PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07, Udenrigsudvalget 2006-07, Det Udenrigspolitiske Nævn 2006-07
2755+2756 - Alm. anliggender Bilag 1, URU Alm.del Bilag 8, UPN Alm.del Bilag 8
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Nordgruppen

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 5. oktober 2006

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

den 16.-17. oktober 2006

Samlenotat

1. Udvidelsen

2. Sudan

3. Zimbabwe

4. Det vestlige Balkan

5. Mellemøsten

6. Iran

7. Handel og udvikling

8. Finansielt instrument for udviklingssamarbejde

9. (Evt.) Finansielt instrument for bistand til menneskerettigheder og demokrati

10. Orienteringsdebat om effektivisering af udviklingssamarbejdet herunder

komplementaritet

11. God regeringsførelse

12. Orienteringsdebat om sikring af en udviklingspositiv sammenhæng mellem

EU’s forskellige politikker

13. EU’s strategi for Afrika

14. Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i 2005

15. Menneskerettigheder – Udkast til EU årsrapport

16. Revisionsrettens rapport om miljøaspekterne i EU’s udviklingsbistand

17. Eventuelt

(side 2)

(side 4)

(side 6)

(side 8)

(side 10)

(side 12)

(side 15)

(side 17)

(side 21)

(side 24)

(side 27)

(side 30)

(side 33)

(side 35)

(side 37)

(side 38)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Udvidelsen

KOM (2006) 0549

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte udvidelsen med fokus på Kommissionens monitoreringsrapport om Rumænien og Bul-

garien. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Den 14. december 2004 blev optagelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien ende-

ligt afsluttet, og på mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004 bød Rådet de to

lande velkommen som medlemmer i 2007. Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds be-

slutning fra december 2004 indledtes en såkaldt tilsyns- eller monitoreringsproces, hvor

Kommissionen løbende har aflagt rapport om de to landes parathed til medlemskab. I sin

rapport af 26. september 2006, vurderede Kommissionen, at både Bulgarien og Rumænien

var tilstrækkeligt parate til medlemskab pr. 1. januar 2007 som forudset i tiltrædelsestrakta-

ten.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen forventes at præsentere sin monitoreringsrapport af 26. september 2006 ef-

terfulgt af en kort drøftelse i Rådet. Kommissionen vurderede i sin monitoreringsrapport, at

både Bulgarien og Rumænien var tilstrækkeligt parate til medlemskab pr. 1. januar 2007. I

forhold til de specifikke problemfelter, som fortsat vakte bekymring, lagde Kommissionen

op til, at der på EU's side skulle bringes passende mekanismer i anvendelse. Mekanismer på

retsområdet vil skulle vedtages af Kommissionen efter høring af medlemslandene og træde i

kraft 1. januar 2007. Der vil være tale om skærpet overvågning med krav om, at Bulgarien og

Rumænien regelmæssigt aflægger rapport om deres fremskridt i forhold til konkrete målsæt-

ninger inden for bl.a. retsvæsenets upartiskhed og effektivitet, bekæmpelse af korruption og

organiseret kriminalitet. Såfremt den løbende overvågning viser behov herfor, vil det kunne

komme på tale at aktivere tiltrædelsestraktatens specifikke beskyttelsesklausuler. Eventuel

beslutning om anvendelse af mekanismen vedr. landbrug vil skulle tages i løbet af 2007, in-

den landbrugsmidlerne for året udbetales. På fødevaresikkerhedsområdet rejste Kommissio-

nen muligheden for at iværksætte foranstaltninger både baseret på EU-retten i almindelighed

og tiltrædelsestraktaten. For så vidt angår problemer med luftfartssikkerheden i Bulgarien,

nævnte Kommissionen i rapporten at ville overveje at træffe foranstaltninger baseret på EU-

retten.

Der ventes ingen eller kun ganske kort drøftelse af andre aspekter af EU’s udvidelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav sin samstemmende udtalelse til tiltrædelsestraktaten med Bulgari-

en og Rumænien den 13. april 2005.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Tiltrædelsestraktaten vil skulle ratificeres i Danmark ved vedtagelse af en lov om Den Euro-

pæiske Unions udvidelse med Rumænien og Bulgarien. Lovforslaget er fremsat den 4. okto-

ber 2006.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes at have konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien, men

formentlig ikke for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Fsva. konsekvenserne for statsfinan-

serne vil en udvidelse med Rumænien og Bulgarien isoleret set indebære et øget dansk EU-

bidrag svarende til ca. 2 pct. af de samlede nettoudgifter i forbindelse med udvidelsen. I 2007

skønnes dette for Danmark at udgøre ca. 310 mio. kr. (2004-priser), jf. bemærkninger til lov-

forslaget.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tage Kommissionens vurdering til efterretning vedrørende tiltrædel-

sesdato såvel som behovet for, at der fra EU's side bringes passende mekanismer i anvendel-

se i forhold til specifikke problemfelter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred enighed om at notere sig Kommissionens vurderinger og konklusioner i

monitoreringsrapporten af 26. september 2006 om Rumænien og Bulgarien.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udvidelsen med Rumænien og Bulgarien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-

26. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Sudan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådets drøftelse af Sudan forventes at fokusere på den humanitære og sikkerhedspolitiske situation i Darfur

i opfølgning på drøftelserne i forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York i september. Der forventes

vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Den humanitære og sikkerhedsmæssige situation er forværret i Darfur. Regeringen i Sudan

afviser fortsat en overdragelse af den fredsbevarende styrke i Sudan (AMIS) til FN, hvorfor

AUs Freds- og Sikkerhedsråd den 20. september 2006 besluttede at forlænge mandatet for

AMIS med tre måneder indtil den 31. december 2006. I forlængelse af vedtagelse af FN re-

solution 1706, som Danmark var medforslagsstiller til i Sikkerhedsrådet, arbejdes der på, at

FN overtager fra AMIS senest den 1. januar 2007. Sudans præsident Bashir har accepteret

materiel og logistisk støtte fra FN til AMIS, men afviser fortsat en overdragelse af styrken til

FN. AU har nu taget skridt til at indlede trepartskonsultationer mellem FN, AU og Sudans

regering om vanskelighederne med at få implementeret resolution 1706. Der arbejdes på at

få flere oprørsgrupper til at acceptere Darfur-fredsaftalen (DPA) og AU har tilkendegivet, at

man vil deployere yderligere 4.000 tropper til forstærkning af AMIS. EU-kredsen og andre

overvejer i øjeblikket forskellige incitamenter med både økonomiske (sanktioner, handel,

gæld og bistand) og politiske elementer, der kan få regeringen i Sudan til at acceptere resolu-

tion 1706.

EU SG/HR Solana samt kommissionsformand Barroso og kommissær for udvikling Louis

Michel har for nylig besøgt Khartoum for at få regeringen i Sudan til at acceptere implemen-

teringen af resolution 1706. Støtte til AMIS anses for vigtig for at undgå en yderligere eskale-

ring af konflikten, hvorfor EU forventes at ville forlænge den nuværende EU-støttemission

til AMIS. Denne indbefatter i øjeblikket 26 militærpersoner og 26 politifolk, der er udsendt

af EU som rådgivere til AMIS. EU har siden 2004 ydet støtte for 340 mio. euro til den hu-

manitære krise i Darfur og har den 2. oktober bevilget yderligere 40 mio. euro. EU søger

samtidig at sikre fuld udsendelse af personelbidrag.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

5. Formål og indhold

Statusdrøftelse af den aktuelle humanitære og sikkerhedspolitiske situation i Darfur-regionen

i opfølgning på drøftelserne i New York, herunder EU initiativer til at forbedre den humani-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tære situation, støtte gennemførelsen af fredsaftalen samt arbejde for en FN overtagelse af

AU’s mission. Endelig kan det ikke udelukkes, at Rådet vil træffe beslutning om forlængelse

af EU’s støttemission til AMIS, mest sandsynligt indtil den 31. december 2006.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Drøftelsen af Sudan forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. EU har siden 2004 ydet støtte for

340 mio. euro til den humanitære krise i Darfur og har den 2. oktober bevilget yderligere 40

mio. euro. En evt. forlængelse af EU's støttemission i Sudan til udgangen af 2006 skønnes at

beløbe sig til ca. 1,7 mio. euro. Udgiften vil blive finansieret over de dertil afsatte midler på

EU-budgettet (FUSP) for 2006. EU's FUSP-budget er i 2006 samlet på ca. 102 mio. euro.

Danmark betaler ca. 2 procent af EU's udgifter.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil under drøftelserne i Rådet, med udgangspunkt i den seneste udvikling, foku-

sere på at sikre, at EU fortsat aktivt bidrager til at afhjælpe den humanitære situation samt til

bestræbelserne på at fremme fredsprocessen, herunder at sikre accept fra Sudans regering til

gennemførelse af den vedtagne FN-resolution om FN overtagelse af AU’s mission. Regerin-

gen vil kunne støtte en forlængelse af EU’s støttemission i Sudan.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger bred enighed om behovet for aktiv støtte til fredsbestræbelserne i Darfur. Der

er generelt opbakning til et tæt samarbejde med andre internationale organisationer om støt-

te til AU’s indsats samt til en FN overtagelse af AU’s mission i området.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europavalg til orientering forud for rådsmø-

det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. september 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Zimbabwe

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes at Malta, som har rejst punktet, ønsker en opblødning af holdningen til Zimbabwe, med det

formål at intensivere EU/Afrika-dialogen. Der forventes rådskonklusioner.

2. Baggrund

Siden Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) sidst behandlede Zimbabwe

den 12.-13. juni 2006, er situationen blevet yderligere forværret. Ofrene for Operation

Murambatsvina (”oprydningsaktion” hvor 700.000 blev gjort hjemløse) har fortsat ikke fået

den hjælp, de har behov for som følge af regeringens manglende samarbejde med FN. Øko-

nomien er under fortsat nedsmeltning med en årlig inflation på mere end 1000%, 80% ar-

bejdsløse og verdens laveste levetid for befolkningen. Zimbabwe har i september opnået et

lån fra Kina på ca. �½ mia. USD, hvilket midlertidigt kan afhjælpe nogle problemer. De un-

derliggende problemer i Zimbabwes økonomi bliver imidlertid ikke behandlet, hvorfor lånet

ikke kan betragtes som et skridt i den rigtige retning. Vilkårene for lånet kendes ikke.

Den politiske opposition har de seneste tre-fire måneder, i samarbejde med fagbevægelsen,

forsøgt at iværksætte en folkelig rejsning imod regimet. Dette førte til, at fagbevægelsen den

13. september 2006 forsøgte at gennemføre landsdækkende demonstrationer. Disse blev

mødt af et massivt politiopbrud og slået ned med stor brutalitet. Mange blev tilbageholdt og

efterfølgende udsat for tortur, bl.a. fagbevægelsens ledelse, hvis generalsekretær fortsat er

under hospitalsbehandling. Regimets voldsomme reaktion har tilsyneladende sat en effektiv

stopper for nye forsøg på demonstrationer. EU har den 22. september 2006 udsendt en er-

klæring, der fordømmer aktionen som et brud på menneskerettighederne, og opfordrer til at

retsforfølge de skyldige.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Punktet er sat på dagsordenen af Malta, som længe har efterspurgt en drøftelse af situationen

i Zimbabwe. Mere generelt er der et stigende behov for snart at få løst Zimbabwe-

spørgsmålet, som blokerer for en intensivering af EU/Afrika-dialogen, herunder migrations-

dagsordnen. EU/Afrika dialogen har gennem de seneste år været holdt i trojkaformat m.h.p.

at undgå at invitere Zimbabwe. Et planlagt topmøde i Lissabon for stats- og regeringschefer,

oprindeligt fastsat til april 2003, er stadig udsat på ubestemt tid.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den danske vurdering, at forholdene i Zimbabwe ikke har ændret sig i et omfang der

giver anledning til en ændret holdning til Zimbabwe. Dette indebærer, at der umiddelbart

ikke ses at være grundlag for at ændre formatet for EU/Afrika-dialogen. Danmark støtter

dermed UK’s (og andre landes) holdning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er vurderingen, at migrationsspørgsmålet nu synes vigtigere for Malta end den traditio-

nelle loyalitet over for den britiske Zimbabwe-dagsorden. På rådsmødet (almindelige anlig-

gender og eksterne forbindelser) den 15.-16. maj 2006 blev Malta støttet af Portugal og Spa-

nien. UK afviste dengang en revurdering af EU’s politik over for Zimbabwe. Dialogen måtte

baseres på eksisterende benchmark og afvente en mere positiv udvikling i landet, hvilket og-

så var formandskabets konklusion, selv om man dog havde stor forståelse for de aktuelle

problemer for Spanien og andre sydeuropæiske lande. På det seneste er der dog tegn på en

stigende opblødning af holdningen til Zimbabwe hos de sydeuropæiske lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europavalg til orientering forud for rådsmø-

det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Det vestlige Balkan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende Det vestlige Balkan. Fokus ventes at være på Kosovo, Ser-

bien og Bosnien-Hercegovina .

2. Baggrund

Statusprocessen i Kosovo er på vej ind i slutfasen. Ahtisaari fik den 22. september 2006 Sik-

kerhedsrådets opbakning til at præsentere forslag til status for parterne ultimo oktober. Der-

efter præsenteres det for Sikkerhedsrådet primo november. Det er fortsat Ahtisaaris hensigt,

at en løsning findes i år.

Kommissionen besluttede den 3. maj 2006 at udsætte forhandlingerne om en Stabiliserings-

og Associeringsaftale med Serbien grundet manglende samarbejde med det Internationale

Krigsforbrydertribunal vedr. det Tidligere Jugoslavien (ICTY). Rådet støttede på mødet den

15. maj 2006 beslutningen og understregede, at forhandlingerne kunne genoptages, når Ser-

bien samarbejder med ICTY. Med henblik på at fremme Serbiens samarbejde med ICTY har

EU nedsat en såkaldt task-force med deltagelse af EU’s trojka og premierminister Kostunica.

Serbien har til dette formål udarbejdet en handlingsplan vedr. samarbejdet med ICTY. Status

for Serbiens gennemførelse af handlingsplanen ventes drøftet på et møde i task-forcen pri-

mo oktober på basis af en vurdering af gennemførelsen fra ICTY’s chefanklager, Carla del

Ponte.

I Bosnien-Hercegovina holdes der valg den 1. oktober. Den kommende regering vil være

konfronteret med behovet for betydelige politiske reformer i Bosnien-Herzegovina som vig-

tige bidrag til fremskridt i forhandlingerne om en Stabiliserings- og Associeringsaftale med

EU. Den planlagte overgang fra den Høje Repræsentant til EU’s Særlige Repræsentant vil

indebære et forstærket engagement for EU i Bosnien-Herzegovina.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende Det vestlige Balkan. Rådet ventes at be-

kræfte EU’s fulde støtte til FN’s statusforhandler i Kosovo, Martti Ahtisaari. Derudover

ventes Rådet at bekræfte EU’s vilje til en snarlig genoptagelse af forhandlingerne om en Sta-

biliserings- og Associeringsaftale med Serbien, når Serbien er rede til det. For Bosnien-

Herzegovinas vedkommende ventes rådskonklusionerne at omhandle forløbet af valget og i

forlængelse heraf at påpege behovet for, at den kommende regering fortsætter arbejdet med

de politiske reformer, som er af betydning for fremskridt i forhandlingerne om en Stabilise-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rings- og Associeringsaftale med EU. Derudover forventes Rådet at udstikke retningslinjer

for EU’s fremtidige engagement i Bosnien-Herzegovina.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side venter man at kunne støtte rådskonklusioner med det forudsete indhold.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om udviklingen i landene på Det vestlige Balkan har senest været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eks-

terne forbindelser) den 14.-15. september 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte situationen i Mellemøsten. I den forbindelse er Libanons premierminister, Fouad

Siniora, inviteret. Der vil muligvis blive vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

På trods af bred international enighed om, at afslutningen på krisen i Libanon bør åbne for

nyt pres for fremskridt hen imod en omfattende fredsaftale samt forhåbninger om et snarligt

topmøde mellem Præsident Abbas og premierminister Olmert, forekommer situationen i

den israelsk-palæstinensiske konflikt fastlåst. Meget afhænger af den tilfangetagne israelske

soldat, Gilat Shalits, skæbne. Det er nu tvivlsomt, om den annoncerede nationale palæstinen-

siske samlingsregering kan etableres. Det palæstinensiske selvstyre befinder sig fortsat i en

stærk økonomisk krise, der er under stadig forværring. Med kvartettens beslutning den 20.

september 2006 om at udvide og forlænge den midlertidige internationale mekanisme (TIM)

til kanalisering af humanitær bistand direkte til den palæstinensiske befolkning er der for-

mentlig også åbnet op for midler inden for den palæstinensiske uddannelsessektor.

Situationen i Libanon er til stadighed skrøbelig, men under fortsat stabilisering efter afslut-

ningen på den væbnede konfrontation mellem Israel og Hizbollah.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte situationen i Mellemøsten og EU’s muligheder for at fremme en

politisk proces mod en forhandlet løsning med udgangspunkt i Køreplanen for Fred og med

en to-stats-løsning som det endelige mål.

Drøftelserne om Libanon forventes at fokusere på opfølgningen og gennemførelsen af sik-

kerhedsrådsresolution 1701 (2006) og EU’s muligheder for at bidrage hertil. Libanons pre-

mierminister, Fouad Siniora, er inviteret til at deltage i dele af mødet. Som et led i undersø-

gelserne af evt. EU-bidrag har EU besluttet at udsende en teknisk mission til Libanon. For-

målet er at vurdere den libanesiske sikkerhedssektors støttebehov. Det kan ikke udelukkes, at

afrapporteringen fra den tekniske mission, herunder evt. opfølgning, vil blive et tema på

rådsmødet.

Der vil muligvis blive vedtaget rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Drøftelserne på dette rådsmøde ventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfi-

nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. For så vidt angår bistand

til palæstinenserne har Kommissionen ifølge det oplyste i 2006 mobiliseret 329 mio. euro.

Kommissionen har endvidere bevilget 50 millioner euro i humanitær bistand til ofrene for

krisen i Libanon, heraf 20 millioner euro i juli 2006 og 30 millioner euro i september 2006.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne i regionen

med at fremme fredsprocessen samt fremme konkrete initiativer ift. gennemførelsen af sik-

kerhedsrådsresolution 1701 (2006).

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats

fra EU’s side i den videre proces.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europavalg til orientering forud for rådsmø-

det (almindelige anliggender og eksterne relationer) den 14.-15. september 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den

14.-15. september 2006. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Iran er indtil videre sat på dagordenen som et muligt dagsordenspunkt. Der ventes i givet fald en drøftelse af

det iranske atomprogram.

2. Baggrund

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) har løbende drøftet sagen om det

iranske atomprogram, herunder senest på rådsmødet den 14.-15. september 2006.

Styrelsesrådet for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) vedtog den 24. september

2005 en resolution om det iranske atomprogram, som bl.a. fastslog, at Iran ikke har efterle-

vet sine forpligtelser i henhold til NPT-traktaten, samt at Irans hemmeligholdelse af atomak-

tiviteter og utilstrækkelige samarbejde med IAEA rejser spørgsmål, som falder inden for Sik-

kerhedsrådets kompetence. Den 9. januar 2006 genoptog Iran i strid med flere IAEA-

resolutioner aktiviteter under det suspenderede iranske uranberigelsesprogram. Primo febru-

ar d.å. besluttede IAEA’s Styrelsesråd formelt at rapportere sagen til Sikkerhedsrådet. Den

29. marts 2006 vedtog Sikkerhedsrådet en erklæring, som bl.a. udtrykker alvorlig bekymring

over de iranske atomaktiviteter samt opfordrer Iran til at efterleve IAEA’s resolutioner, her-

under genetablere fuld suspension af landets berigelsesaktiviteter.

I forbindelse med rådsdrøftelsen den 15. maj d.å. blev der vedtaget konklusioner, som i lyset

af Irans fortsat manglende efterlevelse af landets forpligtelser udtrykker opbakning til, at Sik-

kerhedsrådet pålagde Iran bindende krav om bl.a. at suspendere landets uranberigelsesaktivi-

teter. Dog understregedes tillige EU’s fortsatte opbakning til en diplomatisk løsning på sa-

gen, herunder at EU var villig til - såfremt Iran efterlever IAEA’s og Sikkerhedsrådets vedta-

gelser - at fremkomme med et fornyet udspil til Iran med henblik på at udvikle et sikkert,

fuldt kontrolleret og entydigt civilt atomprogram (uden egen iransk uranberigelseskapacitet).

USA meddelte den 31. maj d.å., at man var parat til sammen med EU-trioen at deltage i di-

rekte forhandlinger med Iran, under forudsætning af at Iran suspenderer alle uranberigelses-

aktiviteter. Umiddelbart herefter opnåedes enighed mellem EU, USA, Kina og Rusland om

et forhandlingsudspil til Iran. Under forudsætning af fuld iransk efterlevelse af IAEA’s og

Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder kravet om suspension af iranske uranberigelsesaktivi-

teter, blev Iran tilbudt forhandlinger bl.a. om international støtte til udvikling af et civilt

atomprogram, herunder opførelsen af en letvandsatomreaktor samt forsyning af brændsel,

under fuld international kontrol og uden egen iransk uranberigelse. Herudover indgår forslag

om samarbejde på ikke-nukleare områder.

Forhandlingsudspillet til Iran blev den 6. juni d.å. præsenteret i Teheran af EU’s Høje Re-

præsentant, Javier Solana. I juli 2006 gennemførtes et antal møder med Iran vedrørende ud-

spillet. Irans manglende vilje til at engagere sig konstruktivt heri, herunder acceptere en su-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spension af iransk uranberigelsesaktivitet, betød, at der mellem EU-trioen, Kina, Rusland og

USA opnåedes enighed om, at sagen skulle genoptages i Sikkerhedsrådet.

Sikkerhedsrådet vedtog den 31. juli 2006 resolution 1696 vedrørende det iranske atompro-

gram. Under henvisning til Pagtens artikel 40 under kapitel VII (som vedrører midlertidige

forholdsregler forud for gennemførelsen af tvangsforanstaltninger) opfordrede Sikkerheds-

rådet heri Iran til omgående at efterleve IAEA’s og Sikkerhedsrådets tidligere vedtagelser for

at etablere den nødvendige tillid og afklare udestående spørgsmål vedrørende Irans atomak-

tiviteter. Sikkerhedsrådet krævede derudover eksplicit, at Iran suspenderer samtlige aktivite-

ter relateret til uranberigelse og oparbejdning, herunder også til forsknings- og udviklings-

brug. Efterleves resolutionen ikke, erklærede Sikkerhedsrådet sig parat til at vedtage tiltag

mod Iran på grundlag af artikel 41 under kapitel VII (som vedrører sanktioner).

Iran afgav den 22. august 2006 et formelt men ikke offentliggjort svar på det forslag, som

EU’s Høje Repræsentant Javier Solana præsenterede i Teheran den 6. juni 2006. For indevæ-

rende foregår en nærmere analyse af - og konsultationer med Iran om - det iranske svar. IA-

EA’s generaldirektør fremkom en statusrapport den 31. august 2006 vedrørende iransk efter-

levelse af resolution 1696. I henhold til rapportens oplysninger kan det konstateres, at Iran -

som offentligt erklæret fra iransk side – ikke har efterlevet resolution 1696, herunder kravet

om suspension af uranberigelse.

Menneskerettighedssituationen i Iran er fortsat alvorlig og under forværring

EU trojkaen i

Teheran demarcherede den 27. august 2006 vedr. menneskerettighedssituationen i landet,

herunder en række specifikke sager. I den forbindelse tilkendegav de iranske myndigheder, at

de accepterede modaliteterne for næste runde af dialogen om menneskerettigheder mellem

EU og Iran. Møderunden ventes afholdt i december. Det er dog fortsat vanskeligt at få de

iranske myndigheder i tale i forhold til de konkrete sager, der er blevet rejst fra europæisk

side.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes drøftelse af den seneste udvikling i sagen. Det forventes i givet fald, at EU3-

landene og den Høje Repræsentant på baggrund af møder med Iran samt konsultationer

vedrørende Irans atomprogram vil fremkomme med forslag om, herunder søge støtte til,

den videre håndtering af sagen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at EU’s målsætning fortsat må være en fuldstændig og verificerbar iransk

efterlevelse af IAEA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder garanti for det iranske

atomprograms udelukkende civile karakter. I den forbindelse tillægges suspension af iranske

uranberigelsesrelaterede aktiviteter afgørende betydning. Fra dansk side støttes, at EU’s Høje

Repræsentant Javier Solana søger en snarlig afklaring af indholdet af det iranske svar af 22.

august 2006 på forhandlingsudspillet til Iran af 6. juni 2006. Såfremt man fra iransk side fast-

holder sin afvisning af at efterleve resolution 1696, forudses forslag om yderligere tiltag i

Sikkerhedsrådet i overensstemmelse med resolutionen, herunder eventuelt sanktioner. I givet

fald finder regeringen det vigtigt, at også eventuelle yderligere tiltag vedtages med størst mu-

lig enighed i Sikkerhedsrådet, ligesom det fra dansk side prioriteres, at den hidtidige enighed i

EU-kredsen fastholdes.

På menneskerettighedsområdet er det positivt, at Iran nu har accepteret modaliteterne for

den næste runde af dialog om menneskerettigheder mellem EU og Iran. Ligeledes positivt at

de iranske myndigheder nu har løsladt Hr. Ramin Jahanbegloo. Regeringen er dog fortsat

meget bekymret over menneskerettighedssituationen i Iran, og de iranske myndigheders til-

bageholdenhed i drøftelsen af konkrete sager.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes tilsvarende holdninger i de øvrige EU-lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmø-

det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. september 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Handel og udvikling

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte tilrettelæggelse af EU’s handelsrelaterede bistand i lyset af de nu suspenderede Doha-

rundeforhandlinger og de igangværende forhandlinger om Økonomiske Partnerskabsaftaler (EPA’er) med

AVS-landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Fra EU’s side blev der under WTO’s ministerkonference i Hongkong i december 2005 givet

tilsagn om at øge Fællesskabets og medlemsstaternes handelsrelaterede bistand til 2 mia. euro

p.a. i 2010. Beløbet svarer omtrent til det dobbelte af bistandens nuværende niveau. Derud-

over har det hidtidige forløb af EPA-forhandlingerne afsløret et behov for at anvende en

større del af ikke mindst medlemsstaternes handelsrelaterede bistand til fordel for AVS-

landene som led i det endelige forhandlingsresultat.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner lægger op til en bekræftelse af Fællesskabets og

medlemsstaternes tilsagn om ovennævnte forøgelse af den handelsrelaterede bistand, uaf-

hængigt af de fremskridt der måtte vise sig i Doha-rundeforhandlingerne. Endvidere foreslås

det, at medlemsstaterne og Kommissionen udarbejder en fælles EU-strategi for AfT (handel

og udvikling) til sikring af en effektiv ydelse af den pågældende bistand. For bl.a. at medvirke

til sikring af et positivt resultat af EPA-forhandlingerne indeholder udkastet et tilsagn fra

såvel Kommissionen som medlemsstaterne om, at de vil anvende en substantiel andel af den

forudsete stigning af den handelsrelaterede bistand til fordel for AVS-landene.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes overordnet ikke at have statsfinansielle konsekvenser, da udgif-

terne til den handelsrelaterede bistand vil blive afholdt indenfor den til en hver tid gældende

ramme for Danmarks udviklingsbistand. Rådskonklusionerne skønnes ej heller at have kon-

sekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskytteteseniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen sendes ikke til høring.

10. Regeringens foreløbig generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget om at bekræfte EU’s tilsagn om

den nævnte forøgelse af den handelsrelaterede bistand, uafhængigt af Doha-rundens videre

forløb. Man vil endvidere arbejde for en fleksibel samordning af Fællesskabets og medlems-

staternes handelsrelaterede bistand med fuld respekt for den eksisterende kompetenceforde-

ling; ligesom man vil arbejde for øget hensyntagen ikke mindst til bæredygtig udvikling og

ligestilling i EU's AfT. I forbindelse med konklusionsudkastets omtale af EPA’erne, vil man

fra dansk side tilstræbe, at medlemsstaterne i øget omfang inddrages i forhandlingerne, for at

de bl.a. kan få et bedre indblik i de tilknyttede bistandsbehov.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er vanskeligt at give et præcist billede af andre landes holdninger. Generelt har Frankrig,

Litauen og Spanien dog forbehold mod at overholde tilsagnet om øget handelsrelateret bi-

stand, uafhængigt af et positivt resultat af Doha-runden. Sverige, Tyskland og UK forekom-

mer at være bekymrede for, at rådskonklusionerne vil kunne føre til en for stram EU-

koordination på AfT-området. Derudover synes en række medlemsstater at have behov for

et bedre indblik i EPA-forhandlingerne, inden de vil binde sig til et bestemt tilsagn om ydel-

se af øget handelsrelateret bistand som led i forhandlingsresultatet. Disse forbehold ventes

imidlertid at blive imødekommet på en sådan måde, at et sæt rådskonklusioner om AfT vil

kunne vedtages på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17.

oktober 2006.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Finansielt instrument for udviklingssamarbejde

KOM (2004) 0629

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den

17.-18. juli 2006. Nye afsnit er markeret med en streg.

1. Resumé

Der forventes at der på mødet i Rådet vil kunne opnås politisk enighed om teksten til en fælles holdning om

forordningsforslaget om et instrument for udviklingssamarbejde. Det finske formandskab fremlagde den 7.

juli et tekstforslag til et finansielt instrument, der kun skulle omfatte udviklingssamarbejde. Som led i en

forståelse mellem Rådets formandskab, Europakommissionen og Europa-Parlamentet var der tale om en

opsplitning af det tidligere fremlagte forordningsforslag om et samlet instrument for udviklingssamarbejde og

økonomisk samarbejde i flere forordningsforslag. Der blev fremlagt et forordningsforslag for udviklingssamar-

bejde (geografiske og tematiske indsatser), et forordningsforslag om bistand til demokrati og menneskeret-

tigheder samt et forordningsforslag om økonomisk samarbejde med industrialiserede lande. Igangværende

forhandlinger med Europa-Parlamentet har hidtil ført til mindre ændringer i udviklingspositiv retning i for-

mandskabets forslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde i 2004 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et

finansieringsinstrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Forslaget var et

af de finansielle instrumenter for Fællesskabets eksterne assistance under EU-budgettets part

4 om eksterne relationer som led i udmøntning af de finansielle perspektiver for EU fra 2007

og frem. Som en del af den foreslåede forenkling af samarbejdsinstrumenter på det eksterne

område under EU-budgettets part 4 blev det foreslået, at forordningen som et af seks in-

strumenter skulle være grundlag for Fællesskabets udviklingssamarbejde og for økonomisk,

finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande. Kommissionen fremlagde herudover for-

slag om et førtiltrædelsesinstrument, om et naboskabsinstrument samt om et stabilitetsin-

strument. Den legale basis for humanitær bistand og for makrofinansiel bistand blev foreslå-

et opretholdt efter de gældende retningslinier. Der er siden fremsat forslag om et instrument

for nukleare projekter.

Baggrunden herfor var ønsket om forenkling og effektivisering af de gældende regler. En

lang række forordninger blev foreslået ophævet som konsekvens af den nye brede forord-

ning om udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Bl.a. forordningerne om indsatsen

mod fattigdomsrelaterede sygdomme (HIV/AIDS, tuberkulose og malaria), om reproduktiv

sundhed, om miljøaspektet i udviklingssamarbejdet, om tropiske skove, om menneskeret-

tigheder og demokrati, om ligestilling, om decentraliseret samarbejde, om samarbejdet med

NGO’er, om fødevarebistand, om udviklingssamarbejdet med Sydafrika, om samarbejdet

med udviklingslandene i Asien og Latinamerika (ALA), om hjemstedsfordrevne i Latiname-

rika og Asien samt om rehabilitering og genopbygning.

Europa-Parlamentet vedtog den 18. maj 2006 en udtalelse om forslaget til forordningen om

udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde. Udtalelsen afviste Kommissionens forslag

og fremsatte en række ændringsforslag. Herunder ønsket om opdeling i flere forordninger.

Trialogforhandlinger banede siden vejen for den opnåede forståelse om den videre procedu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re og fremlæggelse af forslag til nye forordningstekster. Drøftelser med Europa-Parlamentet

har ført til ændringsforslag i den fremlagte tekst i udviklingsorienteret retning.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på TEF art. 179 (1). Forslaget behandles i fælles beslutningstagen mel-

lem Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Nærhedsprincippet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Der er tale om et forslag om etablering

af finansieringsinstrumenter for Fællesskabets udviklingssamarbejde, der kun kan behandles

på EU-niveau.

5. Formål og indhold

Udviklingsinstrument forudses at omfatte bistanden til udviklingssamarbejde i Latinamerika,

Asien, Centralasien, dele af Mellemøsten og Sydafrika. Hovedparten af bistanden konkretise-

res gennem lande- og regionale strategier, der relateres til modtagernes fattigdomsstrategier –

eller lignende strategier. Derudover vil udviklingsinstrumentet omfatte støtte til tematiske

indsatser, der ikke kan støttes gennem lande- og regionalstrategier. Det kan f.eks. være bidrag

til den globale fond for HIV/AIDS, der ikke kan finansieres fra landeallokeringer, og det kan

være bidrag direkte til NGOer, der ikke kan indgå i en landestrategi omfattet af en regerings-

aftale. Kriteriet for valg af tematiske indsatsområder er således ikke, hvor højt de er priorite-

ret, men hvorledes områderne kan støttes. Miljø vil f.eks. både blive støttet som led i lande-

strategier og som bidrag til mere globale indsatser. De tematiske områder forventes at blive:

(1) investering i mennesker (bl.a. indsats mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose, reproduk-

tiv og seksuel sundhed, ligestilling mellem kønnene, uddannelse, kultur, beskæftigelse og

børn og unge), (2) miljøspørgsmål, (3) samarbejde med ikke-statslige organisationer (NGO)

og lokale myndigheder, (4) fødevaresikkerhed samt (5) migration og udvikling. Herudover

kan der under instrumentet finansieres strukturtilpasningsstøtte til AVS-lande (udviklings-

lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet), der er omfattet af sukkerprotokollen i Cotonou-

aftalen.

Den geografiske udviklingsbistand til AVS-landene vil fortsat være reguleret under Cotonou-

aftalen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelser om det nye udviklingsinstrument forventes at foreligge i lø-

bet af efteråret 2006.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.

Der blev i forbindelse med aftalen om de finansielle perspektiver afsat 15.103 mio. euro

(2004-priser) til instrumentet for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde for perio-

den 2007-2013, svarende til 17.053 mio. euro i løbende priser. Heraf har Kommissionen fo-

reslået en økonomisk ramme til det særskilte instrument for udviklingssamarbejde på 16.897

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mio. euro (løbende priser) for perioden 2007-2013. Den danske bidragsandel til EU budget-

tet udgør 2% svarende til en statslig udgift på ca. 2.520 mio. kr. (ved kurs 745,72) for perio-

den 2007-2013.

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring.

De oprindelige forordningsforslag om de finansielle instrumenter blev sendt til udtalelse hos

flere NGO’er efter fremlæggelsen i 2004.

Den danske EU-NGO platform

har givet udtryk for følgende:

”Mht. instrumenterne har vi en væsentlig indvending.

Vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der er ét instrument for udviklingssamarbejde og

økonomisk samarbejde i øvrigt, da det er to vidt forskellige målgrupper. Vi synes, der bør

være to separate instrumenter: et for udviklingssamarbejde og et for økonomisk samarbejde i

øvrigt. Vi mener, at instrumentet for udviklingssamarbejde skal være klart forankret i Artikel

179 i EU traktaten. En yderligere fordel ved at have et separat instrument for udviklingssam-

arbejde ville være, at man også kunne inkludere samarbejdet med AVS-landene under Coto-

nou-aftalen. Vi har noteret os, at EU-parlamentet har den samme indvending, hvilket senest

er kommet til udtryk i januar i forbindelse med diskussionen af Mitchell-rapporten i udvik-

lingskomiteen.”

Røde Kors

har gennem EU-platformen tilkendegivet, at det er problematisk, at der ikke

længere er nogen reference til menneskerettigheder. Hvert instrument har retningsliner, men

det er ikke klart hvilke sektorer og geografiske områder, der er omfattet. Det skal være et

krav, at disse skal være meget specifikke både mht. sektor og geografi for derigennem at sik-

re, at der stadig bruges penge på fattigdomsreduktion og ikke kun på sikkerhed og terroris-

me. Der gøres i høringssvaret opmærksom på, at Europa-Parlamentet fremover får en svage-

re rolle ift. hvor og hvordan EU skal støtte. Det kan gøre det svært for NGO'er at få indfly-

delse på prioriteterne, da det er svært at lobbye overfor Kommissionen.

Mellemfolkeligt Samvirke

har oplyst at have drøftet forslagene sammen med partnere i

netværket Eurostep. Resultatet af drøftelserne er udmøntet i et notat, der er fremsendt som

MS's svar i høringen. Notatet har titlen ” Briefing on the Draft Regulation on Development

Co-operation and Economic Co-operation. A blank cheque for the European Commission?

(September 2004)”.

Det anføres i notatet, at Eurosteps bemærkninger er baseret på et foreløbigt udkast til for-

ordningsforslaget. Eurostep opfordrer Europa-Parlamentet til at forkaste forordningsforsla-

get. Eurostep anfører, at hovedproblemerne er, at der ikke længere vil være en identificerbar

EU udviklingspolitik. At forordningsforslagene vil gøre indgreb i Europa-Parlamentets magt.

At forordningsforslagene strider mod EU forfatningstraktaten og underminerer dens tro-

værdighed. At forordningsforslagene bringer bestræbelserne på at forstærke Europas bidrag

til opfyldelse af årtusindemålsætningen (MDG) i fare.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på en forenkling af de finansielle instrumenter. Regeringen er indstil-

let på som led i de finansielle perspektiver at medvirke til vedtagelse af retsgrundlag for den

del af Fællesskabets udviklingssamarbejde, der finansieres over EU-budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det nye instrument for udviklingsbistand har opnået generel støtte fra medlemslandene. Der

udestår forhandling med Europa-Parlamentet om enkelte tekster.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. juli 2006. Folketingets

Europaudvalg har modtaget et grundnotat af 3. november 2004 om Kommissionens forslag

til de eksterne relationer under Dagsorden 2007. Heri indgik et notat om instrumentet for

udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. (Evt.) Finansielt instrument for bistand til menneskerettigheder og demokrati

KOM (2006) 0354

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at der på rådsmødet vil søges politisk opbakning til en løsning med Europa-Parlamentet i

fælles procedure om en ny forordning om fremme af menneskerettigheder og demokrati. Det finske formand-

skab fremlagde den 28. juni 2006 et tekstforslag til et finansielt instrument til fremme af menneskerettighe-

der og demokrati. Forslaget sammenlægger og afløser de to eksisterende forordninger om fremme af menneske-

rettigheder og demokrati. Efter forståelse mellem Rådets formandskab, Europakommissionen og Europa-

Parlamentet er det samtidig sikret, at det fastholdes som en selvstændig forordning og ikke sammenlægges med

det finansielle instrument for udviklingssamarbejde.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 28. juni 2006 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om et finansieringsinstrument for fremme af menneskerettigheder og demokrati.

Forslaget er et af de finansielle instrumenter for Fællesskabets eksterne assistance under EU-

budgettets part 4 om eksterne relationer som led i udmøntning af de finansielle perspektiver

for EU fra 2007 og frem. Som en del af den foreslåede forenkling af samarbejdsinstrumenter

på det eksterne område blev det foreslået, at de to tidligere forordninger blev sammenlagt i

en samlet forordning for fremme af menneskerettigheder og demokrati, og at temaet menne-

skerettigheder og demokrati hermed som det eneste blev udskilt til en selvstændig forord-

ning. Baggrunden for at fastholde et særligt instrument for menneskerettigheder og demo-

krati er krav fra Europa-Parlamentet, der ønsker at fastholde en høj og selvstændig profil på

dette felt.

Kommissionen har herudover fremlagt forslag om et finansieringsinstrument for udviklings-

samarbejde og økonomisk samarbejde, et førtiltrædelsesinstrument, et naboskabsinstrument,

samt et stabilitetsinstrument. Den legale basis for humanitær bistand og for makrofinansiel

bistand er foreslået opretholdt efter de gældende retningslinjer. Der er siden fremlagt forslag

om et instrument for nukleare projekter.

En lang række tematiske eller geografisk afgrænsede forordninger er foreslået ophævet som

konsekvens af den nye brede forordning om udviklingssamarbejde og økonomisk samarbej-

de. Baggrunden herfor var ønsket om forenkling og effektivisering af de gældende regler.

De to hidtidige forordninger til fremme af demokrati og menneskerettigheder ophæves i

samme forbindelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er baseret på TEF art. 179 (1) og på TEF art 181a (2). Forslaget behandles i fælles

beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Forordningen forventes at regulere støtten til demokrati og menneskerettigheder. Denne

forordning er efter aftale med Europa-Parlamentet ikke defineret som et tematisk program

under udviklingsinstrumentet men derimod udskilt som en selvstændig forordning. Forord-

ningen forventes som de tidligere forordninger på området at have fokus på støtte til civil-

samfunds indsats til fremme af menneskerettigheder og demokrati, herunder bl.a. inden for

oprindelige folk, bekæmpelse af tortur, menneskeretsforkæmpere, ligestilling, børns rettighe-

der, arbejdstagerrettigheder, retsstatsprincipper, internationale menneskerettighedsmekanis-

mer samt EU’s valgstøtte i form af udsendelse af valgobservatører.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger udkast til betænkning fra Europa-Parlamentet (Dok. nr. 2006/0116 (COD),

der er positiv over for forordningen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.

Kommissionen har foreslået en samlet økonomisk ramme på 1.104 mio. euro for perioden

2007-2013. Finansieres i praksis ikke kun af den oprindeligt forudsatte ramme til udviklings-

instrumentet, jf. aftalen om de finansielle perspektiver, men også under øvrige eksterne in-

strumenter. Den danske bidragsandel til EU budgettet udgør 2% svarende til statslig udgift

på ca. 165 mio. kr. (ved kurs 745,72) for perioden 2007-2013. Forslaget skønnes ikke at have

konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

De oprindelige forordningsforslag om de finansielle instrumenter blev sendt til udtalelse hos

flere NGO’er efter fremlæggelsen i 2004.

Den danske EU-NGO platform

har givet udtryk for følgende:

”Mht. instrumenterne har vi en væsentlig indvending. Vi synes ikke, at det er hensigtsmæs-

sigt, at der er ét instrument for udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde i øvrigt, da

det er to vidt forskellige målgrupper. Vi synes, der bør være to separate instrumenter: et for

udviklingssamarbejde og et for økonomisk samarbejde i øvrigt. Vi mener, at instrumentet for

udviklingssamarbejde skal være klart forankret i Artikel 179 i EU traktaten. En yderligere

fordel ved at have et separat instrument for udviklingssamarbejde ville være, at man også

kunne inkludere samarbejdet med AVS-landene under Cotonou-aftalen. Vi har noteret os, at

EU-parlamentet har den samme indvending, hvilket senest er kommet til udtryk i januar i

forbindelse med diskussionen af Mitchell-rapporten i udviklingskomiteen.”

Røde Kors

har gennem EU-platformen tilkendegivet, at det er problematisk, at der ikke

længere er nogen reference til menneskerettigheder. Hvert instrument har retningsliner, men

det er ikke klart hvilke sektorer og geografiske områder, der er omfattet. Det skal være et

krav at disse skal være meget specifikke både mht. sektor og geografi for derigennem at sik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re, at der stadig bruges penge på fattigdomsreduktion og ikke kun på sikkerhed og terroris-

me. Der gøres i høringssvaret opmærksom på at Europa-Parlamentet fremover får en svage-

re rolle ift. hvor og hvordan EU skal støtte. Det kan gøre det svært for NGO'er at få indfly-

delse på prioriteterne, da det er svært at lobbye overfor Kommissionen.

Mellemfolkeligt Samvirke

har oplyst at have drøftet forslagene sammen med partnere i

netværket Eurostep. Resultatet af drøftelserne er udmøntet i et notat, der er fremsendt som

MS's svar i høringen. Notatet har titlen ”Briefing on the Draft Regulation on Development

Co-operation and Economic Co-operation. A blank cheque for the European Commission?

(September 2004)”.

Det anføres i notatet, at Eurosteps bemærkninger er baseret på et foreløbigt udkast til for-

ordningsforslaget. Eurostep opfordrer Europa-Parlamentet til at forkaste forordningsforsla-

get. Eurostep anfører, at hovedproblemerne er, at der ikke længere vil være en identificerbar

EU udviklingspolitik. At forordningsforslagene vil gøre indgreb i Europa- Parlamentets

magt. At forordningsforslagene strider mod EU forfatningstraktaten og underminerer dens

troværdighed. At forordningsforslagene bringer bestræbelserne på at forstærke Europas bi-

drag til opfyldelse af årtusindemålsætningen (MDG) i fare.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på en forenkling af de finansielle instrumenter. Regeringen er indstil-

let på som led i de finansielle perspektiver at medvirke til vedtagelse af retsgrundlag for den

del af Fællesskabets udviklingssamarbejdet, der finansieres over budgettet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den nye forordning for fremme af menneskerettigheder og demokrati har opnået generel

støtte fra medlemslandene. Der udestår forhandling med Europa-Parlamentet om enkelte

tekster.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Derimod har Folketingets

Europaudvalg modtaget et grundnotat af 3. november 2004 om Kommissionens forslag til

de eksterne relationer under Dagsorden 2007. Heri indgik et notat om instrumentet for ud-

viklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, som forordningen om fremme af menneske-

rettigheder og demokrati dengang var en del af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Orienteringsdebat om effektivisering af udviklingssamarbejdet herunder

komplementaritet

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil i en orienteringsdebat drøfte komplementaritet og bedre arbejdsdeling mellem donorer med henblik

på at fremme øget bistandseffektivitet. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Paris-erklæringen fra marts 2005 har sat en række internationale målsætninger for mere ef-

fektiv bistand frem mod 2010. Paris-erklæringen fastslår bl.a., at den nuværende fragmente-

ring af bistanden på globalt, lande- og sektorniveau hindrer en mere effektiv udnyttelse af

udviklingsbistanden og dermed forsinker indsatsen for at opnå 2015-målene.

EU har i tilgift til Paris-erklæringen påtaget sig yderligere forpligtelser (rådsmøde (almindeli-

ge anliggender og eksterne forbindelser) november 2005), herunder i forhold til at arbejde

for en bedre arbejdsdeling mellem donorer baseret på den enkelte donors styrkeområder og

med respekt for modtagerlandenes ejerskab til udviklingsprocesserne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med Rådets orienterende drøftelse er at tage et første skridt i en længere proces

med sigte på, at EU bidrager til en bedre arbejdsdeling mellem bistandsdonorer. Rådskon-

klusionerne forventes således at blive af meget overordnet og generel karakter og pege frem

mod det kommende tyske formandskab, hvor der i maj 2007 forventes vedtaget mere opera-

tionelle konklusioner om bedre arbejdsdeling.

Det grundlæggende billede på bistandsområdet er, at for mange donorer koncentrerer deres

bistand i de samme lande (donor darlings) og med fokus på de samme sektorer. I nogle ud-

viklingslande er der således mere end 40 donorer tilstede, og enkelte sektorer støttes af mere

end 15 donorer.

Det fører til en skævvridning i forhold til en mere optimal indsats for bekæmpelse af fattig-

dom. Nogle udviklingslande bliver nærmest glemt (donor stedbørn) og nogle sektorer er un-

derfinansierede selv i lande, hvor der er relativt store donor ressourcer tilstede. Koordinering

af så mange donorer i et land eller en sektorer er besværligt og tungt for modtageren, der

typisk har en svag administration.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ønsket om en bedre arbejdsdeling har i lyset af ovenstående således flere dimensioner. Der

er generelt blandt alle donorer enighed om, at der må gøres noget ved det skæve billede.

Målsætningen er en mere effektiv bistand og dermed øget hastighed i kampen mod fattig-

dom. Der er igennem en længere årrække taget forskellige initiativer til at fremme en bedre

arbejdsdeling mellem donorer, herunder internt i EU. I de fleste donorlande er valget af

samarbejdslande og indsatssektorer imidlertid en del af den politiske proces. Det er derfor en

udfordring at sikre en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem donorerne. Det kræver

politisk vilje fra donorside at forlade lande og sektorer, som er ”populære” og afstå fra at gå

ind i nye, hvor der allerede er mange andre donorer tilstede.

De senere års øgede fokus på modtagerens ejerskab er en yderligere faktor, som spiller ind.

Donorerne kan således ikke blot blandt dem selv fordele lande og sektorer uden inddragelse

af modtagerne, der ofte har synspunkter i forhold til hvilke donorer, de helst vil arbejde

sammen med på hvilke områder. Afdækning af ønsker hos modtagerne og afklaring af dono-

rernes komparative fordele bliver således afgørende elementer i arbejdet for at sikre en bedre

arbejdsdeling.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Der er ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark har på bistandsområdet siden begyndelsen af 1990’erne koncentreret sin bistand

på relativt få modtagerlande og på relativt få sektorer i de enkelte modtagerlande. Regeringen

støtter således målsætningen om at fremme en mere effektiv bistand gennem en bedre ar-

bejdsdeling mellem donorerne.

Regeringen mener, der er et stort behov for at fremme processen for bedre arbejdsdeling

både i forhold til valget af lande og sektorer. Det vil altid være et politisk valg at støtte et

bestemt land eller sektor. Det bør dog ikke forhindre, at der sikres en mere hensigtsmæssig

arbejdsdeling mellem donorer, således at bistanden kan udnyttes bedst muligt i kampen mod

fattigdom.

Regeringen mener, at EU som følge af sin store samlede bistand har en særlig rolle at spille.

En mere hensigtsmæssig arbejdsdeling bør imidlertid i udgangspunktet aftales mellem alle

donorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen mener, viljen til udvikling hos modtagerlandene er afgørende for fremskridt, og

mener derfor, modtagerlandene skal inddrages fuldt ud også i overvejelserne om bedre ar-

bejdsdeling.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed blandt alle EU-lande om, at der skal arbejdes for bedre arbejdsdeling. Der er

dog forskelle i tilgangen. Flere, herunder i særdeles sydeuropæiske lande og de nye medlems-

lande, er af den opfattelse af EU internt bør aftale en bedre arbejdsdeling, og at arbejdsdelin-

gen kan aftales alene mellem EU-landene. Heroverfor står Danmark og en række ligesindede

(nordeuropæiske) lande, der mener at alle donorer i udgangspunktet bør inddrages i en bedre

arbejdsdeling og med fuld inddragelse af modtagerlandene.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. God regeringsførelse

KOM (2006) 0421

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte EU’s indsats for fremme af god regeringsførelse i tredjelande. Der ventes vedtaget råds-

konklusioner.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om et initiativ vedr. EU’s indsats for fremme af

demokratisk regeringsførelse, herunder fremme af øget harmonisering af EU’s indsats på

dette felt.

Initiativet om demokratisk regeringsførelse ligger i forlængelse af den tidligere meddelelse og

rådskonklusioner fra 2003 om god regeringsførelse. Det udgør også en vigtig del af opfølg-

ningen på EU-Afrika strategien.

Initiativet søger endvidere at tage tråden op fra Paris-erklæringen fra marts 2005, der bl.a.

understreger behovet for at fremme god regeringsførelse og kapacitetsopbygning samt be-

hovet for mere effektiv bistand, herunder bedre koordination og harmonisering af bistanden

med respekt for modtagerlandenes ejerskab til udviklingsprocesserne.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen i Rådet er at fremme en bedre sammenhæng i og effekt af EU’s

indsats for fremme af demokratisk regeringsførelse i udviklingslandene.

Det er ikke mindst erkendelsen af, at demokratisk regeringsførelse er en forudsætning for at

bekæmpe fattigdom og nå 2015-målene, der har medført, at der i de senere år har været et

stigende fokus på god regeringsførelse både internationalt og i EU-regi. Demokratisk rege-

ringsførelse anskues i initiativet ud fra en multidimensional og holistisk tilgang, der bl.a. in-

kluderer respekt for menneskerettighederne, demokratiske principper, en transparent og an-

svarlig offentlig forvaltning samt ligestilling. Nationale parlamenters og civilsamfundets rolle

i fremme af demokratisk regeringsførelse understreges.

En anden vigtig erfaring som initiativet bygger på er, at en bæredygtig udvikling ikke kan

opnås uden nationalt ejerskab for udviklingsprocessen, ligesom tilpasning af bistanden til

nationale prioriteter og systemer er nødvendig for at sikre en effektiv bistand. Indsatser un-

der initiativet bør derfor virke understøttende for nationale processer for god regeringsførel-

se og tage udgangspunkt i disse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere lægges der i forlængelse af Paris-erklæringen vægt på at fremme sammenhæng

med den samlede internationale bistandsindsats i modtagerlandene, således at donorer ikke

har overlappende indsatser, og at afgørende områder slet ikke modtager støtte eller modtager

for lidt støtte. Initiativet lægger i denne forbindelse op til gennemførelse af fælles analyser, at

arbejde for øget koordination og harmonisering inklusiv fælles programmering.

Der foreslås etableret en særlig ramme på 2,7 mia. euro for perioden 2008-2013, der skal

fremme vilje til forandring og tilskynde udviklingslandene til gennemførelse af reformer til

fremme af god regeringsførelse. Finansieringen af rammen afholdes over bidraget til den

Europæiske Udviklingsfond (EUF), der omfatter bistand til landene i Afrika, Vestindien og

Stillehavet (AVS-landene).

Rådskonklusionerne ventes at dække disse aspekter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes overordnet ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Den særlige ramme på 2,7 mia. euro for perioden

2008-2013 til fremme af god regeringsførelse vil blive finansieret under den Europæiske Ud-

viklingsfond (EUF). Det danske bidrag hertil vil, som i forbindelse med tidligere europæiske

udviklingsfonde, blive afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udvik-

lingslandene.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på god regeringsførelse som en forudsætning for at bekæmpe

fattigdom og fremme bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Det er senest understreget i

regeringens plan for de udviklingspolitiske prioriteter for 2007-2011.

Det er regeringens holdning, at god regeringsførelse bedst sikres gennem en stærk national

forpligtelse og ejerskab, og at det internationale samfund i denne sammenhæng kan bidrage

til at understøtte en sådan proces med ressourcer og kapacitetsudvikling i lande, der viser

vilje til forandring. I forlængelse heraf, er det regeringens holdning, at der i videst mulig ud-

strækning skal tages udgangspunkt i nationale systemer og prioriteter i gennemførelsen af

bistanden, samt at bistanden skal gennemføres på grundlag af et ligeværdigt partnerskab med

modtagerlandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed blandt alle medlemslande om vigtigheden af at fremme god rege-

ringsførelse, samt at dette gennemføres på en måde, der understøtter partnerlandets systemer

og som led i en sammenhængende og koordineret indsats fra det internationale samfund.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Orienteringsdebat om sikring af en udviklingspositiv sammenhæng mellem EU’s

forskellige politikker

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes i opfølgning af rådskonklusionerne fra april 2006 om sammenhæng – kohærens – i EU-

politikkerne i en orienteringsdebat at drøfte, hvorledes der bedst sikres en udviklingspositiv sammenhæng

mellem EU’s forskellige politikker. Herunder ventes et rullende arbejdsprogram herfor drøftet, ligesom der

forudses vedtaget rådskonklusioner om modaliteter til integration af udviklingsspørgsmål i Rådets beslut-

ningsproces.

2. Baggrund

I maj måned 2005 bekræftede Rådet EU’s ønske om at sikre, at alle EU’s forskellige politik-

ker bliver mere udviklingspositive. Rådskonklusionerne fremhævede 12 politik områder,

hvor der var behov for at skabe større sammenhæng – ”kohærens” – med udviklingsmålene:

Handel, miljø, klimaforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimension af globa-

liseringen, beskæftigelse, migration, forskning, informationssamfundet, transport og energi.

Den ”Europæiske Konsensus” om udviklingsbistanden fra december 2005 anbefalede, at der

som et redskab til at facilitere EU’s indsatser for at forbedre sammenhængen mellem udvik-

lingsmålene og EU’s politikker skulle udarbejdes et rullende kohærensarbejdsprogram for

2006-2007. I opfølgning heraf hilste Rådet ved rådsmødet den 10.-11. april 2006 et arbejds-

papir fra Kommissionen velkommen som basis for udarbejdelsen af et rullede arbejdspro-

gram til vedtagelse i Rådet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af, hvorledes der bedst sikres en udviklingspositiv sammen-

hæng i EU’s forskellige politikker. Herudover forventes Rådet at notere sig et formand-

skabspapir om et rullende arbejdsprogram for kohærens for 2006-2007 med opfordring til, at

hvert formandskab ved begyndelsen af formandskabet i samarbejde med Rådssekretariatet

og Kommissionen identificerer særlige horisontale og tematiske områder, hvor arbejdspro-

grammet bør opdateres. Endvidere forventes der rådskonklusioner vedrørende modaliteter

for styrkelse af integrationen af udviklingsspørgsmål i Rådets beslutningsproces.

Det rullende arbejdsprogram for 2006-2007, der er udarbejdet af formandskabet i samarbej-

de med Kommissionen og relevante rådsformationer, beskriver særlige prioriteter horisontalt

(organisatorisk og proceduremæssigt) og tematisk (de 12 prioritetsområder for styrket sam-

menhæng i EU’s politikker). Herudover indeholder arbejdsprogrammet en oversigt over Rå-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dets, Kommissionens og medlemsstaternes respektive roller, ansvar og opgaver i forhold til

styrkelse af sammenhæng i politikkerne.

Rådet vil bl.a. søge at fremme følgende prioritetsområder: Gennemførelse af arbejdspro-

grammet, gennemgang og styrkelse af Rådet beslutningsprocesser, indtænkning af udvik-

lingspolitisk sammenhæng i Rådets vurdering og drøftelse af forslag fra Kommissionen på

relevante områder samt styrkelse af samarbejde og informationsudveksling mellem de for-

skellige rådsformationer.

Kommissionen på sin side vil have en nøglerolle i forhold til på et tidligt tidspunkt i formule-

ringen af nye politikforslag at identificere og styrke disses udviklingseffekter. Herunder vil

Kommissionen bl.a. monitorere fremskridt på de 12 prioritetsområder gennem bl.a. forbere-

delse af en rapport til Rådet herom hvert andet år, evaluere Kommissionens redskaber til at

vurdere effekten på udvikling af forskellige politik- og lovforslag og herunder styrke eksiste-

rende instrumenter, fremme sammenhæng i programmeringen på alle niveauer (landeniveau,

regionalt- og tematisk niveau) samt udvikle en database om sammenhængsspørgsmål.

Medlemsstaterne på deres side opfordres i arbejdsprogrammet til at engagere sig i og styrke

deres egen interministerielle koordination på området, udveksle gode eksempler herpå samt

identificere og gennemføre forbedringer i forhold til indtænkning af sammenhæng i egne

beslutningsprocesser og rapportere herom til Kommissionen i forbindelse med forberedel-

sen af dennes rapportering til Rådet.

Udover at notere sig arbejdsprogrammet ventes rådskonklusionerne at fokusere på, hvorle-

des udviklingshensyn bedst integreres i Rådets beslutningsproces. Konklusionerne ventes

bl.a. at berøre de følgende emner:



Sikring af systematisk information om beslutningers effekt på udviklingsområdet; inklu-

siv på handelsområdet og i den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.



Fremme af effektive drøftelser af udviklingshensyn i beslutningsprocessen. De Faste Re-

præsentanters Komité (COREPER) forudses at spille en central, koordinerende rolle, og

formandskaber opfordres til i samarbejde med Rådssekretariatet tidligt at identificere og

behandle emner på Rådets dagsorden, der indeholder en særlig udviklingsdimension.



Anerkendelse af behovet for sikring af den fornødne kapacitet i Kommissionen, Rådsse-

kretariatet og medlemsstaterne til fremme af sammenhæng i politikkerne.



Styrket ansvarlighed og gennemsigtighed; herunder vigtigheden af forbedrede konsultati-

ve mekanismer på området i forhold til f.eks. civilsamfundet, udviklingslande og multila-

terale institutioner som FN og Verdensbanken.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter bestræbelserne på at sikre en mere udviklingspositiv sammenhæng i de

forskellige EU politikker og anser arbejdsprogrammet og de forventede rådskonklusioner

vedr. beslutningsprocesser i Rådet for at være et skridt i den rigtige retning. Regeringen så

gerne en endnu stærkere EU forpligtigelse til at sikre en styrket sammenhæng mellem alle

EU’s politikker med udviklingsmæssige implikationer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En del middelhavslande og en del af de nye medlemslande ønsker ingen forpligtende forslag

på dette område. Nederlandene, UK og de nordiske lande er langt mere positive overfor fle-

re tiltag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 10.-11. april 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. EU’s strategi for Afrika

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På baggrund af en statusrapport fra Kommissionen og Rådssekretariatet (forventes først at foreligge umiddel-

bart før rådsmødet) vil en drøftelse af gennemførelsen af EU’s Afrika-strategi finde sted. Rapporten ventes at

have karakter af en opremsning af aktiviteter til dato. På DER i december 2006 vil der i henhold til strate-

gien ligeledes skulle gøres status over opfølgningen på strategien.

2. Baggrund

EU godkendte i december 2005 Afrika-strategien ”EU og Afrika: Hen imod et strategisk

partnerskab”. Strategien, som har mange danske fingeraftryk, forholder sig til en vifte af em-

ner, herunder fred og sikkerhed, god regeringsførelse, økonomisk vækst og handel. Der læg-

ges vægt på afrikansk ejerskab. EU-trojkaen samt rådssekretariatet har sammen med den

Afrikanske Union (AU) og de regionale organisationer drøftet, hvorledes strategien gøres

operativ, og der er udarbejdet en matrix, hvor fremskridt inden for forskellige områder lø-

bende opdateres. Tanken er desuden, at der skal udarbejdes en fælles note, hvortil matrixen

skal vedlægges. Disse papirer skal på sigt danne udgangspunkt for en fælles EU/AU Afrika-

strategi. AU og EU mødes den 10. oktober 2006 i Congo-Brazzaville på ministerniveau

(trojka-format) for at fortsætte drøftelserne om gennemførelse af strategien.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Drøftelse vil udgøre en status over fremskridt i opfølgningen af strategien samt identificere

eventuelle problemer, som måtte eksistere i forbindelse med gennemførelsen af strategien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes overordnet ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Udgifterne til den fremtidige finansiering af EU’s

strategi for Afrika vil blive afholdt under den 9. og den 10. Europæiske Udviklingsfond

(EUF). Det danske bidrag hertil vil, som i forbindelse med tidligere europæiske udviklings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fonde, blive afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslande-

ne.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil støtte et aktivt samarbejde mellem AU og EU med henblik på at fremme

gennemførelsen af EU’s Afrika-strategi og afrikansk medejerskab til strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes opbakning til fortsat aktivt samarbejde mellem AU og EU i forbindelse med

gennemførelsen af EU’s Afrika-strategi.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Opfølgningen på EU’s Afrika-strategi har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den

15.-16. maj 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Årsberetning 2006 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i 2005

KOM (2006) 0326

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at godkende Europa-Kommissionens årsberetning 2006 om fællesskabsbistanden for 2005.

Der forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Kommissionens årsberetning 2006 om fællesskabsbistanden i 2005 blev fremlagt af Kom-

missionen i juni måned 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens årsberetning om Fællesskabets udviklingspolitik og gennemførelsen af den

eksterne bistand i 2005 gør status for de strategiske mål og opfølgningen på disse samt på

fremskridtene i reformprocessen. Den ”Europæiske Konsensus” om udviklingsbistanden fra

december 2005 fremhæves som en central platform for en fælles vision i EU og blandt med-

lemsstaterne om udviklingsbistand. Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse af Fæl-

lesskabets geografiske og tematiske aktiviteter samt særlige temaafsnit om handel & udvik-

ling og uddannelse. I opfølgning af årsberetningen for 2004 sættes der yderligere fokus på

bistandseffektivitet og resultaterne af bistanden.

I rådskonklusionerne ventes der udtrykt tilfredshed med en generel forbedring af årsberet-

ningen og det styrkede fokus på partnerskab og resultaterne af bistanden samt fremsat kon-

krete anbefalinger til indhold i og fokus for 2007-beretningen. Rådskonklusionerne ventes

endvidere bl.a. at hilse en overordnet stigning i Kommissionens bevillinger og udbetalinger

velkommen – herunder allokering af en øget andel af bistanden til lavindkomstlande – me-

dens det noteres, at de mindst udviklede landes andel af bistanden ikke er forøget.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser årsberetningen velkommen. Det er glædeligt, at det er et øget fokus på fæl-

lesskabsbistandens resultater og bistandseffektivitet, samt at Kommissionen med bl.a. den

nye EU Strategi for Afrika vil styrke sin indsats i forhold til Afrika.

Medens det kan hilses velkomment, at lavindkomstlandenes andel af bistanden er steget, er

det fortsat utilfredsstillende, at fællesskabsbistanden til de fattigste lande generelt er for lav

og ikke er steget i 2005.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen i 2005 har styrket sin evne til at levere mere

bistand hurtigere. For så vidt angår effekten og kvaliteten af bistanden lægges der fra rege-

ringens side særlig vægt på gennemførelsen af anbefalingerne fra Paris konferencen i marts

2005 om effektivisering af udviklingsbistanden, herunder øget harmonisering og koordinati-

on under ledelse af modtagerlandet og med udgangspunkt i modtagerlandets strategier for

fattigdomsreduktion. I den forbindelse kan Kommissionens fortsatte fokus på en sektor-

tilgang og budgetstøtte hilses velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed om, at årsberetningen er forbedret i år i forhold til tidligere år. Der er

også bred enighed om at opfordre Kommissionen til at fortsætte med at forbedre målingen

af bistandens resultater generelt og på opfyldningen af 2015 målene især.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. Menneskerettigheder – Udkast til EU årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes uden debat at godkende EU’s årsrapport om menneskerettigheder.

2. Baggrund

EU har siden 1999 udgivet en årlig rapport om EU’s menneskerettighedspolitik og initiativer

på menneskerettighedsområdet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forudses uden debat at godkende EU’s årsrapport om menneskerettigheder for perio-

den juli 2005 – juni 2006. Rapporten, som er den ottende i rækken, indeholder en bred

fremstilling af EU’s menneskerettighedspolitik og gennemgår EU’s initiativer på menneske-

rettighedsområdet, herunder i FN’s Generalforsamling og i FN’s Menneskerettighedskom-

mission, vedrørende emner som dødsstraf, tortur, kvinder, børn og racisme.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan godkende udkastet til EU’s årsrapport om menneskerettigheder

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten forventes godkendt uden debat.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Revisionsrettens rapport om miljøaspekterne i EU’s udviklingsbistand

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Revisionsrettens evaluering af miljøaspekterne i EU’s bistand er gennemført i 2005 med det formål at under-

søge om Kommissionens havde en sammenhængende strategi på området, om miljø var integreret i udviklings-

programmer og om de direkte miljøindsatser virkede efter hensigten. Revisionsretten konkluderer bl.a., at der

er behov for, at Kommissionen etablerer en klar og sammenhængende strategi for miljøaspekterne i Fælles-

skabets bistand – omfattende såvel mainstreaming som håndtering af egentlige miljøprogrammer – og for at

styrke rapportering, monitering og evaluering på området.

Formålet med Rådets behandling er at træffe beslutning om opfølgning på Revisionsrettens rapport. I udkast

til rådskonklusioner beder Rådet Kommissionen om bl.a. at udarbejde en sammenhængende strategi for ar-

bejdet baseret på de politiske retningslinjer, der i 2005 blev vedtaget om den europæiske bistand (the Euro-

pean Consensus on Development), Rådet byder endvidere velkommen, at Kommissionen langt hen ad vejen

accepterer Revisionsrettens anbefalinger og har taget skridt til at følge op på dem. Endelig opfordrer Rådet

Kommissionen til tæt samarbejde med medlemsstaterne – hvor mange står med tilsvarende udfordringer – i

opfølgningen og til at fremlægge en operationel opfølgningsplan og årligt rapportere til Rådet om implemente-

ringen. Danmark er enig i rådskonklusionerne og lægger især vægt på, at der udarbejdes en opfølgningsplan

og regelmæssigt rapporteres til Rådet om fremskridtene i implementeringen.

2. Baggrund

I juli 2006 fremsendte EU’s Revisionsret en rapport om miljøaspekterne i EU’s udviklingsbi-

stand til formandskabet. Revisionsrettens evaluering er gennemført i 2005 og havde til for-

mål at undersøge, om Kommissionen havde en sammenhængende strategi for håndtering af

miljøaspekterne af udviklingsbistanden, om der var truffet tilstrækkelige foranstaltninger til

implementering af strategien, i hvilken udstrækning miljø var blevet integreret (”mainstrea-

med”) i udviklingsprogrammer og –projekter og hvad der var resultatet Kommissionens

miljøprojekter. Evalueringen bygger på gennemgang af 65 miljøprojekter og 43 ikke-

miljøprogrammer og –projekter i 16 lande.

Revisionsretten konkluderer, at der er behov for at Kommissionen etablerer en klar og

sammenhængende strategi for miljøaspekterne i Fællesskabets bistand – omfattende såvel

mainstreaming som håndtering af egentlige miljøprogrammer – og for at styrke rapportering,

monitering og evaluering på området.

En strategi for mainstreaming fra 2001 findes allerede, men Revisionsretten konkluderer, at

der ikke systematisk er fulgt op på den handlingsplan, der skal implementere strategien, her-

under sikre opkvalificering og støttefunktioner på personalesiden. Resultatet er, at der kun er

sket begrænset fremskridt med hensyn til mainstreaming siden 2001. Landestrategipapirerne

(Country Strategy Papers, CSP) for perioden 2001-06 tager ikke tilstrækkeligt hensyn til mil-

jøaspekterne, mens Kommissionen med etablering af miljøprofiler (Country Environmental

Profiles) har taget skridt til systematisk forbedring på dette område i forberedelsen af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye generation CSP’er. På budgetstøtteområdet konstateres det, at Kommissionen har gjort

meget lidt for at mainstreame miljøaspekterne. På projektniveau konstateres det, at miljø-

screening af nye projekter ikke håndteres konsistent og at der er behov for at etablere proce-

durer for at gennemføre miljøvurderinger.

Når det gælder de egentlige miljøprojekter finder Revisionsretten at næsten alle projekter er

relevante, men at de opnåede resultater ofte ikke lever op til de erklærede mål. Forklaringer-

ne herpå er bl.a. overambitiøst projektdesign, forsinkelser i forberedelse og implementering,

begrænset opbygning af institutionel kapacitet problemer med at kombinere naturbeskyttelse

med varetagelsen af lokalsamfunds udviklingsbehov, utilstrækkelig påvirkning af de politiske

om lovgivningsmæssige rammer, og urealistiske forventninger om projekternes finansielle

levedygtighed efter projektafslutning.

Som bilag til Revisionsrettens rapport er Kommissionens svar optrykt. Kommissionen tager

generelt Revisionsrettens kritik til sig og redegør punkt for punkt for dels de skridt, der alle-

rede er taget til at imødegå kritikpunkterne og dels de skridt, som man agter at tage i fremti-

den.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med Rådets behandling er at drøfte Revisionsrettens anbefalinger og træffe beslut-

ning om opfølgning på Revisionsrettens rapport. I udkast til rådskonklusioner noterer Rådet

sig Revisionsrettens påvisning af, at implementeringen af Miljøstrategien fra 2001 har været

langsom, og at implementering og mainstreaming af miljøaspekter i Fællesskabets bistand

endnu ikke sker effektivt. Rådet beder herefter Kommissionen om at udarbejde en sammen-

hængende strategi for arbejdet baseret på de politiske retningslinjer, der i 2005 blev vedtaget

om den europæiske bistand (the European Consensus on Development), om at sikre effektiv

mainstreaming på såvel det strategiske niveau som på projektniveauet, om at øge effektivite-

ten og bæredygtigheden af miljøprojekter, om at sikre at den rette kapacitet, herunder ud-

dannet personale på landeniveau, er til stede til at sikre effektiv implementering af strategien,

og om at sikre at et sammenhængende performance assessment system implementeres, såle-

des at det bl.a. sikres, at vedtagne procedurer følges. Rådet byder endvidere velkommen, at

Kommissionen langt hen ad vejen accepterer Revisionsrettens anbefalinger og har taget

skridt til at følge op på dem. Endelig opfordrer Rådet Kommissionen til tæt samarbejde med

medlemsstaterne – hvor mange står med tilsvarende udfordringer – i opfølgningen og til at

fremlægge en operationel opfølgningsplan og årligt rapportere til Rådet om implementerin-

gen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Opfølgningen på Revisionsrettens rapport forventes ikke at have ekstra statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, idet opfølgningen vil ske inden for de eksisterende

rammer for Fællesskabets udviklingsbistand.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og miljøet i udviklingslande-

ne, hvis det udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reel implementering af

de eksisterende mål og indsatser.

9. Høring

Forslaget har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er enig i rådskonklusionerne og lægger især vægt på, at der udarbejdes en opfølg-

ningsplan og regelmæssigt rapporteres til Rådet om fremskridtene i implementeringen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om den linje for opfølgningen, der er lagt i udkastet til råds-

konklusioner.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.