemsstaterne, som kan danne grundlag for at vurdere,

på hvilke områder man bør prioritere indsatsen over for bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

OCTA skal i øvrigt ses i sammenhæng med målsætningen om inden for EU at skabe en europæi-

ske kriminalefterretningsmodel (ECIM). OCTA er et produkt af dette koncept med efterretnings-

styret politiarbejde/retshåndhævelse.

På baggrund af OCTA har formandskabet i tæt samarbejde med Europol og andre relevante or-

ganer udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som opregner EU’s prioriteringer i forbindelse

med bekæmpelse af organiseret kriminalitet i EU, og som indeholder anbefalinger til, hvad med-

lemsstaterne og forskellige EU-organer skal gøre for at implementere OCTA og EU-

prioriteringerne.

Det forventes, at Europols trusselvurderingsrapport vedrørende organiseret kriminalitet (OCTA)

for 2006 vil blive forelagt på Rådsmødet (retlige om indre anliggender) den 1.-2. juni 2006, lige-

som det forventes, at der vil blive forelagt rådskonklusioner herom med henblik på Rådets ved-

tagelse heraf.

Indhold

Trusselsvurderingen - OCTA

I trusselsvurderingen redegør Europol for de væsentligste trusler, som EU står over for i relation

til organiseret kriminalitet.

For så vidt angår kriminelle grupper anføre Europol, at man bør have sit fokus på grupper, der

fremviser strukturelle og funktionelle forhold, som gør dem modstandsdygtige over for forsøg på

at få den opbrudt. Der identificeres fire hovedkategorier:

- territorialt baseret grupper (bestående af indfødte) med omfattende transnationale aktivi-

teter,

- forskellige etnisk homogene grupper, som har deres ledelse og besiddelser uden for EU,

- dynamiske netværk af kriminelle, hvis flydende organisatoriske struktur gør dem mindre

modtagelige over for traditionelle efterforskningsmetoder, og hvor tiltag derfor må sættes

ind over for deres kommunikation og finansielle midler,

- motorcykelklubber og andre grupper, som har en strengt defineret struktur uden etniske

komponenter, men med en international udbredelse.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anføres, at de største udfordringer ved disse grupper, er, at de er meget svære at opbryde på

grund af deres internationale dimension og indflydelse, og at de i høj grad er infiltreret i samfun-

det og økonomien.

Europol bemærker på baggrund heraf, at der på EU-niveau specielt bør sættes fokus på:

- etnisk albanske grupper,

- tyrkiske grupper,

- nigerianske grupper.

Europol opregne desuden fire regionale mønstre, som det specielt er værd at have fokus på:

- den syd-østlige region af EU, der er influeret af etnisk albansk organiseret kriminalitet,

- den syd-vestlige region af EU med fokus på organiseret kriminalitet fra nord-vest-afrika,

specielt Marokko,

- den nord-østlige region af EU, med fokus på de baltiske lande og påvirkningen fra russisk

talende grupper der beskæftiger sig med organiseret kriminalitet,

- den atlantiske region, hvor det hovedsageligt drejer sig om den transnationale rolle som

nederlandske, britiske og belgiske grupper vedrørende organiseret kriminalitet spiller.

I relation til de faktorer som gør organiseret kriminalitet mulig (såsom dokumentfalsk, identitets-

tyveri, teknologi, transportsektor, den finansielle sektor og fraværet af grænser) anfører Europol,

at man bør sætte fokus på disse forhold og identificere og undersøge deres svagheder og sårbare

punkter. Når man er opmærksom herpå, kan man bedre sætte ind med effektive modforanstalt-

ninger over for den organiserede kriminalitet.

Europol anfører videre, at der på EU-plan bør sættes fokus på følgende

kriminelle områder:

- narkohandel, specielt med hensyn til syntetiske stoffer,

- menneskehandel og illegal immigration,

- bedrageri,

- forfalskning af euro,

- forfalskning af varer og tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder (immaterialret),

- hvidvask af penge.

For så vidt angår regionale mønstre bør man være opmærksom på:

- syd-vest Europa, specielt i relation til illegal immigration og handel med kokain og hash

med henblik på videre distribution til EU,

- syd-øst Europa, specielt i relation til handel med heroin, illegal immigration og menne-

skehandel rettet mod hele EU,

- nord-øst Europa i relation til højt beskattede (afgiftsbelagte) varer som er tiltænkt de nor-

diske lande,

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særlige transportpunkter, såsom lufthavne og havne som er forbundet med den ovenfor

nævnte ”atlantiske region”, og som bruges til transport af forskellige varer, specielt narko

til og fra EU.

Endvidere fremhæves Sverige, Finland og Danmark som destinationslande for højt beskattede

(afgiftsbelagte) varer, ligesom Nederlandene, Belgien, Polen og de baltiske lande fremhæves

som lande, der er centrum for produktion af syntetiske stoffer.

Europol understreger desuden vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang til bekæmpelse af or-

ganiseret kriminalitet. Det nævnes i øvrigt i den forbindelse, at de regionale mønstre inden for

organiseret kriminalitet kræver, at der tages regionale tilgange på det lokale, regionale, nationale

og internationale niveau. Indsatsen kan udføres enten af medlemsstaterne alene eller af fælles

task forcer.

Europol har på baggrund af trusselsvurderingen udarbejdet nogle anbefalinger. Det anbefales

bl.a.:

- at Rådet (retlige og indre anliggender) tager trusselsvurderingen til efterretning og udar-

bejder sine politiske og retshåndhævelsesmæssige prioriteringer m.v. på baggrund heraf,

- at medlemsstater og EU-organer tager hensyn til trusselsvurderingen og følger de anbefa-

linger, som Rådet udarbejder på baggrund heraf,

- at Rådet overvejer at definere og implementere en indre sikkerheds arkitektur for EU un-

der hensyntagen til konceptet med efterretningsstyret politiarbejde/retshåndhævelse,

- at der i relation til kriminelle grupper sættes fokus på organiseret kriminalitet ved at se på

de typer af mistænkte grupper, der har de samme funktionelle egenskaber som beskrevet i

OCTA,

- at der i relation til kriminalitetsområder sættes fokus på organiseret kriminalitet ved at se

på kriminalitetsområder med de samme typer funktionelle egenskaber som beskrevet i

OCTA

- at regionale forskelle inden for organiseret kriminalitet kræver, at der tages regionale til-

gange enten af medlemsstaterne alene eller af fælles task forcer

- at medlemsstaterne bør overveje tildeling af passende (specialiserede) ressourcer til be-

kæmpelse af kriminelle grupper, og at hovedformålet bør være at opbryde og ophæve de

kriminelle grupper samt at foretage anholdelser, beslaglæggelser og konfiskation af go-

der.

Rådskonklusionerne

På baggrund af OCTA har formandskabet i tæt samarbejde med Europol og andre relevante or-

ganer udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, som opregner EU’s prioriteringer i forbindelse

med bekæmpelse af organiseret kriminalitet i EU, og som indeholder anbefalinger til, hvad med-

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne og forskellige EU-organer skal gøre for at implementere OCTA og EU-

prioriteringerne.

For så vidt angår EU’s prioriteringer vedrørende organiseret kriminalitet anføres det, at fokus bør

rettes mod at takle:

- de hindringer mod at opbryde/nedlægge grupper, der beskæftiger sig med organiseret

kriminalitet, som hænger sammen med deres internationale dimension og indflydelse,

- den grad, hvormed grupper der beskæftiger sig med organiseret kriminalitet, er infiltreret

i samfundet og økonomien.

Det anføres, at der i den forbindelse er blevet identificeret fire hovedkategorier af grupper der

beskæftiger sig med organiseret kriminalitet, og at den indflydelse de udøver, naturligvis er for-

skellig alt afhængig af, hvilken region og hvilket kriminelle marked der er tale om:

- territorialt baseret grupper bestående af indfødte med omfattende transnationale aktivite-

ter,

- forskellige etnisk homogene grupper som har deres ledelse og besiddelser uden for EU,

- dynamiske netværk af kriminelle hvis flydende organisatoriske struktur gør dem mindre

modtagelige over for traditionelle efterforskningsmetoder, og hvor tiltag derfor må sættes

ind over for deres kommunikation og finansielle midler,

- motorcykelklubber og andre grupper som har en strengt defineret struktur uden etniske

komponenter men med en international udbredelse.

I relation til at sætte ind over for disse grupper anføres det, at der på EU-plan bør sættes fokus på

følgende kriminelle områder:

- narkohandel, specielt med hensyn til syntetiske stoffer

- menneskehandel og illegal immigration,

- bedrageri, forfalskning af euro,

- forfalskning af varer og tyveri af intellektuelle ejendomsrettigheder (immaterialret)

- hvidvask af penge.

Endelig anføres det, at der bør fokuseres på følgende regionale mønstre, navnlig på grund af de-

res indflydelse på hele EU:

- syd-vest Europa: illegal immigration og handel med kokain og hash med henblik på vide-

re distribution til EU,

- syd-øst Europa: handel med heroin, illegal immigration og menneskehandel rettet mod

hele EU,

- nord-øst Europa: smugling af højt beskattede (afgiftsbelagte) varer som er tiltænkt de

nordiske lande og Storbritannien mv.,

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den atlantiske region: smugling af syntetiske stoffer til USA mv. og smugling af kokain

fra og gennem syd og central Amerika samt Caribien såvel som tilstedeværelsen af trans-

portpunktet (såsom havne og lufthavne) som bruges til at transportere forskellige varer til

og fra EU, herunder specielt narko,

produktionscentre for syntetiske stoffer i Nederlandene, Belgien, Polen og de baltiske

lande.

EU’s prioriteringer er således i vidt omfang identiske med Europols konklusioner i trusselsvur-

deringen.

Med henblik på at få implementeret OCTA og EU- prioriteringerne gives der en lang række kon-

krete anbefalinger til medlemslandene og diverse EU-organer om, hvad de skal gøre i den hen-

seende.

Det fremgår bl.a., at medlemsstaterne skal tage hensyn til de forhold, der er anført i OCTA, at de

skal sørge for at sende information til Europol og Eurojust vedrørende de kriminelle grupper,

herunder problemerne med at få dem opløst, at der skal indgås aftaler mellem alle nationale

myndigheder for at hjælpe med koordineringen af det gensidige samarbejde i relation til imple-

mentering af nationale prioriteringer, at man skal blive enige om bilaterale og/eller regionale

midler for at sikre samarbejde mellem de forskellige retshåndhævende myndigheder, at man skal

øge bekæmpelsen af hvidvask af penge, at der bør udvikles en tværfaglig tilgang til efterforsk-

ning af organiseret kriminalitet, at man bør have nødvendigt specialiserede enheder til at tage sig

at bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, at man bør overveje at oprette et ”teknologisk krimi-

nalitetscenter”, og at man bør have tæt samarbejde med den private sektor, det civil samfund og

tredjelande mv.

På lignende måde opregnes de nærmere specificerede tiltag, som de forskellige EU-organer skal

gøre for at implementere OCTA og EU-prioriteringerne.

Implementeringen skal overvåges af Artikel 36-udvalget, som skal udarbejde en foreløbig rap-

port herom til Rådet (retlige og indre anliggender) i december 2006.

Gældende dansk ret

Europols trusselsvurderingsrapport vedrørende organiseret kriminalitet (OCTA) for 2006 og ud-

kastet til rådskonklusioner giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for udarbejdelse af Europols trusselsvurderingsrapport, og

man agter at tilslutte sig rådskonklusionerne.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet, men efter, at Rådet har vedtaget rådskon-

klusionerne om OCTA, skal de forelægges for Europa-Parlamentet til orientering. En særlig ver-

sion af OCTA, der er beregnet på offentliggørelse, vil endvidere blive præsenteret for Europa-

Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsud-

valg.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Den indre sikkerheds arkitektur

Nyt notat.

Resumé

Det østrigske formandskab forventes på det kommende rådsmøde at lægge op til en drøftelse af,

hvorledes der vil kunne ske en øget koordination af det operationelle samarbejde om EU's indre

sikkerhed (den såkaldte ”indre sikkerheds arkitektur”). Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet, og den vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemslandes

holdninger til sagen. Fra dansk side ser man positivt på tiltag, der vil kunne styrke den indre sik-

kerheds arkitektur.

Baggrund

På det uformelle rådsmøde for retlige og indre anliggender (RIA) i Wien den 13.-14. januar 2006

var der en drøftelse af, hvorledes man på det gældende traktatgrundlag kan styrke koordinationen

af den indre sikkerhed. Der var på mødet enighed om, at det bør undersøges, hvorledes der kan

ske en forbedring af koordinationen.

I lyset heraf har det østrigske formandskab udarbejdet et oplæg, der indeholder en række prakti-

ske foranstaltninger til forbedring af den horisontale koordination af det operationelle samarbej-

de.

Det forventes, at oplægget vil skulle drøftes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2.

juni 2006 med henblik på godkendelse heraf.

Indhold

Det fremlagte oplæg fra det østrigske formandskab lægger op til, at EU’s indre sikkerheds arki-

tektur skal forbedres gennem:

1) udarbejdelse af en samlet trusselsvurdering vedrørende EU's indre sikkerhed som helhed,

2) fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU's indre sikkerhed,

3) gennemførelse af de politiske prioriteter, og

4) evalueringer af de ovennævnte initiativer.

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det centrale element i processen skal være den samlede trusselsvurdering samt på grundlag heraf

efterretningsstyrede operationer og efterretningsstyret samarbejde. Det foreslås, at man begynder

processen inden for området af organiseret kriminalitet, idet der her er udarbejdet en trusselsvur-

dering af Europol (OCTA) for 2006. På længere sigt vil processen skulle udvides til andre områ-

der og gradvis udvikle sig til at blive et samlet tiltag, der omfatter alle emner og alle aktører in-

den for indre sikkerhed (herunder terrorisme, ulovlig indvandring, grænseoverskridende hyppigt

forekommende kriminalitetsformer, risiko- og kriminalitetsvurdering i tilknytning til større begi-

venheder).

Ad 1) Udarbejdelse af en samlet trusselsvurdering

Ifølge oplægget bør der være klarhed omkring emnerne for og planlægningen af de forskellige

trusselsvurderinger, så de i højere grad kan supplere hinanden og tilpasses hinanden i tid, herun-

der bl.a. OCTA og trusselsvurderinger fra SitCen (Rådets Situations Center) vedrørende forskel-

lige aspekter af terrorisme.

Det foreslås ligeledes at undersøge, om andre vurderinger er gennemførlige og nødvendige, her-

under f.eks. en EU-terrortrusselsvurdering eller en trusselsvurdering vedrørende hyppigt fore-

kommende grænseoverskridende kriminalitetsformer, for at man kan danne sig et så fuldstændigt

billede af truslerne mod EU's indre sikkerhed som muligt.

Det foreslås endvidere, at de forskellige aktører på området – med henblik på at sikre effektivitet

og den nødvendige koordination – mødes på bilateral og multilateral basis, inden der træffes be-

slutning om arbejdsprogrammer eller budgetter, så man heri kan tage højde for, hvilket arbejde

der udføres af andre aktører.

Ad 2) Opstilling af politiske prioriteter, der definerer de trusler, der skal imødegås

På baggrund af det tværfaglige overblik over trusler mod EU's indre sikkerhed (se ovenfor under

ad 1) foreslås det, at Rådet vedtager en række konklusioner, der opstiller prioriteterne for EU's

indre sikkerhed.

Prioriteterne skal ikke nødvendigvis omfatte hele EU, men kan også indebære regionale tilgange,

der er tilpasset de forskellige kriminalitetssituationer i de forskellige regioner. Prioriteterne skal

repræsentere et opnåeligt mål og tage hensyn til de tilgængelige ressourcer (herunder især natio-

nale ressourcer) og som følge heraf kunne gennemføres effektivt.

Det foreslås, at der som led i det forberedende arbejde med disse rådskonklusioner afholdes en

række møder mellem de forskellige aktører på området, herunder bl.a. Den Tværfaglige Gruppe

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende Organiseret Kriminalitet, Artikel 36-Udvalget, og Politichefernes Task Force, lige-

som bilaterale og multilaterale drøftelser kan komme på tale.

Endelig vil der skulle anlægges en sammenhængende tilgang til udformningen, godkendelsen og

gennemførelsen af arbejdsprogrammer og budgetter for de forskellige agenturer.

Ad 3) Gennemførelse af prioriteterne

Gennemførelse af prioriteterne kræver – ifølge oplægget – en tværfaglig oversigt og ressource-

fordeling. Gennemførelsen påhviler i første række medlemsstaterne, som i fuldt omfang skal

anvende de mekanismer, der er til rådighed for samarbejdet, både formelt og uformelt.

De eksisterende rådsorganer, herunder bl.a. Artikel 36-Udvalget, vil desuden skulle spille en

rolle med hensyn til at overvåge gennemførelsen.

Oplægget beskriver derudover en række praktiske eksempler på, hvordan de forskellige aktører

kan koordinere deres indsats for at gennemføre prioriteterne og fastslår desuden, at det overord-

nede ansvar for forberedelsen af de forskellige møder i forbindelse hermed ligger hos formand-

skabet.

Ad 4) Evalueringen af processen

Det foreslås som afslutning på den beskrevne proces, at der gennemføres en evaluering heraf, der

for størstedelens vedkommende skal finde sted på det operationelle plan.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemslandes holdninger til sa-

gen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man positivt på tiltag, der vil kunne styrke den indre sikkerheds arkitektur.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Status for EU’s indsats mod terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været drøftet i Rådet (retlige og

indre anliggender) og blandt stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den

forbindelse truffet beslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete tiltag på

området.

Som led i den løbende behandling af sagen forventes det, at anti-terrorkoordinatoren,

Gijs de Vries, vil give en statusrapport for gennemførelsen af EU’s handlingsplan mod terroris-

me samt strategien mod radikalisering og rekruttering. Rådet (retlige og indre anliggender) for-

ventes tillige på sit møde den 1.-2. juni 2006 at godkende strategiske henstillinger inden for en

række terrorismerelaterede områder. De strategiske henstillinger er udarbejdet på baggrund af

rapporter udarbejdet af Rådets Situationscenter (SitCen). Rådet (retlige og indre anliggender)

forventes ligeledes at godkende en opdateret TE-SAT rapport, som beskriver status og tendenser

for terrorismerelateret aktivitet, som har betydning for den Europæiske Union samt et udkast til

ny TE-SAT-struktur. Det forventes desuden, at Rådet (retlige og indre anliggender) vil få fore-

lagt et udkast til en EU-mediestrategi. Endelig forventes det, at Rådet (retlige og indre anliggen-

der) vil blive orienteret om det højniveau dialogmøde, som blev afholdt i Bruxelles den 10. maj

2006. Det forventes, at sagen vil blive forelagt for stats- og regeringscheferne på mødet i Det

Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i

forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen. Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats

mod terrorisme.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats- og regeringscheferne

på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats

mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 var

bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i

løbet af foråret 2004, idet Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte ele-

menter i erklæringen.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni

2004 en rapport om, hvordan en efterretningskapacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat,

som Rådet godkendte. Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre

og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af SitCen (et EU overvågnings-

center for bl.a. terrorisme).

Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtog stats- og regeringschefer-

ne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s

indsats mod terrorisme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på

gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Europæiske Råds møde i

december 2004.

Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige behandling af EU’s indsats

mod terrorisme har sagen ligeledes været sat på dagsordenen for de efterfølgende møder i Rådet

(retlige og indre anliggender) 19. juli 2004, 25.-26. oktober 2004, 19. november 2004, 2.-3. de-

cember 2004, 2.-3. juni 2005 og 1.-2. december 2005. På disse rådsmøder har henholdsvis for-

mandskabet, Kommissionen og EU’s antiterrorkoordinator, Gijs de Vries, løbende orienteret om

status for EU’s indsats mod terrorisme.

Gijs de Vries forventes på rådsmødet den 1.-2. juni 2006 at give den halvårlige afrapportering

om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme samt EU’s strategi mod

radikalisering og rekruttering.

På sit møde den 1.-2. december 2005 godkendte Rådet (retlige og indre anliggender) en række

strategiske henstillinger udarbejdet af formandskabet på baggrund af SitCen rapporter vedrø-

rende terroristers brug af Internettet, terroristers adgang til våben og eksplosiver, islamistiske

terrorismegruppers Modus Operandi, terroristnetværkers opbygning, truslen mod luftfartssik-

kerheden og truslen fra terrorismenetværk baseret i Nordafrika.

SitCen har siden rådsmøderne i december 2005 udarbejdet rapporter om terroristers færden og

rejsemønstre, truslen mod jernbanenetværker og undergrundsbaner, faktorer, som afskrækker

terrorister, fængslers rolle i islamistisk terrorisme, og tilbagevendende jihadisters indflydelse på

europæisk radikalisering og rekruttering. Formandskabet forventes at forelægge Rådet (retlige

og indre anliggender) en række strategiske henstillinger udarbejdet på baggrund af disse rap-

porter på mødet den 1.-2. juni 2006.

Det forventes endvidere, at Rådet (retlige og indre anliggender) vil få forelagt en opdateret TE-

SAT rapport, som beskriver status og tendenser for terrorismerelateret aktivitet, som har betyd-

ning for den Europæiske Union, samt et udkast til ny TE-SAT-struktur.

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en del af indsatsen til at forebygge terrorisme i EU lægges der i EU’s strategi mod terro-

risme op til, at der skal udarbejdes en mediestrategi. Dette er endvidere gentaget i EU’s hand-

lingsplan mod radikalisering og rekruttering. Målet med mediestrategien er at sikre, at EU’s

politikker kan formidles effektivt i medierne. Strategien skal sikre, at EU’s mål på området for

terrorismebekæmpelse ikke misforstås. Endelig er det et vigtigt formål med mediestrategien at

understrege, at der i europæisk historie og kultur er en langvarig positiv og fredelig muslimsk

indflydelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 forventes ministrene at få fore-

lagt et udkast til en EU-mediestrategi til vedtagelse.

I EU’s strategi mod terrorisme bestemmes, at der under hvert formandskab skal afholdes et høj-

niveau dialogmøde om bekæmpelse af terrorisme med deltagelse af repræsentanter fra Rådet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen. Formålet med møderne er at sikre et velfungerende

samarbejde mellem institutionerne. Formandskabet forventes at orientere Rådet (retlige og indre

anliggender) om det første højniveau dialogmøde om bekæmpelse af terrorisme afholdt den 10.

maj 2006.

Det forventes, at sagen vil blive forelagt for stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæi-

ske Råd den 15.-16. juni 2006.

Indhold

A. Halvårlig afrapportering om gennemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme og EU’s

strategi mod radikalisering og rekruttering

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets møde den 17.-18. juni

2004 om at se nærmere på gennemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange år-

ligt og i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15.-16. juni

2005, hvor strategien mod radikalisering og rekruttering blev godkendt, forventes anti-terror

koordinatoren, Gijs de Vries, på rådsmødet den 1.-2. juni 2006 at rapportere om gennemførelsen

af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme samt EU’s strategi mod radikalisering og

rekruttering.

B. Strategiske henstillinger til inkorporering i EU's handlingsplan mod terrorisme

I overensstemmelse med tiltagene iværksat på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.

juni 2004 har SitCen udarbejdet seks fortrolige rapporter vedrørende terroristers færden og

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rejsemønstre, truslen mod jernbanenetværker og undergrundsbaner, faktorer, som afskrækker

terrorister, fængslers rolle i islamistisk terrorisme, og endelig en rapport i hvilken tilbageven-

dende jihadisters indflydelse på europæisk radikalisering og rekruttering vurderes.

På baggrund af SitCen’s rapporter er der udarbejdet et udkast til en række strategiske henstil-

linger vedrørende terrorbekæmpelsen inden for de nævnte områder. Henstillingerne er alt efter

deres indhold rettet mod medlemsstaternes myndigheder og/eller EU's institutioner. Efter god-

kendelse af Rådet (retlige og indre anliggender) forventes det, at de strategiske henstillinger vil

blive inkorporeret i EU's handlingsplan mod terrorisme. De strategiske henstillinger er fortroli-

ge og kan derfor ikke beskrives nærmere.

C. TE-SAT rapporten

TE-SAT rapporten udarbejdes en gang årligt af formandskabet på basis af materiale indsamlet

og analyseret af EUROPOL. Den skal give Europa-Parlamentet et overblik over status og ten-

denser i terrorismeaktiviteter, som har betydning for den Europæiske Union. Den foreliggende

rapport omhandler perioden oktober 2004 til og med oktober 2005, og er for første gang også

baseret på oplysninger fra de 10 nye medlemsstater. EUROPOL modtager materialet fra med-

lemsstaterne i form af årsrapporter med offentligt tilgængeligt materiale, og rapporten er såle-

des ikke fortrolig.

TE-SAT rapporten er inddelt i to hovedafsnit, hvoraf det ene beskriver forskellige typer af terro-

rismeaktiviteter inden for EU og det anden fokuserer på internationale terrorismerelaterede ak-

tiviteter, som påvirker EU. I hvert af afsnittene om terrorismeaktiviteter inden for EU beskrives

hændelserne grupperet efter medlemsstat.

EUROPOL har udarbejdet et udkast til et forslag til revision af TE-SAT rapporten. Målet med

revisionen er at udvide grundlaget for indberetningerne til rapporten og at overføre ansvaret for

rapportens udarbejdelse til EUROPOL. Dokumentet vil herefter være et EUROPOL dokument,

som går direkte til Europa-Parlamentet, og således ikke længere skal godkendes af Rådet (retli-

ge og indre anliggender).

D. Udkast til EU’s mediestrategi

I overensstemmelse med EU’s strategi mod terrorisme og EU’s strategi og handlingsplan mod

radikalisering og rekruttering er der udarbejdet et udkast til en EU mediestrategi. Mediestrate-

gien indeholder en række nøglemeddelelser og et såkaldt ”ikke-følelsesladet ordforråd” til brug

for formidling af EU politikker i medier både i og uden for den Europæiske Union. Strategien

skal sikre, at EU’s værdier, mål og politikker ikke misforstås, og at der ikke er en opfattelse af,

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at man i EU benytter dobbelt standarder i sine politikker.

Hensigten er gennem en mere målrettet og informeret tilgang til kommunikation i medierne at

bidrage til at reducere risikoen for radikalisering og rekruttering til terrorisme. Til brug for EU

ansattes formidling af EU’s politikker relateret til radikalisering og rekruttering er der blevet

udarbejdet en række nøglemeddelelser, som kan anvendes i forskellige fora. De tre målgrupper

for nøglemeddelelserne er indbyggere i lande med muslimske befolkning, europæiske borgere

med muslimsk tro og endelig den europæiske befolkning som helhed. Meddelelserne er bygget op

således, at de kan tilpasses de forskellige grupper. Nøglemeddelelserne er inddelt i tre emner:



EU’s anti-terror politikker

Integration og ikke-diskriminering

Indsatsen uden for EU

Inden for hvert af disse tre emner er EU’s politikker, mål og værdier gennemgået i et letforståe-

ligt og ligetil sprog.

Den anden del af mediestrategien, det ”ikke-følelsesladede ordforråd”, er udarbejdet til brug for

diskussionen af spørgsmål i relation til radikalisering og rekruttering, således at det undgås, at

Islam kobles sammen med terrorisme. Ordforrådet indeholder definitioner af de mest benyttede

ord, og giver samtidig en forklaring på ordets oprindelse og kontekst, hvilket skal bidrage til at

reducere misforståelser og sikre en mere effektiv kommunikation i medierne. Ordforrådet er ikke

tænkt som en ordbog eller som en endegyldig definition af de pågældende ord, men skal give en

større forståelse for, hvordan brugen af ordene kan opfattes.

Det er tanken at det ”ikke-følelsesladede ordforråd” skal være et dynamisk instrument, som lø-

bende revideres i lyset af udviklingen på området.

E. Højniveau dialogmøde om bekæmpelse af terrorisme

I overensstemmelse med EU’s strategi mod terrorisme blev det første højniveau dialogmøde af-

holdt i Bruxelles den 10. maj 2006. På mødet deltog den østrigske indenrigsminister, anti-terror

koordinatoren, Gijs de Vries, en repræsentant for Europa-Parlamentet og Kommissionens næst-

formand Franco Frattini. Emnerne, som blev diskuteret, var bl.a. gennemførelsen af EU’s stra-

tegi og handlingsplan mod terrorisme, gennemførelsen af EU’s strategi og handlingsplan mod

radikalisering og rekruttering.

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

I lyset af karakteren af de spørgsmål, som forventes at skulle drøftes på rådsmødet, er der ikke

fundet anledning til at foretage en beskrivelse af dansk ret og praksis på området, jf. herved at

sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Implementering

af de enkelte dele af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme, hvori de strategiske hen-

stillinger skal inkorporeres, vil kunne have lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats mod terrorisme.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke som sådan været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer lø-

bende Parlamentet om gennemførelsen af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme, lige-

som TE-SAT rapporten sendes til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet deltog i øvrigt i det

højniveau møde, der blev afholdt den 10. maj 2006.

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et samlenotat om status for EU´s indsats mod terrorisme blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 25.-26. okto-

ber 2004, den 19. november 2004, den 2.-3. december 2004, den 2.-3. juni 2005

og den 1.-2.

december 2005.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rådsafgørelse om adgang til søgning i visuminformationssystemet

(VIS) for de myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikkerhed, og

for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger

og andre alvorlige strafbare handlinger (KOM(2005)600)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til rådsafgørelse om adgang til søgning i visuminformati-

onssystemet (VIS) for de myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikker-

hed, og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger

og andre alvorlige strafbare handlinger. Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens

forslag (fra december 2004) til forordning om indførelse af et visuminformationssystem (VIS) og

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.

Det forventes,

at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 vil forelægge

visse spørgsmål for Rådet med henblik på at opnå politisk enighed herom.

Forslaget må anses for

at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vil formentlig – ligesom forord-

ningsforslaget vedrørende indførelse af VIS – have visse lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget indebærer udgifter på EU’s budget, og det forventes desuden at ville have statsfinan-

sielle konsekvenser i relation til den nationale gennemførelse. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man

generelt positivt på forslaget.

Baggrund

Kommissionen har den 24. november 2005 fremlagt et forslag til rådsafgørelse om adgang til

søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de myndigheder i medlemsstaterne, der har an-

svaret for den indre sikkerhed, og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efter-

forskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger (KOM(2005)600).

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem med-

lemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (KOM(2004)835). Dette forslag har til formål at for-

bedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-landene med henblik på bl.a. at fore-

bygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring

og bistå med identifikation og tilbagesendelse af indvandrere uden lovligt ophold. Et grundnotat

om dette forslag er af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 22. august 2005.

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med det nu fremsatte forslag er at indføre det påkrævede retsgrundlag med hjemmel i

afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (søjle 3) for at skabe grundlaget og fastsætte

betingelserne for, at de myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikkerhed

(politimyndigheder), og Den Europæiske Politienhed (Europol) kan få adgang til visuminforma-

tionssystemet (VIS) med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger

og de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, der hører ind under Europols kompetence-

område i henhold til artikel 2 i Europol-konventionen (”alvorlige strafbare handlinger").

I overensstemmelse hermed er forslaget fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæi-

ske Union (TEU), særlig artikel 30, stk. 1, litra b, hvoraf det fremgår, at fælles handling vedrø-

rende politisamarbejde omfatter indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af

relevante oplysninger, herunder oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besid-

delse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner, navnlig via Europol,

under overholdelse af relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, og artikel

34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på opfyldelse af Unionens målsætninger på initia-

tiv af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan vedtage afgørelser, uden at de

dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006

vil forelægge visse spørgsmål for Rådet med henblik på at opnå politisk enighed herom. Det dre-

jer sig for det første om spørgsmålet om, hvilke myndigheder der skal have adgang til VIS, her-

under om sikkerhedsmyndighederne skal have adgang samt om udpegelse af de kompetente nati-

onale myndigheder skal ske gennem komitologi-procedure. For det andet må der forventes en

drøftelse af spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres centrale adgangspunkter, hvorigennem

der vil være adgang til VIS. Endelig vil Rådet formentlig skulle drøfte, hvad betingelserne for

adgang til VIS skal være.

Indhold

2.1.

Det fremsatte forslag vedrørende adgang til søgning i VIS for de myndigheder i medlemssta-

terne, der har ansvaret for den indre sikkerhed, og for Europol med henblik på forebyggelse, af-

sløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger skal som

nævnt ses i sammenhæng med forslaget til forordning om VIS og udveksling af oplysninger mel-

lem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold.

Sidstnævnte forslag, som har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem

Schengen-landene, indeholder bl.a. regler om registrering af en række oplysninger i forbindelse

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med behandlingen af visumsager, herunder bl.a. navn og fødselsdato på den pågældende person

samt foto og fingeraftryk. Efter forslaget er det alene ansatte i visummyndighederne, som har

adgang til at indlæse, ændre og slette oplysninger i VIS. Disse myndigheder har endvidere mu-

lighed for at søge i VIS i forbindelse med sagsbehandling af visumansøgninger. Herudover har

ansatte i grænsekontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi mulighed for at søge i VIS, dog

kun i det omfang oplysningerne er nødvendige for udførelsen af en række nærmere beskrevne

arbejdsopgaver, herunder bl.a. kontrol af visa, identifikation og tilbagesendelse af ulovlige ind-

vandrere samt behandling af asylansøgninger.

2.2.

Det fremsatte forslag vedrørende adgang til søgning i VIS for de myndigheder i medlemssta-

terne, der har ansvaret for den indre sikkerhed, og for Europol med henblik på forebyggelse, af-

sløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger indeholder –

overordnet set – navnlig følgende elementer:



Fastlæggelse af, hvilke myndigheder (i medlemsstaterne) med ansvar for den indre sikker-

hed, der skal have adgang til VIS-data.

Indførelse af centrale adgangspunkter til VIS.

Betingelserne for adgang til VIS-data for henholdsvis nationale myndigheder og Europol.

Beskyttelse af personoplysninger.

I artikel 1 beskrives formålet med og anvendelsesområdet for forslaget. Forslaget fastlægger be-

tingelserne for, at de myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikkerhed,

og Den Europæiske Politienhed (Europol) kan få adgang til at søge i visuminformationssystemet

(VIS) med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre al-

vorlige strafbare handlinger.

Artikel 2 definerer en række begreber i forslaget.

Ved ”visuminformationssystemet (VIS)” forstås det informationssystem, som er indført ved Rå-

dets beslutning 2004/512/EF.

Begrebet "Europol" dækker over Den Europæiske Politienhed, som er oprettet ved konventionen

af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed ("Europolkonventionen").

Ved "terrorhandlinger" skal forstås de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 1 til 4 i

rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme.

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Alvorlige strafbare handlinger” dækker ifølge forslaget over de former for kriminalitet, som er

omhandlet i artikel 2 i Europol-konventionen og bilaget til konventionen.

De ”myndigheder, der har ansvaret for den indre sikkerhed” er ifølge artikel 2, myndigheder i

medlemsstaterne, der har ansvaret for forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhand-

linger, eller andre alvorlige strafbare handlinger.

Artikel 3 omhandler medlemslandenes angivelse af, hvilke myndigheder der er omfattet af afgø-

relsen.

Artikel 4 fastslår, at hvert land skal udpege én national myndighed som centralt adgangspunkt og

en specialiseret enhed i den pågældende myndighed, der omfatter ansatte, som behørigt er be-

myndiget til at få adgang til at søge i informationssystemet i forbindelse med denne afgørelse.

Artikel 5 redegør nærmere for betingelserne for at få adgang til systemet for de myndigheder, der

har ansvaret for den indre sikkerhed i de medlemsstater, som VIS-forordningen finder anvendel-

se på, idet forslaget fastsætter følgende betingelser herfor:

(a) der skal indgives en begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning til det centrale adgangs-

punkt,

(b) adgangen til søgning skal være nødvendig med henblik på forebyggelse, afsløring eller efter-

forskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger,

fikt tilfælde, når adgangen til søgning er forbundet med en given begivenhed, som har fundet

sted på en bestemt dato og et bestemt sted, eller med en overhængende fare i forbindelse med

kriminalitet, eller med en specifik person, om hvem der er alvorlig grund til at mene, at han vil

begå terrorhandlinger eller alvorlige strafbare handlinger, eller at han har en relevant forbindelse

med en sådan person, og

(d) hvis der på grundlag af konkrete indicier er rimelig grund til at mene, at søgning i VIS-

dataene vil bidrage til forebyggelse, afsløring eller efterforskning af en af de pågældende strafba-

re handlinger.

Søgningen kan kun vedrøre en række nærmere opregnede kriterier, herunder navn, fødselsdato

og ankomst- og afrejsedato, idet søgningen dog, i det omfang en eller flere af de anvendte søge-

kriterier er registreret i systemet, kan udvides til også at angå andre oplysninger, som er taget fra

ansøgningsskemaet og indlæste oplysninger om visa, som er udstedt, som der er givet afslag på,

eller som er annulleret, inddraget eller forlænget.

Artikel 6 behandler betingelserne for adgang til VIS-data for de myndigheder, der har ansvaret

for den indre sikkerhed i de medlemsstater, som VIS-forordningen ikke finder anvendelse på.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Heraf fremgår bl.a., at adgangen til søgning i VIS for disse myndigheder finder sted inden for

rammerne af deres beføjelser og

(a) på de betingelser, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra b)-d), og

(b) på grundlag af en begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning til en myndighed, der har

ansvaret for den indre sikkerhed i en medlemsstat, som VIS-forordningen finder anvendelse på;

den pågældende myndighed anmoder så sit nationale centrale adgangspunkt om at søge i VIS.

Ligeledes stiller de medlemsstater, som VIS-forordningen ikke finder anvendelse på, deres vi-

sumoplysninger til rådighed for de medlemsstater, som VIS-forordningen finder anvendelse på,

på grundlag af en begrundet skriftlig eller elektronisk anmodning under overholdelse af betingel-

serne i artikel 5, stk. 1, litra b)-d).

Om Europols adgang til oplysninger bestemmer artikel 7, at adgangen finder sted indenfor ram-

merne af Europols mandat og

(a) når det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver i henhold til Europolkonventionens

artikel 3, stk. 1, nr. 2), i forbindelse med en specifik analyseopgave som omhandlet i Europol-

konventionens artikel 10, eller

(b) når det er nødvendigt for udførelsen af dets opgaver i henhold til Europolkonventionens arti-

kel 3, stk. 1, nr. 2), i forbindelse med en analyse af generel og strategisk karakter som omhandlet

i Europol-konventionens artikel 10, forudsat at Europol anonymiserer VIS-dataene før behand-

lingen, og at dataene opbevares i en form, hvor identifikation af de registrerede ikke længere er

mulig.

Europol forpligtes desuden til at udpege en specialiseret enhed som centralt adgangspunkt, lige-

som de oplysninger, Europol måtte få adgang til, kun må behandles med samtykke fra det land,

der har indlæst dataene i systemet.

Artikel 8 vedrører beskyttelse af personoplysninger. Bestemmelsen fastslår, at Rådets rammeaf-

gørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige

samarbejde (som endnu ikke er vedtaget) finder anvendelse på rådsafgørelsen. Desuden fremgår

det af bestemmelsen, at behandlingen af personoplysninger overvåges af den uafhængige natio-

nale tilsynsmyndighed for databeskyttelse.

Vedrørende Europols behandling af personoplysninger fastsættes det, at behandlingen skal være

overensstemmelse med Europol-konventionen og overvåges af den uafhængige fælles kontrolin-

stans, som er oprettet ved konventionens artikel 24.

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden skal Kommissionens behandling af personoplysninger være i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og overvåges af den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, som

er omhandlet i forordningens artikel 41.

Endvidere følger det af artiklen, at gruppen, der er nedsat ved artikel 31 i Rådets rammeafgørelse

2005 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige

samarbejde (som endnu ikke er vedtaget), også udfører de opgaver i relation til rådsafgørelsen.

Endelig fastlægger artikel 8 en række andre regler for behandling af personoplysninger, herunder

at det er forbudt for de nationale myndigheder og for Europol at overføre personoplysninger,

som er opnået ved adgang til VIS, undtagen når oplysningerne fremsendes til kompetente myn-

digheder, der har ansvaret for den indre sikkerhed i medlemsstaterne, på de betingelser og til de

formål, som er fastsat i artikel 5 og 6, og under fuld overholdelse af de gældende regler om be-

skyttelse af personoplysninger, der er omhandlet i artikel 8.

Artikel 9 vedrører omkostninger og foreskriver, at hver medlemsstat og Europol – for egen reg-

ning – opretter og vedligeholder den tekniske infrastruktur, som er nødvendig for at gennemføre

rådsafgørelsen, og bærer de omkostninger, der følger af adgangen til VIS i forbindelse med råds-

afgørelsen.

Artikel 10 foreskriver en pligt for Kommissionen, Europol og de nationale myndigheder til at

føre detaljerede registre over samtlige søgninger foretaget på baggrund af forslaget til rådsafgø-

relse.

Desuden indeholder artiklen nærmere regler for fortrolighed og anvendelse af de pågældende

registre.

Efter artikel 11 bistås Kommissionen efter visse nærmere regler af et rådgivende udvalg beståen-

de af repræsentanter for medlemsstaterne med Kommissionens repræsentant som formand. Ud-

valget har til opgave at afgive udtalelser vedrørende de af Kommissionen foreslåede foranstalt-

ninger.

Artikel 12 indeholder bestemmelser om overvågning og evaluering og artikel 13 vedrører råds-

afgørelsens ikrafttræden.

Gældende ret

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visuminformationssystemet (VIS) er endnu ikke i drift, og der er på nuværende tidspunkt ikke

fastsat nærmere, specifikke regler for danske myndigheders udveksling – gennem dette system –

af visumoplysninger mv. med myndigheder i andre Schengen-lande.

Om danske myndigheder kan udveksle visumoplysninger mv. med udenlandske myndigheder,

herunder politi- og efterretningsmyndigheder samt Europol, vil således som udgangspunkt bero

på de almindelige regler om tavshedspligt, jf. i den forbindelse forvaltningslovens §§ 27 og 28

og den nærmere omtale heraf hos bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer (3.

udg., 1999), side 534 ff.

Hvis oplysningerne foreligger i elektronisk form, behandles videregivelse af oplysningerne imid-

lertid efter regler i persondatalovens §§ 6-8. Af persondatalovens § 6 fremgår bl.a., at behandlin-

gen af oplysninger uden samtykke kun må finde sted, hvis det er nødvendigt af hensyn til en

række nærmere opregnede kriterier, herunder at behandlingen er nødvendig for at overholde en

retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, og at behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelsen af en opgave i samfundets interesse. I det omfang der vil være tale om at videregi-

ve følsomme oplysninger, vil de strengere krav til videregivelse, som følger af persondatalovens

§§ 7 og 8, skulle være opfyldt.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

For så vidt angår forslaget til forordning om indførelse af visuminformationssystemet (VIS)

og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold er det tidli-

gere lagt til grund, at indførelsen af VIS vil have visse lovgivningsmæssige konsekvenser i for-

hold til udlændingeloven, herunder bl.a. ved at det må præciseres, hvem der har adgang til sy-

stemet og på hvilke vilkår.

Sådanne præciseringer vil i givet fald også skulle omfatte de myndigheder, som gives mulighed

for at konsultere VIS efter det fremlagte forslag til rådsafgørelse.

4.2.

Kommissionen har anført, at forslaget har konsekvenser for fællesskabsbudgettet, da der i

forbindelse med oprettelsen og vedligeholdelsen af systemet skal tages hensyn til det større antal

tilfælde, hvor de myndigheder, der har ansvaret for den indre sikkerhed, skal have adgang til VIS

via de centrale adgangspunkter. Kommissionen finder herudover, at der alene vil kunne forven-

tes beskedne yderligere administrative udgifter i forbindelse med gennemførelsen af forslaget i

form af udgifter til møder i og sekretariatstjenester for det nye udvalg, der skal nedsættes i hen-

hold til afgørelsens artikel 11. Størrelsesordenen af disse udgifter fremgår ikke klart af Kommis-

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sionens forslag, og man har derfor fra dansk side efterspurgt en afklaring heraf, som imidlertid

på nuværende tidspunkt endnu ikke foreligger.

Den foreslåede udvidelse af kredsen af myndigheder, der gives adgang til at søge i VIS, til også

at omfatte myndigheder med retshåndhævende opgaver vurderes på det foreliggende grundlag at

ville kunne medføre merudgifter på op imod 5 mio. kr. i relation til den nationale gennemførelse.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen,

Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af be-

skikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK

Politi, Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Rådet for Etniske Minoriteter,

Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Ve-

stre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Roskilde, Dom-

stolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Po-

liti, Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Rådet for Etniske Minoriteter,

samt

Institut for

Menneskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Køben-

havns Byret, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelse, Det Kriminalpræventive

Råd, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark,

Landsklubben HK Politi

samt

Advokatrådet

er ikke fremkommet med bemærkninger til forsla-

get.

Rådet for Etniske Minoriteter

tilkendegiver, at Rådet er opmærksomt på, at medlemslandes ad-

gang til søgning i visuminformationssystemet er et nødvendigt skridt i relation til den situation,

landene står over for i dag med hensyn til trusler om terror, frygt for terror mv. Rådet håber

dog, at adgang til søgning i visuminformationssystemet ikke vil blive misbrugt.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet tilkendegiver endvidere, at man gerne ser, at det tydeligere fremgår, hvilket ansvar med-

lemsstaterne pålægges, når de opnår adgang til søgning i visuminformationssystemet.

Dansk Flygtningehjælp

påpeger, at forslaget kan ses som led i Kommissionens overordnede

strategi om at sikre større integration mellem og bredere adgang til de forskellige udlændinge-

databaser i EU (Eurodac, SIS, VIS). Hertil udtrykker Dansk Flygtningehjælp generel bekymring,

da sikkerhedstjenesternes adgang til databaser som f.eks. Eurodac kan risikere at medføre en

uheldig kriminalisering af asylansøgere, der er i strid med disse databasers formål og juridiske

grundlag.

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærker, at forslaget indebærer videregivelse af

oplysninger fra privatsfæren, der går ud over de hensyn, der er reguleret ved forvaltningsloven

og persondataloven. Der er efter landsforeningens opfattelse ikke fornøden dokumentation for,

at indgrebet ud fra en proportionalitetsafvejning er nødvendigt til forebyggelse af de pågælden-

de handlinger, og landsforeningen af beskikkede advokater kan derfor ikke støtte forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

hæfter sig ved, at der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat

nærmere specifikke regler for danske myndigheders udveksling af oplysninger gennem visumin-

formationssystemet med andre Schengen-landes myndigheder, ligesom Rådets rammeafgørelse

om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samar-

bejde endnu ikke er vedtaget. Forslaget kommer dermed efter instituttets opfattelse på et tids-

punkt, hvor det endnu er uvist, i hvilket omfang oplysningerne vil være beskyttede.

Instituttet finder endvidere, at det er vanskeligt at forudse rækkevidden af flere af de foreslåede

bestemmelser til Rådets afgørelse på grund af deres vage formulering, således f.eks. forslagets

artikel 5, stk. 1, litra d, hvorefter der kræves en ”rimelig grund” til, at VIS-dataene ”vil bidrage

til forebyggelse”. Da de foreslåede bestemmelser giver adgang til søgning i oplysninger om bl.a.

fingeraftryk og fotografier, der er beskyttelsesværdige efter Den Europæiske Menneskeretskon-

ventions artikel 8, bør det efter instituttets opfattelse overvejes, om det ikke er muligt at gøre

formuleringerne mere klare, så det tydeligere fremgår, i hvilke konkrete tilfælde der skal være

adgang til at søge i VIS-systemet. Dermed kan det sikres, at Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonventions krav om en klar og præcis hjemmel er opfyldt.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

bemærker, at det af artikel 1 følger, at ad-

gangen til at søge i visuminformationssystemet skal være gældende ved ”terrorhandlinger og

andre alvorlige strafbare handlinger”. På den baggrund synes der efter Statsadvokaten for Sær-

lig Økonomisk Kriminalitets opfattelse ikke at blive skabt en mulighed for at søge i visuminfor-

mationssystemet i sager om finansiering af terrorisme. Det bemærkes endvidere, at begrebet

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”terrorhandlinger” er defineret under henvisning til Rådets rammeafgørelse om terrorisme, der

ikke også vedrører finansiering af terrorisme, og begrebet ”alvorlige strafbare handlinger” er

defineret under henvisning til Europol-konventionens artikel 2 og bilaget til konventionen, der

heller ikke vedrører finansiering af terrorisme. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-

tet finder på den baggrund, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der skabes en direkte hjemmel

til at bruge visuminformationssystemet også i sager om formodet finansiering af terrorisme.

Vedrørende artikel 5, stk. 3, bemærker Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, at det

følger heraf, at hvis den første søgning i de oplysninger, der er anført i artikel 5 stk. 2, viser, at

en eller flere af disse er registreret i VIS, og hvis der er ”behov for yderligere oplysninger på

grund af sagens særlige karakter” gives der adgang til søge yderligere data som anført under

artikel 5, stk. 3, litra a og b. Det fremgår efter statsadvokaturens opfattelse ikke af forslaget,

hvem der nærmere træffer afgørelsen om, hvornår betingelsen om ”sagens særlige karakter” er

opfyldt, og statsadvokaturen finder, at det kunne overvejes at tydeliggøre, hvem der har denne

kompetence.

Rigspolitichefen

anfører i relation til artikel 2, at rækkevidden af begrebet ”de myndigheder,

der har ansvaret for den indre sikkerhed” er uklar, men at man går ud fra, at der sigtes til såvel

de nationale efterretningstjenester, som de retshåndhævende myndigheder, der har ansvaret for

bekæmpelse af alvorlige strafbare handlinger, som er omhandlet i artikel 2 i Europol-

konventionen.

Med hensyn til artikel 7 lægger Rigspolitichefen vægt på, at Europols adgang til VIS-data og

anvendelsen af disse oplysninger gennemføres i overensstemmelse med de relevante bestemmel-

ser i Europol-konventionen.

Endelig stiller Rigspolitichefen i relation til artikel 11 sig generelt tvivlende overfor det hen-

sigtsmæssige ved, at Kommissionen – efter at have indhentet udtalelse fra et rådgivende udvalg –

kan fastsætte bestemmelser med henblik på gennemførelse af rådsafgørelsen.

Datatilsynet

bemærker bl.a., at tilsynet gennem de seneste år har fået forelagt en række initiati-

ver, som viser en klar udvikling i retning af øget informationsudveksling og intensiveret samar-

bejde mellem de retshåndhævende myndigheder, navnlig inden for Europa.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at tilsynet tidligere har tilkendegivet, at tilsynet ser

et bindende databeskyttelsesregelsæt som en afgørende forudsætning for udviklingen mod øget

informationsudveksling på tredje søjle-området.

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet noterer sig derudover, at det af forslagets artikel 8, stk. 1, fremgår, at Rådets ram-

meafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og straffe-

retlige samarbejde finder anvendelse på rådsafgørelsen. Tilsynet bemærker endvidere, at be-

handlingen af personoplysninger ifølge forslaget overvåges af den uafhængige tilsynsmyndighed

for databeskyttelse eller af de myndigheder, som er omhandlet i artikel 30 i den nævnte ramme-

afgørelse.

Herudover hæfter Datatilsynet sig ved forslagets artikel 8, stk. 4, hvoraf følger, at gruppen, der

er nedsat ved artikel 31 i Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbin-

delse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde også udfører opgaver i relation til den-

ne rådsafgørelse.

Datatilsynet bemærker hertil, at Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i

forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde på nuværende tidspunkt ikke er

vedtaget, og at det præcise indhold derfor ikke kendes eller kan lægges til grund endnu.

Datatilsynet bemærker endvidere i relation til artikel 2 og 3, at det ikke fremgår, hvilke danske

myndigheder der har ansvaret for den indre sikkerhed, udover at der er tale om politimyndighe-

der. Datatilsynet henleder i den anledning opmærksomheden på persondatalovens anvendelses-

område.

Datatilsynet bemærker hertil, at persondataloven gælder for behandling af personoplysninger,

som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk

behandling af personoplysninger der er eller vil blive indeholdt i et register.

Datatilsynet påpeger i den forbindelse, at det af persondatalovens § 2, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at

bestemmelserne i lovens kapitel 8 og §§ 35-37 samt § 39 ikke finder anvendelse på behandlinger,

der foretages for politi og anklagemyndighed indenfor det strafferetlige område. Det følger end-

videre af lovens § 2, stk. 11, at loven ikke gælder for behandlinger, der udføres for politiets og

forsvarets efterretningstjenester.

Datatilsynet anmoder på den baggrund om, at forholdet til persondataloven afklares og overve-

jes i forbindelse med det videre arbejde med forslaget til rådsafgørelse.

Med hensyn til forslagets artikel 5, 6 og 7, i det omfang der i henhold til forslaget indsamles og

videregives oplysninger indenfor persondatalovens anvendelsesområde, henleder Datatilsynet

opmærksomheden på persondatalovens regler om behandling, herunder videregivelse af oplys-

ninger.

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsynet bemærker i den forbindelse, at persondatalovens behandlingsregler indenfor lovens

anvendelsesområde fortrænger reglerne om videregivelse i forvaltningslovens kapitel 8.

Datatilsynet anfører desuden, at almindelige ikke-følsomme oplysninger kan, hvis det er nødven-

digt, udveksles i forbindelse med konkret udøvelse af myndighedsopgaver i medfør af personda-

talovens § 6.

Med hensyn til videregivelse fra VIS-systemet efter rådsafgørelsen, noterer Datatilsynet sig, at

videregivelsen sker på grundlag af en konkret vurdering. Der er således ikke efter tilsynets opfat-

telse tale om en ubegrænset, rutinemæssig adgang. På den baggrund vurderer Datatilsynet, at

videregivelse af oplysninger fra VIS-systemet – efter en konkret vurdering i henhold til betingel-

serne i artikel 5, 6 og 7, i forslaget – vil kunne ske indenfor rammerne af persondatalovens be-

handlingsregler.

Datatilsynet bemærker vedrørende artikel 10, at bestemmelsen pålægger Kommissionen, Euro-

pol og de nationale myndigheder pligt til at føre registre over alle behandlinger af oplysninger.

Registrene skal vise det præcise formål med adgangen med henblik på søgning, datoen og tids-

punktet for adgangen, de oplysninger, der er anvendt til søgningen, og de former for oplysnin-

ger, som der er søgt i, og navnet på den myndighed, der har fået adgang til og har søgt i oplys-

ningerne.

Tilsynet bemærker endvidere, at registrene skal slettes efter en periode på et år efter udløbet af

den femårige lagringsperiode, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, i VIS-forordningen, medmin-

dre de er nødvendige for kontrolprocedurer, som allerede er indledt.

Datatilsynet finder, at en effektiv kontrol med den korrekte behandling af personoplysninger ikke

kun bør fokusere på transmissionens legalitet, men også på legaliteten af myndigheders adgang.

Sidstnævnte gør det nødvendigt at logge eller dokumentere adgang til data.

Datatilsynet tilslutter sig således ønsket om registrering af enhver adgang til oplysningerne. En

sådan registrering – eller logning – vil i Danmark skulle ske i en række tilfælde efter sikkerheds-

bekendtgørelsen.

Datatilsynet tilføjer, at tilsynet i forbindelse med forskellige tidligere initiativer på tredje søjle

netop har understreget vigtigheden af, at man fra dansk side arbejder på at få bestemmelser om

logning med i retsgrundlaget.

Om forslagets artikel 8 anfører Datatilsynet, at det heraf fremgår, at Rådets rammeafgørelse om

beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbej-

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de finder anvendelse på rådsafgørelsen. Det fremgår endvidere, at behandlingen af personoplys-

ninger overvåges af den uafhængige tilsynsmyndighed for databeskyttelse eller de myndigheder,

som er omhandlet i artikel 30 i den nævnte rammeafgørelse.

Datatilsynet påpeger desuden, at det af artikel 8, stk. 6, fremgår, at den eller de kompetente til-

synsmyndigheder for databeskyttelse mindst én gang om året undersøger lovligheden af behand-

lingen af personoplysninger efter denne afgørelse. De resulterende rapporter offentliggøres.

Datatilsynet bemærker, at tilsynet tidligere i forbindelse med en udtalelse om VIS-systemet har

henledt opmærksomheden på, at indførelsen af VIS-systemet må antages at medføre et øget be-

hov for, at der foretages inspektioner bl.a. på danske ambassader og repræsentationer i udlan-

det. Hertil kommer behandlingen af eventuelle klagesager i forbindelse med danske myndighe-

ders behandling af oplysninger i VIS.

Datatilsynet understregede i sin tidligere udtalelse tillige, at den bevillings- og personalemæssi-

ge situation ikke gør det muligt for tilsynet at påtage sig yderligere opgaver, uden at der samti-

dig tilføres de fornødne ressourcer til eksempelvis en udvidelse af inspektionsvirksomheden.

Datatilsynet anfører, at tilsynet i en tidligere udtalelse umiddelbart har vurderet, at varetagelsen

af funktionen som national tilsynsmyndighed vil belaste tilsynet på både løn- og driftssiden, og at

et meget foreløbigt skøn er i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt. Tilsynet tog derfor forbehold

for en nærmere drøftelse i det videre forløb af spørgsmålet om ressourcer.

Datatilsynet bemærker afslutningsvis, at tilsynet formoder, at dele af – hvis ikke alle – de forud-

satte yderligere tilsynsopgaver skal varetages af Datatilsynet. Datatilsynet henviser i den forbin-

delse endvidere til en udtalelse fra EDPS (Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse),

hvor der peges på, at der er behov for et koordineret tilsyn med mindst et årligt møde mellem

EDPS og alle de nationale tilsynsmyndigheder. Tilsynet understreger, at en yderligere forøgelse

af tilsynets opgaver vil nødvendiggøre tilførsel af flere ressourcer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Forslagets mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende

årsag:

Der findes ikke noget retsgrundlag for en sådan handling. Da VIS er en database, som er

oprettet under Fællesskabets kompetence, kan de enkelte medlemsstater ikke på egen

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hånd give de retshåndhævende myndigheder adgang til VIS. Desuden indeholder de ek-

sisterede nationale visumdatabaser, som der kan gives adgang til som led i specifikke

samarbejdsaftaler mellem de kompetente myndigheder om udveksling af visumoplys-

ninger mellem medlemsstaterne, der er indført i henhold til afsnit VI i traktaten om Den

Europæiske Union, ikke de samme kategorier af data som VIS og giver kun mulighed

for en direkte informationsstrøm fra én medlemsstat til en anden medlemsstat. Anven-

delsesområdet for det "tilgængelighedsprincip", som er fastsat i forslaget til Rådets

rammeafgørelse om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet, omfatter

ikke adgang til VIS og dets data.

Forslagets mål vil bedre kunne virkeliggøres gennem EU-foranstaltninger af følgende

årsager:

Formålene med afgørelsen, nemlig at indføre det eneste tilladte retsgrundlag i henhold

til fællesskabsretten for at gøre det muligt for de myndigheder i medlemsstaterne, der

har ansvaret for den indre sikkerhed, og for Den Europæiske Politienhed (Europol) at få

adgang til at søge i visuminformationssystemet (VIS) med henblik på forebyggelse, af-

sløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger, og

at fastsætte betingelserne for denne adgang, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bed-

re gennemføres på EU-plan.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at forslaget må anses for at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, og man kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som

Kommissionen er fremkommet med.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelse.

Europa-parlamentet

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 7. marts 2006.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold er desuden fore-

lagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg (og forelagt Folketingets

Udvalg for Integrations- og Udlændingepolitik til orientering) forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 12. oktober 2005.

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Eurojusts årsrapport for 2005 og rådskonklusioner i lyset heraf

Nyt notat.

Resumé

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med Eurojust er at lette

samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovover-

trædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt med-

lem af Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium. Efter artikel 32 i rådsafgø-

relsen forelægger formanden for Eurojusts kollegium hvert år på kollegiets vegne Rådet en

skriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for forvaltningen af Eurojust, herunder budget-

forvaltningen. Eurojusts årsrapport for 2005 forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 1.-2. juni 2006 med henblik på, at Rådet tager årsrapporten til efterretning og

vedtager rådskonklusioner i lyset heraf. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprin-

cippet. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk

side agter man at notere sig Eurojusts årsrapport for 2005 samt tilslutte sig vedtagelse af råds-

konklusioner i lyset heraf.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med Eurojust er at lette

samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovover-

trædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt med-

lem af Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.

Efter artikel 32 i rådsafgørelsen forelægger formanden for Eurojust hvert år på kollegiets vegne

Rådet en skriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for forvaltningen af Eurojust, herun-

der budgetforvaltningen.

Eurojusts årsrapport for 2005 forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

1.-2. juni 2006 med henblik på, at Rådet tager årsrapporten til efterretning og vedtager rådskon-

klusioner i lyset heraf.

Indhold

Eurojust har i sin fjerde årsrapport (for kalenderåret 2005) beskrevet sin virksomhed i 2005, her-

under Eurojusts struktur og udvikling, det retlige miljø og partnere, sagsbehandling, forbindelser

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med nationale myndigheder, tredjelande, administration samt vurdering af resultater i forhold til

mål for 2005. Årsrapporten indeholder desuden en beskrivelse af Eurojusts mål og visioner for

2006 samt et konkluderende afsnit med en beskrivelse af en række af de resultater, som Eurojust

nåede i 2005. Det konkluderende afsnit er inddelt i 3 afsnit: 1) sagsbehandling, 2) eksterne rela-

tioner og 3) interne forhold. Det fremgår af rapporten, at mange af de mål, der skulle nås i 2005,

fuldstændig er opnået, og at alle mål blev nået i hvert fald delvist.

Formandskabet har i lyset af Eurojusts årsrapport fra 2005 udarbejdet et udkast til rådskonklusi-

oner på området. Der lægges heri bl.a. op til, at Rådet noterer sig, at de fleste mål, som blev sat i

årsrapporten for 2005, er nået samtidig med, at sagsmængden er steget betragteligt. Det foreslås

endvidere, at Rådet udtrykker tilfredshed med sagsbehandlingen i Eurojust på en række forskel-

lige områder, heriblandt bekæmpelse af terrorisme. Desuden foreslås det, at Rådet udtrykker

tilfredshed med forbedringerne af de interne forhold i Eurojust og samarbejdet med eksterne re-

lationer. Endelig forslås det, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at benytte Euro-

just og at implementere de EU-retsakter, som er nødvendige for, at Eurojust kan fungere effek-

tivt.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at notere sig Eurojusts årsrapport for 2005 samt tilslutte sig vedtagelse

af rådskonklusioner i lyset heraf.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsud-

valg.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Eksterne relationer

Nyt notat.

Resumé

Haag-programmet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i november 2004, fremhæver ud-

viklingen af en strategi for eksterne relationer på området for retlige og indre anliggender som

vigtig. Det Europæiske Råd anmodede i juni 2005 på baggrund af Haag-programmet Kommissi-

onen om at udvikle en strategi herom og præsentere den for Rådet inden udgangen af 2005. Den

12. oktober 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om den eksterne dimension af retlige og

indre anliggender. Rådet (retlige og indre anliggender samt almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) vedtog i december 2005 en strategi for den eksterne dimension af retlige og indre

anliggender. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-

2. juni 2006 vil orientere om resultatet af det ministerielle EU-USA trojka-møde, der blev af-

holdt i Wien den 3. maj 2006, om resultatet af det møde på ministerniveau mellem EU, USA og

Rusland, der blev afholdt i Wien den 4. maj 2006, og om resultatet af ministerkonferencen der

blev afholdt i Wien den 4.-5. maj 2006. Det forventes endvidere, at der vil blive fremlagt udkast

til handlingsplaner for kriminalitetsbekæmpelse på det vestlige Balkan og i Afghanistan med

henblik på Rådets godkendelse. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen, som

heller ikke vurderes at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan medvirke til at be-

kæmpe organiseret kriminalitet, korruption, ulovlig indvandring og terrorisme mv. samt at be-

kæmpe produktion af og handel med narko i EU’s eksterne relationer. Fra dansk side agter man

at tage de forskellige præsentationer mv. til efterretning samt at støtte op om handlingsplanerne.

Baggrund

Haag-programmet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd (DER) i november 2004, fremhæ-

ver udviklingen af en strategi for eksterne relationer på området for retlige og indre anliggender

som vigtig. Det Europæiske Råd anmodede i juni 2005 på baggrund af Haag-programmet Kom-

missionen om at udvikle en strategi herom og præsentere den for Rådet inden udgangen af 2005.

Den 12. oktober 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om den eksterne dimension af retli-

ge og indre anliggender. Rådet (retlige og indre anliggender samt almindelige anliggender og

eksterne forbindelser) vedtog i december 2005 en strategi for den eksterne dimension af retlige

og indre anliggender.

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring og beskyttelse af asylan-

søgere og flygtninge fremhæves i strategien som særlige udfordringer, herunder i forhold til op-

bygning af tredjelandes kapacitet til at håndtere problemstillinger på området. Regionalt samar-

bejde bør ifølge strategien styrkes for at afspejle udfordringernes grænseoverskridende karakter,

og der peges i den forbindelse navnlig på EU’s umiddelbare naboer. Herudover fremhæves sam-

arbejdet med USA, det vestlige Balkan, Rusland, Afghanistan, Nordafrika og Afrika syd for Sa-

hara.

Det østrigske EU-formandskab har siden januar 2006 arbejdet med implementering af strategien,

herunder formuleringen af handlingspapirer for det vestlige Balkan og Afghanistan, afholdelsen

af et møde med Rusland og USA samt forberedelsen af en ministerkonference om betydningen

af intern sikkerhed i forholdet mellem EU og EU’s naboer.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006

vil orientere om resultatet af det ministerielle EU-USA trojka-møde der blev afholdt i Wien den

3. maj 2006, om resultatet af det møde på ministerniveau mellem EU, USA og Rusland, der blev

afholdt i Wien den 4. maj 2006, og om resultatet af ministerkonferencen der blev afholdt i Wien

den 4.-5. maj 2006. Det forventes endvidere, at der vil blive fremlagt udkast til handlingsplaner

for det vestlige Balkan og Afghanistan.

Indhold

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006

vil orientere om resultatet af det ministerielle EU-USA trojka-møde, der blev afholdt i Wien den

3. maj 2006.

Det forventes endvidere, at formandskabet vil orientere om resultatet af det møde på ministerni-

veau mellem EU, USA og Rusland, der blev afholdt i Wien den 4. maj 2006. Det var første gang,

at der var skabt en mulighed for mellem ministre, der er ansvarlige for den indre sikkerhed, fra

EU, USA og Rusland åbent at udveksle holdninger i relation til emner om sikkerhed. Man var

enige om, at dette initiativ kunne starte en proces hen i mod et ”tresidigt samarbejdsforhold”

inden for retlige og indre anliggender.

Det forventes endelig, at formandskabet vil orientere om resultatet af ministerkonferencen, der

blev afholdt i Wien den 4.-5. maj 2006. På ministerkonferencen drøftede medlemsstaterne i EU

og nabolande til EU emner af fælles interesse i relation til den interne sikkerhed i forholdet mel-

lem EU og EU’s naboer. På mødet deltog endvidere USA og Rusland som observatører. På kon-

ferencen blev der udtrykt et fælles ønske om at udvikle et ”Partnerskab for sikkerhed” med hen-

blik på at arbejde henimod et styrket område for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Som resultat

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af mødet blev der udarbejdet en ”Wiener-erklæring om partnerskab for sikkerhed”. Det blev heri

fastslået, at et sådan partnerskab skulle være fremtids- og handlingsorienteret, ligesom det blev

fastlagt på, hvilke principper det skulle være baseret. På mødet fokuserede man i øvrigt på tre

prioriterede områder: bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og korruption samt mi-

gration/asyl. Ved siden af de førnævnte principper blev man enige om konkrete mål og handlin-

ger i relation til bekæmpelse af de tre prioriterede områder. Mødet skal ses som et led i at im-

plementere den strategi for den eksterne dimension af retlige og indre anliggender, som Rådet

(retlige og indre anliggender samt almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vedtog i

december 2005.

Det østrigske formandskab har siden januar 2006 arbejdet med implementering af strategien,

herunder formuleringen af handlingspapirer for kriminalitetsbekæmpelse på det vestlige Balkan

og i Afghanistan. Der er i den forbindelse bl.a. blevet nedsat arbejdsgrupper i formationen ”For-

mandskabets Venner”, som har drøftet emnet. På baggrund af dette arbejde og tidligere konfe-

rencer og møder om emnerne, handlingsplaner mv., er der nu blevet udarbejdet:

1) udkast til en handlingsplan om forbedring af samarbejdet om bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, korruption, illegal immigration og anti-terrorisme mellem EU og det vestlige

Balkan, og

2) udkast til en handlingsplan til bekæmpelse af narkofremstilling i og handel dermed fra

Afghanistan og langs transitruterne.

Handlingsplanerne for det vestlige Balkan og Afghanistan skal ligeledes ses som et led i imple-

menteringen af strategien for den eksterne dimension af retlige og indre anliggender, som Rådet

(retlige og indre anliggender samt almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vedtog i

december 2005.

I udkastet til handlingsplanen om forbedring af samarbejdet om bekæmpelse af organiseret kri-

minalitet, korruption, illegal immigration og anti-terrorisme mellem EU og det vestlige Balkan er

der angivet en række

anbefalinger

om, hvordan man forbedrer samarbejdet om bekæmpelse af

de anførte kriminalitetsområder. Anbefalingerne vedrører følgende områder:

- forbedring af det regionale samarbejde mellem og inden for de retshåndhævende myn-

digheder, anklagemyndighederne og domstolene,

- forbedring af udveksling og deling af oplysninger og efterretninger,

- styrket samarbejde på operationelt niveau, specielt vedrørende menneskehandel og smug-

ling af narko og våben,

- en mere effektiv bekæmpelse af korruption,

- bekæmpelse af ulovlig indvandring/udførelse af effektiv grænsekontrol,

- forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, og

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- en mere effektiv koordinering af den hjælp/assistance der ydes.

Inden for hvert område opregnes det, hvilke konkrete initiativer medlemsstaterne og diverse EU-

organer skal iværksætte.

I udkastet til handlingsplanen til bekæmpelse af narkofremstilling i og handel dermed fra Afgha-

nistan og langs transitruterne er der ligeledes angivet en række

anbefalinger

om, hvordan der

sker en effektiv bekæmpelse af denne narkofremstilling og handel dermed. Handlingsplanen

indeholder nogle generelle anbefalinger, samt nogle anbefalinger der specifikt angår Afghanistan

samt handels-/transitruterne:

generelle anbefalinger

omhandler, hvad EU, EU-organer og medlemsstaterne på det generel-

le plan skal gøre i relation til at rette fokus mod dette område. Det nævnes bl.a., at profilen af

EU’s tilstedeværelse bør styrkes, specielt gennem yderligere assistance til den afghanske rege-

ring i relation til at udarbejde politikker på områder, og at man skal fortsætte med at samarbejde

med og yde støtte til Afghanistan.

anbefalingerne i relation til Afghanistan

opregnes hvilke tiltag, der er nødvendige for at for-

mindske produktionen af og handlen med narko. Der opregnes i den forbindelse en række priori-

terede områder, hvor yderligere støtte er særligt hastende på nuværende tidspunkt. Der nævnes

bl.a.: Bekæmpelse af handlen og de handlende (styrke det retlige system og retshåndhævelsen),

skabelse af alternative legale måde at tjene penge på, formindskelse af efterspørgslen, styrkelse

af myndighederne i Afghanistan, herunder i relation til bekæmpelse af korruption, forbedring af

EU-koordination og EU-deltagelse i programmer vedrørende bekæmpelse af narkohandel mv.

anbefalingerne i relation til handelsruterne

anføres det, at der her er behov for nye initiativer

samt for at bruge flere ressourcer på at forbedre det retlige samarbejde, styrke grænsekontrollen,

udveksling af information og bekæmpe handlen med narko og hvidvask af penge. Iran, Pakistan,

Tyrkiet, Forenede Arabiske Emirater, specielt Dubai og Centralasien nævnes som de vigtigste

handelsruter, og som dem der er mest påvirket af transporten af narko til Europa, og der anføres

konkrete eksempler på, hvilke initiativer der bør tages i relation til de enkelte lande.

I relation til begge handlingsplaner anføres det, at Kommissionen og Rådets Generalsekretariat

vil overvåge fremskridtene med dem, og at de hvert 18. måned vil afrapportere herom over for

Rådet for retlige og indre anliggender (RIA) og Rådet for almindelige og eksterne forbindelser

(GAERC). De første rapporter skal foreligger pr. december 2006. Derudover anføres det, at for-

mandskabet, Rådets Generalsekretariat, Kommissionen og interesserede medlemsstater tillige

bør mødes med jævne mellemrum for at overvågede processen med implementering af disse

handlingsplaner.

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelse om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan medvirke til at be-

kæmpe organiseret kriminalitet, korruption, ulovlig indvandring og terrorisme mv. samt at be-

kæmpe produktion af og handel med narko i EU’s eksterne relationer. Fra dansk side agter man

at tage de forskellige præsentationer mv. til efterretning samt at støtte op om handlingsplanerne.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: Statusrapport vedrørende Schengen-evalueringen af de nye med-

lemslande

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på sit kommende møde at blive orienteret om status for den evaluering af anven-

delsen af Schengen-reglerne i de nye medlemsstater, som er påbegyndt i februar 2006. Nærheds-

princippet ses ikke at have betydning for sagen, som heller ikke har lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side agter man at tage orienteringen om status for

evalueringen af de nye medlemsstaters anvendelse af Schengen-reglerne til efterretning.

Baggrund

Det fremgår af det flerårige arbejdsprogram for området for retlige og indre anliggender ("Haag-

programmet"), som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, at Rådet,

Kommissionen og medlemslandene skal tage alle nødvendige forholdsregler med henblik på at

fjerne grænsekontrollen ved de indre grænser – i forhold til de nye medlemsstater – snarest mu-

ligt, forudsat at alle krav vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne er opfyldt, og efter at den

nye generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) er blevet operationelt i 2007.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg med deltagelse af

henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 2.- 3. juni 2005 blev der opnået enighed om en

vejledende tidsplan for evaluering af de 10 nye medlemsstaters anvendelse af Schengen-reglerne,

bortset fra de dele af Schengen-reglerne, som vedrører SIS II. Der blev samtidig opnået enighed

om, at evalueringen skal vedrøre de nye medlemsstaters administrative kapacitet og gennemfø-

relsesresultater ud fra organisatoriske, strategiske, operationelle samt andre kvalitative og kvanti-

tative synspunkter inden for områderne søgrænsekontrol, luftgrænsekontrol, landegrænsekontrol,

politisamarbejde, databeskyttelse, visumudstedelse og SIS/SIRENE.

Evalueringen omfatter således de samme emneområder, som hidtil er blevet evalueret i forhold

til de nuværende Schengen-lande. Det fremgår af den vejledende tidsplan, som løbende opdate-

res, at selve evalueringerne af de nye medlemsstater – med undtagelse af de regler, som vedrører

SIS II – skal indledes i første halvår af 2006. Evalueringerne er opdelt på de nævnte delområder

og foretages løbende ved besøg i de enkelte lande af evalueringshold sammensat af eksperter fra

de nuværende Schengen-lande.

166

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår de områder, som relaterer sig til SIS II, forventes evalueringen heraf at skulle

finde sted fra april til september 2007, idet det er planen, at det centrale SIS II-system skal være

operationelt fra marts 2007.

Det forventes, at Rådet på det kommende møde vil blive orienteret om status for evalueringen af

anvendelsen af Schengen-reglerne i de nye medlemsstater.

Indhold

Evalueringen af de nye medlemsstaters anvendelse af Schengen-reglerne er opdelt i 19 pro-

grammer på baggrund af temaet for evalueringen (databeskyttelse, politisamarbejde, visummyn-

digheder, søgrænser, landgrænser og luftgrænser). Hvert program grupperer to eller tre lande,

som evalueres samtidig.

Evalueringsholdene har på nuværende tidspunkt afsluttet seks af de 19 programmer, og der er

således foreløbig foretaget evaluering af databeskyttelsen og politisamarbejdet i Polen, Slovaki-

et, Ungarn, Tjekkiet og Slovenien samt af søgrænserne i Slovenien og Polen.

Det østrigske formandskab har lagt op til, at Rådet på det kommende rådsmøde den 1.-2. juni

2006 vil blive orienteret om status for Schengen-evalueringen i de nye medlemsstater. Et udkast

til en foreløbig statusrapport forventes drøftet på næste møde i arbejdsgruppen om Schengen-

evaluering den 18. maj 2006.

Udkastet til statusrapport foreligger endnu ikke, men det forventes – i lyset af de evalueringsbe-

søg, der foreløbig er gennemført – at rapporten bl.a. vil omhandle evalueringen af databeskyttel-

sen og politisamarbejdet i Polen, Slovakiet, Ungarn, Tjekkiet og Slovenien.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen om den foreløbige status på evalueringen af de

nye medlemsstater til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen om evalueringen af anvendelsen af Schengen-reglerne i de nye medlemslande har ikke

tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Rådskonklusioner om forstærket krisestyringssamarbejde i EU og

godkendelse af håndbogen om ”EU emergency and crisis coordination”.

Nyt notat.

Resumé

Der er forelagt udkast til rådskonklusioner (dokument 9106/06) til drøftelse på rådsmødet om

retlige og indre anliggender den 1.-2. juni 2006 vedr. en styrkelse af EU’s krisestyringssamar-

bejde og godkendelse af håndbogen om EU koordination i tilfælde af katastrofer og kriser.

Efter Haag-programmets pkt. 2.4 skal der etableres et integreret EU krisestyringssystem i forhold

til kriser med grænseoverskridende konsekvenser inden for EU senest den 1. juli 2006. Arbejdet

hermed har haft betegnelsen EU-ICMA - EU Intergrated Crisis Management Arrangements.

På mødet i Coreper den 18. januar 2006 blev det besluttet, at de eksisterende processer vedr. et

forstærket og integreret krisestyringssamarbejde i EU samkørt, således at der inden udgangen af

juni 2006 skulle foreligge en konkret håndbog (manual), der beskriver de praktiske arbejdsgange

vedr. et forstærket krisestyringssamarbejde i EU (i Bruxelles og mellem medlemsstaterne og EU-

institutionerne).

Det forstærkede krisestyringssamarbejde omfatter ikke afsnit V i EU-traktaten (FUSP).

Baggrund

Udkastet til rådskonklusioner tager udgangspunkt i en opfølgning på Haag-programmets punkt

2.4 angående etableringen af et system for EU integreret krisestyring, der har grænseoverskri-

dende effekter, og som skal være implementeret senest i juli 2006. Der har været gennemført to

seminarer angående punkt 2.4 henholdsvis i Østrig (juni 2005) og i Luxembourg (oktober 2005).

Etableringen af et system for EU integreret krisestyring skal ligeledes ses på baggrund af

tsunamien i december 2004 og London-bombningerne den 7. juli 2005.

Som led i udarbejdelse af manualen har der været afholdt en række ekspertmøder, ligesom der

har været gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at udarbejde dele af håndbo-

gen (kapitel 2 og appendix).

Indhold

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med udkastet til rådskonklusioner er primært at dokumentere, at der har været fremdrift

vedrørende tilrettelæggelse af et effektivt EU-krisestyringssystem med henblik på at yde bistand

til ramte borgere - hvad enten en større katastrofe finder sted inden for eller uden for unionen.

Der peges samtidig i indledningen på, at medlemsstaterne fortsat kan drage nytte af eksisterende

EU-systemer - i særdeleshed MIC´en (Monitoring and Information Centre) i Kommissionen

(DG/ENV) og det fælles situationscenter (SITCEN) i rådssekretariatet.

I rådskonklusionerne omtales kort baggrunden for arbejdet og der peges på konkrete skridt, som

fremadrettet bør tages for at sikre, at EU mere effektivt kan reagere og assistere i tilfælde af stør-

re katastrofer inden for eller uden for unionen.

I denne forbindelse godkender Rådet håndbogen (EU emergency and crisis coordination manu-

al), der er udarbejdet af formandskabet i nært samarbejde med kommissionen og rådssekretaria-

tet.

Håndbogen har to dele; dels en beskrivelse af de interne forhold vedrørende den politiske koor-

dination i Bruxelles, dels en liste over døgnbemandede kontaktpunkter i medlemslandene til brug

i tilfælde af større koordinerede terrorangreb eller udbrud af pandemisk influenza (disse to hæn-

delsestyper var valgt af formandskabet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen).

Det fremhæves, at det interne koordinationssystem i Bruxelles ikke vil erstatte eksisterende vars-

lingssystemer m.v., men at systemet vil sikre en langt bedre koordination. Der kan således bl.a.

indkaldes en krisestyringsgruppe (Crisis Steering Group) i tilfælde af større katastrofer. Håndbo-

gen vil blive opdateret af de kommende formandskaber.

For så vidt angår de nationale kontaktpunkter anbefales det i udkastet til rådskonklusioner, at

formandskabet, rådssekretariatet og kommissionen udvikler håndbogen på baggrund af erfarin-

ger (best practices) m.v. En fremskridtsrapport skal forelægges for Rådet senest den 30. juni

2007.

Medlemslandene anbefales at have etableret de nødvendige interne strukturer med henblik på at

sikre hurtig assistance i tilfælde af alle typer af katastrofer. Der peges i denne forbindelse på, at

medlemslandene bør overveje, hvorvidt ét enkelt kontaktpunkt vil sikre større effektivitet.

Gældende dansk ret

170

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Principperne for dansk krisestyring hviler på ansvarsprincippet, hvorefter de enkelte ministre har

ansvaret inden for eget ressort samtidig med at der er et koordinationsansvar. Koordinationsan-

svaret er fremhævet i regeringens politik for beredskabet fra juni 2005.

I tilfælde af større krisesituationer er der tilrettelagt en egentlig krisestyringsorganisation i Dan-

mark med deltagelse af bl.a. Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sik-

kerhedsspørgsmål.

På det operative plan er der som opfølgning på bl.a. regeringsgrundlaget fra februar 2005 etable-

ret en international operativ stab og en national operativ stab. Udenrigsministeriet har en helt

central rolle heri, og i håndbogens kapitel 2 er det fra dansk side valgt at anføre Udenrigsministe-

riet som dansk kontaktpunkt.

Udenrigsministeriet har - via EU-repræsentationen i Bruxelles - en hovedopgave i forbindelse

med den politiske koordination, og Udenrigsministeriet har et effektivt døgnberedskab i Køben-

havn. Udenrigsministeriet varetager formandskabet i den internationale operative stab og indgår

endvidere i den nationale operative stab.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes ikke, at der er konsekvenser i relation til lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser. Det må dog forudses, at danske myndigheder kommer til at indgå i relevant øvel-

sesvirksomhed, hvor det forstærkede krisestyringssamarbejde i EU afprøves.

Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU Specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har indgået som en væsentlig parameter i forbindelse med udarbejdelse af

håndbogen.

Andre landes kendte holdninger

I forbindelse med de afholdte ekspert- og arbejdsgruppemøder har de fleste deltagende medlems-

stater fremhævet, at forbedringspotentialet vedr. det forstærkede krisestyringssamarbejde i EU lå

i en mere effektiv koordination i Bruxelles. Håndbogen afspejler dette.

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vurderes, at Sverige kan rejse spørgsmålet om f.eks. EØS-landenes deltagelse i Crisis Stee-

ring Group. EØS-landene deltager i den såkaldte fællesskabsordning for civilbeskyttelse. Sverige

har således på et af ekspertmøderne tilkendegivet, at Norge burde kunne deltage i Crisis Steering

Group ved f.eks. en større katastrofe i grænseområdet mellem Sverige og Norge.

Dansk holdning

Danmark har undervejs i forløbet udtrykt støtte til de overordnede mål. Resultatet af arbejdet må

vurderes at være meget tilfredsstillende, idet der i Bruxelles skabes et koordinationssystem, der

som den helt centrale opgave har til formål at skabe en fælles situationsopfattelse i tilfælde af en

større katastrofe inden for eller uden for unionen.

Endvidere findes det positivt, at der skabes en god og ubureaukratisk sammenhæng til de natio-

nale krisestyringssystemer. Det forstærkede krisestyringssamarbejde i EU skal løbende udvikles

på baggrund af erfaringer og øvelser.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde samt EU Specialudvalget på

civilbeskyttelsesområdet

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006 samt været i høring i EU Specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

172

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29.

maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile

og kommercielle sager (KOM(2005) 305 endelig)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29.

maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager (forkyndelsesforordningen). Formålet med forslaget er at forbedre fremsen-

delse og forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mel-

lem medlemsstaterne, at forenkle anvendelsen af visse af forordningens bestemmelser samt at

forbedre retssikkerheden for rekvirenten og adressaten.

Ændringsforslaget indeholder en række

præciseringer og ændringer af forkyndelsesforordningen af overvejende teknisk karakter.

retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, del-

tager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende

retlige og indre anliggender) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsfor-

slag, der således – på samme måde som forkyndelsesforordningen – ikke vil være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark. Fra dansk side er man overordnet positiv over for initiativer,

der har til formål at forbedre og fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumen-

ter i civile og kommercielle sager mellem EU-medlemsstaterne, ligesom man fra dansk side er

positiv over for formålet om at forenkle proceduren og sikre en bedre retssikkerhed.

Danmark og Det Europæiske Fællesskab har den 19. oktober 2005 undertegnet en parallelaftale

mellem Danmark og Fællesskabet om forkyndelsesforordningen, der betyder, at Danmark – når

aftalen er endeligt vedtaget – bliver tilknyttet forkyndelsesforordningen på mellemstatsligt

grundlag. Efter bestemmelserne i parallelaftalen skal Danmark, når der vedtages ændringer af

forkyndelsesforordningen, inden for en vis frist meddele, om man ønsker at tiltræde disse. Til-

træder Danmark ændringerne, vil disse gælde som folkeretlige forpligtelser mellem Fællesskabet

og Danmark. Ønsker Danmark ikke at tiltræde ændringerne, bortfalder parallelaftalen som ud-

gangspunkt. I forbindelse med parallelaftalens ikrafttræden/den endelige vedtagelse af æn-

dringsforslaget vil der fra dansk side skulle tages stilling til spørgsmålet om Danmarks tiltræden

til ændringsforslaget på mellemstatsligt grundlag.



Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amster-

damtraktaten, finder derfor anvendelse.

173

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog den 29. maj 2000 forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne

af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordnin-

gen). Forordningen har til formål at fremskynde fremsendelsen af dokumenter, som skal ske di-

rekte mellem de lokale (fremsendende og modtagende) instanser, der udpeges af medlemsstater-

ne.

Siden forordningen trådte i kraft den 31. maj 2001 har Kommissionen indsamlet oplysninger om

anvendelsen af forordningen.

I december 2002 blev de første erfaringer med forordningen drøftet på en samling i Det Europæ-

iske Retlige netværk på det Civil- og Handelsretlige område.

Kommissionen arrangerede i juli 2003 en offentlig høring om forordningens anvendelse, hvor

bl.a. de myndigheder, der anvender forordningen, kunne udveksle synspunkter.

Kommissionen iværksatte endvidere en konsulentundersøgelse af forordningens anvendelse, og

på et møde i april 2004 i Det Rådgivende Udvalg for forkyndelse af dokumenter blev undersø-

gelsens resultater og eventuelle tilpasninger i forordningen drøftet.

Den 1. oktober 2004 vedtog Kommissionen en rapport om anvendelsen af forordningen. Rappor-

ten konkluderede, at forordningen generelt har ført til en bedre og hurtigere fremsendelse og for-

kyndelse af dokumenter mellem medlemsstaterne.

Endelig afholdt Kommissionen i februar 2005 en offentlig høring over rapporten. Høringen fore-

gik på basis af et skriftligt oplæg, der indeholdt en række konkrete forslag til mulige ændringer

af forordningen.

Kommissionen har nu fremsat et forslag af 7. juli 2005 til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i

medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

Forkyndelsesforordningen er vedtaget med hjemmel i afsnit VI i EF-traktaten (EF-Traktatens

artikel 61, litra c, jf. artikel 65). Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der fore-

slås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).

Forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

174

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag om ændring af forkyndelsesforordningen ligeledes

er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark heller ikke i en kommende

vedtagelse af dette forslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Den danske regering har imidlertid efter forudgående forelæggelse for Folketingets Europaud-

valg anmodet om, at Danmark bliver tilknyttet forkyndelsesforordningen.

Rådet bemyndigede i 2003 Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale herom med

Danmark. Kommissionen har herefter fremsat et forslag til Rådets afgørelser om undertegnelse

og om indgåelse af en såkaldt parallelaftale mellem Fællesskabet og Danmark, der muliggør

Danmarks tilknytning på mellemstatsligt grundlag til de regler, der følger af forkyndelsesforord-

ningen. Kommissionens forslag, der er bilagt udkast til parallelaftale, blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg og Retsudvalg den 1. juli 2005.

Det forventes, at parterne inden for kort tid vil kunne undertegne parallelaftalen, hvilket for

Danmarks vedkommende vil ske med forbehold for Folketingets senere godkendelse af aftalen i

henhold til grundlovens § 19. Europa-Parlamentet skal høres forud for indgåelsen af parallelafta-

len. Gennemførelsen af parallelaftalen kræver lovændring i Danmark.

På et rådsmøde den 19.-20. september 2005 traf Rådet afgørelse om dels Fællesskabets

undertegnelse, dels Fællesskabets indgåelse af parallelaftalen med Danmark. Aftalen blev

herefter undertegnet den 19. oktober 2005.

Da retsgrundlaget er EF-Traktatens artikel 61 og artikel 300, stk. 2, første afsnit og stk. 3, første

afsnit, skal Europa-Parlamentet høres forud for Fællesskabets endelige vedtagelse af afgørelser

om indgåelse af parallelaftaler. Europa-Parlamentet har den 23. marts 2006 udtalt, at Parla-

mentet godkender indgåelsen af aftalen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 har Rådet herefter endeligt

vedtaget afgørelsen om indgåelse af parallelaftalen mellem Danmark og Fællesskabet om for-

kyndelsesforordningen.

Fra dansk side vil Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 blive søgt indhentet i forbindelse

med et lovforslag med de nødvendige lovændringer, der forventes fremsat i begyndelsen af den

kommende folketingssamling.

Parallelaftalen indeholder en bestemmelse om proceduren i tilfælde af ændringer af forkyndel-

sesforordningen. Efter bestemmelsen deltager Danmark ikke i vedtagelsen af disse ændringer.

175

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtages ændringer til forkyndelsesforordningen skal Danmark inden for en frist på 30 dage

meddele, om man tiltræder disse. Meddeler Danmark, at man tiltræder ændringerne, vil disse

ændringer gælde som folkeretlige forpligtelser mellem Fællesskabet og Danmark. Tiltræder

Danmark ikke ændringerne, bortfalder parallelaftalen som udgangspunkt.

I forbindelse med parallelaftalens ikrafttræden/den endelige vedtagelse af ændringsforslaget vil

der fra dansk side skulle tages stilling til spørgsmålet om Danmarks tiltræden til ændringsfor-

slaget på mellemstatsligt grundlag.

Indhold

Formålet med forslaget om ændring af forkyndelsesforordningen er at forbedre fremsendelse og

forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem med-

lemsstaterne, at forenkle anvendelsen af visse af forordningens bestemmelser samt at forbedre

retssikkerheden for rekvirenten og adressaten.

Med henblik herpå indeholder forslaget en række

præciseringer og ændringer af forkyndelsesforordningen af overvejende teknisk karakter.

Formandskabet har den 10. marts 2006 på baggrund af drøftelser i Udvalget for Civilretlige

Spørgsmål fremsat et revideret udkast til ændringsforslaget. I formandskabets udkast er de fore-

slåede ændringer angivet som litra b-o.

Det reviderede forslag indeholder følgende ændringer og præciseringer til forkyndelsesforord-

ningen:

Forslagets litra b indeholder en ændring af forkyndelsesforordningens artikel 4, stk. 3, som ved-

rører formelle krav til forkyndelsesformularen. I sidste pkt. ændres udtrykket ”Den Europæiske

Unions” til ”EU-institutionernes”. Bestemmelsen får herefter følende ordlyd: ”Hver medlems-

stat skal angive, hvilket andet eller hvilke andre af EU-institutionernes officielle sprog end dens

eget eller dens egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på.

Forslagets artikel 1, stk. 1

(nu litra c),

indeholder en ændring af forkyndelsesforordningens arti-

kel 7, stk. 2, om forkyndelse hurtigst muligt, således at den modtagende instans under alle om-

stændigheder skal foretage forkyndelse inden for en måned efter modtagelsen af dokumentet.

Desuden bestemmes det, at den modtagende instans omgående skal underrette den fremsendende

instans, hvis det ikke har været muligt at foretage forkyndelse.

Sætningen

”Fristen beregnes efter modtagerstatens lovgivning”

slettes. Herefter skal fristerne i

forordningen beregnes efter reglerne i Rådets forordning 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse

af regler for tidsfrister, datoer og tidspunkter.

176

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har i det reviderede udkast foreslået, at det tilføjes, at den modtagne instans,

hvis forkyndelse ikke har været mulig inden for den nævnte frist, skal fortsætte med at træffe alle

nødvendige foranstaltninger med henblik på forkyndelse af dokumentet, såfremt forkyndelse fo-

rekommer mulig inden for et rimeligt tidsrum, medmindre den fremsendende instans har angivet

andet.

Artikel 1, stk. 2

(nu litra d),

indebærer en ændring af forordningens artikel 8 om adressatens mu-

lighed for at nægte at modtage dokumentet, såfremt sprogkravene ikke er opfyldt. Der indføres i

artikel 8, stk. 1, en frist på en uge, inden for hvilken adressaten kan nægte at modtage et doku-

ment ved at returnere det til den modtagne instans. Der indføres en pligt til skriftligt at underrette

adressaten om retten til at nægte at modtage dokumentet.

Endvidere præciseres det, at adressaten også straks ved forkyndelsen kan nægte at modtage et

dokument direkte over for den, der forkynder dokumentet.

Efter den nugældende bestemmelse kan et dokument ikke nægtes modtaget, hvis dokumentet er

affattet på et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår. Sætningen

”af afsenderstatens

sprog”

foreslås slettet, således at det er tilstrækkeligt, at adressaten forstår det sprog, dokumentet

er affattet på, uanset dette er afsenderstatens sprog eller ej.

I artikel 8, stk. 1, tilføjes ordene

”eller [ikke] er ledsaget af en oversættelse til et af disse sprog”,

således at det præciseres, at såfremt et dokument ikke er affattet på et af de i artikel 8, stk. 1,

omhandlede sprog, skal ikke alene oversættelsen, men også originaldokumentet forkyndes.

Som nyt artikel 8, stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at såfremt adressaten berettiget har næg-

tet modtagelsen af et dokument, kan der rettes op på forkyndelsesfejl ved i overensstemmelse

med bestemmelserne i forordningen at forkynde en oversættelse af dokumentet. I sådanne tilfæl-

de gælder den dato, på hvilken oversættelsen er forkyndt i overensstemmelse med loven i mod-

tagerstaten, som forkyndelsesdato. Hvis et dokument i henhold til en medlemsstats lovgivning

skal forkyndes inden for en bestemt frist, for at rekvirenten bevarer sine rettigheder, er forkyn-

delsesdatoen i relation til rekvirenten dog den dato, på hvilken det oprindelige dokument blev

forkyndt.

I det reviderede udkast foreslås det præciseret i artikel 8, stk. 3, at der både skal ske en forkyn-

delse af det originale dokument og en oversættelse.

Forslagets artikel 1, stk. 3

(nu litra e),

indebærer en ændring af forordningens artikel 9 om fast-

læggelse af forkyndelsesdatoen. Den gældende artikel 9 erstattes af en enklere bestemmelse,

hvorefter forkyndelsesdatoen er den dato, på hvilken dokumentet forkyndes i overensstemmelse

177

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med modtagerstatens lovgivning. Hvis et dokument i henhold til en medlemsstats lovgivning

skal være forkyndt inden for en bestemt frist, for at rekvirenten bevarer sine rettigheder, er den

dato, der gælder i forhold til rekvirenten, dog den, der er fastsat i lovgivningen i den pågældende

medlemsstat.

I det reviderede udkasts litra f foreslås en sproglig præcisering af artikel 10, stk. 2, i lighed med

ændringen i litra b. I sidste pkt. ændres udtrykket ”Den Europæiske Unions” til ”EU-

institutionernes”. Bestemmelsen får herefter følende ordlyd: ”Hver medlemsstat skal angive,

hvilket andet eller hvilke andre af EU-institutionernes officielle sprog end dens eget eller dens

egne den kan acceptere, at formularen udfyldes på.

Ved forslagets artikel 1, stk. 4

(nu litra g),

tilføjes et nyt afsnit i forordningens artikel 11, stk. 2,

om omkostninger i forbindelse med forkyndelsen. Herefter skal omkostninger, der skyldes brug

af en stævningsmand eller anden person, der er kompetent ifølge medlemsstatens lovgivning,

beregnes efter et af den pågældende medlemsstat på forhånd fastsat gebyr under overholdelse af

principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Medlemsstaterne skal give Kom-

missionen meddelelse om fastsatte gebyrer

samt oplysninger vedrørende betalingen.

Artikel 1, stk. 5

(nu litra h),

tager sigte på at lette adgangen til postforkyndelse i forordningens

artikel 14. Herefter har hver medlemsstat adgang til at lade forkyndelse af retslige dokumenter

for personer, der er bosat i en anden medlemsstat, foretage direkte ved brug af posttjenester i

form af rekommanderet brev med modtagelsesbevis eller tilsvarende.

Muligheden for, at en medlemsstat kan modsætte sig direkte forkyndelse på sit territorium, som

bestemt i forordningens artikel 15, stk. 1, slettes ifølge forslagets artikel 1, stk. 6

(nu litra i).

En-

hver, der har interesse i en retssag, kan således lade forkyndelse af retslige dokumenter foretage

direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten.

I Udvalget for Civilretlige Spørgsmål har det været drøftet, om medlemsstaterne herved pålæg-

ges at foretage direkte forkyndelse. Danmark har f.eks. i dag en velfungerende ordning uden

mulighed for direkte forkyndelse. Kommissionen har i den forbindelse tilkendegivet, at meningen

med forslaget ikke har været at tvinge medlemsstater til at indføre adgang til direkte forkyndelse.

På den baggrund er det i det reviderede udkast til artikel 15 præciseret, at adgangen til at fore-

tage direkte forkyndelse kun gælder, såfremt en sådan direkte forkyndelse er hjemlet i modtager-

statens lovgivning.

Ved indsættelse af en ny artikel 15 a præciseres det, at reglerne i artikel 8 om nægtelse af at

modtage dokumentet og reglerne i artikel 9 om forkyndelsesdato ligeledes gælder for de frem-

178

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sendelses- og forkyndelsesmetoder, der er omhandlet i forordningens afdeling 2 om andre former

for fremsendelse og forkyndelse af retslige dokumenter, jf. forslagets artikel 1, stk. 7

(nu litra j).

Formandskabet foreslår endvidere, at det i relation til artikel 8, stk. 1, præciseres i den nye arti-

kel 15 a, at ved forkyndelse af dokumenter, som foretages af diplomatiske eller konsulære repræ-

sentanter, jf. forordningens artikel 13, skal de disse underrette adressaten om, at han kan nægte

at modtage dokumentet, og at ethvert dokument, der nægtes modtaget, skal sendes til de pågæl-

dende repræsentanter. Endvidere foreslås det præciseret, at såfremt forkyndelsen foretages med

posten efter artikel 14, underretter den kompetente myndighed adressaten om, at han kan nægte

at modtage dokumentet, og at ethvert dokument, der nægtes modtaget, skal sendes til den pågæl-

dende myndighed.

Efter forslagets artikel 1, stk. 8 og stk. 9

(nu litra k og i),

slettes kravet i forordningens artikel 17

og 23 om, at håndbogen for modtagende instanser og ordlisten skal vedtages ved en kommissi-

onsbeslutning, og kravet om, at de oplysninger, medlemsstaterne fremsender, skal offentliggøres

i EU-tidende. I stedet udarbejder Kommissionen en håndbog indeholdende de oplysninger, med-

lemsstaterne fremsender, der jævnligt opdateres og gøres elektronisk tilgængelig.

Formandskabet foreslår i det reviderede udkast til artikel 23, at de oplysninger medlemsstaterne

fremsender til Kommissionen fortsat skal offentliggøres i EU-tidende. Det gælder dog ikke op-

lysninger om navn og adresse på instanserne og de centrale enheder, angivelsen af disses stedli-

ge kompetence og bankoplysninger. Disse oplysninger offentliggøres dog i den ovenfor omtalte

håndbog.

I det reviderede udkasts litra m og n foreslås en ny artikel 24 a og 25 om henholdsvis ophævelse

af den nugældende forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse og ikrafttrædelse af den nye

forordning.

Bilagene til forordningen ændres i overensstemmelse med den nye formulering af artikel 7 og 8,

ligesom der indføres en ny standardformular om underretning af adressaten om dennes ret til at

nægte at modtage et dokument, jf. forslagets artikel 1, stk. 10

(nu litra o).

Endvidere er der i bi-

lagene indføjet referencenumre på de fremsendende og modtagende instanser samt henvisninger

til de nye sprog, der manglede.

Gældende dansk ret

Retsplejelovens kapitel 17 (§§ 153-165) indeholder regler om forkyndelse. Efter retsplejelovens

§ 155 kan forkyndelse ske ved brevforkyndelse, digital forkyndelse, postforkyndelse eller stæv-

ningsmandsforkyndelse.

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regler om forkyndelse over for personer med bopæl eller opholdssted i udlandet (processuelle

udlændinge) findes i retsplejelovens §§ 158 og 159.

Forkyndelse over for personer med kendt bopæl eller opholdssted i udlandet sker ved brevfor-

kyndelse eller på en måde, der er foreskrevet ved konvention eller vedkommende lands lov, jf.

retsplejelovens § 158. Ved brevforkyndelse forstås en forkyndelse pr. brev, hvor modtageren

kvitterer for modtagelsen af dokumentet. Brevforkyndelse er således frivillig for modtageren.

Forkyndelse kan ske ved annoncering i Statstidende, hvis den pågældende fremmede myndighed

nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter retsplejelovens § 158,

jf. retsplejelovens § 159. Dokumentet skal tillige sendes til modtageren med posten.

3.2. Da forkyndelsesforordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, sker

forkyndelse i Danmark af udenlandske dokumenter og i udlandet af danske dokumenter på bag-

grund af Haagerforkyndelseskonventionen fra 1965. Konventionen er i dag gældende i forhold til

en lang række lande i og uden for Europa, men er inden for Den Europæiske Union erstattet af

forkyndelsesforordningen.

Haagerforkyndelseskonventionen fastslår, at den almindelige fremgangsmåde for forkyndelse

mellem de kontraherende stater er ved fremsendelse til modtagerstatens centrale myndighed (for

Danmarks vedkommende Justitsministeriet), der herefter drager omsorg for, at dokumentet for-

kyndes.

Konventionen giver dog også mulighed for at anvende andre former for forkyndelse:

Frivillig forkyndelse kan ske direkte ved afsenderstatens diplomatiske eller konsulære repræsen-

tanter. Enhver kontraherende stat kan dog erklære, at den modsætter sig denne form for forkyn-

delse på sit territorium, medmindre dokumentet skal forkyndes for en statsborger i afsendersta-

ten. Danmark har ikke afgivet en sådan erklæring.

Dokumentet, der skal forkyndes, kan fremsendes til de kompetente myndigheder i modtagersta-

ten ad konsulær vej og, hvis særlige forhold gør dette nødvendigt, ad diplomatisk vej.

Forkyndelse, herunder tvangsforkyndelse, kan ske direkte, ved at rekvirenten henvender sig til

den kompetente person i modtagerstaten. Enhver kontraherende stat kan dog erklære, at den

modsætter sig en sådan direkte forkyndelse på sit territorium. Danmark har afgivet en sådan er-

klæring, og denne form for direkte forkyndelse kan derfor ikke anvendes i Danmark.

180

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dokumenter kan endvidere fremsendes med posten direkte til modtageren, medmindre modta-

gerstaten erklærer at modsætte sig dette. Det fremgår ikke af konventionen, om en sådan frem-

sendelse skal betragtes som en forkyndelse. Danmark har ikke afgivet nogen erklæring om at

modsætte sig fremsendelse med posten.

Mellem Danmark og de nordiske lande gælder Den nordiske overenskomst af 26. april 1974 om

gensidig retshjælp, jf. bekendtgørelse nr. 100 af 15. september 1975 (Lovtidende C).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

I forbindelse med den kommende parallelaftalens ikrafttræden/den endelige vedtagelse af æn-

dringsforslaget vil der fra dansk side skulle tages stilling til spørgsmålet om Danmarks tiltræden

til ændringsforslaget på mellemstatsligt grundlag, jf. ovenfor under punkt. 1.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag (KOM (2005) 305 endelig) har været sendt i høring hos:

Domstolsstyrelsen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handels-

retten, præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Beskæftigelses-

ministeriet, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forsikring &

Pension, Finansrådet, Realkreditrådet, Liberale Erhvervs Råd, Dansk InkassoBrancheforening,

Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, HTS-

Interesseorganisation, Byggeriets Firkant, Danske Entreprenører, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Rejsebureauforening, Dansk Postordrehandel, Dansk Arbejdsgiverforening, Akade-

mikernes Centralorganisation, Landsorganisationen i Danmark, 3F, Politiforbundet i Danmark

og HK Landsklubben Dommerkontorerne.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns Byret og

retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Liberale Erhvervs Råd, Realkreditrådet,

Dansk Industri, HTS Interesseorganisationen, Finansrådet

Dansk Arbejdsgiverforening

har ikke bemærkninger til forslaget.

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

finder, at fristen efter forordningsforslagets artikel 8, stk. 1, inden for hvilken

en adressat kan nægte at modtage et dokument og returnere det, forekommer meget kort.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om forholdet til subsidiaritet og proportionalitet, at formålet med forsla-

get ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemsstaterne selv, fordi de ikke kan garantere ækvi-

valens i de regler, der gælder i Fællesskabet. Denne målsætning kan kun nås på fællesskabsplan.

Af et foreløbigt nærhedsnotat om forslaget, der er sendt til Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalget den 22. juli 2005, fremgår, at forslaget har til formål at forbedre fremsendelse og for-

kyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager mellem med-

lemsstaterne, at forenkle anvendelsen af visse af bestemmelserne i Rådets forordning (EF)

1348/2000 og at forbedre retssikkerheden for rekvirenten og adressaten. På den baggrund finder

regeringen på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender som nævnt

ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.

Fra dansk side er man overordnet positiv over for initiativer, der har til formål at forbedre og

fremskynde fremsendelsen af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

mellem EU-medlemsstaterne, ligesom man fra dansk side er positiv over for formålet om at for-

enkle proceduren og sikre en bedre retssikkerhed for rekvirenten og adressaten.

Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter EF-Traktatens art. 251 (proceduren for fælles beslutningstagen). Euro-

pa-Parlamentet skal således afgive en udtalelse over forslaget. Udtalelsen foreligger endnu ikke.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

182

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget tillige med et foreløbigt nærhedsnotat er den 22. juli 2005 sendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg.

Der er henholdsvis den 12. august og 18. august 2005 sendt et grundnotat til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg.

183

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16: Rådets og Europa-Parlamentets forordning om indførelse af en eu-

ropæisk småkravsprocedure (KOM (2005) 87 endelig)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet har formandskabet lagt op til en generel politisk drøftelse af forslaget. Kommissi-

onen har på det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. september 2005

tilkendegivet, at det kan accepteres, at bl.a. forslaget om en europæisk småkravsprocedure be-

grænses til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager. Forslaget er omfattet af det

danske forbehold (retlige og indre anliggender). Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet og medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side har man en overordnet positiv holdning til forslaget, der dog bør begrænses til

sager med et egentligt grænseoverskridende element. På baggrund af drøftelser i Udvalget for

Civile Spørgsmål, har formandskabet den 2. maj 2006 udsendt et revideret udkast til forslag.

Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet og Kommissio-

nen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der kan fremme et smidigt ret-

ligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene. Indførelse af særlige fælles procedureregler

med henblik på at forenkle og fremskynde søgsmål om krav af mindre værdi (småkravsprocedu-

re) og til at afskaffe de mellemliggende foranstaltninger, der stadig kræves for at muliggøre an-

erkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse eller en dom i den anmodede stat for så vidt angår

afgørelser om mindre krav, var endvidere blandt de emner, som fremgik af listen over anbefalede

lovgivningsinitiativer fra mødet.

Den 30. november 2000 vedtog Rådet et ”Program med foranstaltninger med henblik på gen-

nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-

ge område”, hvor forenkling og fremskyndelse af afgørelsen af søgsmål om krav af mindre værdi

udpeges som en af hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes regler

vedrørende den civile retspleje i programmet nævnt som en hjælpeforanstaltning, der på visse

områder kan være en forudsætning for de ønskede fremskridt hen imod en gradvis afskaffelse af

eksekvaturproceduren.



Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amster-

damtraktaten, finder derfor anvendelse.

184

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremlagde i december 2002 en grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud

og om foranstaltninger til forenkling af søgsmål om krav af mindre værdi, hvor Kommissionen

bl.a. beskrev modeller for forenkling af søgsmål om krav af mindre værdi, der findes i medlems-

staternes lovgivning.

Kommissionen har nu fremsat et forslag af 15. marts 2005 til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.

Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager

Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65,

deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der

således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Indhold

Forslaget har til formål at indføre en europæisk procedure for behandling af småkrav med hen-

blik på at forenkle og fremskynde behandlingen af krav af mindre værdi og at nedbringe om-

kostningerne. Proceduren skal stå til rådighed for parterne som et alternativ til f.eks. almindelig

domstolsbehandling. Forordningsforslaget indeholder desuden regler om anerkendelse og fuld-

byrdelse af domme efter småkravsproceduren. Efter forslaget kan en dom afsagt af en medlems-

stat i en europæisk småkravsprocedure fuldbyrdes umiddelbart uden anvendelse af en eksekva-

turprocedure (det vil sige en procedure i fuldbyrdelsesstaten, der fastslår, at dommen kan fuld-

byrdes).

Formandskabet har senest den 2. maj 2006 på baggrund af drøftelser i Udvalget for Civilretlige

Spørgsmål fremsat et revideret udkast til forordningsforslaget. Den følgende gennemgang af

forordningsforsalgets indhold, herunder beskrivelsen af de enkelte artikler, er udarbejdet på

baggrund af det seneste reviderede udkast til forordningsforslaget.

2.1 Genstand og anvendelsesområde

Hjemmelsgrundlaget for forslaget er EF-traktatens bestemmelser om det civilretlige samarbejde,

nærmere bestemt artikel 61, litra c, jf. artikel 65. Det fremgår af bestemmelsen i artikel 65, at det

civilretlige samarbejde omfatter foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgs-

mål med grænseoverskridende virkninger, der er nødvendige for det indre markeds funktion.

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skulle småkravsproceduren omfatte såvel rent interne

(nationale) sager som sager med et grænseoverskridende islæt. Et flertal af medlemsstater samt

Rådets Juridiske Tjeneste har imidlertid udtalt sig mod, at forslaget, der har hjemmel i artikel

65, omfatter rent nationale sager. Ifølge formandskabets reviderede udkast omfatter forord-

ningsforslaget derfor ikke rent interne (nationale) søgsmål, men alene søgsmål med et grænse-

overskridende islæt.

Kommissionen har hertil tilkendegivet, at Kommissionen anser det for afgørende, at der anlæg-

ges en dynamisk fortolkning af artikel 65, men at man kan acceptere, at bl.a. forslaget om en

europæisk småkravsprocedure begrænses til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende

sager.

I henhold til artikel 1 er formålet med forordningen at indføre en europæisk procedure for be-

handling af småkrav med henblik på at forenkle og fremskynde søgsmål om krav af mindre vær-

di og at nedbringe omkostningerne i

grænseoverskridende sager.

Småkravsproceduren skal være

et valgfrit alternativ til f.eks. almindelig domstolsbehandling.

Det fastslås endvidere, at forordningen afskaffer de mellemliggende foranstaltninger (eksekva-

turproceduren), der er nødvendige for at sikre anerkendelse og fuldbyrdelse i andre medlemssta-

ter af domme efter småkravsproceduren.

Forordningens anvendelsesområde er fastsat i artikel 2. Efter denne bestemmelse finder forord-

ningen anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset domsmyndighedens art, hvor

den samlede værdi af et pengekrav eller den anslåede værdi af et krav på varer eller ydelser (an-

det end pengekrav), eksklusive renter, udgifter og udlæg, ikke er større end 2.000 EUR på det

tidspunkt, hvor proceduren indledes.

En række retsområder er dog specifikt undtaget fra forordningens anvendelsesområde. Forord-

ningen finder således ikke anvendelse vedrørende skat, told eller administrative anliggender,

visse person- og familieretlige områder, konkursområdet, social sikring, voldgift og arbejdsret.

Forordningen har således samme anvendelsesområde som Bruxelles I-forordningen (Rådets for-

ordning af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (44/2001)) med den undtagelse, at arbejdsret

er undtaget fra anvendelsesområdet.

Efter det reviderede udkast omfatter forordningen endvidere ikke krav angivet i et bilag til for-

slaget, som efter deres natur ikke egner sig til at blive behandlet ved en forenklet procedure, og

186

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for hvilke der af samfundshensyn eller som følge af et særligt beskyttelsesbehov findes særlige

nationale processuelle bestemmelser. I en note anføres, at medlemsstaterne vil skulle oplyse

hvilke krav, der skal anføres i bilaget.

Forordningen indeholder ikke særskilte kompetenceregler, og Bruxelles I-forordningens kompe-

tenceregler finder således anvendelse i grænseoverskridende sager, hvor en sagsøger indgiver

anmodning om dom efter den europæiske småkravsprocedure.

Efter artikel 2, stk. 3, forstås der ved ”medlemsstat” alle medlemsstater med undtagelse af Dan-

mark (og Det Forenede Kongerige og Irland, hvis de vælger at stå udenfor).

I det reviderede udkast foreslås indsat en artikel X (foreløbig titel), som definerer grænseover-

skridende sager. Efter artiklen defineres ”grænseoverskridende sager” som sager, hvor mindst

én af sagens parter har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den,

hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende. Definitionen i denne artikel svarer til

definitionen i forordningsforslaget om en europæisk betalingspåkravsprocedure.

2.2. Småkravsproceduren

Efter artikel 3 indledes proceduren, ved at sagsøgeren indgiver en udfyldt standardformular til

retten sammen med eventuelle relevante dokumenter til den kompetente ret. Retten kan give sag-

søgeren mulighed for at komme med supplerende oplysninger og dokumenter, såfremt sagsøge-

rens oplysninger ikke er klare og fyldestgørende. Alle relevante retter skal stille standardformu-

larer til rådighed og tilbyde praktisk bistand til at udfylde formularen.

Er kravet åbenbart ubegrundet, eller undlader sagsøgeren at komplettere eller berigtige formu-

laren inden for en af retten fastsat frist, afviser retten kravet.

Vedrørende procedurens videre forløb følger det af artikel 4, at den europæiske småkravsproce-

dure skal være skriftlig, medmindre retten skønner, at et mundtligt retsmøde er nødvendigt.

I det reviderede forordningsforslag fremgår det af artikel 4, at den europæiske småkravsproce-

dure er en skriftlig procedure. Retten holder et mundtligt retsmøde, hvis den finder dette nød-

vendigt, eller hvis en part anmoder herom. Retten kan dog afslå en sådan anmodning, hvis den

ud fra sagens omstændigheder finder et mundtligt retsmøde åbenbart unødvendigt. Rettens af-

slag skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse.

187

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retten har modtaget standardformularen og eventuelle supplerende dokumenter forkynder

retten disse for sagsøgte efter reglerne i artikel 11. Retten skal have afsendt dokumenterne senest

14 dage efter modtagelsen.

Sagsøgte skal herefter inden 30 dage afgive svar. Dette kan ske ved at udfylde svarformularen

eller på enhver anden måde. Sagsøgte kan tilføje nye dokumenter og eventuelt fremsætte mod-

krav. Såfremt værdien af et modkrav overstiger det beløb, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, be-

handles hovedkravet og modkravet ikke efter den europæiske småkravsprocedure, men efter de

processuelle regler i den medlemsstat, hvor proceduren føres.

Senest 14 dage efter, at retten har modtaget svar fra sagsøgte, fremsendes en genpart heraf samt

af eventuelle supplerende dokumenter til sagsøger. Såfremt sagsøgte i sit svar har fremsat mod-

krav over for sagsøger, skal modkrav og eventuel relevant dokumentation forkyndes for sagsøger

efter reglerne i artikel 11. Retten skal have afsendt dokumenterne senest 14 dage efter modtagel-

sen. Sagsøgeren har 30 dage fra forkyndelsen til at reagere på et eventuelt modkrav.

Efter artikel 4 a skal anmodningsformularen, svaret, et eventuelt modkrav, svar på modkrav og

en eventuel beskrivelse af relevant dokumentation være udfærdiget på det sprog, som anvendes

af retten. Øvrige dokumenter, som er udfærdiget på et andet sprog, kan kun kræves oversat, hvis

dette er nødvendigt for, at retten kan træffe afgørelse. En part kan nægte at acceptere et doku-

ment, hvis det ikke er affattet på det officielle sprog i den medlemsstat, hvor retten ligger, eller

hvor forkyndelsen skal finde sted. Endvidere kan en part nægte at acceptere et dokument, som er

affattet på et af afsenderstatens sprog, som parten ikke forstår.

Det følger af artikel 5, at retten senest 30 dage efter modtagelsen af sagsøgtes/sagsøgers svar

skal:

a) afsige dom eller

b) anmode om yderligere oplysninger fra parterne inden for en bestemt tidsfrist,

dog højst

30 dage,

eller

c) indkalde parterne til et retsmøde,

som skal afholdes senest 30 dage efter indkaldelsen.

Retten skal afsige dom senest 30 dage efter, den har modtaget de nødvendige oplysninger fra

parterne eller afholdt retsmøde. Dommen skal forkyndes for parterne efter reglerne i artikel 11.

Har retten ikke modtaget svar fra den relevante part inden fristerne i artikel 4, stk. 3 og stk. 5,

skal retten afsige dom vedrørende kravet eller modkravet. Man har valgt at anvende udtrykket

”dom” og ikke ”udeblivelsesdom”, da nogle medlemsstaters nationale regler ikke giver mulig-

hed for at afsige udeblivelsesdom.

188

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 6 kan retten holde et retsmøde ved

videokonference eller anden kommunikationstek-

nologi, hvis der er hjemmel til det i loven i den medlemsstat, hvor retten er beliggende, og så-

danne tekniske hjælpemidler forefindes.

I henhold til artikel 7 bestemmer retten bevismidlerne og omfanget af bevisoptagelsen.

Retten

kan tillade bevisoptagelse ved skriftlig erklæring fra vidner, eksperter eller sagens parter. Den

kan også tillade bevisoptagelse ved hjælp af videokonference eller anden kommunikationstekno-

logi, hvis der er hjemmel til dette efter national ret, og de tekniske hjælpemidler forefindes. Ret-

ten kan modtage forklaring fra sagkyndige eller mundtlig vidneforklaring, hvis dette er nødven-

digt for rettens afgørelse. Ved denne vurdering skal retten inddrage hensynet til sagsomkostnin-

gerne.

Parterne er ifølge artikel 8 ikke forpligtede til at lade sig repræsentere ved en advokat eller en

anden juridisk uddannet repræsentant.

Efter artikel 8 a skal medlemsstaterne påse, at parterne kan få praktisk bistand til at udfylde

formularerne.

Af artikel 9 fremgår, at retten skal respektere retten til en retfærdig rettergang og princippet om

en kontradiktorisk proces, navnlig ved afgørelser om nødvendigheden af et mundtligt retsmøde

og om bevismidlerne og omfanget af bevisoptagelsen.

I det reviderede udkast foreslås denne del

af artikel 9 slettet, da man har fundet det overflødigt at nævne retten til en retfærdig rettergang i

selve forordningen. I stedet foreslås det indsat i betragtningerne til forordningen.

Retten kan ikke tilpligte parterne at foretage en retlig vurdering af kravet, men skal om nødven-

digt

informere

parterne om processpørgsmål. Hvor det er passende, skal retten tilstræbe forlig.

Efter artikel 10 skal dommen afsiges senest seks måneder efter registreringen af standardformu-

laren. Dommen skal forkyndes for parterne, medmindre dommen afsiges mundtligt ved afslut-

ningen af et retsmøde, hvor begge parter er til stede.

I det reviderede udkast foreslås, at artikel 10 udgår, da man finder det uhensigtsmæssigt med en

absolut tidsfrist for behandling af sager efter småkravsproceduren. En hurtig behandlingstid bør

i stedet sikres ved separate tidsfrister for de enkelte led i sagsbehandlingen, jf. artikel 4 og 5.

Artikel 11 indeholder regler om forkyndelse.

Dokumenter skal forkyndes pr. post, og forkyndel-

sen attesteres ved et modtagelsesbevis, der angiver modtagelsesdatoen. Er det ikke muligt at

foretage forkyndelse på denne måde, kan forkyndelse ske efter reglerne i artikel 13 og 14 i for-

ordning (EF) nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ube-

189

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stridte krav. Disse regler hjemler bl.a. adgang til personlig forkyndelse og forkyndelse for per-

soner i den pågældendes husstand.

Efter artikel 12 kan retten i særlige tilfælde, hvis det er nødvendigt for at sikre et effektivt for-

svar, forlænge de fastsatte tidsfrister for parternes afgivelse af svar. Hvis det i særlige tilfælde

ikke er muligt for retten at overholde tidsfristerne

for en bestemt handling,

skal den snarest mu-

ligt tage de nødvendige skridt

til, at handlingen opfyldes.

Dommen kan ifølge artikel 13 umiddelbart fuldbyrdes uanset en eventuel appel, og uden at der

stilles krav om sikkerhedsstillelse.

I det reviderede udkast foreslås indsat i artikel 13, at artikel

18 c dog finder anvendelse, jf. nedenfor om artikel 18 c.

Efter artikel 14 bærer den tabende part sagsomkostningerne, medmindre dette vil være uretfær-

digt eller urimeligt. Hvis den tabende part er en fysisk person og ikke har ladet sig repræsentere

ved en advokat eller en anden juridisk uddannet repræsentant, skal den pågældende ikke tilplig-

tes at betale omkostninger til den anden part advokat eller anden juridisk uddannet repræsentant.

I det reviderede udkast foreslås, at den tabende part bærer sagsomkostningerne. Retten tilkender

dog ikke den vindende part omkostninger, hvis disse er pådraget unødvendigt eller ikke står i et

rimeligt forhold til kravets værdi. Den tabende part vil således også skulle dække modpartens

rimelige udgifter til juridisk rådgivning.

Medlemsstaterne underretter i medfør af artikel 15 Kommissionen om, hvorvidt det ifølge deres

retsplejelov er muligt at appellere en dom afsagt i en europæisk småkravsprocedure. Der findes

ingen yderligere mulighed for ordinær appel mod eller omstødelse af en appeldom.

I det revide-

rede udkast foreslås det præciseret i artikel 15, at reglerne om sagsomkostninger i artikel 14

også finder anvendelse i appelsager.

Dog har sagsøgte, såfremt han eller hun handler ufortøvet, i medfør af artikel 16 ret til appel af

en dom på de betingelser, der er fastsat i domsstatens lov, såfremt forkyndelse af standardformu-

laren eller indkaldelser til et retsmøde ikke bevisligt er sket for sagsøgte personligt og i så god

tid, at han eller hun har kunnet varetage sine interesser, eller såfremt sagsøgte har været forhin-

dret i at gøre indsigelse mod kravet på grund af force majeure eller som følge af ekstraordinære

omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra den pågældendes side.

Ud over de bestemmelser, der følger af forordningen, skal den europæiske småkravsprocedure i

medfør af artikel 17 være reguleret ved retsplejeloven i den medlemsstat, hvor proceduren føres.

2.3 Anerkendelse og fuldbyrdelse

190

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel III (artikel 18-18 c) gæler kun i de tilfælde, hvor en dom efter småkravsproceduren søges

fuldbyrdet i en anden medlemsstat end den medlemsstat, som har afsagt dommen. Dog gælder

artikel 18 c i alle sager om fuldbyrdelse, jf. også artikel 13.

Artikel 18 indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse. En dom efter småkravsproceduren

skal anerkendes og kunne fuldbyrdes i en anden medlemsstat umiddelbart uden eksekvaturpro-

cedure (procedure, der fastslår, at dommen kan fuldbyrdes), hvis dommen er attesteret ved retten

i domsstaten. Af attesten fremgår bl.a., at dommen ikke vedrører et ubestridt krav (for hvilke, der

gælder særlige regler, jf. forordning nr. 805/2004), og at dommen ikke strider mod værnetings-

reglerne i afsnit 3 og 6 i Bruxelles I-forordningen.

I det reviderede udkast foreslås indsat tre nye bestemmelser som artikel 18 a, 18 b og 18 c.

Artikel 18 a indeholder nærmere regler for selve fuldbyrdelsesproceduren. Med de undtagelser,

som måtte følge af forordningen, gennemføres fuldbyrdelsen efter national ret i den stat, hvor

fuldbyrdelsen finder sted, på samme vilkår, som hvis retsafgørelsen var truffet i fuldbyrdelsessta-

ten. Der kan ikke stilles krav om, at den part, der ønsker en dom fuldbyrdet, skal have en post-

adresse i fuldbyrdelsesstaten, ligesom der ikke kan stilles krav om, at parten skal stille sikkerhed

eller depositum med den begrundelse, at vedkommende er udlænding eller ikke har bopæl i fuld-

byrdelsesstaten.

Efter artikel 18 b skal retten i fuldbyrdelsesstaten på anmodning af den part, mod hvem der an-

modes om fuldbyrdelse, afslå en anmodning om fuldbyrdelse af en dom, hvis dommen er uforene-

lig med en tidligere dom om samme sagsgenstand, som opfylder betingelserne for anerkendelse i

fuldbyrdelsesstaten, og uforeneligheden ikke blev og ikke kunne være blevet gjort gældende som

indsigelse under retssagen i forbindelse med den dom, som søges fuldbyrdet. Retten i fuldbyrdel-

sesstaten kan dog under ingen omstændigheder efterprøve sagens realitet.

Efter artikel 18 c kan retten i fuldbyrdelsesstaten, såfremt en part har anfægtet afgørelsen, her-

under anmodet om prøvelse efter artikel 16, beslutte, at der alene skal iværksættes foreløbige

retsmidler til sikring af rekvirentens krav, at fuldbyrdelsen gøres betinget af, at rekvirenten stil-

ler sikkerhed eller, at fuldbyrdelsesproceduren udsættes, hvis der foreligger særlige omstændig-

heder.

2.4 Afsluttende bestemmelser mv.

Artikel 19 fastslår, at forslaget ikke berører forholdet til forordning nr. 805/2004 (om tvangs-

fuldbyrdelsen af ubestridte krav) og Bruxelles I-forordningen.

Bestemmelsen er ikke medtaget i

191

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det reviderede udkast.

Artikel 20 bestemmer, at myndighederne skal samarbejde via det europæ-

iske retlige netværk.

I det reviderede udkast foreslås en ny artikel 21 a, der bestemmer, at med-

lemsstaterne skal give oplysninger til Kommissionen om de nationale retters kompetence, hvilke

kommunikationsmidler der accepteres samt mulighederne for appel af domme.

Artikel 21 be-

stemmer, at gennemførelsesforanstaltninger

vedrørende ajourføring eller tekniske ændringer af

standardformularerne

vedtages af Kommissionen. Artikel 22 bestemmer endelig, at Kommissio-

nen bistås af det udvalg, der er behandlet i artikel 75 i Bruxelles I-forordningen.

Artikel 22 a

fastslår, at Kommissionen hvert femte år skal afgive en rapport om småkravsproceduren til Eu-

ropa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Forordningens ikrafttrædelsestidspunkt er endnu ikke angivet.

Gældende dansk ret

Retsplejeloven indeholder ikke i dag særlige regler om behandlingen af retssager om krav af

mindre værdi. Uanset kravets værdi er det således retsplejelovens almindelige regler om behand-

lingen af borgerlige sager, der finder anvendelse. Der er dog en vis fleksibilitet indbygget i reg-

lerne, således at omfanget af en sag, herunder skriftvekslingen og bevisførelsen, i praksis vil

kunne afpasses sagens værdi og betydning for parterne. Er en part i en sag, der behandles ved

byretten, ikke repræsenteret af en advokat, har retten pligt til at vejlede parten om, hvad han eller

hun bør foretage sig til oplysning af sagen og til varetagelse af sine interesser.

Den 1. marts 2006 har justitsministeren fremsat lovforslag om en politi- og domstolsreform. Lov-

forslaget indeholder bl.a. regler for en særlig ”småsagsproces” for behandlingen af krav af

højst 50.000 kr. (eksklusiv renter og omkostninger). Ifølge lovforslaget skal de nye regler om

småsagsproces finde anvendelse for sager, der anlægges efter 1. januar 2008. Formålet med den

særlige procesform for sager af mindre værdi er at gøre det nemmere og billigere at gennemføre

tvistige civile retssager. Dette foreslås gennemført ved hjælp af dels forenklede former for bevis-

førelse, dels en forenkling af selve processen, der begrænser behovet for advokatbistand.

Uanset beløbsgrænsen på 50.000 kr. kan parterne, efter tvisten er opstået, aftale, at småkravs-

processen ikke skal finde anvendelse. Endvidere kan retten, hvis sagen angår særlig komplicere-

de spørgsmål eller har særlig betydning for en part bestemme, at småsagsprocessen ikke skal

finde anvendelse.

Efter småsagsprocessen kan stævning og svarskift udfærdiges ved udfyldelse af blanketter. Ret-

ten foretager den videre forberedelse, og det forudsættes, at parterne ikke vil have behov for

advokatbistand i denne fase af sagen, idet retten yder parterne vejledning og bistand. Forbere-

delsen gennemføres som altovervejende hovedregel uden afholdelse af retsmøder.

192

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter de gældende regler om civile retssagers behandling og den foreslåede småsagsproces er

det udgangspunktet, at domsforhandlingen (efter forslaget hovedforhandlingen) sker på mundt-

ligt grundlag. Retten kan dog efter retsplejelovens § 387 bestemme, at domsforhandlingen eller

en del af denne skal foregå skriftligt, bl.a. hvis parterne er enige herom, eller hvis det i på grund

af sagens særlige beskaffenhed findes hensigtsmæssigt.

Hvor det efter de almindelige regler om behandling af civile sager er parterne, der som ud-

gangspunkt bestemmer bevisførelsen, idet retten efter retsplejelovens § 341 kun kan afskære

overflødig bevisførelse, gælder der under småkravsprocessen et skærpet relevanskrav for bevis-

førelse, idet bevisførelse kun kan ske, når det må anses for sandsynligt, at bevisførelsen er af

betydning for sagen. Der foreslås endvidere en forenklet fremgangsmåde for sagkyndige erklæ-

ringer.

Vidneforklaringer afgives mundtligt, men retten kan efter omstændighederne, lade et vidne afhø-

re over telefonen og i overensstemmelse med den fri bevisbedømmelse tillægge forklaringen den

bevisværdi, som den findes at have. Retsplejelovens § 190 indeholder regler om bl.a. telefonisk

afhøring af vidner fra udlandet.

Ved lovforslaget om en politi- og retskredsreform foreslås regler om parters deltagelse i retsmø-

der og om vidneafhøringer ved anvendelse af telekommunikation (videomøde eller telefonmøde).

Efter småsagsprocessen har den vindende part som udgangspunkt ret erstatning for de sagsom-

kostninger, herunder udgifter til advokat, som med føje er afholdt. Det beløb, der kan tilkendes

til dækning af advokatomkostninger fastsættes som et takstmæssigt salær under hensyn til sagens

betydning, således at der er et rimeligt forhold mellem omkostningerne og sagens værdi. Er sa-

gens værdi 5.000-10.000 kr. erstattes udgifter til advokatbistand med højst 2.500 kr. ekskl.

moms.

Efter de gældende danske regler kan domme som udgangspunkt ankes til landsretten. Er sagens

værdi efter påstanden mindre end 10.000 kr., kræves Procesbevillingsnævnets tilladelse dog.

Reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse af andre EU-landes retsafgørelser er i dag reguleret af

EF-domskonventionsloven. EF-domskonventionen er mellem de øvrige EU-lande afløst af Rå-

dets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige områder (44/2001) (Bruxelles I-forordningen), der som følge af

Protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke er

bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

193

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er dog den 19. oktober 2005 undertegnet en såkaldt parallelaftale mellem Fællesskabet og

Danmark om tilknytning på mellemstatsligt grundlag til Bruxelles I-forordningen. Efter at Euro-

pa-Parlamentet den 23. marts 2006 har afgivet udtalelse om forslaget til Rådets afgørelse om

indgåelse af parallelaftalen, har Rådet (retlige og indre anliggender) på et møde den 27.-28.

april 2006 endelig vedtaget retsakten om Fællesskabets indgåelse af parallelaftalen. For Dan-

marks vedkommende kræver parallelaftalen Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, der

vil blive søgt indhentet i forbindelse med gennemførelsen af de nødvendige lovændringer. Paral-

lelaftalen træder i kraft 6 måneder efter, at parterne har afsluttet deres respektive procedurer.

Efter EF-domskonventionen og Bruxelles I-forordningen anerkendes retsafgørelser umiddelbart.

Anerkendelse kan dog nægtes, bl.a. såfremt afgørelsen strider mod grundlæggende retsprincipper

i anerkendelsesstaten eller såfremt visse kompetenceregler er tilsidesat. En retsafgørelse kan

fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørelsen ved en såkaldt eksekvaturprocedure i fuldbyr-

delseslandet er erklæret eksigibel.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Høring

Kommissionens oprindelige forordningsforslag (KOM (2005) 87 endelig) har været sendt i hø-

ring hos:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ål-

borg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Ad-

vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for

Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kom-

mune, Frederiksberg Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Real-

kreditrådet, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel

& Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Entre-

prenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Spedi-

tører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i

194

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund,

Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrå-

det, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselska-

bers Forening, Boligselskabernes Landsforening samt Lejernes Landsorganisation.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Realkreditrådet, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, Voldgiftsnævnet for Bygge-

og Anlægsvirksomhed, Det Danske Voldgiftsinstitut, De Danske Patentagenters Forening,

Landbrugsrådet

Foreningen af Registrerede Revisorer

har ikke bemærkninger til forsla-

get.

Forbrugerrådet

fremsender et tidligere afgivet høringssvar til Retsplejerådets betænkning

1436/2004 om reform af den civile retspleje III (adgang til domstolene).

En række af Forbrugerrådets bemærkninger til ovennævnte betænkning har betydning i relation

til forslaget om indførelse af en europæisk småkravsprocedure, herunder kan følgende nævnes:

Forbrugerrådet finder principielt, at der slet ikke bør deltage advokater i den pågældende type af

sager, da advokatmedvirken vil kunne medføre en betydelig forskelsbehandling, således at den

mere velbeslåede part vil kunne møde med advokat, uanset om disse omkostninger bliver dæk-

ket.

I relation til fastsættelse af sagsomkostninger finder Forbrugerrådet det vigtigt, at størrelsen af

salær til en eventuel partsrepræsentant ikke fastsættes for højt, særligt ikke for sager af mindre

værdi. Der skal således gøres tilstrækkelig anstrengelse for at gøre en småsagsproces anvendelig

for almindelige forbrugere.

Forbrugerrådet anfører, at det bør stilles som betingelse for anvendelse af en småsagsproces, at

parten allerede i fornødent omfang har anvendt eksisterende klagenævnssystemer, idet det her-

ved sikres, at behandling af småsagsprocessen ikke træder i stedet for godkendte ankenævn. For-

delen for forbrugeren herved er, at ankenævnene for et mindre gebyr behandler sager inden for

samme beløbsramme som under en småsagsproces, ligesom sagerne ved de pågældende nævn

bliver behandlet uden anvendelse af advokatbistand og derfor heller ikke medfører betaling af

advokatomkostninger hverken i form af udgifter til egen advokat eller modpartens advokat, så-

fremt sagen tabes.

195

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet finder, at der – med forbehold for det anførte – er et stort behov for en egentlig

småsagsprocedure. Der skal dog være tale om en ”advokatløs” proces, idet det ellers kan være

for kostbart for en part at tabe en retssag som følge af betaling af modpartens advokat.

Procesbevillingsnævnet

bemærker, at forordningsforslagets artikel 15 forstås således, at retsple-

jelovens bestemmelser vedrørende appelbegrænsninger ikke berøres af forslaget, således at de

nugældende regler om 2. og 3. instansbevillinger også gælder for domme efter småkravsprocedu-

ren. På den baggrund har Procesbevillingsnævnet ingen bemærkninger til artikel 15 i forord-

ningsforslaget. Vedrørende forordningsforslagets artikel 16 bemærkes det, at det synes at være

uklart, om bestemmelsen skal forstås således, at appelbegrænsningsreglerne ikke finder anven-

delse for så vidt angår de domme, der måtte være omfattet af art. 16, litra a eller b. På den bag-

grund finder Procesbevillingsnævnet ikke at kunne fremsætte bemærkninger til bestemmelsen.

Dommerfuldmægtigforeningen

kan tilslutte sig Justitsministeriets bemærkninger i grundnotatet

om den foreløbige, generelle danske holdning og har ikke derudover bemærkninger til forslaget.

HK Landsklubben Danmarks Domstole

er positiv overfor forslaget, såfremt behandlingen af

sagerne fortsat sker ved domstolene. I den forbindelse findes det vigtigt, at reglerne for småkrav-

sprocedure i Danmark udarbejdes i tæt tilknytning til forslaget om indførelse af en europæisk

småkravsprocedure.

Advokatrådet

har noteret sig, at forslaget er omfattet af det danske retlige forbehold, og at reg-

lerne derfor ikke vil finde anvendelse i Danmark. Rådet er enig i behovet for en småsagsproces,

men finder ikke, at der er behov for, at sager, som alene vedrører nationale forhold, og som ikke

indeholder et grænseoverskridende element, bør omfattes af forordningen. Rådet finder således,

at det forslag til en småsagsproces, som indgår i Retsplejerådets betænkning 1436/2004 om re-

form af den civile retspleje III, indeholder et både mere hensigtsmæssigt og bedre gennemarbej-

det grundlag for en national småsagsproces.

Advokatrådet finder endvidere, at Retsplejerådets forslag til en småsagsproces er et udmærket

udgangspunkt for den danske holdning til det fremsatte forslag, og anbefaler derfor, at der søges

størst mulig overensstemmelse mellem forordningsforslaget og kommende danske regler for en

småsagsproces.

Det fremgår af forordningsforslaget, at det med respekt for den særlige regulering i forordningen

fortsat skal være den nationale retspleje, der finder anvendelse ved gennemførelse af en sag, om-

fattet af forordningen, jf. forslagets artikel 17. Advokatrådet kan tilslutte sig dette, men finder, at

der kan være behov for en nøjere afgrænsning af forholdet mellem den nationale retsplejelov og

forordningsforslaget. F.eks. følger det af artikel 8, at der ikke er advokattvang i den foreslåede

196

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procedure, hvilket svarer til de gældende danske regler. Imidlertid indeholder retsplejeloven mu-

lighed for at udstede et advokatpålæg til en af sagens parter, såfremt det skønnes nødvendigt.

Som bestemmelsen i artikel 8 er formuleret, må det anses for tvivlsomt, om en domstol vil kunne

udstede et advokatpålæg i en sag omfattet af forordningen.

Efter forordningsforslagets artikel 14 skal den tabende part som udgangspunkt erstatte den vin-

dende parts udgifter til blandt andet advokatbistand. Efter artikel 14, stk. 2, gælder dette ikke,

hvis den tabende part er en fysisk person, der ikke har været repræsenteret ved en advokat. Ad-

vokatrådet kan ikke støtte dette forslag. Formålet med forslaget er at berettigede krav kan inddri-

ves hurtigt, nemt og billigt. Såfremt sagens vinder ikke har udsigt til at opnå omkostningsdæk-

ning for sine advokatudgifter, selv om sagen vindes, vil en væsentlig del af forordningens formål

forspildes, idet det vil være for omkostningstungt at opnå dom i selv oplagte sager.

Advokatrådet henviser i den forbindelse endvidere til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/35/EF (Bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner), som i Danmark er gen-

nemført ved lov nr. 379 af 6. juni 2002 om ændring af renteloven. Direktivet stiller krav om, at

medlemsstaterne skal sikre kreditorer adgang til omkostningsdækning ved inddrivelse af fordrin-

ger. Bestemmelsen i forordningsforslagets artikel 14, stk. 2, findes at være i direkte modstrid

med de intentioner, der ligger bag det nævnte direktiv.

Endelig finder Advokatrådet, at det ikke bør være afgørende for den tabende parts betalingsfor-

pligtelse, hvorvidt der er tale om en fysisk eller en juridisk person. Såfremt der skal lægges vægt

på den tabende parts forhold, bør det afgørende kriterium nærmere være, hvorvidt der er tale om

en forbruger eller en person, der handler som led i sit erhverv. Rådet finder heller ikke, at

spørgsmålet om den tabende parts betalingsforpligtelse bør bero på, om denne selv har valgt at

være repræsenteret af en advokat. Efter Advokatrådets opfattelse bør dette ikke være afgørende

for, hvorvidt den tabende part skal betale for den vindende parts advokatudgifter.

Dansk Retspolitisk Forening

støtter generelt initiativer, der letter borgernes adgang til en ret-

færdig rettergang.

Forslaget retter sig mod det civil- og handelsretlige område og herved findes både forbrugere og

handlende at kunne få adgang til en enklere, hurtigere og billigere domstolsbehandling af tvister.

Foreningen lægger dog vægt på, at der ikke herved skal være tale om en discountretspleje.

Foreningen støtter afskaffelse af eksekvaturproceduren samt bestemmelsen i artikel 14, stk. 2,

om, at den tabende part ikke kan pålægges modpartens advokatomkostninger, hvis den tabende

part er en fysisk person, og denne ikke har været repræsenteret ved en advokat.

197

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Retspolitisk Forening finder, at den økonomiske grænse på 2.000 EUR, der er fastsat som

anvendelsesområde for forslaget, jf. artikel 2, stk. 1, virker rimelig.

Parternes retsstilling i forhold til valg af sprog og kommunikationsmidler under proceduren, tids-

frister for afgivelse af svar og dokumentation af påstande mv. findes endvidere tilstrækkelig va-

retaget i forslaget, ligesom der findes at være udvist tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til krave-

ne til formalia, jf. bl.a. artikel 3, stk. 6.

Foreningen finder det positivt, at retsinstrumentet er i forordningsform frem for direktivform,

idet dette giver medlemsstaterne mulighed for at bevare de nationale regler på området. Ved at

anvende forordningsformen bliver processen således et alternativ til medlemslandene nationale

retspleje.

Der findes ikke at være taget stilling til retsafgiftsniveauet i det foreliggende forslag. Såfremt

dette skal følge de almindelige bestemmelser i det medlemsland, hvor et søgsmål efter småkrav-

sproceduren indledes, kan dette efter Dansk Retspolitisk Forenings opfattelse medføre urimelige

forskelle for de europæiske borgere. På den baggrund foreslås det, at forslaget også omfatter

spørgsmål om retsafgifter.

Endelig anfører foreningen, at borgeren/forbrugeren også under småkravsproceduren skal være

berettiget til at modtage retshjælp, såfremt de økonomiske betingelser herfor er opfyldt.

Forbrugerombudsmanden

finder det hensigtsmæssigt, at der indføres en ensartet og forenklet

procedure for behandling af småkrav i det Europæiske fællesskab, men har noteret sig, at forsla-

get foreløbig ikke vil få virkning her i landet på grund af Danmarks forbehold vedrørende retlige

og indre anliggender.

Forbrugerstyrelsen

støtter, at der indføres en fælles europæisk forenklet og ensartet procesform

for behandling af småkrav, men har i den forbindelse noteret sig, at forslaget ikke foreløbig vil få

virkning i Danmark på grund af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

For så vidt angår sager på forbrugerområdet finder styrelsen dog anledning til at bemærke, at der

i Danmark allerede findes et velfungerende system, hvor forbrugeren gennem Forbrugerklage-

nævnet og de godkendte, private ankenævn har mulighed for en hurtig og billig prøvelse af deres

krav. Sagsbehandlingen ved disse nævn er tilrettelagt, således at sagerne behandles grundigt og

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, ligesom der ved nævnene er opbygget en meget betydelig

sagkundskab. Det samme er tilfældet i andre europæiske lande. På den baggrund findes det fore-

liggende forslag at burde udarbejdes således, at der for så vidt angår forbrugersager tages hensyn

til sådanne nævn, herunder bl.a. ved indførelse af en henvisningspligt til retsplejelovens § 361.

198

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring og Pension

finder intentionerne med forordningsforslaget anerkendelsesværdige,

men finder det generelt problematisk, at man på et område, hvor der i øvrigt gælder vidt forskel-

lige processuelle regler mv., agter at indføre ensartede regler på så væsentlige områder som par-

ternes procesførelse, bevisregler m.v.

Vedrørende forordningsforslagets artikel 4, stk. 7, hvorefter retten kan forlange en oversættelse

af supplerende dokumenter, hvis retten skønner, at det er nødvendigt for domsafsigelsen, anfører

Forsikring og Pension, at det – uden en nærmere forståelse af dokumenterne – vil være svært for

retten at foretage denne vurdering.

Efter forslagets artikel 14, stk. 2, skal en part, der ikke har ladet sig repræsentere ved en advokat

eller anden juridisk uddannet repræsentant, ikke tilpligtes at betale honorarer til den anden parts

advokat eller juridisk uddannet repræsentant. Forsikring og Pension anfører i den forbindelse, at

denne bestemmelse næppe bidrager til kvaliteten i procesførelsen, idet parten herved har et inci-

tament til ikke at lade sig bistå af de omhandlede repræsentanter.

Uagtet de anførte bemærkninger og uagtet, at reglerne ikke finder anvendelse i Danmark, finder

Forsikring og Pension, at indholdet af forordningsforslaget bør indgå i de overvejelser, der i øje-

blikket pågår vedrørende indførelse af en småsagsproces i den danske retspleje.

HTS Interesseorganisation

er som udgangspunkt positiv overfor ethvert forslag, der forenkler

hverdagen for organisationens medlemmer, og på den baggrund kan organisationen støtte et for-

slag som det fremlagte, der tillige har til formål at nedbringe omkostningerne ved inddrivelse af

mindre krav. Der må dog på intet tidspunkt blive gået på kompromis med den retssikkerhed, der

er i den danske retspleje.

Forordningens anvendelsesområde er fastsat til krav i en størrelsesorden af 2.000 EUR, hvilket

findes at være så lavt et beløb, at forslaget ikke vil være relevant for mange seriøse virksomhe-

der, der ikke har krav i denne størrelsesorden. Selv om forslaget på den baggrund må anses for at

have et relativt begrænset anvendelsesområde, kan interesseorganisationen støtte den procedu-

remæssige forenkling forslaget indeholder, herunder at der ikke skal afholdes udgifter til mod-

partens advokat i de tilfælde, hvor parten ikke selv har valgt at benytte en sådan.

Selvom Danmark ikke bliver bundet af forslaget, finder organisationen, at forslaget bør gennem-

føres med mulighed for at forbedre gennemførelsen af retssager på tværs af grænserne. Interes-

seorganisationen anfører dog, at forslaget kan øge risikoen for, at ”fupannoncevirksomheder”

mv. får øgede muligheder for at inddrive ikke-eksisterende krav i et andet land.

199

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Arbejdsgiverforening

anfører, at forslaget ikke umiddelbart findes at have relevans for

foreningens primære virkeområde. Foreningen kan dog tilslutte sig en forenkling og effektivise-

ring af systemerne, idet dette vil betyde en nedgang i virksomhedernes anvendelse af ressourcer i

de omhandlede sagstyper.

Dansk Ejendomsforening

har ingen indvendinger imod, at der forsøges indført en europæiske

småkravsprocedure, og foreningen finder det positivt, hvis det gøres mere tilgængeligt at gen-

nemføre sagerne på tværs af grænserne.

Dansk Ejendomsforeningen bemærker imidlertid, at det fremgår af artikel 14 i forordningsfor-

slaget, at den tabende part i en tvist ikke skal tilpligtes at betale honorar til modpartens advokat

eller anden juridisk uddannet repræsentant, hvis den tabende part er en fysisk person og ikke selv

har ladet sig repræsentere ved en advokat eller anden juridisk uddannet repræsentant.

Det findes at være et grundlæggende princip i retsplejeloven – også ved gennemførelse af krav

efter reglerne om en forenklet inkassoproces i retsplejelovens kapitel 44 a – at den tabende part i

en tvist forpligtes til at betale sagsomkostninger, herunder til modpartens advokat. Foreningen

finder ikke, at det er rimeligt at fravige dette princip i forbindelse med gennemførelsen af en eu-

ropæisk småkravsprocedure. Hvis den foreslåede bestemmelse gennemføres, vil det medføre, at

parter i mindre tvister vil være nødsaget til at overveje at undlade at søge juridisk bistand, når der

kan være en risiko for, at udgifterne hertil ikke vil blive dækket helt eller delvist som led i afgø-

relse af tvisten, uanset om den pågældende part får medhold i sin påstand. Af retssikkerheds-

mæssige årsager findes dette at være betænkeligt. En eventuel forenkling af proceduren for gen-

nemførelse af mindre tvister vil ikke ændre herpå, idet det efter foreningens opfattelse må stille

sig ganske uvist, om den typiske part i en mindre tvist vil have forudsætninger for på egen hånd

at gennemføre en retssag ved domstolene selv efter en kraftig forenkling af proceduren herfor.

Ejendomsforeningen anfører endvidere, at en regel med det foreslåede indhold vil have åbenbart

urimelige konsekvenser for virksomheder og personer, som er involveret i et betydeligt antal

mindre tvister, og som – eventuelt alene på grund af sagsantallet – har overgivet arbejdet hermed

til en advokat. F.eks. vil det forekomme helt urimeligt, hvis en ejer af udlejningsejendomme af

rent omkostningsmæssige årsager ikke har mulighed for at overlade de talrige småtvister, som

opstår ved drift af udlejningsejendomme, til en advokat alene som konsekvens af, at modparterne

eventuelt fravælger at lade sig repræsentere ved advokat.

Foreningen anfører endelig, at en regel med det foreslåede indhold findes at ville indebære util-

sigtede konsekvenser. Hvis en part i en mindre kompliceret tvist – f.eks. en mindre inkassosag,

hvor der ikke er tvivl om skyldnerens betalingsforpligtelse – ved ikke at antage advokatbistand

bevirker, at den anden parts udgifter ved gennemtvingelse af kravet bliver forøget, idet parten

200

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke kan pålægges at refundere den anden parts udgifter til advokatbistand, vil partens dispositi-

oner have en uhensigtsmæssig indvirkning på den anden parts muligheder for at gennemtvinge

kravet eller på den anden parts omkostninger ved inddrivelse af kravet.

I øvrigt forekommer det efter foreningens opfattelse urimeligt at indføre et princip, som vil kun-

ne medføre, at en skyldner i en situation som den ovenfor beskrevne ikke skal betale sagsom-

kostninger til kreditor, når skyldneren har valgt ikke at lade sig repræsentere af en advokat, hen-

set til at en sådan sag alene har sit udspring i at skyldneren ikke overholder sin betalingsforplig-

telse.

Ejendomsforeningen finder det dernæst vanskeligt at se, hvorledes den foreslåede bestemmelse

harmonerer med de seneste ændringer af renteloven, som blev gennemført i 2002, idet disse æn-

dringer netop havde til formål at bekæmpe forsinkede betalinger i visse handelsforhold herunder

bl.a. ved en forhøjelse af morarentesatsen samt ved fastsættelse af regler om skyldners betaling

af yderligere inddrivelsesomkostninger til kreditor.

Afslutningsvist påpeges det af foreningen, at der ved en eventuel gennemførelse af den foreslåe-

de småkravsprocedure bør ske en koordinering med reglerne om en forenklet inkassoproces i

retsplejelovens kapitel 44 a, idet det næppe vil være hensigtsmæssigt at have flere småkravspro-

cedurer i retsplejeloven.

Håndværksrådet

støtter initiativet om en småkravsprocedure, men er uenig i forslaget om, at

den tabende part ikke skal betale advokatomkostninger til modparten. Rådet anfører i den for-

bindelse, at netop i de sagstyper, der er tale om her, hvor der skal være tale om parter bosiddende

i hvert sit land, vil det mere være reglen end undtagelsen, at man lader sig repræsentere af en

advokat, hvis retssagen ikke foregår i parternes eget land. Herudover vil der være omkostninger

til oversættelse af dokumenter, som også påvirker sagsomkostningerne. På den baggrund bør den

tabende part betale omkostninger til modparten som det er tilfældet efter de danske regler i dag.

Håndværksrådet anfører endvidere, at der mangler regler i forslaget om, hvilket sprog der skal

anvendes i de respektive procesdokumenter, og hvem der skal afholde omkostninger ved over-

sættelse til eller fra modpartens sprog.

Dansk Byggeri

ser overordnet positivt på de tiltag, som er skitseret i forordningsforslaget, og

som på flere områder svarer til Retsplejerådets betænkning nr. 1436 om reform af den civile

retspleje III. Dansk Byggeri anfører, at forordningen vil dække et stort behov for at få løst

ukomplicerede sager på en enkel og hurtig måde, og at anvendelsesområdet for forslaget derfor

bør udvides til at omfatte sager af større værdi end 2000 EUR.

201

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Byggeri kan herudover tilslutte sig det i grundnotatet anførte.

Finansrådet

har noteret sig, at forordningsforslaget ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark som følge af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender, ligesom

rådet har noteret sig, at Justitsministeriet er af den opfattelse, at forslaget under alle omstændig-

heder må begrænses til grænseoverskridende sager i modsætning til det foreliggende forslag.

Herudover påpeger Finansrådet, at det i forhold til at sikre den enkelte forbrugers muligheder for

at gøre krav gældende i forhold til erhvervsdrivende er Finansrådets opfattelse, at på de mange

områder, hvor der allerede i dag findes et ankenævn, er det ikke nødvendigt med alternativer som

f.eks. den foreslåede småkravsprocedure. På pengeinstitutområdet, hvor der findes et velfunge-

rende ankenævn, er det derfor Finansrådets opfattelse, at der samlet set slet ikke er tale om en

reel forenkling, såfremt domstolssystemet også skal kunne håndtere sager, som typisk ellers ville

være indbragt for Pengeinstitutankenævnet. Dertil kommer, at Retsplejerådet netop – som det

også fremgår af Justitsministeriets grundnotat – har overvejet spørgsmålet om en særlig proces-

form for behandling af krav af mindre værdi.

På den baggrund er det derfor Finansrådets opfattelse, at der i Danmark ikke er behov for den

foreslåede procesform, og at man fra dansk side derfor skal afstå fra at gøre brug af den mulig-

hed, der er for at gøre en eventuel vedtagelse af forordningen til en del af dansk ret.

Finansrådet påpeger endelig, at det forekommer uafbalanceret, at det følger af forslagets artikel

14, stk. 2, at en fysisk person, som er tabende part og ikke er repræsenteret ved advokat, ikke kan

tilpligtes at betale honorar til den anden parts advokat. Dette indebærer en risiko for, at forbruge-

re, som ønsker at chikanere virksomheder, kan anlægge mere eller mindre grundløse retssager,

hvor virksomhederne må anvende uforholdsmæssigt mange ressourcer på at forsvare deres inte-

resser uden nogen mulighed for efterfølgende at få kompensation herfor.

Nærhedsprincippet

Forslaget til Rådets og Europa-Parlamentets forordning ses ikke at være i strid med nærhedsprin-

cippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

202

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark deltager som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af Rådets og Europa-Parlamentets

forordning, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. Protokol-

len om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).

Danmark er overordnet positiv indstillet over for regler, der kan gøre det lettere og billigere for

borgerne at gennemføre retssager på tværs af grænserne, og over for regler om anerkendelse og

fuldbyrdelse af sådanne retsafgørelser på tværs af grænserne.

Europa-Parlamentet

Forslaget behandles efter EF-Traktatens art. 251 (proceduren for fælles beslutningstagen). Euro-

pa-Parlamentet skal således afgive en udtalelse over forslaget. Udtalelsen foreligger endnu ikke.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

16. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et foreløbigt nærhedsnotat om forslaget er den 27. april 2005 sendt til Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg.

Et grundnotat om forslaget er den 4. maj 2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg.

De modtagne høringssvar og en høringsoversigt vedrørende forslaget er den 29. november og 6.

december 2005 sendt til henholdsvis Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Endelig er et samlenotat sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet

den 1.-2. december 2005.

203

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17: Rådskonklusioner fra seminar i Salzburg 8.-11. maj 2006 om koor-

dinering og kommunikation mellem EU og FN af indsatsen i katastrofeområder udenfor

EU.

Resumé:

Det østrigske EU-formandskab har gennemført et ekspert-seminar i Salzburg den 8.-11. maj

2006 mellem EU og FN samarbejdet ved katastrofeindsatser i tredjelande. Det østrigske EU-

formandskab vil blive forelagt Rådsmødet for Retlige og Indre Anliggender (RIA) den 1.-2. juni

2006 som et a-punkt.

Seminaret var en fortsættelse af den igangværende såkaldte strukturerede dialog, der blandt

andet har resulteret i en række ”exchange-of-letters”, hvori angives operative procedurer m.m.

for indsats i tredjelande, der omfatter både civilbeskyttelse og humanitær bistand. Seminaret

havde til formål at se fremad vedrørende mulige forbedringer af det komplekse system for inter-

national bistand i tredjelande. Fokus var især rettet på civilbeskyttelse.

Højtstående repræsentanter fra EU-Kommissionen, UN-OCHA og medlemsstaterne gav indlæg

til arbejdsprocessen, der har resulteret i en række anbefalinger formuleret i en formandskabs-

rapport, som det østrigske formand vil udsende snarest.

De to kommende EU-formandskaber (Finland og Tyskland) tilkendegav støtte til at forfølge dette

arbejde og sikre en styrket information og samarbejde mellem EU og FN ligesom både EU og

FN udtrykte tilfredshed med og gav tilsagn om støtte i det videre arbejde.

Baggrund

Formålet med seminaret har været at styrke koordinationen mellem EU og FN – Kommissionens

generaldirektorat for miljø (civilbeskyttelse)/ ECHO (Kommissioens kontor for humanitær bi-

stand) og FN’s katastrofekoordinationskontor (UN-OCHA) i forbindelse med katastrofer uden

for EU.

Den 20. marts 2006 gennemførte det østrigske EU-formandskab et ”kick-off” møde i rammen af

Rådsarbejdsgruppen vedrørende civilbeskyttelse (PROCIV) på højt niveau for at sikre den politi-

ske opbakning for seminaret.

Målet for seminaret var at uddybe de konkrete videre skridt i dette arbejde. Hidtil har den såkald-

te strukturerede EU-FN dialog, der påbegyndtes under det italienske EU-formandskab i foråret

2004, mundet ud i en række ”exchange of letters” mellem EU og FN. Disse angiver blandt andet

204

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulige samarbejdsrelationer på hovedkvarter-niveau og forslag om gensidig inddragelse i for-

bindelse med uddannelse og træning, øvelser etc.

Seminarets tema var "Coordination and communication between EU and UN in disaster relief

activities outside the EU" i perioden 8. -11. maj 2006 i Salzburg med deltagelse af EU medlems-

staterne, EU-Kommissionen og FN. Seminaret fandt sted som led i det østrigske arbejdsprogram

for civilbeskyttelse. Fra dansk side deltog Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Bered-

skabsstyrelsen.

Indhold

Formålet med formandskabsrapporten er at sikre en fortsat fremdrift for samarbejdet mellem EU

og FN med hensyn til indsatser i tredjelande.

Seminaret mundede ud i tre overordnede anbefalinger, der var opdelt på 1) Beredskabsniveauet

forud for indsats, 2) Respons på hovedkvarter niveau, og 3) Respons på feltniveau.

Blandt flere anbefalinger kan særligt fremhæves følgende:

Styrke informationsudveklingen mellem EU og FN,

udarbejde en fælles terminologi for beredskabsbegreber,

tilskynde til anvendelse af eksisterende internationale retningslinier,

fastsættelse af betingelser for ansættelse af EU-koordinatorer bør systematiseres, således

at deres opgavesæt fremgår tydeligere,

bedre grundlæggende uddannelse af de nationale eksperter, der udpeges til at indgå i

EU’s træningskurser vedrørende EU’s fællesskabsordning om civilbeskyttelse,

opfordre til et styrket internt samarbejde mellem Kommissionens organer (EU’s humani-

tære kontor - ECHO og generaldirektoratet for miljø - civilbeskyttelse),

afklaring af rollerne mellem Kommissionen og det siddende formandskab i forhold til

indsatser uden for EU,

at FN kan bruge kapaciteterne i EU og IHP (International Humanitarian Partnership),

muligheden for adgang til databaser og EU-FN komplementaritet på moduler og ”clu-

sters”.

muligheden for udveksling af forbindelsesofficerer mellem EU og FN,

opdatering af ”EU’s Civil Protection Handbook”,

behovet for at justere undervisningskravene for EU’s kurser på baggrund af EU-FN dia-

logen, og

at medlemsstaterne blev opfordret til at operationalisere kapaciteterne i forhold til de

konkrete katastrofetyper og imødekomme IHP konceptet.

205

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der var ikke fuld enighed blandt medlemsstaterne om de enkelte punkter, hvorfor det østrigske

formandskab har valgt at fremsætte rapporten som en formandskabsrapport til Rådet.

Gældende dansk ret

Området vedrørende international civilbeskyttelsesbistand fremgår af beredskabsloven § 3:

”Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid i

tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for per-

soner, ejendom eller miljøet.”

Drøftelserne forventes ikke at medføre konsekvenser i forhold til eksisterende lovgivning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes ikke, at der er lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Har ikke været i høring.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har indgået som et parameter i forbindelse med drøftelserne om civilbeskyt-

telse.

Andre landes kendte holdninger

En mindre gruppe af lande ønsker, at EU spiller en større selvstændig rolle i forbindelse med

koordination af civilbeskyttelsesenheder fra EU-medlemsstaterne ved indsats i tredjelande.

En større gruppe af lande (herunder Danmark) understreger FN’s overordnede mandat til at ko-

ordinere katastrofeindsatser i tredjelande, herunder også katastrofeindsatsen fra EU og dets med-

lemsstater.

Dansk holdning

206

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I foråret 2004 udarbejdede Danmark og Sverige – støttet af andre lande – et fælles non-paper, der

støttede dette arbejde, men samtidig udtrykte utilfredshed med, at medlemsstaterne ikke blev

inddraget i dialogen mellem EU og FN. Uden medlemsstaternes inddragelse ville udfaldet af

arbejdet ikke få indflydelse på medlemsstaterne og derved vil resultatet ikke få nogen større

værdi. Dette blev siden bekræftet af Rådets juridiske tjeneste i EU.

Det vurderes, at problemstillingen angående koordination er relevant på det operative niveau –

dvs. i felten under indsatser – og ikke på hovedkvarterniveau. Det blev også foreslået i non-

paper’et, at der var behov for et dedikeret møde om dette problem, som dog aldrig er blevet gen-

nemført. De i non-paper’et nævnte problemstillinger fra 2004 er fortsat uændrede, hvorfor det fra

dansk side er tilfredsstillende, at det østrigske formandskab har taget emnet op på seminaret i

maj 2006.

Danmark har undervejs i forløbet understreget, at modtagerlandet i tæt samarbejde med FN har

det overordnede mandat i forbindelse med koordination af den internationale katastrofeindsatser

i tredjelande, men at EU kan have en koordinerende opgave, hvis FN ikke er til stede.

Danmark ser gerne, at arbejdet mellem EU og FN bruger inspiration fra IHP-samarbejdet (Inter-

national Humanitarian Partnership), der blandt andet bygger på modul-konceptet. Modul-

konceptet er fremsat fra dansk side i EU, som en central udviklingsvej i det videre arbejde inden

for katastrofebistand. På dansk opfordring blev IHP-konceptet præsenteret på seminaret og vir-

kede som en konkret og operativ anvendelig løsning i for indsatser i tredjelande.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke været inddraget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde samt EU Specialudvalget på

civilbeskyttelsesområdet

Specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet er blevet orienteret den 17. maj 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

207

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 18: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for

forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (KOM (2003) 427 endelig,

som ændret

ved KOM (2006) 83 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgs-

regler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”ROM II”). Formålet er at harmonisere med-

lemsstaternes lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold og dermed skabe større

forudsigelighed i spørgsmålet om, hvilket lands lov der skal anvendes i en konkret sag, uanset

ved hvilket lands domstole sagen anlægges. Forordningen skal omfatte forpligtelser på det civil-

og handelsretlige område. Forordningen skal dog alene finde anvendelse for forpligtelser uden

for kontraktforhold, herunder f.eks. erstatningskrav i forbindelse med færdselsuheld. Der skal

desuden være en lovkonflikt, dvs. at der skal være et eller flere grænseoverskridende elementer i

retsforholdet, hvorved flere landes retssystemer er relevante.

Dele af forslaget blev drøftet på rådsmødet den 21. februar 2006, hvor der var generel politisk

tilslutning til visse aspekter af forslagets artikel 4-7 (det oprindelige forslags artikel 3-6 og 10)

og 23-24 (det oprindelige forslags artikel 22-23).

Kommissionen har efterfølgende fremsat et revideret forordningsforslag i lyset af Europa-

Parlamentets ændringsforslag og drøftelserne i Rådet.

På rådsmødet den 27.-28. april 2006 blev formandskabets kompromisforslag drøftet, herunder

navnlig artikel 8a og 25. Efter ønske fra Kommissionen blev artikel 25, stk. 3, slettet. Der var

endvidere enighed om at indsætte uddybende præambelbetragtninger til artikel 1, 8a, 23 og 25.

Der blev herefter opnået kvalificeret flertal for kompromisforslaget.

Forslaget forventes sat på dagsordenen til rådsmødet den 1.-2. juni 2006 som et A-punkt med

henblik på at opnå politisk enighed/fælles holdning om forslaget.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65,

deltager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrø-

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amster-

damtraktaten, finder derfor anvendelse.

208

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende retlige og indre anliggender) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-

ningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Baggrund

På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999 blev det fastslået, at princippet om

gensidig anerkendelse skal udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU. Det Euro-

pæiske Råd opfordrede således Rådet og Kommissionen til inden december 2000 at vedtage et

program for foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse.

I Rådets og Kommissionens handlingsplan fra december 1998 for, hvordan Amsterdam-

traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst

kan gennemføres, blev der udpeget en række foranstaltninger, der skal træffes inden to år efter

Amsterdam-traktatens ikrafttræden, herunder udarbejdelse af regler om, hvilken lov der skal an-

vendes på forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II).

I Rådets program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fra januar 2001 er det un-

derstreget, at foranstaltninger vedrørende harmonisering af lovvalgsregler er ”ledsageforanstalt-

ninger”, der skal lette gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område.

Rådet har den 22. december 2000 vedtaget forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (her-

efter Bruxelles I-forordningen). Bruxelles I-forordningen regulerer bl.a., hvilken medlemsstats

domstole der er kompetente til at behandle en tvist i borgerlige sager, dvs. spørgsmålet om rette

værneting for behandling af tvisten. Forordningen har den 1. marts 2002 afløst Bruxelles-

konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige

sager, herunder handelssager (Bruxelles-konventionen). Da Bruxelles I-forordningen er vedtaget

i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, er Danmark i henhold til Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, ikke bundet af forordningen. Det betyder, at Bruxelles-

konventionens bestemmelser om værneting fortsat gælder i relationerne mellem Danmark og de

øvrige EU-lande. Rådet og Danmark undertegnede i oktober 2005 en såkaldt parallelaftale, hvor-

efter bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen vil kunne finde anvendelse på mellemstatsligt

grundlag mellem EU-landene.

Værnetingsregler alene sikrer efter Kommissionens opfattelse ikke tilstrækkelig forudsigelighed

med hensyn til, hvordan selve tvisten vil blive afgjort. Der bør derfor udarbejdes EU-regler om

lovvalg, dvs. regler som afgør, hvilket lands lov der skal anvendes på en forpligtelse.

209

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår kontraktlige forpligtelser blev der allerede i 1980 vedtaget lovvalgsregler her-

om i form af Rom-konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontrakt-

lige forpligtelser (Rom-konventionen). Kommissionen har den 15. december 2005 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg for kontraktlige forpligtelser. For-

slaget skal erstatte Rom-konventionen. Derudover foreslås en revision af visse af Rom-

konventionens bestemmelser.

Kommissionen har den 22. juli 2003 fremsat nærværende forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (her-

efter forordningsforslaget). Kommissionen foreslår med forordningsforslaget at harmonisere

medlemsstaternes lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold. Den 21. februar 2006

har Kommissionen fremsat et revideret forordningsforslag i lyset af Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag og drøftelserne i Rådet.

Hjemmelgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for en kommende forordning om lovvalgsregler vedrørende forpligtelser

uden for kontrakt vil være EF-traktatens afsnit IV (artikel 61, litra c, jf. artikel 65) om civilretligt

samarbejde.

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, delta-

ger Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i

EF-traktaten, og disse foranstaltninger vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forordningsforslaget skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, som ændret ved Nice-traktaten,

vedtages ved fælles beslutningstagning efter reglerne i EF-traktatens artikel 251.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i de ledsagende bemærkninger til forordningsforslaget, at harmonisering

af lovvalgsreglerne styrker retssikkerheden uden at kræve en harmonisering af de nationale ma-

terielle regler og tilgodeser dermed både nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Med hensyn til valg af retsakt har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at vælge forord-

ningsformen, uanset at det fremgår af protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og pro-

portionalitetsprincippet, at direktiver normalt bør foretrækkes frem for forordninger. Kommissi-

onen peger herved på, at de foreslåede regler er meget detaljerede, præcise og ubetingede, og

210

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forordningsformen er derfor nødvendig for at garantere en ensartet anvendelse af reglerne i med-

lemsstaterne.

En EU-harmonisering af lovvalgsreglerne er efter regeringens opfattelse nødvendig for at mind-

ske risikoen for såkaldt ”forum shopping” (dvs. det forhold, at sagsøgeren vælger at anlægge sag

ved et bestemt lands domstole, fordi han eller hun på grund af særlige lovvalgsregler kan opnå et

gunstigere resultat). På den baggrund finder regeringen, at nærhedsprincippet er overholdt.

Formål og indhold

4.1. Formålet med forordningsforslaget

Formålet med forordningsforslaget er ifølge Kommissionen at harmonisere medlemsstaternes

lovvalgsregler med henblik på at skabe større forudsigelighed i spørgsmålet om, hvilket lands

lov der skal anvendes på en konkret sag, uanset ved hvilket lands domstole sagen anlægges. Der-

ved mindskes risikoen for ”forum shopping”.

Ifølge Kommissionen er der betydelige forskelle i medlemsstaternes lovvalgsregler. Hertil kom-

mer, at kun nogle medlemsstater har kodificeret deres lovvalgsregler, mens lovvalgsreglerne i de

øvrige medlemsstater udledes af retspraksis, hvilket skaber usikkerhed om reglernes indhold. På

den baggrund er det overordnede mål med forordningsforslaget at gøre afgørelsen af det konkre-

te retsforhold mere forudsigelig, hvorved retssikkerheden styrkes, og omkostningerne forbundet

med sagen mindskes.

Dele af forslaget blev drøftet på rådsmødet den 21. februar 2006, hvor der var politisk enighed

om visse aspekter af artikel 4-7 og 23-24 (det oprindelige forslag artikel 3-6, 10 og 22-23).

Forslaget har derudover været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe, senest den 27.

og 28. marts 2006. Der er under drøftelserne fremsat ændringsforslag til en række artikler. Det

østrigske formandskab har den 16. marts 2006 sammenfattet drøftelserne i Rådet og i arbejds-

gruppen i et samlet kompromisforslag. I den følgende gennemgang af forordningsforslaget er

indholdet af kompromisforslaget indarbejdet de steder, hvor det er relevant.

Formandskabets kompromisforslag blev drøftet på rådsmødet den 27.-28. april 2006. Efter øn-

ske fra Kommissionen blev artikel 25, stk. 3, slettet, og der var enighed om at indsætte uddyben-

de præambelbetragtninger til artikel 1, 8a, 23 og 25. Der blev herefter opnået kvalificeret flertal

for forslaget.

211

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes herefter sat på dagsordenen til rådsmødet den 1.-2. juni 2006 som et A-punkt

med henblik på at opnå politisk enighed/fælles holdning.

4.2. Gennemgang af de enkelte artikler

Forordningens anvendelsesområde fremgår af artikel 1. Efter forslaget skal forordningen omfatte

forpligtelser på det civil- og handelsretlige område, hvilket svarer til anvendelsesområdet for

Bruxelles I-forordningen og Rom-konventionen. Forordningen skal dog alene finde anvendelse

for forpligtelser uden for kontraktforhold.

Desuden skal forordningen finde anvendelse i alle situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt,

dvs. at der er et eller flere grænseoverskridende elementer i retsforholdet, og hvor flere landes

retssystemer således kan komme på tale. Forordningen skal efter Kommissionens opfattelse også

finde anvendelse i rent ”fællesskabseksterne” situationer, hvilket f.eks. kan forekomme, hvis en

sag anlægges ved en domstol i en medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting, selv om

ingen af parterne har bopæl i en medlemsstat.

Rådets Juridiske Tjeneste har den 2. marts 2004 afgivet en udtalelse om forordningsforslagets

hjemmelsgrundlag. Det fremgår af udtalelsen, at det foreslåede hjemmelsgrundlag ikke er til-

strækkeligt for sådanne ”fællesskabseksterne” situationer, som er omfattet af forslagets artikel 1,

idet forordningen herved ikke anses at have den i artikel 65 forudsatte nødvendighed for det in-

dre markeds funktion.

Der har ikke været enighed i Rådets arbejdsgruppe vedrørende disse ”fællesskabseksterne” situa-

tioner. Flere medlemsstater har talt for, at forordningen bør omfatte ”fællesskabseksterne” situa-

tioner, da det har vist sig at være vanskeligt at nå til enighed om en tekst, der undtager disse situ-

ationer. Disse lande er ikke uenige i udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste, men mener at for-

ordningen af overskuelighedsgrunde også bør omfatte ”fællesskabseksterne” situationer.

Kommissionen har erklæret sig uenig i udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste og finder det

nuværende retsgrundlag tilstrækkeligt. En gennemførelse af forordningen anses af Kommissio-

nen for at være nødvendig for det indre markeds funktion allerede derved, at medlemsstaternes

borgere og virksomheder har en interesse i ensartede regler for lovvalg.

En række forpligtelser undtages helt fra forordningens anvendelsesområde, bl.a. forpligtelser

som angår familieforhold, formueforholdet mellem ægtefæller, forpligtelser ifølge veksler,

checks, ordregældsbreve mv., selskabsretlige spørgsmål, nukleare ulykker og krænkelser af pri-

vatlivets fred og af individets rettigheder, herunder injurier mv. Desuden skal forordningen efter

forslaget ikke finde anvendelse på det skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige område.

212

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 2 skal loven udpeget efter forordningen finde anvendelse, selv om det ikke er en

medlemsstats lov, som udpeges. Kommissionen anfører, at princippet om universel anvendelse

er et grundlæggende princip, som ligeledes findes i Rom-konventionen og Bruxelles I-

forordningen.

Lovvalgsreglerne fremgår af forordningsforslagets artikel 4-10.

Af forslagets artikel 3a (det oprindelige forslags artikel 10) fremgår, at parterne indbyrdes – efter

tvistens opståen - kan aftale, hvilken lov der skal regulere retsforholdet, hvis aftalen herom er

tilstrækkelig klar. Aftalen må ikke gøre indgreb i tredjemands rettigheder. Derudover skal det

være muligt for erhvervsdrivende at foretage et lovvalg forud for tvistens opståen.

En lovvalgsaftale skal dog ikke kunne tilsidesætte ufravigelige regler i et andet land, hvis alle

andre elementer i sagen - ud over lovvalget - er knyttet til dette land. Eksempelvis kan en tilska-

dekommen person og en skadevolder, som begge har sædvanligt opholdssted i England, hvor

også skaden har fundet sted, aftale, at tvisten skal afgøres efter fransk ret, men lovvalgsaftalen

kan ikke derved fravige eventuelle ufravigelige engelske regler, som ellers ville finde anvendel-

se. Tilsvarende kan parternes valg af et tredjelands lov ikke tilsidesætte fællesskabets regler, hvis

alle andre elementer i sagen er lokaliseret i en eller flere medlemsstater på skadestidspunktet.

Har parterne ikke indgået en lovvalgsaftale, skal spørgsmålet om rette lovvalg afgøres efter reg-

lerne i artikel 3-9d. Kommissionen foreslår, at der i forordningen sondres mellem, om den kon-

krete tvist angår en forpligtelse, der udspringer af en retsstridig handling (dvs. at der foreligger et

culpaansvar), eller en forpligtelse, som udspringer af andet end en retsstridig handling, f.eks.

uanmodet forretningsførelse. Der henvises til henholdsvis artikel 3-8a (omtalt i afsnit 4.2.1.) og

artikel 9a-9d (omtalt i afsnit 4.2.2).

Endelig indeholder forslagets artikel 11-17 en række fælles regler, som finder anvendelse på

begge typer af forpligtelser (omtalt i afsnit 4.2.3.), mens artikel 19-27a indeholder en række an-

dre og afsluttende bestemmelser (omtalt i afsnit 4.2.4.).

4.2.1. Forpligtelser, som udspringer af en retsstridig handling

Artikel 3 (sammenholdt med artikel 1a) indeholder hovedreglen for lovvalget i de tilfælde,

hvor parterne ikke har indgået en lovvalgsaftale. Bestemmelsen omfatter alle forpligtelser, der

ikke er omfattet af særlige regler.

213

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet er, at loven på det sted, hvor den direkte skade er indtrådt eller vil kunne ind-

træde, skal finde anvendelse, uanset i hvilket land handlingen eller undladelsen (”den udløsende

begivenhed”) fandt sted eller vil kunne finde sted. Reglen er baseret på princippet om lex loci

delicti, dvs. skadesstedets lov. Udgangspunktet fører til, at det i de fleste tilfælde vil være loven

på skadelidtes sædvanlige opholdssted, der skal anvendes.

Artikel 3 indeholder to undtagelser hertil. Af stk. 2 fremgår det, at hvis skadelidte eller den po-

tentielt skadelidte og den påståede ansvarlige på skadestidspunktet har sædvanligt opholdssted i

samme land, skal loven i dette land finde anvendelse. Endvidere følger det af den generelle und-

tagelsesklausul i stk. 3, at hvis det fremgår af samtlige kendte forhold i sagen, at forpligtelsen har

en åbenbart stærkere tilknytning til et andet land, skal loven i dette land anvendes. En sådan

åbenbart stærkere tilknytning kan være et forudgående eller påtænkt retsforhold mellem parterne,

f.eks. en aftale der har nær tilknytning til den pågældende skadevoldende handling. Derudover

kan der tages hensyn til parternes forventninger om, hvilken lov der skal finde anvendelse.

Artikel 3 er søgt bragt i overensstemmelse med Bruxelles-I-forordningen, således at den ikke

blot omfatter aktuelle skader, men også potentielle, fremtidige skader, jf. artikel 1a.

Der blev opnået politisk tilslutning til bestemmelsen på rådsmødet den 21. februar 2006. Med-

lemsstaterne blev enige om en tekst, som i det store hele svarer til teksten i Kommissionens revi-

derede forordningsforslag.

Artikel 4-8a indeholder regler for forpligtelser, som udspringer af særlige typer af skader.

Produktansvar

I artikel 4 foreslås en regel om lovvalget for forpligtelser, som udspringer af en skade eller risiko

for skade forårsaget af et defekt produkt (produktansvar). Efter forslaget skal man anvende loven

i det land, hvor skadelidte havde sit sædvanlige opholdssted, hvis produktet er blevet markeds-

ført i dette land, subsidiært loven i det land, hvor produktet blev erhvervet, såfremt produktet er

blevet markedsført i dette land, og mere subsidiært, loven i det land, hvor skaden indtrådte, så-

fremt produktet er blevet markedsført i dette land. Disse tre regler gælder dog med forbehold for

anvendelse af artikel 3, stk. 2 (fælles opholdssted). Hvis produktet ikke er blevet markedsført i et

af de nævnte lande, skal loven i det land, hvor den påståede ansvarlige havde sit sædvanlige op-

holdssted, finde anvendelse. Det samme gælder, hvis den påståede ansvarlige ikke med rimelig-

hed kunne forudse markedsføringen i de pågældende lande. Endelig indeholder forslaget en regel

om, at hvis sagen har en klart nærmere tilknytning til et andet land, skal dette lands lovgivning

anvendes.

Urimelig handelspraksis mv.

214

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 21. februar 2006 var der politisk tilslutning til, at forordningen bør indeholde

en bestemmelse vedrørende illoyal konkurrence og handlinger, der begrænser den frie konkur-

rence.

I artikel 5, stk. 1, foreslås således en regel om lovvalget for forpligtelser, som skyldes urimelig

handelspraksis. Efter bestemmelsen skal loven på det sted, hvor konkurrencen eller forbrugernes

interesser er blevet eller sandsynligvis vil blive påvirket, anvendes. Såfremt en urimelig handels-

praksis udelukkende har påvirket en bestemt aktørs interesser er det dog den almindelige regel i

artikel 3, der finder anvendelse.

Hvis der er tale om en begrænsning af den frie konkurrence, er det ifølge artikel 5, stk. 3, loven i

det land, hvis marked er blevet eller sandsynligvis vil blive påvirket, der skal finde anvendelse.

Det bestemmes endelig i artikel 5, stk. 4, at bestemmelsen ikke kan fraviges ved en aftale, der er

indgået i henhold til artikel 3 a.

Miljøskader

For så vidt angår miljøskader eller skader på personer eller gods som følge af miljøskader følger

det af forslagets artikel 7, at lovvalget skal afgøres efter den almindelige regel i artikel 3, stk. 1,

hvilket indebærer, at loven på det sted, hvor miljøskaden er opstået, skal finde anvendelse. Ska-

delidte kan dog også vælge at gøre krav gældende efter loven i det land, hvor den skadevoldende

begivenhed fandt sted.

Det fremgår i øvrigt af forslagets artikel 13, at der uanset lovvalget i rimeligt omfang skal tages

hensyn til, om skadevolderen har overholdt de sikkerheds- og adfærdsregler, der var gældende i

det land, hvor den skadevoldende aktivitet blev udøvet.

Krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

For så vidt angår lovvalget for forpligtelser, som udspringer af en krænkelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder, bestemmer forslagets artikel 8, stk. 1, at loven i det land, for hvilket beskyt-

telsen gøres gældende, skal finde anvendelse. Dette ”territorialitetsprincip” er bl.a. lagt til grund i

Bern-konventionen af 1886 om litterære og kunstneriske værker og i Paris-konventionen af 1883

om industrielle ejendomsrettigheder.

Ved krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er en enhedsret gældende for hele Fæl-

lesskabet (f.eks. EF-varemærker og EF-mønstre), skal den relevante fællesskabsforordning finde

anvendelse. I det omfang et spørgsmål ikke reguleres af forordningen, skal loven i det land, hvor

rettigheden er blevet krænket, finde anvendelse, jf. forslagets artikel 8, stk. 2.

215

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig foreslås en bestemmelse i artikel 8, stk. 3, hvorefter bestemmelsen ikke kan fraviges ved

en aftale i henhold til artikel 3 a.

Faglig aktion

Forslaget indeholder i artikel 8 a en bestemmelse om lovvalget ved forpligtelser uden for kon-

trakt som følge af verserende eller udført faglig aktion (f.eks. en strejke).

Det følger af forslaget, at erstatningskrav mod arbejdstagere, arbejdsgivere eller deres organisa-

tioner i forbindelse med en udført faglig aktion skal afgøres efter lovgivning i det land, hvor ak-

tionen finder eller har fundet sted.

Det fremgår af præamblen, at muligheden for at udføre faglig aktion er en afgørende rettighed

for arbejdstagere, arbejdsgivere og deres organisationer, og formålet med bestemmelsen er at

sikre denne rettighed.

I de tilfælde, hvor parterne har fælles opholdssted, skal artikel 3, stk. 2, dog i stedet anvendes.

Det betyder, at loven på dette opholdssted skal finde anvendelse.

4.2.2. Forpligtelser, som udspringer af andet end en retsstridig handling

Uberettiget berigelse og uanmodet forretningsførelse

Forslagets artikel 9 a og 9 b indeholder særlige lovvalgsregler vedrørende forpligtelser, som ud-

springer af andet end en retsstridig handling. Artikel 9 a omhandler uberettiget berigelse, og arti-

kel 9 b omhandler uanmodet forretningsførelse.

Efter begge bestemmelser skal der i de tilfælde, hvor forpligtelsen er knyttet til et forudgående

retsforhold mellem parterne, såsom en aftale med nær tilknytning til forpligtelsen uden for kon-

traktforhold, anvendes loven i det land, hvis lov finder anvendelse på dette retsforhold.

Kan der ikke træffes et lovvalg på baggrund heraf, og har parterne på det tidspunkt, hvor skaden

opstod, sædvanligt opholdssted i samme land, skal loven i dette land anvendes på forpligtelsen.

Er det heller ikke muligt at træffe et lovvalg på baggrund af et fælles opholdssted foreslås, for så

vidt angår krav, der udspringer af uberettiget berigelse, anvendelse af loven i det land, hvor beri-

gelsen er opnået, og ved uanmodet forretningsførelse anvendelse af loven i det land, hvor hand-

lingen fandt sted.

216

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begge bestemmelser indeholder en generel undtagelsesregel, der indebærer, at hvis det af samt-

lige forhold fremgår, at forpligtelsen uden for kontraktforhold har en åbenbart stærkere tilknyt-

ning til et andet land, skal dette andet lands lov anvendes.

Culpa in contrahendo

Forslaget indeholder i artikel 9 c en bestemmelse om forpligtelser uden for kontraktforhold, der

er udløst af forhandlinger forud for indgåelsen af en kontrakt (”culpa in contrahendo”).

Efter bestemmelsen i artikel 9 c, stk. 1, anvendes det lands lov, som finder anvendelse i relation

til den indgående kontrakt, eller det lands lov, som skulle have været anvendt, såfremt kontrakten

var blevet indgået. Vurderingen af, hvilken lov der skal eller skulle finde anvendelse på kontrak-

ten, skal i givet fald foretages i medfør af bestemmelserne i Rom-konventionen om lovvalg i

kontraktforhold eller bestemmelserne i den kommende Rom I-forordning.

Kan der ikke træffes et lovvalg på baggrund heraf, bestemmes det i stk. 2, at loven i det land,

hvor skaden indtræder, skal anvendes. Hvis parterne havde sædvanligt opholdssted i samme

land, skal dette lands lov dog anvendes. Hvis det af alle sagens omstændigheder fremgår, at for-

pligtelsen har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land, skal loven i dette land imidlertid

anvendes.

Forlaget indeholder en bestemmelse i artikel 9 d, der bestemmer, at artikel 8 om krænkelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder også finder anvendelse på forpligtelser, som udspringer af

andet end en retsstridig handling.

4.2.3. Fælles regler for forpligtelser, som udspringer af en retsstridig handling eller af an-

det end en retsstridig handling.

Afsnit V indeholder en række fælles regler.

Artikel 11 regulerer, hvilke spørgsmål der skal afgøres på grundlag af den lov, som efter forord-

ningens bestemmelser finder anvendelse på den pågældende forpligtelse.

Efter artikel 12 forhindrer lovvalgsreglerne ikke, at dommeren – uanset hvilke regler der i øvrigt

skal anvendes – kan anvende ufravigelige regler i domslandet.

Efter forslagets artikel 13, skal der ved vurderingen af den påstået ansvarliges adfærd i rimeligt

omfang tages hensyn til de sikkerheds- og adfærdsregler, der var gældende på stedet og tids-

punktet for den begivenhed, der har udløst erstatningsansvaret.

217

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I medfør af forslagets artikel 14 skal skadelidte kunne rejse krav direkte mod den erstatningsan-

svarliges forsikringsselskab, hvis der er hjemmel hertil i den lov, der finder anvendelse på for-

pligtelsen uden for kontrakt eller i forsikringsaftalen.

Desuden foreslås en række bestemmelser af mere processuel karakter, bl.a. bestemmelser om

subrogation (artikel 15), flere skadevoldere (artikel 15 a), formkrav (artikel 16) og bevisbyrde

(artikel 17), som i vidt omfang svarer til de tilsvarende bestemmelser i Rom-konventionen.

4.2.4. Andre og afsluttende bestemmelser

Forordningsforslagets afsnit VI og VII indeholder en række andre og afsluttende bestemmelser,

der hovedsageligt svarer til de tilsvarende bestemmelser i Rom-konventionen.

Artikel 20 indeholder en bestemmelse om udelukkelse af renvoi, som indebærer, at det pågæl-

dende lands internationalt privatretlige regler ikke skal finde anvendelse. Artikel 21 indeholder

en bestemmelse om stater, der omfatter flere territoriale enheder, og artikel 22 indeholder en

bestemmelse om ordre public-regler i domstolslandet.

Artikel 19 definerer selskabers og andre juridiske personers sædvanlige opholdssted som det

sted, hvor selskabet mv. har sit hovedkontor. Er krænkelsen foretaget af en filial eller afdeling

mv., anses dettes placering som sædvanligt opholdssted. En fysisk person, der handler som led i

sin erhvervsmæssige virksomhed, har sit sædvanlige opholdssted det sted, hvor den pågældende

har sin hovedvirksomhed.

Forholdet til andre internationale konventioner

Efter artikel 25 skal forordningen ikke berøre anvendelsen af internationale konventioner, som

medlemsstaterne er parter i på tidspunktet for forordningens vedtagelse, og som på særlige om-

råder fastsætter lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold.

Der gøres dog undtagelse herfra i stk. 2, der bestemmer, at forordningen skal have forrang for

internationale konventioner, der alene er indgået mellem to eller flere medlemsstater, og disse

konventioner omhandler spørgsmål, der reguleres af forordningen.

I medfør af artikel 26, skal medlemsstaterne fremsende en liste til Kommissionen over de kon-

ventioner, der er omfattet af artikel 25, stk. 1. Kommissionen skal endvidere underrettes om op-

sigelse af sådanne konventioner. Oplysningerne offentliggøres af Kommissionen i EU-Tidende.

Forholdet til andre bestemmelser i fællesskabsretten

218

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningsforslaget indeholder i artikel 23 en bestemmelse, der fastlægger forholdet til andre

bestemmelser i fællesskabsretten. Det fremgår heraf, at forordningen ikke berører anvendelsen af

fællesskabsretlige regler, som på særlige områder fastsætter lovvalgsregler for forpligtelser uden

for kontraktforhold.

Rapport om forordningens anvendelse

Forslagets artikel 26 b indeholder en bestemmelse, hvorefter der senest 5 år efter forordningens

ikrafttrædelse skal foreligge en rapport om forordningens anvendelse for Europa-Parlamentet,

Rådet og Det Økonomiske og Sociale udvalg. Rapporten kan eventuelt indeholde forslag til til-

pasning af forordningen. Rapporten skal desuden indeholde overvejelser vedrørende forpligtelser

uden for kontrakt, der skyldes færdselsuheld og krænkelser af privatlivets fred og af individets

rettigheder, herunder injurier.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har i henhold til TEF art. 251 afgivet en udtalelse den 6. juli 2005. Europa-

Parlamentet har foreslået 53 ændringsforslag til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentets ændringsforslag er inddraget de relevante steder i gennemgangen ovenfor.

Europa-Parlamentets ændringsforslag går i hovedtræk ud på, at hovedreglen i artikel 3 også skal

finde anvendelse i sager om lovvalg ved produktansvar, illoyal konkurrence og miljøskader.

Samtidig bør artikel 3 efter Europa-Parlamentets opfattelse udbygges, således at der overlades et

større skøn til domstolene med henblik på at kunne vælge den løsning, der yder skadelidte størst

retfærdighed og imødekommer parternes berettigede forventninger.

Europa-Parlamentet ønsker derudover, at der indføres detaljerede lovvalgsregler vedrørende

færdselsuheld.

Endvidere har Europa-Parlamentet foreslået, at der indføres en særregel vedrørende faglig akti-

on, således at arbejdstagerens ret til kollektiv aktion, som er sikret i national lovgivning, ikke

undergraves. Ifølge Europa-Parlamentets forslag om faglig aktion bør loven i det land, hvor den

faglige aktion vil finde sted eller har fundet sted, finde anvendelse.

Gældende ret og forslagets konsekvenser herfor

6.1. Gældende ret

219

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter dansk ret er lovvalget ved erstatning uden for kontrakt som udgangspunkt ikke lovregule-

ret, men afgøres efter domstolsskabte principper.

Den generelle hovedregel i dansk ret antages at være skadesstedets lov (lex loci delicti). Det be-

tyder, at en sag om krav på erstatning uden for kontrakt afgøres efter loven i det land, hvor den

skadegørende handling blev foretaget, eller hvor skaden indtrådte.

Spørgsmålet om anvendelsen af lex loci delicti har i teorien bl.a. været diskuteret i relation til

”distancedelikter”, dvs. tilfælde hvor den skadegørende handling eller undladelse foretages i et

land, mens skaden indtræffer i et andet land. Som eksempler kan nævnes miljøforurening, kon-

kurrencebegrænsende aktiviteter og injurier fremsat i f.eks. aviser, radio og tv.

I praksis er der i nyere tid i stigende grad anvendt et princip om, at lovvalget sker efter den indi-

vidualiserede metode. Metoden indebærer, at lovvalget sker til fordel for loven i det land, som

retsforholdet har den nærmeste tilknytning til. En væsentlig faktor ved denne vurdering vil ofte

være skadesstedet. Det afhænger dog af sagens konkrete omstændigheder, til hvilket land rets-

forholdet har sin nærmeste tilknytning. Den individualiserede metode må formentlig anses som

den praktiske hovedregel i sager om trafikuheld, der har et grænseoverskridende element - f.eks.

fordi uheldet sker i et andet land end skadelidtes og/eller skadevolders bopælsland. Danmark har

ikke tiltrådt Haager-konventionen af 1971 om lovvalg ved færdselsuheld.

Lovvalget ved produktansvar afgøres efter de ovennævnte principper om lex loci delicti og/eller

den individualiserende metode. Danmark har ikke tiltrådt Haager-konventionen af 1973 om lov-

valg ved produktansvar eller Europarådskonventionen om produktansvar, men produktansvars-

loven indeholder i § 16 en bemyndigelse hertil.

Efter gældende dansk ret findes der enkelte egentlige lovvalgsregler om erstatningskrav uden for

kontrakt inden for transportområdet. Der kan herved bl.a. henvises til søloven (lovbekendtgørel-

se nr. 538 af 15. juni 2004 med senere ændringer), der i § 182 indeholder lovvalgsregler ved til-

fælde af rederens, ejerens m.v. ansvarsbegrænsning.

6.2. Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forslaget til forordningsforslaget, der er frem-

sat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, jf. pkt. 1.2 ovenfor. Forordningsforslaget vil derfor

ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

220

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis man fra dansk side måtte ønske at gennemføre regler svarende til forordningsforslagets

regler, vil det kunne ske ved vedtagelse af en lov om lovvalg for forpligtelser uden for kontrakt-

forhold, i det omfang internationale forpligtelser ikke er til hinder herfor.

Danmark er allerede i dag kontraherende part i Rom-konventionen om, hvilket lands lov der skal

anvendes på kontraktlige forpligtelser. Konventionen indeholder imidlertid ikke regler om lov-

valg ved forpligtelser uden for kontrakt.

Forslagets konsekvenser i øvrigt.

Som nævnt er forslaget omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Høring

Det oprindelige forordningsforslag

har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer mv.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten, præsidenterne

for Københavns Byret og retterne i Århus, Aalborg, Odense og Roskilde, Domstolsstyrelsen,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amtsrådsforenin-

gen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening, Branche-

foreningen af Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilhandler Forening, Danmarks Fiskeindu-

stri- og Eksportforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Radio, Danmarks Rede-

riforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Dataforening, Dansk Detail Kreditråd, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund,

Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Postordrefor-

ening, Dansk Textil Union, Dansk Transport og Logistik, Danske Dagblades Forening, Danske

Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, De Danske Bilimportører, De Samvir-

kende Købmandsforeninger i Danmark, Den Danske Boghandlerforening, DSB, Erhvervssam-

menslutningen G 1930, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet, Forbru-

gerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Danske InternetMedier, Foreningen af

fabrikanter og importører, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen for Danmarks

Brugsforeninger, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, Handelshøjskolen i Køben-

havn, Handelshøjskolen i Århus, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Lands-

forening, Konkurrencerådet, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Landbrugsraadet,

221

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen Loyal Handel, Liberale Erhvervs Råd, LO Landsorganisationen i Danmark,

Lægemiddelindustriforeningen, Post Danmark, Realkreditrådet, Sammenslutningen af lokale

radio- og tv-stationer i Danmark, Syddansk Universitet, Tekniq, TV 2, Aalborg Universitet og

Århus Universitet.

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og ret-

terne i Århus, Ålborg, Odense og Roskilde, Dommerfuldmægtigforeningen, formanden for

Forbrugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden

finder ikke anledning til at udtale sig

om forordningsforslaget.

Domstolsstyrelsen, præsidenten for Sø- og Handelsretten, Den Danske Dommerforening,

Amtsrådsforeningen, Danmarks Automobilhandlerforening, Dansk Detail Kreditråd, Dan-

ske Finansieringsselskabers Forening, De Danske Bilimportører, Finansrådet, Forenede

Danske Motorejere, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautorisere-

de Revisorer, Landbrugsraadet, Realkreditrådet, Tekniq og Aarhus Universitet

har ingen

bemærkninger til forordningsforslaget.

Advokatrådet

finder, at Danmark bør forsøge at indgå en aftale på folkeretligt grundlag med EU

vedrørende den kommende forordning eller, hvis dette ikke er muligt, ”kopiere” det kommende

fællesskabsinstrument i dansk ret. Efter Advokatrådets opfattelse bør forordningsforslagets reg-

ler generelt udformes således, at der tages hensyn til på den ene side at sikre forudsigelighed om

lovvalget og på den anden side at sikre fleksibilitet. Rådet finder, at forslaget – der bygger på lex

loci delicti kombineret med en fleksibel, men forholdsvis snæver undtagelse - opfylder disse

krav. De fleksible regler i artikel 3, stk. 2 og 3, bør ligeledes finde anvendelse på de særlige de-

likter i artikel 4-8, men det kan give anledning til tvivl, om dette er hensigten efter forslaget. Rå-

det finder desuden, at bestemmelsen i artikel 9 om forpligtelser, der udspringer af andet end rets-

stridige handlinger, bør udgå eller i hvert fald præciseres, da det fremstår som usikkert, hvilke

sagstyper reglen regulerer. Rådet har herudover nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til

de foreslåede regler, herunder at artikel 6, stk. 1, om krænkelse af privatlivets fred og individets

rettigheder og artikel 24 om ikke-kompenserende erstatninger formentlig kan anses for indeholdt

i artikel 22 om ordre public, alternativt at artikel 22 kan præciseres, således at disse bestemmel-

ser kan bortfalde. Rådet udtaler sig endelig imod den foreslåede artikel 23, stk. 2, som efter Rå-

dets opfattelse vil medføre, at det for visse erhvervsgrupper altid vil være skadevolders lov, der

finder anvendelse.

Danmarks Rederiforening

finder, at hovedreglen i artikel 3 om anvendelse af loven på det sted,

hvor skaden har virkning, kun bør anvendes i tilfælde, hvor en handling er udført forsætligt med

henblik på at forvolde skade eller tab. I andre tilfælde vil det efter foreningens opfattelse være

mere rimeligt, at loven på stedet for den skadeforvoldende handling finder anvendelse. På denne

222

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måde undgås desuden anvendelse af forskellige love ved skade i flere lande ved samme ansvars-

pådragende handling. Foreningen finder endvidere reglen i artikel 12 om ufravigelige regler

uklar og er herudover i relation til forslagets artikel 14 af den opfattelse, at spørgsmålet om di-

rekte søgsmål mod det ansvarlige forsikringsselskab bør afgøres efter domstolslandets lov. Ved-

rørende forslagets artikel 18 anfører foreningen desuden, at skibe generelt bør anses som en del

af flagstatens territorium. Forordningsforslagets respekt af internationale konventioner, jf. for-

slagets artikel 25, bør endelig udstrækkes til ligeledes at omfatte kommende internationale afta-

ler, særligt aftaler som ændrer allerede indgåede konventioner.

Dansk Arbejdsgiverforening

er positiv over for forordningsforslagets hovedregel om, at loven i

det land, hvor skaden er opstået eller truer med at opstå, skal finde anvendelse på forpligtelser

uden for kontraktforhold.

Dansk Industri

finder det positivt, at der tages initiativ til et fælles regelsæt om lovvalget for

forpligtelser uden for kontraktforhold. Et sådant fælles regelsæt vil betyde, at parterne kan nøjes

med at undersøge et enkelt sæt lovvalgsregler. Det vil endvidere mindske sagsomkostningerne

og gøre afgørelser mere forudsigelige og dermed styrke parternes retssikkerhed. Dansk Industri

opfordrer til, at Danmark søger at tilslutte sig forordningsforslaget ved en parallelaftale.

Dansk Journalistforbund

finder forordningsforslagets artikel 6 om krænkelse af privatlivet og

individets rettigheder utilstrækkeligt til at skabe forudsigelighed for journalister og medier.

Journalisterne kender presselovene i deres eget land, og det forventes af dem, at de kender og

respekterer de grænser, der gælder for ytrings- og pressefriheden i dette land. Journalister skal

kunne fortælle deres historier så frit og uafhængigt som muligt. Det gælder også, om forhold

uden for landets grænser. Den enkleste regel til sikring af pressefriheden vil være, at det er loven

i det land, hvor journalistens arbejdsplads befinder sig, som skal gælde. Subsidiært kan forbundet

støtte en regel, hvor loven i det land, hvor skadelidte har sin bopæl, lægges til grund, såfremt det

pågældende medie markedsfører sig selv i og distribueres bredt i det pågældende land. Denne

regel ligger tæt op ad det kompromisforslag, som Europa-Parlamentet har vedtaget, og vil stadig

være egnet som lovvalgsregel for udgivelser i digitale net. Hertil kræves dog, at bestemmelsen

indeholder utvetydige formuleringer, som gør det klart, at muligheden kun foreligger, når mediet

bevidst har rettet sin udgivelses- eller udsendelsesvirksomhed mod det pågældende land.

Dansk Transport og Logistik

finder ikke, at der er påvist et reelt behov for regler om lovvalget

for forpligtelser uden for kontrakt. Det forhold, at der efter forslaget kan ske udpegning også af

lovgivningen i en ikke-medlemsstat vil kunne medføre manglende forudsigelighed om lovvalget

og dermed en dårligere retstilstand for EU-borgerne. Herudover er Dansk Transport og Logistik

bekymret for, om forordningsforslaget vil være i konflikt med e-handelsdirektivet.

223

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Mediers Forum

finder i relation til artikel 6 om krænkelse af privatlivet og individets

rettigheder, at de foreslåede regler vil være ensbetydende med manglende forudsigelighed om

lovvalget, idet det i praksis vil være svært at forudsige, hvor en skade opstår eller truer med at

opstå. Der vil som følge heraf være risiko for, at medierne undlader at bringe en udsendelse eller

en artikel, som overholder dansk ret, men som kan frygtes at krænke reglerne i et andet land.

Danske Mediers Forum finder på denne baggrund, at sager om mediernes krænkelse af privatli-

vets fred helt bør undtages fra forordningsforslagets anvendelsesområde, alternativt at lovvalget

bør afgøres efter afsenderlandets regler. Danske Mediers Forum finder på denne baggrund, at

sager om mediernes krænkelse af privatlivets fred bør afgøres efter afsenderlandets regler. I den-

ne forbindelse peges på det forslag, som Europa-Parlamentet har fremsat vedrørende art. 6. Hvis

der ikke findes en tilfredsstillende løsning med udgangspunkt i at lovvalget afgøres efter afsen-

derlandets regler findes sager om mediernes krænkelse af privatlivets fred helt at burde undtages

fra forordningsforslagets anvendelsesområde. Danske Mediers Forum kan derimod støtte forsla-

get i artikel 8, hvorefter sager om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder skal afgøres

efter loven i det land, hvor den krænkende handling er begået.

Forbrugerrådet

mener ikke, at bestemmelsen i forordningsforslagets artikel 4 om produktan-

svar tager tilstrækkeligt hensyn til, at forbrugerne i det indre marked handler over grænserne

uden nødvendigvis at være klar over, om den pågældende vare sælges på hjemmemarkedet. Des-

uden finder Forbrugerrådet, at artikel 10 om aftalt lovvalg vil kunne være urimelig over for for-

brugerne, der ikke nødvendigvis er klar over betydningen af en lovvalgsaftale. Rådet kan herud-

over ikke gå ind for den foreslåede artikel 13, hvorefter tid og sted for den skadeforvoldende

begivenhed er afgørende for, hvilket lands sikkerheds- og adfærdsregler der skal finde anvendel-

se. Det samme gælder forslagets artikel 23, stk. 2, der efter rådets opfattelse vil medføre, at ud-

byderens retsregler altid vil skulle anvendes.

Forsikring & Pension

finder, at lovvalgssystemet bør være så fleksibelt som muligt, således at

lovvalget sker på basis af en friere vurdering af, hvilket land retsforholdet har den nærmeste til-

knytning til. På denne måde er der større sikkerhed for rimelige resultater. Forsikring & Pension

kan som udgangspunkt gå ind for forslagets artikel 3 om anvendelse af virkningsstedets lov, men

finder, at det bør overvejes at ”vende reglen om”, således at udgangspunktet for lovvalget bliver

en konkret vurdering af sagens omstændigheder med mulighed for at lægge vægt på virknings-

stedet.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

finder, at der er behov for harmonisering af

lovvalgsreglerne uden for kontrakt, idet der herved sikres ligebehandling, forudsigelighed og

dermed også retssikkerhed ved løsning af grænseoverskridende tvister. Efter HTS’ opfattelse

indeholder de foreslåede lovvalgsregler – der i øvrigt i det væsentlige svarer til gældende dansk

ret - en rimelig afvejning af henholdsvis skadevolders og skadelidtes interesser.

224

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO Landsorganisationen i Danmark

støtter artikel 8 a om faglig aktion i formandskabets

kompromisforslag. LO finder dog, at teksten bør præciseres således, at det fremgår, at loven i det

land, hvor den faglige aktion finder sted, skal anvendes. Herved sikres, at en faglig aktion i

Danmark skal bedømmes efter dansk ret.

Professor, dr. jur. Joseph Lookofsky, Københavns Universitet,

finder generelt, at forord-

ningsforslaget lægger for stor vægt på hensynet til lovvalgets forudsigelighed og enkelhed, såle-

des at domstolenes mulighed for at træffe det mest hensigtsmæssige og rimelige lovvalg i den

konkrete sag indskrænkes i unødig grad, jf. herved navnlig forslagets artikel 3, stk. 2 og 3, og

artikel 4. Lookofsky er herudover ikke enig i forslaget til artikel 23, stk. 2, som giver e-

handelsdirektivet forrang for de generelle lovvalgsregler.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget. Det er hensigtsmæssigt, at det ved forordnings-

forslaget tilsigtes at skabe større forudsigelighed i spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning der

skal anvendes på en konkret forpligtelse uden for kontrakt, således at problemet med ”forum

shopping” mindskes. Det er tillige hensigtsmæssigt, at der indføres generelle regler for lovvalg,

hvorved sektorspecifik regulering af internationale privatretlige regler i størst mulig omfang kan

undgås.

Danmark kan således støtte forslaget.

10.

Juridisk Specialudvalg

Udkast til kommenteret dagsorden har den 16. maj 2004 været forelagt Juridisk Specialudvalg i

skriftlig procedure.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg

den 1. december 2003. Derudover er forordningsforslaget omtalt i Justitsministeriets samlenotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmøderne (for

retlige og indre anliggender) den 21. februar og 27.-28. april 2006.

225

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 19: Rådets konklusioner i anledning af evalueringen af anvendelsen af

Schengen-reglerne i de nordiske lande

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på sit kommende møde at få forelagt evalueringsrapporter vedrørende anvendel-

sen af Schengen-reglerne i de nordiske lande – herunder Danmark – med henblik på, at Rådet

tager rapporterne til efterretning og vedtager en række konklusioner i anledning af evalueringer-

ne. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen, som heller ikke har lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man positivt på evalue-

ringsrapporterne og de fremlagte udkast til rådskonklusioner om evalueringen af anvendelsen af

Schengen-reglerne i de nordiske lande.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Ud-

valg den 28.-29. maj 2001 blev der opnået enighed om en handlingsplan for den løbende evalue-

ring af Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse.

I handlingsplanen lagde man op til landespecifikke evalueringer af Schengen-reglernes praktiske

anvendelse i Frankrig, Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien, Portugal, Østrig og Italien inden

2005 med henblik på at vurdere Schengen-reglernes gennemførelse inden for alle områder.

På baggrund af evalueringsresultaterne er der blevet udarbejdet kataloger med henstillinger og

oversigter over den bedste praksis inden for udvalgte områder af Schengen-samarbejdet. Disse

kataloger vil bl.a. kunne anvendes i forbindelse med de 10 nye medlemsstaters forberedende

arbejde med henblik på fuldstændig gennemførelse og anvendelse af Schengen-reglerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet på ministerniveau i de blandede udvalg

med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 2. december 2004 vedtog Rå-

det et nyt program for evalueringen af Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse.

Af programmet fremgår det bl.a., at man i 2005 skulle påbegynde evalueringen af de stater, som

ikke var blevet evalueret, efter de havde indledt den fulde anvendelse af bestemmelserne i

Schengen-reglerne, det vil sige Grækenland og de nordiske lande.

226

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse hermed blev der i andet halvår af 2005 foretaget en evaluering af Danmarks

anvendelse af Schengen-reglerne. Evalueringen af Danmark fandt sted i forbindelse med evalue-

ringen af de fire andre medlemsstater af den nordiske pasunion, Finland, Island, Norge og Sveri-

ge.

Evalueringsrapporter vedrørende de nordiske lande forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) samt mødet på ministerniveau i de blandede udvalg med deltagelse af hen-

holdsvis Norge og Island og af Schweiz den 2.-3. juni 2006 med henblik på, at Rådet tager rap-

porterne til efterretning og vedtager en række konklusioner i anledning af evalueringerne.

Indhold

Evalueringsrapporterne indeholder en nærmere redegørelse for de evalueringsbesøg i de nordiske

lande, som er gennemført under britisk formandskab i andet halvår af 2005. Evalueringsholdene

har aflagt besøg ved sø-, luft- og landgrænser, på konsulater, SIS- og SIRENE-kontorer, politi-

stationer og hos databeskyttelsesmyndighederne. Herudover har de evaluerede lande udfyldt et

omfattende spørgeskema.

Det fremgår af evalueringsrapporterne, at de deltagende eksperter og rådsarbejdsgruppen vedrø-

rende Schengen-evaluering finder, at de nordiske lande generelt efterlever Schengen-reglerne på

en tilfredsstillende måde. I rapporterne fremhæves således en række positive forhold, herunder

det velfungerende internationale politisamarbejde og det generelt meget høje niveau for databe-

skyttelse.

Samtidig fremgår det imidlertid af rapporten, at evalueringen har vist, at der på visse områder

bør ske forbedringer. Det anbefales således bl.a., at politiets uddannelse i brugen af SIS styrkes,

at der foretages mere regelmæssige kontroller af egne statsborgere i SIS, og at der sker en bedre

udnyttelse af Schengen-instrumenterne med henblik på at foretage trusselsvurderinger samt prio-

ritere ressourcerne bedst muligt.

Udkastet til Rådets konklusioner er baseret på indholdet af evalueringsrapporten, idet det henstil-

les, at de enkelte lande overvejer de konkrete anbefalinger med henblik på at forbedre gennemfø-

relsen af Schengen-reglerne. De pågældende lande opfordres i den forbindelse til inden for seks

måneder skriftligt at underrette Rådet om det opfølgende arbejde, idet Rådet forbeholder sig mu-

ligheden for at gennemføre yderligere evalueringsbesøg.

Om evalueringen af Danmark bemærkes bl.a. følgende:

227

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De deltagende eksperter og rådsarbejdsgruppen vedrørende Schengen-evaluering finder, at

Danmark alt i alt anvender Schengen-reglerne på en tilfredsstillende måde. Der blev på nogle

stadier af evalueringen konstateret fremgangsmåder, der kunne anses for at være bedste praksis

for anvendelse af Schengen-reglerne.

Evalueringsholdet peger dog også på nogle punkter, hvor Danmark kan korrigere svagheder og

forbedre gennemførelsen af reglerne.

For så vidt angår overvågningen af de danske søgrænser bemærkes det, at det bør sikres, at det

ministerium, der har ansvaret for den praktiske grænseforvaltning, foretager en effektiv kontrol

med overvågningen af søgrænserne. Der bør endvidere fortsat garanteres en passende grad af

professionalisme og uddannelse hos det personale, der varetager overvågningen. Politiet skal

spille en aktiv og meget betydelig rolle på dette område.

Grænsekontrollen i de danske lufthavne anses generelt for at være i overensstemmelse med

Schengen-standarderne.

Behandlingen af visumansøgninger på de to konsulater, der blev evalueret, vurderes også som

værende tilstrækkelig.

Evalueringsholdet finder, at de danske retshåndhævende myndigheder har vedtaget en særdeles

god efterretningsbaseret model for politiarbejde, som det internationale politisamarbejde er en

integreret del af. Man finder dog også, at Schengen-instrumenterne på visse områder kunne ud-

nyttes bedre, f.eks. med henblik på bistand til trusselsvurderinger og hjælp til at prioritere res-

sourcerne mere effektivt.

Niveauet for databeskyttelse vurderes som imponerende. Det foreslås dog, at det præciseres i en

formel aftale, om Datatilsynet har kompetence til at kræve ændringer eller alene til at komme

med udtalelser til de myndigheder, der fører tilsyn med anvendelsen af SIS.

For så vidt angår SIS, bemærker evalueringsholdet, at der ikke forekom at være sket ændringer

som følge af de henstillinger, der blev givet i forbindelse med evalueringen i 2001. Evaluerings-

holdet opstillede på den baggrund en liste over henstillinger vedrørende anvendelsen af SIS, her-

under henstillinger om mere regelmæssig kontrol af danske statsborgere i SIS samt om vedva-

rende bestræbelser på at uddanne politifolk i anvendelsen af SIS.

Sammenfattende følger det af rådskonklusionerne, at Danmark alt i alt anvender Schengen-

reglerne på en tilfredsstillende måde.

228

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man positivt på evalueringsrapporterne og de fremlagte udkast til rådskonklu-

sioner om evalueringen af anvendelsen af Schengen-reglerne i de nordiske lande.

Europa-Parlamentet.

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den

16. maj 2006.

229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen om evalueringen af anvendelsen af Schengen-reglerne i de nordiske lande har ikke tidlige-

re været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

230