Europaudvalget 2006-07
Ekstraordinær beskæftigelse m.v. 7/11-06 Bilag 1
Offentligt
315246_0001.png
Samlenotat
Beskæftigelsesministeriet
TLO/AKL/ RMH/LMN
JAIC
25. oktober 2006
Ekstraordinært rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 7.
november 2006
Sag nr. 7113-0013
Dagsordenen for det ekstraordinære rådsmøde forventes at se således ud:
1.
Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af
organisering af arbejdstiden
KOM(2005)246
- Politisk enighed (offentlig)
s. 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 2/10
1.
Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af organisering af
arbejdstiden
KOM(2005)246
Opdatering af samlenotatet, som tidligere er forelagt Europaudvalget forud for rådsmøderne
den 8. december 2005 og 1. juni 2006.
1. Resumé
Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i direktivets
artikel 22 om den såkaldte opt out-mulighed, dels som en konsekvens af EF-domstolens to
principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet. Afgørelserne giver anledning til
vanskeligheder for en række medlemsstater, for så vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen
(arbejdstidsopgørelsen) – særligt for læger. På rådsmødet i december 2005 kunne Rådet ikke
nå til enighed om forslaget,
da spørgsmålet om opt out fortsat delte vandene, hvorefter det
østrigske og siden også det finske formandskab har måttet overtage sagen. Senest har det
finske formandskab gennemført bilaterale møder med enkelte medlemslande, og Finland
har den 19. oktober udsendt et kompromisforslag. Forslaget forventes forelagt til
vedtagelse af politisk enighed på rådsmødet for beskæftigelse og sociale anliggender den 7.
november 2006.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af direktiv
2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden (KOM(2004)607). Europa-
Parlamentet afgav sin udtalelse den 11. maj 2005. Kommissionen fremlagde på den baggrund
et revideret direktivforslag (KOM(2005)246) den 31. maj 2005. Forslaget er blevet drøftet på
flere rådsmøder,
senest i juni 2006,
uden at man har kunnet nå til enighed.
Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til
arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og
forstærket med Jaeger-dommen.
Om SIMAP- og Jaeger-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at
rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden, hvilket
betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget
vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i
gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende
hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids ophør.
Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i artikel 22
tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.
Under det østrigske formandskab blev der gennemført en række uformelle
konsultationer med medlemslandene enkeltvis eller i mindre grupper. Selvom
formandskabet ikke herved øjnede muligheder for et gennembrud i sagen,
fremlagde Østrig et nyt kompromisforslag i maj 2006, som blev behandlet på
rådsmødet den 1. juni. På mødet var det igen spørgsmålet om opt out, som blev
den store knast. Der var til gengæld i princippet enighed om de andre dele af
direktivet (dvs. spørgsmålet om inaktiv rådighedstid og om afvikling af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315246_0003.png
s. 3/10
kompenserende hviletid – de problemer, som domstolens praksis har skabt).
Endelig tilvejebragtes der på mødet stort set enighed om ikke i denne omgang at
forholde sig til den strid om direktivfortolkning, som har været rejst siden Europa-
Parlamentets udtalelse – altså om direktivet skal fortolkes som gældende pr. kontrakt
eller pr. lønmodtager.
Det finske formandskab har siden givet det høj prioritet at finde en løsning og har
programsat et ekstraordinært rådsmøde den 7. november med arbejdstidsdirektivet
som eneste programpunkt. Formandskabet har gennemført en række bilaterale møder
med enkelte medlemslande. Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober et
kompromisforslag, som først og fremmest vedrører et kompromis om adgangen til opt
out’en, og som hverken trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til
fortolkningsspørgsmålet.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.
4. Nærhedsprincippet
Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der
er tale om et forslag om ændring af et direktiv på baggrund af to domme, der har givet
anledning til betydelige problemer i medlemslandene.
5. Formål og indhold
Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som netop
har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og Jaeger-dommene, for øje. Forslaget
indeholder også en bestemmelse om, at den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter
lønmodtagere individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i
gennemsnit) ophører efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne forlænges af Kommissionen
efter ansøgning herom. Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om at forene arbejds-
og familieliv og en betragtning om, at direktivets minimumskrav gælder for alle arbejdstagere
som defineret i artikel 3, litra a i direktiv 89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets
ændringsforslag dukket et nyt element op i forhandlingerne, som vurderes at kunne påføre
medlemslandene betydelige forpligtelser. Disse elementer gennemgås nedenfor:
1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med mindre andet
bestemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, som i
øvrigt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil kunne fastsættes ud fra
gennemsnitstimetal i de forskellige sektorer. I den forbindelse indføres nye definitioner af
rådighedstid og inaktiv rådighedstid og arbejdsplads.
2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at udvide referenceperioden for beregning
af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder op til 12
måneder, idet medlemsstaterne dog skal sikre, at arbejdsgiver i så fald opfylder visse
betingelser. Hidtil har det kun været muligt at udvide referenceperioden i medfør af kollektiv
overenskomst.
3) Det foreslås, at kompenserende hviletid skal afvikles inden for en rimelig frist, der
fastsættes nationalt.
4) ”Opt out”-en foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter implementeringsfristen for et
ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil kunne forlænges af Kommissionen efter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315246_0004.png
anmodning herom fra en medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og
eventuelt forlænges, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere
end 55 timer i én enkelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst.
s. 4/10
5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå aftaler,
der gør det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. I den forbindelse skal medlemsstaterne
sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen
af arbejdet, og at arbejdsgiverne overvejer anmodninger fra medarbejderne om ændringer i
tilrettelæggelsen af arbejdet.
6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den samlede
ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde pr. lønmodtager. Kommissionen har
i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005) søgt at imødekomme forslaget ved at indsætte en
betragtning om, at direktivets forskrifter finder anvendelse på alle arbejdstagere.
Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober et kompromisforslag, som hverken
trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til fortolkningsspørgsmålet, men
først og fremmest vedrører et kompromis om adgangen til opt out’en. I forhold til
fortolkningsspørgsmålet viderefører det finske forslag den løsning, man fandt på
rådsmødet den 1. juni, hvor det overlades til det enkelte medlemsland, hvordan
direktivet skal fortolkes. Ligesom det sidste østrigske forslag (omdelt på rådsmødet den
1. juni), indeholder det finske forslag således ingen betragtningstekst om spørgsmålet.
Samtidig løser forslaget på samme vis som tidligere forslag problemet vedr. de to
principielle domme fra EF-Domstolen om inaktiv rådighedstid og kompenserende
hviletid (SIMAP og Jaeger), jf. pkt. 5.1 og 5.3 ovenfor.
Den grundlæggende idé i udspillet er, at en medlemsstat, som ønsker at anvende
adgangen til opt out, samtidig må give afkald på muligheden for at udvide
referenceperioden til 12 måneder i henhold til lov. Det fremgår af en ny artikel, hvor
der gives mulighed for, at medlemsstater, der anvender opt out, vil kunne operere med
en referenceperiode på op til seks måneder i henhold til lov. Da valget mellem opt out og
en etårig referenceperiode i henhold til lov tilsyneladende – som forslaget umiddelbart
må læses – skal træffes på det nationale niveau og ikke på fx virksomhedsniveau, er der
reelt tale om at en medlemsstat helt overordnet skal beslutte, om man foretrækker at
tillade enten en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid eller betydelige udsving over et
år. Det er ikke muligt at gennemføre begge dele, hvis forslaget vedtages.
Ved anvendelsen af opt out foreslås en såkaldt ”cap”, som begrænser den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 60 timer (med en referenceperiode på 3
måneder). Forslaget rummer også visse andre opstramninger vedr. anvendelsen af opt
out, som kendes fra tidligere forslag
Endelig indeholder forslaget en revisions- eller evalueringsbestemmelse, der sigter mod
en senere genovervejelse af opt out’en med henblik på gradvist at udfase den.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj 2005
vedtog en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag. En del af disse
ændringsforslag genfindes i Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves forslagene
s. 5/10
om, at adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at loftet over den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til samtlige en lønmodtagers
ansættelsesforhold. Det er eksempler på, at Europa-Parlamentet generelt har lagt mere vægt
på arbejdstagerbeskyttelse og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op til i
Kommissionens oprindelige forslag.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den
forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.
Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behandles i den
forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode
og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.
De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gennemført i
dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid mv.
For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr. 630 af 1.
juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på havanlæg,
som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg med senere ændringer.
Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført regler, der som minimum svarer til
direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet
ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.
Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver
vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og
bemandingsmæssige forhold i visse brancher.
De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv vil skulle
indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. En eventuel udvidelse af
referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kunne
gennemføres med hjemmel i § 9, som bemyndiger ministeren til efter forhandlinger med
arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af direktivets
undtagelsesmuligheder.
Hvis direktivforslaget vedtages, vil der endvidere skulle foretages ændringer i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv.
En vedtagelse af bestemmelse om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv rådighedstid, vil
betyde, at visse gældende danske overenskomster ikke vil kunne opretholdes.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen,
arbejdsmarkedet og ligestillingen samt de erhvervsmæssige og administrative
konsekvenser for virksomhederne
Hvis forslaget vedtages i den foreliggende form, vurderes det ikke at få konsekvenser
for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og det samlede arbejdsudbud. Dermed vurderes
forslaget heller ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien og de offentlige
finanser. Gældende overenskomster vil i så fald kunne opretholdes, og det vil endvidere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315246_0006.png
heller ikke på anden måde være nødvendigt at stramme op i forhold til den
regulering, der gælder i dag.
s. 6/10
Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som Kommissionen tidligere
via betragtningstekst har lagt op til, vil i yderste konsekvens kunne have vidtrækkende
konsekvenser for fleksibiliteten på det offentlige så vel som det private arbejdsmarked
med
mulig negativ indvirkning på serviceniveau og arbejdsudbud
og dermed for
samfundsøkonomien og
de offentlige finanser.
Det finske formandskab har dog givet
udtryk for, at man betragter fortolkningsspørgsmålet som lukket med den løsning, man
fandt på rådsmødet den 1. juni, hvor man blev enig om, at direktivet ikke skal forholde
sig til spørgsmålet og dermed overlader det til det enkelte medlemsland, hvordan
direktivet skal fortolkes. Ligesom det sidste østrigske forslag (omdelt på rådsmødet den
1. juni), indeholder det finske forslag således ingen betragtningstekst om spørgsmålet.
Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af
arbejdstidsdirektivet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at omfanget kan
angives præcist, kan det slås fast, at det også vil have samfundsøkonomiske konsekvenser og
konsekvenser for de offentlige finanser, f.eks. i forhold til sundhedssektoren, hvis
kompenserende hviletid skal afvikles straks, og hvis inaktiv rådighedstid skal medregnes til
arbejdstiden. Omfanget af konsekvenserne vil bl.a. afhænge af, om der indføres opt-out i
Danmark, hvis ikke direktivet ændres.
9. Høring
Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i høring i EU-
specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.
Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i udvalget,
hvorfra der indkom følgende høringssvar:
DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad bidrager
til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere konkret, at
fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder ikke afspejler den
europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i stedet direkte hjemle
parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end de foreslåede 12 måneder. DA
støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden for den
maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der mulighed for at ligestille
den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter
med den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at
definitionerne af rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle
virksomheder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA
fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er årsag til
problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt at se den nærmere
begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdelse af kompenserende
hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de
forskellige medlemsstater. DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage
stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder anvendelse.
Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel
aftale i god overensstemmelse med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og
ansættelsesvilkår fastsættes ved individuel kontrakt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315246_0007.png
FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen
af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn til
regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige
hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.
s. 7/10
FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angiveligt
forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give mulighed for en
udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag er mulighed for en sådan
udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at det forekommer
uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang periode. I relation til
forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale
om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af
forholdet mellem arbejds- og familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang
til ved individuel aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer
udgør en forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.
AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser arbejdsgiversidens
ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske overenskomstsystem, da
muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige arbejdstidsbestemmelserne kan
udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive aftaler og til ikke at forny de
eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af Kommissionen foreslåede ændringer. AC
fraråder desuden indførelsen af de to nye arbejdstidsbegreber, da betydningen og
rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber
alligevel fastholdes, skal AC som et minimum anmode om, at usikkerheden om begrebernes
indbyrdes sammenhæng, herunder hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden
et endeligt direktiv vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder
AC, at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne ske på
basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompenserende hviletid
meget uheldigt, da det vil kunne medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder
for lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da referenceperioderne
allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold til ”opt out”-en ser AC positivt på,
at Kommissionen har søgt at stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at
muligheden helt fjernes. Efter AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om
ugen, og de beskyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum
foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt
out”-en er iagttaget.
Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen i et
arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige
forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i overensstemmelse med traktatens mål.
Mere konkret betragter KK forslaget om kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK
foreslår, at direktivet som minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en
hvileperiode kan udskydes, og om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i
så lang en periode er dybt kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”
KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de nye
definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfordrer til, at
eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at dominere den
danske holdning til forslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
315246_0008.png
s. 8/10
LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte
retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammenhæng
mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle
være muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden
hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde
afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af
arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget lange
arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at referenceperioden for
beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal kunne udvides til 12 måneder ved
lov alene efter konsultation med arbejdsmarkedets parter, da en sådan mulighed vil svække
incitamentet til at indgå kollektive overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede
præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s opfattelse burde
direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en” frem for blot en mindre
indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig
arbejdstid på 65 timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt
out’en” heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.
Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et konstruktivt
forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen skabte for
arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale døgninstitutioner. ARF
vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er helt essentielt for at imødegå
nogle af de problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte for varetagelsen af den
offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt Kommissionens forslag om indførelse
af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil
genindføre den fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder
med eksempelvis vakante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF
hilser ligeledes Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da
også det vil bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om
en stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af
Kommissionens øvrige ændringsforslag.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) finder det godt, at direktivet
lægger op til en regulering af inaktiv rådighedstid. SALA finder det endvidere vigtigt, at
der er mulighed for en 12 måneders referenceperiode i direktivet. SALA tager dog
afstand fra, at der ikke skabes en endelig afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt
reglerne gælder pr. lønmodtager eller pr. kontrakt. SALA finder, at der bør arbejdes for,
at reglerne gælder pr. kontrakt, og at dette spørgsmål bør afklares i forbindelse med
forhandlingerne om direktivet. Såfremt reglerne gælder pr. lønmodtager, finder SALA,
at det vil have an afgørende negativ indflydelse på fleksibiliteten på det danske
arbejdsmarked.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Efter regeringens opfattelse er Kommissionens reviderede forslag ikke noget fremskridt i
forhold til det oprindelige ændringsforslag. Det gælder såvel i forhold til løsning på de
problemer, som EF-domstolens afgørelser har skabt inden for blandt andet sundhedssektoren,
som i forhold til spørgsmålet om fortolkning en af direktivet bestemmelser som gældende pr.
kontrakt eller pr. lønmodtager.
Konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om, at der ikke skal kunne afvikles
hviletid i den inaktive rådighedstid, ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til, at gældende danske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
s. 9/10
overenskomster kan opretholdes. Endvidere vurderes det, at forslaget om, at
kompenserende hviletid skal afholdes inden for en rimelig frist, ikke giver den
ønskede sikkerhed for, at kompenserende hviletid kan udskydes i nødvendigt omfang. I den
forbindelse kan det anføres, at EF-Domstolen i Jaeger-dommen fastslog, at kompenserende
hviletid skulle afvikles straks.
Direktivet indebærer i dag en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt
bestemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager.
Kommissionens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten om, at minimumsforskrifterne
finder anvendelse på alle arbejdstagere, vurderes ikke i sig selv at være problematisk. Men
Kommissionen tilkendegav i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at denne
betragtningstekst imødekom Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at arbejdstiden
summeres i tilfælde af flere ansættelsesforhold, og at direktivet hele tiden har skullet anskues
som gældende pr. lønmodtager og ikke i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan
fortolkning vurderes at ville skabe vanskeligheder i medlemsstaterne og have vidtrækkende
konsekvenser for de europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt at se, hvordan direktivet i
så fald skal kunne håndhæves i praksis.
Det britiske formandskab fremlagde på rådsmødet den 8. december 2005 et
kompromisforslag, som umiddelbart vurderet dels ville indebære en lovliggørelse af
gældende danske overenskomster, og dels ville fastholde den nuværende fortolkning af
direktivet i forhold til spørgsmålet om pr. lønmodtager/pr. kontrakt. Forslaget kunne derfor
støttes fra dansk side, men et flertal var imod af forskellige årsager, og forslaget faldt. Det
østrigske formandskab fremlagde sit kompromisforslag forud for rådsmødet den 1. juni 2006,
som kunne støttes fra dansk side, da det ikke trak i retning af en pr. lønmodtager-fortolkning,
men uenigheden om opt out’ens fremtid forhindrede igen enighed om en løsning.
På rådsmødet den 1. juni 2006 var der lang debat om direktivforslaget, dog uden at der
kunne nås enighed om opt out’en. For Danmark var det et vigtigt udfald af
diskussionen imidlertid, at det nu syntes at være alment anerkendt, at det overlades til
det enkelte medlemsland, hvorvidt direktivet fortolkes i forhold til pr. lønmodtager eller
pr. kontrakt. Der indgik derfor i formandskabets sidste forslag til tekst (omdelt på
rådsmødet den 1. juni) ikke længere nogen betragtningstekst herom. På den baggrund
vurderes det danske problem vedr. fortolkningsspørgsmålet at være løst.
Fra regeringens side har man siden konstruktivt i forbindelse med bilaterale kontakter
på ministerniveau og ved uformelle konsultationer med det finske formandskab og
andre medlemslande arbejdet for, at man når et kompromis, herunder med
udgangspunkt i de tidligere fremsatte kompromisforslag, som Danmark kunne støtte.
Det vil fortsat fra dansk side være et problem, hvis striden om direktivfortolkningen
(pr. kontrakt eller pr. lønmodtager) igen tages op. Imidlertid vurderes det, at en ny dom
fra EF-domstolen (C-484/04) giver støtte til det danske synspunkt om en fortolkning pr.
kontrakt. På den baggrund finder regeringen, at det forelagte kompromisforslag udgør
et fornuftigt grundlag for vedtagelse af en fælles holdning i rådet.
11. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger
Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. Én gruppe medlemsstater
har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen til opt out. En anden gruppe har ønsket
at bibeholde adgangen til opt out og har lagt vægt på fleksibilitet, mens en tredje gruppe har
placeret sig imellem de to andre.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Pr. lønmodtager-fortolkningen, som et flertal af medlemslandene formentlig vil være
s. 10/10
imod, kan dog få en vis betydning for medlemsstaternes holdninger til opt out’en
fremover, hvis den knæsættes. Det kan fx tænkes, at flere lande vil støtte bibeholdelse af
adgangen til opt out, hvis reglerne fremover skal anskues i forhold til den enkelte
lønmodtager frem for i forhold til det enkelte ansættelsesforhold.
Det er formandskabets klare intention at forsøge at nå frem til politisk enighed om en
fælles holdning i denne formandskabsperiode. Situationen er dog fortsat helt uafklaret,
og der kan igen blive tale om vanskelige forhandlinger i bestræbelserne på at nå et
kompromis.
Sagen har været blokeret i Rådet af to solide blokerende mindretal. I tilfælde af afstemning
forventes Danmarks stemme ikke at være udslagsgivende.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens oprindelige ændringsforslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et flertal var imod
regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for Rådsmødet den 3. marts 2005.
Regeringen forelagde igen et forhandlingsoplæg i sagen for Folketingets Europaudvalg forud
for rådsmødet den 2. juni 2005, hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg.
Regeringen forelagde på baggrund af Kommissionen reviderede ændringsforslag af 31. maj
2005 et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005, hvor der
ikke var et flertal imod regeringens oplæg.
Endelig har sagen været forelagt til orientering
for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøderne den 8. december 2005 og 1. juni
2006.