PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2740 - Miljø Bilag 1
Offentligt

Samlenotat for Rådsmøde(miljø) den 27. juni 2006

1. Forslag til direktiv om vurdering og håndtering af oversvømmelse risici

Politisk enighed

s. 8

s. 2

2. Luftkvalitetsdirektivet (CAFÉ)

Generel indstilling

3. Temastrategi om forebyggelse og genanvendelse af affald

Rådskonklusioner

s. 17

4. Temastrategi om Bymiljø

- rådskonklusioner

5. LIFE +

- vedtagelse (formentlig som a-punkt)

6. GMO

udveksling af synspunkter

7. Biomasse/Biobrændstof

- udveksling af synspunkter

s. 26

s. 35

s. 42

s. 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til direktiv om vurdering og håndtering af oversvømmelse risici

Politisk enighed

KOM(2006) 15 endelig.

Revideret notat

Resumé

Direktivforslaget om vurdering og forvaltning af oversvømmelser indeholder krav om iværksættelse

af en ny type planlægning, der skal forebygge og beskytte mod oversvømmelser i alle kystområder

og langs vandløb. Det indebærer en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i hele landet

koordinering i vandløbsoplande flere lande er fælles om, og udarbejdelse af risikostyringsplaner

for oversvømmelser for alle områder med en væsentlig oversvømmelsesrisiko. Kortlægning og

efterfølgende udarbejdelse af risikostyringsplaner sker efter samme tidsplan som

vandplanlægningen i miljømålsloven. Danmark finder, at forslaget skal begrænses til kun at gælde

for grænseoverskridende vandløb og kystområder. Forslaget forventes at få begrænsede

konsekvenser for den eksisterende forvaltning af kystbeskyttelsen, idet der ikke er krav om øget

beskyttelsesniveau i forhold til de eksisterende danske beredskabsplaner, men i højere grad en

standardisering og koordinering af planerne blandt EU's medlemslande.

Direktivet forventes ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser eller konsekvenser for

miljøbeskyttelsesniveauet. Direktivet vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

1. Status

Kommissionen sendte den 18. januar 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i

TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles

beslutningstagen i TEF artikel 251.

Europa-Parlamentet stemte om forslaget den 13. juni 2006.

Nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg den 3. februar 2006, grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 21. februar 2006, og et aktuelt notat om sagen er

fremsendt den 24. februar 2006.

Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006 med henblik på politisk

enighed.

Forslaget er en opfølgning på meddelelse fra Kommissionen til Rådet vedr. ”Styring af

oversvømmelsesrisikoen – oversvømmelsesforebyggelse, oversvømmelsessikring og

oversvømmelsesbekæmpelse, KOM(2004) 472 endelig.

2. Formål og indhold

Mellem 1998 og 2002 har det centrale Europa været udsat for over 100 større ødelæggende

oversvømmelser, heriblandt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002. Disse

oversvømmelser forårsagede omkring 700 døde, evakuering af omkring en halv million mennesker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR. Oversvømmelserne i sommeren 2005 i

Bulgarien, Frankrig, Rumænien, Tyskland og Østrig og andre steder har øget disse tal.

Det foreslåede direktivs mål er at mindske og styre oversvømmelsesrelaterede risici for sundhed,

miljø, infrastruktur og ejendom. Det indebærer en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i alle

områder med en væsentlig oversvømmelsesrisiko, koordinering i vandløbsoplande, flere er fælles

om, og udarbejdelse af risikohandleplaner for oversvømmelser gennem et forløb, hvor mange

forskellige parter inddrages.

Det foreslåede direktiv og de foranstaltningerne det medfører tænkes tæt knyttet til gennemførelsen

af vandrammedirektivet. Forslaget lægger således op til, at de organisatoriske og institutionelle

aspekter samt direktivernes tidsmæssige planlægning tilpasses indbyrdes, med udgangspunkt i

vanddistrikterne, de ansvarlige myndigheder og det udvalg, der er nedsat efter

vandrammedirektivets artikel 21. Det er tanken at direktivets tidsplaner skal synkroniseres med

vandrammedirektivet, hvilket vil sikre, at høringen af offentligheden er koordineret.

Direktivforslaget indeholder i kapitel II, III og IV en trinvis tilgang til styring af

oversvømmelsesrisiko, der består af:

1. Udpegning af områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse (kapitel II, artikel 4, 5

og 6), hvilket betyder, at medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt skal udarbejde en vurdering

af vandløbsoplandene samt de tilknyttede kystområders potentielle risiko for at blive udsat for

oversvømmelser. Risikovurderingen skal være afsluttet senest 3 år efter direktivets ikrafttræden.

Medlemsstaterne skal revurdere og ajourfører risikovurderingen senest i 2018.

2. Udarbejdelse af oversvømmelsesrisikokort for de områder der under pkt. 1 viser sig at være i

potentielt væsentlig oversvømmelsesrisiko (kapitel III, artikel 7 og 8, bilag). For disse områder

udarbejdes et ”oversvømmelsesrisikokort”. Oversvømmelseskortet skal angive om der er stor,

middelstor el. ringe sandsynlighed for oversvømmelser. Af oversvømmelseskortet skal endvidere

fremgå: De potentielle antal indbyggere der berøres, potentielle økonomiske skader samt potentielle

miljøskader. Oversvømmelseskortet skal være færdige senest den 22. december 2013 og revurderes

om nødvendigt inden den 22. december 2019 og herefter hvert 6. år.

3. Opstilling og gennemførelse af risikostyreplaner for oversvømmelser i sårbare vandløbsoplande

og kystområder, og koordineringsordninger for styringsplanerne i hvert vandområdedistrikt (kapitel

IV, artikel 9, 10, 11 og 12). For hvert område, jf. den potentielle risikovurdering opstilles

risikostyreplaner for hvert enkelt vandløbsopland, delopland samt kystområde. Risikostyreplanen

skal indeholde planer for etablering af passende sikringsniveauer med det formål at mindske

sandsynligheden for oversvømmelser og potentielle følger af oversvømmelser for mennesker, miljø

og økonomiske aktiviteter. Risikostyreplanerne skal ligeledes indeholde et risikostyringsforløb med

særligt vægt på forebyggelse, sikring og beredskab. Risikostyringsplanerne færdiggøres og

offentliggøres senest 22. december 2015. Medlemslandene forelægger inden 3 år efter

offentliggørelse af hver enkelt risikostyringsplan en statusrapport for Kommissionen med en

redegørelse for fremskridtene og gennemførsel af de planlagte foranstaltninger.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen påpeger, at floder og regionale have ikke er afgrænset af eksisterende geopolitiske

grænser, tværtimod deles de fleste vandløbsoplande og kystområder af flere lande. Derfor er en ren

national tilgang til oversvømmelsesrisikostyring hverken teknisk eller økonomisk gennemførlig. På

den baggrund vurderer Kommissionen, at en medlemsstats isolerede indsats nemt kunne resultere i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskellige og endog modstridende tiltag. Forslagets mål kan således ifølge Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Direktivudkastet skal i vedtaget form implementeres i dansk lovgivning. Forhold i forbindelse med

oversvømmelse i forhold til overfladevand er i dag reguleret efter bestemmelser i følgende

lovområder: Vandløbsloven, (Miljøministeriet) og lov om kystbeskyttelse (Transport- og

Energiministeriet) og bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab

(Forsvarsministeriet).

Da der ikke i dag er lovområder som indeholder bestemmelser om udpegning og kortlægning af

områder med væsentlige risiko for oversvømmelse, udarbejdelse og gennemførelse af

risikostyreplaner samt etablering af koordineringsordninger for styringsplanerne i hvert

vandområdedistrikt, vurderes det at sådanne bestemmelser i fuldt omfang skal indarbejdes i de

nævnte lovområder samt i miljømålsloven (lov nr. 1150 af 17. december 2003).

Miljømålsloven indeholder proces for udarbejdelse af vandplaner og implementerer

vandrammedirektivets tidsplan for udarbejdelse af vandplaner, som direktivforslag er synkroniseret

med. Miljømålsloven vurderes derfor at skulle revideres således at den indeholder bestemmelser for

udpegning og kortlægning af områder med væsentlig risiko for oversvømmelse mm.

Udarbejdelse og gennemførelse af risikostyreplaner kan ligeledes hensigtsmæssigt indsættes i

miljømålsloven, hvor der i dag er krav om udarbejdelse af kommunale handleplaner for opfyldelse

af miljømål for overfladevand og grundvand.

Kystbeskyttelsesloven vil herefter skulle revideres som konsekvens af miljømålsloven. Efter loven

er etablering af kystbeskyttelse og diger i Danmark som hovedregel et grundejeranliggende og

derfor er det i dag op til en lokal vurdering, om der er et behov for oversvømmelsesbeskyttelse.

Selve vurderingen om hvorvidt et område er oversvømmelsestruet og om det bør/kan bebygges,

hører naturligt ind under den lokale planlægningsproces, hvilket efter kommunalreformen vil være

kommunalbestyrelsen.

Krav om etablering af koordineringsordninger for styringsplanerne i hvert vanddistrikt er i stort

omfang dækket af de eksisterende beredskabsaftaler mellem amtet, politiet og Kystdirektoratet

(staten) for de væsentlige risikoområder, hvor menneskeliv kan være truet i forbindelse med

oversvømmelse og stormflod.

Der kan være behov for mindre konsekvensændringer i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765

af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, hvorefter det kommunale

beredskab skal identificere og analysere lokale risici. Herefter dimensioneres beredskabet, dvs. også

risikoen for oversvømmelser, hvor dette er relevant. På baggrund af denne risikoprofil fastlægger

kommunalbestyrelsen det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse.

Direktivforslaget forudses kun at medføre marginale ændringer i vandløbsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Direktivforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller borgerne generelt. Dette er med forbehold for senere udmøntning af de

kommunale styringsplaner. Det bemærkes, at kystbeskyttelsesloven i dag giver hjemmel til at

fordele udgifterne for kystbeskyttelsesforanstaltninger til de grundejere, der har nytte heraf.

I forhold til de 6-årige kommunale handleplaner som kommunerne skal udarbejde efter

miljømålsloven forventes det, at udarbejdelse af et tillæg hertil om risikostyringsplaner samt

revidering af de eksisterende beredskabsaftaler kan udløse udgifter for 20 – 30 kommuner på samlet

ca. 0,5 mill.kr. pr. år.

Den statslige udpegning og kortlægning af risikoområder for oversvømmelse vurderes i stort

omfang at kunne bygge på de eksisterende planer og foregå i forbindelse med de statslige

vandplaner efter miljømålsloven. Det forventes, at der skal bruges ekstra 1 – 2 årsværk hertil,

svarende til 1 – 2 mill.kr.

Det forudsættes at evt. merudgifter afholdes inden for Miljøministeriets eksisterende rammer.

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering sammenlignet direktivforslaget med et scenarie, hvor

risikostyring og koordinering m.v. mellem landene skulle ske frivilligt. Derved ser Kommissionen

klare fordele ved direktivforslaget på flere områder, såsom øget sikkerhed for borgere og

virksomheder, koordinerede risikostyringsplaner og solidarisk ansvar indenfor vanddistriktet at

fordele omkostninger for forebyggende foranstaltninger. Det konkrete arbejde med udarbejdelse af

risikokortlægning vurderer Kommissionen gennemsnitligt koster mellem 100 og 350 euro per km

Mens administration af risikostyringsplaner vil være meget afhængig af hvor det enkelte

medlemsland vælger at lægge sikringsniveauet for hvornår der er ”væsentlig risiko” for

oversvømmelse og evt. nye tiltag, samt hvilke planer der findes på området i forvejen.

Kommissionens konsekvensvurdering vurderes at være mindre anvendelig for de danske forhold.

Blandt andet vurderes det i forhold til den konkrete udmøntning af risikostyringsplanerne på

baggrund af de hydrologiske og geologiske forhold i Danmark, at der ikke forekommer

oversvømmelser af samme karakter i de danske vandløbssystemer, som de oversvømmelser der

opleves i forbindelse med de centraleuropæiske floder. Direktivet forventes derfor ikke at påføre

Danmark væsentlige konsekvenser for så vidt angår vandløbene. I forbindelse med oversvømmelser

i kystområder vurderes det, at de eksisterende beredskabsplaner i stort omfang vil være dækkende i

forhold til direktivforslaget. Endvidere bemærkes, at Kommissionen ikke har foretaget en egentlig

cost-benefit analyse, da omfanget af nye forebyggende foranstaltninger, som udmøntning af de

enkelte risikostyringsplaner, ikke kendes på forhånd.

Beskyttelsesniveau:

Direktivforslaget vurderes ikke at påvirke det danske beskyttelsesniveau i forhold til de eksisterende

planer og strategier på området, men vil indføre en formaliseret procedure for vurdering og

forvaltning af risiko for oversvømmelser over hele landet.

5. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 30. januar 2006 med frist til den 14. februar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) har meddelt, at man ser positivt på forslaget, og at

det er vigtigt, at der kan ske en tilpasning til de lokale forhold. Endvidere finder DANVA, at det i

indledningen af direktivet bør nævnes, at alle sammenhænge mellem beskyttelse, byplanlægning,

serviceniveau, sundhed, sikkerhed og afvanding bør vurderes samt at bæredygtige systemer til

reduktion af udledning af vand gennem afløbssystemerne bør promoveres i direktivet.

Akademiet for Tekniske Videnskaber samt Fagligt Fælles Forbund har ingen bemærkninger til

forslaget.

Sagen blev drøftet i EU specialudvalget for miljø den 8. februar 2006, hvor det ikke gav anledning

til bemærkninger.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 7. juni 2006.

Punktet gav ikke anledning til bemærkninger.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet (EP) har på møde den 13. juni 2006 tiltrådt betænkning udarbejdet Udvalget

om miljø, folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Af betænkningen fremgår, at EP påpeger, at en ren

national strategi for styring af oversvømmelsesrisikoen ikke er tilstrækkelig, da størstedelen af de

europæiske vandområder er fordelt på to eller flere stater.

På baggrund af den voksende risiko for oversvømmelsesbetingede ødelæggelser anser EP det som

afgørende at skabe nogle fælles europæiske regler på området, men understreger dog, at disse

europæiske regelrammer bør opstilles under meget nøje overholdelse af nærhedsprincippet. Mange

vigtige beslutninger, såsom beskyttelsesniveau og valg af beskyttelsesforanstaltninger, kan og bør

træffes af medlemsstaterne selv. Forpligtelserne i forbindelse med dette direktiv er begrænset til

følgende:

• Foreløbig risikovurdering for oversvømmelser

• Udarbejdelse af kort over oversvømmelsesrisikoen

• Udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser

Europa-Parlamentet foreslår, at Kommissionen skal fungere som mægler i tilfælde af konflikter

mellem medlemsstaterne.

Parlamentet har afgivet en række bemærkninger. Bemærkningerne grupperer sig om følgende

hovedpunkter:

1. Forslag om præcisering af vigtigheden af at oversvømmelsesrisikoen i grænseoverskridende

vandsystemer behandles og koordineres transnationalt.

2. Forslag til præcisering af at direktivets planlægning og indsats skal koordineres med

vandrammedirektivet planlægning og indsats, herunder at der skal tages hensyn til vandsystemernes

naturlige hydrologi.

3. Forslag om præcisering af at der i oversvømmelsesrisikoplanerne skal indgå en vurdering af

klimaeffekterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forslag om at der i oversvømmelsesrisikoplanerne skal ske en vurdering af eksisterende og

kommende tiltags betydning for miljøet i oplandet til vandsystemer og kystområder.

5. Forslag om at der i oversvømmelsesrisikoplanerne skal ske en ske en vurdering af eksisterende

og nyetableringer af industri, bygninger og landbrugs indflydelse på floddalens evne som

bufferzone for vand.

6. Forslag om at medlemsstaterne - i tilfælde af at der allerede eksistere passende risikoplaner hvor

der er en beviselig bevist risiko for oversvømmelse - ikke behøver at gennemføre den indledende

risikovurdering samt udarbejde nye risikoplaner.

7. Forslag som sikrer en transparent proces med offentlighedens inddragelse. "

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har været behandlet på en række møder i Rådets miljøgruppe.

Det primære omdrejningspunkt i forhandlingerne har været direktivets anvendelsesområde. Der har

tegnet sig en forhandlingssituation, hvor en mindre gruppe af delegationer foreslår at direktivets

anvendelsesområde kun skal gælde for grænseoverskridende vandsystemer og kystområder. En stor

gruppe af delegationer (inkl. Kommissionen) er dog imod dette og mener at direktivet bør gælde

alle nationale og internationale vandsystemer og kystområder.

I forhandlingerne er der fremsat ændringsforslag, der indebærer, at i vandsystemer og kystområder,

der ikke påvirker oversvømmelsesrisikoen i andre lande, kan medlemslandene vælge ikke at

udarbejde foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, oversvømmelsesrisikokort og

risikostyringsplaner, såfremt der allerede foreligger passende mål og planer for forvaltningen af

oversvømmelsesrisikoen i disse områder.

Det østrigske formandskab har fremsat direktivkompromisforslag som ikke ændrer direktivets

anvendelsesområde. Forslaget omhandler primært udformningen af risikostyringsplaner,

oversvømmelsesrisikokort samt rapporteringsformatet udformning af rapporteringen.

Forhandlingsforløbet har vist at den danske holdning, om at der skal ske en indholdsmæssig

koordinering af oversvømmelseshandleplanens virkemidler med virkemidlerne til opfyldelsen af

habitat- og vandrammedirektivets målsætninger for vandområderne er imødekommet.

8. Dansk holdning

Danmark støtter en styring og regulering af oversvømmelsesrisikoen i større grænseoverskridende

vandløbssystemer.

Forslaget omfatter kortlægning og sikring af alle vandløbssystemer og kystområder mod

oversvømmelser, og pålægger derfor medlemslande med mindre og ikke grænseoverskridende

vandsystemer, som Danmark unødig administration i opfyldelsen af direktivet.

Danmark finder ikke at den konsekvensvurdering (impact assessment) kommissionen har foretaget i

tilstrækkelig grad synliggør behovet for et direktiv, der skal dække ikke grænseoverskridende

vandløbssystemer og kystområder i Europa.

Danmark finder derfor at direktivet bør målrettes mod udelukkende at være gældende for større

grænseoverskridende vandløbssystemer og kystområder, og at det gøres frivilligt for medlemslande,

at anvende direktivet på ikke grænseoverskridende vandløbssystemer og kystområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan dog støtte at direktivet målrettes således, at i vandsystemer og kystområder, der ikke

påvirker oversvømmelsesrisikoen i andre lande, kan medlemslandene vælge ikke at udarbejde

foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, oversvømmelsesrisikokort og risikostyringsplaner,

såfremt der allerede foreligger passende mål og planer for forvaltningen af oversvømmelsesrisikoen

i disse områder.

Valg af virkemidler påvirker både natur og miljø. Danmark finder på den baggrund, at det bør

fremgå af direktivforslaget, at der skal ske en indholdsmæssig koordinering af handleplanens

virkemidler for at mindske oversvømmelsesrisikoen med virkemidlerne til opfyldelsen af habitat-

og vandrammedirektivets målsætninger for vandområderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets direktiv om luftkvalitet og renere luft

for Europa.

KOM (2005) 447

Generel indstilling

Revideret notat

Resumé

Med det fremlagte forslag vil Kommissionen samle 4 eksisterende direktiver om luftkvalitet og én

Rådsbeslutning i nærværende direktivforslag. Derved opnås en forenkling af lovgivningen på

området samtidig med, at begreberne i de 5 retsakter bringes i gensidig overensstemmelse. De fem

retsakter, der bliver erstattet af forslaget vedrører rammedirektivet for luftkvalitet, direktiver om

luftens indhold af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler, bly, kulilte, benzen og

ozon, samt en beslutning om udveksling af luftkvalitetsdata. Forslaget indeholder enkelte

substantielle ændringer: 1) ophævelse af de indikative grænseværdier for luftens indhold af PM

2010, 2) indførelse af nye grænseværdier for luftens indhold af PM

2.5

, og 3) mulighed for

udskydelse af overholdelse af grænseværdierne med op til 5 år. Med hensyn til PM

2.5

indeholder

direktivforslaget ligeledes visse bestemmelser om målestationer.

1. Status

Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 21. september 2005 og oversendt til Rådet den 17.

november 2005.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2005.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. oktober 2005.

Forslaget har været forelagt til orientering for Europavalget på ministerens samråd den 25.

november 2005 forud for Rådsmødet (miljø) den 2. december 2005, hvor forslaget var sat på

dagsordnen til politisk drøftelse.

Parlamentets 1. læsning er planlagt til september 2006.

Formandskabet har sat forslaget på dagsordenen med henblik på generel indstilling.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at strømline gældende EU-lovgivning om luftkvalitet ved at

sammenskrive 4 direktiver og én Rådsbeslutning til ét direktiv, hvorved begreber og definitioner

bringes i overensstemmelse. Herudover indebærer direktivforslaget, en ophævelse af den indikative

grænseværdi for PM

i 2010 og introduktionen af grænseværdier for PM

2,5

De fire direktiver og den ene Rådsbeslutning er

- Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet

(rammedirektivet),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for

svovldioxid(SO

), nitrogendioxid(NO

) og nitrogenoxider(NO

), partikler(PM) og bly (første

datterdirektiv),

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for

benzen og kulilte(CO) i luften (andet datterdirektiv),

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon(O

)

(tredje datterdirektiv)

Rådets beslutning 1997/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af

information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i

medlemsstaterne.

Kommissionen har derimod valgt ikke at medtage det fjerde datterdirektiv 2004/107/EF af 15.

december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og PAH i luften, i forslaget.

I nedenstående beskrivelse af direktivforslaget vil der alene blive fokuseret på de ændringer

forslaget indeholder i forhold til de nævnte retsakter.

1. Ophævelse af de indikative grænseværdier for PM

og indførsel af grænseværdier for PM

2.5

Døgngrænseværdien for PM

på 50 µg/m

der gælder fra 1. januar 2005 og som ikke må

overskrides mere end 35 gange pr. år samt årsgrænseværdien for PM

på 40 µg/m

opretholdes,

mens den indikative døgngrænseværdi for PM

på hhv. på 50 µg/m

, som ikke må overskrides

mere end 7 gange pr. år, samt årsgrænseværdien på 20 µg/m

for 2010, der er indeholdt i det

første datterdirektiv, ophæves og erstattes af en grænseværdi for PM

2,5

. Der er således tale om,

at de to gældende grænseværdier for PM

opretholdes, mens de i henhold til første

datterdirektiv planlagte fremtidige (indikative) grænseværdier for 2010 erstattes af en

grænseværdi for PM

2.5

i 2010.

For at sikre en bedre beskyttelse af befolkningen mod eksponering af de fine partikler indføres

der (jf. ovenstående) en ny grænseværdi regnet som årsmiddelværdi for luftens indhold af PM

2,5

på 25 µg/m

, der skal være opfyldt i hele landet. Ved direktivets ikrafttrædelse er der knyttet en

tolerancemargin til grænseværdien på 20 % svarende til en grænseværdi på 30 µg/m

. Denne

tolerancemargen aftager hvert år således, at den er 0 % (svarende til grænseværdien på

25µg/m

) pr. 1. januar 2010.

For at sikre en yderlige beskyttelse mod de fine partikler indføres der en foreløbig vejledende

målsætning om at reducere koncentrationen af PM

2,5

– regnet som årsmiddelværdi – i

bybaggrundsområderne med 20 % i 2020 i forhold til gennemsnitskoncentrationerne for

perioden 2008 – 2010. Et bybaggrundsområde er defineret som et byområde, der er

repræsentativt for befolkningens generelle eksponering, og dermed ikke er påvirket væsentligt

af lokale kilder. Denne målsætning skal ved en revision af direktivet i 2013 erstattes af

differentierede bindende reduktionsforpligtigelser tilpasset de enkelte medlemsstaters

reduktionspotentiale.

2. Udskydelse af opfyldelse af tidsfrister og undtagelse fra anvendelse af grænseværdier.

a. Hvis grænseværdierne for NO

, benzen og PM

2,5

ikke opfyldes i 2010 i et givet område kan

medlemslandene udskyde tidsfristen for deres opfyldelse med op til 5 år. En forudsætning er, at

medlemslandene opstiller planer, der skal sikre opfyldelse af grænseværdierne. Disse planer skal

notificeres overfor EU-kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b. For en række luftforureningskomponenter, SO

, CO, bly og PM

, skal grænseværdierne være

overholdt fra og med 2005 i overensstemmelse med de tidligere direktiver herom. Direktivforslaget

åbner dog op for muligheden for at undtage medlemslandene fra forpligtelser indtil 31. december

2010, såfremt overskridelsen skyldes særlige forhold som f.eks. forhold omkring målestationen,

klima eller bidrag fra langtransport. Medlemslandene skal også i dette tilfælde udarbejde planer som

anført under 2.a.

Såfremt et medlemsland benytter de skitserede muligheder for udskydelse, skal landet dog påse, at

grænseværdien plus den maksimale tolerance margin ikke overskrides.

Blandt de øvrige mindre justeringer i forhold til gældende retsakter kan nævnes, at direktivet

præciserer, hvad medlemslandene skal gøre, såfremt grænseoverskridende luftforurening er et

væsentligt bidrag til overskridelse af grænseværdier.

Endelig indeholder forslaget krav til måling af 31 navngivne flygtige organiske forbindelser

(VOC’er) samt, hvor der skal måles, med henblik på at vurdere potentialet for ozondannelse som

har sundhedsskadelige effekter. Tidligere har måling af disse VOC’er i en vis udstrækning været

frivillige.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag med henblik på foreløbig politisk stillingtagen på

rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006.

Kompromisforslaget indeholder 2 væsentlige ændringer. For det første bliver den foreslåede

vejledende nationale reduktionsmålsætning på 20 % splittet op. Det indebærer at der for lande, som

i 2010 ligger på en gennemsnitlig eksponering af PM

2,5

på mellem 7 – 13 µg/m

, gælder en

vejledende målsætning udregnet ved at gange landets gennemsnitlige eksponering med en faktor

1,5, og at der for medlemslande der i 2010 ligger på en gennemsnitlig eksponering af PM

2,5

på over

13 µg/m

, gælder en vejledende målsætning på 20 %. Det indebærer en fortsat vejledende

reduktionsmålsætning på 20 % for Danmark frem til 2013, hvor bindende reduktionsforpligtigelser

for de enkelte medlemslande skal besluttes.

For det andet forslås det, at grænseværdien på 25 ug/m3 for luftens indhold af PM

2,5

udskydes fra

2010 til 2015.

Endvidere indeholder kompromisforslaget en lempelse af kravet til antallet af målestationer.

Herudover afspejler kompromiset en række teknisk ændringer, som f.eks. krav til data,

prøveudtagninger m.v.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen påpeger, at den eksisterende EU-lovgivning har fastsat minimumsstandarder for

luftkvalitet, der gælder for hele Fællesskabet, og dette princip fastholdes i direktivforslaget. Dertil

kommer, at partikelforurening har en grænseoverskridende karakter. Emissioner fra en medlemsstat

bidrager således til den forurening, der kan måles i andre medlemsstater. Dette understreger, at

individuelle medlemsstater ikke kan løse problemerne alene, og handling på fællesskabsniveau er

derfor påkrævet. I forhold til forurening fra PM

2.5

fastsætter direktivforslaget målsætninger på

fællesskabsniveau, mens midlerne til opnåelse af de fælles målsætninger kan fastsættes af de

enkelte medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

De lovgivningsmæssige konsekvenser vil være ophævelsen af bekendtgørelse nr. 716 af 14. juli

2003 om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer, som vil blive

erstattet af en ny bekendtgørelse, som er udbygget med de nye bestemmelser i direktivforslaget.

De økonomiske konsekvenser for Danmark vil indledningsvis vedrøre statsfinansielle merudgifter

ved udvidelsen af eksisterende måleprogrammer til også at omfatte PM

2,5

og VOC’er, og de

sundhedsmæssige besparelser.

Såfremt direktivforslaget vedtages uden ændringer, kan det indebære øgede udgifter til luftmålinger

på mindst 3,6 mio. kr. i etablering og hertil 1,85 mio. kr. årligt i drift:

- Etableringsomkostninger til måling af PM

2,5

på 11 stationer: 3.3 mio. kr., årlige driftsudgifter:

0.9 mio. kr.

- Etablerings omkostninger til måling af VOC’er på 1 station: 0.3 mio. kr., årlige driftsudgifter:

0.28 mio. kr.

- De årlige omkostninger til kemisk analyse af PM

2,5

på 1 station skønnes at blive 0.75 mio. kr.

Vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser bygger på vurderinger fra Danmarks

Miljøundersøgelser om den fremtidige luftkvalitet som følge af EU reguleringer.

På baggrund af DMU’s vurderinger, anses direktivet ikke at afføde nye omkostninger forbundet

med, at Danmark skal opfylde koncentrationsloftet for PM

2,5

på 25µg/m

i 2010. Det skyldes, at

allerede vedtagne EU tiltag om f.eks. fastsættelse af udstødningsnormer for køretøjer, vil være med

til at sikre, at Danmark kan opfylde kravet.

Jf. EU-Kommissionens egne analyser og en analyse fra DMU, forventes antallet af for tidlige

dødsfald at blive reduceret med ca. 500 om året i perioden 2000-10 som følge af mindre

partikelforurening. Hertil kommer ca. 250.000 færre sygedage og dage med nedsat aktivitet pr. år.

Gevinsten herved er opgjort i størrelsesordenen 1,2-2,2 mia. kr.

DMU har vurderet, at 70-80 % af gevinsten kan knyttes til reduktionen af for tidlige dødsfald, mens

resten relaterer sig til færre sygedage.

For så vidt angår direktivets reduktionsmålsætning på 20 % for perioden 2010-2020 peger DMU

analyser på en omkostning på 540 mio. kr./år fra 2010 ved at efterleve målsætningerne i

temastrategien, som ligger til grund for direktivforslagets bestemmelser om partikler.

Omkostningerne ved alene at reducere partikelkoncentrationen i bybaggrund udgør således en

delmængde af de 540 mio. kr., men det har ikke været muligt at præcisere omkostningsandelen

yderligere.

Jf. Kommissionens konsekvensanalyse vurderes antallet af for tidlige dødsfald at blive reduceret

med 500 om året i perioden 2010-2020 ved en reduktion i luftens indhold af PM

2,5

i bybaggrund.

DMU’s modelberegninger bekræfter med stor sikkerhed de antagelser for luftkvalitet som

Kommissionen lægger til grund. Parallelt med opgørelsen af gevinster ved en reduktion af luftens

indhold af PM

2,5

frem til 2010, vurderes gevinsten således at blive på 1,2 – 2,2 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den samlede gevinst vurderes at blive i størrelsesordenen 2,2 – 4,4 mia. kr./år fra 2020. Af disse

kan halvdelen tilskrives nedgangen i luftens indhold af PM

2,5

frem til 2010 som følge af blandt

andet NEC-direktivet, og gevinsten fra 2010 frem til 2020 vil derfor kunne opgøres som halvdelen

af den samlede gevinst, dvs. i størrelsesordenen 1,2 – 2,2 mia. kr./år fra 2020.

Sammenfattende bekræfter DMU’s analyse således, at omkostningerne er væsentligt mindre end

gevinsterne ved direktivforslaget.

Omkostningerne vil primært knytte sig til nye Euronormer, begrænsning af procesemissioner i

industrien og anvendelse af katalysatorer i industrien.

Eventuelle merudgifter i forbindelse med øgede luftmålinger vil blive afholdt inden for

Miljøministeriets rammer.

Beskyttelsesniveau

Med indførelse af en grænseværdi for og en målsætning om fremtidige reduktioner af luftens

indhold af PM

2.5

vurderes forslaget at påvirke beskyttelsesniveauet positivt.

5. Høring

Strategien er blevet sendt i høring til 35 interessenter med høringsfrist den 11. november 2005.

Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentar:

Oliebranchens Fællesrepræsentation og Dansk Industri giver udtryk for, at materialet ikke er et

tilstrækkeligt grundlag til, at Danmark kan forholde sig til ambitionsniveauet og anbefaler:



At Kommissionen fremlægger en præcis plan for de fælles EU tiltag



At den interne byrdefordeling mellem medlemslandene afklares



At regeringen fremlægger beregninger af strategiens konsekvenser for de berørte

erhvervssektorer.

CO-Industri og Dansk Metal kan tilslutte sig temastrategien, som anses for en velafbalanceret

forslag og opfordre til, at strategien gennemføres i dialog med de berørte parter, herunder de faglige

organisationer.

Københavns Kommune efterlyser, at strategien også kigger på energibesparelser og øger fokus på

vejtrafikken, som anses som en af de store kilder til luftforurening. Samtidig angives skibsfarten

som en stadig større kilde til luftforurening.

NOAH mener, at strategien ikke er tilstrækkelig ambitiøs og, at fokus i langt højere grad skal rettes

mod vejtrafik og i den forbindelse gøre sig overvejelser om bilfrie zoner, etablering af sporvogne

m.v.

Det Økologiske Råd anfører at ambitionsniveauet bør højnes specielt hvad angår partikler og

ammoniak. For partikler peger rådet på nationale virkemidler som f.eks. øget brug af afgifter,

tilskud til montering af filtre, miljøzoner m.v. På europæisk plan opfordres til at fremskynde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtagelsen af EURO 5 og 6 normer og standarder for brændeovne. Omkring ammoniak opfordrer

rådet til brug af bedst tilgængelig teknologi ved intensive husdyrsbedrifter.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 8. februar 2006, hvor følgende

bemærkninger fremkom:

Dansk Industri gjorde opmærksom på, at det er mere omkostningskrævende at opnå de sidste

reduktioner, end det er at opnå de første. Det er derfor ikke billigt at hæve marginalgrænserne. DI

påpegede, at målsætningerne om NOx virker meget ambitiøse, og regeringen derfor må overveje,

hvilket niveau man vil acceptere at arbejde videre med. DI mente, at der er behov for at præcisere,

at man ikke nationalt skal stå til ansvar for evt. manglende resultater, hvis det er andre lande, som er

årsag til de manglende resultater ved grænseoverskridende forurening. DI efterlyste i den

forbindelse en fleksibilitet mht. emissionsloftet gældende både for medlemsstaterne og for

Kommissionen.

Det Økologiske Råd advarede i mod, at der ikke generaliseres mht. de omkostninger der er

forbundet med skærpelse af udledning af forskellige stoffer. I den forbindelse mente Økologisk

Råd, at der f.eks. er mange muligheder for at reducere udledning af ammoniak, og at det betyder, at

der behov for at skærpe målsætninger herom. Ligeledes fremførte DØR, at der også er et stort

potentiale i at arbejde videre med partikelfiltre og miljøzoner.

Danske Maritim fremførte, med baggrund i en bemærkning til Søfartsstyrelsens kommentar ved

EU-specialudvalgsmøde for miljø den. 9. november 2005, at lokale herunder isolerede EU regler for

skibsfart er uvirksomme.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 9. november 2005, hvilket gav anledning

til følgende kommentar:

Dansk Industri tilkendegav, at man ville interessere sig for processen fremover og noterede sig, at

der endnu ikke forelå økonomiske konsekvensberegninger for erhvervslivet.

Det Økologiske Råd undrede sig over, at partikeludledning fra brændeovne ikke var nævnt, selvom

brændeovne står for en væsentlig del af den samlede udledning af partikler, og fandt, at en

stillingtagen til partikeludledning fra brændeovne bør fremgå af den danske holdning.

Oliebranchens Fællesorganisation tilsluttede sig bemærkningerne fra FM og DI og tilføjede, at man

bør gå dybere ned i beregningerne på benefit-siden, navnlig de mange mia. der ifølge

Kommissionens beregninger spares som følge af færre for tidlige dødsfald og færre syge. OF

refererede til undersøgelser fra deres europæiske brancheorganisation, der viser, at der er stor

forskel på beregningsresultaterne afhængig af, hvor meget man vurderer, at folk vil betale for at

leve længere.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 7. juni 2006.

Formanden indledte med at orientere om, at Danmark har fået foretaget nye konsekvensanalyser af

luftkvalitetsdirektivet, som er en opfølgning temastrategien for luftforurening. DMU har foretaget

undersøgelserne, og de er kommet frem til to ting. For det første; at Danmark kan leve op til den

foreslåede grænseværdi for PM2,5 på 25 mg/m3 i 2010 under forudsætning af, at de vedtagne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reguleringer implementeres. For det andet; at Danmark efter al sandsynlighed ville kunne reducere

luftens indhold af partikler i bybaggrund i hvert fald med 15 %. I forlængelse af dette gjorde

formanden opmærksom på, at DK har fundet det besynderligt, at formandskabet har lagt op til en

ikke-bindende målsætning på 20 %, når Kommissionens Impact Accessment viser, at EU

medlemslandende tilsammen kan opnå en gennemsnitlig reduktion på 20 %, hvor nogle lande er sat

til en lavere procentsats og andre til en højere. DK har arbejdet for en bindende, realistisk

forpligtigelse, men anerkender samtidigt at EU-datagrundlaget mangler, hvorfor en generel

bindende forpligtigelse bør erstattes af differentierede bindende forpligtigelser i 2013 tilpasset de

enkelte landes situation.

DØR henledte opmærksomheden på den danske holdning i den kommenterede dagsorden, og

stillede sig kritiske overfor muligheden for at udskyde overholdelse af grænseværdier for NO2 og

benzen. Endvidere foreslog DØR, at man undersøger om det kan betale sig at etablere miljøzoner i

forhold til nedbringelse af partikler og NO2.

Formanden svarede, at der kun er tale om mulighed for udskydelse såfremt kommissionen ikke

levere de instrumenter, som er nødvendige for at leve op til direktivet. Da luftforurening er

grænseoverskridende, er der brug for fællesskabsregler, og Danmark er således positive overfor

muligheden for udskydelse såfremt, at Kommissionen ikke leverer de nødvendige instrumenter.

MST supplerede med at gøre opmærksom på, at man skulle være tilfreds med, at der kun er tale om

mulighed for udskydelse med 5 år, nogle lande havde arbejdede for flere. Herudover skal landende

kunne dokumentere, at man har gjort alt for at overholde tidsfristerne, og derudover opererer

direktivet også med, at overskridelsen ikke må være større end grænseværdien + den maksimale

tolerancemargen.

DØR oplyste, at DMU har påvist, at der er effekt af lokale tiltag vedr. luftforurening på trods af

fjerntransport.

DI støttede regerings holdning. DI havde to forslag til justeringer. Vedr. artikel 23 er det ikke klart,

at det er afsender landet og ikke modtager landet, som skal tage initiativ til samtale, og vedr.

revisionsklausulen fremsender DI et skriftligt forslag. Herudover gjorde DI opmærksom på, at det

ikke fremgår klart, hvem der forventes, at skulle afholde udgifterne på 540 millioner. Endvidere

gjorde DI opmærksom på, at omkostningerne stiger ekspotentielt – jo mere ambitionsniveauet

sættes op. For så vidt angår benefits, fremførte DI, at der her er tale om en teoretisk værdi.

Formanden gjorde opmærksom på, at benefits udover længe levetid også indeholder beregninger

vedr. sygedage og sundhedsudgifter.

DI bad om at få de udregnede benefits opgjort i benefits ved længe levetid på den ene side, og

benefits vedr. sygedage og sundhedsudgifter på den anden side.

Landbrugsrådet så gerne, at der blev opstillet eksempler på, hvad man ellers kan gøre for at forbedre

sundhedstilstanden for 540 millioner f.eks. rygestopkurser.

Formanden pointerede, at vi selv som individer er herre over om man ønsker at ryge men, at det

samme ikke gælder luftforurening. Nu er der et konkret forslag vedr. luftforurening til behandling,

og der er hvad vi forholder os til pt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oliebranchen tilsluttede sig med bemærkningerne fra DI. Oliebranchen supplerede med, at gøre

opmærksom på, at det ikke kun er muligt at arbejde med procentsatser, det er også muligt at arbejde

med implementeringstidspunktet.

Dansk Maritime tilkendegav, at man var bekymret for at tallene for benefits ikke kunne splittes op.

Formanden sagde, at man vil vurdere, hvor langt det er muligt at komme mht. at redegøre for de

forventede benefits.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Parlamentet 1. læsning er planlagt til september 2006.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har senest den 30. maj 2006 været til forhandling i Rådets arbejdsgruppe, hvor

drøftelserne har taget udgangspunkt i formandskabets kompromisforslag.

Målsætningen om luftens indhold af PM

2,5

Et ikke-blokerende mindretal ønsker at direktivets målsætninger for PM

2,5

skal have bindende

karakter og er derfor forbeholden ved brugen af en ikke bindende målsætning fra 2010 som først

erstattes af en bindende grænseværdi i 2013.

På den anden side befinder sig en række medlemslande, som ønsker at direktivet åbner op for at

kunne udskyde fristen for overholdes af grænseværdier og samtidig støtter princippet om at indlede

med målværdier for derefter overgå til grænseværdier.

8. Dansk holdning

Danmark er generelt positiv over for forslaget, herunder strømliningen af lovgivningen på området,

som vil medføre en forenkling og en opstramning af såvel de eksisterende definitioner og begreber i

gældende lovgivning, som rapporteringsforpligtelserne. I den forbindelse finder Danmark, at det vil

være hensigtsmæssigt, at også det fjerde datterdirektiv om tungmetaller medtages i

direktivforslaget.

I lyset af, at Kommissionen ikke har fremsat forslag til de nødvendige reguleringer på EU-niveau,

der skal bidrage til at nedbringe luftforureningen indenfor de målsatte områder, er Danmark positiv

over for, at der indføres en mulighed for at udskyde fristen for overholdelse af de kommende

grænseværdier for NO2 og benzen med op til 5 år og for de to fastholdte grænseværdier for PM10

med op til 3 år efter direktivets ikrafttræden. En udskydelse vil endvidere indebære, at virkningen

af allerede igangsatte tiltag vil være slået bedre igennem, som f.eks. krav til brændstofkvalitet,

motorteknologi m.v.

For så vidt angår den foreslåede grænseværdi for PM

2,5

på 25 µg/m

, der skal kunne overholdes i fri

luft fra 2010, kan Danmark støtte, at der fastsættes en grænseværdi for luftens indhold af PM

2.5

stedet for den indikative grænseværdi for PM

, idet denne partikelstørrelse giver et bedre udtryk

for befolkningens sundhedsmæssige eksponering af partikler end PM

. Danmark kan ligeledes

støtte forslaget om at opretholde de to eksisterende grænseværdier for PM

. Formandskabets

forslag lægger op til at grænseværdien først skal overholdes fra 2015. Når det angår den

dokumenterede sundhedsskadelige effekt fra de små partikler, finder Danmark at den af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommissionen forslåede tidsfrist bør fastholdes. Hertil har Danmark fået foretaget undersøgelser,

hvor DMU har dokumenteret, at Danmark kan leve op til en grænseværdi for PM

2,5

på 25 µg/m

2010 under forudsætning af, at de vedtagne reguleringer efterleves.

Med forslagets indførelse af en grænseværdi for PM

2,5

er kravet til luftkvalitetsmålinger øget

væsentligt med deraf følgende merudgifter. Da der med indførelse af PM

2,5

-målingerne fås en bedre

kortlægning af befolknings eksponering af partikler, er det Danmarks vurdering, at en reduktion af

måleprogrammet for så vidt angår PM

-målingerne bør anbefales.

For så vidt angår den foreslåede vejledende reduktionsmålsætning på 20 % dokumenterer DMU’s

undersøgelse af direktivet og den tilhørende konsekvensanalyse fremlagt af Kommissionen, at

Danmark efter al sandsynlighed vil kunne reducere luftens indhold af partikler i bybaggrund i hvert

fald med 15 %. Det forudsættes, at allerede vedtagne reguleringer efterleves, samt at

målsætningerne i temastrategiens policy scenarie opfyldes. Det bemærkes, at DMU anfører, ”at blot

en yderligere reduktion på ca. 1µg/m3 vil føre til reduktion på ca. 20 %. Det er ikke urealistisk at

dette vil ske, fx for de sekundære organiske partikler, som er holdt konstant ved beregning af

resultaterne”.

På den baggrund vurderes det, at der fra Kommissionens side er lagt op til en ambitiøs – men

gennemførlig - målsætning. Danmark arbejder dog for en bindende forpligtigelse til at reducere

luftens indhold af PM2,5. Danmark anerkender samtidigt, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt

datagrundlag på EU-niveau til at fastsætte differentierede, bindende værdier på nuværende

tidspunkt, hvorfor Danmark arbejder for at en generel bindende forpligtigelse bør erstattes af

differentierede bindende målsætninger i 2013 tilpasset de enkelte landes situation. Såfremt der ikke

kan opnås tilslutning til en bindende forpligtigelse allerede fra 2010, kan Danmark acceptere en

vejledende reduktionsmålsætning, som skal gælde i perioden frem til 2013, hvorefter den erstattes

af differentierede bindende forpligtigelser tilpasset de enkelte landes situation.

Fra dansk side kan man støtte ophævelsen af de indikative grænseværdier for PM10 for 2010, idet

indførelsen af en grænseværdi for PM

2,5

giver et væsentlig bedre udtryk for befolkningens

eksponering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens meddelelse: Fremme af bæredygtig ressourceudnyttelse: En temastrategi

for affaldsforebyggelse og -genanvendelse samt rådskonklusioner

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM(2005)666 endelig.

Revideret notat

Resume

Formålet med temastrategien er gennem affaldsforebyggelse, genanvendelse og nyttiggørelse af

affald at formindske den samlede miljøbelastning, der er forbundet med ressourceforbrug og at

etablere et genanvendelsessamfund, der forsøger at undgå affald og at bruge affald som en

ressource. Temastrategien indeholder en række tiltag, der ifølge Kommissionen har til hensigt at

opnå en miljømæssig effektiv og omkostningseffektiv affaldspolitik. De vigtigste initiativer

omhandler: indførelse af livscyklustankegang i affaldspolitikken, krav om nationale programmer til

affaldsforebyggelse samt en række tiltag til forbedring af genanvendelsen i EU via væsentlige

ændringer af affaldsrammedirektivet samt via IPPC-direktivet og andre tiltag. Kommissionen gives

bl.a. hjemmel til gennem komite-procedure at indføre kriterier for, hvornår affald ophører med at

være affald, krav til genanvendelsesaktiviteter samt tydeliggørelse af definitionerne af nyttiggørelse

og bortskaffelse.

Formandskabet har fremlagt forslag til Rådets konklusioner om temastrategien. Som væsentlige

elementer heri kan fremhæves: nødvendigheden af at sikre et højt beskyttelsesniveau, bevare

affaldshierarkiet samt at begrænse anvendelsen af komitologi i affaldslovgivningen til rent tekniske

forhold.

1. Status

Kommissionen sendte den 26. december 2005 ovennævnte meddelelse til Rådet. Rådssekretariatet

sendte den 4. januar 2006 dokumentet til medlemsstaterne. Den danske oversættelse af meddelelsen

blev modtaget den 19. januar 2006. Meddelelsen har hjemmel i TEF artikel 175. Temastrategien er

en opfølgning på EU-Kommissionens 6. miljøhandlingsprogram.

Nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg den 24. februar 2006, grundnotat om sagen er fremsendt til Folketingets

Europaudvalg den 24. februar 2006. Sagen har endvidere været forelagt for Europaudvalget til

orientering i forbindelse med ministerens samråd den 3. marts 2006 om rådsmøde(miljø) den 9.

marts 2006, hvor sagen var på dagsordenen til politisk drøftelse.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om strategien.

Punktet er på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

Meddelelsen

A. Kommissionens vision om et genanvendelsessamfund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det langsigtede mål for EU er at blive et økonomisk og miljømæssigt effektivt

genanvendelsessamfund, der søger at undgå affald og bruge affald som en ressource. Med

indførelse af høje miljømæssige krav vil det indre marked gøre det lettere at genanvende og

nyttiggøre affald. Kommissionen ønsker at nedbringe de administrative byrder forbundet med

affaldshåndtering og hermed fremme et EU uden grænser for affald til nyttiggørelse, hvor miljøet

sikres gennem fælles krav til genanvendelsesanlæg, effektivitetskriterer for nyttiggørelsesaktiviteter

og fælles kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald. Dette er i overensstemmelse med

målet om bedre regulering.

B. Mindre miljøbelastning fra affald – livscyklustankegang og affaldshierarki

Kommissionen anfører, at det overordnede mål for EU’s affaldspolitik er gennem

affaldsforebyggelse, genanvendelse og nyttiggørelse af affald at formindske den samlede

miljøbelastning, der er forbundet med ressourceforbrug. Målene i den eksisterende europæiske

affaldspolitik ændres ikke, og de vil blive understøttet af den nye tilgang, der fokuserer på

miljøbelastning.

Livscyklus-perspektivet vil blive indføjet i målet i affaldsrammedirektivet, således at det sikres, at

den negative miljøbelastning fra alle faser i en ressources livscyklus bliver formindsket. Ved at

bruge livscyklus-tankegangen kan man målrette sin politik, så den størst mulige miljømæssige

fordel opnås i forhold til indsatsen.

C. Vejen mod et genanvendelsessamfund

Kommissionen lægger vægt på at fremme genanvendelsen ved at gennemføre mere

omkostningseffektive regler, herunder ændring af affaldsrammedirektivet med henblik på at afklare,

hvornår affald ophører med at være affald og tydeliggørelse af definitionerne af nyttiggørelse og

bortskaffelse. Desuden vil definitioner af genbrug og genanvendelse blive indsat i

affaldsrammedirektivet, og der vil blive fastsat effektivitetskriterer for nyttiggørelsesaktiviteter.

Kommissionen ønsker en videre udbygning af EU’s genanvendelsespolitik på basis af den

eksisterende EU-lovgivning, herunder vil der blive gennemført en detaljeret analyse af

mulighederne for en materialebaseret tilgang til genanvendelse. Desuden vil medlemsstaterne blive

tilskyndet til i højere grad at anvende økonomiske virkemidler samt til at udveksle erfaringer

gennem en bedre koordinering i Affaldskomitéen.

D. Forenkle og modernisere affaldsreglerne

Kommissionen vil indarbejde reglerne om farligt affald i affaldsrammedirektivet. Desuden vil

Kommissionen ændre regler, der ikke har givet den forventede positive effekt. Her nævnes især

ophævelse af kravet om regenerering af spildolie frem for forbrænding. Kommissionen vil desuden

fjerne overlap mellem affaldsregler og andre miljøregler (især IPPC-direktivet).

Kommissionen ønsker fastsættelse af minimumskrav til genanvendelsesaktiviteter i Fællesskabet

for at sikre, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt i forbindelse med

genanvendelsesaktiviteter, herunder at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og hindre underlødig

genanvendelse/miljødumping. Dette initiativ skal gennemføres via affaldsrammedirektivet og IPPC-

direktivet, og krav til organisk affald vil have høj prioritet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E. Fokus på affaldsforebyggelse

Kommissionen vil pålægge medlemsstaterne at udvikle programmer for affaldsforebyggelse, der er

tilgængelige for offentligheden. På EU-niveau vil Kommissionen tilskynde til anvendelse af IPPC-

direktivet, den integrerede produkt politik (IPP) og andre værktøjer for at sprede anvendelsen af

bedste praksis. Kommissionen peger desuden på bedre viden og information, som kan understøtte

en fortsat udvikling af politikken for affaldsforebyggelse.

Strategien indeholder desuden en vejledende tidsplan for gennemførelsen af de ovenstående tiltag i

perioden fra 2005 til 2008. En revision af strategien, der eventuelt vil indebære yderligere tiltag til

fremme af affaldsforebyggelse, anvendelse af livscyklus-tankegangen samt fremskridt mod et

europæiske genanvendelsessamfund, er foreslået i 2010.

Forslaget til rådskonklusioner

Formandskabet har fremlagt et udkast til Rådets konklusioner om temastrategien, som i deres

foreliggende form indeholder bl.a. følgende tilkendegivelser:

Rådet understreger vigtigheden af følgende generelle principper for affaldshåndtering:

forsigtighedsprincippet, forureneren betaler princippet og principperne om producentansvar og

affaldsproducentansvar, samt nærheds- og selvforsyningsprincippet på de områder, hvor de gælder.

Rådet lægger vægt på et affaldshierarki med 5 trin som generel regel: forebyggelse, genbrug,

genanvendelse, andre nyttiggørelsesoperationer som fx nyttiggørelse med energigenvinding samt

bortskaffelse.

Rådet byder livscyklustankegang velkommen som et begreb, der skal bruges til at evaluere affaldets

belastning af miljø og sundhed samt ressourceforbruget, og lægger vægt på, at livscyklustankegang

kan bruges til at afvige fra affaldshierarkiet.

Rådet støtter visionen om et europæisk genanvendelsessamfund, og pointerer, at genbrug og

genanvendelse skal øges uden at sænke niveauet for beskyttelse af miljø og sundhed i noget

medlemsland.

Rådet opfordrer til, at der ved evaluering af det 6. miljøhandlingsprogram opstilles realistiske mål

og midler til at opnå et genanvendelsessamfund.

Rådet lægger vægt på at begrænse brugen af komiteprocedure i affaldslovgivningen til beslutninger

af upolitisk og især teknisk og videnskabelig natur og understreger, at komiteprocedure kræver et

klart mandat i den bestemte lovgivning.

Rådet mener, at de nye regler om transport af affald støtter forebyggelse af øko-dumping og skin-

nyttiggørelse, og understreger, at et formål med at regulere transport affald er at øge genbrug og

genanvendelse af affald på et højt beskyttelsesniveau for miljø og sundhed.

Rådet opfordrer Kommissionen til at fremlægge konkrete midler til affaldsforebyggelse inden for

produktpolitik, kemikaliepolitik og øko-design.

Rådet opfordrer Kommissionen til at udarbejde vejledning for affaldsforebyggelse, herunder

indikatorer.

Rådet understreger vigtigheden af at opnå fælles minimumsstandarder for nyttiggørelse på EU-

niveau, mens de enkelte medlemslande kan bibeholde eller etablere højere standarder for

genanvendelse med henblik på at opnå et højt beskyttelsesniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet byder krav til genanvendelse velkomne og påpeger, at produkter af kompost af høj kvalitet er

vigtigt i denne sammenhæng.

Rådet lægger vægt på den vigtige rolle, som genanvendelseslovgivning, genanvendelsesmål og

producentansvar for bestemte affaldsstrømme har spillet med hensyn til at forbedre

affaldshåndteringen i Fællesskabet, og at disse midler kan anvendes til at øge genanvendelse af

visse affaldsstrømme.

Rådet lægger vægt på, at økonomiske instrumenter kan spille en afgørende rolle i

affaldsforebyggelse og -håndtering, men understreger, at beslutningen herom ligger i det enkelte

medlemsland.

3. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om lovforslag, er spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet ikke

relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Temastrategien har ikke direkte lovgivningsmæssige konsekvenser. Strategiens forslag til ændringer

af en række EU-direktiver, herunder affaldsrammedirektivet, bliver behandlet i særskilte notater,

når forslagene bliver fremlagt. Ved siden af nærværende notat findes et særskilt om de af

Kommissionen foreslåede ændringer i affaldsrammedirektivet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Temastrategien giver ikke i sig selv anledning til økonomiske eller administrative konsekvenser,

idet de tiltag, der beskrives i strategien i første række skal vedtages og implementeres gennem en

revision af affaldsrammedirektivet. De økonomiske og administrative konsekvenser af denne

implementering er beskrevet i notatet om affaldsrammedirektivet.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Strategien ændrer i sig selv ikke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU, men gennemførelsen af

strategien via implementering af affaldsrammedirektivets ændringer må forventes at have

konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

5. Høring

Et notat om strategien har været forelagt på møde i miljøspecialudvalget den 8. februar 2006

sammen med et notat om forslag til affaldsrammedirektivet. Det gav samlet anledning til følgende

bemærkninger:

DAKOFA fandt, at det burde præciseres, at de prisstigninger for affaldsforbrænding, der nævnes

som en konsekvens af at ændre forbrænding fra at være bortskaffelse til at være nyttiggørelse kun

vil realiseres, såfremt sektoren liberaliseres og hvile i sig selv princippet fjernes. Herudover fandt

DAKOFA, at det burde præciseres i notatet, at forslaget afskar en række muligheder for at benytte

affaldstransportforordningens bestemmelser til at hindre grænseoverskridende affaldstransporter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Affald Danmark og KL tilkendegav bekymring overfor introduktion af livscyklustankegangen vel

vidende, hvor mange vanskeligheder der i praksis er forbundet med en operativ anvendelse af denne

tilgang som grundlag for beslutningstagen. Fandt derfor, at man burde holde fast i affaldshierarkiet

som praktisk rettesnor indtil videre. Ønskede herudover præciseret, hvad der var begrundelsen for at

modsætte sig en omdefinering af affaldsforbrænding samt en vurdering af de politiske muligheder

for at vinde gehør for dette synspunkt i Bruxelles. Et projekt man vurderede til at gå stejlt op ad

bakke. AD tilkendegav, at Danmark med sin modstand mod at omdefinere affaldsforbrænding ikke

malede sig selv op i et hjørne, men i tide konstaterede, hvor flertallet lå og gik med her for at søge

indflydelse.

Dansk Industri fandt den danske holdning i spørgsmålet om omdefinering af affald for firkantet.

F.eks vil incitamentet til import forsvinde, hvis priserne i udlandet falder. Fandt, at der var behov

for, at raffinere ministerens synspunkt på dette område, således at Danmark medvirker til, at der

etableres et marked, som kan sikre, at virksomhederne kan komme af med deres affald.

Økologisk Råd tilkendegav, at en forudsætning for at omdefinere affaldsforbrænding er, at der

fastsættes høje energieffektivitetskrav til forbrændingsanlæggene.

Landbrugsrådet tilkendegav, at Danmark ikke kan holde til en firkantet afvisning af at omdefinere

affaldsforbrænding. Vi må medvirke til, at EU-landene på tværs af grænserne kan bistå med at løse

hinandens affaldsproblemer. Var derfor enig med AD i, at der på dette område burde arbejdes med

en plan B.

Sagen blev forelagt på specialudvalgsmødet den 7. juni 2006, hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

DI fandt det problematisk, at der ikke var redegjort for de miljømæssige konsekvenser af det danske

ønske om at kunne regulere importen af affald til forbrænding. DI fandt det danske synspunkt

snævert nationalistisk og anså det for mest optimalt om forbrændingsegnet affald frit kunne handles

henover grænserne også selv om en sådan liberalisering måtte indbære en forhøjelse af de priser,

som danske virksomheder betaler for at få deres affald bortskaffet på danske forbrændingsanlæg. DI

lancerede det synspunkt at, hvorvidt der skulle åbnes for import af affald til forbrænding fra andre

EU-medlemslande måtte bero på i hvilken udstrækning de pågældende medlemslande lever op til

deponeringsdirektivet.

KL ønskede oplyst, hvordan Danmark stiller sig til producentansvarsmodellen på affaldsområdet,

samt hvilken tilslutning der var i Rådet til det danske ønske om at kunne regulere importen af affald

til forbrænding.

Meddelelsen er endvidere udsendt som en del af en samlet pakke i almindelig høring den 5. januar

2006 til 146 interessenter med frist til den 2. februar 2006. Der er modtaget høringssvar fra 6

høringsparter: affalddanmark (AD), Akademisk Arkitektforening (AA), Danmarks

Naturfredningsforening & Det økologiske Råd (DN & DØR), HTS Interesseorganisationen (HTS),

Kommunernes Landsforening (KL) og LCA Center (LCA).

Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentarer:

Generelt

AA, DN & DØR fremhæver, at strategien ikke indfrier målsætningerne i 6. miljøhandlingsprogram.

AA mener, at der bør opstilles kvantitative og kvalitative mål for fremme af affaldsforebyggelse,

reduktion af affald til deponi og fremme af genbrug, mens DN & DØR savner kvantitative

genanvendelsesmål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A. Kommissionens vision om et genanvendelsessamfund

AD mener, at strategien indeholder elementer, der kan svække miljøbeskyttelsen og lede til

deregulering af dele af affaldshåndteringen. AA understreger, at hensynet til det indre marked ikke

må hindre opretholdelsen af det danske affaldssystem, da dette kan påvirke det danske

genanvendelsesmarked negativt. KL tilslutter sig, at EU skal have en målsætning om at blive et

genanvendelsessamfund, og bifalder opfordringen til at anvende økonomiske instrumenter i

affaldspolitikken.

B. Mindre miljøbelastning fra affald – livscyklustankegang og affaldshierarki

AD bemærker, at det er positivt, at EU ved introduktion af livscyklustankegang bevæger sig i

samme retning som den danske Affaldsstrategi 2005-08. KL er ikke afvisende overfor at supplere

affaldshierarkiet med livscyklusanalyser, men både AD og KL mener, at der er mange forhold, der

skal være afklaret inden dette nye centrale værktøj tages i anvendelse. AA tilslutter sig strategiens

målsætning og hilser livscyklustankegang velkommen. DN & DØR er stærkt betænkelige ved, at

affaldshierarkiet ikke længere opfattes som en fast regel. De mener, at hierarkiet skal gælde som

politisk rettesnor med mindre konkrete vurderinger siger andet. Også KL fastholder, at

affaldshierarkiet skal være affaldspolitikkens udgangspunkt. LCA finder det positivt, at

livscyklusvurderinger inddrages i affaldslovgivningen og giver en række konkrete anbefalinger for

Kommissionens videre arbejde hermed.

C. Vejen mod et genanvendelsessamfund

AD mener, at strategien er mangelfuld i sin beskrivelse af styringsmidler, der kan sikre, at målet om

øget genanvendelse nås. AD påpeger, at strategien fokuserer på at fjerne unødige barrierer og

etablere standarder, men mangler de økonomiske styringsmidler. AA foreslår, at der udarbejdes

konkrete forslag til operative foranstaltninger til fremme af affaldsforebyggelse og genanvendelse.

DN & DØR mener, at strategien ikke tager et fælles ansvar for at sikre et højt

genanvendelsesniveau og dermed mindske miljøpåvirkninger i og uden for Europa. DN & DØR

mener, at strategien er en pro-forbrændingsstrategi, der vil møde stor politisk modstand i visse

lande. HTS mener, at der er behov for større klarhed om klassifikation af forbrænding som enten

nyttiggørelse eller bortskaffelse.

D. Forenkle og modernisere affaldsreglerne

AD er positiv overfor tiltag, der præciserer begreber og fjerner unødige bestemmelser. HTS ser

frem til, at der sættes minimumsstandarder for genanvendelsesaktiviteter og materialer for at sikre

et indre marked for genanvendelse og samtidigt forebygge miljødumpning. KL mener, at det bør

være muligt for myndighederne at stille krav til kvaliteten af den miljømæssige behandling af

affaldet og at have minimumsstandarder frem for harmoniserede standarder for godkendelse af

behandling.

E. Fokus på affaldsforebyggelse

DN & DØR kritiserer, at strategien ikke indeholder konkrete og bindende initiativer for en fælles

europæisk politik for forebyggelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andet

HTS anfører, at man er enig i forureneren-betaler-princippet, men at indførelse af producentansvar

ikke bør ske på flere områder, før det er muligt at evaluere konsekvenser og omkostninger ved

producentansvaret for elektriske og elektroniske produkter.

Sagen blev forelagt på specialudvalgsmødet den 7. juni 2006, hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

DI fandt det problematisk, at der ikke var redegjort for de miljømæssige konsekvenser af det danske

ønske om at kunne regulere importen af affald til forbrænding. DI fandt det danske synspunkt

snævert nationalistisk og anså det for mest optimalt om forbrændingsegnet affald frit kunne handles

henover grænserne også selv om en sådan liberalisering måtte indbære en forhøjelse af de priser,

som danske virksomheder betaler for at få deres affald bortskaffet på danske forbrændingsanlæg. DI

lancerede det synspunkt at, hvorvidt der skulle åbnes for import af affald til forbrænding fra andre

EU-medlemslande måtte bero på i hvilken udstrækning de pågældende medlemslande lever op til

deponeringsdirektivet.

KL ønskede oplyst, hvordan Danmark stiller sig til producentansvarsmodellen på affaldsområdet,

samt hvilken tilslutning der var i Rådet til det danske ønske om at kunne regulere importen af affald

til forbrænding.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

7. Forhandlingssituationen

Strategien har været drøftet på møder i Rådets miljøgruppe og været genstand for en indledende

politisk drøftelse blandt ministrene på Rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006.

Formandskabets forslag til rådskonklusioner har været drøftet på et antal møder i Rådets

miljøgruppe. Der vurderes, at være grundlæggende opbakning til hovedlinierne i forslaget.

En række lande har udtrykt ønske om at konklusionerne fastslår retten til at hævde nærheds- og

selvforsyningsprincippet ved forbrænding af affald.

8. Dansk holdning

Meddelelsen

Danmark hilser Kommissionens meddelelse velkommen og finder det væsentligt, at Kommissionen

har fulgt op på det 6. miljøhandlingsprogram ved at udarbejde et fælles europæisk strategiudspil

med henblik på forebyggelse og genanvendelse af affald. Danmark er herudover enig i behovet for

en ny europæisk affaldsstrategi.

Det er udgangspunktet for den danske holdning, at vi skal sikre et højt beskyttelsesniveau. Danmark

har hidtil stået næsten 100 % bag hele det omfattende kompleks af eksisterende EU-lovgivning på

affaldsområdet. Det er derfor meget vigtigt for Danmark, at den regelforenkling og deregulering,

der i praksis søges iværksat med strategien for forebyggelse og genanvendelse af affald samt med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udkast til ændring af affaldsdirektivet, ikke må indebære en negativ påvirkning af det eksisterende

miljøbeskyttelsesniveau, herunder at myndighedernes mulighed for at sikre gennemførelsen af

eksisterende miljøpolitiske målsætninger på affaldsområdet ikke svækkes.

Kommissionen lægger op til anvendelse af fælles europæiske krav og kriterier på en lang række

områder. Danmark er generelt betænkelig ved sådanne fælles krav, idet Danmark har skrappere

krav til såvel jord som grundvandsbeskyttelse end mange europæiske lande. Som et eksempel kan

nævnes grænseværdier for kompost, der udbringes på landbrugsjord. Da baggrundsniveauet for

cadmium og bly i dansk jord typisk er meget lavt i forhold til andre EU-lande, sættes

grænseværdierne i Danmark tilsvarende lavt. På denne baggrund ønsker Danmark for eksempel at

stille skrappe krav til tungmetaller i kompost for at bibeholde det lave baggrundsniveau. Forhøjes

grænseværdierne i forhold til det nuværende niveau, vil det medføre en stigende belastning af

miljøet, hvis mere forurenet kompost importeres fra andre lande.

A. Kommissionens vision om et genanvendelsessamfund

Kommissionen foreslår deregulering og indførelse af krav og kriterier for affald og

behandlingsformer, samt en indirekte ændring af definitionen af affald.

Danmark finder det vanskeligt at vurdere, om de foreslåede tiltag vil være virkningsfulde og kan

sættes i værk uden, at der herved sker en svækkelse af miljøbeskyttelsesniveauet på affaldsområdet

i Danmark. Det er således ikke klart, om det overordnede formål med strategien er en styrket

miljøbeskyttelsesindsats på affaldsområdet, eller om formålet snarere er et ønske om

regelforenkling og deregulering af hensyn til at forstærke konkurrenceevnen i europæisk

erhvervsliv (som en konkret udmøntning af ”bedre regulering”-målsætningen). Hvis sidstnævnte er

tilfældet, kan det medføre en miljøforringelse, da miljøomkostningerne (eksternaliteterne) ikke

nødvendigvis er inkluderet i markedspriserne.

B. Mindre miljøbelastning fra affald - livscyklustankegang og affaldshierarkiet

Danmark kan tilslutte sig den overordnede målsætning om gennem affaldsforebyggelse,

genanvendelse og nyttiggørelse af affald at mindske den samlede miljøbelastning, der er forbundet

med ressourceforbrug samt produktion og håndtering af affald.

C. Vejen mod et genanvendelsessamfund

Danmark finder den foreslåede omfattende anvendelse af komitéprocedure problematisk. Det er

ligeledes vigtigt, at krav og kriterier fastsættes i en åben proces under inddragelse af parterne og

under politisk bevågenhed. Centrale elementer i hele affaldsreguleringen bør således ikke

fastlægges i denne procedure, idet omfanget og anvendelsesområdet for den regulering, der

vedtages, bør være kendt på vedtagelsestidspunktet.

Grundlæggende finder Danmark det vigtigt, at kunne forhindre import af affald til forbrænding.

Dette indebærer at Danmark vil fastholde, at forbrænding af affald bør klassificeres som en

bortskaffelsesoperation, fordi der i henhold til reglerne om grænseoverskridende transport af affald

kan gøres indsigelse mod transporter til bortskaffelse med henvisning til principperne om nærhed

og selvforsyning. Herved bliver det muligt at sikre dansk kapacitet til forbrænding af det danske

affald og hindre væsentlige potentielle prisstigninger på forbrænding af affald i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt der i Rådet er opbakning til at ændre forbrændingsdefinitionen fra bortskaffelse til

nyttiggørelse, som foreslået af Kommissionen, er det vigtigt for Danmark, at en sådan ændring

ledsages af bestemmelser i direktivet, som entydigt fastslår medlemslandenes ret til fortsat at sikre,

at den tilstedeværende kapacitet til forbrænding af affald i første række forbeholdes nationalt

frembragt affald.

Kommissionens miljøkonsekvensvurdering (Impact Assessment)

Der er udarbejdet en impact assessment (IA) i tilknytning til strategien og implementering af

strategien især gennem revision af affaldsrammedirektivet. Analysen i denne impact assessment er

meget overordnet og næsten udelukkende kvalitativ. Endvidere finder Danmark, at det er

problematisk, at der ikke er gennemført en konkret analyse, der belyser de økonomiske, juridiske

eller tekniske barrierer, der kan være en hindring for indførelse af det genanvendelsessamfund, som

er visionen bag temastrategien og den foreslåede revision af affaldsrammedirektivet. Det kunne

have bidraget til at sikre, at det er de rette midler, der anvendes til at nå dette

genanvendelsessamfund.

Forslag til rådskonklusioner

Danmark kan overordnet støtte det østrigske formandskabs udkast til rådskonklusioner, som de

foreligger, idet Danmark dog finder, at det bør tilføjes i rådskonklusionerne, at Rådet lægger vægt

på medlemslandenes ret til at anvende nærheds- og selvforsyningsprincippet i forhold til

affaldsforbrænding med energiudnyttelse på dedikerede anlæg med henblik på at sikre planlægning

af den nødvendige affaldsforbrændingskapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-parlamentet om en temastrategi for

bymiljøet

vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2005) 718 endelig

Revideret notat

Resume

Kommissionen har udsendt ovenstående meddelelse. Temastrategien har udspring i EU’s 6.

miljøhandlingsprogram, der er et nøgleinstrument for fremskridt hen imod en bæredygtig udvikling

i Fællesskabet.

Meddelelsen er bygget op omkring fire hovedpunkter: bæredygtig byforvaltning, bæredygtig

transport, bæredygtigt byggeri og bæredygtig byplanlægning. Formålet med strategien er, at

bidrage til bedre lokal gennemførelse af EU’s nuværende miljøpolitik og miljøforskrifter. Dette skal

ske ved at støtte og opmuntre de lokale myndigheders indsats for at iværksætte en mere

helhedsorienteret byforvaltning og ved at opfordre medlemsstaterne til at understøtte denne proces

og udnytte de muligheder, der tilbydes på EU-plan.

I strategien beskrives, hvilke foranstaltninger Kommissionen vil iværksætte i forhold til at

gennemføre strategien. Det drejer sig om vejledning om helhedsorienteret miljøforvaltning,

vejledning om planer for bæredygtig bytrafik, støtte til udveksling af erfaringer om bedste praksis,

netværk af demonstrationsprojekter, netværk af nationale centre for bymiljøspørgsmål,

internetportal for lokalmyndigheder, uddannelse, udnyttelse af andre programmer for

støtteforanstaltninger og forskning. Desuden beskrives samspil med andre politikområder.

Det forventes, at de virkemidler som stilles til rådighed i nærværende strategi, vil kunne bidrage til

at hjælpe lokalmyndigheder og andre aktører til at indkredse de foranstaltninger der bedst egner

sig til deres særlige situation, og med at få udbytte af informationsudvekslingen på tværs af EU.

Meddelelsen indeholder ingen forslag til konkrete retsakter, hvorfor det ikke er relevant at vurdere

forholdet til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige,

økonomiske eller administrative konsekvenser. Det skal dog bemærkes, at medlemsstaterne

opfordres til at tilskynde de lokale myndigheder til at opfylde strategiens målsætninger. Som

konsekvens af denne opfordring, forventes der en indsats på nationalt niveau i forhold til at

udbrede kendskabet til temastrategien og de muligheder, som strategien indeholder.

1. Status

Kommissionen sendte den 12. januar 2006 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet. Temastrategien er sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 26. juni med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner.

Grundnotat er oversendt til FMPU og FEU d. 10. februar 2006.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at målet med strategien er at bidrage til bedre livskvalitet ved hjælp af en

integreret strategi, der koncentreres om byområder og til at sikre borgerne et højt niveau for

livskvalitet og social velfærd ved at tilvejebringe et miljø, hvor forureningsniveauet ikke medfører

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, og ved at tilskynde til en bæredygtig

byudvikling.

Kommissionen gennemgår merværdien af en indsats for bymiljøet på EU-plan. Det understreges, at

lokalmyndighederne har en afgørende rolle at spille i indsatsen for et bedre bymiljø, men at det også

kræver en indsats fra de regionale og nationale myndigheder samt i EU.

Kommissionen anfører, at EU’s bedste mulighed for at støtte medlemsstaterne og de lokale

myndigheder er at fremme udnyttelsen af bedste praksis i hele Europa og tilskynde byerne til at

danne netværk og udveksle erfaringer. EU kan tilbyde økonomiske tilskud til investeringer, hvis

formål er at opfylde miljøpolitiske hovedkrav, og yde støtte til kapacitetsopbygning ved at stille

midler til rådighed for forskning og uddannelse, udarbejde relevant vejledende materiale og

tilskynde til oprettelse af landsdækkende byrådgivningsinstitutioner.

Endvidere pointeres det, at det er vigtigt at medlemsstaterne udnytter EU’s tilbud til de lokale

myndigheder, som de præsenteres for i denne strategi. Medlemsstaterne opfordres også til at

tilskynde de lokale myndigheder til at opfylde strategiens målsætninger gennem et nært samarbejde

og en nøje samordning mellem de relevante forvaltningsorganer om at finde løsninger, der er

effektive for netop deres byer og regioner.

Kommissionen har i udarbejdelsen af strategien taget hensyn til forskelle mellem byernes karakter

og forskelle mellem de bestående nationale, regionale og lokale forpligtigelser. Det betyder, at der

ikke er opstillet fælles normer for alle bymiljøproblemer, og strategien indeholder i forlængelse

heraf heller ikke bindende EU-regler.

I strategien har Kommissionen opstillet en række foranstaltninger, hvis sigte er, at bidrage til bedre

lokal gennemførelse af EU’s nuværende miljøpolitik og miljøforeskrifter. Det skal gennemføres ved

at støtte og opmuntre de lokale myndigheders indsats for at iværksætte en mere helhedsorienteret

byforvaltning og ved at opfordre medlemsstaterne til at understøtte denne proces og udnytte de

muligheder, der tilbydes på EU-plan.

Efter gennemgang af de opstillede foranstaltninger på EU-plan beskrives samspillet med andre

politikområder. Endvidere beskrives det, hvordan Kommissionen med bistand fra Miljøagenturet og

i samarbejde med medlemstaterne vil arbejde på at fremskaffe bedre europæiske miljødata, som et

led i opfølgningen på strategien, uden at lægge større byrder på de involverede parter.

I det følgende listes de opstillede foranstaltninger op. Hensigten med foranstaltningerne er, at EU

skal bidrage med nogle solide rammer, der kan udmøntes i lokale initiativer baseret på bedste

praksis.

Vejledning om helhedsorienteret miljøforvaltning



Kommissionen vil i 2006 give teknisk vejledning om helhedsorienteret miljøforvaltning på

grundlag af erfaringer og med eksempler på god praksis. Vejledningen vil omfatte henvisninger

til de mest relevante miljøregler, f.eks. direktiverne om luft, støj, vand, affald og

energieffektivitet

Vejledning om planer for bæredygtig bytrafik



I 2006 vil Kommissionen udarbejde teknisk vejleningsmateriale for hovedaspekter af

trafikplanlægningen på grundlag af anbefalingerne fra den sagkyndige arbejdsgruppe, der

aflagde beretning i december 2004, og fremlægge eksempler på bedste praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtte til udveksling af erfaringer om bedste praksis



Kommissionen vil tilbyde at yde støtte til lokale og regionale myndigheders udveksling af

praktiske erfaringer og demonstrationsprojekter, der viser løsninger på byudviklingsproblemer.

Medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder opfordres til at udnytte disse muligheder.

Kommissionen påtænker, at iværksætte et rammeprogram for udveksling af erfaringer om

byudvikling som led i den foreslåede samhørrighedspolitik 2007-2013.

Internetportal for lokalmyndigheder på Kommissionens websted



Kommissionen vil vurdere mulighederne for at opbygge en temaportal for lokalmyndigheder.

Uddannelse



Kommissionen vil støtte kapacitetsopbygning i lokale og regionale myndigheder inden for

byforvaltning på grundlag af den nye forordning Life+ og andre instrumenter, og

Kommissionen opfordre medlemsstaterne til at iværksætte initiativer af denne art.

Udnyttelse af andre programmer for støtteforanstaltninger



Kommissionen opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at udnytte disse muligheder for at gøre en

indsats for at løse byområdernes problemer og til at tillægge bymiljøet passende vægt i de

nationale strategiske reference rammer

Kommissionen vil tilbyde at støtte yderligere byforskning og herunder inddrage

lokalmyndighederne i en aktiv rolle og tilstræbe at stille materiale, der er udarbejdet for dem, til

rådighed på mange sprog, så det bliver lettere at udnytte dem på lokalt plan.

Udkast til rådskonklusioner

Formandskabet udsendte d. 22. maj udkast til rådskonklusioner med følgende toneangivende

forslag:

Fokusområder

Rådet opfordrer det europæiske fællesskab, medlemsstaterne og deres byer til at reducere

drivhusgasemissioner og forbedre energieffektiviteten i byer ved at fremme og implementere

integreret miljøforvaltning omfattende i særlig grad miljømæssig bæredygtig transport og

arealplanlægning, bæredygtig design (f.eks. boliger, varme og belysning) anlægsarbejde og

produktion, offentlige grønne indkøb samt fremme af bæredygtige forbrugsmønstre og livsstil

blandt borgerne.

Rådet erkender, at sammenhængen mellem byer og deres opland er afgørende for at håndtere

miljøproblemer, bl.a. aktualiseret af den fortsatte udbredelse af bymæssig spredt bebyggelse (urban

sprawl) og den fortsatte vækst i pendlingstransport samt turisme- og fritidstrafik mellem byområder

og deres opland.

Rådet anbefaler, at implementeringen af temastrategien på EU- og nationalt niveau indtænker

Children Environmental Health Action Plan (CEHAPE) og handlingsplanens ”Regional Priority

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Goals” med henblik på at forbedre miljø- og helbredssituationen for børn i byer og for at fremme

integrationen af børns behov i bypolitik (særligt i planlægningen af boliger og transport). Rådet

anbefaler desuden synergi og samarbejde med øvrige internationale aktiviteter på bymiljø-området i

regi af bl.a. UNECE, WHO og ICLEI.

Frivillighed og borgerinddragelse

Rådet noterer, at temastrategiens politik og tiltag fokuserer på retningslinier og støtte til

medlemsstaterne og deres byer til at forbedre deres bymiljø.

Rådet værdsætter, at Kommissionen vil yde teknisk rådgivning i 2006 om integreret

miljøforvaltning, give gode, praktiske eksempler og referere til relevant EU miljølovgivning.

Rådet er enig i vigtigheden af offentlighedens deltagelse i beslutninger og af den betydning, som

frivillige initiativer kan have, hvilket fremhæves i temastrategien. Rådet inviterer Kommissionen til

at yde støttende tiltag til offentlig deltagelse, særligt ved aktivt at støtte og fremme Lokal Agenda

21 og Aalborg Commitments.

Medlemsstaternes tiltag

Rådet opfordrer medlemsstater og byer at implementere og understøtte temastrategien foreslåede

tiltag og initiativer, særligt planerne for integreret miljøforvalnting og bæredygtig transport. Rådet

opfordrer desuden til etablering af nationale knudepunkter for bymiljøforhold og indsamling af

bymiljødata for at styrke fremdrift i overvågning og de europæiske byområders miljøpræstationer.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres støtte til byerne i deres politik for at opnå høj

kvalitet for miljø og sundhed og overveje mulighederne i såvel ”National Strategic Reference

Frameworks” som i LIFE+ og andre fonde.

Kommissionens tiltag

Rådet støtter Kommissionens tiltag, især rådgivning om integreret miljøforvaltning og planer for

bæredygtig transport, fremme af udveksling af god praksis og demonstrationsprojekter, etablering

af temaportal for lokale myndigheder, fremme af kapacitetsopbygning og byforskning. Rådet

opfordrer Kommissionen til at gennemføre yderligere aktiviteter for at udvikle og fremme

instrumenter til at forbedre kvaliteten af bymiljø, med fokus på bl.a. bæredygtig design af byer,

planlægning og anlægsarbejde.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Kommissionens meddelelse er sendt i høring i Europa Parlamentet. Udvalget om Miljø,

Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har udarbejdet udkast til udtalelse, hvor man:

beklager, at Kommissionen ikke har foreslået nogen juridisk bindende foranstaltninger og

frister med henblik på realisering af de mål, der er fastsat i sjette miljøhandlingsprogram, og

understreger, at fællesskabslovgivningen bør indeholde et krav om en plan for bæredygtig

byforvaltning og en plan for bæredygtig bytransport – som det blev foreslået i

Kommissionens tidligere meddelelse (KOM(2004)0060) – for alle bymæssige bebyggelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med over 100.000 indbyggere

4. Nærhedsprincippet

Meddelelsen indeholder ingen retsakter, hvorfor det ikke er relevant at vurdere forholdet til

nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Meddelelsen har ikke konsekvenser for så vidt angår dansk lovgivning, statsfinansielle anliggender

og danske miljøbeskyttelsesregler, da meddelelsen ikke indeholder nogen bindende regler.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 26. januar 2006 til ca. 140 interessenter. Der er ved

høringsfristens udløb den 27. februar 2006 modtaget høringssvar fra 17 høringsparter.

Følgende har tilkendegivet, at de ikke havde bemærkninger til meddelelsen: Advokatrådet,

Banedanmark, CO-industri og Dansk Metal, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, og

Realkreditrådet. Forbrugerrådet har meddelt, at de af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed

for at forholde sig til papiret.

Center for Natur, Arbejde og Samfund retter i sit høringssvar fokus på den udbredte brug af

brændeovne, som de ser som hovedproblemet i forureningen af atmosfæren, og de håber, at

problemet vil blive inddraget i temastrategien. CNAS foreslår, at Kommissionen:

1. træffer foranstaltninger, der opmuntrer de nationale og lokale myndigheder til at oplyse om

de sundhedsskadelige effekter ved brændeovnsrøg.

2. støtter udarbejdelse af røgkort, ligesom man støtter udarbejdelse af støjkort.

3. tager initiativ til at stramme direktiverne om luft, så det bliver muligt for myndighederne at

forbyde brugen af brændeovne i bebyggelser, hvor mikroklimaet tilsiger det.

4. officielt understreger, hvor vigtigt det er at udnytte EU's træressourcer på en effektiv og

mindre ressource- og miljøbelastende måde end blot som affald til individuel opvarmning.

5. støtter de nationale og lokale myndigheder i at fremme brugen af mere energieffektive og

miljøvenlige opvarmningsmetoder ved hjælp af afgifter og tilskud samt gennem en skærpet

varmeplanlægning.

Center for Skov, Landskab og Planlægning finder det glædeligt, at Kommissionen retter

opmærksomhed på byernes rolle, men finder, at områder som byudviklingens samspil med

klimaforandringer, med landskab og natur samt med menneskers sundhed og levevilkår kunne have

en mere central placering. Skov og Landskab foreslår således, at emnerne indgår i listen af

forskningstemaer på linie med de emner, som allerede foreslås til det syvende

forskningsrammeprogram.

Dansk Transport og Logistik samt HTS finder det vigtigt, at der gives transportvirksomheder en

lang tidshorisont til at planlægge finansiering af nye køretøjer i forbindelse med den offentlige

trafikplanlægning, samt at der tages behørigt hensyn til adgangen til varer og tjenesteydelser.

Organisationerne påpeger vigtigheden af, at alle relevante virksomhedssegmenter inddrages i

løsninger til forbedring af bymiljøet, samt at der er et stort behov for ensartede betingelser i forhold

til de krav, der stilles, når de lokale myndigheder skal udarbejde og gennemføre planer for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bæredygtig bytrafik. Organisationerne er imødekommende overfor en videreudvikling af

Euronormerne, men ser med skepsis på differentierede afgifter i miljøfølsomme områder, idet det

vil virke som en skat, der forringer konkurrenceevnen for fx detailhandlen i byen sammenholdt med

detailhandlen uden for byen. Det ses dog at være relevant at fremme anvendelse af de nyeste og

mest miljøvenlige biler i byområder, men det er vigtigt med en langtidshorisont.

Dansk Vand og Spildevandsforening kan til fulde støtte strategien og påpeger, at en af de store

udfordringer er, hvordan vi kan kombinere vand som et rekreativt element i bymiljøet med de større

vandmængder, der skal afledes grundet klimaforandringer, så det bliver et plus for bymiljøet og

med en sikring af krav til sundhed og hygiejne. En strategi med mulighed for støtte til igangsættelse

af projekter og erfaringsudveksling på dette område vil være af stor og positiv betydning for

bymiljøerne.

Fagligt Fælles forbund (3F) kan støtte de overordnede strategier i dokumentet, men ser gerne, at det

tydeliggøres i 5.3.2, at arbejdsmiljøet indgår i de oplysninger, som de nationale centre for

bymiljøspørgsmål bør beskæftige sig med. 3F spørger til, om partikelforureningen fra brændeovne i

private hjem indgår i overvejelser om at mindske partikelforureningen fra opvarmningssystemer. 3F

finder, at det i konklusionen bør tydeliggøres, at borgere, miljøorganisationer, arbejdsgiver og

arbejdstagerorganisationer inddrages i strategiudarbejdelserne, samt at der bør udarbejdes

cost/benefit analyser af miljø-, sundheds- og arbejdsmiljøpåvirkningerne, hvis man ikke foretager

sig noget for at forbedre bymiljøet. 3F er ikke enige i, at det indstilles, at indsatsen ikke indbefatter

bindende krav. 3F finder, at der bør være nogle minimumskrav gældende både for medlemsstaterne

og de lokale myndigheder, hvad angår hvilken indsats, der skal gøres.

Friluftsrådet ser temastrategien som et vigtigt initiativ. Opdelingen i de fire hovedpunkter:

byforvaltning, transport, byggeri og byplanlægning gør det imidlertid vanskeligt at overskue, hvor

og hvordan friluftslivet bliver varetaget. Friluftsrådet anmoder derfor om, at friluftslivet specifikt

nævnes under 6.2 (Natur og biologisk mangfoldighed) og 6.3 (Miljø og livskvalitet). Friluftsrådet

anmoder myndighederne i Danmark om at tage initiativ til at blive forbillede på indsatsen for

friluftslivet, som en væsentlig værdi for bymiljøet. Friluftsrådet støtter konklusionen om, at det

kræver en indsats på alle niveauer, og opfordrer allerede nu de danske myndigheder til at sætte gang

i støtte og initiativer. Friluftsrådet lægger vægt på, at strategien sætter fokus på den kompetence og

indsigt, der skal opbygges, men Friluftsrådet mener, at EU overser, at udviklingen med at ændre

borgernes adfærd kan fremmes gennem indspil fra eller samspil med Ngo’er, og at Ngo’ernes rolle

til at fremme de lokale myndigheders aktive medvirken også er overset i strategien. Friluftsrådet

anmoder de danske myndigheder om at sikre disse perspektiver. Under 6.2 (Natur og biologisk

mangfoldighed) finder Friluftsrådet det centralt, at der lægges vægt på de muligheder bæredygtig

byplanlægning giver for at fremme biodiversiteten i byen. Friluftsrådet finder desuden, at glæde og

lyst bør have en fremtrædende plads i afsnittet om miljø og livskvalitet. Friluftsrådet foreslår, at

første sætning i konklusionen ændres til: Gode byområder skabes ved nøje samordning af politikker

og initiativer i et tæt samarbejde mellem forskellige forvaltningsniveauer, beboere og Ngo’er.

Rammenotatet om forslaget har den 10. februar 2006 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig

høring. Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentarer:

Dansk Transport og Logistik er overordnet enig i forslag til dansk holdning og indstilling til

temastrategien. Dansk Transport og logistik anfører endvidere at, der i forbindelse med konkrete

initiativer, bør tages hensyn til, at der er behov for ensartet betingelser. Herunder nævnes tekniske

krav til lastbilerne og godstransporterhvervet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Økologiske Råd (DØR) finder det positivt, at Kommissionen i sit 6. miljøhandlingsprogram

anmodede om en temastrategi for bymiljøet. DØR finder ikke de forslået virkemidler tilstrækkelige,

da strategien kun indeholder frivillige virkemidler. For at løse problemerne med byernes miljø

foreslår DØR, at virkemidlerne skal være bindende for at skærpe den politiske opmærksomhed

således, at der også allokeres nødvendige økonomiske investeringer. På den baggrund foreslås

følgende indsats i strategien:

1. Der skal stilles bindende krav om bæredygtig planlægning og forvaltning af bymiljøet.

2. Der skal opstilles en række bindende minimumskrav til, hvilke miljøstander, som opfyldes

via planerne.

3. Der skal stilles bindende krav om bæredygtig transportplaner for byerne.

4. Minimumskrav, som skal opfyldes gennem transportplanerne, kan bl.a. tilrettelægges ud fra

EU direktiver om luftkvalitet og støj, krav til maksimalt antal partikler samt f.eks. WHO’s

anbefalinger for luftkvalitet og sundhed, samt en række sociale krav om tilgængelighed for

alle.

5. Planerne for planlægning og forvaltning af bymiljøet samt transportplanerne skal undergå en

uvildig ”review”.

6. Der skal opstilles bindende krav om information om byernes miljø. EU-indikatorer og lokalt

besluttet indikatorer foreslås som værktøj.

7. EU skal sikre, at der kun gives støtte fra EU’s regionalfonde m.v. til projekter i byer eller til

byudvikling, som er i overensstemmelse med de opstillede planer.

8. EU skal sikre, at der opstartes et program til opbygning af den nødvendige

forvaltningsmæssige kapacitet til gennemførelse af ovenstående krav i alle omfattede byer.

9. EU skal, som forslået i temastrategien, hjælpe byerne med fremlæggelse af information,

planlægningsmetoder, ”best practice”, støtte til netværk mellem nationale centre for

bæredygtig byplanlægning og byforvaltning, støtte til forskning på området m.m.

DØR mener ikke, at intentionerne fra det 6. miljøhandlingsprogram bliver indfriet, hvis ikke alle

eller en væsentlig del af de ovennævnte elementer indsættes i strategien.

Danske Maritime finder, at temastrategien helt forbigår erhvervspolitiske overvejelser. De gør

opmærksom på, at en uhensigtsmæssig byudviklingspolitik kan betyde, at en virksomhed, der ikke

udgør et miljøproblem ændrer denne status på grund af et skift i omgivelserne. En flytning af

virksomheden vil ikke være samfundsøkonomisk gevinst og endvidere vil flytning af virksomheder

ud af Europæiske byer betyde, at arbejdspladser også flyttes. Danske Maritime opfordrer derfor til

at sikre, at udvikling af bymiljø sker således, at der ikke skabes nye miljøproblemer ved ændringer

omkring erhvervsvirksomheder, der i dag ligger i byerne, og som i dag ikke udgør miljøproblemer.

Sagen blev forelagt på specialudvalgsmødet den 7. juni 2006.

Punktet gav ikke anledning til bemærkninger.

7. Forhandlingssituation

En mindre gruppe af medlemslande ønsker lovpligtige bindinger, f.eks. miljømæssige bindende

resultater til temastrategiens foreslåede initiativer. Flere lande peger på, at temastrategien ikke i

tilstrækkelig grad afspejler, at byerne er den vigtigste faktor i at implementere såvel

Lissabonstrategien som EU's strategi for bæredygtig uvikling, og at temastrategien bør indeholde

konkrete målsætninger for dens bidrag til opfyldelsen heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En stor gruppe af medlemslandene støtter frivillig implementering af temastrategiens tiltag. Det

påpeges bl.a., at supplerende lovgivning ikke umiddelbart ville være i overensstemmelse med Bedre

Regulering-dagsordenen.

Alle medlemslandene støtter Kommissionens planer for at fremme udvikling og udveksling af

viden.

Flere lande efterlyser en regional tilgang, der anskuer både byen og oplandet. Et argument som

fremføres i den sammenhæng er, at et netværk af grønne arealer vil understøtte cykel- og gangruter

samt sammenhængen mellem byen og det omgivende land.

Et andet argument er, at sammenhængen mellem by og opland er afgørende i håndteringen af

miljøeffekterne fra bytrafik, ligesom der efterlyses større opmærksomhed på, hvordan et

bæredygtigt bytrafiksystem kan bidrage til at forbedre bymiljøets kvalitet og dermed til bedre

livskvalitet i byerne.

Adskillige lande udtrykker deres støtte af orienteringen af f.eks. LIFE+ programmet mod

temastrategiens målsætninger men opfordrer Kommissionen til større klarhed over den finansielle

støtte og de projekttyper, som kan komme i betragtning under struktur- og forskningsfondene og

opstille udvælgelseskriterier.

8. Dansk holdning

Danmark finder det positivt, at der som opfølgning på det 6. miljøhandlingsprogram nu er fremlagt

en temastrategi for bymiljøet gældende for de europæiske byer. Danmark kan støtte indholdet i den

af Kommissionen fremlagte meddelelse. Danmark er således enige i meddelelsens overordnede

beskrivelse af miljøproblemerne i byerne og kan støtte, de foranstaltninger som meddelelsen

indeholder med det formål at understøtte de lokale myndigheders indsats for at iværksætte en mere

helhedsorienteret byforvaltning. Især er det positivt, at der sættes fokus på helhedsorienteret

miljøforvaltning i byerne, og at der sættes fokus på bæredygtig transport, da transporten mange

steder udgør den væsentligste miljøbelastning i byerne.

Danmark finder, at udvidelsen af EU med en række østeuropæiske lande med mange svære

miljøproblemer i byerne understøtter behovet for en fælles indsats for at skabe bæredygtige byer.

I Danmark er der f.eks. allerede krav til kommunerne om at redegøre for deres bidrag til en

bæredygtig udvikling via en lokal Agenda 21-strategi, herunder fremme af bæredygtig byudvikling.

Danmark finder det positivt, at der i meddelelsen er lagt op til, at det er frivilligt at indføre

miljøledelse, sådan at de lokale myndigheder stadig kan tilrettelægge deres forvaltning på baggrund

af de tilstedeværende lokale betingelser og muligheder.

Danmark støtter, at de lokale myndigheder skal have bedre adgang til løsninger, som allerede

findes, så de kan lære af hinandens erfaringer og de vanskeligheder, de deltagende parter er stødt

på. Det kan bidrage til en bedre tilrettelæggelse af løsninger, som passer til en given lokal situation.

Danmark finder det positivt, at Kommissionen arbejder videre med at etablere et netværk af

nationale centre, hvor formålet er at kunne fremskaffe strukturerede og evaluerede informationer

om sociale, økonomiske og miljømæssige forhold i byområder til lokale myndigheder. Et sådan

netværk kan give lokale myndigheder muligheder for at få informationer et sted, hvor

informationerne er velstruktureret og evaluerede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark finder det endvidere positivt, at Kommissionen vil støtte kapacitetsopbygning i lokale og

regionale myndigheder inden for byforvaltning bl.a. via den nye forordning ”Life+”. Styrkelse af

kompetencer i forbindelse med helhedsorienteret forvaltning kan være med til at fremme

samarbejde på tværs af sektorer, borgerinddragelse samt støtte det aktuelle vidensbehov.

Som udgangspunkt kan Danmark støtte udkast til rådskonklusioner, idet Danmark arbejder for, at

Rådet støtter, at strategien bygger på:



Fornyet og styrket satsning på helhedsorientering

af byforvaltningen, hvor borgerne og

Ngo’erne inviteres til aktivt at indgå

Frivillige initiativer

samt målrettet erfaringsudveksling af gode løsninger

bymæssig spredt bebyggelse

(urban sprawl) skal undgås af hensyn til konsekvenserne

for både rekreative arealer og transport.

At grønne områder, rekreative arealer og attraktive bymiljøer

er forudsætninger for at

tiltrække investeringer, arbejdskraft og nye jobs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finansielle instrument for

miljøet (Life+)

Vedtagelse

KOM(2004) 621

Revideret notat

Resumé

I flg. LIFE+forordningsforslaget etableres et rammeprogram for tildeling af EU-støtte til

aktiviteter, der vedrører udvikling af nye metoder, oparbejdning og udveksling af viden og

erfaringer m.v. som kan tjene til at styrke udformningen og gennemførelsen af miljøpolitikken i EU.

LIFE+forordningen erstatter dele af det nuværende LIFE-program og en række andre programmer

og skal ses i sammenhæng med den generelle omlægning af EUs involvering i og støtte til natur- og

miljøområdet, hvor der stiles mod sektor-integration. F.eks. vil den nye Landdistriktsforordning og

Rammeprogrammet for Konkurrenceevne og Innovation (CIP) fremover i højere grad kunne

understøtte natur og/eller miljøinvesteringer og -forvaltning, og formålet med LIFE+ drejes derfor

i retning af at være katalyserende og udviklende.

LIFE+ forordningsforslaget indebærer, at en række mindre miljøstøtte-programmer, der hidtil har

været administreret som selvstændige støtteordninger, samles under én hat ved at blive integreret i

LIFE+programmet. Det gælder de hidtidige støtte ordninger vedrørende skovovervågning,

bæredygtig byudvikling og NGO-aktiviteter.

Det konkrete indhold af LIFE+ vil skulle fastlægges gennem komiteprocedure i form af vedtagelse

af såvel flerårige centrale programmer, som administreres af kommissionen som af årlige

programmer som lægges ud til og administreres af medlemslandene.

Der er på rådsmødet den 2. december 2005 opnået politisk enighed om forordningen på nær

finansieringsdelen. Den politiske enighed indebærer bl.a. genetablering af en særskilt natur og

biodiversitets komponent under programmet og mulighed for at støtte miljøteknologisk innovation,

som ikke kan opnå støtte efter andre EU-støtteprogrammer, samt enighed om, efter fastlagte

kriterier, at uddele 80% af de samlede programmidler til national administration. Efterfølgende er

der mellem Rådet og Parlamentet opnået enighed om EU-budgettet for 2007-13, hvilket indebærer

at der i 7-års perioden afsættes et budget på i alt 1861 mio. euro til LIFE+ programmet.

1. Status

Kommissionen sendte den 29. september 2004 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2004.

Reviderede notater om forslaget har været forelagt udvalget i forb.m. samråd den 10. december

2004, ved samråd den 17. juni 2005 om dagsordenen for Rådsmødet(miljø) den 24. juni 2005, samt

ved samråd den 25. november 2005 om dagsordenen for Rådsmøde(miljø) den 2. december 2005,

hvor forslaget blev forelagt til forhandlingsoplæg mhp. politisk enighed (på nær budgetdelen)

Europa Parlamentet har 1.- behandlet forslaget i juli 2005, og har vedtaget i alt 35 ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punktet forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006 med henblik på

vedtagelse af forslaget, der bekræfter enigheden om budgettet for LIFE+ i overensstemmelse med

den enighed om EU´s samlede budget 2007-13, der blev opnået i begyndelsen af april 2006 mellem

Rådet og Europaparlamentet.

2. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at yde støtte til gennemførelsen af Fællesskabets 6.

miljøhandlingsprogram og dermed bidrage til udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s

miljøpolitik. Der skal i den forbindelse i særdeleshed være fokus på følgende områder:

- Forureningsniveauet i forhold til miljøet og menneskers sundhed.

- Koncentration af drivhusgasser i atmosfæren

- Standsning af ørkendannelse og tab af biodiversitet ved at beskytte, bevare, genoprette og

udvikle de naturlige systemers og naturtypernes normale måde at fungere på.

- Forvaltning af naturressourcer og affald

- Strategier for udvikling, gennemførelse og integration af miljøpolitikken.

LIFE+ er tænkt som et støtteinstrument for miljøpolitiken og skal fokusere på aktiviteter indenfor

information, kommunikation, miljøovervågning, bevidstgørelse og vidensdeling. LIFE+ vil helt

eller delvist omfatte følgende eksisterende programmer, der alle udløber med udgangen af 2006:

- dele af den nuværende LIFE ordning

- det eksisterende program for bæredygtig byudvikling

- det eksisterende støtte program for NGO’er, der beskæftigre sig med EU’s miljøpolitik

- skovovervågningsprogrammet ’Forest Focus’

LIFE+ vil ikke omfatte nuværende investeringsprojekter (naturgenopretning) indenfor det hidtidige

LIFE Natur, demonstrationsprojekter indenfor LIFE Miljø eller LIFE Tredjelande (støtte til lande

omkring Middelhavet, Østersølande, der ikke er kandidatlande).

Materielle investeringer i miljøet samt støtte til forskning, innovation og miljøteknologier er eller

vil fremover blive støttet gennem andre finansieringsinstrumenter. Således vil de dele af det

hidtidige Life-program, som angår miljøteknologi og -innovation efter 1. januar 2007 være omfattet

af EU’s rammeprogram for konkurrenceevne og inovation (CIP-programmet), og størstedelen af de

aktiviteter der vedrører Natura 2000 områderne, som har været omfattet af Life-programmet vil

være omfattet af landdistriktsprogrammet.

Life+ foreslås organiseret med to komponenter:

’Gennemførelse og forvaltning’s - komponenten, der dækker innovative politiske strategier og

instrumenter vedrørende, overvågning og evaluering af miljøpolitik og –lovgivning samt

vedrørende overvågning og vurdering af miljøtilstanden, gennemførelse af EU’s miljøpolitik på

lokalt og regionalt niveau samt bedre miljøforvaltning og øget inddragelse af interessegrupper,

herunder NGO’er, i gennemførelsen af miljøpolitikken. ’Gennemførelse og forvaltnings’-

komponenten vil forbedre videnbasen og sikre kapacitetsopbygning om udvikling og gennemførelse

af Fællesskabets miljøpolitikker samt lette netværkssamarbejdet og udvekslingen af bedste praksis

på europæisk plan og endvidere lette borgernes aktive deltagelse i udviklingen og gennemførelsen

af disse politikker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

’Information og kommunikation’s - komponenten, der omfatter indsatsområderne formidling af

information og øget miljøbevidsthed samt forskellige ledsageforanstaltninger. Kommissionen

anfører, at dette indsatsområde aktivt skal bidrage til at fremme EU’s miljøpolitikker ved hjælp af

information, kommunikation, bevidstgørelse og dialog.

Den finansielle støtte forventes at fordele sig således at 75-80% henføres til ’Gennemførelse og

forvaltning’ og tilsvarende 25-20% henføres til ’Information og kommunikation’.

Det foreslås endvidere at en del af budgettet kan fordeles til administration i medlemslandene.

Kommissionens forslag er en rammeforordning, og det vil derfor være nødvendigt at fastlægge de

mere detaljerede regler og substantielle retningslinier i en efterfølgende forvaltningsprocedure, hvor

såvel flerårige som årlige programmer vil skulle vedtages på EU niveau og nationalt, specifikke

krav og retningslinier af faglig art formuleres og støttemuligheder og tilskudsprocenter fastlægges.

Europaparlamentets ændringsforslag i første læsning

Europaparlamentet foretog 1.læsning af forslaget i juli 2005, og vedtog i alt 35 ændringsforslag.

Væsentligst fandt parlamentet, at der burde afsættes flere midler end den indikative totalramme

fremsat af Kommissionen og at Parlamentet skal tages med på råd i f.t. programmer og budget

generelt, at der skulle sikres væsentlig bedre muligheder for støtte til natur og biodiversitet i

forordningen – ikke mindst til Natura2000 områder og EU-beskyttede arter samt at der skulle

sikres bedre mulighed for støtte til miljøteknologisk innovation, og for støtte til NGOer.

Den delvise politiske enighed på Rådsmøde(miljø) den 2. december 2005 samt EU budgetaftalen

mellem Råd og Parlament

I forbindelse med den politiske enighed på rådsmødet den 2. december 2005 har Rådet bl.a.

besluttet at ændre forslaget på 2 centrale områder:

Støtte til projekter vedrørende natur og biodiversitet er nu tilføjet som støtteberettigede formål og

som en selvstændig tredje indsatskomponent under forordningen. Hensigten er, at projekter til

beskyttelse i forhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne (Natura 2000 områder og

beskyttede arter) vil kunne opnå støtte såfremt disse ikke er støtteberettigede i henhold til den

reviderede landdistriktsforordning eller andre støtteinstrumenter. Disse støtteberettigede aktiviteter

på naturområdet er nu opregnet i et bilag til forordningen. Tilsvarende åbner forslaget mulighed for

at miljøteknologiske innovationsprojekter vil kunne støttes såfremt disse måtte falde uden for

rammerne af det nye program for konkurrenceevne- og innovation.

Den politiske enighed indebærer endvidere, at minimum 80% af budgettet uddelegeres til

forvaltning af medlemsstaterne således, at der skal foretages en forhåndsfordeling af størsteparten af

EU-midlerne efter objektive kriterier som f.eks. befolkningsstørrelse og areal af EU-habitatområder.

Disse midler skal anvendes til gennemførelse af programmer, som medlemslandene udarbejder med

baggrund i de overordnede kriterier fastlagt i forordningen. De resterende op til 20% af budgettet

stilles til rådighed for Kommissionen til realisering af tværgående og typisk flerårige programmer.

Herudover fastslås det nu i forordningen, at både offentlige og private aktører kan modtage

finansiering gennem programmet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev den 4. april 2006 opnået enighed mellem Rådet og Europa Parlamentet om EU´s budget

for perioden 2007-13. Enigheden indebærer et samlet budget for LIFE+ på 1.861 mio. Euro,

svarende til en beskæring af Kommissionens oprindelige udspil med ca. 15%. Af betydning for de

aktiviteter på natur- og miljøområdet, der hidtil har været finansieret af LIFE programmet, er det

endvidere, at budgettet til såvel landdistriktsprogrammet som til programmet for konkurrenceevne

og innovation er beskåret væsentligt i forhold til Kommissionens oprindelige udspil.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at Life+ både tager subsidiaritets- og proportionalitetshensyn i betragtning.

Kommissionen anfører, at der er taget særlige hensyn for at sikre, at der kun ydes støtte til

aktiviteter med en åbenbar europæisk merværdi. Ved at supplere og stimulere den nationale,

regionale og lokale miljøbeskyttelsesindsats kan EU bidrage til, at sådanne aktiviteter varetages

effektivt på alle forvaltningsniveauer og samtidig bidrager til den solidaritet og erfaringsudveksling,

der er grundlæggende for EU.

Regeringen finder på dette grundlag at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark og kræver ikke ændringer i danske bekendtgørelser. Forordningen har direkte retsvirkning

i Danmark.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget om et finansielt instrument for miljøet vil

levere et bidrag til de samlede finansielle rammer for EU´s budget for den kommende

budgetperiode på i alt 1.861 mio Euro. Med en dansk finansieringsandel på ca. 2% og en Eurokurs

på 750 indebærer forslaget således en statslig udgift på ca. 280 mio. kr. henover budgetperioden.

Med baggrund i de fastlagte objektive fordelingskriterier har Kommissionen beregnet en foreløbig

fordelingsnøgle for de 80% af budgettet, der skal uddelegeres til forvaltning af medlemsstaterne.

Denne indebærer at knap 2,8% af denne del af budgettet eller i alt ca. 310 mio. kr. over

budgetperioden vil tilfalde Danmark. Der er i forordningen fastsat en EU-medfinansieringsgrad på

50%, dog med mulighed for at gå op til 75% for visse natura-2000 projekter.

Det vurderes, at LIFE+ programmet sammenholdt med de nye øremærkede midler til

miljøteknologisk innovation afsat indenfor konkurrence- og innovationsprogrammet og de

forbedrede muligheder indenfor landdistriktsforordningen for at støtte bl.a. udvikling af

miljøteknologi i landbrugssektoren, bæredygtig landbrugs- og skovdrift i natura 2000 områder og

beskyttelse af naturarven i landdistrikterne, indebærer en ikke uvæsentlig forøgelse af EU midler til

rådighed for de formål, der har været bærende for det eksisterende LIFE program.

Den nationale administration af de uddelegerede LIFE+ midler forventes at fordre 1-2 årsværk.

Forslaget rummer imidlertid mulighed for at medlemslandene anvender op til 2% årligt af det beløb,

der uddelegeres til finansiering af nationale programmer, til dækning af de ekstra udgifter som

national administration af programmerne indebærer. Forslaget forventes herudover ikke at have

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, forbrugere eller offentlige

myndigheder (henholdsvis stat, regioner og kommuner).

Beskyttelsesniveau: Forslaget har ingen konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Forslaget har været udsendt i almindelig bred høring den 12. oktober 2004 til 139 interessenter.

Der er modtaget 14 høringssvar, hvoraf 10 har meddelt, at de ingen bemærkninger har til forslaget.

CO-industri bemærker i enighed med Dansk Metal, at de tilslutter sig de foreslåede ændringer af det

eksisterende Life-program, og dermed støtter etableringen af Life+.

Landbrugsrådet angiver, at de finder det hensigtsmæssigt at sammenlægge en række instrumenter

og programmer med henblik på effektivisering af administrationen og koordinering af arbejdet. Især

to elementer i forordningsforslaget fremhæves som problematiske. For det første anfører

Landbrugsrådet, at det er et problem, at erhvervsvirksomheder ikke kan være støtteberettigede

parter, da de som væsentlige økonomiske aktører på markedet har stor betydning for

implementeringen af EU’s miljøpolitik. Det angives, at dette får Life+ til at fremstå som ”…en

konsulentordning for myndigheder og tilskudsordning for NGOer”. For det andet anses det for at

være problematisk, at områderne for miljøteknologi og øko-innovation, der tidligere har været

omfattet af Life Miljø, skal henhøre under et nyt rammeprogram for konkurrenceevne, som endnu

ikke kendes. Det er derfor ikke muligt præcist at vurdere konsekvenserne heraf.

Dansk Skovforening giver en positiv tilkendegivelse i forhold til, at Life+ omfatter mulighed for

medfinansiering i relation til forvaltning af Natura 2000 områder. Skovforeningen finder endvidere,

at Life-midlerne er en af de mest relevante finansieringskilder, når det gælder større

sammenhængende naturgenopretningsprojekter som led i udmøntningen af Natura 2000 og ønsker

denne mulighed bevaret.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) tilkendegiver deres støtte til de administrative

forenklinger Life+ medfører og bemærker, at mulighederne for støtte bliver mere gennemskuelige,

når flere ordninger samles i et program.

Sagen blev forelagt miljøspecialudvalget den 24. november 2004, hvor Dansk Skovforening

tilkendegav, at der fra dansk side burde søges skabt sikkerhed for, at der inden for LIFE+ bør

skabes mulighed for at finansiere naturprojekter i tilknytning til NATURA 2000 beskyttelsen, som

ikke måtte kunne opnå finansiering inden for landdistriktsprogrammet. Fødevareministeriet fandt at

der i notatet burde indgå faktuelle oplysninger om medfinansieringsgraden i det hidtidige LIFE

program sammenholdt med den forventede medfinansieringsgrad under det nye

landdistriktsprogram. Endelig tilkendegav SID ønske om at faglige organisationer burde kunne

opnå tilskud under NGO støtteprogrammet under LIFE+.

På specialudvalgsmødet den 1. juni 2005 tilkendegav Dansk Skovforening, at den danske holdning

om, at der bør skabes mulighed for medfinansiering af investeringsprojekter, burde udtrykkes med

større vægt i den kommenterede dagsorden.

Sagen blev forelagt specialudvalget for miljøspørgsmål den 9. november 2005 hvor der ikke var

bemærkninger til den udsendte kommenterede dagsorden.

Sagen blev forelagt igen på specialudvalgsmødet den 7. juni 2006, hvor der ikke fremkom

bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forhandlingssituationen

Der blev på rådsmødet den 2. december 2005 opnået politisk enighed om forslaget - på nær

finansieringsdelen - med de ændringer af Kommissionens forslag som er beskrevet ovenfor under

punkt 2. Der er endvidere, som ligeledes beskrevet under punkt 2, nu opnået enighed med

Parlamentet om EU’s budget. Det forventes derfor, at en fælles holdning til det samlede forslag kan

vedtages på rådsmøde(miljø) den 26. juni 2006.

7. Dansk holdning

Danmark er grundlæggende positiv overfor hovedparten af de basale ideer, der har været afgørende

for udformningen af Life+. Dette drejer sig for det første om den administrative forenkling, der sker

ved at lægge flere eksisterende mindre tilskudsordninger sammen under et program, og for det

andet om, at der er lagt op til en væsentlig styrkelse af vidensindsamling og vidensdeling samt

formidling med henblik på at forstærke indsatsen vedrørende gennemførelse og udvikling af EU’s

miljøpolitik. Et fortsat selvstændigt finansielt instrument inden for miljøområdet vurderes

nødvendigt for at sikre og løfte disse aktiviteter samt de af de hidtidige aktiviteter, som ikke kan

integreres i de store EU finansieringsinstrumenter.

Danmark støtter princippet om sektorintegration, hvilket er af afgørende betydning for at sikre

finansiering af de tiltag, der hidtil har været gennemført inden for det eksisterende Life-program.

Danmark finder på linie med Kommissionen, at implementeringen af Natura 2000 bedst sikres ved

integrering i de overordnede arealforvaltningspolitikker i EU i modsætning til en situation hvor

Natura 2000 lokaliteter anses for isolerede eller løsrevne fra den overordnede politik. Særlig vigtigt

for Danmark er, at mulighederne for medfinansiering af Natura 2000 investeringsomkostninger

(herunder også for offentlige myndigheder) tilvejebringes under forordningen om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(Landdistriktsforordningen). For Danmark er det vigtigt, at omlægningen af LIFE programmet og af

de øvrige ordninger (Landdistriktsforordningen og CIP programmet) ikke resulterer i at væsentlige

aktiviteter, som hidtil har kunnet støttes, fremover ikke vil kunne opnå EU-medfinansiering.

Der bør derfor skabes mulighed for medfinansiering af investeringsprojekter

(naturgenopretning

m.v.), der knytter sig direkte til områder, der er prioriteret i henhold til Natura 2000 med henblik på

at kunne medfinansiere sådanne initiativer under LIFE+, såfremt dette ikke er muligt under de store

finansieringsinstrumenter (mulighed for at kunne dække huller i den primære finansiering).

Endvidere bør der efter LIFE+ kunne ydes finansiel støtte i henhold til formål om beskyttelse af

arter, der er listet i Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektivet, hvor en indsats overfor disse arter efter

deres egenart eller lokalisering ikke er berettiget til støtte fra andre fællesskabsinstrumenter. Ud fra

en vurdering af støttemulighederne i den reviderede landdistriktsforordning finder Danmark

således, at der efter LIFE+ bør kunne ydes EU-medfinansiering til: Natura 2000 investeringer på

offentligt ejede arealer, bevaringsforanstaltninger for habitattyper der ikke befinder sig på

landbrugsarealer og visse bevaringsforanstaltninger på områder (økologisk netværk ), som forbinder

Natura 2000 områder.

Investeringsomkostninger omfatter engangskompensationer til lodsejere, erhvervelser, anlægsinvesteringer med

henblik på naturgenopretning af naturtyper og for arter, infrastrukturomkostninger med henblik på offentlighedens

adgang, mv. I relation til medfinansiering fra ELFUL tænkes især på anlægsinvesteringer og infrastrukturomkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Danmark er det vigtigt, at det nye program for konkurrenceevne- og innovation ” omfatter

innovationsdelen fra det hidtidige Life Miljø. Det skal være muligt at gennemføre projekter hvor

miljøteknologi og øko-innovation vil være hovedkriterium og ikke kun et delelement. Der bør

endvidere indenfor LIFE+ åbnes mulighed for at støtte demonstrationsprojekter af miljøteknologisk

art i det omfang disse indholdsmæssigt ikke kan støttes af det foreslåede CIP program.

Danmark lægger vægt på at indsatsen i de mindre programmer som indlemmes i LIFE+ (bymiljø,

NGO-program og skovovervågning) indholdsmæssigt kan videreføres og midlerne til denne indsats

ikke formindskes. Dog finder Danmark at hidtidige tiltag under ’Forest Focus’-programmet for at

forhindre skovbrande mere naturligt hører hjemme under landdistriktsforordningen.

Med hensyn til hvem der er støtteberettigede parter, mener Danmark ikke, at der er nogle, der er

udelukket på forhånd. Forordningsforslaget er dog formuleret således, at der sandsynligvis

hovedsageligt bliver tale om finansiel støtte til offentlige myndigheder, interesseorganisationer og

andre NGO’er. Taget i betragtning at Life+ grundlæggende fokuserer på forvaltningsprocesser,

anser Danmark det ikke for specielt problematisk, at erhvervsvirksomheder ikke er nævnt som

støttebettigede parter. Dette skal endvidere ses i sammenhæng med at virksomhederne må

forventes, at indtage en nøglerolle som støtte berettigede efter det ovennævnte CIP program samt

efter Landistriktsforordningen.

Helt overordnet opponerer DK mod den todelte programmeringsmodel, begrundet i at den

automatiske uddelegering/forhåndfordeling af midler til medlemslandende efter faste kriterier, ikke

vil være velegnet til at sikre, at midlerne anvendes til projekter af højeste kvalitet og med stor

europæisk merværdi. Danmark vil således foretrække en centraliseret fordeling af tilskudsmidlerne

under LIFE+ beroende på en vurdering af de projekter eller programmer, som medlemslandene

måtte ansøge om støtte til, således som det i dag kendes fra den eksisterende LIFE ordning. I

forbindelse med den efterfølgende detaljerede udarbejdelse af programmet og nærmere

specifikation af de støtteberettigede indsatsområder mv. finder Danmark, at medlemslandenes

indflydelse bedst sikres gennem anvendelse af forskriftprocedure frem for den foreslåede

forvaltningsprocedure. Danmark vil her lægge vægt på, at det indenfor rammerne af LIFE+ vil være

muligt at afholde midler til koordinerede fællesskabskampagner mhp. på at sikre kendskab til og

udbredelse af det europæiske miljømærke samt at styrke indsatsen for offentlige grønne indkøb,

anvendelse af miljøvaredeklarationer samt udvikling og anvendelse af værktøjer til

livscyklusanalyser mv.

Hvad angår den samlede budgetramme for Life+ er denne nu forhandlet på plads mellem Rådet og

Europa Parlamentet, hvorfor Danmark, som opfølgning på den politiske enighed om forslaget, der

blev opnået på rådsmøde(miljø) den 2. december 2005, bør tilslutte sig forslaget, som det ligger,

idet dog Danmark, for så vidt angår de udestående budgetspørgsmål vedr. hhv. en nedre grænse for

tildelingen af midler til en medlemsstat og vedr. fastsættelse af en minimums budgetandel til støtte

for bevaring af natur og biodiversitet, bør tilslutte sig de løsninger, der kan samles enighed om i

Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. GMO

udveksling af synspunkter

Doc. SN 9966/06

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har sat et punkt på dagsordenen om at fortsætte den politiske drøftelse af de næste

skridt i udviklingen af Fællesskabets politik på GMO-området. Formandskabet har i den anledning

fremlagt et dokument med to spørgsmål til ministrene med henblik på at strukturere drøftelsen:

Hvilken rolle mener medlemslandene og Kommissionen, at forsigtighedsprincippet skal spille i

forbindelse med godkendelse og risikovurdering af GMO’er og GMO produkter?

Hvordan ser medlemslandene på den udvikling, der er sket siden Rådsmødet (miljø) den 9. marts

2006 - og hvilke yderligere tiltag, mener de, der skal tages?

1. Status

Den 2. december 2005 havde Rådet på initiativ af Danmark og Luxembourg en politisk drøftelse af

de næste skridt i udviklingen af Fællesskabets politik på GMO-området.

Dette blev fulgt op med endnu en politisk drøftelse på Rådsmødet den 9. marts 2006. Konklusionen

blev, at debatten skulle fortsætte på rådsmødet (miljø) i juni 2006, da en række aktiviteter om

GMO’er ville finde sted i perioden frem til dette møde.

Formandskabet har som grundlag for drøftelserne i Rådet den 27. juni 2006 fremlagt et dokument

med en kort beskrivelse af aktiviteterne siden rådsmødet i marts. Formandskabet ønsker at

strukturere debatten om to spørgsmål.

2. Formål og indhold

I formandskabets dokument redegøres der for,

at Kommissionen den 12. april 2006 foreslog en række forbedringer af de administrative procedurer

i forbindelse med behandling af konkrete sager,

at Kommissionen den 15. maj 2006 publicerede den første rapport om gennemførelsen af

forordning nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af GMO’er og om sporbarhed af

fødevarer og foderstoffer fremstillet af GMO’er,

at Rådet (landbrug) den 22. maj 2006 vedtog konklusioner om sameksistens mellem økologiske og

GMO-frie landbrugsmetoder og GMO-dyrkningsmetoder, og for

at EU formandskabet den 18.-19. april afholdt en konference med titlen ”The role of precaution in

GMO policy”.

Formandskabet har foreslået to spørgsmål:

Hvilken rolle mener medlemslandene og Kommissionen, at forsigtighedsprincippet skal spille i

forbindelse med godkendelse og risikovurdering af GMO’er og GMO produkter?

Hvordan ser medlemslandene på den udvikling, der er sket siden Rådsmødet (miljø) den 9. marts

2006 - og hvilke yderligere tiltag, mener de, der skal tages?

Spørgsmålene er ikke begrundet nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Nærhedsprincippet

Der er tale om formandskabets forslag til at strukturere en politisk drøftelse i Rådet. En vurdering i

forhold til nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Der er tale om formandskabets forslag til at strukturere en politisk drøftelse i Rådet. Der bliver

således ikke tale om nogle lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark

ligesom formandskabets forslag ikke har nogen direkte indvirkning på beskyttelsesniveauet.

5. Høring

Formandskabets forslag til strukturering af debatten har ikke været sendt i høring.

Sagen blev forelagt på specialudvalgsmødet den 7. juni 2006.

Greenpeace bemærkede, at formandskabets første spørgsmål efter foreningens opfattelse skulle

forstås som en problematisering af, at forsigtighedsprincippet i dag spiller en mindre rolle i de

konkrete sager. Greenpeace fremhævede i den sammenhæng en konkret sag, hvor foreningen ikke

har fået meddelt aktindsigt, hvilket efter foreningens opfattelse besværliggør en stillingtagen til

forsigtighedsprincippet i praksis. Vedrørende formandskabets andet spørgsmål fremsatte

Greenpeace ønske om at fokus i højere grad bør lægges på marker-assisted breeding som et

alternativ til GMO’er. Foreningen ytrede ønske om, at Miljøministeriet i den sammenhæng

arrangerer en konference om emnet.

Fagligt Fælles Forbund 3F bemærkede, at spørgsmålet om GMO’er bør betragtes samlet og ikke

som enkeltelementer. Samtidig efterlyste 3F en vurdering af GMO’ers samfundsmæssige

nytteværdi.

Landbrugsrådet er helt enige med regeringen i, at debatten om GMO skal snøres af til relevante

områder - ikke åbne hele området til debat.

Landbrugsrådet kan også helt støtte regeringens holdning om, at det der skal ske er, at EU sætter

dagsordenen for, hvad vi skal bruge teknologien til i fremtiden - identificere de gode anvendelser og

fremme anvendelsen af disse - frem for at lade amerikanske virksomheder og

forskningsinstitutioner sætte dagsordenen. Det gælder både i forhold til sunde, sikre og

velsmagende fødevarer og til nonfood anvendelser.

I forhold til det første spørgsmål om forsigtighedsprincippet er Landbrugsrådet enige med

regeringen om, at det er et issue i forbindelse med godkendelsen med henblik på risikohåndteringen.

Landbrugsrådet mener det er tilgodeset med den gældende lovgivning i EU.

Til det andet spørgsmål kan Landbrugsrådet bifalde den øgede åbenhed og samarbejde der er taget

initiativ til mellem EFSA og de nationale eksperter. Vi skal afvente yderligere erfaringer med de

forordninger, som er vedtaget indenfor de seneste år før vi skal tage komplekset op til samlet

vurdering. Vi har verdens bedste lovgivning i forhold til beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed

og miljøet - nu skal vi bare vise om den også fungerer i forhold til at fremme den gode anvendelse

af GMO.

I forhold til sameksistens bør man ideelt set have fælles EU regler. De kan imidlertid næppe blive

meget mere konkrete end anbefalingerne fra Kommissionen fra 23. juli 2003 på grund af de store

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strukturelle og klimatiske forskelle der er mellem medlemsstaterne. Derfor bør fokus fortsat være

på, at medlemsstaterne gennemfører en lovgivning, der ligesom den danske sikrer såvel dem der vil

dyrke GMO og andre landmænd og indeholder en ubureaukratisk kompensationsmodel som den

danske.

6. Forhandlingssituationen

Formandskabets forslag til spørgsmål, som skal strukturere drøftelserne, har kort været behandlet i

Rådets arbejdsgruppe for miljø. Generelt var der opbakning til at GMO-diskussionen genoptages,

idet visse delegationer dog påpegede, at spørgsmålet om forsigtighedsprincippet har været

diskuteret før. Visse delegationer, herunder DK, tilkendegav desuden ønske om en mere struktureret

debat, således at diskussionen ikke spreder sig over hele GMO-problemkomplekset.

7. Dansk holdning

Danmark er først og fremmest tilfreds med, at formandskabet igen tager GMO-spørgmålet op til

debat i Rådet.

Danmark er indforstået med, at de foreliggende spørgsmål bliver brugt til at strukturere debatten på

rådsmødet den 27. juni 2006.

Danmark finder samtidig, at der er behov for en mere konstruktiv og fremadrettet drøftelse af

anvendelsesmulighederne af GMO-teknologien. Dette var begrundelsen for at Danmark rejste

diskussionen i december 2005. Miljøministeren begrundede dengang ønsket om en politisk

drøftelse om den fremtidige anvendelse af GMO’er med, at det i dag i høj grad er op til industrien

og beslutningstagerne udenfor EU at bestemme, i hvilken retning GMO-området skal udvikles. EU

burde i højere grad være med til at sætte den globale GMO-dagsorden. Dette kunne i første omgang

ske gennem en diskussion af, hvordan genteknologien kan anvendes i fremtiden med fokus på,

hvordan teknologien kan udvikles til bredere gavn for samfundet og for lande i den tredje verden.

Dette ønske blev gentaget af miljøministeren på rådsmødet i marts.

Danmark vil forsat arbejde for, at denne debat styrkes i EU.

Fsva. formandskabets spørgsmål om forsigtighedsprincippet finder DK, at forsigtighedsprincippet

spiller og bør fortsat spille en vigtig rolle i forbindelse med godkendelse og risikovurdering af

GMO’er og GMO produkter.

Fsva. formandskabet spørgsmål om udviklingens siden sidste rådsmøde (miljø) samt yderligere

tiltag ser Danmark frem til, at Kommissionen senere på året også fremlægger rapporter om

erfaringerne med gennemførelse af udsætningsdirektivet og af forordningen om GM fødevarer og

foder. Når alle rapporterne foreligger, bliver det muligt at danne sig et samlet billede af erfaringerne

med EU's regulering af anvendelse af genteknologi.

Som allerede fremført på rådsmøderne i december 2005 og i marts 2006 finder Danmark, at der er

behov for en mere konstruktiv og fremadrettet drøftelse af anvendelsesmulighederne for GMO-

teknologien. EU skal være med til at sætte den globale GMO-dagsorden. Et element i en sådan

proces vil således være at afklare, hvordan Europa kan anvende genteknologien som en del af en

biologisk baseret økonomi, som forventes at ville afløse den nuværende økonomi, der i vid

udstrækning er baseret på olie. Et andet element vil være at se på de miljømæssige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskningsprioriterer i det 7. rammeprogram, således at der afsættes midler til forskning i

anvendelse af gensplejsning til gavn for samfundet – herunder også i forhold til den tredje verden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Biomasse/Biobrændstof

- udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Status

Kommissionens biomassehandlingsplan har været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering den 13. januar og den 10. februar 2006, forud for rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den

23. januar og den 20. februar 2006, samt den 10. marts og den 6. juni 2006 forud for rådsmøderne

(energi) den 14. marts og den 8. juni 2006.

Handlingsplanen indgik endvidere i marts 2006 i Det Europæiske Råds drøftelse og konklusioner

om en styrket europæisk energipolitik. Konklusionerne indeholdt bla. en anmodning til

Komissionen om at udarbejde en konkrete handlingsplan for styrkelse af den europæiske

energipolitik, til behandling på det Europæiske Råds møde i juni 2007..

Kommissionen har sat biomassehandlingsplanen og indspil til styrkelse af den europæiske

energipolitik på dagsordenen til rådsmøde (miljø) den 27. juni 2006 med henblik på udveksling af

synspunkter.

2. Formål og indhold

Kommissionen fremsendte 13. december 2005 sit forslag til handlingsplan for øget brug af

biomasse i EU til Ministerrådet. Kommissionen henviser til den indikative målsætning i hvidbogen

om vedvarende energi fra 1997 om at fordoble EU’s anvendelse af vedvarende energi fra 6 % til 12

% pr. 2010, som Rådet i sine konklusioner af 8. juni 1998 fandt nyttig som rettesnor for en forøget

indsats på såvel Fællesskabs- som på medlemslandsniveau, idet der tages højde for de forskellige

nationale forudsætninger. Samtidig konstaterer Kommissionen, at det frem til 2002 ikke er lykkedes

at øge andelen af vedvarende energi, som stadig ligger omkring 6 %. Det konkluderes, at en

fordobling af biomasseanvendelsen er nødvendig, hvis målet skal nås, og det noteres, at dette vil

indebære flere fordele for unionen:

Øget forsyningssikkerhed gennem reduktion af olieafhængigheden.

Reduceret udledning af drivhusgasser, jf. Kyoto-aftalen.

Øget beskæftigelse især i landdistrikterne.

I handlingsplanen anføres endvidere overvejelserne om at gennemgå EU-lovgivningen for at se på

mulighederne for at fjerne eventuelle barrierer for øget udnyttelse af biomasse, ligesom behovet for

at fastlægge nogle miljøstandarder for biomasse indgår i overvejelserne, således at produktion og

anvendelse af biomasse lever op til bæredygtighedskrav.

Kommissionen konstaterer, at det globale energiforbrug er vokset 15 % i løbet af 1990’erne, og at

det forventes at vokse endnu hurtigere frem til 2020. Øget efterspørgsel i blandt andet Kina og

Indien lægger pres på forsyning og priser på olie og naturgas. Olieprisen steg til over 60 US$/tønde

i 2005. Dette betegnes som en trussel mod den Europæiske Unions økonomi. Det nævnes, at

reduceret olieforbrug blandt andet via øget brug af biomasse vil påvirke prisdannelsen i retning af

lavere oliepriser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende biobrændstoffer til transport vurderer Kommissionen, at det ikke er lykkedes at leve op

til referenceværdien i biobrændstofdirektivet om 2 % biobrændstoffer i den mængde benzin og

diesel, der sælges til transport i EU i 2005. Hvis alle medlemsstater har levet op til deres nationale

vejledende mål, vil biobrændstofandelen være 1,4 % i 2005, hvilket vil være en markant vækst fra

0,8 % i 2004, - en vækst som altså næppe er sket i fuldt omfang.

Kommissionen mener, at kun halvdelen af medlemslandene har indført de nødvendige

foranstaltninger til fremme af energi fra biomasse, og at dette er den vigtigste barriere. Tyskland,

Sverige, Storbritannien, Frankrig og Holland fremhæves som positive eksempler. Danmark nævnes,

noget overraskende, ikke i denne sammenhæng.

Kommissionen foreslår en fordobling af anvendelsen af biomasse fra 2002 til 2010. Forøgelsen på i

alt 80 mio. ton olieekvivalent (mtoe) (lig med 3350 petajoule (PJ), som svarer til 4 gange Danmarks

bruttoenergiforbrug) er underopdelt i delmål med 35 mtoe til elektricitet, 27 mtoe til varme og 18

mtoe til transportbrændstof. De direkte meromkostninger hertil er – uden indregning af fordelene

mht. forsyningssikkerhed, CO2-udledning og beskæftigelse – vurderet til mellem 2,1 og 16,6

milliarder euro pr. år (afhængigt af prisudviklingen på fossil energi). Det vurderes, at

biobrændstoffer til transport er dyrest, fulgt af biomasse til elproduktion, mens biomasse til

varmeproduktion, som er billigst, karakteriseres som ”konkurrencedygtig”.

Handlingsplanen peger endvidere på de aktivitetsskabende, herunder også beskæftigelsesmæssige,

effekter, der vil være i landdistrikterne af en øget anvendelse af biomasse til energi. Der peges i den

forbindelse både på en øget og mere effektiv anvendelse af bi- og restprodukter fra skov- og

landbrug samt potentialerne i en egentlig produktion af biomasse til energiformål.

Kommissionen peger i handlingsplanen på en række tværgående instrumenter, der kan medvirke til

at fremme forsyningen af biomasse. Der peges eksplicit på den mulighed for støtte til dyrkningen af

energiafgrøder, som blev indført med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003. Reformen

banede vej for de producenter, der ønskede at dyrke flere energiafgrøder. Kommissionen lægger i

handlingsplanen op til at finansiere en informationskampagne om egenskaberne og mulighederne

ved energiafgrøder.

Kommissionen peger i handlingsplanen tillige på, at denne vil se på den lovgivningsramme, der

omgiver tilladelser til genbrug af animalske biprodukter i relation til energiudvinding i form af især

biogas og biodiesel. Kommissionen lægger i denne henseende vægt på, at der fastholdes et højt

beskyttelsesniveau for så vidt angår dyrevelfærd.

Kommissionen nævner i planen endvidere EU’s landdistriktspolitik som et instrument, der kan

medvirke til at fremme produktionen af biomasse, herunder gennem støtte til investeringer i eller

nær landbrugsbedrifter.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at Europa overvinder sin afhængighed af fossile

brændstoffer. Biomasse er et af de vigtigste alternativer, og det er nødvendigt, at man på europæisk

niveau udarbejder omkostningseffektive foranstaltninger til fordel for biomasse for:

at drage mest mulig nytte af nationale og lokale innovationer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at give et klart perspektiv for de vigtigste erhvervsgrene på europæisk niveau, og

at dele byrderne rimeligt.

Regeringen er enig heri og finder på den baggrund, at handlingsplanen er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Da der ikke foreligger forslag til konkrete retsakter, er det ikke muligt at opstille konsekvenser for

dansk lovgivning.

Biomassehandlingsplanen er ikke så konkret, at det er muligt at lave andet end meget generelle

konsekvensvurderinger. Mere detaljerede vurderinger kan først gennemføres, når der som

opfølgning på handlingsplanen ligger konkrete forslag til retsakter på bordet.

Helt overordnet og i forhold til målet om en fordobling af biomasseanvendelsen er det vurderingen,

at der ikke vil være statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark allerede har gjort en

meget betydelig indsats på området, således at fordoblingen af biomasseanvendelsen primært vil

være et resultat af andre medlemslandes indsats. Det er i denne forbindelse en forudsætning, at

Danmarks allerede gennemførte indsats bliver taget i betragtning fuldt ud.

Der kan forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i lyset af de eksportmuligheder, der

kan opstå for danske virksomheder, som har - eller i kraft af de igangværende tiltag for fremme af

udvikling og anvendelse af miljøeffektive teknologier kan opnå - en stærk markedsposition mht.

biomasseteknologi i energisektoren.

Herudover kan der forventes positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet af

en øget satsning på at fremme udviklingen af biomasseforsyningen i kraft af de forbedrede

indtjeningsmuligheder for landmændene og de afledte muligheder for merbeskæftigelse i

landdistrikterne.

Såfremt det i handlingsplanen fastholdes, at alle lande skal opfylde de enkelte delmål, kan en ekstra

indsats for at nå et delmål vedrørende transportbrændstof få negative samfundsøkonomiske

konsekvenser afhængigt af, hvilke forpligtelser de enkelte lande som opfølgning på handlingsplanen

måtte blive pålagt for at nå det fælles mål. Hertil kommer eventuelle negative statsfinansielle

konsekvenser, afhængigt af hvilke instrumenter, der tages i anvendelse.

Først når der foreligger konkrete forslag til retsakter kan de administrative konsekvenser opgøres,

men det er forventningen, at de etablerede administrative procedurer mv. i henhold til den

eksisterende danske lovgivning i vidt omfang vil kunne dække behovet.

Det forventes, at udmøntningen af handlingsplanen vil kunne få en positiv virkning i forhold til

miljøbeskyttelsesniveauet gennem et formindsket CO2-udslip i Danmark og EU. I det omfang

braklagt jord inddrages i produktionen, kan der dog ske øget udvaskning af nitrater og pesticider

samt en forringelse af biodiversitet og andre naturværdier. Med hensyn til udslippet til luften af

andre skadelige stoffer end CO2 er anvendelsen af biomasse i stedet for fossile brændsler samlet set

neutral. Handlingsplanens forslag om standarder og normer vil dog føre til, at den biomasse der

anvendes, bliver anvendt på en miljømæssigt bedre måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Energistyrelsen sendte den 16. januar 2006 handlingsplanen i høring i EU-specialudvalget for

energi med høringsfrist den 11. februar 2006. Der er indkommet høringssvar fra:

affald danmark

Brancheforeningen for Biogas

CO-industri

Dansk Industri

Dansk Energi

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet

Energinet.dk

Forskningscenter Risø

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

OFR - Oliebranchens Fællesrepræsentation

Miljøstyrelsen

Dansk Fjernvarme (ingen bemærkninger)

Forbrugerrådet (ingen bemærkninger)

Energitilsynet (ingen bemærkninger)

Energiklagenævnet (ingen bemærkninger)

Generelt hilses EU-Kommissionens forslag velkommen af høringsparterne. Der er ligeledes en

generel enighed om, at biomasse spiller og vil spille en betydelig rolle i EU’s energiforsyning og

sikring af forsyningssikkerheden. I det følgende gennemgås hovedpunkterne i kommentarerne til

handlingsplanen.

Bindende delmålsætninger

Af høringssvarene fra Dansk industri (DI) og OFR fremgår det, at der lægges vægt på

metodefriheden til at tilrettelægge anvendelsen af biomasse. Ved prioriteringen af, hvorledes

indsatsen skal tilrettelægges, er det vigtigt, at anvendelsen skal være omkostningseffektiv og sikre

”mest miljø for pengene”. OFR lægger ligeledes vægt på, at de enkelte landes allerede gennemførte

indsats tages fuldt ud i betragtning.

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet støtter modsat op om Kommissionens udspil, der peger på, at

landene i højere grad forpligtiges til at opfylde biobrændstofdirektivets mål om anvendelse af

flydende biobrændstoffer til transportformål.

Forskningsprioritering

Høringssvarene bakker generelt op om prioriteringen af forskningsindsatsen. Særligt lægger CO-

industri, Dansk Energi, Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, Energinet.dk, Forskningscenter Risø

og HTS vægt på indsatsen inden for biobrændstoffer til transport og samtænkning af

energisystemer, således at restprodukter fra biobrændstofproduktionen anvendes til el- og

varmeproduktion.

Biomasse til transportformål

Dansk Energi, CO-industri mener at Danmark bør rette væsentlig større fokus på biobrændstoffer til

transportsektoren. Således mener CO-industri at ekstraomkostningerne ved anvendelse af

biobrændstoffer til transport er overvurderet. Modsat mener DI, at anvendelsen af biobrændstoffer i

transportsektoren på kort sigt ikke er omkostningseffektivt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi og Energinet.dk mener at der kan være en række fordele ved at samtænke

energisystemerne, hvor der ikke skabes barrierer men tværtimod tilskyndes til en tænkning, hvor

hele ressourcen udnyttes på vej gennem energisystemet, fx ved anvendelse af landbrugsafgrøder til

bioethanol og restfraktionen til el- og varmeproduktion i et kraftvarmeværk.

Miljømæssige forhold

En række høringssvar lægger vægt på, at en øget anvendelse af biomasse til energiproduktion ikke

må få miljømæssigt negative konsekvenser. Således mener Dansk Landbrug og Landbrugsrådet, at

landbruget ikke har ønske om at anvende brakarealer til produktion af bioenergi. Gennem

udnyttelse af halmoverskuddet og arealer fra sukkerproduktionen, som forventes at udgå af

produktionen vil der være mulighed for at udnytte yderligere biomasseressourcer uden at ødelægge

miljøet.

Energinet.dk savner en præcisering af, at biomasseressourcerne skal produceres bæredygtigt. Risø

foreslår tilsvarende, at der ved udnyttelse af brakarealer bør reguleres, således at der ikke dyrkes

intensivt med høje niveauer af gødning og pesticider.

Affald Danmark lægger vægt på, at der ved konvertering af genbrugsmateriale til produkter, der

ikke længere skal behandles som affald sikres, at materialernes potentielt miljø- og

sundhedsnegative konsekvenser imødegås.

Standardisering

Affald danmark og Energinet.dk bifalder, at der foreslås standarder for fast affaldsbrændsel, der kan

fremme det indre marked.

Biogas

Brancheforeningen for Biogas lægger vægt på, at Danmark ikke læner sig tilbage og konkluderer, at

vi allerede har opnået en høj anvendelse af bioenergi i Danmark. En yderligere udbygning i

Danmark med biogasanlæg kan give store gevinster, især fordi biogas er et effektivt virkemiddel til

at reducere klimapåvirkningerne på. Ud over biogas til el- og varmeproduktion foreslår

Brancheforeningen, at anvendelse af biogas til transportformål fremmes.

Opdaterede beregninger af samfundsøkonomiske konsekvenser

En række af høringssvarene peger på, at der er behov for opdaterede analyser af de

samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser af en øget anvendelse af bioenergi i

Danmark. I denne sammenhæng gør Dansk Landbrug og Landbrugsrådet opmærksom på, at ikke

kun snævre samfundsøkonomiske hensyn, men også erhvervsøkonomiske konsekvenser bør

inddrages.

Energiafgrøder

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet og HTS støtter op om, at handlingsplanen sætter fokus på

produktion af energiafgrøder til energiproduktion. Endvidere nævner Dansk Landbrug og

Landbrugsrådet muligheden for at anvende tørstofrig husdyrgødning og animalske biprodukter.

Miljøstyrelsen savner i denne sammenhæng en stillingtagen til brug af husdyrgødning til

energiproduktion.

Sagen blev forelagt igen på miljøspecialudvalgsmødet den 7. juni 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace udleverede en rapport om energistrategi til formanden og forbeholdt sig ret til at

komme med supplerende bemærkninger.

Dansk Industri ville gerne informeres, hvis holdningen om delmål ændredes.

Landbrugsrådet kan fuldt ud støtte EU's arbejde med at øge anvendelsen af biomasse - men må

samtidig konkludere, at metoden med at opstille indikative mål næppe fører os til resultatet.

Bindende mål er nødvendige for at sikre både rammerne for industrien og at vi når miljømålene.

Det er således vigtigt, at der er sammenhæng mellem politikerne - hvor nogen er på

fællesskabsniveau, mens for eksempel rammevilkårene som afgør, om en der sker en udbygning

fastsættes nationalt. Landbrugsrådet kan fuldt ud støtte fremme af biprodukter fra

fødevareproduktionen til bioenergi - for eksempel halm, husdyrgødning, affald fra slagterier m.v. I

forhold til energiafgrøder er det vigtigt Kommissionen foretager en nøje analyse af, hvorfor

energiafgrøde ordningen kun har så ringe effekt.

Bioenergianvendelsen skal ses i en helhed - betydningen for erhvervsmæssig udvikling

(enzymproducenter og landbrug) og for eksempel se på, hvordan udbygning med biogas og

separation udover produktionen af fornybar energi også bidrager til at landbrugsproduktionen kan

opretholdes og overholde de skærpede miljøkrav med Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv m.v. Det

er afgørende for at opretholde aktiviteten og beskæftigelsen i landdistrikterne.

6. Forhandlingssituationen

Europa-Parlamentets udtalelse om handlingsplanen for biomasse foreligger endnu ikke.

Handlingsplanen blev behandlet på rådsmøder (landbrug og fiskeri) den 23. januar og 20. februar

2006, hvor den generelt blev godt modtaget. Flere lande tilsluttede sig det danske ønske om

fleksibilitet af hensyn til medlemsstaternes muligheder for at vælge de mest omkostningseffektive

løsninger.

På ekstraordinært rådsmøde (energi) den 14. marts 2006 gav formandskabet en kort orientering om

formandskabskonklusionerne om biomasse og biobrændstoffer fra det seneste møde i rådet af

landbrugsministre. Der var ingen debat under punktet.

Biomassehandlingsplanen indgik endvidere i formandskabskonklusionerne fra Det Europæiske

Råds møde den 23.-24. marts 2006, hvor Kommissionens forslag til en mere integreret europæisk

energipolitik blev drøftet.

På rådsmødet (energi) den 8. juni 2006 vedtages udkast til rådskonklusioner om handlingsplanen,

som har været drøftet på et antal møder i rådets arbejdsgruppe for energi. Der er enighed om det

foreliggende udkast.

Konklusionerne fremhæver, at øget brug af biomasse kan bidrage til de tre overordnede

energipolitiske mål vedrørende forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig

bæredygtighed. Derudover understreges følgende generelle principper for formuleringen af en

biomassepolitik:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal være en integreret tilgang, som tager hensyn til bæredygtighed, vækst og beskæftigelse

samt miljø.

Nærhedsprincippet skal respekteres, så medlemslandene får fleksibilitet til at udvikle egne

politikker og instrumenter og bestemme individuelle mål og til at vælge typer af biomasse.

Omkostningseffektivitet skal være et vigtigt retningsgivende princip både nationalt og i EU.

Der skal søges en balance mellem brug af biomasse til energiformål, brug af biomasse til andre

formål samt naturbeskyttelse

Der skal være en balanceret tilgang med hensyn til hjemlig produktion og import af biomasse.

Effekten af relevant eksisterende lovgivning skal vurderes, før sådan lovgivning revideres.

Rådskonklusionerne identificerer en række prioriterede områder til fremme af biomasse. De

omfatter bl.a. forskning, udvikling og demonstration i biomasse, herunder udvikling af 2.

generations biobrændstoffer. Andre prioriterede områder er udvikling af velfungerende markeder

for biomasse, fjernelse af tekniske og ikke-tekniske barrierer både i EU og på nationalt plan,

informationskampagner, øget brug af biomasse i forbindelse med kraftvarme og fjernvarme samt

fastlæggelse af tekniske standarder for biobrændstoffer.

Med hensyn til fremme af biobrændstoffer opfordres medlemslandene til at nå de opstillede

indikative mål for biobrændstoffer, men samtidig understreges nærhedsprincippet, herunder

medlemslandenes frihed til at vælge i hvilke sektorer biomasse skal bruges og hvilke instrumenter,

der vælges for at opnå omkostningseffektivitet. Konklusionerne indeholder ikke opfordringer til

fastsættelse af individuelle målsætninger for medlemslandene.

Medlemslandene opfordres til som led i opfølgningen på rådskonklusionerne at udvikle eller

opdatere nationale biomassehandlingsplaner.

Rådskonklusionerne inviterer Kommissionen til at tage forskellige initiativer til opfølgning,

herunder bl.a. at fremsætte forslag, som fremmer omkostningseffektiv og bæredygtig brug af

biomasse til varme og køling. Kommissionen inviteres endvidere til at vurdere gennemførelsen af

relevant fællesskabslovgivning i medlemslandene samt til at vurdere de forskellige initiativer, der

tages som opfølgning på rådskonklusionerne, og rapportere herom til Rådet ved udgangen af 2008.

7. Dansk holdning

Regeringen arbejder generelt for en øget anvendelse af vedvarende energi og biomasse. Danmark

har en meget ambitiøs politik på biomasseområdet. Der anvendes i dag en væsentlig mængde

biomasse på kraftværkerne som følge af biomasseaftalen.

På den baggrund støtter man fra dansk side Kommissionens aktive indsats for at fremme

anvendelsen af biomasse generelt. Det er i god overensstemmelse med den hidtidige ambitiøse

danske politik på området. Handlingsplanen for biomasse kan understøttes af de eksisterende

instrumenter og igangværende overvejelser på landbrugsområdet i Danmark.

Danmark har mere end 3-doblet biomassens andel af energiforsyningen siden 1980, således at vi i

2005 dækker over 14 % af den samlede forsyning med vedvarende energi (VE), heraf ca. 11 % med

biomasse. Hermed er Danmark et af de EU-lande, der har gjort mest for at fremme brugen af

biomasse i energiforsyningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens udgangspunkt er, at målsætningen fra 1997 om en fordobling i anvendelsen af

vedvarende energi i EU fra 6 % til 12 % ikke er lykkedes (VE-andelen er pr. 2002 stagneret

omkring 6 %), og at det derfor er nødvendigt med en ekstra indsats for at nå de 12 % i 2010. Fortsat

høje oliepriser og CO2-kvoteordningen vil dog i sig selv stimulere udnyttelse af biomasse og anden

vedvarende energi i EU.

Danmark gennemfører i perioden 1997 til 2010 den fordobling af anvendelsen af VE, som EU har

sat som mål. VE udgjorde i 1997 70 PJ eller 8 % af det samlede forbrug på 851 PJ. I 2005 er VE-

forsyningen i Danmark foreløbigt opgjort til 123 PJ og i 2010 vil den – primært i kraft af allerede

trufne beslutninger – have rundet 140 PJ, eller 16 % af bruttoenergiforbruget på omkring 850 PJ.

Danmark er hermed et af de EU-lande, der har gjort mest for at fremme brug af biomasse i

energiforsyningen. Dette indebærer samtidig, at Danmark har betydelige erfaringer, som kan

nyttiggøres ved den omstilling, EU nu søger at opnå. Det er derfor i Danmarks interesse, at

omstillingen gennemføres med fokus på effektivitet, hvor danske virksomheder har en særlig

kompetence, hvilket i særlig grad vil kunne tilgodese danske virksomheder.

Dansk erhvervslivs særlige kompetencer på dette område vedrører især anvendelse af biomasse til

varme- og kraftvarmeproduktion med høj effektivitet både energimæssigt og økonomisk. Anven-

delse af halm er et dansk speciale, som må forventes i stigende grad bliver interessant blandt andet i

resten af EU. Denne interesse vil yderligere forstærkes, hvis den samlede indsats på EU-plan øges.

Også indenfor biogas og produktion af biobrændstoffer har danske virksomheder betydelige

kompetencer og erhvervsmæssige aktiviteter.

Danmark støtter aktivt prioriteringen af 2. generations biobrændstofteknologier i det 7.

rammeprogram for forskning. Dette er helt i tråd med prioriteringen af sådanne teknologier i

Energistyrelsens Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrændstoffer,

juni 2005. For yderligere at accelerere udviklingen af biobrændstoffer lægger regeringen op til, at

der i forbindelse med efterårets udmøntning af globaliseringsreserven søges afsat 200 mio. kr. over

en fire-årig periode til udvikling af biobrændstoffer. Denne markante indsats skal målrettes

udviklingen af 2. generations teknologier. Regeringen følger hermed op på konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2006 om at understøtte udviklingen af 2. generations

biobrændstoffer.

Det er i dansk interesse at afdække og fjerne tekniske og administrative barrierer i såvel de fælles

EU-regler som i den nationale lovgivning for udnyttelse af energipotentialet i alle former for

biomasse og organisk affald. Samtidig er det vigtigt, at den indsats, landene allerede har

gennemført, godskrives de enkelte landes målsætninger. Det indebærer, at Danmark ikke vil kunne

acceptere som led i opfølgningen af handlingsplanen, at blive pålagt nationale målsætninger om den

samlede anvendelse af biomasse til energiformål, som Danmark ikke allerede opfylder, idet den

danske biomasseanvendelse i forvejen er blandt de højeste i EU.

I forhold til det konkrete forslag til biomassehandlingsplan finder man det fra dansk side vigtigt, at

det i overensstemmelse med kravet om omkostningseffektivitet i energi- og klimapolitikken så vidt

muligt overlades til medlemsstaterne selv at afgøre, hvilke delmål de ønsker at forfølge, samt hvilke

instrumenter de vil tage i anvendelse. Dette burde også være i EU’s overordnede interesse, da det

vil fremme den mest effektive brug af biomasse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da regeringen arbejder for at afvikle den fælles landbrugsstøtte, er det vigtigt, at eventuelle

initiativer ikke i realiteten primært får karakter af indirekte landbrugsstøtte finansieret af

skatteyderne eller energiforbrugerne uden håndgribelige, omkostningseffektive fordele for miljø og

energiforsyningssikkerhed.

Fra dansk side finder man, at flere af de foreslåede fremgangsmåder til fremme af biomasse rejser

en række spørgsmål af samfundsøkonomisk, fiskal, landbrugs- og handelspolitisk karakter, som må

undersøges nærmere. Det gælder fx forslag om nedsat momstakst for levering af fjernvarme,

skattemæssige incitamenter for køretøjer indrettet til anvendelse af biobrændstof, samt særlige

vilkår for import af bioethanol.