Europaudvalget 2006-07, Finansudvalget 2006-07
2759 - Økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 17
Offentligt
315344_0001.png
27. oktober 2006
6. kontor
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. november 2006
1.
Revisionsrettens årsrapport 2005
- Præsentation
KOM-dokument findes ikke
Statistik
–
statusrapport 2006
- Rådskonklusioner
KOM-dokument findes ikke
Holdbarheden af de offentlige finanser
- Rådskonklusioner
COM (2006) 574
Skat
a) Alkoholbeskatning
- Generel tilgang
KOM (2004) 223, KOM (2006) 486
b) Rejsegodsdirektivet
- Generel tilgang
KOM (2006) 76
FF
5.
Betalingsdirektivet
- Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. november
2006, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
KOM (2005) 603
Ændring af finansforordningen
for EU’s budget
- Sagen er ikke sat på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. november
2006, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde
KOM (2005) 181, KOM (2006) 213
side 13
side 2
2.
side 3
3.
side 5
4.
side 17
side 25
FF
6.
side 32
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
2
Dagsordenspunkt 1:
Revisionsrettens årsrapport 2005
Bidrag følger hurtigst muligt.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0003.png
3
Dagsordenspunkt 2:
Statistik
–
statusrapport 2006
Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 7. november 2006 at drøfte statusrapport 2006 om
informationskravene i ØMU’en og drage rådskonklusioner herom.
Baggrund og indhold
Statusrapport om informationskravene
i ØMU’en
EFC påregnes at aflægge statusrapport om informationskravene i ØMU’en, der
omfatter udarbejdelse af statistiske indikatorer, såkaldte Principal European
Economic Indicators (PEEIs), til vurdering af den økonomiske udvikling.
Rapporten følger op på udviklingen med arbejdet om informationskravene i
ØMU’en siden sidste år. Den konstaterer, at der siden den seneste rapport fra
november 2005 er gennemført en række fremskridt mht. tilgængeligheden og
kvaliteten af PEEIs. 10 ud af 19 PEEIs er tæt på at opfylde eller opfylder de
opstillede krav til rettidighed og dækning i forhold til 9. november 2005. Desuden
er opgørelsen af HICP-inflationstal og forskellige BNP-data blevet forbedret, men
der er behov for at forbedre disse indikatorer yderligere.
Rapporten konstaterer, at statistik af høj kvalitet også er vigtigt for strukturelle
analyser. I denne sammenhæng peges der bl.a. på en funktionel fordeling af
offentlige udgifter, bedre sammenlignelighed af reale ændringer i BNP, herunder
harmonisering af metoderne, som medlemslandene anvender ved opgørelsen af
produktionen af ikke-markedsmæssige tjenester samt sæson- og kalenderdags-
korrektion. Derudover lægges der op til sammenlignelige statistikker om
befolkningsvandringer og strukturelle arbejdsmarkedsstatistikker, med opdeling
efter arbejdskrafts-kvalitet og helst i konsistens med nationalregnskaberne. I tæt
relation til dette er det en prioritet at implementere og videreudvikle EUKLEMS
projektet
1
for at forstå drivkræfterne bag produktivitetsvæksten i EU.
Rapporten konstaterer ligeledes, at for at sikre yderligere fremskridt med den
rettidige indsamling af data og opstilling af statistikker, og for at sikre en
tilfredsstillende udbredelse af økonomiske nøgleindikatorer til brug for europæisk
politisk beslutningstagen, bør Eurostat og de nationale statistiske institutter nøje
koordinere de statistiske processer.
Der ventes draget rådskonklusioner om rapporten, hvor ECOFIN giver sin
tilslutning til rapporten og de fremskridt, der er gennemført mht. tilgængeligheden
og kvaliteten af PEEIs. De nationale statistiske institutters indsats anerkendes,
men der opfordres samtidig til forbedringer inden for de områder, hvor
implementeringen af målene for PEEIs
–
set i lyset af den oprindelige deadline i
slutningen af 2005 - endnu ikke er fuldført. Fremadrettede prioriteter er særligt en
forbedring af offentliggørelseshastigheden og kvaliteten af statistikkerne, særligt
inden for serviceerhvervene og arbejdsmarkedsområdet.
Det noteres også, at resultaterne af en undersøgelse om de bedste nationale
fremgangsmåder til at producere PEEIs af høj kvalitet er lovende. Som en
opfølgning opfordres medlemslandene til at tage konkrete skridt til at gennemføre
Projektet består i at skabe en database indeholdende mål for økonomisk vækst, produktivitet, jobskabelse, kapital dannelse
og teknologiske ændringer på det industrielle område for alle medlemslandene siden 1970.
1
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
4
hurtigere offentliggørelser af statistikker ved at udnytte andre medlemslandes
metoder og erfaringer.
ECOFIN opfordrer Eurostat og ECB til at rapportere om de opnåede fremskridt
i 2007. Rådet gentager også dets støtte til en hurtig implementering i
medlemslandene af de lovgivningsinitiativer, der er en del af de rammebetingelser,
der er blevet taget op i forbindelse med ØMU Handlingsplanen. Eurostat og ECB
opfordres til at rapportere om de væsentligste udeståender vedrørende
implementeringen af ØMU Handlingsplanen i statusrapport 2007.
ECOFIN bemærker, at der skal overvejes måder til at sikre en sammenhængende
tilgang vedrørende den offentlige kommunikation af væsentlige revisioner af
statistikker i medlemslandene og opfordrer CMFB til at undersøge dette
spørgsmål og fremsætte et forslag i midten af 2007.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der skønnes ikke at være nogen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Sagen vedrører initiativer, der skal styrke kvaliteten og troværdigheden af statistik-
produktionen i EU. Det er initiativer, der nødvendigvis må tages på EU-niveau,
og regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Den omtalte statusrapport 2006 har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg. Den foregående rapport, statusrapport 2005, har været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet i ECOFIN den 8.
november 2005.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan styrke kvaliteten og
pålideligheden af statistik, herunder for offentlige finanser. Danmark kan støtte
udkastet til rådskonklusioner.
Andre landes holdninger
Andre landes detaljerede holdninger kendes endnu ikke, men det ventes, at der
opnås enighed om et sæt rådskonklusioner.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
5
Dagsordenspunkt 3:
Holdbarheden af de offentlige finanser
Resumé: ECOFIN ventes at opnå enighed om rådskonklusioner, der: noterer sig
Kommissionens holdbarhedsrapport, som peger på, at finanspolitisk holdbarhed på lang sigt vil
kræve en permanent forbedring af saldoen på de offentlige finanser på omtrent 3,4 pct. af BNP i
gennemsnit i EU-landene, idet der er en stor variation på tværs af landene; slår fast, at
rapporten sammen med landenes information skal være basis for vurderingerne af finanspolitisk
holdbarhed i forbindelse med behandlingen af de årlige stabilitets- og konvergensprogrammer;
lægger vægt på fortsat udvikling af EU-metoderne til vurdering af finanspolitisk holdbarhed.
COM (2006) 574
Indledning
EU-landene aftalte i forbindelse med reformen af Stabilitets- og Vækstpagten i
2005 at EU’s finanspolitiske samarbejde skal styrke fokus på de offentlige
finansers langsigtede holdbarhed i EU-landene.
ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. november 2006 at vedtage konklusioner på
grundlag af en rapport offentliggjort af Kommissionen den 12. oktober 2006.
Rapporten fremlægger analyser og vurderinger i relation til den langsigtede
holdbarhed af de offentlige finanser i EU-landene, der kan anvendes i forbindelse
med implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten. Rapportens vurderinger af
finanspolitisk holdbarhed bygger på de langsigtede fremskrivninger af
aldersrelaterede offentlige udgifter, som blev fremlagt i en rapport fra
Kommissionen og Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) til ECOFIN og
godkendt på rådsmødet den 14. februar 2006.
Indhold
EU-landenes udfordringer med at sikre finanspolitisk holdbarhed på lang sigt er
især knyttet til den demografiske udvikling med de aldrende befolkninger, der vil
resultere i et væsentligt pres på de offentlige udgifter til særligt pensioner og
sundhed ved gældende standarder for disse ydelser.
Det enkelte EU-land fastlægger sin egen strategi til sikring af langsigtet
finanspolitisk holdbarhed i lyset af EU-aftalen om en trebenet strategi med vægt
på en kombination af 1) budgetkonsolidering og gældsreduktion, 2) reformer af
pensionssystemer og sundhedssystemer etc., samt 3) reformer, der sikrer øget
beskæftigelse og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Konsolidering, der
styrker finanserne på kortere sigt, kan moderere behovet for reformer, der styrker
finanserne på længere sigt, og omvendt. EU-landene redegør for deres
holdbarhedsstrategier i deres årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.
Kommissionens rapport af 12. oktober 2006 indeholder vurderinger af omfanget
af holdbarhedsudfordringerne i landene på grundlag af de fælles fremskrivninger
af de aldersrelaterede udgifter, men indeholder ikke normative anbefalinger om
indholdet af strategier vedrørende konsolidering og reformer til håndtering af
udfordringerne.
Fremskrivningerne af aldersrelaterede udgifter i EU-landene
Fremskrivningerne af aldersrelaterede udgifter dækker udgifter til pension,
sundhed, ældrepleje, uddannelse samt arbejdsløshedsunderstøttelse i perioden
2004-2050.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0006.png
6
Fremskrivningerne er baseret på Eurostats befolkningsprognose og fælles
antagelser om makroøkonomiske variable i EU-landene, herunder vedrørende
udvikling i BNP-vækst, produktivitet og rente samt erhvervsdeltagelse,
beskæftigelse og ledighed m.v., samt fælles fremskrivningsmetoder udviklet af
Kommissionen, bortset fra fremskrivningerne af pensionsudgifter, som er baseret
på de nationale metoder. Fremskrivningerne er foretaget under antagelse om
videreførelse af den aktuelle økonomiske politik og uændrede regler vedrørende
pensioner etc., idet der dog som hovedregel er taget højde for regelændringer,
som på tidspunktet for fremskrivningerne var vedtaget og træder i kraft over tid
(rapportens analyser tager ikke højde for den danske velfærdsreform).
De aldersrelaterede udgifter kan ifølge fremskrivningerne udvise en nettostigning
på ca. 3,5 pct. af BNP frem mod 2050 fra et niveau på ca. 23,5 pct. af BNP i 2004
i gennemsnit i de 25 EU-lande. Udgifter til pensioner skønnes at stige med i
gennemsnit godt 2 pct. af BNP, ligesom udgifter til sundhed og ældrepleje i alt
skønnes at stige med godt 2 pct. af BNP, mens udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelse skønnes at falde, i alt med knap 1 pct.
af BNP,
jf. tabel 1.
De skønnede gennemsnitlige udgiftsændringer dækker over en
stor variation på tværs af landene, særligt f.s.v.a. pensioner, hvor nogle lande ved
gældende politikker og regler kan få udgiftsstigninger på op til eller over 10 pct. af
BNP, mens andre lande kan få moderate udgiftsstigninger eller udgiftsfald.
Tabel 1: Aldersrelaterede offentlige udgifter: niveau i 2004 og ændringer frem mod 2050 i pct. af BNP
Pensioner
Niveau Ændring
2004
til 2050
10,4
5,1
8,5
5,6
9,5
3,3
11,4
1,7
6,7
-2,5
n.a.
n.a.
8,6
7,1
12,8
2,0
4,7
6,4
14,2
0,4
6,9
12,9
6,8
-1,2
6,7
1,8
10,0
7,4
10,4
6,7
7,4
-0,4
7,7
3,5
13,4
-1,2
13,9
-5,9
11,1
9,7
11,0
7,3
7,2
1,8
10,7
3,1
10,6
0,6
6,6
2,0
10,6
2,2
11,5
2,6
Sundhed
Niveau Ændring
2004
til 2050
6,2
1,4
6,4
2,0
6,9
1,0
6,0
1,2
5,4
1,1
5,1
1,7
6,1
2,2
7,7
1,8
5,3
2,0
5,8
1,3
2,9
1,1
5,1
1,1
3,7
0,9
5,1
1,2
5,5
1,0
4,2
1,8
6,1
1,3
5,3
1,6
4,1
1,4
6,7
0,5
6,4
1,6
4,4
1,9
5,6
1,4
6,7
1,0
7,0
1,9
6,4
1,6
6,3
1,5
Ældrepleje
Niveau Ændring
2004
til 2050
0,9
1,0
0,3
0,4
1,1
1,1
1,0
1,0
0,3
0,3
n.a.
n.a.
0,5
0,2
0,3
0,2
0,6
0,6
1,5
0,7
n.a.
n.a.
0,4
0,3
0,5
0,4
0,9
0,6
0,6
0,6
0,9
0,2
0,5
0,6
0,6
0,9
0,1
0,1
0,5
0,4
0,9
1,2
0,7
0,6
1,7
1,8
3,8
1,7
1,0
0,8
0,9
0,7
0,8
0,6
Arbejdsløsheds-
understøttelse
Uddannelse
Niveau Ændring Niveau Ændring Total
2004
til 2050
2004
til 2050
ændring
2,3
-0,5
5,6
-0,7
6,3
0,2
-0,0
3,8
-0,7
7,2
1,5
-0,3
7,8
-0,3
4,8
1,3
-0,4
4,0
-0,9
2,7
0,1
-0,0
5,0
-1,3
-2,5
0,3
-0,1
3,5
-0,4
n.a.
1,1
-0,4
3,7
-0,6
8,5
1,2
-0,3
5,0
-0,5
3,2
0,7
-0,2
4,1
-1,0
7,8
0,4
-0,1
4,3
-0,6
1,7
0,4
-0,0
6,3
-2,2
11,8
0,3
-0,1
4,9
-1,4
-1,3
0,1
-0,1
5,0
-1,6
1,4
0,3
-0,1
3,3
-0,9
8,2
0,2
-0,0
4,5
-0,7
7,6
1,2
-0,2
4,4
-1,2
0,3
1,8
-0,2
4,8
-0,2
5,0
0,8
-0,1
5,1
-1,0
0,2
0,5
-0,4
5,0
-1,9
-6,7
1,0
-0,1
5,1
-0,4
10,1
0,5
-0,1
5,3
-0,4
9,7
0,3
-0,2
3,7
-1,3
2,9
1,5
-0,4
6,0
-0,7
5,2
1,1
-0,2
7,3
-0,9
2,2
0,4
-0,0
4,6
-0,6
4,0
0,9
-0,3
4,6
-0,6
3,4
1,0
-0,3
4,4
-0,6
3,8
BE
CZ
DK
DE
EE
EL
ES
FR
IE
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
SI
SK
FI
SE
UK
EU25
EU12
Anm.: Grækenland har ikke udarbejdet fremskrivninger af pensionsudgifter. Tidligere fremskrivninger peger på, at
pensionsudgifterne kan stige med 10-12 pct. af BNP eller mere frem mod 2050.
Kilde: Kommissionen (2006): The long-term sustainability of public finances in the European Union.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0007.png
7
Vurderinger af den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt i EU-landene
Rapporten fremlægger beregninger af et ’holdbarhedsgab’ (eller ’finansieringsgab’)
i form af en indikator
2
i lighed med beregningerne i relation til de årlige
helhedsvurderinger af finanspolitisk holdbarhed, som foretages af Kommissionen
og Rådet på basis af EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer, d.v.s.
vedtaget politik. Metoden ligger på linje med de mest almindelige metoder til
måling af holdbarhed internationalt (herunder i Danmark).
Rapportens holdbarhedsberegninger antager, at de aldersrelaterede offentlige
udgifter udvikler sig i overensstemmelse med fremskrivningerne frem mod 2050,
at de øvrige primære udgifter samt indtægter fremadrettet udgør en konstant andel
af BNP lig de nuværende niveauer, og at den samlede primære saldo udgør en
konstant andel af BNP efter 2050. Holdbarhedsberegningerne korrigerer for
midlertidige forhold som konjunktureffekter og engangstiltag og tager således
udgangspunkt i de aktuelle underliggende niveauer for primære udgifter og
indtægter og dermed den primære strukturelle saldo i 2005.
Rapportens holdbarhedsanalyser peger på, at finanspolitisk holdbarhed vil kræve
en permanent forbedring af saldoen på de offentlige finanser på omtrent 3,4 pct.
af BNP i gennemsnit i EU-landene, idet der er en stor variation på tværs af
landene,
jf. tabel 2.
Finanspolitikken vurderes at være holdbar i Danmark og Estland og i mindre grad
i Sverige og Finland og omtrent holdbar i få andre lande. Finanspolitisk
holdbarhed vurderes omvendt at kræve store permanente forbedringer af saldoen
på de offentlige finanser på ca. 3 pct. af BNP eller mere i 14 lande, herunder især
meget store stramninger på væsentligt over 5 og op til ca. 10 pct. af BNP i
omkring 6 lande, især Ungarn, Portugal og Grækenland.
2
Rapportens vurderinger af EU-landenes finanspolitiske holdbarhed baseres primært på kriteriet om
overholdelse af den offentlige sektors intertemporale budgetrestriktion, d.v.s. kravet om at nutidsværdien af
de fremtidige offentlige indtægter skal kunne dække nutidsværdien af de fremtidige offentlige udgifter,
herunder de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde.
Hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt (S2) er således et estimat for den permanente
forbedring af saldoen på de offentlige finanser, som under de givne antagelser vil sikre balance mellem
offentlige udgifter og indtægter over en uendelig tidshorisont (d.v.s. overholdelse af den intertemporale
budgetrestriktion). Den krævede permanente forbedring af de offentlige finanser kan opnås ved diskretionære
finanspolitiske stramninger, som gennemføres nu eller senere (og som i givet fald skal være større, desto
senere de gennemføres), og/eller strukturreformer, som dæmper udgiftsstigningerne og dermed forbedrer
finanserne på sigt.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0008.png
8
Tabel 2: Holdbarhedsindikatorer baseret på aktuelle strukturelle budgetstillinger og udgiftsfremskrivninger
S2-indikator
I alt bidrag fra
Aldersudgifter,
ændring,
2010-2050
BE
CZ
DK
2
DE
EE
EL
ES
FR
IE
IT
CY
LV
LT
LU
HU
2
MT
NL
AT
PL
2
PT
SI
SK
FI
SE
2
UK
EU12
EU25
2
2
Strukturel
saldo
0,1
-1,4
5,2 / 4,3
-3,1
1,5
-5,3
1,3
-3,1
1,9
-3,9
-2,9
-0,1
-1,1
-1,3
-6,3 / -7,7
-3,1
1,0
-1,0
-2,6 / -4,5
-5,2
-1,5
-1,6 / -2,2
3,2
2,6 / 1,6
-3,3
-2,2
-2,1 / -2,2
Primær
strukturel saldo
4,5
-0,2
7,1 / 6,2
-0,3
1,7
-0,3
3,1
-0,5
3,1
0,6
0,5
0,5
-0,3
-1,2
-2,5 / -3,6
0,9
3,6
1,7
-0,2 / -1,7
-2,5
0,2
0,2 / -0,4
4,7
4,2 / 3,2
-1,1
0,8
0,6 / 0,6
1,8
5,5
-2,2
4,4
-3,4
3,0
3
3,2
4,0
2,9
3,1
8,5
0,8
1,8
9,5
9,8
-0,3
1,3
0,3
-0,2
10,5
7,3
3,0
-0,9
-1,1
4,9
3,5
3,4
IBP
1
LTC
1
Holdbarheds
krav til
primær
saldo
4
2011-2015
6,2
5,4
3,5
4,4
-1,0
2,8
6,4
3,4
5,5
3,8
9,0
1,7
1,9
7,7
6,2
0,2
4,4
2,2
-0,4
7,6
7,3
2,9
3,4
2,2
3,8
4,3
4,1
S2
(stabilitets- og
konvergenspr
ogrammer)
1,5
7,4
-2,5
3,3
-3,2
8,9
2,1
4,9
5,0
2,0
9,4
1,1
2,8
7,8
5,6
-0,7
3,5
0,1
-1,9
10,5
7,9
3,6
1,4
1,5
4,4
3,4
3,3
6,6
7,7
4,5
4,0
-1,8
1,4
8,9
3,2
7,8
2,3
11,7
1,6
2,1
8,4
7,1
-0,6
5,2
1,1
-3,2
9,7
9,9
3,7
5,0
2,4
4,2
4,4
4,1
-
3,5
0,7
-
6,1
1,6
-
1,8
2,2
-
2,7
1,4
-
3,1
1,3
0,2
-
0,4
0,5
1,2
4,8
-
0,1
-
3,1
-
0,8
2,6
3,8
0,2
0,9
-
5,1
-
3,1
1,8
0,2
0,3
5,3
4,8
3,9
2,8
-1,7
0,9
5,9
2,6
6,0
1,8
8,3
1,2
1,3
8,3
5,1
-0,1
4,4
1,1
-2,8
6,7
7,1
2,1
4,2
2,0
3,2
3,3
3,0
Anm.: 1: IBP er bidraget til S2 fra den aktuelle budgetposition (Initial Budgetary Position), mens LTC er bidraget til S2 fra
den langsigtede ændring i budgetpositionen som følge af aldringen (Long Term Change).
2: DK, HU, PL, SK og SE: Det første og andet tal angiver saldoen hhv. med og uden overskuddet i visse individuelle,
fondsbaserede pensionsordninger (DK: de to tal angiver saldoen hhv. med og uden ATP). Landene har
overgangsordninger i.f.t. Eurostats beslutning vedr. sådanne pensionsordninger og kan derfor medregne disse ordninger i
saldoen til og med 2006.
3: Indikatoren undervurderer holdbarhedsgabet i Grækenland, da pensionsudgiftsstigninger ikke indgår, jf. tabel 1.
Kilde: Kommissionen (2006): The long-term sustainability of public finances in the European Union.
4: Holdbarhedskravet til den primære saldo er et estimat for dén strukturelle primære saldo (i gennemsnit over perioden
2011-2015), som er konsistent med langsigtet finanspolitik holdbarhed, og som derfor kan sammenlignes med den
aktuelle primære strukturelle saldo for at få et skøn for, hvor meget de offentlige finanser skal forbedres over nogle år for
at være langsigtsholdbare.
Kilde: Kommissionen (2006): The long-term sustainability of public finances in the European Union.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
9
Holdbarhedsindikatoren S2 kan dekomponeres i bidrag fra (jf. tabel 2, anm.)
den aktuelle underliggende budgetposition (IBP), d.v.s. forskellen mellem den
aktuelle primære strukturelle saldo og den saldo, der vil kunne stabilisere
gælden på lang sigt, og
den langsigtede ændring i den underliggende budgetposition (LTC), d.v.s.
effekten af stigningen i de aldersrelaterede udgifter.
Den aktuelle underliggende budgetposition er isoleret set
–
d.v.s. selv uden at der
tages højde for det aldersbetingede fremadrettede udgiftspres
–
ikke tilstrækkelig
god til at stabilisere gælden i et flertal af EU-landene, hvilket skønnes at kræve en
permanent budgetforbedring på ca. 0,3 pct. af BNP i gennemsnit. Hertil kommer
aldringens langsigtede effekter på de offentlige finanser, der isoleret set indebærer
behov for en permanent budgetforbedring på ca. 3,0 pct. af BNP i gennemsnit.
De to effekter giver tilsammen holdbarhedsgabet på omtrent 3,4 pct. af BNP i
gennemsnit i EU-landene.
Følsomhedsanalyser
Rapporten indeholder en række følsomhedsanalyser, der indikerer mulige
ændringer i holdbarhedsudfordringerne, hvis der ændres på de centrale antagelser
vedrørende demografiske og økonomiske udsigter, forhold af betydning for
udviklingen i de aldersrelaterede udgifter, samt udgangssituationen for de
offentlige finanser.
Den forventede levetid
har en relativt stor effekt på holdbarhedsudfordringerne, idet
højere levealder vil medføre højere udgifter til pensioner samt sundhed og
ældrepleje. En stigning i den forventede levetid på 1-1,5 år
–
udover den stigning
på i gennemsnit godt 5/6 år for kvinder/mænd som antages i fremskrivningerne
–
vil således øge holdbarhedsgabet med gennemsnitligt ca. 0,5 pct. af BNP. Nogle
lande, der har lavet pensionsreformer som gør ydelserne afhængige af den
forventede levetid, er mindre følsomme over for højere levealder.
Højere beskæftigelse
reducerer holdbarhedsudfordringerne, idet højere beskæftigelse
for det første øger væksten, og for det andet reducerer udgifterne til overførsler i
det omfang beskæftigelsesstigningen hænger sammen med lavere ledighed snarere
end øget arbejdsudbud, og for det tredje reducerer udgifterne til pensioner i det
omfang beskæftigelsesstigningen finder sted blandt de ældre arbejdstagere. Øget
beskæftigelse giver endvidere højere indtægter via skatter og sociale bidrag. Øget
beskæftigelse vil omvendt indebære øget optjening af pensionsrettigheder.
Beskæftigelsen antages i fremskrivningernes grundforløb at stige med
gennemsnitligt 8 procentenheder (fra ca. 63 til 71) for de 15-64 årige og ca. 19
procentenheder (fra ca. 40 til 59) for de 55-64 årige ældre arbejdstagere frem mod
2050. Følsomhedsanalyserne peger på, at en yderligere stigning i den samlede
beskæftigelse på 1 procentenhed eller i beskæftigelsen for de ældre arbejdstagere
på 5 procentenheder vil styrke holdbarheden med omkring 0,15 procentenheder i
gennemsnit i EU. Hvis beskæftigelsen modsat grundantagelsen forbliver på sit
aktuelle niveau, skønnes holdbarheden at ville svækkes med 1-1,5 pct. af BNP.
En stigning i renten
på 1 procentenhed vil svække holdbarheden med ca. 0,15 pct. af
BNP i gennemsnit i EU, men med stor spredning på tværs af landene, hvor et
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
10
mindretal får et negativt bidrag og et flertal får et mindre positivt bidrag til
holdbarheden. En rentestigning har således to modsat rettede effekter: På den ene
side vil højere rente øge rentebetalingerne på gælden, især i lande med et initialt
højt gældsniveau. På den anden side vil højere rente reducere den styrkelse af
opsparingen, der er nødvendig for at finansiere en given stigning i de
aldersrelaterede udgifterne, især i lande med store udgiftsstigninger.
Holdbarhedsudfordringerne er følsomme over for ændrede antagelser vedrørende
sundhed og ældrepleje,
herunder f.eks. ændringen i sundhedstilstanden i takt med
stigningen i levealderen og ændringen i efterspørgslen efter sundhedsydelser i takt
med stigningen i velstanden samt teknologiske fremskridt i sundhedssektoren og
efterspørgslen efter offentligt finansieret ældrepleje.
Rapporten
fremlægger
en
særlig
analyse
af
effekten
på
holdbarhedsudfordringerne, hvis EU-landene efterlever deres egne
mellemfristede
målsætninger for den strukturelle saldo
(MTO’er, der ifølge Stabilitets-
og Vækstpagten
skal ligge mellem -1
pct. af BNP og ’balance eller overskud’). Analysen peger
på,
at det gennemsnitlige holdbarhedsgap vil udgøre ca. 1,6 pct. af BNP
–
og således
blive omtrent halveret
–
hvis landenes strukturelle saldi konvergerer mod og
bliver lig deres respektive MTO’er i 2010. EU-landene
skønnes således i
gennemsnit og for de flestes vedkommende at have behov for konsolidering eller
reformer, der rækker videre end efterlevelsen af deres mellemfristede
målsætninger. Otte lande (Danmark, Estland, Spanien, Irland, Letland, Holland,
Finland og Sverige) havde allerede i 2005 strukturelle saldi, der var lig eller større
end deres MTO’er, og for disse lande vil antagelsen således indebære
en
finanspolitisk lempelse og dermed en forringelse af holdbarheden.
Rapporten analyserer en række forhold, som holdbarhedsberegningerne ikke tager
direkte højde for, men som er af betydning for en samlet helhedsvurdering af
holdbarhedsudfordringerne.
Pensionernes kompensationsgrad
–
forholdet mellem det enkelte lands gennemsnitlige
offentlige pension og løn
–
vil ifølge fremskrivningerne falde væsentligt i en række
lande. Lavere kompensationsgrader har en positiv effekt på den finanspolitiske
holdbarhed, men kan omvendt medføre et pres for øgede offentlige udgifter til
pensioner, og den samlede effekt afhænger af individernes adfærdsreaktion i form
af valg mellem accept af lavere pension, senere tilbagetrækning, øget opsparing
etc.
De offentlige indtægter
er ikke omfattet af de fælles fremskrivninger af aldringens
effekter på de offentlige finanser, selv om aldringen påvirker skatter m.v., som
søges estimeret i de nationale modeller i en række lande. Offentlige pensioner er
skattepligtige i de fleste EU-lande, og stigningerne i (efter skat) nettoudgifterne til
pensioner må således ventes at være lavere end de fremskrevne stigninger i
bruttoudgifterne til pensioner. Nogle lande har endvidere et implicit offentligt
aktiv i form af udskudt skat i private pensionsordninger, idet
pensionsindbetalinger er fradragsberettigede og pensionsudbetalinger er
skattepligtige og indbetalingerne fortsat er større end udbetalingerne.
Antagelsen om konstant forhold mellem skatteindtægter og BNP implicerer
således alt andet lige en overvurdering af holdbarhedsudfordringerne i blandt
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
11
andet Danmark, der i sine egne holdbarhedsanalyser tager højde for aldringens
effekter på de offentlige indtægter.
Rapportens samlede holdbarhedsvurderinger
Rapporten opdeler EU-landene i grupper, der afspejler den samlede vurdering af
risici i forhold til sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed, hvor
højrisikogruppen
består af Tjekkiet, Grækenland, Cypern, Ungarn, Portugal og
Slovenien,
mellemrisikogruppen
består af Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig,
Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Slovakiet og UK, og
lavrisikogruppen
består af
Danmark, Estland, Letland, Litauen, Holland, Østrig, Polen, Finland og Sverige.
Rapportens holdbarhedsvurderinger ligger i vidt omfang på linje med
holdbarhedsvurderingerne foretaget af Kommissionen og Rådet i forbindelse med
behandlingen af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer primo 2006.
Rådskonklusioner
ECOFIN ventes den 7. november 2006 at vedtage rådskonklusioner, hvor
Kommissionens rapport hilses velkommen
Rådet noterer,
- at finanspolitikken i det gennemsnitlige EU-land ifølge Kommissionens
vurdering er uholdbar på lang sigt, idet forskellen på en holdbar
budgetposition og den strukturelle budgetposition i 2005 udgør ca. 3,5
pct. af BNP,
- at analyserne er udarbejdet under en antagelse om uændret politik,
hvorfor fremtidige strukturreformer og konsolidering vil kunne styrke
den langsigtede finanspolitiske holdbarhed,
- at der er stor variation på tværs af landene m.h.t. holdbarhedsrisici og
passende økonomisk-politiske midler til håndtering af udfordringerne
Rådet konkluderer,
- at man fortsat vil vurdere den finanspolitiske holdbarhed i forbindelse
med
Rådets
behandling
af
landenes
stabilitets-
og
konvergensprogrammer
- at Kommissionens holdbarhedsrapport og fremtidige opdateringer i lyset
af nye fælles fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter etc. i 2009, skal
være basis for de årlige vurderinger af stabilitets- og
konvergensprogrammerne, idet der samtidig tages højde for al relevant
information i programmerne
- at EPC og Kommissionen anmodes om at arbejde på forbedringer af
metoder til fremskrivninger af offentlige indtægter på lang sigt.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere fået forelagt sagen. Folketingets
Europaudvalg fik forelagt sagen om de fælles fremskrivninger af aldersrelaterede
udgifter i EU-landene forud for ECOFIN den 14. februar 2006.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
12
Holdning
Dansk holdning
Danmark er tilfreds med rapporten og støtter de ventede rådskonklusioner, idet man
lægger vægt på udvikling af EU’s metodologi vedrørende fremskrivninger af
aldringens effekter på de offentlige finanser.
Andre landes holdninger
ECOFIN ventes at opnå enighed om konklusioner, der noterer sig
Kommissionens holdbarhedsrapport, og slår fast, at rapporten sammen med
landenes information skal være basis for vurderingerne af finanspolitisk
holdbarhed i relation til behandlingen af de årlige stabilitets- og
konvergensprogrammer, og lægger vægt på fortsat udvikling af EU-metoderne til
holdbarhedsvurderinger.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0013.png
13
Dagsordenspunkt 4a:
Alkoholbeskatning
Resumé: Kommissionen har fremsat forslag om at justere minimumssatserne for punktafgifter på
alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Forslaget indebærer, at realværdien af satserne
genoprettes. Forslaget forventes drøftet på det kommende ECOFIN-møde.
KOM (2004) 223, KOM (2006) 486
Baggrund og indhold
Fællesskabets rammelovgivning for punktafgifter på alkohol og alkoholholdige
drikkevarer er indeholdt i to direktiver:
1.
Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer: Direktivet
indeholder definitionen på de produkter, der er underlagt punktafgifter, og
specificerer metoden for beregning af afgiften samt de kriterier, der
bestemmer, om visse produkter kan omfattes af undtagelser eller reducerede
satser.
Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse
af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer: Direktivet
angiver minimumssatserne for hver produktkategori.
2.
I henhold til artikel 8 i direktivet om minimumssatserne skal Rådet hvert andet år
gennemgå de i direktivet fastsatte punktafgiftssatser på grundlag af en rapport og
et eventuelt forslag om justering fra Kommissionen. I overensstemmelse med
denne bestemmelse blev Kommissionens første rapport fremlagt den 13.
september 1995.
Kommissionens seneste rapport blev fremlagt den 26. maj 2004 efter en
høringsproces med inddragelse af nationale myndigheder, repræsentanter for
erhvervslivet og interessegrupper. Rapporten konkluderede, at det er nødvendigt
med en indbyrdes tilnærmelse af de enkelte medlemsstaters punktafgiftssatser for
at mindske konkurrenceforvridninger og risikoen for svig.
I betragtning af, at der er meget forskellige synspunkter i medlemsstaterne om
minimumssatsernes rette niveau, og at en ændring af satserne kræver
enstemmighed, fremsatte Kommissionen ikke samtidig et forslag. I stedet anførte
Kommissionen, at den ønskede en bred debat om afgiftssatserne i Rådet, Europa-
Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På grundlag af
debatten ville Kommissionen træffe beslutning om, hvorvidt den ville fremsætte
forslag om alle eller nogle af de spørgsmål, der er behandlet i rapporten.
Rådet udtrykte i debatten bred enighed om, at minimumspunktafgiftssatserne
burde justeres for at kompensere for inflationen og dermed genoprette deres
realværdi, således at det indre marked uden fiskale grænser kan fungere
tilfredsstillende.
Kommissionen har derfor fremsat forslag om at forhøje minimumssatserne. På
baggrund af den årlige ændring i HICP (det harmoniserede forbrugerprisindeks)
har Kommissionen beregnet, at den samlede prisstigning i EU som helhed for
perioden 1. januar 1993 til 31. december 2005 har været på ca. 31 pct.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0014.png
14
Kommissionen foreslår at ændre direktivet om minimumssatserne på følgende
måde:
Minimumssatserne for alkohol, mellemklasseprodukter (fx sherry og
portvin) og øl forhøjes med virkning fra 1. januar 2008 i overensstemmelse
med inflationen fra 1993 til 2005 med 31 pct.
Ved hjælp af undtagelser indrømmes der overgangsperioder frem til 1.
januar 2010 for de medlemsstater, der kan have vanskeligheder med at øge
deres nationale satser inden 1. januar 2008 til de forhøjede minimumssatser,
idet en sådan overgangsperiode gøres afhængig af den indsats, der kræves af
den pågældende medlemsstat.
Fremgangsmåden vedrørende gennemgangen af satserne i artikel 8 i
direktivet gøres mere fleksibel og mindre besværlig, og
undersøgelsesperioden forlænges fra 2 til 4 år.
Eftersom minimumssatsen for vin i 1992 blev aftalt til nul, er satsen på vin ikke
omfattet af satsforhøjelserne.
De konkrete ændringer af minimumssatserne fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Punktafgiftssatser
Kommissionens
forslag
(indeksering pr.
31.12.2005)
0 euro
Produkt
Vin (mousserende og
ikke-mousserende)
Udtrykt
sats pr.
Liter
Nuværende
minimumssatser
0 euro
Nuværende
danske afgifter
3,90 kr./l
(ethanolindhold på
over 1,2 pct. vol.,
men ikke over 6
pct. vol.)
6,14 kr./l
(ethanolindhold på
over 6 pct. vol.,
men ikke over 15
pct. vol. (bordvin))
9,20 kr./l
(ethanolindhold på
over 15 pct. vol.,
men ikke over 22
pct. vol. (hedvin))
3
Tillægsafgift for
mousserende vine
og champagne på
3,06 kr./l
50,90 kr./l ren
alkohol
2
Mellemklasseprodukter
(fx sherry og portvin)
Liter
3,375 kr./l
4,425 kr./l
Øl
Alkohol
Liter og
Platograd
eller liter og
alkoholgrad
1
Liter ren
alkohol (100
pct. vol.)
0,0561 kr./l
eller
0,14 kr./l ren
alkohol
41,25 kr./l ren
alkohol
0,0735 kr. /l
eller
0,18 kr./l ren alkohol
54,00 kr./l ren
alkohol
150,00 kr./l ren
alkohol
1) Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve punktafgiften på grundlag af enten
Platograd eller alkoholgrad. Platograden er et udtryk for øllets fylde og måles ved antal gram
sukker i 100 gram maltsukker målt ved 4–20 C°. Jo højere Platograden er, jo større fylde og
dermed højere alkoholprocent.
2) Afgiften beregnes fra og med 1. oktober 2004 efter en glidende alkoholskala ud fra øllets
indhold af 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet).
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
15
3) Afgiften beregnes fra og med 1. oktober 2004 efter en glidende alkoholskala ud fra øllets
indhold af 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet).
Eftersom de danske punktafgiftssatser på alkohol og alkoholholdige drikkevarer
er højere end de foreslåede nye minimumssatser, vil Kommissionens forslag ikke
have konsekvenser for Danmark.
På ECOFIN-mødet den 7. november 2006 ventes en drøftelse af Kommissionens
forslag.
Med hensyn til direktivet om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol
og alkoholholdige drikkevarer forventes Kommissionen i slutningen af 2007 at
fremsætte et forslag om modernisering af afgiftsstrukturen.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres, jf. EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Nærhedsprincippet
Forslaget hører under Fællesskabets og medlemsstaternes delte kompetence,
hvorfor nærhedsprincippet finder anvendelse.
I forhold til det overordnede formål, at der på fællesskabsplan fastsættes regler,
der sikrer, at det indre marked fungerer tilfredsstillende uden fiskale grænser, er
det nødvendigt med en fællesskabstilgang på området.
Forslaget indebærer en ændring af et eksisterende regelsæt, hvorefter der sker en
forhøjelse af allerede fastsatte minimumspunktafgiftssatser for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer. Forslaget medfører en genskabelse af realværdien for
satserne, som Rådet blev enig om i 1992.
Det er derfor på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt.
Gældende dansk ret
De danske regler for punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer findes i
spiritusafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven.
Forslaget har ingen konsekvenser for dansk lovgivning.
Høring
Ikke relevant.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have særlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
16
Kommissionens rapport af 26. maj 2004 om afgiftssatser pålagt alkohol og
alkoholholdige drikkevarer har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i
forbindelse med ECOFIN den 7. december 2004 og 12. april 2005.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter Kommissionens forslag til ændring af alkoholbeskatnings-
direktivet, da det er vigtigt for et velfungerende indre marked, at der fortsat
arbejdes på en højere grad af harmonisering af afgifterne på alkohol og
alkoholholdige drikkevarer.
Danmark arbejder endvidere for, at der også bliver indført en minimumssats på
vin.
Andre landes holdninger
Et flertal af medlemslande støtter Kommissionens forslag. Enkelte medlemslande
er dog skeptiske over for inflationsreguleringen. Enkelte medlemslande har
endvidere problemer med forhøjelse af minimumssatsen for øl. Desuden har
enkelte medlemslande problemer med længden af overgangsperioderne.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0017.png
17
Dagsordenspunkt 4b:
Rejsegodsdirektivet
Resumé: Kommissionen har fremsat forslag om at tilpasse direktivet vedr. rejsendes indførelse af
varer fra tredjelande (rejsegodsdirektivet). På baggrund af drøftelser i rådsarbejdsgruppen har
formandskabet fremsat et kompromisforslag, som justerer Kommissionens forslag på enkelte
punkter. På mødet forventes en drøftelse af dette kompromisforslag.
KOM(2006)76
Baggrund og indhold
Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 (rejsegodsdirektivet) fastsætter en
harmonisering af lovgivningen om fritagelse for moms og punktafgifter på varer
indført af rejsende, der kommer fra tredjelande. Direktivet er løbende blevet
tilpasset udviklingen i EU.
I lyset af udvidelsen af EU og det forhold, at Fællesskabets ydre grænse nu
omfatter blandt andet Rusland og Ukraine, er det blevet nødvendigt at foretage
endnu en tilpasning.
Inflationsudviklingen har endvidere udhulet realværdien af den nuværende
beløbsgrænse for indførsel af varer fra tredjelande
–
175 euro fastlagt i 1994
–
hvorfor det er nødvendigt at foretage en justering for at genskabe realværdien. En
højere beløbsgrænse vil endvidere bidrage til at mindske de administrative byrder
for både rejsende og toldmyndighederne og give toldmyndighederne mulighed for
at koncentrere sig mere om bekæmpelse af smugleri af større omfang.
Herudover trænger direktivet til en generel modernisering og tilpasning til de
nuværende krav til retsakters udformning.
På den baggrund har Kommissionen den 24. februar 2006 fremsat forslag til
ændring af rejsegodsdirektivet.
Kommissionens forslag består primært af følgende:
A. En forhøjelse af den nuværende beløbsgrænse for indførsel af varer fra
tredjelande fra 175 euro (1.350 kr.) til 220 euro (1.650 kr.), idet der dog
indføres en sondring mellem flyrejsende (en beløbsgrænse på 500 euro
(3.750 kr.)) og andre rejsende (en beløbsgrænse på 220 euro).
B. Indførelse af et kvantitativt loft på 16 liter for øl og forhøjelse af det
kvantitative loft for vin fra 2 til 4 liter.
C. Indførelse af en fællesskabsordning for nedsatte kvantitative lofter for
tobaksvarer.
D. Afskaffelse af de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te.
E. En forhøjelse af afgiftsbeløbet, som medlemsstaterne kan undlade at
opkræve ved indførsel af varer, fra 5 euro (37,50 kr.) til 10 euro (75 kr.).
F. En revision af bestemmelserne og strukturen for at forenkle direktivet og
gøre det lettere læseligt.
Ad A:
Kommissionen har foreslået at indføre en sondring og følgelig at anvende
forskellige beløbsgrænser afhængigt af den rejsendes transportform (land- og
søtransport kontra flytransport). Sondringen indebærer, at det vil være muligt at
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0018.png
18
købe mere med hjem, såfremt man rejser ind i et EU-land med fly. Det betyder, at
det vil være muligt at indføre dyrere varer såsom et ur, en computer, smykker, pels
osv. En lavere grænse for landtransport vil forhindre, at der eksempelvis bliver
købt større og dyrere forbrugsgoder såsom hårde hvidevarer eller eksempelvis tøj i
tredjelande.
Problemet ved at have en høj beløbsgrænse for landtransportrejsende er, at det er
nemmere at foretage rejsen ofte. Det er også muligt med fly men traditionelt mere
kostbart, hvorfor man kunne give flypassagerer lidt mere råderum ved at sætte
grænsen højere.
Forslaget om en forhøjelse af beløbsgrænsen fra 175 euro til 220 euro er en
justering, som indebærer, at beløbsgrænsen vil få den samme realværdi, som den
havde, da den sidste gang blev fastlagt (i 1994), idet inflationen i EU som helhed i
perioden 1. januar 1994 til 31. december 2004 har været på ca. 25 pct.
Ad B:
Rejsegodsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt ikke et loft for øl, selvom øl
er stærkt beskattet i nogle medlemsstater. Samtidig er der mængdebegrænsning for
afgiftsfri indførsel af andre alkoholholdige drikkevarer, blandt andet er der en
grænse på 2 liter for vin.
I det lys har Kommissionen foreslået, at der indføres en kvantitativ begrænsning
for øl. Dette forventes at kunne medvirke til at løse problemerne for visse
medlemsstater, der grænser op til tredjelande, hvor afgiftsniveauet er betydeligt
lavere.
For at få en højere grad af tilnærmelse mellem grænserne for indførsel af øl og vin
forslås der et kvantitativt loft på 16 liter for øl og en forhøjelse af det kvantitative
loft for vin fra 2 til 4 liter. Øl er typisk med en alkoholprocent på omkring 3-5 pct.
og vin på 11-14 pct., hvorfor der sker en vis tilnærmelse i mængden af alkohol ved
at tilnærme mængderne som forslået.
Ad C:
Ifølge EF-traktatens artikel 152 skal alle Fællesskabets politikker sikre et højt
sundhedsbeskyttelsesniveau. Desuden anbefaler WHO-rammekonventionen om
tobakskontrol, som EU ratificerede den 30. juni 2005, at de kontraherende parter
forbyder eller begrænser salget til internationale rejsende og/eller disses indførsel
af told- og afgiftsfri tobaksvarer.
På nuværende tidspunkt har EU-landene en grænse for indførsel af cigaretter fra
tredjelande på 200 cigaretter. Med forslaget får landene mulighed for at indføre to
grænser: en lav grænse på 40 cigaretter og en høj grænse på 200 cigaretter.
Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at sondre mellem flyrejsende og
andre rejsende, hvad angår lofterne for tobaksvarer.
Ad D:
Kommissionen foreslår, at den beløbsmæssige tærskel også vil omfatte indkøb af
parfume, kaffe og te, som under den nuværende ordning kan foretages ud over
den beløbsmæssige tærskel, da der er specifikke kvantitative lofter for disse varer.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0019.png
19
Forslaget om at fjerne de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te skal blandt
andet ses i lyset af, at det kun er få EU-lande, der har punktafgifter på disse varer.
Ad E:
Kommissionen foreslår, at det afgiftsbeløb, som medlemsstaterne kan undlade at
opkræve ved indførsel af varer, forhøjes blandt andet på grund af
inflationsudviklingen. Kommissionen foreslår, at beløbet sættes op fra 5 euro til
10 euro.
Ad F:
Der er foretaget en række hovedsageligt redaktionelle forbedringer for at bringe
teksten i overensstemmelse med de nuværende krav til udformningen af retsakter
og dermed fjerne eventuelle tvetydigheder. Desuden er de tredjelande, som
direktivet også skal anvendes i forbindelse med, blevet defineret.
Kommissionens forslag har været behandlet flere gange i rådsarbejdsgruppen. På
den baggrund har formandskabet fremsat et kompromisforslag, som er baseret på
Kommissionens forslag, men som justerer Kommissionens forslag således:
1.
2.
3.
4.
En forhøjelse af den nuværende beløbsgrænse for indførsel af varer fra
tredjelande fra 175 euro til 300 euro (2.250 kr.).
Forslaget om sondring mellem transportformer bortfalder.
Medicinske produkter til den rejsendes eget behov lægges ikke ind under
beløbsgrænsen.
Kommissionen skal hvert fjerde år udarbejde en evalueringsrapport, som
sendes til Rådet første gang i 2012.
På ECOFIN-mødet den 7. november 2006 ventes en drøftelse af formandskabets
kompromisforslag.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres, jf. EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Nærhedsprincippet
Området hører ikke under Fællesskabets
nærhedsprincippet finder anvendelse.
enekompetence,
hvorfor
Bestemmelserne for privates indførsel af varer er fastlagt i rejsegodsdirektivet fra
1969, og det er derfor Kommissionens vurdering, at medlemslandene ikke kan
foretage ændringer på egen hånd, da bestemmelserne i rejsegodsdirektivet kun kan
ændres ved en fællesskabsretsakt og ikke ved en afgørelse truffet af en
medlemsstat. Kommissionen vurderer endvidere, at en indsats på fællesskabsplan
vil være mere effektiv til at nå forslagets mål og sikre ligebehandling af borgerne i
EU, hvorfor Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er
overholdt i forhold til det overordnede formål, at der på fællesskabsplan fastsættes
regler i forhold til privates indførsel af varer fra tredjelande.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
20
Gældende dansk ret
Reglerne om told- og afgiftsfrihed for rejsegods m.v. findes i kapitel 10 i
bekendtgørelse nr. 992 af 19. oktober 2005 om toldbehandling, hvor afgiftsfrihed
ved indrejse fra et tredjeland findes i §§ 111-114. En vedtagelse af
direktivændringerne indebærer, at bestemmelserne i § 111 og § 112 skal ændres.
Høring
Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring med frist den 27.
marts 2006 hos De samvirkende Købmænd, Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Bryggeriforeningen
og Tobaksindustrien. Derudover er der modtaget høringssvar fra Dansk Textil
Union, Danmarks Rederiforening og Brancheforeningen for Kaffe og Te.
Kompromisforslaget imødekommer de væsentligste indsigelser og har derfor ikke
været sendt i høring.
De samvirkende Købmænd (DSK)
kan som udgangspunkt tiltræde
Kommissionens forslag til et nyt rejsegodsdirektiv.
For så vidt angår de foreslåede ændringer om kvalitative lofter for øl, vin,
parfume, kaffe og te finder DSK, at hovedparten af Kommissionens forslag stort
set er ubetydeligt for såvel dansk detailhandel som danske forbrugere og den
danske stat.
Det kvalitative loft på 16 liter for øl forekommer rimeligt og passende for ”eget
forbrug” og en tilsvarende grænse for handel mellem den danske og tyske grænse
vil blive hilst velkommen.
DSK er ligeledes tilfreds med en fortsat grænse for cigaretter og tobaksvarer. Det
er nødvendigt med en relativ hård begrænsning på grund af det generelt høje
afgiftsniveau på tobaksvarer i EU15.
Endelig finder DSK, at forhøjelsen for ”andre varer” fra 175 euro til 220 euro er
uskadelig. Men den beløbsmæssige sondring mellem flyrejsende (500 euro) og
andre rejseformer (220 euro) finder DSK skadelig for såvel dansk detailhandel
som den danske statskasse. Det er DSK’s opfattelse, at denne sondring
vil betyde
en helt unødvendig og stor stigning i den private import af udsalgsvarer fra
eksempelvis Fjernøsten, USA og De Kanariske Øer, hvortil danskerne rejser
meget. DSK vurderer, at der tillige vil være en øget risiko for indførsel af
kopivarer. DSK anbefaler derfor, at Danmark kun accepterer forslaget om en
generel forhøjelse fra 175 euro til 220 euro.
Dansk Textil Union (DTU)
er stærkt bekymret over den foreslåede
beløbsmæssige sondring mellem flyrejsende og andre rejseformer, som DTU
finder skadelig for de danske tøj- og skobutikker samt den danske statskasse.
DTU’s opfattelse,
at denne sondring vil betyde en helt unødvendig og stor
stigning i den private import af tøj og sko fra Fjernøsten, USA og De Kanariske
Øer. Allerede i dag er tøj ifølge regeringens grænsehandelsundersøgelse en af de
varegrupper, der grænsehandles mest.
DTU frygter ligeledes, at importen af ulovlige kopivarer vil stige.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
21
DTU anbefaler derfor, at Danmark alene accepterer en generel forhøjelse fra 175
euro til 220 euro.
Forslaget har ikke givet
Dansk Industri
anledning til at afgive bemærkninger.
Bryggeriforeningen
støtter forslaget, herunder at der indføres et loft på 16 liter
øl.
Tobaksindustrien
har afgivet bemærkninger til den del af forslaget, der vedrører
muligheden for at indføre lavere mængdebegrænsninger end dem, der gælder i dag
for tobaksvarer. I forslaget får medlemsstaterne en valgmulighed mellem de
gældende grænser og nye lavere grænser. Eksempelvis for cigaretter kan der
fastsættes en grænse på enten 200 stk. (som i dag) eller på 40 stk.
Ved fastsættelse af mængdebegrænsningerne kan medlemsstaterne skelne mellem
rejsende pr. fly og rejsende på andre måder, det vil i praksis sige ad landjorden og
med færger. Medlemsstaterne kan nemlig vælge kun at lade den lave grænse gælde
for andre end flyrejsende.
Tobaksindustrien undrer sig over, at der overhovedet lægges op til ændringer i de
mængder, der afgifts- og momsfrit kan medtages fra tredjelande. Det hedder
nemlig
i direktivets indledning pkt. (5): ”Det er Kommissionens
erfaring, at
mængderne for tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer generelt har vist sig at
være passende og derfor bør opretholdes”.
Tobaksindustriens erfaring er helt på
linje med Kommissionens erfaring. Tobaksindustrien finder derfor, at en ændring
af mængdebegrænsningerne forekommer helt overflødig.
Hertil kommer, at de påtænkte ændringer vil være helt uden virkning på
totalforbruget af tobak. Det fremgår af forslaget, at de lavere grænser for
tobaksvarer alene er foranlediget af WHO’s rammekonvention
om tobakskontrol,
der anbefaler et forbud mod eller en begrænsning af muligheden for at indføre
told- og afgiftsfrie tobaksvarer. Der henvises i direktivet også til EF-traktaten og
behovet for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.
Det er imidlertid Tobaksindustriens opfattelse, at medlemslandenes mulighed for
at fastsætte de lavere grænser, som direktivet lægger op til, ikke vil have nogen
indflydelse på det samlede forbrug af tobaksvarer, og direktivet vil derfor heller
ikke have nogen sundhedsmæssig betydning. Det er kun en meget lille del af de
tobaksvarer, der konsumeres i EU-landene i dag, der indføres fra tredjelande.
Såfremt den indførsel begrænses, vil tobaksvarerne blot blive indkøbt indenfor
EU.
Der sker betydelig handel over grænserne indenfor EU, hvor store afgiftsforskelle
landene imellem ofte gør det attraktivt for rejsende at medbringe tobaksvarer. De
gældende regler gør det som bekendt muligt at medbringe ganske store mængder
tobaksvarer på rejser indenfor EU. Tobaksindustriens problem i relation til
indførsel af tobaksvarer i forbindelse med rejser er derfor ikke indførslen fra
tredjelande, men den konkurrenceforvridning, der følger af, at der ikke sker en
egentlig harmonisering af afgiftsniveauet for tobak indenfor EU.
Tobaksindustrien undrer sig over, at det i Kommissionens redegørelse for
baggrunden
for direktivudkastet under pkt. 2) hedder, at ”Høring af interesserede
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
22
parter er ikke relevant i forbindelse med dette forslag. Ud over de rejsende er de
vigtigste interesserede parter medlemsstaterne, som har udtrykt ønske om en
modernisering
af direktivet”. Ligeledes har Kommissionen under samme punkt
konkluderet,
at ”Det er ikke relevant at foretage en konsekvensanalyse, da dette
forslag kun drejer sig om tilpasning af eksisterende regler og ikke indførelse af en
ny afgiftsordning”.
Tobaksindustrien mener, at Kommissionen lader til helt at overse, at såfremt
medlemsstaterne indfører de laveste mængdebegrænsninger for tobaksvarer, som
direktivet lægger op til, vil der ifølge tobaksindustrien blive tale om voldsomme
konsekvenser for de mange virksomheder, hvis forretningsgrundlag hviler på
handel med afgiftsfrie tobaksvarer fra tredjelande. Der er således en række
flyselskaber, charterselskaber og færgeruter her i landet og i EU i øvrigt, hvis drift
forudsætter, at de rejsende i et vist omfang handler afgiftsfrit. Tobaksindustrien
mener, at hvis denne handel fjernes, hvilket i realiteten vil være en konsekvens af
at indføre de nye lave mængdebegrænsninger, vil disse virksomheders
indtægtsgrundlag blive kraftigt reduceret, og hele konkurrencesituationen i dele af
rejsebranchen vil forrykkes. Hertil kommer, at forbrugerne vil skulle indstille sig
på at betale meget højere priser end i dag for selve transportydelsen/rejsen.
Tobaksindustrien finder, at dette i sig selv bør give anledning til en nøje
genovervejelse af direktivforslaget.
Medlemslandene kan ifølge direktivet vælge en af de tre typer begrænsninger for
indførsel af tobak, som direktivet beskriver: 1) de nuværende grænser, 2) de nye
lave grænser eller 3) en kombination af 1) og 2), hvor de højeste grænser kun
anvendes for flyrejsende. Med andre ord bliver der formentlig et kludetæppe af
mængdebegrænsninger indenfor EU. Efter Tobaksindustriens opfattelse stemmer
denne fleksibilitet for medlemsstaterne dårligt overens med det behov, der er for,
at borgerne har enkle og klare regler at rette sig efter. Hvis de hidtidige
harmoniserede grænser afløses af det foreliggende direktivudkast, øges risikoen
for, at borgerne misforstår eller kommer i vildrede om reglerne og derfor
overtræder dem.
Det antydes i direktivet, at det også er bekymringen for det lavere prisniveau i
EU's nye nabolande som f.eks. Rusland, Ukraine og Belarus, der er baggrunden
for at fastsætte meget lave grænser for, hvor mange tobaksvarer, der kan
medbringes fra tredjelande. I så fald er det mængden af tobaksvarer, der kan
indføres via landjorden/søvejen, der skal begrænses. Som direktivet er udformet,
vil medlemsstaterne imidlertid kunne vælge at anvende de laveste
mængdebegrænsninger på alle rejsende uanset rejseform. Det finder
Tobaksindustrien unødigt vidtgående for at dæmme op for en mulig import fra de
nye nabolande.
Det er således Tobaksindustriens opfattelse, at det udkast til direktiv, der
foreligger, lægger op til overflødige ændringer i de gældende, velfungerende
begrænsninger i de mængder af tobaksvarer, der kan indføres fra tredjelande.
Ændringerne vil efter Tobaksindustriens vurdering ikke have nogen som helst
betydning for tobaksforbruget i EU.
Hertil kommer, at ændringerne, som direktivet lægger op til, ifølge
tobaksindustrien vil have særdeles negative følger for en række virksomheder, der
har handel med afgiftsfrie tobaksvarer som et vigtigt led i deres
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0023.png
23
forretningsgrundlag. Endelig finder tobaksindustrien, at direktivet er endnu et
eksempel på, at selv om EU skulle arbejde for harmonisering, går udviklingen i
retning mod indviklede nationale regler.
Frem for på denne måde at begrænse indførslen af tobaksvarer fra tredjelande
burde EU efter Tobaksindustriens opfattelse i langt højere grad øge indsatsen for
at begrænse organiseret indsmugling af forfalskede cigaretter, et problem der er
voldsomt stigende og af meget stor økonomisk betydning for såvel
tobaksvirksomhederne som EU's medlemsstater.
Danmarks Rederiforening
har udtalt, at Kommissionen ønsker at modernisere
rejsegodsdirektivet og derfor har fremlagt ovennævnte forslag i februar d.å. I
forklaringen til forslaget nævnes, at det ikke berører andre end rejsende og
medlemslande, hvorfor det ikke har været genstand for nogen form for
konsultation forud for fremlæggelsen. Danmarks Rederiforening finder, at
Kommissionen hermed fuldstændig overser, at forslaget indeholder klare
konkurrenceforvridende elementer, som vil tilgodese flyruter frem for
passagerskibsruter.
Det konkrete problem i direktivforslaget er bestemmelserne i art. 8 og 9, hvor der
indføres betydeligt højere monetære grænser for rejsendes indførsel af varer, når
de ankommer til EU med fly, mens grænsen kun justeres en anelse op for
rejsende, der ankommer med passagerskib. Hertil kommer endda, at
parfumekvoten samtidig afskaffes.
Danmarks Rederiforenings medlem DFDS A/S transporterer mere end 800.000
passagerer om året på ruten Oslo-København. På denne rute er der direkte
konkurrence med flyselskaber, og den i direktivforslaget anførte argumentation
om, at det er lettere for de rejsende at foretage hyppige rundrejser ad søvejen kan
ikke siges at gælde her, da en rundrejse varer 40 timer.
Danmarks Rederiforening har i deres udtalelse vedlagt en udtalelse fra den
europæiske rederiforening ESCA, og har samtidig anmodet om et møde med
skatteministeriet.
Brancheforeningen for Kaffe og Te har ingen bemærkninger til forslaget
.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kompromisforslaget indebærer følgende statsfinansielle konsekvenser:
Ad A
–
forhøjelse af beløbsgrænsen:
Det skønnes, at den samlede værdi af rejsegods vil blive forøget med ca. 100 mio.
kr. Afgift heraf udgør ca. 25 mio. kr., som er det statslige provenutab. Skønnet er
forbundet med en vis usikkerhed.
Ad D - afskaffelse af kvantitative lofter for parfume, kaffe og te:
Der er ingen punktafgift på parfume i Danmark og kun en beskeden afgift på te.
Der kan ses bort fra disse varer. Det skønnes, at de provenumæssige
konsekvenser ved en forhøjelse af loftet for indførsel af kaffe vil blive et tab på 10
mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra moms og 5 mio. kr. fra kaffeafgift. Skønnet er
forbundet med en vis usikkerhed.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
24
Der kan ses bort fra de finansielle konsekvenser af Kommissionens forslag under
punkt B, ikke mindst i lyset af at Danmark geografisk set er fjernt fra tredjelande.
Af samme grund er de fleste rejser til Danmark fra tredjelande via fly, hvorved
f.eks. et loft for øl ikke har nogen betydning.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2006,
grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2006, og
revideret grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 11. maj
2006.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støttes en ajourføring og modernisering af rejsegodsdirektivet,
herunder at beløbsgrænsen for indførelse af varer hæves fra 175 euro til maksimalt
350 euro.
Danmark arbejder for at sikre ensartede regler for alle medlemslande men vil i
sidste ende ikke blokere for særordninger til enkelte medlemslande, såfremt der
herved kan opnås enighed om forslaget.
Andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene støtter formandskabets kompromisforslag, herunder
at beløbsgrænsen for indførelse af varer hæves til 300 euro. Enkelte medlemsstater
ønsker dog en højere beløbsgrænse, mens enkelte andre medlemsstater ønsker en
grænse på højst 220 euro.
Herudover er der enkelte lande, der har forbehold overfor en afskaffelse af
mængdegrænserne for kaffe, te og parfume. Endvidere ønsker enkelte
medlemslande en valgmulighed for differentiering mellem flyrejsende og andre
rejsende med hensyn til cigaretter fastholdt.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0025.png
25
Dagsordenspunkt 5:
Betalingsdirektivet
Resumé: Formålet med forslaget er at skabe de juridiske rammer for et indre marked for
detailbetalinger. Det skal ske ved at harmonisere reglerne for udbydere af betalingstjenester i EU
og for brugen af betalingsinstrumenter. Direktivet vil bl.a. understøtte arbejdet i den europæiske
banksektor med at opbygge infrastrukturen for et fælles detailbetalingsområde i euro - Single
Euro Payment Area - SEPA.
Det finske formandskab søger at opnå en politisk enighed om forslaget på ECOFIN-mødet den
28. november 2006 samt herefter at opnå enighed med Europa-Parlamentet om forslaget i en
såkaldt "1. læsning".
KOM(2005) 603
Baggrund og indhold
Kommissionen har beregnet, at omkostningerne ved de nuværende
betalingsformidlingssystemer udgør op til 2-3 % af medlemslandenes BNP.
Kommissionen henviser til beregninger, der viser, at omkostningerne til
betalingsformidling er 8 gange højere i det medlemsland, hvor formidlingen er
mindst effektiv i forhold til det mest effektive medlemsland.
3
Effektivisering på
området skal bl.a. ske ved overgang fra transaktioner med kontant betaling og
betaling med checks til elektroniske betalinger, herunder kreditoverførsler (konto-til-
konto-overførsler), betalingsservice og kortbetalinger.
4
Den økonomiske og teknologibaserede udvikling har skabt øget mulighed og behov
for effektive og moderne betalingssystemer. Det er således Kommissionens hensigt
at fremskynde den markedsmæssige opbygning af et indre marked for betalinger,
hvorigennem stordriftsfordele og konkurrence nedbringer omkostningerne ved
betalingssystemet.
Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om
betalingstjenester i det indre marked samt om ændringer af direktiverne 97/7/EF,
2000/12/EF og 2002/65/EF. Forslagets hjemmel er Traktatens art. 47, stk. 2 og art.
95 (vedtagelse efter den fælles beslutningstagning
–
art. 251). Forslaget skal ses som
et led i udmøntningen af den europæiske bankindustris arbejde med at opbygge en
ny infrastruktur for et fælles detailbetalingsområde i euro - Single Euro Payment
Area - SEPA. Formålet med SEPA er, at grænseoverskridende
betalingstransaktioner gennemføres mindst lige så hurtigt og billigt som indenlandske
betalingstjenester. Direktivet skal understøtte denne proces ved at skabe de
lovgivningsmæssige rammer for betalinger i detailleddet, således at der ikke
eksisterer nationale regler eller standarder, der gør det vanskeligere at foretage
grænseoverskridende betalinger i forhold til nationale betalinger. Direktivet vil
regulere betalingstjenester mellem udbydere af disse tjenester (betalingsformidlere)
og brugere.
3
34 euro i Nederlandene og 252 euro i Italien om året for en "gennemsnitlig bruger af betalingstjenester. I nogle lande
opkræves op til 5 % af forretningernes omsætning ved betaling med betalings-kreditkort.
4
Kommissionen har udsendt en "impact assessment" om forslaget:
http://ec.europa.eu/internal_market/payments/docs/framework/sec_2005_1535_en.pdf
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0026.png
26
Overordnede bestemmelser
Direktivets anvendelsesområde
Geografisk
afgrænsning:
Forslaget
omfatter
både
indenlandske
og
grænseoverskridende elektroniske betalingstjenester, hvor både betalerens og
modtagerens betalingsformidler er beliggende i EU.
Beløb og valutaer:
Kommissionen foreslog, at direktivet skulle gælde for overførsler i
alle valutaer. Det finske formandskab har imidlertid foreslået, at forslaget alene
omfatter betalinger i euro og andre EU-valutaer.
Type af udbydere af betalingstjenester:
Forslaget omfatter alle virksomheder, som udfører
elektroniske betalingstjenester, særligt kreditinstitutter, udstedere af elektroniske
penge, postgiro-”institutter” samt en ny type betalingsformidlere kaldet
”betalingsinstitutter”.
5
Harmonisering
Forslaget bygger på fuld harmonisering af bestemmelserne, som regulerer retten til at
udbyde betalingstjenester samt af bestemmelserne om informationsforpligtelser samt
rettigheder og forpligtelser i forbindelse med udbud af betalingstjenester.
Særligt gælder det fx, at der ingen begrænsninger er på de aktiviteter, som en udbyder
af betalingstjenesteydelser fra et andet medlemsland udfører i værtslandet på
grundlag af en tilladelse fra virksomhedens hjemland. Medlemslandene kan dog
fastsætte nationale regler om bl.a. opsigelse af aftaler om betalingstjenester (fx
mellem bank og kortholder), begrænsning af "betalerens" tab som følge af misbrug
af betalingsmidlet og kortere frister for gennemførelse af indenlandske betalinger.
Principper og mål
De primære mål og principper med forslaget er: 1) øget konkurrence gn. bl.a. retten
til fri udveksling af betalingstjenester, og 2) øget gennemsigtighed og
informationskrav
Ad 1 Retten til fri udveksling af betalingstjenesteydelser
Efter forslaget opnår betalingsinstitutter ved meddelelsen af tilladelse i et EU-land
ret til at drive grænseoverskridende virksomhed med betalingstjenesteydelser i hele
EU. Udbydere af betalingstjenester skal have adgang til betalingsformidlingssystemer
efter regler, som er objektive, proportionale, ikke-diskriminerende og ikke begrænser
adgangen mere end det er nødvendigt for at beskytte systemet mod økonomiske tab.
Grænseoverskridende virksomhed skal anmeldes til hjemlandets tilsynsmyndighed,
som oplyser værtslandets myndigheder (det land hvor tjenesteydelsen leveres) om
”anmeldelsen”.
Ad 2 Gennemsigtighed og informationskrav, herunder gebyrregler
Forslaget indeholder krav til den information bl.a. vedr. gebyr, rentesatser mv., som
udbyderne af betalingstjenester skal give deres kunder. Formandskabet foreslår, at en
udbyder stiller oplysninger til rådighed gratis. Ønsker brugeren supplerende
oplysninger fx i form af flere kontoudtog end standardaftalen kan der dog kræves
Betalingsinstitutterne får ret til at udføre betalingstjenester, herunder udstedelse af betalingskort,
udførelse af en betalingstransaktion med elektroniske penge, andre formidlere af
betalinger/”pengeforsendere” og mobil/IT-betalinger.
5
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0027.png
27
gebyr for disse. Gebyrer skal være rimelige og omkostningsbaserede. Endvidere må
der ikke opkræves betaling for udførelsen af pligter, som efter forslaget påhviler
udbyderen, og betaling for tjenester skal være på linje med de faktiske omkostninger.
Det finske formandskab foreslår, at udbydere af betalingstjenester ikke må forhindre
betalingsmodtagere (forretninger) i at overvælte gebyrer eller yde prisnedslag for
brugen af et betalingsinstrument. Medlemslandene kan dog forbyde overvæltning af
gebyrer på brugerne af betalingskort. Formandskabets tekst bidrager til at give
medlemslandene mulighed for at fastholde den nuværende finansieringsstruktur af
nationale betalingskort, herunder dankortet.
Regler om forbrugerbeskyttelse
Brugeren af betalingstjenesten skal bære tab på højst 150 euro, der måtte følge af et
tabt eller stjålet betalingsinstrument, og som opstår, før brugeren har underrettet
udstederen om tyveriet eller bortkomsten. Brugeren af betalingstjenester skal bære
alle tab som følge af en uautoriseret transaktion, hvis de skyldes en svigagtig handling
eller grov forsømmelse.
Formandskabet foreslår, at indsætte en formulering, der gør det muligt for
medlemslandene at opretholde de gældende nationale ansvarsregler i forbindelse
med en svigagtig eller groft uagtsom (with intent)
6
handling, og herunder særligt tage
hensyn til betalingsmidlets sikkerhedsniveau og tilknyttede personlige
sikkerhedsforanstaltninger.
Europa-Parlamentets holdning
Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning. Europa-Parlamentets
økonomiudvalg har vedtaget en beretning om forslaget.
7
I beretningen foreslås bl.a.
indførelse af kapital og solvenskrav for virksomheder, der udfører betalingstjenester.
Europa-Parlamentet forventes at stemme om forslaget i perioden 11.-14. december
2006.
Det finske formandskab forhandler med Europa-parlamentet med henblik på at
opnå enighed mellem Europa-parlamentet og Rådet i en 1. læsning.
Nærhedsprincippet
Kommissionen peger på, at betalinger reguleres gennem en række nationale
retsakter, som ofte forhindrer oprettelsen af europæiske betalingsstandarder,
konventioner og infrastrukturer.
Manglende retssikkerhed for udbydere og brugere af betalingstjenester og en
manglende harmonisering af de centrale rettigheder for udbydere og brugere
forhindrer indførelse af tværeuropæiske betalingssystemer, fri udveksling af
tjenesteydelser og konkurrence på de nationale markeder for betaling. En indsats
på fællesskabsplan vil være et mere effektivt redskab til at nå målene med
forslaget.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Et eksempel på grov uagtsomhed er fx hvis kort og kode udleveres til en
”ven”,
som anvender kortet til andet end det
aftalte.
7
PE 370.218v02-00 dateret 20.9.l2006.
6
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0028.png
28
Gældende dansk ret
”Lov om visse betalingsmidler” samt ”Lov
pengeoverførsler”
regulerer området i Danmark.
om
grænseoverskridende
Efter lov om visse betalingsmidler skal udbydere af betalingsmidler anmelde deres
virksomhed til Forbrugerombudsmanden. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om
forretningssted, oplysningspligt, opsigelsesret til at få beløb tilbageført samt
hæftelses- og ansvarsregler.
8
Lov om visse betalingsmidler indeholder desuden regler
om finansieringen af dankortstrukturen.
Høring
Forslaget har været behandlet i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor
–
herunder med deltagelse fra en række organisationer, hvis medlemmer forventes
berørt af forslaget. I forbindelse med drøftelsen i februar 2006 af Kommissionens
direktivforslag fra december 2005 blev der afgivet en række høringssvar. Næsten alle
høringssvar pegede på, at var en række uklarheder i teksten, som burde afklares.
Svarene indeholder en række bemærkninger til de enkelte artikler.
Danmarks Nationalbank (DN)
støtter forslaget, som vil medvirke til at fjerne de
juridiske barrierer for et indre marked for detailbetalinger. En række forhold ved
direktivet skal dog præciseres nærmere for at få afklaret forslagets
anvendelsesområde. Det drejer sig bl.a. om begrebet "en betalingskonto", der er
væsentlig for forståelsen af betalingstjenester i direktivets anneks. Tilsvarende skal
det klargøres, hvad der forstås ved "et begrænset netværk af nærtstående
tjenesteudbydere". Som direktivet foreligger, er det også usikkert, hvilke risici, der
knytter sig til betalingsinstitutter. Så længe der er tvivl om disse risici, kan der ikke
tages stilling til direktivets tilsynskrav til betalingsinstitutter. DN peger desuden på, at
det er vigtigt, at direktivet tager passende højde for, at nogle EU-lande ikke deltager i
eurosamarbejdet.
Dansk Aktionærforening
lægger vægt på, at danske aktionærer har adgang til sikre
og hurtige betalingssystemer ved handel med værdipapirer, og at systemerne har lave
omkostninger.
Dansk Handel & Service (DHS)
deler Kommissionens ønske om at sikre et
velfungerende indre marked for betalinger i EU. DHS peger på, at der ikke bør
ændres i eller skabes uklarhed i forbindelse med betaling for brug af betalingsmidler.
Gebyrer for brug af betalingsmidler bør kunne gøres synlige for brugerne af
betalingsmidlerne.
Finansrådet (FR)
peger på, at der er tale om store omkostninger i forbindelse med
opbygningen af den nye infrastruktur for betalingstransaktioner i euro. Der findes
ikke planer om at opbygge tilsvarende infrastrukturer for andre valutaer (90% af
grænseoverskridende betalinger i EU foregår i euro). Besparelser som følge af en ny
infrastruktur må derfor ses i lyset af disse investeringer, og der må tages
udgangspunkt i løsninger, der er markedsmæssigt grundlag for at etablere. FR mener,
at forslaget griber mere ind i den fri prisdannelse, herunder i valørpraksis, end
nødvendigt. FR støtter harmonisering inden for det regulerede område. FR ønsker
8
Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer
med betalingskort skal en kortudsteder føre beløb, trukket på et betalingskort tilbage, hvis
kortindehaveren gør en række indsigelser gældende, herunder at den bestilte vare ikke er leveret
.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
29
en analyse af forslagets konsekvenser for den eksisterende danske
betalingsinfrastruktur. FR peger på, at forslagets frister for overførsel ikke kan
opfyldes i alle valutaer. Forslagets anvendelsesområde skal for så vidt angår fristen
for overførsel kun omfatte overførsler i euro.
Forbrugerrådet
kan overordnet set tilslutte sig, at der bliver skabt et
lovgivningsmæssigt fundament for hurtigere og billigere systemer for
betalingstjenester. Forbrugerrådet mener, at lov om visse betalingsmidler fungerer
ganske hensigtsmæssigt og er stærkt bekymret for, at forslaget vil betyde en
forringelse af det danske beskyttelsesniveau. Rådet tager afstand fra, at det bliver
muligt at aftale en passiv accept ved væsentlige ændringer i aftalegrundlaget mellem
kortholder og -udbyder. Renten bør kun kunne ændres på objektivt grundlag.
Forbrugeren bør kunne opsige en aftale uden omkostninger, hvis aftalevilkårene
ændres til ugunst for forbrugeren. Rådet tager afstand fra de foreslåede ansvarsregler,
som vil betyde, at forbrugerne vil komme til at hæfte for misbrug med 150 euro og
uden begrænsning ved groft misbrug. Rådet støtter medtagelsen af valideringsregler i
forslaget. Rådet foreslår, at reglerne i Danmark om beskyttelse af persondata bevares.
Der bør endvidere være en generalklausul i lighed med § 4 i lov om visse
betalingsmidler, og det bør sikres, at forbrugere ved forudbetalte betalingsmidler kan
få tilbagebetalt en restværdi efter gyldighedens udløb.
Oliebranchen
fremhæver, at brændstofkort primært har til formål at gøre det lettere
for selskabernes kunder at gøre indkøb inden for et (meget) begrænset)
forretningsområde. Der er knyttet en række begrænsninger til brændstofkort. Der
indgår også en række on-lineløsninger i nogle typer kort. Der bør derfor ikke gælde
samme regler for brændstofkort som for "bankkort".
Telekommunikationsindustrien (TI)
har efterlyst en afklaring af forslagets
anvendelsesområde for teletjenester, idet forslagets tekst og den tilhørende "impact
assessment" er modstridende. TI peger på, at "forudbetalte telekort" ikke giver
mulighed for at identificere den, der foretager opkaldet.
Forslaget har endvidere været drøftet på et møde i EU-Specialudvalget for den
finansielle sektor den 16. juni 2006 i den udformning, som forslaget havde
umiddelbart inden afslutningen af det østrigske formandskab. På mødet blev de
anførte synspunkter uddybet.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af forslaget vil betyde, at der skal fastsættes regler om:
Krav om tilladelse til at drive betalingsformidling
Oprettelse af et register over virksomheder, der har tilladelse til at drive
virksomhed som betalingsformidler
Tilsyn med betalingsformidlere
Adgang til betalingssystemer
Renteberegning/valørdage
Ansvar for at en betaling kommer frem til "det modtagende institut" i et 3.
land.
Endvidere skal en række bestemmelser tilpasses direktivet, særligt:
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
315344_0030.png
30
Informationskrav ved betalinger
Regler om ansvar ved uberettiget brug af betalingsmidler
Udbygning af ankemuligheder
Accepttidspunkt for gennemførelsen af en betaling
Tidspunktet for seneste indsigelse mod gennemførelsen af en betaling
Regler om databeskyttelse og videregivelse af oplysninger
Som konsekvens af forslaget foreslår Kommissionen, at art. 8 i direktiv 97/7/EF om
grænseoverskridende pengeoverførsler og art. 8 i direktivet om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser (2002/65/EF)
9
ophæves. I konsekvens heraf skal lov om
grænseoverskridende pengeoverførsler
10
ændres.
Der skal vedtages regler om sanktioner ved overtrædelse af de gennemførte regler.
Kommissionens konsekvensanalyse indeholder ikke beregninger, der gør det muligt
at skønne over forslagets statsfinansielle konsekvenser. Endvidere er det vanskeligt
på nuværende tidspunkt at anslå de statsfinansielle konsekvenser, da forhandlingerne
om indholdet og omfanget af de kompetente myndigheders opgaver og pligter ikke
er afsluttet. Det er muligt, at der må afsættes flere ressourcer til det øgede tilsyn med
udstedere af betalingsinstrumenter, som forslaget lægger op til. Eventuelle yderligere
ressourcer vil som udgangspunkt blive finansieret inden for de relevante ministeriers
rammer.
Forslaget berører ikke regler, der fastsættes af regioner, amter og kommuner. Fordele
i form af større konkurrence på betalingsformidlingsområdet vil også omfatte
offentlige brugere af betalingstjenester. Forslaget berører ikke miljøbeskyttelse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samlede besparelser, der opnås for udbyderne og forbrugerne ved indførelsen af
fælles regler om udførelsen af betalingstjenester ventes at overstige omkostningerne,
der for udbyderne består i tilpasning af eksisterende informationsmateriale og edb-
systemer.
På længere sigt vil SEPA-infrastrukturen lette gennemførelsen af betalinger i euro.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt nærhedsnotat af 3. februar 2006 til Europaudvalget
(KOM(2005)603
–
bilag 1) og Erhvervsudvalget. (ERU alm. del
–
Bilag 230). Der
er fremsendt grundnotat den 9. marts 2006 til Europaudvalget (bilag II) og til
Erhvervsudvalget (bilag 279).
SEPA-projektet blev forelagt Europaudvalget den 6. oktober forud for ECOFIN-
mødet den 10. oktober.
Artikel 8: Betaling med kort
Medlemsstaterne påser, at det er muligt for en forbruger:
—
at anmode om annullering af en betaling, hvis et betalingskort er blevet anvendt svigagtigt i
forbindelse med en fjernsalgsaftale
—
at blive krediteret for eller få refunderet det betalte beløb, hvis der er tale om en sådan svigagtig
anvendelse
.
10
9
Lov nr. 237 af 21. april 1999.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
31
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter det overordnede formål med direktivet med opbygning af en
EU betalingsinfrastruktur for betalinger i euro, herunder:
At forslagets gennemførelse sker i nær tilknytning til opbygningen af
betalingsinfrastrukturen bag SEPA
At der skal gælde ensartede regler for sammenlignelige typer af
betalingsformidling.
At krav til
–
og tilsyn med - virksomheder, der driver betalingsformidling, må
være proportionale med de risici, som er knyttet til denne type virksomhed.
Regeringen arbejder for, at beskyttelsesniveauet i forslaget kommer til at svare til
det gældende beskyttelsesniveau i Danmark, og at forslaget ikke forringer den
indenlandske infrastruktur for betalinger.
På dansk foranledning er der indføjet en bestemmelse i forslaget om, at
medlemslandene kan forbyde overvæltning af gebyrer på brugen af nationale
betalingsinstrumenter (betalingskort). Der er ligeledes på dansk foranledning indsat
en præcisering i forslagets indledende bemærkninger om, at en medlemsstat kan
forbyde opkrævning af gebyrer for brug af betalingskort, der er en væsentlig del af
den nationale betalingsinfrastruktur. Danmark støtter formandskabets forslag.
Formålet med disse ændringer er at sikre den danske dankortaftale.
Danmark støtter formandskabets forslag, der skal gøre det muligt for
medlemslandene at opretholde de gældende nationale ansvarsregler i forbindelse
med en svigagtig eller groft uagtsom handling, og herunder særligt tage hensyn
betalingsmidlets
sikkerhedsniveau
og
de
tilknyttede
personlige
sikkerhedsforanstaltninger.
Regeringen arbejder for, at direktivet bliver konkurrenceneutralt og ikke påvirker
innovation og udvikling af nye former for betalingstjenester.
Andre landes holdninger
Der er bred støtte blandt medlemslandene til forslaget vedr. direktiv om
betalingstjenester på de dele, der er nødvendige for at gennemføre SEPA-projektet.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
32
Dagsordenspunkt 6:
Ændring af finansforordningen
for EU’s budget
Resumé:
EU’s nuværende finansforordning, der trådte i kraft den 1. januar 2003, indeholder
reglerne for den økonomiske forvaltning, kontrol og revision af EU-budgetgennemførelsen.
Baseret på de indhentede erfaringer med denne finansforordning og dele af Kommissionens køre-
og handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol fremlagde Kommissionen i maj
2005 og maj 2006 forslag til en række ændringer i regelsættet, der kan forbedre og forenkle
gennemførelsen af budgettet.
Rådets budgetudvalg har siden september 2005 foretaget en gennemgang af Kommissionens
forslag til ændring af finansforordningen. På denne baggrund har formandskabet fremlagt et
modificeret forslag til revision af finansforordningen, som formandskabet vil drøfte med Europa-
Parlamentet. Formandskabet foreslår bl.a., at en række elementer i Kommissionens forslag
udgår. Det gælder f.eks. proportionalitetsprincippet og brugen af supplerende
tvangsinddrivelsesinstrumenter. De fleste elementer i Kommissionens udspil er dog bibeholdt. Det
gælder f.eks. styrkelsen af budgettets gennemsigtighed ved oplysninger om modtagere af EU-
støttemidler og den mere forenklede og fleksible budgetforvaltning, Kommissionen foreslog på bl.a.
tilskudsområdet.
KOM (2005) 181, KOM (2006) 213
EU’s nuværende finansforordning, der trådte i kraft den 1. januar 2003,
indeholder reglerne for den økonomiske forvaltning, kontrol og revision af EU-
budgetgennemførelsen. Baseret på de indhentede erfaringer med denne
finansforordning fremlagde Kommissionen i maj 2005 et forslag til en række
ændringer i regelsættet, der kan forbedre og forenkle gennemførelsen af budgettet.
Dette første forslag er beskrevet i Finansministeriets grundnotat af 31. oktober
2005.
Kommissionen fremlagde dernæst i maj 2006 et nyt ændringsforslag til revision af
finansforordningen, der søger at tage hensyn til andre EU-institutioners bemærk-
ninger og forslag under behandlingen af Kommissionens oprindelige
ændringsforslag fra maj 2005. Derudover indeholder det nye ændringsforslag en
udmøntning af dele af Kommissionens køre- og handlingsplan for en integreret
struktur for intern kontrol. Kommissionen ønsker, at ændringerne skal træde i
kraft den 1. januar 2007. Dette andet forslag er beskrevet i Finansministeriets
supplerende grundnotat af 14. juli 2006.
Beslutningsproceduren for forslagets vedtagelse følger af EF-traktatens
bestemmelser,
hvorefter finansforordningen om EU’s budget og revisioner heraf
skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Parlamentet og udtalelse
fra Revisionsretten, jf. Traktatens artikel 279. Høringen af Parlamentet finder sted
efter den samrådsprocedure, der er etableret i henhold til Fælleserklæringen af 4.
marts 1975 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. I øvrigt bemærkes,
at artikel 279 blev ændret ved Nice-traktaten, således at beslutningsproceduren
den 1. januar 2007 ændres fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet.
Revisionsrettens udtalelser
Revisionsretten har afgivet bemærkninger til Kommissionens to ændringsforslag i
december 2005 (Udtalelse nr. 10/2005) og september 2006 (Udtalelse nr. 4/2006).
I den første udtalelse, der vedrører Kommissionens forslag fra maj 2005,
Baggrund og indhold
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
33
bemærker Retten, at de foreslåede ændringer på mange områder (særligt
vedrørende indkøbsaftaler og tilskud) er et vigtigt skridt på vejen mod den
forenkling og fleksibilitet, der er nødvendig for en effektiv økonomisk forvaltning.
Imidlertid er nogle af de foreslåede ændringer for omfattende (særligt
undtagelserne fra budgetprincipperne), mens andre ændringer ikke er vidtgående
nok til at løse de problemer, som Kommissionens tjenestegrene er stødt på
(særligt budgettets gennemførelsesmåder samt mulighederne for interinstitutionelt
samarbejde).
I den anden udtalelse, der vedrører Kommissionens forslag fra maj 2006,
bemærker Retten, at forslaget er en forbedring i forhold til det oprindelige forslag
og generelt set vil resultere i et forbedret finansielt kontrolmiljø. Retten støtter
den foreslåede tilføjelse af et nyt budgetprincip om proportionalitet, således at
kravene til procedurer og dokumentation står i et rimeligt forhold til risikoen og
udgifterne ved gennemførelsen af programmer og aktiviteter. Endvidere tilslutter
Retten sig tilføjelse af et budgetprincip om effektiv og efficient intern kontrol med
budgetgennemførelsen, men anbefaler også en videreudvikling af bl.a. definitionen
af fælles karakteristika for interne kontrolsystemer på forskellige budgetområder.
Endelig bemærker Retten, at den nuværende finansforordnings tidsfrist (senest
den 31. oktober) for Rettens offentliggørelse af sin årsberetning har vist sig at
være for kort. Retten ser to muligheder for en løsning: Enten fremskynder
Kommissionen sin regnskabsaflæggelse eller Retten fremlægger sin årsberetning
senere.
Formandskabets forslag
På baggrund af gennemgangen af Kommissionens forslag til ændring af finansfor-
ordningen i Rådets budgetudvalg vil formandskabet drøfte sagen med Europa-
Parlamentet. Formandskabets udgangspunkt for drøftelserne med Parlamentet er
en række modifikationer i Kommissionens seneste forslag fra maj 2006 som
beskrevet i Finansministeriets supplerende grundnotat af 14. juli 2006. Det drejer
sig i hovedsagen om følgende modifikationer:
Det foreslåede proportionalitetsprincip udgår.
Princippet om effektiv og efficient intern kontrol opretholdes
indholdsmæssigt, men frem for at fremhæves som et princip, behandles
intern kontrol som en arbejdsmetode og -proces i relation til
budgetgennemførelsen. I praksis vurderes denne ændring at være begrænset.
Forslaget til håndtering af, hvilke risici der bør kunne accepteres i
forbindelse med de underliggende transaktioner på de forskellige
politikområder, udgår. Formandskabet lægger dog op til, at Rådet skal
arbejde videre med denne problemstilling.
Forslaget om, at medlemsstaterne på det relevante nationale plan skal sende
Kommissionen en årlig oversigt over de foreliggende revisioner og
erklæringer, bibeholdes - dog uden udtrykkelig henvisning til, at oversigten
skal sendes til Kommissionen. I praksis vurderes denne ændring at være
begrænset.
Forslagene om styrket tvangsinddrivelse af EU-fordringer udgår.
Forslaget om, at myndighederne i medlemsstaterne og tredjelande skal
bidrage til en central database over erhvervsdrivende m.fl., der befinder sig i
en udelukkelsessituation, udgår.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
34
På baggrund af Revisionsrettens ovennævnte bemærkninger om de stramme
tidsfrister i den nuværende finansforordning foreslås udskydelse i 2 uger af
en række tidsfrister vedrørende regnskabsaflæggelse, ekstern revision og
decharge.
De øvrige elementer i Kommissionens seneste forslag fra maj 2006 er bibeholdt
(dog eventuelt med mindre tekniske modifikationer). Det gælder f.eks. styrkelsen
af budgettets gennemsigtighed ved oplysninger om modtagere af EU-støttemidler
og den mere forenklede og fleksible budgetforvaltning, Kommissionen foreslog
på bl.a. tilskudsområdet.
Europa-Parlamentets holdning
Som led i høringsproceduren har Europa-Parlamentet i marts 2006 fremsat en
række ændringsforslag til Kommissionens første forslag til ændring af finansfor-
ordningen fra maj 2005. Det drejer sig bl.a. om følgende forslag:
Tilføjelse af et proportionalitetsprincip som omhandlet i EF-traktatens arti-
kel 5 samt et princip om effektiv og efficient intern kontrol med budgetgen-
nemførelsen, og herunder de risici for fejl, der kan tolereres.
Udvidelse af rapporteringsforpligtelserne for de ved delegation
bemyndigede anvisningsberettigede ved hver EU-institution.
Etablering af en central database over erhvervsdrivende, der befinder sig i
en udelukkelsessituation som ansøger eller bydende ved offentlig
kontraktindgåelse.
Endvidere har Parlamentet i september 2006 vedtaget en kort tekst, der bl.a.
anerkender, at Kommissionen i vid udstrækning har indarbejdet Parlamentets
forslag i sit nye ændringsforslag fra maj 2006.
Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsen af EU’s budget og kan kun behandles
på
fællesskabsniveau. Det vurderes derfor, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslagets konsekvenser i øvrigt
Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller miljømæssige
konsekvenser. Dog vil en vedtagelse af forslaget kunne have statsfinansielle
konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, f.eks. i form af udgifter til
etablering, tilpasning og drift af databaser med oplysninger om navne på
støttemodtagere af EU-midler.
En vedtagelse af forslaget forventes endvidere at lette de administrative byrder for
små og mellemstore virksomheder, organisationer m.fl., der ansøger om og
modtager opgaver (kontrakter) eller tilskud fra EU.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om sagen den 1. november 2005 samt oversendt
supplerende grundnotat den 10. august 2006.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
35
Der blev givet en orientering om sagen under dagsordenspunkt
”Siden sidst”
forud for mødet i ECOFIN den 10. oktober 2006.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen forholder sig grundlæggende positivt til Kommissionens forslag, idet
forslaget indeholder en række nydannelser, der vil kunne styrke Kommissionens
og medlemsstaternes forvaltning, kontrol og revision af budgetgennemførelsen.
Endvidere lægger forslaget op til en forenkling af dokumentationskrav til virksom-
heder og tilskudsmodtagere, hvad angår mindre kontrakt- og tilskudsbeløb,
ligesom budgettets gennemsigtighed søges forbedret ved større åbenhed om
modtagere af EU-tilskud. Endelig udmønter forslaget en række dele af
Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol, der
gerne skulle føre til en mere sikker gennemførelse af EU-budgettet. Som
forhandlingsstøtte til Kommissionen har man derfor fra dansk side i
almindelighed lagt vægt på faglige argumenter og spørgsmål, der kunne give
Kommissionen lejlighed til at forsvare og tydeliggøre hensigten med og indholdet
af forslagets delelementer.
Fra dansk side har hovedvægten i forhandlingsindsatsen været lagt på at støtte op
om Kommissionens forslag til en styrket intern kontrol med
budgetgennemførelsen. Det gælder særligt i følgende henseender:
Tilslutningen til Kommissionens forslag om at tilføje et budgetprincip om
effektiv og efficient kontrol i finansforordningen. Rådet har selv lagt op
hertil i tidligere rådskonklusioner m.v.
Nødvendigheden af en dybtgående drøftelse af den del af Kommissionens
forslag der angår, hvilke risici der bør kunne accepteres i forbindelse med de
underliggende transaktioner på de forskellige politikområder. Rådet har selv
forpligtet sig hertil i sine konklusioner fra november 2005 om
Kommissionens køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern
kontrol
Fastholdelsen af medlemsstaternes selvstændige ansvar for de interne
kontrolsystemers effektivitet, og herunder fremsendelse til Kommissionen
af en årlig oversigt over foreliggende ledelses- og revisionserklæringer.
I forlængelse heraf har man fra dansk side arbejdet for at få Rådet til at forpligte
sig til en fortsat behandling af spørgsmål vedrørende en mere integreret struktur
for intern kontrol med budgettet - også efter den nye finansforordnings
vedtagelse. Konkret har vi foreslået, at Rådets budgetudvalg skal afholde særlige
møder om finansiel styring og kontrol med inddragelse af ekspertdeltagelse fra
landenes hovedstæder.
Formandskabet lægger som nævnt op til en række modifikationer i
Kommissionens seneste forslag fra maj 2006, hvis praktiske virkninger dog
vurderes som ret begrænsede. Dertil kommer, at formandskabet har tilsluttet sig
det danske forslag om, at Rådet forpligter sig til at arbejde videre med spørgsmål
vedrørende den interne kontrol med budgetgennemførelsen. En vedtagelse af en
revideret finansforordning efter de af formandskabet udstukne retningslinjer
vurderes derfor samlet set at være et væsentligt skridt fremad.
 Rådsmøde nr. 2759 (økonomi- og finansministre) den 7. november 2006 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-06
36
Andre landes holdninger
Medlemsstaterne forholder sig positivt til de dele af forslaget, der indebærer en
mere enkel og gennemsigtig budgetgennemførelse, mens en række lande har
udvist betydelig modstand mod de dele af forslaget, der udmønter
Kommissionens handlingsplan for en styrket intern kontrol med budgettet. De
pågældende lande frygter, at forslaget reelt indebærer en udbygning af
medlemsstaternes nuværende afgivelse af ledelses- og revisionserklæringer - noget
de pågældende lande har modsat sig under behandlingen sidste år af
Kommissionens køreplan for indførelse af en integreret struktur for intern
kontrol. Modstanden udspringer bl.a. af det forhold, at kontrolansvaret i mange af
landene er forankret på delstatsniveau eller regionalt niveau, som f.eks. i Tyskland
og Spanien. Det kan derfor være svært for disse lande, at finde en passende formel
eller model for den af Kommissionen ønskede erklæringsafgivelse på nationalt
niveau.