Europaudvalget 2006-07
2762 - Uddannelse m.v. Bilag 7
Offentligt
323261_0001.png
NOTAT
Referat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 13.-14. november
KULTUR
1. Revision af direktivet om ”tv uden grænser”
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets
direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestem-
melser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed
(direktivet om ”tv uden grænser”)
Efter en længere debat kunne formandskabet konstatere, at der var vedtaget en generel
indstilling.
Der var på forhånd udpeget 4 punkter af særlig interesse: 1) Udvidelse af anvendelses-
området, 2) jurisdiktion, 3) produktplacering og 4) reklameregler.
Der var bred enighed om forslaget om udvidelse af anvendelsesområdet, idet formand-
skabet havde formået at præcisere beskrivelsen af de omfattede on demand tjenester til
at være ”tv-lignende” tjenester. Enkelte lande, herunder Tyskland og Frankrig, mente
dog, at anvendelsesområdet på den måde var blevet for snævert og derfor ikke fremtids-
sikret. Kun et enkelt land udtalte sig imod at inddrage on demand tjenester under
direktivet.
Jurisdiktionsforslaget viste sig som forventet at være betydelig mere kontroversielt. En
række lande, anført af Sverige, ønskede at indføre en mulighed for at modificere sender-
landsprincippet i visse tilfælde. Nogle af disse lande endte med at stemme nej til den
generelle indstilling, da deres ønsker ikke blev imødekommet.
En anden gruppe lande – herunder Danmark – insisterede tværtimod på, at sender-
landsprincippet bliver opretholdt. De fleste af disse lande var indstillet på, at der indfø-
res en ny samarbejdsprocedure med henblik på at løse konflikter medlemslandene
imellem.
Der var generel enighed om forslaget om at indføre regulering af produktplacering –
dels fordi denne finansieringsform kan tilføre kommercielle tjenesteudbydere flere
midler, dels fordi produktplacering allerede forekommer, og forbrugerne derfor er bedre
tjent med, at det er reguleret. Enkelte lande, herunder Tyskland, ønskede en stram
regulering af produktplacering. Andre lande, herunder Storbritannien, mente, at forsla-
get var for restriktivt.
Danmark ønskede et direkte forbud mod produktplacering med den begrundelse, at der
ikke er tilstrækkelig tillid hos forbrugerne til, at den form for reklame kan reguleres
tilstrækkelig effektivt, så seerne bliver klar over, at der er tale om en form for reklame.
16. november 2006
J.Nr.2004-14900-45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
323261_0002.png
Side 2
På reklameområdet var spændvidden i landenes holdninger stor. Nogle lande, herunder
Storbritannien, fandt forslaget for restriktivt – især med hensyn til tilladte afbrydelser
af børneprogrammer.
Tyskland ønskede så få reklameregler for on demand tjenester som muligt.
Andre lande, herunder Sverige, Belgien, Polen og Ungarn, mente, at der skulle indføres
forbud mod reklameafbrydelser af børneprogrammer.
En række lande var generelt imod forslagene om liberaliseringer og ønskede særlig at
bevare den eksisterende regel om, at der maksimalt kan være 3 reklameafbrydelser pr.
time i tv-programmer. Danmark delte denne opfattelse og fandt, at den balance, der er i
det eksisterende tv-direktiv på reklameområdet, i det store og hele er tilfredsstillende.
Det var på baggrund af den store spændvidde mellem landenes synspunkter, at for-
mandskabet havde valgt at beholde de liberaliseringer, som Kommissionen havde fore-
slået.
Som forudset stod Danmark alene med modstanden mod forslaget om retten til korte
nyhedsindslag.
Tyskland fremførte et ønske om at tilføje et forbud mod propaganda for terroristgrupper
eller deres ideologier i den artikel, der handler om, at man ikke må opfordre til had
baseret på bl.a. race. Danmark udtrykte sympati for det tyske forslag, men foreslog af
hensyn til klarheden, at der anvendtes eksisterende international sprogbrug om forbud
mod opfordring til terrorisme, f.eks. fra FN’s sikkerhedsråds resolution 1624. Ingen
andre medlemslande kommenterede forslaget, og det kom ikke ind i den endelige tekst.
Efter vedtagelsen af den generelle indstilling venter man nu på Europa-Parlamentets
udtalelse, som forventes at blive vedtaget den 30. november. Det er oplyst, at Parlamen-
tets indstilling forventes at ligge ret tæt på Rådets netop vedtagne generelle indstilling,
så der er udsigt til en afslutning af direktivrevisionen under det kommende tyske for-
mandskab.
2. Henstilling om digitalisering og online tilgængeliggørelse af kulturelt mate-
riale og digital bevaring
Formanden konstaterede efter en kort debat, at rådskonklusioner om digitalisering og
online tilgængeliggørelse af kulturelt materiale og digital bevaring var vedtaget.
3. Europæisk Kulturhovedstad
a) Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2010
Formanden konstaterede efter en kort debat, at Rådets afgørelse om udpegning af
Essen (Tyskland), Pécs (Ungarn) og Istanbul (Tyrkiet) som Europæisk Kulturhovedstad
for 2010 var vedtaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
323261_0003.png
Side 3
b) Rådets afgørelse om udpegning af 2 jurymedlemmer i henhold til fælles-
skabsaktionen ”Europæisk Kulturhovedstad”
Formanden konstaterede, at Rådets afgørelse om udpegning af Thomas Angyan (Østrig)
og Seppo Kimanen (Finland) som medlemmer af udvælgelsesjuryen for Europæisk
Kulturhovedstad for 2011 var vedtaget.
4. Rådets arbejdsplan for kultur 2005-2006
Kulturens økonomi i Europa
Med udgangspunkt i resumé af undersøgelsen ”The Economy of Culture in Europe” og
spørgsmål fra formandskabet fandt en udveksling af synspunkter sted om kulturens
økonomi i Europa. Kommissionen understregede den kulturelle og kreative sektors
stadigt større betydning for vækst og beskæftigelse i Europa, men pegede også på beho-
vet for at kortlægge området bedre. Delegationerne udtalte i den forbindelse støtte til at
arbejde for udvikling af kulturstatistikker på europæisk niveau, som kunne danne
grundlag for nationalt og i Europa at udnytte den kulturelle og kreative sektors poten-
tiale yderligere. Der var fuld opbakning til at arbejde for en anerkendelse af kulturens
bidrag til Lissabon-processen; bl.a. ved målsætningen om at sætte emnet på dagsorde-
nen for forårstopmødet i 2007.