Skov- og Naturstyrelsen
Naturområdet
Miljøministeriet
Ledelsessekretariatet, EU-koordinationen
12. juni 2006
J.nr.: SNS-227-00012
piv/SNS-NATUR/xxx/MIM
SAMLENOTAT, Rådsmøde (landbrug og fiskeri) 19. juni 2006 til FEU
Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for skovbrug
Doc: Intet nr.
1. Status
Kommissionen fremsendte i marts 2005 meddelelse (Kom(2005) 84 endelig) om
gennemførsel af EU's Skovbrugsstrategi. Rådet (landbrug og fiskeri) vedtog i maj 2005
rådskonklusioner, hvor man inviterede Kommissionen til medio 2006 at have udarbejdet en
handlingsplan for skovbruget i tæt samarbejde med medlemsstaterne og med inddragelse af
interessenter. Kommissionen ventes at præsentere sin handlingsplan på Rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 19. juni 2006.
Meddelelsen er endnu ikke fremsendt.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
2. Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er, at præsentere en handlingsplan for skovbruget, som skal skabe
bedre sammenhæng mellem de mange skovrelaterede foranstaltninger, der sker som resultat
af skovenes betydning i forhold til f.eks. landdistrikter, klima, biodiversitet, energi, vand mv.
Det konkrete indhold af handlingsplanen kendes endnu ikke.
Handlingsplanen skal tjene som en sammenhængende ramme for gennemførelsen af
skovrelaterede foranstaltninger og som middel til samordning mellem Fællesskabets
foranstaltninger og medlemsstaternes skovpolitik, samt revurdere de nuværende EU-værktøjer
og –metoder til at fremme samordning, kommunikation og samarbejde mellem de forskellige
sektorpolitikker, som har indflydelse på skovbruget.
3. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4. Konsekvenser for Danmark
Handlingsplanen forventes ikke at have direkte konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
5. Høring
Meddelelsen har den 7. juni 2006 været udsendt i høring i specialudvalget for miljø. Høringen