Europaudvalget 2005-06
2750 - landbrug og fiskeri
Offentligt
316200_0001.png
J.nr.
Den 26. oktober 2006
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 25. september 2006 an-
modet om besvarelse af følgende spørgsmål ad rådsmøde nr. 2750
(landbrug og fiskeri) den 18. september 2006:
Spørgsmål 4:
”Ministeren bedes – som lovet på europaudvalgsmødet den 15. september
– sende et notat der redegør for om de i forslaget omtalte GMO-
modificerede rapsprodukter er dryssefrie samt angive eksempler på drysse-
frie rapsarter (KOM (2006) 0078).”
Svar:
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. september 2006 skulle der ta-
ges stilling til en ansøgning om godkendelse til markedsføring af rapslinjer-
ne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3. Disse rapslinjer har fået indsat gener, der gør, at
den ene linje ikke producerer pollen (Ms8); den anden linje (Rf3) genopret-
ter pollenproduktionen, når den bestøver den pollensterile linje. Dette giver
et højere udbytte af krydsningen (Ms8xRf3). Derudover er der indsat et gen,
der gør linjerne tolerante over for sprøjtemidler med aktivstoffet glyfosinat.
Linjerne har ikke fået overført gener, der gør dem dryssefri.
Når rapsfrø modnes, springer de skulper, som frøene sidder i, op. Der er
derfor et betydeligt tab af rapsfrø i forbindelse med høsten. Dette gælder
uanset om rapsen er genmodificeret eller ej.
Dryssefri raps betyder, at rapslinjen/sorten ved hjælp af transgene eller ik-
ke-transgene metoder er ændret, så skulperne ikke åbner sig, når frøene
modner.
Forskningsmæssigt har der flere steder i verden været arbejdet en del med
at fremstille dryssefri konventionelle eller genmodificerede rapssorter. For-
mentlig er teknologien klar til at tage i anvendelse, men der er endnu ikke
dryssefri rapssorter på det kommercielle marked. En forskergruppe fra
Danmarks Jordbrugsforskning har arbejdet med udvikling af dryssefri raps i
mange år. For øjeblikket er aktiviteten på området begrænset.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K
Tlf. 33 92 76 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk