Sikkerhedsstyrelsen
Nørregade 63
6700 Esbjerg
Att.: Kontorchef Jan Roed
16. marts 2006
Helen Amundsen
Dok. 41039/mh
Vedr. høring over direktivforslag om markedsføring af pyrotekniske artikler
KOM (2005) 457 endelig
Forbrugerrådet har modtaget Sikkerhedsstyrelsens brev af 2. marts 2006, J.nr. 123-
33-0000-02 og har følgende bemærkninger:
Generelt kan Forbrugerrådet tilslutte sig, at der etableres et europæisk direktiv for
markedsføring af pyrotekniske artikler, sålænge det - som nævnt i forslaget - er
muligt for de enkelte medlemslande at fastsætte strammere krav til mindstealder
for køb af fyrværkeri samt en begrænsning af markedsføringen af visse kategorier
og endelig fastsættelse af købs- og anvendelsesperioden.
Derudover har Forbrugerrådet følgende specifikke kommentarer:
Artikel 3.1 a. og b.
Umiddelbart ville det være logisk, at en beskrivelse af de
forskellige kategorier fremgik af direktivet. F.eks. er det uklart, hvad der er
omfattet under andre pyrotekniske artikler, kategori 1. Hvad er årsagen til, at disse
beskrivelser kun findes i de europæiske standarder, som jo ikke er obligatoriske? I
forlængelse heraf så Forbrugerrådet også gerne, at der blev fastlagt et
lydtryksniveau i direktivet, da erfaringen fra andre områder viser, at det kan være
svært at anvende standardiseringen til netop den slags krav. Det vil også være i tråd
med den danske lovgivning.
Artikel 3.2.
Bør det ikke fremgå af direktivet, hvilke procedurer, der anvendes til
at identificere personer med ekspertviden, således at det bliver ensartet i hele EU?
Artikel 12.1.
Der bør også stilles krav til læsbarheden, eksempelvis er nogle
produkter så små, at oplysningerne er totalt ulæselige. Dette tages der ikke højde
for i 12.4, da der ikke stilles nogen krav til størrelsen på skriften.
Ydermere er det Forbrugerrådets opfattelse, at en mærkning i tråd med den danske
BRS-SIK mærkningsordning vil være en god sikkerhed i forbindelse med
1/2