Europaudvalget 2005-06
2750 - landbrug og fiskeri
Offentligt
313656_0001.png
Folketinget – Europaudvalget
København, den 19. oktober 2006
Sagsnr.: 40
FVM 395
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 25. september 2006 anmodet om besvarel-
se af følgende spørgsmål, ad rådsmøde nr. 2750 (landbrug og fiskeri) den 18. september
2006:
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes – som lovet på europaudvalgsmødet den 15. september 2006 - sende
et notat om producenterne i de nye medlemslande hæfter individuelt eller kollektivt for
den mælkeafgift, der opkræves ved kvoteoverskridelser."
Svar:
Det kan oplyses, at i medfør af artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om
en afgift på mælk og mejeriprodukter skal medlemsstaterne betale Fællesskabet den af-
gift, der følger af overskridelsen af den nationale referencemængde (mælkekvote). Af-
giften skal fordeles på de producenter, der har medvirket til overskridelsen af den natio-
nale referencemængde. Ved levering af mælken til et mejeri er det opkøberen af mælken
(mejeriet) som har ansvaret for at opkræve den andel af afgiften, som producenten skal
betale, og indbetale beløbet til medlemsstatens myndigheder.
Producenterne hæfter på den baggrund individuelt for betaling af afgiften. Dette gælder
også i de nye medlemslande, idet følgende overgangsordning finder anvendelse.
I Rådets afgørelse af 22. marts 2004 om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Est-
lands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republik-
ken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og
Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner
grundlag for Den Europæiske Union som følge af reformen af den fælles landbrugspoli-
tik blev der fastsat de nødvendige tilpasninger som følge af tiltrædelsen af de nye med-
lemslande.
På mælkekvoteområdet blev kvoterne til de nye medlemslande fastsat, og i den forbin-
delse blev der fastsat en særlig omfordelingsreserve, der blev frigjort i det igangværende
kvoteår 2006/07. Det blev desuden fastsat, at artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF) nr.
1788/2003 ikke fandt anvendelse for Polen og Slovenien frem til 31. marts 2005. Det
indebar, at disse to medlemsstater ikke skulle betale og opkræve afgift af en eventuel
overskridelse af de nationale referencemængder for perioden 1. maj 2004 til 31. marts
2005.
Det kan oplyses, at der blandt de nye medlemslande i det netop forgangne kvoteår
2005/06 skete en overskridelse af mælkekvoten i Polen, Tjekkiet og Cypern.