Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2734 - Økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 155
Offentligt

29. maj 2006

6.kontor

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006

Udvidelse af euroområdet

–

konvergensrapporter

KOM(2006) 255, KOM(2006) 223, KOM(2006) 224

Økonomiske relationer mellem EU og USA

–

forberedelse af EU-USA

topmødet den 21. juni 2006

(Evt.) Rådets beslutning om EU’s egne indtægter

KOM(2006) 99

Skat

Momspakke

Politisk enighed

KOM(2004) 728, KOM(2003)822, KOM(2005)334

og KOM(2006)210

side 2

side 6

side 11

side 17

b. (Evt.) Generalisering af undtagelser fra generelle

momsopkrævningsregler

KOM(2005) 89

(Evt.) Nyt samlet momsdirektiv (recast)

KOM(2004) 246

side 39

side 43

side 46

side 50

side 53

side 56

d. Generel omvendt betalingspligt for moms (bekæmpelse af momssvig)

Meddelelse fra Kommissionen

Fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (CCCTB)

KOM(2006)157

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

–

rapport

Afrapportering fra eurogruppen

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 1:

Udvidelse af euroområdet

–

konvergensrapporter

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en drøftelse af Kommissionens og

ECB’s

beretninger vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen. Kommissionen

vurderer, at Slovenien opfylder kravene til euromedlemskab, mens der på nuværende tidspunkt

ikke bør ændres i Litauens status som medlemsland med dispensation. Kommissionen har den

16. maj 2006 fremsat forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

Baggrund og indhold

I henhold til Traktatens artikel 122 stk. 2 skal Kommissionen og ECB mindst

hvert andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation, aflægge

beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger,

hvorvidt landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende

konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med Traktaten og

ESCB/ECB-statutten.

Beslutningen om optagelse af et land i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN med

kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporterne og efter høring af

Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og regeringschefer.

Med henblik på at indtræde i eurosamarbejdet den 1. januar 2007 har Slovenien og

Litauen i marts 2006 anmodet om at få vurderet, hvorvidt de opfylder

adgangskravene. Rapporterne fra Kommissionen og ECB af 16. maj 2006

indeholder således alene vurderinger af konvergenssituationen i Slovenien og

Litauen.

Slovenien

Det er Kommissionens vurdering, at Slovenien opfylder konvergenskriterierne.

•

Den gennemsnitlige inflation i Slovenien har gennem de 12 måneder fra

april 2005 til marts 2006 været 2,3 pct., hvilket er under referenceværdien på

2,6 pct. Forbedringen i den slovenske prisstabilitet er skabt på et sundt

fundament, men det vil være nødvendigt at opretholde en sund finanspolitik

og sikre en passende lønudvikling.

Offentlige finanser: Slovenien har aldrig været i proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud. Budgetunderskuddet udgjorde 1,8 pct.

af BNP i 2005, hvilket er under referenceværdien på 3 pct. af BNP. Den

offentlige gæld udgjorde 29,1 pct. af BNP i 2005, hvilket er under

referenceværdien på 60 pct. af BNP.

Valutakurskriteriet: Slovenien har deltaget i ERMII siden den 28. juni 2004

og vil have deltaget i mekanismen i over to år på tidspunktet for Rådets

beslutning i juli. I de to år forud for konvergensvurderingen har den

slovenske tolar ligget tæt på centralkursen over for euro.

Den gennemsnitlige lange rente i Slovenien fra april 2005 til marts 2006 har

været 3,8 pct., hvilket er under referenceværdien på 5,9 pct.

Lovgivningen i Slovenien er i overensstemmelse med Traktaten og

ESCB/ECB-statutten.

•

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

ECB vurderer endvidere, at der er en række risici, der kan øge inflationen

fremadrettet. For det første er der risici forbundet med den forholdsvis kraftige

indenlandske efterspørgsel, især i lyset af den øgede vækst i kreditgivningen og

yderligere indsnævring af rentespændet. For det andet er der bl.a. en risiko

forbundet med de kraftige stigninger i de administrativt fastsatte priser og den

aftagende nedadrettede effekt, som den øgede konkurrence har på inflationen.

Hertil kommer de risici, der er i forbindelse med lønvæksten og potentielle anden

runde-effekter

fra de seneste stigninger i energipriserne. Desuden vil ”catching-

up”-processen

sandsynligvis påvirke inflationen i de kommende år, selvom det er

vanskeligt at vurdere det nøjagtige omfang af denne påvirkning.

Litauen

Det er Kommissionens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke bør ændres

i Litauens status som medlemsland med dispensation.

•

Den gennemsnitlige inflation i Litauen har gennem de 12 måneder fra april

2005 til marts 2006 været 2,7 pct., hvilket er lige over referenceværdien på

2,6 pct. Den 12-måneders gennemsnitlige inflation i Litauen har været svagt

over referenceværdien siden april 2005, og de nuværende inflationsskøn

tyder på, at inflationen vil forblive højere end og ligge et stykke over

referenceværdien indtil udgangen af året. Indenlandsk efterspørgselspres,

stigende energipriser og stigninger i indirekte skatter udgør risikofaktorer

for inflationen. Opnåelse og fastholdelse af en lav inflation på mellemfristet

sigt vil også afhænge af, at der føres en sund finanspolitik, og at

lønudviklingen holdes i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen.

Offentlige finanser: Litauen har aldrig været i proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud. Budgetunderskuddet udgjorde 0,5 pct.

af BNP i 2005, hvilket er under referenceværdien på 3 pct. af BNP. Den

offentlige gæld udgjorde 18,7 pct. af BNP i 2005, hvilket er under

referenceværdien på 60 pct. af BNP.

Valutakurskriteriet: Litauen har deltaget i ERMII siden den 28. juni 2004 og

har fastholdt sit ”currency board”-arrangement.

I de to år forud for

konvergensvurderingen har den litauiske litas ligget på centralkursen over

for euro.

Den gennemsnitlige lange rente i Litauen fra april 2005 til marts 2006 har

været 3,7 pct., hvilket er under referenceværdien på 5,9 pct.

Lovgivningen: De tilbageværende udeståender mellem litauisk lovgivning og

ESCB/ECB-statutten med hensyn til centralbankintegration i ESCB er

blevet adresseret i tre love, som er planlagt til at træde i kraft den dag, hvor

Litauens dispensation ophæves.

•

ECB vurderer endvidere, at der er flere opadrettede inflationsrisici i Litauen i de

kommende år. Blandt andet er harmoniseringen af afgifter på brændstof, tobak og

alkohol med afgifter på EU-niveau endnu ikke helt gennemført. Endvidere tyder

den meget kraftige produktionsvækst, der forstærkes af kraftig vækst i

kreditgivningen, lave renter og begyndende flaskehalsproblemer på

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

arbejdsmarkedet på, at der er risiko for store stigninger i enhedslønomkost-

ningerne og mere generelt i hjemmemarkedspriserne. Det er desuden sandsynligt,

at ”catching-up”-processen

vil påvirke inflationen i de kommende år, selvom det

er svært at vurdere effektens nøjagtige omfang.

Kommissionen og ECB fremhæver således, at der er risiko for en stigende

inflation i Litauen, og at inflationen skønnes at ligge et stykke over

referenceværdien de kommende måneder, herunder at de seneste tal, der vil

foreligge til ECOFIN mødet i juli med stor sikkerhed vil vise større overskridelse

af konvergenskriteriet. Kommissionen understreger, at overholdelsen af

konvergenskriteriet ikke kun skal vedrøre en enkelt måned, men at overholdelsen

skal være ”holdbar”.

Kommissionen og ECB anerkender, at den makroøkonomiske situation i Litauen

generelt er sund og bedre end i flere af eurolandene.

Kommissionen har den 16. maj 2006 fremsat forslag om, at Slovenien optages i

eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en drøftelse af Kommissionens

og ECB’s rapporter om Slovenien og Litauen samt af Kommissionens forslag om

optagelse af Slovenien i eurosamarbejdet.

Optagelsen af Slovenien i eurosamarbejdet ventes vedtaget på ECOFIN-mødet

den 11. juli 2006 efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets

sammensætning af stats- og regeringschefer.

Europa-Parlamentets holdning

Sagen forventes drøftet i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg den 30.

maj 2006 og i den fælles samling den 12.-15. juni 2006.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse

i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr 1. januar 2007.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Fra dansk side vurderes det, at Litauen på basis af en samlet vurdering af den

økonomiske situation, herunder i lyset af den litauiske fastkurspolitik, generelt er klar

til euromedlemskab. Det vurderes endvidere, at euromedlemskab vil være en fordel

for Litauen. Litauen fører fastkurspolitik (”currency board”) over for euroen og har

dermed de facto allerede frasagt sig muligheden for at føre en selvstændig

pengepolitik. Ved at blive medlem af eurosamarbejdet vil Litauen deltage i

fastlæggelsen af pengepolitikken i euroområdet samt drage fordel af lavere

rentespænd og fraværet af vekselomkostninger og valutakursusikkerhed. Litauen vil

desuden undgå, at valutakriser og renteændringer forstærker konjunktur-

bevægelserne.

Det er derfor beklageligt for Litauen, at Kommissionen

–

på grundlag af kriterier om

optagelse på lige vilkår

–

har måttet konkludere, at konvergenskriterierne ikke er

opfyldt og derfor ikke har fremlagt forslag om Litauens indtræden i euroområdet.

Litauen kan på et hvilket som helst tidspunkt afgive en ny ansøgning om indtræden i

euroområdet

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene støtter, at Slovenien opfylder de nødvendige

betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1.

januar 2007.

Det forventes endvidere, at et landene i øvrigt deler Kommissionens vurdering af,

Litauen ikke opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen på

nuværende tidspunkt.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 2:

Økonomiske relationer mellem EU og USA

–

forberedelse af EU-USA topmødet den 21. juni 2006

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 7. juni 2006 at drøfte ECOFIN’s mulige bidrag til

forberedelse af EU-USA topmødet i juni 2006. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i

Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport om implementering af et initiativ til

fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst, som blev vedtaget på EU-USA

topmødet i juni 2005.

Baggrund

EU-USA topmødet 2005

På topmødet den 20. juni 2005 i Washington vedtog EU og USA en række

erklæringer af politisk og økonomisk karakter, herunder i form af et initiativ til

fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst.

Initiativet indeholder

forslag om:

•

større samarbejde om regulering

øget integration af de respektive finansmarkeder

tilskyndelse til innovation og udvikling af teknologi

fremme af handel, rejseaktivitet og sikkerhed

fremme af energieffektivitet

beskyttelse af ophavsret

facilitering af gensidige investeringer

styrkelse af samarbejde vedr. konkurrencepolitik

offentlige indkøb

tjenesteydelser, herunder mht. luftfart og gensidig anerkendelse af

professionelle kvalifikationer

Forud for topmødet cirkulerede Kommissionen et udspil på det økonomiske

område, som udgjorde en vigtig del af topmødets inspirationsgrundlag.

Udspillet

afspejlede en klar intention om at styrke EU-USA samarbejdet på områder, der

også rækker ud over det snævert handelsmæssige. Kommissionen påpegede, at et

styrket økonomisk partnerskab mellem EU og USA vil kunne bidrage til at

realisere de overordnede målsætninger om at skabe flere job, øge væksten og

fremme innovationslysten i samfundet.

EU og USA står for verdens største bilaterale handels- og investeringssamarbejde.

Den samlede handel med varer og tjenester (eksport og import) udgjorde ca. 600

mia. euro i 2003. Den samlede beholdning af udenlandske direkte investeringer

(FDI) er opgjort til ca. 1.400 mia. euro i 2003, heraf ca. 766 mia. euro EU FDI i

USA og ca. 640 mia. euro US FDI i Europa.

The United States and the European Union Initiative to Enhance Economic Integration and Growth

–

June 2005 EU-US summit

declaration.

http://europa.eu.int/comm/external_relations/us/sum06_05/declarations/eco.pdf

Commission Communication

–

18.5.2005

–

A stronger EU-US partnership and a more open market for the 21st century

COM

(2005) 196 Final.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Et OECD studie

–

udarbejdet forud for topmødet

–

om de økonomiske fordele

ved at fjerne konkurrencebegrænsende lovgivning, fjerne toldsatser over Atlanten

og bløde op for begrænsninger på investeringsområdet konkluderer, at den direkte

økonomiske gevinst herved kan resultere i en stigning på op til 3- 3�½ pct. i BNP

pr. indbygger på begge sider af Atlanten.

Det skønnes endvidere, at fordelen for

beskæftigede i OECD-landene ved en reduktion i barriererne for konkurrence,

handel og investeringer til ”best practice” niveauer vil kunne svare til et helt års

indkomst i løbet af et arbejdsliv. Studiet argumenter ligeledes for, at reformer af

eksisterende konkurrencebegrænsede reguleringer, særligt på serviceområdet, vil

kunne bidrage mere til en stigning i BNP end reduktioner i barriererne for handel

og udenlandske direkte investeringer.

De enkelte landes regeringer blev på EU-USA topmødet i juni 2005 opfordret til

at arbejde videre med opgaverne skitseret i den økonomiske deklaration, herunder

til at udarbejde et fælles arbejdsprogram for de aftalte prioriteter. Det endelige

fælles EU-USA arbejdsprogram blev godkendt på et uformelt EU-USA

ministermøde den 30. november 2005 med deltagelse af USA, det daværende

britiske formandskab og de to kommende formandskaber, Østrig og Finland,

samt Kommissionen.

ECOFIN’s rolle

Forberedelse af og opfølgning på EU-USA topmøder er overordnet set forankret

i Komitéen for transatlantiske relationer (COTRA), Komitéen for permanente

repræsentanter (COREPER) og Rådet for Almindelige anliggender og eksterne

forbindelser (GAERC). Der er ligeledes jævnlige afrapporteringer til ECOFIN i

forhold til den uformelle dialog om regulering på de finansielle markeder.

ECOFIN’s bredere interesse for økonomiske emner som f.eks. globalisering og

økonomiske reformer betyder, at ECOFIN også har en naturlig interesse i

fremskridtene inden for øvrige områder af det økonomiske samarbejde mellem

EU og USA, bl.a. vedrørende regelforenkling og innovation.

På ECOFIN den 11. oktober 2005 drøftede man

–

på grundlag af et fælles papir

udarbejdet af det daværende britiske formandskab og de to kommende

formandskaber, Østrig og Finland

–

ECOFIN’s

mulige bidrag til opfølgningen på

EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område.

I papiret konkluderede man bl.a., at eksisterende processer for EU-USA

samarbejdet med fordel kan forstærkes og komplementeres ved drøftelser i

ECOFIN inden for de områder, hvor der er væsentlige økonomiske gevinster for

EU i sigte, herunder samarbejde om regulering, finansielle tjenesteydelser og

innovation. Der blev ligeledes lagt op til, at Kommissionen skulle orientere

finansministrene om fremskridt i forhold til det økonomiske samarbejde op til

EU-USA topmødet i 2006.

The Benefits of Liberalising Product Markets and Reducing Barriers to International Trade and Investment- The case for the United States

and the European Union,

OECD Economics Department 2005.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Indhold

Som led i forberedelsen af EU-USA topmødet den 21. juni 2006 ventes der på

ECOFIN den 7. juni 2006 en udveksling af synspunkter vedrørende de

økonomiske aspekter, som forudses belyst på topmødet. Drøftelsen ventes at tage

udgangspunkt i Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport fra den

såkaldte ”Senior Level Group” om implementering af initiativet til fremme af

transatlantisk økonomisk integration og vækst.

I rapporten ventes bl.a. følgende fremskridt fremhævet:

•

En fælles handlingsplan om ophavsret er klar til vedtagelse på topmødet i

juni 2006.

Aftalen om videregående uddannelse og efteruddannelse vil blive fornyet på

topmødet i juni 2006 for perioden 2006-2013.

Forhandlingerne om en aftale vedr. luftfartstjenesteydelser er afsluttet.

Aftalen vil blive underskrevet ultimo 2006.

En aftale om samarbejde vedrørende regulering af civil flysikkerhed ventes

indgået ultimo 2006.

Specifikt ventes følgende områder omtalt:

Samarbejde om regulering

Der er etableret en dialog mellem Kommissionen og USA’s ”Office of

Management and Budget” vedrørende det reguleringsmæssige samarbejde.

Derudover fortsættes arbejdet på sektorspecifikke områder (f.eks. lægemidler og

fødevaresikkerhed) i henhold til 2005-køreplanen for EU-USA samarbejdet om

regulering (”The 2005 Roadmap for EU-US Regulatory Cooperation”). Det

relativt nyetablerede ”High-Level Regulatory Cooperation Forum” har udviklet et

sæt bedste praksisser i forhold til reguleringssamarbejdet.

Samarbejde på det finansielle område

I regi af den såkaldte EU-USA dialog om finansiel markedsregulering har parterne

bekræftet deres løfte om at fremme konvergens af bl.a. regnskabsstandarder. Der

er ligeledes sket fremskridt med overvågningen af finansielle institutioner,

herunder med implementeringen af Basel II

Samarbejde om investeringsfremme

Der er oprettet en fælles investeringsarbejdsgruppe.

Samarbejde om energieffektivitet

Der er mellem EU og USA igangsat et samarbejde om energieffektivitet med

henblik på at forbedre sikkerheden for energiudbudet ved fokus på øget variation,

bedre brug af vedvarende energikilder og en mere effektiv energiudnyttelse.

Basel II-direktivet fastlægger størrelsen af den kapital, som bl.a. pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal afsætte for at

dække deres risici. Formålet er, at kapitalkravene i højere grad end i dag skal afspejle de faktiske risici, som institutterne

påtager sig.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Samarbejde om innovation og teknologisk udvikling

EU og USA har bl.a. samarbejdet om at forbedre den fælles viden om måling af

innovationsevne og udvekslet erfaring vedrørende deres respektive innovations-

politikker. Der er ligeledes blevet igangsat dels en løbende arbejdsplan om e-

adgang dels en ny EU-USA dialog om civil rumfart. Derudover ventes der inden

for den nærmeste fremtid indgået en aftale om fornyelse af en EU-USA Taskforce

om bioteknologisk forskning.

Samarbejde om handel, rejseaktivitet og sikkerhed

EU og USA forhandler fortsat om bl.a. rejsevisumfritagelser. Det drøftes

ligeledes, hvordan samarbejdet om sikkerheden ved flytransport og fragthandel

kan forbedres.

Samarbejde om offentlige indkøb

EU og USA har arbejdet intenst på en revision af aftalen om offentlige indkøb

(Government Procurement Agreement). Den reviderede aftale ventes indgået

ultimo 2006.

Samlet set konkluderes i rapporten, at der på mange områder i det økonomiske

arbejdsprogram er gjort gode fremskridt. Andre allerede identificerede områder

kræver fortsat øget opmærksomhed. Der gælder bl.a. i forhold til at minimere

unødvendige reguleringsmæssige forskelle i enkelte sektorer og drøfte metoder for

konsekvens- og risikovurderinger, at forbedre investeringsklimaet, at samarbejde

om at nedbryde barrierer for offentlige indkøb, at fremme dialogen om et mere

effektivt internationalt patentsystem samt fokusere på handel, rejseaktivitet og

sikkerhed.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I det

omfang ECOFIN’s

inddragelse fremmer konkrete resultater på EU-USA

topmødet, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk effekt af

bl.a. barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og teknologiudviklende tiltag.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det samlede EU-USA topmøde i juni 2006 forelægges for Folketingets

Europaudvalg forud for rådsmødet (GAERC) den 12.-13. juni 2006.

Opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område har

været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. oktober

2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt bestræbelserne på at styrke og udnytte det transatlantiske

samarbejde, herunder mellem EU og USA. Ved årsskiftet 2004-5 fremlagde

regeringen 39kataloget med forslag til en styrkelse af EU-USA samarbejdet

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

indenfor en række strategiske områder.

39kataloget indgik bl.a. som indspil til

forberedelserne til EU-USA topmødet den 20. juni 2005. Emnemæssigt

reflekterede udkommet af EU-USA topmødet 2005 i vid udstrækning emnerne i

39kataloget og den danske ambition om at konkretisere samarbejdet mest muligt.

Fra dansk side støtter man, at erklæringen på topmødet i juni 2006 bliver så

konkret, operativ og fremadrettet som mulig.

Inden for det økonomiske område lægger man fra dansk side vægt på, at få

nedbrudt handels- og investeringsbarrierer og styrket samarbejdet vedrørende bl.a.

regulering, ophavsret samt forskning og uddannelse.

Andre landes holdninger

Der foreligger for nærværende ikke oplysninger om andre landes holdninger.

Regeringen har udarbejdet et katalog med 39 konkrete forslag til en styrkelse af EU-USA samarbejdet på fire strategiske

områder, der afspejler strukturen i det formelle grundlag for EU-USA samarbejdet - New Transatlantic Agenda: 1) Fred og

stabilitet, demokrati og udvikling, 2) Globale udfordringer, 3) Øget verdenshandel og tættere økonomiske relationer og 4)

’Broer over Atlanten’.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 3:

(Evt.) Rådets beslutning om EU’s egne indtægter

Resumé: Kommissionens forslag til Rådsbeslutning om EU's egne indtægter udgør en væsentlig

del af udmøntningen af aftalen om de finansielle rammer for EU's budget for 2007-2013, som

blev indgået på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december 2005. Hovedændringerne i

forhold til i dag vedrører rabatordninger, men der foreslås også en række ændringer af mere

teknisk karakter. Fra dansk side støttes aftalen fra Det Europæiske Råd i december 2005. I

det omfang rabatordningers konkrete udformning bliver genstand for fortolkning lægges fra

dansk side stor vægt på, at rabatordninger begrænses mest mulig.

KOM(2006) 99

Baggrund

Kommissionen fremlagde i juli 2004 sit samlede udspil til EU's flerårige finansielle

rammer, de såkaldte finansielle perspektiver, for 2007-13, herunder også forslag til

rådsbeslutning om EUs egne indtægter. Kommissionen har nu fremlagt et nyt

forslag som opfølgning på aftalen på Det Europæiske Råd den 15.-16. december

2005. Forslaget udgør således en udmøntning af de omlægninger som blev aftalt

på Det Europæiske Råd samt en række justeringer af mere teknisk karakter.

Formål og indhold

Der foreslås justeringer som følge af aftalen på Det Europæiske Råd den 15.-16.

december 2005 samt en række ændringer af mere teknisk karakter.

Justeringer som følge af Det Europæiske Råds aftale af 15.-16. december 2005:

EU's indtægtssystem bevares grundlæggende uændret, hvilket betyder, at indtægter

betalt som andel af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI) fortsat vil

udgøre den største indtægtskilde. Hertil kommer indtægter betalt som andel af

medlemslandenes momsgrundlag samt såkaldte traditionelle egne indtægter i form

af told og afgifter.

Det foreslås, at momsindtægten fremover fastsættes ved en fast rate på 0,3 pct. af

medlemsstaternes kappede momsberegningsgrundlag

. Raten på 0,3 pct. er fastsat

ud fra, hvad raten i de seneste år har været i gennemsnit. Forslaget udgør en

forenkling i forhold til det nuværende system, hvor raten beregnes årligt ud fra en

kompliceret formel, som er koblet op på korrektionen til fordel for UK.

Korrektionen til fordel for UK (UK-rabatten) bevares, herunder også den 75 pct.

rabat på finansieringen af UK-rabatten, som Tyskland, Holland, Sverige og Østrig

fik ved aftalen om de finansielle perspektiver for 2000-2006. UK-rabatten

modificeres imidlertid som opfølgning på EU's udvidelse. Konkret skal

bruttobevillingerne, som tilgår de 10 medlemslande som tiltrådte 1. maj 2004 samt

bevillinger til kommende medlemslande, fraregnes ved fastsættelse af UK-

rabatten. Dog sker der ikke korrektion for landbrugsbevillinger til de nye

medlemslande, dvs. direkte støtte, udgifter til markedsordninger samt de

landdistriktsmidler, der stammer fra garantisektionen. Den anførte korrektion

indfases som anført i tabel 1.

Det kappede momsberegningsgrundlag refererer til det forhold, at momsgrundlaget er defineret til højest at måtte udgøre

50 pct. af BNI for hver enkelt medlemsstat.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Tabel 1

Indfasning af korrektion af UK-rabatten

Budgetteringsåret for korrektion af UK-

rabatten

2007-2008

2009

2010

2011 og frem

Korrektion

UK-rabatten

for

udvidelsesomkostninger, som

defineret

ovenfor

20%

70%

100%

Der foreslås samtidig et loft på 10,5 mia. euro (2004-priser) for, hvor stor den

samlede modifikation af UK-rabatten kan blive i 2007-2013 ved korrektionen for

udvidelsesomkostninger, jf. ovenfor. Loftet vil blive opjusteret i tilfælde af nye

udvidelser af EU inden år 2013

–

ud over Bulgarien og Rumænien. Loftet

vurderes kun at kunne få en begrænset effekt.

Ved den forrige korrektion af Rådets beslutning om EU's egne indtægter i

forbindelse med aftalen om de finansielle perspektiver for 2000-2006 blev der

ligeledes indført en mindre korrektion af UK-rabatten for at tage højde for EU's

udvidelse. Denne korrektion foreslås nu at bortfalde efter 2013, idet den anses for

at blive erstattet af den nu foreslåede mere omfattende korrektion. Konkret består

den eksisterende korrektion i, at beregningsgrundlaget for UK-rabatten årligt

korrigeres for de førtiltrædelsesudgifter, som tiltrædende lande modtog året før

tiltrædelse.

Ved siden af UK-rabatten indføres to forskellige typer af bidrags-reduktioner for

fire andre lande. Dette sker under henvisning til den såkaldte Fontainebleau-aftale

fra 1984, som lå til grund for indførelsen af UK-rabatten, hvori det anføres, at

intet medlemsland skal have ekstraordinære omkostninger sammenlignet med dets

relative velstand. Den konkrete argumentation relateres til disse landes såkaldte

nettostillinger i forhold til EU, dvs. et beregnet forhold mellem indbetalinger og

udbetalinger til og fra EU.

For det første bliver Sverige og Holland i årene 2007-2013 tildelt en midlertidig

reduktion af deres årlige BNI-bidrag på hhv. 150 mio. euro og 605 mio. euro. (i

2004-priser). Finansieringen heraf fordeles på alle medlemslande via BNI-bidraget,

dvs. at Sverige og Holland også selv bidrager. Disse BNI-reduktioner foreslås

indføjet efter beregning af UK-rabatten således, at UK ikke får rabat på

finansieringen af Sverige og Hollands BNI-reduktioner.

For det andet får fire lande i årene 2007-2013 en midlertidig reduktion af deres

moms-bidragsrate. I stedet for den normale rate på 0,3 pct. af det kappede

momsgrundlag skal Sverige og Holland betale 0,1 pct., Tyskland 0,15 pct. og

Østrig 0,225 pct. Finansieringen heraf sker via højere BNI-indtægter fordelt på alle

lande. Momsreduktionerne beregnes dog før beregning af UK-rabatten, hvorved

UK får rabat på finansieringen af de nedsatte momsrater.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Endvidere indføjes en reference til det review af både indtægts- og udgiftssiden

som Kommissionen anmodes om at gennemføre i 2008/2009, herunder at

Kommissionen om nødvendigt fremlægger passende forslag til ændringer.

Endelig foreslås, at Rådets beslutning om egne indtægter ved sin vedtagelse skal

gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2007. Denne bestemmelse skal ses i

lyset af, at sidste ændring af beslutningen om egne indtægter tog ca. 3 år før

vedtagelse og ratifikation var tilendebragt.

Øvrige forslag til justeringer og opdateringer:

Ud over ændringer som opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i

december 2005 foreslår Kommissionen en række mindre ændringer.

Distinktionen mellem landbrugsafgifter og toldafgifter ophæves. Den materielle

forskel er forsvundet efter implementering af lovgivning som opfølgning på

GATT (WTO)-forhandlingerne under Uruguay-runden.

Der foreslås en opstramning af den eksisterende tekst således, at ændringer i den

regnskabsmæssige opgørelse af bruttonationalproduktet (BNI) mere automatisk

implementeres i Rådets beslutning om egne indtægter. Konkret foreslås, at Rådet

ved enstemmighed ikke længere skal beslutte

ændringer i den

regnskabsmæssige opgørelse af BNI (den nuværende metode i ENS95) skal

implementeres i forordningen om egne indtægter, men derimod

hvornår

ændringer

skal implementeres.

Ved skiftet fra regnskabsmæssig opgørelse af BNI fra det såkaldte ENS79 til

ENS95 fremlagde Kommissionen i 2001 de deraf følgende nye helt overordnede

udgiftslofter på hhv. 1,31 pct. af BNI for forpligtelsesbevillinger og 1,24 pct. af

BNI for betalingsbevillinger. Disse indskrives nu direkte i beslutningen om egne

indtægter. Det Europæisk Råds aftale i december 2005 anførte eksplicit, at disse

lofter skal bevares uændret. Indskrivning af disse lofter i Rådets beslutning om

egne indtægter erstatter lofterne som opgjort under ENS79 udgjorde 1,335 pct. af

BNI for forpligtelser og 1,27 pct. af BNI for betalinger.

Det foreslås at fjerne eksisterende referencer til, at indtægter til dækning af den

monetære EUGFL-reserve, reserven til finansiering af lånegarantifonden samt

reserven til nødhjælp til tredjelandereserver først skal opkræves når reserverne

tages i anvendelse. Forslaget skyldes, at den monetære reserve er ophørt samt

forslag om, at bevillinger til nødhjælpsreserven og lånegarantifonden nu vil blive

opført på budgettet, jf. Kommissionens forslag til interinstitutionel aftale om

budgetdisciplin og forbedrede budgetprocedurer

Efter kritik fra Revisionsretten er der endvidere indføjet en henvisning til, at Rådet

skal vedtage de nødvendige regler til gennemførelse af beslutningen om egne

indtægter og sikre inspektioner af midlernes opkrævning, jf. traktatens art. 279.

Kom(2006) 36 af 1. februar 2006.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Endelig følges rådsbeslutningen af et forslag til opdatering af det dokument, som

rent beregningsteknisk opstiller metoden for beregning af UKs rabat.

Beregningsmetoden justeres i overensstemmelse med ovenstående ændringer.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i traktaten artikel 269, hvorefter Rådet træffer afgørelse

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, hvorefter Rådet henstiller

til medlemsstaterne at vedtage forslaget i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-

niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets beslutning om egne indtægter udstikker reglerne for EU’s finansiering og

danner rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU. Rådets beslutning ratificeres

i medlemslandene, hvilket for Danmarks vedkommende vil ske ved

folketingsbeslutning som ved tidligere lejligheder.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

De statsfinansielle konsekvenser af Rådets beslutning om EUs egne indtægter skal

ses i sammenhæng med vedtagelsen af udgiftsrammerne for 2007-2013, samt

hvordan den faktiske årlige budgettering og implementering af budgettet bliver.

Tages udgangspunkt i de aftalte udgiftsrammer for 2007-2013 samt at

implementeringen i gennemsnitlig bliver den samme i 2007-2013 som budgetteret

i 2006 opnås en gennemsnitlige merudgift på 0,7 mia. kr. Opgjort som andel af

BNI vil det danske EU-bidrag være faldende. Det bemærkes, at der traditionelt er

store udsving i implementeringsgraden af udgiftsrammerne i de enkelte år.

UK-rabatten vil på kort sigt stige, men vil i 2013 ende under 2006-niveauet som

følge af den fuldt indfasede permanente korrektion af UK-rabatten. Beregning

heraf under antagelse af

fuld udnyttelse af udgiftsrammerne

er vist i tabel 2 sammen

med konsekvenserne af de midlertidige reduktioner af moms- og BNI-bidrag for

Tyskland, Nederlandene, Sverige og Østrig.

Samlet set er der et stigende rabatvolumen i forhold til år 2006 men aftagende

over perioden. Endvidere er udgangspunktet for den efterfølgende budgetperiode,

at UK-rabatten

–

under normale forventninger til udnyttelsen af udgiftsrammen

–

vil være under niveauet i dag samtidig med at de øvrige rabatter udløber, idet de er

defineret som specifikke for perioden 2007-2013 og ikke videre frem.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Tabel 2

Bruttorabatter ved fuld udnyttelse af Det Europæiske Råds aftalte udgiftsrammer

Mio. DKK (2004

–

priser)

Holland

Sverige

Tyskland

Østrig

Samlede rabatter

DKs

finansieringsandel

2006

budget

40.400

2007

loft

44.000

8.100

3.000

10.800

600

66.400

1.330

1.850

2008

loft

53.600

8.200

3.100

11.000

610

76.400

2.160

2009

loft

54.000

8.200

3.100

11.200

620

77.100

2.180

2010

loft

41.000

8.300

3.100

11.500

640

64.600

1.760

2011

loft

39.800

8.400

3.200

11.700

650

63.700

1.730

2012

loft

37.800

8.500

3.200

12.000

670

62.200

1.670

2013

Loft

38.700

8.600

3.300

12.300

680

63.400

1.700

2007-13

loft

44.100

8.300

3.100

11.500

640

67.700

1.860

Anm: UK-rabatten er baseret på fuld udnyttelse af udgiftsrammen for 2007-2013. Det betyder, at UK-rabatten i 2007-13 reelt kan

blive mindre. Beregning af UK-rabatten er behæftet med betydelig usikkerhed, idet det er påvirket af de aktuelle udbetalinger og

fordelingen af disse på de enkelte lande. Beregningerne er baseret på historiske fordelinger og der er forsøgt taget højde for nyere

forhold så som WTO-aftalen i december 2005, som udfaser eksportrestitutioner til landbrugsprodukter. Den anførte UK-rabat i

2006 er baseret på budgettet. Det er centralt at bemærke, at indfasningen af reduktionen i UK-rabatten starter med

effekt i 2009

ikke for budgetåret 2009 med effekt året efter, ligesom UK-rabatten beregnes

før

BNI-reduktionerne til Sverige og Holland

indregnes, jf. Kommissionens forslag. Der er en vis usikkerhed forbundet ved opgørelsen af moms-reduktionerne, idet de er

baseret på fremskrivninger af medlemslandenes momsgrundlag.

Den administrative belastning ved den foreslåede omlægning af systemet for

EUs indtægter vurderes at være omtrent uændret.

Høring

Kommissionens oprindelige meddelelse med forslag til de finansielle perspektiver,

herunder også indtægtssiden, blev sendt i ekstern høring. Den konkrete

udmøntning i Rådets forordning for EUs egne indtægter har ikke været sendt i

høring.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg fik tilsendt opdateret grundnotat dateret 4. april 2006

på baggrund af Kommissionens reviderede forslag som opfølgning på det

Europæiske Råd i december 2005. Endvidere har Rådets beslutning om egne

indtægter indgået som delelement i de løbende drøftelser om EU’s finansielle

perspektiver for 2007-2013, som blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg forud for GAERC den 12. juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side står man ved indholdet af det kompromis, som blev indgået på Det

Europæiske Råd i december 2005. Aftalen bør som udgangspunkt implementeres

uændret i Rådets beslutning om egne indtægter. I det omfang de videre

forhandlinger viser åbne fortolkningsspørgsmål vil man fra dansk side henholde

sig til den allerede klart fastsatte danske holdning ved forhandling om de

finansielle perspektiver, dvs. størst mulig begrænsning af rabatordninger.

Andre landes holdninger

Under Rådets indledende drøftelser har medlemslandene generelt fokuseret på at

fastholde kompromiset fra Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005. Der

er dog især opstået uenighed om fortolkningen af kompromiset i relation til, om

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

de nye rabatter til Tyskland, Holland, Sverige og Østrig skal indregnes før UK-

rabatten og dermed påvirke denne eller beregnes efterfølgende.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 4a:

Momspakke

Resume: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni ventes en ny drøftelse af det kompromisforslag

til en momspakke, som formandskabet præsenterede i forbindelse med ECOFIN-mødet den 5.

maj 2006. Siden mødet den 5. maj har formandskabet ført en række bilaterale forhandlinger,

hvoraf udfaldet er ukendt. Det forventes, at kompromisforslaget genfremsættes stort set uændret

med henblik på at opnå politisk enighed. Det forventes endvidere, at Kommissionens forslag af

15. maj 2006 om at forlænge den gældende 3. landsordning for e-handelsydelser vil blive vedtaget

–

evt. med ændret udløbsdato.

KOM(2004)728, KOM(2003)822, KOM(2005)334 og KOM(2006)210.

Baggrund

På ECOFIN-mødet den 7. juni 2006 forventes en ny drøftelse af det

kompromisforslag til en momspakke, som formandskabet fremlagde forud for

ECOFIN-mødet den 5. maj 2006. Kompromisforslaget er stort set uændret.

Forslag om B2B og B2C

Kommissionen har stillet forslag om ændring af beskatning af

grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder

(B2B).

Under de nuværende regler for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til

f.eks. afgiftspligtige personer (virksomheder) skal en ydelse som hovedregel

momses i oprindelseslandet. Øget samhandel og den teknologiske udvikling har

imidlertid ændret omfanget af og mønsteret for handel med tjenesteydelser,

således at de eksisterende regler medfører grænsehandelsproblemer,

tolkningsproblemer

–

der til tider løses ved domstolene

–

og væsentlige

administrative byrder. Kommissionen fremsatte den 23. december 2003 et forslag

[KOM(2003)822] om ændrede regler for, hvor momsen skal betales af

grænseoverskridende handel i EU af ydelser leveret mellem erhvervsdrivende

(B2B). For B2B leverancer foreslås, at hovedreglen for beskatningsstedet ændres

fra leverandørens land til kundens land. Der vil dog være visse undtagelser herfra.

B2B forslaget blev i form af et formandskabskompromis behandlet på ECOFIN

den 7. december 2004. Forslaget blev støttet fra dansk side, men der blev ikke

opnået enighed i ECOFIN.

Kommissionen har efterfølgende

–

den 20. juli 2005

–

stillet ændringsforslag

[KOM(2005)334], der udbygger det oprindelige forslag med ændrede regler for

beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C).

Indholdet af ændringsforslaget uddybes nedenfor.

Kommissionen ønsker at sikre, at beskatning så vidt muligt tilfalder det land, hvor

forbruget finder sted. Da de fleste tjenesteydelser forbruges af private på det sted,

hvor de fysisk befinder sig, vil forbrugslandsbeskatning for de fleste ydelser finde

sted, når leverancerne momses i sælgers land. Det er imidlertid ikke tilfældet for

ydelser

–

som f.eks. teleydelser

–

der let kan fjernsælges fra en virksomhed i et

land til private, der opholder sig fysisk i et andet land. Ved disse ydelser kræves, at

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

beskatningen indbetales til staten i kundens bopælsland for så vidt muligt at opnå

forbrugslandsbeskatning.

Det samlede forslag B2B/B2C indeholder endvidere de nødvendige ændringer af

Rådets forordning 1798/2003 om administrativt momssamarbejde, som er

nødvendige for medlemslandenes udveksling af oplysninger i relation til salg af

ydelser, hvor modtageren betaler momsen.

Forslag om One Stop Shop mv.

Kommissionen vurderer, at virksomheder med momsforpligtelser i andre

medlemslande end deres eget har betydelige administrative byrder.

Forslaget om indførelse af en One Stop Shop ordning sigter mod at lette de

administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det medlemsland,

hvor de har momspligtige aktiviteter. Samtidig vil forslaget om et nyt 8.

momsdirektiv (også kaldet forslaget om et ”elektronisk godtgørelsessystem”) gøre

det lettere for virksomhederne at søge moms på indkøb i de andre EU-lande

tilbage fra disse landes myndigheder.

De ovenfor skitserede forslag har igennem længere tid været drøftet på

embedsmandsplan.

Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

For i større grad at sikre betaling af moms i EU, når virksomheder fra 3. lande

sælger e-handelsydelser til private i EU, blev der i 2003 indført en særlig One Stop

Shop for disse ydelser. Ordningen betyder, at en 3. landsvirksomhed kun skal

momsregistreres i ét EU land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og

dermed er momspligtig i. Alle momsangivelser og momsbeløb sendes til

registreringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de medlemslande, der

har været salg til.

Ordningen udløber den 30. juni 2006.

Indhold

Forslag om B2B/B2C

For detaljer om B2B-forslagets indhold henvises til bilag 1.

For at sikre yderligere forbrugslandsbeskatning har Kommissionen i juli 2005

foreslået følgende ændringer i beskatningen af grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser til private:

•

Den nuværende generelle regel for B2C salg opretholdes, således at B2C

leverancer som udgangspunkt fortsat momses i sælgers land.

Ydelser, der kan leveres via fjernsalg momses fremover i kundens

bopælsland. Det gælder f.eks. radio- og tv-spredningsydelser, teleydelser

og fjernundervisning.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

•

Hovedparten af de allerede eksisterende undtagelser fra den gældende

hovedregel opretholdes

For så vidt angår ændringer til de enkelte artikler forslås følgende i B2C-forslaget:

Artikel 9, stk. 2

Kommissionen foreslår, at hovedreglen for leveringssted ved leverancer til ikke–

afgiftspligtige personer (overvejende private, B2C-salg) forbliver uændret

–

nemlig

der, hvor leverandøren er etableret.

Kommissionen er af den opfattelse, at i de fleste tilfælde fører denne regel til

beskatning på det faktiske forbrugssted, idet ydelserne ofte præsteres lokalt.

Reglen er desuden let at administrere for virksomhederne, som blot behøver at

kende eget lands momsregler, og ikke behøver at kende kundens identitet.

Artikel 9b

Kommissionen foreslår at opretholde reglen om at leveringsstedet for

passagerbefordring i forbindelse med salg mellem erhvervsdrivende (B2B) er det

sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de tilbagelagte strækninger

(gældende artikel 9, stk. 2, litra b), jf. bilag 1. Kommissionen har i

ændringsforslaget foreslået, at den tilsvarende regel også opretholdes ved

passagerbefordring til private (B2C).

Selv om hovedreglen i de fleste tilfælde fører til moms på det faktisk forbrugssted,

så er der dog en række områder, hvor det er nødvendigt med specifikke regler for

at sikre, at momsen betales i forbrugslandet. Kommissionen har derfor foreslået

følgende:

Artikel 9f

Efter de gældende regler er der visse ydelser, der som en undtagelse fra

hovedreglen om oprindelseslandsbeskatning, momses det sted, hvor ydelserne

faktisk udføres. Der er tale om virksomhed knyttet til transport, såsom lastning,

losning og lignende virksomhed, sagkyndig vurdering af løsøregenstande og

arbejde udført på løsøregenstande samt ydelser i forbindelse med virksomhed

indenfor videnskab og undervisning.

Kommissionen foreslår, at også restaurant- og cateringvirksomhed fremover

momses det sted, hvor den udføres. (En undtagelse hertil er ydelser, der leveres

om bord på transportmidler, hvor beskatningsstedet foreslås at være

afgangsstedet). Årsagen er, at restaurantydelser leveres direkte til forbrug på et let

identificerbart sted og bør derfor momses der, hvor ydelsen faktisk præsteres.

Ofte er dette sted dér, hvor leverandøren er etableret og den gældende hovedregel

for momsning giver derfor forbrugslandsbeskatning i de fleste tilfælde. Men i

forbindelse med cateringydelser er der flere og flere tilfælde, hvor ydelsen leveres

til forbrugere i et andet EU-land og for at sikre forbrugslandsbeskatning i alle

tilfælde foreslår Kommissionen derfor, at ydelserne altid skal momses i det land,

hvor ydelsen faktisk udføres.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Kommissionen foreslår desuden, at langtidsudlejning eller -leasing af

transportmidler fremover momses i det land, hvor kunden er

etableret/bosiddende. Årsagen er, at det er relativt let at lease transportmidler ud

til kunder i andre EU lande og hovedreglen om momsbetaling i leverandørens

land giver derfor ikke altid en korrekt forbrugslandsbeskatning. Kommissionens

forslag vil give ens regler uanset om kunden er afgiftspligtig (B2B) eller privat

(B2C).

Ved salg til private skal sælger herefter indbetale momsen i kundens land. Dette

kræver ved gældende momsregler, at sælgerne momsregistrerer sig i alle de lande,

hvor de har private kunder, hvilket er administrativt besværligt. Kommissionen

anfører imidlertid, at dette besvær i vid udstrækning kan undgås ved anvendelse af

en One Stop Shop mekanisme, hvor sælgerne kan angive alle salg til andre EU

lande gennem sine egne myndigheder (jf. Kommissionens forslag af 29.oktober

2004, som er beskrevet ved grundnotat oversendt den 7. december 2004 og

supplerende grundnotat af 14. april 2005).

For korttidsudlejning foreslås momsen betalt det sted, hvor transportmidlet i

praksis stilles til rådighed for kunden. Herved vil der være ens regler uanset om

kunden er afgiftspligtig eller privat, (jf. bilag 1 Formandskabets kompromisforslag

artikel 9d).

Artikel 9g i Kommissionens ændrede forslag

Elektronisk leverede ydelser, teletjenester, radio- og tv-spredningstjenester samt

fjernundervisning kan leveres og bliver leveret til private personer på afstand. Den

gældende regel om, at momsen skal betales i leverandørens land bevirker, at der

ved den grænseoverskridende handel ikke forbrugslandsbeskattes.

Kommissionen anfører, at da det er relativt let at levere disse ydelser over

grænserne, er der stor risiko for, at leverandøren etablerer sin forretning i et land

med lav moms, når der sælges til private. På samme måde vil virksomheder uden

for EU vælge at blive etableret i et EU land med lav momssats.

Kommissionen anfører, at problemerne kan løses ved at beskatningsstedet for

denne type ydelser flyttes til det land, hvor forbrugeren er etableret/bosat.

Forbrugslandsbeskatning af de elektronisk leverede ydelser vil ved gældende

momsregler betyde, at sælgerne skal momsregistrere sig i alle kundernes

hjemlande, men det kan undgås ved indførelse af en One Stop Shop mekanisme,

jf. ovenfor. One Stop Shop ordningen omtales nedenfor.

Artikel 9h

Når formidlere leverer ydelser til private bliver disse ydelser beskattet på det sted,

hvor den hovedtransaktion, som de er knyttet til, beskattes. Denne regel er ikke

altid let at administrere, men Kommissionen har ikke fundet, at andre regler vil

være bedre/lettere administrerbart. Kommissionen foreslår derfor reglen

bibeholdt.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Ud over de ovennævnte ændringer indeholder Kommissionens ændrede forslag

en række tekniske konsekvensændringer.

Forslag om One Stop Shop mv.

Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som

momsberigtiges i købers land, momsregistreres mv. i dette land (forbrugslandet)

bortset fra i de tilfælde, hvor der bruges omvendt betalingspligt i B2B salg. Sælger

virksomheden til mange forskellige EU-lande vil den skulle registreres i dem alle

og leve op til en række forskellige krav i landene.

Siden 2003 har der været en særordning for virksomheder i 3. lande, der sælger e-

handelsydelser til private forbrugere (B2C). Særordningen består i at registrere

virksomheden i ét EU-land, hvorefter virksomheden via myndighederne i dette

land elektronisk kan foretage momsangivelser til alle medlemslande i EU. Dette

system med én indgang til alle EU-lande kaldes en One Stop Shop ordning.

Kommissionen foreslår, at der laves en ny og mere omfattende One Stop Shop

ordning for virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser, som

momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til virksomheder og til

private, B2B og B2C.

Ligesom i den nuværende One Stop Shop særordning for 3. lands salg af e-

handelsydelser til forbrugere i EU skal momsangivelser foretages hos én

myndighed for salg til alle EU-lande. Indgangen til ordningen er hjemlandets

myndighed. For at undgå omfattende pengeoverførsler mellem medlemslandenes

myndigheder foreslår Kommissionen, at virksomhederne selv skal foretage

momsbetalingerne direkte til de relevante medlemslandes myndigheder.

Kommissionen foreslår, at brugen af One Stop Shop ordningen bliver valgfri

således, at de virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande

kan være det.

Kommissionen foreslår endvidere, at der laves et harmoniseret regelsæt for

angivelser i One Stop Shop ordningen, herunder kvartalsvis angivelse, ensartet

angivelsesformular og ensartede regler for betaling og godtgørelser.

Kommissionen fremhæver, at de ensartede regler i One Stop Shop ordningen ikke

nødvendiggør harmonisering af medlemslandenes regler for nationale angivelser

mv.

Indførsel af den nye One Stop Shop ordning kræver ændringer i 6. momsdirektiv

samt ændringer i forordningen om administrativt samarbejde for så vidt angår

informationsudvekslingen m.v.

Forslag om nyt 8. momsdirektiv

En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et medlemsland, hvor

virksomheden ikke er registreret

–

og derfor ikke har mulighed for at få

momsfradrag

–

kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det

pågældende land på baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne vedrørende

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

godtgørelsesanmodninger efter direktivet er imidlertid så administrativt

omfattende, at mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.

Kommissionen har tidligere foreslået en grænseoverskridende fradragsret. Der har

ikke kunnet opnås enighed om forslaget, hovedsagelig fordi det indebar, at

fradragsretten skulle gives efter reglerne i det land, hvor virksomheden er

etableret, i stedet for efter reglerne i tilbagebetalingslandet.

Kommissionens foreslår nu en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8.

momsdirektiv, således at fradragsretten fortsat følger reglerne i

tilbagebetalingslandet.

Kommissionen foreslår, at virksomheder med blandet momspligtig og momsfri

omsætning i hjemlandet kun kan få godtgjort moms svarende til den andel, den

momspligtige omsætning udgør af den samlede omsætning. Det vil blandt andet få

betydning for danske virksomheders leasing af transportmidler i f.eks. Tyskland. I

stedet for fuld momsgodtgørelse vil transportvirksomhederne efter forslaget få

begrænset godtgørelsen til den andel, den momspligtige virksomhed udgør af den

samlede virksomhed.

Teknisk vil godtgørelsessystemet fungere ved, at den involverede virksomhed

sender en elektronisk anmodning til myndighederne i hjemlandet, med

oplysninger om relevante faktura. Myndighederne verificerer, at virksomheden er

momspligtig og videresender anmodningen til tilbagebetalingslandets myndighed,

som sender beløbet direkte til virksomheden.

Ønsker tilbagebetalingslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af

anmodningen, herunder kontrol af de originale fakturaer mv. vil dette skulle ske

gennem reglerne for administrativt samarbejde mellem medlemslandene.

Moderniseringen kræver

–

ligesom One Stop Shop systemet - ændringer i

forordningen om administrativt samarbejde (1798/2003), idet der skal laves et

system for elektroniske udvekslinger af de relevante dokumenter og

informationer. Det elektroniske system går under benævnelsen VIES II

Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

Da særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande udløber den 30. juni 2006, har

Kommissionen den 15. maj 2006 fremsat forslag om at forlænge ordningen til 31.

december 2008. Den forventede tidsplan fra formandskabet er imidlertid, at

særordningen kun forlænges til 31. december 2007. Fra 1. januar 2008 foreslås

ordningen udvidet med grænseoverskridende salg af teleydelser og

fjernsynsudsendelser til private uden for EU. Endelig foreslås, at den nye One

Stop Shop fra 2010 vil dække hele det grænseoverskridende salg til private, jf.

nedenfor.

Som konsekvens af, at særordningen for e-handelsydelser foreslås udvidet med

EU-salg af teleydelser m.v. til private, foreslås forordning 1798/2003 om

Forkortelse for ”VAT Information Exchange System”.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

administrativt momssamarbejde tilrettet, således at de regler for samarbejdet, der

gælder for særordningen, også gælder i relation til B2C salget af teleydelser m.v. i

EU.

Tidsplan

Formandskabet ventes at fremsætte et lettere justeret forslag til tidsplan for

gennemførelsen af momspakken i forhold til det forslag, som blev fremlagt i

forbindelse med ECOFIN den 5. maj 2006:

Pr. 1. juli 2006 gennemføres:

a. Forlængelse til 31. december 2007 af den gældende One Stop Shop

særordning for 3. landsvirksomheders salg af elektroniske ydelser til

private i EU

Pr. 1. januar 2008 gennemføres:

b. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2B

(bortset fra ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv.)

c. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2C

(bortset fra ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv.,

langtidsudlejning af transportmidler og e-handelsydelser, men inkl.

teleydelser og radio/TV-spredningsydelser)

d. One Stop Shop særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande

udvides til EU-virksomheder for B2C-salg inden for EU af teleydelser

og radio/TV-spredningsydelser

Pr. 1. januar 2009 gennemføres:

e. Det nye 8. momsdirektiv

Pr. 1. januar 2010 gennemføres:

f. One Stop Shop

g. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser

vedrørende kultur, sport, underholdning mv. samt B2C

langtidsudlejning af transportmidler og e-handelsydelser

Retsgrundlag

Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse

med enstemmighed.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Bortset fra forslaget om at forlænge særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

til private i EU vil forslagene kræve ændringer i momslovgivningen.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Forslag om B2B/B2C

For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B ændringerne henvises til bilag

For så vidt angår B2C ændringerne fremgår de skønnede økonomiske

konsekvenser af nedenstående skema:

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede B2C ændringer

Forslag

Provenumæssige konsekvenser

Restaurant- og

Forslaget får ingen provenumæssige konsekvenser.

cateringydelser om bord på For øjeblikket momses disse ydelser ikke, og

skibe, fly og tog

beskatningsstedet får først reel betydning, hvis

momsfriheden ophører. Spørgsmålet om, hvorvidt

ydelserne skal momses afventer i første omgang en

rapport fra Kommissionen om problemstillingen (jf.

artikel 8, litra c).

Øvrige restaurant- og

Cateringydelser

Forslaget forventes at give en mindre provenugevinst, da

omfanget af leverancer af sådanne restaurant- og

cateringydelser til Danmark fra andre EU-lande er større

end leverancer til andre EU-lande fra Danmark.

Efterspørgslen efter disse ydelser leveret fra andre EU-

lande forventes dog at være meget begrænset pga. af

transportomkostninger m.v.

Forslaget vedrørende transportmidler forventes ikke at få

væsentlige

provenumæssige

konsekvenser,

færdselsloven som udgangspunkt kræver, at personer,

der er bosat i Danmark, kun må køre i dansk

indregistrerede biler.

Der vil dog kunne komme en mindre provenugevinst, da

der er flere personer bosat i Danmark, der langtidsleaser

biler i andre EU-lande, end der er personer bosat i andre

EU-lande, som langtidsleaser biler i Danmark.

Udlejning af

transportmidler

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Ydelser der kan præsteres Provenueffekten ved at lægge dansk moms på de ydelser,

på afstand (teleydelser og hvor der i dag betales moms i et andet EU-land

lignende)

forventes at være relativt begrænsede ved det nuværende

niveau

–

sandsynligvis under 20 mio. kr. for telefoni,

internetforbrug og -abonnement.

Skatteministeriet har dog ikke skønnet over

provenueffekterne fra andre ydelser pga. mangel på

statistisk

grundlag. ”Andre ydelser” kunne eksempelvis

være: (momspligtig) fjernundervisning, informations- og

nyhedsformidling, film, musik, porno, computerspil og

software leveret fra et andet land via internettet eller

lignende. Men hver krone (målt i forbrugerpriser), der

flyttes til afgiftsbelægning i Danmark vil give 20 øre mere

i moms til staten. Bruger danskerne eksempelvis for 50

mio. kr. (inkl. dansk moms) på ydelser, der skal

afgiftspålægges i Danmark, vil merprovenuet således

være 10 mio. kr.

I teorien er det imidlertid muligt at flytte leveringen og

dermed momsbetalingen af telefoni, internet og andre

ydelser til et andet EU-land. Såfremt privates telefoni,

internetforbrug og -abonnement flyttes til andre EU-

lande, vil det med det nuværende omfang og prisniveau

give et provenutab på over 2 mia. kr. (Skønnet omfatter

ikke telefoni i ikke-momsregistrerede virksomheder, bl.a.

banker og forsikringsselskaber, og ikke elektroniske

ydelser der bestilles/leveres via internettet). Et tab på

denne størrelse vil dog kræve, at samtlige kunder uanset

alder mv. ville skifte til udenlandsk etablerede selskaber.

Det forekommer hverken sandsynligt på kort eller

mellemlangt sigt, selv om der formentlig kan forventes

en betydelig vækst.

Da der ikke gennemføres ændringer

–

men kun

præciseringer

–

af de nuværende regler, forventes

forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Ydelser præsteret af

formidlere

Anm.: Alle provenueffekter er opgjort som varige årlige direkte ændringer af momsindtægterne

ved forslaget.

Forslag om One Stop Shop mv.

Forslagene skønnes at give staten et varigt netto provenutab på ca. 60 mio. kr.,

hvor ca. 55 mio. kr. vedrører forslaget om nyt 8. momsdirektiv, som skønnes at

medføre, at flere udenlandske virksomheder vil søge om momsgodtgørelse.

For så vidt angår administrative konsekvenser for staten, skønnes SKAT at få

engangsudgifter til etablering af One Stop Shop systemet og det tilknyttede

informationsudvekslingssystem. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden

for de eksisterende rammer.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Vedtages forslaget

ikke

–

hvilket vil medføre, at ordningen bortfalder

–

vil der

være et provenutab for staten.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslag om B2B/B2C

De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved indførelse

af det oprindelige B2B-forslag er præsenteret i bilag 4.

For så vidt angår B2C-forslaget øges de administrative byrder for de

virksomheder, der sælger teleydelser mv. til private kunder i udlandet, da de

fremover vil skulle etablere og indbetale moms i kundernes hjemland.

Forslaget indebærer at det bliver mere attraktivt for de danske virksomheder at

operere på de udenlandske markeder, hvor momssatserne er lavere end i

Danmark, og det forventes som følge heraf, at flere virksomheder vil få eller øge

deres udenlandske salg.

Der er foretaget en vurdering af de øgede administrative omkostninger,

virksomhederne vil få som følge af en vedtagelse af B2C under forudsætning af, at

der etableres et nyt One Stop Shop system, som foreslået af Kommissionen. I

givet fald vil de årlige administrative omkostninger beløbe sig til ca. 1,9 mio.kr. for

de omfattede virksomheder, jf. tabel 2.

Tabel 2. Løbende årlige administrative omkostninger ved indførelse af B2C-

forslaget givet etableringen af et nyt One Stop Shop system.

Tidsforbrug

Pris

Hyppighed

Population

(antal

virksomheder)

Totale omkostninger

på samfunds niveau

[timer]

Lovforslag

1. Registrering i One Stop Shop System

(tid pr. registrering)

2. Indberetning i One Stop Shop System

(tid pr. indberetning) - kvartalsvis angivelse

3. Betaling af moms til udland (tid pr. betaling)

–

max 4 mange gange på et år pr. land

0,1

[kroner]

2.618

281

[antal]

0,1

[antal]

531

[mio. kr.]

0,14

1,45

0,23

0,04

4. Tid og omkostninger ved kontering af udenlandsk0,3

moms (mertid til bogføring pr. indberetning pr. land)

Forslag i alt

1,85

Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen, november 2005.

Forslag om One Stop Shop mv.

Såvel forslaget om One Stop Shop ordningen som et nyt 8. momsdirektiv

vurderes at lette virksomhedernes administrative byrder og gøre handel lettere.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Det vurderes endvidere, at et nyt 8. momsdirektiv vil indebære, at flere danske

virksomheder vil søge om momsgodtgørelse i udlandet, således at Danmarks

”balance” med hensyn til

8. momsdirektiv forbliver positiv på trods af, at flere

udenlandske virksomheder skønnes at søge om momsgodtgørelse i Danmark.

Den samlede gevinst ved at indføre One Stop Shop Systemet og B2C/B2B

forslagene kan

–

for de ca. 4000 berørte virksomheder

–

opgøres til en reduktion

af de administrative omkostninger på knap 12 mio.kr. De administrative

omkostninger forbundet med den nuværende lovgivning beløber sig til 17,7

mio.kr., mens omkostninger under et One Stop Shop System vil beløbe sig til ca.

5,9 mio.kr.

Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

Forslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag har til formål at lette virksomhedernes

grænseoverskridende handel og dermed funktionen af det indre marked.

Forslagene skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud over,

hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion. Regeringen skønner

derfor, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Høring

Forslag om B2B/B2C

Kommissionens oprindelige forslag vedrørende B2B ændringer blev sendt i

høring i starten af 2004. Disse høringssvar gengives i bilag 2.

Det ændrede forslag, som ændrer reglerne for B2C, blev sendt i høring den 28.

august 2005 og nedenfor gengives de indkomne høringssvar:

Dansk Industri (DI) og Handel, Transport og Serviceerhvervenes

Interesseorganisation (HTS-I)

støtter generelt forslaget, idet det vil forbedre

danske virksomheders konkurrenceevne. Det understreges dog, at den øgede

forbrugslandsbeskatning vil give virksomhederne større administrative byrder,

hvis der ikke samtidig sker vedtagelse af Kommissionens forslag om et One Stop

Shop system. Herudover bemærkes:

DI og HTS-I anfører, at det er vigtigt

med en klar definition af ”aftager”. DI

mener, at ”aftageren” skal knyttes til faktureringsadresse eller brugeren –

men ikke

den juridiske ejer. Endvidere bør

der laves klare regler for, hvorledes ”pakke-

løsninger” med flere slags ydelser skal behandles –

specielt reglerne for

leveringssted for elektroniske ydelser, dataforbindelser og telekommunikation bør

harmoniseres.

HTS-I anfører, at det bør sikres, at virksomheder ikke straffes for forkert

afregning, når det er begrundet i kundens momsspekulationer (f.eks. hvis en

kunde oplyser et forkert bopælsland).

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

DI ønsker en mere klar definition af udtrykket ”fast ejendom”.

DI støtter den foreslåede ændring af beskatningsstedet for udlejning af

transportmidler, således at udlejningen kommer til at skulle momses i

forbrugslandet. Man gør imidlertid opmærksom på, at dette vil betyde, at en dansk

virksomhed, der lejer transportmidler i f.eks. Tyskland skal momses i DK og

mister den momsgodtgørelse de i dag får fra Tyskland. DI anfører, at det må

sikres, at danske virksomheder ikke stilles ringere med nye end gamle regler,

hvilket eksempelvis kan ske ved at indrømme fradragsret for dansk moms.

DI mener i særdeleshed, at en gennemførelse af de foreslåede ændringer af

godtgørelsesreglerne i 8. momsdirektiv er vigtig for virksomhederne.

DI mener, at der bør ske en harmonisering af reglerne for tab på debitorer.

IT-Branceforeningen (ITB)

har erklæret sig enig med i holdningerne fremført

af HTS-I.

Bilfærgernes Rederiforening og Danmarks Rederiforening anfører, at forslaget om

at ændre leveringsstedet for restaurantydelser om bord på færger til afgangslandet

vil betyde, at der fremover skal betales moms af ydelserne i modsætning til i dag.

Foreningerne anfører, at dette vil betyde et tab for rederierne på over 100 mio. kr.

om året. [På baggrund af høringssvaret tog Skatteministeriet kontakt med

foreningerne og forklarede, at forslaget alene ændrer stedet for, hvor momsen skal

betales, hvis den skal betales. Efter gældende regler betales ikke moms af disse

ydelser (med hjemmel i 6. momsdirektiv artikel 8, stk. 1, litra c) og forslaget vil

ikke ændre dette. Skal der i fremtiden indføres momspligt for restaurantydelser

om bord på skibe, vil dette kræve en særskilt beslutning af Rådet].

Advokatrådets Skatteudvalg

har ikke bemærkninger til indholdet af forslaget,

men har påpeget to tilfælde af uhensigtsmæssig sprogbrug.

Landbrugsrådet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Kommissionens høring

Kommissionen sendte 3. februar 2005 et oplæg til ændringer af B2C reglerne i

høring. Der indkom over 70 skriftlige svar.

Høringssvarene betød, at Kommissionen har udeladt nogle påtænkte ændringer.

Således opretholdes gældende regler for beskatningssted for personbefordring og

for formidlere.

De fleste af svarerne havde relation til den del af forslaget, der ændrer reglerne om

beskatningssted for ydelser leveret på afstand. Der blev påpeget af de ændrede

regler som betyder beskatning i kundens land vil øge de administrative byrder.

Biludlejnings- og leasingfirmaerne gik stærkt ind for, at der skal være samme regler

uanset om kunden er privat eller momsregistreret virksomhed. Sektoren

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

anerkendte behovet for at differentiere mellem korttidsudlejning og langtids-

leasing.

Restaurant-

ændringer.

cateringsektoren

støttede

hovedsageligt

Kommissionens

Forslag om One Stop Shop mv.

Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og de modtagne

høringssvar er kort gengivet nedenfor.

Dansk Industri (DI)

anfører, at forslaget som helhed vil lette de administrative

byrder for virksomhederne. Omkring indførsel af en One Stop Shop ordning er

DI positiv og anfører specielt, at det vigtigt, at systemet skal gælde både for salg til

erhvervsdrivende og private. Herudover anfører DI, at forslaget om kvartalsvis

afregning med 20 dages angivelses- og betalingsfrist betyder en forkortelse af

betalingsfristen for små og mellemstore virksomheder. DI ser derfor gerne en

længere betalingsfrist.

DI støtter delforslaget om modernisering af 8. momsdirektiv, men mener dog ikke

fradragsretten skal afspejle omfanget af virksomhedens momspligtige aktiviteter i

hjemlandet.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)

anfører, at forslaget som

helhed vil lette de administrative byrder for virksomhederne, hvorfor man

generelt kan støtte det. Til forslaget vedrørende etablering af en One Stop Shop

ordning anføres, at det synes uhensigtsmæssigt, at virksomhederne selv skal

foretage momsindbetalingen direkte til de relevante myndigheder, da dette giver

virksomhederne administrative byrder og undergraver den ellers gode nuværende

særordning for 3. landes e-handelsydelser gennem en One Stop Shop ordning.

Advokatrådet og Registrerede Revisorer (FRR)

har oplyst, at forslagene ikke

giver rådet anledning til bemærkninger.

Håndværksrådet

mener, at forslaget samlet set vil medføre betydelige lettelser

for virksomhederne og støtter derfor forslaget.

Landbrugsrådet

er generelt positiv overfor forslaget som helhed. For så vidt

angår One Stop Shop ordningen anfører Landbrugsrådet, at ordningen skal være

fleksibel og nem at anvende. Landbrugsrådet mener, at det for at undgå

spekulation i likviditet vil være nødvendigt på et tidspunkt at harmonisere de

nationale angivelsesfrister.

Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

Det skønne ikke nødvendigt at sende forslaget i høring, da der er tale om en

ordning for virksomheder fra 3. lande.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Alle forslag blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN den 5. maj 2006.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Forslag om B2B/B2C

Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag (B2B) blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende grundnotat blev

oversendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til

forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 7. december 2004.

Et revideret grundnotat om Kommissionens ændrede forslag (B2B og B2C) blev

oversendt til udvalget den 5. oktober 2005.

Ændringsforslaget vedrørende salg af ydelser til private blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for det Europæiske Råds møde den 15.

og 16. december 2005.

Forslag om One Stop Shop mv.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg forud for

ECOFIN den 16. november 2004. Grundnotat er oversendt den 7. december

2004 og supplerende grundnotat er oversendt den 14. april 2005 til hhv.

Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalget. Fremskridtsrapporten vedr. ”One

Stop Shop” mv. blev forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN den

8. november 2005.

Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

Grundnotat er oversendt den 22. maj 2006.

Holdning

Dansk holdning

Tidsplan

Danmark støtter formandskabets oplæg til tidsplan for gennemførelsen af

forslagene. For så vidt angår forlængelse af særordningen for 3. lande vil Danmark

kunne støtte både Kommissionens forslag om ordningens udløb den 31.

december 2008 og det forventede formandskabsforslag om udløb den 31.

december 2007.

Forslag om B2B/B2C

Fra dansk side støttes både B2B og B2C forslagene, der sikrer, at beskatningen i

videst muligt omfang tilfalder forbrugslandet.

Forslag om One Stop Shop mv. og 8. momsdirektiv

Danmark støtter som udgangspunkt forslag, der forenkler og nedbringer

virksomhedernes administrative byrder.

Danmark er fortsat generelt positiv overfor Kommissionens forslag om en bred

One Stop Shop ordning og et nyt 8. momsdirektiv og støtter, at der arbejdes

videre hermed.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

Fra dansk side kan man støtte en forlængelse af særordningen.

Fra dansk side vil man endvidere kunne støtte et forslag om forlængelse og

udvidelse af den nuværende One Stop Shop særordning for gældende e-

handelsydelser fra 3. lande til at omfatte grænseoverskridende handel i EU af e-

handelsydelser samt teleydelser og radio- og tv-ydelser både fra 3. lande og andre

EU-lande.

Andre landes holdninger

Tidsplan

Størstedelen af landene kunne på ECOFIN-mødet den 5. maj 2006 støtte

tidsplanen, idet nogle lande dog betingede deres støtte af, at der bliver tid til

national gennemførelse mellem et forslags vedtagelse og dets ikrafttræden. Seks

lande gav udtryk for at have problemer med tidsplanen. Af disse kunne to lande

støtte pakkens indhold, mens de andre fire hovedsageligt er imod tidsplanen, fordi

de ikke kan støtte pakkens indhold. De mindre justeringer i tidsplanen forventes

ikke at være afgørende for de seks landes holdninger.

Forslag om B2B/B2C

På ECOFIN-mødet den 5. maj 2006 var der bortset fra fire lande generel

opbakning til forslagene.

Nogle lande mener, at forslaget om at indføre forbrugslandsbeskatning af e-

handelsydelser, teleydelser mv. kræver, at virksomhederne samtidig får en

administrativt enkel måde at betale og tilbagesøge moms på i andre EU-lande

gennem en One Stop Shop ordning og et nyt 8. momsdirektiv.

Forslag om One Stop Shop mv.

På ECOFIN-mødet den 5. maj 2006 kunne hovedparten af landene støtte

principperne i forslaget til One Stop Shop. Nogle lande anførte, at der stadig er en

lang række tekniske udeståender i forbindelse med ordningen. To lande udtrykte

skepsis over for selve ordningen, idet man mente, at indførelse af ordningen vil

svække myndighedernes kontrolmuligheder.

Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande

Det forventes, at alle medlemslande vil støtte en forlængelse af ordningen.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Bilag 1. Forslag om ændret beskatning af grænseoverskridende

tjenesteydelser B2B

For at løse problemerne foreslås en grundlæggende ændring af reglerne om

beskatningssted ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige

personer (B2B). Kommissionen anfører, at enhver ændring i reglerne om

beskatning af ydelser i videst muligt omfang bør resultere i, at ydelserne momses i

det land, hvor forbruget reelt finder sted. Det er desuden vigtigt, at der er balance

mellem administrationernes behov for kontrol og de erhvervsdrivendes

administrative forpligtelser. Kommissionens ændrede forslag ændrer ikke det

oprindelige forslag for så vidt angår B2B.

Leveringsstedsregler

Ændringerne i forslaget vedrører leverancer mellem afgiftspligtige personer (B2B-

leverancer). Nedenfor er en uddybning af de enkelte dele af den nye artikel 9, som

omfatter hovedreglerne for leveringssted og dermed beskatningssted:

Artikel 9

Det foreslås, at

hovedreglen

for salg mellem afgiftspligtige personer (B2B-salg)

bliver, at leveringsstedet fastlægges ud fra, hvor kunden er etableret. Reglen

kombineres med brug af omvendt betalingspligt, således at kunden er

betalingspligtig for momsen og leverandøren ikke skal momsregistreres i kundens

land. (Jf. forslaget til ændring af artikel 21, stk. 1, litra b).

En ”afgiftspligtig person” defineres som en enhed, der udfører aktiviteter

omfattet af momsloven. Af hensyn til administrativ forenkling foreslås, at en

”afgiftspligtig person” er underlagt hovedreglen for alle dennes aktiviteter (både

momspligtige og momsfri), undtagen når ydelserne er beregnet til eget (privat)

brug eller til virksomhedens personale.

Artikel 9a

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for

ydelser vedrørende fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende. Det

vurderes, at det generelt fører til beskatning der, hvor ydelsen forbruges.

Artikel 9b

Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for

passagerbefordring er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de

tilbagelagte strækninger. Kommissionen er opmærksom på vanskelighederne ved

administrationen af denne bestemmelse.

Artikel 9c

Reglen i art. 9, stk. 2, litra c opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser i

forbindelse med kulturelle aktiviteter, sport, kunst, underholdning mv. er det sted,

hvor ydelsen reelt udføres. Bestemmelsen fører generelt til beskatning der, hvor

ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet til virksomheder (B2B) for ydelser

inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover beskattes i købers

land med mulighed for omvendt betalingspligt.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Artikel 9d

Som en væsentlig undtagelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i

købers hjemland foreslås, at leveringsstedet for ”materielle ydelser” til

afgiftspligtige personer er oprindelseslandet. Ved ”materielle ydelser” forstås

ydelser:

•

Som præsteres i det land, hvor leverandøren er etableret, og

hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og

hvor ydelsen leveres direkte til forbrug

Det gælder f.eks. måltider på en restaurant og hårklipning. Reglen vil bevirke, at

disse ydelser beskattes, hvor de reelt forbruges.

Langtidsudlejning eller -leasing af løsøregenstande er udtrykkeligt ikke omfattet af

denne bestemmelse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelser i

art. 9. Langtidsudlejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode

på over 30 dage.

Artikel 9k (artikel 9j i det ændrede forslag)

Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for

–

ved handel med

lande uden for EU

–

at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis

reglerne om oprindelseslandsbeskatning medfører en risiko for dobbelt påligning

eller ikke-påligning af moms eller hvis reglerne medfører konkurrenceforvridning.

I dag gælder disse regler kun for visse leveringer til ikke-afgiftspligtige personer

(B2C) og alle transportydelser, men det foreslås, at de kommer til at gælde for

leveringer til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer.

Udvidelse af momsinformationssystemet VIES

VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til

afgiftspligtige personer i EU, hvor køber indbetaler moms. Afgiftspligtige

personer, der foretager leveringer af varer inden for Fællesskabet, skal hvert

kvartal indberette om leveringerne til deres nationale skattemyndigheder.

Oplysningerne sendes herefter til skatteadministrationen i købers land, som

derefter kan kontrollere om køber anvender reglerne for omvendt betalingspligt

korrekt og om køber har momsangivet varerne.

VIES omfatter ikke ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et

kontrolredskab for de B2B-leveringer, der skal momses ved omvendt

betalingspligt i købers land. Det vil dog medføre mere administrativt arbejde for

både myndigheder og købervirksomheder. Dertil kommer, at det eksisterende

system ikke fungerer optimalt, da det er langsomt og til tider upræcist.

Kommissionen foreslog i det oprindelige B2B forslag, at VIES udvides til også at

omfatte salg af ydelser fra 1. januar 2008, (jf. artikel 22, stk. 6, litra b (art. 28h)).

Kommissionen ville i den mellemliggende tid undersøge hvordan VIES teknisk

set kan forbedres samt fremsætte forslag til nødvendige ændringer af

forordningen om administrativt samarbejde.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

I det ændrede forslag anfører Kommissionen, at tekniske undersøgelser viser, at

det teknisk kan lade sig gøre, at lade informationsudveksling om ydelser indgå i

det nuværende VIES. Kommissionen foreslår derfor datoen for, hvornår denne

informationsudveksling skal starte fastsat til samme dato, som resten af forslaget

træder i kraft

–

nemlig den 1. juli 2006.

Virksomhedsinterne ydelser

Kommissionen foreslår artikel 6, stk. 6 præciseret, således at det tydeliggøres, at

ydelser mellem forskellige filialer af en virksomhed eller mellem en filial og

hovedsæde normalt falder uden for momsens anvendelsesområde, forudsat at de

pågældende filialer mv. er en del af samme retlige enhed. Det er tilfældet uanset

om forretningsstederne er beliggende i samme medlemsstat eller i flere

medlemslande.

Formandskabets kompromisforslag vedr. B2B

Forhandlingerne i EU om B2B forslaget startede i januar 2004. På

arbejdsgruppeniveau har forslaget været behandlet flere gange.

I det kompromisforslag, der blev fremlagt til Rådsmødet i november 2004, var

foretaget en række tekniske ændringer af Kommissionens forslag, hvoraf de

vigtigste var:

Artikel 9, stk. 1.

Kommissionens forslag er udvidet således, at også alle leverancer til en ikke-

afgiftspligtig juridisk person (f.eks. en kommune), som i forvejen er

momsregistreret for en eller flere momspligtige aktiviteter, skal anses for B2B-

leverancer. Disse ”personer” er dermed omfattet af hovedreglen om at

leveringssted er forbrugslandet og anvendelsen af omvendt betalingspligt.

Artikel 9c

Kommissionens forslag er ændret så omfanget af artiklen begrænses således, at det

ikke er alle ydelser vedrørende f.eks. kulturelle, kunstneriske, sportslige og

videnskabelige arrangementer, der omfattes af bestemmelsen om

forbrugslandsbeskatning, men kun moms af adgangsbetaling og dertil knyttede

ydelser (som garderobe- og toiletbetaling) til arrangementerne. Bestemmelsen

betyder at disse adgangsydelser mv. momses samme sted uanset om køber er en

afgiftspligtig eller en ikke-afgiftspligtig person (privat). Øvrige B2B-leverancer i

forbindelse med arrangementerne momses i det land, hvor køber er etableret.

Artikel 9d

Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet begrænset således, at

bestemmelsen kun omfatter følgende tilfælde:

Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (oftest udlejers land)

Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk udføres.

Herudover er forslaget om ændring af 6. momsdirektivs artikel 6 om en regel for

momsbehandlingen af virksomhedsinterne ydelser udgået. Kommissionens forslag

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

til denne ændring er ikke blevet anset for en væsentlig del af selve forslaget og

drøftelserne heraf skal føres videre i anden sammenhæng.

Desuden foreslås det, at bankydelser, finansielle ydelser samt forsikrings- og

genforsikringsydelser ikke omfattes af VIES (artikel 21).

Endelig foreslås en delt ikrafttræden for forslaget, således at bestemmelsen om

langtidsleasing træder i kraft den 1. januar 2006 og resten af forslaget den 1. januar

2007.

Bilag 2. Høringssvar til B2B forslaget

Af de organisationer der har afgivet høringssvar har Dansk Industri, Finansrådet

og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) givet udtryk for en positiv

holdning til principperne i forslagets ændring af leveringsstedsreglerne og anført,

at forslaget vil lette mange virksomheders hverdag, blandt andet ved øget

anvendelse af omvendt betalingspligt og færre undtagelser fra hovedreglen. Både

Finansrådet og FSR er desuden meget positive over for den foreslåede præcisering

omkring virksomhedsinterne ydelser i tilfælde, hvor forretningssteder ligger i mere

end et land. De anfører, at det ligeledes bør præciseres, at der også er tale om

virksomhedsinterne ydelser hvis et af forretningsstederne samtidig indgår i en

fælles moms-registrering med en anden virksomhed.

Advokatrådet og Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) er samlet imod Kommissionens

forslag.

HTS, Amtsrådsforeningen, Danske Busvognmænd, Brancheforeningen Dansk

Kollektiv Trafik og HUR finder det problematisk, at leveringsstedet for

langtidsleasing af køretøjer ændres fra at være leasingfirmaets land til at være

kundens land, idet momsfordelen ved finansiel og operationel leasing i andre EU

lande bortfalder. Det anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag leases i andre

EU-lande med lavere moms og mere fordelagtige fradragsretsregler end Danmark.

Forslaget vil betyde, at leasingydelsen skal momses i forbrugslandet og

forbrugslandets fradragsretsregler bruges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet

meromkostningerne for denne del af forslaget at ligge på ca. 300 mio. kr.

Omkostninger vil blive væltet over på amter, kommuner og HUR, idet

buserhvervet vil være afhængig af fuld kompensation. Amtsrådsforeningen og

Kommunernes Landsforening anfører, at man vil kræve økonomisk

kompensation (DUT) og HUR anfører, at meromkostningerne vil betyde nye

ekstraordinære takststigninger og/eller yderligere nedskæringer i busdriften.

Amtsrådsforeningen anfører desuden, at ændring af leveringssted for

leasingydelser vil betyde administrative merudgifter i forbindelse med

genforhandling af kontrakter

–

disse udgifter kan undgås, hvis der laves en lang (6

år) overgangsordning. Skatteministeren tilkendegav i foråret 2004, at regeringen

har besluttet, at der skal gives kompensation for de forøgede momsudgifter i

forbindelse med rutekørsel med bus som følge af direktivændringen.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet

EU-land også vil få øgede omkostninger, idet der skal beregnes dansk moms og

bruges de ufordelagtige danske fradragsretsregler.

Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at

omfatte ydelser, vil påføre virksomhederne administrative byrder. I

høringssvarerne stilles spørgsmålstegn ved kontrolnytten af VIES. Finansrådet

understreger, at ændringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri ydelser og foreslår

i øvrigt at der laves en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES skal

bruges (hvis overhovedet).

Herudover anfører Dansk Industri, at definitionen af ”materielle ydelser” er uklar

og at forslaget ikke løser problemet

med salg af ”pakke-løsninger”, hvor de

enkelte dele i pakken har forskelligt leveringssted.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og

udstillinger bør omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c.

Både Dansk Industri og FSR anfører, at teleoperatører m.fl. selv efter forslaget

fortsat vil have et problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan

fortolkes forskelligt.

Kommissionens høring

Kommissionen sendte den 7. maj 2003 et oplæg til ændringer af B2B reglerne i

høring. Der indkom 57 høringsbidrag. Af disse bidrag kom 33 fra nationale og

europæiske foreninger og sammenslutninger, 22 kom fra erhvervslivet, og 2 fra

enkeltpersoner.

Hovedparten af bidragene støttede den foreslåede ramme for reglerne, som

indebærer en ændring fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår

beskatningsstedet for B2B leverancer af ydelser. Der var dog en række forbehold

over for de foreslåede undtagelser fra den generelle regel.

Enkelte mente oprindelsesprincippet skal bevares kombineret med et system til

omfordeling af momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er

etableret.

Af dem, der forholdt sig til udvidelsen af VIES, var langt hovedparten imod

denne idé, idet systemet ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af

svig.

Bilag 3. Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle

konsekvenser

Da Danmark har begrænset fradragsret for biler samt momsfritaget

personbefordring og dermed ingen fradragsret på transportmidler er der i dag en

stor mængde biler, busser og tog der langtidsleases i andre EU-lande med mere

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

favorable refusionsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomheders

langtidsleasing af transportmidler skal momses i Danmark og virksomhederne vil

dermed kun få fradragsret efter danske regler.

Samlet set skønnes statens varige momsprovenu

–

med stor usikkerhed - at stige

med ca. 282 mio. kr. om året før skat. Heraf vil ca. 279 mio. kr. komme fra ekstra

momsbetalinger fra operatører inden for momsfritaget kollektiv trafik og anden

offentlig finansieret persontransport.

Det forventes, at DSB´s udgifter til dansk moms øges med 28 mio. kr. før skat.

Desuden må ekstraudgifterne til moms for andre operatører, der udfører

momsfritaget kollektiv trafik forventes at medføre et udgiftspres på den samlede

offentlige sektor. Især skal det nævnes, at busvognmændene har

genforhandlingsklausuler i deres kontrakter.

Provenukonsekvenserne for operatørerne inden for momsfritaget kollektiv trafik

er før-skat-beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse

udgifter vil altid være større end operatørernes nettobelastning. Forskellen er

afhængig af, om de øgede omkostninger kan overvæltes i operatørernes priser.

Ved fuld overvæltning (og uændret adfærd) vil operatørernes nettobelastning være

0 kr. Uden overvæltning vil operatørernes nettobelastning også være mindre end

før-skat-beregningerne, da de øgede udgifter vil give større skattemæssige fradrag.

Forskellen på før-skat- og efter-skat-provenuet kan maksimalt blive 30 pct. af før-

skat-provenuet

–

svarende til 84 mio. kr. for momsfritaget kollektiv trafik.

Dermed vil den skønnede efter-skat belastning ved fuldt fradrag og uden

overvæltning i priserne være knap 200 mio.kr.

Tabel 3. Skøn for momsbetalinger som følge af forslaget (B2B), varige

konsekvenser

Ekstra momsudgifter personbiler, før skat

Ekstra momsudgifter tog, før skat

Busser, før skat

Statens direkte momsprovenu i alt

Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.)

Mio. kr.

233

282

ca. 200

Regeringen har besluttet at kompensere for de forøgede momsudgifter i

forbindelse med rutekørsel med bus. Regeringen har indtil videre ikke lagt sig

nærmere fast på den nærmere udformning af kompensationen.

Endelig skønnes ændringerne ikke at have statsfinansielle konsekvenser af

betydning for afgiftspligtige virksomheder med normal fuld fradragsret, idet de vil

have fradragsret for den moms, der betales her i landet.

En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ

besparelse for told- og skattemyndighederne, idet der undgås nogle af de relativt

ressourcekrævende anmodninger om tilbagebetalinger efter 8. og 13.

momsdirektiv. Endvidere undgås administrative omkostninger forbundet med

momsregistrering af en række virksomheder fra andre EU-lande.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Udvidelsen af VIES med ydelser vil isoleret set betyde en lille administrativ byrde

for SKAT, idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU-lande.

Anvendelsen af VIES derimod giver myndighederne mulighed for at foretage en

kontrol af leveringerne, som er væsentlig mindre ressourcekrævende end den

kontrol, der udføres under reglerne for administrativt samarbejde.

Bilag 4. Administrative

erhvervslivet

økonomiske

konsekvenser

for

Virksomheder der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande med

fordelagtige fradragsregler vil få en økonomisk meromkostning på størrelse med

statens merprovenu ca. 282 mio. kr. mio. om året før skat, jf. tidligere.

Hertil kan komme administrative udgifter til eventuel genforhandling af

leasingkontrakter. Kontrakterne løber typisk 4

–

6 år og Amtsrådsforeningen

skønner, at der alene på deres område skal genforhandles ca. 200 kontrakter ved

en umiddelbar gennemførelse af forslaget.

En test foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 419 virksomheder viser, at

31 - ca. 7 pct. - forventes at blive berørt af forslaget. Blandt disse forventer 25

virksomheder (ca. 81 pct.), at forslaget vil give administrative konsekvenser.

Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser for de

berørte virksomheder

–

samlet tal for byrder og lettelser:

Tabel 4. Virksomheder, der forventer administrative omkostninger

Antal

Intern administration, omstillingsbyrder

Intern administration, løbende byrder årligt

Ekstern bistand, omstillingsbyrder

Ekstern bistand, løbende byrder årligt

Uddannelse, omstillingsbyrder

Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen.

Andel af alle

spurgte

virksomheder

(Pct.)

Gennemsnitlig

forventet byrde,

blandt de, der

forventer en byrde.

18 timer

16 timer

9.500 kr.

7.500 kr.

6.300 kr.

De fleste af de 8 virksomheder, der har anført kategorien

”omstillingsbyrder”, og

de 15 virksomheder, der har anført ”løbende administrative byrder”, oplyser at

byrderne er forbundet med de forventede indberetninger til VIES-systemet.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 4b:

(Evt.) Generalisering af undtagelser for de generelle

momsopkrævningsregler

Resume: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en drøftelse af forslaget om

generalisering af momsundtagelser. Det foreslås, at en række momsundtagelser generaliseres, så

alle medlemslandene får mulighed for at indføre foranstaltninger mod svig og unddragelse inden

for visse specifikke områder. Sagen har ikke tidligere været drøftet på ECOFIN.

KOM(2004)89

Baggrund og indhold

Med hjemmel i 6. momsdirektivs artikel 27 kan Rådet med enstemmighed give en

medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger

bestemmelserne i direktivet for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå

visse former for svig eller unddragelse. Medlemslandene har indtil nu fået 140

undtagelser, og dette tal vil formentlig stige som følge af den seneste udvidelse af

EU. Undtagelserne har i flere tilfælde samme eller næsten samme indhold.

Kommissionen har fremsat forslag om at generalisere nogle af disse undtagelser

fra de generelle momsopkrævningsregler, således at alle medlemslande kan benytte

dem. Hoveddelen af forslaget indebærer, at undtagelserne indsættes som valgfrie

bestemmelser i 6. momsdirektiv, hvorefter alle medlemsstater kan gøre brug af

dem. Samtidig ophæves de landespecifikke undtagelser. De foreslåede ændringer

er primært en kodificering af, hvad der under alle omstændigheder ville være

tilgængeligt gennem en undtagelse i henhold til artikel 27.

Kommissionen finder, at en effektiv bekæmpelse af svig og unddragelse bedst

opnås ved at ændre direktivet, således at der bliver en permanent mulig undtagelse

til standardreglerne for alle lande i de situationer, hvor der klart er tale om svig

eller unddragelse.

Med forslaget udvides 6. momsdirektiv med muligheden for at benytte omvendt

betalingspligt (”reverse charge”) i nærmere bestemte indenlandske leveringer til

afgiftspligtige personer (virksomheder). Ved omvendt betalingspligt er det køber,

som skal indbetale momsen til myndighederne. Omvendt betalingspligt vil efter

medlemslandenes eget valg kunne anvendes i visse brancher, som medlems-

staterne har meget svært ved at kontrollere. Det gælder for eksempel

skrotbranchen. Der opstår i disse brancher ofte betydelige tab, når afgiftspligtige

personer (virksomheder) udskriver fakturaer for leveringer og derefter

”forsvinder” uden at have betalt momsen på fakturaerne, samtidig med at

modtageren i overensstemmelse med reglerne udøver sin fradragsret.

Udover foranstaltninger til bekæmpelse af svig indeholder forslaget også nogle

foranstaltninger, som skal forenkle anvendelsen af moms.

Medlemslandene får desuden mulighed for at gennemføre en regel om værdian-

sættelse af leveringer, hvor køber og sælger er interesseforbundne. Der vil således

kunne træffes foranstaltninger til at sikre, at momsgrundlaget ved en levering af en

vare eller ydelse svarer til normalværdien (markedsprisen). Det er dog national

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

kompetence at træffe nationale regler om korrektion af momsgrundlaget for at

undgå svig og unddragelse. Der er intet krav om, at en medlemsstat skal benytte

den foreslåede regel.

Medlemslandene kan inden for ordlyden af direktivet selv definere, hvem der

anses for interesseforbundne parter. Direktivet anfører, at momsgrundlaget blandt

andet vil kunne blive påvirket af personlige, ledelsesmæssige, ejendomsretlige,

finansielle eller retlige bindinger.

Såfremt et medlemsland har problemer med unddragelse på et område, der ikke

bliver dækket af en kommende generel regel, vil der fortsat være mulighed for at

anmode om en undtagelse efter artikel 27.

Drøftelserne på ECOFIN ventes koncentreret om medlemslandenes mulighed for

at indføre en regel om værdiansættelsen af leveringer, hvor køber og sælger er

interesseforbundne.

Retsgrundlag

Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse

med enstemmighed.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, at momsloven skal ændres.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke umiddelbart have samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. I det omfang forslaget bidrager til at mindske omfanget af svig og

unddragelse, forventes forslaget at have positive statsfinansielle konsekvenser.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt til høring til Advokatrådet,

Dansk Industri, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Finansrådet, Landbrugsraadet, Dansk Handel og Service samt Handel, Transport

og Serviceerhvervene. De modtagne høringssvar er kort gengivet nedenfor.

Dansk Industri (DI)

kan støtte det generelle formål med direktivændringen. DI

pointerer dog, at det er vigtigt, at der udarbejdes præcise bestemmelser som sikrer

virksomhedernes retssikkerhed.

Specielt vedrørende direktivforslagets artikel 1 stk. 6-8 (om korrektion af

afgiftsgrundlaget mellem interesseforbundne parter) anser DI det for vigtigt, at

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

der sker en præcisering. Begrebet "normalværdi" bør kædes sammen med det

tilsvarende begreb

–

armslængdevilkår

–

der benyttes i skatteretten. Den

dokumentation, som virksomhederne i forvejen skal udarbejde vedrørende

kontrollerede transaktioner, bør således være tilstrækkelig til, at virksomheden

opfylder stk. 7 litra b)

–

dvs. kan påvise, at der ville blive sat en lignende

modværdi, hvis det var en person, som ikke har nogle bindinger til leverandøren

af den art, der er nævnt i andet afsnit i stk. 6. Der bør således ikke være særskilte

dokumentationskrav i momslovgivningen i forhold til andre dele af

skattelovgivningen for så vidt angår definitionen af normalværdi.

Tilsvarende mener DI, at lignende dokumentationskrav må forventes fra

myndighedernes side, såfremt den faktiske transaktionsværdi ikke kan anses som

værende normalværdien, idet det skal understreges, at det er myndighederne, som

har bevisbyrden.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)

anfører, at HTS generelt er

positivt indstillet overfor ændringer, der medfører, at det bliver sværere at foretage

momssvig og unddragelser, idet disse handlinger ødelægger konkurrenceevnen for

de lovlydige virksomheder, der opkræver og afregner moms i overensstemmelse

med reglerne.

HTS bemærker

for så vidt angår artikel 7, stk. 1 om ”reverse charge”, at det er

organisationens opfattelse, at i det omfang sådanne regler måtte blive

implementeret i dansk lovgivning, vil det medføre en større administrativ byrde

for de berørte virksomheder.

HTS opfordrer til, at man, såfremt man vil gennemføre reglerne i Danmark, sikrer

mindst mulige administrative byrder for de brancher, de kommer til at vedrøre.

HTS bemærker, at man skal have for øje, at hovedreglen er, at forpligtelsen til at

afregne moms ligger hos sælger, og at man derfor skal være påpasselig med, at der

ikke sker et skred i momslovgivningen på området ved til stadighed at indføre

muligheder for ”reverse charges”.

Afslutningsvis bifalder HTS tiltag, der kan dæmme op for konkurrence-

forvridende ulovlige handlinger, og kan med ovennævnte bemærkninger støtte

forslaget.

Landbrugsraadet

bemærker, at erhvervet fuldt ud bakker op om hensigten med

forslaget fra Kommissionen. Rådet tilslutter sig derfor overordnet ændringerne af

6. momsdirektiv. Det afvises imidlertid ikke, at der eventuelt er uheldige

konsekvenser af Kommissionens forslag, som først kan konstateres i forbindelse

med udmøntningen af direktivændringen.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

anfører, at der ved

gennemførelse af foranstaltninger til at bekæmpe svig og unddragelse bør tages

afgørende hensyn til retssikkerheden, herunder sikre, at der fastlægges præcise

regler for, hvornår reglerne finder anvendelse.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

FSR finder det væsentligt, at foranstaltninger til at imødegå svig bliver så konkrete

som muligt, så de meget målrettet rammer de ”risikofyldte” segmenter, og ikke

belaster lovlydige virksomheder unødigt.

Advokatrådet

anfører, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er oversendt den 12. april 2005. Grundnotat og supplerende

grundnotat er oversendt henholdsvis den 27. april 2005 og den 24. maj 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte, at undtagelserne efter artikel 27 rationaliseres, således at der i

6. momsdirektiv indsættes generelle undtagelser. Danmark kan herunder støtte, at

der indføres en regel om prisfastsættelsen af varer og ydelser mellem interesse-

forbundne parter og en udvidelse af omvendt betalingspligt.

Andre landes holdning

Forslaget har bred støtte blandt medlemslandene. Et medlemsland har dog hidtil

opretholdt et forbehold.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 4c:

(Evt.) Nyt samlet momsdirektiv (recast)

Resume: Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 en drøftelse

–

med henblik på

politisk enighed

–

af forslag til nyt samlet momsdirektiv (recast) med udgangspunkt i et forslag

fra formandskabet. Forslaget har igennem længere tid været drøftet på embedsmandsplan. Det

foreslås at samle alle eksisterende momsdirektiver i én retsakt med 402 artikler og 11 bilag.

Forslaget samler og klargør lovgivningen. Sagen har ikke tidligere været drøftet på ECOFIN.

KOM(2004)246

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremsat forslag til et nyt samlet momsdirektiv. Forslaget går

ud på at samle de forskellige momsdirektiver

–

herunder de mange ændringer af 6.

momsdirektiv i årenes løb

–

i ét samlet momsdirektiv.

Forslaget er et led i Kommissionens bestræbelser på at forenkle fællesskabslov-

givningen og gøre den klarere.

Kommissionen forklarer,

at forslaget er en ”omarbejdning” af momsdirektiverne,

som går lidt videre end ren ”kodifikation” (ordning af retsakter i én tekst). Ved

denne ”omarbejdning” er der sket visse ændringer i teksten med henblik på en

klar og forståelig fremstilling

–

dvs. ændringer, der går videre, end hvad der kan

omfattes af ren kodifikation. Tekstændringerne ændrer dog ikke reglerne

indholdsmæssigt.

Forslaget indebærer blandt andet, at visse bestemmelser udelades i den nye

retsakt. Det gælder blandt andet forældede bestemmelser og bestemmelser, der

ikke har direkte tilknytning til moms, og som er dækket af anden lovgivning.

Forslaget indeholder endvidere en indholdsfortegnelse, der giver et overblik over

den nye struktur i teksten, og en sammenligningstabel, der skal lette overgangen til

den ny retsakt.

Retsgrundlag

Forslaget er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse

med enstemmighed.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil give anledning til enkelte ændringer af redaktionel karakter i moms-

loven.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Nærhedsprincippet

Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence, hvorfor nærheds-

princippet ikke er relevant.

Høring

Kommissionen har haft forslaget i offentlig høring, hvor alle interesserede parter,

herunder erhvervsliv og retlige kredse, blev opfordret til at fremsætte deres

synspunkter.

Skatteministeriet har desuden sendt forslaget i høring hos Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer og Advokatrådet.

De modtagne høringssvar er gengivet kort nedenfor.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

anfører, at foreningen er

positivt indstillet over for en mere moderne sproglig fremstilling af

momsdirektiverne. Det anses for en klar gevinst ved omarbejdningen, at de

gældende bestemmelser konsolideres.

FSR anfører dog, at foreningen ser en risiko for, at omarbejdningen og de nye

formuleringer reelt vil kunne føre til et andet retligt indhold af nogle af

bestemmelserne.

På denne baggrund foreslår FSR, at Skatteministeriet nedsætter en teknisk

arbejdsgruppe, som skal have til opgave at gennemgå og sammenligne de

foreslåede nye direktivbestemmelser med de eksisterende med henblik på at skabe

overblik over, hvilke retlige ændringer omarbejdningen eventuelt vil medføre.

Advokatrådet

anfører, at den grundlæggende struktur i forslaget forekommer

hensigtsmæssig. Rådet udtrykker ønske om på et senere tidspunkt at få mulighed

for at komme med bemærkninger til den sproglige udformning af forslaget til den

danske version af den nye retsakt.

Foreningen Registrerede Revisorer (FRR)

finder, at forslaget vil skabe større

klarhed og gennemsigtighed i momsdirektiverne. FRR støtter moderniseringen og

opstramningen af indholdet i direktiverne.

FRR har noteret sig, at der ikke er indholdsmæssige og faglige ændringer, men

først og fremmest redaktionelle ændringer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt den 2. juni 2004. Supplerende grundnotat er oversendt

den 24. maj 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter en omarbejdning af momsdirektiverne til ét samlet moms-

direktiv. Ændringerne bidrager til at skabe en klarere og enklere lovgivning.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Andre landes holdning

Der er bred støtte til omarbejdningen af momsdirektiverne til ét samlet moms-

direktiv, men et medlemsland har fortsat et generelt forbehold mod forslaget som

helhed.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 4d:

Generel omvendt betalingspligt for moms

(bekæmpelse af momssvig)

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en mundtlig præsentation ved EU-

kommissær Kovacs af hovedkonklusionerne fra arbejdet i en teknisk arbejdsgruppe om generel

omvendt betalingspligt.

Baggrund

Det østrigske formandskab afholdte den 6.-7.

februar 2006 en ”high level”

konference om bekæmpelse af momssvig. Baggrunden for konferencen var, at

flere medlemslande oplever voksende provenutab som følge af momssvig.

Konferencen koncentrerede sig om muligheden for at anvende generel omvendt

betalingspligt (betalingspligt hos køber i stedet for sælger) til bekæmpelse af

momssvig.

Konferencens resultat blev, at en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe skulle

analysere fordele og ulemper ved at anvende generel omvendt betalingspligt som

en metode til at bekæmpe momssvig.

Indhold

På konferencen i Østrig og i arbejdsgruppen har alle medlemslande været enige

om, at fire kriterier skal ligge til grund for et eventuelt nyt system til afregning af

salgsmoms. Kriterierne er, at systemet skal

Give en tydelig reduktion af svigmuligheder og udelukke væsentlige nye

risici for svig.

Sikre, at der ikke pålægges erhvervslivet eller myndighederne

uforholdsmæssigt store administrative byrder.

Sikre, at medlemslande, der ikke ønsker at benytte omvendt betalingspligt,

ikke udsættes for ny eller øget svig.

Sikre neutral og ikke-diskriminerende behandling af nationale og EU-

operatører.

Konklusionen er, at der på nuværende tidspunkt ikke kan gives et klart svar på,

hvorvidt ovenstående fire kriterier kan opfyldes i et nyt system, heller ikke i et

system med generel omvendt betalingspligt.

Som et led i analysen af et system med generel omvendt betalingspligt, har

arbejdsgruppen identificeret følgende fordele ved det nuværende afregningssystem

(momsen afregnes af sælger)i forhold til et system med generel omvendt

betalingspligt:

•

Enkelheden (sælger benytter samme regelsæt uanset købers status).

Incitamentet for virksomhederne til at blive registreret for moms (for at

opnå ret til fradrag).

Incitamentet til at bogføre korrekt (myndighedernes mulighed for at

krydschecke sælger og køber).

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Ovennævnte elementer er med til at gøre momsafregningssystemet effektivt og

selvkontrollerende.

Det er imidlertid samtidig en kendsgerning, at det nuværende afregningssystem

indebærer risiko for et provenutab for staten, idet momsen kan fradrages i et

senere handelsled, uanset om sælger har betalt salgsmomsen eller ej.

Denne form for svig (og andre typer svig) kan standses ved et system med generel

omvendt betalingspligt, da omvendt betalingspligt vil hindre anvendelsen af

ukorrekte eller falske fakturaer for at opnå fradrag og hindre muligheden for at

fratrække moms, som ikke er blevet betalt i et tidligere handelsled.

Generel omvendt betalingspligt skaber dog også nye svigrisici (fortrinsvis ikke-

afgiftspligtige der snyder sig til at få leverancer uden moms), som må analyseres

nærmere. Kommissionen vil gerne se nærmere herpå.

Arbejdsgruppen har identificeret følgende ulemper ved at anvende generel

omvendt betalingspligt:

•

Omvendt betalingspligt kan kun anvendes på B2B transaktioner, og dermed

bliver købers status afgørende for momsbehandlingen. Dette åbner

mulighed for nye svigtyper.

Opkrævningen af moms flyttes mod mindre virksomheder, idet

betalingspligten flyttes til sidste led i distributionskæden, hvormed der er

større risiko for manglende momsangivelser og -betalinger.

Parallel anvendelse af det nuværende system og et system med omvendt

betalingspligt åbner mulighed for karruselsvig svarende til den, der allerede

eksisterer i dag (erhvervskunden ”forsvinder”, inden salgsmomsen er

afregnet med skattemyndighederne).

Praktiske problemer ved anvendelsen af reglerne.

Generel omvendt betalingspligt vil forudsætte, at der introduceres yderligere

pligter for virksomhederne.

•

Først når man kender den detaljerede udformning af et eventuelt nyt system med

generel omvendt betalingspligt, kan man vurdere, hvorvidt systemet er neutralt og

ikke-diskriminerende.

Den omvendte betalingspligt kan anvendes med fordel, hvis reglen kun finder

begrænset anvendelse, eksempelvis ved en begrænsning til specifikke sektorer

og/eller ved en beløbsgrænse. Herved kan betalingspligten blandt andet flyttes fra

små virksomheder til større, mere pålidelige virksomheder, hvor risikoen for, at

momsen ikke bliver betalt, er mindre. (80 pct. af momsindbetalingerne foretages

af 5 pct. af de betalingspligtige

–

med andre ord af de store virksomheder).

En begrænset anvendelse af omvendt betalingspligt parallelt med det nuværende

afregningssystem vil dog samtidig komplicere systemet og medføre øgede

omkostninger. Størrelsen på de øgede byrder vil afhænge af omfanget af de nye

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

pligter, og gennemfører medlemslandene ikke ensartet et nyt system med

omvendt betalingspligt, bliver det vanskeligere at håndtere for virksomheder, der

opererer i det indre marked.

I tilfælde af en begrænset anvendelse af omvendt betalingspligt blandt

medlemslande kan risikoen for svig i de øvrige medlemslande begrænses ved at

sørge for en effektiv kontrol i det medlemsland, som anvender den omvendte

betalingspligt, og ved at ensrette de oplysninger, der skal gives i forbindelse med

transaktioner med omvendt betalingspligt. Hvordan selve momsafregningen

finder sted i en situation, hvor fx sælgervirksomheden er underlagt omvendt

betalingspligt og købervirksomheden den nuværende betalingspligt, er endnu ikke

blevet behandlet. Det spørgsmål forventes at være centralt under eventuelle videre

overvejelser.

På ECOFIN-mødet den 14. februar 2006 blev det konkluderet, at Kommissionen

skulle fremlægge en rapport fra arbejdsgruppen på ECOFIN-mødet den 7. juni

2006. På ECOFIN-mødet den 7. juni 2006 vil EU-kommissær Kovacs således

mundtligt præsentere arbejdsgruppens hovedkonklusioner.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Afrapporteringen fra arbejdsgruppen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Afrapporteringen fra arbejdsgruppen har ingen samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Afrapporteringen fra arbejdsgruppen har ingen administrative og økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere været orienteret om arbejdet i

arbejdsgruppen for generel omvendt betalingspligt. Folketingets Europaudvalg

blev orienteret om momskonferencen i Wien den 6.-7. februar 2006 i forbindelse

med ECOFIN-mødet den 14. februar 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark hører til blandt de lande, der som udgangspunkt går ind for, at kampen

mod svig skal føres inden for rammerne af de grundlæggende momsregler, der

gælder i dag.

Danmark støtter, at de fire ovennævnte kriterier skal være opfyldt i et eventuelt

nyt momssystem. Danmark støtter endvidere arbejdsgruppens konklusioner

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

vedrørende det nuværende afregningssystem og et system med omvendt

betalingspligt.

Andre landes holdninger

De fleste medlemslande har udtrykt skepsis overfor at anvende generel omvendt

betalingspligt som en løsning på momssvigen.

Tyskland og Østrig ønsker dog fortsat tilladelse til at fravige EU’s

generelle regler

for afregning af moms og indføre generel omvendt betalingspligt.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 4e:

(CCCTB)

Fælles konsolideret selskabsskattebase i EU

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 forventes Kommissionen at præsentere en

meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen vedr. en fælles konsolideret

selskabsskattebase og om de næste skridt i arbejdet. Præsentationen er en opfølgning på

finansministrenes drøftelser i forbindelse med det uformelle ECOFIN-møde den 7.-8. april

2006

KOM(2006)157

Baggrund og indhold

På det uformelle ECOFIN-møde i 2004 blev det besluttet at nedsætte en teknisk

arbejdsgruppe, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til regler

for en fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate

Tax Base (CCCTB)).

CCCTB er en af de modeller for harmonisering af selskabsbeskatningen i EU,

som Kommissionen skitserede i sin selskabsskattemeddelelse fra 2001. Modellen

vedrører harmonisering af selskabsskattebasen for koncerner med aktiviteter i

flere medlemslande.

Hovedprincippet i modellen er, at selskaber/koncerner i EU får opgjort den

skattepligtige selskabsindkomst i henhold til ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten

fordeles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på

f.eks. koncernens omsætningsandele i de respektive lande). Det enkelte land

beskatter så sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.

Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, som

ændres. Hver medlemsstat vil fortsat kunne bestemme skattesatsen for den del af

koncernens skattepligtige indkomst, som tilfalder den.

En harmoniseret skattebase og en fordelingsnøgle for det samlede overskud

vurderes at reducere de administrative byrder for selskaber med

grænseoverskridende investeringer inden for EU

–

og dermed medføre

besparelser på rådgivning og administration. Ét sæt skatteregler vil også medføre,

at det bliver lettere at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer, og det

vil i stor udstrækning forhindre dobbeltbeskatning inden for EU.

En samlet opgørelse af selskabers overskud vil afskaffe problemer med hensyn til,

hvorvidt der skal gives fradrag for udenlandske underskud. Et sådant fradrag

ligger implicit i forslaget om én samlet opgørelse af overskud og underskud på

EU-basis.

I det omfang samarbejdet omfatter alle EU-lande, vil fælles regler for skattebasen i

teorien fjerne problemerne med ”transfer pricing” (interne afregningspriser

mellem koncernforbundne selskaber) inden for EU. Imidlertid vil tilsvarende

skattekontrolmæssige problemer i stedet opstå vedrørende fordelingsnøglen, fordi

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

selskaberne vil ønske, at overskud fordeles til de lande, der har den laveste

selskabsskattesats. Derved vil reglerne for fordelingen af det samlede overskud i

stedet blive sat under pres.

Det er Kommissionens opfattelse, at etableringen af CCCTB er den eneste måde,

hvorpå man kan fjerne de skattemæssige barrierer for selskaber, der opererer i

flere medlemslande. I den forbindelse har Kommissionen i en meddelelse

forpligtet sig til at fremsætte et forslag til CCCTB i 2008. At dømme efter de

hidtidige fremskridt i arbejdsgruppen er det en meget ambitiøs tidsfrist.

Kommissionen har den 5. april 2006 offentliggjort en meddelelse om det hidtidige

arbejde i arbejdsgruppen og om de næste skridt i arbejdet, jf. KOM(2006)157.

Meddelelsen berører forskellige overordnede aspekter i relation til CCCTB, bl.a.

sammenhængen mellem internationale regnskabsstandarder og CCCTB, om det

skal være obligatorisk eller frivilligt for selskaberne at anvende reglerne, og om

den fælles selskabsskattebase skal opgøres på konsolideret niveau

(koncernniveau).

Det forventes, at Kommissionen vil præsentere meddelelsen på ECOFIN-mødet

den 7. juni 2006 og pointere vigtigheden af, at arbejdet med CCCTB prioriteres

højt af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, hvilke provenumæssige

konsekvenser det vil få for Danmark at deltage i CCCTB.

Danmark begrænsede i 2005 mulighederne for

–

via reglerne om international

sambeskatning

–

at udnytte underskud i udenlandske selskaber i og uden for EU.

(Provenuet herved var 2 mia. kr., som blev brugt til at nedsætte

selskabsskattesatsen med 2 procentpoint). Deltagelse i CCCTB vil imidlertid

indebære, at international sambeskatning genindføres på EU-niveau, og at danske

selskaber igen vil kunne udnytte underskud i selskaber i EU. Provenutabet for

Danmark vil afhænge af udnyttelsen af underskuddene.

Der er en vis risiko for, at deltagelse i CCCTB vil indebære et provenutab for

Danmark, men de samlede konsekvenser vil afhænge af den konkrete model for

basen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der ikke foreligger et færdigt forslag, kan de samfundsmæssige konsekvenser

ikke opgøres præcist, men i det omfang en fælles konsolideret selskabsskattebase

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

mindsker de administrative byrder, vil der isoleret set være samfundsøkonomiske

gevinster i forhold til virksomhederne. Alt efter hvordan basen konstrueres, vil

den kunne give anledning til en samlet effektivitetsgevinst for landene som helhed

og for de enkelte lande.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er positiv over for drøftelser om fælles regler for selskabsskattebasen.

Danmarks endelige stillingtagen vil dog afhænge af det konkrete forslag fra

Kommissionen og løsningen på de væsentlige udeståender.

Andre landes holdninger

Der er store uenigheder mellem medlemslandene om, hvordan selve opgørelsen af

en fælles konsolideret selskabsskattebase skal konstrueres.

Medlemslandene er på nuværende tidspunkt delt i tre grupper. Én gruppe presser

hårdt på for fremskridt i projektet. En anden gruppe har store reservationer mod

projektet, og de resterende medlemslande er positive overfor at forsætte

undersøgelserne af mulighederne for en fælles konsolideret selskabsskattebase og

afventer konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 4f:

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

–

rapport

Resumé: Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i første

halvår 2006. Rapporten konkluderer, at EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om

ikke at indføre skatteordninger, der kan skade andre lande, men at gruppen dog vil undersøge

enkelte ordninger nærmere. Gruppen har drøftet en eventuel ændring af adfærdskodeksen.

ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s skattepakke indgik

EU-landene i 1997 en politisk aftale om, at et

land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på

selskabsområdet, med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye

EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et

betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de

skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og hvis den for det andet

er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste betingelse er f.eks. opfyldt, hvis

ordningen kun medfører fordele for udenlandskejede virksomheder eller

transaktioner med udenlandske virksomheder.

EU-landene

må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”stand-still”), og

de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”roll-back”).

ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at

kodeksen overholdes. Gruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og

identificerede (ved flertalsbeslutninger) 66 ordninger, der blev anset i strid med

kodeksen (40 ordninger i EU-lande og 26 i deres tilknyttede områder). Resultatet

blev præsenteret til ECOFIN i november 1999. ECOFIN aftalte i november

2000, at de skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles inden udløbet

af 2005. Alternativt kan ordninger forlænges efter godkendelse af Rådet.

Som led i gennemførelsen af skattepakken godkendte ECOFIN den 3. juni 2003

en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de

skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne

–

som beskrevet i rapporten

–

var tilstrækkelige til, at de undersøgte ordninger ikke længere var i strid med

kodeksen. Rådet gav desuden tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af flere

ordninger efter 2005.

Den 13. oktober 2003 godkendte Rådet en rapport fra arbejdsgruppen for

udvidelse af EU (skatteeksperterne) med en liste over 30 ordninger i

tiltrædelseslandene, som var i strid med adfærdskodeksen. Rådet opnåede enighed

om, at afviklingen af ordningerne eller de planlagte afviklingstiltag var passende i

27 tilfælde.

ECOFIN har pålagt gruppen at fortsætte arbejdet med at overvåge, at EU-

landene overholder aftalen om ”roll-back” og pligten til ”stand-still”. Gruppen

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen forventes at ske på ECOFIN 7. juni

2006.

Indhold

Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om arbejdet i første halvår

2006 med at overvåge ”roll-back” og overholdelse af pligten til ”stand still”.

Rapporten indeholder følgende elementer:

Roll back

EU-landene har bekræftet, at de afvikler skadelige ordninger i overensstemmelse

med, hvad ECOFIN godkendte den 3. juni 2003.

Gruppen har desuden undersøgt afviklingen af følgende ordninger, som tidligere

er vurderet som skadelige:

•

Malta: International Trading Companies (selskaber med international

handel),

Malta: Dividends from (other) Maltese Companies with Foreign Income

(udbytte fra (andre) maltesiske selskaber med udenlandsk indkomst).

Malta har fremlagt forslag til ændring af de to ordninger. Forslaget vil medføre, at

den samlede maltesiske beskatning af overskuddet i et maltesisk selskab og af

udbytte fra selskabet til dets aktionærer vil være lavere, hvis aktionærerne er

udenlandske, end hvis de er maltesiske. Den foreslåede ordning vil altså omfatte

alle maltesiske selskaber. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af den foreslåede

ordning.

Standstill

To EU-lande har oplyst, at de har indført nye skatteordninger, som kan være i strid

med kodeksen:

Polen: Ændringer af regler for specielle økonomiske zoner,

Slovenien: Forlængelse af perioden for fremførsel af underskud,

Slovenien: Skattelettelser ved investering i forskning og udvikling,

Slovenien: Harmonisering med ændringer af fusionsdirektivet.

Gruppen vil undersøge ordningerne på grundlag af beskrivelser fra Kommissionen.

Fremtiden for adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning

Gruppen har drøftet, om der er behov for fortsat at overvåge, at EU-landene

overholder adfærdskodeksens forpligtelser. Der var enighed om at fortsætte dette.

Gruppen har drøftet, om adfærdskodeksen skal udvides til andre områder end

erhvervsbeskatning. Nogle lande har foreslået en udvidelse, f.eks. beskatning af

udbytte og personbeskatning. Andre lande er imod en sådan udvidelse.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen vedrører ikke gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende første halvår 2006 blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. maj 2006. Aktuelt notat

vedrørende tidligere rapporter er blevet forelagt Europaudvalget forud for

ECOFIN-møder. Den seneste forelæggelse var forud for ECOFIN 6. december

2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til

efterretning.

Fra dansk side er man er positiv over for en eventuel udvidelse af

adfærdskodeksgruppens mandat til personbeskatning.

Andre landes holdninger

Andre lande ventes at være enige i rapporten. ECOFIN ventes at tage rapporten

til efterretning.

Vedrørende spørgsmålet om kodeksens fremtid ønsker nogle lande, at kodeksen

også skal omfatte personbeskatning af virksomheders ejere og ledende

medarbejdere. Enkelte lande er imod, at kodeksen skal omfatte personbeskatning.

Rådsmøde nr. 2734 (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/6-06

Dagsordenspunkt 5:

Afrapportering fra eurogruppen

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en afrapportering fra eurogruppen.

Indholdet af afrapporteringen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Baggrund og indhold

Eurogruppen er et uformelt diskussionsforum for økonomi- og finansministrene

fra de 12 EU-medlemslande, der har indført euroen. Efter invitation kan også

Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) deltage i møderne.

Danmark, England, Sverige og de 10 nye EU-lande deltager således ikke i

eurogruppens møder.

Eurogruppens møder afholdes i tilknytning til rådsmøderne (ECOFIN). I

eurogruppen drøftes primært spørgsmål vedrørende den økonomiske situation og

ØMU’en (Den Økonomiske

og Monetære Union).

Som opfølgning på drøftelsen om ECOFIN’s arbejdsmetoder på uformelt finans-

og økonomiministermøde den 7.-8. april 2006 har det østrigske formandskab sat

”afrapportering fra eurogruppen” på ECOFIN’s dagsorden den 7. juni 2006.

Formandskabet foreslår, at man overvejer fremover at lade eurogruppens

formand afrapportere på samtlige rådsmøder.

Formålet hermed er generelt at forbedre informationsniveauet og sikre

sammenhæng mellem eurogruppen og Rådet, særligt vedrørende de emner, som er

relevante for alle medlemslande.

Indholdet af afrapporteringen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Afrapporteringen fra eurogruppen

statsfinansielle konsekvenser.

har

ikke

lovgivningsmæssige

eller

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side tages afrapporteringen fra eurogruppen til efterretning.

Andre landes holdninger

Det ventes, at samtlige lande vil tage afrapporteringen fra eurogruppen til

efterretning.