Europaudvalget 2005-06
2732 - RIA Bilag 4
Offentligt
281292_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
22. maj 2006
Dok. 42710/ph
Møde i Europaudvalget den 24. maj 2006
Hermed Forbrugerrådets kommentarer til et par af punkterne på Europaudvalgets
dagsorden den 24. maj 2006 kl. 7.
Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006
Pkt. 16. Rådets og Europa-Parlamentets forordning om indførelse af en europæisk
småkravsprocedure. Generel drøftelse. KOM (2005) 0087.
Forbrugerrådet har tidligere fremsendt sin holdning til forslaget og skal blot genta-
ge, at vi finder, at der er et stort behov for en småkravsprocedure, men ikke kun i
Danmark, så Forbrugerrådet er ikke enig i, at forordningen kun bør gælde sager
med et grænseoverskridende islæt. Der er mange lande, der slet ikke har tilløb til
regler om småkravsprocedure, og det er vigtigt, at de i det mindste kan drage fordel
af en sådan forordnings minimumsregler.
Det er i øvrigt magtpåliggende, at det sikres, at det foreliggende udkast til forord-
ning ikke hindrer Danmark i på et senere tidspunkt at indføre regler om en små-
kravsprocedure, hvis det retlige forbehold måtte blive ophævet. Det bør derfor
præciseres, at de enkelte lande altid kan indføre og videreudvikle regler, der er
bedre end dem, som foreslås i forordningen, hvilket kan være tvivlsomt efter den
anvendte terminologi.
Pkt. 18. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forplig-
telser uden for kontraktforhold (”Rom II”). A-punkt. Politisk enighed. KOM (2003)
0427, som ændret ved KOM (2006) 0083.
Generelt går Forbrugerrådet ikke ind for, at den almindelige forbruger bliver udsat
for at vælge, hvilket lands lov der skal være gældende, men har i forbindelse med
denne forordning koncentreret sig om produktansvarssituationen.
Forbrugerrådet er derfor tilfreds med den ændring, som vi har fået oplyst skulle
være sket: Nemlig at Ministerrådet har besluttet, at man skal anvende det lands lov,
hvor den skadelidte er bosat – i modsætning til den generelle regel om at anvende
det lands lov, hvor skaden er sket, således som oprindelig foreslået af Europa-
Parlamentet.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
Villy Dyhr
Chef for Politisk Afdeling
1/1