Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2753 - økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 210
Offentligt

29. september 2006

6. kontor

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. oktober 2006

Anvendelsen af kriteriet vedrørende prisstabilitet

Afrapportering

Stabilitets- og Vækstpagten

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tyskland

SEC(2006) 990

side 5

side 10

side 15

side 22

side 2

b. Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Storbritannien

SEC(2006) 1159

Vurdering af revideret konvergensprogram og proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn

Energi, innovation, finansiel stabilitet og Rådets arbejdsmetoder

–

opfølgning på uformelt økonomi- og finansministermøde i september 2006

Rådskonklusioner

Bedre regulering

–

måling af administrative byrder

Rådskonklusioner

Kvaliteten af de offentlige finanser

Rådskonklusioner

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

–

eksternt lånemandat 2007-2013

Orienterende politisk debat

COM(2006) 324, COM(2006) 323, SEC(2006) 789, SEC(2006) 790

Finansielle tjenesteydelser

Clearing og afvikling

Udveksling af synspunkter

KOM(2004) 312

side 25

side 29

side 31

side 37

b. Single Euro Payment Area (fælles eurobetalingsområde)

Rådskonklusioner

Makrofinansiel assistance til Moldova

Forventes behandlet på et senere rådsmøde

Forslag til forordning om generelle regler for fællesskabets støtte inden for

transeuropæiske net (TEN)

KOM(2006) 245

side 41

side 44

side 46

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 1:

Anvendelsen af kriteriet vedrørende prisstabilitet

Resumé: Som opfølgning på drøftelsen om Litauens ansøgning om euromedlemskab har

konvergenskriteriet vedr. inflation været drøftet i EFC stedfortrædere og EFC. ECB og

Kommissionen har i den forbindelse redegjort for implementeringen af kriteriet, bl.a. i de løbende

konvergensrapporter. Der er enighed blandt medlemslandene om, at Traktatens ordlyd med

hensyn til inflationskriteriet ikke skal ændres, bl.a. af hensyn til ligebehandling af

medlemslandene. På mødet ventes en afrapportering fra drøftelserne.

Baggrund

I forbindelse med behandlingen af Sloveniens og Litauens ansøgninger om

optagelse i eurosamarbejdet rejstes en drøftelse om udmøntningen af

inflationskriteriet. Diskussionen udsprang blandt andet af, at Litauen akkurat ikke

opfyldte inflationskriteriet.

Flere lande fremsatte ønske om, at Kommissionen og ECB redegjorde for deres

udmøntning af inflationskriteriet for derved at klargøre kriteriet.

På den baggrund blev inflationskriteriet drøftet i EFC stedfortrædere den 29.-30.

august 2006 og EFC den 4.-5. september 2006.

Indhold

Konvergenskriteriet vedrørende inflation er angivet i Traktatens artikel 121, stk.1,

ifølge hvilken der kræves

”en høj grad af prisstabilitet; dette vil fremgå af en inflationstakt, som ligger tæt op ad

inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til

prisstabilitet”.

Kriteriet er specificeret i Traktatens protokol 21, artikel 1, hvor der står følgende:

”Kriteriet vedrørende prisstabilitet som nævnt i Traktatens artikel 121, stk. 1, første led,

betyder, at en Medlemsstat har en holdbar prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt, som

betragtet i en periode på et år før undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre

Medlemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5

procentpoint. Inflationen måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligt

grundlag, der tager

hensyn til forskelle i nationale definitioner”.

Traktatens formuleringer giver således kun meget begrænsede muligheder for

fortolkning.

Kommissionen og ECB har i forbindelse med optagelse af de nuværende

medlemmer af euroen og senest i konvergensrapporterne fra maj 2006 angivet

deres udmøntning af kriteriet:



For det første er inflationstakten med hensyn til en ”gennemsnitlig

inflationstakt, som

betragtet i en periode på et år forud for undersøgelsen”

beregnet som stigningen i det senest tilgængelige 12-måneders gennemsnit

af HICP

i forhold til det foregående 12-måneders gennemsnit.

For det andet er begrebet ”i de højst tre medlemsstater, der har

opnået de

bedste resultater med hensyn til prisstabilitet”, der bruges i definitionen af



Harmonized Index of Consumer Prices.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06



referenceværdien, anvendt ved at bruge et ikke-vægtet aritmetisk

gennemsnit af inflationstakten i de tre lande, der har opnået den laveste

inflation. Referenceværdien fås ved at lægge 1,5 procentpoint til dette

gennemsnit.

Inflationen måles på baggrund af HICP, som udarbejdes med det formål at

vurdere konvergensen i forhold til prisstabilitet på et sammenligneligt

grundlag.

Prisstabiliteten skal være holdbar. Det betyder, at en tilfredsstillende

inflationsudvikling skal skyldes en passende udvikling i input-omkostninger

og andre faktorer, som påvirker prisudviklingen på strukturel vis, frem for

at afspejle indflydelsen af midlertidige faktorer.

Siden formuleringen af Traktatens bestemmelser om inflationskriteriet har særligt

to forhold ændret sig: EU er blevet udvidet til 25 lande, og euroen er etableret.

Udvidelsen af EU til 25 lande medfører, at sandsynligheden for at observere

meget lave inflationsrater blandt de tre lande i EU, der har den laveste inflation, er

større. Det vil formentlig medføre et gennemsnitligt lidt skarpere krav til

kommende euromedlemmers inflationsrater.

EFC stedfortrædere og EFC har drøftet, at eftersom euroen er etableret, kunne

det være mere hensigtsmæssigt at beregne inflationskriteriet på baggrund af

inflationen i eurolandene frem for i alle medlemslandene, idet man ville kunne

ekskludere lande, hvis politik ikke er i overensstemmelse med pengepolitikken i

euroområdet, fra beregningerne. Inden for Traktatens ordlyd er det imidlertid ikke

muligt at ændre beregningsmetoden (da der i Traktaten står ”medlemsstater” i

definitionen af inflationskriteriet, jf. ovenfor).

Endvidere har EFC stedfortrædere og EFC blandt andet drøftet definitionen af

prisstabilitet, holdbarhed i prisudviklingen og outliere mht. inflationsrater.

På ECOFIN-mødet den 10. oktober 2006 ventes en afrapportering fra

drøftelserne i EFC stedfortrædere og EFC mht. inflationskriteriet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-parlamentet skal ikke høres i sagen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Holdning

Dansk holdning

Danmark er enig i, at inflationskriteriet ud fra en økonomisk synsvinkel og bl.a. på

grund af etableringen af euroen ikke længere er optimalt formuleret.

Danmark mener samtidig, at det er vigtigt at have faste regler for processen

omkring optagelse af nye lande i eurosamarbejdet, da det skaber gennemsigtighed

og sikrer et grundlag af kriterier for optagelse af medlemslandene på lige vilkår.

De faste regler har endvidere den fordel, at medlemslandene har krav på optagelse

i euroen, når konvergenskriterierne er opfyldt.

Danmark mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at ændre inflationskriteriet.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande er enige om, at Traktatens ordlyd med hensyn til

inflationskriteriet ikke skal ændres.

Et flertal af medlemslande ønsker ikke at ændre på praksis mht. udmøntningen af

inflationskriteriet og fremhæver, at det er vigtigt at sikre ligebehandling af alle

medlemslande i forbindelse med optagelse i eurosamarbejdet.

Andre medlemslande mener dog, at det inden for Traktatens ordlyd principielt ville

være muligt at ændre udmøntningen af visse elementer af inflationskriteriet. Landene

accepterer imidlertid, at det af hensyn til den etablerede praksis og ligebehandling

ikke er muligt at ændre udmøntningen.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 2a:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Tyskland

Resumé: For så vidt angår opfølgningen på Rådets pålæg af 14. marts 2006 under Traktatens

artikel 104.9 til Tyskland ventes ECOFIN at vedtage konklusioner i lighed med

hovedbudskaberne fra den foreløbige drøftelse på det uformelle ECOFIN den 8.-9. september

2006, som blev offentliggjort af det finske formandskab, og som ligger på linje med

Kommissionens vurdering. Kommissionen vurderer, at der aktuelt ikke er behov for yderligere

skridt i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Tyskland.

SEC(2006) 990

Baggrund

Rådets pålæg til Tyskland af 14. marts 2006

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 14. marts 2006 en rådsbeslutning under

Traktatens artikel 104.9, der retter pålæg til Tyskland om korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2007. Tyskland har overskredet Traktatens 3-

procentsgrænse siden 2002 og har været genstand for proceduren vedrørende

uforholdsmæssigt store underskud siden den 21. januar 2003, jf. tabel 1.

Kommissionens henstilling om et pålæg noterede, at det tyske 2005-underskud

ifølge opgørelser fra Tyskland og Eurostat udgjorde 3,3 pct. af BNP, og henviste

til Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1467/97, artikel 10.3, som bestemmer,

at ”hvis de faktiske data…viser, at en deltagende medlemsstat ikke har korrigeret

et uforholdsmæssigt stort underskud inden for de frister, der er fastsat … i

henstillingerne efter artikel 104.7 … træffer Rådet

straks en beslutning i henhold

til … artikel 104.9 …”, d.v.s. retter et pålæg til det pågældende land.

Kommissionen noterede endvidere, at den nye tyske forbundsregering havde

fremlagt en økonomisk-politisk strategi, der som et centralt element er rettet mod

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2007. Kommissionen

vurderede, at det tyske underskud fortsat ville udgøre lidt over 3 pct. af BNP i

2006 og klart under 3 pct. af BNP i 2007, og at det strukturelle underskud vil være

uændret i 2006 og blive reduceret med mindst 1 pct. af BNP i 2007.

Kommissionen vurderede, at en sådan strukturel budgetforbedring på mindst 1

pct. af BNP samlet i 2006-2007, måtte anses for at være konsistent med Pagten,

herunder benchmark-reglen om årlige strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct.

af BNP, og at en sådan konsolidering ville være tilstrækkelig til at sikre en holdbar

korrektion senest i 2007. Kommissionen lagde vægt på, at specificering, vedtagelse

og implementering af den tyske konsolidering var i gang.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Tabel 1. Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Tyskland

–

sagen

kort

21.01.2003

25.11.2003

Henstilling (104.7) med frist for korrektion i 2004

ECOFIN nedstemmer Kommissionens henstillinger m.h.p. 1: beslutning (104.8) om

manglende efterlevelse af henstillingen (104.7) og 2: pålæg

(104.9)

med frist for

korrektion i 2005.

ECOFIN vedtager konklusioner (med stort set samme substans, dog lidt svagere

krav til strukturelle budgetforbedringer)

Kommissionen anlægger sag mod Rådet ved Domstolen

Domstolen afsiger dom: 1) søgsmål om Rådets manglende vedtagelse af beslutninger

baseret på Kommissionens henstillinger afvises, 2) Rådets konklusioner annulleres.

Kommissionen offentliggør meddelelse, der gør gældende, at de facto frist for

korrektion bør være 2005

ECOFIN vedtager konklusioner, der endosserer at fristen for korrektion er 2005

Opgørelse fra Tyskland/Eurostat angiver et underskud på 3,3 pct. af BNP i 2005

Kommissionens offentliggør henstilling om et pålæg (104.9)

–

begrundet i faktiske tal

–

til Tyskland

ECOFIN vedtager pålæg (104.9) med frist for korrektion i 2007 og krav om strukturelle

budgetforbedringer på 1 pct. af BNP samlet i 2006-2007

Kommissionen offentliggør meddelelse, der vurderer, at Tyskland vil gennemføre

strukturelle budgetforbedringer på under - men tæt på - 1 pct. af BNP og korrigere det

uforholdsmæssigt store underskud i 2007

27.01.2004

13.07.2004

14.12.2004

18.01.2005

24.02.2006

01.03.2006

14.03.2006

19.07.2006

Rådets beslutning af 14. marts 2006, der blev vedtaget i overensstemmelse med

Kommissionens henstilling, pålægger Tyskland følgende:



Tyskland skal bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til

ophør hurtigst muligt og senest i 2007.

Tyskland skal sikre en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 1

procentenhed i forhold til BNP samlet i 2006 og 2007.

Tyskland skal senest den 14. juli 2006 fremlægge en rapport, der angiver

tiltagene rettet mod efterlevelse af pålægget. Kommissionen vurderer

fremskridtene mod korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.

Tyskland skal fremlægge yderligere rapporter den 1. oktober 2006, 1. april

2007, 1. oktober 2007 og 1. april 2008 vedrørende fremskridtene mod

efterlevelse af pålægget.

Tyskland skal gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre fastholdelse af

budgetkonsolideringen i retning af den mellemfristede målsætning om

strukturel budgetbalance gennem strukturelle budgetforbedringer på mindst

0,5 pct. af BNP årligt efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store

underskud.

Det er kun eurolande (bortset fra det berørte land), der er omfattet af og har

stemmeret i relation til Traktatens og Pagtens bestemmelser vedrørende pålæg (art.

104.9) og sanktioner (art. 104.11).

Indhold

Vurdering af Tysklands foreløbige opfølgning på pålægget

Tyskland har i overensstemmelse med pålægget afleveret sin første rapport om

opfølgningen på pålægget og Kommissionen har den 19. juli 2006 offentliggjort

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

en meddelelse med vurdering af de tyske tiltag rettet mod korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud i 2007.

Den tyske rapport og Kommissionens vurdering er baseret på budgettet for 2006,

vedtaget af Forbundsdagen i juni 2006, og forslaget til budgettet for 2007,

vedtaget af Forbundsregeringen i juli 2006. Tyskland skønner, at

budgetunderskuddet falder fra 3,3 pct. af BNP i 2005 til 3,1 pct. af BNP i 2006 og

ca. 2,5 pct. af BNP i 2007, jf. tabel 2. Kommissionen finder de tyske skøn

plausible, idet skønnene svarer til Kommissionens seneste prognose af 8. maj og

udviklingen siden prognosen vurderes at være omtrent neutral. Tysklands

vækstskøn ligger også på linje med Kommissionens vækstskøn, herunder de skøn,

der lå til grund for Rådets pålæg af 14. marts. Det er muligt, at underskuddet vil

kunne bringes ned under 3 pct. af BNP allerede i 2006. Tyskland har på EFC

vurderet, at underskuddet kan komme ned på ca. 2,8 pct. af BNP i 2006 og

muligvis lidt mindre.

Den samlede forbedring af saldoen på ca. 0,8 pct. af BNP fra 2005 til 2007 er

sammensat af en reduktion i udgifterne på ca. 1,2 pct. af BNP, særligt lavere

overførsler, og en reduktion i indtægterne på ca. 0,4 pct. af BNP, på trods af

stigningen i normalsatsen for moms fra 16 til 19 pct., i lyset af lavere sociale

bidrag som følge af blandt andet en nedsættelse af bidragssatsen.

Kommissionen estimerer, at

den strukturelle saldo

vil blive forbedret med lidt

mindre, i alt ca. 0,8 pct. af BNP i 2006-2007. Kommissionen vurderer på grundlag

af den tyske rapport, at den strukturelle saldo kan blive forbedret marginalt mere i

2007.

Den strukturelle saldo ventes således forbedret med mindre end

–

men tæt på

–

den ene pct. af BNP samlet i 2006-2007, som er anbefalet i Rådets pålæg til

Tyskland. Denne underliggende budgetforbedring vurderes dog at være

tilstrækkelig til at sikre den påkrævede korrektion med en vis margin, jf. det

skønnede underskud på 2,5 pct. af BNP i 2007.

Kommissionen skønner endvidere, at de strukturelle budgetforbedringer rettet

mod at nå Tysklands mellemfristede mål om budgetbalance vil være mindre end

Pagtens grundkrav på 0,5 pct. af BNP årligt, efter at korrektionen er gennemført i

2007, nemlig kun ca. 0,2 pct. af BNP i 2008.

Kommissionen konkluderer, at Tyskland på basis af den foreliggende information

synes at have gennemført tiltag, der sikrer tilstrækkelige fremskridt mod

korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud inden for fristen i 2007.

Kommissionen finder således, at der aktuelt ikke er behov for yderligere skridt i

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Tyskland.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Tabel 2. Pålæg til Tyskland vedrørende den offentlige saldo og strukturelle budgetforbedringer

og forbundsregeringens planer for saldo og budgetforbedringer

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Offentlig budgetsaldo:

Tidligere anbefalet saldo (ECOFIN 18. jan. 2005)

Påkrævet saldo (pålæg

af 14. marts 2006)

Tysk rapport af 5. juli 2005 i opfølgning af pålægget

Kommissionen prognose af 8. maj 2006

Tysk stabilitetsprogram af 22. februar 2006

Strukturelle budgetforbedringer:

Tidligere anbefalede budgetforbedringer (ECOFIN 18.

jan. 2005)

Påkrævede budgetforbedringer (pålæg

af 14. marts

2006)

Tysk rapport af 5. juli 2005 i opfølgning af pålægget

Kommissionen prognose af 8. maj 2006

Tysk stabilitetsprogram af 22. februar 2006

-3.7

-3.3

-3.1

-3.3

-3.9

-2.9

3.0

-2�½

-2.5

-2�½

-2

-1�½

-2

-1�½

-0.4

1.0

≥1.0

i alt

0.5

0.3

0.5

0.4

0.1

0.4

0.5

0.1

0.8

0.7

1.1

0.2

ECOFIN havde på det uformelle møde den 8.-9. september 2006 en foreløbig

drøftelse af opfølgningen på pålægget til Tyskland. Det finske formandskab

offentliggjorde på grundlag af disse drøftelser nogle hovedbudskaber, der ligger på

linje med Kommissionens vurdering, og som ventes vedtaget i forbindelse med

rådsmødet den 10. oktober 2006.

Disse konklusioner ventes således at



fastslå, at der aktuelt ikke er behov for yderligere skridt i proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Tyskland

vurdere, at implementering af den omfattende pakke af konsolideringstiltag

vedtaget af de tyske myndigheder vil sikre tilstrækkelige fremskridt i retning af

korrektionen inden for fristen i 2007

notere, at reduktionen af det strukturelle underskud estimeres at være en

smule mindre end

–

men tæt på

–

den ene pct. af BNP samlet i 2006-2007,

som er anbefalet i pålægget

opfordre til, at man i lyset af den bedre økonomiske situation fastholder en

stram udgiftskontrol og anvender merindtægter til reduktion af underskuddet

notere, at tilpasningen efter 2007 vurderes at være mindre end den påkrævede

årlige strukturelle budgetforbedring på 0,5 pct. af BNP, og at anbefale den

nødvendige tilpasning, således at Tyskland hurtigt kan realisere det

mellemfristede mål om budgetbalance i overensstemmelse med Stabilitets- og

Vækstpagten.

Der skal ikke træffes formelle beslutninger med hjemmel i Traktaten og

Stabilitets- og Vækstpagten på nuværende stadie i sagen, men først på et senere

tidspunkt og i lyset af Tysklands faktiske opfølgning på pålægget.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Orienteringen om uformelt økonomi- og finansministermøde den 8.-9. september

2006, herunder om opfølgningen på Rådets pålæg til Tyskland, er oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 19. september 2006. Sagen vedrørende Rådets

pålæg til Tyskland blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

14. marts 2006.

Holdning

Dansk holdning

Udkastet til politisk vurdering/uformelle konklusioner vedrørende Tysklands

opfølgning på Rådets pålæg kan støttes fra dansk side.

Fra dansk side ser man positivt på, at den tyske regering fortsat synes fast besluttet

på at sikre fremskridt mod den nødvendige styrkelse af de offentlige finanser,

herunder planen om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i

2007, hvor vedtagelse og implementering af konsolideringen er i gang, i

overensstemmelse med Rådets pålæg. Fra dansk side finder man det vigtigt, at

Tyskland i lyset af de relativt gode tider holder fast i en ambitiøs strukturel

budgetkonsolidering og sikrer en afgørende forbedring af de samlede offentlige

finanser.

Andre landes holdninger

Der ventes enighed om udkastet til politisk vurdering/uformelle konklusioner

vedrørende Tysklands opfølgning på Rådets pålæg.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 2b:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Storbritannien

Resumé: Rådet ventes at drøfte opfølgningen på henstillingen af 24. januar 2006 til UK og

eventuelt at vedtage konklusioner. Kommissionen vurderer, at UK synes at ville bringe sit

underskud ned på 3 pct. af BNP i finansåret 2006/07, i overensstemmelse med henstillingen,

men at der er risici forbundet med korrektionen, og at den strukturelle budgetforbedring i dette

finansår vil være mindre end henstillingens anbefaling om en forbedring på 0,5 pct. af BNP.

Kommissionen konkluderer, at der aktuelt ikke er behov for yderligere skridt i proceduren

vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for UK.

SEC(2006) 1159

Baggrund

UK overskred Traktatens 3-procentsgrænse for underskuddet på de offentlige

finanser

for første gang i finansåret 2003/04, hvor underskuddet udgjorde 3,2

pct. af BNP

. Kommissionen iværksatte derfor proceduren vedr.

uforholdsmæssigt store underskud i kraft af en rapport under artikel 104.3.

Stabilitets- og Vækstpagten fastslår, at der skal tages højde for alle relevante

faktorer i proceduren frem til beslutningen om eksistens af et uforholdsmæssigt

stort underskud (artikel 104.6), hvis dobbeltbetingelsen om, at underskuddet

fortsat er tæt på og kun midlertidigt overskrider 3 pct., er fuldt ud opfyldt, idet

Rådet skal foretage en balanceret helhedsvurdering af alle de relevante faktorer.

I relation til UK var vurderingen, at underskuddet i 2003/04 var lille og

midlertidigt, og at underskuddet trods overskridelsen af de 3 pct. derfor ikke var

uforholdsmæssigt stort. Kommissionen og Rådet tog således ikke yderligere skridt

inden for rammerne af proceduren.

Underskuddet udgjorde imidlertid fortsat over 3 pct. af BNP i finansåret 2004/05.

Kommissionen iværksatte derfor på ny proceduren i kraft af en rapport, der

gjorde gældende, at underskuddets overskridelse af 3-procentsgrænsen ikke var

midlertidig. Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) vedtog en artikel

104.4-udtalelse, der støttede vurderingen, men anbefalede, at yderligere skridt

under proceduren burde afvente offentliggørelsen af Kommissionens

efterårsprognose i 2005. Prognosen skønnede, at underskuddet fortsat ville

overskride 3-procentsgrænsen i 2005/06 og i 2006/07. Kommissionen finder

derfor, at underskuddets overskridelse af de 3 pct. ikke er midlertidig.

Kommissionens rapport analyserede endvidere alle relevante faktorer, herunder

konjunkturforhold og potentiel vækst, strukturreformer, strukturelle underskud og

konsolidering i gode tider, offentlige investeringer, kvaliteten af de offentlige

finanser og de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Endvidere pegede UK

på en række relevante faktorer, herunder

UK’s offentlige investeringer samt

internationale bistand og gældslettelse.

UK’s protokol, som udgør det legale grundlag for UK’ dispensation

fra eurosamarbejdet, fastslår at UK ikke er omfattet

af kravet om, at EU-landene skal undgå uforholdsmæssigt store underskud, jf. Traktatens artikel 104.1, medmindre UK

vælger at deltage i eurosamarbejdet. UK er imidlertid forpligtet til at bestræbe sig på at undgå uforholdsmæssigt store

underskud, jf. Traktatens artikel 116.4.

UK opererer med et finansår forskelligt fra kalenderåret, således at f.eks. finansåret 2003/04 løb fra og med april 2003 til

og med marts 2004.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Vurderingen af, hvorvidt der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud, kunne i

henhold til Pagten imidlertid ikke tage højde for de relevante faktorer, idet

dobbeltbetingelsen om, at underskuddet både skal være tæt på og kun midlertidigt

over 3 pct. af BNP, netop ikke var opfyldt fuldt ud.

På grundlag af henstillinger fra Kommissionen vedtog ECOFIN således en

rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i UK

(artikel 104.6) og en henstilling til UK om at bringe situationen med et

uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (artikel 104.7).

I henhold til Pagten skal en henstilling fastlægge en tidsfrist på højst 6 måneder

for landets iværksættelse af tiltag, en anbefaling om en årlig strukturel

budgetforbedring på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP, samt en tidsfrist for

korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør være gennemført

året efter, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Vurderingen af,

hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, skal inddrage en balanceret

helhedsvurdering af de relevante faktorer. I relation til UK fandt Kommissionen

og Rådet, at en vurdering af alle relevante faktorer ikke kunne begrunde en

tidsfrist på mere end ét år.

Rådets henstilling til UK af 24. januar 2006 indeholdt således flg. anbefalinger:



UK’s myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort

budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i finansåret 2006/07

UK’s myndigheder bør bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP på en

troværdig og holdbar måde og derfor sikre en forbedring af den strukturelle

saldo på mindst 0,5 pct. af BNP mellem finansårene 2005/06 og 2006/07

Rådet fastlægger en frist til den 24. juli 2006 (6 måneder efter henstillingen),

for myndighedernes iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger i forhold

til disse anbefalinger.

UK opfordres til at sikre, at budgetkonsolideringen

–

efter korrektionen af det

uforholdsmæssigt store underskud

–

fastholdes med henblik på at opnå et

mellemfristet budgetmål, der 1) sikrer en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i

forhold til 3-procentsgrænsen, 2) fortsat sikrer en moderat gældskvote i lyset

af aldringens økonomiske og budgetmæssige effekter, og 3)

–

under

hensyntagen til 1) og 2)

–

sikrer et budgetmæssigt råderum, særligt i lyset af

behovet for offentlige investeringer.

Indhold

Kommissionen har som påkrævet af Stabilitets- og Vækstpagten offentliggjort en

meddelelse med en vurdering af, hvorvidt

UK’s finanspolitiske tiltag i opfølgning

på Rådets henstilling synes tilstrækkelige til at sikre passende fremskridt mod

korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud inden for tidsfristen i

2006/07.

F.s.v.a.

de offentlige finanser i finansåret 2005/06

skønner Kommissionen, at UK’s

underskud vil blive opgjort til 3,1 pct. af BNP, om end nye data synes at pege på,

at underskuddet bliver 0,1-0,2 procentenheder større. UK har selv i forbindelse

med fremlæggelsen af det seneste budget fremlagt skøn, der indebærer et

underskud på ca. 3,2 pct. af BNP i 2005/06, jf. tabel 1.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

F.s.v.a.

de offentlige finanser i finansåret 2006/07

–

hvor der er frist for korrektionen af

det uforholdsmæssigt store underskud

–

planlægger UK i 2006/07-budgettet, at

underskuddet bringes ned på 3,0 pct. af BNP, ca. 0,2 procentenheder højere end

planlagt i UK’s konvergensprogram som følge af lavere skatteprovenu fra

olieproduktion.

Kommissionen skønner i lighed med UK, at underskuddet reduceres med ca. 0,1

procentenhed til 3,0 pct. af BNP i 2006/07, således at UK i givet fald lige nøjagtig

vil leve op til henstillingen. Kommissionen estimerer, at UK’s finanspolitik og den

marginale nominelle budgetforbedring er relateret til en strukturel

budgetforbedring på ca. 0,25 pct. af BNP i 2006/07, d.v.s. mindre end

henstillingens anbefalede forbedring på 0,5 pct. af BNP. At den strukturelle

budgetforbedring er lidt større end den nominelle budgetforbedring, skal ses i

lyset af at output gap forringes en smule, trods fremgang i den reale BNP-vækst

fra 2005/06 til 2006/07.

Kommissionen peger på, at UK ikke har foretaget diskretionære

budgetforbedrende tiltag som reaktion på henstillingen af 24. januar, udover

implementeringen af en række tiltag, herunder særligt øget beskatning af

olieproducerende selskaber, som forinden var blevet annonceret i forbindelse med

en rapport med oplæg til 2006/07-budgettet og konvergensprogrammet i

december 2005. Disse tiltag

–

som oprindeligt skønnedes at ville have en mindre

positiv effekt på finanserne allerede i 2006/07

–

skønnes nu at være uden effekt

på finanserne i 2006/07, men at ville forbedre finanserne med ca. 0,2

procentenheder årligt fra 2007/08.

Kommissionen finder, at den budgetmæssige udvikling i 2006/07 er forbundet

med usikkerheder vedrørende udviklingen i konjunkturforhold og ledighed,

olieproduktion- og priser samt aktiviteten i den finansielle sektor.

Kommissionen vurderer samlet, at makroudsigterne er marginalt mere favorable

end på tidspunktet for henstillingen, men at den strukturelle budgetforbedring er

mindre end anbefalet, og at UK vil kunne bringe underskuddet ned på 3,0 pct. af

BNP i 2006/07, om end der ikke er nogen sikkerhedsmargin og der er risici for en

fortsat overskridelse af 3-procentsgrænsen.

F.s.v.a.

de offentlige finanser efter finansåret 2006/07 og de følgende år

har UK i

forbindelse med fremlæggelsen af det seneste budget planlagt, at underskuddet

skal ned på 2,4 pct. af BNP i 2007/08 for herefter gradvist at blive nedbragt

yderligere til ca. 1,7 pct. af BNP i 2010/11. Den ventede budgetforbedring skyldes

en konjunkturbestemt stigning i indtægterne og en planlagt reduktion i det

offentlige forbrugs årlige realvækst fra over 3 pct. de seneste 10 år til knap 2 pct.

Kommissionen skønner, at underskuddet vil udgøre 2,7 pct. af BNP i 2007/08,

0,3 procentenheder mere end UK’s skøn som følge af et mere forsigtigt skøn for

skatteindtægterne.

Den offentlige bruttogæld

har været stigende siden 2002/03 og ventes af

Kommissionen og UK at blive opgjort til 42-43 pct. af BNP i 2005/06 for

herefter at stige yderligere, inden den stabiliserer sig på 44-45 pct. af BNP fra

2007/08.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Kommissionen konkluderer, at der aktuelt ikke er behov for yderligere skridt i

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for UK.

Tabel 1. UK’s offentlige

finanser

03/04

Saldo på de offentlige finanser:

Kommissionens skøn

UK’s skøn (budget af marts 2006)

UK’s tidligere skøn (konvergensprogram af dec. 2006)

Strukturel saldo:

Kommissionens skøn

UK’s skøn (budget af marts 2006)

UK’s tidligere skøn (konvergensprogram af dec. 2006)

Ændring i strukturel saldo:

Kommissionens skøn

UK’s skøn (budget af marts 2006)

UK’s tidligere skøn (konvergensprogram af dec. 2006)

Offentlig gæld,

Kommissionens skøn

BNP-realvækst:

skøn fra Kommissionen/UK

Output gap:

skøn fra Kommissionen/UK

04/05

05/06

06/07

07/08

-3.2

-3.3

-3.1

-3.2

-3.1

-3.0

-2.8

-2.7

-2.4

-3.4

-3.5

-2.9

-3.0

-2.9

-2.7

-2.6

-2.3

-2.5

-2.2

-2.1

0.5

0.6

40,8

42,0

1.8 / 1 ¾

-0.5 / -

0.6

0.2

0.4

0.6

43,5

2.4 / 2¼

-0.7/-0.9

0.2

0.4

0.2

43,9

2.8 / 3.0

-0.6/-0.7

ECOFIN ventes at drøfte opfølgningen på henstillingen til UK og eventuelt at

vedtage konklusioner. Konklusionerne ventes i givet fald

–

på linje med

Kommissionens meddelelse

–

at vurdere følgende:



der er aktuelt ikke behov for yderligere skridt i proceduren vedrørende

uforholdsmæssigt store underskud for UK

UK synes lige nøjagtig at være på vej til at korrigere sit uforholdsmæssigt store

underskud i finansåret 2006/07, om end der er store usikkerheder, idet der

ikke synes at være nogen sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen,

således at korrektionen er sårbar over for små ugunstige ændringer i de

makroøkonomiske og budgetmæssige udsigter

forbedringen af den strukturelle saldo i 2006/07 synes at være klart mindre

end de 0,5 pct. af BNP, som Rådet anbefalede i sin henstilling til UK

udsigterne for de offentlige finanser er nu svagt mere favorable end på

tidspunktet for henstillingen og underskuddet skønnes at kunne holdes under

3 pct. af BNP i 2007/08

i lyset af usikkerhederne bør der gennemføres finanspolitik, som giver en

sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen, og som sikrer at

budgetkonsolideringen fastholdes i de kommende år for at opnå et

mellemfristet budgetmål i overensstemmelse med Rådets henstilling af 24.

januar 2006.



Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende vurdering af opfølgningen på henstillingen til UK har ikke

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende henstillingen til

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

UK blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 24. januar

2006.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens vurdering, hvorefter UK trods

usikkerhed synes at ville bringe underskuddet ned på 3 pct. af BNP i 2006/07 i

overensstemmelse med Rådets henstilling, og støtter i dette lys, at der aktuelt ikke

er behov for yderligere skridt i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store

underskud for UK. Fra dansk side vil man kunne støtte eventuelle konklusioner i

Rådet, der ligger på linje med Kommissionens vurdering.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens vurdering, hvorefter der

aktuelt ikke er behov for yderligere skridt i proceduren vedrørende

uforholdsmæssigt store underskud for UK, og eventuelle konklusioner i Rådet,

der ligger på linje med Kommissionens vurdering.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 2c:

Vurdering af revideret konvergensprogram samt

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedrørende Ungarn

Resumé: Rådet (ECOFIN) vedtog den 24. januar 2006 en udtalelse om det ungarske

konvergensprogram, der opfordrede Ungarn til senest den 1. september 2006 at fremlægge et

revideret konvergensprogram. ECOFIN ventes den 10. oktober 2006 på baggrund af en

meddelelse fra Kommissionen at behandle dels det reviderede konvergensprogram dels

–

som led i

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

–

et udkast til en fornyet rådshenstilling til

Ungarn under Traktatens artikel 104.7., der udskyder fristen for korrektionen af

underskuddet fra 2008 til 2009.

Baggrund

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 5. juli 2004 en rådsbeslutning under

Traktatens artikel 104.6 om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i

Ungarn og en rådshenstilling til Ungarn under Traktatens artikel 104.7 om at

bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i

2008. Som opfølgning på en rådsbeslutning i januar 2005 under Traktatens artikel

104.8, om at Ungarn ikke havde iværksat virkningsfulde foranstaltninger i

opfølgning på rådshenstillingen fra juli 2004, vedtog ECOFIN på rådsmødet den

8. marts 2005 en ny henstilling under artikel 104.7 om at bringe det offentlige

budgetunderskud i Ungarn under 3 pct. af BNP i 2008. ECOFIN vedtog på

rådsmødet den 8. november 2005 endnu en rådsbeslutning under Traktatens

artikel 104.8 om, at Ungarns finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen

fra marts 2005 var utilstrækkelige, samt rådskonklusioner, der udtrykte bekymring

vedrørende udviklingen i de offentlige finanser og de makroøkonomiske

ubalancer.

Ungarns opdaterede konvergensprogram for perioden 2005 til 2008 blev

behandlet på ECOFIN den 24. januar 2006. Rådet vedtog en udtalelse om det

ungarske konvergensprogram. Programmet, der i princippet sigtede mod at bringe

underskuddet under 3 pct. af BNP i 2008, var utilstrækkeligt, bl.a. fordi planen

baserede sig på en uspecificeret reduktion i udgifterne på i alt 7,5 pct. af BNP i

perioden 2005 til 2008. Ungarn blev derfor opfordret til senest den 1. september

2006 at fremlægge et revideret konvergensprogram indeholdende konkrete og

strukturelle tiltag rettet mod de planlagte mellemfristede forbedringer af de

offentlige finanser.

Indhold

Revideret konvergensprogram

ECOFIN ventes den 10. oktober 2006 på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen at behandle det reviderede konvergensprogram for Ungarn.

Programmet blev fremlagt den 1. september 2006 og dækker perioden 2005 til

2009.

Det reviderede konvergensprogram for Ungarn fastslår, at det offentlige

budgetunderskud udgjorde 7,5 pct. af BNP i 2005 og 11,6 pct. af BNP i 2006 i

fravær af korrigerende tiltag. I programmet præsenteres en konsolideringsplan,

hvor underskuddet forventes reduceret med i alt 6,9 pct.enheder af BNP over en

treårig periode fra 10,1 pct. i 2006 til hhv. 6,8 pct. af BNP i 2007, 4,3 pct. af BNP

i 2008 og 3,2 pct. af BNP i 2009. Heri er

–

i modsætning til i de tidligere fremlagte

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

ungarske konvergensprogrammer

–

inkluderet effekterne af pensionsreformen i

1998 med omlægning til fondsbaserede pensionsordninger.

Konsolideringsplanen baserer sig på en stigning i de offentlige indtægter på 3,9

pct.enheder af BNP og en reduktion af de offentlige udgifter på i alt 3,0

pct.enheder af BNP over programperioden. På

indtægtssiden

besluttede den nye

ungarske regering efter parlamentsvalget i april 2006 at trække det lancerede

femårige program med generelle skattenedsættelser tilbage og i stedet gennemføre

en ny korrigerende skattepakke i juni 2006. Denne er allerede vedtaget af

Parlamentet. På

udgiftssiden

er foreløbig sket en umiddelbar reduktion af hhv.

sundhedsudgifterne, prissubsidierne til benzin og udgifterne til offentlig

administration samt en tilbagetrækning af den generelle budgetreserve på 0,3 pct.

af BNP. Disse tiltag ventes samlet set at reducere budgetunderskuddet med 1,5

pct. af BNP alene i 2006. Derudover planlægger den ungarske regering at nå sit

budgetmål ved forbedret budgetdisciplin i form af øget regnskabsmæssig

transparens samt introduktion af flerårlige udgiftslofter og en udgiftsregel. Det er

forventningen, at disse planer inkluderes fuldt ud i 2007-budgettet, der

præsenteres for Parlamentet ultimo oktober 2006. Endelig ventes gennemført

strukturelle reformer bl.a. i form af øget brugerbetaling i sundhedssektoren,

ændret prissubsidiering og ”streamlining” af centraladministrationen.

Programmets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at den årlige realvækst i

BNP vil reduceres fra 4,1 pct. i 2006 til hhv. 2,2 pct. og 2,6 pct. i hhv. 2007 og

2008 og herefter øges til 4,1 pct. i 2009.

Programmet skønner, at det strukturelle underskud vil være mindre end det

faktiske underskud gennem hele programperioden. Den strukturelle saldo ventes

reduceret fra -9,6 pct. af BNP i 2006 til -2,8 pct. af BNP i 2009.

Den offentlige bruttogæld udgjorde godt 62 pct. af BNP i 2005 og skønnes at

stige til godt 72 pct. af BNP i 2008 for herefter at falde lidt igen.

For så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed anfører

programmet, at pensionsreformen

–

der blandt andet indebærer delvis

inflationsindeksering af pensionsydelser, gradvis forøgelse af pensionsalderen og

stramninger af reglerne for førtidig tilbagetrækning

–

bidrager til at styrke

holdbarheden. Den demografiske udvikling skønnes på trods af reformen at

kræve betydelige yderligere fremadrettede forbedringer af de offentlige finanser.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Tabel 1.1

Makroøkonomiske nøgletal for Ungarn

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo:

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Ungarn)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

2,3

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

4,1

3,6

0,0

7,2

43,1

50,6

-7,5

-3,4

62,3

0,3

-7,6

-7,8

-7,6

2006

2007

2008

2009

42,4

52,5

-10,1

-6,3

68,5

0,8

-10,5

-9,6

-9,7

44,2

51,0

-6,8

-2,4

71,3

-0,3

-6,7

-5,7

-5,8

44,8

49,1

-4,3

-0,2

72,3

-0,9

-3,9

-3,5

-3,6

45,4

48,6

-3,2

0,8

70,4

0,0

-3,2

-2,8

-3,2

4,1

3,5

0,3

7,3

2,2

6,2

0,0

7,5

2,6

3,3

0,3

7,4

4,1

3,0

0,7

7,3

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Kommissionens vurdering vedr. den finanspolitiske situation i Ungarn relateret til

konvergensprogrammet af september 2006 og til proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud.

3) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og

engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Ungarn af september 2006.

Ifølge programmet er Ungarn nu officielt gået bort fra sit mål om deltagelse i

euroen fra 2010 efter opfyldelse af konvergenskriterierne. Ungarns nuværende

penge- og valutakurspolitik kombinerer det primære mål om prisstabilitet med en

unilateral fastkurspolitik, hvor den ungarske valuta (forint) har en centralkurs i

forhold til euroen med et udsvingsbånd på ±15 pct.

Kommissionen konstaterer, at de budgetmæssige overskridelser i 2006 i vidt

omfang skyldes overoptimistisk budgetplanlægning, store overskridelser på

udgiftssiden, skattenedsættelser og manglende strukturelle tilpasninger. Ifølge

Kommissionen har den meget ekspansive finanspolitik skadet den finanspolitiske

troværdighed i Ungarn og haft en stigende indflydelse på økonomien, herunder i

form af stigende renter (Ungarn har det højeste rentespænd i EU). Størstedelen af

budgetoverskridelsen i 2006 (underskuddet udgjorde 6,1 pct. af BNP i det forrige

program mod 11,6 pct. af BNP uden korrektioner i det nuværende program) har

fundet sted på udgiftssiden (ca. 5 pct. af BNP). Ungarn har i tidligere opgørelser

af budgetunderskuddet regnskabsmæssigt holdt motorvejsinvesteringer og

omkostninger ved militært flyudstyr uden for det offentlige budget. Disse udgifter

på 1�½ pct. af BNP er nu inkluderet i opgørelsen af budgetunderskuddet.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Kommissionen konstaterer, at Ungarn har ændret målet for korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud fra 2008 til 2009. Næsten halvdelen af

reduktionen over programperioden er planlagt at skulle finde sted allerede i 2007.

Kommissionen konstaterer, at Ungarn anerkender, at budgetmålet på 3,2 pct. af

BNP i 2009 fortsat vil overstige grænseværdien på 3 pct. af BNP. Ungarn antager,

at Rådet og Kommissionen i sin vurdering af Ungarns indsats for korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud kan tage en del af nettoomkostningerne af

pensionsreformen med i betragtningen i overensstemmelse med den reviderede

Pagt

(forventes at svare til 0,3 pct. af BNP i Ungarns tilfælde).

Kommissionen skønner, at en realisering af de ungarske programplaner vil

indebære en forbedring af den strukturelle saldo

–

efter et fald på godt 2

pct.enheder af BNP i 2006

–

fra -9,7 pct. af BNP i 2006 til -3,2 pct. af BNP i

2009, en årlig forbedring på omkring 2¼ pct. af BNP i gennemsnit over perioden.

Kommissionen konstaterer, at det ungarske program fastlægger en mellemfristet

målsætning (MTO) for de offentlige finanser svarende til et underskud på den

strukturelle saldo på mellem 0,5 pct. og 1 pct. af BNP. Kommissionen anfører, at

MTO’en ligger inden for det i Stabilitets-

og Vækstpagten og adfærdskodeksen

angivne interval og i tilstrækkeligt omfang afspejler Ungarns gældskvote og

potentielle

vækst, men at MTO’en ikke vil blive realiseret inden for

programperioden.

Kommissionen finder det positivt, at en stor del af tiltagene iværksat for at

reducere underskuddet i 2006 og 2007 allerede er gennemført eller planlægges

indarbejdet i budgettet for 2007, samt at den ungarske regering i de seneste

måneder har taget skridt i retning af at få gennemført de planlagte

strukturreformer.

Kommissionen vurderer dog, at det ungarske program er forbundet med

væsentlige risici, og at de offentlige finanser kan udvikle sig ringere end planlagt.

Det skal bl.a. ses i lyset af, at der med en svag institutionel kontrol af

budgetprocessen stadig er usikkerhed om den effektive implementering af de

planlagte udgiftsstop i 2007 og 2008 og om at beherske udgiftsstigninger.

Desuden er programmets underliggende antagelse om de forventede indtægter

sidst i programperioden forholdsvis optimistisk, hvilket skal ses i sammenhæng

med de relativt gunstige fremskrivninger for beskæftigelsen.

For så vidt angår den offentlige bruttogæld vurderer Kommissionen, at gældsraten

ikke i tilstrækkelig grad reduceres mod referenceværdien inden for

programperioden.

Kommissionen vurderer, at der er store risici knyttet til udsigterne for den

finanspolitiske holdbarhed på lang sigt i Ungarn. I første omgang som følge af

Rådet skal i sine vurderinger af underskud, som er over men tæt på 3 pct. af BNP, tage højde for

effekterne på de offentlige finanser af pensionsreformer, som indfører obligatoriske fondsbaserede

pensionsordninger. Der skal tages højde for effekten af reformen i en overgangsperiode på 5 år (5

år efter reformen, eller 5 år efter 2004 for lande, der allerede har gennemført en sådan reform),

idet der i de 5 år tages højde for hhv. 100, 80, 60, 40, og 20 pct. af effekten. Dette hensyn skal også

tages i forbindelse med beslutninger om ophævelse af en EDP-procedure, hvis underskuddet er

nedbragt væsentligt og kontinuert og er kommet tæt på 3 pct. af BNP.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

den svage budgetmæssige position kombineret med en høj og stigende gældsrate.

Dertil kommer de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af den aldrende

befolkning i Ungarn (ligger over EU-gennemsnittet). Kommissionen bemærker, at

en væsentlig mellemfristet konsolidering af de offentlige finanser som planlagt,

yderligere styrkelse af den budgetmæssige position herefter samt håndtering af de

store stigninger i pensionsudgifterne er afgørende for at reducere disse risici.

På baggrund af Kommissionens samlede vurdering konkluderes følgende i

udkastet

til rådsudtalelse:



Den finanspolitiske situation i Ungarn er meget alvorlig, herunder særligt det

forventede høje underskud i 2006.

Det bydes velkomment, at de ungarske myndigheder i det reviderede

konvergensprogram lægger vægt på en reduktion af det uforholdsmæssigt

store underskud gennem en stor indsats tidligt

i programperioden (”front-

loading”) og forpligter sig til hvert halve år at afrapportere til Rådet og

Kommissionen om fremskridt og iværksatte tiltag i forhold til at kunne følge

konsolideringsplanerne.

Der er allerede taget vigtige første skridt for at sikre øgede indtægter og

reducere udgifterne med henblik på at kunne nå det nye mål for

budgetunderskuddet i 2007, og der er annonceret planer for at forbedre

udgiftskontrollen og gennemføre strukturreformer.

Men der er stadig risici

–

både på kort sigt og i de sidste år af

programperioden

–

i forhold til at kunne følge konsolideringsplanen. Den

planlagte budgetreduktion er således betinget af en stram implementering af

de planlagte strukturreformer og fastholdelse af udgiftskontrollen fra de tidlige

år i programperioden såvel som en styrkelse af det institutionelle

finanspolitiske set-up i Ungarn.



Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

ECOFIN ventes den 10. oktober 2006 som led i proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud at behandle Kommissionens udkast til en

fornyet rådshenstilling til Ungarn under Traktatens artikel 104.7.

Det fremgår af udkastet til rådshenstilling, at Rådet anbefaler følgende:



De ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt

stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2009.

De ungarske myndigheder bør reducere underskuddet på en troværdig og

holdbar måde i overensstemmelse med den flerårige plan for reduktionen af

underskuddet

specificeret

rådsudtalelsen

det

justerede

konvergensprogram offentliggjort den 1. september 2006. Særligt bør de

ungarske myndigheder i den forbindelse:

a. Begrænse forringelsen af den budgetmæssige position i 2006 ved at

sikre en stram implementering af de vedtagne og annoncerede

korrigerende tiltag og ved at allokere mulige uventede gevinster til

dette formål.

b. Stramt iværksætte de nødvendige tiltag med henblik på at sikre en

”frontloaded” og væsentlig holdbar korrektion af det strukturelle

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

underskud som forudset i det reviderede program og rådsudtalelsen

herom; og være klar til at vedtage yderligere initiativer, der kan være

nødvendige for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i

2009

c. Hurtigt vedtage og implementere de planlagte reformer af den

offentlige administration, i sundhedssektoren samt på pensions- og

uddannelsesområdet med henblik på at beherske og reducere

udgifterne indtil udgangen af og udover programperioden, således

at en vedvarende forbedring af de offentlige finanser sikres.



De ungarske myndigheder bør senest den 10. april 2007 iværksætte effektive

tiltag for at realisere målene for budgetunderskuddet i 2006 og 2007. Særligt

bør de planlagte udgiftsreducerende tiltag fuldt ud indarbejdes i budgettet for

2007 og strengt implementere de planlagte større reduktioner i underskuddet i

2007. Derudover bør der i budgettet indarbejdes tilstrækkelige reserver til at

undgå overskridelser i tilfælde af uforudsete hændelser.

De ungarske myndigheder bør sikre, at den offentlige bruttogældskvote

bringes på en stram nedadgående bane på linie med den flerårige plan for

budgetreduktion, der er skitseret i konvergensprogrammet, og gerne før 2009.

De ungarske myndigheder bør forbedre den budgetmæssige kontrol ved

styrkede budgetregler, herunder ved at specificere og gennemføre de planlagte

udgiftsregler og udgiftslofter og ved at forstærke den institutionelle ramme.

De ungarske myndigheder opfordres til at sikre, at den budgetmæssige

konsolidering mod landets mellemfristede mål om et strukturelt underskud på

mellem 0,5 pct. og 1 pct. af BNP fastholdes efter, at det uforholdsmæssigt

store underskud er korrigeret.

Det bydes velkomment, at de ungarske myndigheder i det reviderede

konvergensprogram af 1. september 2006 forpligter sig til på halvårlig basis at

aflægge rapport til Kommissionen og Rådet om fremskridt i forhold til at

imødekomme henstillingen. Den første rapport ventes pr. 1. april 2007.



Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

og proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Ungarn har ikke

statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et notat om det reviderede

ungarske konvergensprogram for perioden 2005 til 2009. Ungarns opdaterede

konvergensprogram for perioden 2005 til 2008 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 24. januar 2006.

Kommissionens henstilling om en ny rådshenstilling under artikel 104.7 til Ungarn

har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen af

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Ungarn og

Rådets første henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg. Ungarns

opfølgning på rådshenstilling af 5. juli 2004 blev forelagt Folketingets

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005 til forhandlingsoplæg.

Rådets anden henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. marts 2005 med henblik på

forhandlingsoplæg. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den

finanspolitiske situation i Ungarn forud for ECOFIN 11. oktober 2005.

Rådsbeslutningen under artikel 104.8 om, at Ungarns finanspolitiske tiltag var

utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen af 8. marts 2005 samt

rådskonklusioner om den finanspolitiske situation i Ungarn blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for EOCFIN den 8. november 2005.

Holdning

Dansk holdning

Danmark finder, at den økonomiske situation i Ungarn er bekymrende.

Situationen skyldes en meget omfattende finanspolitisk ekspansion, herunder med

væsentlige stigninger i den disponible indkomst, i en situation med gode

konjunkturer, og hvis indhold ikke har været rettet mod at øge potentialet for

økonomisk vækst.

Fra dansk side lægges vægt på, at Ungarn bør gennemføre sit reviderede

konvergensprogram effektivt, idet en styrkelse af Ungarns offentlige finanser først

og fremmest er afgørende for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i den

ungarske økonomi.

Fra dansk side vil man kunne støtte Rådets udtalelse om Ungarns reviderede

konvergensprogram i den form, der kan opnås enighed om.

Fra dansk side støtter man endvidere

–

i opfølgning på beslutningen under artikel

104.8 om Ungarns manglende efterlevelse af de første henstillinger under artikel

104.7

–

en ny henstilling under artikel 104.7 til Ungarn. I lyset af situationen kan

Danmark støtte, at fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud

i Ungarn udskydes fra 2008 til 2009.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkastet til rådsudtalelse om det reviderede

konvergensprogram for Ungarn samt udkastet til rådshenstilling under artikel

104.7 om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i Ungarn.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 3:

Energi, innovation, finansiel stabilitet og Rådets

arbejdsmetoder

–

opfølgning på uformelt økonomi-

og finansministermøde i september 2006

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 10. oktober 2006 ventes som opfølgning på uformelt

økonomi- og finansministermøde i september 2006 vedtaget rådskonklusioner om energi,

innovation, finansiel stabilitet og Rådets (ECOFIN) arbejdsmetoder. Konklusionerne vil

primært fokusere på proceduremæssige aspekter.

Baggrund og indhold

Som opfølgning på drøftelserne på uformelt økonomi- og finansministermødet

den 8.-9. september 2006 i Helsinki ventes ECOFIN at vedtage et sæt

rådskonklusioner med følgende indhold:

Rådets arbejdsmetoder

Rådet



”Beslutter, at det nye format for ECOFIN-møderne

vil være ministeren

ledsaget af en delegation på 3 personer; og er enige om, at Formandskabet

–

når dette er passende

–

kan overveje at gøre mere brug af uformelle møder og

møder med begrænset deltagelse.

Støtter forslaget fra EFC (den Økonomiske Finansielle Komité) og EPC (den

Økonomisk Politiske Komité) om at sikre en bedre koordination i det

forberedende

arbejde.”



Innovation

Rådet er enige om tæt at følge udviklingen i finansiering af risikovillig kapital ved

følgende skridt:



”Medlemsstaterne inviteres til at rapportere om de nationale forhold for

risikovilling kapital i sammenhæng med deres nationale Lissabon

reformprogrammer.

Komiteen for Finansielle Tjenester (FSC) inviteres til at opdatere deres

vurdering af eksisterende hindringer for yderligere udvikling af de europæiske

markeder for risikovillig kapital og mindst hvert andet år afrapportere om

fremskridt i forhold til de primære tilbageværende barrierer.

Kommissionen inviteres til at fortsætte sine studier af betingelserne for tidlig-

fase venture kapital investeringer i EU med henblik på fremtidige

politikinitiativer for små og mellemstore virksomheder; og til at præsentere

”best practices.”

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske

Investeringsfond (EIF) inviteres til at forsætte udviklingen af deres rolle i

forhold til at facilitere udviklingen af finansielle produkter på de områder,

hvor det private marked ikke udbyder løsninger, herunder gennem

koncentration i en tidlig fase

og F&U samt innovationsdrevne investeringer.”



Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Energi

”Rådet støtter hovedbudskaberne om EU’s fremtidige energipolitik, der bør tages

i betragtning af Kommissionen i forbindelse med forberedelse af handlingsplanen

til Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2007; og inviterer EFC og EPC til at

fortsætte deres arbejde med disse emner, herunder at undersøge mulighederne for

at bortauktionere

emissionstilladelser i sammenhæng med ”EU emission

trading

scheme”

under fuld hensyntagen til den internationale konkurrenceevne for

industrier med både højt energiforbrug og en høj konkurrenceudsættelse uden for

EU; og rapportere tilbage til ECOFIN på et passende tidspunkt.”

Finansiel stabilitet

Rådet:



”Byder velkomment, at det ”Memorandum of Understanding” om

krisestyring underskrevet i 2005 mellem EU’s finansministre, banktilsyn og

centralbanker, som er blevet testet i en EU-krisesimuleringsøvelse i april 2006,

udgør en nyttig base forhold til at koordinere reaktioner i en finansiel

krisesituation på EU-niveau.

Noterer sig, at indsatsen bør fortsættes for yderligere at forstærke samarbejdet

mellem relevante myndigheder og sikre at EU-arrangementer for finansiel

stabilitet svarer til udviklingen på de finansielle markeder.

Genbekræfter derfor vigtigheden af de aktiviteter, som er skitseret i

Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finansielle

tjenesteydelser for at udvikle EU-arrangementer for finansiel stabilitet

Støtter prioriteterne fremsat af EFC med henblik på yderligere at udvikle

procedurer og passende generelle principper for at løse tværgående finansielle

kriser i EU. EFC var inviteret til at rapportere tilbage til ECOFIN om disse

emner

hvert halve år.”



Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Afhængig af Kommissionens efterfølgende forslag til initiativer

–

herunder bl.a. på energiområdet

–

kan der være både positive og negative

statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes udkastet til rådskonklusioner.

Andre landes holdninger

Det ventes, at samtlige lande vil støtte udkastet til rådskonklusioner.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 4:

byrder

Bedre regulering

–

reduktion af administrative

Resumé:

Som opfølgning på DER’s konklusioner

om bedre regulering fra juni 2006 gentager

Rådet (ECOFIN) hermed sin opbakning til og prioritering af indsatsen for at lette

virksomhedernes

administrative byrder i EU. ECOFIN’s behandling skal bl.a. give input til

Kommissionens kommende meddelelse om administrative byrder, som ventes til november 2006.

Rådet ventes med udgangspunkt i en baggrundsrapport at vedtage et sæt rådskonklusioner.

Baggrund

ECOFIN udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles metode til

måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervslivet.

Samtidig opfordrede ECOFIN Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje

fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål på bestemte områder inden for

erhvervsreguleringen. DER støttede i november 2004 ECOFIN-konklusionerne

og gav især opbakning til udviklingen af en fælles metode til måling af de

administrative byrder.

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at

teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. oktober 2005

præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode (baseret på den

såkaldte Standard Cost Model) til måling af de administrative byrder i EU.

På rådsmødet den 8. november 2005 opfordrede ECOFIN Kommissionen til at

begynde måling af de administrative byrder i EU. Samtidig gentog ECOFIN

tilsagnet fra oktober 2004 om at bistå Kommissionen med at implementere

metoden. Desuden gentog ECOFIN opfordringen om at overveje at opstille

kvantitative målsætninger for mindskelse af de administrative byrder på visse

udvalgte områder og fremlægge forslag herom inden foråret 2006.

Det Europæiske Råd opfordrede den 15.-16. december 2005 Kommissionen til at

begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Samtidig understregede

Rådet den vigtige rolle, som målemetoden kan spille i forbindelse med udpegning af

regelforenklingsforslag.

Kommissionen opfordrede i en meddelelse til mødet i Det Europæiske Råd i foråret

2006 alle medlemsstater til at måle de administrative byrder inden udgangen af 2007.

Kommissionen bekendtgjorde samtidig, at den vil påbegynde et større arbejde med

at måle de administrative byrder ved EU-regler som en del af

regelforenklingsindsatsen, og på den baggrund komme med forslag til reduktioner af

byrderne.

På ECOFIN den 14. marts 2006 noterede Rådet sig Kommissionens fremskridt som

beskrevet i Formandskabets statusrapport. Rådet vedtog bl.a. følgende konklusion:

”Kommissionen og Rådet er nået til enighed om at måle EU-lovgivningens

administrative

omkostninger. Rådet har bedt Kommissionen undersøge, hvordan metodologien kan gennemføres,

og overveje, hvilke mål der kan fastsættes for at reducere den administrative byrde for specifikke

erhvervssektorer.”

Formandskabets statusrapport blev også diskuteret på Konkurrenceevnerådsmødet

den 29. maj 2006, hvor Rådet noterede sig denne.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 konkluderede, at der var gjort fremskridt

på alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede Kommissionen til at

fremsætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for Det Europæiske

Råds forårsmøde.

Indhold

På ECOFIN den 10. oktober 2006 ventes Rådet at drøfte indsatsen med at skabe

administrative lettelser i EU. Drøftelsen ventes at ske på baggrund af et udkast til

rådskonklusioner samt et papir fra EPC (den Økonomisk Politisk Komité).

Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at



Rådet noterer sig, at adskillige medlemslande har færdiggjort eller er ved at

færdiggøre nationale byrdemålinger, samt at resultaterne heraf viser, at en

betydelig del af byrderne stammer fra EU-regulering.

Rådet finder derfor, at indsatsen på EU-niveau, må prioriteres, og Rådet

efterlyser en øjeblikkelig indsats for at reducere byrderne. Det understreges i

den forbindelse, at indsatsen sigter mod at forbedre og ikke fjerne regulering.

Rådet anmoder Kommissionen og medlemslandene om at fokusere

forenklingsarbejdet på at reducere administrative byrder inden for

prioritetsområder identificeret af Kommissionen og medlemslandene.

Rådet vil vende tilbage til arbejdet med at forenkle statistikområdet i

november 2007 samt til det generelle arbejde med at reducere de

administrative byrder inden DER i marts 2007 med henblik på at sikre

fremdrift.

EPC-papiret beskriver vigtigheden af at foretage målinger af de administrative byrder

afledt af EU-regulering og sætte kvantitative reduktionsmål på udvalgte områder.

Endvidere beskrives Kommissionens strategi for reduktion af de administrative

byrder i EU, og det nævnes bl.a., at Kommissionen har igangsat et pilotprojekt, som

skal afrapporteres i oktober 2006. I pilotprojektet sammenlignes de gennemførte

målinger af de administrative byrder i fire lande (Danmark, Holland, Tjekkiet og

UK). På denne baggrund vil det blive identificeret hvilke politikområder, der skal

prioriteres i EU-indsatsen. Kommissionens strategi indebærer desuden, at nogle få

direktiver vil blive udvalgt med henblik på at nå nogle hurtige resultater på disse

områder.

Pilotprojektet danner baggrund for den planlagte meddelelse i november 2006, hvor

Kommissionen ventes at præsentere sin plan for reduktion af de administrative

byrder i EU. Efterfølgende vil der primo 2007

– inden DER’s forårsmøde –

blive

udarbejdet en egentlig handlingsplan for EU-indsatsen, herunder for fastsættelsen af

kvantitative reduktionsmål på udvalgte områder i EU. EPC-papiret udpeger endelig

statistik som et oplagt prioritetsområde, og EPC udtrykker generel støtte til

Kommissionens planlagte indsats.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til

EU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder f.eks. i

forbindelse med implementeringen af det indre marked. Regeringens mål om at

reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det relevant både at fokusere på

byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering.

Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Høring

Kommissionens meddelelse om den fælles metode til måling af administrative

byrder i EU har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst med frist den 28. oktober 2005. Formandskabets statusrapport har været

sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 5.

maj 2006.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om

medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på europæisk niveau, vil dette

kunne medføre begrænsede udgifter for Danmark. Måling og reduktion af

virksomhedernes administrative byrder sigter mod at bedre regulering i EU,

hvilket vil kunne aflede positive statsfinansielle virkninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører ingen direkte administrative konsekvenser for

erhvervslivet, men reduktion af de administrative byrder, som pålægges

virksomhederne via EU-regulering, vil bidrage positivt til at reducere danske

virksomheders administrative byrder og dermed også medføre positive

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12.

marts 2001, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26.

november 2001, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21.

maj 2002, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002, forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 3. marts 2003, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 17. - 18. maj 2004, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts

2005, forud for rådsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12.

og 18. april 2005, forud for Konkurrenceevnerådsmødet d. 6.-7. juni 2005, forud

for rådsmødet (ECOFIN) den 8. november 2005, samt forud for rådsmødet

(Konkurrenceevne) den 29. maj 2006. Folketingets Europaudvalg har desuden

modtaget tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-

pakken) den 8. august 2002, et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om

bedre regulering i marts 2005 samt listen med danske EU forenklingsforslag i juni

2005.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, herunder

Kommissionens meddelelse om målemetoden. Arbejdet i EU ligger i naturlig

forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark,

og den fælles målemetode er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling

og reduktion af administrative byrder i EU.

Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering og

regelforenkling. Danmark foreslår, at Kommissionen i samarbejde med

medlemsstaterne udvælger nogle af de mest bebyrdede sektorer/regulerings-

områder, hvor den nye målemetode bringes i anvendelse. Danmark arbejder i den

forbindelse aktivt for, at der på de udvalgte reguleringsområder opstilles

kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU snarest muligt.

Det noteres, at kvantitative reduktionsmål bl.a. kan fastsættes på baggrund af de

nationale målinger af administrative byrder. Det noteres endvidere, at kvantitative

reduktionsmål samt reduktion af de administrative byrder bør ses i sammenhæng

med arbejdet med anvendelsen af alternativer til traditionel regulering.

Danmark støtter, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke

sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

Danmark støtter tidsplanen for Kommissionens arbejde, som er skitseret i EPC-

notatet. Det fremgår heraf, at der skal udarbejdes en handlingsplan for

administrative lettelser primo 2007 forud for forårstopmødet 2007.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder

i EU. Enkelte lande er imidlertid skeptiske i forhold til fastsættelsen af kvantitative

reduktionsmål.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 5:

Kvaliteten af de offentlige finanser

Resumé: Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) og Kommissionen har udarbejdet en rapport

om nationale finanspolitiske regler og uafhængige institutioners rolle, som bl.a. påpeger, at

nationale finanspolitiske regler kan bidrage til at nå de budgetmæssige mål, og derigennem

forbedre kvaliteten af de offentlige finanser. Der ventes enighed om udkastet til rådskonklusioner,

der opfordrer Kommissionen og EPC til at fortsætte arbejdet med analyser af finanspolitiske

regler og institutioner.

Baggrund og indhold

I lyset af øget fokus på budgetdisciplin og holdbare offentlige finanser kan

nationale finanspolitiske regler og uafhængige institutioner bidrage til at nå

budgetmæssige mål og støtte budgetkonsolidering.

I den forbindelse har EPC og Kommissionen udarbejdet en rapport om nationale

finanspolitiske regler og uafhængige institutioners rolle i medlemslandene, som

bl.a. viser, at et stigende antal medlemslande har implementeret nationale

finanspolitiske regler med en positiv effekt på budgetterne.

Det kan nævnes, at Kommissionens definition af finanspolitiske regler i Danmark

vedrører realvæksten i det offentlige forbrug, det strukturelle overskud og

skattestoppet, mens uafhængige nationale institutioner i Danmark er Det

Økonomiske Råd.

Rapporten er behandlet og tiltrådt af EPC med henblik på fremlæggelse for

ECOFIN på mødet d. 10. oktober 2006. Der er udarbejdet et udkast til

rådskonklusioner, jf. nedenfor, som afspejler rapportens hovedkonklusioner.

Udkastet til rådskonklusioner

Det forventes, at rådet vil vedtage konklusioner på baggrund af rapporten om

nationale finanspolitiske regler og uafhængige institutioner, der fastslår, at:



Nationale finanspolitiske regler og uafhængige institutioner kan bidrage til at

nå budgetmæssige mål og støtte budgetkonsolidering og samtidig bidrage til

at undgå procyklisk finanspolitik. Kombineret med passende strukturelle

reformer kan de ligeledes bidrage til at forbedre effektiviteten af de

offentlige udgifter. Den mest hensigtsmæssige udformning afhænger af de

specifikke nationale forhold, herunder institutionelle og politiske forhold og

de konkrete finanspolitiske udfordringer.

Et stigende antal medlemslande har implementeret nationale finanspolitiske

regler med en positiv effekt på budgetterne. Udformningen af de

finanspolitiske regler varierer bl.a. afhængigt af nationale forskelle.

For at være effektiv har en finanspolitisk regel bl.a. gavn af et stærkt

nationalt ejerskab, en politisk forpligtigelse på alle regerings- og

parlamentsniveauer og en mellemlang budgetramme. Veludformede

finanspolitiske regler med håndhævelsesmekanismer samt gennemsigtige og

troværdige kontrolmekanismer, som bidrager til en offentlig debat, tyder på

at være mere effektive.

Finanspolitiske institutioner kan også være en vigtig mulighed til at støtte

implementeringen af en sund og holdbar finanspolitik. I nogle EU-lande har

uafhængige institutioner spillet en vigtig rolle, f.eks. i kraft af udarbejdelse af



Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06



uafhængige analyser og prognoser og information til brug for forberedelse

af budgettet.

I de kommende stabilitets- og konvergensprogrammer bør medlemslandene

informere om de nationale finanspolitiske rammer, herunder vedrørende

implementering og mulige ændringer. Rådet opfordrer Kommissionen til at

fortsætte med at tage høje for disse elementer, når vurderingen af

programmerne

forberedes, så vidt det er relevant i forhold til EU’s

finanspolitiske regler.

Rådet opfordrer også Kommissionen i samarbejde med EFC og EPC

yderligere at udvikle analyserne af de offentlige finansers kvalitet, herunder

effektiviteten og sammensætningen af de offentlige udgifter, og til at

udarbejde en oversigt over implementeringen af de eksisterende regler

baseret på stabilitets- og konvergensprogrammerne for 2007.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Rapporten og udkastet til rådskonklusioner afspejler generelt danske holdninger og

hilses velkommen. Danmark støtter rapporten og dens konklusioner. Især nationale

finanspolitiske regler kan være afgørende for det endelige budgetmæssige resultat,

og er derfor vigtige elementer i at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser.

Andre landes holdninger

Der ventes at kunne opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 6:

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) - eksternt

lånemandat (2007-2013)

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes i opfølgning på drøftelsen den 11. juli 2006 at drøfte

elementer i og retningslinjer for et kommende kompromisforslag vedrørende fornyelsen af

EIB’s

eksterne lånemandat for perioden 2007-2013, som omfatter rammen af udlån til 3. lande,

herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande, Asien,

Latinamerika samt Sydafrika.

COM (2006) 324, COM (2006) 323, SEC (2006) 789, SEC (2006) 790

Baggrund

EIB låner penge ud til og i lande uden for EU (dvs. i 3. lande) under et såkaldt

eksternt

lånemandat. EIB’s långivning gennemføres inden for en låneramme, der

er fastsat via en Rådsbeslutning. Det eksisterende mandat løber over perioden

2000-2006

. Kommissionen offentliggjorde i den 22. juni d.å. et forslag til Rådets

beslutning om fornyelse af det eksterne lånemandat for perioden 2007-2013

(COM(2006)324) samt tilhørende rapport til Rådet og Europa-Parlamentet

(COM(2006)323) og baggrundspapirer om evaluering af det eksisterende

lånemandat (SEC(2006) 789, SEC(2006)790).

Rådet (ECOFIN) ventes på baggrund af Kommissionens forslag inden udgangen

af 2006 at vedtage et nyt eksternt lånemandat. Behandlingen heraf blev påbegyndt

på ECOFIN-mødet den 11. juli. Under drøftelsen gav mange medlemslande

udtryk for, at det foreslåede mandat var for højt, en bedre og bredere evaluering

af det eksisterende mandat var ønskelig og vedr. den geografiske fordeling skulle

mandatet i høj grad fokuseres på førtiltrædelseslande og nabolande. Der var

blandt medlemslandene generel opbakning til at styrke forbindelsen mellem det

eksterne lånemandat og EU’s øvrige eksterne instrumenter og målsætninger samt

til at styrke koordinationen med andre internationale finansielle institutioner.

Udfra disse overordnede retningslinjer fik Den Økonomiske og Finansielle

Komité (EFC) af ECOFIN et mandat til at arbejde videre med et

kompromisforslag. ECOFIN ventes på mødet i oktober at fortsætte drøftelsen af

EFC’s arbejde med elementer

og retningslinjer i et kompromisforslag.

Drøftelsen på ECOFIN-mødet ventes at tage udgangspunkt i en afrapportering

fra drøftelserne i EFC samt formandskabets overvejelser om en kommende

kompromisaftale for mandatet.

Indhold

Eksisterende eksterne lånemandat for perioden 2000-2006

EIB’s nuværende mandat vedr. udlån til 3. lande har et samlet låneloft på ca. 20,7

mia. euro, jf. tabel 1.1. Under mandatet ydes finansiering til udvalgte

investeringsprojekter

i EU’s kandidatlande, naboerne i Øst-

og Centraleuropa,

Middelhavslandene, Asien og Latinamerika samt Sydafrika med det primære

formål at understøtte

EU’s eksterne politik. Ved udgangen af 2005 var 87 pct. af

den eksisterende låneramme anvendt. Yderligere midler er udlånt i 2006 til bl.a.

Rusland, og EIB forventer, at den samlede ramme for de forskellige

Mandatet udløber med udgangen af januar 2007 med mulighed for forlængelse i op til 6. måneder i tilfælde af, at EIB’s

låneramme i de enkelte delmandater for de forskellige regioner ikke er opbrugt.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

regionsmandater vil være opbrugt med udgangen af 2006, med undtagelse af

mandatet, der dækker Rusland/WNIS

EIB’s udlån er dækket af en lånegarantiordning, der finansieres af midler fra EU’s

budget. Lånegarantiordningen medfører, at EIB kan tilbyde lån til lavere

forrentninger, end det ellers ville være tilfældet.

EIB’s har under det eksisterende mandat haft udlånsaktivitet i forskellige sektorer,

herunder energi- (19 pct.), kommunikations- (35 pct.), vand- (20 pct.), industri og

servicesektoren (8 pct.) samt globale lån

(18 pct.). I mange projekter dækker EIB

højst 50 pct. af projektets pålydende, og der er derfor ofte tale om

medfinansiering i forhold til EU-programmer eller andre internationale finansielle

institutioners (IFI) projekter, herunder EBRD, Verdensbanken mv.

Kommissionen fremhæver, at EIB har sin ekspertise og komparative fordel på

områder som infrastruktur, miljø og små- og mellemstore virksomheder.

Forslag til nyt eksternt lånemandat for perioden 2007-2013

Kommissionen foreslår et nyt samlet låneloft på 33 mia. euro for EIB’s eksterne

lånemandat, hvilket svarer til en nominel stigning på ca. 59 pct. i forhold til det

eksisterende mandat.

Tabel 1.1

Foreløbige forslag til eksternt lånemandat 2007-2013 (mia. euro)

Region

Kandidatlande

Tyrkiet, Kroatien, Vestbalkan

Nabo- og partnerskabslande

Østlige naboer

Middelhavslandene

Udviklingslande

Asien

Latinamerika

Sydafrika

Reservemandat

I alt

Mandat (2000-2006)

10,24

5,2

7,12

0,6

6,52

3,31

2,48

0,83

20,7

Mandat (2007-2013)

7,5

1,5

Ændring(pct.)

111

733

127

142

1 Ændring i forhold til eksisterende eksterne udlån

2 Østeuropa, Kaukasus og Rusland

3 Til brug for hjælp efter naturkatastrofer o.l.

Kommissionen fremhæver, at det nye eksterne mandat dækker et bredere udsnit

af verden end det tidligere mandat. Lånelofterne til de forskellige regioner

afhænger

af regionens betydning i EU’s eksterne politik.

I forbindelse med udlån

til naboskabs- og udviklingslande skal Kommissionen - efter konsultation med

EIB - vurdere, hvorvidt et land har opfyldt de politiske og økonomiske

konditionaliteter, der er defineret på baggrund af en aftale mellem EU og det

pågældende land. Dette

skal sikre, at EIB’s aktivitet i de udvalgte

lande kan foregå

WNIS(Western Newly Independent States) dvs. Ukraine, Moldova og Belarus.

Gennem globale lån stilles kredit til rådighed for finansielle institutioner, som låner videre til små og mellemstore

investeringsprojekter

under EIB’s kriterier.

Ca. 38 pct. af EIB’s samlede eksterne låneramme går til fælles projekter med andre IFI’er eller Kommissionen.

Kommissionen pointerer at det svarer til en realvækst (exl. reservemandat) på 16 pct. over perioden. Ifølge beregninger på

baggrund af EU(AMECO)’s BNP deflator for EU25 svarer det en realvækst på 48 pct. over perioden, dvs. årlig realvækst

på i gennemsnit 6,9 pct.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

på et sundt politisk og makroøkonomisk grundlag i fuld overensstemmelse med

EU’s øvrige aktivitet i de enkelte lande.

Kommissionen og EIB har herudover fremsat følgende prioriteter i forbindelse

med det foreslåede loft:



Samle bankens eksterne udlånsaktivitet under ét mandat.

Sammenhængen mellem EIB-aktiviteter

og EU’s eksterne politik bør

styrkes. Hjælp til kandidat- og potentielle kandidatlande samt øvrige lande

på det vestlige Balkan bør primært fokuseres på institutionel opbygning og

økonomisk integration (i forhold til EU).

Udlån til Middelhavslandene bør fokuseres på udvikling af den private

sektor. I Østeuropa, Kaukasus og Rusland vil EIB finansiere projekter

indenfor transport, energi, telekommunikation og miljø, som er

højtprioriterede områder i EU.

I Asien og Latinamerika skal EIB-midler

supplere EU’s ressourcer gennem

projekter, der fremmer regional integration (transport, telekommunikation

mv.), energi og bæredygtigt miljø, medens aktiviteterne i Sydafrika primært

skal fokuseres på infrastruktur samt støtte til private virksomheder.

Et nyt reservemandat - der ikke er allokeret til én bestemt region - skal give

EIB mulighed for at yde hjælp til genopbygning mv. efter naturkatastrofer

og konflikter. Mandatet skal - kombineret med bistand fra Kommissionen -

sikre en rettidig og synlig indsats fra EU. Aktivering af reservemandatet

foreslås gennemført via en fælles Kommission/EIB beslutning efterfulgt af

en konsultation med EFC og en parallel oversendelse af information til

Europa-Parlamentet. Kommissionen skønner at rammen på 1,5 mia. euro

kan dække 2-3 store katastrofer over mandatets 7-årige periode.

Styrket samarbejde og koordinering med andre IFI’er, herunder

især

EBRD

, og bilaterale institutioner, der er aktive i de forskellige lande og

regioner.

Kommissionens og EIB’s intention er at styrke rammen for

operationelt

samarbejde via godkendelse af MoU’er (memorandum of

understanding)

med diverse IFI’er på linje

med det udkast til trepartsaftale,

der allerede foreligger mellem Kommissionen, EIB og EBRD, og som

ventes tiltrådt efter ECOFIN indgår aftale om mandatet.

Kommissionen vil - på grundlag af en aktivitetsrapport af EIB og en

evaluering

udarbejdet af EIB’s

uafhængige evaluerings afdeling - udføre en

midtvejsevaluering af mandatet i 2010, som tillader - hvor det vurderes

nødvendigt - at refokusere prioriteterne i forhold til det eksterne

lånemandat.



Garantifonden

Nuværende garantifond

Til afbødning af risikoen

for pludselige tab i forbindelse med EIB’s udlån til 3.

lande, er der etableret en Garantifond for aktioner i forhold til 3.lande, der er

opbygget ved årlige overførsler fra budgettet. Den årlige maksimale overførsel har

i perioden 2000-2006 udgjort 200 mio. euro i 1999-priser (229 mio. euro på

budget 2006). Denne ramme er aldrig blevet udnyttet fuldt ud. Garantifonden

Herudover øvrige udviklingsbanker i de regioner EIB opererer, herunder Verdensbanken (VB), den asiatiske

udviklingsbank (ADB) og den latinamerikanske udviklingsbank (IDB) mv.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

dækker udover EIB-lån også Euratomlån og makrofinansiel bistand.

Garantifondens kapital udgjorde medio 2005 knap 1,3 mia. euro, svarende til 9,8

pct. af den samlede garantistillelse på 13,2 mia. euro, hvoraf 11,5 mia. euro eller 87

pct. vedrører EIB-lån. Hvert år er der ultimo året tilbageført et beløb til EU-

budgettet således at garantifondens kapital har ligget på 9 pct. af den totale

garantistillelse.

Den foreslåede ændrede garantifond

Det nye forslag indebærer i hovedsagen, at man overgår fra løbende overførsler til

fonden i takt med udlånet, og tilsvarende årlige tilbageførsler af evt overskud i

fonden, til én årlig ex post overførsel fra EU-budgettet, svarende til nettobehovet

for at bringe Garantifonden op på 9 pct. af udlånet.

Forslag til elementer mv. i et kommende kompromisforslag

Formandskabet har i opfølgning på ECOFIN den 11. juli præsenteret nogle

rammer for et evt. kompromis, herunder det overordnede udlånsniveau, fordeling

på diverse regioner, den videre proces samt retningslinjer vedr. formål og praksis i

fbm. EIB’s udlån til 3.lande.

Generelt for udkast til kompromisforslag er bl.a.:



to-trins proces,

hvori et maksimum låneloft for hele perioden 2007-

2013 defineres med flg. to komponenter: 1) et første låneloft

(minimumsramme for hele perioden) med regional fordeling; 2) et potentielt

maksimumloft, dvs. minimumsrammen suppleres med et uallokeret

delmandat. Tanken er således, at den endelige beslutning om aktivering af

det supplerende mandat skal tages af Rådet (ECOFIN) på baggrund af en

grundig midtvejsevaluering af det eksterne lånemandat i 2010. Dvs.

aktivering af det maksimale låneloft er betinget på en succesfuld analyse og

evaluering i 2010, og såfremt det ikke er tilfældet vil minimumsrammen

være gældende over hele perioden.

evaluering

foretaget i 2010 baseret på en kombineret ekstern/intern,

samlet og transparent analyse af lånemandatet specificeret på regioner,

sektorer og projekter samt en behovsanalyse, herunder bl.a.

absorptionskapacitet. Evalueringen bør afdække de aktiviteter EIB udfører

under nuværende mandat samt de første år af det nye mandat og bør

fokuseres på bl.a.: efficiens og merværdi, samarbejde

med øvrige IFI’er samt

EIB’s aktivitet i konteksten af EU’s generelle eksterne

politik og prioriteter.

den geografiske fordeling, hvor der er bred enighed om fokus på

førtiltrædelses- og nabolande,

øget samarbejde med øvrige IFI’er for herigennem

at sikre risikodeling og

sammenhæng i sektor- og projektkonditionalitet samt maksimere synergi og

merværdi. Afrapportering fra EIB skal derfor ligeledes fokusere på dette

samarbejde,

øget medfinansiering fra Kommissionen i EIB’s eksterne låneaktivitet,

behov for nærmere specifikation af formål med udlån til 3.lande, herunder:

1) brugen af begrebet ”mutual interest”; 2) dialog/samarbejde mellem

Kommissionen og EIB vedr. strategisk planlægning samt sammenhæng

mellem EIB’s arbejde og EU’s eksterne politik; 3)

fokus på miljø og energi.



Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Formandskabet har præsenteret nogle muligheder for udlånsniveauer, der ligger

mellem: 1) en samlet ramme på 27,3 mia. euro, som er opdelt i en

minimumramme på 23,9 mia. euro (real-nulvækst i forhold til eksisterende

mandat) og et supplerende uallokeret mandat på 3,4 mia. euro til evt. aktivering

efter midtvejsevaluering, dvs. i alt en årlig realvækst på 2,6 pct.

og 2) en samlet

ramme på 30,2 mia. euro, der er opdelt i en minimumramme på 27,2 og et

supplerende uallokeret mandat på 3 mia. euro, dvs. i alt en årlig realvækst på 4,6

pct.

Europa-Parlamentets holdning

En høring er pt. i gang i Europa-Parlamentet vedr. Kommissionens forslag om nyt

eksternt lånemandat.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Fornyelsen

af EIB’s eksterne lånemandat berører ikke dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil indebære en øget risiko for EU-budgettet på grund af det øgede

udlån. En forøget udlånsramme fra ca. 21 til Kommissionens foreslåede 33 mia.

euro 2007-2013 vil tilsvarende relativt forøge EU-garantien og dermed i sidste

ende medlemslandenes risiko. Risikoen for EU-budgettet og medlemslandene

begrænses i dag af garantifonden, der via sin kapital på 9 pct. af udlånet vil kunne

dække tabene med mindre, der skulle blive tale om, at et meget betydeligt antal lån

blev misligholdt på samme tid.

Kommissionen har beregnet, at der med det foreslåede forøgede lånevolumen vil

være et ”worst-case” træk på EU-budgettet

til garantifonden på ca. 1,35 mia. euro

over perioden 2007-2013, hvoraf 0,6 mia. euro udgør nødvendige henlæggelser

mens det resterende beløb udtrykker skøn for mulige tab mv. Med en dansk

betaling på ca. 2 pct. svarer det til et dansk EU-bidrag på ca. 200 mio. kr. over

perioden.

Det bør dog bemærkes, at det reelle tab i forbindelse med det eksterne

lånemandat historisk set har været lavt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udlån via EIB’s eksterne lånemandat ventes at bidrage til bl.a. øget

investeringsniveau i sektorer såsom bl.a. infrastruktur, herunder energi, små- og

mellemstore virksomheder mv. og herigennem et højere økonomisk

aktivitetsniveau i modtagerlandene. En lille, men positiv afledt effekt på den

økonomiske vækst i EU’s medlemslande, herunder Danmark, må derfor ventes.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN-

mødet den 11. juli 2006.

Årlig deflator på 2 pct. er benyttet. Denne vækstrate svarer til stigningen i de Finansielle Perspektiver (FP).

12 Årlig deflator på 2 pct. er benyttet.

Denne vækstrate svarer til stigningen af FP’s udenrigsbudget (Kategori 4 i det

samlede budget).

Det bemærkes, at Kommissionens beregninger er baseret på, at et fremlagt forslag til ændring af forordningen for

Garantifonden bliver vedtaget, jf. ovenfor.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man generelt EIB’s udlånsvirksomhed i 3. lande,

der har til

formål at understøtte implementeringen af EU’s eksterne politik. Danmark lægger

vægt på, at EIB’s udlån skaber merværdi samt kvalitet og finder ikke umiddelbart,

at størrelsen af Kommissionens foreslåede vækst i udlånet er velbegrundet. Det er

vigtigt, at en eventuel stigning i låneloftet er begrundet ud fra rimelige kriterier og

forudsætninger. Fra dansk side kan man støtte formandskabets forslag om en to-

trins-proces med en real nulvækst som minimumsramme med mulighed for et

begrænset supplerende uallokeret mandat til evt. aktivering efter en overbevisende

midtvejsevaluering i 2010.

Fra dansk side finder man det endvidere vigtigt, at EIB i sin udlåns- og

udviklingspolitik opererer ud fra samme

mål og præmisser som øvrige IFI’er,

herunder fokus på øget bistandseffektivitet, donorharmonisering samt

konditionalitetskrav. Det er derfor vigtigt, at EIB samarbejder og koordinerer med

de øvrige IFI’er, der opererer i de enkelte regioner, og at de enkelte landes behov

og eventuelle absorptionsproblemer adresseres. Fra dansk side vurderes det mest

hensigtsmæssigt, at prioritere nærområderne dvs. kandidatlande samt nabo- og

partnerskabslande, herunder østeuropæiske lande, højt i sin udlånsaktivitet til 3.

lande. I valg af projekter, sektorer og lande

er det vigtigt, at EIB’s udnytter sine

komparative fordele erhvervet via sin låneaktivitet i medlemslandene, og at den

private sektor inddrages mere i forbindelse med bankens arbejde.

Midtvejsevalueringen bør inkludere analyser på både projekt, sektor og

region/lande niveau således at samlede effekter på markedet afdækkes bedst

muligt. Desuden stiller Danmark sig kritisk overfor den aktuelle fortolkning af

”mutual interest” og ønsker begrebet omdefineret

fra en støttelignende ordning

for europæisk erhvervsliv til at omfatte projekter, der fx kan gavne miljø og

energi-”output”.

Danmark støtter oprettelsen af et reservemandat,

idet brugen af

et sådant mandat kan lette effektiviteten af udlån i forbindelse med katastrofer.

Andre landes holdninger

Det forventes, at de fleste øvrige medlemsstater som tidligere er betænkelige i

forhold til en kraftig stigning i det eksterne lånemandat. Et klart flertal af lande peger

på et eksternt lånemandat, der er lavere end Kommissionens forslag. Der forventes

enighed om reservemandatet, midtvejsevalueringen samt en geografisk fordeling

med fokus på EU’s nærområder.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 7a:

Clearing og afvikling

Resumé: Dagsordenspunktet vedrører Kommissionens aktiviteter på området for clearing og

afvikling.

Kom (2004) 312

Baggrund

Kommissionen

Kommissionen udsendte i maj 2002 og maj 2004 meddelelser om clearing og

afvikling. Den første meddelelse havde karakter af et problemkatalog, medens den

anden med titlen "Meddelelse om clearing og afvikling i Den Europæiske Union

–

vejen frem" (Kom (2004) 312) i højere grad var et egentligt oplæg til initiativer på

området.

Ifølge Meddelelserne har de senere års internationalisering skabt et øget behov for, at

værdipapirer kan handles sikkert og effektivt, herunder omkostningseffektivt, på

tværs af grænserne. Forskelle i nationale markeder og lovgivning har besværliggjort

og fordyret den grænseoverskridende clearing og afvikling af værdipapirhandler.

Kapitalmarkederne har ifølge Meddelelsen påbegyndt en konsolideringsproces, hvor

clearing- og afviklingssystemer ved samarbejde og/eller fusioner i industrien søger at

imødegå de problemer, som forskelle i teknik, markedspraksis og lovgivning har

medført. Kommissionens udgangspunkt var, at konsolideringen ville fortsætte, og at

den skulle understøttes. Dette nødvendiggør blandt andet, at der gives investorer,

markeder samt clearing- og afviklingssystemer fuld valgfrihed med hensyn til

opbevaring og clearing/afvikling af værdipapirer.

Af konkrete problemer i forbindelse med clearing og afvikling er flg. blevet

fremhævet:

1. Manglende valgfrihed i forhold til, hvor man vil udstede eller opbevare sine

værdipapirer

2. Omkostningerne ved at foretage grænseoverskridende clearing og afvikling

3. Manglende mulighed i praksis for systemerne for at tilbyde clearing og

afvikling over grænserne

4. Manglende rammer for grænseoverskridende tilsyn/overvågning

5. Konkurrencemæssige skævheder på grund af særlige krav til eller fordele for

visse udbydere af clearing- og afviklingsydelser, for eksempel banker (bl.a.

solvenskrav)

6. Vanskeligheder ved udstedelse og opbevaring af værdipapirer mere end et sted

som følge af visse skattetekniske og selskabsretlige forskelligheder

7. Retlig usikkerhed som følge af forskelle i medlemsstaternes lovgivning

vedrørende rettigheder over værdipapirer i forbindelse med

grænseoverskridende clearing og afvikling

Meddelelsen fra 2004 var en beskrivelse af de tiltag, som Kommissionen på

daværende tidspunkt fandt nødvendige for at adressere ovenstående problemer på

området for clearing og afvikling. Meddelelsen gik først og fremmest på tiltag, som

man på daværende tidspunkt ikke mente, at man kunne overlade til kapitalmarkedet

selv, herunder ideen om et direktiv vedr. adgangsrettigheder, kapitalkrav, tilsyn, m.v.

Meddelelsen vedrørte alene clearing og afvikling af værdipapirer og afledte finansielle

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

instrumenter baseret på værdipapirer og dækkede altså ikke valuta-/pengeafvikling,

udover den pengeafvikling, der skal ske i forbindelse med køb/salg af værdipapirer

og værdipapirderivater.

Seneste meldinger fra Kommissionen

Den 11. juli 2006 meddelte kommissær McCreevy imidlertid i en tale til både

Europa Parlamentet og ECOFIN, at det var hans opfattelse, at de problemer, der

er på området, løses bedst af markedsdeltagerne selv i form af en "code of

conduct", og at regulering på nuværende tidspunkt kan være en hindring for

processen. Bl.a. blev den kommende implementering af MiFID-direktivet

(direktivet om markedet for finansielle instrumenter) fremhævet som en vigtig

faktor, der er med til at forbedre området, og McCreevy argumenterer således for,

at effekten af dette direktiv skal nå at have fuldt gennemslag. Kommissionen har

derfor besluttet sig for i første omgang

ikke

at fremsætte et direktiv på området,

men indtil videre overlade det til markedsaktørerne at adressere problemerne.

McCreevy pegede på behovet for, at løsninger gennemføres hurtigt, og fremsatte

derfor tidsmæssige rammer for markedets opnåelse af flg. resultater:



Foranstaltninger til gennemførelse af større prisgennemsigtighed (inden

udgangen af 2006)



Enighed om køreplan og betingelser i forhold til sikring af en effektiv

adgang til børser og afviklingssystemer på en fair, gennemsigtig og ikke-

diskriminerende måde, og således at samspillet mellem systemerne

understøttes (inden 30. juni 2007).



Adskillelse af bogføring for de væsentligste clearing- henholdsvis

afviklingsydelser (inden 30. december 2007).



Adskillelse af betaling for de enkelte ydelser og aktiviteter (inden 30.

december 2007).

McGreevy påpegede endvidere, at såfremt markedet ikke selv løfter opgaven og

skaber de nødvendige ændringer og resultater inden for de angivne frister, vil

Kommissionen senere udarbejde de nødvendige tiltag ved eventuel regulering.

Kommissær McGreevy har således ændret opfattelse om behovet for regulering

på området. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at Kommissionen gerne har villet

stille forslag til direktiv, men at den har haft vanskeligheder ved at definere, hvad der

skal reguleres, blandt andet på grund af de store nationale forskelle på området.

Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbank (ECB) har primo juli d.å. meddelt, at Eurosystemet,

dvs. de europæiske centralbanker i euro-området, der driver TARGET-systemet,

arbejder på at etablere et fælles system til afvikling af værdipapirer denomineret i

euro. TARGET-systemet er centralbankernes system til afvikling af euro-

betalinger. Danmarks Nationalbank deltager i systemet, men på særlige vilkår som

følge af Danmarks status som udeland i eurosamarbejdet.

Meddelelsen fra ECB indeholder kun en meget overordnet og foreløbig

beskrivelse af systemet, TARGET 2 Securities (T2S), og lægger op til en

kommende drøftelse med markedsdeltagere, eksisterende clearingcentraler, m.fl.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

om systemets funktionalitet og forhold til eksisterende systemer. Der lægges op til,

at alene clearing og afvikling skal flyttes til systemet, medens depotfunktion og

funktioner knyttet til udstedelse m.v. skal forblive i de lokale værdipapircentraler.

Meddelelsen omtaler ikke udelandenes særlige forhold.

Indhold

Der foreligger ikke noget officielt dokument, der skal danne grundlag for

drøftelserne under punktet "clearing og afvikling" på ECOFIN-mødet. Drøftelsen

ventes bl.a. at tage udgangspunkt i behandlingen af sagen i Komiteen for

finansielle tjenesteydelser (FSC) og Den økonomiske og Finansielle Komité (EFC)

i opfølgning

på McCreevy’s oplæg juli d.å. FSC’s formand har fremsendt et brev

til EFC-formanden vedr. de væsentligste synspunkter i sagen.

Generelt har medlemslandene udtalt sig positivt vedr. Kommissionens beslutning

om at undlade fremsættelse af et direktivforslag på nuværende tidspunkt og om at

lade markedet forsøge at løse de vigtigste problemer selv.

En række medlemslande har dog peget på, at der på længere sigt fortsat vil være et

behov for regulering af de enheder, der tilbyder ydelser indenfor clearing og

afvikling, blandt andet i form af ensartede krav om tilladelse og tilsyn dels pga.

kvalitetssikring og dels til sikring af lige vilkår for alle udbydere. I dag er det for

eksempel banker, der yder denne type ydelser, underlagt omfattende kapital- og

solvenskrav. "Rene" clearingcentraler vil oftest være underlagt et kapitalkrav for

eksempel i form af et krav om minimumskapital, men ikke som bankerne et

solvenskrav.

Derudover har oplægget

til ”code of conduct” været drøftet kort. Det fremgår

endnu ikke klart, hvad holdningerne hertil er, men der synes at være identificeret

flg. tre egentlige problemstillinger:



begrænsningen til clearing og afvikling af aktier,

den juridiske status, herunder manglende mulighed for at håndhæve regler, der

ikke er egentlig regulering, samt

manglende overensstemmelse med de enkelte landes lovgivning.

Endelig har ECBs meddelelse om et eventuelt T2S været drøftet. De fleste

medlemslande har udtrykt bekymring i relation til konceptet. Hovedbekymringen

har været, at der ikke synes behov for at etablere et "offentligt" system, der skal

konkurrere med de eksisterende "kommercielle" systemer. Endvidere er det

påpeget, at det, at nogle medlemsstater er eurolande

og andre ”udelande”, kan

give problemer.

Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens meddelelser har tidligere været behandlet i Europa-Parlamentet, der

har støttet Kommissionens synspunkter.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Drøftelsen af Kommissionens intention på området for clearing og afvikling berører

ikke i sig selv gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. clearing og afvikling har været forelagt for Folketingets Europaudvalg

senest i forbindelse med ECOFIN den 16. november 2004.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man Kommissionens nye tilgang på området, dog under

forudsætning af, at udviklingen følges tæt, ligesom det vil være hensigtsmæssigt med

en løbende dialog Kommissionen og medlemsstaterne imellem. Når der tegner sig et

mere sikkert billede af reguleringsbehovene, kan spørgsmålet om et direktiv tages op

på ny.

F.s.v.a. T2S afventer man fra dansk side nærmere vedr. udelandenes position i denne.

Andre landes holdninger

Medlemslandene ventes generelt at støtte Kommissionens linje i sagen, men det kan

ikke udelukkes at flere af ovenstående pointer vedr. bl.a. behov for fremtidig

regulering

samt svagheder ved ”code of conduct” vil blive rejst af enkelte

medlemslande.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 7b: Single Euro Payment Area (Fælles eurobetalingsområde)

Resumé: SEPA

–

Single Euro Payment Area

–

er navnet på området for betalinger i euro og

betegnelsen på den infrastruktur, som bankerne opbygger for at kunne gennemføre transaktioner i

euro. Det finske formandskab har forelagt et sæt rådskonklusioner, hvori Rådet støtter opbygningen

af SEPA infrastrukturen. Samtidig understreges, at SEPA-produkter skal være

konkurrencedygtige med eksisterende finansielle produkter.

Baggrund og indhold

Formålet med SEPA er at fremme integrationen af betalingssystemerne i

euroområdet for herigennem at fjerne nationale barrierer for betalinger, som hindrer

konkurrence og effektiv drift. En succesfuld implementering af SEPA vurderes at

kunne resultere i betydelige økonomiske gevinster.

Kommissionen har beregnet, at omkostningerne ved de nuværende

betalingsformidlingssystemer udgør op til 2-3 % af medlemslandenes BNP.

Kommissionen henviser til beregninger, der viser, at omkostningerne til

betalingsformidling er 8 gange højere i det medlemsland, hvor formidlingen er

mindst effektiv i forhold til det mest effektive medlemsland.

Derfor mener

Kommissionen, at betalingsformidling kan effektiviseres bl.a. ved overgang fra

transaktioner med kontant betaling og betaling med checks til elektroniske

betalinger, herunder kreditoverførsler (konto-til-konto-overførsler), betalingsservice

og kortbetalinger.

Den europæiske bankindustri har i 2002 dannet the European Payment Council,

som har til opgave at opbygge en infrastruktur for SEPA. Hensigten med SEPA er at

skabe en europæisk infrastruktur for transaktioner i euro med tilhørende standarder,

regler og rammer, der bestemmer, hvordan banker og andre betalingsformidlere

udveksler betalingsinformation og tillader betalinger at bevæge

sig frit mellem EU’s

grænser. SEPA vil således indebære, at det bliver muligt for borgere og virksomheder

i EU at sende og modtage betalinger i euro på samme vilkår, uanset om der er tale

om en indenlandsk eller en grænseoverskridende transaktion.

SEPA-produkterne skal i de EU-lande, der har euro som valuta, erstatte de

eksisterende betalingsprodukter. I EU-lande, der ikke har euro som valuta, samt i

Norge, Island, Liechtenstein og i Schweiz kan betalingsformidlere tilslutte sig SEPA

og tilbyde deres kunder SEPA-produkterne, herunder også i den indenlandske

betalingsformidling.

Danske pengeinstitutter har mulighed for at udbyde SEPA-produkter fra 1.1.2008.

Dermed vil SEPA gøre det muligt for en dansk kunde at foretage transaktioner i

euro fra en dansk bank til en anden europæisk bank, på samme måde som en

tilsvarende indenlandsk overførsel.

SEPA indføres i 2 etaper. Fra 1.1. 2008 skal bankerne begynde at udbyde SEPA-

produkterne (betalingsoverførsler, betalingsservice og kreditkorttransaktioner).

Se Kommissionens "impact assessment" til betalingstjenestedirektivet:

http://ec.europa.eu/internal_market/payments/docs/framework/sec_2005_1535_en.pdf

34 euro i Nederlandene og 252 euro i Italien om året for en "gennemsnitlig bruger af

betalingstjenester".

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Fra 31.12.2010 skal alle betalingsprodukter være overgået til SEPA i de lande, der har

euro som valuta. Formandskabet, Kommissionen og Den europæiske Centralbank

lægger et stort pres på den europæiske betalingsformidlingsindustri for at fastholde

denne køreplan.

Formandskabet lægger op til vedtagelse af et sæt rådskonklusioner, hvori Rådet

understreger, at



det støtter skabelsen af et integreret marked for betalinger i euro, hvori

indenlandske og grænseoverskridende transaktioner behandles ens,

der gives højeste prioritet til forbrugernes behov, samt at alle parter inddrages

i arbejdet,

den europæiske betalingsformidlingssektor har udført en stor indsats og

opfordrer industrien til at fortsætte arbejdet med gennemførelsen af SEPA for

hurtigst muligt,

gennemførelsen af SEPA kræver, at tekniske, juridiske og samhandelsmæssige

barrierer fjernes,

SEPA produkterne skal være mindst lige så attraktive som de eksisterende

produkter, der i dag har den mest effektive betalingsformidling,

det er vigtigt, at der er lige konkurrencevilkår mellem udbydere af

konkurrerende produkter,

medlemslandene bør anvende SEPA-produkter, hvor disse er lige så gode eller

bedre end eksisterende produkter med hensyn til pris og kvalitet,

medlemslandene, Den europæiske Centralbank og Kommissionen aktivt

følger arbejdet med gennemførelsen og den videre udbygning af SEPA, og

det opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin støtte til gennemførelsen af

SEPA-projektet, herunder arbejdet med de høringssvar, som Kommissionen

har modtaget.

Som led i oprettelsen af SEPA har Kommissionen den 1. december 2005 fremsat et

forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked. samt om ændringer af

direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF. Dette forslag indeholder en

række bestemmelser, der

er nødvendige for, at SEPA’s systemer kan fungere,

herunder at de første SEPA-produkter udbydes fra 1.1. 2008. Forslaget behandles i

øjeblikket på arbejdsgruppeniveau under Ministerrådet. Forslaget forventes

behandlet første gang i Rådet (ECOFIN) på mødet den 28. november 2006.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

Høring

Rådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser. Formålet med SEPA er at opnå en effektivisering af den finansielle

sektor i EU-landene og dermed øget produktivitet og levestandard.

Der findes en række forskellige skøn på omkostningerne for den europæiske

betalingsformidlingsindustri ved at etablere SEPA. En nylig analyse vurderer på EU-

plan disse omkostninger til at udgøre ca. 500 mio. euro for 1. fase og ca. 5 mia. euro

for 2. fase.

De samlede besparelser SEPA bibringer forbrugerne via et mere

effektivt betalingsformidlingssystem ventes langt at overstige omkostningerne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådserklæringerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der er fremsendt grundnotat den 9. marts 2006 til Europaudvalget

–

bilag II og til

Erhvervsudvalget - bilag 279

–

om forslaget til direktiv om betalingstjenester i det

indre marked, som er en del af SEPA.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter generelt indførelse af SEPA-baserede betalingsprodukter for

betalinger i euro. Fra dansk side støtter man udkast til rådskonklusioner.

Andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemslande støtter rådskonklusionerne.

Kilde: Boston Consulting Group - Global Payments 2006.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 8:

Makrofinansiel assistance til Moldova

Resumé: Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag om makrofinansiel assistance til

Moldova på 45 mio. euro som gavebistand i perioden 2007-2008. Der ventes enighed blandt

medlemslandene om forslaget.

Baggrund og indhold

Rådet besluttede den 10. juli 2000 at yde Moldova makrofinansiel assistance på 15

mio. euro som lånebistand. Den 19. december 2002 vedtog Rådet at konvertere

den tildelte bistand til gavebistand. Bistanden er imidlertid aldrig blevet udbetalt,

da Moldova ikke levede op til betingelserne for at få den udbetalt. Moldovas

reformproces

gik i stå i slutningen af 1990’erne.

I 2004 valgte Moldovas regering imidlertid at genoptage reformprocessen. På den

baggrund genoptog IMF forhandlingerne med Moldova om ny finansiel støtte, og

i februar 2006 blev der indgået aftale om en treårig støtte til Moldova under et

PRGF-program

IMF skønner, at Moldovas underskud på betalingsbalancen i 2006 vil udgøre 10,5

pct. af BNP (mod 8,3 pct. i 2005). Udviklingen skal ses i lyset af, at priserne på

naturgas importeret fra Rusland er fordoblet samt det forhold, at Rusland har

nedlagt forbud mod import af vin fra Moldova. Eksport af vin og alkohol udgør

30 pct. af Moldovas samlede eksport, hvoraf 80 pct. eksporteres til Rusland.

IMF vurderer, at Moldovas residuale finansieringsbehov efter støtte fra IMF og

andre donorer udgør i alt ca. 130 mio. euro for 2007 og 2008.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om mulig makrofinansiel

assistance til Moldova på 45 mio. euro som gavebistand. Herved vil EU hjælpe

med at styrke Moldovas eksterne balance.

Kommissionen foreslår, at bistanden udbetales i maksimalt tre rater i perioden

2007-2008. Udbetalingen af støtten vil være betinget af, at Moldova opfylder en

række kriterier fastlagt i et ’Memorandum of Understanding’, som forhandles efter

vedtagelse af rådsbeslutningen.

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte

Genval-kriterier, der blandt andet angiver, at der skal være tale om en exceptionel

støtte i forbindelse med betalingsbalancekriser.

Kommissionen vurderer, at Genval-kriterierne fuldt ud er opfyldt. Ligeledes er

kriteriet om, at der i støtte maksimalt må ydes 60 pct. af det residuale

finansieringsbehov, opfyldt, da den foreslåede bistand kun udgør ca. en tredjedel

af det samlede residuale finansieringsbehov.

På baggrund af nye procedurer, som skal bidrage til forbedret implementering af

makrofinansiel assistance, har Kommissionens forslag om mulig makrofinansiel

assistance til Moldova været drøftet af EFC stedfortrædere den 29.-30. august

2006. Her støttede medlemslandene Kommissionens intentioner om at fremsætte

forslag.

Poverty Reduction and Growth Facility.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Kommissionen ventes således snarest at fremsætte forslag om makrofinansiel

assistance til Moldova på 45 mio. euro.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet holdning i sagen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Bistanden finansieres over EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Sagen om makrofinansiel assistance til Moldova i 2000 blev forelagt for

Folketingets Europaudvalg den 7. juli 2000 til forhandlingsoplæg. Sagen om

konvertering af bistanden fra lånebistand til gavebistand blev forelagt for

Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2002 til forhandlingsoplæg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes tildelingen af makrofinansiel assistance til Moldova.

Andre landes holdninger

Alle medlemslandene forventes at støtte et kommende forslag om makrofinansiel

assistance til Moldova.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Dagsordenspunkt 9:

Forslag til forordning om generelle regler for

fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net

(TEN)

Resumé: Kommissionens reviderede forslag om generelle regler for fællesskabets støtte inden for

transeuropæiske net fastsætter en økonomisk ramme på ca. 8,2 mia. euro i perioden 2007-13.

Denne ramme følger af aftalen om de finansielle perspektiver. Forordningen indeholder desuden

forslag om støttesatser, samt etableringen af en lånegarantiordning. Regeringen har overordnet en

positiv holdning til, at der anvendes ressourcer på at forbedre den europæiske infrastruktur.

KOM(2006) 245

Baggrund

Vedtagelsen af de finansielle perspektiver indebar, at der blev afsat en ramme på

8,168 mia. euro i 2007-13 til fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net

(TEN-budgettet). På baggrund af dette fremsatte Kommissionen den 25. maj

2006 et forslag til en finansforordning for TEN-projekter, KOM (2006) 245.

Forordningen er en revidering af det forslag, som Kommissionen fremsatte den

14. juli 2004 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 om generelle

regler for fællesskabets støtte inden for transeuropæiske net, jf. Finansministeriets

grundnotat oversendt den8. marts 2005.

Kommissionens forslag behandles i Finansrådsgruppen med henblik på senere

forhandlinger med Europa-Parlamentet (fælles beslutningsprocedure, jf. art. 251)

om en endelig aftale.

Formål og indhold

Formålet med etablering og udbygning af de transeuropæiske net er ifølge

Kommissionen at stimulere dynamikken på det indre marked, binde det

europæiske territorium bedre sammen og dermed øge EU’s konkurrenceevne og

vækstpotentiale. Herudover vil udbredelsen af det transeuropæiske net til de nye

medlemsstater bidrage til udvidelsens succes og skabe ny mulighed for mindskelse

af trafiktætheden på hovedtrafikårerne og fremme sammenhængen i det udvidede

EU.

Budget

Kommissionens forslag til budget følger direkte af aftalen om de finansielle

perspektiver, hvor der som en del af den samlede aftale blev opnået enighed om,

at afsætte ca. 8,2 mia. euro til TEN-budgettet,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Budget til transeuropæiske transport- og energinetværk

Mio. euro, løbende

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

priser

Forpligtelser

853,0 972,0 1.051,0 1.084,0 1.264,0 1.379,0 1.565,0 -

Betalinger

24,4

895,9 953,4 1030,2 1.150,1 1.234,8 1.410,8 773,1

2015

695,3

Total

8.168,0

Som et resultat af aftalen om de finansielle perspektiver vil bevillingerne til TEN-

budgettet stige med 139 pct. i 2013 i forhold til 2006-niveauet.

Forslaget koncentrerer sig omkring to typer af projekter:

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06



Prioritetsprojekterne. En særlig opmærksomhed vil være rettet mod de

projekter, der bidrager til at integrere det indre marked i en udvidet union,

samt de projekter der skaber en mere miljøvenlig balance mellem

transportformerne, særlig mht. godstransport over lange distancer.

Andre transportprojekter af fælles interesse. Særlig projekter, som bidrager

til kvalitetsforbedringer og forbedrer sikkerheden for brugerne samt

projekter, der forbedrer sammenhængen mellem de nationale netværk.

Det fremgår af forslaget, at det væsentligste udvælgelseskriterium for støtte vil

være den europæiske merværdi, som det enkelte projekt kan tilføre. Der lægges op

til, at de projekter, der også gavner andre lande end dem der foretager

investeringerne, vil blive prioriteret.

Støttesatser

Med hensyn til støttesatserne på transportområdet indeholder 2006-

ændringsforslaget en række ændringer i forhold til 2004-forslaget,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Støttesatser på transportområdet

Maksimum støttesatser

Gældende

Ændringsforslag

forordning

2004

Prioritetsprojekter

10 pct.

30 pct.

- med grænseoverskridende dele 20 pct.

50 pct.*

Andre projekter, som inkluderer

interoperabilitet og sikkerhed

(herunder

det

europæiske

trafikstyringssystem

det

europæiske

20 pct.

50 pct.

lufttrafikstyringssystem)

Andre projekter af fælles

10 pct.

15 pct.

interesse

* Hvis påbegyndt inden 2010.

Ændringsforslag

2006

20 pct.

30 pct.*

50 pct.

10 pct.

Det reviderede forslag indebærer en opjustering af støttesatserne på

transportområdet i forhold til den gældende forordning. I forhold til

Kommissionens seneste forslag fra 2004 er der dog sket en mindre reduktion af

støttesatserne, hvilket Kommissionen begrunder med henvisning til den

overordnede økonomiske ramme. Højere støttesatser vil således alt andet lige

betyde, at færre projekter vil kunne gennemføres. Med hensyn til støttesatserne på

energiområdet er disse uændret 20 pct., ligesom støtten til forstudier fastholdes på

maksimalt 50 pct.

Komitologiprocedure

I lighed med ændringsforslaget fra 2004 foreslår Kommissionens i det reviderede

forslag, at beslutninger skal træffes på baggrund af en ændret komitologi-

procedure. Frem for den nuværende forskriftskomité foreslås en rådgivende

komité, hvilket vil betyde, at Kommissionens indflydelse på fordelingen og

implementeringen af støtten styrkes.

Lånegarantiinstrumentet

Med hensyn til de anvendte støtteformer bibeholdes de nuværende instrumenter,

så som direkte tilskud, rentegodtgørelser, lånegarantipræmier og risikovillig kapital

til investeringsfonde.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Der foreslås dog et ekstra instrument, der via Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) har til hensigt at yde lånegarantier i forbindelse med de risici, der vedrører

perioden efter færdiggørelsen af projekterne, f.eks. vedr. indtægter fra

brugerafgifter. Instrumentet skal finansieres inden for TEN-budgettet for

perioden 2007-2013.

Instrumentet er ikke nærmere beskrevet i Kommissionens forslag, men

Kommissionen har i Meddelelse fra den 7. marts 2005 beskrevet konstruktionen,

jf. Finansministeriets grundnotat af 1. juli 2005.

Lånegarantien påtænkes at skulle dække de risici, der er forbundet med

investeringen i post-anlægsfasen i offentlig-private partnerskaber (OPP). Disse

risici vil typisk afhænge af manglende trafik, men garantien kan også udvides til at

omfatte disponibilitets- og leverancerisici, under forudsætning af at disse kan

vurderes i et rimeligt omfang.

Lånegarantien dækker op til et på forhånd fastsat loft og muligvis op til et

nominelt loft og skal betragtes som en standby kreditlinje, der kun tages i brug,

hvis manglende indtjening gør det vanskeligt at afdrage gæld. Afhængig af

projektets kreditværdighed vil standby kreditlinjen dække omkring 10 pct. af

udestående gæld, mens den i visse mere risikoprægede tilfælde vil dække op til 20

pct. Lånegarantien dækker kun de første år efter anlægsfasen, den såkaldte

indkøringsfase. Denne periode må ikke overstige fem år.

Ved udstedelse af garantien vil Fællesskabet, lige som andre investorer, stille krav

om rettidig tilbagebetaling af udestående kapital og renter heraf. Lånet skal

tilbagebetales så snart, der er økonomisk råderum til det. Der vil blive udarbejdet

et prissætningssystem, som skal sikre, at prisen for instrumentet afspejler risikoen

for EU samt driftsomkostningerne.

For at mindske risikoen for EU yderligere vil porteføljen i lånegarantiinstrumentet

blive sammensat af projekter med forskellig størrelse og fra forskellige geografiske

placeringer. Hermed opnås en spredning, der ikke er mulig på nationalt niveau.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 155.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt, da

etableringen af transeuropæiske netværk bedst vil kunne løses på europæisk

niveau. Der er således tale om grænseoverskridende projekter, hvor EU har en

naturlig koordinerende rolle.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har på baggrund af Kommissionens forslag fra 2004

foretaget en første læsning af forslaget. Europa-Parlamentet afgav i den

forbindelse en række bemærkninger, som man ifølge Kommissionen har forsøgt

at tage højde for i det nye forslag.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser medfører forslaget en udgift på

EU’s budget på 8,168 mia. euro., eller ca. 61 mia. kr., i perioden 2007-13.

Udgifterne til lånegarantiinstrumentet er indeholdt i dette beløb. Danmark betaler

ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en samlet statslig udgift på ca. 1,2 mia. kr.

Med hensyn til de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser lægges

der i forslaget op til en højere grad af fokusering på projekter med fælleseuropæisk

merværdi. Det er Kommissionens forventning, at dette vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser for medlemsstaterne. Projekter med positive

konsekvenser for miljøet vil blive prioriteret.

Høring

Forslaget er sendt i høring i specialudvalget for økonomisk politik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog den 8. marts 2005 til orientering et grundnotat

vedrørende Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2236/95/EF om generelle regler for Fællesskabets

støtte inden for transeuropæiske net

–

KOM(475)2004 af 14. juli 2004.

Den 1. juli 2005 modtog Folketingets Europaudvalg til orientering et grundnotat

vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Det

europæiske vækstinitiativ. Retningslinjer for udformningen af et EU-

lånegarantiinstrument for TEN-transportprojekter - KOM(2005) 76 endelig af 7.

marts 2005.

Holdning

Dansk holdning

En velfungerende infrastruktur er en vigtig faktor for samhandel mellem lande.

Danmark har derfor overordnet en positiv holdning til, at der anvendes ressourcer

på at fremme den europæiske integration gennem realisering af de

transeuropæiske transportnet som defineret i retningslinjerne herfor. Det

indebærer ikke mindst en EU-regulering, der sigter på at skabe et indre marked på

området.

Der kan særligt argumenteres for fællesfinansiering via EU-budgettet, når

følgende to betingelser er opfyldt samtidigt:



Der skal for det første ske en prioritering af projekter, der har en påviselig

fælleseuropæisk merværdi, hvor fordelene også tilfalder andre medlemslande

end dem, der medvirker til finansieringen f.eks. i form af reduceret

forurening, kortere transporttider mv. Støtteniveauet bør i hvert enkelt

tilfælde afspejle denne gevinst.



For det andet, hvis der er risiko for, at fuld brugerbetaling fører til for lavt

investeringsniveau i forhold til identificerede velfærdsmålsætninger. Det

svarer til, at det privatøkonomiske afkast er lavere end det

samfundsøkonomiske afkast.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Danmark har draget betydelig nytte af TEN-midlerne, og har (sammen med

Sverige) i alt modtaget ca. 140 mio. euro til anlæg af den faste forbindelse over

Øresund. Der ydes allerede i dag op til 50 pct. i TEN-støtte til forstudierne på

Femern-Bælt-forbindelsen.

Danmark (og Tyskland) kan også fremover forvente

at opnå støtte fra TEN, når selve anlægsfasen påbegyndes. En sådan forbindelse

vil formentlig være berettiget til TEN-støtte på et forholdsvis højt niveau, idet

dens grænseoverskridende del vil falde inden for den højeste støttekategori.

Støttesatser

Danmark har i udgangspunktet ønsket at begrænse de maksimale støttesatser til

30 pct., hvis der kunne påvises en tilsvarende europæisk merværdi. Det er

overordentlig vigtigt, at anvendelsesområdet for en sådan sats forbliver meget

snævert, og at de konkrete støttesatser motiveres ud fra det enkelte projekts

fælleseuropæiske merværdi. Hvis støttesatserne er for høje, vil det betyde, at der

inden for den afsatte finansielle ramme kun vil kunne ydes støtte til et begrænset

antal projekter.

For så vidt angår støttesatser på over 30 pct. til anlægsarbejder stiller regeringen

sig desuden skeptisk over for, om der eksisterer projekter med så stor

fælleseuropæisk merværdi. Det vurderes endvidere, at der med støttesatser på op

til 50 pct. til anlægsarbejder vil være tale om et program af en anden karakter, end

Traktaten (TEF) synes at lægge op til. I artikel 154 anføres, at Fællesskabet skal

”bidrage” til oprettelse

og udvikling af transeuropæiske net. Fra dansk side finder

man, at en støttesats på 50 pct. er mere end blot et ”bidrag”.

På energiområdet kan Danmark støtte, at der ydes medfinansiering til feasibility-

studier (forundersøgelser), idet potentielle investorer kan få belyst den

økonomiske/markedsmæssige bæredygtighed i projektet. Ydermere kan projekter,

som siden realiseres, opnå bedre lånevilkår, hvis der er udarbejdet et feasibility-

studie med TEN-støtte.

Lånegarantier

Det er vigtigt, at garantiordningen, hvis den gennemføres, indrettes på en

hensigtsmæssig måde, idet der ellers kan være risiko for forvridning af

incitamenter eller uheldige samspil mellem nuværende eller fremtidige offentlig-

private partnerskaber. Fra dansk side lægger man derfor vægt på, at forordningen

nærmere specificerer, hvordan garantiordningen skal fungere. Givet at forslaget

bliver tilstrækkeligt afgrænset i forhold til risikoen for EU-budgettet, samt at det

sandsynliggøres, at den nye mekanisme kan forbedre det offentlig-private samspil,

stiller Danmark sig positiv over for forslaget.

Komitologi

Fra dansk side finder man ikke, at der er behov for at ændre TEN-komitéens

status fra forskriftskomité til rådgivende komité, da det vil svække Rådets

indflydelse på beslutningsprocessen.

Femern-Bælt projektet står listet i Kommissionens anneks III i forordning (EF) 884/2004 over

prioriterede projekter.

Rådsmøde nr. 2753 (økonomi- og finansministre) den 10. oktober 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-06

Andres landes holdninger

Forslaget har været drøftet på en række arbejdsgruppemøder i Finansrådsgruppen.

Det væsentligste diskussionsemne forventes fortsat at blive satsernes størrelse,

idet en række lande (bl.a. Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Sverige) er

modstandere af væsentligt højere medfinansieringssatser end de gældende. Andre

lande ser derimod Kommissionens foreslåede satser som et minimum eller som

værende for lave.

Generelt forventes landene at stille sig kritiske i forhold til komitologispørgsmålet,

ligesom der ønskes yderligere præciseringer vedrørende den påtænkte oprettelse af

et lånegarantiinstrument.