PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2763 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

9. november 2006

FVM 398

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. - 21. november 2006

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fiskefartøjers fiskerimuligheder for

visse dybhavsbestande for 2007 og 2008

- Politisk enighed

KOM (2006) 0554

Side 3

Forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse

af fiskeressourcerne i Middelhavet og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og

(EF) nr. 973/2001.

- Politisk enighed

KOM (2003) 0589

Side 5

Forslag til Rådets forordning om elektronisk registrering og indberetning af fiskeriop-

lysninger og om teledetektionsmetoder

- Politisk enighed

KOM (2004) 0724

Side 9

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om opnåelse af bære-

dygtighed i EU’s fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY)

- Udveksling af synspunkter

KOM (2006) 0360

Side 12

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Handlingsplan for

2006 – 2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

- Fremskridtsrapport

KOM (2005) 0647

Side 16

Biodiversitet (fiskeri/landbrug)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Udveksling af synspunkter

KOM (2006) 0216

Side 19

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93, (EF) nr.

1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 for så vidt angår banansektoren

- Orienterende debat

KOM (2006) 0489

Side 23

Forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning (EF) nr.

1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger

for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om æn-

dring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

- Orienterende debat

KOM (2006) 0500

Side 26

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2007 af orienteringspriserne

og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr.

104/2000

- Sagen forventes vedtaget som a-punkt på et senere rådsmøde

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Side 31

Alle punkter hører under Fødevareministerens ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. - 21. november 2006

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fiskefartøjers fiskerimulig-

heder for visse dybhavsbestande for 2007 og 2008

KOM (2006) 0554

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter for visse dybhavsbestande i 2007 og 2008.

Forslaget indebærer en betydelig reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske

rådgivning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 554 endelig af 28. september 2006 fremsendt et forslag til

Rådets forordning om fastsættelse af EF-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for

2007 og 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 4 og art. 20 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles

fiskeripolitik.

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for dybhavsarter i 2007 og 2008.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) peger på, at de fleste dybhavsarter ikke udnyttes på

et bæredygtigt niveau, og at der derfor er behov for en betydelig reduktion i fiskeriindsatsen og

fangstmulighederne.

Forslaget skal ses som et led i en langsigtet strategi, hvor fiskeriet gradvist bringes ned på et

bæredygtigt niveau. Målet er at sikre et sundt fiskeri på langt sigt samt at beskytte

dybhavsøkosystemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De foreslåede TAC’er er beregnet på basis af rapporterede fangster i 2005. Som udgangspunkt

fastsættes TAC’erne således, at det ønskede niveau nås over en tre-årig periode. I de tilfælde hvor

det ønskede niveau kan nås uden, at TAC’en reduceres med mere end en tredjedel i forhold til

fangstniveauet i 2005, fastsættes TAC’en på det ønskede niveau i 2007.

I forslaget tages hensyn til, at mange dybhavsfiskerier er blandede fiskerier, således at hvis ICES

anbefaler en kraftig reduktion for en bestand, der fiskes i et blandet fiskeri efter en anden bestand,

hvor rådgivningen er mindre restriktiv, fastsættes TAC’en ud fra den mest truede bestand.

Eksisterende kvoter, der er beregnet til at dække uundgåelige bifangster, opretholdes med henblik

på at undgå discard.

Forslaget viderefører desuden et særligt beskyttet område for orange savbug. I tillæg hertil har

Kommissionen i rådsarbejdsgruppen præsenteret et foreløbigt forslag til et lukket område for fiskeri

af byrkelange.

Forslaget vil senere blive suppleret med en særskilt forslag om indsatsforvaltning for dybhavsarter.

Af nedenstående tabel fremgår Danmarks nuværende kvoter for dybhavsarter samt Kommissionens

forslag til kvoter for 2007 og 2008:

Bestand

Nuværende kvote (tons)

Kommissionens forslag til

kvoter for 2007/2008 (tons)

946

Brosme i ICES område III

Brosme i ICES område IV

Skolæst i ICES område I, II,

IV og Va

Skolæst i ICES område III 1504

Byrkelange i ICES område

II, IV og V

Byrkelange i ICES område

III

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af færre fiskerimuligheder for dybhavsarter.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skagenfiskernes Producentorganisation finder, at de foreslåede reduktioner af fiskerimulighederne

er for drastiske og vil have betydelige økonomiske konsekvenser for de berørte fartøjer.

Danmarks Fiskeriforening har bemærket, at det danske fiskeri efter dybhavsarter, bortset fra

skolæst, næsten udelukkende er bifangstfiskeri og foreningen finder, at der er tale om meget store

reduktioner i fiskerimulighederne. Endvidere er det bemærket, at lukkede områder skal være

biologisk begrundede.

WWF Danmark har bemærket, at man med tilfredshed har noteret sig, at Kommissionen har fulgt

den biologiske rådgivning. For så vidt angår dybhavshajer, orange savbug og byrkelange burde man

lukke fiskeriet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget, idet man lægger vægt på at sikre tilstrækkelige kvoter

til uundgåelige bifangster.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages på rådsmødet i november. En række lande finder, at

forslaget indebærer for store reduktioner i fiskerimulighederne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig

udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet og om ændring af forordning

(EØF) nr. 2847/93 og (EF) nr. 973/2001.

KOM (2003) 0589

Revideret genoptryk af samlenotat af 8. september 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget er fremsat på baggrund af et forskningsarbejde, som peger på, at flere fiskebestande i

Middelhavet er i en dårlig forfatning og med baggrund i EU’s handlingsplan for bevarelse og bæ-

redygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, som er et led i den fælles fiskeripolitik.

Handlingsplanen foreslår blandt andet en ajourføring af de gældende tekniske regler for fiskeriet i

Middelhavet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 589 endelig af 9. oktober 2003 fremsendt ovennævnte forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter

høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006,

med henblik på at opnå politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag reviderer og erstatter de tekniske foranstaltninger, som er fastlagt i rådsfor-

ordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressour-

cerne i Middelhavet.

Forslaget er fremsat på baggrund af forskningsarbejde, som peger på, at flere fiskebestande i Mid-

delhavet er i dårlig forfatning samt EU’s handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af

fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik (KOM (2002) 535 af 9. oktober

2002). Handlingsplanen foreslår blandt andet en ajourføring af de gældende tekniske regler for fi-

skeriet i Middelhavet.

Forslaget er opdelt i elleve kapitler, som omhandler specifikke foranstaltninger for fiskeriet i Mid-

delhavet, f.eks. fiskeredskaber, mindstemål, fredningsområder m.v.

Der er tale om:

- definitioner af en række redskaber, herunder ”forankret flydegarn” og ”drivgarn”,

- nye tekniske foranstaltninger for at gøre den gældende maskestørrelse på 40 mm for trukne net-

redskaber mere selektiv; maskestørrelsen øges til 60 mm i to etaper over de næste seks år,

- skærpelse af det gældende forbud mod anvendelse af trukne redskaber i kystfarvande,

- begrænsning af størrelsen af bestemte fiskeredskaber, som påvirker fiskeriindsatsen,

- procedure for midlertidig eller permanent lukning af områder for bestemte fangstmetoder enten

i EU-farvande eller internationale farvande,

- vdtagelse af forvaltningsplaner, som kombinerer forvaltning af fiskeriindsatsen med tekniske

foranstaltninger,

- indførelse af bestemmelser, der skal sikre, at det rekreative fiskeri foregår på en måde, så det

ikke i så høj grad griber ind i erhvervsfiskeriet og ikke bringer visse ressourcers bæredygtighed

i fare,

- overdragelse af beføjelser til medlemsstaterne, så de i egne territorialfarvande og under visse

omstændigheder kan regulere fiskeriaktiviteter, som ikke har afgørende betydning for EU eller

indvirkning på miljøet og

- indførelse af bevarelsesforanstaltninger i en 25-sømile-zone omkring Malta i overensstemmelse

med Maltas tiltrædelse af EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget ophæves rådsforordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltnin-

ger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet.

Derudover er der en mindre ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelsen af en kontrol-

ordning under den fælles fiskeripolitik. I forbindelse med overvågningen af fangsterne tilføjes der et

nyt afsnit i artikel 6 vedrørende, hvilke arter i Middelhavet der skal anføres i logbogen.

I forslagets Kapitel IX foreslås der særlige foranstaltninger for stærkt vandrende arter (bestemte

fartøjs- og redskabstyper og mindstemål for sværdfisk). Disse foranstaltninger foreslås tilføjet i for-

ordning (EF) nr. 973/2001 om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af stærkt

vandrende fiskearter.

Der gælder i dag et generelt forbud mod anvendelse af drivgarn i Middelhavet over 2,5 km. Endvi-

dere er der et totalt forbud – uanset længde - mod anvendelse af drivgarn til fiskeri efter visse nær-

mere angivne store pelagiske arter.

Der er endvidere i forslaget lagt op til et forbud af fiskeri efter bestemte stærkt vandrende arter ved

hjælp af bundsatte garn i bred forstand og forankrede flydegarn, med henblik på en bedre anvendel-

se af reglerne i relation til brugen af drivgarnslignende redskaber.

Malta-delen af forslaget blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004.

Formandskabet fremlagde i september 2005 til brug for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20.

september 2005 et kompromisforslag, som indeholder visse ændringer, herunder særligt ændring af

visse frister for gennemførelse af de nye regler. Der er også foreslået en bifangstregel som supple-

ment til reglerne om forbud mod fiskeri efter visse arter med bundsatte garn i bred forstand og for-

ankrede flydegarn, således at der vil være mulighed for uforsætlige bifangster af tre eksemplarer af

de i øvrigt forbudte arter, såfremt det ikke er beskyttede arter efter fællesskabsretten.

Det bemærkes, at Kommissionen den 19. september 2006 har fremlagt et forslag, jf. KOM(2006)

511 endelig, indeholdende forslag til en fælles definition af drivgarn, herunder også for drivgarn i

Middelhavet. Forslaget er fremlagt, fordi det ifølge Kommissionen anses for påkrævet med henblik

på at tydeliggøre flere bestemmelser, der regulerer samme type fiskeredskab, men findes i tre for-

skellige EF-forordninger, for at tilskynde medlemsstaterne til at følge samme praksis ved overvåg-

ningen og for at tilstræbe samme opfattelse hos de interesserede parter i forskellige regionale rådgi-

vende råd. Forslaget vil få indflydelse på, hvordan et nyt kompromisforslag udformes.

Udtalelser

Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forkastede i første omgang forslaget pga. manglende hensynta-

gen til Middelhavets særlige karakteristika, men der er siden hen gennemført drøftelser mellem bl.a.

fiskeriudvalget og Kommissionen. Den endelige udtalelse fra Europa-Parlamentet kom den 9. juni

2005, hvor man støtter forslaget, idet man dog har en række præciseringer, tilføjelser eller ændrin-

ger til forslaget, af meget teknisk karakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet har i maj 2005 fremsendt et arbejdsdokument, som bygger videre på det oprindelige

forslag og indeholder en række tilføjelser og ændringer, hvor der er taget højde for en række af Par-

lamentets Fiskeriudvalgs ændringsforslag.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

I §5-udvalget har WWF Danmark hilst Kommissionens forslag velkommen. WWF Danmark finder,

at forslaget vil bidrage til en langsigtet regulering og udnyttelse af Middelhavets ressourcer og

medvirke til at sætte fokus på området.

WWF Danmark har også en række konkrete bemærkninger, bl.a. at der i forslaget mangler en hen-

visning til biologisk rådgivning samt overordnede retningslinier for fiskeriet i Middelhavet, og at

der bør indføres foranstaltninger m.h.p. beskyttelse af dybhavsområderne. Derudover er WWF

Danmark bekymret over det foreslåede mindstemål på 15 cm for kulmule samt 11 cm for sværdfisk.

Anvendelsen af drivgarn bør efter WWF’s opfattelse direkte forbydes i forslaget, og der bør indfø-

res regulering af opdræt af tunfisk. WWF Danmark har også gjort opmærksom på, at forslaget tilsy-

neladende tillader brug af såkaldte flydende ankre, som ifølge organisationen reelt er drivgarn, hvil-

ke burde være udfaset.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at Danmark generelt er positiv over for de nye regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være kvalificeret flertal for forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. september 2005 forud for råds-

mødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005, jf. samlenotat af 8. september 2005.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf. samlenotat af 9. juni 2005. Sagen har været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg den 16. april 2004 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22.

april 2004 og sagen indgik i aktuelt notat af hhv. 7. april 2004 og 19. september 2003. Sagen har

været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2003 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. oktober, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2003.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om elektronisk registrering og indberetning af

fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder

KOM (2004) 0724

Revideret genoptryk af samlenotat af 11. maj 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Med henblik på forenkling og sikring af rationel udnyttelse af fiskeriressourcerne kan moderne

teknologi tages i anvendelse. Kommissionen foreslår, at førerer af EU-fiskerfartøjer skal føre

elektronisk logbog, omladningserklæring og landingsopgørelse og indberette oplysningerne

elektronisk til myndighederne, samt at modtagere eller købere af fisk skal foretage elektronisk

registrering og indberette elektronisk til myndighederne.

Baggrund

I forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik, hvor rammebestemmelserne for at sikre

bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne blev fastsat, fastsattes det samtidig i

forordningens artikel 22, stk. 1, og 23, stk. 3, at Rådet i 2004 skulle træffe afgørelse om

forpligtelsen til elektronisk at registrere og fremsende relevante fiskerioplysninger og om

forpligtelsen til at etablere et teledetektionssystem. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. oktober

2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab, særligt

artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget skal ses som et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er, at Rådet skal træffe principbeslutning om at tage moderne teknologi i

brug for at sikre en rationel udnyttelse af fiskeressourcerne, hvilket forudsætter rettidig indberetning

af nøjagtige oplysninger om fiskeriaktiviteterne. Det er derfor nødvendigt at overvåge fiskeriet på

den mest hensigtsmæssige måde.

For så vidt angår den elektroniske registrering og indberetning foreslås det, at føreren af et EU-

fiskerfartøj skal føre en elektronisk logbog, omladningserklæring og landingsopgørelse samt sende

disse oplysninger elektronisk til myndighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal modtagere eller købere af fisk i første led foretage en elektronisk registrering af den

første salgsnota og i givet fald overtagelseserklæringen for sådanne fangster samt sende disse

oplysninger elektronisk til myndighederne. Enheder med en årlig omsætning af fisk under 400.000

€, undtages.

Medlemsstaternes myndigheder forpligtes til at oprette de nødvendige strukturer for at kunne

modtage, behandle, krydschecke og videresende oplysningerne.

Det fastsættes, at fartøjsførere skal sende de relevante logbogsdata mindst én gang om dagen eller

på myndighedernes opfordring samt efter afslutningen af fiskeriet før ankomst til havn.

Der er lagt op til, at gennemførelsesbestemmelser vedtages i en forvaltningskomiteprocedure.

Herunder om, hvordan der skal udveksles oplysninger mellem medlemsstater for kontrolformål,

indhold af og format for meddelelser, der skal udveksles, betingelser for registrering og

fremsendelse af afregningsoplysninger m.v., adgang for medlemsstaterne til at introducere e-

logbogen hurtigere end fastsat, betingelser og vilkår for underretning om undtagelser for fartøjer til

at aflevere landingsopgørelse og undtagelse fra kravet om at anvende elektroniske afregninger

For så vidt angår teledetektion, forpligtes medlemsstaterne til at etablere strukturer, som tidstro kan

sammenholde positionsoplysninger fra teledetektionsbilleder med tilsvarende informationer fra

satellitovervågningssystemet, med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet

område. Teledetektion identificerer fartøjspositioner via satellit, men anvender en anden teknik end

satellitovervågningssystemet.

Teledetektion anvendes i de tilfælde, hvor der er en klar cost benefit fordel i forhold til traditionelle

kontrolforanstaltninger.

Også for teledetektion forudses, at gennemførelsesbestemmelser skal vedtages i en

forvaltningskomiteprocedure.

Fristerne for at iværksætte den elektroniske logbog, den elektroniske registrering i første

omsætningsled og telemåling er ikke endeligt fastlagt endnu.

Der er lagt op til, at e-logbogen skal anvendes af fartøjer over 24 m (længde over alt) 6 måneder

efter vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne og for fartøjerne over 15 m (længde over alt) 2

år efter samme. For så vidt angår den elektroniske registrering i første omsætningsled, er fristen i

forslaget 1. januar 2007, hvilket også er fristen for medlemsstaternes tilpasning til at kunne anvende

telemåling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse forelå 6. september 2005, og det støtter forslaget. Europa-Parlamentet

har desuden bl.a. foreslået at indføre direkte henvisninger til mulighederne for at yde støtte til

indførelse af e-logbog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget må forventes at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Disse er der taget højde for i

Fiskeridirektoratets ekstra bevillingstilførsel for perioden 2006-2009.

I forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser vil anskaffelsen af udstyr og software samt

driften af e-logbogen indebære merudgifter for de erhvervsudøvende.

De forventede samlede udgifter til installation og drift ombord på fiskefartøjerne er sammensat

således:

PC udstyr

5,0 mio. kr.

Uddannelse

2,5 mio. kr.

Transmissionsudgifter

3,0 mio. kr.

Afskrivning og drift af PC

1,0 mio. kr.

I alt

11,5 mio. kr.

De forventede samlede udgifter på 11,5 mio. kr. skal fordeles på 487 fartøjer svarende til ca. 24.000

kr. pr. fartøj det første år. Det bemærkes, at finansieringsbehovet opstår fra ca. 6 måneder før

tidspunktet for den første installationsdato, som er afhængig af vedtagelsen af

gennemførelsesbestemmelser og i en 2-årig periode derefter.

Danmark vil ved gennemførelsen af e-logbogen søge om EU-støtte til fiskernes anskaffelse af PC

og elektronisk udstyr. EU-støtte forventes at udgøre 50 pct. af investeringsudgifterne, således at

fiskerne skal dække den resterende del. Der fastsættes antagelig et maksimalt beløb for en

fartøjsinstallation, hvortil EU-støtte kan ydes, eventuelt med en gradueret støttesats. Der kan ikke

gives støtte til drift.

Introduktionen af den elektroniske registrering forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser,

medmindre der i gennemførelsesbestemmelserne vedtages afgørende ændringer i forhold til det

system, som Danmark allerede har iværksat.

Teledetektion vurderes ikke at medføre direkte udgifter for erhvervet.

Høring

På mødet i §5-udvalget den 9. november 2004 gjorde Danmarks Fiskeriforening opmærksom på, at

evt. merudgifter for erhvervet forventes dækket af staten. Man indtog i øvrigt den holdning, at

ulovligt fiskeri ikke eksisterer i samme omfang som tidligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Fisk understregede, at den biologiske rådgivning tager højde for ulovligt fiskeri i sine

beregninger, så der er behov for at kunne dokumentere omfanget af dette.

WWF udtalte, at man støttede forslaget i lyset af problemet med ulovligt fiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan støtte, at man indfører moderne teknologi, for så vidt angår elektronisk registrering af

oplysninger om fiskeriet, dvs. logbog, omladnings- og landingsopgørelse, samt afregninger i første

omsætningsled og overtagelseserklæringer og overførsel af disse oplysninger elektronisk til

myndighederne.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at forslaget kan vedtages på et kommende rådsmøde, da et kvalificeret flertal støtter

forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg 19. maj 2006 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) 22. maj 2006, jf. samlenotat af 11. maj 2006.

Forslaget indgik endvidere i aktuelt notat forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 22.- 23.

november 2004 oversendt 11. november 2004, men blev taget af rådsmøde dagsordenen inden

forelæggelse i FEU.

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om opnåelse af

bæredygtighed i EU’s fiskeri ved hjælp af et maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY)

KOM (2006) 0360

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketinget den 8. september 2006. Ændringer er

markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse, hvori den lægger op til en ny målsætning for forvaltnin-

gen af fiskeriressourcerne. Fiskeridødeligheden - dvs. den andel af bestanden, som fiskeriet årligt

fjerner fra bestanden - er for stor i forhold til bestandenes produktionskapacitet. Kommissionen

finder, at en langsigtet forvaltning ud fra princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) kan

genoprette de overfiskede bestande i overensstemmelse med forpligtelserne fra Verdenstopmødet i

Johannesburg 2002. MSY-princippet indebærer, at der for de enkelte fiskebestande skal findes et

niveau for fiskeridødeligheden, som sikrer, at bestanden årligt giver det maksimalt bæredygtige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udbytte. Gennemførelse af MSY-princippet vil nødvendiggøre reduktion af fiskeriindsatsen for på

sigt at opnå et større udbytte af fiskebestandene.

Baggrund

Kommissionen har den 5. juli 2006 fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om

opnåelse af et større udbytte i EU’s fiskeri ved hjælp af princippet om et maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY). Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt

kan fiskes af en bestand uden at svække bestandens produktionskapacitet.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006

med henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles fiskeripolitik og ikke om forslag til kon-

krete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

EU-medlemslandene forpligtede sig på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg

2002 til at sikre eller genoprette fiskebestandene, så de senest i 2015 kan give et maksimalt bære-

dygtigt udbytte.

Kommissionen påpeger, at EU-landenes fangster af ikke mindst de demersale bestande, som torsk,

er blevet reduceret kraftigt inden for de seneste årtier. Fiskeridødeligheden - dvs. den andel af be-

standen, som fiskeriet årligt fjerner fra bestanden - har været for stor i forhold til bestandenes pro-

duktionskapacitet, hvorfor bestandene er blevet overfisket. Resultatet er stadig mindre fangster,

større discard af ungfisk, mindre lønsomhed i fiskeriet samt voksende import af fiskeprodukter til

EU.

Kommissionen finder, at en langsigtet forvaltning ud fra MSY-princippet kan genoprette de overfi-

skede bestande i overensstemmelse med forpligtelserne fra Verdenstopmødet i Johannesburg 2002.

Anvendelse af MSY-princippet vil ikke blot medvirke til at hindre, at sårbare bestande kollapser.

Det vil også sikre større fisk og fiskebestande og dermed større og stabile fangstmuligheder, hvor-

med fiskeriets omkostninger reduceres og indtjeningen i fiskeriet kan øges. Reduktion af fiskeridø-

deligheden vil desuden medvirke til reduktion af discarden af ungfisk og ikke -målarter samt for-

bedre EU’s handelsbalance for fiskeriprodukter. MSY-princippet adskiller sig dermed fra de hidti-

dige anvendte målsætninger om maksimumsgrænser for fiskeridødelighed, så kollaps af fiskebe-

stande blev undgået.

Kommissionen påpeger, at indførelse af MSY må ske ud fra en langsigtet strategi, der indebærer, at

man søger at skabe balance mellem fiskeriaktiviteterne og bestandenes produktionskapacitet. Dette

kan ske gradvist ved at reducere antallet af fiskefartøjer eller fiskeriindsatsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Langsigtede planer skal være det primære instrument til at implementere MSY-princippet. Planerne

skal udformes efter høring af de berørte fiskere, forbrugere og andre aktører. Uvildig biologisk råd-

givning skal danne grundlag for enhver plan. Økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser

af foreslåede foranstaltninger skal behørigt tages i betragtning.

De langsigtede planer skal indeholde en bred vifte af forvaltningsinstrumenter, herunder metoder

for årlige justeringer af TAC-niveauet og fiskeriindsatsen og under hensyntagen til forsigtigheds-

princippet. Hvor det er passende, skal tekniske bestemmelser, fx lukkede områder og sæsoner også

medtages i bestemmelserne.

Kommissionen påpeger, at det skal afklares, med hvilken hastighed man skal nærme sig MSY-

målene og hvordan overgangen skal forvaltes. Når de langsigtede planer er vedtaget, er det op til

medlemslandene i den nationale forvaltning at sikre den nødvendige tilpasning enten gennem:

1) reduktion af flådekapaciteten eller

2) begrænsning af fiskeriindsatsen (fx oplægning, havdage) og fiskeriets effektivitet.

Kommissionen fremhæver, at reduktion af flådekapaciteten både vil give en bedre udnyttelse af de

økonomiske ressourcer og være den foranstaltning, som er nemmest at kontrollere og håndhæve. I

begge tilfælde kan der anvendes finansiering gennem FIUF og efter 1. januar 2007 Den Europæiske

Fiskerifond.

Indførelse af langsigtede planer

Kommissionen vil i de kommende år fremsætte en række langsigtede planer for at sikre, at de vigti-

ge bestande i EU-farvande udnyttes efter MSY-princippet. Også for bestande, som forvaltes sam-

men med tredjelande, vil Kommissionen søge at udvikle fælles forvaltning ud fra MSY-princippet.

Planerne vil være fiskeribaseret, dvs. rettet mod bestande, der fanges i det samme fiskeri.

Det vil tage tid at udarbejde alle de nødvendige forvaltningsplaner og det vil være nødvendigt at

sikre, at de årlige beslutninger i Rådet om fiskerimuligheder fremover tager hensyn til 2015-målet

og i det mindste ikke gør det sværere at nå målet. Som et første skridt bør EU fra 2007 træffe be-

slutninger om fiskerimulighederne, som sikrer, at der ikke sker en stigning i fiskeriniveauet for no-

gen af de bestande, som allerede er overfisket.

Processen foregriber ikke andre foranstaltninger end de genopretningsplaner, der er iværksat for at

mindske risikoen for nedfiskning af bestande på kort sigt.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke har administrative konsekvenser for

erhvervet eller berører beskyttelsesniveauet.

Gennemførelse af MSY-princippet kan på kort sigt indebære færre fangstmuligheder. På længere

sigt vil MSY-princippet sikre økonomiske gevinster i form af et maksimalt udbytte af fiskebestan-

dene.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt i skriftlig procedure. Danmarks Fiskeriforening bemærker overordnet, at

man undrer sig over, at processen med MSY er igangsat på mange områder, førend de relevante

biologiske niveauer er fastlagt. Endvidere oplyses, at der i Nordsø-RAC’en er nedsat forskellige

grupper, som medio september 2006 påbegynder behandling af de langsigtede politikker for de for-

skellige arter under hensyntagen til MSY.

Ved møde i § 5-udvalget (fiskeri) den 6. november 2006 bemærkede Danmarks Fiskeriforening, at

det er et skridt i den forkerte retning, såfremt man vurderer bestandene enkeltvis bestand for bestand

i stedet for en fælles forvaltning af blandede fiskerier.

WWF Danmark fremførte, at det anses for positivt, at der fastsættes ambitiøse mål, men at det er

vigtigt, at man i diskussionen ikke glemmer de bredere perspektiver som økosystembaseret forvalt-

ning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at udviklingen for flere økonomisk vigtige fiskebestande er

bekymrende. Regeringen støtter derfor en ny langsigtet målsætning for en bæredygtig forvaltning af

fiskeriressourcerne i EU, der sikrer et større økonomisk udbytte af fiskebestandene.

Det er vigtigt at sikre, at indførelse af langsigtede planer ud fra MSY-princippet sker med fiskerier-

hvervets aktive medvirken. Planer og mål skal baseres på et solidt videnskabeligt grundlag og lø-

bende revideres. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at der sikres en glidende og stabil overgang til

MSY-mål, hvor der tages hensyn til økonomiske og miljømæssige virkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at der generelt er tilslutning til anvendelse af MSY-princippet i den fælles fiske-

ripolitik, jf. erklæringsteksten fra Verdenstopmødet i Johannesburg 2002.

De traditionelle fiskerilande må dog forventes at lægge vægt på, at der i det videre arbejde med

konkrete forvaltningsplaner ud fra MSY-princippet også på kort sigt tages hensyn til de socio-

økonomiske konsekvenser og at planerne udarbejdes i samarbejde med ikke mindst de berørte fiske-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rierhverv. Implementering i forhold til bestande, som forvaltes i samarbejde med tredjelande er også

et forhold, som visse medlemslande fokuserer på.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. september 2006.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Handlingsplan

for 2006 – 2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

KOM (2005) 0647

Revideret genoptryk af samlenotat af 7. april 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens meddelelse vedrører forslag til konkrete tiltag til forenkling af Den Fælles Fiskeri-

politik for perioden 2006-2008 og er en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor

Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 647 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet: 2006-2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripoli-

tik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 2005.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-21.

november 2006 med henblik på fremskridtsrapport.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-

nen.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt en meddelelse vedrørende en handlingsplan 2006-2008, hvori der

redegøres for mulighederne for forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Medde-

lelsen skal ses som et led i den del af Lissabon-processen, der vedrører bedre regulering til gavn for

vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle

administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på

områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.

Forenklingen af Den Fælles Fiskeripolitik skal først og fremmest gavne fiskere og de offentlige

myndigheder med ansvar for fiskeri, både i medlemsstaterne og på EU-niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anføres, at der er tre kategorier af retsakter, som skal forenkles:

- retsakter, der allerede er under revision og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper,

- nye retsakter, som skal udarbejdes i de kommende år, og for hvilke de fastsatte forenklingsmål

systematisk skal overholdes,

- visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst – dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet

ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.

Med hensyn til det sidstnævnte punkt er det Kommissionens opfattelse, at indsatsen bør koncentre-

res om visse emner inden for forvaltning og kontrol af fiskeri. Med henblik herpå finder Kommissi-

onen, at det i hvert enkelt tilfælde – under overholdelse af proportionalitetsprincippet – vil være

væsentligt:

- at revidere den gældende EU-lovgivning på grundlag af den metode, som er indeholdt i Kom-

missionens meddelelse (KOM (2005) 518) om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-

program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer,

- at forbedre retsakternes læselighed og adgang til informationer ved at udvikle instrumenter, der

er afpasset efter fiskernes og de berørte administratorers behov og

- at mindske byrderne og begrænsningerne både for fiskerne og for alle de berørte myndigheder,

herunder også de i lovgivningen fastsatte omkostninger.

Kommissionen foreslår syv specifikke emner inden for kategorien af gældende lovgivning, der bør

gives særlig prioritet, og i bilaget til meddelelsen beskrives de enkelte emner og forenklingstiltage-

ne inden for disse i detaljer, herunder bl.a. tidsplan, involverede parter, den af forenklingsinitiativet

omfattede lovgivning og de specifikke foreslåede initiativer inden for det pågældende område. Det

drejer sig om følgende syv emner:

TAC/kvoter og fiskeriindsats

Tekniske bevaringsforanstaltninger med henblik på beskyttelse af ungfisk

Indsamling og forvaltning af data vedrørende Den Fælles Fiskeripolitik

Overvågning – lovgivning vedrørende kontrol

Overvågning – elektronisering

Afrapporteringsforpligtelser

Bemyndigelse til at fiske uden for EU-farvande

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 6. september 2006. Europa-Parlamentet tilslutter sig i

sin udtalelse fuldt ud Kommissionens målsætninger, navnlig om en øget klarhed i samt forenkling

af og lettere adgang til de gældende retsakter, en reduktion af den administrative byrde og de admi-

nistrationsomkostninger, der pålægges de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, og en re-

duktion af fiskernes administrative byrder og forpligtelser. Parlamentet bifalder endvidere den me-

tode, som Kommissionen har foreslået, især udarbejdelsen af en treårig handlingsplan for perioden

2006-2008 og støtter Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at fokusere på forenklingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af bevaringspolitikken og kontrol af fiskeriaktiviteterne. Europa-Parlamentet har endvidere en ræk-

ke mere detaljerede bemærkninger til forenklingstiltagene.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En udmøntning af

meddelelsen forventes at forenkle lovgivningen, herunder lette de samfundsøkonomiske, admini-

strative og statsfinansielle byrder.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om meddelelsen. Danmarks Fiskeriforening udtrykte generel

støtte til målsætningerne i handlingsplanen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik

på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse

om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og

administrative lettelser i Danmark.

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at

der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelfor-

enkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, for-

brugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemslandene positive over for initiativet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april 2006 i forbindelse med fore-

læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006, jf. samlenotat af 7. april 2006.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om det forventede indhold af Kommissio-

nens handlingsplan for 2006-2008 om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik den 16.

december 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. de-

cember 2005, jf. samlenotat af 1. december 2005.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forenkling af den fælles fiskeripolitik

ved forelæggelse af udkast til rådskonklusionerne herom den 21. april 2005 i forbindelse med fore-

læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005,

samt ved forelæggelse af Kommissionens meddelelse om perspektiverne for forenkling af den fæl-

les fiskeripolitik den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Biodiversitet (fiskeri/landbrug)

KOM (2006) 0216

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har i sin meddelelse om stop for tab af biodiversitet redegjort for, hvordan

fællesskabet kan leve op til Stats- og Regeringslederenes mål fra 2001 om at stoppe tabet af

biodiversitet i 2010 samt den senere globale tilslutning. Rådet (landbrug og fiskeri) vil på det

grundlag drøfte de landbrugs- og fiskeripolitiske aspekter af meddelelsen.

Baggrund

Kommissionen har den 22. maj 2006 fremsendt meddelelse om stop for tab af biodiversitet inden

2010 – og fremover – Opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden til Rådet.

Formålet med Kommissionens meddelelse er at redegøre for, hvordan Fællesskabet kan leve op til

Stats- og Regeringsledernes mål fra 2001 om at stoppe tabet i biodiversitet i EU i 2010 samt den

senere globale tilslutning til det globale mål om en betydelig reduktion af tabet i biodiversitet glo-

balt i 2010.

Meddelelsen gør indledningsvist status for implementeringen af EU's Biodiversitetsstrategi og -

handlingsplaner. Derefter identificeres 10 målsætninger indenfor 4 politikområder med dertil knyt-

tede handlinger samt 4 understøttende foranstaltninger. Handlingerne er samlet i en handlingsplan

som i sin helhed fremgår af et anneks til meddelelsen. Handlingsplanen er rettet mod såvel handlin-

ger på fællesskabsniveau som medlemsstatsniveau. Planen er desuden baseret på og støttet af en

bred høring af offentlighed og eksperter, bl.a. gennem Kommissionens Biodiversitets ekspertgruppe

(BEG) og en interessentkonference i Irland 2004 ”The Malahide Message”.

En drøftelse af de landbrugs- og fiskerimæssige aspekter af meddelelsen er sat på dagsordenen for

det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 21. november 2006.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om forslag til konkrete retsakter. På denne baggrund er

spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Formandskabet finder det væsentligt, at der nu finder en udveksling af synspunkter sted på rådsni-

veau med henblik på at bidrage til drøftelsen i Rådet (miljø) på samlingen i december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund heraf vil Rådet drøfte følgende spørgsmål: Er De enig i, at de mål og aktioner, som er

omhandlet i meddelelsen, går i den rigtige retning og kan gennemføres effektivt med henblik på at

sikre biodiversitet og bæredygtighed i henholdsvis fiskeri- og landbrugssektoren?

Fiskeri

Ifølge meddelelsen har europæisk fiskeri og akvakultur haft skadelig virkning på fiskeribestande,

arter og levesteder. Overfiskning, udbredelse af invasive fremmede arter og forurening er hovedår-

sagerne til disse skader. Klimaændringer gør også økosystemerne mere sårbare. I de seneste år er

biodiversitetshensyn gradvist blevet integreret i fiskeripolitikken. Den reformerede fælles fiskeripo-

litik tager sigte på at reducere fiskeritrykket til bæredygtige niveauer, forbedre fiskebestandene og

mere effektivt og konkret at beskytte ikke-målarter og levesteder.

Biodiversitetskravene i den fælles fiskeripolitik er bl.a.:



Fastlæggelse af forsigtighedsreferencepunkter for fiskeridødelighed og biomasse for de fle-

ste fiskebestande.



Nye tekniske foranstaltninger til beskyttelse af de fiskede bestande, f.eks. foranstaltninger

vedrørende fiskeriredskaber.



Beskyttelseszoner og minimumsstørrelser.



Beskyttelse af levesteder såsom dybhavskoralrev og

Posidinia-bevoksninger.



Der er i aftaler med tredjelande lagt særlig vægt på bæredygtighed.

Biodiversitet er i stigende omfang integreret i fiskeripolitikken. Formålet med fiskeripolitikken er at

reducere fiskeripresset til et bæredygtigt niveau. Fiskebestandenes status skal forbedres, og ikke

målarter og habitater skal beskyttes mere effektivt.

Biodiversitetskravene er gennemført bl.a. ved forsigtigheds referencepunkter, nye tekniske regler,

beskyttelseszoner, mindstemål og beskyttelse af habitater, herunder koralrev mv.

Den tredje målsætning i Kommissionens meddelelse om biodiversitet er, at bevare og genopbygge

biodiversiteten og økosystemfunktionerne. I henhold til bilaget til Handlingsplan 2010 og derefter,

fastsættes følgende mål for fiskeripolitikken:

Økosystem-approach skal anvendes senest i 2016

Miljøvenlig fiskeriforvaltning skal fremmes fra 2007

Bestandsniveauet skal bevares eller genopbygges til MSY, hvor muligt senest i 2015

Påvirkning af ikke målarter og habitater skal reduceres progressivt fra 2006, og

Information om integration af miljøhensyn i fiskeripolitikken skal øges væsentligt fra 2008.

For så vidt angår fiskeriområdet vil EU arbejde for øget bæredygtighed i fiskeriaftaler med tredje-

lande, og for at mindske virkningerne af handel på den globale biodiversitet og økosystemfunktio-

ner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugs-, landdistrikts- og skovpolitik

I store dele af fællesskabet er det landbruget, som er med til at bevare genressourcer, arter og habi-

tater. I de seneste årtier har stigende intensivering og specialisering i landbruget ifølge meddelelsen

resulteret i væsentlige biodiversitetsmæssige tab i landbrugsområder. Den fælles landbrugspolitik

har siden 1992 været med til at integrere biodiversitet i højere grad, end hvad tidligere var tilfældet.

Øget anvendelse af landbrugs- og miljøforanstaltninger, god landbrugspraksis, økologi og støtte til

ugunstigt stillede områder har tilgodeset biodiversiteten på landbrugsarealerne. Reformen af den

fælles landbrugspolitik i 2003, inklusiv krydsoverensstemmelse, fremmer biodiversiteten og andre

pro-biodiveritetsforanstaltninger endnu mere.

Den nye forordning om landdistrikterne tilvejebringer bl.a. muligheder for fastholdelse af land-

brugs- og miljømæssige foranstaltninger og betalinger til ugunstigt stillede områder og tilvejebrin-

ger desuden foranstaltninger som støtte til bæredygtigt skovbrug. Fastholdelse af biodiversitet er

også et vigtigt element i implementeringen af Skovhandlingsplanen og de tilhørende rådskonklusio-

ner.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet meddelelsen.

Konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU-budgettet, ligesom drøftelsen ikke har administrative konsekvenser for er-

hvervet eller berører beskyttelsesniveauet. En udmøntning i retsakter af Miljøministerrådets beslut-

ning eller vedtagelsen af handlingsplanen kan derimod få betydelige statsfinansielle konsekvenser,

idet der lægges op til tiltag både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau. Omfanget af meromkost-

ninger kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Høring

I forbindelse med høringen i Miljøministeriets Specialudvalg afgav Dansk Landbrug høringssvar

den 2. august 2006. Dansk Landbrug finder, at en fælles indsats for at stoppe tilbagegangen i biodi-

versiteten i EU må ske ud fra en fælles beslutning om finansiering og ikke via uensartet modulation

af landbrugsstøtten imellem enkeltlande, som opfattes som konkurrenceforvridende. Med det eksi-

sterende økonomiske råderum mener Dansk Landbrug, at det er oplagt at understøtte Natura 2000

planlægningen samt EU's vandmiljødirektiver. Reduktion af landbrugets miljøpåvirkning bør

fremmes ved at fremme anvendelse af miljøteknologier og fremgang og tilbagegang i den biologi-

ske mangfoldighed bør måles på det overordnede niveau og ikke på enkeltareal. Endelig finder

Dansk Landbrug at man bør støtte landbrugets rolle i naturforvaltningen ved at støtte op om det

frivillige initiativ, og sikre gode rammer for landmændenes naturlige interesse for at fremme natur-

indholdet på deres ejendom.

I forbindelse med forberedelse af drøftelsen på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 21. no-

vember 2006 er §2-udvalget (landbrug) og §5-udvalget (fiskeri) blevet hørt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Landbrug er overordnet er enig i notatets indhold for så vidt angår landbrugs-, landdistrikts-

og skovpolitik. Man er dog uenig i, at krydsoverensstemmelse har en positiv virkning mht. biodi-

versiteten, idet krydsoverensstemmelse medvirker til at komplicere reglerne og dermed afholder

nogle landmænd fra at indgå i ordninger til gavn for miljøet. Desuden mener Dansk Landbrug, at

der ikke er behov for nye tiltag, før man kender den fulde effekt af den regulering, der allerede er

igangsat. Dansk Landbrug gentager, at en fælles indsats for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten

i EU kræver en fælles beslutning vedrørende finansieringen og, at det er vigtigt, at der sker en ens

implementering af EU-initiativerne i medlemslandene for at sikre lige konkurrencevilkår. Land-

brugsraadet støtter Dansk Landbrugs bemærkninger.

§ 5-udvalget (fiskeri) havde ikke bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at mål og tiltag i meddelelsen kan bidrage til beskyttelse af biodiversitet og

bæredygtighed.

Fra dansk side er man derfor positiv overfor en drøftelse af de fiskeri- og landbrugsmæssige aspek-

ter af biodiversitetsmeddelelsen, og man vil tage drøftelsen til efterretning.

Andres landes holdning

Det forventes, at de øvrige medlemslande vil tage drøftelsen til efterretning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om Kommissionens meddelelse om at stoppe tabet i biodiversitet i

2010 - og derefter til Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2006.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordningerne (EØF) nr. 404/93,

(EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 for så vidt angår banansektoren

KOM (2006) 0489

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen foreslår en gennemgribende reform af støtteordningen for banansektoren, med det

mål at rette ordningen ind efter reformerne inden for de andre landbrugssektorer samtidig med, at

EU's bananproducenter sikres en rimelig levestandard, og der tages hensyn til de særlige forhold i

de ydre regioner, hvor der dyrkes bananer. Forslaget indebærer, at den aktuelle udligningsstøtte-

ordning for bananproducenterne ophæves, og at bananer fremover omfattes af POSEI ordningen.

Dette indebærer, at de budgetmidler, der i dag anvendes til at støtte bananproducenterne, skal

overføres til POSEI-ordningen, som støtter landbrugsproduktionen i EU's ydre regioner. For pro-

duktion i andre områder end de ydre regioner, overføres budgetmidlerne til enkeltbetalingsordnin-

gen. Kommissionen foreslår, at de nye regler skal anvendes fra 1. januar 2007.

Baggrund

Kommissionen har den 20. september 2006 fremsendt forslag til ændring af Rådets forordninger

(EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 247/2006 vedrørende banansektoren.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006

med henblik på orienterende debat.

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik,

hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

Formål og indhold

Bananproduktionen i EU tegner sig kun for 16 % af de samlede leverancer til EU's marked. Produk-

tionen foregår hovedsagelig i de såkaldte ydre regioner af EU, som generelt er områder med tropisk

eller subtropisk klima. Produktionen er især koncentreret på De Kanariske Øer, i de franske oversø-

iske departementer Guadeloupe og Martinique og på Azorerne og Madeira. En beskeden del af pro-

duktionen (under 2 % af den samlede produktion) foregår på Cypern, i Grækenland og på det portu-

gisiske fastland.

Den nuværende ordning bygger på udligningsstøtte, som kompenserer producenterne for prisfald,

gennem en mekanisme hvor støtten beregnes som forskellen mellem en ”fast referenceindtægt” og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den ”gennemsnitlige produktionsindtægt” fra EF-markedet i det pågældende år for bananer. Der er

et produktionsloft, men intet budgetloft og udgifterne har vist en generelt stigende tendens. Med

forslaget overføres budgetmidler, som hidtil har været anvendt til udligningsstøtten, til POSEI-

programmerne, som indeholder foranstaltninger til at sikre en fortsættelse og udvikling af de lokale

landbrugsproduktioner i de ydre regioner under speciel hensyntagen til de helt særlige lokale udfor-

dringer i disse regioner.

Integreringen af bananer i de regionale programmer vil forstærke sammenhængen i strategierne for

støtte til landbruget i de ydre regioner, ligesom fleksibiliteten i fastsættelsen af støtteformerne og

den decentrale administration vil forbedre mulighederne for at tage hensyn til de enkelte produkti-

onsområders karakteristika.

Budgetstabiliteten sikres gennem de årlige finansieringsplaner for de regionale programmer.

I Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 om den fælles markedsordning for bananer ophæves:



Afsnit II, som omhandler producentorganisationer (PO’er) og samrådsmekanismer, idet der

ikke længere er behov for at have mekanismer, der støtter oprettelsen af PO’er, da stort set

alle producenter nu er medlem af en PO. Herudover er den eksisterende udligningsstøtte,

som fjernes med reformen, forbeholdt producenter som er medlem af en PO.



Afsnit III, der omhandler støtteordningen, som gennem udligningsstøtten inden for et loft på

867.500 tons gav producenterne kompensation for prisfald på deres produkter.



Artiklerne 16 til 20 samt stk. 2 i artikel 21, som omhandler reglerne for toldkontingenter og

deres administration, idet disse regler er blevet overflødige efter indførelse af den nye im-

portordning med forordning (EF) nr. 1964/2005 om toldsatser for bananer.



Artikel 27, stk. 1 ændres, så forvaltningskomitéen for bananer fjernes, og forvaltningskomi-

téen for friske frugter og grønsager overtager den rådgivende funktion som forvaltningsko-

mitéen for bananer hidtil har haft.



Artiklerne 25 og 30 til 32 i almindelige bestemmelser vedrørende medlemsstaternes refusion

af udbetalte støtteudgifter, overgangsbestemmelser samt kontrol m.m. Desuden foretages en

ændring i artikel 29, hvor medlemsstaternes informationspligt vedr. en række forhold revi-

deres, og en ny artikel 29a vedr. gennemførelsesbestemmelser indsættes.

I Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsordningen sker der tekniske ændringer,

for at sikre, at arealer beplantet med bananer og hvor der er modtaget udligningsstøtte for produkti-

onen, kan komme ind under enkeltbetalingsordningen.

Disse ændringer vedrører blandt andet støtteberettigede arealer, beregning af referencebeløb m.m.

For så vidt angår bilagene, ændres de nationale lofter i bilagene VIII og VIIIa således, at loftet for

enkeltbetalingsordningen for Grækenland forøges med 1,1 Mio. € og for Portugal med 0,1 Mio. €.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Cypern, hvor bananproducenterne i øjeblikket støttes under SAPS (Generel arealbetalingsord-

ning), forøges det nationale budgetloft med 3,4 Mio. € fra 2013 (og indtil da justeret i henhold til de

forøgelser, der anvendes for de nye medlemslande).

I Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s ydre

regioner (POSEI) sker der følgende ændringer:

Art. 23, stk. 2 ændres, således at de budgetmidler, som hidtil har været brugt til udligningsstøtten

for bananer i hvert af de tre områder, bliver lagt til det nuværende budgetloft for foranstaltninger i

henhold til afsnit II og III i forordning (EF) nr. 247/2006. Dermed stiger budgetlofterne med i alt

278,8 Mio. €, som fordeles med 129,1 Mio. € for de franske oversøiske departementer, 8,6 Mio. €

for Azorerne og Madeira og 141,1 Mio. € for De Kanariske Øer.

Art. 28 ændres, således at Kommissionen senest den 31. december 2009 og derefter hvert femte år

skal fremlægge en rapport, som skal belyse virkningen af disse foranstaltninger. Endvidere ændres

artikel 30, som fastlægger, at Kommissionen i forvaltningsprocedure kan gennemføre overgangs-

foranstaltninger fra systemerne i Rådets forordning (EØF) nr. 404/1993 til denne forordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge i begyndelsen af december 2006, således at

Rådet kan træffe endelig aftale om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2006.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

For EU budgettet indebærer forslaget i forhold til budgettet for 2007, en årlig stigning på 35,2 Mio.

€ i 2008, stigende til 36,5 Mio. € i 2012 og fremad. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, sva-

rende til en årlig statslig udgift på 0,73 Mio € ved en stigning i EU ’s budgetudgifter på 36,5 mio €.

Det meste af denne stigning skyldes, at budgettet for 2007 er lagt under iagttagelse af den seneste

udvikling i udgifterne til udligningsstøtten, medens forslagets budget i henhold til Kommissionens

oplysninger er fastlagt ud fra gennemsnittet af budgetudgifterne i perioden 2000 til 2002. Denne

periode er den samme som blev anvendt ved de sidste reformer af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

Høring

Ved møde i § 2 -udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006, udtrykte Landbrugsraadet støtte til for-

slaget i lyset af de kommende WTO-forhandlinger, idet man bemærkede, at der var tale om en dyr

løsning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Man er fra dansk side positiv over for en reform af den fælles markedsordning for bananer, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fokuserer på en øget markedsorientering og liberalisering af ordningen, som det er sket under de

seneste reformer af markedsordninger under den fælles landbrugspolitik, idet man dog samtidig er

opmærksom på bananproduktionens betydning i særligt de ydre regioner af EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget indgik i samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006, jf.

samlenotat af 6. oktober 2006, men blev taget af rådsmødedagsordenen inden forlæggelsen i Folke-

tingets Europaudvalg.

Forventningerne til forslaget indgik endvidere i samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 18. september 2006, jf. samlenotat af 6. september 2006.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om ændring og berigtigelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspoli-

tiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for

landbrugere og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte

til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2006) 0500

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2006. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen foreslår, at ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at

finde anvendelse i de medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, og at det maksimale støttebe-

rettigede areal i den forbindelse forhøjes fra 1,5 mio. ha. til 2 mio. ha. Medlemsstaterne får samti-

dig mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med over-

gang til flerårige energiafgrøder. Kommissionen tilkendegiver, at den vil fremlægge forslag om

administrativ forenkling af ordningen. Endvidere foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der

anvender SAPS-ordningen, får mulighed for at fortsætte med ordningen til udgangen af 2010 i ste-

det for til 2008. Den nuværende undtagelse for anvendelse af cross-compliance forlænges ikke ud-

over 2008.

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har den 22. september 2006 fremsendt en rapport om vurdering af ordningen for

støtte til energiafgrøder og forslag til ændring og korrektion af Rådets forordning (EF) nr.

1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks

ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (enkeltbeta-

lingsordningen) og til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (landdistriktspolitikken).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006

med henblik på orienterende debat.

Nærhedsprincippet

Forslaget indebærer ændringer i eksisterende markedsordninger under den fælles landbrugspolitik,

hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

Formål og indhold

Rapport om evalueringen af ordningen for støtte til energiafgrøder

Baggrund for ordningen

Med landbrugsreformen i 2003 blev der indført en særlig støtte til dyrkning af energiafgrøder med

det formål at opnå erstatninger til fossile brændstoffer (og dermed til udledningen af kuldioxid).

Støtten til energiafgrøder er således en del af EU’s strategi om at fremme vedvarende energi i EU,

men har ikke kunnet anvendes i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

Støtten er på 45 €/ha for et maksimalt garantiareal i EU på 1,5 mio. hektar. Hvis arealloftet over-

skrides, nedsættes støtten. Det er en forudsætning, at der er indgået en kontrakt med en forarbejd-

ningsvirksomhed, medmindre forarbejdningen foretages af landmanden selv på dennes ejendom.

Støtten er ikke omfattet af afkoblingen, dvs. at den kan ydes i tillæg til den afkoblede enkeltbeta-

lingsstøtte.

Det er endvidere muligt at dyrke nonfoodafgrøder, herunder energiafgrøder, på udtagne arealer.

Den særlige støtte ydes ikke til disse arealer.

Rammerne for rapporten

Rapporten vurderer erfaringerne for de to første år, hvor ordningen har været anvendt og de seneste

udviklinger i EU’s biobrændstofinitiativ, herunder biomassehandlingsplanen,

Kommissionens EU-

strategi for biobrændstoffer

samt visse rådskonklusioner

KOM(2005) 628.

KOM(2006) 34.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen bemærker, at det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at se og vurdere ord-

ningen for energiafgrøder i sammenhæng med den igangværende evaluering af biobrændstofdirek-

tivet. Dette må ske i forbindelse med sundhedstjekket af CAP’en i 2008.

Udnyttelse af ordningen og udviklingen i EU-15

De to første år hvor ordningen er anvendt, har man ligget under det maksimale garanterede areal på

1,5 mio. hektar. Udnyttelsen var i 2004 på 20 pct. (300.000 ha.) og i 2005 på 38 pct. (570.000 ha.).

Kommissionen vurderer, at udnyttelsesgraden er kraftigt stigende. Herudover observeres også et

øget omfang af arealer, hvor der dyrkes energiafgrøder uden støtte.

Udviklingen af produktionen af bioethanol og biodiesel såvel som nye produktionsanlæg viser iføl-

ge Kommissionen, at der vil ske en dramatisk stigning i efterspørgslen af energiafgrøder i de kom-

mende år.

Støtten vurderes at have betydning for landbrugernes valg af at dyrke energiafgrøder, særligt i de

situationer, hvor den økonomiske fordel ved at dyrke afgrøder til energiformål i forhold til at dyrke

de samme afgrøder med henblik på afsætning til markedet er lille eller negativ.

De nye medlemsstater

Otte medlemsstater anvender som overgangsordning den forenklede SAPS-ordning

(Single Area

Payment Scheme), der er en flat-rate støtte pr. hektar. Under de nuværende regler er det ikke muligt

at yde den særlige støtte til energiafgrøder. Idet der heller ikke er obligatorisk udtagningsforpligti-

gelse, er det ikke muligt at dyrke energiafgrøder på udtagne arealer.

Mange af disse medlemsstater har fastsat nationale mål for implementeringen af EU’s biobrænd-

selsinitiativ, der er på niveau med eller over EU-15. Alle nye medlemsstater har endvidere iværksat

nationale foranstaltninger for at fremme produktionen af biobrændstoffer. Kommissionen anfører, at

de nye medlemsstater har gjort en betydelig indsats for at opfylde biobrændstofinitiativet.

Kommissionen vurderer, at der i de nye medlemsstater vil ske en betydelig udvikling i produktions-

kapaciteten for bioethanol og biodiesel de kommende år.

Fremtiden – forbedringer af ordningen

Baseret på målene i EU’s biobrændstofstrategi, to års erfaring med støtteordningen, udviklingen i

EU’s energiafgrødesektor og konklusionerne fra Rådsmødet (energi) den 8. juni 2006, foreslår

Kommissionen at udvide ordningen med støtte til energiafgrøder til alle EU-lande, dvs. også til de

nye medlemsstater, der anvender SAPS.

Konklu sioner fra råd sm ød et (land bru g og fiskeri) d en 20. febru ar 2006 og råd sm ød et (energi) d en 8. ju ni

2006.

Malta og Slovenien anvend er enkeltbetalingsord ningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår endvidere, at der bør ske en udvidelse af det garanterede areal proportionalt

i forhold til arealet i de nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen.

Medlemsstaterne har i henhold til de gældende regler i enkeltbetalingsordningen mulighed for at

yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige afgrø-

der til biomasseproduktion på udtagne arealer. Kommissionen foreslår, at dette udvides til også at

gælde ordningen med støtte til energiafgrøder.

Kommissionen finder videre, at der bør ses på mulighederne for at forenkle reglerne for administra-

tionen af ordningen. Kommissionen vil derfor inden udgangen af 2006 fremlægge forslag herom i

forvaltningskomitéen for direkte betalinger. I den forbindelse vil den bl.a. se på sikkerhedsstillelsen

på forarbejderniveau og kontrollen hos landbrugeren.

Forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og (EF) nr. 1698/2005

Blandt andet på baggrund af rapporten foreslår Kommissionen nedenstående ændringer, idet Kom-

missionen samtidigt benytter lejligheden til at foretage visse tilpasninger og nedenstående korrekti-

oner af reglerne i enkeltbetalingsordningen:

Ordningen med den særlige støtte til energiafgrøder udvides til at finde anvendelse i de nye

medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen, på samme vilkår som i de øvrige medlems-

stater.

Det maksimale garantiareal forhøjes som følge heraf fra 1,5 mio. hektar til 2 mio. hektar.

Medlemsstaterne får mulighed for at yde national støtte på op til 50 pct. af de udgifter, der er

forbundet med overgang til flerårige energiafgrøder.

De nye medlemsstater, der anvender SAPS-ordningen får mulighed for at fortsætte med

ordningen til udgangen af 2010 i stedet for til 2008.

Der åbnes mulighed for, at støtteberettigede hektar under enkeltbetalingsordningen kan til-

plantes med oliventræer. Kommissionen begrunder forslaget med, at det vil være en forenk-

ling af kravene til støtteberettigede hektar.

Det præciseres, at bestemmelsen om gradvis indfasning af landbrugsstøtten i de nye med-

lemsstater over perioden frem til 2013 ikke skal anvendes på den særlige overgangsstøtte for

sukker. Overgangsstøtten er en ekstra kompensation, der ydes til landbrugere i medlemssta-

ter, der afgiver mere end 50 pct. af deres totale sukkerkvote. I henhold til bestemmelserne

fastlagt ved sukkerreformen er det allerede præciseret, at basiskompensationen i de nye

medlemsstater er undtaget fra den gradvise indfasning.

Der foretages endvidere visse rettelser i enkeltbetalingsordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår endvidere, at Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om enkeltbetalingsord-

ningen og at Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne ændres, såle-

des at undtagelsen fra forpligtelsen til at anvende cross-compliance i de nye medlemslande, der an-

vender SAPS-ordningen, både under denne ordning og i forbindelse med støtte under akse II-

foranstaltninger (miljøvenlige foranstaltninger m.v.) udløber i 2008.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger ikke.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

Forslaget vil ved fuld udnyttelse af garantiarealet betyde øgede udgifter for EU’s budget på 22,5

mio. € årligt fra 2007 (en udvidelse på 0,5 mio. hektar til en støtte på 45 €/ha.= 22,5 mio. €). Kom-

missionen vurderer imidlertid, at garantiarealet ikke vil blive fuldt udnyttet i 2007 og 2008. Forsla-

get vil følgelig kunne have statsfinansielle konsekvenser afledt af udgifterne til EU-budgettet. For-

slaget om mulighed for introduktion af national støtte i ordningen vil potentielt kunne resultere i

øgede udgifter for staten.

Kommissionen vurderer videre, at det forhold, at de nye medlemsstater først vil skulle anvende ob-

ligatorisk udtagning efter 2010 (i stedet for 2008) vil kunne have en vis indirekte effekt på korn-

markedet, hvilket muligvis vil kunne medføre øgede - ikke-kvantificerbare - udgifter for EU-

budgettet i 2010 og 2011.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervet og berører ikke beskyttelsesniveauet.

Høring

Ved møde i § 2-udvalget (landbrug) den 4. oktober 2006 udtrykte Landbrugsraadet støtte til forsla-

get om, at den særlige støtte til energiafgrøder udvides til også at finde anvendelse i de nye med-

lemsstater.

Dansk Industri fandt, at der skulle gives mere fokus på andengenerationsbiobrændstof, ligesom res-

sourcerne skulle anvendes på forskning og udvikling frem for støtte til energiafgrøder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte en udvidelse af ordningen til de nye medlemslande. Regeringen lægger vægt

på, at produktionen af biomasse til bioenergi sker ud fra en vurdering af de enkelte instrumenters

omkostningseffektivitet.

Regeringen kan endvidere støtte, at de nye medlemsstater, der anvender den forenklede SAPS-

ordning i dag, får mulighed for at fortsætte med denne ordning indtil udgangen af 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne en generel tilslutning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 13. oktober 2006 i

forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2006, jf.

samlenotat af 6. oktober 2006.

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2006.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2007 af oriente-

ringspriserne og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til for-

ordning (EF) nr. 104/2000

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse

fiskerivarer for fangståret 2007.

Baggrund

EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådsforordning om fastsættelse af

orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer for fangståret 2007.

Forslaget fremsættes med hjemmel i Rådsforordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om

den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, særligt artikel 18, stk. 3, og

artikel 26, stk. 1, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-

Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for et kommende Rådsmøde med henblik på vedtagelse som

a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU´s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt et non-paper/udkast med følgende forslag til orienteringspriser for

fangståret 2007:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pris 2006

euros

Forordning 104/2000 Annex I - Ferske varer

Sild

Clupea harengus

Sardin

Sardina pilchardus

Pighaj

Squalus acanthias

Rødhaj

Scyliorhinus spp.

Rødfisk

Sebastes spp.

Torsk

Gadus morhua

Sej

Pollachius virens

Kuller

Melanogrannus aeglefinus

Hvilling

Merlangius merlangus

Lange

Molva spp.

Makrel

Scomber scombrus

Spansk makrel

Scomber japonicus

Ansjos

Engraulis spp.

Rødspætter (jan-april) Pleuronectes platessa

Rødspætter (maj-dec)

Kulmule

Merluccius merluccius

Glashvarre

Lepidorhombus spp.

Ising

Limanda limanda

Skrubbe

Platichthys flesus

Hvid tun (hel)

Hvid tun (renset

m/hoved)

Thunnus alalunga

Tiarmet blæksprutte

Sepia officinalis / Rossia

macrossoma

Havtaske (hel)

Lophius spp.

Havtaske (u/hoved)

Hesterejer

Crangon crangon

Dybvandsrejer (kogte) Pandalus borealis

Dybvandsrejer

(ferske)

Taskekrabber

Cancer pagurus

Jomfruhummer (hele) Nephrops norvegicus

Jomfruhummer (haler)

Tunge

Solea spp.

Forordning 104/2000 Annex II - frosne varer

Hellefisk

Reinhardtius hippoglossoides

Kulmule (hele)

Merluccius spp.

265

572

1079

763

1136

1639

747

998

937

1196

323

294

1308

1074

1484

3675

2491

881

519

2220

2477

1621

2867

5928

2427

6378

1598

1731

5337

4237

6679

1917

1227

Forslag Pris 2007

-2

-3

0,5

-1,5

1,5

0,5

-2

-1,5

-3

0,5

1,5

-2

euros

273

561

1090

740

1142

1614

769

1028

946

1196

329

298

1334

1079

1499

3675

2541

863

519

2187

2440

1670

2924

6047

2354

6378

1606

1766

5337

4279

6813

1946

1202

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulmule (Filet)

Blankesten

Sværdfisk

Blæksprutte

Merluccius spp.

1484

Dentex dentex et Pagellus spp 1602

Xiphias gladius

4079

Sepia officinalis,Rossia

macrosoma,Sepiola rondeleti

1946

2140

1168

961

870

4075

8101

-3

-2

-3

-2

-1,5

1439

1570

4079

1888

2097

1168

961

896

4157

7979

Blæksprutte

Octopus spp.

Blæksprutte

Loligo spp.

Blæksprutte

Ommastrephes sagittatus

Illex

Illex argentinus

Rejer

Parapenaeus longirostris

Rejer

autres Penaeidae

Annex III - Tuna delivered to the processing

industry

Gulfinnet tun

Thunnus albacares

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

1207

1,5

1225

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt skriftligt. Skagen Fiskernes P.O. har tilkendegivet, at orinteringsprisen i

større grad bør afspejle markedsprisen. Der bør derfor ske opjusteringer af orienteringsprisen for

sild, makrel og kogte rejer. For torsk, ising og hesterejer ønskes status quo, dvs. ingen nedsættelser.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærkede, at priserne i de seneste års forslag havde

været markant lavere end virkelighedens priser, hvorfor man ikke længere tog særlig notits heraf

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig et forslag om orienteringspriser, idet man vil arbejde for, at

orienteringspriserne skal medvirke til at skabe stabilitet på markedet, således at intervention af fisk i

videst muligt omfang undgås.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at orienteringspriserne - som det er sket i tidligere år - kan vedtages som a-punkt på

et kommende Rådsmøde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.