Europaudvalget 2005-06
2752 - RIA Bilag 2
Offentligt
305756_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
20. september 2006
Internationalt kontor
2006/4050-855
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i
det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz
den 5.-6. oktober 2006
Dagsordenspunkt 12): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om en
tilbagetagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien (SEK(2006)561 endelig) .......................................................................................3
Dagsordenspunkt 13): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udstedelse af
korttidsvisa (SEK(2006) 564 endelig) .......................................................................................................6
Dagsordenspunkt 14): Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at
indlede forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro om
tilbagetagelsesaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-
Hercegovina, Serbien og Montenegro (SEK(2006)1031 endelig, SEK(2006)1026 endelig,
SEK (2006)1027 endelig) .......................................................................................................................10
Dagsordenspunkt 15): Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at
indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Albanien om lempelse af reglerne for
udstedelse af korttidsvisa (SEK(2006)1033 endelig, SEK(2006)1028 endelig, SEK
(2006)1024 endelig, SEK(2006)1025 endelig) .......................................................................................13
Dagsordenspunkt
16):
Kommissionens
meddelelser
i
forbindelse
med
midtvejsevalueringen af Haag-programmet – for så vidt angår Integrationsministeriets
område (KOM(2006)331 endelig, KOM(2006)332 endelig og KOM(2006)333 endelig) ........................17
Dagsordenspunkt 17): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne
om visa til kortvarigt ophold (KOM(2004)835 endelig) ...........................................................................23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 18): Situationen i Middelhavsregionen/Afrika vedrørende ulovlig
indvandring .............................................................................................................................................34
Dagsordenspunkt 19): Rapport fra Kommissionen til Rådet om visumreciprocitet i forhold
til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af
2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over
de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre
grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
(Visumforordningen) ...............................................................................................................................38
Dagsordenspunkt 20): Strategi for en integreret administration af grænserne ......................................41
Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag til direktiv om status som fastboende
udlænding for personer med international beskyttelse ..........................................................................44
Side 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0003.png
Dagsordenspunkt 12): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om en tilba-
getagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien (SEK(2006)561 endelig)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Makedonien om en tilbagetagelsesaftale mellem
Fællesskabet og Makedonien. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af
forslaget. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
1. Baggrund
Kommissionen har den 3. maj 2006 fremsat forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoni-
en om en tilbagetagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og den Tidligere Jugo-
slaviske Republik Makedonien.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, nr.
3, litra b, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller et rådsmøde sna-
rest herefter forventes henstillingen om forhandlingsmandatet at blive vedtaget.
2. Formål og indhold
Indgåelsen af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Makedonien kædes sammen med ind-
gåelse og gennemførelse af en aftale om visumlempelser.
Rådsafgørelsen om tilbagetagelse har tre formål:
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0004.png
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien med henblik på at indgå en bilateral aftale om tilbagetagelse,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaven, og
at denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Euro-
pæiske Fællesskabs vegne, og
3. at Rådet udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Forhandlingsdirektiverne definerer formålet med forhandlingerne, som er at indgå en tilbag-
etagelsesaftale mellem Fællesskabet og Makedonien, der på gensidig vis indeholder klare
og utvetydige kontraktlige forpligtelser for
at sikre hurtige og effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af personer
(egne statsborgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer), der ikke eller ikke
længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold på de kontrahe-
rende parter område, og
i en god samarbejdsånd at lette transit af personer.
Forhandlingsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øv-
rige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til udstedelse
af rejsedokumenter og bevis for nationalitet.
Forhandlingsdirektivet anfører, at der til slutakten skal knyttes en erklæring, hvorefter Make-
donien erklærer sig rede til med Danmark at indgå en aftale svarende til fællesskabsaftalen.
Det bemærkes, at Danmark den 23. juni 2006 undertegnede en bilateral tilbagetagelsesafta-
le med Makedonien.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelsen
er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel
senere indgåelse af en fællesskabsaftale om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral tilbagetagelsesaftale mellem Makedonien
og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
Side 4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0005.png
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om rådsafgørelsen vedrørende forhandlingsmandatet.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Repu-
blik Makedonien om tilbagetagelse via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor
overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af bilateral aftale mellem Danmark og Den Tidligere Jugoslaviske Re-
publik Makedonien forventes ikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0006.png
Dagsordenspunkt 13): Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om lempelse af reglerne for udste-
delse af korttidsvisa (SEK(2006) 564 endelig)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Makedonien med henblik på indgåelse af en af-
tale om visumlempelser mellem Fællesskabet og Makedonien. Rådsafgørelsen har ingen
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af for-
beholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af for-
handlingsmandatet.
1. Baggrund
Kommissionen har den 4. maj 2006 fremsat forslag til en henstilling til Rådet om bemyndi-
gelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger (forhandlingsmandat) om indgåelse af en
aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedo-
nien om lempelse af reglerne for udstedelse af korttidsvisa.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandat er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit
IV, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller på et rådsmøde
snarest herefter forventes henstillingen om et forhandlingsmandat vedtaget.
2. Formål og indhold
Fællesskabet traf den 22. maj 2006 beslutning om undertegnelse af den første visumlempel-
sesaftale med et tredjeland, Rusland. Der arbejdes nu mod at træffe beslutning om at påbe-
gynde forhandlinger om sådanne aftaler med yderligere relevante lande. Rådet og Kommis-
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sionen har i den forbindelse tilkendegivet, at en forenkling af visumudstedelsesprocedurerne
for statsborgere fra tredjelande, der er omfattet af visumpligt, kan øge mulighederne for at
fremme kontakt mellem EU og nabolande, og at beslutningen om at påbegynde forhandlin-
ger om en sådan aftale må træffes fra sag til sag, idet der tages hensyn til EU’s samlede for-
bindelser til kandidatlande, lande med et europæisk perspektiv og lande, der er omfattet af
den europæiske naboskabspolitik, samt strategiske partnerlande.
Rådsafgørelsen vedrørende en visumlempelsesaftale med Makedonien har tre formål:
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien med henblik på at indgå en bilateral aftale om lempelse af rele-
rne for udstedelse af kottidsvisa,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaven, og at
denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Europæi-
ske Fællesskabs vegne, og
3. at Rådet udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Aftalen skal alene omfatte korttidsvisa, det vil sige visa til ophold på ikke over tre måneder i
Schengen-området, og aftalen skal holde sig inden for rammerne af de eksisterende Schen-
gen-regler. En eventuel aftale vil endvidere ikke ændre på mulighederne for at give afslag på
visum og på muligheden for at udøve kontrol ved grænsen og foretage en eventuel afvis-
ning.
Udkastet til forhandlingsmandat indeholder følgende emner:
Visumgebyrer
Enklere procedurer for udstedelse af visa til visse persongrupper, herunder mulighed for
udstedelse af visa til flere indrejser
Kortere og fælles frister for sagsbehandling
Visumfritagelse for indehavere af diplomatpas og tjenestepas i forbindelse med delta-
gelse i officielle møder og forhandlinger, under forudsætning af sikkerhed og integritet i
landets ordning for udstedelse af disse pas
Det fremgår endvidere af udkastet til mandat, at en aftale skal tage højde for den særlige stil-
ling, som Danmark, Storbritannien, Irland, Island og Norge har, og at en eventuel aftale mel-
lem EU og Makedonien bør indeholde en fælles erklæring om det ønskelige i, at de nævnte
lande hver for sig indgår en tilsvarende bilateral aftale med Makedonien. En sådan erklæring
indebærer ikke en juridisk forpligtelse for hverken Makedonien eller de pågældende lande til
at indgå en bilateral aftale.
Indgåelsen og gennemførelsen af en aftale om visumlempelser kædes sammen med indgå-
elsen og gennemførelsen af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Makedonien. Det be-
mærkes i denne sammenhæng, at Danmark den 23. juni 2006 undertegnede en bilateral til-
bagetagelsesaftale med Makedonien.
Side 7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0008.png
Det bemærkes endvidere, at Makedonien fritager borgere fra EU fra kravet om visum ved
indrejse i Makedonien.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørelsen
er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel
senere indgåelse af en fællesskabsaftale om visumlempelse har derfor heller ingen lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af en tilsvarende bilateral visumlempelsesaftale mellem Makedonien
og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandatet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Den Tidligere Jugoslaviske Repu-
blik Makedonien om visumlempelser via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor
overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelserne er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af en bilateral aftale mellem Danmark og Makedonien ventes ikke at
ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-
telsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Side 8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0009.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0010.png
Dagsordenspunkt 14): Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro om tilbageta-
gelsesaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-Hercegovi-
na, Serbien og Montenegro (SEK(2006)1031 endelig, SEK(2006)1026 endelig, SEK
(2006)1027 endelig)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelser om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro
om en tilbagetagelsesaftale mellem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina,
Serbien og Montenegro. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forsla-
gene. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandaterne.
1. Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2006 fremsat forslag til rådsafgørelser om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro
om en tilbagetagelsesaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-
Hercegovina, Serbien og Montenegro.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, nr.
3, litra b, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller et rådsmøde sna-
rest herefter forventes rådsafgørelserne vedtaget.
2. Formål og indhold
Rådsafgørelserne om tilbagetagelsesaftalerne har tre formål:
Forslagene er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stil-
ling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0011.png
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med Bosnien-Hercegovina, Ser-
bien og Montenegro med henblik på at indgå bilaterale aftaler om tilbagetagelse,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaven, og at
denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Europæi-
ske Fællesskabs vegne, og
3. at Rådet udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Forhandlingsdirektiverne definerer formålet med forhandlingerne, som er at indgå tilbageta-
gelsesaftaler mellem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Serbien og Mon-
tenegro, der på gensidig vis indeholder klare og utvetydige kontraktlige forpligtelser for
at sikre hurtige og effektive procedurer for identifikation og tilbagesendelse af personer
(egne statsborgere, tredjelandsstatsborgere og statsløse personer), der ikke eller ikke
længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold på de kontrahe-
rende parter område, og
i en god samarbejdsånd at lette transit af personer.
Forhandlingsdirektiverne indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og
øvrige vilkår for tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til udste-
delse af rejsedokumenter og bevis for nationalitet.
Forhandlingsdirektiverne anfører, at der til slutakten skal knyttes en erklæring, hvorefter
Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro erklærer sig rede til med Danmark at indgå
en aftale svarende til fællesskabsaftalen.
Det bemærkes, at Danmark har indgået en aftale med Bosnien-Hercegovina, der fandt an-
vendelse fra den 1. november 2004, og med Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu Serbien
og Montenegro), som trådte i kraft den 8. mart 2003.
Indgåelsen af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og de pågældende lande kædes sammen
med indgåelse og gennemførelse af aftaler om visumlempelser. Det bemærkes, at manda-
terne til Kommissionen om visumlempelser for de pågældende lande ligeledes omfatter Al-
banien. De foreliggende rådsafgørelser om tilbagetagelse vedrører imidlertid ikke Albanien,
idet EU og Albanien allerede har indgået en tillbagetagelsesaftale, der trådte i kraft den 1.
maj 2006.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er om-
fattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En eventuel senere
indgåelse af fællesskabsaftaler om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser for Danmark.
Side 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0012.png
En eventuel indgåelse af tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem på den ene side
Bosnien-Hercegovina, Serbien og Montenegro og på den anden side Danmark forventes ik-
ke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandaterne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med Bosnien-Hercegovina, Serbien og
Montenegro om tilbagetagelse via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor over-
holdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelserne er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark på den ene side og Bosnien-
Hercegovina, Serbien og Montenegro på den anden side forventes ikke at ville få hverken
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige
konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0013.png
Dagsordenspunkt 15): Rådets afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-
lede forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Albanien om lempelse af reglerne for
udstedelse af korttidsvisa (SEK(2006)1033 endelig, SEK(2006)1028 endelig, SEK
(2006)1024 endelig, SEK(2006)1025 endelig)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens henstilling til Rådet indeholder forslag til rådsafgørelser om bemyndigelse af
Kommissionen til at føre forhandlinger med Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, og
Albanien med henblik på indgåelse af aftaler om visumpelser mellem Fællesskabet og de
pågældende lande. Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Danmark deltager som følge af forbeholdet på området for retlige og indre
anliggender ikke i vedtagelsen af forslagene. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af
forhandlingsmandaterne.
1. Baggrund
Kommissionen har den 20. juli 2006 fremsat forslag til fire henstillinger til Rådet om bemyn-
digelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger (forhandlingsmandat) om indgåelse af
aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, Serbien,
Montenegro og Albanien om lempelse af reglerne for udstedelse af korttidsvisa.
Kommissionens forslag til forhandlingsmandater er fremsat med hjemmel i EF-traktatens af-
snit IV, artikel 62, nr. 2, litra b, nr. ii, sammenholdt med artikel 300, stk. 1.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller på et rådsmøde
snarest herefter forventes henstillingerne om de fire forhandlingsmandater vedtaget.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0014.png
2. Formål og indhold
Fællesskabet traf den 22. maj 2006 beslutning om undertegnelse af den første visumlempel-
sesaftale med et tredjeland, Rusland. Der arbejdes nu mod at træffe beslutning om at påbe-
gynde forhandlinger om sådanne aftaler med yderligere relevante lande. Rådet og Kommis-
sionen har i den forbindelse tilkendegivet, at en forenkling af visumudstedelsesprocedurerne
for statsborgere fra tredjelande, der er omfattet af visumpligt, kan øge mulighederne for at
fremme kontakt mellem EU og nabolande, og at beslutningen om at påbegynde forhandlin-
ger om en sådan aftale må træffes fra sag til sag, idet der tages hensyn til EU’s samlede for-
bindelser til kandidatlande, lande med et europæisk perspektiv og lande, der er omfattet af
den europæiske naboskabspolitik, samt strategiske partnerlande.
Rådsafgørelserne om visumlempelse har tre formål:
1. at Rådet bemyndiger Kommissionen til at forhandle med den Bosnien-Hercegovina,
Serbien og Montenegro med henblik på at indgå en bilateral aftale om lempelse af
reglerne for udstedelse af korttidsvisa,
2. at Rådet udpeger et særligt udvalg, der skal bistå Kommissionen med opgaven, og at
denne i overensstemmelse med traktaten fører disse forhandlinger på det Europæi-
ske Fællesskabs vegne, og
3. at Rådet udsteder forhandlingsdirektiver for Kommissionen.
Aftalerne skal alene omfatte korttidsvisa, det vil sige visa til ophold på ikke over tre måneder
i Schengen-området, og aftalerne skal holde sig inden for rammerne af de eksisterende
Schengen-regler. Eventuelle aftaler vil endvidere ikke ændre på mulighederne for at give af-
slag på visum og på muligheden for at udøve kontrol ved grænsen og foretage en eventuel
afvisning.
Udkastet til forhandlingsmandater indeholder følgende emner:
Visumgebyrer
Enklere procedurer for udstedelse af visa til visse persongrupper, herunder mulighed for
udstedelse af visa til flere indrejser
Kortere og fælles frister for sagsbehandling
Visumfritagelse for indehavere af diplomatpas i forbindelse med deltagelse i officielle
møder og forhandlinger, under forudsætning af sikkerhed og integritet i landenes ord-
ning for udstedelse af disse pas
Det fremgår endvidere af udkastene til mandater, at aftalerne skal tage højde for den særlige
stilling, som Danmark, Storbritannien, Irland, Island og Norge har, og at eventuelle aftaler
mellem EU og de fire Balkan-lande bør indeholde fælles erklæringer om det ønskelige i, at
der indgås tilsvarende bilaterale aftaler mellem hver af de fire Balkan-lande og henholdsvis
Danmark, Storbritannien, Irland, Island og Norge. Sådanne erklæringer indebærer ikke en
juridisk forpligtelse for de pågældende lande til at indgå bilaterale aftaler.
Side 14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0015.png
Indgåelsen og gennemførelsen af aftalerne om visumlempelser kædes sammen med indgå-
elsen og gennemførelsen af tilbagetagelsesaftaler mellem EU og henholdsvis Bosnien-
Hercegovina, Montenegro og Serbien. Der er allerede indgået en tilbagetagelsesaftale mel-
lem EU og Albanien, som trådte i kraft den 1. maj 2006, hvorfor Albanien ikke er omfattet
mandatet til Kommissionen vedrørende indgåelse af tilbagetagelsesaftaler.
Det bemærkes, at Danmark har indgået en aftale med Bosnien-Hercegovina, der fandt an-
vendelse fra den 1. november 2004, og en aftale med Forbundsrepublikken Jugoslavien (nu
Serbien og Montenegro), som trådte i kraft den 8. mart 2003.
Alle fire Balkan-lande fritager EU-borgere fra kravet om visum ved indrejse på deres område
med henblik på kortvarigt ophold.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da afgørel-
serne er omfattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. En
eventuel senere indgåelse af fællesskabsaftaler om visumlempelse har derfor heller ingen
lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
En eventuel indgåelse af tilsvarende bilaterale visumlempelsesaftaler mellem de fire Balkan-
lande og Danmark forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af forhandlingsmandaterne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelsen.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om forhandlingsmandatet til Kommissionen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå en ensartet aftale med de pågældende fire Balkan-lande
om visumlempelser via en fællesskabsaftale. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
Side 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0016.png
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelsen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da afgørelsen er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En eventuel indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark og de pågældende lande forven-
tes ikke at ville få hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbru-
gerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0017.png
Dagsordenspunkt 16): Kommissionens meddelelser i forbindelse med midtvejsevalue-
ringen af Haag-programmet – for så vidt angår Integrationsministeriets område
(KOM(2006)331 endelig, KOM(2006)332 endelig og KOM(2006)333 endelig)
Nyt notat
Resumé:
Kommissionen fremlagde den 28. juni 2006 tre meddelelser i forbindelse med midtvejseva-
lueringen af Haag-programmet. Meddelelserne indeholder 1) en statusrapport om gennem-
førelsen af Haag-programmet både i forhold til EU’s gennemførelse og i forhold til den natio-
nale gennemførelse af de relevante retsakter, 2) en angivelse af de initiativer, som Kommis-
sionen agter at tage som led i opfølgningen af Haag-programmet samt forslag til fremtidige
indsatsområder i forbindelse med gennemførelsen og 3) forslag til en evalueringsmekanisme
af Haag-programmet, der har til formål at evaluere Haag-programmets virkning og gennem-
slagskraft. Meddelelserne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Regeringen er generelt positiv over for meddelelserne og finder det vigtigt, at der
sker en effektiv gennemførelse af Haag-programmets prioriteter.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd fastlagde på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt arbejdsprogram,
”Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Uni-
on”, som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem år på området for retlige og
indre anliggender. Det Europæiske Råd opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til i
2005 at forelægge en handlingsplan, hvor Haag-programmets mål og prioriteter omsættes til
konkrete initiativer. Det Europæiske Råd anmodede samtidig Rådet om at sikre, at tidspla-
nen for de enkelte foranstaltninger overholdes. Endvidere opfordredes Kommissionen til at
forelægge Rådet årlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, såkaldte ”resul-
tattavler”, ligesom der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejsevaluering af hand-
lingsplanen.
Kommissionen fremlagde den 10. maj 2005 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet
om en handlingsplan, som indeholdt Kommissionens forslag til konkrete initiativer og tidspla-
ner for udmøntningen af de politiske prioriteter, der er fastlagt i Haag-programmet.
Kommissionen har den 28. juni 2006 fremlagt en række meddelelser vedrørende midtvejs-
evalueringen af Haag-programmet samt udkast til nyt arbejdsprogram på området for retlige
og indre anliggender, jf. Kommissionens meddelelser om ”Gennemførelsen af Haag-
programmet: vejen frem" (KOM(2006)331), ”Evaluering af EU’s politik vedrørende frihed,
sikkerhed og retfærdighed” (KOM(2006)332), ”Rapport om gennemførelsen af Haag-
programmet i 2005” (KOM(2006)333).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 præsenterede Kommissionen
meddelelserne.
Side 17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0018.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes Kommissio-
nens meddelelser at danne grundlag for en substansdrøftelse, og sagen forventes drøftet på
ny på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 med henblik på at
forberede sagen inden forelæggelse for Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006.
2. Formål og indhold
Ved Haag-programmets godkendelse var det forventningen, at forfatningstraktaten ville træ-
de i kraft den 1. november 2006. Haag-programmet opfordrer derfor Kommissionen til ved
forfatningstraktatens ikrafttræden at aflægge rapport til Det Europæiske Råd om de frem-
skridt, der er gjort, og foreslå de nødvendige tilføjelser til programmet under hensyntagen til
overgangen til nye retsgrundlag som følge af forfatningstraktatens ikrafttræden.
Selvom forfatningstraktaten ikke træder i kraft som forventet, har Kommissionen fundet det
nødvendigt at foretage en indledende politisk vurdering af de fremskridt, der er gjort i gen-
nemførelsen af Haag-programmet og foreslå de nødvendige tilpasninger. Kommissionen har
derfor fremlagt tre meddelelser om Haag-programmets gennemførelse, jf. ovenfor.
Formålet med disse meddelelser er ikke at identificere nye prioriteter i forhold til dem, der
fremgår af Haag-programmet, men 1) at gøre status over de fremskridt, der er gjort i gen-
nemførelsen, 2) at vurdere graden af gennemførelse på EU-plan og nationalt plan og 3) at
foreslå en tilbundsgående evaluering af de resultater, der er opnået. På den baggrund har
Kommissionen identificeret de områder, hvor Kommissionen finder det nødvendigt at priori-
tere højere på EU’s politiske dagsorden i forhold til Haag-programmet.
Nedenfor gennemgås indholdet af de enkelte meddelelser nærmere for så vidt angår Inte-
grationsministeriets område.
2.1. Meddelelse om ”Gennemførelsen af Haag-programmet: vejen frem"
(KOM(2006)331)
Kommissionen anfører i meddelelsen, at den rapport om gennemførelsen af Haag-
programmet, der er fremlagt som bilag til meddelelsen om evaluering af EU’s politik vedrø-
rende frihed, sikkerhed og retfærdighed, har sat Kommissionen i stand til at kortlægge de
områder, der fortjener opmærksomhed i EU’s arbejde, og hvor der er behov for en yderligere
indsats.
På Integrationsministeriets område foreslår Kommissionen blandt andet følgende indsatsom-
råder inden Haag-programmets udløb i 2009:
Udviklingen af den anden fase af det fælles europæiske asylsystem med effektive har-
moniserede procedurer blandt andet ved øget praktisk samarbejde mellem de nationale
administrationer samt ved oprettelse af en fælleseuropæisk database med landeoplys-
ninger fra asylansøgeres oprindelseslande.
Side 18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Effektiv styring af migrationsstrømme. Dette ønskes blandt andet opnået ved parallelt at
udvikle strategier for både lovlig og ulovlig indvandring. Kommissionen forventer blandt
andet at fremsætte forslag til regulering af forskellige typer lovlig indvandring, ligesom
der forventes en opfølgning vedrørende samarbejdet om integration.
Desuden er der flere initiativer i planen for at styrke et integreret grænsekontrolsystem
for EU's ydre grænser. Kommissionen præsenterede bl.a. i juli et forslag om oprettelse
af hurtige indsatshold (Rapid Border Reaction Teams) under Frontex, der skal kunne
yde faglig og operationel bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udøvelse af
grænsekontrol ved de ydre grænser. Herudover stilles der forslag om gennemførelse af
et studie om lagring af biometriske data og om muligheden for indførelse af et informati-
onssystem for ind- og udrejse (entry/exit-system).
Endelig fremhæves en styrkelse af tiltag, der integrerer spørgsmål om migration i EU’s
eksterne relationer med oprindelses og transitlande for at sikre en global tilgang til mi-
gration. Der lægges særlig vægt på, at der sikres en sammenhæng mellem politikker
om migration og udvikling.
2.2. Meddelelse om ”Evaluering af EU’s politik vedrørende frihed, sikkerhed og ret-
færdighed” (KOM(2006)332)
I handlingsplanen for gennemførelsen af Haag-programmet, som Kommissionen fremlagde
den 10. maj 2005, er det forudsat, at der pr. 1. november 2006 skal foretages en midtvejs-
evaluering af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Kommissionen skelner i meddelelsen mellem gennemførelseskontrol og evaluering. Hvor
gennemførelseskontrollen alene undersøger, om en foranstaltning er gennemført på EU-plan
og på nationalt plan, skal evalueringen forstås som en egentlig bedømmelse af virkningerne
af de gennemførte foranstaltninger.
I forbindelse med meddelelsen gennemgår Kommissionen de eksisterende former for evalu-
eringer, herunder forskellige fora på migrationsområdet, der løbende udveksler information
og indsamler oplysninger om bl.a. implementering af EU-lovgivning på området.
Kommissionen beskriver samtidig fem forskellige mulige evalueringsmodeller af varierende
intensitet i forhold til, hvor detaljeret og effektiv en evaluering der ønskes.
I meddelelsen foreslår Kommissionen, at man anvender den af de fem opstillede modeller til
denne evaluering, der findes at medføre en tilstrækkelig høj grad af detaljer om ikke alene
gennemførelsen af EU-regulering på området, men også af effekten af gennemførelsen.
Denne mekanisme består af tre skridt: 1) informationsindsamling, 2) rapporteringsmekanis-
me, der skal konsolidere, anvende og analysere den indsamlede information, 3) målrettet
dybdegående strategisk evaluering, der munder ud i en evalueringsrapport.
Det foreslås i meddelelsen, at evalueringen gennemføres to gange hvert femte år.
Side 19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0020.png
Evalueringsmekanismen skal omfatte alle områder inden for frihed, sikkerhed og retfærdig-
hed. Formålet med en sådan evaluering er at give de politiske beslutningstagere adgang til
oplysninger om planlagte og gennemførte foranstaltningers virkninger og gennemslagskraft,
herunder at tilvejebringe relevant information til beslutningstagere forud for overvejelserne
om opfølgningen på Haag-programmet, der udløber i 2009.
Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal drøfte, om den af Kommissionen fore-
slåede mekanisme findes dækkende.
2.3. Meddelelse om ”Rapport om gennemførelsen af Haag-programmet i 2005 - resul-
tattavle plus” (KOM(2006)333)
Det Europæiske Råd opfordrede i Haag-programmet Kommissionen til at forelægge Rådet
årlige rapporter om gennemførelsen af Haag-programmet, såkaldte ”resultattavler”. Den fo-
religgende rapport for 2005 er den første af de årlige rapporter.
Rapporten indeholder i skematisk form en oversigt over alle de foranstaltninger, der skulle
være gennemført i 2005 i medfør af Haag-programmet og en angivelse af, om dette er sket.
På Integrationsministeriets område er der stort set sket en gennemførelse af Haag-
programmet i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan for 2005. Rapporten indeholder
også en angivelse af de foranstaltninger, som medlemslandene skulle have gennemført, og
om dette er sket. På Integrationsministeriets område er der i vidt omfang tale om foranstalt-
ninger, der for Danmarks vedkommende er omfattet af forbeholdet for retlige og indre anlig-
gender, og som derfor ikke skal implementeres i dansk ret. Alene retsakter, der udgør en vi-
dereudvikling af Schengen-reglerne, er gennemført i dansk ret på mellemstatligt grundlag i
medfør af artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens meddelelser har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. En gen-
nemførelse af de anførte fremtidige initiativer under Haag-programmet vil kunne få lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser, idet det dog bemærkes, at initiativerne på Integrationsministe-
riets område i vidt omfang forventes at blive omfattet af det danske forbehold for retlige og
indre anliggender.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for meddelelserne og finder det vigtigt, at der sker en ef-
fektiv gennemførelse af Haag-programmets prioriteter.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige lande vil være positive over for meddelelserne, men der forelig-
ger endnu ikke offentligt kendte holdninger fra andre lande.
Side 20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0021.png
6. Høring
Meddelelserne har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-
dringssamarbejdet (SPAIS).
Sagen har endvidere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssam-
arbejdet (SPAIS) den 14. september 2006. Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse an-
ført, at der i den foreslåede evalueringsmekanisme bør sikres åbenhed, så offentligheden får
kendskab til evalueringernes udfald.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Meddelelserne og de deri anførte initiativer vurderes at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Kommissionen anfører vedrørende den foreslåede evalueringsmekanisme,
at en sådan bedst kan ske på EU-niveau, da evalueringen omfatter data fra alle medlems-
lande, hvorfor en koordinering alene kan ske på EU-niveau. Regeringen er enig i denne vur-
dering.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelser har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomi-
ske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om
et oplæg til debat om gennemførslen af Haag-programmet.
En eventuel fremtidig gennemførelse af de i meddelelsen anførte initiativer forventes i vidt
omfang at ville blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, hvorfor
disse ikke vil have statsfinansielle konsekvenser.
Særligt vedrørende implementeringen af den foreslåede evalueringsmekanisme forventes
denne som følge af det danske forbehold på Integrationsministeriets område at kunne ske
inden for de eksisterende økonomiske rammer. En endelig vurdering heraf vil dog afhænge
af udformningen af den endelige mekanisme.
Vedrørende det foreslåede entry/exit-system forventes dette at udgøre en udbygning af
Schengen-reglerne, hvorfor Danmark vil kunne beslutte at deltage på mellemstatsligt grund-
lag i medfør af Protokollen om Danmarks Stilling. Et sådant eventuelt system må forventes
at ville få væsentlige statsfinansielle konsekvenser, men en endelig fastlæggelse af størrel-
sesorden og den danske holdning hertil må afvente Kommissionens analyse.
Side 21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0022.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 24. juli 2006.
Side 22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0023.png
Dagsordenspunkt 17): Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om vi-
suminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstater-
ne om visa til kortvarigt ophold (KOM(2004)835 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformati-
onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva-
rigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-
landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sik-
kerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesen-
delse af indvandrere uden lovligt ophold.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da
forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks
Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det
vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstats-
ligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan
tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-
gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen opret-
telsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør
myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke
ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulov-
lige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.
1. Baggrund
På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i
Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den
19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende
Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og in-
dre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at
sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbej-
det herom med Europa-Parlamentet.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0024.png
Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra
b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med
proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens
artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til ud-
bygning af Schengen-reglerne.
Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæ-
isk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 blev sagen drøftet i for-
bindelse med frokosten.
Sagen var sat på dagsordenen for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis
den 1.-2. juni 2006 og den 24. juli 2006, men blev kort før møderne i begge tilfælde taget af
dagsordenen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes sagen drøftet
med henblik på at opnå politisk enighed om teksten eller dele heraf.
2. Formål og indhold
2.1. Generelle bestemmelser
Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funk-
tionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt
ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt
et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.
Side 24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0025.png
Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den
fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale kon-
sulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om
visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
-
-
Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed
Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-
svarlig for behandlingen af ansøgningen
Lette bekæmpelsen af svig
Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemssta-
ternes område
Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere
Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)
-
-
-
-
Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, her-
under ord som ”visummærkat”, ”visummyndigheder”, ”ansøgningsskema” og ”ansvarlig med-
lemsstat”.
Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i
VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bog-
staver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.
I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette
oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til
førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang
til at søge – ud over visummyndighederne – gives til bemyndigede medarbejdere i grænse-
kontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang,
oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere
beskrevet i artikel 13-19.
2.2. Visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger
Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplys-
ningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke op-
lysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der
skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage
eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes be-
stemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og
statistikker.
Side 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0026.png
2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS
I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgnin-
gen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et
ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har
registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye an-
søgningsdossier forbindes med det foregående.
Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere be-
stemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og -sted, op-
lysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveomkost-
ningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.
Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17,
stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser vi-
summyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i
VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested,
samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.
Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets
artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som vi-
ser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato,
sted og visumtype.
Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgnin-
gen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder status-
oplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvil-
ken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.
Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på
visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed
der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angi-
ves.
Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at an-
nullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herun-
der hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen her-
for.
Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet
med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlæn-
gelsen samt begrundelsen for at forlænge.
2.2.2. Anvendelse af oplysningerne i VIS
Side 26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0027.png
Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med hen-
blik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse
skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret,
navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte
visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndighe-
den med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgnings-
dossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.
VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om do-
kumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør
af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS
ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller
de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte
medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende
medlemsstat.
Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre med-
delelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om frem-
sendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.
Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering
og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.
2.3. Andre myndigheders anvendelse af oplysninger
I forordningsforslagets kapitel 3, artikel 16-19, fastsættes betingelserne og procedurerne for
andre myndigheders end visummyndighedernes anvendelse af oplysningerne i VIS, herun-
der med henblik på kontrol af visa, identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere,
fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger og behandling af asylansøgninger. De omhand-
lede myndigheder har alene adgang til søgning i og konsultation af VIS og ikke adgang til
indlæsning, opdatering, rettelse eller sletning af oplysninger.
Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndighe-
der, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i
og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de
kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af
ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asyl-
myndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørel-
se i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.
2.4. Lagring og ændring af oplysninger
I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af
de oplysninger, der er registreret i VIS.
Side 27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0028.png
I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode slet-
ter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den an-
svarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller
slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i
VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de
fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har opret-
tet sagen.
2.5. Drift og ansvar
I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret
for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed,
og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.
Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det
centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de
nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvoref-
ter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale
system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkost-
ningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.
Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig
vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat
skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik
på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at
oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en
medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige
behandling af oplysningerne.
I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlin-
ger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen
med hensyn til databeskyttelse.
2.6. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse
Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til
databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets
forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til
beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-
forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrø-
rende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsyns-
myndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.
Side 28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0029.png
I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der invi-
terer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i
VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af
ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med
bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf.
artikel 32.
Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlems-
staternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller
slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.
Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behand-
lingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske til-
synsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af
18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre,
at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.
2.7. Afsluttende bestemmelser
Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen,
starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og
anvendelse af forordningen.
Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af
alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. de-
cember 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den
31. december 2007.
Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og
opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005
skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af
VIS til 2006.
Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar
til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsæt-
ter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den
selv er klar til at indlæse oplysninger.
Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nød-
vendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.
To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet
Side 29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0030.png
evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissio-
nen, jf. artikel 40.
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den før-
omtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at
udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konse-
kvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-
gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der
udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.
Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden
i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de
personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificerin-
gen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.
Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver
nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse,
samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forord-
ning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.
Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold
til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øv-
rige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så
hurtigt som muligt.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den
14. september 2006.
Side 30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0031.png
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med overs-
endelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-
stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på op-
nåelse af enighed om forordningsteksten i første læsning.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forord-
ningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af
visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-
lemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemfø-
res på fællesskabsplan.
Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale vi-
suminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mel-
lem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale sy-
stemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er
nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder
direkte anvendelse i medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler
for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenlignings-
grundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.
Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal va-
retages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale
systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes såle-
des en national kompetence over nationale data.
9. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekven-
ser, der for tiden estimeres.
Side 31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0032.png
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk del-
tagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF)
samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.
Udgifter til national gennemførelse af VIS
Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de en-
kelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre
statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er
fuldt fastlagt.
Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter
på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS.
Efterfølgende
har Finansudvalget den 1. juni 2006 givet sin tilslutning til afholdelse af yderligere udgifter på
83,5 mio. kroner til den anden fase af den nationale gennemførelse af VIS.
Finansudvalget
vil blive forelagt
endnu
et aktstykke med henblik på at skabe bevillingsmæssigt grundlag for
afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemførelse. De samlede
udgifter er endnu ikke opgjort,
men forventes at være i størrelsesordenen 165 mio. kroner.
Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS
Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS
vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften
af den centrale del af VIS.
Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-
bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.
Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's bud-
get, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne.
For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af
VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos, fingeraftryk og
alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen
samlet op til knap 4,5 mio. kr., afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning vedrø-
rende medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning. Der er efterfølgende afsat 15 mio.
euro yderligere i 2006 på grund af fremrykket arbejde med biometriske oplysninger.
For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budget-
tet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS,
samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag
fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio.kr. eller godt 2 mio.kr.
årligt.
Side 32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0033.png
Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser på baggrund af med-
lemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlinger-
ne.
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-
sesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Euro-
paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets
retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et
visuminformationssystem (VIS).
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Eu-
ropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om
Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet
(VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.
Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.
oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.
Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006
og den 1.-2. juni
2006
blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-
onspolitik orienteret om sagen.
Side 33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0034.png
Dagsordenspunkt 18): Situationen i Middelhavsregionen/Afrika vedrørende ulovlig
indvandring
Nyt notat.
Resumé:
På mødet forventes Kommissionen at ville orientere om den nuværende situation i Middel-
havet og de pågående aktiviteter, herunder Frontex’ aktiviteter i Middelhavet. Kommissionen
forventes yderligere at ville opfordre medlemsstaterne til at udvise solidaritet over for de
medlemslande, der oplever et stort pres fra ulovlige indvandrere ved deres grænser. For-
mandskabet vil formentlig lægge op til en drøftelse blandt medlemslandene af den nuværen-
de situation samt mulige tiltag. Regeringen finder det afgørende, at tiltag til bekæmpelse af
ulovlig indvandring prioriteres højt i EU. Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøko-
nomiske konsekvenser.
1. Baggrund
Som opfølgning på drøftelserne på det uformelle møde blandt EU's stats- og regeringschefer
den 27. oktober 2005 i Hampton Court og drøftelser på rådsmødet for retlige og indre anlig-
gender den 1. december 2005 vedtog Det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. december
2005 en samlet migrationsstrategi med prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middel-
havsområdet, der indeholder en lang række prioriterede tiltag fra EU’s side på området. Stra-
tegien fokuserer på tre hovedområder: Det operative samarbejde mellem medlemsstaterne,
dialog og samarbejde med Afrika og samarbejde med nabolande.
EU-Middelhavslandene, særligt Spanien og Malta, oplever i øjeblikket et stigende antal ulov-
lige indvandrere, der ankommer ad søvejen. I august måned ankom samlet mere end 9.300
personer til De Kanariske Øer og det spanske fastland. I alt er der ankommet mere end
18.780 personer til Spanien siden starten af 2006. De spanske myndigheder på De Kanari-
ske Øer estimerer, at tæt på 500 personer er døde i år efter forsøg på at indrejse til De Ka-
nariske Øer
.
Efter det oplyste huser Malta i øjeblikket cirka 1.400 ulovlige indvandrere i så-
kaldte ”detention centres” og cirka 1.100 i åbne centre.
Malta og Spanien har løbende opfordret EU til at yde øget assistance og har ikke været til-
freds med indsatsen. Der har været særlig kritik af Frontex, der ikke ses at have kapacitet til
at håndtere dette problem. Det kan derfor forventes, at begge lande fortsat vil presse på for,
at EU skal øge indsatsen for at begrænse den ulovlige indvandring til EU fra Afrika, ligesom
de enkelte EU-lande eventuelt vil blive anmodet om særskilt bistand.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes Kommissionen
at ville orientere om den nuværende situation i Middelhavet og de igangværende tiltag, lige-
som mulige nye tiltag forventes drøftet.
Side 34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0035.png
2. Formål og indhold
Formanden for EU-Kommissionen Jose Manuel Barosso har den 7. september 2006 sendt
et brev til samtlige regeringsledere i EU-medlemslandene, hvor han specifikt anmoder om
deres støtte til at bekæmpe den stigende indstrømning af ulovlige indvandrere især til de
spanske, italienske og maltesiske kyster. Barosso beder medlemslandene om at udvise soli-
daritet, idet der er behov for en fælles indsats for at hjælpe de berørte lande, særligt Spani-
en. Barosso orienterer samtidig medlemslandene om, at der er etableret en særlige gruppe i
Kommissionen ledet af næstformand Franco Frattini, der har fået til opgave at koordinere
Kommissionens udarbejdelse af nye konkrete forslag til bekæmpelse af den ulovlige indvan-
dring.
Barosso henviser samtidig til, at Kommissionen spiller en nøglerolle, hvad angår koordine-
ringen af indsatsen på dette område, herunder bl.a. opfølgningen på drøftelserne på det
uformelle møde blandt EU's stats- og regeringschefer i Hampton Court og den samlede mi-
grationsstrategi med prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet fra de-
cember 2005.
Kommissionen har i overensstemmelse med migrationsstrategien iværksat en række aktivi-
teter, herunder:
Frontex
Spanien og Malta anmodede i maj 2006 Frontex om hjælp til at håndtere den seneste udvik-
ling i strømmen af ulovlige immigranter. Danmark tilbød i den forbindelse assistance i form af
2 asylsagsbehandlere og 2 medarbejdere fra Rigspolitiet med erfaring i blandt andet kort-
lægning af rejseruter og planlægning af hjemsendelser. Anmodningerne førte til iværksæt-
telse af særlige indsatser koordineret af Frontex ved De Kanariske Øer og ved Malta. Dan-
mark deltager i indsatsen i Malta med en politiassistent, der assisterer med at forhandle og
planlægge hjemsendelser for afviste asylansøgere.
Frontex anmodede i august 2006 på ny om assistance fra medlemsstaterne til en koordine-
ret indsats i Middelhavet. Denne indsats vil særligt koncentrere sig om overvågning i interna-
tionalt farvand ud for den libyske kyst samt overvågning omkring Malta og ved Lampedusa i
Italien, hvor situationen af blandt andet kilder i Kommissionen vurderes at være meget alvor-
lig.
For så vidt angår den fælles indsats ved De Kanariske Øer deltager Østrig, Estland, Finland,
Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, og Storbri-
tannien med assistance.
For så vidt angår den fælles indsats ved Malta deltager Tyskland, Storbritannien, Ungarn og
Danmark med assistance.
Frontex har herudover blandt andet iværksat et studie af muligheden for oprettelsen af en
fælles ”Middelhavspatruljering”. Der er også iværksat samarbejde mellem grænsemyndighe-
derne i EU-landene og landene i det nordlige Afrika.
Side 35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0036.png
Rapid Border Intervention Teams
Den 19. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag om oprettelse af en særlig pulje græn-
sevagter under Frontex (Rapid Border Intervention Teams), der kan udsendes hurtigt og as-
sistere medlemsstaterne i særlige situationer ved Fællesskabets ydre grænser. Deltagelse i
Rapid Border Intervention Teams vil, som forslaget foreligger, bygge på frivillighed. Danmark
deltager på grund af forbeholdet ikke i vedtagelsen af retsakten, men idet der er tale om en
udbygning af Schengen-reglerne, kan Danmark træffe afgørelse om at gennemføre retsak-
ten i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.
Grænsefonden
Kommissionen har endvidere fremsat forslag om etablering af en grænsefond for perioden
2007-2013. Efter Kommissionens forslag indeholder fonden 1.820 mio. euro for hele perio-
den. Formålet med fonden er byrdefordeling, og fonden støtter primært medlemsstaternes
tiltag på nationalt plan. Fonden forventes derfor i høj grad at kunne yde økonomisk støtte til
de medlemsstater, der bærer en særlig stor byrde i forbindelse med grænsekontrol på Fæl-
lesskabets vegne, herunder særligt medlemsstaterne omkring Middelhavet. Danmark delta-
ger på grund af forbeholdet ikke i vedtagelsen af fonden, men idet der er tale om en udbyg-
ning af Schengen-reglerne, kan Danmark træffe afgørelse om at gennemføre retsakten om
fonden i dansk ret på mellemstatligt grundlag. Fra dansk side er der truffet beslutning om
deltagelse i fonden. Fonden forventes vedtaget i efteråret 2006.
Herudover har Kommissionen vedtaget en meddelelse (KOM(2006) 402 endelig) vedrørende
politik-prioriteter i bekæmpelsen af den ulovlige indvandring af tredjelandsstatsborgere. I
meddelelsen giver Kommissionen udtryk for, at der er behov for en fælles og solidarisk til-
gang til problemstillingen. Ligeledes er der behov for at samtænke politikkerne inden for bl.a.
grænsekontrol, menneskehandel og tilbagesendelse, ligesom man må se nærmere på de
enkelte landes praksis vedrørende regulariseringsprogrammer samt ulovligt arbejde. Som
supplement til visuminformationssystemet (VIS) og Schengen informationssystemet (SIS II)
foreslår Kommissionen, at man undersøger muligheden for at etablere et ”entry-exit system”,
der skal sikre en bedre kontrol med tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse i EU samt ska-
be et særligt fokus på tredjelandsstatsborgere, der ikke udrejser af EU efter udløbet af deres
opholdstilladelse.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der ikke er tale om konkrete forslag til retsakter, er spørgsmålet om gældende dansk ret
ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at tiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring prioriteres
højt i EU.
Side 36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0037.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at særligt Malta og Spanien, men også Italien og Frankrig vil presse på for, at
EU yder yderligere assistance til de berørte lande. Det forventes tillige, at medlemslandene
vil bakke op om EU’s fælles tiltag.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 14. september 2006. Dansk Flygtningehjælp udtrykte i den forbindelse støtte til,
at man fra Danmarks side arbejder for at sikre flygtninges beskyttelse i forbindelse med be-
kæmpelse af ulovlig indvandring.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelse af konkrete forslag med henblik på gennemførelse af migrationsstrategien
og opfølgning på de igangværende initiativer, f.eks. gennem Frontex, vil kunne medføre fi-
nansielle konsekvenser, der forudsættes afholdt under EU’s budgetter.
Eventuelle udgifter forbundet med dansk bistand til de anmodende lande, herunder udstatio-
nering af danske eksperter, forudsættes dækket af de relevante ressortministerier.
Det bemærkes, at Frontex har afsat 1,3 millioner euro til indsatsen ved De Kanariske Øer og
0,8 million euro til indsatsen ved Malta. Frontex kan finansiere op til 80 % af indsatsen over
Frontex’ budget, men de resterende midler må findes ved hjælp af midler fra EU-
programmer og ved donationer fra medlemsstaterne.
Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller for-
brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0038.png
Dagsordenspunkt 19): Rapport fra Kommissionen til Rådet om visumreciprocitet i for-
hold til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr.
851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse
af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved
passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er frita-
get for dette krav (Visumforordningen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere sin anden rapport om visum-
reciprocitet. Rapporten forventes udarbejdet i overensstemmelse med Visumforordningen
som ændret ved Rådets forordning nr. 851/2005. Der er ingen lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i
fritagelsen fra krav om visum i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er vi-
sumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 11. januar 2006 en rapport om visumreciprocitet i forhold til
visse konkrete tredjelande, der i medfør af Visumforordningen er fritaget for krav om visum
ved indrejse i Schengen-området (KOM(2006)3 endelig).
Kommissionens rapport blev fremlagt i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning
nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer procedurerne vedrørende gennemførelse af visum-
reciprocitet i Visumforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 samt i det blandede ud-
valg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz på ministerniveau blev
der vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens rapport. I rådskonklusionerne opfordrede
Rådet blandt andet Kommissionen til i sin anden rapport at anføre, hvilke fremskridt der er
gjort, hvilke yderligere skridt der skal tages, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i for-
bindelse med tredjelande, med hvilke der ikke er opnået fuldstændig gensidighed med hen-
syn til visumfritagelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. oktober 2006
forventes Kommissionen
at præsentere sin anden rapport om visumreciprocitet.
2. Formål og indhold
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at
ændre procedurerne i Visumforordningen for fællesskabets reaktionsmuligheder over for
tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som
opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De nye proce-
Side 38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0039.png
durer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne at
forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.
I den forbindelse fremlagde Kommissionen den 11. januar 2006 en rapport om resultatet af
forhandlingerne.
Kommissionen har forhandlet med tredjelande på baggrund af medlemsstaternes indberet-
ning til Kommissionen om, hvilke tredjelande der har en ikke-reciprok visumpolitik over for de
enkelte medlemsstater.
I alt 18 medlemsstater samt Norge og Island meldte tilbage til Kommissionen om tilfælde af
ikke-reciprocitet i forhold til tredjelande. Danmark oplyste om manglende reciprocitet i forhold
til Australien.
Det fremgår af rapporten af 11. januar 2006, at der nu er væsentligt færre tilfælde af ikke-
reciprocitet i visumrelationerne end på tidspunktet for de nye medlemsstaters optagelse i
EU.
Visse af de tredjelande, Kommissionen har været i kontakt med, har allerede tilkendegivet at
ville ophæve visumpligten for de berørte medlemsstater, og andre har tilkendegivet intentio-
ner om at gennemføre en ophævelse af visumpligten i de kommende måneder.
Efterfølgende har Australien lovet visse lempelser i visumprocedurerne inden for de kom-
mende to år, herunder en ensartet behandling af alle medlemsstaterne i relation til udstedel-
se af elektroniske visa.
Med
to
lande, USA og Canada, ses der dog ikke umiddelbart at være mulighed for indgåelse
af aftaler om ophævelse af visumpligten eller om indførelse af visse lempelser i kravene.
USA og Canada vil dog fortsætte dialogen og være mere præcise og klare om kravene til
medlemsstaterne med henblik på en ophævelse af visumpligten på længere sigt.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006 blev der vedtaget råds-
konklusioner, der samler resultatet af Kommissionens forhandlinger med de relevante lande
og opfordrer Kommissionen til bl.a. at fortsætte bestræbelserne på at opnå visum-reciproci-
tet i forhold til særligt USA, Canada og Australien for alle EU-landene. I rådskonklusionerne
opfordrer Rådet Kommissionen til i sin anden rapport at anføre, hvilke fremskridt der er gjort,
hvilke yderligere skridt der skal tages, og hvilke foranstaltninger der skal træffes i forbindelse
med tredjelande, med hvilke der ikke er opnået fuldstændig gensidighed med hensyn til vi-
sumfritagelse.
Kommissionen ventes på ny i
september
2006 at fremlægge en rapport, der følger op på
tredjelandenes løfter. Rapporten foreligger endnu ikke.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rapporten har ikke i sig selv betydning for gældende dansk ret.
Side 39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0040.png
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum i
forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til
Schengen-området.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at tage rapporten til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 2. februar 2006 i forbindelse med Kommissionens første rapport
og har været
drøftet på ny i SPAIS den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en rapport, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da der er tale om
Kommissionens rapport om drøftelser med visse tredjelande vedrørende visumreciprocitet.
Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-
ge konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens første rapport været forelagt for Folketingets
Europaudvalg
og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006.
Sagen har endvidere været fore-
lagt forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.
Side 40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0041.png
Dagsordenspunkt 20): Strategi for en integreret administration af grænserne
Nyt notat
Resumé:
Det finske formandskab har fremlagt et udkast til et strategipapir for en integreret administra-
tion af EU’s ydre grænser. Strategien fremstår i vid udstrækning som en sammenskrivning af
EU’s allerede fastsatte prioriteter på området. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Regeringen støtter, at tiltag til forbedring af kon-
trollen ved de ydre grænser gives en høj prioritet. Regeringen kan tilslutte sig udformningen
af en formel strategi på området.
1. Baggrund
I overensstemmelse med Haag-programmet har medlemsstaterne udbygget det operationel-
le samarbejde på området for grænsekontrol. Dette ses særligt i forbindelse med oprettelsen
af det europæiske grænseagentur, Frontex, vedtagelsen af Schengen-grænsekodeks og det
øgede samarbejde mellem EU og tredjelande på området for grænsekontrol. For at sikre, at
den videre udvikling af en integreret administration af grænserne i EU fortsat vil være en pri-
oritet, har det finske formandskab fremlagt et forslag til en strategi med retningslinjer for en
integreret administration af de ydre grænser.
På det uformelle ministermøde for retlige og indre anliggender i Tammerfors den 21.-22.
september 2006 forventes det, at strategien vil blive drøftet. Formandskabet forventes heref-
ter at udarbejde et udkast til rådskonklusioner om en sådan strategi.
Som et led i EU’s bestræbelser på at styrke grænsekontrollen, arbejder Kommissionen på en
meddelelse om kontrol af maritime grænser. Meddelelsen forventes ikke at igangsætte nye
initiativer, men forventes at fokusere på operationelt og praktisk samarbejde samt på de for-
hold, der gør sig gældende særligt ved overvågningen af maritime grænser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 eller et rådsmøde deref-
ter forventes rådskonklusioner om strategien for en integreret administration af de ydre
grænser i EU drøftet og eventuelt vedtaget.
Det forventes ligeledes, at der på rådsmødet den 5.-6. oktober 2006 vil være en orientering
om den meddelelse, som Kommissionen i øjeblikket arbejder på om kontrol af de maritime
grænser.
2. Formål og indhold
Formålet med strategien er at udstikke nogle overordnede retningslinjer for den videre udvik-
ling af en integreret administration af de ydre grænser, og dermed styrke grænsekontrollen i
EU.
Side 41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0042.png
Forslaget tager udgangspunkt i begrebet ”Integrated Border Management”, der ofte benyttes
til at beskrive visionen, som EU ønsker at opnå med det fælles grænsesamarbejde (Schen-
gen). I forslaget angives de elementer, som begrebet dækker over, nemlig
Grænsekontrol som defineret i Schengen-grænsekodeks, herunder relevante risikoana-
lyser og kriminalitetsefterforskning
Efterforskning af grænseoverskridende kriminalitet
Den såkaldte firsporede adgangskontrolmodel (foranstaltninger i tredjelande, samarbej-
de med nabolande, grænsekontrol, kontrolforanstaltninger inden for området for fri be-
vægelighed)
Samarbejde mellem relevante myndigheder (grænsepoliti, toldvæsen, politi, efterret-
ningstjenester m.v.) og internationalt samarbejde
Koordinering af medlemsstaternes og EU-institutionernes aktiviteter
I forslaget til strategien gennemgås herudover et antal forskellige temaer, der alle har betyd-
ning for udviklingen af en integreret administration af de ydre grænser, og hvor der er rum for
forbedringer. Heraf kan følgende fremhæves:
Rådets rolle, særligt at der er behov for at Rådet udformer politiske og strategiske ret-
ningslinjer på området
Øget gennemsigtighed, herunder særligt at nationale myndigheder støtter Frontex’ ar-
bejde med risikoanalyser
En styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale grænsemyndigheder
Krav til kandidatlande
Fremme af samarbejdet på tværs af de ydre grænser med nabolande og/eller regioner
Fremme af operativt og konsulært samarbejde
Det understreges i forslaget, at ansvaret for kontrollen af de ydre grænser forbliver med-
lemsstaternes eget, men at byrdefordeling på området er nødvendig.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Strategien fremstår i vid udstrækning som en sammenskrivning af og en strategisk overbyg-
ning på EU’s allerede fastsatte prioriteter på området, hvorfor spørgsmålet om gældende
dansk ret ikke er relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at tiltag til forbedring af kontrollen ved de ydre grænser gives en høj prio-
ritet. Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udformningen af en formel strategi på om-
rådet.
Side 42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0043.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der er generelt støtte til strategien fra medlemsstaterne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 14. september 2006.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et udkast til en strategi, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Formandskabets forslag til en strategi for administrationen af de ydre grænser har hverken
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige
konsekvenser for Danmark, da der er tale om et overordnet politisk strategipapir, der i vidt
omfang består af en sammenskrivning og præcisering af EU’s allerede fastsatte prioriteter.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0044.png
Dagsordenspunkt 21): Kommissionens forslag til direktiv om status som fastboende
udlænding for personer med international beskyttelse
*
Nyt notat
Resumé:
Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, der forventes at vedrøre be-
tingelserne for meddelelse af status som fastboende udlænding for personer med internatio-
nal beskyttelse, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt
beskyttelse mod udvisning. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssi-
ge og statsfinansielle konsekvenser. Danmark forventes som følge af forbeholdet ikke at del-
tage i vedtagelsen af det kommende forslag. Regeringen tager præsentationen af Kommis-
sionens forslag til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen forventes inden kort tid at fremsætte forslag til et direktiv om status som fast-
boende udlænding til personer med international beskyttelse.
Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63,
stk. 3, litra a, og stk. 4.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 forventes Kommissionen
at præsentere forslaget.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-
programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra
den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-
system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,
og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for
personer, der er omfattet af international beskyttelse.
*
Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks
Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0045.png
Forslaget forventes at indeholde en regulering for personer med international beskyttelse,
der opholder sig lovligt i en medlemsstat, der er i overensstemmende med indholdet af direk-
tivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der
blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en
tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat opnår status som fastboende ud-
lænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af status
samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-
vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-
stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-
nale forpligtelser, eller på flygtninge. Kommissionen forventes derfor at have til hensigt med
sit nye forslag at sikre, at der etableres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-
lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at
forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,
ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den
pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens
egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og
erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med
status som fastboende til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som arbejdsta-
ger eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fastsættes end-
videre hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at opholde sig i en
anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
Medlemsstaterne kan nægte en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding,
hvis den pågældendes personlige optræden udgør en trussel mod den offentlige orden eller
indre sikkerhed.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er alene tale om en præsentation af forslaget.
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
Side 45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0046.png
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager præsentationen af forslaget til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efter-
retning.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS). Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse anført, at man er positiv over
for udarbejdelsen af et sådant direktiv. Dansk Flygtningehjælp har dog anført, at flygtninge
og personer med anden form for beskyttelse har en række særlige krav i kraft af deres status
og situation, og at direktivet bør afspejle dette, således at kravene i blandt andet flygtninge-
konventionen er opfyldt.
7. Europa-Parlamentet
Det forventes, at forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 63, stk. 3, litra a, og stk. 4,
og at Europa-Parlamentet derfor skal høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Det forventes, at Kommissionen vil angive som begrundelse for direktivforslaget, at målet
med direktivet er at fastsætte en nærmere defineret status som fastboende udlænding efter
kriterier, der er fælles for alle medlemsstater. Dette er nødvendigt i forbindelse med oprettel-
sen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, i overensstemmelse med TEF af-
snit IV, der indebærer vedtagelse af fælles regler på indvandringsområdet. Fastsættelsen af
fælles kriterier kan kun ske på fællesskabsplan.
Det forventes endvidere at fremgå af begrundelsen, at direktivet også fastsætter betingel-
serne, hvorunder fastboende udlændinge kan udøve deres ret til ophold i en anden med-
lemsstat. Sådanne regler kan kun fastsættes på fællesskabsplan.
Regeringen vil være enig i denne begrundelse.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes hverken at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokol-
len om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
Side 46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
305756_0047.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 47