PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2746 - RIA Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

7. juli 2006

Internationalt kontor

2006/4050-822

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 24. juli 2006

Dagsordenspunkt 5): Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

et forslag til beslutning om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af

migrationsstrømme for perioden 2007-2013 (KOM(2005)123 endelig) ...................................................4

UDG: Dagsordenspunkt 6): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

om visa til kortvarigt ophold (KOM (2004) 835 endelig) .........................................................................15

Dagsordenspunkt 7): Forslag til forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for

visumsagsbehandling (Schengen-visumkodeks) ...................................................................................16

Dagsordenspunkt 8): Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det

Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende lempelser i

udstedelsen af visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-landene ...........................................19

Dagsordenspunkt 9): Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det

Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende tilbagetagelse af

personer med ulovligt ophold .................................................................................................................22

Dagsordenspunkt 10): Forslag fra Kommissionen om oprettelse af nationale

ekspertgrupper under Frontex, der skal kunne yde hurtig teknisk og operationel bistand til

medlemsstaterne (Rapid Border Intervention Teams) ...........................................................................25

Dagsordenspunkt 11): Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af en protokol

om Liechtensteins tilknytning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz

om kriterierne og procedurerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz

(Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-systemet) ........................................................................28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af en protokol i henhold til artikel 11 i

aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om kriterierne og procedurerne

for afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde

(Danmarks tilknytning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som

Liechtenstein vil tiltræde.) .......................................................................................................................28

Dagsordenspunkt 12): FN-højniveaudialog om migration og udvikling. .................................................33

Dagsordenspunkt 13): Situationen i Middelhavsregionen/Afrika, særligt vedrørende

ulovlig indvandring og status på operationer under EU’s grænseagentur, Frontex ...............................36

Dagsordenspunkt 14): Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig

indvandring (KOM(2005)669 endelig) ....................................................................................................40

Dagsordenspunkt 15): Meddelelse fra Kommissionen om fælles politik vedrørende ulovlig

indvandring .............................................................................................................................................45

Dagsordenspunkt 16): Kommissionens meddelelse: "Gennemførelse af Haag-

programmet – vejen frem" for så vidt angår Integrationsministeriets område (KOM(2006)

331 endelig) ............................................................................................................................................47

Dagsordenspunkt 17): Kommissionens meddelelse: "Evaluering af EU-politikerne på

området for frihed, sikkerhed og retfærdighed" for så vidt angår Integrationsministeriets

område (KOM(2006)332 endelig) ...........................................................................................................51

Dagsordenspunkt 18): Kommissionens meddelelse: "Rapport om gennemførelse af

Haag-programmet for 2005" for så vidt angår Integrationsministeriets område

(KOM(2006)333 endelig) ........................................................................................................................54

UDG: Dagsordenspunkt 19): Foreløbigt arbejdsprogram for det finske EU-formandskab

andet halvår 2006 for så vidt angår Integrationsministeriets område ....................................................57

Dagsordenspunkt 20): Konklusioner om minimumstandarder for identitetskort vedtaget af

repræsentanter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet .....................................................58

Dagsordenspunkt 21): Rapport om udfaldet af den europæiske/afrikanske

ministerkonference om migration og udvikling i Rabat den 10.-11. juni 2006 ........................................61

Dagsordenspunkt 22): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med

hensyn til indførelse af biometriske identifikatorer, herunder bestemmelser om

organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger, KOM(2006) 269

endelig ....................................................................................................................................................63

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 23): Rapport fra Kommissionen til Rådet om visumreciprocitet i forhold

til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af

2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over

de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Visumforordningen) ...............................................................................................................................67

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5): Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

om et forslag til beslutning om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af mi-

grationsstrømme for perioden 2007-2013 (KOM(2005)123 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens meddelelse om et rammeprogram om solidaritet og forvaltning af migrati-

onsstrømme for perioden 2007-2013 indeholder i lyset af Haag-programmet forslag til be-

slutninger om etablering af fire fonde: flygtningefonden, grænsefonden, integrationsfonden

og tilbagesendelsesfonden. Den samlede beløbsramme udgør ifølge aftalen om EU’s finan-

sielle perspektiver 3.517 mio. euro i 2004-priser (4.020 mio. euro i løbende priser) for perio-

den 2007-2013.

Danmark deltager grundet forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke i vedta-

gelsen af forslagene. Forslaget om oprettelse af grænsefonden er dog en udbygning af

Schengen-reglerne, og det følger af Protokollen om Danmarks Stilling, at Danmark kan til-

slutte sig fonden på mellemstatsligt grundlag. Forslagene til oprettelse af de fire fonde skøn-

nes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagene har grundet forbehol-

det vedrørende retlige og indre anliggender ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Hvis Danmark tilslutter sig grænsefonden på mellemstatsligt grundlag, vil der

være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af fonden. Regeringen støtter et

stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender.

1. Baggrund

På grundlag af resultaterne af Tammerfors-programmet vedtog Det Europæiske Råd (DER)

den 5. november 2004 et nyt flerårligt arbejdsprogram på området for retlige og indre anlig-

gender, der fastlægger prioriteterne for de kommende fem år (Haag-programmet). Der læg-

ges i Haag-programmet vægt på, at samarbejdet om asyl, migration og grænsekontrol skal

bygge på solidaritet og fordeling af byrder, herunder af finansiel karakter.

I forlængelse af to tidligere meddelelser fra Kommissionen af henholdsvis 10. februar og 14.

juli 2004 om politiske udfordringer og budgetmæssige midler i en udvidet union 2007-2013

har Kommissionen den 6. april 2005 vedtaget en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamen-

tet med forslag om etablering af et finansielt rammeprogram for solidaritet og forvaltning af

migrationsstrømme for perioden 2007-2013.

Meddelelsen indeholder i lyset af Haag-programmet Kommissionens forslag til beslutninger

om oprettelse af fire fonde, der tilsammen udgør det generelle program om solidaritet og for-

valtning af migrationsstrømme. Det drejer sig om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets



Forslagene i meddelelsen er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutning om oprettelse af Den Europæiske Flygtningefond for perioden 2008-2013 (flygt-

ningefonden), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af Fonden

for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 (grænsefonden), forslag til Rådets beslutning

om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perio-

den 2007-2013 (integrationsfonden) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 (tilbages-

endelsesfonden).

Kommissionens forslag om flygtningefonden (2008-2013) er fremsat med hjemmel i EF-

traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 2, litra b (vedrørende fremme af en ligelig fordeling mel-

lem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og

følgerne heraf).

Kommissionens forslag om grænsefonden (2007-2013) er fremsat med hjemmel i EF-trak-

tatens afsnit IV, artikel 62, stk. 2 (vedrørende passage af de indre og ydre grænser og vi-

sumregler).

Kommissionens forslag om integrationsfonden (2007-2013) er fremsat med hjemmel i EF-

traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra a (vedrørende betingelser for indrejse og ophold af

tredjelandsstatsborgere).

Kommissionens forslag om tilbagesendelsesfonden (2008-2013) er fremsat med hjemmel i

EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3, litra b (vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt

ophold, herunder repatriering af personer med ulovligt ophold).

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt Danmark vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark be-

slutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvri-

ge medlemsstater.

Det fremgår af grænsefondsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af

Schengen-reglerne.

Kommissionens forslag til de tre fonde vedrørende flygtninge, grænser og tilbagesendelse

skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251. Forslaget vedrørende in-

tegrationsfonden skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parla-

mentet, jf. EF-traktatens artikel 67 sammenholdt med Rådets afgørelse af 22. december

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2004 om at få visse områder, der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV underlagt proceduren

i EF-traktatens artikel 251.

Sagen forventes afsluttet i første læsning med Europa-Parlamentet i september måned og

vedtaget af Rådet på et efterfølgende rådsmøde.

2. Formål og indhold

Det samlede beløb, som er afsat til rammeprogrammet om solidaritet og forvaltning af migra-

tionsstrømme, udgjorde ifølge Kommissionens oprindelige forslag 5.866 mio. euro for perio-

den 2007-2013 (i løbende priser). Inden for dette rammebeløb

var

der afsat 1.184 mio. euro

til flygtningefonden, 759 mio. euro til tilbagesendelsesfonden, 1.771 mio. euro til integrations-

fonden og 2.152 mio. euro til grænsefonden.

I henhold til aftalen om

de finansielle perspektiver for 2007-2013 og en generel reduktion i

midlerne på området for retlige og indre anliggender (RIA) er den samlede ramme blevet re-

duceret til 3.517 mio. euro i 2004-priser,

svarende til 4.020 mio. euro i løbende priser.

Den 24. maj 2006 fremsatte Kommissionen et ændringsforslag til flygtningefonden, grænse-

fonden og tilbagesendelsesfonden (COM (2005) 123 final/3). Efter dette forslag afsættes der

628 mio. euro til flygtningefonden for 2008-2013, 1.820 mio. euro til grænsefonden for 2007-

2013 og 676 mio. euro til tilbagesendelsesfonden for 2008-2013. Beløbsrammen for integra-

tionsfondene er herudover nedjusteret til 825 mio. euro for 2007-2013. Beløbende er anført i

løbende priser.

Ifølge Kommissionens meddelelse er det hensigten, at de fire fonde skal komplementere Eu-

rodac-systemet, Visuminformationssystemet (VIS), Schengeninformationssystemet (SIS II)

og Grænseagenturet, og finansieringen af disse initiativer vil ikke blive berørt af forslagene til

de fire nye fonde. De allerede eksisterende finansielle programmer ARGO (administrativt

samarbejde vedrørende grænsekontrol, visum, asyl og immigration), INTI (samarbejde om

integration) og pilotprojekter vedrørende udsendelse samt flygtningefonden vil imidlertid blive

overtaget og videreudviklet inden for rammerne af de fire nye fonde.

De fire forslag indeholder en række bestemmelser om blandt andet årlig programmering og

prioritering, teknisk bistand, finansiel forvaltning, samt overvågnings- og kontrolordninger,

der er fælles for alle forslagene. Det betyder i korte træk, at medlemslandene for hver af de

fire fonde er forpligtet til på nationalt plan og i et samarbejde mellem de kompetente myndig-

heder og relevante organer at udarbejde flerårige strategiske programmer og årlige arbejds-

programmer på grundlag af overordnede retningslinjer fra Kommissionen. Et fælles udvalg

for solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme bestående af medlemslandene bistår

Kommissionen med at udarbejde de overordnede retningslinjer for fondene. Medlemslande-

ne er endvidere forpligtet til at indføre forvaltnings- og kontrolsystemer, som sikrer godken-

delse af udgifter, intern kontrol, rapportering og overvågning med henblik på revision og eva-

luering af fondene.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1. Flygtningefonden (2008-2013)

Forslaget indebærer en revision og forlængelse af den nuværende flygtningefond, som blev

vedtaget i 2004 for perioden 2005-2010 (og var en forlængelse af den første flygtningefond,

der eksisterede fra 2000 til 2004). Forslaget udvider tidsperioden for fonden til 2013 og til-

passer strukturen til de andre foreslåede fonde for grænsekontrol og visum, udsendelse og

integration. Planlagte projekter for perioden 2005-2007 udføres efter de nuværende regler,

men for næste periode 2008-2013 får fonden nye retningslinjer for styring og kontrol svaren-

de til de øvrige fonde. Endvidere støttes projekter til udsendelse af asylansøgere fra 2008 af

udsendelsesfonden og dækkes dermed ikke længere af flygtningefonden.

Flygtningefondens overordnede formål er fortsat at støtte og fremme medlemsstaternes ind-

sats med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og følgerne heraf. Målgruppen er

konventionsflygtninge og subsidiært beskyttede personer med lovligt ophold, asylansøgere

samt personer, der har opnået midlertidig beskyttelse i medfør af Rådets direktiv 2001/55/EF

om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af for-

drevne personer. Der kan ydes støtte til modtagelsesforhold, asylprocedurer, integration og

frivillig repatriering. Støtte til udsendelse af afviste asylansøgere er fra 2008 omfattet af tilba-

gesendelsesfonden. Som hidtil er en del af fondens midler afsat til nødforanstaltninger i til-

fælde af, at direktivet om midlertidig beskyttelse iværksættes.

Kommissionen skal inden for hver programperiode (2008-2010 og 2011-2013) fastsætte en

række strategiske retningslinjer, og medlemslandene skal herefter i samarbejde med Kom-

missionen fastlægge årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. Støtte fra fonden

kræver fortsat som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte medlemsland, men

kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %.

Medlemsstaterne modtager årligt et grundbeløb (300.000 euro til ”gamle” og 500.000 euro til

”nye” medlemslande). Herudover fordeles midlerne efter antallet af personer, der modtages i

medlemsstaterne, hvoraf 30 % beregnes i forhold til antallet af personer, der tildeles asyl, og

70 % beregnes i forhold til antallet af personer, der er asylansøgere eller har midlertidig be-

skyttelse i landet.

Kommissionen har samlet foreslået afsat 628 mio. euro (løbende priser) til flygtningefondene

over perioden 2008-2013.

2.2. Grænsefonden (2007-2013)

Grænsefonden har til formål at gennemføre det fælles integrerede grænseforvaltningssy-

stem for kontrol og overvågning af de ydre grænser i medlemslandene i overensstemmelse

med principperne om solidaritet og en rimelig byrdefordeling, idet nogle medlemsstater på

grund af deres geografiske beliggenhed må kontrollere og overvåge udsatte og længere sø-

og landegrænser i Fællesskabets interesse, mens den eneste ydre grænse i andre med-

lemsstater er lufthavnene.

Grænsefonden har – overordnet set – til opgave at yde finansiel støtte til fire hovedområder:

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(1) at forbedre effektiviteten af forvaltningen og kontrollen med de ydre grænser med hen-

blik på at reducere ulovlig passage og forøge sikkerheden i det fælles rejseområde,

(2) at gøre det lettere og hurtigere for personer med lovligt formål at indrejse i EU i over-

ensstemmelse med Schengen-reglerne samtidigt med, at EU beskyttes mod ulovlig ind-

rejse,

(3) at opnå en ensartet anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne og en overordnet effek-

tivitet for så vidt angår nationale grænsevagters udførelse af deres opgaver i overens-

stemmelse med EU-retten, og

(4) at forbedre effektiviteten af udstedelse af visa samt gennemførelsen af anden fremryk-

ket grænsekontrol.

Grænsefonden vil konkret yde støtte til for eksempel medlemsstaternes implementering af

’bedste praksis’ som defineret af Grænseagenturet og sikring af hurtig implementering – på

det operationelle og tekniske plan – af risikoanalyser udarbejdet af agenturet. Der vil også

kunne ydes støtte til foranstaltninger, der sikrer en passende registrering af antallet af per-

soner, der passerer alle former for ydre grænser, til indførelse af systematisk personkontrol

ved ind og udrejse, særligt gennem nye arbejdsmetoder og den nyeste teknologi, til fremme

af anvendelsen af teknologi og specialiseret uddannelse af relevante medarbejdere på dette

område, til uddannelse af grænsevagter samt til at udbygge områder i lufthavne og havne,

hvor frihedsberøvelse finder sted og forbedre forholdene i disse områder.

Fonden og Grænseagenturet supplerer hinanden, idet agenturet stiller den nødvendige tek-

niske støtte til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne og muliggør EU's gennemfø-

relse af eksisterende og fremtidige tiltag i forbindelse med kontrollen og overvågningen af de

ydre grænser. Til forskel fra agenturet støtter fonden derimod alene medlemsstaternes tiltag

på nationalt plan.

Støtte fra fonden kræver som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte medlems-

land, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %. Omfanget af støtten, som med-

lemsstaterne tildeles, vil være baseret på en fordelingsnøgle bestående af såvel konstante

forhold (40 %) som variable forhold (60 %). De vigtigste parametre for så vidt angår konstan-

te forhold vil være længden af den enkelte medlemsstats ydre grænser og antallet af konsu-

lære repræsentationer, mens de variable forhold vil tage udgangspunkt i forhold som migra-

tionsstrømme, myndighedernes faktiske daglige arbejdsbyrde og antallet af tredjelandsstats-

borgere, der får afslag på deres visumansøgning.

Kommissionen har samlet foreslået afsat 1.820 mio. euro (løbende priser) til grænsefonden

over perioden 2007-13.

2.3. Integrationsfonden (2007-2013)

Fonden, der er en videreudvikling af det nuværende pilot integrationsprogram (INTI), har

som overordnet målsætning at støtte initiativer i medlemslandene, som sikrer, at tredje-

landsstatsborgere integreres i samfundet. Fonden har til formål at understøtte udvikling af

nationale procedurer for indvandring (eksempelvis ”fast-track” procedurer, kvote-systemer og

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lign.), udvikling af introduktionsprogrammer for nyankomne, øge indvandreres politiske, civile

og kulturelle deltagelse i samfundet, øge medlemslandenes offentlige og private tjenesteud-

byderes mulighed for at udvikle individuelle initiativer, som tager højde for nyankomnes for-

skellige behov, øge mangfoldigheden i modtagerlandene og endelig at forbedre medlems-

landenes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere integrationspolitikker.

Det er hensigten, at integrationsfonden skal komplementere initiativer under Den Europæi-

ske Socialfond (ESF) vedrørende beskæftigelse. Uden for integrationsfondens målsætning

falder således støtte til beskæftigelsesinitiativer og sprogundervisning, medmindre disse ini-

tiativer indgår i et introduktionsprogram, som har til formål at øge udlændinges generelle

samfundsforståelse. Integrationsfonden adskiller sig også fra ESF ved kun at have tredje-

landsstatsborgere som målgruppe og ikke at fokusere generelt på alle potentielt marginalise-

rede grupper. Personer, som har opnået asyl eller anden form for beskyttelse, falder uden

for integrationsfondens målgruppe, idet denne gruppe er omfattet af flygtningefonden.

Kommissionen fastsætter en række strategiske retningslinjer inden for to programperioder

(2007-2010 og 2011-2013), og medlemslandene skal herefter i samarbejde med Kommissi-

onen fastlægge årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. Støtte fra fonden kræver

som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra medlemslandene, men kan for særligt priorite-

rede områder falde til 25 %.

Der er i forslaget lagt op til, at fordelingen af midler fra fonden skal foregå efter et ”solidari-

tetsprincip”. Ud over et fastsat grundbeløb (300.000 euro til ”gamle” og 500.000 euro til ”nye”

medlemslande) skal fondens midler fordeles i forhold til antallet af tredjelandsstatsborgere,

som allerede opholder sig legalt på medlemslandets område (40 %) og antallet af nytilkomne

over en periode på tre år (60 %).

Kommissionen har samlet foreslået afsat 825 mio. euro (løbende priser) til integrationsfon-

den over perioden 2007-2013.

2.4. Tilbagesendelsefonden (2008-2013)

Fonden har som overordnet målsætning at støtte initiativer i medlemslandene, som styrker

medlemsstaternes indsats for at udsende tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt

på medlemsstaternes område. Fonden skal således medvirke til at etablere eller forbedre en

integreret udsendelsesstyring på nationalt niveau, styrke samarbejdet mellem medlemssta-

terne og fremme en effektiv og ensartet anvendelse af fælles standarder for udsendelse.

I forslaget nævnes en bred vifte af konkrete tiltag, der vil kunne opnå støtte, herunder føl-

gende:



forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder og tredjelandes

konsulære myndigheder med henblik på at få udstedt rejsedokumenter



fremme af frivillig udsendelse gennem frivillige udsendelsesprogrammer



forenkling og gennemførelse af tvangsmæssige tilbagesendelser



etablering af fælles udsendelsesplaner til et bestemt land eller region

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder, de konsulære

myndigheder og indvandringsmyndighederne i tredjelande

tilrettelæggelse af seminarer for praktikere på området

fælles tiltag vedrørende modtagelse af tilbagevendte personer i hjemlandet eller tid-

ligere opholds- eller transitland

fælles reintegrationstiltag i hjemlandet

forbedring af relevante myndigheders kapacitet til at foretage kvalificerede udsen-

delsesafgørelser, gennemføre udsendelser, foretage hurtige vurderinger af appelsa-

ger med videre

afholdelse af seminarer og fælles træning for relevante myndigheders personale

vedrørende juridiske og praktiske aspekter af udsendelsesoperationer

Fonden skal dække udsendelse af såvel indvandrere med ulovligt ophold som afviste asyl-

ansøgere. For at undgå sammenfald med flygtningefonden vil afviste asylansøgere imidlertid

først fra januar 2008 være omfattet af tilbagesendelsesfonden, idet denne gruppe indtil da er

omfattet af flygtningefonden.

Forslaget indebærer, at Kommissionen fastsætter en række strategiske retningslinjer inden

for to programperioder (2008-2010 og 2011-2013), og at medlemslandene herefter i samar-

bejde med Kommissionen fastlægger årlige implementeringsprogrammer og prioriteter. I pe-

rioden 2005-2006 har Kommissionen iværksat nogle forberedende foranstaltninger på ud-

sendelsesområdet, hvortil der er afsat 15 millioner euro uden for tilbagesendelsesfonden. Da

Kommissionen ønsker at inddrage erfaringerne fra disse forberedende handlinger i det vide-

re arbejde under tilbagesendelsesfonden, forventes der ikke udbetalt midler fra fonden før

2008. Støtte fra fonden kræver som udgangspunkt 50 % medfinansiering fra det enkelte

medlemsland, men kan for særligt prioriterede områder falde til 25 %.

Der er i forslaget lagt op til, at tildelingen af midler fra fonden skal foregå efter et ”solidari-

tetsprincip”. Ud over et fastsat grundbeløb (300.000 euro til ”gamle” og 500.000 euro til ”nye”

medlemslande) skal fondens midler uddeles efter en fordelingsnøgle, der består at to kom-

ponenter. Den ene komponent baseres på antallet af tredjelandsstatsborgere i en medlems-

stat, der som følge af en afgørelse fra de relevante myndigheder er forpligtet til at udrejse

(70 %), mens den anden komponent baseres på en medlemsstats hidtidige udsendelsesind-

sats (30 %).

Kommissionen har samlet foreslået afsat 676 mio. euro (løbende priser) til tilbagesendelses-

fonden over perioden 2008-13.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke et tilsvarende nationalt retsgrundlag. Forslagene har ikke lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

En fælles EU-indsats på området for retlige og indre anliggender har på en række områder

merværdi frem for national indsats. Indvandringspresset på EU som helhed skaber således

behov for en samlet indsats blandt andet med henblik på at skabe en mere effektiv kontrol af

de fælles ydre grænser for at modvirke misbrug af asylsystemerne samt for at optimere ud-

sendelsesområdet.

Danmark støtter et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Danmark støtter, at EU’s indsats vedrørende asyl, udsendelse, grænsekontrol og integration

sker i overensstemmelse med Haag-programmet, og i den forbindelse, at området tildeles

gives en høj prioritet med henblik på at skabe en sammenhæng mellem de politiske mål og

de disponible midler.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Integrationsministeriet er ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om andre landes hold-

ning.

Generelt støtter landene etablering af fondene.

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over forslagene.

Der er ikke modtaget bemærkninger til beslutningsforslagene.

Sagen har

tidligere

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

og har været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af bemærkninger

den

6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionens forslag til flygtningefonden, grænsefonden og tilbagesendelsesfonden skal

vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslutnings-

tagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251. Forslaget vedrørende integrati-

onsfonden skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet, jf.

EF-traktatens artikel 67 sammenholdt med Rådets afgørelse af 22. december 2004 om at få

visse områder, der er omfattet af EF-traktatens afsnit IV underlagt proceduren i EF-trakta-

tens artikel 251.

Europa-Parlamentet har fremsat en lang række ændringsforslag vedrørende fondene, der for

tiden forhandles under proceduren for fælles beslutningstagen. Sagen søges afsluttet i første

læsning med Europa-Parlamentet over sommeren, og Europa-Parlamentet forventes at

stemme om sagen på plenarsamlingen i september 2006.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at etableringen af et område med frihed, sikkerhed og

retfærdighed indebærer, at der må findes en balance mellem beskyttelsen af den enkeltes

grundlæggende rettigheder og udøvelsen af det ansvar, som EU har fået tildelt.

Det fremgår af meddelelsen, at de overordnede mål, som er fastsat i Haag-programmet, om-

fatter blandt andet videreudvikling af en fælles migrations- og asylpolitik og indførelsen af et

integreret forvaltningssystem for kontrol og overvågning ved de ydre grænser, som skal ses i

sammenhæng med et overordnet princip om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mel-

lem medlemslandene, herunder for så vidt angår de finansielle følger.

Det anføres endvidere, at rammeprogrammets mål er at styrke gennemførelsen af de fælles

politikker på nationalt plan, og at det vil blive gennemført ved delt forvaltning mellem med-

lemsstaterne og Kommissionen. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at udvælge for-

anstaltninger i overensstemmelse med en grundig vurdering af behovene og en strategi,

som er tilpasset til den lokale situation, og som er fastlagt i samarbejde med Kommissionen.

De fire fonde udgør et sammenhængende hele både politisk og operationelt, idet hver fond

afspejler målene for en politik, som i samspil med de tre andre vil gøre det muligt at udvikle

et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og nå de overordnede mål.

Det fremgår af forslaget til grænsefonden, at det er et grundlæggende princip, at det er med-

lemsstaterne, der har ansvaret for kontrol og overvågning af deres grænser. Med henblik på

at gennemføre et fælles integreret grænseforvaltningssystem støtter fonden udtrykkeligt de

opgaver, som medlemsstaterne også udfører på vegne af Schengen-medlemsstaterne.

I forslaget til integrationsfonden anføres det, at det er et grundlæggende princip at medlems-

staterne har ansvaret for udvikling og gennemførelse af integrationsstrategier, men med-

lemsstaternes indsats for at gennemføre de fælles grundlæggende principper for integration

af indvandrere kan støttes af en fond på grund af disse politikkers indvirkning på de andre

medlemsstater.

I forslaget til tilbagesendelsesfonden anføres det, at det er et grundlæggende princip, at ud-

vikling og gennemførsel af alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelse er medlemssta-

ternes ansvar, men at medlemsstaternes indsats for at gennemføre principperne for integre-

ret tilbagesendelse i overensstemmelser med de fælles standarder kan støttes af en fond på

grund af disse politikkers indvirkning på de andre medlemsstater.

For så vidt angår flygtningefonden anføres det i forslaget, at en ligelig fordeling af indsatsen

med hensyn til modtagelsen af flygtninge og internt fordrevne ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

Integrationsministeriet kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nær-

hedsprincippet, idet gennemførslen af forslagene vil være medvirkende til at sikre, i overens-

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse med det overordnede princip om solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling mel-

lem medlemslandene, at de specifikke mål i Haag-programmet nås.

Forslaget om oprettelse af en integrationsfond vurderes tillige at opfylde nærhedsprincippet,

idet der lægges vægt på, at en fejlslagen integrationspolitik i et medlemsland kan få betyd-

ning for andre landes – og dermed hele EU’s – økonomi. Ved at yde finansiel støtte til med-

lemsstaternes indsats for at gennemføre de fælles grundlæggende principper for integration

af indvandrere på fællesskabsniveau, kan det sikres, at alle medlemslandene vil prioritere

integration af indvandrere i fremtiden og derved undgå marginalisering af visse grupper i

samfundet til gavn for alle medlemslande.

Det er Integrationsministeriets vurdering, at forslagene ikke går udover, hvad der er nødven-

digt for at nå målene, da det fortsat er medlemsstaterne, der har kompetencen til at udvikle

og gennemføre den respektive politik, og idet de fire fonde alene skal supplere medlemssta-

ternes indsats og sikre, hvor det er nødvendigt, samarbejde og koordinering på fællesskabs-

plan.

Forslagene til oprettelse af de fire fonde skønnes derfor at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Beslutninger om oprettelse af de fire fonde har ikke statsfinansielle konsekvenser, da Dan-

mark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og beslutningerne

ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Ved en beslutning om dansk tilknytning på mellemstatsligt grundlag til grænsefonden, der

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil der være statslige merudgifter i form af

dansk medfinansiering af fonden. Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget

en refusion af det danske EU-bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af udgifterne til

grænsefonden. Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle

for EU’s budget, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne. For årene 2007-2013 er der

på EU-budgettet efter Kommissionens seneste oplæg afsat godt 1,8 mia. euro til grænse-

fonden (i løbende priser). Ved en tilslutning skønnes det danske bidrag på dette foreløbige

beregningsgrundlag at udgøre omkring 36 mio. euro/270 mio. kr. for perioden 2007-2013.

Ved en tilslutning til grænsefonden vil Danmark også kunne få del i fondens midler. Det er

dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne over denne tildeling eller den eventuelle

aflastning af den nationale indsats herfra, idet forhandlingerne om en fordelingsnøgle til for-

deling af midlerne i fonden (artikel 15) ikke er afsluttet.

Det bemærkes, at eventuelle administrationsudgifter samt midler til medfinansiering af gen-

nemførelse af nationale foranstaltninger under grænsefonden som udgangspunkt forudsæt-

tes finansieret af allerede eksisterende bevillinger.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Et grundnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik i august 2005.

Sagen blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDG: Dagsordenspunkt 6): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om

visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemssta-

terne om visa til kortvarigt ophold (KOM (2004) 835 endelig)

Dagsordenspunktet er udgået.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7): Forslag til forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for

visumsagsbehandling (Schengen-visumkodeks)



Nyt notat.

Resumé:

Der er tale om et endnu ikke fremlagt forordningsforslag fra Kommissionen, der forventes at

vedrøre en gennemgribende revision af de fælles konsulære instrukser, der anvendes i for-

bindelse med de diplomatiske repræsentationers visumsagsbehandling. Kommissionen for-

ventes at præsentere forslaget på rådsmødet. En gennemførelse af forordningen i dansk ret

kan forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Spørgsmålet om eventuelle stats-

finansielle konsekvenser kan endnu ikke afklares. Danmark deltager som følge af forbehol-

det ikke i vedtagelsen af det kommende forslag. Forslaget forventes at udgøre en udbygning

af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedtagelsen træffe

afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Regeringen tager

præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til forordning om en gennemgribende revision

af de fælles konsulære instrukser, der anvendes i forbindelse med de diplomatiske repræ-

sentationers visumsagsbehandling.

Kommissionens forslag til forordning forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit

IV, og forslaget forventes anset som en videreudvikling af Schengen-reglerne, hvorfor Dan-

mark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemfø-

re forslaget i dansk ret i overensstemmelse med artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.

Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem

Danmark og de øvrige medlemsstater.

Forslaget forventes at skulle vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med pro-

ceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at

præsentere forslaget til forordning.

2. Formål og indhold

Forslaget til forordning forventes at indeholde bestemmelser, der grundlæggende ændrer på

strukturen af de fælles konsulære instrukser med henblik på at samle alle relevante visum-



Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regler gældende for Fællesskabet i forordningens artikler og gøre instruksen mere opdateret

og brugervenlig.

Der etableres dermed en såkaldt fællesskabskodeks for visumsagsbehandling på samme

måde som Rådet i marts 2006 vedtog det såkaldte Schengen-grænsekodeks (Rådets for-

ordning (EF) nr. 562/2006).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er alene tale om en præsentation af forslaget.

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks

Stilling kan forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser med henblik på justering af

regler om visum, der kræver ændringer i udlændingeloven.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager Kommissionens præsentation af forslaget til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efter-

retning.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vil få tilsendt forslaget, så snart det vedtages internt i Kommissionen

med henblik på deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens

artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

8. Nærhedsprincippet

Der er alene tale om en præsentation. Spørgsmålet om en ændring af de fælles konsulære

instrukser vil alene kunne foretages på fællesskabsniveau, hvorfor nærhedsprincippet for-

ventes overholdt. Dette vil blive vurderet nærmere, når forslaget foreligger.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel dansk deltagelse i den kommende forordning om en Schengen-visumkodeks

kan muligvis have statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan fastlæg-

ges på nuværende tidspunkt. Dette vil blive vurderet nærmere, når forslaget foreligger.

Det kommende forslag forventes hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8): Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæi-

ske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende lempelser i udstedelsen af

visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-landene

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé:

Sagen vedrører Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af en visumlempelsesaftale med

Rusland. Rådsafgørelsen om indgåelse af aftalen har ingen lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af

forslagene. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen

har fremsat

forslag til rådsafgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det

Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende lempelser i udstedelsen af

visa til borgere i Den Russiske Føderation og EU-landene.

Kommissionens forslag

er fremsat

under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra b),

nr. ii) og iv), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, før-

ste afsnit.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Forslag til rådsafgørelse om undertegnelse af visumlempelsesaftalen blev vedtaget på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006. Herefter blev aftalen undertegnet på top-

mødet mellem EU og Rusland den 25. maj 2006.

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af visumlempelsesaftalen forventes vedtaget på et

kommende

rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.

2. Formål og indhold

Rådsafgørelsen vedrører aftalens indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.



Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Visumlempelsesaftalen indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilken dokumentation

en visumansøger skal fremlægge i forbindelse med fastlæggelsen af formålet med visuman-

søgers rejse, i hvilke situationer og over for hvilke personer, der skal udstedes visa med gyl-

dighed til flere indrejser, samt en bestemmelse om visumgebyrets størrelse, herunder over

for hvilke persongrupper, der ikke må opkræves gebyr.

Endvidere indeholder visumlempelsesaftalen en bestemmelse om, at indehavere af diplo-

matpas fritages for krav om visum. Ifølge en erklæring til aftalen, kan den delvist suspende-

res ved misbrug af bestemmelsen.

Endelig fremgår det af visumlempelsesaftalen, at den skal træde i kraft samtidig med en til-

bagetagelsesaftale mellem EU og Rusland.

Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og Rusland

snarest indgår en tilsvarende bilateral aftale.

Fællesskabsaftalen

blev

undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland den 25. maj 2006.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da den er om-

fattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen

om visumlempelser har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

En indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Rusland og Danmark

forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hvis Danmark beslutter sig for at indgå en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale med

Rusland, vil denne – udover en ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas –

medføre dels en enkelt ændring i forhold til visumpraksis over for Rusland, idet bedsteforæl-

dre og børnebørn skal indføjes i gruppen af ”tætte familierelationer”, dels et behov for juste-

ring af den praktiske behandling af visumansøgninger på de danske repræsentationer i Rus-

land.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen. Medlemsstater-

ne forventes således at tilslutte sig indholdet af visumlempelsesaftalen.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har

tidligere

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af be-

mærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres

vedrørende indgåelsen af aftalen.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sa-

gen.

8. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Rusland om visumlempelser via en

fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæs-

sige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet

af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.

En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Rusland forventes ikke at

have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-

sesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Rådsafgørelsen om indgåelse af en visumlempelsesaftale mellem Fællesskabet og Rusland

har

i forbindelse med forelæggelsen af rådsafgørelse om undertegnelse af samme aftale

været forelagt

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik

op til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. april 2006.

Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relati-

oner) den 12. juli 2004 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgørelse om bemyndigel-

se af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fællesskabet og Rusland

om visumlempelse.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9): Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæi-

ske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende tilbagetagelse af personer

med ulovligt ophold

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Sagen vedrører Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af en tilbagetagelsesaftale med

Rusland. Rådsafgørelsen om indgåelse af aftalen har ingen lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af

forslaget. Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.

1. Baggrund

Kommissionen

har fremsat

forslag til rådsafgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det

Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation vedrørende tilbagetagelse af personer

med ulovligt ophold.

Kommissionens forslag

er fremsat

under henvisning til EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra b),

sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Forslaget til rådsafgørelse om undertegnelse af tilbagetagelsesaftalen blev vedtaget på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. maj 2006. Herefter blev aftalen undertegnet på top-

mødet mellem EU og Rusland den 25. maj 2006.

Forslag til rådsafgørelse om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen forventes vedtaget på et

kommende

rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.

2. Formål og indhold

Rådsafgørelsen vedrører aftalens indgåelse og godkendelse på Fællesskabets vegne.



Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilbagetagelsesaftalen fastslår blandt andet parternes forpligtelse til at tilbagetage 1) egne

statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller Ruslands område, 2) statsløse per-

soner, der havde russisk nationalitet på tidspunktet for indrejse i Fællesskabet, samt – under

visse omstændigheder – 3) tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets

eller Ruslands område.

Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for til-

bagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til udstedelse af rejsedoku-

menter og bevis for nationalitet.

Ruslands forpligtelse til at tilbagetage tredjelandsstatsborgere, der kommer fra lande, med

hvilke Rusland ikke har indgået tilbagetagelsesaftaler, træder i kraft tre år efter, at selve til-

bagetagelsesaftalen er trådt i kraft.

Endelig fremgår det af tilbagetagelsesaftalen, at den skal træde i kraft samtidig med en vi-

sumlempelsesaftale mellem EU og Rusland.

Der er i tilknytning til aftalen indsat en erklæring om, at det er behørigt, hvis Danmark og

Rusland indgår en tilsvarende bilateral aftale.

Fællesskabsaftalen

blev

undertegnet på topmødet mellem EU og Rusland i slutningen af maj

2006.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er om-

fattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsaftalen

om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

En indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Rusland og Danmark

forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelsen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af forslaget om indgåelse af aftalen

om tilbagetagelse. Medlemsstaterne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbageta-

gelsesaftalen.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har

tidligere

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af be-

mærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres

vedrørende indgåelsen af aftalen.

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sa-

gen.

8. Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Rusland om tilbagetagelse via en

fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-

mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er

omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.

En eventuel indgåelse af bilateral aftale mellem Danmark og Rusland forventes ikke at ville

få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-

sesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Rådsafgørelsen om indgåelse af tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og Rusland har

forbindelse med forelæggelsen af rådsafgørelse om undertegnelse af samme aftale være

forelagt

Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-

tionspolitik

op til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. april 2006.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg er forud for rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 27.-28. september 2000 blevet orienteret om vedtagelse af Rådets af-

gørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem

Fællesskabet og Rusland om tilbagetagelse.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10): Forslag fra Kommissionen om oprettelse af nationale ekspert-

grupper under Frontex, der skal kunne yde hurtig teknisk og operationel bistand til

medlemsstaterne (Rapid Border Intervention Teams)



Nyt notat

Resumé:

Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen om oprettelse af nationale

eksperthold, der kan udsendes med kort varsel, når en medlemsstat anmoder om assistance

i tilfælde af for eksempel massivt indvandringspres. Forslaget forventes herudover at intro-

ducere fælles minimumsregler for rammerne for beføjelserne for de nationale eksperter. Det

forventes, at ordningen vil bygge på frivillighed. Danmark deltager som følge af forbeholdet

ikke i vedtagelsen af det kommende forslag. Forslaget forventes at udgøre en udbygning af

Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedtagelsen træffe

afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre beslutningen i dansk ret. De lovgivningsmæssige

og statsfinansielle konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, idet forslaget

endnu ikke er vedtaget af Kommissionen. Regeringen vil tage præsentationen af Kommissi-

onens forslag til efterretning. Regeringen støtter generelt opfølgningen af Haag-programmet,

men vil vurdere forslaget nærmere, når det er fremlagt.

1. Baggrund

På baggrund af konklusioner i Haag-programmet anmodede Rådet den 15. og 16. december

2005 Kommissionen om at udarbejde og fremsætte forslag om oprettelse af en særlig pulje

af nationale grænseeksperter, som kan sammensættes i hold med kort varsel og levere hur-

tig teknisk og operationel assistance, når en medlemsstat anmoder om det.

Det forventes, at Kommissionens forslag vil blive fremsat med hjemmel i EF-traktatens arti-

kel 62, nr. 2, litra a, og artikel 66, og at forslaget vil skulle vedtages med kvalificeret flertal i

overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf.

EF-traktatens artikel 251.

I det omfang Rådet træffer afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schen-

gen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til

artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt man

vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor,

vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.



Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-

ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at

præsentere forslaget om etablering af en ordning med nationale eksperthold.

2. Formål og indhold

Det forventes, at der vil være to formål med forslaget.

For det første at få oprettet en pulje af nationale grænsevagter, som medlemsstaterne stiller

til rådighed for EU’s grænseagentur Frontex. Frontex kan bruge puljen til at sammensætte

forskellige eksperthold med forskellige kvalifikationer med kort varsel. Formålet med puljen

og holdene er, at disse eksperthold kan udsendes i forbindelse med Frontex-koordinerede

indsatser, eller når en medlemsstat anmoder om assistance i tilfælde af for eksempel mas-

sivt indvandringspres.

Det forventes herudover, at forslaget vil introducere fælles minimumsregler både for beføjel-

serne for grænsevagter, som deltager i fælles indsatser, og for nationale eksperter, som ud-

sendes som medlemmer af ekspertholdet. Det forventes i øvrigt, at forslaget vil indeholde

bestemmelser om omfanget af og rammerne for EU’s finansiering af ekspertholdene.

Det forventes, at ordningen vil bygge på frivillighed, således at det er det enkelte medlems-

land, der træffer beslutning om, hvorvidt man ønsker at deltage i ekspertholdende eller mod-

tage assistance fra disse.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende

eller finder anvendelse i Danmark.

Idet der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, kan det ikke for nuvæ-

rende nærmere klarlægges, hvilke konsekvenser oprettelsen af eksperthold vil have for

dansk ret ved en dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen af Kommissionens forslag til efterretning. Regeringen

støtter generelt opfølgningen af Haag-programmet, men vil vurdere forslaget nærmere, når

det er fremlagt.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Andre landes holdning er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget forventes at skulle vedtages i overensstemmelse med proceduren for fælles be-

slutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

8. Nærhedsprincippet

Det forventes, at Kommissionen vil anføre, at formålet med indførelse ekspertholdende og

med at harmonisere retten til myndighedsudøvelse i forbindelse med fælles indsatser og ved

udsendelse af et eksperthold bedst gennemføres på fællesskabsplan.

Regeringen vil nærmere vurdere forslaget, når forslaget foreligger.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Idet forslaget endnu ikke foreligger, kan de eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark ikke vur-

deres på nuværende tidspunkt. Disse spørgsmål vil blive vurderet nærmere, når forslaget

foreligger, idet det bemærkes, at det må forventes, at forslaget vil indeholde bestemmelser

om omfanget af og rammerne for EU’s finansiering af ekspertholdende.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt.

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11): Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af en protokol

om Liechtensteins tilknytning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Schweiz om kriterierne og procedurerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i

Schweiz (Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-systemet)

Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af en protokol i henhold til artikel 11

i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om kriterierne og procedu-

rerne for afgørelse af, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræ-

de (Danmarks tilknytning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz,

som Liechtenstein vil tiltræde.)*

Nyt notat

Resumé:

Med rådsafgørelserne vil Rådet blive bemyndiget til at undertegne og senere indgå en proto-

kol om Liechtensteins tilknytning Dublin/Eurodac-regelsættet. Samtidig vil Rådet blive be-

myndiget til at undertegne og senere indgå en protokol, der fastsætter Danmarks stilling i

forhold til Schweiz og Liechtenstein. Rådsafgørelserne har ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen

af forslagene. Regeringen støtter Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-regelsættet,

og at dette regelsæt kan finde anvendelse mellem Danmark og Schweiz og Liechtenstein.

1. Baggrund

Den 26. oktober 2004 undertegnede Fællesskabet en aftale med Schweiz om kriterierne og

procedurerne for afgørelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylan-

søgning indgivet i en medlemsstat eller i Schweiz ("Dublin/Eurodac-associeringsaftalen").

Denne aftale blev undertegnet som et led i Schweiz' deltagelse i Schengen-samarbejdet, da

Schengen-reglerne og Dublin/Eurodac-reglerne vurderes at være uadskillelige. Aftalerne

med Schweiz åbner mulighed for, at Liechtenstein ligeledes kan tilslutte sig disse.

Den 27. februar 2006 traf Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) afgørelse

om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein

om Liechtensteins deltagelse i Dublin/Eurodac-regelsættet. Rådet traf samtidig afgørelse om

at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om

indgåelse af en protokol om Danmarks tilknytning til aftalen mellem Det Europæiske Fælles-

skab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har herefter forhandlet med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins del-

tagelse i Dublin/Eurodac-regelsættet og indgåelse af en protokol om Danmarks deltagelse i

aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde.

Kommissionen har samtidig forhandlet med Schweiz og Liechtenstein om Liechtensteins til-

knytning til Schengen-reglerne. Sagen om Schweiz deltagelse i Schengen-samarbejdet hen-

hører under Justitsministeriet.

Protokollen til aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz om Liechtensteins tilknytning til Dub-

lin/Eurodac-regelsættet samt protokollen om Danmarks tilknytning til aftalen mellem Det Eu-

ropæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde skal indgås med hjemmel i

EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 1, litra a, sammenholdt med EF-traktatens artikel 300,

stk. 2, første afsnit, første punktum. Rådets afgørelse om protokollernes undertegnelse og

indgåelse skal træffes med kvalificeret flertal, og Rådet indgår aftalerne efter høring af Euro-

pa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Da Rådets beslutning om undertegnelse og indgåelse af en protokol om Liechtensteins til-

knytning til Dublin/Eurodac-systemet og en protokol om Danmarks deltagelse i aftalen mel-

lem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde, vedrører en af-

tale med tredjelande, der er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, som Danmark

ikke deltager i, deltager Danmark heller ikke i vedtagelsen af undertegnelsen og indgåelsen

af protokollerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 eller et rådsmøde snarest der-

efter forventes Rådet at vedtage afgørelsen om undertegnelse af de to protokoller.

Afgørelsen om indgåelse af de nævnte protokoller forventes at blive vedtaget på et senere

tidspunkt efter høring af Europa-Parlamentet.

2. Formål og indhold

Med henblik på Liechtensteins eventuelle associering i Dublin/Eurodac-regelsættet er der i

Dublin/Eurodac-assosieringsaftalen mellem Schweiz og Fællesskabet åbnet mulighed for, at

Liechtenstein bliver tilsluttet aftalen mellem Schweiz og Fællesskabet via en protokol (artikel

15 i aftalen mellem Schweiz og Fællesskabet).

Som begrundelse for Liechtensteins anmodning om associering i Schengen- og Dublin/Eu-

rodac-regelsættet har Liechtenstein henvist til landets geografiske position som transitland

inden for Schengen-området uden grænser.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Protokollen medfører, at Liechtenstein gennemfører bestemmelserne i Dublinforordningen,

Eurodacforordningen og gennemførelsesforanstaltninger hertil og anvender disse i forhold til

medlemslandene og Schweiz (artikel 2).

I protokollen fastsættes, at de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af artiklerne 2, 3, stk.

1-4, 5, 6, 7 og 8, stk. 1, i aftalen mellem Fællesskabet og Schweiz, ligeledes skal finde an-

vendelse i forhold til Liechtenstein (artikel 3). Dette vedrører blandt andet nærmere procedu-

rer for Liechtensteins inddragelse i udarbejdelse af ny lovgivning på området.

Når Rådet vedtager nye retsakter eller foranstaltninger på området, skal Liechtenstein som

udgangspunkt anvende bestemmelserne i disse, og der er fastlagt en nærmere fremgangs-

måde i tilfælde, hvor sådanne nye retsakter eller foranstaltninger forudsætter opfyldelse af

forfatningsmæssige krav i Liechtenstein (artikel 5, stk. 1-3). Hvis Liechtenstein ikke kan ac-

ceptere sådanne nye retsakter eller foranstaltninger eller ikke overholder de nærmere fast-

satte procedurer, suspenderes protokollen og ophører eventuelt, hvis problemet ikke er løst

inden en nærmere fastsat frist (artikel 5, stk. 4-7).

Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz indeholder i artikel 11 en bestemmelse

om, at Danmark, der som følge af forbeholdet ikke deltog i Rådets vedtagelse, kan anmode

om at deltage i aftalen. Vilkårene for deltagelsen fastsættes af de kontraherende parter, dvs.

Fællesskabet og Schweiz, i en protokol til aftalen, med Danmarks samtykke. Ved brev af 8.

november 2004 meddelte Danmark Rådet, at Danmark ønsker at deltage i aftalen.

Da artikel 15 i aftalen med Schweiz åbner mulighed for Liechtensteins tiltrædelse af aftalen,

skal der indgås en særlig protokol med henblik på, at Liechtenstein bliver kontraherende part

også i forhold til protokollen om Danmark.

Kommissionen har således forhandlet med Schweiz og Liechtenstein om vilkårene for Dan-

marks deltagelse i Dublin/Eurodac-associeringsaftalen med Schweiz, som Liechtenstein til

den tid vil have tiltrådt. Danmark skal samtykke i de vilkår for Danmarks deltagelse, som

Kommissionen, Schweiz og Liechtenstein fastsætter.

Protokollen er udarbejdet efter samme model, som er anvendt i forholdet mellem Danmark,

Norge og Island om Dublin/Eurodac-regelsættet.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagene har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er omfattet af det danske for-

behold på området for retlige og indre anliggender og derfor ikke er bindende for eller finder

anvendelse i Danmark.

Ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 blev udlændingelovens § 58 e ændret således, at integrati-

onsministeren kan fastsætte, at reglerne i udlændingeloven vedrørende Dublin- og Euro-

dacforordningen også skal anvendes over for tredjelande, der har indgået overenskomst

med EU om at tilknytte sig Dublin- eller Eurodacforordningen eller som på andet grundlag er

forpligtet til at anvende reglerne i Dublin- eller Eurodacforordningen.

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt Danmark samtykker i protokollen om rettigheder og forpligtelser mellem Danmark

på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på den anden side, vil det således ikke have

lovgivningsmæssige konsekvenser.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at Liechtenstein tilknyttes Dublin/Eurodac-regelsættet, og at der sker en

fastsættelse af betingelserne for, at dette regelsæt kan finde anvendelse mellem Danmark

og Schweiz og Liechtenstein.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Indledende drøftelser har vist en generel positiv holdning til sagen fra de øvrige lande.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

8. Nærhedsprincippet

Et samarbejde med tredjelande om kriterier og procedurer for, hvilket land, der er ansvarlig

for en asylansøgning, kan alene foregå på fællesskabsniveau, hvorfor nærhedsprincippet er

overholdt.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser, da forslagene er omfattet af det danske forbe-

hold for retlige og indre anliggender og derfor ikke er bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

Såfremt Danmark samtykker i protokollen om rettigheder og forpligtelser mellem Danmark

på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på den anden, skønnes det ikke at have stats-

finansielle konsekvenser.

Sagen har i øvrigt ikke samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-

mæssige konsekvenser for Danmark.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Forhandlingsmandaterne for Kommissionens forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein

om indgåelse af en protokol vedrørende Liechtensteins tilknytning til Dublin/Eurodac-

regelsættet og indgåelse af en protokol vedrørende Danmarks deltagelse i aftalen mellem

Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, som Liechtenstein vil tiltræde, blev forelagt til ori-

entering for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-

onspolitik forud for rådsmødet (retlige og retlige anliggender) den 21. februar 2006.

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12): FN-højniveaudialog om migration og udvikling.

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Den 14.-15. september 2006 afholdes i FN-regi en højniveaudialog med fokus på migration

og udvikling. Formålet med FN's højniveaudialog om migration og udvikling er overordnet at

etablere en global debat om forholdet mellem migration og udvikling og samtidig drøfte muli-

ge tiltag, der kan maksimere de positive aspekter af migration og minimere de negative virk-

ninger. På rådsmødet forventes formandskabet at orientere om arbejdet med forberedelsen

særligt med fokus på udarbejdelsen af en fælles EU-holdning, der vil blive præsenteret på

mødet i september. Regeringen stiller sig positiv over for dette initiativ.

1. Baggrund

Med det formål at sætte migration på den internationale dagsorden blev der i december

2003 nedsat en FN-Kommission: ”Global Commission on International Migration (GCIM)”,

der den 5. oktober 2005 udsendte en rapport indeholdende en række anbefalinger på migra-

tionsområdet.

Den 23. december 2005 vedtog FN resolution 60/227 om afholdelse af en højniveaudialog

den 14.-15. september 2006 for at drøfte de mange aspekter af migration og udvikling. Der

pågår nu et omfattende forberedelsesarbejde i FN-regi, ligesom mange EU-lande deltager

aktivt i forberedelserne til højniveaudialogen i september.

I begyndelsen af juni 2006 præsenterede FN's Generalsekretær en rapport om migration og

udvikling ”International Migration and Development”, der må ses som et oplæg til diskussio-

nerne i september i New York.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes formandskabet at

orientere om, hvorledes arbejdet med forberedelsen af FN-højniveaudialogen skrider frem,

særligt hvad angår udarbejdelsen af en fælles EU-holdning, der skal præsenteres under høj-

niveaudialogen i september i New York.

2. Formål og indhold

Formålet med FN's højniveaudialog om migration og udvikling er overordnet at etablere en

global debat om forholdet mellem migration og udvikling og samtidig drøfte mulige tiltag, der

kan maksimere de positive aspekter af migration og minimere de negative virkninger. Det

forventes, at højniveaudialogen vil resultere i et ”Chairman’s summary”, der vil angive ret-

ningslinjer for det kommende arbejde på området.

I den ovennævnte GCIM-rapport fra oktober 2005, der må tiltænkes at skulle spille en væ-

sentlig rolle i diskussionerne under højniveaudialogen, anføres det, at migration er et globalt

fænomen, og at migration bør ske på en sikker og autoriseret måde. Det anbefales, at man

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser nærmere på potentialet i menneskelig mobilitet både for oprindelseslandets og værtslan-

dets økonomier, og at det gøres nemmere at overføre optjente penge til oprindelseslandet

med henblik på investering. Bekæmpelse af ulovlig indvandring bør ligeledes være i fokus,

hvilket kræver et udvidet samarbejde mellem staterne også for så vidt angår tilbagetagelse

af ulovlige indvandrere. Det anbefales, at der gøres en større indsats for at sikre den sociale

sammenhørighed og forbedre de eksisterende integrationstiltag. Dette bør ske med inddra-

gelse af arbejdsmarkedet og frivillige kræfter. Der lægges endelig op til, at staterne på det

nationale, regionale og internationale område sikrer, at håndteringen af migration forbedres

gennem sammenhængende politikker, kapacitetsopbygning og mere effektiv dialog.

Den ovennævnte nye FN-rapport, præsenteret af FN's Generalsekretær i juni 2006, bygger

på den tidligere rapport udarbejdet af GCIM, men stiller som noget nyt forslag om oprettelse

af et permanent forum i FN-regi, hvor medlemsstaterne kan udveksle erfaringer og diskutere

migration og udvikling.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

FN's højniveaudialog om migration og udvikling vil ikke have lovgivningsmæssige konse-

kvenser for dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig positiv over for

højniveaudialogen.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at de øvrige medlemslande har en positiv indstilling til højniveaudialogen om

migration og udvikling.

6. Høring

Sagen har

tidligere

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af be-

mærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en orientering om et FN-initiativ, har nærhedsprincippet ikke relevans for

sagen.

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

FN-højniveaudialogen om migration og udvikling har hverken statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. april

2006.

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13): Situationen i Middelhavsregionen/Afrika, særligt vedrørende

ulovlig indvandring og status på operationer under EU’s grænseagentur, Frontex

Nyt notat.

Resumé:

Kommissionen forventes at orientere om gennemførslen af den samlede migrationsstrategi

med fokus på Afrika og Middelhavsområdet, som Det Europæiske Råd (DER) godkendte på

sit møde den 15.-16. december 2005. EU’s grænseagentur, Frontex, forventes at præsente-

re status på Spaniens og Maltas henvendelser til Frontex, hvori der anmodes om assistance

til at håndtere den stigende ulovlige indvandring fra Afrika til henholdsvis De Kanariske Øer

og Malta. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regerin-

gen er generelt positiv over for drøftelserne om en global tilgang til migration med særlig fo-

kus på Afrika.

1. Baggrund

Som opfølgning på drøftelserne på det uformelle møde blandt EU's stats- og regeringschefer

den 27. oktober 2005 i Hampton Court og drøftelser på rådsmødet for retlige og indre anlig-

gender den 1. december 2005 vedtog Det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. december

2005 en samlet migrationsstrategi med prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middel-

havsområdet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side på området.

På rådsmødet den 27.-28. april 2006 og 1. og 2. juni 2006 orienterede Kommissionen om de

aktiviteter, der er iværksat for at gennemføre ovennævnte migrationsstrategi.

EU’s grænseagentur, Frontex, har modtaget to anmodninger fra henholdsvis Spanien og

Malta om assistance i en begrænset periode til at håndtere den seneste udvikling i strøm-

men af ulovlige indvandrere. Medlemslandene er på den baggrund af Frontex anmodet om

assistance i form af teknisk udstyr og personale.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen og

Frontex at orientere om den seneste situation i Middelhavsområdet, herunder en status på

Spaniens og Maltas anmodning om bistand fra medlemslandene.

2. Formål og indhold

Vedrørende samarbejdet med Afrika fokuserer den ovennævnte strategi på en målrettet ind-

sats over for de enkelte oprindelseslande og nabolandene til flygtninge-producerende lande,

herunder Tanzania, hvor der skal gennemføres et regionalt pilotbeskyttelsesprogram.

Vedrørende samarbejdet med EU's nabolande koncentrerer strategien sig om samarbejdet

med transitlande i Nordafrika – med Marokko, Algeriet og Libyen som de prioriterede lande.

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet vil tage udgangspunkt i det allerede etablerede samarbejde med middelhavs-

landene med fokus på udvekslinger af erfaringer samt afholdelse af en konference med del-

tagelse på ministerniveau fra Euromed-landene og EU-landene i 2006.

Vedrørende samarbejdet mellem EU-landene fokuserer strategien på indsamling af efterret-

ninger om ulovlig indvandring samt overvejelser om, hvordan samarbejdet mellem EU-land-

ene kan forbedres blandt andet gennem Frontex. Endvidere er der lagt op til en undersøgel-

se af den tekniske gennemførlighed af et grænsekontrolsystem, der dækker hele EU's sydli-

ge søgrænse og Middelhavet, samt muligheden for etablering af eksperthold, der kan yde

bistand i tilfælde af masseindstrømning af ulovlige indvandrere.

I samspil med arbejdet i EU er der på spansk, fransk og marokkansk initiativ planlagt en mi-

nisterkonference om migration og udvikling, der afholdes i Rabat, Marokko den 10. og 11. juli

2006. Konferencen sigter på at opnå enighed om konkrete tiltag for at effektivisere samar-

bejdet mellem oprindelses-, transit- og destinationslande og sikre en bedre håndtering af mi-

grationsstrømme fra Central- og Vestafrika, hvorfra en stor del af den ulovlige indvandring til

EU sker. Der er lagt op til deltagelse fra EU-landene samt en lang række Nord- og Vestafri-

kanske lande på ministerniveau eller højt niveau.

Konferencen i Rabat må ligeledes betragtes som et af de forberedende møder til FN-højni-

veaudialogen om migration og udvikling, der afholdes den 14. og 15. september 2006 i New

York.

På baggrund af den seneste tids stigende indvandringspres, primært på De Kanariske Øer

og Malta, har Spanien og Malta gennem EU’s grænseagentur, Frontex, anmodet om bistand

fra medlemslandene.

Ressourcerne, der er efterspurgt af Spanien og Malta, omfatter blandt andet operationelt ud-

styr såsom patruljeringsskibe og fly, redningshelikoptere og mobile radarer, men også sags-

behandlerkapacitet, herunder til gennemførelse af asylinterviews, kortlægning af rejseruter

og planlægning af hjemsendelser. Der blev videre efterspurgt information om oprindelses-

lande og transitlande.

Frontex har gennemført fact finding missioner til henholdsvis De Kanariske Øer og til Malta

for at afklare problemets omfang. Efter afslutningen af disse fact-finding missioner er der

blevet afholdt koordineringsmøder i Madrid den 20. juni 2006 og på Malta den 22. juni 2006,

hvor tilbud om assistance er blevet koordineret.

Danmark har tilbudt assistance i form af 2 asylsagsbehandlere og 2 medarbejdere fra Rigs-

politiet med erfaring i blandt andet kortlægning af rejseruter og planlægning af hjemsendel-

ser.

Frontex har imidlertid efterfølgende tilkendegivet, at Frontex ikke findes at kunne koordinere

assistance i forhold til asylspørgsmål, idet dette falder uden for Frontex mandat (grænsekon-

trol og tilbagesendelse).

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Malta har oplyst, at man ønsker at tage imod det danske tilbud om udstationering af en

medarbejder fra Rigspolitiet i en afgrænset periode blandt andet med henblik på fastlæggel-

se af rejseruter.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en præsentation og orientering, er spørgsmålet om gældende dansk ret

ikke relevant

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for drøftelserne om en global tilgang til migration med

særlig fokus på Afrika.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes at være positive over for det arbejde, der pågår for at sik-

re en effektiv gennemførslen af migrationsstrategien.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser.

Gennemførelse af konkrete forslag med henblik på gennemførelse af migrationsstrategien vil

dog kunne medføre finansielle konsekvenser, der forudsættes afholdt over EU's budget.

Eventuelle udgifter forbundet med dansk bistand til de anmodende lande, herunder udstatio-

nering af danske eksperter, der ikke i et vist omfang refunderes af Frontex eller de anmod-

ende lande, forudsættes dækket af eksisterende bevillinger.

Det bemærkes, at Frontex har afsat 1,3 millioner euro til indsatsen ved De Kanariske Øer og

0,8 million euro til indsatsen ved Malta. Frontex kan finansiere op til 80 % af indsatsen over

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frontex’ budget, men de resterende midler må findes ved hjælp af midler fra EU-

programmer og ved donationer fra medlemsstaterne.

Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller for-

brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Det bemærkes imidlertid, at udvalgene forud for rådsmødet den 1.-2. juni 2006 blev oriente-

ret om de nævnte forhold i forbindelse med en opfølgning på Hampton Court.

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14): Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig ind-

vandring (KOM(2005)669 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens politikplan om lovlig indvandring er en opfølgning på den åbne konsultati-

onsproces, som Kommissionen satte i værk i forbindelse med grønbogen om en fælles til-

gang til en styret økonomisk indvandring. Kommissionen foreslår blandt andet, at der i perio-

den frem til udløbet af Haag-programmet i 2009 fremlægges en lovgivningspakke med hen-

blik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområdet,

herunder vedrørende højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere. Sagen har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen rejser ikke spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet. Andre medlemslande har budt debatten om en fælles tilgang til

og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen. Regeringen er

generelt positiv over for Kommissionens politikplan.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4. – 5. november 2004 et nyt flerårigt

program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-

met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-

serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-

førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-

lemsstater selv fastlægger antallet af tilladelser, der udstedes med henblik på arbejde. DER

opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om

arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemfø-

relsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig

migration.

Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret

økonomisk indvandring. På baggrund af Grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig

høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog

Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at

præsentere sin politikplan, og en første drøftelse forventes at finde sted.

2. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er at præsentere de tiltag og lovgivningsmæssige

initiativer, Kommissionen ønsker at tage inden udløbet af Haag-programmet i 2009 med

Side 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på at fremme udviklingen af en sammenhængende EU-politik på indvandringsområ-

det.

Der opstilles i meddelelsen en forventning om, at der som følge af globaliseringen og udvik-

lingen af EU’s økonomi vil ske en øget indvandring. Indvandring er ikke i sig selv en løsning

på den manglende befolkningstilvækst i EU, og set i lyset af de høje arbejdsløshedstal og

den lave beskæftigelsesfrekvens i EU skal der fortsat gives prioritet til at skaffe flere af de

indvandrere og EU-borgere, som allerede opholder sig i medlemslandene, i arbejde. Det er

fortsat op til medlemsstaterne at beslutte antallet af indvandrere, der er brug for i hvert enkelt

medlemsland. Øget indvandring til ét medlemsland kan imidlertid få indvirkning på de andre

lande, og for at sikre en effektiv håndtering af indvandringen, er det vigtigt at blive enige om

nogle overordnede retningslinjer på EU-plan.

Den offentlige høring over Grønbogen har ifølge Kommissionen vist, at der er behov for en

regulering på EU-plan, der indeholder tilstrækkelig fleksibilitet til at opfylde de nationale ar-

bejdsmarkeders forskellige behov. På den baggrund foreslår Kommissionen, at man i perio-

den fra 2007 og frem til 2009 fremlægger en lovgivningspakke bestående af et generelt

dækkende rammedirektiv og fire specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at

fastlægge, hvilke grundlæggende rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have,

når pågældende har fået adgang til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og

procedurerne for særlige grupper af tredjelandsstatsborgeres adgang til EU.

Rammedirektivet forventes at blive et horisontalt instrument, der skal regulere overordnede

rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der allerede er i arbejde, og som endnu ikke har op-

holdt sig i en medlemsstat i de fem år, der kræves for at opnå status som fastboende ud-

lænding, og de rettigheder, der følger af denne status. Rammedirektivet vil eventuelt kunne

indeholde et forslag om, at der kun skal indgives én samlet ansøgning om opholds- og ar-

bejdstilladelse, som skal udstedes i ét og samme dokument indeholdende biometriske identi-

tetsdata. Det overvejes endvidere at lade et vist økonomisk ansvar hvile på arbejdsgiveren.

Endelig forventes rammedirektivet at indeholde et forslag om, at det skal være en betingelse

for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse, at der eksisterer en bindende arbejdskon-

trakt.

De fire specifikke direktiver skal komplementere rammedirektivet ved at fastsætte regler for

indrejse og ophold for visse særlige grupper. Det er en gennemgående generel betingelse,

at opholdstilladelsen er betinget af indgåelse af en arbejdskontrakt, og at der skal foretages

en arbejdsmarkedstest.

Det første direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for højt kvalificerede tredje-

landsstatsborgere. Direktivet forventes at indeholde en særlig fælles procedure til hurtigt at

udvælge højt kvalificerede indvandrere på særligt attraktive betingelser. Formålet er at til-

skynde de højt kvalificerede til at vælge at arbejde i Europa. Kommissionen vil i den forbin-

delse overveje, om direktivet skal indeholde bestemmelser om adgang til mobilitet indenfor

EU, eller om man skal forsøge sig med et mere ambitiøst forslag og etablere en fælles EU

opholds- og arbejdstilladelse (EU green-card).

Side 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det andet direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for sæsonarbejdere. Formålet

er hovedsageligt at søge at dæmme op for illegalt arbejde i de sektorer, der typisk anvender

sæsonarbejde, eksempel turistindustrien, landbruget og byggeindustrien. Endvidere vil der

med direktivet blive sikret en vis retstilstand for de pågældende personer. Kommissionen

forventes således at foreslå en opholds- og arbejdstilladelse for tredjelandsstatsborgere, der

skal gælde for et bestemt antal måneder om året over en længere årrække.

Det tredje direktiv skal vedrøre procedurer for indrejse og midlertidigt ophold for udstatione-

rede medarbejdere (Intra-Corporate Transferees). Direktivet forventes at regulere adgangen

til EU og ret til midlertidigt ophold i EU for udstationerede medarbejdere. Formålet med direk-

tivet er at lette adgangen for internationale koncerner til at udstationere nøglepersonel og

specialister i EU.

Det fjerde direktiv skal vedrøre indrejse og opholdsbetingelser for lønnede praktikanter. En

regulering af dette område kan være medvirkende til at sikre, at unge tredjelandsstatsborge-

re opnår kvalifikationer og viden igennem et kortere ophold i EU og kan medvirke til at sikre

en naturlig cirkulation af unge kvalificerede indvandrere mellem EU og oprindelseslandene.

Afslutningsvis indeholder meddelelsen et afsnit om informationsudveksling og vidensopbyg-

ning indenfor EU, herunder et forslag fra Kommissionen om at etablere en EU-

indvandringsportal før udgangen af 2007. Endvidere lægges der op til gennemførelse af

specifikke informationskampagner om EU’s indvandringspolitik samt en drøftelse af mulig-

heden for at udvide EURES-netværket (den europæiske portal for jobmobilitet) til også at

omfatte forvaltning af økonomisk indvandring for tredjelandsstatsborgere. Desuden beskri-

ves behovet for fortsat arbejde med integrationspolitik på EU-plan, herunder etableringen af

en integrationsfond.

Endelig indeholder meddelelsen et afsnit om samarbejde mellem oprindelseslandene og EU

med henblik på at sikre, at indvandrere vender tilbage til deres hjemlande, og hindre hjerne-

flugt. Der planlægges blandt andet undersøgelser af eventuelle foranstaltninger, som f.eks.

udstedelse af langfristede visa, der giver indvandrere mulighed for at vende tilbage flere

gange, eller mulighed for at udstede tidligere indvandrere ny opholdstilladelse efter en for-

enklet procedure med henblik på at udføre midlertidigt arbejde.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Senere vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelserne af politikplanen ventes

ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet sådanne forslag må ventes at blive

fremlagt med hjemmel i traktatens kapitel IV. Efter Protokollen om Danmarks Stilling deltager

Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag og er ikke bundet heraf.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens politikplan om lovlig indvandring.

Side 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter blandt andet, at der overvejes tiltag, der kan medvirke til at gøre EU-

landene mere attraktive for de tredjelandsstatsborgere, der forventes at blive behov for på

vores arbejdsmarked.

For regeringen har det afgørende betydning, at det fortsat er medlemsstaterne, der afgør an-

tallet af indvandrere, der gives opholds- og arbejdstilladelse her i landet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Kommissionens politikplan har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.

Medlemslandene understregede under drøftelserne af Kommissionens grønbog om en fæl-

les tilgang til en styret økonomisk indvandring, at arbejdskraftindvandring fortsat først og

fremmest er et nationalt anliggende. Medlemslandene bød dog debatten om en fælles til-

gang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen.

6. Høring

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Rådet for Etniske Minoriteter, Landsorganisationen i Danmark, Dansk

Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening, Akademikernes Centralorganisation,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og FTF har været hørt over meddelelsen.

Af de modtagne høringssvar fremgår det blandt andet, at Akademikernes Centralorganisati-

on finder det positivt, at Kommissionen møder den demografiske udfordring ved at fokusere

på indvandringen til EU-landene. Dansk Arbejdsgiverforening er ligeledes positiv over for

Kommissionens fremgangsmåde, men anfører desuden, at indvandring fra tredjelande til EU

ikke vil løse hele arbejdskraftproblemet. Landsorganisationen i Danmark finder som ud-

gangspunkt, at det må være op til den enkelte medlemsstat i tæt samarbejde med parterne

at udvikle en effektiv integrationspolitik på arbejdsmarkedet, men anbefaler at man på EU-

niveau vedtager regler, som sikrer, at medlemslandene ikke diskriminerer arbejdstagere fra

tredjelande, som arbejder lovligt på deres territorium.

Sagen har

tidligere

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

og har senest været i skriftlig høring i SPAIS med frist for afgivelse af be-

mærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Idet der er tale om en politikplan, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæs-

sige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et oplæg til

debat om, hvilke fremtidige retsakter Kommissionen foreslår at fremsætte.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Et grundnotat om sagen er den 10. maj 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og den

11. maj 2006 oversendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Sagen

blev forelagt udvalgene forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender den 1. - 2. juni

2006.

Side 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15): Meddelelse fra Kommissionen om fælles politik vedrørende

ulovlig indvandring

Nyt notat.

Resumé:

Med baggrund i Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november

2004 samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd fra 15.-16. december 2005, hvor der blev

vedtaget en fælles migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavslandene, ventes

Kommissionen på rådsmødet at præsentere en meddelelse, der sætter et bredt fokus på de

mange fælles tiltag, der er nødvendige for at imødegå ulovlig indvandring til EU.

1. Baggrund

I Haag-programmet vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004 blev

håndtering af migrationsstrømme, herunder bl.a. fælles grænsekontrol, bekæmpelse af ulov-

lig indvandring og fælles visumpolitik, fremhævet som et område, hvor der er behov for en

styrket indsats.

Grundet den store stigning i ulovlig indvandring særligt via Nordafrika til EU vedtog DER den

15.-16. december 2005 en samlet migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavslan-

dene med angivelse af en række prioriterede områder for fælles handlinger, herunder en

styrkelse af grænsekontrollen og et udbygget samarbejde med de afrikanske lande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at vil-

le præsentere en meddelelse med forslag til fælles tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvan-

dring til EU.

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse foreligger endnu ikke.

Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil tage udgangspunkt i Haag-programmet af

5. november 2004 samt den fælles migrationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavs-

landene fra december 2005.

Det forventes yderligere, at Kommissionens meddelelse vil tage en bred tilgang til spørgs-

målet om EU's fælles politik vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring med inddragelse

af fælles visum- og grænsepolitik, bekæmpelse af menneskehandel og -smugling, indgåelse

af tilbagetagelsesaftaler, men også sætte fokus på behovet for udvikling i de lande, hvorfra

der ankommer mange ulovlige indvandrere til EU.

Side 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse vil formentlig ikke alene fokusere på ulovlig indvandring fra Afri-

ka og Middelhavslandende, men ligeledes fokusere på tiltag vedrørende bekæmpelse af

ulovlig indvandring til EU gennem Østeuropa.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en meddelelse, forventes der ikke at være konsekvenser for dansk ret. Når

meddelelsen foreligger, vil det blive vurderet, hvorvidt forslag heri vil kunne få betydning for

dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark vil tage Kommissionens præsentation af meddelelsen til efterretning og vil fastlæg-

ge sin holdning, når meddelelsen foreligger.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Da Kommissionens meddelelse endnu ikke foreligger, kendes de andre landes holdning

endnu ikke.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Når Kommissionens meddelelse foreligger, vil det blive vurderet, hvorvidt forslag til tiltag heri

vil kunne få statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-

sesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 16): Kommissionens meddelelse: "Gennemførelse af Haag-

programmet – vejen frem" for så vidt angår Integrationsministeriets område

(KOM(2006) 331 endelig)

Nyt notat

Resumé:

Kommissionens meddelelse indeholder en angivelse af de mange initiativer, som Kommissi-

onen agter at tage som led i opfølgningen af Haag-programmet. Meddelelsen indeholder

samtidig forslag til fremtidige indsatsområder i forbindelse med gennemførelsen af Haag-

programmet blandt andet på Integrationsministeriets område. På rådsmødet forventes en

præsentation af meddelelsen fra Kommissionens side og en helt overordnet drøftelse i Rå-

det. Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbi-

ge bemærkninger til efterretning.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd fastlagde på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt arbejdsprogram,

”Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Uni-

on”, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem år på området for retlige og

indre anliggender. Det Europæiske Råd opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til i

2005 at forelægge en handlingsplan, hvor Haag-programmets mål og prioriteter omsættes til

konkrete initiativer. Det Europæiske Råd anmodede samtidig Rådet om at sikre, at tidspla-

nen for de enkelte foranstaltninger overholdes. Endvidere opfordredes Kommissionen til at

forelægge Rådet årlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, såkaldte ”resul-

tattavler”, ligesom der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af hand-

lingsplanen.

Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet

om en handlingsplan, som indeholdt Kommissionens forslag til konkrete initiativer og tidspla-

ner for udmøntningen af de politiske prioriteter, der er fastlagt i Haag-programmet.

Den 28. juni 2006 vedtog Kommissionen en meddelelse om "gennemførelsen af Haag-

programmet: vejen frem". Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil danne grundlag

for en debat i Rådet i løbet af efteråret med henblik på at forelægge sagen for Det Europæi-

ske Råd inden udgangen af 2006.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 forventes Kommissionen at

præsentere meddelelsen, og der forventes en helt overordnet drøftelse i Rådet.

Side 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Ved Haag-programmets godkendelse var det forventningen, at forfatningstraktaten ville træ-

de i kraft den 1. november 2006. Haag-programmet opfordrer derfor Kommissionen til ved

forfatningstraktatens ikrafttræden at aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de frem-

skridt, der er gjort og foreslå de nødvendige tilføjelser til programmet under hensyntagen til

overgangen til nye retsgrundlag som følge af forfatningstraktatens ikrafttræden.

Selvom forfatningstraktaten ikke træder i kraft som forventet, har Kommissionen fundet det

nødvendigt at foretage en indledende politisk vurdering af gennemførelsen af Haag-

programmet. Kommissionen har derfor fremlagt tre meddelelser om Haag-programmets

gennemførelse:

1) Meddelelse om gennemførelse af Haag-programmet: vejen frem

2) Meddelelse om en rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005

3) Meddelelse om en evalueringsmekanisme for Haag-programmet

Formålet med disse meddelelser er ikke at identificere nye prioriteter i forhold til dem, der

fremgår af Haag-programmet, men at 1) tage bestik af de fremskridt, der er gjort i gennemfø-

relsen, 2) at undersøge graden af gennemførelse på EU-plan og nationalt plan, 3) at foreslå

en omfattende evaluering af de resultater, der er opnået. På den baggrund har Kommissio-

nen identificeret de områder, hvor Kommissionen finder det nødvendigt at fremskynde den

politiske dagsorden for EU på basis af Haag-programmet.

Kommissionen tilkendegiver i meddelelsen, at det findes nødvendigt med en mere effektiv

og demokratisk beslutningsproces for at sikre yderligere udvikling på området for frihed, sik-

kerhed og retfærdighed. Kommissionen udtrykker særligt bekymring for den meget langtruk-

ne beslutningsproces, der går forud for vedtagelsen af EU-lovgivning. Processen resulterer

på nogle områder i, at det ønskede formål med lovgivningen ikke opnås, ligesom det kun

lykkes at nå til enighed om den allerlaveste fællesnævner.

På Integrationsministeriets område foreslår Kommissionen bl.a. følgende indsatsområder:



Udviklingen af den anden fase af det fælles europæiske asylsystem med effektive har-

moniserede procedurer, blandt andet ved øget praktisk samarbejde mellem de nationale

administrationer samt ved oprettelse af en fælleseuropæisk database med landeoplys-

ninger fra asylansøgeres oprindelseslande.

Effektiv styring af migrationsstrømme. Dette ønskes blandt andet opnået ved parallelt at

udvikle strategier for både lovlig og ulovlig indvandring. Kommissionen forventer blandt

andet at fremsætte forslag til regulering af forskellige typer lovlig indvandring, ligesom

der forventes en opfølgning vedrørende samarbejdet om integration.

Endelig er der flere initiativer i planen for at styrke et integreret grænsekontrolsystem for

EU's ydre grænser. Kommissionen præsenterer i juli et forslag om oprettelse af ”Rapid

Reaction Teams” under Frontex, der skal kunne yde teknisk og operationel assistance til



Side 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne i forbindelse med udøvelse af grænsekontrol. Herudover stilles der

forslag om gennemførelse af et studie om lagring af biometriske data og om muligheden

for indførelse af et entry/exit system.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. En gen-

nemførelse af de i meddelelsen anførte fremtidige initiativer vil kunne få lovgivningsmæssige

konsekvenser, idet det bemærkes, at initiativerne i vidt omfang forventes at blive omfattet af

det danske forbehold for retlige og indre anliggender.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventuelle foreløbi-

ge bemærkninger til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der findes ikke officielle tilkendegivelser om andre medlemslandes holdning til de konkrete

forslag i meddelelsen.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af umiddelbare bemærkninger den 6. juli 2006.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om

et oplæg til debat om gennemførslen af Haag-programmet.

En eventuel fremtidig gennemførelse af de i meddelelsen anførte initiativer forventes i vidt

omfang at ville blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, hvorfor

disse ikke vil have statsfinansielle konsekvenser. Der vil dog være behov for at vurdere de

enkelte forslag nærmere, inden spørgsmålet om eventuelle statsfinansielle konsekvenser,

herunder særligt i sager der udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, kan fastlægges

nærmere.

Side 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 17): Kommissionens meddelelse: "Evaluering af EU-politikerne på

området for frihed, sikkerhed og retfærdighed" for så vidt angår Integrationsministeri-

ets område (KOM(2006)332 endelig)

Nyt notat

Resumé:

Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en evalueringsmekanisme af Haag-

programmets resultater blandt andet på Integrationsministeriets område. På rådsmødet for-

ventes en præsentation af meddelelsen fra Kommissionens side og en helt overordnet drøf-

telse i Rådet. Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser. Regeringen vil tage Kommissionens præsentation og medlemslandenes eventu-

elle foreløbige bemærkninger til efterretning.