Europaudvalget 2005-06
2752 - RIA Bilag 5
Offentligt
307714_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
28. september 2006
/2005-222-167
/EBST/sml
Kommissionens forslag til indførelse af endelig antidumpingtold på
import af visse lædersko fra Kina og Vietnam. Kommissionens dok.
AD 499 af 25. juli 2006.
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag om indførelse af endelig antidum-
pingtold på import af visse lædersko fra Kina og Vietnam til beslutning
på rådsmøde (Retlige og Indre Anliggender) den 5. oktober 2006. Visse
sportssko fritages, mens børnesko nu omfattes af foranstaltningerne. Den
endelige antidumpingtold vil træde i kraft den 7. oktober 2006 og udgør
16,5 % for Kina og 10,0 % for Vietnam.
Forslaget om indførelse af antidumpingtold skal bidrage til at udligne den
skade, som en række sydeuropæiske skoproducenter mener at være blevet
påført som konsekvens af påstået dumpet import af sko fra Kina og Viet-
nam.
Forslaget er i modstrid med dansk interesse på området, og regeringen vil
stemme imod indførelsen af antidumpingtold.
Økonomi- og Erhvervsministeren forelagde den 22. september sagen for
Europa-udvalget med henblik på forhandlingsoplæg.
Sagen forventes behandlet på rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender)
den 5. oktober muligvis som a-punkt.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremsendt forslag om indførelse af endelig antidum-
pingtold på import af visse lædersko fra Kina og Vietnam til rådsbeslut-
ning.
Forslaget om indførelse af antidumpingtold er fremlagt på baggrund af en
klage fra en række sydeuropæiske skoproducenter om voldsom dumping
af sko fra Kina og Vietnam. Kommissionen iværksatte i juli 2005 en un-
dersøgelse om påstået dumping og har nu konkluderet, at der er foregået
dumping fra de nævnte lande, og at denne har påført EU's producenter
skade, som i mindre grad gør dem i stand til at konkurrere på lige vilkår.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
307714_0002.png
2/3
Forslagets indhold
Forslaget, der har hjemmel i Traktatens artikel 133 om handel, omfatter:
1. Indførelse af endelig antidumpingtold på 16,5 % for Kina og 10,0 %
for Vietnam.
2. Visse sportssko fritages for antidumpingtold, da sportssko ikke læn-
gere produceres i EU. Modsat under de foreløbige foranstaltninger
omfattes børnesko af antidumpingtold.
Indførelse af antidumpingtold på import af produkter fra tredjelande sker
i medfør af EU's antidumping-basisregulering (RFO nr. 384/96). Endelig
antidumpingtold skal vedtages med simpelt flertal i Ministerrådet og kan
gælde i op til fem år.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sager, der omhandler handelsforhold
med tredjelande.
3.
Nærhedsprincippet
Som følge af fællesskabskompetencen på området er vurderinger om
nærhedsprincippet ikke relevante.
4.
Gældende dansk ret
Forslaget vurderes ikke at have betydning i forhold til gældende dansk
ret.
5.
Høring
Sagen har løbende været drøftet i det Handelspolitiske Specialudvalg
(udvidet kreds) med deltagelse af Dansk Industri, Dansk Handel & Ser-
vice (DH&S), HTS, Dansk Textil Union og Dansk Textil & Beklædning,
senest den 31. juli 2006. Der er her fuld støtte til regeringens linie.
6.
Andre landes holdninger
Forslaget har givet anledning til en markant modstand blandt medlems-
landene. 14 medlemslande har i den rådgivende antidumpingkomite med-
delt Kommissionen, at forslaget ikke kan støttes. Der har dermed ikke
været simpelt flertal for forslaget. Et par lande har imidlertid på det sene-
ste tilkendegivet at ville ændre holdning til et eventuelt kompromisfor-
slag, hvorfor der så forventes at være et simpelt flertal for at indføre an-
tidumpingtolden.
7.
Foreløbig dansk holdning
Forslaget er i modstrid med den generelle danske handelspolitiske linie
om øget frihandel. Det er vurderingen, at det hverken er i de danske sko-
producenters, importørers, skohandlernes eller forbrugernes interesse at
indføre en antidumpingtold, der både vil begrænse udbuddet og medføre
højere priser på sko. Indførelse af antidumpingtold vil medføre ekstraom-
kostninger for de danske skoproducenter og importører, der for længst har
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
307714_0003.png
3/3
outsourcet deres produktion til bl.a. Kina og Vietnam. Antidumpingtold
vil desuden kunne medføre et reduceret sortiment i detailleddet og der-
igennem få en negativ påvirkning for omsætningen. I sidste ende vil det
være forbrugerne, der helt eller delvist vil komme til at betale regningen
for indførelse af antidumpingtold.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser. Dog må det forventes, at de øgede toldindtægter som følge
af forslaget vil bidrage til EU’s budget.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Antidumpingtolden forventes at medføre stigende priser for forbrugerne
på en række sko, for Danmarks vedkommende svarende til et beløb på op
til 55 mio. kr. årligt. Det samlede velfærdstab for EU skønnes ifølge
Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger at være ca. 2 mia. kr. år-
ligt.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have væsentlige administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udvalget modtog den 28. februar 2006 et grundnotat om Kommissionens
tidligere forslag om foreløbig antidumpingtold. Folketingets Europaud-
valg har endvidere modtaget et grundnotat den 8. august 2006 om Kom-
missionens nuværende forslag til endelig antidumpingtold. Sagen blev
fremlagt af økonomi- og erhvervsministeren for Folketingets Europaudvalg
den 22. september 2006 med henblik på forhandlingsoplæg.