PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2750 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt

Dansk Landbrug

Plante- og husdyrpolitik

6. september 2006

Vedr. Pesticider og klimatiske godkendelseszoner

Regulering, godkendelse m.v. for pesticider tager i alle EU´s medlemslande afsæt i et fælles

direktiv fra 1991 (direktiv 91/414/EØF). Grundtanken i dette direktiv er at harmonisere lov-

givningen og de krav, der opstilles ved godkendelse af pesticider for hele EU.

I forbindelse med en kommende ændring af direktiv 91/414/EØF forventes det, at der vil bli-

ve indført en zoneinddeling af EU-landene med hensyn til godkendelser. Inden for den enkel-

te zone skal foretages en fælles risikovurdering og være tvungen gensidig anerkendelse af

plantebeskyttelsesmidler. Udgangspunktet for placering i de forskellige klimazoner er de kli-

matiske og jordbundsmæssige forhold i de enkelte lande.

EU-Kommissionen har i sine foreløbige arbejdspapirer stillet forslag om, at Danmark placeres

i en nordlig zone sammen med Sverige, Finland og de baltiske lande, hvilket imidlertid efter

erhvervets opfattelse vil medføre store problemer med at få godkendt de nødvendige plante-

beskyttelsesmidler.

Som det fremgår af vedlagte notat fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, Planteavl,

har vi i Danmark et klima (bl.a. middeltemperaturen i januar måned), som i højere grad ligner

klimaet i landene syd for Danmark. Den lavere middeltemperatur om vinteren betyder, at vi i

Danmark har et andet sædskifte bestående af mere vintersæd end tilfældet er i de mere nordli-

ge lande. Vi har derfor andre problemer med skadegører end de mere nordlige lande med der-

af følgende andet behov for pesticider. I relation til gartnerierhvervet skal det endvidere frem-

hæves, at langt den væsentligste handel med planter foregår med landene syd for Danmark.

Det betyder også, at der herfra sker en indførsel af skadegørere, hvilket indebærer, at der er

behov for adgang til samme plantebeskyttelsesmidler som i disse lande.

En placering af Danmark i klimazone med lande som Sverige, Finland og de baltiske lande vil

derfor medføre store problemer for dansk planteavl, da vi vil udgøre et meget lille marked,

som sandsynligvis vil blive nedprioriteret af kemikaliefirmaerne. Derved risikerer vi, at vi ik-

ke får tilstrækkeligt med nye pesticider godkendt i Danmark, hvilket vil medføre store konse-

kvenser for den fremtidige planteproduktion i Danmark.

Erhvervet ønsker derfor Danmark placeret i den mellemeuropæiske zone, hvor bl.a. produkti-

on og udbredelsen af skadegørere er sammenlignelig med danske forhold.

Der er i nedenstående taget udgangspunkt i, at der i Kommissionens oplæg er foreslået én fæl-

les zone for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til anvendelse i væksthuse, hvorfor kun

forhold, der omhandler produktion på friland, er omtalt.

Krav til produktionen

Produktion af arbejdsintensive højværdiafgrøder forudsætter, at der kan leveres produkter af

høj kvalitet, og derudover kræves stor dyrkningssikkerhed. Kvalitet og dyrkningssikkerhed

sikres blandt andet gennem mulighed for at kunne foretage nødvendig bekæmpelse af syg-

domme, skadedyr og ukrudt, dvs. gennem adgang til relevante plantebeskyttelsesmidler.

h:\amz\pesticid\0512amz

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Erhvervet har i en årrække oplevet en mangel på de nødvendige plantebeskyttelsesmidler til

bekæmpelse af ukrudt og skadegørere. Det gælder ikke kun på de arealmæssigt mindste frugt-

og grønsagsafgrøder, men også på store afgrøder som gulerødder og kål, hvor der ikke har

været svampemidler godkendt til bekæmpelse af Alternaria. Erhvervet har derfor måttet søge

dispensation for anvendelse af iprodion.

Også når det gælder produktionen af æbler, har dispensation været anvendt til at sikre mulig-

heden for at bekæmpe frugttrækræft og spindemider. En række årsager er medvirkende til

denne mangel. Blandt andet er kemikaliefirmaerne tilbageholdende med at ansøge om at få

godkendt midler til området. Markedet er lille, og beskeden fra firmaer lyder ofte, at de har

stor sympati og forståelse for erhvervets problemer, men man kan ikke afse de nødvendige

ressourcer til at gå ind i det store arbejde, som sagsbehandling og godkendelsesprocedure

kræver.

Erhvervet finansierer i dag en stor del af effektivitetsforsøgene, som er nødvendige for en

godkendelse af et nyt middel. Desuden lægges mange ressourcer i samarbejde med specielt

England, Tyskland og Holland omkring udveksling af data for effektivitet og pesticidrester

med henblik på at skaffe erhvervet de nødvendige midler godkendt. Det er således allerede i

dag i meget vid udstrækning nødvendigt for erhvervet selv at varetage og finansiere de opga-

ver, som på større afgrøder varetages af kemikaliefirmaerne.

Alle

tiltag, der mindsker firmaernes interesse for det danske marked, vil derfor få stor negativ

betydning for de danske producenters mulighed for at producere planter, frugt og grønt med

de kvaliteter og den dyrkningssikkerhed, som kræves.

Arealer med frugt og grønsager

Arealmæssigt udgør f.eks. grønsager og kartofler et beskedent areal i den nordlige zone. En

placering af Danmark i den nordlige zone vil derfor betyde en placering i et område, som ikke

er så attraktivt for kemikaliefirmaerne at investere i, når det gælder udvikling og godkendelse.

Interessen vil klart være størst i den mellemeuropæiske zone, som Danmark i øvrigt kan

sammenligne sig med, hvad angår afgrødetyper og skadegørere. For en række plantesygdom-

me eller skadegører gælder at angrebstrykket og dermed bekæmpelsesbehovet er mindre i vo-

re nordiske nabolande end i Danmark p.g.a. en kortere og køligere dyrkningssæson end i

Danmark. Det gælder f.eks. kartoffelskimmel, alternaria og coloradobiller.

Dertil kommer, at nye skadegørere typisk indføres fra lande syd for Danmark, hvor handelen

med planter og planteprodukter er størst. Det betyder, at nye smitteracer af Phytophthora, Fu-

sarium, Verticillium og meldug, som er vanskelige at bekæmpe, gennem de senere år er ind-

ført sydfra. Også helt nye skadegørere, som f.eks. Phytophthora ramorum, der er en alvorlig

skadegører i Rhododendron-produktionen, er introduceret sydfra. Behovet for at have plante-

beskyttelsesmidler til rådighed til bekæmpelse af disse skadegørere vil derfor svare nøje til

det udbud af plantebeskyttelsesmidler, der er behov for i landene syd for Danmark. Et mindre

eller anderledes bekæmpelsesbehov i vore nordiske nabolande i forhold til Danmark kan med-

føre, at Danmark i en nordlig zone bliver mindre interessant for kemikaliefirmaerne at regi-

strere nye produkter i.

Arealer med landbrugsafgrøder

Til de arealmæssigt ”store” landbrugsafgrøder står vi ikke p.t. i en akut mangelsituation. Vi

ser dog i nogle tilfælde, at registreringer af nye midler kommer hurtigere i de større europæi-

ske lande end i Danmark. Danmark vil sammen med Sverige, Finland og de Baltiske lande

være et meget lille marked sammenlignet med de store mellemeuropæiske lande. Af neden-

stående tabel fremgår det, at lande fra den nordlige klimazone vil eksempelvis samlet vil have

h:\amz\pesticid\0512amz

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

5.4 mio. ha med kornafgrøder, hvor Tyskland alene har 6,9 mio. ha, Frankrig 9,3 mio. ha og

England 3,1 mio. ha.

Tabel: Arealer med korn i en kommende nordisk zone (mio. ha)

Danmark

Sverige

Finland

Estland

Letland

1,5

1,1

1,2

0,3

0,4

Litauen

0,9

Sum

5,4

Konkurrencevilkår

Den danske planteproduktion er hårdt presset af udenlandsk produktion, som på en række om-

råder er gunstigere stillet produktions- og omkostningsmæssigt end den danske. Disse udfor-

dringer har erhvervet i stort omfang taget op i form af produktudvikling og rationaliseringer,

men de EU-krav, der stilles vedrørende kvalitet og frihed for angreb af skadegørere, og den

dyrkningssikkerhed, der er nødvendig, kan ikke sikres ad denne vej, men kræver stadig ad-

gang til effektive bekæmpelsesmidler, vel at mærke ikke en adgang, der tidsmæssigt er for-

skudt flere år, som en placering i den nordlige zone må forventes at betyde.

Drøftelser med EU-Kommissionen

Fra embedsmænd i EU-Kommissionen har vi fået meddelelse om, at det er de danske myn-

digheder, som indtil videre har placeret Danmark i den nordlige klimazone, men såfremt man

ønsker Danmark placeret i en anden klimazone, vil der ikke være noget til hinder for dette.

Endvidere er vi bekendt med, at Danmark i andre sammenhænge, bl.a. i forbindelse med in-

terkalibrerings netværk i relation til Vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EC) jf. Kommis-

sionens beslutning af 17. august 2005 har placeret Danmark i en central zone sammen med

lande som Tyskland, Frankrig, Holland, England og de baltiske lande.

Konklusion

En placering af Danmark i klimazone med lande som Sverige, Finland og de baltiske lande vil

som ovenfor nævnt medføre store problemer for dansk planteavl, da vi vil udgøre et meget lil-

le marked, som sandsynligvis vil blive nedprioriteret af kemikaliefirmaerne. Derved risikerer

vi, at vi ikke får tilstrækkeligt med nye pesticider godkendt i Danmark, hvilket vil medføre

store konsekvenser for den fremtidige planteproduktion i Danmark.

Vi håber derfor, at man i forbindelse med den kommende revision af direktiv 91/414 vil ind-

stille til, at Danmark placeres i en centraleuropæisk klimazone sammen med lande som Eng-

land, Tyskland, Holland og Frankrig.

h:\amz\pesticid\0512amz