PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2739 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

9. juni 2006

FVM 363

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006

____________________________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's handlingsplan

for skovbrug

KOM-dokument foreligger ikke

Fremlæggelse/Indledende udveksling af synspunkter

Side 3

WTO-forhandlingerne

KOM-dokument foreligger ikke

Opdatering ved Kommissionen

Side 3

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til

landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets fordeling

pr. år og minimumsbeløbet, der kan koncentreres om de regioner, der er støtteberettige-

de under konvergensmålet

KOM (2006) 238

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 10

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om handelsnormer for æg

KOM (2006) 89

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side12

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1906/90 om handels-

normer for fjerkrækød

KOM (2006) 90

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 14

Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om hør og hamp samt for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1673/2000, for så vidt an-

går forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, og forordning

(EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet af enkeltbetalingsordningen

KOM (2006) 125

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 16

En EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)

Offentlig debat

KOM (2006) 13

Udveksling af synspunkter/Rådets konklusioner

Side 19

Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger

KOM (2005) 221

Orienterende debat

Side 19

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg

- Oplæg til debat om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer

KOM (2005) 275

Udveksling af synspunkter

Side 20

Forslag til Rådets forordning (EF) om opsigelse af aftalen mellem Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Angola om fiskeri ud for

Angola og om fravigelse af forordning (EF) nr. 2792/1999

KOM (2005) 677

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 20

Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Vedtagelse

Side 20

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Forbedret samråd om

EF’s fiskeriforvaltning

KOM(2006) 246

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 38

Ud- 9.

gået

Ud- 10.

gået

11.

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 19. juni 2006

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's

handlingsplan for skovbrug

KOM-dokument foreligger ikke

Sagen hører under Miljøministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

WTO-forhandlingerne

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat af 1. december 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen forventes at give en redegørelse for status for forhandlingerne under Doha Udvik-

lingsrunden i forhold til landbrugsområdet. Der føres meget intense forhandlinger, og arbejdet er

på det seneste intensiveret yderligere med det formål at muliggøre vedtagelse af modaliteter senest

ultimo juli 2006.

Baggrund

Det forventes, at Kommissionen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juni

2006 vil give en statusredegørelse for handelsforhandlingerne under Doha Udviklingsrunden i for-

hold til landbrugsområdet.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en statusredegørelse.

Formål og indhold

WTO-forhandlingerne om landbrug blev i henhold til artikel 20 i landbrugsaftalen fra Uruguay-

Runden indledt i 2000. På WTO-ministerkonferencen i Doha i november 2001 blev retningslinjer

for de fortsatte forhandlinger fastlagt. Doha-beslutningens køreplan for landbrugsforhandlingerne

kunne imidlertid ikke overholdes, og på WTO-ministerkonferencen i Cancún i september 2003

vurderede formanden for konferencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var meget stor.

Forhandlinger på landbrugsområdet blev derfor ikke indledt, inden de samlede forhandlinger blev

afbrudt.

Den 1. august 2004 lykkedes det for repræsentanter fra de 147 medlemslande i WTO’s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generelle råd at enes om et kompromis om rammerne for de videre forhandlinger. Kompromisset

har form af en rammeaftale, hvori de overordnede målsætninger for nye forpligtelser inden for

landbrugsforhandlingerne er opdelt på tre hovedområder (intern støtte, eksportstøtte og markedsad-

gang). Såvel overordnet som i forhold til hvert af hovedområderne skal der tages særlige hensyn til

udviklingslandene - herunder især de mindst udviklede og fødevareimport-afhængige udviklings-

lande. Rammeaftalen skulle udfyldes med detaljerede bestemmelser inden ministerkonferencen i

Hong Kong i december 2005.

I oktober 2005 fremsatte bla. EU, USA og G20-gruppen forhandlingsudspil, der dækkede centrale

emner på de tre hovedområder - intern støtte, eksportstøtte og markedsadgang.

På WTO- ministerkonferencen i Hong Kong den 13. til 18. december 2005 enedes de nu 149 med-

lemslande om ministererklæringen af 18. december 2005. Teksten er et skridt på vejen mod indgå-

else af en ny WTO-aftale, som der sigtes mod i 2006. Ministererklæringen lægger bla. en overor-

dentlig stram køreplan for enighed om præcise vilkår (modaliteter) for en ny WTO-aftale på land-

brugs- og industriområdet og efterfølgende udmøntning i konkrete nationale forpligtelser (”schedu-

les”). Det var forudsat, at modaliteterne skulle være aftalt senest 30. april og schedules inden 31.

juli 2006. Da fristen den 30. april 2006 imidlertid ikke kunne overholdes, er den næste vigtige dato

nu den 31. juli 2006, hvor der sigtes mod enighed om modaliteterne. Dermed skal en ny WTO-

aftale (herunder ”schedules”) kunne være indgået inden udgangen af 2006.

Opdelt på de tre hovedområder kan hhv. EU’s udspil og resultatet i Hong Kong opsummeres som

følger - idet dog skal bemærkes, at justeringer i udspillet fortsat kan forekomme:

- Markedsadgang

Med afsæt i G20 landegruppens model foreslår EU fire bånd til inddeling af toldsatser og et toldloft

på 100%. Progressivitet i toldreduktionen opnås ved, at toldlinier, der falder i lavere bånd, reduceres

med en lavere sats og toldlinier i højere bånd med en højere sats. Øverste bånd foreslås at omfatte

told >90% og en dertil hørende toldreduktion på 60%. I det nederste bånd lægges op til toldredukti-

on på gennemsnitlig 35%. Bag dette gennemsnit ligger en fleksibilitet i form af 20-45% toldreduk-

tion. Formlen indebærer for EU’s vedkommende en reduktion i den gennemsnitlige told på ca. 46%.

I EU’s tilbud indgår endvidere, at op til 8% af toldlinierne kan benævnes følsomme, idet rammeaf-

talen lægger op til, at et antal produkter kan udmeldes som følsomme mhp. en mere skånsom told-

reduktion. EU bekræfter, at også følsomme produkter skal omfattes af øget markedsadgang. For

udviklingslande foreslås fordelagtig behandling ved afgrænsning af båndene (øget med 1/3) og told-

reduktionerne (reduceret med 2/3).

Under markedsadgang henvises i Hong Kong erklæringen til de fremskridt, der er opnået vedr.

AVE (eller Ad Valorem Ækvivalenter - konvertering af faste toldsatser til procenttoldsatser). Der er

opnået enighed om, at reduktion af toldsatser skal ske ved at inddele disse i 4 bånd, mens enighed

udestår for så vidt angår inddelingen af de enkelte bånd samt reduktioner i båndene, herunder særli-

ge reduktionssatser for udviklingslande. Der skal endvidere opnås enighed om behandlingen af føl-

somme produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingslande vil have mulighed for at udpege ”Special Products” ud fra kriterier for forsynings-

sikkerhed samt levevilkår og udvikling af landdistrikter. Ligeledes skal udviklingslandene have ret

til en særlig sikkerhedsmekanisme (SSM) baseret på importmængder og priser. For så vidt angår

øvrige særlige vilkår for udviklingslande (SDT) inkl. tropiske produkter og præferenceudhuling

henviser ministererklæringen til Rammeaftalen.

- Eksportstøtte

EU anfører i sit udspil, at slutdatoen for udfasning er et led i en samlet aftale baseret på parallelitet,

dvs. samtidig udfasning af tilsvarende ordninger hos andre lande, som fx USA’s eksportkreditter.

Endvidere lægges op til ”front-loading”, dvs. en væsentlig grad af udfasning umiddelbart fra en ny

aftales ikrafttræden.

På eksportstøtte er det med Hong Kong erklæringen aftalt, at der skal ske en parallel afvikling af

alle former for eksportstøtte inden udgangen af 2013. Det skal ske progressivt og parallelt, og inde-

bære en substantiel reduktion i implementeringsperiodens første halvdel. For så vidt angår de for-

skellige former for eksportstøtte (eksportkreditter og lign., eksporterende statshandelsselskaber og

fødevarehjælp), skal disciplinerne herom aftales senest den 30. april 2006. Den aftalte slutdato

(2013) for afvikling af eksportstøtten skal bekræftes, når disse modaliteter foreligger. I den forbin-

delse skal der også tages hensyn til konsekvenser for de mindst udviklede lande og netto fødevare-

importerende udviklingslande.

I relation til fødevarehjælp etableres en ”safe box” til ægte (såkaldt ’bona fide’) fødevarehjælp, så-

ledes at reglerne ikke hæmmer hjælp i krisesituationer, mens markedsforvridning skal elimineres.

- Intern støtte

I rammeaftalen lægges op til progressivitet, således at medlemmer med et højt niveau af handels-

forvridende intern støtte reducerer mest. EU foreslår etablering af tre bånd med EU i det højeste,

hvilket skal indebære 70% reduktion i de gældende lofter for Gul Boks/AMS støtte (den mest han-

delsforvridende interne støtte). Den såkaldte de minimis støtte (handelsforvridende støtte, som un-

der den nuværende WTO-aftale er begrænset til 5% af produktionsværdien) foreslås nedbragt til

1%.

På handelsforvridende intern støtte er der med Hong Kong erklæringen opnået enighed om, at der

skal aftales 3 bånd, inden for hvilke de enkelte lande skal placeres med henblik på reduktion af de-

res AMS-støtte (dvs. Gul Boks). Ligeledes 3 bånd skal aftales for landenes reduktion i deres samle-

de handelsforvridende interne støtte (Gul Boks + de minimis støtte + Blå Boks). Reduktionsforplig-

tigelsen er højest i det højeste bånd og lavest i det laveste bånd. Det medlem, der har det højeste

niveau af handelsforvridende intern støtte (EU) placeres i det højeste bånd, de to lande med det an-

det og tredje højeste niveau (Japan og USA) placeres i det mellemste bånd, mens alle andre lande

inkl. udviklingslande placeres i det laveste bånd. Det er samtidig aftalt, at udviklede lande i det la-

veste bånd med høje niveauer af handelsforvridende støtte (fx Norge) skal gøre en yderligere ind-

sats i AMS reduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge aftalen gennemføres den generelle reduktion af al handelsforvridende intern støtte, også selv-

om summen af de enkelte reduktioner i Gul Boks, de minimis samt Blå Boks ville være mindre end

den generelle reduktion.

Udviklingslande uden Gul Boks støtte undtages fra reduktioner i de minimis støtte samt reduktion i

den generelle handelsforvridende interne støtte.

- Andre emner

EU lægger endelig op til etablering af et register for Geografiske Indikationer med udvidelse af

dækningsområdet til andre produkter end vin og spiritus.

I Hong Kong erklæringen tages status til efterretning i relation til etableringen af et multilateralt

EU understreger, at tilbuddet fra oktober er betinget af parallelle fremskridt i forhandlinger om

markedsadgang for øvrige produkter (NAMA – Non Agricultural Market Access) og tjenesteydel-

ser.

I Hong Kong erklæringen linkes områderne NAMA til landbrugsområdet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Kommissionens statusredegørelse har ingen konsekvenser.

Høring

Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).

Danmarks Naturfredningsforening anførte på mødet i §2-udvalget (Landbrug) den 9. juni 2004 ved-

rørende WTO, at man gerne så et udspil fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportre-

stitutioner. Danmarks Naturfredningsforening henviste til udmeldingen fra britisk side om en afvik-

ling af eksportrestitutioner inden 2010. Det ville endvidere være nødvendigt at indgå i forhandlinger

om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For så vidt angik støtte under

grøn boks var det vigtigt at se på omfanget samt den nærmere definition af støtten. Markedsadgang

var ligeledes et af de punkter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at

EU sikrede fremdrift i forhandlingerne.

Landbrugsraadet har i høringssvar af 7. oktober 2004 udtalt sin støtte til den nuværende forhand-

lingsproces med udgangspunkt i rammeaftalen. Det gælder især vedrørende intern støtte, medens

Landbrugsraadet i forhold til eksportstøtte ønsker strammere vilkår for parallelitet, en forenkling af

bindingerne på eksportrestitutioner og 2015 som tidligste frist for fuld afvikling af eksportstøtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til markedsadgang argumenterer rådet for en beskyttelse, der modsvarer omkostninger

ved særkrav i EU. Med hensyn til markedsadgang anbefales vedrørende toldkvoter bedre forvalt-

ning og reduceret told inden for kvoterne frem for udvidelse af disse. I forhold til udviklingslandene

anbefaler Landbrugsraadet en målrettet differentiering, og Geografisk Indikationer ønskes holdt ude

af forhandlingerne.

FødevareIndustrien har i høringssvar af 7. oktober 2004 og 19. november 2004 anerkendt rammeaf-

talen som et godt grundlag for et balanceret og fremadrettet forhandlingsresultat. Fødevareindustri-

en peger på erhvervets offensive interesser som begrundelse for, at man støtter en progressiv linie i

forhold til landbrugsforhandlingerne. Det gælder vedrørende intern støtte, hvor FødevareIndustrien

gerne ser reformer/afkobling, der kan fremme snarlig og parallel afvikling af eksportstøtte, og især

kan muliggøre mindre toldbeskyttelse. FødevareIndustrien peger i den forbindelse på øget behov

blandt medlemmerne for at kunne importere og forarbejde råvarer fra 3. lande, dvs. behov for bedre

gensidig markedsadgang. I forhold til særlige vilkår for ulande anbefaler FødevareIndustrien klarere

kriterier for hvilke lande, der begunstiges og en sektorvurdering af markedsvirkninger af begunsti-

gelser. Fødevareindustrien advarer endvidere imod, at Geografisk Indikationer gøres til et kardinal-

punkt til eventuel skade for landbrugsforhandlingerne.

Verdensnaturfonden (WWF) har i høringssvar af 19. november 2004 fremhævet betydningen af

regelbunden international samhandel som redskab til opnåelse af bæredygtig udvikling. WWF un-

derstreger prioriteringen af udviklingslandenes interesser med henvisning til den betydning land-

brugssektoren spiller for fødevaresikkerhed og økonomisk udvikling. Konkret vægter WWF en

snarlig og samtidig udfasning af forskellige former for eksportstøtte. Endvidere anbefaler WWF

skrappere kriterier for Grøn Boks med særlig vægt på miljø, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling,

og at den afkoblede støtte fra EU’s landbrugsreform ikke omfattes af Grøn Boks. Endelig foreslår

WWF vedrørende markedsadgang, at udpegning af følsomme produkter alene skal tage sigte på

varetagelse af miljø, natur og udvikling af marginaliserede landdistrikter i EU.

Særligt affødt af et nyt EU-udspil og diskussionen i EU om Kommissionens mandat tilføjede Land-

brugsraadet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober 2005, at det var væsentligt at sikre,

at der bliver bakket op om den linie, der var udstukket af landbrugskommissæren. Endvidere fandt

rådet det væsentligt at sikre, at Kommissionen kan gå til forhandlingerne i Hong Kong i december

2005 med et åbent forhandlingsmandat, idet der i sidste ende ville være tale om et kompromisfor-

slag. Danmarks Naturfredningsforening tilføjede på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober

2005, for så vidt angik de følsomme produkter, at man var betænkelig ved, om man ville ende med

en meget lang liste over varer, som medlemsstaterne anså for følsomme.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005 fremførte Danmarks Naturfredningsfor-

ening med henvisning til det nye udspil fra EU af 28. oktober 2005, at man fandt det utilfredsstil-

lende, at op til 8% af toldlinjerne kan benævnes følsomme produkter. Med bare 1% af toldlinjerne

ville man kunne dække de særligt følsomme produkter, hvilket også G20-landene og USA kan til-

slutte sig. Danmarks Naturfredningsforening ønskede videre en substantiel reduktion i eksportstøtte

fra starten af en implementeringsperiode. Man fandt desuden, at den af EU foreslåede 70% redukti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on i loftet for gul boks er utilstrækkelig. Endvidere fandt man, at EU's målsætning vedrørende geo-

grafiske indikationer er uheldig. Endelig efterlystes analyser af grøn boks med henblik på at få af-

dækket eventuelle handelsforvridende aspekter, samt analyser af det amerikanske udspil.

Landbrugsraadet understregede på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005, at ek-

sportstøtte, fødevarehjælp og eksportkreditter burde behandles ens, og udtrykte ønske om, at krave-

ne i forhold til USA fastholdtes, herunder kravene til reduktion af de minimis støtte og discipline-

ring af anticyklisk støtte. Landbrugsraadet går ind for en lineær aftrapning af eksportstøtten over en

længere periode – også ud over de foreslåede 5 år. Det blev endvidere understreget, at der er et be-

hov for følsomme produkter og anførte, at følsomhed af fjerkræ og svinekød for Danmark må ses i

sammenhæng med beskæftigelsen i Danmark og høje krav til dyrevelfærd. For så vidt angår geogra-

fiske indikationer blev det påpeget, at de burde forhandles i et andet regi.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 6. december 2005 udtalte Landbrugsraadet, at man vurdere-

de, at bomuldsproblematikken kunne blokere for resultater, som det var sket i Cancùn. EU var gået

så langt som det var muligt i forhandlingerne. For så vidt angår ulandene blev det fremført, at det

primært er USA og andre store lande, der har problemer med at opfylde ulandenes krav. Fsva op-

lægget fra Lamy, måtte det være en forudsætning, at EU også kan få noget på service og industri i

WTO-forhandlingerne. Mht. følsomme produkter fandt Landbrugsraadet, at en liste over produkter,

der faldt under 1. periode, ikke burde være for officiel, da det kunne ødelægge EU’s forhandlingssi-

tuation. Landbrugsraadet ønskede endvidere en præcisering af følsomme produkter, herunder at det

ifølge rammeaftalen skal være muligt for landene selv at udpege, hvilke produkter, der er følsom-

me.Aftalen i Hong Kong skal have et langsigtet mål – der skal ske en udfasning af eksportstøtten,

toldreduktioner og den interne produktionsstøtte skal nedjusteres med 70 procent, hvilket EU alle-

rede har gjort. Landbrugsraadet vil gerne have som mål, at EU fastholder et multifunktionelt land-

brug, da kæmpe brug som i f.eks. Brasilien ikke kan være et mål i sig selv. Endelig bør geografiske

indikationer ifølge Landbrugsraadet ikke opprioriteres, idet det vil blive alt for dyrt.

Danmarks Naturfredningsforening fandt, at man kan risikere, at Hong Kong ikke kan ”levere”,

hvilket bl.a. skyldes USA’s tilgang til forhandlingerne. Det anførtes videre, at oplægget fra Lamy

lægger op til fiasko i Hong Kong og at man måske kunne opnå noget på service siden. Danmarks

Naturfredningsforening efterlyste oplysninger om konsekvenser af forslaget om, at 8% af toldlinjer-

ne kan benævnes følsomme produkter. Det vigtigste er, at antallet af følsomme produkter begræn-

ses. Det anførtes, at det ikke er logisk, at det absolut skal være 8 procent og at det risikeres, at man

lander mellem de 8 procent og den ene procent, som foreslået af G20 landene og USA, hvilket ikke

vil være klædeligt for forhandlingerne. Det blev beklaget, at der i EU’s oplæg ikke står noget om

den grønne boks. Danmarks Naturfredningsforening er endvidere af den overbevisning, at en 70

procents reduktion af den interne støtte (gul boks) på ingen måde er nok. Danmarks Naturfrednings-

forening ser gerne, at Hong Kong bliver til noget reelt og anførte endelig, at Frankrig bør isoleres så

meget som muligt i forhandlingerne.

Sagen har på ny været forelagt § 2-udvalget (landbrug) den 6. juni 2006, og udvalget havde ingen

yderligere bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side henholder man sig til Folketingets vedtagelser senest af 23. maj 2006 (V79 under

F34) samt det forhandlingsoplæg om WTO, som Folketingets Europaudvalg tiltrådte den 7. oktober

1999.

Endvidere vil man fra dansk side bekræfte, at grundlaget for EU's videre forhandlinger i WTO er

det forhandlingsmandat, Rådet vedtog i oktober 1999 og bekræftede i senere konklusioner herunder

forud for Doha, Ministererklæringen i november 2001.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Foranstaltet af Frankrig har 13 EU-lande i et fælles memorandum af 7. oktober 2005 og igen af 9.

marts 2006 overfor landbrugskommissæren udtrykt bekymring ved EU’s forhandlingslinie. Der

peges specielt på omfanget af de indrømmelser, som EU tilbyder, og i den forbindelse behovet for

en balanceret aftale, der kan rummes inden for 2003-reformen. Særligt fremhæves koncessioner på

markedsadgang, risiko for utilstrækkelig parallelisme under eksportstøtte og manglende fremskridt

vedrørende Geografiske Indikationer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2005, jf. samlenotat

oversendt den 1. december 2005 i forbindelse med rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. de-

cember 2005.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 i forbindelse

med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2005, jf. supplerende sam-

lenotat af 13. oktober 2005. Sagen er endvidere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 15.

oktober 2004 og 18. juni 2004, jf. aktuelt notat af 7. oktober 2004 og 10. juni 2004 forud for råds-

møderne (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004 og 21.-22. juni 2004. Notaterne blev ligeledes

fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketingets Europaud-

valg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14. marts 2003 og 18. februar

2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 18. februar 2003. EU´s forslag til modali-

teter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den

24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003. Sagen har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet (generelle anlig-

gender) den 11.-12. oktober 1999.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets

støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december

2013, dets fordeling pr. år og minimumsbeløbet, der kan koncentreres om de

regioner, der er støtteberettigede under konvergensmålet

KOM (2006) 238

Nyt notat.

Resumé

Forslag til Rådets afgørelse om fordeling af landdistriktsmidler for perioden 2007-13 fastslår, at

fordelingen vil tage udgangspunkt i tidligere resultater (historisk fordeling). Kommissionen fast-

slår, at de særtildelinger 8 EU-lande fik på DER i december 2005 er en fordeling i forhold til særli-

ge situationer og behov baseret på objektive kriterier.

Baggrund

På Det Europæiske Råd (DER) i december 2005 blev de finansielle perspektiver for perioden 2007-

2013 fastlagt. Tildelingen til det nye landdistriktsudviklingsinstrument vil være på 69,75 mia. € før

modulation

. Af aftaleteksten fra DER fremgår det, at Kommissionen fordeler de samlede udgifter

til landdistriktsudvikling, og sikrer, at der tildeles mindst 33,01 mia. € til EU-10, Bulgarien og Ru-

mænien. Af de resterende 36,74 mia. € skal der tildeles 18,91 mia. € til EU-15 efter en nøgle, som

Kommissionen foreslår, og som Rådet godkender i overensstemmelse med forordningen om udvik-

ling af landdistrikterne (RFO 1698/2005), der blev vedtaget den 20. september 2005. Herudover

gives særtildelinger på i alt 4,07 mia. €, der fordeles til henholdsvis Østrig (1,35 mia. €), Finland

(0,46 mia. €), Irland (0,50 mia. €), Italien (0,5 mia. €), Luxembourg (20 mio. €), Frankrig

(0,1 mia. €), Sverige (0,82 mia. €) og Portugal (0,32 mia. €).

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning nr. 1698/2005, art. 69, stk. 1, om støtte til

udvikling af landdistrikterne og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Punktet forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. juni 2006 med hen-

blik på vedtagelse (eventuelt som a-punkt).

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Det fremgår af Rådets forordning nr. 1698/2005, art. 69, stk. 4, at Kommissionen foretager den årli-

ge fordeling pr. medlemsstat under hensyntagen til:

Modulation: Overførsel af midler fra direkte støtte (søjle I) til støtte til landdistriktsudvikling (søjle II)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) de beløb, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmålet (er ikke relevant

for Danmark)

b) tidligere resultater

c) særlige situationer og behov baseret på objektive kriterier.

Kommissionen fastslår i forslaget, at DER i december 2005 med fordelingen af 4,07 mia. euro til 8

EU-lande foretog fordeling baseret på særlige situationer og behov baseret på objektive kriterier. De

midler der endnu ikke er fordelt, vil således ifølge Kommissionens forslag, skulle fordeles på bag-

grund af tidligere resultater, hvilket konkret foreslås at være den historiske andel af landdistrikts-

midlerne i perioden 2000-06 og Leader+, idet referenceperioden for nye medlemsstater (EU10) dog

bliver 2004-06.

Kommissionen foreslår endvidere den årlige fordeling af landdistriktsmidlerne for perioden 2007-

13. Kommissionen foreslår, at der anvendes flest midler det første år (10,71 mia. € i 2007) faldende

til 9,253 mia. € i 2013 (faste 2004-priser).

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget.

Konsekvenser

Sagen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Kommissionens forslag indebærer, at der udelukkende vil ske en historisk fordeling af de 18,91

mia. €, som er forbeholdt EU-15. Heraf forventes Danmark at modtage ca. 200 mio. € (2004-priser)

i landdistriktsstøtte (basismidler) for perioden 2007-2013. Ved et videreført niveau svarende til

2006 ville Danmark have modtaget ca. 360 mio. € i basismidler til landdistriktsudvikling (2004-

priser). Forslaget forventes således at indebære en nedgang i basismidler til Danmark på ca. 44 pro-

cent. Hertil skal dog lægges det beløb, som overføres fra direkte støtte til landdistriktsstøtte (modu-

lation), hvorved det gennemsnitlige niveau for perioden 2007-2013 bevares nogenlunde uændret i

forhold til den foregående periode 2000-2006, og nedgangen på de 44 pct. derved udlignes.

Høring

Notatet har været i høring den 6. juni 2006 i § 2- udvalget (landbrug), der ikke havde bemærknin-

ger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at de 18,91 mia. € til EU-15 skal fordeles i over-

ensstemmelse med principperne i landdistriktsforordningens (RFO 1698/2005) artikel 69, stk. 4.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene gennemfører aftalen fra DER i december 2005, hvorfor der må forventes at være kvali-

ficeret flertal for forslagene, hvori Danmark indgår..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til rådsforordning om handelsnormer for æg

KOM (2006) 89

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om at ophæve Rådets forordning om handelsnormer for æg og

erstatte den med en ny forenklet forordning. Mærkningsregler og andre detaljerede regler overføres

til gennemførelsesbestemmelserne i en kommissionsforordning. Endvidere foreslås det, at afsæt-

ningsvilkårene for æg tillige skal gælde for æg bestemt til eksport, og der indføres krav om mærk-

ning af alle æg - også æg til industrien.

Baggrund

Kommissionen har den 28. februar 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning om handelsnormer

for æg.

Forslaget er oversendt til Rådet den 28. februar 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om

den fælles markedsordning for æg, særligt artikel 2, stk. 2, og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 med

henblik på vedtagelse som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses

for tilgodeset.

Formål og indhold

I Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg fastsættes regler

for handel med æg, herunder en række tekniske regler. Siden forordningen blev vedtaget, er den

blevet ændret seks gange, senest ved forordning (EF) nr. 1039/2005 af 21. juni 2005. Disse mange

ændringer har gjort forordningen vanskelig at læse.

Med forslaget ophæves Rådets forordning (EF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg og erstattes

med en ny forordning, der er mere enkel. Hensigten er at skabe en forenklet forordning ved at over-

føre de tekniske elementer, herunder de generelle mærkningsregler, til gennemførelsesbestemmel-

serne i en kommissionsforordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget lægger endvidere op til, at afsætningsvilkårene for æg tillige skal gælde for æg bestemt til

eksport. Dette er også tilfældet p.t., hvor der dog er en række undtagelser. Formuleringen i forslaget

indeholder mulighed for undtagelser i gennemførselsbestemmelserne.

Endelig lægger forslaget op til, at samtlige klasse A-æg (æg der må sælges til direkte konsum) samt

alle B-æg (æg, der kun må anvendes i industrien) skal mærkes med producentkode el. lign. uanset

om æggene skal bruges i industrien eller til direkte konsum. Dog kan den enkelte medlemsstat und-

tage B-æg fra kravet om mærkning, hvis de alene sælges nationalt. A-æg til industrien såvel som B-

æg er i dag fritaget for mærkning.

Forslaget indeholder ingen definition af knækæg. Denne vil komme med i gennemførselsbestem-

melserne.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark, ligesom forslaget ikke har nogen

budgetmæssige konsekvenser for EU.

En vedtagelse af forordningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

I det omfang de eksisterende undtagelser til reglen om mærkning af æg, der anvendes i industrien,

videreføres i de kommende gennemførelsesbestemmelser vil forslaget ikke have konsekvenser for

erhvervet.

Høring

Forslaget har været i høring den 6. juni 2006 i § 2- udvalget (landbrug), der ikke havde bemærknin-

ger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslag, der er med til at forenkle landbrugspolitikken og lovgivningsprocessen.

En mere enkel forordning om handelsnormer for æg, hvor tekniske elementer overføres til gennem-

førelsesbestemmelserne i en kommissionsforordning, anses for at være positivt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et kvalificeret flertal af medlemslande vil støtte forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1906/90 om

handelsnormer for fjerkrækød

KOM (2006) 90

Nyt notat.

Resumé:

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning om handelsnormer for fjer-

kræ. Forslaget har karakter af en opdatering af bestemmelserne i handelsnormerne i forhold til de

nye fødevarehygiejneforordninger.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 90 endelig af 8. marts 2006 fremsendt forslag til ændring af

Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød.

Forslaget er oversendt til Rådet den 8. marts 2006

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om

den fælles markedsordning for fjerkrækød særligt artikel 2, stk. 2, og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 med

henblik på vedtagelse som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

I forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkrækød fastsættes regler

for handel med fjerkrækød, herunder en række tekniske regler. Siden forordningen blev vedtaget er

der sket ændringer af visse sundhedsmæssige og veterinære regelsæt, hvorfor der er behov for at

opdatere henvisningerne i bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1906/90. Det gælder navnlig efter

ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004

om fødevarehygiejne, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april

2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om mærkning og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmid-

ler.

I det ophævede direktiv 71/118/EØF var der regler vedrørende medlemsstaternes fakultative mulig-

hed for at undtage salg fra små producenter på bl.a. markeder og ved stalddørssalg fra reglerne om

handelsnormer for fjerkræ. Disse regler indføres i stedet i en ny bestemmelse i forordning (EØF) nr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1906/90. Samtidig fjernes en mulighed for at anvende den såkaldte ”New York dressed” præsenta-

tion (slagtet og plukket fjerkræ, hvor indmaden og tarmsæt ikke er fjernet), da denne præsentation

ikke er i overensstemmelse med Rådets forordninger (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret

Området er forordningsreguleret. Derudover er området reguleret i Fødevarestyrelsens bekendtgø-

relse nr. 321 af 5. maj 2003 om handelsnormer for fjerkrækød.

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark, ligesom forslaget ikke har nogen

budgetmæssige konsekvenser for EU. En vedtagelse af forordningen skønnes ikke at berøre beskyt-

telsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været i høring den 6. juni 2006 i § 2-udvalget (landbrug), der ikke havde bemærknin-

ger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, da der alene er tale om en tilpasning af forordningens tekst med hen-

visninger til nye retsregler og opretholdelse af tidligere gældende særregel vedrørende medlemssta-

ternes fakultative mulighed for at undtage salg af fjerkræ fra små producenter fra forordningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande vil støtte forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om hør og hamp

samt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1673/2000,

for så vidt angår forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduk-

tion, og forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet

af enkeltbetalingsordningen

KOM (2006) 125

Revideret genoptryk af grundnotat af 7. april 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt beretning med ledsagende forslag om ændring af forordningen om for-

arbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion og af forordningen om enkeltbeta-

lingsordningen for så vidt angår hamp. Forslaget følger op på anbefalinger fra beretningen og in-

debærer, at ordningen om forarbejdningsstøtten videreføres i yderligere to år, og at forordningen

om enkeltbetalingsordningen også skal omfatte dyrkning af hamp til andre formål end fiberproduk-

tion.

Baggrund

Kommissionen har den 17. marts 2006 fremlagt en beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om

hør og hamp samt fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1673/2000 for så vidt angår forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, og af

forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet af enkeltbetalingsordningen.

Beretningen og forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 20. marts 2006.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006

med henblik på vedtagelse som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

I juli 2000 vedtog Rådet en reform af sektoren for hør og hamp, hvor produkterne blev integreret i

den generelle hektarstøtteordning, som senere blev erstattet af enkeltbetalingsordningen, jf. Rådets

forordning (EF) nr. 1782/2003. Samtidig blev det bestemt, at der efter Rådets forordning (EF) nr.

1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, skulle ydes

forarbejdningsstøtte til de første forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller fibre af hør- og ham-

pestrå. Reformen trådte i kraft den 1. juli 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved Rådets forordning (EF) nr. 393/2004 blev forordning (EF) nr. 1673/2000 forlænget med to år

indtil 2005/2006.

Beretningen

Efter artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1673/2000 skulle Kommissionen i 2005 forelægge Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet en rapport om forarbejdningsstøtten, i givet fald ledsaget af forslag.

I sin beretning af 17. marts 2006 vurderer Kommissionen generelt, at der kun kan drages begrænse-

de konklusioner om forarbejdningsstøtteordningens effektivitet. Dette begrundes dels med tidsdi-

mensionen i forarbejdningen af strå til fibre (22 måneder) og de deraf følgende begrænsede data-

mængder (høsten i 2001/2002 påvirkedes af dårligt vejr) samt dels med det faktum, at nogle nye

medlemslande endnu ikke har modtaget forarbejdningsstøtte. Kommissionen drager dog nogle kon-

klusioner på basis af foreliggende data og oplysninger fra erhvervsdrivende.

Ifølge Kommissionens beretning har forarbejdningsstøtten for lange fibre sammen med den fordel-

agtige markedssituation, som efterspørgslen fra Kina har medført, bidraget til en bemærkelsesvær-

dig stigning i hørproduktionen. Kommissionen vurderer, at det for så vidt angår lange hørfibre i den

nuværende gunstige markedssituation er vanskeligt at vurdere betydningen af selve støtten, idet

markedet er meget profitabelt. For så vidt angår korte hørfibre vurderer Kommissionen, at støttens

virkninger ikke kan præciseres nærmere, da næsten alle fremstillede mængder er biprodukter fra

skætningen af lange fibre, og fordi de hørarealer, der specifikt er bestemt til fremstilling af korte

fibre, fortsat er marginale.

Om hamp fremgår det af beretningen, at forarbejdningsstøttens positive virkninger på virksomhe-

dernes regnskaber har medført en stigning i købsprisen for hampestrå og investeringer i forskning

og udvikling og nye afsætningsområder. Hvad hamp angår er specialpapir et vigtigt afsætningsom-

råde, hvor nye tekniske anvendelser endnu ikke har nået ”storskala-udviklingsfasen”. Kommissio-

nen vurderer, at afskaffelsen af støtten på nuværende tidspunkt vil kunne bringe enhver videre ud-

vikling af dette afsætningsområde i fare.

Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at det bør foreslås, at den eksisterende støtteordning

videreføres i en vis periode. Dette vil give tid til at indvinde flere erfaringer, som skønnes særligt

nødvendige for de nye medlemsstater.

Forslaget

Med henvisning til konklusionerne i Kommissionens beretning af 17. marts 2006 foreslås det, at

den i produktionsår 2005/06 anvendte ordning videreføres i yderligere to år. Indtil produktionsåret

2007/08 vil støtten for lange hørfibre således forblive på det nuværende niveau på 160 EUR pr. ton,

og støtten for korte hørfibre og hampefibre vil uændret ligge på 90 EUR pr. ton. De nuværende ni-

veauer for de nationale garantimængder vil heller ikke blive ændret.

For så vidt angår det maksimale indhold af urenheder og skæver, foreslår Kommissionen, at den

nuværende ordning bevares, idet de fleste medlemsstater gør brug af fravigelsen af grænsen på 7,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

%, og idet visse slutanvendelser forudsætter et stort indhold af urenheder. Således kan medlemssta-

terne yde støtte for korte hørfibre, der indeholder højst 15 % urenheder og skæver, og hampefibre,

der indeholder højst 25 % urenheder og skæver.

Den supplerende støtte til de første forarbejdningsvirksomheder af lange hørfibre i de særlige pro-

duktionsområder i Holland, Belgien og Frankrig foreslås uændrede, hvorved den supplerende støtte

forbliver på 120 EUR pr. ha i zone I og 50 EUR pr. ha i zone II, som fastsat i forordning (EF) nr.

1673/2000.

Kommissionen fastslår i forslaget, at videreførelse af den nuværende ordning vil muliggøre en

grundig analyse af de erfaringer, der i mellemtiden opnås, og vil også give tid til at gennemføre en

samlet konsekvensanalyse af mulighederne for at forenkle denne støtteordning ved at integrere den i

de generelle bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (enkeltbetalingsordningen).

Kommissionen foreslår, at forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres i forbindelse med revisionen af

ordningen for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, så forordningen også omfatter dyrkning af

hamp til andre formål end fiberproduktion. Dette skal ses på baggrund af, at hampedyrkningsarealer

efter forordningens artikel 52 er omfattet af enkeltbetalingsordningen, hvis hampesorten har et ind-

hold af THC (tetrahydrcannabionol) på højst 0,2 % og råvarerne anvendes til fremstilling af spind-

fibre. Den anden betingelse, der stammer fra det tidligere forhold mellem ordningen for markafgrø-

der og støtten til fiberindustrien, er ikke mere nødvendig under enkeltbetalingsordningen, og denne

betingelse forhindrer desuden i praksis enhver anvendelse af hamp til andre industrielle formål

(f.eks. energiformål).

Kommissionen har i slutningen af maj 2006 præciseret, at ikrafttrædelsesdatoen fastsættes til 1.

januar 2007.

Produktionen af hør og hamp bestemt til fiberproduktion er i Danmark begrænset (ca. 6.500 ton i

2004).

Udtalelser

Europa-Parlamentet godkendte den 16. maj 2006 forslaget uden ændringer.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 812 af 17. september 2001 om støtte til hør og hamp til fremstilling af fibre.

Forslaget vil betyde, at bekendtgørelsen eventuelt skal ændres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ingen konsekvenser for EU-

budgettet (uændret niveau).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

§2-udvalget (landbrug) er den 4. april og 6. juni 2006 blevet hørt om forslaget og har ikke haft be-

mærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er grundlæggende kritisk overfor, at der ydes forarbejdningsstøtte til hør og hamp set i

lyset af udviklingen af den fælles landbrugspolitik i retning af en afkobling af landbrugsstøtten.

Regeringen mener, at forarbejdningsstøtten alene er at betragte som en overgangsstøtte, og kan på

den baggrund tilslutte sig, at støtteordningen videreføres i en 2-årig periode, idet regeringen dog

finder, at ordningen på sigt bør afskaffes.

Regeringen kan støtte ændringerne i forordningen om enkeltbetalingsordningen, idet der samlet set

er tale om en forenkling af de eksisterende regler på området.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere delegationer er kritisk indstillet overfor forarbejdningsstøtte-elementet i forslaget, og enkelte

medlemsstater havde ønsket, at sektoren blev fuldt reformeret. Der forventes dog at være kvalifice-

ret flertal for forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 7. april 2006.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

En EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)

Offentlig debat

KOM (2006) 13

Sagen hører under Justitsministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyl-

linger

KOM (2005) 221

Sagen hører under Justitsministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg

Oplæg til debat om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskeri-

varer

KOM (2005) 275

Punktet er udgået.

10. Forslag til Rådets forordning (EF) om opsigelse af aftalen mellem Det Europæi-

ske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Angola om fi-

skeri ud for Angola og om fravigelse af forordning (EF) nr. 2792/1999

KOM (2005) 677

Punktet er udgået.

11. Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

Revideret genoptryk af samlenotat af 11. maj 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omhandler etablering af den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for

strukturpolitikken på fiskeriområdet i perioden 2007-2013. Forslaget indeholder rammer og mål-

sætninger for EU’s strukturpolitik på fiskeriområdet, regler for EU’s støtte, herunder støttesatser

samt regler for implementering og forvaltning. I store træk er de gældende støtteordninger inde-

holdt i forslaget, dog er tilskud til nybygning af fiskerfartøjer og eksport af fartøjer samt en yngre

fisker-ordning ikke en del af forslaget. De væsentlige nye elementer i forhold til de nuværende in-

strumenter er en støtteordning rettet mod bæredygtig udvikling af fiskeriområder med stor fiskeri-

afhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5 årige aftaler om forpligtelser. Beskyt-

telsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den øgede integration af bæredygtighed og miljø i

den fælles fiskeripolitik.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 497 af 14. juli 2004 fremsendt et forslag til Rådsforordning

om den Europæiske Fiskerifond. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 med

henblik politisk enighed (eventuelt som a-punkt).

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forordningen skal afløse FIUF-forordningen

, Rådsforordning nr. 1263/99 om Det Finansielle In-

strument til Udvikling af Fiskeriet samt Kommissionens Forordning 366/2001

(gennemførelsesbe-

stemmelser til 2792/1999).

Den nuværende program- og finansieringsperiode for FIUF og de øvrige strukturfonde dækker åre-

ne 2000-2006. Forslaget betyder, at FIUF fra 1. januar 2007 erstattes af et nyt finansieringsinstru-

ment, den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for den væsentligste del af struktur-

udviklingspolitikken på fiskeriområdet i den kommende 7-års periode, dvs. 2007-2013. Den Euro-

pæiske Fiskerifond (herefter EFF eller Fonden) vil teknisk set ikke som FIUF være en del af struk-

turfondene og derfor indeholder forslaget tillige generelle gennemførelsesregler, der erstatter de

nuværende fælles regler for strukturfondene i rådsforordning nr. 1260/99

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:



en strategisk ramme og målsætninger for EU’s strukturudviklingspolitik på fiskeriområdet



regler for EU’s støtte til strukturudvikling i fiskerisektoren, herunder for støttesatser og medfi-

nansiering og om præmiefastsættelse



regler for implementering og forvaltning, herunder programmering, samarbejde, evaluering,

finansiel styring, overvågning, kontrol og revision.

Målsætninger og strategisk ramme for strukturudviklingsindsatsen

Trods indsatsen i forudgående og indeværende programperiode forbliver overkapacitet i Fællesska-

bets flåde en af årsagerne til overudnyttelsen af visse bestande. Den Europæiske Fiskeri-fond skal

bidrage afgørende til den nødvendige reduktion af kapaciteten, særligt i forhold til flåder, der fisker

på ovennævnte bestande. Fonden skal ledsage den nødvendige rekonstruktion af fiskerisektoren

med et system af sociale og økonomiske foranstaltninger, der kan begrænse virkningerne af ned-

gangen i fiskeriaktiviteterne eller af begrænsende foranstaltninger pålagt af hensyn til bevaringspo-

litikken for fiskeressourcer.

Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger

for fiskeriet

Kommissionens forordning (EF) nr. 366/2001 af 22. februar 2001 om gennemførelsesbestemmelser til de aktioner, der

er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999

Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det overordnede formål med den nye fiskerifond er at fremme den økonomiske og sociale udvikling

i fiskerisektoren, inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og i over-

ensstemmelse med den reviderede fiskeripolitik, som vedtaget i december 2002.

Indsatsen rettes mod følgende hovedmålsætninger:



at opnå en bæredygtig balance mellem fiskerikapacitet og -indsats og fiskerimuligheder.



at styrke miljødimensionen i alle fondens interventioner, bl.a. gennem fremme af frivillig an-

vendelse af selektive redskaber og metoder



iværksætte en integreret, lokalt forankret, udviklingsindsats for fiskerizoner, baseret på en rele-

vant territorial strategi



at målrette støtten til forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren med henblik på tilpasning

til markedsforholdene samt miljømæssige og andre krav



at give incitamenter til erhvervet, bl.a. ved at fremme pilotprojekter for alternativt fiskeri og

udvikling af nye markeder.

Som nøglemål for implementering og forvaltning fremhæves forenkling og øget subsidiaritet. I øv-

rigt skal implementeringen af den strukturpolitiske indsats på fiskeriområdet som hidtil hvile på

grundprincipper om komplementaritet og konsistens i forhold til medlemsstaternes egen politik,

programmering, partnerskab, proportionalitet, subsidiaritet, lighed, samhørighed og ligestilling mel-

lem mænd og kvinder. Sidstnævnte agtes tillagt øget vægt, bl.a. i forhold til en integreret indsats i

kystfiskerizoner. Princippet om delt ansvar for forvaltningen træder tydeligere frem i og med, at det

administrative set-up nærmer sig reglerne for Landbrugsfondens garantisektion.

Den strategiske ramme skal udfyldes gennem Rådets vedtagelse af overordnede strategiske ret-

ningslinier for udvikling af fiskeripolitikken. Dette skal ske senest tre måneder efter forordningens

ikrafttræden. Inden for rammerne af Rådets retningslinier skal medlemsstaterne inden tre måneder

efter Rådets vedtagelse udarbejde en national strategiplan for fiskerisektoren. Programmeringen

skal ligge inden for rammerne af de nævnte strategier.

Støtteordninger

Forslaget indeholder i store træk de gældende støtteordninger, dog vil støtten til nybygning, blande-

de selskaber og eksport af fartøjer ikke kunne ydes. Væsentlige nyheder er en støtteordning efter

LEADER-model rettet mod bæredygtig udvikling af særligt udpegede kystfiskeriområder med stor

fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5-årige forpligtelser på linje med

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Førstnævnte kan blive interessant i relation til flere

af de mindre fiskeriafhængige områder i Danmark. Foranstaltninger i sammenhæng med genopret-

ningsplaner gives prioritet og skal inkludere ophugninger. Socio-økonomiske foranstaltninger skal

omfatte planer for justering af fiskeriindsatsen. Investeringsstøtte til forarbejdningsindustrien og

akvakultursektoren forbeholdes små og ultra-små virksomheder. Mulighederne for at støtte selektivt

og mere miljøvenligt fiskeri forstærkes. Pilotprojekter, der muliggør gennemførelse af test af for-

valtningsplaner og planer vedrørende fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etable-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, vil

ligeledes kunne støttes.

Kommissionen lægger op til at fordele støtten til de regioner og lande, der ikke er omfattet af kon-

vergensmålet (herunder Danmark) på basis af følgende kriterier:



fiskerisektorens størrelse i den relevante medlemsstat



størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig



andelen af beskæftigede i fiskerisektoren.

Hovedvægten lægges på en beskrivelse af væsentlige ændringer eller justeringer af de gældende

rammer og følger den foreslåede inddeling i 5 akser:

1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

3. Foranstaltninger af kollektiv interesse

4. Bæredygtig udvikling af fiskeriområder

5. Teknisk bistand

Oversigt over akser og støtteordninger i den nye fiskerifond

Henvisningerne til artikelnumrene er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra 14. juli

2004.

Akser

Akse 1: Foranstalt-

ninger til tilpasning

af Fællesskabets fi-

skeriflåde

Mulige støtteordninger

Permanent ophør (ophugning).

Artikel 25, jf. 23-24



Maksimale offentlig støtte i % i områ-

der uden for konvergensmålet

Støtteniveauet kan også fastlægges udfra

et eller flere af følgende kriterier:

Fartøjets pris på det internationale

marked

Fartøjets omsætning

Fartøjets alder og tonnage (GT) eller

motorkraft (kW)

Godtgørelser

Investeringer på fiskerifartøjer og selek-

tivitet (artikel 27): op til 30 %.

For foranstaltninger under artikel 27a(2)

reduceres kravet til privat medfinansie-

ring (70 %) med 20 %.

Midlertidigt ophør (oplægning).

Artikel 26, jf. artikel 23-24

Investeringer på fiskefartøjer

samt selektivitet. Artikel 27

Kystfiskeri af mindre omfang.

Artikel 27a

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 2: Akvakultur,

forarbejdning og af-

sætning af fiskeri- og

akvakulturprodukter

Akva-miljø foranstaltninger. Ar-

tikel 31

Socio-økonomisk kompensation i Kompensationer

relation til flådeforvaltningen,

herunder uddannelse og uddan-

nelsesincitamenter til Yngre Fi-

skere. Artikel 28.

Investeringer i akvakultur. Arti- Investeringer i akvakultur (artikel 30) og

kel 29-30

forarbejdning (artikel 34) max. 30 %.

Akva-miljø foranstaltninger og foran-

staltninger vedrørende offentlig sundhed

og dyrevelfærd: op til 100 %.

Akse 3: Foranstalt-

ninger af kollektiv

interesse

Akse 4: Bæredygtig

udvikling af kystfi-

skeriområder

Akse 5: Teknisk bi-

stand

Beskyttelse af offentlig sundhed

og dyresundhed. Artikel 32.

Investeringer i forarbejdning og

afsætning (forarbejdningsordnin-

gen). Artikel 33 og 34.

Kollektive foranstaltninger. Arti- Op til 100 % dog vil pilotprojekter, der

kel 35 og 36

gennemføres af andre end offentlige or-

ganer højst kunne støttes med 60 % og

”produktive” afsætningsfremmeprojekter

højst med 30 %.

Foranstaltninger til beskyttelse af

den akvatiske fauna. Artikel 37

og 35.

Investeringer i fiskerihavne. Ar-

tikel 38 og 35

Afsætningsfremme. Artikel 39 og

Pilotprojekter. Artikel 40 og 35

Anden anvendelse af fiskefartø-

jer. Artikel 41 og 35.

Bæredygtig udvikling af kystfi-

Op til 100 % for ”ikke produktive” inve-

skeriområder. Artikel 42-44

steringer. Op til 30 % for ”produktive

investeringer”.

Teknisk bistand. Artikel 45

Akse 1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

Aksen omfatter ”offentlig støtte til endeligt ophør”, ”offentlig støtte til midlertidigt ophør”, ”inve-

steringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet”, ”kystfiskeri af mindre omfang” samt ”socio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

økonomiske kompensationer i sammenhæng med flådeforvaltningen”. Sidstnævnte omfatter foran-

staltninger, der træder i stedet for Yngre Fisker-ordningen.

Endeligt og midlertidigt ophør (artikel 23-26). Indsatsen under akse 1 er central i forhold til at for-

følge et af hovedformålene med fiskeripolitikken: En bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

Den skal derfor ledsage flådeforvaltningspolitikken, der stadig er præget af overkapacitet, med sær-

ligt sigte på fiskerflåder, der fisker efter bestande, der er uden for sikre biologiske grænser.

Indsatsen skal være forankret i planlægning, herunder strategisk planlægning i det operationelle

program m.v.

Fonden vil inden for rammerne af tidsbegrænsede nationale planer for justering af fiskeriindsatsen

kunne yde støtte til fartøjsejere og besætning, der er berørt af:



genopretnings- eller forvaltningsplaner vedtaget af Rådet



hasteforanstaltninger vedr. bevaring vedtaget af Kommissionen eller medlemsstaterne



ophør af en international fiskeriaftale eller ordninger/arrangementer



flådeafgangsplaner vedtaget af medlemsstaterne på frivillig basis.

Foranstaltninger i relation til genopretningsplaner skal tillægges prioritet. Planerne for tilpasning af

kapaciteten vil skulle omfatte endeligt ophør (ophugning) og kan omfatte midlertidigt ophør (op-

lægning). Oplægningsforanstaltninger knyttet til genopretningsplaner, flerårige forvaltningsplaner

eller hasteforanstaltninger i henhold til artikel 7 og 8 i rådsforordning nr. 2371/2002 kan støttes i

max. et år med mulighed for forlængelse i endnu et år. Disse skal ledsage en plan for tilpasning af

fiskeriindsatsen som inden 2 år sikrer en permanent reduktion af fiskeriindsatsen, der mindst svarer

til reduktionen som følge af oplægningen. Øvrig oplægning (naturkatastrofer eller anden exceptio-

nel hændelse) kan max. støttes i 6 måneder.

Modernisering og selektivitet (artikel 27). Støtte kan ydes til foranstaltninger, der sigter på øget

sikkerhed ombord, forbedret hygiejne, arbejdsforhold eller produktkvalitet eller mod at kunne op-

bevare fangster om bord eller formindske virkningen af fiskeriet på det marine miljø. I tilknytning

til genopretningsplaner kan første udskiftning af et fiskeriredskab støttes over 7-årsperioden, bl.a.

på betingelse af, at fartøjet omstilles til et andet fiskeri, for hvilket ressourcetilstanden muliggør

fiskeri. Herudover vil Fonden kunne støtte første udskiftning af fiskeredskaber, forudsat at det nye

redskab er mere selektivt og opfylder anerkendte miljøkrav og krav til god fiskeripraksis, der ligger

udover eksisterende lovkrav.

Inden for rammerne af pilotprojekter kan tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger

støttes.

Socio-økonomiske kompensationer (artikel 28) kan ydes til fiskere, der er berørt af udviklingen i

fiskeriaktiviteterne. Støtten kan ydes til omstilling, diversificering, førtidspensionering eller tidlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbagetrækning fra sektoren. Under denne ordning vil fonden desuden kunne støtte uddannelse eller

incitamenter hertil, rettet mod yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang.

Kystfiskeri af mindre omfang (artikel 27a). Fonden kan yde støtte til præmier til ejere og besætning

på kystfiskerfartøjer med en samlet længde på mindre end 12 meter, som ikke benytter slæbered-

skaber, med henblik på



forbedring af forvaltning af og kontrol med adgangsbetingelser til visse fiskeriområder



fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskæden for fiskeripro-

dukter



fremme frivillige tiltag med henblik på at reducere fiskeriindsatsen



anvendelse af tekniske innovationer (selektivitet ud over lovkrav) der ikke forøger fiskeriindsat-

sen.

Kravene til privat medfinansiering af øvrige foranstaltninger under akse 1 reduceres i nogle tilfælde.

Præmier og støttesatser. Med henblik på at lette implementeringen af nationale planer vedrørende

tilpasning af fiskeriindsatsen kan medlemsstaterne anvende offentlige udbud eller opfordring til

forslag. Niveauet for offentlig støtte kan bl.a. også fastlægges udfra et eller flere af følgende kriteri-

er under hensyn til at opnå den bedste kosteffektivitet:



fartøjets pris på det internationale marked



fartøjets omsætning



fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft (kW).

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

medfinansiering af investeringer på fiskerifartøjer (artikel 27) kunne være op til 30 %. For foran-

staltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet til privat medfinansiering med 20 %.

Akse 2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

Støtte til investeringer i akvakultur samt i forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturpro-

dukter (artikel 29, 30, 33 og 34) foreslås forbeholdt små og ultra-små (”mikro”) virksomheder, dvs.

virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet

årlig balance på ikke over 10 mio. €.

For begge ordninger gælder desuden, at investeringer vedr.

miljø, sundhed, hygiejne, dyrevelfærd eller -sundhed ligesom nu vil kunne støttes. Hvis det drejer

sig om opfyldelse af nye lovmæssige krav, kan der dog kun ydes støtte frem til det tidspunkt, hvor

reglerne bliver obligatoriske. Gældende krav om teknisk og økonomisk bæredygtighed er ikke ud-

trykkeligt nævnt.

I henhold til Kom m issionens henstilling (2003/ 361/ EF) af 6. m aj 2003 om d efinitionen af m ikrovirksom h e-

d er, sm å og m ellem store virksom hed er. H enstillingen erstatter fra d en 1. janu ar 2005 henstilling 96/ 280/ EF.

Ved m ikrovirksom hed er forstås virksom hed er, som beskæftiger u nd er 10 p ersoner, og som har en årlig o m -

sætning eller en sam let årlig balance p å ikke over 2 m io. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Investeringer i forarbejdning vil kun kunne støttes, hvis de bidrager til at øge eller fastholde beskæf-

tigelsen i fiskerisektoren. Som nu kan de vedrøre opførelse, udvidelse, udstyr og modernisering af

virksomheder, men skal desuden bidrage til at opfylde et eller flere af en række bredt formulerede

formål. Disse formål omfatter ikke ”ren” produktionsforøgelse, men bl.a. forbedring af produktkva-

litet, anvendelse af ny teknologi, udvikling af IT-baseret handel, bedre brug af mindre anvend-

te/kendte arter, afsætning af produkter hidrørende fra lokale fangster samt investeringer vedrørende

arbejdsforhold og faglig uddannelse. Største reelle forskel er formentlig de ændrede grundbetingel-

ser.

I god overensstemmelse med grundlaget for den seneste ændring af FIUF-forordningen kan investe-

ringer i akvakultur, som forøger produktionen af produkter, der ikke kan afsættes ad sædvanlige

kanaler eller som kunne virke imod EU’s politik for bevaring af fiskeressourcer, ikke støttes. Inve-

steringerne skal bidrage til at opfylde et eller flere af en række relativt bredt formulerede formål, der

bl.a. omfatter diversificering af produktionen, nye arter og arter med gode markedsudsigter, reduk-

tion af miljøpåvirkningen, faglig uddannelse/skoling og støtte af traditionelle akvakulturaktiviteter

som er vigtige for at bevare den økonomiske og sociale struktur og miljøet. Støttebegrænsninger er

relateret til krav i VVM-direktiv.

Akva-miljø foranstaltninger (artikel 31). Med sigte på EU’s målsætninger vedr. fiskeri og miljø og

på mere konkret at fremme økologisk og miljø- og naturvenlig akvakulturdrift giver en ny MVJ-

lignende ordning mulighed for at yde finansiel kompensation for brug af natur- og miljøvenlige

metoder i akvakulturproduktionen. Projektmagere skal i minimum 5 år påtage sig akva-miljø mæs-

sige forpligtelser, der ligger udover sædvanlig, god akvakulturpraksis. De gavnlige virkninger af

sådanne forpligtelser skal på forhånd vises i en vurdering gennemført af et organ udpeget af med-

lemsstaten. Den maksimale årlige offentlige støtte fastsættes hvert år af medlemsstaten på grundlag

af tre kriterier: påført indkomsttab, forøgede omkostninger og nødvendigheden af finansiel støtte for

gennemførelsen af projektet.

Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed (artikel 32). Indholdsmæssigt svarer forslaget til

den seneste ændring af FIUF-forordningen, dog med tilføjelse af en mulighed for at støtte fjernelse

af patologiske risici i akvakultur, hvis en plan om slagtning er godkendt af Kommissionen i henhold

til betingelserne i Kommissionens beslutning nr. 90/424/EEC.

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

støtte til investeringer i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34) ikke kunne overstige 30

% af de støtteberettigede omkostninger, medens akva-miljø foranstaltninger og foranstaltninger

vedrørende offentlig sundhed og dyrevelfærd vil kunne støttes med op til 100 %.

Akse 3. Foranstaltninger af kollektiv interesse

Aksen omfatter ”kollektive aktioner”, ”foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske

fauna”, ”havne”(-investeringer), ”ændret anvendelse af fiskerfartøjer”, ”pilotprojekter” og ”afsæt-

ningsfremme”. Grundbetingelserne svarer i store træk til de gældende for kollektive foranstaltnin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 36 vil fonden kunne støtte ”kollektive aktioner” (artikel 36), der sigter på



fremme af partnerskabet mellem videnskabsmænd og de professionelle aktører i fiskerisektoren,



at bidrage til en vedvarende bedre forvaltning eller bevaring af ressourcerne, eller til gennemsig-

tighed på markederne for fiskeri- og akvakulturprodukter (f.eks. sporbarhed), og



kollektive investeringer i udvikling af opdræt, i affaldsbehandling (spildevand) eller i køb af

udstyr til produktion, forarbejdning eller afsætning.

Mulighederne for støtte til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna (arti-

kel 37) vurderes at svare nogenlunde til FIUF-ordningen, inklusive støtte til genopretning af vand-

løb, herunder ynglepladser og vandringsveje for migrerende arter, jf. seneste ændring af FIUF-

forordningen

. Projekter vil positivt skulle bidrage til at forstærke det akvatiske miljø. Udsætning

vil fortsat ikke være omfattet.

Med hensyn til havne (artikel 38) svarer beskrivelsen af de investeringer, der vil kunne støttes, til

den gældende ordning med (udtrykkelig) tilføjelse af investeringer vedrørende IT-baserede syste-

mer til forvaltning af fiskeriaktiviteter. Af bilag II til forordningen fremgår, at kun ”ikke produkti-

ve” investeringer i havne vil kunne støttes

Under afsætningsfremmeordningen (artikel 39) åbnes op for at støtte gennemførelse af tværnationa-

le (og nationale) markedsføringskampagner.

Pilotprojektordningen (artikel 40) svarer til den gældende, men med fremhævelse af projekter, der

muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedr. fordeling af fiskeriindsats, her-

under om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og

finansielle konsekvenser, samt forsøgsudsætning. Artikel 40 skal læses sammen med artikel 27

(modernisering), der fremhæver, at tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger støttes

inden for rammerne af pilotprojekter. Ved pilotprojekter udført af andre end offentlige organer, vil

den samlede offentlige støtte kunne udgøre op til 60 %, jf. nedenfor.

Foranstaltningen vedr. ombygning/omdannelse/anden anvendelse af fartøjer (artikel 41) omfatter

offentlige eller halvoffentlige organers omdannelse af fartøjer til uddannelse eller forskning inden

for fiskerisektoren (p.t. pilotprojekter) samt permanent overgang til ikke-kommercielle aktiviteter

uden for erhvervsmæssigt fiskeri.

Støttesatser

Jf. KOM(2003) 658 Forslag til Råd ets forord ning om æ nd ring af forord ning (EF) nr. 2792/ 1999 om d e næ r-

m ere regler og betingelser for Fællesskabets stru ktu rforanstaltninger for fiskeriet, som blev ved taget p å

råd sm ød e d en 19. ju li 2004, som a-p u nkt.

Kom m issionen har p å d et seneste m ød e i arbejd sgru p p en nævnt, at d er nok skal laves en ju stering

af teksten i bilag II, og Kom m issionen vil form entlig foreslå en konkret ænd ring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

støtte til projekter under akse 3 kunne udgøre op til 100 %. Dog vil pilotprojekter, der gennemføres

af andre end offentlige organer højst kunne støttes med 60 % og ”produktive” afsætningsfremme-

projekter højst med 30 %.

Akse 4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder

Aksen omfatter en støtteordning efter LEADER-model målrettet mindre kystfiskeriområder med

høj fiskeriafhængighed. Ordningen vurderes at kunne blive relevant i Danmark. Der sigtes på, at

Fonden skal kunne spille en større rolle i udvikling og vedligeholdelse af de økonomiske og sociale

strukturer i lokalsamfund involveret i fiskeri, samtidig med at traktatens målsætninger for den fælles

fiskeripolitik forfølges.

Ordningen vil kun kunne anvendes i kystområder udpeget af medlemsstaterne i det operationelle

program på grundlag af bl.a. følgende kriterier:



Geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt sammenhængende områder mindre end NUTS

III



Lav befolkningstæthed



Betydelig andel beskæftigede i fiskerisektoren



Nedgang i fiskeriet



Ingen kommuner med flere end 100.000 indbyggere.

Udviklingsindsatsen skal gennemføres af lokale aktionsgrupper (”coastal action groups”/ ”CAG”

eller kystaktionsgrupper) sammensat af lokale, offentlige eller private partnere, etableret med dette

formål og udvalgt af medlemsstaten ved offentlig indkaldelse af forslag. Den direkte lokale foran-

kring i projektudvælgelsen og –gennemførelsen kaldes ”bottom-up” tilgangen.

To tredjedele af de aktioner, der gennemføres, skal hidrøre fra den private sektor. Sigtet med ord-

ningen er bredt og omfatter foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af den økonomiske og

sociale udvikling, fremme af værdiskabelsen i forbindelse med fiskeri- og akvakulturaktiviteter,

støtte til diversificering, til økonomisk omstilling og til fremme af kystområdemiljøet. Der kan ikke

ydes støtte til fornyelse eller modernisering af fiskeflåden. Målgruppen går ud over fiskere, fartøjs-

ejere og andre i fiskerisektoren og omfatter også beskæftigede i følgeindustrier eller -erhverv. Også

mindre aktioner kan støttes.

Støttesatser

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige

støtte til projekter under akse 4 kunne udgøre op til 100 % for ”ikke produktive” investeringer, me-

dens den for ”produktive investeringer” vil kunne udgøre op til 30 %.

Klassifikationssystem i EU til inddeling af territoriale enheder (Territorial Units for Statistics), NUTS III svarer til de

tidligere amtskommuner i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 5. Teknisk bistand

Fonden vil som hidtil kunne yde støtte til teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med for-

beredelse, forvaltning, evaluering, kontrol og revision i medlemsstaterne i relation til de operatio-

nelle programmer. Til teknisk bistand på initiativ af medlemsstaterne kan anvendes op til 5 % af det

samlede beløb vedrørende programmet. På initiativ af Kommissionen eller på vegne heraf kan an-

vendes op til 0,80 % af dens årlige allokering.

Regler for implementering og forvaltning

Reglerne for det administrative set-up kommer i overvejende grad til at ligne reglerne for EUGFL’s

garantisektion, herunder med hensyn til regnskab, kontrol og revision.

Finansielle regler.

Princippet om, at et års bevilling skal være udnyttet senest 2 år efter udløbet af

det pågældende budgetår fastholdes (N+2), dog med lempelse bl.a. ved forsinket ikrafttræden af

forordningen.

Forenkling.

Programmeringstillæg forsvinder, krav til detaljeringsgrad i programdokument bliver

mindre, betalinger og medfinansiering gennemføres på akseniveau i stedet for som nu på støtteord-

ningsniveau. Ansvaret for gennemførelse, kontrol og revision, herunder finansiel, lægges i øget om-

fang over på medlemsstaterne. Rapporteringskrav ændres på nogle punkter, men synes ikke for-

mindskede.

Medfinansiering (artikel 52 og bilag II).

Fonden vil som minimum skulle yde 20 % og som maksi-

mum 90 % af den samlede

offentlige

støtte. I forbindelse med genopretningsplaner kan Kommissio-

nens medfinansiering gå op til 65 % i medlemsstater, der ikke er omfattet af konvergensmålet. På

andre områder, f.eks. forarbejdning, stiger kravene til national medfinansiering for samme lande.

Kumulering (artikel 53).

Fondens indsats skal supplere og komplementere indsatsen under landdi-

striktsfonden og strukturfondene, men overlapning skal undgås. Et projekt eller en prioritet må, i

den periode, hvor den er støtteberettiget, kun modtage støtte fra en fond ad gangen. Et projekt må

ikke modtage støtte under mere end et operationelt program ad gangen.

Finansiering

Den Europæiske Fiskerifond er for perioden 2007 – 2013 overført til den nye budgetkategori 2 for

forvaltning af naturressourcer

. FIUF hører i dag under strukturfondene.

Med den Interinstutionelle aftale af 4. april 2006 mellem Rådet, Kommissionen og Europa-

Parlamentet er den samlede ramme for Den Europæiske Fiskerifond for perioden 2007 – 2013 fast-

sat til 3.849 mio. €.

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem lande uden for konvergensmålet, lægger Kom-

missionen op til, at den skal ske på basis af følgende kriterier:

I relation til fiskeripolitikken overføres ligeledes finansieringen af internationale fiskeriaftaler fra eksterne politikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fiskerisektorens størrelse

størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig

andelen af beskæftigede i fiskerisektoren

kontinuitet i relation til igangværende aktioner.

Kompromisforslag fra formandskabet

Store dele af forslaget, særligt akserne om støtteforanstaltningerne, som er beskrevet ovenfor, er

revideret løbende under forhandlingerne.

I forhold til det oprindelige forslag er der bl.a. følgende væsentlige ændringer:



Forbedrede tilskudsmuligheder til fartøjsmodernisering, herunder med henblik på mere selektivt

fiskeri



Udbygning af tilskudsmuligheder til uddannelsesformål



Forbedrede tilskudsmuligheder for forarbejdning, afsætning og akvakultur



Tilskudsmulighed til Natura 2000



Styrkelse af fødevaresikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø



Inddragelse af indlandsfiskeri



Udvikling af mere selektivt og miljøskånsomt fiskeri



Støtte til udsætning af fisk, når det eksplicit udgør en bevarende foranstaltning i en fællesskabs-

lov



Støtte til investeringer i forarbejdning og akvakultur udvidet til også at kunne omfatte mellem-

store virksomheder, dog med prioritering af små og ultra-små virksomheder. Virksomheder som

har mellem 250 og 750 ansatte eller en omsætning på mindre end 200 mio. Euro kan tillige opnå

støtte. For disse virksomheder halveres den maksimale støtteintensitet



Maksimum støttesats fra fonden er hævet fra 90% til 95%



Et projekt kan støttes fra flere forskellige fonde, hvor det skal sikres, at den enkelte udgift kun

finansieres fra én fond



Ikke krav om, at genopretningsplaner ledsages af permanente ophørsordninger.

Herudover lægges der nu op til, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategisk plan, der i

relevant omfang skal omfatte andre dele af fiskeripolitikken end strukturområdet. Planen skal sen-

des til Kommissionen senest samtidig med det operationelle program i tilstrækkelig god tid til at

muliggøre ikrafttræden 1. januar 2007.

Herudover er de administrative krav blevet forenklet en del.

Under forhandlingerne har en række medlemsstater stillet krav om mere fleksible muligheder for

støtte til motorudskiftning og modernisering.

På Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006 fremlagde Kommissionen et kompromisfor-

slag, hvoraf de væsentligste ændringer i forhold til det oprindelige forslag er:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Forbedrede tilskudsmuligheder til fartøjsmodernisering, herunder med henblik på at forbed-

re sikkerhed om bord, arbejdsforhold, hygiejne, produktkvalitet, energibesparende og selek-

tivt fiskeri, forudsat at det ikke øger fiskefartøjets fiskerikapacitet.

Udvidet mulighed for oplægningsstøtte.

Mulighed for at yde støtte til én motorudskiftning pr. fartøj. For visse fartøjer under 12 me-

ter skal den nye motor have samme eller mindre effekt som den gamle motor. For øvrige

fartøjer op til 24 meter skal den nye motor have mindst 20 % mindre effekt end den gamle

motor. Reduktionen i motorkraft kan opnås for en gruppe af fartøjer, f.eks. således at ét far-

tøj øger sin motorkraft medens et andet fartøj i gruppen tages permanent ud af flåden. For

trawlere over 24 meter skal den nye motor have mindst 20 % mindre effekt end den gamle

motor, og muligheden gælder kun for fartøjer der er omfattet af en rednings- eller restruktu-

reringsplan og som skifter fiskeri til et mindre brændstofkrævende fiskeri. Også her kan re-

duktionen i motorkraft opnås for en gruppe af fartøjer.

Støtte til yngre fiskeres førstegangserhvervelse af fiskerfartøj på mellem 5-30 år.

Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om ændring af forordning 2371/2002 og

1438/2003, således at der gives mulighed for, at 4 % af den tonnage der er udtaget med of-

fentlig støtte siden 1. januar 2007 kan genindføres til flåden. For perioden fra 1. januar 2003

til 31. december 2006 skal 4 % ud af 25 % af den tonnage der er udtaget med offentlig støtte

kunne genindføres. Den tonnage der genindføres skal medlemsstaten primært allokere til at

forbedre sikkerhed, arbejdsmiljø, hygiejne og produktkvalitet om bord på fartøjerne.

Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om en ændring af forordningen om forvalt-

ning af flåden registreret i de ultra perifære områder (forordning 639/2004). Ændringen skal

gøre det muligt at forlænge den tidsbegrænsede periode, hvor det er tilladt at yde støtte til

nybygning af fartøjer i de ultra perifere områder med 1 år.

Formandskabet har siden rådsmødet haft bilaterale kontakter til visse lande i forsøget på at skabe

basis for at sætte forslaget på dagsordenen på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006.

På baggrund af disse drøftelser har formandskabet og Kommissionen fremlagt et revideret kom-

promisforslag som indeholder følgende ændringer:



En Kommissionserklæring der anfører, at der skal udarbejdes detaljerede regler med en de-

finition af grupper af fartøjer i forbindelse med motorkraftreduktion ved støttte til motorud-

skiftning.



Støtte til yngre fiskeres erhvervelse af fartøjer tillades kun i tilfælde hvor fartøjet er udstyret

til at fiske på havet.



Præcisering af at ved støtte til motorudskiftning når det gælder kystfiskerfartøjer, skal den

private andel være mindst 60 % dog mindst 50 % for de ultra perifere områder.



I den fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen foreslås nu en ændring af forordning

2371/2002, således at der gives mulighed for, at 4 % af den tonnage der er udtaget med of-

fentlig støtte siden 1. januar 2007 kan genindføres til flåden med henblik på at forbedre sik-

kerhed, arbejdsmiljø, hygiejne og produktkvalitet om bord på fartøjerne. Der skal fortsat gi-

ves prioritet til kystfiskerfartøjer. For perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2006 kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gamle medlemsstater genindføre 4 % af det årlige gennemsnit af den totale tonnage, der er

udtaget med offentlig støtte i perioden. Nye medlemsstater kan for perioden fra 1. maj 2004

til 31. december 2006 genindføre 4 % af det årlige gennemsnit af den totale tonnage, der er

udtaget med offentlig støtte i perioden.

Kommissionen har oplyst, at der er tale om en meget lille effekt af en historisk BT-reserve med

reference i 2003 - 2006, og vurderer, at det i EU som helhed kun vil beløbe sig til en forøgelse på

0,18 %.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af den 6. juli 2005 fremsat følgende ønsker om forslaget:



Udvidelse af anvendelsesområdet for ophugning (tilskud til omlægning til ikke-fiskeri formål)



Fremme fornyelse og modernisering af fiskeriflåden under hensyn til fiskeriressourcerne



Større hensyntagen til regionerne i den yderste periferi



Tilskud til forsøg og samarbejde med tredjelande



Fonden skal også kunne anvendes til forøgelse af fiskeriet efter arter der er klart underudnyttede



Medlemslandene skal udarbejde nationale strategiske planer



Kompensation til fiskere i marine beskyttelsesområder (Natura 2000)



Tilskud til forbedret sikkerhed om bord på fartøjer



Tilskud til ældre og små fartøjer



Tilskud til fiskere under 35 år samt besætningen



Tilskud til akvakultur uanset størrelse.

Europa-Parlamentets ønsker er i et vist omfang tilgodeset i det kompromisforslag, der foreligger.

Gældende dansk ret

Den nuværende strukturforordning (FIUF-ordningen) er gennemført nationalt ved lov om struktur-

foranstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 03/05/2001.

Konsekvenser

Der vil blive fremsat forslag til ny dansk lovgivning i folketingssamlingen 2006-2007.

Fordeling af udgifter til fiskerifonden 2007-2013 ifølge den interinstitutionelle aftale af 4. april

2006

Mio. €

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2004-

539

544

551

553

554

556

priser

Den nationale ramme til medfinansiering fastsættes på finansloven. De generelle principper for at

opnå EU-finansiering er således uændrede i forhold til FIUF-programmet, idet der dog for nogle af

tilskudsordningerne nu forudsættes en større national medfinansiering end tilfældet er i dag. Det kan

for en given finanslovsbevilling påvirke hjemtagningen af EU-midler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den bedre integration af bæredygtig-

hed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget.

Dansk Fisk finder det afgørende, at selektiviteten i fiskeriet opprioriteres, og har med tilfredshed

noteret, at det i forslaget indgår, at selektiviteten i fiskeriet skal styrkes og opfattes som et centralt

element i den fælles fiskeripolitik. Dansk Fisk finder det uheldigt, at forslaget vil medføre, at virk-

somheder med mere end 50 ansatte og en omsætning på over 10 mio. Euro ikke kan opnå støtte fra

forarbejdningsordningen eller akvakulturordningen. Det er Dansk Fisk’s principielle opfattelse, at

virksomheder med flere ansatte har samme behov for midler, der kan styrke udviklingen, og påpe-

ger samtidig at det er centralt at være opmærksom på, at de landbaserede fiskevirksomheder som

følge af reduktionerne i EU’s fiskerflåder og landinger skal gennemgå en omstilling fra regionale

leveranceforhold til globale leveranceforhold. Forarbejdningsordningen er central i denne omstil-

lingsproces som man forventer branchen skal gennemgå.

Endelig finder Dansk Fisk, at EU bør sikre, at der er parallelitet mellem de støtteordninger og støt-

teniveauer der tilbydes EU’s virksomheder og de virksomheder der eksporterer til EU-markedet. De

danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at de ovennævnte problemstillinger løses.

Dansk Akvakultur finder, at støtten til enkelt virksomheder bør reduceres til fordel for brancherela-

terede indsatser, undtagen investeringsstøtte til forædling, hvor organisationen forudser et stigende

behov, dog mener man at tilskud motiveret alene af ønske om produktionsudvidelser bør fravælges.

Dansk Akvakultur er ikke enig i, at støtten forbeholdes små og ultra små virksomheder. Specielt

inden for forædling finder Dansk Akvakultur, det er vigtigt, at der sker en konsolidering og øget

investering i udvikling og innovative tiltag, og mener ikke at det er realistisk at tro, at det vil ske

gennem små og ultra små virksomheder.

Danmarks Fiskeriforening har fremsendt sine foreløbige overordnede bemærkninger, hvori man

vurderer, at forslaget indeholder alle de indsatsområder som foreningen kunne ønske at tage i an-

vendelse i Danmark.

Danmarks Fiskeriforening mener, at Den Europæiske Fiskerifond klart skal prioritere udvikling og

innovation i sektoren. Endelig påpeger foreningen, at det vedrørende støttesatserne er væsentligt at

få en klar oversigt over hvilke regioner (målområder) der er omfattet af konvergenskriterierne og

dermed, hvorledes Danmark er stillet.

På mødet i § 5-udvalget den 9. november 2004 udtalte Danmarks Fiskeriforening, at der var for

meget afvikling og for lidt udvikling i forslaget. Der manglede også en afklaring på konvergensom-

råderne. Endelig blev der efterlyst en horisontal tilgang til ansøgningsprocedurerne af hensyn til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forenkling og afbureaukratisering. Dansk Fisk gjorde opmærksom på det urimelige i forslaget om at

favorisere små og ultra små virksomheder.

På mødet i §5- udvalget den 7. juni 2005 understregede Dansk Fisk endnu en gang, at det ikke er

rimeligt, at det er virksomhedens størrelse, der afgør om den kan få støtte. Det bør være lødigheden

i virksomheden og ikke størrelsen af virksomheden, der er afgørende for om en virksomhed kan få

støtte til investeringer.

På mødet i §5-udvalget d. 3. april 2006 gentog Dansk Fisk, at virksomhedsstørrelsen ikke burde

afgøre, om en virksomhed kan modtage støtte. Dansk Fisk henviste til Landdistriktsforordningens

formulering, der giver mulighed for støtte virksomheder med op til 750 ansatte – og påpegede, at

fiskeriområder er mindst lige så udsatte som landdistriktsområder – og bør derfor have de samme

muligheder.

WWF pegede på det uhensigtsmæssige i at yde støtte til modernisering, herunder motorudskiftnin-

ger og til nybygning i en situation med betydelig overkapacitet. WWF udtrykte endvidere bekym-

ring for, hvordan det rent styringsmæssigt sikres, at der sker den krævede reduktion i kapacitet.

Danmarks Fiskeriforening gjorde opmærksom på, at mulighederne for at yde tilskud til kvalitetsfor-

bedringer ombord er vigtig.

Forslaget har endnu engang været i skriftlig høring i § 5-udvalget d. 5. maj 2006. Dansk Fisk har i

sit høringssvar gentaget, at Danmark bør presse på for at få udvidet adgangen til forbedringsordnin-

gen til også at omfatte større virksomheder og henviste igen til formuleringen i landdistriktsforord-

ningen. Dansk Fisks principielle opfattelse er, at størrelsesreglen bør fjernes.

Forslaget har endnu engang været i skriftlig høring i § 5-udvalget d. 2. juni 2006. Dansk Fisk henvi-

ser i sit høringssvar til, at der er tale om en forbedring af forslaget i forhold til det oprindelige for-

slag, idet forslaget nu åbner op for, at forarbejdningsvirksomheder med op til 750 ansatte også kan

ansøge om forabejdningsstøtte dog med halv støtteintensitet. Dansk Fisk ser dog fortsat gerne, at

grænsen helt bliver fjernet, idet fokus bør være på de projekter der gives midler til og ikke på virk-

somhedernes formelle størrelse. Endvidere påpeger Dansk Fisk, at grænsen på 200 mio. Euro i om-

sætning kan blive problematisk for flere virksomheder, da det må forventes, at produktionsvirksom-

heder i de kommende år vil have en stigende omsætning pr. ansat. Dansk Fisk foreslår derfor, at der

arbejdes for at denne grænse hæves. Dansk Fisk henviser også til, at der bør arbejdes for at kravet

om halveret støtteintensitet for virksomhederne mellem 250 og 750 ansatte fjernes.

Dansk Fisk opfordrer også til, at Kommissionens statsstøttehensyn inddrages i vurderingen og

overvågningen af enkeltprojekters støtteberettigelse, og at evt. skatterabat og evt. anden subsidie-

ring – direkte eller indirekte - indgår i den samlede vurdering. Endelig opfordrer Dansk Fisk til, at

projekter der opnår støtte opføres i et lettilgængeligt, åbent register, samt at projekter i andre lande

f.eks. Polen – der væsentlig påvirker konkurrenceforholdene i Danmark, anmeldes til danske myn-

digheder og berørte erhverv forud for evt. godkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3F har i sit høringssvar meddelt, at de kan godkende forslaget.

Danmarks Fiskeriforening har i sit høringssvar oplyst, at de ingen konkrete bemærkninger har til det

fremsendte notat om fiskerifonden. Danmarks Fiskeriforening anbefaler dog, at Danmark støtter

ethvert forslag til at indføre støtteordninger, der kan medvirke til at afdæmpe de negative virknin-

ger, som de høje brændstofpriser har på fiskerierhvervet. Danmarks Fiskeriforening har anført, at

det gælder både støtte til motorudskiftninger og øvrige ordninger, der kan komme på tale i det vide-

re forløb.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet overfor forslaget og arbejder generelt for at gøre forslaget mere

fleksibelt og anvendeligt nationalt. Det er vigtigt for regeringen, at strukturpolitikken kan understøt-

te den fælles fiskeripolitiks mål om bæredygtighed af fiskebestandene, og fremmer udviklingen af

en økonomisk selvbærende fiskerisektor.

Der bør tages hensyn til regionalpolitiske, miljø- og naturmæssige mål, herunder i relevant omfang

forvaltningen af Natura 2000 områder. Strukturpolitikken bør derfor især bidrage til en bedre balan-

ce mellem fiskerimuligheder og fiskerflådens størrelse især i de EU lande, som har for stor fiskeri-

kapacitet, og strukturpolitikken bør rettes mod udvikling og innovation i fiskerisektoren, afhjælp-

ning af regionale problemer, som skyldes udviklingen i fiskeriet, kompetenceudvikling og miljø- og

naturmæssig bæredygtighed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande er imod obligatorisk ophugning og der er krav fra visse lande om genindførelse

af nybygningsstøtte, især for mindre fartøjer. Herudover er der krav om genindførelse af støtte til

udskiftning af motorer og om støtte til virksomheder udover mellemstore, små og ultra-små.

Polen har efter rådsmøde den 2. maj 2006 fremsendt et forslag om en særlig overgangsordning for

de nye medlemslande vedrørende støtte til motorudskiftning. Polen ønsker en undtagelse fra kravet

om motorkraftreduktion ved udskiftning af motorer for fartøjer op til 24 m, der ellers skulle reduce-

re motoreffekten med 20 %, således at den nye motor kan have samme effekt som den gamle.

Overgangsordningen skal gælde indtil den 31. december 2009. Polens forslag fremgår ikke af de

reviderede kompromisforslag.

Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2006 med henblik på forhandlings-

oplæg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006, jf. sam-

lenotat af 11. maj 2006.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 med henblik på forhandlings-

oplæg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf.

samlenotat af 9. juni 2005. Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november

2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004,

jf. aktuelt notat af 11. november 2004 og den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af råds-

møde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Forbedret

samråd om EF’s fiskeriforvaltning

KOM (2006) 246

Nyt notat.

Resumé

Ifølge Kommissionen er det nødvendigt, at de nuværende procedurer for vedtagelse af årlige

beslutninger om EF’s fiskeriforvaltning ændres. Kommissionens meddelelse indeholder en række

ideer til forbedringer. Der er fremlagt et udkast til rådskonklusioner på grundlag af meddelelsen. I

udkastet tilskynder Rådet Kommissionen til at arbejde videre med forbedring af processen på

grundlag af de ideer, som den har fremlagt i meddelelsen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 246 af 24. maj 2006 fremsendt en meddelelse til Rådet og

Europa-Parlamentet: Forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning. Meddelelsen er oversendt til

Rådet den 24. maj 2006.

Der forventes vedtaget rådskonklusioner på grundlag af meddelelsen på rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 19. juni 2006 formentlig som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

Formål og indhold

Ifølge Kommissionens meddelelse er det nødvendigt, at de nuværende procedurer for vedtagelse af

årlige beslutninger om EF’s fiskeriforvaltning ændres for at sikre ”udstrakt inddragelse af de berørte

parter i alle stadier af politikken ligefra udarbejdelse til gennemførelse”, jf. art. 2, stk. 2, i Rådets

forordning (EF) nr. 2371/2002.

Kommissionen redegør i sin meddelelse for sine overvejelser om mulige initiativer til forbedring af

processen. Det drejer sig bl.a. om følgende:

- Kommissionen har indledt drøftelser med ICES og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komité for Fiskeri) om, hvilke muligheder der er for at give rådgivning om flere

bestande i juni i stedet for i oktober.

- Kommissionen vil indlede drøftelser med andre kyststater om at rykke nogle af

forvaltningsforanstaltningerne, der træffes beslutning om i fællesskab, frem til tidligere på året.

- Kommissionen overvejer i april at fremsætte en principerklæring om dens planer for fastsættelse

af TAC’er for det følgende år, som i løbet af sommeren kan drøftes med de regionale

rådgivende råd (RAC’erne) og medlemsstaterne. Endvidere vil der kunne finde en politisk debat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sted i Rådet i oktober, hvor Rådet kan anmodes om at kommentere den strategi, som

Kommissionen har foreslået, idet der tages hensyn til de regionale rådgivende råds holdning.

For fiskebestande, der forvaltes af EU alene, og for hvilke videnskabelig rådgivning fra ICES

foreligger i juni, vil Kommissionen indhente udtalelse fra de regionale rådgivende råd om de

relevante TAC’er i juni og juli. Kommissionen planlægger at udarbejde et forordningsforslag i

begyndelsen af september med henblik på en vedtagelse af Rådet i oktober.

For andre fiskebestande kan Kommissionen først fremlægge sit forslag, når ICES’s

efterårsrådgivning foreligger (for øjeblikket i oktober med mulighed for fremover at rykke

datoen lidt frem). Dette betyder kun en meget lille ændring i tidsplanen for Kommissionens

fremlæggelse af forslag (sidst i november). Det er imidlertid Kommissionens vurdering, at det

foregående samråd med aktørerne og Rådet på basis af Kommissionens principerklæring skulle

gøre samrådet med aktørerne om den nyeste videnskabelige rådgivning lettere, og det anføres, at

det endelige Kommissionsforslag således ikke kommer til at indeholde overraskelser for

aktørerne.

Kommissionen henviser til, at aktører og medlemsstater har antydet, at forhandlingsprocessen

kompliceres, hvis reglerne for begrænsning af fiskeriindsatsen indarbejdes i den årlige

fiskeriforvaltningspakke, og at sådanne regler bør fastsættes ved en særskilt forordning.

Eftersom de nuværende EU-regler for begrænsning af fiskeriindsatsen vil blive taget op til

fornyet overvejelse som en del af den planlagte revision af genopretningsplanen for torsk, der

starter senere i år, mener Kommissionen, at man bør vente indtil 2007 med at foreslå en ny og

særskilt forordning om EU-regler for forvaltning af fiskeriindsatsen.

Der er i maj 2006 fremlagt et udkast til rådskonklusioner. I udkastet tilskynder Rådet

Kommissionen til at arbejde videre med forbedring af processen på grundlag af de ideer, som den

har fremlagt i meddelelsen. Endvidere inviterer Rådet kommende formandskaber til at planlægge

deres arbejde således, at Rådet kan træffe politisk beslutning om forslag baseret på juni-

rådgivningen senest i slutningen af oktober og for forslag baseret på oktober-rådgivningen senest i

slutningen af december. Endelig anmodes Rådssekretariatet om at sikre, at det nødvendige

forberedende arbejde gennemføres, så forordningerne kan blive formelt vedtaget og trykt i EU-

Tidende så hurtigt, som det er praktisk muligt derefter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hensigten

er, at meddelelsens udmøntning skal lette procedurerne for vedtagelse af TAC/kvoter til gavn for

alle involverede aktører.

Høring

I forbindelse med høring i § 5-udvalget (fiskeri) den 6. juni 2006 har 3F bemærket, at

organisationen kan tilslutte sig en ændret tidsplan for drøftelserne samt en tættere dialog om

fastsættelse af de årlige TAC/kvoter. Det understreges, at det er imidlertid er vigtigt, at den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

biologiske rådgivning kan geares til den nye tidsplan. Endvidere understreger organisationen

vigtigheden af en adskillelse af diskussionerne om tekniske bevaringsforanstaltninger fra

diskussionerne om TAC/kvoter.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for drøftelse af ethvert initiativ, der kan forbedre processen til

vedtagelse af TAC/kvoter. Man er fra dansk side positivt indstillet over for udkastet til

rådskonklusioner.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at være positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusioner.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.