Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06

Europaudvalget 2005-06
2752 - RIA Bilag 1
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

19. september 2006

Det Internationale Kontor

2006-3061/1-0023

CDH41730

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets, Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriets og Forsvarsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med del-

tagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 5.-6. oktober 2006.

Side:

3-17

Dagsordenspunkt 1

Rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme

afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske

Union i forbindelse med en ny straffesag

Midtvejsevaluering af Haag-programmet – for så

vidt angår Justitsministeriets område

Rammeafgørelse om den europæiske straffedom og

overførsel

domfældte

mellem

EU-

medlemsstaterne (den europæiske fuldbyrdelsesor-

dre)

Strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af

intellektuelle

ejendomsrettigheder

(KOM(2006)168 endelig)

Rådets forordning om oprettelse af Den Europæi-

ske Unions Agentur for Grundlæggende Rettighe-

der og Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den

Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Rettigheder til at udføre opgaver på de områder,

der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Euro-

pæiske Union (KOM(2005) 280 endelig)

18-32

33-45

Dagsordenspunkt 2

Dagsordenspunkt 3

46-71

Dagsordenspunkt 4

72-81

Dagsordenspunkt 5

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

82-90

91-97

98-100

Dagsordenspunkt 6

Dagsordenspunkt 7

Dagsordenspunkt 8

Gennemførelse af den nye generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II)

Rådets beslutning om oprettelse af et finansielt be-

redskabsinstrument (KOM(2005) 113)

Tilføjelse af Kina på listen over tredjelande, som

Europol kan forhandle en samarbejdsaftale med

Samarbejdsaftale mellem Eurojust og USA

Rådets afgørelse om indgåelse af FN’s korruptions-

konvention på vegne af De Europæiske Fællesska-

ber

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

særprogram for perioden 2007-2013 ”Forebyggelse

af narkotikamisbrug og information af offentlighe-

den” som en del af det generelle program om

”grundlæggende rettigheder og retfærdighed”.

KOM (2006) 230 endelig

101-103

Dagsordenspunkt 9

104-107

Dagsordenspunkt 10

108-111

Dagsordenspunkt 11

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 1: Rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre

medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Formålet med forslaget er, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale straffedomstole i for-

bindelse med behandlingen af en ny straffesag har mulighed for at tage hensyn til tidligere

straffedomme afsagt i andre medlemsstater på samme måde, som de tager hensyn til en tidlige-

re national straffedom.

Med forslaget lægges der således ikke op til at harmonisere virkninger-

ne af tidligere domme i de enkelte medlemsstater, idet disse fortsat reguleres af national lov-

givning. Forslaget vurderes ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget vurde-

res i den nuværende udformning ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, og det

vurderes endvidere ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side

kan man generelt støtte forslaget. Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 med henblik på opnåelse af samlet politisk enig-

hed om forslaget.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbej-

det af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam-traktatens be-

stemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden bør

iværksættes en proces med henblik på at forenkle procedurerne for gensidig anerkendelse af

kendelser og domme i straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999 vedtog

stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse skulle være hjørnestenen i

det retlige samarbejde inden for EU på både det civil- og det strafferetlige område. Princippet

skulle gælde for såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæ-

iske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Programmet opstiller bl.a.

følgende foranstaltning:

”2. Vedtagelse af et eller flere instrumenter, der indfører princippet om, at retten i en med-

lemsstat skal være i stand til at tage hensyn til endelige afgørelser i straffesager afsagt af en

domstol i en anden medlemsstat, med henblik på at vurdere lovovertræderens kriminelle fortid,

overveje, om der er tale om gentagelsestilfælde, og fastlægge, hvilken straf der skal pålægges,

samt de nærmere vilkår for fuldbyrdelsen.”

I lyset heraf har Kommissionen fremlagt et forslag til rammeafgørelse om hensyntagen til straf-

fedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straf-

fesag. Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 30. marts 2005.

Det bemærkes, at forslaget til rammeafgørelse er en opfølgning på hvidbogen om udveksling af

oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæiske Union. Et grundnotat

herom er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 9. marts 2005.

Sagen, der ikke tidligere har været forelagt Rådet, forventes at blive forelagt Rådet på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 5.- 6. oktober 2006 med henblik på opnåelse af samlet

politisk enighed om forslaget.

Indhold

2.1. Overordnet beskrivelse af forslaget

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særligt artikel 31, hvoraf det bl.a. fremgår, at fælles handling vedrørende samarbejde i

kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, og artikel

34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage ramme-

afgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Formålet med forslaget er, at medlemsstaterne skal sikre, at de nationale straffedomstole i for-

bindelse med behandlingen af en ny straffesag har mulighed for at tage hensyn til tidligere

straffedomme afsagt i andre medlemsstater på samme måde, som de tager hensyn til en tidlige-

re national straffedom.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Med forslaget lægges der således ikke op til at harmonisere virkningerne af tidligere domme i

de enkelte medlemsstater, idet disse fortsat reguleres af national lovgivning.

2.2. Forslagets enkelte bestemmelser

Artikel 1 i forslaget fastslår formålet med rammeafgørelsen, som er at fastsætte,

på hvilke be-

tingelser der i forbindelse med en straffesag imod en person i en medlemsstat skal tages hensyn

til tidligere domme afsagt mod samme person for andre forhold i andre medlemsstater.

Udtrykket ”andre forhold” er anvendt med henblik på at klargøre, at rammeafgørelsen ikke

omfatter spørgsmålet om ne bis in idem, dvs. princippet om forbud mod dobbelt strafforfølg-

ning for samme forhold.

Den foreslåede artikel 1 fastslår endvidere, at rammeafgørelsen ikke indebærer nogen ændring

af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende retlige princip-

per, således som disse er defineret i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union.

I artikel 2 defineres

begrebet ”dom”,

som alle endelige afgørelser truffet af en

straffedomstol,

hvorved en person findes skyldig for en strafbar handling.

Definitionen af strafferegistre er udgået af forslaget.

Efter artikel 3 skal medlemsstaterne

sikre, at der i forbindelse med en straffesag mod en person

tages hensyn til tidligere domme afsagt mod samme person for andre forhold i andre medlems-

stater, om hvilke der er fremskaffet oplysninger i henhold til gældende instrumenter om gensi-

dig retshjælp eller om udveksling af oplysninger fra strafferegistre, i det omfang der tages hen-

syn til tidligere nationale domme, og at sådanne domme tillægges samme retsvirkninger som

tidligere nationale domme i overensstemmelse med national ret.

Dette gælder både i fasen før straffesagen, under selve straffesagen og i fuldbyrdelsesfasen,

navnlig med hensyn til de retsplejeregler, der skal anvendes, herunder reglerne for varetægts-

fængsling, kvalifikationen af overtrædelsen, straffens type og omfang og reglerne for fuldbyr-

delse af afgørelsen.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Der gælder derimod ikke nogen forpligtelse til at tage hensyn til tidligere domme afsagt i andre

medlemsstater, når der pålægges en aggregeret sanktion eller en akkumuleret straf (en samlet

straf).

Hensyntagen til domme afsagt i andre medlemsstater som beskrevet ovenfor har ikke som virk-

ning, at den stat, der gennemfører den nye retssag, griber ind i, ophæver eller på ny prøver

tidligere domme eller beslutninger vedrørende fuldbyrdelsen af disse.

Artikel 4 (obligatoriske afslagsgrunde), artikel 5 (dobbelt strafbarhed) og artikel 6 (registrering

i de nationale strafferegistre) er udgået af forslaget.

Artikel 7 fastslår, at rammeafgørelsen erstatter

artikel 56 i Haager-konventionen af 28. maj

1970 om straffedommes internationale retsvirkning i forbindelserne mellem de medlemsstater,

som er part i nævnte konvention, uden at dette berører nævnte artikels anvendelse i forbindel-

serne mellem medlemsstaterne og tredjelande.

Artikel 8 og 9 vedrører gennemførelse og ikrafttræden.

Gældende ret

Spørgsmålet om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre lande er kun i begrænset omfang

reguleret i internationale strafferetlige instrumenter.

Som det fremgår af forslaget til rammeafgørelse artikel 7 er der fastsat generelle regler om

gentagelsesvirkning mv. af udenlandske domme i Haager-konventionen (af 28. maj 1970) om

straffedommes internationale retsvirkning. Denne konvention, som er gennemført i dansk ret

ved lov om international fuldbyrdelse af straf mv. (kapitel 3), indeholder bl.a. følgende be-

stemmelser:

”Artikel 56

Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstaltninger, som

den anser for egnede for at gøre det muligt for dens domstole ved afsigelse af en

dom at tage enhver europæisk straffedom, der tidligere, efter at tiltalte har givet

møde, er afsagt for en anden lovovertrædelse, i betragtning med henblik på at til-

lægge denne dom alle eller nogle af de virkninger, som dens lovgivning tillægger

domme afsagt inden for dens eget territorium. Den afgør, under hvilke betingelser

den europæiske dom skal tages i betragtning.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Artikel 57

Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstaltninger, som

den anser for egnede for at gøre det muligt at tage enhver europæisk straffedom,

der er afsagt, efter at den tiltalte har givet møde, i betragtning, således at en rettig-

hedsfortabelse, der efter dens lovgivning er knyttet til domme afsagt inden for dens

eget territorium, kan komme helt eller delvis til anvendelse. Den afgør, under hvil-

ke betingelser den europæiske dom skal tages i betragtning.”

Den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkning er for så vidt angår

EU-medlemsstaterne kun ratificeret af Østrig, Cypern, Holland, Sverige og Danmark – og

konventionen har således en meget begrænset praktisk betydning.

På EU-plan er spørgsmålet om gentagelsesvirkning alene behandlet i en retsakt om beskyttelse

af euroen, nemlig Rådets rammeafgørelse af 6. december 2001 om ændring af rammeafgørelse

2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falskmøntneri, ved hjælp af strafferetlige og

andre sanktioner, i forbindelse med indførelsen af euroen.

Spørgsmålet om hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme beror således i meget vidt

omfang på nationale regler – og her gælder efter dansk ret følgende med hensyn til de forskel-

lige faser i en straffesag:

Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme i fasen før straffesagen

Reglerne om varetægtsfængsling, herunder i tilfælde af ny kriminalitet, findes i retsplejelovens

kapitel 70 (§§ 762 - 778).

Af den centrale bestemmelse i retsplejelovens § 762 følger bl.a., at der kan ske varetægts-

fængsling under følgende betingelser:

”§ 762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han

har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, såfremt lovover-

trædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og

1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han

vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, eller

2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han

på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed, eller

3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil

vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller

påvirke andre.”

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Af den nævnte bestemmelse i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, følger, at der efter omstæn-

dighederne vil kunne ske varetægtsfængsling i et tilfælde, hvor sigtede tidligere flere gange har

været straffet for forhold af lignende karakter – og gentagelsestilfælde derfor må befrygtes.

Det må antages, at også udenlandske straffedomme vil kunne indgå i vurderingen af, om der

bør ske varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.

Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme under selve straffesagen

Lovgivningen indeholder en række bestemmelser om forhøjet straf eller strengere retsfølger i

gentagelsestilfælde.

Inden for straffeloven kan nævnes § 247, stk. 1, hvorefter straffen kan forhøjes med indtil det

halve for en person, som gør sig skyldig i nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-

246, hvis den pågældende tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydel-

se, der har været forbundet med forsætlig vold.

Af straffelovens § 291, stk. 2, fremgår, at straffen for hærværk kan stige til fængsel i 6 år,

hvis vedkommende tidligere er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens §§ 180-181, §

183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, §§ 193-194 eller § 291, stk. 1.

Straffelovens § 293 a, 2. pkt., bestemmer, at straffen for brugstyveri af motorkøretøj under

særligt skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, kan stige til fæng-

sel i 4 år.

Af straffelovens § 231 fremgår, at straffen for overtrædelse af §§ 228 og 229 (om bagmands-

virksomhed i relation til kønslig usædelighed) kan forhøjes med indtil det halve for den, som

tidligere har været dømt for overtrædelse af en af disse bestemmelser eller som tidligere er

dømt til fængsel for en berigelsesforbrydelse.

Inden for særlovgivningen findes der adskillige bestemmelser om strengere retsfølger i genta-

gelsestilfælde. Det kan således bl.a. nævnes, at efter den nugældende færdselslovs § 117, stk.

2, nr.

kan straffen for spirituskørsel stige til fængsel indtil 1 år

og 6 måneder,

hvis føreren

tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel.

I medfør af færdselslovens § 117

a, stk. 2, nr. 2,

kan straffen i gentagelsestilfælde stige til

fængsel indtil 1 år

og 6 måneder

for en person, som fører motordrevet køretøj, hvortil der

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

kræves kørekort, til trods for at retten til at være eller blive fører af sådant køretøj er frakendt

den pågældende ubetinget.

For så vidt angår andre retsfølger end strafskærpelse fremgår det desuden af færdselslovens §

126, stk.

nr.

at en frakendelse af førerretten sker

ubetinget, hvis

føreren tidligere er fra-

kendt førerretten betinget og

har begået et nyt forhold

i prøvetiden. Det fremgår endvidere af §

126, stk.

nr.

at hvis føreren tidligere er frakendt førerretten ubetinget og

har begået et

nyt

forhold inden 5 år efter udløbet af frakendelsestiden, sker en frakendelse af førerretten og-

så ubetinget.

Efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, skal det ved straffens udmåling betragtes som en

betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde af salg af et særligt

farligt eller skadeligt stof.

Efter våbenlovens § 10, stk. 3, kan straffen for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, eller

stk. 2, stige til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af de

nævnte bestemmelser.

Endelig kan det inden for særlovgivningen nævnes, at efter lov om restaurations- og hotelvirk-

somhed m.v. § 37, stk. 2, kan straffen efter bestemmelsens stk. 1 (der fastsætter straf for over-

trædelse af en række af lovens bestemmelser) i gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 4

måneder.

I det omfang særlige regler ikke er givet, normerer straffelovens § 84 betingelserne for, at et

tidligere forhold kan medføre forhøjet straf eller strengere retsfølger.

Af bestemmelsens stk. 1 følger, at det er en betingelse for anvendelse af bestemmelser om for-

højet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden, inden den pågælden-

de på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en strafbar handling, som loven til-

lægger gentagelsesvirkning på den nu begåede handling, eller forsøg på eller medvirken til en

sådan.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffedomme afsagt uden for den danske stat tillægges samme

gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte domme. Bestemmelsen må fortolkes således, at

kun lovovertrædelser, som tillige er strafbare i medfør dansk ret, kan tillægges gentagelses-

virkning.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Efter bestemmelsens stk. 3 tillægges tidligere straffedomme betydning i 10 år ved anvendelsen

af straffebestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde. Gentagelsesvirkningen ophører

således, når der, førend den strafbare handling er begået, er forløbet 10 år, efter at den tidlige-

re straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet.

Forhøjet straf i gentagelsestilfælde er ikke obligatorisk efter straffeloven. Det er kun straffe-

rammens maksimum, ikke dens minimum, der forhøjes.

Som følge af strafferammernes rummelighed er behovet for gentagelsesregler ikke stort. I rets-

praksis tillægges forstraffe således betydning for udmåling af straf, jf. i den forbindelse straffe-

lovens § 81, stk. 1, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå

som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sa-

gen.

Det skal bemærkes, at også i tilfælde af praksisnormerede gentagelsestilfælde tillægges uden-

landske straffedomme betydning.

Af straffelovens § 89 følger, at hvis nogen, som allerede er dømt til straf, findes yderligere

skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en tillægsstraf at idømme, for

så vidt samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes

i kortere tid end foreskrevet i § 33. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf ikke er

afsluttet, følges så vidt muligt reglerne i § 88.

Grundsætningen i § 89 kan efter retspraksis også finde anvendelse, når den tidligere dom er

afsagt ved udenlandsk domstol.

Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme i fuldbyrdelsesfasen

Efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf

m.v. kan fuldbyrdelsen af straffe, der er idømt i et af de nordiske lande, under visse omstæn-

digheder overføres til det nordiske land, hvor den dømte er statsborger eller har fast ophold.

Overførsel kan ske uden samtykke fra den domfældte, men er betinget af, at der er tale om en

ensartet straf, som administrativt kan omsættes til modtagerlandets tilsvarende strafart. Over-

førsel af tilsyn og eventuelle særvilkår, der er fastsat i forbindelse med betinget dom eller prø-

veløsladelse i domslandet, kan i denne forbindelse tillige overføres.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

I medfør af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., der gennemfører den europæiske

konvention af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte samt de tilhørende protokoller, kan

udenlandske straffedomme fuldbyrdes i Danmark, ligesom danske domme kan fuldbyrdes i

udlandet. Overførsel kan enten ske til fortsat fuldbyrdelse af en igangværende afsoning eller

ved tilpasning (i henhold til modtagerlandets lovgivning) af den idømte straf.

Der kan i medfør af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. ikke ske overførsel af be-

tingede domme. Prøveløsladelse sker efter modtagerlandets regler på området. I Danmark er

spørgsmålet om fuldbyrdelse af straf reguleret i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., der bl.a.

indeholder regler om strafberegning, afsoning af fængselsstraffe og prøveløsladelse.

Det bemærkes, at man på EU-niveau i øjeblikket forhandler et forslag fra Østrig, Sverige og

Finland vedrørende indførelse af en såkaldt europæisk fuldbyrdelsesordre. Forslaget har til

formål at sikre gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af endelige fængselsdomme eller andre

frihedsberøvende foranstaltninger inden for EU. Forslaget indebærer, at der vil skulle ske

fuldbyrdelse af en strafferetlig sanktion (som er idømt i et andet EU-land) uden omsætning af

denne samtidig med, at der vil være en grundlæggende forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at

acceptere domfældte (egne) statsborgere og personer med fast lovligt ophold på dens område,

når der ikke er særlige grunde til at afvise dem.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes i den nuværende udformning ikke at ville have lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have

statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at Kommissionen i begrundelsen for det fremsatte forslag til rammeafgørelse

(side 4) har anført, at gennemførelsen af forslaget ikke medfører yderligere driftsudgifter for

medlemsstaternes budgetter eller EU's budget.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Høring

Det fremsatte forslag til rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre med-

lemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag har været sendt i høring

hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Køben-

havns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for

Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for

særlig økonomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Dan-

mark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen

af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettighe-

der.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i

København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskik-

kede advokater, Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder.

Præsidenten for Østre Landsret

har bemærket, at spørgsmålet om fravigelse af kravet om

dobbelt strafbarhed er af en sådan retspolitisk karakter, at landsretten ikke bør udtale sig om

forslaget.

Præsidenterne for Vestre Landsret

Københavns Byret

har anført, at de ikke finder at

burde udtale sig om forslaget.

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen

Insti-

tut for Menneskerettigheder

har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Rigspolitichefen

har oplyst, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger. Rigspolitiche-

fen har dog i forhold til den praktiske gennemførelse anført, at det bør overvejes, om der kan

stilles krav om, at fremsendelse af domme, der senere skal tages hensyn til, skal ske ved an-

vendelse af et eller flere hovedsprog. En ordning af denne karakter vil lette arbejdet med regi-

strering af udenlandske afgørelser i Det Centrale Kriminalregister.

Rigsadvokaten

har oplyst, at han generelt er positivt indstillet over for forslaget. Rigsadvoka-

ten har endvidere bemærket, at det centrale princip i forslaget om, at en dom afsagt i en anden

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

medlemsstat skal have samme virkning som en national dom, og således at dette skal ske ifølge

regler, som medlemsstaten selv fastsætter, jf. forslagets artikel 3, stk. 1, giver anledning til en

række spørgsmål i forhold til, hvordan dette princip skal gennemføres. Spørgsmål, som forsla-

get ikke behandler i sin nuværende form. Rigsadvokaten har samtidig bemærket, at det efter

forslaget fremstår noget usikkert, hvordan man skal forholde sig til helt eller delvist betingede

domme afsagt i en anden medlemsstat, og hvor prøvetiden ikke er udløbet, og at tilsvarende

usikkerhed gør sig gældende i forhold til bl.a. prøveløsladte personer.

Rigsadvokaten har tilføjet, at straffedomme afsagt uden for den danske stat både efter straffe-

lovens § 84, stk. 2, og i praksisnormerede gentagelsestilfælde tillægges betydning, ligesom

grundsætningen i straffelovens § 89 – vedrørende anvendelse af tillægsstraf – også kan finde

anvendelse, når den tidligere dom er afsagt af en udenlandsk domstol.

Politidirektøren i København

har bl.a. bemærket, at Københavns Politi, i det omfang der er

modtaget underretning fra udlandet om tidligere domme, inddrager disse i forbindelse med nye

verserende sager mod den pågældende. Dommene bliver således rekvireret i det omfang, an-

klagemyndigheden ønsker at påberåbe sig dommene som relevante forstraffe. Københavns Po-

liti kan således tilslutte sig forslaget til Rådets rammeafgørelse.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har anført, at man kan støtte den generelle danske

holdning til forslaget. (Den foreløbige generelle danske holdning fremgår af det grundnotat om

forslaget, som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 7. juli 2005).

Advokatrådet

har med henvisning til Kommissionens begrundelse for forslaget bemærket, at

Advokatrådet principielt er enig i, at det er værd at tilstræbe en vis ligebehandling af borgerne

i EU. Det er imidlertid ikke Advokatrådets opfattelse, at rammeafgørelsen vil medføre ligebe-

handling. Endvidere finder Advokatrådet, at rækkevidden af rammeafgørelsen på en række

punkter er uklar og kan forringe borgernes retsstilling.

Om forslagets rækkevidde anfører Advokatrådet bl.a., at det på flere punkter går væsentligt

videre end det, som der fra politisk side er lagt op til i forbindelse med Det Europæiske Råds

vedtagelse i 1999 af et program for foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensi-

dig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Advokatrådet peger herved på, at forslaget til

rammeafgørelse kræver, at landene har pligt til at tage straffedomme fra andre lande i betragt-

ning, mens det politiske program kun lægger op til, at landene skal være i stand til dette. End-

videre peger Advokatrådet på, at ”dom” er meget bredt defineret i rammeafgørelsen, herunder

at ”dom” også skal omfatte afgørelser fra administrative myndigheder. Endelig finder Advo-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

katrådet, at forslaget går videre end det politiske program ved, at rammeafgørelsen også skal

finde anvendelse forud for en straffesags afgørelse, f.eks. i forbindelse med varetægtsfængs-

ling.

Selvom forslaget ikke tilsigter at harmonisere medlemslandenes lovgivning på området, og

selvom forslaget overlader den konkrete udmøntning til national ret, finder Advokatrådet såle-

des, at det er et ganske vidtgående forslag, som kræver et grundigt lovforberedende arbejde

med tilbundsgående belysning af konsekvenserne og rækkevidden. Advokatrådet bemærker i

den forbindelse bl.a., at der så vidt ses ikke er nogen begrundelse for endsige en analyse af

behovet for at udstrække rammeafgørelsens gyldighed og virkning, som der lægges op til.

Med hensyn til forslagets konsekvenser for ligebehandling anfører Advokatrådet bl.a., at det –

indtil der måtte komme en fælles forpligtelse til at registre udenlandske straffedomme – vil

bero på tilfældigheder, om borgerne risikerer gentagelsesvirkning m.m. af udenlandske dom-

me.

Om forslagets obligatoriske karakter anfører Advokatrådet bl.a., at det af flere grunde er be-

tænkeligt at pålægge danske domstole en pligt til at tillægge udenlandske straffedomme ”sam-

me værdi og virkning” som danske straffedomme. Advokatrådet peger herved navnlig på, at

forslaget indebærer en opgivelse af kravet om dobbelt strafbarhed for de forhold, der er omfat-

tet af den såkaldte positiv-liste i forslagets artikel 5. Advokatrådet finder det endvidere stærkt

betænkeligt, at danske domstole forpligtes til at ligestille danske og udenlandske straffedomme,

når de udenlandske kan være afsagt for forhold, der ikke er strafbare i Danmark. For det tred-

je anfører Advokatrådet, at rammeafgørelsen ikke blot omfatter udenlandske domme, men også

udenlandske afgørelser truffet af administrative myndigheder, hvilket vil betyde, at danske

domstole har pligt til at tage hensyn til forhold, som ikke har været prøvet ved en domstol.

Samlet finder Advokatrådet således ikke, at der bør indføres en så vidtgående pligt til ligestil-

ling af danske og udenlandske straffedomme og administrative afgørelser. Det bør efter Advo-

katrådets opfattelse fortsat være op til de danske domstole på baggrund af en konkret vurdering

at afgøre, om det er rimeligt at tillægge udenlandske domme samme værdi og virkning som

danske.

Vedrørende forslagets undtagelser finder Advokatrådet, at disse er uklare og til dels modstri-

dende med forslagets øvrige bestemmelser, og at konsekvenserne af disse modstridende regler

bør afklares under forhandlingerne og i sidste ende fremgå klart af selve rammeafgørelsen.

Sammenfattende anfører Advokatrådet, at det er betænkeligt ved, at danske domstole fratages

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

den eksisterende mulighed for at foretage en konkret vurdering af, om det er rimeligt at lige-

stille den udenlandske dom med den danske.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har udtalt, at man ikke kan anbefale det foreslåe-

de. Landsforeningen bemærker i den forbindelse, at det er ulogisk, når man tilstræber at undgå

forskelsbehandling, at forslaget ikke forpligter de medlemsstater, der ikke foretager nogen re-

gistrering, til at ændre deres lovgivning.

Landsforeningen anfører endvidere bl.a., at forslaget vil indebære en anerkendelse af uden-

landske straffedomme som havende betydning for varetægtsfængsling, strafudmåling og straf-

fuldbyrdelse i videre omfang, end det er tilfældet efter gældende dansk ret. Med henvisning til

grundnotatet side 12 – 13 anfører Landsforeningen, at der er en række uklare konsekvenser af

forslaget, og i alle tilfælde kan danske domstole komme til at tage hensyn til straffedomme

afsagt i en anden EU-medlemsstat, uanset den pådømte handling ikke er strafbar efter dansk

lovgivning. Landforeningen har samtidig bemærket, at man konsekvent har udtalt sig imod en

opgivelse af kravet om dobbelt strafbarhed.

Datatilsynet

har bemærket, at i det omfang, der i henhold til forslaget til rammeafgørelse ind-

samles og videregives oplysninger inden for persondatalovens anvendelsesområde, bør der

særligt henses til bestemmelserne i persondatalovens § 8, stk. 1 og 2, som bl.a. omhandler

behandling og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold. I den forbindelse finder Data-

tilsynet, at der både i forhold til myndighedernes indsamling og registrering af oplysninger og i

forhold til myndighedernes videregivelse af oplysninger er behov for at afklare forslaget til

rammeafgørelse, som i sin foreliggende form forekommer noget upræcis.

Datatilsynet har endvidere henvist til, at det følger af Datatilsynets praksis, at en generel eller

mere systematisk videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder ikke alene kan ba-

seres på persondatalovens regler, men kræver et særskilt hjemmelsgrundlag.

For så vidt angår dansk myndigheders registrering af udenlandske domme anfører Datatilsynet,

at det ikke er klart, i hvilket omfang den foreslåede registreringsforpligtelse i forslagets artikel

6 medfører en pligt for danske myndigheder til at registrere udenlandske domme, herunder

domme, der afviger fra, hvad en ”tilsvarende” dansk dom ville kunne gå ud på, eller domme,

som vedrører forhold, der ikke udgør en strafferetlig overtrædelse efter dansk ret. Datatilsynet

finder umiddelbart, at forslaget til rammeafgørelse rejser spørgsmål om ændring af kriminalre-

gisterbekendtgørelsen, idet den nuværende formulering af bekendtgørelsen ikke lægger op til,

at der systematisk registreres udenlandske domme i det danske kriminalregister.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at indholdet af rammeafgørelsens artikel 6, stk. 3,

giver anledning til tvivl om, hvilke forpligtelser der påhviler henholdsvis domslandet og regi-

streringslandet i forbindelse med ændring eller sletning af en påtegning i domslandet.

Generelt peger Datatilsynet på, at øget udveksling af oplysninger om strafbare forhold mellem

myndigheder potentielt medfører en større risiko for fejlregistrering/utilstrækkelig datakvalitet,

der på dette område kan have betydelige negative konsekvenser for de registrerede. Tilsynet

finder derfor, at det nøje bør overvejes, hvorledes datakvaliteten sikres.

Endeligt har Datatilsynet henledt opmærksomheden på, at der ikke på 3. søjle-området (politi-

mæssigt og strafferetligt samarbejde) eksisterer et generelt databeskyttelsesretligt instrument i

alle medlemsstater.

Nærhedsprincippet

Det fremgår af

forslagets præambel (betragtning 8),

at:

”Denne rammeafgørelse overholder

subsidiaritetsprincippet,

jf.

artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i trakta-

ten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

eftersom den har til formål

at tilnærme med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser,

og dette formål

ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor kræver en samordnet indsats på EU-plan. I over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. sidstnævnte artikel, går denne rammeafgørel-

se ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.”

I Kommissionens oprindelige forslag blev der endvidere

bl.a. peget på, at ”det forhold, at en

afgørelse truffet i en anden medlemsstat ikke får de samme virkninger, er i modstrid med prin-

cippet om gensidig anerkendelse og medfører en forskelsbehandling af EU-borgerne i forbin-

delse med en ny retssag, afhængig af hvor retssagen finder sted. Derfor er det nødvendigt med

et lovgivningstiltag på EU-niveau i den henseende.”

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da formålet med forslaget som nævnt er

sikre, at medlemsstaterne forpligtes til at sørge for, at deres domstole i forbindelse med en

ny straffesag har mulighed for at tage hensyn til tidligere domme afsagt i andre medlemsstater

på samme måde, som de kan tage hensyn til en tidligere national straffedom.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Andre medlemslandes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget til rammeafgørelse.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til rammeafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har

afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

19. september 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 6. juli 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 7. juli 2006.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: Midtvejsevaluering af Haag-programmet – for så vidt angår Justits-

ministeriets område

Nyt notat.

Resumé

Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 4.- 5. november 2004 det flerårige arbejdsprogram

for området for retlige og indre anliggender – ”Haag-programmet, styrkelse af frihed, sikker-

hed og retfærdighed i EU”. Endvidere blev udmøntningen af Haag-programmet – den såkaldte

handlingsplan – vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.- 3. juni 2005. Kommis-

sionen præsenterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 en række

meddelelser vedrørende den hidtidige gennemførelse af Haag-programmet, jf. Kommissionens

meddelelser om ”Gennemførelse af Haag-programmet – Vejen frem” (KOM(2006)331), ”Eva-

luering af EU-politikkerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed”

(KOM(2006)332) og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005”

(KOM(2006)333). På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forven-

tes Rådet, eventuelt med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner, at skulle drøfte de politi-

ske prioriteter for de kommende års arbejde på området for retlige og indre anliggender, navn-

lig – for så vidt angår Justitsministeriets område – vedrørende bekæmpelse af terrorisme og

organiseret kriminalitet, retsakter om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger i straffesa-

ger samt forbedring af adgangen til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige om-

råde. På rådsmødet forventes der ikke at skulle være en drøftelse af en evalueringsmekanisme

for området for retlige og indre anliggender eller drøftelse vedrørende ændring af beslutnings-

procedurerne på området (søjlespring). En drøftelse af de politiske prioriteter for de kommen-

de års arbejde på området for retlige og indre anliggender har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis der efterfølgende som led i gennemførelsen af de

politiske prioriteter bliver vedtaget nye EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre statsfi-

nansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt

at angive nærmere. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side hilser man en drøftelse af EU’s politiske prio-

riteter på området velkommen.

Baggrund

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, blev der indført bestemmelser i

TEU (Traktaten om Den Europæiske Union) om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

dighed. På mødet i Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998 godkendte stats-

og regeringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestem-

melser om indførelsen af et sådant område.

På mødet i Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 udstak stats- og rege-

ringscheferne de politiske retningslinier og delmål for udmøntningen af Amsterdam-traktatens

enkelte bestemmelser på hele området for retlige og indre anliggender for etablering af et om-

råde med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Denne såkaldte Tammerfors-køreplan udløb den 1. maj 2004. Der var derfor behov for at ud-

arbejde et nyt program for de kommende år på området for retlige og indre anliggender. I lyset

heraf fremlagde Kommissionen den 2. juni 2004 en meddelelse om ”Et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremti-

den”. Meddelelsen blev præsenteret af Kommissionen på et rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 8. juni 2004, og meddelelsen blev endvidere forelagt for Det Europæiske Råd,

som hilste den velkommen på sit møde den 17.-18. juni 2004. I konklusionerne for mødet

fremkom Det Europæiske Råd med en opfordring til Rådet og Kommissionen om at udarbejde

forslag til et nyt program for de kommende år, som Det Europæiske Råd skulle se på inden

udgangen af 2004. Det Europæiske Råd lagde i den forbindelse vægt på, at et nyt program på

området burde være praktisk og bygge dels på det arbejde, der var i gang på grundlag af Tam-

merfors-programmet, dels på en evaluering af de allerede vedtagne foranstaltninger. Program-

met burde også være baseret på de almindelige principper om nødvendigheden af europæisk

merværdi og overholdelse af nærheds-, proportionalitets- og solidaritetsprincippet. Samtidig

burde programmet indebære reelle og væsentlige fremskridt med hensyn til at øge den gensidi-

ge tillid og fremme fælles politikker, herunder praktisk samarbejde.

Udkastet til et nyt program blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-

26. oktober 2004 og vedtaget af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde den

4.-5. november 2004. Det fremgår af konklusionerne herfra, at Det Europæiske Råd i anden

halvår af 2006 – på baggrund af en rapport fra Kommissionen – vil evaluere de fremskridt, der

er gjort med Haag-programmet. Endvidere blev udmøntningen af Haag-programmet – den så-

kaldte handlingsplan – vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005.

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 en

række meddelelser vedrørende midtvejsevalueringen af Haag-programmet, jf. Kommissionens

meddelelser om ”Gennemførelse af Haag-programmet - Vejen frem” (KOM(2006)331), ”Eva-

luering af EU-politikkerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed”

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

(KOM(2006)332) og

(KOM(2006)333).

”Rapport om

gennemførelse

Haag-programmet

for

2005”

Det forventes, at der på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 5.- 6. ok-

tober 2006 vil skulle være en drøftelse af de politiske prioriteter for de kommende års arbejde

på området for retlige og indre anliggender, navnlig – for så vidt angår Justitsministeriets om-

råde – vedrørende bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet, retsakter om gensidig

anerkendelse af retlige beslutninger i straffesager samt forbedring af adgangen til domstolene

og forbedret lovgivning på det civilretlige område. Drøftelserne vil eventuelt føre frem til ved-

tagelse af rådskonklusioner. På rådsmødet forventes der derimod ikke at skulle være en drøf-

telse af en evalueringsmekanisme for området for retlige og indre anliggender eller drøftelse

vedrørende ændring af beslutningsprocedurerne på området (søjlespring).

Indhold

Nedenfor under pkt. 2.1. beskrives for så vidt angår det politimæssige og strafferetlige samar-

bejde samt det civilretlige samarbejde, som henhører under Justitsministeriets område, de væ-

sentligste elementer i Kommissionens meddelelse om ”Implementering af Haag-programmet:

Vejen frem”. Meddelelsen angiver de områder, som efter Kommissionens opfattelse behøver

mere opmærksomhed i EU’s arbejde frem til udløbet af Haag-programmet i 2009. Dernæst

behandles under pkt. 2.2. de emner, som forventes at skulle drøftes på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt udkast til

eventuelle rådskonklusioner, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at angive ind-

holdet af eventuelle rådskonklusioner.

2.1. Kommissionens meddelelse om ”Implementering af Haag-programmet: Vejen frem”

(KOM(2006)331 endelig)

I meddelelsen peges der – i lyset af den foretagne evaluering af Haag-programmet – på følgen-

de områder, som i fremtiden behøver mere opmærksomhed i EU’s arbejde frem til udløbet af

Haag-programmet i 2009:

2.1.1.

Kommissionen anfører, at inden for såvel det civilretlige som det strafferetlige område

vil princippet om gensidig anerkendelse fortsat være en af hjørnestenene.

I den forbindelse har Kommissionen peget på følgende emner inden for det strafferetlige områ-

de, som bør prioriteres i fremtiden:

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

•

Kommissionen har udarbejdet adskillige forslag med henblik på gennemførelse af prin-

cippet om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område, såvel i fasen før doms-

forhandlingen som i fasen efter domsforhandlingen. Kommissionen anfører, at disse

forskellige initiativer nu skal vedtages og implementeres hurtigst muligt. Princippet om

gensidig anerkendelse skal desuden styrkes ved, at der på den ene side fastsættes EU-

regler vedrørende jurisdiktionskonflikter, proceduremæssige rettigheder, uskyldsfor-

modningen samt minimumsstandarder for indsamling af beviser, og på den anden side

ved at der iværksættes konkrete tiltag for at forbedre den juridiske træning og effektivi-

teten af de judicielle systemer.

•

Kommissionen vil i 2007 præsentere en undersøgelse vedrørende de problemer, der i

dag opstår under forhandlingerne om og i forbindelse med brugen af princippet om

gensidig anerkendelse. Kommissionen vil i den forbindelse komme ind på de lakuner,

der for øjeblikket er i systemet, og hvordan disse kan løses igennem nye instrumenter.

•

På mellemlang sigt vil det blive overvejet at indføre konsoliderede instrumenter om de

forskellige aspekter af gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser, herunder navn-

lig i relation til fremskaffelse af beviser (retshjælp).

Inden for det civilretlige samarbejde

∗

)

bør der efter Kommissionens opfattelse arbejdes på at få

programmet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser færdiggjort, sådan som det er anført i

handlingsplanen om gennemførelse af Haag-programmet. Kommissionen vil i den forbindelse

fremsætte forslag til regulering i det omfang, dette findes nødvendigt for helt at få afskaffet

eksekvaturproceduren (det vil sige den procedure i fuldbyrdelsesstaten, der fastslår, at en dom

kan fuldbyrdes) i civile sager.

Endvidere vil Kommissionen udarbejde en grønbog om, hvordan fuldbyrdelse af retsafgørelser

kan gøres mere effektiv. Kommissionen vil endvidere fremsætte forslag til nye retsakter inden

for familieret, herunder (på Justitsministeriets område) arveret.

Med henblik på at sikre en effektiv adgang til retfærdighed for borgerne vil Kommissionen

som det første fremsætte forslag om at gennemføre visse ændringer af Rådets beslutning om

oprettelse af et europæisk juridisk netværk, således at netværket gøres til et endnu nyttigere og

mere effektivt redskab for borgere og juridiske praktikere.

∗

Det bemærkes, at det civilretlige samarbejde er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

2.1.2.

Det anføres i meddelelsen, at udvekslingen af den nødvendige information til brug for

bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet bør finde sted på tværs af de indre grænser

uden problemer.

I Haag-programmet blev Kommissionen anmodet om inden udgangen af 2005 at fremlægge et

forslag om udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder med henblik

på at gennemføre princippet om tilgængelighed og således, at instrumentet kan træde i kraft 1.

januar 2008. Kommissionen fremlagde i oktober 2005 et forslag til rammeafgørelse baseret på

princippet om tilgængelighed.

Udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne inden for det strafferetlige område må

udstrækkes til at omfattet strafferegistre. Det nuværende system er baseret på den europæiske

konvention fra 1959 om gensidig bistand i strafferetlige sager – hvilket ifølge Kommissionen er

ufuldkomment. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag, som tager sigte på at etablere et

computerbaseret system vedrørende udveksling af informationer fra strafferegistre. Systemet

tilsigter at forbedre den gensidige forståelse og lette den indbyrdes viden om eksisterende straf-

fedomme i EU. Økonomisk støtte til gennemførelse af systemet vil blive ydet til medlemssta-

terne.

Kommissionen finder i øvrigt, at der ikke er behov for yderligere nye initiativer på nuværende

tidspunkt. Den finder det imidlertid helt centralt, at de nævnte forslag bliver hurtigt vedtaget

og gennemført i medlemsstaterne med henblik på en fuldstændig anvendelse af tilgængelig-

hedsprincippet og en effektiv udvikling og implementering af systemet for elektronisk udveks-

ling af straffedomme.

Parallelt hermed er det efter Kommissionens opfattelse nødvendigt at fremskynde behandlingen

af forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse på det strafferetlige område. Kommissionen

anfører, at de ovenfor nævnte initiativer må ledsages af bindende regler om databeskyttelse,

der skal sikre et højt databeskyttelsesniveau i alle medlemsstater. Kommissionen ønsker derfor

en hurtig vedtagelse af rammeafgørelsen.

2.1.3.

Det anføres videre af Kommissionen, at terrorisme og organiseret kriminalitet i de

kommende år fortsat vil være en konstant trussel. EU må i den forbindelse være specielt vagt-

som og fortsætte med at opbygge viden og tætte kontakter mellem alle interessenter, herunder

ved at hjælpe medlemsstaterne, politiet og domstolene med at imødegå denne udfordring.

Kommissionen har anført følgende emner, der bør prioriteres:

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

•

Kommissionen vil snart præsentere et forslag til et program vedrørende ”Kritisk beskyt-

telse af infrastrukturen”. Endvidere forventer Kommissionen senere på året at fremsæt-

te et forslag til rådsbeslutning på dette område.

•

Kommissionen overvejer en ændring af rammeafgørelsen om terrorisme med henblik på

at forbedre definitionen af ”tilskyndelse til terrorisme” og med henblik på at gøre det

strafbart at udbrede viden om, hvorledes bomber produceres.

•

Endelig er det Kommissionens hensigt at fremlægge en meddelelse om bio-terrorisme i

slutningen af 2006.

Europol behøver efter Kommissionens opfattelse et mere fleksibelt lovgrundlag. Endvidere er

der behov for at forbedre Europa-Parlamentets indsigt og kontrol med Europols aktiviteter med

henblik på at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol, samtidig med at fortrolig-

heden omkring de oprationelle informationer sikres.

Med henblik på at forbedre Europols operationelle effektivitet overvejer Kommissionen derfor

at fremsætte et forslag til rådsafgørelse til afløsning af den eksisterende Europol-konvention.

2.1.4.

Det anføres i meddelelsen, at en af de vigtigste forudsætninger for, at de politiske mål

fastsat i Haag-programmet kan gennemføres, er, at de nødvendige økonomiske ressourcer er til

stede. Den seneste aftale vedrørende de finansielle perspektiver viser efter Kommissionens

opfattelse, at der er et behov for øgede midler på området for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed.

Øgede midler fra EU på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed vil kunne støtte bl.a.

bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet. Medlemsstaterne bør derfor udnytte

dette potentiale ved at præsentere ambitiøse og præcise forslag til projekter, som demonstrerer

en merværdi på EU-niveau.

2.1.5.

I meddelelsen peges der også på, at der i december 2005 blev fastsat en strategi for eks-

terne relationer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Strategien fastsætter en

række prioriteter, og Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at gennemføre hovedele-

menterne i strategien.

Kommissionen anfører, at processen med samarbejde med tredjelande er tidskrævende, og at

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

medlemsstaterne derfor bør fokusere på gennemførelsen af eksisterende initiativer frem for

fornyelse eller opdatering af EU-strategien.

2.1.6.

Det anføres i meddelelsen, at der i fremtiden må arbejdes hen imod at opbygge en sam-

menhængende og omfattende evalueringsmekanisme af EU’s politiker på området for frihed,

sikkerhed og retfærdighed, herunder i samarbejde med medlemsstaterne og EU-institutionerne.

En sådan mekanisme, som vil indbefatte overvågning af gennemførelsen og evalueringen af

resultaterne af de enkelte politiker, er præsenteret i Kommissionens meddelelse om ”Evalue-

ring af EU-politikkerne på området frihed, sikkerhed og retfærdighed” (KOM(2006)332).

2.2. Emner, som navnlig må forventes drøftet på rådsmødet

2.2.1. Bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet

Drøftelserne om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet forventes at fokusere på,

hvordan det operationelle samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder, i forhold til Eu-

ropol og i forhold til tredjelande, kan styrkes yderligere, herunder bl.a. ved at udarbejde en

”Internal Security Strategi” dækkende anti-terrortiltag og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i de ændringer, som er besluttet i relation til må-

den at tilrettelægge bekæmpelsen af organiseret kriminalitet på, herunder navnlig indførelsen af

den såkaldte OCTA (Organised Crime Treat Assessment) der er en fremadrettet trusselsvurde-

ring i forhold til den organiserede kriminalitets udbredelse i medlemsstaterne. Det bør således

ifølge formandskabet overvejes at udbrede OCTA-modellen til andre kriminalitetsområder,

såsom terrorbekæmpelse, ulovlig indvandring og andre former for grænseoverskridende krimi-

nalitet.

Det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne forventes også at blive berørt i drøftel-

serne, ligesom behovet for at styrke det tværgående samarbejde mellem forskellige retshånd-

hævende myndigheder i det enkelte medlemsland, såsom f.eks. politi, toldvæsen og grænsebe-

vogtningen, forventes at vil indgå i drøftelserne.

Endelig forventes også behovet for regionalt samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, såsom

f.eks. Østersø Task Forcen for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, at blive berørt.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Særligt for så vidt angår bekæmpelse af terrorisme forventes drøftelserne at tage udgangspunkt

i EU’s strategi til bekæmpelse af terrorisme og den dertil hørende handlingsplan samt EU’s

strategi og handlingsplan, der specifikt vedrører radikalisering og rekruttering.

Med udgangspunkt heri og i konklusionerne fra det uformelle ministermøde (med deltagelse af

det finske formandskab og kommende formandskaber samt Storbritannien og Kommissionen),

som for nylig blev afholdt i London i forbindelse med den seneste terrorsag i Storbritannien

forventes der at blive en politisk drøftelse af behovet for en skærpet indsats over for radikalise-

ring og rekruttering, både i Unionen som sådan og i medlemsstaterne.

Drøftelsen forventes også at komme ind på behovet for at holde øje med de bevægelser, som

foretages af personer involveret i radikalisering og rekruttering, og udveksling af informationer

herom.

Det forventes endvidere, at spørgsmålet om opbevaring af informationer fra videoovervågning

af større trafikknudepunkter og den tidsmæssige ramme for sådan opbevaring, vil blive rejst,

herunder om det kunne være nødvendigt at udforme et EU-instrument, som indeholder nogle

fælles principper for opbevaring på tværs af medlemsstaterne, med respekt af de grundlæggen-

de databeskyttelsesmæssige principper.

Behovet for inden for den eksisterende ramme at yde støtte til at overvåge anvendelsen af In-

ternettet til terrorformål og til effektiv udveksling af oplysninger om strafferetlig efterforskning

imellem medlemslandene forventes også at blive rejst. I forhold til Internettet vil spørgsmålet

om, hvordan det kan imødegås, at Internettet anvendes som et forum til at videregive informa-

tioner om, hvordan man laver og anvender forskellige former for eksplosivstoffer, formentlig

også blive rejst.

Også spørgsmålet om adgang for de retshåndhævende myndigheder i EU til en fælles database

om våben og eksplosivstoffer, som kan drives af Europol, eller adgang for medlemsstaterne til

andre eksisterende databaser, forventes at blive genstand for drøftelse.

Dernæst forventes der også at blive peget på, at medlemsstaterne og Kommissionen bør styrke

forskningen i eksplosivstoffer og deres tilgængelighed, og at der i den forbindelse bør lægges

vægt på at forbedre kendskabet til nye former for eksplosivstoffer, såsom flydende eksplosiver.

Også spørgsmålet om en styrkelse af udvekslingen af oplysninger mellem retshåndhævende

myndigheder og flysikkerhedsmyndighederne er aktuelt.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Endelig lægges der formentlig op til, at Sitcen og Europol, når det drejer sig om analyse af

implikationerne af terrorangreb og afværgede terrorhandlinger, bør styrke deres samarbejde

yderligere med henblik på at give hurtige vurderinger til brug for den politiske beslutningsta-

gen.

2.2.2. Retsakter om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger i straffesager

Princippet om gensidig anerkendelse har siden Det Europæiske Råd i Tammerfors i 1999 været

en hjørnesten i EU-samarbejdet inden for det retlige samarbejde på både det civile og det straf-

feretlige område. Det fremgår af Haag-programmet, at det omfattende program for foranstalt-

ninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retlige afgørelser skal af-

sluttes, og at det bør overvejes, om der er behov for fremlæggelse af yderligere forslag til gen-

nemførelse af princippet. Handlingsplanen, der udmønter Haag-programmet, indeholder såle-

des en række forslag, som har til formål at udmønte princippet om gensidig anerkendelse i

konkrete retsakter.

Forhandlingerne om de konkrete retsakter til udmøntning af princippet om gensidig anerken-

delse har vist, at forhandlingerne tager lang tid og kræver komplicerede kompromisløsninger

for at nå til enstemmighed. Det er vurderingen, at vanskelighederne bl.a. kan skyldes, at der

ikke er den fornødne tillid til andre medlemsstaters retssystemer, og at nogle instrumenter om

gensidig anerkendelse på det strafferetlige område berører grundlæggende forfatningsmæssige

rettigheder i medlemsstaterne. Det har samtidig kunnet konstateres, at der fremlægges forslag

til nye initiativer eller forslag til udbygning af eksisterende instrumenter, før der foreligger

tilstrækkelige praktiske erfaringer med anvendelsen af eksisterende instrumenter.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.1., forventes Kommissionen i 2007 at præsentere en

undersøgelse vedrørende de nævnte problemer under forhandlingerne om og i forbindelse med

brugen af princippet om gensidig anerkendelse.

I lyset heraf forventes der på rådsmødet at skulle være en drøftelse af, hvordan man kan imø-

degå de nævnte vanskeligheder i forbindelse med forhandlinger om retsakter til udmøntning af

princippet om gensidig anerkendelse i straffesager.

2.2.3. Forbedring af adgangen til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige

område

Det er anført, at de nuværende enkeltstående EU-reguleringer på det civilretlige område fører

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

til usammenhængende og uensartede løsninger, og at der for at øge sammenhængen og bruger-

venligheden er behov for at ”strømline” de forskellige regelsæt i form af en mere systematisk

tilgang til det civilretlige samarbejde.

∗

Det er opfattelsen, at den ”strømlining” vil kunne ske ved at integrere de gældende regulerin-

ger om grænseoverskridende retssager i ét enkelt instrument baseret på faste fælles minimums-

standarder, og som navnlig vil kunne indeholde regler om jurisdiktionskompetence (værne-

ting), forkyndelse, bevisoptagelse, sprog, retshjælp, særlige regler om inkassosager og

småkrav samt regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme.

Gældende ret

Under hensyn til, at der alene er tale om en politisk drøftelse af, hvordan indsatsen mod terroris-

me og organiseret kriminalitet kan styrkes,

hvordan man kan imødegå vanskelighederne i for-

bindelse med forhandlinger om retsakter til udmøntning af princippet om gensidig anerkendel-

se, samt om forbedring af adgangen til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige

område

er en beskrivelse af gældende ret ikke medtaget.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

De politiske drøftelser vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-

kvenser.

Hvis der efterfølgende som led i udmøntningen af de politiske drøftelser bliver vedtaget nye

EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre statsfinansielle og lovgivningsmæssige konse-

kvenser, som det på nuværende tidspunkt, hvor indholdet i eventuelle forslag til retsakter ikke

kendes, ikke er muligt at angive nærmere.

Høring

Kommissionens meddelelse om ”Gennemførelse af Haag-programmet – vejen frem”, (og Kom-

missionens meddelelser om ”Evaluering af EU-politikerne på området for frihed, sikkerhed og

retfærdighed” og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005”) har været sendt i

høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsiden-

∗

Det bemærkes, at det civilretlige samarbejde er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

ten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvo-

katen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsadvokaten for særlige international straffesager,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforenin-

gen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Data-

tilsynet, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk

Forening, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frede-

riksberg Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,

Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service,

Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Entreprenører,

Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,

Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,

Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske

Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrådet, Forenin-

gen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening,

Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Datatilsynet, Institut for

Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Dansk

Retspolitisk Forening, KL, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, HTSI Erhvervsorga-

nisationen, Dansk Industri, Liberale Erhvervs Råd, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Dan-

ske Patentagenters Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-

giftsnævnet for bygge og anlægsvirksomhed, Foreningen af Registrerede Revisorer, Ejendoms-

foreningen Danmark, som har svaret jævnfør vedlagte.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, KL, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, HTSI Er-

hvervsorganisationen, Dansk Industri, Liberale Erhvervs Råd, Dansk Ejendomsmægler-

forening, De Danske Patentagenters Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Danske

Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for bygge og anlægsvirksomhed, Foreningen af Regi-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

strerede Revisorer og Ejendomsforeningen Danmark

har ikke haft bemærkninger til Kom-

missionens meddelelser.

Rigsadvokaten

har vedrørende ”Gennemførelse af Haag-programmet – Vejen frem” bemær-

ket, at han finder det hensigtsmæssigt, som foreslået af Kommissionen, at undersøge de pro-

blemer, der opstår under forhandlingerne om og ved anvendelsen af princippet om gensidig

anerkendelse, og at det tillige findes hensigtsmæssigt at fokusere navnlig på forhandlingsforlø-

bene, og herunder lade en undersøgelse/analyse omfatte indholdet af de forslag mv., Kommis-

sionen fremsætter, sammenholdt med de ændringer, der sker under forhandlingerne, og som

der opnås endelig enighed om.

Datatilsynet

har bl.a. henvist til, at det fremgår af Kommissionens meddelelse om ”Gennem-

førelse af Haag-programmet – Vejen frem”, at udvekslingen af den nødvendige information til

brug for bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet bør finde sted på tværs af de indre

grænser uden problemer, og at Kommissionen finder, at det i den forbindelse er afgørende, at

de eksisterende forslag til tilgængelighedsprincippet samt et europæisk strafferegister bliver

hurtigt vedtaget og gennemført i medlemsstaterne. Datatilsynet har i den forbindelse henvist til

tilsynets høringssvar over de nævnte initiativer, idet Datatilsynet samtidig anfører, at tilsynet

finder det væsentligt, at de nævnte initiativer efter Kommissionens opfattelse må ledsages af

bindende regler om databeskyttelse, der skal sikre et højt databeskyttelsesniveau i alle med-

lemsstater. Tilsynet anbefaler derfor, at man fra dansk side støtter Kommissionens ønske om

en vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med det politimæssige og strafferetlige samarbejde.

Dansk Retspolitisk Forening

har bemærket, at foreningen finder, at flertalsafgørelser meget

vel kan risikere at bringe større vilkårlighed med sig, end den, som allerede er gældende, på

grund af forskellige retsregler fra det ene land til det andet. DRF mener ikke, at en ændring af

beslutningsprocessen til flertalsafgørelser, vil reparere en manglende politisk vilje til harmoni-

sering på området for det strafferetlige samarbejde. En ændring af beslutningsprocessen vil

således ikke efter foreningens opfattelse være medvirkende til en hurtigere harmonisering. I

stedet bør der efter Dansk Retspolitisk Forenings opfattelse møjsommeligt og med behørig yd-

myghed over for opgavens enorme omfang og kompleksitet arbejdes videre med de klassiske

mellemstatslige modeller, hvorunder hører også den europæiske menneskerettighedserklæring

og Domstolen i Strasbourg. Denne model, der trods langsommelighed kan fremvise betragteli-

ge resultater, udmærker sig efter foreningens opfattelse ved netop at give plads til mangfoldig-

hed og forskellighed fra land til land under respekt for grundlæggende principper, både af de-

mokratisk og retlig karakter. Dansk Retspolitisk Forening understreger endelige, at samarbej-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

det og udviklingen på området ikke må gå hurtigere, end at retssikkerheden kan følge med, og

at Kommissionen i mange tilfælde ikke har foretaget en tilpas grundig forundersøgelse af be-

hovet for og konsekvenserne af de foreslåede retsakter.

Advokatrådet

har henvist til rådets høringssvar vedrørende Haag-programmet og herudover

vedrørende opfølgning på gensidig anerkendelse (civile og straffesager) bemærket, at hvis rets-

sikkerheden i Danmark ikke skal forringes, bør princippet om gensidig anerkendelse udformes

på en måde, så personer, der opholder sig i Danmark, ikke udsættes for væsentlige indgreb på

grundlag af retsanmodninger, som er udstedt uden iagttagelse af tilsvarende retssikkerhedsga-

rantier, som gælder i Danmark. Det er efter Advokatrådets opfattelse uheldigt, hvis danske

domstole pålægges at gennemføre retsanmodninger på et grundlag, som ville føre til afvisning,

hvis de var indgivet af danske myndigheder. Før der gennemføres EU-regler, som sikrer høj

beskyttelse af sigtedes og tiltaltes rettigheder, vil Advokatrådet ikke kunne tilslutte sig en hur-

tig vedtagelse og implementering af yderligere retsakter om gensidig anerkendelse.

I forhold til adgang til information til brug for bekæmpelse af terrorisme anfører

Advokatrå-

det,

at rådet hilser Kommissionens forslag om at sætte fokus på databeskyttelse i forbindelse

med udveksling af oplysninger velkommen.

Vedrørende overflytning af det politimæssige og strafferetlige samarbejde til 1. søjle bemærker

Advokatrådet

bl.a., at Danmarks EU-forbehold forhindrer, at Danmark deltager i en sådan

overflytning. Advokatrådet anser det dog for principielt vigtigt at understrege om lovgivnings-

tempoet i EU, at selvom der kan være behov for i visse tilfælde at få en hurtigere vedtagelse af

flere EU-retsakter, er det samtidig særdeles væsentligt, at der i forbindelse med harmoniserin-

gen af materielle strafferegler og fælles straffeprocessuelle regler gennemføres et omfattende

og grundigt lovforberedende arbejde med henblik på at sikre en lovgivning af høj kvalitet. Ad-

vokatrådet finder således, at de danske principper for lovkvalitet, som efter Advokatrådets op-

fattelse er fundamentale for udarbejdelse af lovgivning, erfaringsmæssigt kun efterleves i be-

grænset omfang ved udformningen af EU-retlige forskrifter. Advokatrådet anfører endvidere,

at rådet er opmærksom på, at problemerne med EU-lovkvaliteten bl.a. kan skyldes behovet for

kompromissøgning mellem de 25 lande, og at problemerne hermed kunne afhjælpes, hvis rets-

akterne kunne vedtages med kvalificeret flertal inden for rammerne af 1. søjle. En hel del af

kvalitetsproblemerne skyldes dog ikke kravet om enstemmighed, men derimod snarere, at det

lovforberedende arbejde ikke altid er tilstrækkeligt grundigt. Det gælder både med hensyn til at

dokumentere behovet for de fælles regler og med hensyn til at analysere konsekvenserne af

reglerne – ikke mindst for så vidt angår retssikkerheden. Advokatrådet er derfor ikke enige i,

at tempoet i lovgivningsprocessen generelt bør sættes op. Advokatrådet er endvidere heller

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

ikke enige i, at tempoet for den nationale implementering af EU-retsakterne bør øges. En ræk-

ke af de problemer, som EU-retsakterne skaber, kan efter Advokatrådets opfattelse afbødes

ved et grundigt lovforberedende arbejde i medlemslandene i forbindelse med implementeringen

af EU-retsakterne.

Nærhedsprincippet

De politiske drøftelser om, hvordan indsatsen mod terrorisme og organiseret kriminalitet kan

styrkes,

hvordan man kan imødegå vanskelighederne i forbindelse med forhandlinger om rets-

akter til udmøntning af princippet om gensidig anerkendelse, samt om forbedring af adgangen

til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige område vil ikke i sig selv rejse

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side hilser man en drøftelse af EU’s politiske prioriteter på området for retlige og

indre anliggender velkommen.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet høres ikke i sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 19. september 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et aktuelt notat om Kommissionens meddelelse om ”Gennemførelse af Haag-programmet –

vejen frem” (og om Kommissionens meddelelser om ”Evaluering af EU-politikerne på området

for frihed, sikkerhed og retfærdighed” og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

for 2005”) – for så vidt angår Justitsministeriet område – blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 3: Rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførsel af

domfældte mellem EU-medlemsstaterne (den europæiske fuldbyrdelsesordre)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre, at der mellem EU-medlemsstaterne sker en gensidig anerken-

delse og fuldbyrdelse af endelige domme i straffesager, hvorved der er idømt frihedsstraf eller

andre frihedsberøvende foranstaltninger. Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes

umiddelbart ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af Østrig,

Finland og Sverige. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv over for udviklingen af

et EU-instrument på området.

Det forventes, at Rådet på det kommende møde skal drøfte føl-

gende spørgsmål med henblik på at nå til politisk enighed: 1) kriterierne for fremsendelse af en

europæisk fuldbyrdelsesordre, herunder definitionen af udtrykket ”lovligt ophold”, 2) den dom-

fældtes samtykke til overførsel, 3) overførelse af tredjelands statsborgere, 4) anerkendelse og

fuldbyrdelse af den europæiske fuldbyrdelsesordre og 5) lovgivningen, der finder anvendelse på

fuldbyrdelsen.

Baggrund

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 princippet

om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på

både det civilretlige og det strafferetlige område.

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors

et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig aner-

kendelse af afgørelser i straffesager, og det gik i den forbindelse ind for at vurdere behovet for

moderne mekanismer med henblik på gensidig anerkendelse af endelige straffedomme, der

indebærer frihedsberøvelse (foranstaltning 14), samt for at udvide anvendelsesområdet for

princippet om overførelse af domfældte, så det også finder anvendelse på personer med bopæl

i en medlemsstat (foranstaltning 16).

I Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU (punkt 3.3.1.),

som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, er der lagt op til, at det sam-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

lede program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af afgørelser i straffesager, der som nævnt bl.a. omfatter fuldbyrdelse af endelige

domme, der indebærer frihedsberøvelse, bør suppleres, og at man nærmere bør overveje yder-

ligere forslag i den forbindelse.

Med henvisning hertil har Østrig, Finland og Sverige den 24. januar 2005 fremlagt et forslag

til en rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af domfældte mellem EU-

medlemsstaterne (fremover benævnt rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 drøftede Rådet spørgsmålet

om, i hvilket omfang fuldbyrdelsesstaten kan stille krav om dobbelt strafbarhed som betingelse

for at overtage fuldbyrdelsen af en dom. Rådet nåede ikke til enighed herom, men anmodede

Arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde om at arbejde videre med spørgsmålet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 drøftede Rådet spørgsmålet

om, hvilke andre medlemsstater domsstaten kan anmode om at overtage fuldbyrdelsen af dom-

men ved at fremsende en europæisk fuldbyrdelsesordre, og i hvilket omfang fremsendelsen af en

europæisk fuldbyrdelsesordre skal være betinget af den domfældtes samtykke. Rådet nåede ikke

til enighed om de forelagte spørgsmål, hvorfor man anmodede Arbejdsgruppen om strafferetligt

samarbejde om at arbejde videre hermed.

Det forventes, at Rådet på det kommende møde skal forsøge at opnå politisk enighed om en

række spørgsmål vedrørende 1) kriterierne for fremsendelse af en europæisk fuldbyrdelsesor-

dre, herunder definitionen af udtrykket ”lovligt ophold”, 2) den domfældtes samtykke til over-

førsel, 3) overførelse af tredjelands statsborgere, 4) anerkendelse og fuldbyrdelse af den euro-

pæiske fuldbyrdelsesordre og 5) lovgivningen, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre er fremlagt under henvis-

ning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a, hvoraf det frem-

går, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og

fremskyndelse af samarbejdet om fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og

retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf

det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på

initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Som begrundelse for forslaget er der bl.a. peget på, at man i forholdet mellem medlemsstater-

ne, der er præget af en særlig gensidig tillid til de øvrige medlemsstaters retssystemer, bør gå

ud over Europarådets eksisterende instrumenter vedrørende overførelse af fuldbyrdelse af

straffedomme. Ifølge forslagsstillerne bør det fastsættes, at fuldbyrdelsesstaten principielt er

forpligtet til at overtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold på dens område,

som ved en endelig dom i en anden medlemsstat er idømt en frihedsstraf eller en frihedsberø-

vende foranstaltning uafhængigt af de pågældendes samtykke, medmindre der foreligger be-

stemte grunde til at afslå dette. Det anføres i den forbindelse, at overførelse af domfældte til

deres hjemland eller det land, som den domfældte har andre tætte forbindelser med, vil kunne

sikre en bedre resocialisering af disse personer.

Hovedelementerne i forslaget er:

–

Det oprindelige forslag indeholdt en grundlæggende forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten

til at acceptere domfældte statsborgere, personer med fast lovligt ophold og personer

med andre tætte forbindelser, når der ikke er særlige grunde til at afvise dem.

Kategorien ”personer med andre tætte forbindelser” har størstedelen af medlemsstater-

ne fundet var for uklar, og kategorien er derfor ikke længere med i forslaget. I stedet er

der nu lagt op til, at fuldbyrdelsesstaten – med forbehold for muligheden for at anvende

en række nærmere bestemte afslagsgrunde – grundlæggende skal acceptere domfældte

statsborgere og domfældte personer, som har haft

lovligt ophold

i fuldbyrdelsesstaten i

mindst 5 år (medmindre disse mister deres opholdstilladelse på grund af dommen fra

den anden EU-medlemsstat), herunder hvor den domfældte skal udvises til statsborger-

eller bopælslandet som følge af straffedommen.

–

En hovedregel om, at en række lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lov-

givning (positiv-listen) skal medføre anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuld-

byrdelsesordre på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kon-

trol af dobbelt strafbarhed, hvis de i udstedelsesstaten kan straffes med frihedsstraf eller

en frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år. Den på-

gældende positiv-liste svarer til den liste, som fremgår af rammeafgørelsen om den eu-

ropæiske arrestordre.

For andre end de former for lovovertrædelser, som er omfattet af positiv-listen, kan

fuldbyrdelsesstaten lade anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdelsesor-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

dre være betinget af, at den vedrører handlinger, som udgør en overtrædelse efter fuld-

byrdelsesstatens lovgivning.

Der er endvidere lagt op til, at medlemsstaterne på tidspunktet for vedtagelsen af ram-

meafgørelsen kan erklære, at de ikke vil anvende positiv-listen.

–

Efter det oprindelige forslag vil der ikke kunne kræves samtykke fra den domfældte,

medmindre den europæiske fuldbyrdelsesordre sendes til fuldbyrdelsesstaten på grund

af den domfældtes tætte forbindelser med denne stat. Den domfældte skal dog af ret-

færdighedshensyn underrettes om konsekvenserne af overførelsen og skal, såfremt han

befinder sig i udstedelsesstaten, have mulighed for at tilkendegive sin mening.

I det nu foreliggende udkast er der i artikel 5 lagt op til, at den domfældte som hoved-

regel skal give sit samtykke til en overførsel. Det skal dog ikke gælde, når den dom-

fældte overføres til sit statsborgerland, når den pågældende også har sin faste bopæl

her, når den domfældte overføres til den medlemsstat, hvor den pågældende vil skulle

udvises til efter løsladelse fra afsoning af dommen, eller når den domfældte er flygtet

eller på anden måde vendt tilbage til sit statsborgerland eller bopælsland i lyset af straf-

fesagen mod den pågældende.

–

Anerkendelse af den endelige udenlandske fængselsdom eller anden frihedsberøvende

foranstaltning på grundlag af en formular (den såkaldte europæiske fuldbyrdelsesordre).

–

Fastsættelse af tidsfrister for afgørelsen om den europæiske fuldbyrdelsesordre og for

overførelsen af den domfældte til fuldbyrdelsesstaten.

– Fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller anden frihedsberøvende foranstaltning

uden omsætning af retsfølgen, jf. artikel 8. Hvis sanktionens varighed går ud over

strafferammen efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning for den pågældende forbrydelse,

kan den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten dog træffe beslutning om at tilpas-

se sanktionen til det maksimale niveau for en strafbar handling efter denne stats natio-

nale lovgivning. Hvis selve sanktionen på grund af sin art ikke er forenelig med fuld-

byrdelsesstatens lovgivning, kan den kompetente myndighed i denne stat tilpasse sank-

tionen til den straf eller den foranstaltning, der efter denne stats lovgivning gælder for

en strafbar handling af samme art. Denne straf eller foranstaltning skal ligge så tæt som

muligt på den sanktion, udstedelsesstaten har idømt, dvs. at sanktionen ikke kan kon-

verteres til en bøde. Den må ikke skærpe udstedelsesstatens sanktion.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

– Fuldbyrdelsesstatens lovgivning, herunder om prøveløsladelse, afsoningssted mv., fin-

der, jf. artikel 13, anvendelse på fuldbyrdelsen på samme måde som på en sanktion

idømt i fuldbyrdelsesstaten.

Herudover kan det nævnes, at visse dele af den foreslåede rammeafgørelse også skal finde an-

vendelse på håndhævelsen af sanktioner, der er pålagt statsborgere i fuldbyrdelsesstaten eller

personer bosat heri, hvis fuldbyrdelsesstaten gør udlevering til udstedelsesstaten (i henhold til

artikel 5, stk. 3, i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre) betinget af, at den dom-

fældte sendes tilbage til fuldbyrdelsesstaten for at afsone straffen. Det samme gælder, hvis ud-

stedelsesstaten har anmodet fuldbyrdelsesstaten om at udlevere den domfældte med henblik på

fuldbyrdelse af en straffedom, og fuldbyrdelsesstaten i stedet for at udlevere den pågældende,

ønsker at overtage fuldbyrdelsen af straffen i medfør af artikel 4, stk. 6 i rammeafgørelsen om

den europæiske arrestordre.

Gældende dansk ret

3.1. Lov om international fuldbyrdelse af straf mv.

Reglerne om fuldbyrdelse her i landet af udenlandske afgørelser om straf mv. og om fuldbyr-

delse i udlandet af danske afgørelser om straf mv. findes i lov om international fuldbyrdelse af

straf mv. (lov nr. 323 af 4. juni 1986 med senere ændring).

Efter lovens kapitel 2 kan afgørelser, som er omfattet af Europarådets konvention om overfø-

relse af domfældte (af 21. marts 1983) og tillægsprotokollen (af 18. december 1997), fuldbyr-

des efter konventionens og protokollens regler.

Loven åbner endvidere (i kapitel 3) mulighed for, at afgørelser, som er omfattet af den euro-

pæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger (af 28. maj 1970), kan

fuldbyrdes efter reglerne i konventionens afsnit I, jf. afsnit II.

Loven indeholder herudover i kapitel 4 fælles regler om behandlingen af sager om fuldbyrdelse

af udenlandske afgørelser i Danmark efter bl.a. lovens kapitel 2 og 3.

For så vidt angår den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger

er denne ikke tiltrådt af samtlige EU-medlemsstaterne, og i praksis anvendes derfor – ved

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

overførelse af personer, som er idømt frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning – den

nyere konvention fra 1983 om overførelse af domfældte.

Sidstnævnte konvention, som alle EU-medlemsstater har ratificeret, indebærer bl.a., at en

statsborger i et kontraherende land, som er idømt frihedsstraf i et andet kontraherende land,

kan fremsætte anmodning om at blive overført til afsoning i sit hjemland. En sådan overførsel

forudsætter efter konventionen, at en række betingelser er opfyldt, herunder bl.a. at begge de

involverede lande samtykker i overførelsen. I den forbindelse er det fastsat i lovens § 2, stk. 2,

at afgørelse om samtykke efter konventionen træffes af Justitsministeriet.

Det følger desuden af lovens § 3, stk. 1, at begrebet ”statsborger” i konventionens artikel 3,

stk. 1, litra a, og stk. 4 (om betingelserne for overførelse), for Danmarks vedkommende be-

stemmes som personer, som har dansk indfødsret eller som har fast bopæl i riget.

Endelig fastsættes det, at fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser i Danmark sker efter reglerne

i konventionens artikel 11 om omsætning af straffen, og at dette sker ved rettens foranstalt-

ning. Justitsministeriet kan dog, hvis det ellers ikke vil være muligt at få en domfældt overført

hertil, bestemme, at fuldbyrdelse kan ske efter reglerne i konventionens artikel 10 om fortsat

fuldbyrdelse, jf. herved nærmere lovens § 3, stk. 2 og 3.

Konventionen om overførelse af domfældte indeholder herudover – i hovedtræk – følgende

elementer:

–

De kontraherende stater påtager sig i størst muligt omfang indbyrdes at samarbejde med

hensyn til overførelse af personer i overensstemmelse med bestemmelserne i konventio-

nen. En egentlig forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at acceptere domfældte stats-

borgere følger ikke af konventionen, og det er således op til den enkelte kontraherende

stat – såfremt nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt – at træffe beslutning om, hvorvidt

overførelse bør tillades.

–

En betingelse for, at en dømt person kan overføres, er bl.a., at den handling eller undla-

delse, som har foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelsesstatens lov el-

ler ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på fuldbyrdelsesstatens eget om-

råde.

Der kræves samtykke fra den domfældte eller, hvis de involverede lande af hensyn til

den pågældendes alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for nødvendigt, af den

–

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

dømte persons retlige stedfortræder.

–

Der skal tilvejebringes en række dokumenter og oplysninger af såvel udstedelsesstaten

som fuldbyrdelsesstaten. Der stilles ikke krav om anvendelse af særlige formularer, og

der fastsættes ikke bestemte tidsfrister for afgørelsen om og den faktiske overførelse af

en domfældt til fuldbyrdelsesstaten.

–

Fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller anden frihedsberøvende foranstaltning

sker som nævnt ovenfor enten i form af fortsat fuldbyrdelse (dvs. at fuldbyrdelsesstaten

som udgangspunkt – medmindre særlige omstændigheder foreligger – er bundet af rets-

følgens retlige karakter og varighed, således som den er bestemt af udstedelsesstaten), el-

ler i form af omsætning af retsfølgen (dvs. at den i fuldbyrdelsesstaten foreskrevne frem-

gangsmåde anvendes). Der henvises nærmere til konventionens artikel 9-11.

For så vidt angår tillægsprotokollen til konventionen fra 1983 om overførsel af domfældte,

fastsætter denne, at der på bestemte betingelser kan ske overførelse uden den pågældendes

samtykke. Det drejer sig om de tilfælde, hvor domfældte enten har unddraget sig fuldbyrdelsen

ved at flygte til sit hjemland (statsborgerland), eller hvor der i udstedelsesstaten er truffet afgø-

relse om udvisning eller udsendelse af den pågældende. Tillægsprotokollen er ikke ratificeret

af samtlige EU-medlemsstater. For en nærmere omtale af reglerne i tillægsprotokollen kan der

i øvrigt henvises til Justitsministeriets vejledning af 2. december 2003.

Det bemærkes, at loven om international fuldbyrdelse af straf mv. ikke gælder for afgørelser,

der er omfattet af lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuld-

byrdelse af straf mv. I forhold til disse lande vil den hidtidige lov således fortsat skulle anven-

des.

3.2. Udlevering

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af

10. juni 2003 om ændring af bl.a. udleveringsloven.

Udleveringsloven indeholder (i §§ 10 a-10 j) en række materielle betingelser for udlevering til

medlemsstater inden for EU.

Af bestemmelsen i lovens § 10 a følger, at en person kan udleveres fra Danmark til en anden

EU-medlemsstat med henblik på retsforfølgning eller straffuldbyrdelse, hvis den pågældende

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

lovovertrædelse er omfattet af den opregning af forbrydelser, som fremgår af lovens såkaldte

positiv-liste, og lovovertrædelsen efter den anmodende EU-medlemsstats lovgivning kan straf-

fes med fængsel mv. i mindst 3 år. I de tilfælde, hvor der er tale om handlinger, som ikke er

omfattet af den nævnte positiv-liste, kan udlevering til strafforfølgning kun ske, hvis den straf-

bare handling i den pågældende EU-medlemsstat kan medføre fængsel i mindst 1 år, og en

tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret. Udlevering til straffuldbyrdelse af en dom for

handlinger, som ikke er omfattet af positiv-listen, kan kun ske, hvis den pågældende ved

dommen er idømt fængsel eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af mindst 4 måneders

varighed, og en tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.

Af bestemmelsen i lovens § 10 b følger det, at ved udlevering af en person, der er dansk stats-

borger eller har fast bopæl her i landet, til strafforfølgning kan der stilles vilkår om, at den

pågældende overføres til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af en eventuel fængselsstraf

eller anden frihedsberøvende foranstaltning (1. pkt.). Udlevering af en person, der er dansk

statsborger eller har fast bopæl her i landet, til straffuldbyrdelse kan afslås, hvis straffen i ste-

det fuldbyrdes her i landet.

Udleveringsloven indeholder en række afslagsgrunde, som dels er obligatoriske (dvs. at der

skal gives afslag), dels er fakultative (dvs. at der efter en konkret vurdering kan gives afslag),

jf. herom nærmere lovens §§ 10 c-10 h.

Herudover fastsættes det i lovens § 10 i, at hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til

den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold, må antages, at udleve-

ring ville være uforenelig med humanitære hensyn, skal udlevering udsættes, indtil de særlige

forhold, der forhindrer udlevering ikke længere er til stede.

For så vidt angår spørgsmålet om gennemrejse (transit) reguleres dette i relation til udlevering

til en anden EU-medlemsstat af bestemmelsen i udleveringslovens § 21, stk. 2.

Hvad særligt angår udlevering af lovovertrædere fra Danmark til Sverige og Finland, vil dette

som udgangspunkt skulle ske efter reglerne i den nordiske udleveringslov.

3.3. Prøveløsladelse

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens 6. kapitel (§§ 38-42).

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Af disse regler følger bl.a., at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er ud-

stået, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på

prøve. Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den

dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Der henvises til straffelo-

vens § 38, som også fastsætter, i hvilke tilfælde der ikke kan blive tale om prøveløsladelse.

Af straffelovens § 40 a fremgår det endvidere, at når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4

måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de

i § 38, 2. pkt., nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til

retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og hvis den dømte har ydet en særlig indsats

for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesfor-

løb, eller den dømtes forhold taler derfor.

For så vidt angår fængselsstraf på livstid afgør justitsministeren i henhold til straffelovens §

41, om den dømte skal løslades på prøve, når 12 år er udstået.

Der findes i øvrigt regler om prøveløsladelse i straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 og i admini-

strative forskrifter udstedt i henhold hertil.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre vil have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. I forhold til de nugældende regler på området er der navnlig grund til at

fremhæve følgende elementer:

Som det er fremgået ovenfor under punkt 3, indeholder ingen af de nuværende internationale

instrumenter på området nogen egentlig forpligtelse til at overtage domfældte personer med

henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning. En så-

dan forpligtelse følger imidlertid af forslaget, som således på dette punkt principielt vil indebæ-

re en ændring af den gældende retstilstand. Det skal dog bemærkes, at der i dag i praksis sker

overførelse af domfældte personer, hvis betingelserne i 1983-konventionen om overførelse af

domfældte, herunder kravet om dobbelt strafbarhed, er opfyldt.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

En fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed med hensyn til visse anførte forbrydelser sva-

rende til dem, der er indeholdt i positiv-listen i rammeafgørelsen om den europæiske arrestor-

dre, vil betyde en ændret retstilstand.

Det samme gælder med hensyn til en eventuel udvidelse af det område, hvor der ikke kræves

samtykke fra den domfældte. Det skal bemærkes, at der efter tillægsprotokollen til 1983-

konventionen om overførelse af domfældte kan ske overførelse i visse tilfælde uden samtykke,

jf. herom nærmere ovenfor under pkt. 3.1.

Også forslaget om, at anerkendelse af den endelige udenlandske fængselsdom eller anden fri-

hedsberøvende foranstaltning skal ske på grundlag af en formular, og om, at der fastsættes

tidsfrister for afgørelsen om den europæiske fuldbyrdelsesordre og for overførelsen af den

domfældte til fuldbyrdelsesstaten, vil betyde en ændret retstilstand.

Endelig kan det nævnes, at forslaget om, at fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller

anden frihedsberøvende foranstaltning skal ske uden mulighed for omsætning af sanktionen,

ligeledes vil ændre den gældende retstilstand.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Det fremsatte forslag til Rådets rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af

domfældte mellem EU-medlemsstaterne har været sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for

Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforenin-

gen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatte-

forbund, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigs-

advokaten, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

i Danmark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af beskikkede

advokater.

Præsidenten for Vestre Landsret

har anført, at landsretten ikke finder at burde udtale sig om

forslaget. Det samme er anført af

Dommerfuldmægtigforeningen.

Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København og Politiforbundet i Danmark

har oplyst,

at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Præsidenten for Københavns Byret

har anbefalet, at der

bliver mulighed for at kræve, at

dommen (inklusiv en dansk oversættelse) forelægges for retten til brug for afgørelsen om tilpas-

ning, idet domstolene ikke bør være henvist til at træffe denne afgørelse alene på grundlag af en

formular. Der henvises endvidere til udkastet til rammeafgørelse artikel 8, stk. 1, nr. 4, hvortil

det bemærkes, at det – i det omfang en dom omfatter flere strafbare forhold – ikke uden videre

vil være muligt at angive, hvilken del af sanktionen der vedrører én eller flere bestemte strafbare

handlinger, og hvilken del der vedrører andre strafbare handlinger, idet sanktionen typisk vil

blive fastsat efter en samlet vurdering af alle de forhold, der er til pådømmelse.

Rigspolitichefen

har anført, at det må anses for væsentligt at fastholde en ordning, hvorefter

domslandet frit kan afslå at lade en domfældt overføre til straffuldbyrdelse i et andet land, og

at der således under ingen omstændigheder bør være pligt til at udstede en europæisk fuldbyr-

delsesordre.

Rigsadvokaten

har anført, at en gennemførelse af forslaget må antages at ville nødvendiggøre

en ganske gennemgribende ændring af lovgrundlaget for overførsel af domfældte til afsoning i

et andet land end domslandet. Rigsadvokaten anfører desuden, at man er enig i de betragtnin-

ger, der fremgår af grundnotatets afsnit om lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-

ser samt i den foreløbige generelle danske holdning, hvorefter udviklingen af et EU-instrument

på området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af frihedsstraf m.v. kan støttes.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har udtalt, at man overordnet set kan tilslutte sig for-

slaget til rammeafgørelse.

Advokatrådet

konstaterer, at en vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse vil indebære, at en

medlemsstat kan blive pålagt at forestå straffuldbyrdelsen over for en person, som har begået

en handling, som medlemsstatens egen lovgivning anser for lovlig. Resultatet vil således kunne

blive, at der vil kunne blive anbragt danske statsborgere i danske fængsler til afsoning af en

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

dom, som er idømt ved en udenlandsk domstol for forhold, som danske lovgivere ikke ønsker

at kriminalisere, eller eventuelt direkte er afkriminaliseret i Danmark. Efter Advokatrådets

opfattelse bør det overvejes ganske nøje, om det er i medlemsstaternes interesse at skabe mu-

lighed for, at ovenstående situation kan opstå, og om statsmagten i tilstrækkeligt omfang op-

fylder forpligtelsen til at beskytte sine befolkninger mod risiko for overgreb begået af andre

medlemsstater.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har afgørende betænkeligheder ved, at kravet om

dobbelt strafbarhed foreslås opgivet. Landforeningen finder det positivt, hvis der bliver en pligt

for fuldbyrdelsesstaten til at modtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold til

afsoning. Forudsætningen må imidlertid være, at den domfældte samtykker heri. Landsforenin-

gen finder endvidere, at fastsættelse af tidsfrister, hvis der foreligger en endelig dom og begæ-

ring fra den domfældte, vil være ønskelig. Landsforeningen kan ikke anbefale, at der sker fuld-

byrdelse uden omsætning af straffen.

Institut for Menneskerettigheder

har oplyst, at instituttet på grund af utilstrækkelige ressour-

cer ikke har haft mulighed for at kommentere udkastet til rammeafgørelse.

Nærhedsprincippet

Som nævnt i det foreløbige nærhedsnotat, som er sendt til Folketingets Europaudvalg den 17.

februar 2005 og til Folketingets Retsudvalg den 25. februar 2005 har forslagsstillerne ikke i

forslaget eller i den ledsagende note redegjort nærmere for forholdet til nærhedsprincippet.

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, da formålet

med forslaget som nævnt er at sikre, at der vil kunne ske en gensidig anerkendelse og fuldbyr-

delse af endelige fængselsdomme eller andre frihedsberøvende foranstaltninger mellem EU-

medlemsstaterne.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat af Østrig, Finland og Sverige. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger til forslaget.

Foreløbig dansk holdning

I overensstemmelse med den danske regerings høringssvar vedrørende Kommissionens grøn-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

bog om tilnærmelse, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner (se

ovenfor under pkt. 1) kan man generelt støtte udviklingen af et EU-instrument på området for

gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af frihedsstraffe mv.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er i en udtalelse af 14. juni 2006 fremkommet med en række ændringsfor-

slag (i alt 74) til det oprindelige forslag til rammeafgørelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

19. september 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til

rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre samt et grundnotat om for-

slaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2005 og til Folketingets Retsud-

valg den 2. august 2005.

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev et samlenotat

sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: Strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejen-

domsrettigheder i EU (KOM(2006)168 endelig)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 26. april 2006 et revideret forslag til direktiv om strafferetlige

foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Med forslaget lægges der

op til en harmonisering af medlemsstaternes strafferetlige regulering af krænkelser af intellek-

tuelle ejendomsrettigheder.

Forslaget har været drøftet i Arbejdsgruppen om materiel straffe-

ret. Det forventes, at det finske formandskab vil lægge op til, at Rådet (retlige og indre anlig-

gender) skal drøfte 3 specifikke spørgsmål om forslagets videre behandling.

Forslaget vurderes

på det foreliggende grundlag ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurde-

res i dets nuværende udformning at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Fra dansk side finder

man, at forslaget i sin nuværende udformning rejser en række væsentlige spørgsmål, herunder

ikke mindst med hensyn til det foreslåede hjemmelsmæssige grundlag (TEF artikel 95), som

man

med det indhold direktivforslaget på nuværende tidspunkt har

fra dansk side ikke kan til-

slutte sig.

Baggrund

Den 15. oktober 1998 fremlagde Kommissionen en Grønbog om bekæmpelse af varemærkefor-

falskning og piratkopiering i det indre marked. Grønbogen konstaterede, at varemærkefor-

falskning og piratkopiering er blevet et internationalt problem med alvorlige økonomiske og

sociale følger, hvad angår forbrugerbeskyttelse, navnlig for den offentlige sundhed og sikker-

hed.

Kommissionen udarbejdede på baggrund af grønbogen og de indkomne høringssvar en handle-

plan om opfølgningen af grønbogen, der indgår i meddelelsen om samme emne, som Kommis-

sionen fremlagde for Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg den

30. november 2000, jf. (KOM(2000)789).

Handlingsplanen består af hasteforanstaltninger, foranstaltninger på mellemlang sigt og andre

initiativer. Af pkt. 13 i meddelelsen fremgår bl.a. følgende vedrørende hasteforanstaltninger:

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

”13. Kommissionen vil forelægge et forslag til direktiv, som sikrer et mere velfun-

gerende indre marked på området. TRIPS-aftalen indeholder mindsteregler for

håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som anvendes i alle medlems-

stater, og Kommissionen påtænker derfor kun at træffe foranstaltninger med hen-

blik på at tilvejebringe forbedringer i forhold til TRIPS-aftalen.”

Endvidere fremgår følgende af pkt. 21 vedrørende foranstaltninger på mellemlang sigt:

”21. Kommissionen vil undersøge, om der med hjemmel i TEU-traktatens artikel

34 (afsnit VI) skal forelægges forslag til fastsættelse af mindsteregler for, hvad der

udgør kriminelle handlinger, og hvilke straffe der skal idømmes herfor. Den vil

desuden undersøge mulighederne for at videreudvikle toldforskrifterne på dette om-

råde. Det konkrete initiativ kunne bestå i at tilnærme de minimumsstraffe, der i

medlemsstaterne gælder for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og fo-

retage en indbyrdes tilnærmelse af de strafferetlige sanktioner i forbindelse med de

forskellige former for intellektuelle ejendomsrettigheder.”

Det Europæiske Råd opfordrede den 20. og 21. marts 2003 Kommissionen og medlemsstaterne

til at forbedre udnyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ved at fremme foranstaltninger

til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.

Den 29. april 2004 blev direktiv 2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettig-

heder vedtaget. Formålet med direktivet er indbyrdes at tilnærme medlemsstaternes lovgivnin-

ger med henblik på at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau i det indre mar-

ked. Direktivet finder anvendelse på enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,

der er fastsat i fællesskabsretten og/eller medlemsstaternes nationale lovgivning. Direktivet

omhandler civilretlige og administrative foranstaltninger, procedurer og retsmidler.

Den 19. juli 2005 fremlagde Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og for-

slag til Rådets rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af

krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2005)276).

I lyset af EF-Domstolens dom af 13. september 2005 i den såkaldte miljøsag (sag C-176/03) og

Kommissionens efterfølgende meddelelse af 23. november 2005 (KOM(2005)583) har Kom-

missionen imidlertid den 26. april 2006 fremlagt et ændret forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsret-

tigheder (KOM(2006)168 endelig). Forslaget tilsigter at erstatte de nævnte to forslag til hen-

holdsvis direktiv og rammeafgørelse af 19. juli 2005, og det indeholder stort set samme be-

stemmelser, som disse to tidligere forslag.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober

2006 vil lægge op til, at Rådet drøfter 3 specifikke spørgsmål med henblik på fastlæggelse af

det videre arbejde.

Indhold

Direktivforslaget om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendoms-

rettigheder er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab artikel 95 (foranstaltninger vedr. det indre marked).

Forslaget har ifølge præamblen til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der foreskriver civilretlige

og administrative foranstaltninger, procedurer og retsmidler. Direktivforslaget tager sigte på at

harmonisere medlemsstaternes lovgivning med hensyn til definitionen af strafferetlige overtræ-

delser og mulige sanktioner.

Endvidere har forslaget ifølge præamblen til formål nærmere at harmonisere medlemsstaternes

lovgivningsmæssige og forskriftsmæssige bestemmelser vedrørende krænkelser af intellektuelle

ejendomsrettigheder samt at lette og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne for at straffe

disse overtrædelser.

Hensigten er således at gennemføre en harmonisering af bl.a. strafferammerne for fysiske og

juridiske personer, at indføre bestemmelser, der letter gennemførelsen af strafferetlige efter-

forskninger, samt at indføre regler vedrørende kompetence og koordination af retsforfølgnin-

gen.

Direktivforslagets indhold svarer som nævnt i høj grad til indholdet af de tidligere fremlagte

forslag til direktiv og rammeafgørelse af 19. juli 2006. Kommissionen har dog ikke medtaget

artikel 5 (om kompetence og koordination af retsforfølgningen) i det tidligere udkast til ram-

meafgørelse, ligesom artikel 2, stk. 3 (om muligheden for at idømme hårde straffe, hvis der er

risiko for død eller handicap) i det tidligere udkast til rammeafgørelse ikke er medtaget.

Forslaget indeholder følgende bestemmelser:

Formål og anvendelsesområde (artikel 1)

Definition (artikel 2)

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Den strafferetlige overtrædelse (artikel 3)

Sanktionernes art (artikel 4)

Strafferamme (artikel 5)

Udvidede konfiskationsbeføjelser (artikel 6)

Fælles efterforskningshold (artikel 7)

Indledning af den strafferetlige retsforfølgning (artikel 8)

Herudover indeholder forslaget en bestemmelse om gennemførelse (artikel 9) og en bestem-

melse om direktivets ikrafttræden (artikel 10) samt en bestemmelse om, hvem direktivet er

rettet til (artikel 11).

2.1. Formål og anvendelsesområde

Artikel 1 fastlægger direktivets anvendelsesområde.

Direktivforslaget indfører de nødvendige strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intel-

lektuelle ejendomsrettigheder, jf. stk. 1.

Det følger videre af stk. 2, at de strafferetlige foranstaltninger finder anvendelse på de intellek-

tuelle ejendomsrettigheder, der er fastsat i fællesskabslovgivningen og/eller medlemsstaternes

lovgivning. Udtrykket ”intellektuelle ejendomsrettigheder” dækker samtlige intellektuelle ejen-

domsrettigheder. Kommissionens erklæring 2005/295/EF vedrørende artikel 2 i direktiv

2004/48/EF indeholder en liste over disse rettigheder. Listen finder anvendelse, uden at det

berører strengere bestemmelser i medlemsstaterne.

På listen er følgende rettigheder nævnt: ophavsrettigheder, ophavsretsbeslægtede rettigheder,

databasefremstillerens sui generis-ret, rettigheder tilhørende frembringeren af et halvlederpro-

dukts topografi, varemærkerettigheder, designrettigheder, patentrettigheder, herunder rettighe-

der afledt af supplerende beskyttelsescertifikater, geografiske betegnelser, brugsmodelrettighe-

der, sortsbeskyttelsesrettigheder og handelsnavne, for så vidt disse er beskyttet som eksklusive

ejendomsrettigheder efter den pågældende nationale ret.

2.2. Definition af juridisk person

I artikel 2 er begrebet ”juridisk person” defineret. Heraf fremgår det, at ”juridisk person” i

direktivforslaget skal forstås som enhver retlig enhed, der har denne status i henhold til gæl-

dende national lovgivning, dog ikke stater og andre offentlige organer under udøvelsen af su-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

veræne rettigheder samt offentligretlige organer under udøvelsen af suveræne rettigheder samt

offentligretlige internationale organisationer.

2.3. Strafferetlig overtrædelse

Efter artikel 3 skal enhver forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er han-

delsrelateret, samt forsøg på, medvirken og opfordring til en sådan krænkelse betegnes som en

strafferetlig overtrædelse.

Kriteriet ”handelsrelateret” stammer – ifølge den ledsagende begrundelse – fra artikel 61 i af-

talen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs), der blev indgået den 15.

april 1994, og som gælder for alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Arti-

kel 61 foreskriver følgende:

”Medlemmerne skal fastsætte strafferetlige procedure og straffe i det mindste i de

tilfælde, hvor der er tale om forsætlig varemærkeforfalskning eller piratkopiering

af ophavsretligt beskyttet materiale i kommercielt omfang. Sanktionerne skal omfat-

te frihedsstraf og/eller bøder, der er tilstrækkelige til at virke afskrækkende og i

overensstemmelse med straffeniveauet for forbrydelser af tilsvarende omfang. Om

nødvendigt skal sanktionerne også omfatte beslaglæggelse, konfiskation og tilintet-

gørelse af de varer, der betegner en krænkelse, samt af alle materialer og redska-

ber, der hovedsagelig er blevet anvendt til at begå lovovertrædelsen. Medlemmerne

kan fastsætte strafferetlige procedurer og straffe i andre tilfælde af krænkelse af in-

tellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig dersom de begås forsætligt og har kom-

mercielt omfang.”

Krænkelsen skal efter bestemmelsen være forsætlig uden at dette – ifølge den ledsagende be-

grundelse – berører de særlige ansvarsordninger, der er indført, f.eks. ansvarsordningen for

tjenesteydere på internettet ifølge artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel.

2.4. Sanktionernes art

For de krænkelser, som er omfattet af artikel 3, skal medlemsstaterne indføre følgende sankti-

oner, jf. artikel 4, stk. 1:

a) Fysiske personer: frihedsberøvende straffe

b) Fysiske og juridiske personer: i) bøder og ii) konfiskation af genstanden og de redska-

ber og produkter, der stammer fra overtrædelserne, eller de varer, hvis værdi svarer til

disse produkter.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

For de overtrædelser, der er nævnt i artikel 3, skal følgende sanktioner også finde anvendelse i

særlige tilfælde, jf. artikel 4, stk. 2:

a) tilintetgørelse af de varer, der udgør en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed,

b) delvis eller fuldstændig, definitiv eller midlertidig lukning af den virksomhed eller den

forretning, der hovedsagelig har været impliceret i krænkelsen,

c) midlertidigt eller varigt forbud mod at drive virksomhed,

d) anbringelse under retligt tilsyn

e) likvidation

f) udelukkelse fra at modtage offentlige tilskud eller støtte

g) offentliggørelse af retsafgørelserne.

2.5. Strafferamme

Artikel 5 vedrører strafniveauet.

Efter stk. 1 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fysiske per-

soner, der har begået en overtrædelse efter artikel 3, kan straffes med en maksimumsstraf på

mindst fire års fængsel, når overtrædelsen er begået inden for rammerne af en kriminel organi-

sation, jf. udkast til rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, eller når over-

trædelsen medfører en sundheds- eller sikkerhedsrisiko.

Medlemsstaterne skal efter stk. 2 træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fysiske

eller juridiske personer, der har begået en overtrædelse efter artikel 3, idømmes sanktioner,

der er effektive, proportionale og afskrækkende. Disse sanktioner omfatter efter udkastet straf-

feretlige bøder og administrative bøder:

a) et maksimumsbeløb på mindst 100.000 euro for overtrædelse, der ikke tilhører den

groveste kategori og

b) et maksimumbeløb på mindst 300.000 euro for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1.

2.6. Udvidede konfiskationsbeføjelser

Artikel 6 vedrører udvidede beføjelser til konfiskation.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Efter artikel 6 træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med hensyn til hel eller

delvis konfiskation af varer, der tilhører en fysisk eller juridisk person, der er dømt i overens-

stemmelse med bestemmelserne i artikel 3 i rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005

om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold, i hvert fald når

disse lovovertrædelser begås inden for rammerne af en kriminel organisation, jf. udkast til

rammeafgørelse om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og når lovovertrædelserne medfø-

rer en sundheds- og sikkerhedsrisiko.

2.7. Fælles efterforskningshold

Det følger af artikel 7 – der vedrører fælles efterforskningshold – at rettighedshavere eller de-

res repræsentanter og eksperter skal have mulighed for at deltage i efterforskninger af lovover-

trædelser, som omhandlet i artikel 3 i direktivudkastet, der ledes af de fælles efterforsknings-

hold.

Rammerne for oprettelse af fælles efterforskningshold er fastlagt i rammeafgørelsen af 13. juni

2002 om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af 20. juni 2002).

2.8. Påtalekompetencen

Artikel 8 vedrører kompetencen til at igangsætte det strafferetlige initiativ.

Det følger af artiklen, at medlemsstaterne sikrer, at undersøgelser eller retsforfølgning i for-

bindelse med lovovertrædelser, der er omfattet af artikel 3 i direktivudkastet, ikke afhænger af,

om et offer for lovovertrædelsen indgiver anmeldelse eller fremsætter anklage, i det mindste

ikke hvis handlingerne blev begået på medlemsstatens område.

2.9. Gennemførelse og ikrafttræden

Artikel 9 fastlægger kravene til medlemsstaternes gennemførelse af direktivet, og artikel 10

indeholder en bestemmelse om direktivets ikrafttræden, mens artikel 11 fastlægger, at direkti-

vet er rettet til medlemsstaterne.

Som nævnt forventes det, at der på det kommende rådsmøde vil være en drøftelse af 3 speci-

fikke spørgsmål vedrørende sagens videre behandling. Det første spørgsmål angår vurderingen

af, hvorvidt der er et behov for – på EU-plan – at fastsætte strafferetlige sanktioner til hånd-

hævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, samt vurderingen af hvorvidt behandlingen af

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

direktivforslaget bør afvente en evaluering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der foreskriver civilretlige

og administrative foranstaltninger, procedurer og retsmidler.

Det andet spørgsmål, der forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) vedrører

stillingtagen til, hvorvidt behandlingen af sagen bør afvente Domstolens behandling af sag C-

440/05 vedrørende annullering af rammeafgørelse (2005/667/RIA) af 12. juli 2005 om skær-

pelse af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse

af forurening fra skibe.

Endelig vedrører det tredje spørgsmål anvendelsesområdet for direktivforslaget, herunder

spørgsmålet om hvorvidt en eventuel videre behandling af sagen bør ske på basis af det frem-

lagte direktivforslag fra kommissionen, eller om rækkevidden af direktivforslaget bør begræn-

ses til intellektuelle ejendomsrettigheder, der allerede er harmoniseret i EU.

Formandskabet forventes i relation til spørgsmål 1 at lægge op til, at det allerede på det nuvæ-

rende grundlag kan konstateres, at der er et behov for på EU niveau at fastsætte strafferetlige

foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at Arbejdsgruppen for

Materiel Strafferet bør behandle sagen uden først at afvente en evaluering af direktiv

2004/48/EF om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

I relation til spørgsmål 2 forventes formandskabet at lægge op til, at sagen ikke bør afvente

domstolens afgørelse i sagen C-440/05, men at direktivforslaget bør behandles med forbehold

for en nærmere afklaring af hjemmelsgrundlaget.

Endelig forventes formandskabet for så vidt angår spørgsmål 3 at lægge op til, at der i forbin-

delse med den videre behandling af direktivforslaget bør ske en begrænsning af anvendelses-

området, således at kun områder, der allerede er harmoniseret af EU, skal være omfattet af

direktivet.

Gældende ret

I Danmark er immaterielle rettigheder bl.a. reguleret i ophavsretsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 725 af 6. juli 2005, patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004,

brugsmodelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 9. juni 1998, varemærkeloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001, designloven, jf. lov nr. 1259 af 20. december 2000,

chiploven (halvlederprodukters udformning, topografi, chips), jf. lov nr. 778 af 9. december

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

1987, og plantenyhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 1. marts 2001, som ændret ved

lov nr. 967 af 4. december 2002.

I langt de fleste retssager i Danmark om immaterialretlige krænkelser nedlægges der i praksis

påstand om civilretlige sanktioner f.eks. i form af erstatning, hvorimod det er meget sjældent,

at der alene nedlægges påstand om straf eller både straf og erstatning for sådanne krænkelser.

3.1. Retshåndhævelsesdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/58/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intel-

lektuelle ejendomsrettigheder (retshåndhævelsesdirektivet) finder anvendelse på enhver kræn-

kelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er fastsat i fællesskabsretten og/eller medlems-

staternes nationale lovgivning. Direktivet omhandler civilretlige og administrative foranstalt-

ninger, procedurer og retsmidler. Formålet med direktivet er at skabe et ensartet højt niveau

for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 2 til nærværende direktivforslag, at direktivet skal

supplere retshåndhævelsesdirektivet vedrørende de strafferetlige bestemmelser.

De to direktiver overlapper hinanden på to områder: Dels vedrørende spørgsmålet om tilintet-

gørelse af varer, der udgør en krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, jf. retshåndhæ-

velsesdirektivets artikel 10, stk. 1, litra c, og nærværende direktivforslags artikel 4, stk. 2,

litra a, dels vedrørende spørgsmålet om offentliggørelse af retsafgørelse, jf. retshåndhævelses-

direktivets artikel 15 og nærværende direktivforslags artikel 4, stk. 1, litra g.

Der er i november 2005 fremsat lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren og justitsmini-

steren med henblik på at gennemføre retshåndhævelsesdirektivet i dansk ret, jf. herved lovfors-

lag nr. L 48 af 9. november 2005 til ændring af patentloven, ophavsretsloven m.v. og lovfors-

lag nr. L 67 af 16. november 2005 til ændring af retsplejeloven. Det er efter lovforslagene

tanken, at lovændringerne skal træde i kraft henholdsvis den 1. januar 2006 og den 1. april

2006.

3.2. Strafferetlige bestemmelser og sanktioner

3.2.1.

I henhold til ophavsretslovens § 76, stk. 1, straffes forsætlige eller uagtsomme krænkel-

ser af ophavsretten, nærtstående rettigheder og andre overtrædelser af bestemmelserne i op-

havsretsloven med bøde.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Forsætlige krænkelser af ophavsretten og nærtstående rettigheder, der er begået under skær-

pende omstændigheder (piratvirksomhed), kan medføre straf af fængsel i indtil 1 år og 6 må-

neder, jf. § 76, stk. 2, 1. pkt. I de tilfælde, hvor der er tale om særlig grove ophavsretskræn-

kelser, herunder med uberettiget vinding for øje, kan straffen stige til fængsel i indtil 6 år, jf.

straffelovens § 299 b.

Som skærpende omstændigheder anses ifølge § 76, stk. 2, 2. pkt., overtrædelser, der sker er-

hvervsmæssigt, hvis der fremstilles eller spredes et betydeligt antal eksemplarer til almenhe-

den, eller hvis værker og frembringelser stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden

får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt (”on-demand” f.eks. på Internettet).

Tilrådighedsstillelse af piratkopier on-demand f.eks. via Internettet anses således som en skær-

pende omstændighed, uanset at der ikke er tale om erhvervsmæssig spredning af værket. Be-

skrivelsen af, hvad der anses for skærpende omstændigheder er ikke udtømmende, men dæk-

ker de typisk forekommende tilfælde, jf. forarbejderne til lov nr. 352 af 19. maj 2004.

Strafferammen i ophavsretslovens § 76, stk. 2, 1. pkt., blev forhøjet til fængsel i 1 år og 6

måneder ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, markeds-

føringsloven og ophavsretsloven (IT-kriminalitet m.v.). Ved samme lov blev overbygningsbe-

stemmelsen i straffelovens § 299 b indsat. Loven trådte i kraft den 1. juli 2004.

Det følger af patentlovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at straffen for forsætlige krænkelser af den

eneret, som patent medfører (patentindgreb), straffes med bøde.

Straffen kan under skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen

tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, stige til fængsel i indtil 1 år, jf. stk. 1, 2.

pkt. De skærpende omstændigheder, der i givet fald kan begrunde fængsel i indtil 1 år, kan

være gentagelsestilfælde eller fortsat krænkelse trods advarsler fra patenthaverens side, eller

grov udnyttelse af en særlig ringe mulighed for opdagelse, f.eks. anvendelse af fremgangsmå-

der til fremstilling af et produkt, jf. patentlovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Efter varemærkelovens § 42, stk. 1, 1. pkt., straffes forsætlig krænkelse af en varemærkeret,

der er stiftet ved registrering eller brug, med bøde. Under særlig skærpende omstændigheder,

herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vin-

ding, kan straffen stige til fængsel i 1 år, jf. § 42, stk. 1, 2. pkt.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Forsætligt indgreb i den eneret, som en brugsmodelregistrering medfører, straffes efter § 39,

stk. 1, 1. pkt., i brugsmodelloven med bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder

navnlig hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan

straffen stige til fængsel i indtil 1 år, jf. § 39, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af § 36, stk. 1, 1. pkt., i designloven, at forsætlige indgreb i en designret (design-

indgreb) straffes med bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved

overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan straffen stige til fængsel

i indtil 1 år, jf. § 36, stk. 1, 2. pkt.

Efter chiplovens § 16, stk. 1, straffes med bøde den, der – medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning – forsætligt overtræder lovens § 6, stk. 1, (eneretten til typografi). Efter

§ 16, stk. 3, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til hæfte (hvilket efter afskaf-

felsen af hæftestraffen er ensbetydende med fængsel i 4 måneder).

I henhold til plantenyhedslovens § 26, stk. 1, straffes med bøde den, der overtræder lovens §

16, stk. 1 (anvendelse af plantenyhed uden betaling af licens), stk. 3 (formering af en plante-

nyhed m.v. uden betaling af licens) eller stk. 4 (brug af materiale af plantenyhed m.v.). End-

videre straffes med bøde den, der overtræder lovens § 11, stk. 1 (manglende betegnelse ved

sortsnavn) eller undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 20.

Der er ikke i den ovennævnte lovgivning fastsat niveau for bødestørrelsen i sager om forsætli-

ge eller uagtsomme krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.2.2.

Det følger af straffelovens § 21, stk. 1, at handlinger, der sigter til at fremme eller be-

virke udførelsen af en forbrydelse, straffes som forsøg, når denne ikke fuldbyrdes. Hvis der

ikke fremgår andet, straffes der kun for forsøg, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en

straf, der overstiger fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 21, stk. 3.

Den, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket ved en strafbar handling, kan straffes

for medvirken efter straffelovens § 23.

Straffelovens bestemmelser i § 21 (forsøg) og § 23 (medvirken) finder tilsvarende anvendelse

ved overtrædelser af særlovgivningen.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

3.3. Andre foranstaltninger

3.3.1. Inddragelse, overdragelse, tilintetgørelse m.v.

3.3.1.1.

Ophavsretslovens § 84, stk. 1, giver mulighed for ved dom at inddrage ulovligt frem-

stillede eksemplarer til fordel for den forurettede eller overdrage disse til den forurettede mod

betaling af vederlag, der ikke overstiger fremstillingsomkostningerne.

Ved inddragelse får rettighedshaveren eksemplarerne udleveret vederlagsfrit. Ved overdragelse

skal rettighedshaveren betale et beløb, der ikke må overstige fremstillingsomkostningerne.

Ifølge forarbejderne til ophavsretsloven fra 1961 er det op til domstolene, om der skal ske ind-

dragelse eller overdragelse.

Det følger af § 84, stk. 2, 1. pkt., at retten kan bestemme, at de ulovlige eksemplarer skal til-

intetgøres eller på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Ifølge § 84, stk. 2, 2. pkt.,

kan retten endvidere tillade, at de ulovlige eksemplarer gøres tilgængelige for almenheden,

hvis det skønnes rimeligt under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske værdi

eller omstændighederne i øvrigt. Der skal i så fald betales erstatning og godtgørelse til rettig-

hedshaveren.

Ifølge § 84, stk. 3, gælder reglerne om inddragelse, tilintetgørelse m.v., også for anvendelse

af tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene til ulovlig fremstilling eller brug af vær-

ket eller frembringelsen. Bestemmelsen er ikke begrænset til krænkelser begået i erhvervsmæs-

sigt øjemed.

Foranstaltningerne kan efter § 84, stk. 4, også anvendes over for en krænker i god tro, dog

ikke i forhold til personer, der i god tro har taget kopier til privat brug i henhold til privatkopi-

eringsreglen i § 12, stk. 1, eller som i god tro har fremstillet eksemplarer på baggrund af et

ulovligt forlæg efter ophavsretslovens § 11, stk. 3.

Det følger af § 84, stk. 5, at bygninger ikke kan kræves inddraget, tilintetgjort m.v. Foran-

staltningerne efter § 84 kan endvidere ikke pålægges under en fogedforbudssag, men alene ved

endelig dom.

Ophavsretslovens § 84 foreslås ændret med det fremsatte lovforslag til gennemførelse af rets-

håndhævelsesdirektivet (L 48 af 9. november 2005), således at det klart kommer til at fremgå,

at bestemmelserne omfatter de foranstaltninger der er nævnt i direktivet – dvs. ”tilbagekaldelse

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

fra handlen”, ”endelig fjernelse fra handlen” og ”tilintetgørelse”. Forslaget omhandler dog

kun civilretlige sager.

3.3.1.2.

Både patentloven, brugsmodelloven, varemærkeloven, designloven og chiploven inde-

holder hjemmel til, at retten kan træffe afgørelse til forebyggelse af yderligere krænkelser,

herunder at det krænkende produkt skal ændres på en nærmere angivet måde, tilintetgøres eller

udleveres til den forurettede, jf. patentlovens § 59, stk. 1, brugsmodellovens § 41, varemærke-

lovens § 44, designlovens § 38, stk. 1, og chiplovens § 15.

Bestemmelserne er ikke udtømmende, og retten vil derfor kunne træffe afgørelse om, hvilken

foranstaltning der må antages, at kunne forebygge misbrug.

I det fremsatte lovforslag vedrørende retshåndhævelsesdirektivet (L 48 af 9. november 2005)

foreslås foranstaltningerne i den gældende lovgivning udvidet til også at omfattet ”tilbagekal-

delse fra handlen” og ”endelig fjernelse fra handlen”.

For så vidt angår patenter og design gælder der endvidere en særlig bestemmelse for et kræn-

kende produkt erhvervet i god tro. Det følger således af patentlovens § 59, stk. 1, 3. pkt., og

designlovens § 38, stk. 1, 2. pkt., at såfremt produkterne er erhvervet i god tro, og den pågæl-

dende erhverver ikke selv har krænket den intellektuelle ejendomsret, vil retten ikke kunne

træffe foranstaltninger i forhold til den pågældende genstand.

Efter den gældende patentlovs § 59, stk. 1, kan retten for at forebygge misbrug bestemme, at

apparater, redskaber eller andet, hvis anvendelse vil indebære et patentindgreb, skal ændres på

en nærmere angivet måde eller tilintetgøres.

Den øvrige lovgivning på det immaterialretlige område indeholder ikke bestemmelser om kor-

rigerende foranstaltninger i forhold til redskaber, der stammer fra overtrædelsen.

Med det fremsatte lovforslag til gennemførelse af retshåndhævelsesdirektivet (L 48 af 9. no-

vember 2005) foreslås det, at der i de øvrige love indsættes bestemmelser om, at korrigerende

foranstaltninger om tilbagekaldelse fra handelen, endelig fjernelse fra handelen, tilintetgørelse,

udlevering til den forurettede og ændring af genstanden på nærmere angivet måde, tillige skal

finde anvendelse på apparater, materialer og redskaber, der primært har været anvendt til ulov-

lige produktion.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

3.3.1.3.

Den gældende lovgivning på det immaterialretlige område indeholder ikke hjemmel til

at lukke virksomheder, der har krænket intellektuelle ejendomsrettigheder, ligesom der i den

gældende lovgivning ikke er hjemmel til at anbringe virksomheder eller personer under retligt

tilsyn, hvis de forsætligt har krænket intellektuelle ejendomsrettigheder. Endvidere er der ikke

hjemmel til udelukkelse fra at modtage offentlige tilskud eller støtte i tilfælde af dom for for-

sætlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.3.2. Konfiskation

Straffeloven indeholder i §§ 75-77 a generelle konfiskationsbestemmelser.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling eller hertil svaren-

de beløb hel eller delvis kan konfiskeres. Hvis det ikke er muligt at fastslå beløbets størrelse,

kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

Efter § 75, stk. 2, kan der – såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere

lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor – ske konfiskation af 1)

genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling, 2) genstan-

de, der er frembragt ved en strafbar handling, og 3) genstande, med hensyn til hvilke der i

øvrigt er begået en strafbar handling.

I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende

til deres værdi eller en del heraf, jf. § 75, stk. 3. Ligeledes vil der i stedet for konfiskation

kunne træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af

yderligere lovovertrædelser (f.eks. påbud om lovliggørelse), jf. § 75, stk. 4.

Straffelovens § 76 indeholder bestemmelser om, hos hvem konfiskation i medfør af § 75 kan

finde sted, og § 76 giver mulighed for konfiskation, uden at anklagemyndigheden kan bevise

en forbindelse mellem en konkret forbrydelse og det konfiskerede. Bestemmelsen i § 76 inde-

holder endvidere særregler om konfiskation hos andre end den skyldige.

Straffelovens § 77 regulerer forholdet mellem konfiskations- og erstatningskrav, og § 77 a re-

gulerer adgangen til konfiskation i rent forebyggende (politimæssigt) øjemed.

De ovenstående regler finder i medfør af straffelovens § 2 ligeledes anvendelse på overtrædel-

ser af særlovgivningen.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

3.3.3. Forbud mod at drive virksomhed

Straffelovens §§ 78-79 indeholder bestemmelser om rettighedsfrakendelse.

Efter straffelovens § 78, stk. 2, kan en person, der er dømt for strafbart forhold, udelukkes fra

at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt

det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Endvidere kan en person, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, ved

dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller

til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for

misbrug af stillingen, jf. straffelovens § 79, stk. 1.

Når særlige omstændigheder taler derfor, vil § 79, stk. 1, ligeledes kunne finde anvendelse ved

udøvelse af anden virksomhed, dvs. virksomheder, hvor der ikke kræves en speciel autorisati-

on. Endvidere vil § 79, stk. 1, kunne benyttes ved frakendelse af retten til at være stifter af

eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en

forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. Er henvises til § 79, stk. 2.

Frakendelsen sker for et tidsrum fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, jf.

nærmere § 79, stk. 3.

3.3.4. Offentliggørelse af afgørelser

Dansk ret indeholder i dag ikke bestemmelser om offentliggørelse af domme på det immateri-

alretlige område.

Med lovforslaget til gennemførelse af retshåndhævelsesdirektivet (L 48 af 9. november 2005)

lægges der op til at indføre bestemmelser i den immaterialretlige lovgivning, der giver retten

hjemmel til – på begæring – at bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i

uddrag. Da retshåndhævelsesdirektivet alene angår det civilretlige område, er det ikke tanken,

at forslaget skal gælde for straffesager.

Det fremsatte lovforslag lægger endvidere op til, at offentliggørelsen skal ske for krænkerens

regning, og at offentliggørelsen skal ske på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed

kan forlanges.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Retsplejeloven indeholder i kapitel 3 a regler om aktindsigt. Endvidere følger det af retspleje-

lovens § 1017 d, at domme og kendelser i straffesager kun må gengives offentligt, når de er

anonymiseret, således at sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår.

Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Endvidere indeholder straffelovens §§ 152-152 f bestemmelser, som kriminaliserer uberettiget

videregivelse af fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold. Nærmere

bestemmelser om, hvornår det kan ske videregivelse af oplysninger om strafbare forhold er

fastsat i henholdsvis forvaltningsloven og persondataloven.

3.4. Juridiske personer

Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for overtrædelser af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med bøde.

Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber m.v. omfatter enhver

juridisk person, herunder bl.a. statslige myndigheder, medmindre andet er bestemt. Statslige

myndigheder kan dog alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af

virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private, jf. straffelo-

vens § 27, stk. 2. Myndigheders bødeansvar omfatter således ikke handlinger, der må opfattes

som led i myndighedsudøvelse.

Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for en juridisk person

forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en

eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte reglerne om strafan-

svar for juridiske personer i straffeloven, er forudsat, at virksomhedsansvaret som udgangs-

punkt er det primære, udelukker bestemmelserne ikke, at der tillige rejses tiltale mod en eller

flere fysiske personer. I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet den 7. maj 1996

(Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det i øvrigt anført, at Retsudvalgets flertal

har bemærket sig, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige

praksis om, at såvel en virksomhed som en overordnet kan straffes.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Juridiske personer vil kunne pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for

krænkelser af ophavsrettigheder m.v., patenter, varemærker, brugsmodeller, design og plante-

nyheder, jf. ophavsretslovens § 80, patentlovens § 57, stk. 2, varemærkelovens § 42, stk. 3,

brugsmodellovens § 39, stk. 2, designlovens § 36, stk. 2, og plantenyhedslovens § 26, stk. 4.

For krænkelser af eneretten til en halvleders topografi vil selskaber kunne pålægges et bødean-

svar, jf. chiplovens § 16, stk. 2.

3.5. Fælles efterforskningshold

Med konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæi-

ske Unions medlemsstater (EU-retshjælpskonventionen) og rammeafgørelsen af 13. juni 2002

om fælles efterforskningshold er der på EU-plan vedtaget regler om oprettelse af fælles efter-

forskningshold.

Reglerne er – i det omfang de har nødvendiggjort ændringer i dansk ret – gennemført ved lov

nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., som trådte

i kraft den 1. juli 2002. Danmark har efterfølgende tiltrådt EU-retshjælpskonventionen.

Reglerne i EU-retshjælpskonventionen og i rammeafgørelsen om oprettelse af fælles efter-

forskningshold indebærer bl.a., at de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater

ved en fælles aftale kan oprette fælles efterforskningshold med henblik på strafferetlig efter-

forskning i en eller flere af de medlemsstater, der opretter holdet.

Fælles efterforskningshold kan især oprettes, hvis en medlemsstats efterforskning af strafbare

handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning, der har forbindelse til an-

dre medlemsstater, eller hvis flere medlemsstater er i færd med at efterforske strafbare hand-

linger, der som følge af sagens omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordine-

rer og afstemmer deres indsats.

I den udstrækning der er hjemmel herfor i den nationale ret i de berørte medlemsstater eller i

eventuelle juridiske instrumenter, der finder anvendelse mellem dem, kan det aftales, at andre

end repræsentanter for de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der opretter det fælles

efterforskningshold, kan deltage i holdets arbejde. Der kunne f.eks. være tale om embeds-

mænd fra organer, der er oprettet i medfør af Traktaten, såsom Europol, jf. EU-

retshjælpskonventionens artikel 13, stk. 12, og rammeafgørelsens artikel 1, stk. 12.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

3.6. Kompetence og koordinering af retsforfølgningen

Straffelovens §§ 6-9 indeholder reglerne om dansk strafmyndighed (jurisdiktion). Der følger af

straffelovens § 6, stk. 1, nr. 1, at handlinger, som foretages i den danske stat, hører under

dansk straffemyndighed.

Straffelovens § 7, stk. 1 og 2, tillægger danske myndigheder jurisdiktionskompetence over for

danske statsborgere og udlændinge, der er bosat her, og udlændinge der er hjemmehørende i

de nordiske lande.

Derudover indeholder straffelovens § 8 en række bestemmelser, der medfører, at handlinger

foretaget uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, allige-

vel hører under dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller til-

sigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er indtrådt eller

tilsigtet at skulle indtræde, jf. straffelovens § 9. Bestemmelsen supplerer således straffelovens

§ 6.

Dansk ret indeholder ikke særlige bestemmelser om kompetence og koordinering af retsfor-

følgningen ved sager om krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, der berører flere

EU-lande.

3.7. Påtalemyndighed

Det følger af straffelovens § 683, at alle spørgsmål om straf, som ikke i medfør af særlig

hjemmel i lovgivningen afgøres uden særlig straffesag eller behandles i den borgerlige retsple-

jes former eller henhører under særlige domstole, behandles efter reglerne i fjerde bog i rets-

plejeloven. Det samme gælder sager om oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning, jf.

kapitel 93 a (om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning).

Retsplejelovens § 989 indeholder reglerne om, hvilke sager, der skal behandles efter reglerne i

den borgerlige retsplejes former. Det følger heraf, at straffesager, der påtales af private, be-

handles efter reglerne om den borgerlige retspleje, jf. dog § 990 (hvorefter en straffesag, som

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

er behandlet efter reglerne i den borgerlige retspleje, kan ankes i overensstemmelse med de

regler, som gælder i offentlige sager).

I retsplejelovens § 725 er det angivet, hvem retten til privat påtale og fremsættelse af begæring

om offentlig påtale tilkommer. Efter retsplejelovens § 726 kan lovovertrædelser, hvis offentli-

ge påtale er betinget af en privat begæring, påtales af en efter § 725 berettiget, såfremt hand-

lingen ikke kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. Indledes offentlig forfølgning,

finder reglerne i § 727, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Af retsplejelovens § 727, stk. 1, følger det, at såfremt en handling, der indeholder en lovover-

trædelse, som er henvist til privat forfølgning, tillige indeholder en lovovertrædelse, der er

undergivet offentlig påtale, kan påtalemyndigheden efter begæring af den private påtaleberetti-

gede forfølge begge lovovertrædelser under ét. Den private kan i sådanne tilfælde på ethvert

trin standse den efter begæringen begyndte forfølgning.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan offentlig påtale af en lovovertrædelse, der er henvist til privat

forfølgning, ske, hvis almene hensyn kræver det. Dette gælder dog ikke, hvis der er afsagt

dom i en privat straffesag om overtrædelsen, eller hvis retten til privat påtale vedrørende en

overtrædelse, der er undergivet betinget offentlig påtale, alene følger af, at handlingen ikke

kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, jf. § 726, 1. pkt.

Af bestemmelsens stk. 3 følger det, at når offentlig forfølgning er indledt efter stk. 2, ophører

den privates ret til at påtale. § 345 finder tilsvarende anvendelse. Den private kan tilslutte sig

påtalemyndighedens forfølgning, hvis der straks afgives erklæring herom. Den private kan dog

ikke kræve udsættelse af sagen, og det påhviler ikke tiltalte eller dennes forsvarer at afgive

foreskrevne meddelelser til den private. Standser påtalemyndigheden den begyndte forfølgning,

kan den private påtale eller fortsætte sin påtale.

Efter ophavsretslovens § 81, stk. 1 og 6, er sager, der medfører bødestraf, undergivet privat

påtale (sager omfattet af ophavsretslovens § 76, stk. 1, § 77, stk. 1, § 78, jf. § 75 c, stk. 1, og

§ 75 e, og § 79).

Overtrædelser af § 75 og § 78, jf. § 75 b og § 75 c, stk. 2, påtales dog af det offentlige, jf.

ophavsretslovens § 81, stk. 4 og 5.

Sager, der medfører fængselsstraf op til 1 år og 6 måneder, er undergivet betinget offentlig

påtale, medmindre almene hensyn kræver offentlig påtale, jf. ophavsretslovens § 82 (sager

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

omfattet af § 76, stk. 2, og § 77, stk. 2). Det samme gælder ophavsretskrænkelser af særlig

grov karakter, der kan medføre fængselsstraf op til 6 år efter straffelovens § 299 b.

For forsætlige krænkelser af patenter, brugsmodeller, varemærker, design og eneretten til en

topografi, der medfører bødestraf, gælder det, at overtrædelser påtales af den forurettede, jf.

patentlovens § 57, stk. 3, brugsmodellovens § 39, stk. 3, varemærkelovens § 42, stk. 2, de-

signlovens § 36, stk. 3 og chiplovens § 16, stk. 4.

Forsætlige krænkelser af rettigheder til patenter, brugsmodeller, varemærker og design, der

under skærpende omstændigheder medfører fængselsstraf i op til 1 år, påtales dog af det of-

fentlige, når den forurettede anmoder herom, jf. patentlovens § 57, stk. 1, brugsmodellovens §

39, stk. 3, varemærkelovens § 42, stk. 2, designlovens § 36, stk. 3.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som nævnt forventes der alene en overordnet drøftelse af spørgsmålet om, hvorledes sagen

videre skal behandles. En sådan drøftelse vil ikke sig selv være forbundet med lovgivnings-

mæssige konsekvenser eller have statsfinansielle konsekvenser.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Direktivudkastet vurderes i dets nuværende form at ville have visse lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, jf. herom i det følgende:

4.1.1. Formål og anvendelsesområde

Det vurderes på det foreliggende grundlag, at artikel 1 i direktivudkastet ikke i sig selv vil ha-

ve lovgivningsmæssige konsekvenser. Bestemmelsen foreskriver, at direktivet indfører de nød-

vendige strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og

at disse foranstaltninger skal finde anvendelse på de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er

fastsat i fællesskabslovgivningen og/eller medlemsstaternes nationale lovgivning.

4.1.2. Definition af juridisk person

Artikel 2 i direktivudkastet vurderes ikke i sig selv at ville have lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

4.1.3. Strafferetlig overtrædelse

Efter udkastets artikel 3 kræves det, at en forsætlig krænkelse af en intellektuel ejendomsret-

tighed, der er handelsrelateret, skal anses for at være en strafferetlig overtrædelse. Ligeledes

vil forsøg på, medvirken og opfordring til en sådan krænkelse skulle anses for en strafferetlig

overtrædelse.

Bestemmelsen er efter sin formulering uklar, og det er derfor på det foreliggende grundlag

vanskeligt at fastlægge bestemmelsens rækkevidde.

Det er imidlertid den umiddelbare vurdering, at artiklen må forstås således, at den fastsætter

nogle minimumskrav til, hvilke handlinger som skal anses for at være strafferetlige overtrædel-

ser, jf. præambelbetragtning 2, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i retshåndhævelsesdi-

rektivet skal suppleres af strafferetlige bestemmelser, der er tilstrækkeligt afskrækkende, og

som finder anvendelse på hele Fællesskabets område. Direktivforslaget kan således ikke anta-

ges at tage stilling til, hvordan medlemsstaterne behandler civilretlige krænkelser. Justitsmini-

steriet vil dog søge spørgsmålet nærmere belyst i de videre forhandlinger af forslaget.

De immaterielle love indeholder i dag straffebestemmelser, der indebærer, at krænkelser kan

straffes med bøde og fængsel. Der stilles ikke i dansk ret krav om, at krænkelsen skal være

handelsrelateret, ligesom også groft uagtsomme krænkelser af en immateriel ejendomsrettighed

i nogle love er strafsanktioneret, jf. f.eks. ophavsretslovens § 76.

Det er på den baggrund umiddelbart vurderingen, at dansk ret lever op til kravet i direktivfor-

slagets artikel 3.

4.1.4. Sanktioners art

Direktivforslagets artikel 4, der omhandler sanktionerne for de krænkelser, der er nævnt i arti-

kel 3, vil på visse punkter have lovgivningsmæssige konsekvenser.

For så vidt angår artikel 4, stk. 1, litra a, vil Danmark umiddelbart leve op til kravet om, at

der for fysiske personers vedkommende skal være mulighed for frihedsberøvende straffe. Der

er i samtlige de omhandlede love vedrørende immaterielle rettigheder mulighed for at idømme

frihedsstraf.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

I relation til artikel 4, stk. 1, litra b, nr. 1, hvori der stilles krav om, at såvel fysiske som juri-

diske personer skal kunne pålægges bøder, vurderes det ligeledes, at dansk ret levet op til kra-

vet herom.

Endvidere lever Danmark op til kravet i artikel 4, stk. 1, litra b, nr. 2, om, at genstande m.v.

skal kunne konfiskeres, jf. straffelovens § §§ 75-77 a.

For så vidt angår artikel 4, stk. 2, vurderes det, at bestemmelsen på visse punkter vil kunne

give anledning til ændringer af dansk ret. Dette gælder navnlig med hensyn til den foreslåede

artikel 4, stk. 2, litra b, hvorefter der skal være mulighed for delvis eller fuldstændig, definitiv

eller midlertidig lukning af den virksomhed eller den forretning, der hovedsageligt har været

impliceret i krænkelsen, den foreslåede artikel 4, stk. 2, litra d, om anbringelse under retligt

tilsyn, den foreslåede artikel 4, stk. 2, litra e, om likvidation, og den foreslåede artikel 4, stk.

2, litra f, om udelukkelse fra at modtage offentligt tilskud.

De pågældende sanktioner kan således ikke i dag fastsættes ved en forsætlig krænkelse af en

intellektuel ejendomsrettighed.

Derudover vurderes artikel 4, stk. 2, litra g, om offentliggørelse af retsafgørelser at ville have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Det fremgår således i dag af retsplejelovens § 1017 d, at

domme og kendelser i straffesager kun må gengives offentligt, når der er anonymiseret, såle-

des at sigtedes, tiltaltes, forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Derudover sætter

straffeloven og persondataloven ligeledes begrænsninger for offentliggørelse af oplysninger om

straf. Persondataloven, som gennemførte persondatadirektivet i dansk ret, og relationer til dette

direktiv ses således ikke omtalt i nærværende direktivforslag.

Derimod er det mere tvivlsomt, om kravet om tilintetgørelse, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, og

kravet om midlertidigt eller varigt forbud mod at drive virksomhed, jf. artikel 4, stk. 2, litra c,

vil kræve lovændringer. Bestemmelsen om tilintetgørelse skal ses i forhold til retshåndhævel-

sesdirektivets bestemmelser i artikel 10. I det omfang der efter det foreliggende direktivfor-

slags artikel 4, stk. 2, litra a, stilles krav om, at en foranstaltning om tilintetgørelse både skal

kunne udgøre en strafferetlig sanktion og en civilretlig sanktion, vil bestemmelsen formentlig

kræve ændringer i den gældende lovgivning, jf. bl.a. ophavsretslovens § 84.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

4.1.5. Strafferammerne

Artikel 5, stk. 1, i direktivudkastet vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet de kræn-

kelser, som er omfattet af direktivudkastets artikel 3, skal kunne straffes med en maksimums-

straf på mindst 4 års fængsel, når lovovertrædelsen er begået inden for rammerne af en krimi-

nel organisation, eller når overtrædelsen medfører sundheds- eller sikkerhedsrisiko.

Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret i det tidligere oversendte grundnotat af 25.

november 2005, går strafferammen for langt de fleste tilfælde af krænkelse af immaterielle

rettigheder i dag op til 1 års fængsel eller fængsel i 1 år og 6 måneder. Kun særligt alvorlige

overtrædelser af ophavsretsloven kan i dag straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens §

299 b.

Artikel 5, stk. 2, indebærer, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at fysiske eller juridiske personer, der har begået en overtrædelse omfattet af artikel 3,

idømmes sanktioner, der er effektive, proportionale og afskrækkende, herunder i form af straf-

feretlige bøder og administrative bøder.

Efter artikel 5, stk. 2, litra a og litra b, skal medlemsstaterne indføre en maksimumsbøde på

mindst 100.000 EUR for overtrædelser, der ikke tilhører den groveste kategori, og en maksi-

mumbøde på mindst 300.000 EUR for de tilfælde, der er omfattet af krænkelser begået inden

for en kriminel organisation, eller når overtrædelsen medfører sundheds- eller sikkerhedsrisi-

ko.

Det er vurderingen, at dansk ret lever op til disse bestemmelser, idet der efter dansk ret ikke er

et bødemaksimum i straffebestemmelserne i de immaterielle love. Forslaget stiller således ikke

krav til strafudmålingen i de konkrete sager, men fastsætter blot hvilken strafferamme med-

lemsstaterne mindst skal fastsætte.

4.1.6. Udvidede konfiskationsbeføjelser

Det er vurderingen, at artikel 6 ikke vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Bestem-

melserne i straffelovens §§ 75-77 a, vil således opfylde kravene i bestemmelsen.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

4.1.7. Fælles efterforskningshold

I artikel 7 er det fastsat, at rettighedshaverne eller deres repræsentanter og eksperter skal have

mulighed for at deltage i efterforskninger af lovovertrædelser som omhandlet i artikel 3 i di-

rektivudkastet.

Som det fremgår af pkt. 3.4. i det tidligere oversendte grundnotat af 25. november 2005 ved-

rørende retshjælpskonventionen, kan det i den udstrækning, der er hjemmel herfor i den natio-

nale ret i de berørte medlemsstater eller i eventuelle juridiske instrumenter, der finder anven-

delse mellem dem, aftales, at andre end repræsentanter for de kompetente myndigheder i de

medlemsstater, der opretter det fælles efterforskningshold, kan deltage i holdets arbejde.

Under hensyn til, at det ikke tydeligt fremgår af bestemmelsen, hvad der skal forstås ved ”del-

tage i efterforskninger” har Justitsministeriet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om be-

stemmelsen vil kræve lovændringer. Bestemmelsens rækkevidde vil blive søgt afklaret under

de videre forhandlinger af forslaget.

4.1.8. Påtalekompetencen

Som det fremgår af afsnittet om gældende ret i grundnotatet af 25. november 2005, er der i

flere af de danske love vedrørende immaterielle rettigheder delt kompetence. Nogle overtræ-

delser er underlagt privat påtalekompetence, mens andre overtrædelser er underlagt betinget

offentlig påtale, hvor det offentlige kun kan påtale krænkelserne, hvis der foreligger en begæ-

ring fra den forurettede, eller hvis almene hensyn kræver offentlig påtale. Det følger dog af

retsplejelovens § 727, stk. 2, at det offentlige ligeledes kan påtale krænkelser, der er undergi-

vet privat påtale, hvis almene hensyn kræver det. Det kan på den baggrund give anledning til

tvivl, om en uændret vedtagelse af den foreslåede bestemmelse i artikel 8 vil betyde, at de nu-

gældende påtalebestemmelser på området vil skulle ændres.

4.1.9. Gennemførelse og ikrafttræden

Artikel 9 - 11 vurderes ikke i sig selv at ville kræve lovændringer.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at forslaget samlet set i den foreliggende udformning ikke vil have statsfi-

nansielle konsekvenser af betydning.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Høring

De tidligere forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltnin-

ger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forslag til Rådets rammeafgørelse

om en styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejen-

domsrettigheder (KOM(2005)276) samt et grundnotat herom blev den 25. november 2005

sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder, organisationer m.v.

Kopi af høringssvarene samt et høringsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg.

Under hensyn til, at bestemmelserne i det nye reviderede forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsret-

tigheder (KOM(2006)168 endelig) stort set svarer til bestemmelserne i de to tidligere forslag,

har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at sende det nu fremlagte forslag til revideret

direktiv i fornyet høring.

Nærhedsprincippet

Der henvises til det tidligere oversendte grundnotat af 25. november 2005 og den deri angivne

begrundelse for, at regeringen på det foreliggende grundlag finder, at forslaget ikke kan anses

for at være i strid med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at forslaget i sin nuværende udformning rejser en række væsentlige

spørgsmål, herunder ikke mindst med hensyn til det foreslåede hjemmelsmæssige grundlag

(TEF artikel 95), som man

med det indhold direktivforslaget på nuværende tidspunkt har

fra

dansk side ikke kan tilslutte sig.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Justitsministeriets notat af 13. oktober 2005 om EF-

Domstolens dom af 13. september 2005, sag C-176/03, Kommissionen mod Rådet, som er

sendt til Europaudvalget og Retsudvalget.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vil ikke skulle afgive udtalelse vedrørende de spørgsmål, som forventes at

skulle drøftes på rådsmødet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 19. september 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et grundnotat vedrørende forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

den 17. juli 2006.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur

for Grundlæggende Rettigheder og Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der

er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (KOM(2005) 280 endelig)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Agenturet vil skulle assistere EU’s institutio-

ner og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, i arbejdet med at sikre respekt for de

grundlæggende rettigheder. Til det formål vil Agenturet navnlig skulle indsamle og analysere

data om grundlæggende rettigheder. Agenturet skal desuden videreføre de opgaver, som Det

Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC) har udført indtil nu.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Eu-

ropæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder,

der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union – dvs. området for politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Forslagene forventes forelagt Rådet (retlige

indre anliggender)

på rådsmødet den

5.-6. oktober 2006 med henblik på politisk enighed om

visse spørgsmål, herunder om Agenturet skal have kompetence på området for politisamarbejde

og strafferetligt samarbejde.

Baggrund

Med det formål at styrke respekten i EU for de grundlæggende rettigheder blev det på Det Eu-

ropæiske Råds møde den 13. december 2003 i Bruxelles besluttet at oprette et agentur for men-

neskerettigheder på grundlag af Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Frem-

medhad (EUMC). Agenturet skal navnlig indsamle og analysere data om grundlæggende ret-

tigheder samt rådgive EU-institutionerne – efter anmodning eller på eget initiativ – inden for

området for grundlæggende rettigheder. Derudover skal Agenturet videreføre EUMC´s opga-

ver med at bekæmpe racisme og fremmedhad.

Agenturet er omfattet af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i

EU, vedtaget den 4.-5. november 2004.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Kommissionen afholdt den 25. januar 2005 en offentlig høring om oprettelsen af det nye Agen-

tur.

Samtidig med fremsættelsen af forslaget til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har Kommissionen fremsat et forslag til Rå-

dets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Eu-

ropæiske Union. Begge forslag er indeholdt i dokument nr. KOM(2005) 280 endelig.

Forslagene forventes forelagt Rådet (retlige

og indre anliggender)

på rådsmødet den

5.-6. ok-

tober 2006 med henblik på politisk enighed om visse spørgsmål, herunder om Agenturet skal

have kompetence på området for politisamarbejde og strafferetligt samarbejde.

Hjemmelsgrundlag

Efter EU-traktatens artikel 6, stk. 1, bygger Unionen på principperne om frihed, demokrati og

respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprin-

cippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles. Det følger videre af EU-

traktatens artikel 6, stk. 2, at Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som

de garanteres ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og således som de følger af

medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fælles-

skabsretten.

Grundlæggende rettigheder er således generelle principper i fællesskabsretten. Endvidere inde-

holder EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget som en politisk binden-

de erklæring i december 2000, de rettigheder, friheder og principper, som anerkendes i EU.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning er EF-traktatens artikel 308. Det følger af denne

artikel, at såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et

af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og traktaten ikke indeholder fornøden

hjemmel hertil, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra

Europa-Parlamentet med enstemmighed udfærdige passende forskrifter herom.

Retsgrundlaget for forslaget til rådsafgørelse er EU-traktatens artikel 30 om fælles handling

vedrørende politisamarbejde, artikel 31 om fælles handling vedrørende retligt samarbejde i

kriminalsager og artikel 34, stk. 2, litra c, hvorefter Rådet efter at have indhentet udtalelse fra

Europa-Parlamentet med enstemmighed kan vedtage afgørelser til at fremme dette samarbejde.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i sin begrundelse for forslagene, at Agenturets opgaver primært vil

være at indsamle og analysere oplysninger fra alle stater i EU, herunder ved at sikre sammen-

lignelige data og foretage komparative analyser af situationen i EU, for derved at hjælpe EU

med at respektere de grundlæggende rettigheder fuldt ud. Som følge af den særlige europæiske

dimension af disse opgaver vil medlemsstaterne ifølge Kommissionen ikke kunne opnå Agentu-

rets mål selv.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Formål og indhold

4.1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder

Formålet med forslaget er at styrke respekten i EU for de grundlæggende rettigheder, og der

peges i forslaget bl.a. på, at øget kendskab til og bevidsthed om grundlæggende rettigheder i

Unionen bidrager til at sikre fuld respekt for disse rettigheder, og at dette formål kan fremmes

ved at oprette et EU-agentur til at fremskaffe information og data om grundlæggende rettighe-

der.

Det er hensigten, at Agenturet skal yde assistance og stille sin ekspertise om grundlæggende

rettigheder til rådighed for EU’s institutioner, kontorer, agenturer mv. og for medlemsstaterne,

når disse gennemfører Fællesskabsretten. Hvis det samtidigt fremsatte forslag til Rådets afgø-

relse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til

at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske

Union, vedtages, vil Agenturet også skulle udføre sine opgaver inden for det politimæssige og

strafferetlige samarbejde.

Efter det seneste udkast til forslag skal Agenturet være åbent for deltagelse af kandidatlande

samt de lande, som Fællesskabet har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med, hvis

de relevante associeringsråd træffer beslutning om en sådan deltagelse. En sådan beslutning

skal fastslå, at det deltagende land kan udpege en uafhængig person med de rette kvalifikatio-

ner, som observatør uden stemmeret til Agenturets bestyrelse.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Agenturet vil bl.a. skulle

- indsamle og analysere objektive, pålidelige og sammenlignelige informationer og data,

herunder forskningsresultater og monitoreringsrapporter modtaget fra bl.a. medlemssta-

terne, EU-institutionerne, interesseorganisationer og internationale institutioner, herun-

der særligt Europarådets organer,

udføre og støtte forskning på området, herunder efter anmodning fra Europa-

Parlamentet, Rådet eller Kommissionen, hvis anmodningen er hensigtsmæssig og ligger

inden for rammerne af Agenturets årlige arbejdsprogram,

afgive udtalelser om specifikke emner til EU´s institutioner og medlemsstaterne, når

disse gennemfører Fællesskabsretten, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra

Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen,

offentliggøre en årlig rapport om emner inden for Agenturets arbejdsområde, tematiske

rapporter baseret på Agenturets analyser og forskning mv. samt en årsrapport om

Agenturets aktiviteter,

udvikle en kommunikationsstrategi og fremme dialog med det civile samfund med hen-

blik på at skabe opmærksomhed omkring grundlæggende rettigheder og udbrede viden

om Agenturets arbejde, og

udvikle en administrativ praksis, der sikrer den højest mulige grad af gennemsigtighed.

Agenturet vil ikke få kompetence til at behandle klager i nogen form, ligesom det heller ikke

får kompetence til at vurdere, om en medlemsstat har undladt at opfylde en af sine forpligtelser

ifølge EF-traktaten, som Kommissionen efter EF-traktatens artikel 226 har beføjelse til at kon-

trollere.

Efter det seneste udkast til forslag vil det blive anført enten i en erklæring fra Rådet og Kom-

missionen eller i præamblen, at der ikke er noget til hinder for, at Rådet i medfør af EU-

traktatens artikel 7, stk. 1, kan beslutte at anmode Agenturet om at fremlægge en rapport om

situationen i en medlemsstat, hvor der er en klar fare for, at medlemsstaten groft overtræder

grundlæggende rettigheder mv. Det samme gælder tilfælde omfattet af artikel 7, stk. 2, efter

hvilken bestemmelse Rådet kan fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder

grundlæggende rettigheder mv. Det vil således ikke længere fremgå af forordningens dispositi-

ve bestemmelser, at det er Agenturets opgave at stille sin ekspertise til rådighed for Rådet i

artikel 7-situationer, men det vil alligevel være muligt for Rådet i konkrete tilfælde at beslutte

at bruge Agenturet i disse situationer.

Rådet skal efter høring af Europa-Parlamentet vedtage et flerårigt rammeprogram for Agentu-

ret, hvori det bl.a. fastlægges, hvilke emner Agenturet skal beskæftige sig med, idet bekæm-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

pelse af racisme og fremmedhad dog altid skal være et af emnerne. Kommissionen udarbejder

udkastet til rammeprogram under inddragelse af Agenturets bestyrelse.

For at sikre objektive, pålidelige og sammenlignelige informationer skal Agenturet trække på

en række organisationer og organer i hver medlemsstat. Agenturet skal i den forbindelse tage

højde for behovet for at involvere nationale myndigheder i indsamlingen af informationer, lige-

som Agenturet skal oprette og koordinere informationsnetværk samt udnytte eksisterende net-

værk. Herudover skal Agenturet organisere møder med eksterne eksperter samt i fornødent

omfang nedsætte arbejdsgrupper.

Med henblik på at undgå dobbeltarbejde og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne

skal Agenturet i sit arbejde inddrage de informationer som bl.a. EU-institutioner, medlemssta-

ternes institutioner og organisationer, Europarådet, OSCE, FN og andre internationale organi-

sationer måtte være i besiddelse af. Med henblik på at sikre at Agenturets arbejde har en mer-

værdi i forhold til det arbejde, der udføres af Europarådet, skal Agenturet endvidere koordine-

re sine aktiviteter med Europarådets aktiviteter, særligt i forbindelse med udarbejdelsen af

Agenturets årlige arbejdsprogram. Europarådet skal have ret til at udpege en uafhængig person

– med begrænset stemmeret – til Agenturets bestyrelse og denne person skal have observatør-

status i Agenturets forretningsudvalg. Endelig skal hver medlemsstat med henblik på at sikre

regeringernes samarbejde med Agenturet udnævne en embedsmand til national forbindelsesof-

ficer for Agenturet.

Agenturet foreslås organiseret med en bestyrelse, et forretningsudvalg, et videnskabeligt ud-

valg og en direktør.

Bestyrelsen vil skulle sammensættes af personer med viden om grundlæggende rettigheder

samt med passende erfaring inden for ledelse af offentlige eller private organisationer. Hver

medlemsstat skal udpege en uafhængig person, der har ledelsesmæssig erfaring i en uafhængig

national menneskerettighedsinstitution eller en anden offentlig eller privat organisation. Euro-

parådet udpeger en uafhængig person, mens Kommissionen udpeger to repræsentanter.

Forretningsudvalget vil skulle sammensættes af bestyrelsens formand og næstformand, to me-

nige medlemmer af bestyrelsen, én af Kommissionens repræsentanter i bestyrelsen samt Euro-

parådets bestyrelsesmedlem (observatørstatus). Direktøren skal deltage i forretningsudvalgs-

møder, men uden stemmeret.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Det videnskabelige udvalg vil skulle bestå af elleve uafhængige personer, der er højt kvalifice-

rede inden for grundlæggende rettigheder. Bestyrelsen udpeger det videnskabelige udvalgs

medlemmer på baggrund af et offentligt stillingsopslag og en åben udvælgelsesprocedure. Ved

udvælgelsen af det videnskabelige udvalgs medlemmer skal en ligelig geografisk repræsentati-

on så vidt muligt sikres. Det videnskabelige udvalgs medlemmer udpeges for 5 år. Der kan

ikke ske genudnævnelse. Det videnskabelige udvalg skal være uafhængigt og skal sikre den

videnskabelige kvalitet af Agenturets arbejde.

Direktøren ansættes af bestyrelsen på baggrund af en liste over kandidater, som Kommissionen

udarbejder efter et offentligt stillingsopslag og en åben udvælgelsesprocedure. Inden en kandi-

dat udnævnes, skal Europa-Parlamentet og Rådet høres. Direktøren ansættes for fem år ad gan-

gen med mulighed for genudnævnelse én gang.

Agenturet skal oprette et samarbejdsnetværk (Platform for grundlæggende rettigheder), der

skal bestå af interesseorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Det er hen-

sigten, at platformen skal sikre vidensdeling og et tæt samarbejde mellem Agenturet og de re-

levante aktører. Agenturet skal bl.a. anmode Platformen om at komme med forslag til brug for

udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram, at afgive bemærkninger til og foreslå opfølgning

på Agenturets årsrapport samt at fremsende resultater og anbefalinger fra afholdte konferencer,

seminarer og møder til Agenturet, i det omfang dette måtte være relevant for Agenturets arbej-

de.

Agenturet foreslås oprettet fra den 1. januar 2007 samtidig med, at EUMC nedlægges. Agen-

turet foreslås evalueret efter

fem

års virke.

4.2. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit

VI i traktaten om Den Europæiske Union

Forslaget har til formål at give EU-agenturet for grundlæggende rettigheder kompetence til at

indsamle og analysere oplysninger og data på området for politisamarbejde og samarbejde på

det retlige område i kriminalsager (søjle 3-områder) og afgive udtalelser herom.

Forslaget fremsættes særskilt af juridiske grunde, idet hjemmelsgrundlaget er EU-traktaten,

mens hjemlen for forordningsforslaget er EF-traktatens artikel 308.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Det fremgår af forslaget til rådsbeslutning, at bestemmelserne i forordningen om oprettelse af

Agenturet finder analog anvendelse på Agenturets aktiviteter på området for politisamarbejde

og retligt samarbejde i kriminalsager.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslagene er sendt til Europa-Parlamentet med henblik på en udtalelse.

Europa-Parlamentet

forventes at afgive udtalelse den 12. oktober 2006.

Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem

Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i hvilken forbindelse, der er blevet afholdt tria-

log-møder den 25. april, den 17. maj

og den 9. juni

2006. Europa-Parlamentet har på disse

møder bl.a. understreget vigtigheden af, at Agenturet bliver uafhængigt og troværdigt. Herud-

over har Europa-Parlamentet tilkendegivet, at man finder, at tredjelande bør kunne deltage i

Agenturets arbejde i det omfang, der måtte være eksterne aspekter af Fællesskabsretten, der

har betydning for de pågældende tredjelande. Europa-Parlamentet har endvidere tilkendegivet,

at det er af afgørende betydning, at Agenturet får kompetence inden for det politimæssige og

strafferetlige samarbejde, ligesom det er vigtigt med en klar afgrænsning af Agenturets arbejde

i forhold til Europarådets arbejde på området for grundlæggende rettigheder.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

Det skønnes ikke, at oprettelsen af Agenturet og en udvidelse af dets kompetence til søjle 3-

området vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagenes konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.

EUMC har et årligt budget på 8,2 mio. euro (2005-prisniveau) og 37 ansatte. Kommissionen

har i forbindelse med fremsættelsen af forslagene skønnet, at oprettelsen af Agenturet for

grundlæggende rettigheder vil indebære merudgifter på 7,8 mio. euro i 2007 stigende til 20,2

mio. euro i 2013 (2005-prisniveau), og at antallet af ansatte vil stige til 100. Danmark betaler

ca. 2 pct. af EU’s udgifter, hvilket ville svare til en statslig merudgift stigende fra 156.000

euro (ca. 1,2 mio. kr.) i 2007 til 416.000 euro (ca. 3,1 mio. kr.) i 2013. I lyset af den efter-

følgende aftale om EU’s samlede økonomiske rammer 2007-13 forventes et lavere budget for

Agenturet. På Kommissionens budgetforslag for 2007 er foreslået et niveau på 14 mio. euro.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dette er en forøgelse på 5,2 mio. euro i forhold til 2006, svarende til en dansk merudgift på

knap 0,8 mio. kr. De endelige udgifter vil afhænge af de vedtagne årlige budgetter.

Forslaget har ingen konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslagene er sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Helsingfors-komiteen,

Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbun-

det i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvo-

katen, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og Statsadvokaten for Særlige Internatio-

nale Straffesager.

Dansk Røde Kors, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigspolitiet

Politidirek-

tøren i København

har ikke bemærkninger til forslagene.

Rigsadvokaten

støtter oprettelsen af Agenturet samt forslaget om at give Agenturet kompeten-

ce til at indsamle og analysere oplysninger og data på området for politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager.

Advokatrådet

anfører, at man forholder sig positivt over for oprettelsen af et EU-agentur,

som kan øge kendskabet til og bevidstheden om grundlæggende rettigheder i Unionen og bi-

drage til at sikre fuld respekt for disse rettigheder ved udarbejdelsen og gennemførelsen af

EU’s politikker. Advokatrådet kan endvidere støtte, at Agenturet skal fungere på baggrund af

uafhængighed og ekspertise.

Amnesty International

bemærker, at der ikke er tvivl om, at forslagene er af stor betydning,

og at etableringen af Agenturet udgør et vigtigt skridt i EU’s proces med at definere sin politik

for overholdelse af menneskerettigheder indenfor egne grænser. Amnesty understreger imidler-

tid, at dette er grunden til, at Amnesty samtidig er meget kritisk over for forslagene – ikke på

grund af Agenturets handlemuligheder, men på grund af de områder, Agenturet vil blive ude-

lukket fra at beskæftige sig med.

Amnesty anfører, at det er nødvendigt at etablere et agentur, der kan identificere svagheder i

den måde, hvorpå menneskerettigheder overholdes i EU, ikke alene på EU-niveau, men også i

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

medlemsstaterne. Amnesty bemærker i den forbindelse, at der allerede i dag foregår megen

monitorering, der udføres af Europarådet, FN-organer, EU-netværket af uafhængige menne-

skerettighedseksperter, nationale menneskerettighedsinstitutter og NGO’er, men at der mangler

et organ, der kan analysere og omforme al denne information til forslag til løsninger, der kan

afhjælpe problemerne, og implementere det i EU’s rammer. Dette er efter Amnestys opfattelse

præcis den opgave, som Agenturet skal kunne løse.

Den Danske Helsinki Komité

fremhæver, at Agenturet bør være et uafhængigt center for sag-

kundskab vedrørende fundamentale rettigheder og disses overholdelse, og at Agenturets virk-

somhed bør baseres på dataindsamling, analyser, netværk og generel promovering af chartret.

Komitéen kan tilslutte sig, at Agenturet skal give de relevante institutioner og organer i EU

samt de enkelte stater det fornødne grundlag for beslutninger og politikformuleringer. Endvi-

dere tilslutter Komitéen sig, at Agenturets geografiske fokus udover EU’s nuværende med-

lemsstater også skal omfatte aktuelle og potentielle kandidatlande såvel som samarbejdslande

som landene på Vest Balkan og Naboskabs-programlandene, ligesom Komitéen kan støtte, at

den årlige rapport om hvert enkelt lands menneskerettighedssituation også belyser eksempler

på god praksis.

Med henblik på en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem Agenturet og Europarådet ser Komi-

téen gerne, at en samarbejdsaftale mellem Agenturet og Europarådet sendes i høring blandt

interesserede parter, ligesom Komitéen fremhæver, at samarbejdsaftaler med OSCE og FN

også forekommer relevante. Endelig påpeger Komitéen behovet for, at det sikres, at de større

internationale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International, International

Commission of Jurists, International Helsinki Federation, Human Rights Watch og Internatio-

nal Red Cross inddrages i Agenturets arbejde og tilrettelæggelsen heraf.

Institut for Menneskerettigheder

hilser forslaget om oprettelse af EU’s Agentur for Grund-

læggende Rettigheder velkomment. Det er Instituttets opfattelse, at Agenturet vil være et posi-

tivt bidrag til styrkelse af det menneskeretlige regime i Europa, og at det ville kunne udfylde

eksisterende “huller” i systemet. Instituttet bemærker endvidere, at det er positivt, at de opga-

ver, som Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC) hidtil

har udført, vil blive videreført som en fast opgave for Agenturet.

Instituttet understreger vigtigheden af, at Agenturets bestyrelse bliver sikret uafhængighed, og

foreslår på den baggrund, at nationale menneskerettighedsinstitutioner eller lignende uafhængi-

ge institutioner nominerer medlemmerne af bestyrelsen. Herudover er det Instituttets opfattel-

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

se, at sammensætningen af Forretningsudvalget reelt giver Kommissionen en vetoret, som ikke

harmonerer med Agenturets uafhængighed. Ligeledes finder Instituttet, at det forekommer

uhensigtsmæssigt og stridende mod Agenturets uafhængighed, at Kommissionen efter artikel 5

skal vedtage den flerårige ramme for Agenturet, hvilket efter Instituttets opfattelse, bør være

en opgave for bestyrelsen og forretningsudvalget.

Instituttet henholder sig i øvrigt til de bemærkninger, som Instituttet sammen med de øvrige

nationale menneskerettighedsinstitutioner i Europa tidligere i år har afgivet til EU-

Kommissionen i relation til forslaget til forordningen. Af disse bemærkninger fremgår bl.a., at

det er nødvendigt at have en konstruktiv dialog mellem Agenturet og nationale menneskerettig-

hedsinstitutioner, og at institutionerne bør inddrages aktivt i rådgivende og kontrollerende

funktioner. I den forbindelse findes forslaget om et ”Grundlæggende Rettigheders Forum” ikke

at tildele det civile samfund en tilstrækkeligt fremtrædende rolle.

Det anføres endvidere, at der vil kunne hentes inspiration i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, idet der i forbindelse med

dette direktiv er nedsat en gruppe, der overvåger implementeringen af direktivet, og udarbej-

der udtalelser og indstillinger til Kommissionen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til forordning og forslaget til rådsafgørelse er tillige med et nærhedsnotat og et

grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 7. september

2005.

Forslagene blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Gennemførelse

informationssystemet (SIS II)

Nyt notat.

Resumé

den

nye

generation

Schengen-

Kommissionen har oplyst, at den tekniske gennemførelse af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) vil blive forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, hvorefter

systemet skulle kunne anvendes fra foråret 2007. Der er på den baggrund udarbejdet et udkast

til en revideret tidsplan for den tekniske gennemførelse af SIS II. Ifølge tidsplanen forventes

det, at SIS II vil kunne træde i kraft for de lande, der i dag deltager fuldt ud i SIS, i juni 2008.

Først herefter vil de nye medlemsstater rent teknisk kunne integreres i SIS II. Det forventes, at

formandskabet vil fremsætte forslag til rådskonklusioner vedrørende den nye tidsplan for den

tekniske gennemførelse af SIS II. Endvidere forventes det, at Rådet vil få forlagt et udkast til

henholdsvis en forordning og en rådsafgørelse, der forlænger Kommissionens oprindelige man-

dat til udvikling af SIS II og præciserer, at mandatet også omfatter den tekniske integration i

SIS II af de nye medlemsstater. Endelig forventes formandskabet at foreslå, at Rådet bemyndi-

ger de relevante arbejdsgrupper til at forberede den overordnede planlægning af den tekniske

og praktiske gennemførelse af SIS II med henblik på, at Rådet i december kan have en drøftel-

se af den samlede tidsplan for SIS II, herunder for ophævelse af grænsekontrollen ved de indre

grænser. Sagen ses ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det forventes, at der vil være bred

opbakning fra medlemsstaterne til sagen. Fra dansk side agter man at tilslutte sig de nævnte

rådskonklusioner vedrørende gennemførelsen af SIS II samt forslaget om henholdsvis en for-

ordning og en rådsafgørelse, der forlænger og præciserer Kommissionens mandat. Det bemær-

kes i den forbindelse, at en forordning om ændring af Kommissionens mandat vil være omfat-

tet af det retlige forbehold. Da forordningen imidlertid vil udgøre en udbygning af Schengen-

reglerne, vil Danmark – efter forordningens vedtagelse – skulle træffe afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre denne i sin nationale lovgivning. Dette agter Danmark at gøre. Hvad

angår rådsafgørelsen om ændring af Kommissionens mandat deltager Danmark fuldt ud i ved-

tagelsen heraf.

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Baggrund

Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem (Schengen-

informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de myndigheder, der er ud-

peget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for

grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administratio-

nen af udlændingelovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i

hvert medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i

Strasbourg.

Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i Schengen-

konventionens afsnit IV (artikel 92-119), der ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1.

maj 1999 blev integreret i Den Europæiske Union.

Det eksisterende Schengen-informationssystem (SIS) er dimensioneret til maksimalt at indehol-

de oplysninger for så vidt angår 18 lande og giver således ikke mulighed for at medtage oplys-

ninger fra yderligere lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.

Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med mulighed for

tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsætning for de nye medlemsstaters

aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etableringen af SIS II vil endvidere give mulighed

for at gennemføre forbedringer inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af

Schengen-informationssystemet.

På den baggrund blev det på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og

mødet i Det Blandede Udvalg den 28.-29. maj 2001 besluttet, at udgifter til udvikling af SIS II

i 2001 skulle afholdes over anlægsbudgettet for C.SIS. Endvidere vedtog Rådet en række kon-

klusioner vedrørende udviklingen af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at udviklingen af SIS II bør

have højeste prioritet, at der i Fællesskabets budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler

med henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der bør udarbejdes udkast til de fornødne retsak-

ter med henblik på gennemførelsen af udviklingsarbejdet.

I forlængelse heraf vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyt-

telse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. december 2001 henholdsvis rådsforordning

nr. 2424/2001 og rådsafgørelse 2001/886/RIA om udviklingen af den anden generation af

Schengen-informationssystemet (SIS II), og Kommissionen har på denne baggrund indledt ud-

viklingsarbejdet.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om Danmarks

stilling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Danmark i henhold til artikel 5 i

protokollen om Danmarks stilling havde truffet afgørelse om at gennemføre forordningen i

dansk ret. Forordningens gennemførelse krævede ikke lovændringer i Danmark.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 13.-14. juni 2002 blev der opnået enighed om en række

rådskonklusioner vedrørende SIS II. Konklusionerne blev efterfølgende vedtaget af Rådet den

17. juni 2002.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 5.-6. juni 2003 blev der vedtaget yderligere en række

rådskonklusioner vedrørende bl.a. tilrettelæggelsen af det videre arbejde med SIS II.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau

med deltagelse af Norge og Island den 29.-30. april 2004 blev der vedtaget en række

rådskonklusioner om placering, ledelse og finansiering af SIS II i udviklingsfasen.

Endelig blev der på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14. juni

2004 vedtaget en række rådskonklusioner om funktioner i SIS II. Heraf fremgår det bl.a., at

SIS II – udover de funktioner, der allerede findes i det eksisterende SIS med senere ændringer

– skal indeholde en række yderligere nærmere angivne funktioner, samt at SIS II herudover

skal indeholde teknisk mulighed for yderligere funktioner.

Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til tre retsakter, der tilsammen skal

udgøre retsgrundlaget for SIS II: en rådsafgørelse om oprettelse, drift og brug af SIS II

(KOM(2005) 230 endelig), en forordning om oprettelse, drift og brug af SIS II (KOM(2005)

236 endelig) og en forordning om adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har

ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer (KOM(2005) 237 endelig).

I forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg med

deltagelse af henholdsvis Norge og Island og Schweiz den 1.-2. december 2005 informerede

Kommissionen Rådet om status vedrørende den tekniske udvikling af SIS II.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 21. februar 2006 orienterede

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

formandskabet om sine overvejelser vedrørende den videre behandling af det retlige grundlag

for SIS II og om den tekniske udvikling af systemet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 27. og 28. april 2006 orien-

terede formandskabet på ny om status for arbejdet med udviklingen af SIS II samt om resultatet

af det første møde i den højniveau-gruppe, som Rådet har oprettet på området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 1.-2. juni 2006 blev der op-

nået politisk enighed om et udkast til forordning om oprettelse, drift og brug af den nye gene-

ration af Schengen-informationssystemet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 24. juli 2006 genoptog for-

mandskabet – i lyset af trialogforhandlingerne med Kommissionen og Europaparlamentet –

drøftelsen af visse udvalgte problemstillinger vedrørende udkastet til hovedforordning. Herud-

over orienterede Kommissionen om status for den tekniske udvikling af SIS II.

På det kommende rådsmøde forventes formandskabet at fremlægge udkast til rådskonklusioner

om godkendelse af en ny tidsplan for den tekniske gennemførelse af SIS II, udkast til hen-

holdsvis en forordning og en rådsafgørelse, der forlænger Kommissionens oprindelige mandat

til udvikling af SIS II og præciserer, at mandatet også omfatter den tekniske integration i SIS II

af de nye medlemsstater, samt udkast til rådskonklusioner, der bemyndiger de relevante ar-

bejdsgrupper til at forberede den overordnede planlægning af den tekniske og praktiske gen-

nemførelse af SIS II med henblik på, at Rådet i december kan have en drøftelse af den samlede

tidsplan for SIS II, herunder for ophævelse af grænsekontrollen ved de indre grænser.

Indhold

2.1.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 orienterede Kommissionen

om, at den tekniske gennemførelse af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS

II) ville blive forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, hvorefter systemet skulle kunne

anvendes i praksis fra foråret 2007. Forsinkelsen skyldes en række faktorer, bl.a. at der endnu

ikke er opnået enighed om SIS II-retsakterne, men også kontraktmæssige problemer i forbin-

delse med udviklingen af SIS II samt problemer med hensyn til færdiggørelsen af de lokaler,

der skal huse det nye centrale SIS II.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Kommissionen har på den baggrund udarbejdet et udkast til en revideret tidsplan for den tekni-

ske gennemførelse af SIS II. I henhold til denne tidsplan vil SIS II være færdigudviklet i sep-

tember 2007, hvorefter Kommissionen sammen med medlemsstaterne kan påbegynde testnin-

gen af systemet. Ifølge tidsplanen forventes det, at de nødvendige tests vil kunne være afsluttet

i marts 2008, hvorefter Kommissionen kan fremsætte en erklæring, om, at der foreligger et

tilfredsstillende testresultat. Når de relevante arbejdsgrupper under Rådet har godkendt dette

resultat, kan Rådet træffe afgørelse om, at SIS II træder i kraft for de lande, der i dag deltager

fuldt ud i SIS, dvs. de ”gamle” medlemsstater. Dette vil ifølge den reviderede tidsplan kunne

ske i juni 2008. Først når SIS II er trådt i kraft i de gamle medlemsstater vil den tekniske inte-

gration i SIS II af de nye medlemsstater kunne påbegyndes.

På den baggrund forventes det finske formandskab at fremlægge udkast til rådskonklusioner,

hvor Rådet udtrykker sin støtte til den reviderede tidsplan for den tekniske gennemførelse af

SIS II.

2.2.

Som anført ovenfor gav Rådet i 2001 Kommissionen mandat til at forestå den tekniske

udvikling af SIS II, jf. henholdsvis rådsforordning nr. 2424/2001 og rådsafgørelse

2001/886/RIA om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS

II). Det følger af de pågældende retsakter, at de udløber den 31. december 2006.

Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om Danmarks

stilling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Danmark i henhold til artikel 5 i

protokollen om Danmarks stilling havde truffet afgørelse om at gennemføre forordningen i

dansk ret. Forordningens gennemførelse krævede ikke lovændringer i Danmark.

Kommissionen har den 12. juli 2006 fremsat udkast til ændringer af rådsforordning nr.

2424/2001 og rådsafgørelse 2001/886/RIA om udviklingen af SIS II.

Det fremgår af disse udkast, at Kommissionens mandat forlænges indtil udgangen af 2007.

Samtidig fastlægges det, at SIS II under systemets udvikling skal placeres i Strasbourg (Frank-

rig), mens sikkerhedskopien skal placeres i Sankt Johann im Pongau (Østrig), og at de nationa-

le myndigheder, der stiller infrastruktur mv. til rådighed i forbindelse med udviklingen af SIS

II, kan modtage fællesskabsstøtte hertil.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Som anført ovenfor under 2.1. indebærer den reviderede tidsplan for SIS II imidlertid, at ud-

viklingen og den tekniske gennemførelse af SIS II tidligst forventes afsluttet i løbet af 2008.

Det er på den baggrund nødvendigt at forlænge Kommissionens mandat yderligere.

Hertil kommer, at Kommissionen ikke anser sit nuværende mandat for omfattende den tekniske

integration af de nye medlemsstater i SIS II. Kommissionen har oplyst, at man er villig til at

påtage sig denne opgave, men finder at dette bør præciseres i mandatet.

Det forventes på den baggrund, at Rådet vil få forlagt et udkast til henholdsvis en forordning

og en rådsafgørelse, der forlænger Kommissionens oprindelige mandat til udvikling af SIS II

og præciserer, at mandatet også omfatter den tekniske integration i SIS II af de nye medlems-

stater.

En forordning om ændring af Kommissionens mandat er omfattet af det retlige forbehold, og

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen heraf, jf. protokollen om Danmarks stilling. Da

forordningen imidlertid vil udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark – efter

forordningens vedtagelse – skulle træffe afgørelse om, hvorvidt man i henhold til artikel 5 i

protokollen om Danmarks stilling vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning.

Hvad angår rådsafgørelsen om ændring af Kommissionens mandat deltager Danmark fuldt ud i

vedtagelsen heraf.

2.3.

Det er en forudsætning for afskaffelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser, at SIS

II er operationelt, og at de nye medlemsstater opfylder alle krav vedrørende anvendelsen af

Schengen-reglerne. Den tekniske gennemførelse af SIS II på centralt og på nationalt niveau er

således en afgørende, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nå det overordnede mål om

ophævelse af den indre grænsekontrol.

Ifølge de endnu ikke vedtagne retsakter vedrørende SIS II træder disse i kraft i forhold til de

medlemsstater, der i dag deltager i SIS II, når Rådet formelt har truffet afgørelse herom.

Rådets afgørelse om at sætte SIS II i kraft forudsætter imidlertid, at en række betingelser er

opfyldt. Det er således en forudsætning, at Kommissionen har vedtaget de nødvendige gennem-

førelsesforanstaltninger, eksempelvis tekniske regler for indlæsning og søgning af oplysninger i

SIS II. Det er endvidere en betingelse, at Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab har

foretaget de nødvendige tests af systemet, og at Kommissionen har fremsat en erklæring om, at

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

der foreligger et tilfredsstillende testresultat. Endelig er det en betingelse, at de relevante ar-

bejdsgrupper under Rådet har godkendt dette resultat.

Opfyldelse af de deadlines, som er fastsat i den reviderede tidsplan for SIS II, beror således

ikke kun på Kommissionen, men også på Rådet, herunder de relevante arbejdsgrupper under

rådet, hvilket understreger nødvendigheden af en overordnet planlægning af disse arbejdsgrup-

pers møder.

Når SIS II er operationelt i de gamle medlemsstater vil den tekniske integration i SIS II af de

10 nye medlemsstater kunne påbegyndes, og først når denne er afsluttet, vil man kunne starte

evalueringen af de nye medlemsstaters anvendelse af de Schengen-regler, der relaterer sig til

SIS II.

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg med del-

tagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den 2.-3. juni 2005 opnået enighed om

en vejledende tidsplan for evaluering af de nye medlemsstaters anvendelse af Schengen-

reglerne, bortset fra de dele af Schengen-reglerne, som vedrører SIS II.

Evalueringerne er opdelt på områderne søgrænsekontrol, luftgrænsekontrol, landegrænsekon-

trol, politisamarbejde, databeskyttelse, visumudstedelse og SIS/SIRENE og foretages løbende

ved besøg i de enkelte lande af evalueringshold sammensat af eksperter fra de nuværende

Schengen-lande. Evalueringsholdene rapporterer til arbejdsgruppen om Schengen-evaluering.

I overensstemmelse med den vejledende tidsplan er evalueringerne af de nye medlemsstater –

med undtagelse af de regler som vedrører SIS II – påbegyndt i februar i år. For så vidt angår

de områder, som relaterer sig til SIS II, fremgår det af den vejledende tidsplan, at man forven-

tede, at evalueringen heraf ville kunne finde sted fra april til september 2007, idet man antog,

at SIS II ville være operationelt fra marts 2007.

Det forventes, at formandskabet vil forelægge udkast til rådskonklusioner, hvor Rådet bemyndi-

ger de relevante arbejdsgrupper til at forberede den overordnede planlægning af den tekniske og

praktiske gennemførelse af SIS II, med henblik på at Rådet i december kan have en drøftelse af

den samlede tidsplan for SIS II, herunder for ophævelse af grænsekontrollen ved de indre græn-

ser. I denne drøftelse skal endvidere indgå resultatet af de

evalueringer af de nye medlemsstaters

anvendelse af Schengen-reglerne – med undtagelse af regler som vedrører SIS II – som er fore-

taget i 2006.

Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige

og statsfinansielle konsekvenser

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Det forventes, at der vil være bred opbakning fra medlemsstaterne til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig de nævnte rådskonklusioner vedrørende gennemførel-

sen af SIS II samt forslaget om henholdsvis en forordning og en rådsafgørelse, der forlænger

og præciserer Kommissionens mandat. Det bemærkes i den forbindelse, at en forordning om

ændring af Kommissionens mandat vil være omfattet af det retlige forbehold. Da forordningen

imidlertid vil udgøre en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark – efter forordningens

vedtagelse – skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne i sin nationa-

le lovgivning. Dette agter Danmark at gøre. Hvad angår rådsafgørelsen om ændring af Kom-

missionens mandat deltager Danmark fuldt ud i vedtagelsen heraf.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 19. september 2006.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Rådets beslutning om oprettelse af et finansielt beredskabsinstrument

KOM(2005) 113 endeligt)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 26. april 2005 et forslag til et finansielt beredskabsinstrument,

som efterfølgende er behandlet på arbejdsgruppeniveau. Bl.a. på baggrund heraf kunne EU-

formandskabet den 2. august 2006 fremlægge et revideret forslag. Det nye dokument foreslås

bl.a. ændret fra en rådsforordning til en rådsbeslutning. Ligeledes foreslås finansieringen ænd-

ret til også at omfatte tredjelande og budgettet er øget til 175 mio. EUR over perioden 2007-

2013. Den største uenighed blandt medlemsstaterne angår muligheden for fællesskabsfinansie-

ring af flytransport til katastrofer. Dette særskilte punkt er sat på dagsorden på det kommende

rådsmøde for Retlige og Indre Anliggender den 5.-6. oktober 2006. Forslaget forhandles pa-

rallelt med omarbejdelsesforslaget til Fællesskabets civilbeskyttelsesordning, der udgør EU’s

civilbeskyttelsespolitik, hvor det finansielle beredskabsinstrument udgør finansieringen af ci-

vilbeskyttelsespolitikken. Begge forslag forventes vedtaget inden udgangen af 2006 med ikraft-

trædelse fra 2007.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 26. april 2005 et forslag til en rådsforordning om oprettelse af et

instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer (herefter benævnt det finan-

sielle beredskabsinstrument) med mulighed for fællesskabsfinansiering af civilbeskyttelsesakti-

viteter inden for EU. Forslaget skal ses som udtryk for udmøntning af EU’s solidaritet over for

EU-medlemsstater, der rammes af ulykker og katastrofer, herunder terroranslag.

Det finansielle beredskabsinstrument omfatter civilbeskyttelsesarrangementer, der har været

omfattet af Rådsbeslutningen om Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (oktober 2001) og EF-

handlingsprogrammet for civilbeskyttelse (2000-2006), der primært har været arrangementer

på det forebyggende område.

Finansieringen af civilbeskyttelsesaktiviteter uden for EU indgik i Kommissionens forslag til et

stabilitetsinstrument. Imidlertid blev det i maj 2006 besluttet af Coreper at flytte denne finan-

siering til det finansielle beredskabsinstrument, således at forslaget i sin nuværende form om-

fatter finansiering af civilbeskyttelsesaktiviteter inden for som uden for EU. Forslaget til det

finansielle beredskabsinstrument foreslås ydermere ændret til en rådsbeslutning.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Medlemsstaterne har afventet Kommissionens fremsendelse af omarbejdelsesforslaget af Fæl-

lesskabets civilbeskyttelsesordning fra oktober 2001, der i februar 2006 blev fremsendt med

flere måneders forsinkelse. Forslaget vedr. det finansielle beredskabsinstrument forhandles

parallelt med Kommissionens forslag til en omarbejdelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesord-

ning, der udgør aktiviteterne inden for civilbeskyttelse, der kan finansieres af det finansielle

beredskabsinstrument.

Forslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2007 og vil gælde frem til udgangen af 2013.

Det oprindelige budget, der blev fremlagt i april 2005 var 166 mio. EUR for perioden 2007-

2013. Budgettet udgør i dag 119 mio. EUR til arrangementer inden for EU og 56 mio. EUR

uden for EU, hvilket samlet udgør 175 mio. EUR for perioden 2007-2013.

2. Hjemmelsgrundlag

Ifølge Artikel 3(1)(u) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) kan foran-

staltninger indføres på området for civilbeskyttelse.

En civilbeskyttelsesindsats er tillige relevant i tilfælde af radiologiske katastrofesituationer, og

derfor må traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-

traktaten) også angives som grundlag for dette forslag.

Da der ikke findes noget retsgrundlag for civilbeskyttelse i TEF eller i Euratom-traktaten, er

dette forslag baseret på henholdsvis artikel 308 i TEF og artikel 203 i Euratom, der kræver

høring af Europa-Parlamentet og beslutning ved enstemmighed i Rådet.

3. Nærhedsprincippet

Regeringen finder at forslaget er berettiget i lyset af nærhedsprincippet, da målene ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre gennemføres på fællesskabs-

plan.

Ingen medlemsstat kan være forberedt på alle ulykker og katastrofer, og derfor er det mere

effektivt og omkostningseffektivt at trække på bistand fra andre stater.

Forslaget har således til formål at supplere og ikke træde i stedet for den nationale kapacitet.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

4. Formål og indhold

Målet er at udvikle et økonomisk grundlag for EU-samarbejde inden for civilbeskyttelse, der

primært rettes mod Fællesskabets civilbeskyttelsesordning. Det finansielle beredskabsinstru-

mentet skaber grundlag for fællesskabsfinansiering af assistancer både inden for EU som i

tredjelande, og dermed bidrager det til at forbedre Fællesskabets beredskab til at kunne reagere

i tilfælde af katastrofer.

Forslaget åbner mulighed for at støtte og supplere medlemsstaterne i forbindelse med tidlige

varslingssystemer, forebyggelsesforanstaltninger og hurtig indsats i tilfælde af naturskabte og

menneskeskabte katastrofer, terrorhandlinger og teknologiske, radiologiske og miljømæssige

ulykker.

Forslaget skal ses som et kollektivt tiltag for at maksimere beskyttelsen af befolkningen, ejen-

dom og miljøet i tilfælde af større ulykker, og udtrykker herved konkret solidaritet med kata-

stroferamte lande. Arrangementer, der ikke er omfattet af det andet EF-handlingsprogram for

sundhed 2007-2013, kan dækkes af det finansielle beredskabsinstrument i forbindelse med hur-

tig indsats for at begrænse effekterne på den offentlige sundhed efter en katastrofe.

Efter nærmere aftale med Kommissionen kan andre ikke-EU lande blive omfattet af forslagets

elementer.

Forslaget har fokus på følgende emneområder, der tilsigter at:

Sikre en stærk, effektiv og velkoordineret europæisk indsats.

Øge beredskabet over for ulykker med et forbedret øvelses system.

Forbedre interoperationaliteten af systemer og midler.

Sikre større grad af tilgængelighed af civilbeskyttelsesressourcer, bl.a. ved at udvikle

moduler og at identificere mangler i de tilgængelige ressourcer.

Forbedre oplysninger og informationer til befolkningen om risici, risikohåndtering og

hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af større ulykker.

Styrke Monitorerings- og Informationscentrets (MIC) analytiske, operative planlæg-

ningsmæssige og vurderingsmæssige kapacitet for at sikre en hurtigere og mere effektiv

indsats til ulykker.

Styrke koordinationen på ulykkestedet og sikre en bedre integration af militære ressour-

cer til civilbeskyttelsesindsatser.

Forbedre kommunikationen og koordinationen af assistancer mellem de mange aktører.

Sikre en bedre synlighed af europæisk assistance med fælles mærkning af indsatshold.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Forbedre transportkapaciteten af den europæiske assistance med mulighed for bedre ad-

gang til flytransport ved katastrofer.

Styrke MIC’ens logistiske base med mulighed for at leje udstyr, der åbner for en hurtige-

re indsats.

Forslaget omfatter støtteberettigelse på tre hovedindsatsområder;

forebyggelse, beredskab og

indsats.

Forebyggelse og beredskab

omfatter alle foranstaltninger forud for indsats, der kan sikre en

hurtig indsats og reducere de uhensigtsmæssige konsekvenser af større ulykker. Området om-

fatter træningskurser, øvelser, udveksling af eksperter, seminarer, projekter m.v.

De støtteberettigede områder inden for forebyggelse og beredskab er:

Undersøgelser, studier, scenarieopbygning m.m.

Træning, øvelser, workshops, ekspertudveksling, opbygning af netværk m.m.

Offentlig information, uddannelse, opmærksomhedsarrangementer m.m. for at minimere

virkningerne af katastrofer på EU-borgere og derved bistå med større grad af selvbeskyt-

telse.

Fortsat drift af Moniterings- og Informationscentret (MIC).

Bedre synlighed af Fællesskabets indsats.

Bidrag til etableringen af tidlige katastrofe-varslingssystemer.

Etablering og vedligeholdelse af et sikkert kommunikationssystem (CECIS).

Moniterings-, vurderings- og evalueringsaktiviteter.

Etablering af et program for erfaringsopsamling fra indsatser og øvelser i rammen af

Mekanismen.

Indsats

omfatter handlinger for mobilisering af eksperter, sikring af transport og logistisk støt-

te, herunder moduler og sikring af mobilisering af udstyr og midler.

De støtteberettigede områder inden for indsats er:

Udsendelse af eksperter og forbindelsesofficerer bistået af diverse støtteudstyr.

Støtte til medlemsstaterne med adgang til udstyrs- og transportressourcer ved at:

tilvejebringe og dele informationer om udstyrs- og transportressourcer fra medlemssta-

terne i en fælles pulje.

assistere medlemsstaterne i at få adgang til udstyrs- og transportressourcer (herunder

militære), der kan være til rådighed fra andre kilder, også fra det kommercielle marked.

Komplementere transport eller yderligere udstyr, som medlemsstaterne bidrager med ved

fællesskabsfinansiering. Der er opstillet en række kriterier for finansiering.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i henhold til beslutningsproceduren jf. EF-traktatens artikel 308

og Euratom-traktatens artikel 203.

Den 14. marts 2006 fremsendte Europa Parlamentet en udtalelse. Generelt set ønsker Europa

Parlamentet en styrkelse af civilbeskyttelsesområdet der i givet fald vil indebære en fordobling

af det nuværende budget på 175 mio. EUR til 278 mio. EUR over syv år.

Flere punkter indgik allerede i Kommissionens forslag bl.a. muligheden for assistance i tredje-

lande, indarbejdelse af forebyggelse, inddragelse af tidlige varslingssystemer, samarbejde med

internationale organisationer og undgå duplikering af andre finansielle instrumenter.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Muligheden for international civilbeskyttelsesbistand fremgår af beredskabsloven § 3:

”Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid

i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for

personer, ejendom eller miljøet.”

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Der forventes afsat samlet 175 mio. EUR (2004-priser) til instrumentet 2007-13. Heraf afsæt-

tes der 119 mio. EUR til indsatsen inden for EU, mens der forventes afsat 56 mio. EUR til

indsatsen udenfor EU fra midlerne under stabilitetsinstrumentet. Danmark betaler ca. 2 % af

EU’s budget, svarende til en dansk betaling på ca. 26 mio. DKK over perioden.

Den administrative byrde pålægges EU-Kommissionen. Udover udgifterne vedr. EU’s budget

vurderes forslaget ikke at have særlige statsfinansielle konsekvenser, idet forslaget ikke vurde-

res at ændre de nuværende omkostninger i forbindelse med det nuværende EU-samarbejde in-

den for civilbeskyttelse.

8. Høring

Forslaget har senest været drøftet i EU Specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet den 18.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

september 2006.

Sammendrag af høringssvar fra interesseorganisationerne:

Kommunernes Landsforening og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er positive

overfor forslaget, idet man forudsætter, at det er udgiftsneutralt for kommunerne.

Københavns Brandvæsen støtter forslaget om hurtig indsats til støtte for medlemsstater-

nes egenindsats. Man lægger i den forbindelse vægt på, at udbygningen af beredskabs-

og indsatssystemernes effektivitet i katastrofesituationer sker uafhængigt af på forhånd

kendte scenarier og at der er fokus på beredskabet og folkesundheden, som følger af ka-

tastrofesituationer.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at Danmark generelt er positiv overfor Kommis-

sionens forslag (april 2005) og EU-formandskabets nuværende ændringsforslag (august 2006).

Det skal sikres, at forslagene skaber EU merværdi, og at kompetenceforholdene respekteres.

Det noteres, at det nuværende forslag indeholder modulkonceptet, styrkelse af transportkapaci-

teten, styrkelse af uddannelse og øvelser, herunder etablering af et erfaringsopsamlingspro-

gram – alle forslag, som Danmark har taget initiativ til eller været fortaler for.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne af det finansielle beredskabsinstrument sker parallelt med Kommissionens

omarbejdelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning fra oktober 2001. Flere delegationer

har ønsket en sådan parallel drøftelse og mulig vedtagelse af forslagene, da det ene forslag

udgør politikken på civilbeskyttelsesområdet (omarbejdelsesforslaget) og det andet forslag ud-

gør finansieringen af politikken (det finansielle beredskabsinstrument).

Særligt forslaget om de nye muligheder for fællesskabsfinansiering af flytransport både inden

for EU såvel som i tredjelande er et centralt punkt, der har været genstand for debat mellem

medlemsstaterne.

En stor del af delegationerne finder ikke, at fællesskabsfinansiering af transportfly skaber et

bedre grundlag for, at transportfly er tilgængelige.

Modsat denne holdning står en række medlemsstater, som finder at fællesskabsfinansiering vil

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

skabe bedre muligheder for at sende akut katastrofebistand.

Det forventes, at der på rådsmødet for Retlige og Indre Anliggender den 5.-6. oktober 2006 i

Luxembourg vil finde en politisk drøftelse sted af disse spørgsmål.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslag til finansielle beredskabsinstrument til den 11. september 2006 til Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering samt til Folketinget Retsudvalg og Folketinget Forsvars-

udvalg.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 8: Tilføjelse af Kina på listen over tredjelande, som Europol kan for-

handle en samarbejdsaftale med

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vil indebære, at Kina optages på listen over tredjelande, som Europol kan forhandle

en samarbejdsaftale med. Forslaget giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærheds-

princippet. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forsla-

get. Fra dansk side har man ikke bemærkninger til, at Kina optages på listen over tredjelande,

som Europol kan forhandle en samarbejdsaftale med.

Baggrund

Det følger af Europol-konventionens artikel 42, stk. 2, 1. pkt., at Europol, i det omfang det er

nødvendigt for at kunne gennemføre de opgaver, der er pålagt Europol i henhold til konventio-

nens artikel 3, kan oprette og opretholde forbindelser med tredjelande og eksterne organisatio-

ner.

Rådet vedtog den 3. november 1998 en afgørelse, der fastsætter nærmere regler for Europols

forbindelser med tredjelande og eksterne organisationer.

Det fremgår af artikel 2, stk. 2, i rådsafgørelsen, at Rådet med enstemmighed beslutter, hvilke

tredjelande og eksterne organisationer der skal indledes forhandlinger med.

Det fremgår endvidere af artikel 2, stk. 3, at Europols direktør efter at have konsulteret Styrel-

sesrådet og efter Rådets godkendelse kan indlede forhandlinger om aftaler med tredjelande og

eksterne organisationer. Sådanne aftaler kan først indgås, efter at Rådet med enstemmighed har

godkendt disse.

Rådet har desuden ved to rådsafgørelser af henholdsvis 3. november 1998 og 12. marts 1999

fastsat nærmere regler for Europols videregivelse af personlige oplysninger til tredjelande og

eksterne organisationer samt for Europols modtagelse af information fra tredjeparter.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Ved Rådets afgørelse af 27. marts 2000 blev Europols direktør bemyndiget til at indlede for-

handlinger om samarbejde mellem Europol og en række tredjelande og internationale organisa-

tioner. Disse lande og organisationer fremgår af afgørelsens artikel 2, stk. 1. Rådets afgørelse

angiver derudover de nærmere betingelser for denne bemyndigelse, herunder at eventuelle be-

stemmelser i aftalerne om udveksling af oplysninger skal være i overensstemmelse med regler-

ne i Europol-konventionen og gennemførelsesbestemmelserne i tilknytning hertil. Ved en ræk-

ke efterfølgende rådsafgørelser er denne række af lande og organisationer udvidet.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 vil

blive fremlagt et forslag om, at Kina optages på listen over tredjelande, som Europol kan for-

handle en samarbejdsaftale med.

Indhold

Forslaget indebærer, at Kina optages på listen over tredjelande, som Europol kan forhandle en

samarbejdsaftale med. En samarbejdsaftale mellem Europol og Kina kan som nævnt først ind-

gås, efter at Rådet med enstemmighed har godkendt denne.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-

konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997. I henhold til lovens

§ 6 har justitsministeren ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov

om gennemførelse af Europol-konventionen bestemt, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man ikke bemærkninger til, at Kina optages på listen over tredjelande, som

Europol kan forhandle en samarbejdsaftale med.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 19. september 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

100

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 9: Samarbejdsaftale mellem Eurojust og USA

Nyt notat.

Resumé

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med Eurojust er at

lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige

lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et natio-

nalt medlem af Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium. Det følger af

rådsafgørelsens artikel 27, stk. 3, at Eurojust – med godkendelse af Rådet – kan indgå samar-

bejdsaftaler med tredjelande. Sådanne aftaler kan navnlig indeholde bestemmelser om betingel-

serne for udstationering af forbindelsesofficerer eller forbindelsesanklagere/-dommere ved Eu-

rojust. Aftalerne kan også indeholde bestemmelser om udveksling af personoplysninger. Et

udkast til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og USA forventes at blive forelagt på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 med henblik på godkendelse.

Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formålet med Eurojust er at

lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige

lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et natio-

nalt medlem af Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.

Det følger af rådsafgørelsens artikel 27, stk. 3, at Eurojust – med godkendelse af Rådet – kan

indgå samarbejdsaftaler med tredjelande. Sådanne aftaler kan navnlig indeholde bestemmelser

om betingelserne for udstationering af forbindelsesofficerer eller forbindelsesanklagere/-

dommere ved Eurojust. Aftalerne kan også indeholde bestemmelser om udveksling af person-

oplysninger.

Forud for indgåelse af en aftale mellem Eurojust og et tredjeland skal Den Fælles Kontrolin-

stans (hvor Datatilsynet er repræsenteret), høres af Eurojust.

Et udkast til en samarbejdsaftale mellem Eurojust og USA forventes at blive forelagt på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 5.- 6. oktober 2006 med henblik på Rådets godken-

delse.

101

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Indhold

Formålet med aftaleudkastet er at styrke samarbejdet mellem Eurojust og USA i bekæmpelsen

af alvorlig transnational kriminalitet, herunder terrorisme. I henhold til aftaleudkastet skal

samarbejdet omfatte Eurojusts generelle kompetenceområder, således som disse er fastlagt i

den nævnte rådsafgørelse af 28. februar 2002 (artikel 4).

Udkastet til samarbejdsaftale indeholder bestemmelser om, hvem der skal anses for kompetent

myndighed i USA, udstationering af en amerikansk ”forbindelsesanklager” ved Eurojust, ud-

pegelse af et amerikansk kontaktpunkt, operationelle og strategiske møder, udveksling af op-

lysninger, datasikkerhed, registrerede personers rettigheder, konsultation, implementering,

udgifter samt ophævelse, ændring og ikrafttræden af aftalen.

Hvad særligt angår udvekslingen af oplysninger, skabes der efter aftaleudkastet mulighed for,

at dette kan ske i det omfang, det er nødvendigt for at opnå samarbejdsaftalens formål. Infor-

mationsudveksling skal ske mellem de nationale medlemmer af Eurojusts kollegium og den

udpegede ”forbindelsesanklager”, det udpegede kontaktpunkt eller den anklagemyndighed,

som er ansvarlig for efterforskningen/strafforfølgningen. Informationsudveksling skal ske i

overensstemmelse med nærmere fastsatte databeskyttelsesmæssige bestemmelser.

Aftaleudkastet har været forelagt for Den Fælles Kontrolinstans, som ikke har haft indvendin-

ger mod aftalen.

Gældende dansk ret

Eurojusts samarbejdsaftale med USA giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk

ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

102

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark agter at støtte udkastet til samarbejdsaftale mellem Eurojust og USA.

Europa-Parlamentet

Udkastet til samarbejdsaftale har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 19. september 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsud-

valg.

103

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 10: Rådets afgørelse om indgåelse af FN’s korruptionskonvention på

vegne af De Europæiske Fællesskaber

Nyt notat.

Resumé

Punktet er sat på dagsordenen med henblik på afgørelse af spørgsmålet om indgåelse på Det

Europæiske Fællesskabs vegne af FN’s Korruptionskonvention. Grundlaget for drøftelserne

antages at blive Kommissionens forslag til rådsbeslutning fra september 2006. Efter dette for-

slag bemyndiges Rådets formand til at udpege de personer, der på et senere tidspunkt, når der

måtte være truffet afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af FN’s Korruptions-

konvention, kan indgå konventionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab. Dagsordens-

punktet rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og det har ikke lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

medlemslandenes holdninger. Fra dansk side er man generelt positiv over for Det Europæiske

Fællesskabs indgåelse af FN’s Korruptionskonvention.

Baggrund

Ved resolution 55/61 af 4. december 2000 besluttede FN’s Generalforsamling at etablere en ad

hoc-komité med det formål at udarbejde et udkast til en FN-konvention mod korruption. End-

videre blev FN’s generalsekretær pålagt at indkalde til et ekspertmøde.

På baggrund heraf blev der i Wien i perioden fra den 30. juli til 3. august 2001 afholdt et eks-

pertmøde, hvor man fastlagde referencerammerne for ad-hoc komitéens fremtidige arbejde. Et

uformelt møde i den nedsatte ad hoc-komité blev afholdt i Buenos Aires, Argentina, i perioden

fra 4.-7. december 2001. Ad hoc-komitéen afholdt efterfølgende i perioden fra januar 2002 til

oktober 2003 yderligere syv plenarmøder i Wien.

Forud for ad hoc-komitéens tredje session bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle

de af konventionens bestemmelser, der faldt inden for fællesskabets kompetence. Det drejer sig

bl.a. om bestemmelser om regnskaber og revision, om offentlige indkøb og om foranstaltnin-

ger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge.

På ad hoc-komitéens sidste møde i oktober 2003 blev der opnået enighed om et udkast til en

FN-konvention mod korruption (Draft United Nations Convention against Corruption). Kon-

104

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

ventionen blev uden afstemning vedtaget af FN’s Generalforsamling ved resolution 58/4 af 31.

oktober 2003.

Konventionens artikel 67 åbner mulighed for, at visse regionale økonomiske organisationer kan

undertegne og indgå konventionen, hvis mindst én af medlemsstaterne også har undertegnet og

indgået den.

Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 9. december 2003 i Mérida i Mexico og den

15. september 2005 undertegnede Det Europæiske Fællesskab konventionen.

Af de 25 EU-medlemmer har Ungarn (den 19. april 2005), Frankrig (den 11. juli 2005), Let-

land den 4. januar 2006), Østrig (den 11. januar 2006) Storbritannien (den 9. februar 2006),

Slovakiet (den 1. juni 2006), Spanien (den 19. juni 2006) og Finland (den 20. juni 2006) ratifi-

ceret konventionen. Det Europæiske Fællesskab vil således også kunne ratificere konventionen.

Fællesskabets indgåelse kræver imidlertid, at Rådets formand bemyndiges til at udpege de per-

soner, der kan indgå konventionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab.

Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionen vil indebære, at fællesskabet bliver

forpligtet i henhold til konventionen i det omfang, der er tale om bestemmelser i konventionen,

der hører under fællesskabskompetence, samt at Fællesskabets institutioner på de områder,

hvor der er fællesskabskompetence, iværksætter og varetager de forpligtelser, som følger af

konventionen.

Kommissionen har under henvisning til TEF artikel 47, stk. 2, 57, stk. 2, 95, 107, stk. 5, 179,

181a, 190, stk. 5, 195, stk. 4, 279, 280, 283, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første af-

snit, og artikel 300, stk. 3, første afsnit, fremlagt et forslag til rådsafgørelse om indgåelse på

Det Europæisk Fællesskabs vegne af FN’s konvention mod korruption.

Indhold

2.1. Dagsordenpunktet

Som nævnt indledningsvis forventes en afgørelse af spørgsmålet om Det Europæiske Fælles-

skabs indgåelse af FN’s Korruptionskonvention.

2.2. FN’s Korruptionskonvention

105

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

FN-konventionen mod korruption (United Nations Convention against Corruption) udgør et af

de mest omfattende strafferetlige, multilaterale instrumenter i verden. Konventionen indeholder

en række forpligtelser for de deltagende stater, særligt med hensyn til forebyggelse af korrup-

tion, kriminalisering af forskellige former for korruption samt internationalt samarbejde på

området.

Det fremgår af konventionens artikel 1, at den har til formål at fremme og styrke foranstalt-

ninger med henblik på at forebygge og bekæmpe korruption mere effektivt. Herudover skal

konventionen fremme, lette og støtte internationalt samarbejde og teknisk bistand, herunder for

så vidt angår tilbageførsel af aktiver. Endelig har konventionen til formål at fremme retskaf-

fenhed, ansvarlighed og korrekt forvaltning af offentlige anliggender og offentlig ejendom.

Konventionen indeholder kapitel 1 om generelle bestemmelser, kapitel 2 om forebyggende for-

anstaltninger, kapitel 3 om kriminalisering og retshåndhævelse, kapitel 4 om internationalt

samarbejde, kapitel 5 om tilbageførsel af formuegoder, kapitel 6 om teknisk bistand og udveks-

ling af oplysninger, kapitel 7 om implementeringsmekanismer og kapitel 8 om afsluttende be-

stemmelser.

Justitsministeriet har til brug for den forestående danske ratifikation af konventionen udarbejdet

et notat til Folketingets Retsudvalg om konventionens lovgivningsmæssige konsekvenser, som i

løbet af kort tid vil blive fremsendt til Retsudvalget. I dette notat konkluderes det, at konventi-

onen ikke medfører lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Gældende dansk lovgivning

Der henvises til Justitsministeriets notat om konventionens lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring.

106

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Nærhedsprincippet

Den politiske drøftelse ses ikke at berøre nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der er blandt medlemsstaterne bred enighed om det foreliggende udkast fra Kommissionen til

forslag om Rådets afgørelse om indgåelse af FN’s Korruptionskonvention på vegne af Det Eu-

ropæiske Fællesskab. Der er enkelte udestående spørgsmål om retsgrundlaget, som der skal

henvises til. Hertil kommer, at forståelsen af begrebet offentlige ansatte har været diskuteret,

samt at Spanien har fremsat et forslag om en erklæring vedrørende begrebet særlige territorier

(special territories). Storbritannien har modsat sig dette forslag. Det skal dog bemærkes, at der

er tale om mindre udeståender.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af konventio-

nen.

Europa-Parlamentet

Udkastet til rådsafgørelse er sendt i høring hos Europa-parlamentet, der endnu ikke ses at have

afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Forslaget har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 19. september 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg. Folke-

tingets Europaudvalg eller Retsudvalg har dog tidligere fået forelagt et forslag om undertegnel-

se på vegne af De Europæiske Fællesskabs vegne af FN’s korruptionskonvention.

107

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 11: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et særprogram for

perioden 2007-2013 ”Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden”

som en del af det generelle program om ”grundlæggende rettigheder og retfærdighed”.

KOM (2006) 230 endelig)

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 24. maj 2006 fremsat et forslag til særprogram om finansiel støtte til

initiativer vedr. forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden gældende

for perioden fra 2007 – 2013 med et samlet budget på 21,35 mio. euro. Programmets generelle

mål er at bidrage til at forebygge og nedbringe narkotikamisbrug, afhængighed og

narkotikarelaterede skader. Det forventes, at forslaget bliver sat på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 5-6. oktober 2006 med henblik på vedtagelse.

Indledning og baggrund

Kommissionen fremsatte den 6.april 2006 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse om oprettelse af et særprogram for perioden 2007-2013 ” Bekæmpelse af vold

(Daphne) og forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden”.

Særprogrammet udgør en del af rammeprogrammet om ”grundlæggende rettigheder og

retfærdighed” - KOM (2005)122 endelig.

Kommissionen har efterfølgende, bl.a. på anmodning fra Europa-Parlamentet, besluttet at

opsplitte programmerne og har den 24. maj 2006 forelagt et separat forslag til særprogrammet

”Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden”.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.

oktober 2006 med henblik på vedtagelse.

Hjemmelsgrundlag og beslutningsprocedure

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 152, således at der er

fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet i medfør af art. 251.

108

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Nærhedsprincippet

Kommissionen har i sit oprindelige forslag bl.a. anført følgende (meddelelsens side 16 f):

“Dette forslag overholder subsidiaritetsprincippet i EF-traktatens artikel 5 og den dertil

hørende protokol. Hvad angår subsidiaritetsprincippet, griber dette ikke ind på områder, som

er omfattet af nationale programmer iværksat af de nationale myndigheder i medlemsstaterne,

men fokuserer på områder, hvor der kan skabes en europæisk merværdi. I den henseende er

langt de fleste af de aktiviteter, der støttes af programmet, komplementære i forhold til

nationale tiltag og et forsøg på i så høj grad som muligt at udnytte synergien fra

foranstaltninger på internationalt og regionalt niveau. Ifølge retningslinjerne i protokollen om

anvendelse af begge principper er det klart, at de problemer, der forsøges løst i dette program,

har grænseoverskridende aspekter, og at handling på fællesskabsniveau derfor vil give bedre

resultater end handling på mellemstatsniveau.”

Regeringen kan grundlæggende tilslutte sig det anførte. Det bemærkes herved, at der er tale

om forslag til anvendelse af EU´s budget, hvorfor dette kun kan behandles på EU-niveau.

Formål og indhold

Programmets generelle mål er at bidrage til at forebygge og nedbringe narkotikamisbrug,

afhængighed og narkotikarelaterede skader. Mere specifikt har programmet som mål at

fremme oprettelsen af tværfaglige netværk, at sikre udvidelse af videnbasen, udveksling af

oplysninger og identifikation og udbredelse af god praksis, at gøre opmærksom på

sundhedsmæssige og sociale problemer, der skyldes narkotikamisbrug samt at opfordre til en

åben dialog for at få en bedre forståelse af narkotikaproblematikken. Det er desuden sigtet at

involvere civilsamfundet i gennemførelsen og udviklingen af EU´s narkotikastrategi og

handlingsplaner samt at overvåge, gennemføre og evaluere gennemførelsen af særlige

foranstaltninger inden for rammerne af handlingsplanerne for narkotika 2005-2008 og 2009-

2012.

Der vil via programmet kunne gives økonomisk støtte til specifikke foranstaltninger iværksat af

Kommissionen, bl.a. analyser og forskning, opinionsundersøgelser og andre undersøgelser,

seminarer, konferencer og ekspertmøder, offentlige kampagner og begivenheder, der tager

sigte på at fremme ovennævnte mål. Programmet vil også kunne give specifik støtte til

tværnationale projekter af interesse for Fællesskabet, ligesom aktiviteter udført af NGO’ere

eller andre organisationer, der forfølger mål af almindelig europæisk interesse i relation til

programmets generelle mål, også vil kunne opnå støtte efter programmet.

109

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Forslaget indeholder derudover en række bestemmelser om bl.a. programmets målgrupper,

støtteformer, gennemførelsesforanstaltninger, udarbejdelse af årlige arbejdsprogrammer,

etablering af udvalg, komplementaritet med andre fællesskabsinstrumenter, overvågning og

evaluering.

Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget berører ikke dansk ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser udover konsekvenserne for EU’s

budget. Kommissionen foreslår, at der afsættes 21,35 mio. euro for hele perioden til

programmet. Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter.

Danske myndigheder og organisationer har – i lighed med tidligere finansielle programmer –

mulighed for at søge og opnå støtte under programmet.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring hos følgende myndigheder, organisatio-

ner m.v.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for

Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Advokatrådet, Amnesty International,

Børnerådet, Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Helsingfors-

Komitéen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,

Landsforeningen

beskikkede

advokater,

Politiforbundet

Danmark,

Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

110

Rådsmøde nr. 2752 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. RIA 5-6/10-06 - justitsdelen

Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København,

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Statsadvokaten for Særlige Internationale

Straffesager, Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks

Forvaltningshøjskole, Red Barnet og Røde Kors.

Høringen gav for så vidt angår delen om narkotikaforebyggelse ikke anledning til

bemærkninger. Da Kommissionens forslag til særprogram for forebyggelse af

narkotikamisbrug og information af offentligheden indholdsmæssigt svarer til Kommissionens

oprindelige forslag, har der ikke været foretaget fornyet høring.

Regeringens holdning

I overensstemmelse med regeringens støtte til et stærkere og mere effektivt samarbejde om

retlige og indre anliggender ser man fra dansk side generelt positivt på etableringen af

særprogrammet ”Forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden” som en

del af det generelle program om ”grundlæggende rettigheder og retfærdighed”. Danmark kan

tilslutte sig det foreliggende forslag.

10.

Tidligere forlæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag er fremsendt til Folketingets Europaudvalg

den 15. september 2005.

111