Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale anliggender / HLA
Den 27. oktober 2006
FVM 396
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2006
1. Meddelelse om reform af vinsektoren
Rådet havde en afsluttende drøftelse af Kommissionens meddelelse om reform af EU’s vinsektor
med fokus på formandskabets spørgsmål om mærkning og geografiske betegnelser m.m. Rådet tog
meddelelsen til efterretning, idet formandskabet opsummerede, at der var generel enighed om beho-
vet for en gennemgribende reform af vinsektoren baseret på model 2 og evt. elementer af model 3.
Derefter drøftedes mulighederne for etablering af nationale konvolutter og reduktion af overskuds-
produktionen af vin. Formålet skulle være at forbedre EU’s konkurrenceevne i vinsektoren.
Fra dansk side blev der peget på behovet for en reform af vinsektoren med fokus på markedsorien-
tering og liberalisering i tråd med tidligere reformer og overholdelse af internationale aftaler, her-
under WTO. Endvidere, at en reform som minimum burde være budgetneutal.
Kommissionen fandt, at drøftelserne i Rådet udgjorde et godt grundlag for det videre arbejde med
udarbejdelse af et konkret forslag, som forventes at foreligge i første halvdel af 2007.
2. Forslag om reform af banansektoren
Punktet var ikke på dagsordenen.
3. Forslag om energiafgrøder
Punktet var ikke på dagsordenen.
4. Forslag om revision af økologiforordningen
Rådet havde en drøftelse af forslag til revision af økologiforordningen med fokus på spørgsmål om
mærkning af økologiske produkter, herunder spørgsmålet om angivelse af oprindelse. Der var gene-
rel enighed om, at mærkningsreglerne skal være restriktive med henblik på at sikre forbrugertillid
og overensstemmelse med WTO. Rådets bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med forslaget.
Et revideret forslag forventes forelagt Rådet i december måned.
5. Forslag om frivillig graduering
Punktet var ikke på dagsordenen.
6. Forslag om ændring TAC/kvoterne for 2007 i Østersøen
Rådet nåede med kvalificeret flertal politisk enighed om fiskerimulighederne i Østersøen for 2007.
Kompromiset indebærer, at torskekvoten i den østlige del beskæres med 10% og i den vestlige del
1