PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2746 - RIA Bilag 3
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

11. juli 2006

Det Internationale Kontor

2006-3061/1-0021

CDH41431

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes

behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på

ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 24. juli

2006.

Side:

3-19

Dagsordenspunkt 1

20-53

Dagsordenspunkt 2

Kommissionens meddelelser vedrørende et nyt program

på området for retlige og indre anliggender. Meddelel-

ser om: ”Gennemførelse af Haag-programmet – vejen

frem”, ”Evaluering af EU-politikerne på området for

frihed, sikkerhed og retfærdighed” og ”Rapport om

gennemførelse af Haag-programmet for 2005” – for så

vidt angår Justitsministeriets område (B-punkt, Justits-

ministeriet, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet

med henblik på præsentation).

Den nye generation af Schengen-informationssystemet

(SIS II). Forslag til forordning om oprettelse, drift og

brug af SIS II, forslag til rådsafgørelse om oprettelse,

drift og brug af SIS II, og forslag til forordning om ad-

gang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der

har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for

motorkøretøjer (KOM (2005)236)



, (KOM(2005)230)

og KOM(2005)237). (B-punkt, Justitsministeriet, for-

ventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik

på politisk enighed).



Forslaget til forordning om oprettelse, drift og brug af SIS II (forslaget er en videreudvikling af Schengen-reglerne)

er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-

sterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54-59

Dagsordenspunkt 3

60-62

Dagsordenspunkt 4

Protokol om Liechtensteins tilslutning til aftalen mel-

lem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fælles-

skab og Schweiz om Schweiz’ associering i gennemfø-

relsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-

reglerne

(A-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på godkendel-

se af undertegnelsen af protokollen).

Udpegelse af en ny vicedirektør for Europol (A-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen for

rådsmødet med henblik på godkendelse).

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens meddelelser vedrørende et nyt program på området

for retlige og indre anliggender. Meddelelser om: ”Gennemførelse af Haag-programmet –

vejen frem”, ”Evaluering af EU-politikerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed” og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005” – for så vidt angår

Justitsministeriets område

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 28. juni 2006 en række meddelelser vedrørende et nyt program for

retlige og indre anliggender, jf. Kommissionens meddelelser om ”Gennemførelse af Haag-

programmet - Vejen frem” (KOM(2006)331), ”Evaluering af EU-politikkerne på området for

frihed, sikkerhed og retfærdighed” (KOM(2006)332) og ”Rapport om gennemførelse af Haag-

programmet for 2005” (KOM(2006)333). Det forventes, at Kommissionen vil præsentere med-

delelserne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006, hvorefter medlemssta-

terne formentlig vil have mulighed for at fremkomme med overordnede betragtninger vedrøren-

de meddelelserne og et nyt program for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Medde-

lelserne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis der ef-

terfølgende som led i gennemførelsen heraf bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse retsakter

kunne medføre statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det – henset til med-

delelsernes omfang – på nuværende tidspunkt ikke er muligt at angive nærmere. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk

side agter man at tage præsentationen af meddelelserne til efterretning, idet man i øvrigt vil af-

vente resultatet af den igangsatte hjemlige høring, før man giver udtryk for en dansk holdning til

et fremtidigt program på området.

Baggrund

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, blev der indført bestemmelser i

TEU (Traktaten om Den Europæiske Union) om et område med frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed. På mødet i Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998 godkendte stats- og re-

geringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om

indførelsen af et sådant område.

På mødet i Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 udstak stats- og rege-

ringscheferne de politiske retningslinier og delmål for udmøntningen af Amsterdam-traktatens

enkelte bestemmelser på hele området for retlige og indre anliggender for etablering af et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne såkaldte Tammerfors-køreplan udløb den 1. maj 2004. Der var derfor behov for at udar-

bejde et nyt program for de kommende år på området for retlige og indre anliggender. I lyset

heraf fremlagde Kommissionen den 2. juni 2004 en meddelelse om ”Et område med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremtiden”.

Meddelelsen blev præsenteret af Kommissionen på et rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 8. juni 2004, og meddelelsen blev endvidere forelagt for Det Europæiske Råd, som hilste

den velkommen på sit møde den 17.-18. juni 2004. I konklusionerne for mødet fremkom Det

Europæiske Råd med en opfordring til Rådet og Kommissionen om at udarbejde forslag til et nyt

program for de kommende år, som Det Europæiske Råd skulle se på inden udgangen af 2004.

Det Europæiske Råd lagde i den forbindelse vægt på, at et nyt program på området bør være

praktisk og bygge dels på det arbejde, der er i gang på grundlag af Tammerfors-programmet, dels

på en evaluering af de allerede vedtagne foranstaltninger. Programmet burde også være baseret

på de almindelige principper om nødvendigheden af europæisk merværdi og overholdelse af

nærheds-, proportionalitets- og solidaritetsprincippet. Samtidig burde programmet indebære reel-

le og væsentlige fremskridt med hensyn til at øge den gensidige tillid og fremme fælles politik-

ker, herunder praktisk samarbejde.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. juli 2004 og på det uformelle møde blandt

EU’s ministre på området for retlige og indre anliggender i Haag den 30. september - 1. oktober

2004 var der på baggrund af Kommissionens meddelelse og et oplæg fra det nederlandske for-

mandskab drøftelser af indhold og prioriteter i et nyt arbejdsprogram for de kommende år på

området for retlige og indre anliggender.

Det nederlandske formandskab udarbejdede på den baggrund et udkast til et flerårigt program på

området for retlige og indre anliggender – ”Haag-programmet, styrkelse af frihed, sikkerhed og

retfærdighed i EU”.

Udkastet til et nyt program blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-

26. oktober 2004, og vedtaget af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde den

4.-5. november 2004. Endvidere blev udmøntningen af Haag-programmet – den såkaldte hand-

lingsplan – vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005.

Kommissionen har nu fremlagt en række meddelelser vedrørende midtvejsevalueringen af Haag-

programmet samt udkast til nyt arbejdsprogram for området for retlige og indre anliggender, jf.

Kommissionens meddelelser om ”Gennemførelse af Haag-programmet - Vejen frem”

(KOM(2006)331), ”Evaluering af EU-politikkerne på området for frihed, sikkerhed og retfær-

dighed” (KOM(2006)332) og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005”

(KOM(2006)333).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sigtet med meddelelserne er – ifølge Kommissionen – ikke at identificere nye prioriteter i for-

hold til dem, som er fastlagt i Haag-programmet, men at gøre status over de opnåede resultater,

at vurdere omfanget af gennemførelsen af programmet på EU-niveau og på nationalt plan samt at

foreslå en grundig evaluering af resultaterne – alt sammen med henblik på at skabe fremdrift i

samarbejdet om retlige og indre anliggender. Kommissionen peger i den forbindelse dels på,

hvilke nye initiativer (under Haag-programmet) den finder bør gives prioritet, dels på mulighe-

den for under den eksisterende traktat at styrke beslutningsprocessen vedrørende det politimæs-

sige og strafferetlige samarbejdet (ved at flytte dette samarbejde over under søjle 1).

Det forventes, at Kommissionens meddelelser vil blive fremlagt på det kommende rådsmøde

(retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 med henblik på præsentation, hvorefter medlems-

staterne formentlig vil have mulighed for at fremkomme med overordnede betragtninger vedrø-

rende meddelelserne og et nyt program for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Indhold

Nedenfor under pkt. 2.1., 2.2. og 2.3., beskrives de væsentligste elementer i meddelelserne, for

så vidt angår det politimæssige og strafferetlige samarbejde samt det civilretlige samarbejde, som

henhører under Justitsministeriets område.

2.1. Kommissionens meddelelse om ”Implementering af Haag-programmet: Vejen frem”

(KOM(2006)331 endelig)

2.1.1. Hvilke initiativer (under Haag-programmet) bør der fokuseres på?

I meddelelsen peges der – i lyset af den foretagne evaluering af Haag-programmet – på følgende

områder, som i fremtiden behøver mere opmærksomhed i EU’s arbejde frem til udløbet af Haag-

programmet i 2009:

2.1.1.1.

Kommissionen anfører, at inden for såvel det civilretlige som det strafferetlige område

vil princippet om gensidig anerkendelse fortsat være en af hjørnestenene.

I den forbindelse har Kommissionen peget på følgende emner inden for det strafferetlige område,

som vil blive prioriteret i fremtiden:



Kommissionen har udarbejdet adskillige forslag med henblik på gennemførelse af prin-

cippet om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område, såvel i fasen før domsfor-

handlingen som i fasen efter domsforhandlingen. Kommissionen anfører, at disse forskel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige initiativer nu skal vedtages og implementeres hurtigst muligt. Princippet om gensidig

anerkendelse skal desuden styrkes ved, at der på den ene side fastsættes EU-regler vedrø-

rende jurisdiktionskonflikter, proceduremæssige rettigheder, uskyldsformodningen samt

minimumsstandarder for indsamling af beviser, og på den anden side ved at der iværk-

sættes konkrete tiltag for at forbedre den juridiske træning og effektiviteten af de judiciel-

le systemer.



Kommissionen vil i 2007 præsentere en undersøgelse vedrørende de problemer, der i dag

opstår under forhandlingerne om og i forbindelse med brugen af princippet om gensidig

anerkendelse. Kommissionen vil i den forbindelse komme ind på de lakuner, der for øje-

blikket er i systemet, og hvordan disse kan løses igennem nye instrumenter.

På mellemlang sigt vil det blive overvejet at indføre konsoliderede instrumenter om de

forskellige aspekter af gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser, herunder navnlig

i relation til fremskaffelse af beviser (retshjælp).



Inden for det civilretlige samarbejde



)

bør der efter Kommissionens opfattelse arbejdes på at få

programmet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser færdiggjort, sådan som det er anført i

handlingsplanen om gennemførelse af Haag-programmet. Kommissionen vil i den forbindelse

fremsætte forslag til regulering i det omfang, dette findes nødvendigt for helt at få afskaffet ek-

sekvaturproceduren (det vil sige den procedure i fuldbyrdelsesstaten, der fastslår, at en dom kan

fuldbyrdes) i civile sager.

Endvidere vil Kommissionen udarbejde en grønbog om, hvordan fuldbyrdelse af retsafgørelser

kan gøres mere effektiv. Kommissionen vil endvidere fremsætte forslag til nye retsakter inden

for familieret, herunder (på Justitsministeriets område) arveret.

Med henblik på at sikre en effektiv adgang til retfærdighed for borgerne vil Kommissionen som

det første fremsætte forslag om at gennemføre visse ændringer af Rådets beslutning om oprettel-

se af et europæisk juridisk netværk, således at netværket gøres til et endnu nyttigere og mere

effektivt redskab for borgere og juridiske praktikere.

2.1.1.2.

Det anføres i meddelelsen, at udvekslingen af den nødvendige information til brug for

bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet bør finde sted på tværs af de indre grænser

uden problemer.



Det bemærkes, at det civilretlige samarbejde er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Haag-programmet blev Kommissionen anmodet om inden udgangen af 2005 at fremlægge et

forslag om udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder med henblik på

at gennemføre princippet om tilgængelighed og således, at instrumentet kan træde i kraft 1. janu-

ar 2008. Kommissionen fremlagde i oktober 2005 et forslag til rammeafgørelse baseret på prin-

cippet om tilgængelighed.

Udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne inden for det strafferetlige område må

udstrækkes til at omfattet strafferegistre. Det nuværende system er baseret på den europæiske

konvention fra 1959 om gensidig bistand i strafferetlige sager – hvilket ifølge Kommissionen er

ufuldkomment. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag, som tager sigte på at etablere et

computerbaseret system vedrørende udveksling af informationer fra strafferegistre. Systemet

tilsigter at forbedre den gensidige forståelse og lette den indbyrdes viden om eksisterende straf-

fedomme i EU. Økonomisk støtte til gennemførelse af systemet vil blive ydet til medlemsstater-

ne.

Kommissionen finder i øvrigt, at der ikke er behov for yderligere nye initiativer på nuværende

tidspunkt. Den finder det imidlertid helt centralt, at de nævnte forslag bliver hurtigt vedtaget og

gennemført i medlemsstaterne med henblik på en fuldstændig anvendelse af tilgængeligheds-

princippet og en effektiv udvikling og implementering af systemet for elektronisk udveksling af

straffedomme.

Parallelt hermed er det efter Kommissionens opfattelse nødvendigt at fremskynde behandlingen

af forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse på det strafferetlige område. Kommissionen

anfører, at de ovenfor nævnte initiativer må ledsages af bindende regler om databeskyttelse, der

skal sikre et højt databeskyttelsesniveau i alle medlemsstater. Kommissionen ønsker derfor en

hurtig vedtagelse af rammeafgørelsen.

2.1.1.3.

Det anføres videre af Kommissionen, at terrorisme og organiseret kriminalitet i de kom-

mende år fortsat vil være en konstant trussel. EU må i den forbindelse være specielt vagtsom og

fortsætte med at opbygge viden og tætte kontakter mellem alle interessenter, herunder ved at

hjælpe medlemsstaterne, politiet og domstolene med at imødegå denne udfordring.

Kommissionen har anført følgende emner, der må prioriteres:



Kommissionen vil snart præsentere et forslag til et program vedrørende ”Kritisk beskyt-

telse af infrastrukturen”. Endvidere forventet Kommissionen senere på året at fremsætte

et forslag til rådsbeslutning på dette område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionen overvejer en ændring af rammeafgørelsen om terrorisme med henblik på

at forbedre definitionen af ”tilskyndelse til terrorisme” og med henblik på at gøre det

strafbart at udbrede viden om, hvorledes bomber produceres.

Endelig er det Kommissionens hensigt at fremlægge en meddelelse om bio-terrorisme i

slutningen af 2006.



Europol behøver efter Kommissionens opfattelse et mere fleksibelt lovgrundlag. Endvidere er

der behov for at forbedre Europa-Parlamentets indsigt og kontrol med Europols aktiviteter med

henblik på at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol, samtidig med at fortrolighe-

den omkring de oprationelle informationer sikres.

Med henblik på at forbedre Europols operationelle effektivitet overvejer Kommissionen derfor at

fremsætte et forslag til rådsafgørelse til afløsning af den eksisterende Europol-konvention.

2.1.1.4.

Det anføres i meddelelsen, at en af de vigtigste forudsætninger for, at de politiske mål

fastsat i Haag-programmet kan gennemføres, er, at de nødvendige økonomiske ressourcer er til

stede. Den seneste aftale vedrørende de finansielle perspektiver viser, at der er et behov for øge-

de midler på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Øgede midler fra EU på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed vil kunne støtte bl.a. be-

kæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet. Medlemsstaterne bør derfor udnytte dette

potentiale ved at præsentere ambitiøse og præcise forslag til projekter, som demonstrerer en

merværdi på EU-niveau.

2.1.1.5.

I meddelelsen peges der også på, at der i december 2005 blev fastsat en strategi for eks-

terne relationer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Strategien fastsætter en

række prioriteter, og Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at gennemføre hovedelemen-

terne i strategien.

Kommissionen anfører, at processen med samarbejde med tredjelande er tidskrævende, og at

medlemsstaterne derfor bør fokusere på gennemførelsen af eksisterende initiativer frem for for-

nyelse eller opdatering af EU-strategien.

2.1.1.6.

Det anføres i meddelelsen, at der i fremtiden må arbejdes hen imod at opbygge en sam-

menhængende og omfattende evalueringsmekanisme af EU’s politiker på området for frihed,

sikkerhed og retfærdighed, herunder i samarbejde med medlemsstaterne og EU-institutionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En sådan mekanisme, som vil indbefatte overvågning af gennemførelsen og evalueringen af re-

sultaterne af de enkelte politiker, er præsenteret i Kommissionens meddelelse om ”Evaluering af

EU-politikkerne på området frihed, sikkerhed og retfærdighed” (KOM(2006)332), som er omtalt

nedenfor under pkt. 2.2.

2.1.2. Ændring af beslutningsproceduren inden for området for politimæssigt og strafferet-

ligt samarbejde

2.1.2.1.

Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der til trods for en stor interesse for området

kun er en mindre fremdrift, og udviklingen af politikerne på området for frihed, sikkerhed og

retfærdighed på EU-niveau står – ifølge Kommissionen – over for tilbagevendende problemstil-

linger, som fører til manglende beslutninger. Disse problemer har efter Kommissionens opfattel-

se tilknytning til beslutningsproceduren inden for søjle 3 (om det politimæssige og retlige samar-

bejde i straffesager), som er karakteriseret ved:



Særlige former for retsakter (såsom fælles holdning, rammeafgørelser, beslutninger og

konventioner), der komplicerer den videre gennemførelse i national ret;

Utilstrækkelig indflydelse for Europa-Parlamentet i lovgivningsprocessen;

Brugen af enstemmighed medfører ofte, at instrumenterne er baseret på laveste fælles-

nævner;

En delt initiativret mellem Kommissionen og hver af de 25 medlemsstater tilgodeser

ikke hensynet til en reel ”Europæisk dimension”, og sikrer heller ikke, at der alene

fremsættes forslag fra medlemsstaterne, som er nødvendige, idet medlemsstaternes for-

slag ikke er undergivet en nærmere behovsvurdering;

En begrænset rolle for EF-Domstolen;

Manglen på formelle procedurer, der kan sikre en korrekt gennemførelse, såvel tids-

mæssigt som indholdsmæssigt.



Det anføres videre af Kommissionen, at det specielt på områderne vedrørende henholdsvis gen-

sidig anerkendelse i straffesager og det politimæssige samarbejde i den senere tid har været svært

at gennemføre forslag. Der peges her på Kommissionens forslag til rammeafgørelse om den eu-

ropæiske bevissikringskendelse (som der først for nylig er opnået politisk enighed om) og på

forslaget til rammeafgørelse om proceduremæssige rettigheder og forslaget til rammeafgørelse

om racisme og fremmedhad, hvor der ikke er opnået fremskridt. Endelig peges der på, at det

samme gør sig gældende med hensyn til Kommissionens forslag til rådsafgørelse vedrørende

yderligere grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig anfører Kommissionen, at ovenstående problemstillinger også har gjort sig gældende

vedrørende spørgsmålet om EF-Domstolens kompetence i relation til præjudicielle spørgsmål på

området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

2.1.2.2.

Kommissionen anser midtvejsevalueringen af gennemførelsen af Haag-programmet for

at være et passende tidspunkt for fornyede overvejelser om, hvordan man skaber en bedre be-

slutningsproces i EU, når det gælder evalueringen og gennemførelsen af lovgivning inden for

området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Efter Kommissionens opfattelse bør dette ske ved

at udnytte de muligheder, som de eksisterende traktater indeholder.

Det nuværende traktatgrundlag åbner mulighed for at indføre en mere effektiv beslutningsproces

ved at benytte de såkaldte ”bridging clauses”, som findes i TEU artikel 42 og TEF artikel 67(2).

Artikel 42 i TEU giver mulighed for, at Rådet – med enstemmighed og på initiativ af Kommissi-

onen eller en medlemsstat og efter høring af Europa-Parlamentet – kan beslutte, at handlinger,

der henhører under områder, som er nævnt i artikel 29 (bekæmpelse af terrorisme og anden kri-

minalitet inden for politimæssigt og strafferetligt samarbejde), skal være omfattet af afsnit IV i

traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og samtidig bestemme, hvilke afstem-

ningsregler der skal gælde herfor. En sådan beslutning skal ske i overensstemmelse med med-

lemsstaternes forfatningsmæssige bestemmelser.

TEF artikel 67(2) giver bl.a. Rådet mulighed for – med enstemmighed og efter høring af Europa-

Parlamentet – at træffe afgørelse om at styrke EF-Domstolens kompetence (med hensyn til præ-

judicielle forelæggelser) inden for TEF, afsnit IV, således at den svarer til, hvad der gælder i

relation til andre politiker inden for Fællesskabet.

Kommissionen finder, at de nævnte ”bridging clauses” udgør et passende instrument for EU og

medlemsstaterne til at opfylde målene om en bedre beslutningsprocedure på området for frihed,

sikkerhed og retfærdighed. Den reelle merværdi ved at bruge ”bridging clauses” vil efter Kom-

missionens opfattelse være anvendelsen af ”fællesskabsmetoden” på disse områder, hvilket inde-

bærer mere effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Kommissionen anfører, at anvendel-

sen af ”fællesskabsmetoden” vil medføre følgende fordele:



Tiltagende effektivisering, gennemsigtighed og ansvarlighed i de lovgivningsmæssige

procedurer;

Standardisering af fællesskabets instrumenter;

Anerkendelse af den fælles lovgivningsprocedure, herunder de demokratisk valgte re-

præsentanter i Europa-Parlamentet;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Garanti for en ”Europæisk dimension” i lovforslagene, herunder ved at initiativretten er

hos Kommissionen;

Favorisering af både konsensus og høje standarder gennem kvalificeret flertal;

Sikre en ordentlig juridisk dialog med nationale domstole gennem forelæggelse af præ-

judicielle spørgsmål og overvågning af gennemførelse i medlemsstaterne gennem trak-

tatkrænkelsessøgsmål.

Endelig anfører Kommissionen, at benyttelsen af ”bridging clauses” i forbindelse med det poli-

timæssige og strafferetlige samarbejde vil betyde, at der ikke længere kan rejses spørgsmål om

afgrænsningen mellem 1. og 3. søjle. Kommissionen henviser i den forbindelse til EF-

Domstolens dom fra 13. september 2005 (miljø-sagen) og EF-Domstolens dom fra foråret 2006

vedrørende udlevering af flypassageroplysninger.

2.2. Kommissionens meddelelse om ”Evaluering af EU-politikerne på området frihed, sik-

kerhed og retfærdighed” KOM(2006)332)

2.2.1.

I Haag-programmet fra 2004 er der peget på, at evaluering af gennemførelsen og effekten

af vedtagne tiltag er essentiel for effektiviteten af de fastsatte EU planer. Handlingsplanen for

området for frihed, sikkerhed og retfærdighed fra 2005, som omsatte Haag-programmet til kon-

krete foranstaltninger, foreskriver, at der i 2006 skal vedtages en generel meddelelse fra Kom-

missionen vedrørende udviklingen af en evalueringsmekanisme i EU på dette område.

2.2.2.

Kommissionen konstaterer i sin meddelelse, at området for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed er et af de mest uensartede politiske områder. Målene, der skal opnås, indeholder nogle af de

mest aktuelle emner: fri bevægelighed for personer, terrorisme og organiseret kriminalitet, poli-

timæssigt og retligt samarbejde, asyl og ind/- og udvandring m.v., Ifølge Kommissionen fører

overvejelser vedrørende national suverænitet imidlertid ofte til kompromiser på EU-niveau eller

svære gennemførelser i medlemsstaterne. En ny evalueringsmekanisme må derfor tage dette i

betragtning.

Kommissionen peger desuden på, at en evalueringsmekanisme må gøres tilstrækkelig fleksibel

til at kunne anvendes på de forskellige tiltag inden for RIA-området.

Kommissionen finder det endvidere vigtigt, at en evalueringsmekanisme tager behørigt hensyn

til interessenternes forventninger og prioriteter, herunder ikke mindst behovet for fortrolighed på

nogle af politikområderne, f.eks. terrorisme og organiseret kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skal sammen med medlemsstaterne og Rådet være de vigtigste aktører i den fore-

slåede evalueringsmekanisme, men Europa-Parlamentet vil ligeledes være tæt associeret i arbej-

det. Også nationale parlamenter vil blive inddraget. Endvidere vil institutioner, som bl.a. Europol

og Eurojust, blive involveret, ligesom også ”det civile samfund” vil blive inddraget.

Hovedelementet i udviklingen af en evalueringsmekanisme er – ifølge Kommissionen – tilgæn-

geligheden af statistik og den nødvendige analytiske kapacitet. I den forbindelse vil andre institu-

tionernes viden og statistiske materiale på specifikke områder udgøre en vigtig komponent, idet

disse oplysninger i første omgang vil skulle danne grundlag for en række statistiske oplysninger.

Kommissionen påpeger således, at det er nødvendigt at forbedre kvaliteten, tilgængeligheden og

analysen af det statistiske materiale på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed parallelt

med udviklingen af et evalueringssystem.

2.2.3.

Kommissionen foreslår en strategisk evalueringsmekanisme for området for frihed, sik-

kerhed og retfærdighed, som bygger på de konsoliderede resultater opnået på andre EU politik-

områder.

Formålet med en evalueringsmekanisme er at gøre de beslutninger, som træffes i EU mere effek-

tive, og den vil derudover bidrage til det strategiske mål om bedre lovgivning og gennemsigtig-

hed i EU’s aktiviteter.

Kommissionen foreslår en tre-trins fremadskridende mekanisme, hvor der først skal opsættes et

system for indsamling og håndtering af informationer, og dernæst iværksættes en afrapporte-

ringsmekanisme, som konsoliderer og analyserer disse informationer. Endelig afsluttes der med

en dybdegående strategisk evaluering.

Evalueringsmekanismen vil efter Kommissionens opfattelse tilvejebringe en sammenhængende

oversigt over resultater på de enkelte politikområder og dermed gøre det muligt at informere de

politiske beslutningstagere på et passende niveau. I den forbindelse vil den foreslåede mekanis-

me også kunne bibringe beslutningstagerne relevant information til brug for opfølgningen på

Haag-programmet i 2009.

2.3. Kommissionens meddelelse om ”Rapport om implementeringen af Haag-programmet

for 2005” KOM(2006)333).

2.3.1.

Meddelelsen indeholder Kommissionens årlige rapport om gennemførelsen af Haag-

programmet og handlingsplanen fra 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten med rapporten er at overvåge gennemførelsen af de mål, der er fastsat i Haag-

programmet, inklusiv de mål der vedrører narkotikahandlingsplanen, strategien for eksterne rela-

tioner for området frihed, sikkerhed og retfærdighed og bekæmpelsen af terrorisme, som alle

supplerer Haag-handlingsplanen.

Foruden overvågningen af gennemførelsesprocessen, indeholder rapporten for første gang et

afsnit vedrørende den nationale implementering af de nævnte politikker.

2.3.2.

Det fremgår af meddelelsen, at opfyldelsen af målene på RIA-området generelt er tilfreds-

stillende.

Kommissionen fremhæver specielt sit forslag til udvidelse af Det Europæiske Center for Racis-

me og Fremmedhad (EUMC) og oprettelse af Det Europæiske Agentur for Fundamentale Ret-

tigheder som meget vigtige.

Endvidere nævnes det, at Kommissionens forslag til en rammeafgørelse om databeskyttelse på

det politimæssige og strafferetlige område – som vil supplere den eksisterende lovgivning – er

meget essentiel.

Endelig anføres det, at der som beskrevet i Haag-programmet i 2004 blev fastsat en narkotika-

strategi for 2005-2012 og en narkotikahandlingsplan for 2005-2008. Den første årlige rapport på

dette område vil blive præsenteret i efteråret 2006.

I overensstemmelse med tidsplanen i handlingsplanen blev der i december 2005 fastsat en strate-

gi for de eksterne relationer på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed med det formål at

fremme lovgivning, stabilitet og sikkerhed uden for EU.

2.3.3.

Kommissionen anfører, at der inden for området ”styrkelsen af friheden” er sket store

fremskridt.

Bl.a. fremhæves Kommissionens forslag til SIS II, Storbritanniens delvise gennemførelse af

Schengen acquis (SIS) i december 2004 og vedtagelsen af Kommissionens meddelelse vedrøren-

de interoperabilitet mellem forskellige europæiske databaser som vigtige tiltag.

2.3.4.

Inden for området ”styrkelsen af sikkerheden” peges der særligt på vedtagelsen (den 21.

februar 2006) af direktivet om logning af data fra telekommunikation.

Derudover anføres det, at de fleste af de mål, som var planlagt i 2005, vedrørende implemente-

ringen af princippet om tilgængelighed, er fuldført.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation til udveksling af oplysninger om flypassagerer (PNR) til USA vedtog Kommissionen

den 16. juni 2006 to initiativer, der skal udgøre det juridiske grundlag for at overføre PNR data

til USA, jf. dommen fra EF-Domstolen af 30. maj 2006.

På området for bekæmpelse af terrorisme har EU fortsat arbejdet ved at gennemføre en overord-

net plan for bekæmpelsen af terrorisme. Bl.a. blev en strategi vedrørende radikalisering og re-

kruttering vedtaget i december 2005. Kommissionen anfører dog, at idet medlemsstaterne ikke

havde gennemført rammeafgørelsen om terrorisme inden for tidsfristen, var det ikke muligt at

fremsætte forslag om tilpasning af rammeafgørelsen i forbindelse med den planlagte anden im-

plementeringsrapport.

Videre anføres det, at Kommissionens meddelelse om at udvikle en strategi vedrørende håndte-

ringen af organiseret kriminalitet er et flagskib, men at mange af målene for at forbedre kend-

skabet til organiseret kriminalitet og for at forøge indsamlingen og analysen af informationer, er

blevet udskudt til 2006.

Indsatsen for at give Europol mulighed for at spille en mere central rolle i bekæmpelsen af alvor-

lig organiseret kriminalitet drøftes fortsat i Rådet (retlige og indre anliggender). Sammen med

ændringen af beslutningen om etableringen af det Europæiske politiakademi (CEPOL), drøftel-

sen af definitionen af sikkerhedskomiteens rolle (COSI) og koordineringen mellem de forskellige

efterretningstjenester, er Rådet dog indstillet på at forbedre den operationelle indsats i det politi-

mæssige samarbejde.

For så vidt angår beskyttelsen af kritiske infrastrukturer, præsenterede Kommissionen den 17.

november 2005 en grønbog. Et lovgivningsinitiativ vil blive fremsat i 2006.

Som følge af interne refleksioner vedrørende organisation af det Europæiske kriminalitetsfore-

byggende netværk (ECPN), vil Kommissionen præsentere et nyt initiativ i 2006.

2.3.5.

For så vidt angår ”styrkelse af retfærdighed” anfører Kommissionen, at den på baggrund af

drøftelserne med flere interessenter i efteråret 2005, vil præsentere en meddelelse vedrørende

juridisk træning i EU i 2006.

Videre anfører Kommissionen, at tidsplanen for fremsættelse af initiativer med henblik på im-

plementeringen af princippet om gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser ligeledes blev

overholdt. Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a. meddelelsen om gensidig anerken-

delse, som fornyede den generelle sammenhæng, forslaget til rammeafgørelse om hensyntagen

til domme afsagt i andre EU-medlemsstater, og forslaget til rammeafgørelse om udveksling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger om straffedomme. Der peges desuden på rapporten om implementeringen af ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre.

Dog påpeger Kommissionen, at to vigtige instrumenter ikke blev vedtaget inden for tidsplanen.

Det drejer sig om rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse (hvor der blev

opnået politisk enighed i juni 2006) og rammeafgørelsen om proceduremæssige rettigheder (som

stadig drøftes). Begge instrumenter skulle ifølge Haag-programmet have været vedtaget i 2005.

For så vidt angår harmoniseringer, anfører Kommissionen, at grønbogen om jurisdiktionskon-

flikter og ne bis in idem blev vedtaget i december 2005, men at grønbogen om uskyldsformod-

ningen blev udskudt til 2006. Det samme blev den anden rapport vedrørende implementeringen

af rammeafgørelsen om ofres status i straffesager, idet medlemsstaterne ikke havde indsendt til-

strækkelig information.

Kommissionen konstaterer, at det inden for det civilretlige samarbejde i 2005 er lykkedes at be-

handle alle de initiativer, som var planlagt for året. Det gælder således vedrørende området for

gensidig anerkendelse, hvor nye initiativer, navnlig på familierettens område, er undervejs som

opfølgning på bl.a. – på Justitsministeriets område – grønbogen om arv.

2.3.6.

I meddelelsen berøres også spørgsmålet om overvågning af den nationale gennemførelse.

Hensigten hermed er først og fremmest at få et overblik over de instrumenter på området for fri-

hed, sikkerhed og retfærdighed, som kræver en national gennemførelse (direktiver og rammeaf-

gørelser).

De fleste instrumenter på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed forskriver, at medlems-

staterne skal afrapportere om gennemførelsen i national ret til Kommissionen og i nogle tilfælde

til Generalsekretariatet. Overholdelse af denne pligt er vigtig i forbindelse med evalueringen af

den nationale gennemførelse. Kommissionen anfører således, at det i forbindelse med udarbej-

delsen af denne meddelelse i visse tilfælde var umuligt at kontrollere, om fristen for gennemfø-

relse var overholdt, idet afrapporteringsfristen kun meget sjældent bliver overholdt af medlems-

staterne.

2.3.7.

For så vidt angår de fundamentale rettigheder konstaterer Kommissionen, at persondatadi-

rektivet (95/46/EC), som sikrer et højt niveau af beskyttelse af persondata inden for søjle 1, ge-

nerelt er gennemført korrekt i medlemsstaterne.

Desuden anføres det, at EU narkotikastrategien og narkotikahandlingsplanen for 2000-2004 fra

2004 er gennemført i medlemslandene med et blandet resultat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation til området vedrørende styrkelsen af sikkerheden anfører Kommissionen, at – ud over

rammeafgørelserne – er gennemførelsen af instrumenterne vedrørende bekæmpelsen af organise-

ret kriminalitet og politi og toldsamarbejdet, herunder specielt konventionerne og protokollerne

på basis af afsnit VI i EU-traktaten, svære at evaluere, idet disse instrumenter ikke indeholder

specielle bestemmelser eller formelle pligter for medlemsstaterne til at afrapportere den nationale

gennemførelse til Kommissionen.

På området for retfærdighed konstaterer Kommissionen, at rammeafgørelsen om den europæiske

arrestordre nu fungerer i EU, på trods af at flere lande har haft (og fortsat har) forfatningsmæssi-

ge problemer vedrørende implementeringen i national ret.

For så vidt angår harmoniseringsinstrumenterne – hvoraf flere har relevans i relation til bekæm-

pelsen af terrorisme – er den overordnede evaluering af gennemførelsen skuffende. Instrumen-

terne er meget ofte forkert gennemført i medlemsstaterne og ofte med stor forsinkelse.

Der henvises i øvrigt til den skematiske oversigt i meddelelsen, som viser de enkelte medlems-

stater mangel på afrapportering til Kommissionen (opgjort i procent), den skematiske oversigt

over, i hvor mange procent de enkelte medlemsstater ikke har gennemført instrumenterne kor-

rekt, og den skematiske oversigt, der viser hvor mange procent af instrumenter, som ikke er gen-

nemført til tiden.

2.3.8.

Kommissionen konkluderer, at overvågningen af målene for 2005 viser, at de institutions-

mæssige mekanismer fungerer tilfredsstillende inden for området frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed, når der er tale om instrumenter under TEF (afsnit IV). Derimod har fremdriften på området

under afsnit VI i TEU været mindre tilfredsstillende.

Kommissionen påpeger, at der er flere årsager til, at processen under TEU afsnit VI går mere

trægt, herunder bl.a. Rådets usikkerhed og tøven over for valget af retsgrundlag.

Gældende ret

Under hensyn til at der alene er tale om meddelelser fra Kommissionen, som dels indeholder en

beskrivelse af de hidtil opnåede resultater inden for området retlige og indre anliggender, dels

Kommissionens overvejelser om fremtidige målsætninger inden for området, er en beskrivelse af

gældende ret ikke medtaget.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelser om et nyt arbejdsprogram for retlige og indre anliggender vil ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Hvis der efterfølgende som led i gennemførelsen heraf bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse

retsakter kunne medføre statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det – henset

til meddelelsernes omfang – på nuværende tidspunkt ikke er muligt at angive nærmere.

Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at meddelelserne bygger videre på det eksisterende

Haag-program og ikke som sådan lægger op til nye prioriteter.

Der vil dog være behov for at vurdere de enkelte forslag nærmere, inden spørgsmålet om eventu-

elle statsfinansielle konsekvenser kan fastlægges nærmere.

Høring

De fremlagte meddelelser er sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko-

nomisk kriminalitet, Statsadvokaten for særlige international straffesager, Politidirektøren i Kø-

benhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i

Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty In-

ternational, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amtsråds-

foreningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension,

HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Bygge-

riets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patent-

agenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisa-

tion, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i

Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-

giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede Re-

visorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening, Boligselskabernes

Landsforening og Lejernes Landsorganisation.

Høringsfristen er fastsat til mandag den 4. september 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Det er på nuværende tidspunkt, hvor der ikke foreligger et nyt udkast til arbejdsprogram for om-

rådet retlige og indre anliggender, vanskeligt at fastslå, om dette vil rejse spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Dette vurderes imidlertid på det foreliggende grundlag ikke at ville være til-

fældet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage præsentationen af meddelelserne til efterretning, idet man i øv-

rigt vil afvente resultatet af den igangsatte hjemlige høring, før man giver udtryk for en dansk

holdning til et fremtidigt program på området.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et grundnotat om Kommissionens meddelelser KOM(2006)331, KOM(2006)332 og

KOM(2006)333 – for så vidt angår Justitsministeriet område – er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Den nye generation af Schengen-informationssystemet (SIS II). For-

slag til forordning om oprettelse, drift og brug af SIS II, forslag til rådsafgørelse om opret-

telse, drift og brug af SIS II, og forslag til forordning om adgang til SIS II for de tjenester i

medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretø-

jer (KOM (2005)236)



, (KOM(2005)230) og KOM(2005)237).

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 1.-2. juni 2006 blev der opnået

politisk enighed om et udkast til forordning om oprettelse, drift og brug af den nye generation af

Schengen-informationssystemet (det såkaldte SIS II). I lyset af trialog-forhandlingerne mellem

formandskabet (på vegne af Rådet), Kommissionen og Europaparlamentet kan det imidlertid

ikke udelukkes, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil genoptage drøftelsen af visse

udvalgte problemstillinger vedrørende udkastet til hovedforordning. Herudover forventes det, at

Rådet vil få forelagt et samlet udkast til rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af den nye

generation af Schengen-informationssystemet. Det er også muligt, at Rådet vil få forelagt et ud-

kast til forordning om adgang til SIS II for motorkøretøjsregistreringsmyndigheder. Udkastene

til retsakter for SIS II vil formentlig blive forelagt med henblik på at opnå samlet politisk enig-

hed, idet formandskabet sigter mod at opnå en førstelæsningsaftale med Europaparlamentet.

Herudover forventes Rådet at blive orienteret om status for arbejdet med den tekniske udvikling

af SIS II.

Sagen ses ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Indførelsen af SIS II

vil have statsfinansielle konsekvenser og formentlig også lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslagene. Fra dansk side ser man positivt på de foreliggende udkast til retsakter vedrørende SIS

II, der bl.a. udgør en forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schen-

gen-samarbejdet. Det bemærkes, at udkastet til hovedforordning er omfattet af det retlige forbe-

hold. Da hovedforordningen imidlertid vil udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, vil Dan-

mark – efter hovedforordningens vedtagelse – skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre denne i sin nationale lovgivning. Hvad angår de øvrige to forslag til SIS II-retsakter

deltager Danmark fuldt ud i vedtagelsen heraf.



Forslaget til forordning om oprettelse, drift og brug af SIS II (forslaget er en videreudvikling af Schengen-reglerne)

er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem (Schengen-

informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de myndigheder, der er udpe-

get af Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for græn-

sekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af

udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert med-

lemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet

konventionens afsnit IV (artikel 92-119).

(SIS)

findes

Schengen-

Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne integreret i Den

Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling til retsgrundlaget for Schengen-

konventionens bestemmelser vedrørende SIS. Disse bestemmelser betragtes derfor som ud-

gangspunkt som retsakter baseret på afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf.

artikel 2, stk. 1, 2. afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schengen-reglerne i

Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som

bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF). Det følger imid-

lertid af Schengen-protokollens artikel 5, stk. 2, at forslag og initiativer til udbygning af Schen-

gen-reglerne er underlagt de relevante traktatbestemmelser, hvilket medfører, at man i forbindel-

se med enhver udbygning af reglerne om SIS må tage stilling til retsgrundlaget for det konkrete

forslag til udbygning, jf. nærmere nedenfor.

Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt at indeholde

oplysninger for så vidt angår 18 lande og giver således ikke mulighed for at medtage oplysninger

fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.

Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med mulighed for

tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning for de nye medlemsstaters

aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etableringen af SIS II vil endvidere give mulighed for

at gennemføre forbedringer inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schen-

gen-informationssystemet.

På den baggrund blev det på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og

mødet i Det Blandede Udvalg den 28.-29. maj 2001 besluttet, at udgifter til udvikling af SIS II i

2001 skulle afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog Rådet en række konklu-

sioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at udviklingen af SIS II bør have

højeste prioritet, at der i Fællesskabets budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der bør udarbejdes udkast til de fornødne retsakter med

henblik på gennemførelsen af udviklingsarbejdet.

I forlængelse heraf vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttel-

se) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. december 2001 henholdsvis en rådsforordning

(2001/2424/EF, EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 4) og en rådsafgørelse (EFT L 328 af 13. 12 2001,

s. 1) om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), og

Kommissionen har på denne baggrund indledt udviklingsarbejdet.

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om Danmarks stil-

ling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Danmark i henhold til artikel 5 i proto-

kollen om Danmarks stilling havde truffet afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret.

Forordningens gennemførelse krævede ikke lovændringer i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 13.-14. juni 2002 blev der opnået enighed om en række

rådskonklusioner vedrørende SIS II. Konklusionerne blev efterfølgende vedtaget af Rådet den

17. juni 2002.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 5.-6. juni 2003 blev der vedtaget yderligere en række

rådskonklusioner vedrørende bl.a. tilrettelæggelsen af det videre arbejde med SIS II.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 29.-30. april 2004 blev der vedtaget en række rådskonklu-

sioner om placering, ledelse og finansiering af SIS II i udviklingsfasen.

Endelig blev der på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14. juni

2004 vedtaget en række rådskonklusioner om funktioner i SIS II. Heraf fremgår det bl.a., at SIS

II – udover de funktioner, der allerede findes i det eksisterende SIS med senere ændringer – skal

indeholde en række yderligere nærmere angivne funktioner, samt at SIS II herudover skal inde-

holde teknisk mulighed for yderligere funktioner.

Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til tre retsakter, der tilsammen skal

udgøre retsgrundlaget for SIS II: en rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af SIS II

(KOM(2005) 230 endelig) (herefter rådsafgørelsen), en forordning om oprettelse, drift og brug af

SIS II (KOM(2005) 236 endelig) (herefter hovedforordningen) og en forordning om adgang til

SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for motorkøretøjer (KOM(2005) 237 endelig) (herefter forordningen vedrørende motorkøretøjs-

registreringsmyndigheder).

Forslaget til rådsafgørelse er fremsat med hjemmel i TEU, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og b),

artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c). Af TEU artikel 30, stk. 1, litra a) og

b) følger det, at fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter operativt samarbejde mel-

lem de kompetente myndigheder vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af krimi-

nelle handlinger samt indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante

oplysninger. Af TEU artikel 31, stk. 1, litra a) og b) fremgår det, at retligt samarbejde i kriminal-

sager omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og retli-

ge eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne samt lettelse af udlevering mellem medlems-

staterne. Endelig fremgår det af TEU artikel 34, stk. 2, litra c), at Rådet på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan vedtage afgørelser i overensstemmelse

med målsætningerne i TEU afsnit VI, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Forslaget til hovedforordning er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 62, nr. 2), litra a), og

artikel 66. Af TEF artikel 62, nr. 2), litra a), fremgår det, at Rådet efter fremgangsmåden i TEF

artikel 67 vedtager foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori

der fastlægges standarder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelsen af per-

sonkontrol ved disse grænser. Af TEF artikel 66 fremgår det, at Rådet efter fremgangsmåden i

TEF artikel 67 træffer foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i

medlemsstaternes administrationer på de områder, der er omfattet af TEF afsnit IV, og mellem

disse tjenester og Kommissionen.

Endelig er forslaget til forordning vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder fremsat

med hjemmel i TEF, særlig artikel 71. Af TEF artikel 71 fremgår det bl.a. af bestemmelsens stk.

1, litra d), at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fastsætter formålstjenlige bestemmelser med henblik på

gennemførelsen af TEF artikel 70 om en fælles transportpolitik.

Den samtidige fremsættelse af forslaget til rådsafgørelsen i medfør af TEU afsnit VI og forslaget

til hovedforordningen i medfør af TEF afsnit IV skal ses i sammenhæng med, at SIS II har be-

tydning dels for det fællesskabsretlige samarbejde om visum, asyl og indvandring mv. (TEF afnit

IV), dels for det mellemstatslige samarbejde på det politimæssige og strafferetlige område (TEU

afsnit VI). Endelig fremsættes der som nævnt tillige et særskilt forordningsforslag om motorkø-

retøjsregistreringsmyndigheders adgang til visse oplysninger i SIS II under henvisning til det

fællesskabsretlige samarbejde om transport (TEF afsnit V).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der ved Amsterdam-traktaten er knyttet som

bilag til TEU og TEF, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås

i henhold til TEF afsnit IV, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

vedtages i henhold til dette afsnit bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i

forholdet til Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schen-

gen-reglerne efter bestemmelserne i TEF afsnit IV, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Pro-

tokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre

denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen ska-

be en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige lande.

I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg med

deltagelse af henholdsvis Norge og Island og Schweiz den 1.-2. december 2005 informerede

Kommissionen Rådet om status vedrørende den tekniske udvikling af SIS II.

På rådsmødet den 21. februar 2006 orienterede formandskabet om sine overvejelser vedrørende

den videre behandling af det retlige grundlag for SIS II og om den tekniske udvikling af syste-

met.

På rådsmødet den 27. og 28. april 2006 orienterede formandskabet på ny om status for arbejdet

med udviklingen af SIS II samt om resultatet af det første møde i den højniveau-gruppe, som

Rådet har oprettet på området. Der blev på rådsmødet opnået bred tilslutning til, at fingeraftryk

skal kunne anvendes som direkte identifikationsmiddel i SIS II, så snart dette er teknisk muligt,

samt at tilsynet med den nationale del af SIS II udføres af medlemsstaternes tilsynsmyndigheder,

og tilsynet med den centrale del af systemet varetages af Den Europæiske Tilsynsførende for

Databeskyttelse. Horisontale spørgsmål vedrørende SIS II – både på nationalt og centralt plan –

skal drøftes mellem medlemslandenes tilsynsmyndigheder (samlet i Den Fælles Kontrolinstans)

og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover blev der på rådsmødet opnået

bred tilslutning til, at de eksisterende kriterier for, hvornår en person kan indberettes som uøn-

sket udlænding i SIS II, videreføres, idet det dog udtrykkeligt fastsættes, at personer, som står på

FN- og EU-lister om rejserestriktioner, kan indberettes i SIS II. Rådet forpligtede sig i den for-

bindelse til at arbejde videre med spørgsmålet om en større grad af tilnærmelse på området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 1.-2. juni 2006 blev der opnået

politisk enighed om et udkast til forordning om oprettelse, drift og brug af den nye generation af

Schengen-informationssystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af trialog-forhandlingerne mellem formandskabet (på vegne af Rådet), Kommissionen og

Europaparlamentet kan det imidlertid ikke udelukkes, at formandskabet på det kommende råds-

møde vil genoptage drøftelsen af visse udvalgte problemstillinger vedrørende udkastet til hoved-

forordning. Herudover forventes det, at Rådet vil få forelagt et samlet udkast til rådsafgørelse

om oprettelse, drift og brug af den nye generation af Schengen-informationssystemet. Det er og-

så muligt, at Rådet vil få forelagt et udkast til forordning om adgang til SIS II for motorkøretøjs-

registreringsmyndigheder. Udkastene til retsakter for SIS II vil formentlig blive forelagt med

henblik på at opnå samlet politisk enighed, idet formandskabet sigter mod at opnå en førstelæs-

ningsaftale med Europaparlamentet. Herudover forventes Rådet at blive orienteret om status for

arbejdet med den tekniske udvikling af SIS II.

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt forslag til tre retsakter, der tilsammen skal udgøre rets-

grundlaget for SIS II: En rådsafgørelse og en forordning (hovedforordningen) om oprettelse, drift

og brug af SIS II samt en forordning om adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der

har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer.

En stor del af bestemmelserne i de foreliggende udkast til rådsafgørelse og hovedforordning er

identiske, idet de er relevante for begge dele af retsgrundlaget for SIS II. Disse bestemmelser

beskrives derfor under ét nedenfor under pkt. 2.1. Herudover findes der en række særlige be-

stemmelser i såvel rådsafgørelsen som hovedforordningen, som vil blive behandlet nedenfor

under henholdsvis pkt. 2.2. og pkt. 2.3. Endelig indeholder det foreliggende udkast til forordning

vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder specifikke bestemmelser for disse myndig-

heders adgang til visse kategorier af oplysninger indberettet i medfør af rådsafgørelsen, jf. be-

skrivelsen under pkt. 2.4.

De foreslåede regler om SIS II bygger i vidt omfang på de eksisterende regler om SIS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

Fællesbestemmelser i rådsafgørelsen og hovedforordningen

2.1.1. Bestemmelser, der indholdsmæssigt svarer eller stort set svarer til de gældende reg-

ler for SIS



Rådsforordningens og hovedforordningens artikel 1, som indeholder en fælles beskrivel-

se af oprettelsen af SIS II og det generelle formål med systemet, svarer indholdsmæssigt

til Schengen-konventionens artikel 92(1) og 93.

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 2 beskriver de to retsakters respektive

anvendelsesområder. Af rådsafgørelsens artikel 2 fremgår det, at rådsafgørelsen fastsæt-

ter betingelser og procedurer for behandling af indberetninger og uddybende oplysninger

i SIS II til brug i det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Tilsvarende følger det af

hovedforordningens artikel 2, at hovedforordningen fastsætter betingelser og procedurer

for behandling af indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere til SIS II med hen-

blik på at nægte dem indrejse i medlemsstaternes område. Bestemmelserne svarer ind-

holdsmæssigt stort set til Schengen-konventionens artikel 92(1).

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 3 indeholder en række definitioner, som

ikke i dag findes i Schengen-konventionen, men som svarer til den almindelige forståelse

af de pågældende begreber. Det følger således af bestemmelsen, at en ”indberetning” er

et sæt oplysninger, der indlæses i SIS II for at sætte de kompetente myndigheder i stand

til at identificere en person eller genstand med henblik på at træffe en særlig foranstalt-

ning. ”Supplerende oplysninger” er oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men som har til-

knytning til indberetninger i SIS II og som udveksles for at gøre det muligt for medlems-

staterne at konsultere og informere hinanden, mens ”uddybende oplysninger” er oplys-

ninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til indberetninger. For så vidt angår begre-

berne ”behandling af personoplysninger”, ”behandling” og ”personoplysninger” henvises

der til definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober

1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-

ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Herudover fremgår det af hovedforord-

ningens artikel 3, at ”tredjelandsstatsborgere” skal forstås som personer, der ikke er EU-

statsborgere i TEF artikel 17, stk. 1’s forstand eller statsborgere i et tredjeland som, i

henhold til en aftale mellem EU og dette land, er omfattet af retten til fri bevægelighed.

Af rådsafgørelsen fremgår endvidere, at enhver henvisning i afgørelsen til bestemmelser i

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre skal forstås som omfattende de tilsva-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende bestemmelser i aftaler mellem EU og tredjelande med henblik på overgivelse af

personer på grundlag af en arrestordre.



I rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 4 beskrives først SIS II’s tekniske struk-

tur. Det fremgår, at SIS II består af en national del i hver enkelt medlemsstat, et centralt

system, der består af en teknisk støttefunktion, som indeholder referencedatabasen for

SIS II, samt en ensartet national grænseflade og en kommunikationsinfrastruktur mellem

støttefunktionen og den nationale grænseflade.

Dernæst beskrives i samme artikel SIS II’s driftsmåde. SIS II-oplysninger søges og ind-

berettes således via den nationale del, der kan indeholde en datafil, som indeholder en

fuldstændig eller delvis kopi af referencedatabasen for SIS II. Det fastsættes udtrykkeligt,

at det ikke skal være muligt at søge direkte i andre medlemsstaters nationale del (hvilket

det heller ikke er i dag).

Det centrale system, der står for tilsyn og forvaltning skal ligge i Strasbourg (Frankrig)

og et centralt backup-system skal findes i Sankt Johann (Østrig). Det centrale system stil-

ler de tjenester til rådighed, som er nødvendige for ajourføring af og søgninger i referen-

cedatabasen for SIS II. Herudover sørger det centrale system for online-ajourføring af de

nationale kopier samt synkronisering og sammenhæng mellem de nationale kopier og re-

ferencedatabasen for SIS II.

Dette svarer stort set til den gældende ordning, jf. Schengen-konventionens artikel 92(1).



Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 6, hvorefter hver medlemsstat, for egen

regning og risiko, opretter og driver sit nationale system, svarer indholdsmæssigt til kon-

ventionens artikel 92(2).

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 7 fastslår, at hver medlemsstat skal udpe-

ge et nationalt SIS II kontor, som skal have det overordnede ansvar for medlemsstatens

nationale system, og gennem hvilken medlemsstaten skal foretage sine indberetninger,

samt et såkaldt SIRENE-kontor, som skal sikre udvekslingen af supplerende oplysninger

samt kontrollere kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II. Denne bestemmelse

svarer i det væsentlige til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 92(4) og ar-

tikel 108.

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 8, hvorefter supplerende oplysninger ud-

veksles i overensstemmelse med den såkaldte SIRENE-håndbog ved hjælp af kommuni-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kationsinfrastrukturen, svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i konventionens art.

92(4), der dog ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til SIRENE-håndbogen.



Det følger af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 9, at medlemsstaterne ved

oprettelsen af deres nationale system skal overholde de relevante procedurer, for at sikre

en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger, hvilket svarer til Schengen-konventionens

artikel 92 (2). Herudover forpligtes de medlemsstater, der anvender en national kopi, til

at sikre, at en søgning i den nationale kopi medfører samme resultat som en søgning i den

centrale database.

Ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 10 pålægges medlemsstaterne en

række forpligtelser vedrørende sikkerhed og fortrolighed omkring SIS II og oplysninger-

ne heri. Disse forpligtelser svarer i det væsentlige til det, der i dag gælder i forhold til op-

lysninger i SIS, jf. Schengen-konventionens artikel 118(1). Som noget nyt følger det af

bestemmelserne, at alle personer og organer, der skal arbejde med oplysninger fra SIS II

eller med supplerende oplysninger, skal være underlagt regler om tavshedspligt i medfør

af den relevante medlemsstats nationale lovgivning. Denne pligt fortsætter med at bestå,

efter de pågældende personer er fratrådt deres stilling.

Ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 påser medlemsstaterne, at en-

hver adgang til og udveksling af personoplysninger med det centrale system eller i natio-

nale kopier heraf registreres i det nationale system, med henblik på at kontrollere søgnin-

gens og databehandlingens lovlighed. Dette gælder dog ikke for udveksling af oplysnin-

ger med det centrale SIS II i forbindelse med opdateringer mv. af de nationale dele af SIS

II. Denne logningsforpligtelse svarer i store træk til, hvad der gælder i dag efter Schen-

gen-konventionens artikel 103. Som noget nyt fastsættes det, hvilke oplysninger, der skal

fremgå af disse registreringer. Det drejer sig navnlig om oplysninger om indberetningens

hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, oplysninger anvendt til

søgningen, de overførte oplysninger samt navn på myndigheden og den person, der er an-

svarlig for behandlingen af oplysningerne.

Efter rådsafgørelsens

artikel 14 AB

og hovedforordningens artikel 14 B er det den indbe-

rettende medlemsstat, som undersøger, om det pågældende tilfælde er så vigtigt, at indbe-

retningen bør optages i SIS II. Bestemmelsen svarer til Schengen-konventionens artikel

94(1), 2. pkt.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Efter hovedforordningens artikel 35

og rådsafgørelsens artikel 61

skal Kommissionen

assisteres af et udvalg og kan, når forordningen foreskriver dette, træffe afgørelse i hen-

hold til komitologiproceduren (forskriftsproceduren

Rådsafgørelsens artikel 38 og hovedforordningens artikel 20 om opbevaring af personop-

lysninger, der er optaget i SIS II, svarer til Schengen-konventionens artikel 112, med den

tilføjelse, at indberetninger som udgangspunkt slettes automatisk, tre år efter de er ind-

læst i CS-SIS,

med mindre den indberettende medlemsstat har oplyst CS-SIS om, at slet-

tefristen er forlænget.

Rådsafgørelsens artikel 42 og hovedforordningens artikel 23, hvorefter en medlemsstat

kan bevare SIS II oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet foranstaltninger på

medlemsstatens område, samt oplysninger om en indberetning, som den pågældende

medlemsstat har foretaget i SIS II, i sine nationale registre, svarer indholdsmæssigt til be-

stemmelserne i Schengen-konventionens artikel 112 A og artikel 113 A.

Efter rådsafgørelsens artikel 42 A og hovedforordningens artikel 23 A finder den indbe-

rettende medlemsstats nationale lovgivning anvendelse på oplysningerne i medlemssta-

tens nationale del, for så vidt fællesskabslovgivningen ikke fastsætter særlige bestemmel-

ser. Hvis den ønskede foranstaltning ikke kan iværksættes, underretter den anmodede

medlemsstat straks den indberettende medlemsstat herom. Dette svarer til, hvad der i dag

gælder inden for rammerne af Schengen-konventionen, jf. dennes artikel 104(2)

104(3).

Rådsafgørelsens artikel 43 og hovedforordningens artikel 24, som regulerer spørgsmålet

om kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II, samt indberetningernes kompati-

bilitet, svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 105,

106 og 107, med følgende tilføjelser:

Der fastsættes en 10-dages frist for en medlemsstat, der er i besiddelse af do-

kumentation, der lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller ulovligt ind-

berettet, til at meddele dette til den indberettende medlemsstat.

Hvis medlemsstaterne ikke inden to måneder er nået til enighed om, hvorvidt

en oplysning skal rettes eller slettes, forelægger den medlemsstat, der ikke har

indberettet oplysningen, sagen for Den Europæiske Tilsynsførende for Data-



Forskriftsproceduren indebærer, at kommissionen for at kunne vedtage et forslag skal have støtte fra et kvalificeret

flertal i det ansvarlige forskriftsudvalg, som består af repræsentanter fra medlemsstaterne og har Kommissionens

repræsentant som formand. Kan et sådant flertal ikke tilvejebringes, skal forslaget straks forelægges Rådet, som

så tager stilling til det. Rådet skal dog kunne samle et kvalificeret flertal imod forslaget for at kunne forkaste det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskyttelse, der fungerer som mægler sammen med de nationale tilsynsmyn-

digheder.

Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person hævder

ikke at være den, der er eftersøgt i en indberetning.



Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 47 og hovedforordningens artikel 27, at de nationa-

le SIRENE-kontorer, for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger, bevarer en

henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en indberetning. Herudover indehol-

der bestemmelserne regler om opbevaring af supplerende oplysninger, som svarer til reg-

lerne i Schengen-konventionens artikel 112 A og 113 A.

Rådsafgørelsens artikel 50 og hovedforordningens artikel 28 om en persons ret til indsigt

i oplysninger om den pågældende, samt ret til at få rettet eller slettet ukorrekte eller ulov-

ligt indberettede oplysninger, svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i konventionens

artikel 109 og 110.

Rådsafgørelsens artikel 52 og hovedforordningens artikel 30 om retten til at indbringe

spørgsmålet om indberetning for en domstol eller en anden kompetent myndighed med

påstand om rettelse eller sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning sva-

rer indholdsmæssigt til konventionens artikel 111.

Som noget nyt er der dog indsat en re-

visionsklausul, hvorefter Kommissionen skal evaluere disse bestemmelser to år efter at

retsakterne er trådt i kraft.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 53 og

hovedforordningens

artikel 31, at de nationale

databeskyttelsesmyndigheder uafhængigt skal overvåge lovligheden af behandlingen af

SIS II personoplysninger på eller fra deres område. Dette svarer til, hvad der i dag gælder

i henhold til Schengen-konventionens artikel 114. Som noget nyt, følger det af bestem-

melsen, at databeskyttelsesmyndigheden skal sikre, at der mindst hvert fjerde år foretages

en revision af databehandlingsaktiviteterne i den nationale del.

Rådsafgørelsens artikel 54 og hovedforordningens artikel 32 indeholder regler om med-

lemsstaternes erstatningsansvar som følge af skader voldt i forbindelse med brugen af

N.SIS II. Disse regler svarer til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 116.

Som noget nyt indeholder bestemmelsen endvidere regler om medlemsstaternes ansvar

for eventuelle skader forårsaget på SIS II som følge af manglende overholdelse af deres

forpligtelser.



Kan der ikke inden tre måneder samles et sådant flertal imod forslaget kan Kommissionen vedtage den foreslåede

retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2. Bestemmelser, der indebærer større ændringer i Schengen-konventionens bestem-

melser



Af artikel 5 i rådsafgørelsen og hovedforordningen fremgår det, at udgifterne i forbindel-

se med oprettelsen, driften og vedligeholdelsen af det centrale system og kommunikati-

onsinfrastrukturen afholdes over EU’s budget, mens medlemsstaterne selv afholder ud-

gifter til udvikling og drift af deres respektive nationale systemer. Betalingerne til det

centrale system er hidtil blevet dækket via medlemsstatsbidrag, jf. konventionens artikel

92, stk. 3, sammenholdt med artikel 119.

Det fremgår af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 A, at SIS II udelukken-

de indeholder de kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne og som er

nødvendige til opfyldelse af de formål, der følger af henholdsvis rådsafgørelsens artikel

15, 23, 27, 31 og 35 og hovedforordningens artikel 15. Det er således kun en række nær-

mere angivne oplysninger om personer, der kan medtages i indberetninger. Det drejer sig

om: efternavn(e), fornavn(e), fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle kalde-

navne, særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter, fødselsdato, fødested,

køn, fotografier, fingeraftryk, nationalitet(er), om vedkommende er bevæbnet, voldelig

eller er flygtet, indberetningsgrund, den indberettende myndighed, en henvisning til be-

slutningen om indberetningen, oplysninger om forholdsregler, samt en henvisning til an-

dre indberetninger, der er behandlet i SIS II. Den foreslåede bestemmelse svarer til

Schengen-konventionens artikel 94(1) og (3) med den væsentlige ændring, at det frem-

over skal være muligt at medtage biometriske oplysninger (fotografi og fingeraftryk)

samt links til andre indberetninger i SIS II. De tekniske regler vedrørende indberetning af

og adgang til disse oplysninger fastsættes i henhold til komitologiproceduren.



2.1.3. Bestemmelser, der er nye i forhold til Schengen-konventionen



Ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 A skal medlemsstaterne sikre, at

myndigheder med adgang til SIS II tager de nødvendige forholdsregler med henblik på at

sikre overholdelse af reglerne i rådsafgørelsen og hovedforordningen og at disse myndig-

heder samarbejder med den nationale datatilsynsmyndighed.

Efter rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 B skal personale, som skal be-

handle oplysninger, der opbevares i SIS II, forudgående uddannes i datasikkerhed og reg-

lerne om databeskyttelse.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Ifølge artikel 12 i rådsafgørelsen og hovedforordningen skal en forvaltningsmyndighed

være ansvarlig for den driftsmæssige ledelse af den centrale SIS II, samt for visse nærme-

re definerede opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen, herunder tilsyn

samt koordination af kontakten mellem medlemsstaterne og udbyderen af infrastrukturen.

Kommissionen skal have ansvaret for alle andre opgaver vedrørende kommunikationsin-

frastrukturen, særligt opgaver i forbindelse med budgetimplementering, erhvervelse og

fornyelse samt kontraktsmæssige forhold. I en overgangsperiode, før forvaltningsmyn-

digheden overtager den driftsmæssige ledelse af den centrale SIS II, varetages denne af

Kommissionen, der dog kan vælge at uddelegere denne opgave, samt budgetimplemente-

ringen til en kompetent national myndighed, efter nærmere angivne kriterier.

Ifølge artikel 13 i rådsafgørelsen og hovedforordningen er den forvaltningsmyndighed,

der har ansvaret for den driftsmæssige ledelse af det centrale system, underlagt de samme

krav om sikkerhed og fortrolighed, som efter artikel 10 om medlemsstaternes forvaltning

af de nationale systemer.

Efter rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 påser forvaltningsmyndigheden,

at enhver adgang til og udveksling af personoplysninger inden for det centrale system re-

gistreres på centralt niveau, med henblik på at kontrollere søgningens og databehandlin-

gen lovlighed. Registreringerne skal indeholde de samme oplysninger, som efter artikel

11 skal registreres på nationalt niveau.

Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 AA indeholder en bestemmelse, hvor-

efter Kommissionen i samarbejde med de nationale datatilsynsmyndigheder

og Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

er ansvarlig for – i forbindelse med opstarten

af SIS II – at iværksætte en informationskampagne, der oplyser offentligheden om SIS II,

herunder bl.a. om systemets formål og indhold, om hvilke myndigheder, der har adgang,

samt om enkeltpersoners rettigheder. Tilsvarende informationskampagner skal gentages

regelmæssigt af de enkelte medlemsstater datatilsynsmyndigheder

og Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse.



Efter rådsafgørelsens artikel 14 AC og hovedforordningens artikel 14 C

kan fotografier

og fingeraftryk kun indberettes i SIS II efter en særlig kvalitetskontrol. Fotografier skal

kun kunne anvendes til at bekræfte identiteten på en tredjelandsstatsborger, der er fundet

som følge af en alfanumerisk søgning i SIS II. Det samme gælder med hensyn til finger-

aftryk, som dog, så snart det er teknisk muligt, også skal kunne anvendes til direkte iden-

tifikation af en tredjelandsstatsborger.

Anvendelsen af bestemmelsen skal tages op til re-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vision af Kommissionen, når funktionen har været til rådighed og anvendt i praksis i to

år.



Det følger af

rådsforordningens artikel 14 AD og

hovedforordningens artikel 14 D, at en

indberetning ikke kan finde sted uden

angivelse af følgende oplysninger: efternavn, for-

navn(e), fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle kaldenavne, køn,

en henvis-

ning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen,

samt eventuelle forholds-

regler, der skal tages i anledning af indberetningen.



Rådsafgørelsens artikel 43 A og hovedforordningens artikel 24 A indeholder regler om

den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en medlemsstat, i forbindelse med en indbe-

retning, bliver opmærksom på, at der allerede er registreret en person i SIS med samme

kendetegn. Udveksling af oplysninger med henblik på at afgøre om der er tale om den

samme person, finder sted via de nationale SIRENE-kontorer.

Rådsafgørelsens artikel 44 og hovedforordningens artikel 25 har til formål at mindske

forvekslingsrisikoen mellem personer, der reelt er omfattet af en indberetning, og perso-

ner, hvis identitet er blevet misbrugt. I sådanne tilfælde skal den medlemsstat, der oprin-

deligt indlæste indberetningen, med samtykke fra den person, hvis identitet er blevet

misbrugt, tilføje oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen. De uddybende op-

lysninger må udelukkende anvendes til at sondre mellem de nævnte personer eller til at

give den person, hvis identitet er blevet misbrugt, mulighed for at bevise sin identitet.

Som uddybende oplysninger må kun efternavn(e), fornavn(e), eventuelle kaldenavne,

særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter, fødselsdato, fødested, køn, fo-

tografier, fingeraftryk, nationalitet(er) og identitetsdokumenters nummer og udstedelses-

dato angives. De uddybende oplysninger efter denne bestemmelse skal slettes samtidig

med indberetningen eller tidligere, hvis den person, hvis identitet er blevet misbrugt, an-

moder herom. Adgangen til de uddybende oplysninger er begrænset til de myndigheder,

der har adgang til den pågældende indberetning, og kun med henblik på at undgå fejlagtig

identifikation.

Ifølge rådsafgørelsens artikel 46 og hovedforordningens artikel 26 kan en medlemsstat

sammenkoble indberetninger, den selv foretager i SIS II, når der er et klart operationelt

behov herfor. Sammenkoblingen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning.

Virkningen af sammenkoblingen er at skabe en forbindelse mellem de pågældende indbe-

retninger. Derimod påvirker sammenkoblingen ikke de foranstaltninger, der skal træffes

på grundlag af hver enkelt indberetning eller det tidsrum, hvori indberetningerne bevares,

ligesom den ikke påvirker retten til adgang til SIS II. Myndigheder, der ikke har ret til at



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

få adgang til bestemte kategorier af indberetninger har således heller ikke adgang til at se

sammenkoblingen til disse kategorier. Når en medlemsstat finder, at det er i strid med

dens nationale ret eller internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkob-

ler indberetninger, kan den træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre, at der ikke er

adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område. De tekniske regler om

sammenkobling af indberetninger fastsættes i henhold til komitologiproceduren.



Efter rådsafgørelsens artikel 48 A og hovedforordningens artikel 27 A er behandling af

følsomme kategorier af oplysninger, jf.

hhv. artikel 6 i Europarådets konvention om da-

tabeskyttelse eller

artikel 8, stk. 1, i persondatadirektivet, ikke tilladt.

Efter rådsafgørelsens artikel 53 A og hovedforordningens artikel 31 A overvåger Den Eu-

ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse den centrale forvaltningsmyndigheds be-

handling af SIS II personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-

se sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af forvaltningsmyndighedens

databehandlingsaktiviteter. Revisionsrapporten sendes til Europaparlamentet, Rådet, for-

valtningsmyndigheden og de nationale tilsynsmyndigheder.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 53 B og hovedforordningens artikel 31 B, at de nati-

onale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse skal

samarbejde aktivt og har et fælles ansvar for tilsynet med SIS II. De skal i den forbindel-

se indenfor rammerne af deres respektive kompetencer udveksle relevante oplysninger

samt hjælpe hinanden med at løse forskellige tværgående problemstillinger. Til dette

formål skal

de nationale tilsynsmyndigheder

og Den Europæiske Tilsynsførende for Da-

tabeskyttelse mødes mindst to gange årligt. Omkostningerne hertil dækkes af Den Euro-

pæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. En fælles rapport over aktiviteterne sendes til

Europaparlamentet, Rådet og forvaltningsmyndigheden hvert andet år.

Rådsafgørelsens artikel 53 C og hovedforordningens 31 C fastslår, at Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse skal have adgang til at føre kontrol med databehand-

lingsaktiviteter foretaget af en medlemsstat som led i dennes operationelle forvaltning af

CS-SIS i en overgangsperiode, jf. hovedforordningens

og rådsafgørelsens

artikel 12.

Efter rådsafgørelsens artikel 55 og hovedforordningens artikel 33 sikrer medlemsstaterne,

at misbrug af SIS II-oplysninger straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt

forhold til overtrædelsen, og virker afskrækkende i overensstemmelse med national ret.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Efter

rådsafgørelsens artikel 59 og

hovedforordningens artikel 34 skal forvaltningsmyn-

digheden kontrollere SIS II’s effektivitet i forhold til nærmere fastsatte mål. Forvalt-

ningsmyndigheden skal endvidere hvert år offentliggøre statistikker, som bl.a. skal vise

antallet af søgninger i SIS II (samlet set og pr. medlemsstat) samt antallet af hits pr. ind-

beretning.

Hvert andet år skal forvaltningsmyndigheden udarbejde en rapport om den

tekniske anvendelse af det centrale SIS II samt om den bilaterale og multilaterale udveks-

ling af supplerende oplysninger til Europaparlamentet og Rådet. Hvert fjerde år skal

Kommissionen udarbejde en samlet evaluering heraf og videregive denne til Europapar-

lamentet og Rådet.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 62, at afgørelsen erstatter artikel 64 samt 92 til 119

(med undtagelse af artikel 102 A) i Schengen-konventionen, for så vidt angår de områ-

der, der er omfattet af EU-traktaten. Rådsafgørelsen erstatter endvidere en række nær-

mere angivne afgørelser fra Eksekutivkomitéen. Tilsvarende fremgår det af

hovedforord-

ningens artikel 36, at forordningen erstatter artikel 92 til 119 (med undtagelse af artikel

102 A) i Schengen-konventionen, for så vidt angår de områder, der er omfattet af EF-

traktaten. Forordningen erstatter endvidere en række nærmere angivne afgørelser og er-

klæringer fra Eksekutivkomitéen.

I medfør af

rådsafgørelsens artikel 63 og hovedforordningens artikel 37 ophæves en

række rådsafgørelser og forordninger med virkning fra de nye SIS II-retsakters ikrafttræ-

den.

Efter rådsforordningens artikel 64 skal bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel

94, 95, 97, 98, 99, 100 og 101 (1) og (2) fortsat finde anvendelse på indberetninger, der

overføres fra SIS 1+ til SIS II. Tilsvarende gælder

efter hovedforordningens artikel 38 for

bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 94, 96 og 101 (1) og (2). Ved denne

overgangsperiodes udløb skal medlemsstaterne sikre, at de pågældende indberetninger

opfylder forordningens regler. Det beløb, der er indbetalt af medlemsstaterne til dækning

af omkostninger i forbindelse med etablering og brug af Schengen-informationssystemet,

og som ikke er anvendt på det tidspunkt, fra hvilket forordningen finder anvendelse, til-

bagebetales til medlemsstaterne.

Rådsafgørelsens artikel 65 og hovedforordningens artikel 39 fastsætter regler om SIS II-

retsakternes ikrafttræden og anvendelsestidspunkt. Retsakterne finder således anvendelse

i forhold til de medlemsstater, som deltager i SIS 1+ fra en dato, der vedtages af Rådet,

og som fastsættes under hensyntagen til, at de fornødne implementeringsskridt er vedta-

get, at de medlemsstater, der deltager fuldt ud i SIS 1+, har meddelt Kommissionen, at de



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har gennemført de fornødne tekniske og juridiske ændringer, at testkørslerne af SIS II ef-

ter Rådets vurdering er forløbet på en tilfredsstillende måde, og at Kommissionen har

sikret, at det er teknisk muligt at tilslutte det centrale SIS II til de enkelte medlemsstaters

nationale SIS II.

2.2. Særlige bestemmelser i rådsafgørelsen

2.2.1. Bestemmelser, der indholdsmæssigt svarer eller stort set svarer til de gældende reg-

ler om SIS



Ifølge rådsafgørelsens artikel 14 B kan en medlemsstat, der finder, at en indberetning i

overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 15

om en eftersøgt person, der begæres

anholdt med henblik på udlevering eller med artikel

23 eller 31 ikke er forenelig med

dens nationale lovgivning, internationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn,

forsyne indberetningen med en påtegning om, at de foranstaltninger, der er knyttet hertil

ikke vil blive iværksat på den pågældende medlemsstats område. Bestemmelserne herom

svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 94(4) og

95(4). For at sætte medlemsstaterne i stand til at afgøre, om de skal indsætte en påteg-

ning, indeholder bestemmelserne som noget nyt regler om automatisk besked til med-

lemsstaterne

– via udveksling af supplerende oplysninger –

om nye indberetninger, der er

foretaget i overensstemmelse med artikel 15.



Rådsafgørelsens artikel 15, hvorefter oplysninger om eftersøgte personer, der begæres

anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre eller med

henblik på udlevering optages i SIS II efter anmodning fra den indberettende medlems-

stats retlige myndigheder, svarer til reglen i Schengen-konventionens artikel 95(1).

Som

noget nyt fastslår bestemmelsen, at også oplysninger om eftersøgte personer, der begæ-

res anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en arrestordre udstedt i overens-

stemmelse med en aftale mellem EU og et tredjeland (Norge og Island) herom.

Rådsafgørelsens artikel 20, hvorefter en anmodning om anholdelse, der ikke kan efterle-

ves, skal behandles som en anmodning om meddelelse af den pågældende persons op-

holdssted, svarer til Schengen-konventionens art. 95(5).

Rådsafgørelsens artikel 23 og artikel 26 om indberetninger vedrørende forsvundne perso-

ner med henblik på beskyttelse eller forebyggelse af trusler svarer indholdsmæssigt til

bestemmelsen i Schengen-konventionens artikel 97.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådsafgørelsens artikel 27 og artikel 30 om indberetninger om personer, som eftersøges

med henblik på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, svarer stort set til be-

stemmelsen i konventionens artikel 98.

Rådsafgørelsens artikel 35 og artikel 36 om indberetninger om genstande, der eftersøges

med henblik på beslaglæggelse eller som bevismidler i en straffesag, svarer til konventi-

onens artikel 100.

Rådsafgørelsens artikel 37 om nationale myndigheders adgang til oplysninger i SIS II og

ret til søgning direkte eller i en kopi af oplysningerne i CS-SIS II svarer til konventionens

artikel 101(1).

Rådsafgørelsens artikel 37 A, der omhandler Europols adgang til oplysninger, der er ind-

berettet i SIS II i medfør af reglerne i rådsafgørelsens artikel 15, 31 og 35, svarer til

Schengen-konventionens artikel 101 A.

Rådsafgørelsens artikel 37 B om adgang for Eurojusts nationale medlemmer til oplysnin-

ger optaget i SIS II i medfør af rådsafgørelsens artikel 15 og 27 svarer til bestemmelsen i

konventionens artikel 101 B.

Rådsafgørelsens artikel 37 C hvoraf det fremgår at brugere af SIS II kun må søge de op-

lysninger, som er nødvendige for udførelsen af deres opgaver, svarer til de gældende be-

stemmelser i Schengen-konventionens artikel 101 (3), artikel 101 A (2) og 101 B (2).

Rådsafgørelsens artikel 38 om opbevaringsperioden for indberetninger svarer til bestem-

melsen i Schengen-konventionens artikel 112 og 113, med den ændring at fristen for at

varsle en planlagt sletning af oplysninger er forlænget fra en til fire måneder.

Rådsafgørelsens artikel 38 A, hvorefter oplysninger om genstande, der er indberettet i

SIS II, i medfør af artikel 31 (med henblik på diskret eller målrettet kontrol) opbevares i

højst fem år, mens oplysninger om genstande, som er indlæst i medfør af artikel 35 (med

henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler) opbevares i højst 10 år,

svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i Schengen-konventionens artikel 113.

Rådsafgørelsens artikel 40, der indeholder de nærmere regler for behandling af SIS II-

oplysninger, svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens arti-

kel 102.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.2. Bestemmelser, der indebærer større ændringer i forhold til Schengen-konventionen



I rådsafgørelsens artikel 31 om indberetninger af personer og genstande med henblik på

diskret eller målrettet kontrol, er de materielle betingelser for at foretage en sådan kon-

trol lempet i forhold til den gældende artikel 99 i Schengen-konventionen. Ifølge artikel

31 kan en sådan kontrol således foretages, hvor der er en konkret formodning om, at den

pågældende person er i færd med eller har til hensigt at begå en alvorlig strafbar hand-

ling, mens der efter Schengen-konventionen skal være tale om ”et større antal særligt al-

vorlige strafbare handlinger”. Tilsvarende kan der foretages kontrol i henhold til artikel

31, når det ud fra en samlet vurdering af den pågældende, navnlig under hensyn til tidli-

gere begåede strafbare handlinger, må formodes at vedkommende også i fremtiden vil

begå alvorlige strafbare handlinger. Efter Schengen-konventionen kræves i sådanne til-

fælde, at der er risiko for, at den pågældende i fremtiden vil begå ”særligt alvorlige

strafbare handlinger”. I det foreliggende udkast til artikel 31 foreslås endvidere indsat

en definition, hvoraf det fremgår, at der ved ”alvorlig strafbar handling” i denne be-

stemmelses forstand, forstås et forhold, der efter den indberettende medlemsstats lovgiv-

ning har en straframme på mindst et års fængsel.

Det bemærkes i øvrigt, at rådsafgørelsens artikel 32 om indsamling og udveksling af sup-

plerende oplysninger i forbindelse med indberetninger om personer med henblik på dis-

kret eller målrettet kontrol svarer indholdsmæssigt til Schengen-konventionens artikel 99

(4) og (5).

2.2.3. Bestemmelser, der er nye i forhold til Schengen-konventionen



Efter rådsafgørelsens artikel 14 C kan påtegninger, der forbyder anholdelse med henblik

på overgivelse, kun indsættes i tilknytning til en

indberetning, der er sket i henhold til en

europæisk arrestordre,

hvis den kompetente judicielle myndighed i henhold til national

lovgivning har afvist at efterkomme en europæisk arrestordre, fordi der foreligger en

grund til at afslå fuldbyrdelse.

En medlemsstats Sirene-kontor kan dog anmode om, at der

indsættes en påtegning på en sådan indberetning, hvis det på baggrund af en generel in-

struks, der svarer til afslagsgrundene i rammeafgørelsens artikel 3 og 4, og som er ud-

stedt af den pågældende medlemsstats kompetente myndighed er åbenbart, at fuldbyrdel-

se af den europæiske arrestordre vil blive nægtet.

Af rådsafgørelsens artikel 17 fremgår det, at i de tilfælde, hvor en person begæres anholdt

med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, skal den indberet-

tende medlemsstat indlæse en kopi af den originale europæiske arrestordre i SIS II. Med-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaten kan desuden vælge at indlæse en oversættelse af oplysningerne og/eller den

originale arrestordre til et eller flere af EU’s officielle sprog.

I tilfælde af et hit i forbin-

delse med en indberetning på grundlag af en europæisk arrestordre skal den medlems-

stat, som har udstedt arrestordren – efter anmodning fra den medlemsstat, som skal udfø-

re den – inden for en frist på to uger sende en oversættelse heraf til den udførende med-

lemsstat. Oversættelsen skal enten være til den udførende medlemsstats officielle sprog

eller til et af Fællesskabsinstitutionernes officielle sprog, hvis dette er accepteret af den

udførende medlemsstat i henhold til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.



Det følger af rådsafgørelsens artikel 22, at i tilfælde hvor rammeafgørelsen om den euro-

pæiske arrestordre finder anvendelse, udgør en indberetning til SIS II efter artikel 15

sammen med de uddybende oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, en europæisk ar-

restordre udstedt i overensstemmelse med rammeafgørelsen.

Hvor rammeafgørelsen om

den europæiske arrestordre ikke finder anvendelse, skal en indberetning i SIS II med

henblik på anholdelse med det formål at udlevere, udgøre en anmodning om midlertidig

anholdelse i henhold til artikel 16 i den Europæiske konvention af 13. december 1957 om

udlevering af lovovertrædere.

Efter rådsafgørelsens artikel 48 AA kan visse oplysninger om stjålne pas indberettet i SIS

II udveksles med Interpol, såfremt den medlemsstat, der har indberettet de pågældende

oplysninger, giver sit samtykke hertil. Det drejer sig om pasnummer, udstedelsesland og

dokumentets karakter.



2.3. Særlige bestemmelser i hovedforordningen

2.3.1. Bestemmelser, der indholdsmæssigt svarer til eller stort set svarer til de gældende

regler for SIS



Hovedforordningens artikel 15 fastsætter betingelserne for optagelse af tredjelandsstats-

borgere i SIS II med henblik på at nægte dem indrejse eller ophold. I forhold til de gæl-

dende betingelser, der findes i Schengen-konventionens artikel 96, indebærer den fore-

slåede bestemmelse ændringer på følgende punkter:

Det fremgår eksplicit af forordningen, at den afgørelse, der ligger til grund for en

efterfølgende afgørelse om indberetning, skal træffes på grundlag af en individuel

vurdering.

Afgørelsen om indberetning samt den bagvedliggende afgørelse kan appelleres i

overensstemmelse med den indberettende medlemsstats nationale lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er indsat en revisionsklausul, hvorefter bestemmelsen evalueres tre år efter

den dato, fra hvilken forordningen finder anvendelse, med henblik på en eventuel

højere grad af harmonisering af kriterierne for indberetning.



Hovedforordningens artikel 17 og artikel 17 A, der indeholder regler om nationale myn-

digheders adgang til oplysninger indberettet i SIS II i medfør af artikel 15, svarer ind-

holdsmæssigt til den gældende bestemmelse i Schengen-konventionens artikel 101(1-3).

2.3.2. Bestemmelser, der er nye i forhold til Schengen-konventionen.



Efter hovedforordningens artikel 15 A

træffes en beslutning om at indberette tredjelands-

statsborgere, som er omfattet af retten til fri bevægelighed jf. direktiv 2004/38/EF om

unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på med-

lemsstaternes område, i overensstemmelse med den lovgivning, der er vedtaget som led i

gennemførelsen af dette direktiv.

Efter hovedforordningens artikel 15 AA skal der indlæses oplysninger i SIS II med hen-

blik på at nægte indrejse eller ophold for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som er

omfattet af en restriktiv foranstaltning i overensstemmelse med artikel 15 i EU-traktaten,

herunder foranstaltninger, hvorved der gennemføres et rejseforbud udstedt af FN’s Sik-

kerhedsråd. Dette forudsætter dog, at kravene til oplysningernes kvalitet er opfyldt. Reg-

lerne om minimumdata jf. artikel 14 D finder ikke anvendelse i forhold til sådanne indbe-

retninger. Ved vedtagelsen af den relevante foranstaltning efter TEU artikel 15 udpeges

den medlemsstat, der på vegne af samtlige medlemsstater skal foretage indberetningen

samt ajourføre og slette denne.

Efter hovedforordningens artikel 20 AA

skal indberetninger i medfør af hovedforordnin-

gens artikel 15 (uønskede udlændinge), som vedrører en person, der har opnået statsbor-

gerskab i en medlemsstat, slettes så snart den medlemsstat, der har indberettet den pågæl-

dende, bliver opmærksom herpå.

Hovedforordningens artikel 21, der indeholder de nærmere regler for behandling af SIS

II-oplysninger, svarer indholdsmæssigt til bestemmelserne i Schengen-konventionens ar-

tikel 102. Som noget nyt fremgår det dog af bestemmelsen, at kopiering af data til brug

for visaudstedende myndigheder, der fører til offline-databaser, skal ophøre et år efter, at

SIS II og visuminformationssystemet (VIS) er forbundet, jf. den kommende forordning

om VIS og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende visum til

kortere ophold.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Efter hovedforordningens artikel 29, skal tredjelandsstatsborgere, som i medfør af for-

ordningen er indberettet som uønskede udlændinge i SIS II, informeres herom i overens-

stemmelse med artikel 10 og 11 i persondatadirektivet. Der informeres dog ikke, hvis per-

sonoplysningerne ikke er indsamlet hos den pågældende tredjelandsstatsborger og in-

formation viser sig umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, hvis den pågældende allere-

de har informationerne, eller hvis det ved national lov er fastsat, at der ikke skal informe-

res, især for at beskytte den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed eller

forebyggelse, efterforskning mv. af strafbare handlinger.

2.4. Motorkøretøjsforordningen



Ifølge artikel 1 i forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder skal de

tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for

motorkøretøjer, have adgang til oplysningerne indberettet i SIS II i overensstemmelse

med rådsafgørelsens artikel 35, stk. 1, litra a), b) og f), udelukkende med henblik på at

kontrollere, om køretøjer, der ønskes registreret, er stjålet, ulovligt handlet eller forsvun-

det. Motorkøretøjsregistreringsmyndighederne vil dermed få adgang til oplysninger om

visse motorkøretøjer, både, luftfartøjer, visse trailere, campingvogne, industrielt udstyr,

påhængsmotorer, containere, registeringsattester og nummerplader, der er stjålne, ulov-

ligt handlede eller forsvundet. De vil endvidere få adgang til oplysninger om beskadigede

registreringsattester og nummerplader.

Adgangen til oplysningerne er underlagt national lovgivning, idet det dog udtrykkeligt

angives, at statslige tjenester skal have ret til direkte søgning i oplysningerne i SIS II.

Derimod skal ikke-statslige tjenester kun have adgang til oplysningerne via en af de i

rådsafgørelsens artikel 37 nævnte myndigheder, dvs. politi-, grænse- og toldmyndigheder

samt de nationale retsmyndigheder.

Bestemmelserne i motorkøretøjsforordningen svarer indholdsmæssigt til de ændringer i

Schengen-konventionen, som er gennemført ved Europaparlamentets og Rådets forord-

ning nr. 1160/2005 af 6. juli 2005.

3. Gældende dansk ret

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-

konventionens afsnit IV (artikel 92-119), der er gennemført i dansk ret ved lov nr. 418 af 10. juni

1997 med senere ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Indførelse af SIS II vil have statsfinansielle konsekvenser og formentlig også lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

For så vidt angår udgifterne til udvikling og drift af SIS II er der afsat 156 mio. euro på EU-

budgettet til den centrale del af SIS II. Det danske bidrag vil være omkring 3,1 mio. euro. Kom-

missionen har ikke kunnet oplyse, hvorvidt dette budget må forventes at blive ændret i lyset af de

ændringer, der er sket i forhold til Kommissionens oprindelige forslag til retsakter.

Med hensyn til den nationale del af systemet vurderer Rigspolitichefen i sit høringssvar – på et

meget foreløbigt grundlag – at de samlede omkostninger til DK’s tilslutning til SIS II vil udgøre

ca. 20-25 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i det oprindelige forslag var lagt

op til en ordning med anvendelse af fingeraftryk til direkte identifikation, og at der således ikke

er taget højde herfor i Rigspolitichefens høringssvar.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag til de tre retsakter, der tilsammen skal udgøre retsgrundlaget

for SIS II, har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen,

Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminali-

tet, Politidirektøren i København, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Am-

nesty International, Institut for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive

Råd, Politidirektøren i København, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet og

Institut for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder

har oplyst, at Instituttet ikke ser sig i stand til at afsætte res-

sourcer til udarbejdelse af bemærkninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København, Dommerfuldmægtigforeningen, Forenin-

gen af Politimestre i Danmark

Landsklubben HK Politiet

har oplyst, at de ikke har be-

mærkninger til forslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at rådet har noteret sig, at de foreslåede regler om SIS

II i vidt omfang bygger på Schengen-konventionens eksisterende regler om SIS, og at ændrin-

gerne, som er beskrevet i grundnotatet, ikke giver rådet anledning til bemærkninger.

Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten for Københavns Byret

har meddelt, at de

pågældende retter ikke finder at burde udtale sig om forslagene.

I det følgende gennemgås bemærkninger afgivet af høringsparterne i forhold til de enkelte ele-

menter i retsakterne vedrørende SIS II. Det bemærkes, at de afgivne høringssvar relaterer sig til

Kommissionens oprindelige forslag til retsakter, og at disse forslag siden er undergået væsentlige

ændringer.

Formål og anvendelsesområde

Datatilsynet

peger på, at det strider mod SIS II’s generelle formål om at bidrage til at opretholde

et højt sikkerhedsniveau i et område uden kontrol ved de indre grænser mellem medlemsstaterne,

når det samtidig fremgår af rådsafgørelsens artikel 1, stk. 1, at SIS II oprettes for at sætte med-

lemsstaternes kompetente myndigheder i stand til at samarbejde ved at udveksle oplysninger

med henblik på at kontrollere personer og genstande.

Det er Datatilsynets opfattelse, at der er tale om to forskellige formål, idet udveksling af oplys-

ninger med henblik på at kontrollere personer og genstande er et specifikt formål, hvorimod mu-

ligheden for udveksling af oplysninger til brug for generelt samarbejde mellem politi og rets-

håndhævende myndigheder er meget bredere. Set i lyset af det grundlæggende princip om, at

personoplysninger bør behandles til udtrykkeligt angivne og saglige formål bør rådsafgørelsens

indledende bestemmelser beskrive SIS II’s formål klart og udtømmende og således indeholde en

stillingtagen til, om formålet er begrænset til samarbejde mellem politi og retshåndhævende

myndigheder vedrørende kontrol af personer og genstande, eller om systemet også udvikles som

et redskab, der i et videre og mere generelt omfang skal bruges i samarbejdet mellem politi og

retshåndhævende myndigheder. Hvis systemet generelt skal understøtte sådant samarbejde, bør

dette samarbejde specifikt angives i rådsafgørelsen.

Fordelingen af udgifterne vedrørende SIS II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen

henviser til rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 5, stk. 3, hvoraf det

fremgår, at yderligere udgifter som følge af anvendelsen af de kopier, der er omhandlet i artikel

4, stk. 3, dækkes af de medlemsstater, der gør brug af kopierne, sammenholdt med den nugæl-

dende artikel 119, stk. 2, i Schengen-konventionen, hvoraf det fremgår, at den enkelte kontrahe-

rende part selv afholder omkostningerne i forbindelse med etablering og brug af sin nationale del

af Schengen-informationssystemet.

Rigspolitichefen bemærker hertil, at man ved den danske tilslutning til SIS II i videst muligt om-

fang vil genanvende de eksisterende løsninger for etablering af adgang til SIS. Det vil sige, at

politiets eksisterende SIS-kopidatabase forventes bibeholdt. Man bemærker i den forbindelse, at

man ikke er bekendt med, hvilke omkostningstyper, der af Kommissionen henregnes til anven-

delsen af en kopidatabase eller med omkostningernes størrelse. Det er således muligt, at den æn-

drede formulering af bestemmelsen om omkostningsfordeling kan medføre øgede omkostninger

for Danmark.

Medlemsstaternes ansvar

Rigspolitichefen

bemærker under henvisning til rådsafgørelsens artikel 9, stk. 3, hvoraf det

fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at en søgning i nationale kopier af oplysninger i CS-SIS

giver samme resultat som en søgning foretaget direkte i CS-SIS, at en bestemmelse af denne

karakter ikke findes i det nuværende regelsæt om SIS. Man bemærker i den forbindelse, at alle

søgninger i SIS i dag foretages i nationale kopier. Ved etableringen af SIS II skabes mulighed for

at foretage søgning direkte i den centrale database (CS-SIS). Ifølge Rigspolitichefen lægger den

foreslåede bestemmelse således op til, at der – i et ikke nærmere defineret omfang – er en for-

pligtelse for de medlemsstater, der anvender nationale kopidatabaser, til at implementere søgeru-

tiner, der matcher de rutiner, der anvendes ved søgning i den centrale database. En sådan sam-

ordning af de anvendte søgerutiner giver mulighed for i videre omfang end i dag at sikre, at an-

vendelsen af SIS i medlemsstaterne sker på en ensartet måde. På den anden side kan en forplig-

telse til at tilpasse de nationale søgerutiner til en fælles standard medføre, at eksisterende – og

velfungerende – og nationale løsninger skal ændres for at matche en fælles standard. Dette kan

efter Rigspolitichefens opfattelse betyde omkostninger til it-mæssige ændringer, der ikke nød-

vendigvis medfører en bedre national udnyttelse af Schengen-informationssystemet.

Rigspolitichefen bemærker i den forbindelse, at man ikke på det foreliggende grundlag kan

skønne over de omkostninger, der måtte være forbundet med tilpasninger til fælles standarder for

søgninger i SIS.

Under henvisning til rådsafgørelsens artikel 10, stk. 1, litra c), om medlemsstaternes kontrol med

datatransmissioner bemærker Rigspolitichefen, at bestemmelsen bør ses i sammenhæng med den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nugældende bestemmelse i Schengen-konventionens artikel 118, der fastsætter en række forplig-

telser for medlemsstaterne i forhold til disses nationale del af SIS, der i Schengen-konventionens

artikel 92 er defineret som den nationale kopidatabase (N.SIS).

Efter Rigspolitichefens opfattelse synes den foreslåede bestemmelse i rådafgørelsens artikel 10,

stk. 1, litra c), at udvide medlemsstaternes ansvarsområde, idet medlemsstaterne efter bestem-

melsen ikke alene skal bære ansvaret for datatransmissionen fra det nationale knudepunkt og til

de nationale systemer, men også mellem CS-SIS og det nationale knudepunkt. Det er Rigspoliti-

chefens umiddelbare opfattelse, at ansvaret for at sikre transmissionen af data mellem CS-SIS og

de nationale knudepunkter i de enkelte lande bør ligge hos Kommissionen, der har ansvaret for

den kommunikationsstruktur (SISNET eller S-TESTA), der skal anvendes til datatransmission

mellem CS-SIS og de nationale knudepunkter.

Rigspolitichefen peger endvidere på behovet for at afklare rækkevidden af rådsafgørelsens arti-

kel 11, stk. 1, om medlemsstaternes forpligtelse til at køre logfiler i forbindelse med alle udveks-

linger af oplysninger med SIS II og den yderligere behandling heraf.

Rigspolitichefen bemærker for så vidt angår forpligtelsen til at køre logfiler i forbindelse med

alle udvekslinger af oplysninger med SIS II, at medlemsstaterne efter den nugældende bestem-

melse i Schengen-konventionens artikel 103 skal registrere hver tiende ”videregivelse” af oplys-

ninger i den nationale del af SIS. Danmark foretager med udgangspunkt heri logning af alle søg-

ninger og søgeresultater. Endvidere logges efter artikel 118, stk. 1, litra g), oplysninger om dan-

nelsen af danske indberetninger i SIS. Rigspolitichefen henviser til, at man i rådsafgørelsens ar-

tikel 11, stk. 1, anvender udtrykket ”udveksling” i stedet for ”videregivelse”. Det bør efter Rigs-

politichefens opfattelse overvejes, om den ændrede formulering medfører en udvidelse af log-

ningskravet, så der f.eks. skal foretages logning af en række systemtekniske databehandlinger,

der vedrører dataflow’et mellem de enkelte dele af Schengen-systemerne. Rigspolitichefen finder

ikke, at der er anledning til at fastsætte fælles retningslinier for logning vedrørende den mere

systemtekniske databehandling i de nationale dele af Schengen-systemerne. Man lægger herved

vægt på, at gennemførelse af en logning af de mere systemtekniske behandlinger og etablering af

relevante muligheder for kontrol af logoplysninger kan medføre omkostninger, der ikke står i et

rimeligt forhold til de resultater, der kan opnås herved.

For så vidt angår forpligtelsen i rådsafgørelsens artikel 11, stk. 1, til at køre logfiler i forbindelse

med den yderligere behandling af oplysningerne, der udveksles med SIS II, bemærker Rigspoli-

tichefen, at et tilsvarende logningskrav ikke findes i det nugældende regelsæt, og at man ikke er

bekendt med, hvilke konkrete yderligere krav til logning, der følger af denne del af bestemmel-

sen. Man bemærker, at det umiddelbart forekommer vanskeligt at iværksætte en logning af de

behandlinger af SIS II-oplysninger, der foretages efter, at oplysningerne er fundet ved en søgning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i SIS II, idet den behandling, der forekommer efter, søgeresultatet er fundet, sker uden for ram-

merne af Schengen-systemerne og i vidt omfang uden it-mæssig understøttelse. Rigspolitichefen

anbefaler derfor, at den nærmere afgrænsning af denne del af logningskravet søges afklaret med

henblik på at kunne undersøge, om det i praksis vil være muligt at opfylde forpligtelsen.

Kommissionens ansvar

Rigspolitichefen

bemærker under henvisning til rådsafgørelsens artikel 14, stk. 2, om indholdet

af logfilerne på centralt niveau, at bestemmelsen ikke indeholder en forpligtelse for CS-SIS til at

foretage logning af, hvilken konkret bruger, men alene hvilken kompetent national myndighed,

der foretager behandlingen af SIS II-oplysninger ved direkte søgning i CS-SIS.

Rigspolitichefen bemærker, at det kan overvejes, om der med bestemmelserne i rådsafgørelsens

artikel 11 og 14 er foretaget den nødvendige sikring af, at der centralt og nationalt foretages log-

ning af identiteten på den konkrete bruger, der har foretaget en behandling af oplysninger direkte

i SIS II.

Indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på diskret overvågning eller sær-

lig kontrol

Landsforeningen af beskikkede advokater

mener under henvisning til rådsafgørelsens artikel

31, at det er særligt betænkeligt, at man i SIS II kan foretage indberetning af bl.a. personer med

henblik på diskret overvågning eller særlig kontrol, uden at dette tilsyneladende kræver en rets-

kendelse. Man påpeger, at det ikke ses, om man i den forbindelse har overvejet forholdet til den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privatliv mv.

Indberetninger vedrørende genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i

straffesager

Rigspolitichefen

henviser til hovedforordningens artikel 19, hvorefter de myndigheder, der er

omhandlet i artikel 17 og 18, stk. 1, har adgang til indberetninger om identitetspapirer, jf. artikel

35, stk. 1, litra d) og e), i rådsafgørelsen, og bemærker hertil, at bestemmelsen medfører en for-

pligtelse for såvel Rigspolitichefen som for Integrationsministeriet og herunder Udlændingesty-

relsen til at foretage ændring af den nuværende tilrettelæggelse af de visumudstedende myndig-

heders adgang til SIS-oplysninger.

Rigspolitichefen oplyser i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriets vi-

sumudstedende repræsentationer i dag har adgang til en kopi af de SIS-oplysninger, der vedrører

uønskede udlændinge. Disse oplysninger videregives af Rigspolitichefen fra de danske Schen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen-systemer til Udlændingestyrelsen, der stiller oplysningerne til rådighed for styrelsens egne

medarbejdere samt Udenrigsministeriets visumudstedende repræsentationer via Det Fælles Vi-

sumsystem.

Ifølge Rigspolitichefen medfører den foreslåede bestemmelse, at Rigspolitichefen skal videregi-

ve en kopi af de SIS-oplysninger, der vedrører identitetspapirer til Udlændingestyrelsen, således

at styrelsen kan indlægge oplysningerne i Det Fælles Visumsystem.

Motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til oplysninger i SIS II

Rigspolitichefen

bemærker overordnet, at registreringen af motorkøretøjer i dag varetages af

politiet. Det kan oplyses, at der er truffet beslutning om, at registreringen af motorkøretøjer fra

2008 skal overføres til Told & Skat (nu Skat) i forbindelse med etableringen af et nyt it-system

til understøttelse af digital motorkøretøjsregistrering.

For så vidt angår registreringsmyndighedernes forpligtelser i forhold til anvendelsen af SIS hen-

viser Rigspolitichefen til Rådets afgørelse 2004/919/EF af 22. december 2004 om bekæmpelse af

grænseoverskridende køretøjskriminalitet.

Rigspolitichefen oplyser, at adgangen til oplysninger om stjålne køretøjer i SIS for relevante

medarbejdere på politiets motorkontorer i dag er etableret via politiets adgang til SIS-

oplysninger. Ved overførelse af registreringsopgaven til Told & Skat (nu Skat) vil der være be-

hov for at etablere en ny it-løsning for adgangen til relevante SIS-oplysninger for registrerings-

myndigheden.

Det er umiddelbart Rigspolitichefens opfattelse, at adgangen for Told & Skat (nu Skat) til rele-

vante SIS-data af sikkerhedsmæssige og performancemæssige årsager bør baseres på en løsning,

hvor data af politiet kopieres og oversendes til Told & Skat (nu Skat).

Rigspolitichefen oplyser, at man ikke på det foreliggende grundlag kan skønne over de mulige

omkostninger forbundet hermed.

Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på at nægte dem indrejse

Advokatrådet

bemærker, at systemet fortsat bygger på en beslutning om udvisning truffet af de

kompetente administrative eller retlige myndigheder. Der indføres imidlertid med SIS II et krav

om, at indberetning med den begrundelse, at den pågældende tredjelandsstatsborger udgør en

alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlemssta-

terne, skal baseres på en individuel vurdering af den pågældende udvisningssag. Advokatrådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan tilslutte sig, at indberetning til systemet i så vidt omfang som muligt baseres på en individuel

vurdering med tilhørende regler om vejledning, høring og klageadgang.

Advokatrådet kan endvidere tilslutte sig, at der med de foreslåede bestemmelser i modsætning til

tidligere gives tredjelandsstatsborgere krav på adgang til prøvelse hos en judiciel myndighed af

beslutningen om indberetning i tilfælde, hvor beslutningen om indberetning er foretaget af en

administrativ myndighed.

Endelig kan Advokatrådet tilslutte sig, at der udover reglerne om egen-access foreslås regler om

obligatorisk meddelelse om indberetning til personer, der registreres med henblik på at nægte

indrejse.

De to sidstnævnte ændringer viser efter Advokatrådets opfattelse, at man har været opmærksom

på de væsentlige beskyttelseshensyn, der gør sig gældende ved registrering og udveksling af føl-

somme personoplysninger.

Rigspolitichefen

bemærker under henvisning til hovedforordningens artikel 16, stk. 1, 1. pkt.

(”Kun følgende oplysninger skal medtages i indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere

med henblik på at nægte dem indrejse:”), at det er Rigspolitiets umiddelbare opfattelse, at der

med bestemmelsen ikke er tilsigtet en forpligtelse til at medtage alle de angivne personoplysnin-

ger i en indberetning, men at det alene er tilsigtet at fastlægge, hvad der lovligt kan medtages i en

indberetning. Man henviser i den forbindelse til den danske formulering af rådsafgørelsens arti-

kel 39 (”Indberetninger…må kun indeholde…”) og anbefaler, at den danske oversættelse søges

revideret, da de to bestemmelser i den engelske sprogversion er enslydende.

Ifølge Rigspolitichefen vil omkostningerne som følge af hovedforordningens artikel 19 være

begrænsede for så vidt angår Rigspolitichefens område, mens man ikke er i stand til at skønne

over de udgifter, ændringerne måtte medføre for Integrationsministeriet, og herunder for Udlæn-

dingestyrelsen, samt for andre myndigheder.

Sletningsregler for indberetningerne

Advokatrådet

undrer sig over, at sletningsfristerne for personoplysninger generelt bliver længe-

re i SIS II end i det eksisterende system. Navnlig når en del af formålet med SIS II er en udvidel-

se af systemet med inddragelse af flere (nye) medlemsstater. Man opfordrer på den baggrund til,

at ethvert forslag om udvidelse af sletningsfristerne undergives en nøje granskning under inddra-

gelse af erfaringer med sletningsfristerne i det nuværende system.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af beskikkede advokater

påpeger vigtigheden af, at uaktuelle oplysninger

slettes, således at medlemsstaterne ikke skrider til anholdelse og varetægtsfængsling på oplys-

ninger, der er uaktuelle, enten fordi arrestordren er tilbagekaldt, ændret i forbindelse med appel,

eller fordi forholdet, der gav anledning til arrestordren, i mellemtiden er afgjort og afsonet.

Landsforeningen henviser til, at man i indeværende år har set et eksempel på, at danske myndig-

heder har skredet til anholdelse og varetægtsfængsling på en uaktuel arrestordre, og mener ikke

at det er tilstrækkeligt, at der i medfør af rådsafgørelsens artikel 19 sker automatisk sletning af

oplysninger ifølge rådsafgørelsens artikel 15, 16 og 17 efter 10 år. Man finder, at tilsvarende

gælder i forhold til andre personindberetninger i SIS II.

Beskyttelse af personoplysninger

Datatilsynet

bemærker, at de eksisterende EU-databeskyttelsesreguleringer sammenholdt med

de foreslåede retsakter vil betyde, at SIS II og brugen af SIS II vil være underlagt regulering fra

fire retlige instrumenter

. Dette kan medføre en uhensigtsmæssig uklarhed om, hvad der er regu-

leret af hvilket instrument. Endvidere fremstår det – i modsætning til det nugældende retlige

grundlag for SIS – usikkert, i hvilket omfang disse retlige instrumenter skal regulere SIS II fuldt

ud, eller om eksempelvis de deltagende stater kan afvige fra bestemmelserne, og i så fald i hvil-

ket omfang.

Under hensyntagen til den blandede karakter af de personoplysninger, der indgår i SIS, og de

konsekvenser brugen af oplysningerne har for den registrerede, er det ifølge Datatilsynet vigtigt

at sørge for et gennemskueligt og udtømmende retligt grundlag for SIS II.

Datatilsynet henleder i den forbindelse opmærksomheden på Den Fælles Tilsynsmyndigheds

forslag om, at rådsafgørelsen og forordningen betragtes som de eneste og udtømmende retlige

instrumenter for SIS II. Dette vil også hindre en eventuel diskussion om, hvorvidt Kommissionen

eller de deltagende stater har mulighed for at fravige fra det foreslåede retlige grundlag med hen-

visning til undtagelserne i forordning 45/2001 og direktiv 95/46. Dette bør endvidere udtrykke-

ligt fremgå af såvel rådsafgørelsen og forordningen.

Datatilsynet henviser til, at Den Fælles Tilsynsmyndighed med henblik på at skabe klarhed over

retstilstanden har anført, at retsreglerne om SIS II bør ledsages af en form for vejledning, som

oplister alle de rettigheder, som vil eksistere i forhold til SIS II, samt et klart hierarki for de retli-

ge instrumenter.

Den Europæiske konvention for beskyttelse af menneskerettigheder, Konvention for beskyttelse af personer mod

automatisk behandling af persondata, direktiv 95/46 samt forordning 45/2001

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Datatilsynets opfattelse er der desuden behov for en afklaring af, hvem der skal være data-

ansvarlig for SIS II. Dette har bl.a. betydning for, hvordan tilsynet med SIS II skal tilrettelægges.

Efter Datatilsynets opfattelse bør de deltagende stater have ansvaret for de oplysninger, som de

behandler i deres nationale systemer, og de opslag som de foretager i SIS II.

Datatilsynet lægger til grund, at tilsynskompetencen for de nationale behandlinger af SIS-data

bibeholdes i dens nuværende form.

Datatilsynet forudsætter endvidere, at størstedelen af SIS-oplysningerne stadig vil blive behand-

let i de nationale dele af SIS (N.SIS).

Det er på denne baggrund Datatilsynets opfattelse, at der for et fælles system som SIS er brug for

et formaliseret samarbejde mellem alle de datatilsynsmyndigheder, der har kompetence i forhold

til systemet.

Datatilsynet henviser i øvrigt til Den Fælles Tilsynsmyndigheds udtalelse, afsnit 4.2.3. om tilsyn

og kontrol, hvori det bl.a. er anført, at de opgaver, som Den Fælles Tilsynsmyndighed varetager

efter Schengen-konventionens artikel 115, også bør indgå i tilsynsordningen i forhold til SIS II.

Europols og Eurojusts adgang til SIS II

Datatilsynet

peger under henvisning til rådsafgørelsens artikel 56 og 58 på, at eventuelle overfø-

relser af oplysninger fra SIS II til Europol eller Eurojust skal overholde de grundlæggende data-

beskyttelsesretlige regler herunder princippet om proportionalitet, samt at der kun kan gives ad-

gang til oplysninger, som Europol og Eurojust er berettiget til at behandle.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man positivt på de foreliggende udkast til retsakter vedrørende SIS II, der bl.a.

udgør en forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schengen-

samarbejdet.

9. Europa-Parlamentet

Der foreligger endnu ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet vedrørende forslagene til SIS II-

retsakter.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde i skrift-

lig høring.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Rådsforordningen og rådsafgørelsen om udbygning af SIS II blev forelagt for Folketingets parti-

er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 6.-7. december

2001. Aktuelle notater blev oversendt til Folketingets partier den 29. november 2001. Aktuelle

notater blev efterfølgende oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis

den 4. og 10. december 2001.

Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det

Blandede Udvalg den 13.-14. juni 2002.

Rådets konklusioner vedrørende SIS II blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketin-

gets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Ud-

valg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 5.-6. juni 2003.

Rådets konklusioner om placering, ledelse og finansiering af SIS II blev forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og

mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 29.-30.

april 2004.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg og Folke-

tingets Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af

Schweiz den 1. og 2. juni 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Liechtensteins tilslutning til aftalen mellem Den Europæiske Union,

Det Europæiske Fællesskab og Schweiz om Schweiz’ associering i gennemførelsen, anven-

delsen og udviklingen af Schengen-reglerne



Nyt notat.

Resumé

Den 26. oktober 2004 undertegnede Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og

Schweiz en aftale om Schweiz’ associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af

Schengen-reglerne (Schengen-associeringsaftalen). Aftalen åbner mulighed for, at Liechtenstein

kan tilslutte sig associeringsaftalen ved en protokol. Liechtenstein har ved brev af 10. juni 2005

bekræftet sit ønske om at blive associeret i bl.a. Schengen-reglerne. På rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 27. februar 2006 bemyndigede Rådet Kommissionen

og formandskabet til at indgå forhandlinger med Liechtenstein og Schweiz om indgåelse af en

protokol, som associerer Liechtenstein i aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet.

Der er efterfølgende opnået enighed med Liechtenstein om indholdet af en sådan protokol. Det

forventes på den baggrund, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.

juli 2006 eller på et rådsmøde snarest derefter vil forelægge udkast til rådsafgørelser om under-

tegnelse af protokollen om Liechtensteins tilslutning til Schengen-associeringsaftalen. Formand-

skabet forventes endvidere på et senere tidspunkt at forelægge udkast til rådsafgørelser om ind-

gåelse af protokollen om Liechtensteins tilslutning til Schengen-associeringsaftalen. Rådets en-

delige godkendelse af protokollen vil først kunne finde sted, når de nødvendige nationale proce-

durer og den relevante procedure i forhold til Europa-Parlamentet er afsluttet. Sagen rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen vurderes at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser i relation til spørgsmålet om udlevering. Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen. Fra dansk side agter man at støtte Liechtensteins tilslutning til Schengen-

associeringsaftalen.

Baggrund

Den 26. oktober 2004 undertegnede Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og

Schweiz en aftale om Schweiz’ associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af

Schengen-reglerne (Schengen-associeringsaftalen).

Schengen-reglerne, som ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev integreret i

Den Europæiske Union, har retsgrundlag i såvel EF-traktatens (herefter TEF) afsnit IV (søjle 1)



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som EU-traktatens (herefter TEU) afsnit VI (søjle 3). Aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schen-

gen-samarbejdet har derfor både relevans i forhold til søjle 1 og søjle 3.

Med henblik på Liechtensteins eventuelle associering i Schengen-reglerne har Den Europæiske

Union, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz åbnet mulighed for, at Liechtenstein kan tilslutte

sig aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet. Det følger således af aftalens artikel

16, at Liechtenstein kan tilslutte sig aftalen ved udfærdigelse af en protokol herom, der fastlæg-

ger de kontraherende parters respektive rettigheder og forpligtelser.

Liechtenstein tilkendegav allerede i 2001 interesse i sammen med Schweiz at blive kontraheren-

de part i en eventuel aftale om associering i Schengen- og Dublin-reglerne, eftersom der igennem

årtier har været en åben grænse mellem Liechtenstein og Schweiz. Liechtenstein deltog imidler-

tid ikke i forhandlingerne sammen med Schweiz, hvilket hang sammen med, at der ikke fandtes

nogen aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Liechtenstein om beskatning af renteindtæg-

ter. En sådan aftale er efterfølgende indgået og har været i kraft siden den 1. juli 2005.

Ved brev af 10. juni 2005 bekræftede Liechtenstein sit ønske om at blive associeret i Schengen-

reglerne.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. februar 2006 vedtog

Rådet et forhandlingsmandat med henblik på Liechtensteins tilslutning til aftalen om Schweiz’

deltagelse i Schengen-samarbejdet.

I henhold til forhandlingsmandatet blev Kommissionen bemyndiget til at indgå forhandlinger

med Liechtenstein og Schweiz om indgåelse af en protokol, som associerer Liechtenstein i den

del af aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet, der hører under EF-traktaten (søj-

le 1). Tilsvarende blev formandskabet bemyndiget til – bistået af Kommissionen – at forhandle

indgåelse af en protokol, som associerer Liechtenstein i den del af aftalen om Schweiz’ deltagel-

se i Schengen-samarbejdet, der hører under EU-traktaten (søjle 3).

Der har efterfølgende været holdt forhandlingsmøder med Liechtenstein. Sagen er senest drøftet

på et møde i EFTA-arbejdsgruppen den 20. juni 2006, hvor formandskabet oplyste, at der var

opnået enighed med Liechtenstein om protokollen.

Det forventes på den baggrund, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 24. juli 2006 eller på et rådsmøde snarest derefter vil forelægge udkast til to rådsafgørelser

om undertegnelse af protokollen om Liechtensteins tilslutning til Schengen-associeringsaftalen.

Den ene rådsafgørelse forventes at vedrøre undertegnelse af protokollen vedrørende Liechten-

stein på Det Europæiske Fællesskabs vegne for så vidt angår den del af protokollen, der har

knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjemmelsgrundlag i TEF, afsnit IV og artikel 95 (søjle 1). Den anden rådsafgørelse forventes at

vedrøre undertegnelse af protokollen vedrørende Liechtenstein på Den Europæiske Unions veg-

ne for så vidt angår den del af aftalen, der har hjemmelsgrundlag i TEU (søjle 3).

Formandskabet forventes endvidere på et senere tidspunkt at forelægge udkast til to rådsafgørel-

ser om indgåelse af protokollen om Liechtensteins tilslutning til Schengen-associerings-aftalen.

Den ene rådsafgørelse forventes at vedrøre tiltrædelse af protokollen vedrørende Liechtenstein

på Det Europæiske Fællesskabs vegne for så vidt angår den del af protokollen, der har hjem-

melsgrundlag i TEF, afsnit IV og artikel 95 (søjle 1). Den anden rådsafgørelse forventes at ved-

røre tiltrædelse af protokollen vedrørende Liechtenstein på Den Europæiske Unions vegne for så

vidt angår den del af protokollen, der har hjemmelsgrundlag i TEU (søjle 3).

Rådets endelige godkendelse af protokollen vil først kunne finde sted, når de nødvendige natio-

nale procedurer og den relevante procedure i forhold til Europa-Parlamentet er afsluttet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er

ingen af de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder

anvendelse i Danmark. Dette gælder tillige afgørelser om Fællesskabets indgåelse af aftaler med

tredjelande.

Rådsafgørelserne om Det Europæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af protokollen,

vedrører den del af protokollen som har hjemmel dels i EF-traktatens afsnit IV, dels i traktatens

artikel 95. Der er således tale om såkaldte tværgående retsakter, hvor en del af retsgrundlaget

(TEF afsnit IV) er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, mens en

anden del (TEF artikel 95) ikke omfattes af forbeholdet.

I overensstemmelse med hidtidig praksis deltager Danmark i vedtagelsen af rådsafgørelserne om

undertegnelse og indgåelse af protokollen på Fællesskabets vegne, men er ikke bundet af disse,

for så vidt angår de dele, der henhører under TEF, afsnit IV.

Rådsafgørelserne om Den Europæiske Unions undertegnelse og indgåelse af protokollen, vedrø-

rer den del af protokollen, der har hjemmel i EU-traktaten (søjle 3), og Danmark deltager således

i vedtagelsen heraf.

Indhold

Med henblik på Liechtensteins eventuelle associering i Schengen-reglerne har Den Europæiske

Union, Det Europæiske Fællesskab og Schweiz åbnet mulighed for, at Liechtenstein kan tilslutte

sig aftalen om Schweiz’ deltagelse i Schengen-samarbejdet. Det følger således af aftalens artikel

16, at Liechtenstein kan tilslutte sig aftalen ved udfærdigelse af en protokol herom, der fastlæg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ger de kontraherende parters respektive rettigheder og forpligtelser.

Som begrundelse for Liechtensteins anmodning om associering i Schengen-reglerne henvises til

landets geografiske position som transitland inden for Schengen-området uden grænser, samt til

nødvendigheden af at iværksætte ledsageforanstaltninger, herunder angående politisamarbejde

og samarbejde i straffesager, for at kunne afskaffe kontrollen ved de indre grænser. Liechten-

steins associering i Schengen-reglerne vil endvidere gøre det muligt at bevare den ordning, der

siden 1963 har bestået mellem Schweiz og Liechtenstein, og som indebærer en afskaffelse af

grænsekontrollen mellem disse to stater.

Protokollen om Liechtensteins associering i Schengen-reglerne indebærer, at Liechtenstein for-

pligter sig til at gennemføre og anvende samtlige regler og retsakter i Schengen-acquiset samt

senere ændringer til disse bestemmelser og retsakter.

Det følger af protokollens artikel 3, at de rettigheder og forpligtelser, der følger af artiklerne 3,

stk. 1-4, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, stk. 2-4, og artikel 13 i Schengen-associeringsaftalen finder anven-

delse i forhold til Liechtenstein. Disse bestemmelser fastsætter bl.a. regler om Liechtensteins

deltagelse i det blandede udvalg, om dette udvalgs adgang til at overvåge fortolkningen af

Schengen-reglerne, samt om Liechtensteins inddragelse i udarbejdelsen af ny lovgivning på om-

rådet.

Ifølge protokollens artikel 5 træder nye retsakter eller foranstaltninger vedrørende Schengen-

acquiset i kraft samtidig for alle aftalens parter. Liechtenstein skal således senest 30 dage efter

vedtagelsen underrette Rådet og Kommissionen om, hvorvidt man vil acceptere og gennemføre

indholdet af retsakterne eller foranstaltningerne. Hvis Liechtensteins gennemførelse af retsakter-

ne kræver folkeafstemning forlænges denne frist, og Liechtenstein forpligtes til – i det omfang

dette er muligt – midlertidigt at anvende de pågældende retsakter.

Hvis Liechtenstein ikke kan acceptere indholdet af en retsakt eller foranstaltning eller ikke med-

deler sin beslutning rettidigt ophæves protokollen. Det blandede udvalg kan dog beslutte at op-

retholde protokollen.

Der gælder en undtagelse i forhold til Liechtensteins forpligtelse til at gennemføre og anvende

samtlige eksisterende og fremtidige bestemmelser i Schengen-acquiset. Ifølge protokollens arti-

kel 5, stk. 5, er Liechtenstein ikke forpligtet til at imødekomme anmodninger om ransagning og

beslaglæggelse i forbindelse med efterforskning eller retsforfølgning af lovovertrædelser angå-

ende direkte skatter, for hvilke der efter liechtensteinsk lovgivning ikke ville kunne idømmes

frihedsstraf, hvis de var begået i Liechtenstein. Liechtenstein har således ikke pligt til at accepte-

re en sådan udvikling af Schengen-reglerne. En tilsvarende undtagelse gælder i forhold til

Schweiz.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af protokollens artikel 3, jf. artikel 13 i Schengen-associeringsaftalen med Schweiz, at

Liechtenstein indgår en aftale med Danmark om etablering af rettigheder og forpligtelser mellem

Danmark og Liechtenstein for så vidt angår de dele af Schengen-reglerne, der henhører under

TEF afsnit IV og dermed er omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.

Der er primært tale om Schengen-reglerne vedrørende visse dele af visumområdet, udsendelses-

området og grænsekontrol. Indgåelse af en sådan særskilt aftale med Danmark samt med Island

og Norge, er en forudsætning for anvendelsen af protokollen om Liechtensteins tilslutning til

Schengen-associeringsaftalen.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Protokollen om Liechtensteins tilslutning til aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, Den

Europæiske Union og Schweiz om Schweiz’ associering i gennemførelsen, anvendelsen og ud-

viklingen af Schengen-reglerne vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser i relation til

spørgsmålet om udlevering.

Protokollen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at støtte Liechtensteins tilslutning til Schengen-associeringsaftalen.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse i sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været skriftligt forelagt Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Spørgsmålet om forhandlingsmandatet for Kommissionens og formandskabet til at indgår i for-

handlinger med Liechtenstein og Schweiz om Liechtensteins tilslutning til aftalen om Schweiz’

associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne blev forelagt

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i de blandende udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis

Norge og Island og af Schweiz den 21. februar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Udpegelse af ny vicedirektør for Europol

Nyt notat.

Resumé

Den ene af Europols tre vicedirektører (Jens Henrik Højbjerg) fratræder efter eget ønske sin stil-

ling med virkning fra den 1. september 2006. På baggrund af en indstilling fra et ansættelsesud-

valg under Europols Styrelsesråd skal Styrelsesrådet indstille en kandidat til ansættelse som ny

vicedirektør. Ansættelsen skal godkendes i Rådet. Formandskabet forventes i lyset heraf at lægge

op til, at Rådet (retlige og indre anliggender) på det kommende rådsmøde skal tage stilling til,

hvem der skal udpeges som ny vicedirektør. Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold

til nærhedsprincippet, og den har ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til forslaget. Fra dansk side forventer man at kunne støtte op om udpegelsen af den kandidat, som

indstilles af Europols Styrelsesråd.

Baggrund

I henhold til Europol-konventionens artikel 29 ledes Europol af en direktør, der efter indstilling

fra Europols Styrelsesråd udnævnes af Rådet for en periode på fire år. Direktøren bistås af tre

vicedirektører, der ligeledes udnævnes af Rådet for en periode på fire år.

Den ene af Europols tre vicedirektører (Jens Henrik Højbjerg) fratræder efter eget ønske sin stil-

ling med virkning fra den 1. september 2006.

På det kommende møde i Europols Styrelsesråd den 12.-13. juli 2006 vil det blive drøftet, hvilke

ansøgere til stillingen som vicedirektør i Europol der bør indstilles som kandidater til Rådet. Til

brug for indstillingen har et ansættelsesudvalg under Europols Styrelsesråd efter en række ansæt-

telsesprocedurer, herunder samtaler med de forskellige kandidater, udarbejdet en prioriteret ind-

stillingsliste over de forskellige kandidater.

Ansættelsen skal godkendes i Rådet. Formandskabet forventes i lyset heraf at lægge op til, at

Rådet (retlige og indre anliggender) på det kommende rådsmøde skal tage stilling til, hvem der

skal udpeges som ny vicedirektør i Europol for en periode på 4 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Som nævnt ovenfor forventes formandskabet at lægge op til, at Rådet (retlige og indre anliggen-

der) på det kommende rådsmøde skal tage stilling til, hvem der skal udpeges som ny vicedirektør

for en periode på 4 år.

Beslutningen herom vil blive truffet i lyset af en indstilling fra Europols Styrelsesråd. Indholdet

af indstillingen kendes endnu ikke, idet sagen først vil blive drøftet på det kommende møde i

Styrelsesrådet den 12.-13. juli 2006. Indstillingen fra Europols Styrelsesråd udarbejdes på bag-

grund af en indstilling fra et ansættelsesudvalg under Styrelsesrådet, som har udarbejdet en liste

med i alt 5 personer, hvoraf to personer vurderes som egnede til posten.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen)

er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997. I henhold til lovens § 6 har justitsmi-

nisteren ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennemførelse af

Europol-konventionen bestemt, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne støtte op om udpegelsen af den kandidat, som indstilles af

Europols Styrelsesråd.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt skriftligt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.