Europaudvalget 2005-06
2751 - konkurrenceevne
Offentligt
317860_0001.png
16. oktober 2006
Eksp.nr. 319705
Besvarelse af spørgsmål 3 stillet af Folketingets Europaudvalg den 2.
oktober 2006
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes - som lovet på europaudvalgsmødet fredag den 22. sep-
tember - oversende notat om, hvilke muligheder traktaten giver medlems-
landene for at sikre en beskyttelse af miljø-sundhed og forbrugerhensyn
ved lovgivning, der regulerer Det Indre Marked.
Svar:
EF-traktaten indeholder en række regler, der er af betydning for skabelsen
af et fælles marked/det indre marked. Det drejer sig bl.a. om traktatens
regler om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital, jf. artikel
28-30, 49-50 og 56 f, samt reglen om den frie etableringsret, jf. artikel 43.
Da det er EF-domstolen, der i sidste instans fortolker disse bestemmelser,
er EF-domstolens retspraksis på området væsentlig for forståelsen af reg-
lerne, herunder hvilke muligheder traktaten giver medlemslandene for at
sikre en beskyttelse af miljø, sundhed - og forbrugerhensyn i det indre
marked. Følgende kan sammenfattes herom:
Begrænsninger i den fri bevægelighed er ikke muligt iflg. traktaten, med
mindre de kan begrundes i en række beskyttelsesværdige hensyn ("tvin-
gende almene hensyn"), er ikke diskriminerende, nødvendige og propor-
tionale i forhold til at opnå de tilsigtede mål. Ved tvingende almene hen-
syn forstås i henhold til EF-domstolens retspraksis bl.a.: Beskyttelse af
den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed,
beskyttelse af arbejdstagere, forbrugere og tjenestemodtagere, beskyttelse
af miljøet og bymiljøet, dyresundhed, intellektuelle ejendomsrettigheder,
bevarelse af den finansielle balance i de sociale sikringssystemer samt
loyal handelsadfærd.
Traktatens artikel 28-30, 43 og 49-50 medfører, at en række hindringer
for dannelsen af det indre marked bortfalder, men medfører ikke en ud-
ligning af forskellene i de enkelte medlemsstaters lovgivning. Traktaten
giver imidlertid mulighed for at udligne disse forskelle ved harmonisering
af medlemsstaternes regler. Harmonisering af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser, der angår det indre markeds oprettelse og
funktion, foretages som udgangspunkt med hjemmel i traktatens artikel
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
95. Traktatens regler om etablering og tjenesteydelser indeholder dog og-
så harmoniseringsbestemmelser, der tager særligt sigte på dette område.
Det kan i relation til artikel 95 fremhæves, at det af stk. 3 fremgår, at
”Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed,
miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttel-
sesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på
videnskabelige kendsgerninger.” Det fremgår desuden af bestemmelsen,
at ”Inden for deres respektive kompetenceområder bestræber Europa-
Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål.”
Derudover fremgår det af stk. 4, at en medlemsstat kan, efter at Rådet el-
ler Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, opret-
holde nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil
der henvises i artikel 30, eller som vedrører miljøbeskyttelse eller beskyt-
telse af arbejdsmiljøet. Iflg. stk. 5 kan en medlemsstat endvidere, efter at
Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning,
indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg ved-
rørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et
problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser
sig efter vedtagelse af harmoniseringsforanstaltningen.
I begge tilfælde fremgår det dog, at medlemsstaten skal give Kommissio-
nen meddelelse om opretholdelse eller indførelse af en national bestem-
melse og om grundene hertil. Kommissionen tager inden 6 måneder stil-
ling til medlemsstatens meddelelse.
2