Europaudvalget 2006-07
2772 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt
328367_0001.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 11.-12. december
2006 – tele-delen
1. Kommissionens meddelelse "En strategi for et sikkert
informationssamfund – ”Dialog, partnerskab,
myndiggørelse””
– KOM (2006) 251
– vedtagelse af rådsresolution
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i
Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om
fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og tjenester
- KOM (2006) 382 endelig
- Fremskridtsrapport / drøftelse
3. Opfølgning på Verdenstopmødet om Informationssamfundet
(Eventuelt)
- Information ved formandskabet
Side 2
VTUT 0185
24. november 2006
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Side 8
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
Side 19
CVR-nr.
Sag nr. 06-002439
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0002.png
Ad dagsordenspunkt 1
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse "En strategi for et sikkert informationssamfund
– ”Dialog, partnerskab, myndiggørelse””
– KOM (2006) 251
– vedtagelse af rådsresolution
1 Resumé
I sin meddelelse redegør Kommissionen for aktuelle trusler mod sikkerheden i
informationssamfundet og udfordringer på området. Det fastslås desuden, hvilke
yderligere skridt der bør tages for at forbedre netværks- og
informationssikkerheden.
Forslaget til rådsresolution bygger videre på Kommissionens meddelelse og
opregner potentielle udfordringer og trusler mod sikkerheden i
informationssamfundet og udfordringer på området. Det fastslås desuden, hvilke
yderligere skridt der bør tages for at forbedre netværks- og
informationssikkerheden.
2 Baggrund
I EU’s strategiske ramme for udvikling af informationssamfundet frem mod
2010, i2010-initiativet
1
, indgår, at der i 2006 skal udarbejdes en strategi for et
sikkert informationssamfund. i2010-initiativet fremhæver net- og informations-
sikkerhed som en afgørende forudsætning for, at der kan skabes et europæisk
informationsrum.
Den 31. maj 2006 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen om ”En strategi for
et sikkert informationssamfund”
2
.
Strategien for et sikkert informationssamfund, som foreligger med
Kommissionens meddelelse, fokuserer først og fremmest på de forhold, der
relaterer sig til specifikke netværks- og informationssikkerhedsforanstaltninger.
Denne strategi bygger videre på den strategi, som Kommissionen udstak i 2001
IT- og Telestyrelsen
Side 2
”i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”,
KOM (2005) 229
2
KOM (2006) 251
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0003.png
med meddelelsen “Netværks- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk
strategi”
3
.
3 Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4 Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5 Formål og indhold
Kommissionens meddelelse
Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2006 meddelelsen om ”En strategi for
et sikkert informationssamfund – ”Dialog, partnerskab, myndiggørelse””.
Meddelelsen indeholder en gennemgang af aktuelle trusler og udfordringer for et
sikkert informationssamfund. I relation hertil og med udgangspunkt i de
erfaringer, der er gjort i medlemsstaterne og på EU-plan, er målet med
nærværende strategi at videreudvikle en dynamisk, overordnet strategi i Europa,
baseret på en sikkerhedskultur og på dialog, partnerskab og myndiggørelse.
I meddelelsen foreslår Kommissionen, at der iværksættes en benchmarking-
undersøgelse af de nationale politikker for netværks- og informationssikkerhed,
herunder særlige sikkerheds-politikker for den offentlige sektor for at fremme en
bedre dialog mellem de offentlige myndigheder.
Desuden finder Kommissionen, at der er brug for pålidelige og ajourførte
statistiske og økonomiske data, både om sikkerhedshændelser og om
tillidsniveauet blandt forbrugere og brugere, men også ajourførte data om
størrelsen af og tendenserne i ikt-sikkerhedssektoren i Europa. Kommissionen vil
bede ENISA udvikle et tillidsbaseret partnerskab med medlemsstaterne og de
berørte parter samt om at udforme en passende ramme for dataindsamling.
Endelig finder Kommissionen det nødvendigt, at alle berørte parter
”myndiggøres” og påtager sig et ansvar for udviklingen, for at der kan skabes
øget bevidsthed om sikkerhedsbehovene og -risiciene og dermed øget netværks-
og informationssikkerhed.
Udkast til Rådets resolution
Udkastet til rådsresolution ”Om en strategi for et sikkert informationssamfund i
Europa” indeholder en gennemgang af det allestedsnærværende
informationssamfund., som kræver et tilstrækkeligt niveau for netværks- og
informationssikkerhed. Tillid og sikring af ”privacy” fremhæves som en
forudsætning for informationssamfundet. Endvidere gennemgås udfordringer og
mulige trusler for informationssamfundet, og nødvendigheden af at arbejde for at
3
IT- og Telestyrelsen
Side 3
KOM (2001) 298
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0004.png
etablere og opretholde fornøden netværks- og informationssikkerhed
understreges.
I udkastet fremhæves, at der bør fokuseres på tidlig indsats såvel i forbindelse
med udvikling af nye teknologier som i forbindelse med anvendelse af standarder
og certificeringer. Dermed indtænkes informationssikkerhed allerede i
udviklingsfasen samtidig med, at der bidrages til at højne netværks- og
informationssikkerhedsniveauet og skabes interoperabilitet mellem produkter og
tjenester, hvilket tilsammen bidrager til en forbedret konkurrenceevne for
Europa. Det er af strategisk betydning for EU, at den europæiske industri
fungerer både som krævende efterspørger og som konkurrencedygtig leverandør
af netværks- og sikkerhedsprodukter og tjenester.
Det fremhæves, at målet er, at alle interessenter gennem informationskampagner
og uddannelse skal blive opmærksomme på, at de er en del af den globale
sikkerhedskæde. Brugere og virksomheder, særligt med fokus på små og
mellemstore virksomheder, skal således uddannes og gives fornøden kompetence
og viden til at forholde sig til udfordringerne i forbindelse med netværks- og
informationssikkerhed. For at styrke netværks- og informationssikkerheden er et
af midlerne, at der skal afsættes ressourcer til forskning, udvikling og innovation
såvel på nationalt som på EU niveau, særligt nævnes det 7. rammeprogram
4
og
rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP)
5
.
Samtidig med, at informationssamfundet giver store fordele, skabes også store
udfordringer med nye trusler, som i højere og højere grad er målrettet mod
økonomisk udbytte. Det fremhæves, at der løbende skal arbejdes innovativt på at
møde disse udfordringer og nævner specifikt etablering og udvikling af nationale
varslingstjenester (CERT
6
) som et middel til at øge samarbejdet og
opmærksomheden omkring netværks- og informationssikkerhed.
6 Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
7 Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8 Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser eller
konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere for usandsynligt, at
meddelelsen vil blive fulgt op af konkrete retsakter/målsætninger/ eller andet, der
vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.
4
IT- og Telestyrelsen
Side 4
Forslaget til særprogrammer under EU’s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, der
skal gælde for perioden 2007-2013 – KOM(2005) 119
5
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation
(2007-2013) KOM(2005) 121 endelig
6
F.eks. det danske Computer Emergency Response Team
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige konsekvenser for miljøet.
Det forventes, at en gradvis udvikling af en europæisk ikt-sikkerhedskultur vil
medvirke til at reducere borgeres og virksomheders omkostninger og ulemper
forbundet med ikt-sikkerhedsbrud og dermed vil have en gavnlig effekt for
samfundsøkonomien og beskyttelsesniveauet.
Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Det vurderes endvidere for usandsynligt, at resolutionen umiddelbart vil blive
fulgt op af konkrete retsakter/målsætninger eller andet, der vil have
nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes dog, at afhængigt af i hvilket omfang det offentlige og
erhvervslivet vælger at tage Kommissionens og Rådets opfordringer op og
efterfølge dem og på hvilken måde, vil det kunne medføre udgifter for staten og
eventuelt tillige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er imidlertid
uvist på nuværende tidspunkt, og der kan derfor heller ikke siges noget mere
præcist herom.
9 Høring
Meddelelsen blev den 22. juni 2006 sendt i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger. Sagen er
endvidere blevet forelagt på EU-specialudvalget for it og telekommunikation på
udvalgets møde fredag den 17. november 2006.
10 Regeringens foreløbige generelle holdning
Udkastet til Rådets resolution om en strategi for et sikkert informationssamfund i
Europa vurderes i vidt omfang at være i tråd med regeringens prioriteringer på
området og de af regeringen planlagte eller iværksatte tiltag i Danmark.
Regeringen vil se nærmere på de opfordringer, der ligger i Kommissionens
meddelelse, når der skal følges op på den nuværende danske ikt-
sikkerhedsstrategi. Regeringen vil i den forbindelse overveje et tættere
samarbejde med private aktører på ikt-området.
11 Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der synes at være bred enighed om udkastet til rådsresolutionen blandt samtlige
medlemsstater og dermed emnets vigtighed. Det bemærkes dog, at i relation til
spørgsmålet vedrørende ENISA's og Kommissionens rolle har nogle
medlemsstater udtrykt betænkeligheder i forhold til henvisningerne til
Kommissionens strategi for et sikkert informationssamfund samt i2010-
strategien.
IT- og Telestyrelsen
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ved
grundnotat fremsendt til udvalget via Udenrigsministeriet den 21. juni 2006.
IT- og Telestyrelsen
Side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0007.png
Ad dagsordenspunkt 2
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af
direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og tjenester
IT- og Telestyrelsen
- KOM (2006) 382 endelig
- Fremskridtsrapport / drøftelse
1 Resumé
Formålet med forordningen er at nedbringe priserne på international roaming,
det vil sige at reducere prisen, som EU-borgere betaler, når de benytter deres
mobiltelefon, mens de opholder sig i en anden medlemsstat. Forordningen lægger
op til prisregulering af både engros- og detailprisen på international roaming,
herunder prisregulering af detailprisen for at modtage opkald. Endvidere lægges
der op til, at de nationale telemyndigheder skal overvåge udviklingen i både
engros- og detailprisen på henholdsvis data- og talerelaterede roamingtjenester.
Endelig lægges der op til, at mobiludbyderne skal bidrage til at øge
informationen om deres priser på international roaming.
2 Baggrund
Det er Kommissionens vurdering, at priserne på international roaming generelt er
for høje, bl.a. fordi de ligger markant over priserne for at foretage nationale
telefonopkald til mobiltelefoner. En række rapporter – og senest Kommissionens
11. implementeringsrapport om elektronisk kommunikation i EU
7
– har
dokumenteret, at forbrugerne i Europa generelt drager fordel af fortsat lavere
priser på opkald inden for såvel fastnettelefoni som mobiltelefoni. Men ét område
er stadig en markant undtagelse – international roaming.
Som led i EU´s regelsæt for elektronisk kommunikation (teledirektivpakken) fra
2002
8
blev international roaming gjort til genstand for nationale markedsanalyser
7
Side 7
Elektronisk Kommunikation i EU: Regulering og Markeder, 2005 (11. rapport), KOM
(2006) 68, 20. februar 2006.
8
Direktiv 2002/19/EF (Adgangsdirektivet), 2002/20/EF (Tilladelsesdirektivet),
2002/21/EF (Rammedirektivet), 2002/22/EF (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7)
(Forsyningspligtdirektivet) og 2002/58/EF (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37)
(Teledatadirektivet)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0008.png
i de daværende medlemsstater. Sigtet var muligheden for national regulering.
Imidlertid viser resultaterne af de markedsanalyser, som indtil videre er foretaget
på nationalt niveau, at problemet med de høje priser for international roaming
ikke kan løses nationalt med de eksisterende EU-regler
9
. Kommissionen har på
den baggrund i længere tid opfordret mobiludbyderne i Europa til ad
frivillighedens vej at reducere priserne for international roaming.
Kommissionen har imidlertid fundet, at dette ikke i tilstrækkelig grad har fået
mobiludbyderne til at reducere deres priser, og har i erkendelse heraf den 12. juli
2006 (modtaget i dansk sprogversion den 24. juli 2006) fremsat det foreliggende
forslag til en ny EU-forordning på området for international roaming. Forslaget
indebærer, at de eksisterende regulatoriske rammer for elektronisk
kommunikation ændres, så det nødvendige lovgrundlag for at reducere priserne
for internationale roamingtjenester i EU tilvejebringes samtidig med indførelse af
overvågning af prisudviklingen for internationale roamingtjenester.
IT- og Telestyrelsen
3 Hjemmelsgrundlag
Side 8
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF art. 95 og skal behandles efter
proceduren for fælles beslutningstagen i TEF art. 251.
4 Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette
begrundes bl.a. med:
at der er tale om internationale mobiltjenester på tværs af europæiske
grænser,
at de mobiloperatører, som udbyder internationale roamingtjenester på
engrosniveau, er lokaliseret i en anden medlemsstat end det land, hvor
forbrugerens hjemlige mobiludbyder befinder sig,
at forslaget forudsætter ændring af de eksisterende
fællesskabsbestemmelser i EU,
at tiltag alene fra medlemsstaterne ikke er tilstrækkeligt til at opfylde
målsætningerne med forslaget, og
at en harmoniseret tilgang på fællesskabsniveau er essentiel for at
garantere konsistens i implementeringen og sikre, at forbrugernes og
selskabernes interesser er varetaget i alle medlemsstater.
Regeringen er enig i Kommissionens fremførte argumentation angående
overholdelsen af nærhedsprincippet, jf. ovenfor. Efter regeringens vurdering er
nærhedsprincippet således overholdt.
9
De medlemsstater, som har notificeret deres nationale marked for internationale
roaming tjenester (marked 17), har ikke kunnet udpege operatører med SMP (stærk
markedsposition).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0009.png
5 Formål og indhold
Forslaget har til formål at reducere de høje priser på international roaming i EU
gennem detail- og engrosprisregulering samt overvågning af prisudviklingen for
internationale roamingtjenester.
Forordningen indeholder følgende elementer:
Engrosprisregulering
Engrospriser er de priser, som teleselskaberne betaler til hinanden for en ydelse. I
tilfældet med international roaming er ydelsen at opsamle og transportere et
opkald for en anden mobiloperatør. Engrosprisen på international roaming
(taleopkald) prisreguleres efter et fælleseuropæisk prisloft. Roamingopkald
inddeles i to typer opkald, hvor der gælder et separat prisloft for hver type.
Den første type roamingopkald er, når en EU-borger opholder sig i en anden
medlemsstat end sit hjemland og ringer fra sin mobiltelefon til hjemlandet eller
til en tredje medlemsstat. Prisloftet for denne type roamingopkald foreslås fastsat
til tre gange den EU-gennemsnitlige mobiltermineringsafgift
10
beregnet ud fra
afgiften for mobiloperatører, der har en stærk markedsposition. Prisreguleringen
gælder alle mobiloperatører.
Den anden type roamingopkald er, når en EU-borger opholder sig i en anden
medlemsstat end sit hjemland og ringer fra sin mobiltelefon inden for dette EU-
lands egne grænser (f.eks. ringer efter en taxi). Prisloftet for denne type
roamingopkald foreslås fastsat til to gange den EU-gennemsnitlige
mobiltermineringsafgift beregnet ud fra afgiften for mobiloperatører, der har en
stærk markedsposition. Prisreguleringen gælder alle mobiloperatører.
Detailprisregulering
Detailniveauet foreslås fastsat efter et fælleseuropæisk prisloft. Dette prisloft skal
udgøre 130% af den relevante regulerede engrosafgift og vil først træde i kraft 6
måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen. Dette prisloft er gældende for alle
mobiludbydere.
Regulering af detailprisen for at modtage opkald
Kommissionen har foreslået, at den pris, som en forbruger betaler for at modtage
opkald, når forbrugeren ”roamer” i udlandet, ikke må overstige 130% af den EU-
gennemsnitlige mobiltermineringsafgift beregnet ud fra afgiften for de
mobiloperatører, som har en stærk markedsposition. Dette prisloft er gældende
for alle mobiludbydere.
Overvågning af roamingtjenester
Kommissionen har foreslået, at de nationale telemyndigheder skal overvåge
udviklingen i detail- og engros-priserne på international roaming i forbindelse
med tale- og datakommunikationstjenester, herunder SMS (tekstbeskeder) og
MMS (billedbeskeder).
10
IT- og Telestyrelsen
Side 9
Mobiltermineringsafgiften er en engrospris, som mobiloperatørne betaler til hinanden
for at aflevere et telefonopkald til en mobiltelefon.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Information fra mobiludbyderne om deres priser
Hvis det efterspørges, skal mobiludbyderne give deres kunder gratis og personlig
information om deres detailpriser for international roaming. Kunderne kan selv
vælge, om de vil have informationen i form af en SMS eller mundtligt over
mobiltelefonen. Derudover skal mobiludbyderne give oplysning om
roamingtaksterne ved tegning af abonnement, med regelmæssige mellemrum og
ved større ændringer af roamingtaksterne.
De nationale telemyndigheders rolle
Det er de nationale telemyndigheder, som skal sikre, at mobiludbyderne i de
respektive medlemsstater overholder forpligtelserne, som forslaget indeholder.
Det vil sige, at det i Danmark er IT- og Telestyrelsen, som skal overvåge
prisudviklingen hos de danske mobiludbydere samt sikre, at udbyderne
overholder den vedtagne forordning.
IT- og Telestyrelsen
I forslaget lægges der op til, at forordningen revideres efter to år.
Side 10
6 Europa- Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF art. 251 høres. Der foreligger endnu
ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen på
samlingen i maj 2007.
7 Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
IT- og Telestyrelsens adgang til at foretage markedsanalyser er reguleret i lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. LBK nr. 784 af 28/07/2005
med senere ændringer. Det fremgår bl.a. af LBK nr. 784 § 111a., at ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte de supplerende regler, der
måtte være nødvendige i relation til anvendelsen her i landet af forordninger
udstedt af De Europæiske Fællesskaber på telelovgivningens område.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8 Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre faldende priser på internationale roamingtjenester og vil
derfor på kort sigt påvirke mobiludbydernes omsætning og indtjening i
nedadgående retning. Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på
samfundsøkonomien, idet detailpriserne i højere grad end nu vil afspejle de
bagvedliggende omkostninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0011.png
Forslaget indebærer, at mobiludbyderne skal informere kunder om priser på
international roaming dels ved kundernes tegning af abonnement, og dels ved
forespørgsel. Etablering af et informationssystem til brug herfor vil umiddelbart
medføre øgede udgifter for mobiludbyderne.
Det forventes, at de faldende priser på internationale roamingtjenester på længere
sigt vil betyde, at de danske mobiloperatører vil kunne købe international
roaming til en lavere pris hos udenlandske mobiloperatører (og omvendt).
Samtidig vurderes det, at de reducerede priser på international roaming vil øge
kundernes brug heraf. Det vurderes derfor, at de faldende priser på internationale
roamingtjenester vil medføre et større forbrug af internationale roamingtjenester
hos såvel forbrugere som hos virksomheder.
De skitserede konsekvenser af forslaget på henholdsvis kortere og længere sigt
forventes at udligne hinanden, hvorfor forslaget samlet set vurderes at have
uændrede økonomiske konsekvenser for mobilsektoren.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for mobiludbyderne
dels i form af omstillingsbyrder og dels ved løbende byrder.
Omstillingsbyrden vil bestå i, at de mobiludbydere, som udbyder internationale
roamingtjenester, skal opfylde bestemmelserne om prislofter på henholdsvis
engros- og detailniveau. Det vurderes, at der vil være tale om en mindre byrde,
idet mobiludbydernes administrative systemer vil skulle tilpasses
prisændringerne. Ligeledes vil der være en moderat omstillingsbyrde forbundet
med udviklingen og implementeringen af systemer til brug for information af
kunder om priser.
Den løbende byrde vil bestå i, at de mobiludbydere, der udbyder internationale
roamingtjenester, på forespørgsel skal give kunder gratis og målrettet information
om detailpriser for internationale roamingtjenester for den pågældende kunde.
Efter kundens valg skal denne information gives enten i form af en SMS eller
mundtligt over mobiltelefonen. Derudover skal mobiludbyderne oplyse om
roamingtaksterne ved tegning af abonnement, med regelmæssige mellemrum og
ved større ændringer af roamingtaksterne. Forslaget ventes derfor at medføre en
moderat løbende byrde.
9 Høring
Sagen er blevet forelagt på EU-specialudvalget for it og telekommunikation på
udvalgets møde fredag den 17. november henholdsvis den 11. oktober 2006.
Forslaget har desuden været i høring i EU-Specialudvalget for it og
telekommunikation den 21. august, hvilket foranledigede følgende høringssvar:
Dansk Industris Branchefællesskab for IT, Tele, Elektronik og
Kommunikationsvirksomheder (ITEK/DI) har tilkendegivet, at man generelt er
enig i, at udfordringerne med de høje priser for international roaming ikke kan
løses nationalt. De konkurrenceproblemer, der knytter sig til international
roaming kræver derfor ifølge ITEK/DI en indsats på fællesskabsniveau. ITEK/DI
IT- og Telestyrelsen
Side 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0012.png
mener generelt, at EU-reguleringen af priserne for international roaming bør
tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke hindrer den frie konkurrence.
Samtidig bør der efter ITEK/DI’s opfattelse sikres større gennemsigtighed for
forbrugerne vedrørende roaming-priser, hvorfor ITEK/DI umiddelbart har
indstillet, at man fra dansk side støtter regulering af de europæiske
mobiloperatørers engrospriser på international mobiltelefoni. ITEK/DI har i
samme moment peget på, at man bør indtænke et fælles europæisk loft over
engros-prisen således, at man ikke straffer de lande/selskaber, der allerede har en
lav pris.
ITEK/DI mener, at der alene er behov for regulering på engrosniveau, og at
prisregulering på detailniveau ikke er nødvendigt og bør udgå. ITEK/DI mener
desuden, at regulering af engrospriserne alene vil kunne danne grundlag for
normalisering af international roaming på linie med den udvikling af engros ILD-
priser
11
, der fandt sted i slutningen af 90’erne. Det er ITEK/DI’s opfattelse, at
man siden 2000 har set, at en reduktion i engros ILD-priser har dannet grundlag
for en stærk stigende konkurrence på dette marked. En tilsvarende udvikling kan
ifølge ITEK/DI forventes at kunne finde sted på international roaming, hvis
engrosprisen reduceres.
ITEK/DI støtter, at Danmark kun bør regulere overfor engrospriser for
international roaming og samtidig sikre ensartede regler.
ITEK/DI bemærker, at Kommissionen har foreslået et loft over de priser, som
forbrugere, som opholder sig i udlandet, selv skal betale for at modtage opkald
(som det er tilfældet i dag), og ITEK/DI gør opmærksom på, at dels bør
princippet om, at modtageren betaler opkaldsafgiften i udlandet fastholdes, da
forbrugere som "ringer op" af gode grunde ikke kan vide, om modtageren er i
udlandet og dermed "typisk" skal betale en højere opkaldsafgift, og dels vil et loft
som det foreslåede på 130% over den gennemsnitlige engros-termineringstakst
ikke afspejle de reelle omkostninger hos ”hjemme-operatøren”.
ITEK/DI bemærker, at reguleringen af priserne for international roaming bør
tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke hindrer den frie konkurrence.
Samtidig bør der efter ITEK/DI’s mening sikres størst mulig gennemsigtighed
vedrørende international mobiltelefoni. Fremadrettet mener ITEK/DI derfor, at
markedsanalyserne skal koncentreres om engrosmarkederne således, at
detailregulering helt udgår. ITEK/DI bemærker afslutningsvist, at
teleliberalisering generelt er en kæmpe gevinst for slutbrugerne, idet
teleselskaberne kappes om god kundebetjening og udbud af nye og spændende
produkter.
IT- og Telestyrelsen
Side 12
Telekommunikationsindustrien (TI) har henvist til ITEK/DI´s høringssvar.
TDC har anført at støtte oplægget til en EU-forordning for international roaming
i det omfang, det vedrører engrospriser.
TDC har tilkendegivet, at hvis der i
forhandlingerne om forordningen er overvejelser om prisregulering af
slutbrugerpriser, er det afgørende, at der bliver tale om fælles regulering på EU
11
ILD betyder ”International Long Distance”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0013.png
niveau, idet tjenesterne er internationale og dermed udbydes på tværs af
grænserne. TDC har foreslået, at Danmark støtter en nærmere undersøgelse af,
hvordan man i EU på fælles grundlag bedst sikrer slutbrugerne mod stærkt
svingende priser fra operatør til operatør for datatrafik, herunder GPRS
12
,
UMTS
13
og MMS, hvis enkelte medlemsstater ønsker, at
prisreguleringsforslagene i forordningen udover tale også skal omfatte SMS- og
datatjenester.
3 har tilkendegivet, at der efter 3`s opfattelse alene skal ske regulering af
engrospriser. 3 finder ikke, at detailregulering er nødvendig, idet den almindelige
konkurrence på de enkelte hjemmemarkeder efter 3´s opfattelse vil medføre, at
priserne vil falde.
Vedrørende engrosregulering har 3 bemærket, at der udover en effektiv
regulering af priserne skal bestå en pligt til for de enkelte operatører at tilbyde
international roaming til enhver operatør, der måtte anmode herom.
3 finder, at det af Kommissionen foreslåede prisniveau er for højt.
3 finder det afgørende for en effektiv prisregulering, at alle operatører
underlægges pligt til ikke at diskriminere mellem de enkelte operatører. Særligt,
hvis Kommissionen har en ambition om, at den foreslåede prisregulering ikke
samtidig blot bliver en mindstepris i markedet. Pligten til ikke-diskrimination
skulle efter 3´s opfattelse samtidig understøttes af en pligt til at offentliggøre
standard pristilbud.
3 finder, at Kommissionen bliver nødt til at inddrage dataroaming i
prisreguleringen, da situationen på dette område er helt tilsvarende. 3 finder, at
det er en hæmsko både for de virksomheder, hvis medarbejdere har brug for
mobildata, når de er i udlandet, men også en hæmsko for de særlige tjenester, der
bliver mulige ved en høj datahastighed, herunder musiktjenester og lign. På
samme vis bør Kommissionen efter 3´s opfattelse se på en prisregulering af
videokald, som lider under samme mangel på reel konkurrence.
Sonofon har i sit høringssvar indledningsvis bemærket, at markedet for
international roaming i sin natur er grænseoverskridende. Sonofon har bemærket,
at de mobiludbydere, der har kundeforholdet, er afhængige af vilkår og priser på
engros-international roaming, der fastsættes af mobiloperatører i et andet land.
Sonofon er derfor enig med regeringen i, at problemerne med for høje priser på
international roaming ikke kan løses af de enkelte medlemsstater, og at en indsats
på europæisk niveau er nødvendig.
Sonofon mener fundamentalt, at EU-reguleringen bør tilrettelægges, så den
tilskynder til konkurrence mellem mobilnet og dermed på sigt en normalisering
GPRS betyder ”General Packet Radio Service”. Det er én af teknologierne til
forbedring af datakommunikationshastigheden i de eksisterende mobilnet.
13
UMTS er den primære teknologi til udbud af 3G tjenester i Danmark. UMTS anvendes
i frekvensbånd omkring 2 GHz. Det giver en relativt kort rækkevidde fra en basisstation.
Til gengæld er der mulighed for højere datakommunikationshastigheder de steder, hvor
der er dækning.
12
IT- og Telestyrelsen
Side 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0014.png
af markedet for international roaming på linje med grundforudsætningerne i EU's
rammedirektiver.
Sonofon mener på linje med regeringen, at engrosregulering alene kan danne
grundlag for udvikling af konkurrence på markedet for international roaming.
Sonofon finder, at detailregulering dermed er unødvendig og bør udgå og alene
bringes i anvendelse, hvis det viser sig, at forbrugerne ikke i tilfredsstillende grad
får andel i den voksende konkurrence i form af lavere priser og nye og bedre
produkter.
Sonofon har nedenfor uddybet sin argumentation for de fremførte synspunkter.
Sonofon har henvist til, at det af Kommissionens forslag til forordning fremgår,
at formålet med indgrebet er at sikre det nødvendige retsgrundlag for effektiv og
passende handling med det formål at sikre en betydelig nedsættelse af taksterne
på international roaming i hele Fællesskabet. Af forslagets betragtninger fremgår
det endvidere, jf. f.eks. artikel 14, at en fælles ordning i form af ”den europæiske
hjemmemarkedsmodel” skal sikre konkurrencen mellem mobiloperatørerne.
Når formålet således er at sikre, at der skabes konkurrence mellem
mobiloperatørerne, bør reguleringen efter Sonofons opfattelse selvsagt indrettes,
så den bedst muligt understøtter dette formål.
Baggrunden for den udeblevne konkurrence på markedet for international
roaming og de nuværende høje detailpriser er efter Sonofons opfattelse et direkte
resultat af, at engrospriserne er høje og ofte uforudsigelige som følge af
komplicerede rabatmodeller. Desuden er det først de senere år blevet muligt at
anvende de såkaldte trafikdirigeringsinstrumenter, som kan øge sandsynligheden
for, at roamingtrafikken afvikles i det/de net, hvor udbyderen kan opnå de laveste
engrospriser.
Der er efter Sonofons opfattelse flere forhold, der sandsynliggør, at regulering af
engrospriserne alene kan skabe grundlag for øget konkurrence. Sonofon har peget
på, at prisdannelsen på roaming er meget lig prisdannelsen på ILD (trafik til
udlandet). Lave forudsigelige engrospriser vil efter Sonofons opfattelse kunne
danne grundlag for en normalisering af international roaming på linje med den
udvikling, der fandt sted i slutningen af 90’erne, hvor prisen på ”engros ILD”
blev reduceret markant med øget konkurrence og markant lavere slutbrugerpriser
til følge.
Sonofon har endvidere peget på, at de markeder, der skal drive konkurrencen på
international roaming, i de fleste europæiske lande er konkurrenceprægede.
Markedsundersøgelsernes marked 15 (det mobile access-marked) er ifølge
Sonofon karakteriseret ved 3-4 netudbydere og adskillige service-providere og
MVNO
14
. Af samme grund er marked 15 i dag uden sektorspecifik regulering i de
fleste EU-lande.
IT- og Telestyrelsen
Side 14
14
Mobile Virtuel Network Operator
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0015.png
Sonofon finder, at international roaming med lave forudsigelige engrospriser
naturligt vil indgå som et konkurrenceparameter, som tilfældet er med bl.a. ILD.
Sonofon nævner som eksempel, at den danske service-provider Lebara på kort tid
har formået at opbygge en relativt stor kundebase baseret på ILD detailpriser
anvendt som en særskilt konkurrenceparameter. En reduktion i engrospriserne på
international roaming vil efter Sonofons opfattelse resultere i attraktive marginer,
som kan skabe yderligere grundlag for national konkurrence om international
roaming, hvorved et formelt indgreb i slutbrugerprisen vil være overflødigt.
Endelig peger Sonofon på, at de fleste europæiske operatører er interesseret i, at
en større andel af deres kunder benytter sig af roaming-tjenester. Dette skyldes
blandt andet, at mange af de nye datatjenester henvender sig til kunder, som
ønsker at holde sig orienteret for eksempel via adgang til deres hjemlige
informationsplatform. Det er Sonofons opfattelse, at en større andel af kunderne
kun vil benytte roaming, hvis usikkerhed om pris og funktionalitet fjernes.
IT- og Telestyrelsen
Sonofon mener, at detailprisregulering kan få en direkte negativ effekt på
udviklingen i retning af et konkurrencebaseret marked. For det første kan
regulering af slutbrugerpriserne efter Sonofons opfattelse resultere i et
prismæssigt statisk marked med manglende udvikling af nye produkter til følge.
For det andet finder Sonofon det overvejende sandsynligt, at tendensen på netop
denne type produkter, med fastsættelse af et prisloft i 25 markeder med
forskellige historiske og markedsmæssige forudsætninger, vil gå i retningen af, at
man følger den højeste fællesnævner. I særdeleshed anses det for vanskeligt at
introducere forbrugspakker i form af fast månedligt abonnement og lave faste
minutpriser eller Megabyte-priser - fremtidens internationale roaming-produkter i
tråd med den nationale udvikling.
Sonofon er dermed enig med regeringen i, at der alene bør foretages indgreb over
for engrosprisniveauet, og at detailregulering kun bør bringes i anvendelse, hvis
det efterfølgende måtte vise sig påkrævet.
Sonofon anerkender behovet for at sikre, at slutbrugerne til enhver tid er oplyst
om priserne for international roaming. Sonofon mener, at det bør være op til det
enkelte medlemsland at tilrettelægge mekanismer, der tilfredsstiller behovet for
gennemsigtighed, afhængigt af produktudbud og eksisterende
transparensmekanismer på det pågældende marked.
DANSK IT (DIT) har givet udtryk for sin fulde enighed med den danske regering
og Kommissionen i vurderingen af behovet for indgreb vedrørende international
roaming. Den ifølge DIT totale mangel på rimelighed i forholdet mellem
roamingtakster, underliggende omkostninger og den meget ringe
gennemskuelighed, som brugerne står over for, har efter DIT’s opfattelse gennem
flere år været stærkt utilfredsstillende. Problemet har ifølge DIT medført en
ringere udnyttelse af teknologiens muligheder samtidig med, at mange brugere -
både private og erhvervsmæssige - er blevet mødt af eksorbitant høje regninger
efter ophold i udlandet.
Vedrørende spørgsmålet om regulering af engros-markedet alene eller både
engros- og detailmarkedet, er det efter DIT´s opfattelse nødvendigt at regulere
Side 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
begge markeder. DIT finder ikke, at en regulering, der alene omfatter engros-
priserne, i sig selv vil garantere en sund konkurrence på detailmarkederne i
samtlige EU-lande. Heri ligger for DIT en erkendelse af, at det langt fra er alle
EU-lande, der har en konkurrencesituation svarende til Danmarks, hvor
regulering af engros-priserne alene antagelig ville være tilstrækkelig.
Problemet med roaming er efter DIT’s opfattelse for det første, at roaming er en
så lille del af de fleste brugeres forbrug, at priserne ikke i synderlig grad påvirker
valget af operatør. For det andet er problemet efter DIT´s opfattelse, at priserne i
øvrigt er så svære at få overblik over, at det yderligere svækker påvirkningen af
brugerens valg af operatør (som fastsætter detailprisen). Dette nødvendiggør
ifølge DIT en samtidig regulering af detailpriserne således, at den nedregulerede
engros-pris ikke blot ender som en ekstra fortjeneste for detail-operatøren, men
reelt kommer slutbrugerne til gode. DIT erklærer sig indstillet på, at reguleringen
af detailmarkedet bør justeres/ophøre, når der kan konstateres en tilstrækkelig
effektiv konkurrence.
De konkrete faktorer og procenter, der foreslås fastsat for prislofterne,
forekommer DIT fornuftige, men dog arbitrære. DIT kan tilslutte sig de
foreslåede metoder og faktorer/procenter, idet foreningen forudsætter, at der
gives adgang til løbende efter evaluering af deres virkning at justere prislofternes
fastsættelse (faktorer og procentsatser). I samme forbindelse forudsætter DIT, at
beregningen af den ”EU-gennemsnitlige mobiltermineringsafgift” foregår i en
fuldt transparent proces.
DIT bemærker, at det fremgår af artikel 10 i forslaget til forordning, at
Kommissionen ”regelmæssigt” offentliggør den gennemsnitlige
mobiltermineringsafgift. For at sikre forordningens effektive virkning ser DIT
gerne en mere præcis angivelse af intervallet for offentliggørelse, og foreningen
foreslår som udgangspunkt, at det fastsættes til hvert halve år.
Som repræsentant for de professionelle telebrugere er det desuden vigtigt for
DIT, at roamingtakster for SMS- og datatjenester også bliver underlagt prislofter.
DIT anfører, at der er tale om tjenester, der i større og større grad anvendes som
både supplement og alternativ til taletelefoni, men som på grund af ekstremt høje
priser ikke fuldt ud medfører den effektivisering, som særligt erhvervslivet ville
kunne opnå ved mere udbredt anvendelse. DIT opfordrer derfor til, at Danmark
slutter sig til de lande, der ønsker prisregulering af SMS- og datatjenester
omfattet af forordningen.
DIT bemærker, at idet lettilgængelig prisinformation er en af
grundforudsætningerne for et effektivt, konkurrencepræget marked, støtter man
som udgangspunkt ethvert tiltag, der fremmer informationsniveauet om
operatørernes detailpriser for international roaming. Det gælder ifølge DIT også
for de tiltag, der indebærer forpligtelser for operatørerne om at oplyse priser og
relaterede oplysninger. Ifølge DIT er den nuværende situation på området for
international roaming så indgrebskrævende, at informationstiltag alene kan
betragtes som supplement til mere indgribende midler. DIT stiller sig åben over
for nye, innovative metoder til at opfylde en oplysningsforpligtelse, idet det dog
forudsættes, at prisoplysningerne er tilgængelige via brugerens mobiltelefon.
IT- og Telestyrelsen
Side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10 Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for at sikre forbrugerne lavere priser for international
roaming.
Det er regeringens holdning, at problemet med de høje priser for international
roaming ikke kan løses på nationalt niveau. De konkurrenceproblemer, der
knytter sig til international roaming, kræver derfor en indsats på
fællesskabsniveau. Regeringen hilser på den baggrund Kommissionens udspil til
en forordning vedrørende de europæiske mobiloperatørers priser for international
roaming velkommen. Regeringen deler Kommissionens bekymring over de høje
priser for international roaming, som betyder, at europæiske forbrugere betaler
for meget for at benytte deres mobiltelefon i andre medlemsstater.
Kommissionens udspil rummer indgreb over for priserne på såvel detail- som
engrosniveau. Regeringen støtter et regulatorisk indgreb rettet mod
engrosniveauet, men finder som udgangspunkt, at man bør undgå at forstyrre
markedssituationen ved automatisk at regulere på detailniveau.
Regeringen vil under forhandlingerne i EU arbejde for en model baseret på en
engrosprisregulering med en klausul om, at der gribes ind på detailniveau,
såfremt reguleringen af engrosprisen ikke inden for 6 måneder har medført
markant lavere priser for forbrugerne.
Regeringen vil arbejde for, at engrosprisreguleringen baseres på en strammere
model end den af Kommissionen foreslåede. Det vil forbedre mulighederne for
konkurrence mellem mobilselskaberne.
Såfremt der kan sikres en strammere engrosprisregulering, ønsker regeringen
endvidere at arbejde for, at den eventuelle detailprisregulering justeres. Konkret
vil regeringen arbejde for, at prisloftet sættes med en højere margin, end
Kommissionen har foreslået, med henblik på at sikre de bedst mulige vilkår for
konkurrencen.
Regeringen ønsker således i overensstemmelse med teleforliget som
udgangspunkt at fastholde princippet om at nå målet om lavere takster gennem
den type regulering, som griber mindst mulig ind i konkurrencesituationen.
Regeringen vil dog udvise fleksibilitet og er indstillet på at arbejde for at få
vedtaget forordningen, så den snarest muligt kan træde i kraft til fordel for
forbrugerne.
11 Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemsstater deler et stærkt ønske om at sænke priserne i forhold til
forbrugerne. Et flertal af medlemsstater synes dog at have problemer med den
foreslåede metode i Kommissionens forslag: Få medlemsstater bakker
umiddelbart op om de fleste dele af Kommissionens forslag i sin helhed.
IT- og Telestyrelsen
Side 17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg den 3. november 2006. Der er derudover den 7. august 2006
fremsendt et foreløbigt nærhedsnotat, den 21. august 2006 et grundnotat og den
19. september 2006 et supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalgs
orientering.
IT- og Telestyrelsen
Side 18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ad dagsordenspunkt 3
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
4. Opfølgning på Verdenstopmødet om Informationssamfundet
(Eventuelt)
- Information ved formandskabet
IT- og Telestyrelsen
1 Resumé
Side 19
På rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 11.-12. december 2006
forventes det finske formandskab at orientere om den seneste udvikling af
forvaltningen af internettet.
2 Baggrund
Med resolution 56/186 udstak FN’s generalforsamling Den Internationale
Telekommunikation Union (ITU) opgaven at forberede et verdenstopmøde om
informationssamfundet (WSIS).
WSIS blev afholdt i to faser. Den første fandt sted i Genéve den 10.-12.
december 2003, mens den anden fandt sted i Tunis den 16.-18. november 2005.
Det finske formandskab forventes på rådsmødet (transport, telekommunikation
og energi) 11.-12. december 2006 at orientere om den seneste udvikling af
forvaltningen af internettet.
3 Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4 Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5 Formål og indhold
Et muligt emne til drøftelse kunne være en vurdering af det første møde i
”Internet Governance Forum”.
Med aktiv dansk støtte blev det på topmødet i Tunis besluttet at etablere et nyt
forum for ”multi-stakeholder policy dialog” under betegnelsen Internet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
328367_0020.png
Governance Forum (IGF). Dets mandet er, inter alia, at diskutere public policy
emner vedrørende internetforvaltning, facilitere dialog mellem relevante aktører
inden for international public policy på internetområdet og udveksling af best
practices. IGF mødes én gang årligt. Dets mandat gælder i første omgang for fem
år.
Forummets første møde blev holdt i dagene 30. oktober – 2. november 2006 i
Athen med cirka 1400 deltagere. Deltagerne kom fra regeringer, den private
sektor, civilsamfundet samt den akademiske verden. Det overordnede tema for
første møde i IGF var ”Internet Governance for Development” med fokus på
åbenhed, sikkerhed, mangfoldighed og adgang.
Et andet muligt emne kunne være den seneste aftale mellem de amerikanske
myndigheder og Internet Corporation for Assigned Names and Numbers
(ICANN) om forvaltningen af domænenavnsystemet.
IT- og Telestyrelsen
Fra aftalen kan fremhæves, at:
Side 20
den er kortere og af mere generel karakter end de tidligere aftaler,
ICANN har fået større autonomi,
ICANN ikke længere skal udarbejde halvårsrapporter til de amerikanske
myndigheder, men holde møder med disse og derudover udfærdige
årsrapporter til hele ICANN’s interessentgrundlag, samt
den muliggør en revision af Governmental Advisory Committee’s
(GAC) rolle i ICANN og af ICANN’s egen administrative struktur,
den tekniske administration af blandt andet rodserversystemet og
rodnavneserverne ikke er omfattet af den nye aftale.
Aftalen, der trådte i kraft den 1. oktober 2006, gælder for tre år.
6 Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 23. juni 2005 en beslutning om
informationssamfundet
15
som optakt til topmødet i Tunis.
I denne beslutning blev EU og dets medlemsstater blandt andet opfordret til:
at betragte WSIS som en drivkraft for samarbejde,
at tage hensyn til de mindst udviklede landes behov for infrastruktur og
uddannelse,
at respektere lokal og regional viden og know-how,
15
P6_TA (2005) 0260.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at medvirke til at sikre ligevægt mellem økonomisk vækst,
konkurrenceevne og beskæftigelse på den ene side samt social og
økonomisk bæredygtighed på den anden side,
at anvende fleksible former for åbne offentlig-private partnerskaber samt
at tage højde for nødvendigheden af at værne om kulturel mangfoldighed
ved etableringen af forvaltningsstrukturer.
Samtidig blev der i beslutningen peget på, at udviklingen af forvaltningen af
internettet er en nøgle til succes for informationssamfundet, idet det samtidig
blev anført, at et internationalt og uafhængigt system til styring af internettet bør
bibeholdes.
7 Gældende dansk ret og konsekvenser herfor
Spørgsmålet er ikke relevant.
8 Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Spørgsmålet er ikke relevant.
9 Høring
Sagen har været forelagt EU-specialudvalget for it- og telekommunikation på
udvalgets møde den 17. november 2006.
10 Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte EU’s fælles position på WSIS. Danmark
støtter i særdeleshed, at der er tæt EU-koordinering i forhold til WSIS-
opfølgningsprocessen, da det dermed sikres, at den ekstensive EU-politik på
området opretholdes effektivt.
Danmark finder det væsentligt, at EU’s deltagelse i Internet Governance Forum
og andre fora, som måtte blive nedsat som opfølgning på WSIS, afspejler EU’s
væsentlige interesser på området.
Det er herudover dansk holdning, at fælles EU-input vedrørende den
internationale regulering af internettet kun kan bygge på drøftelser og vedtagelser
dels i rådsregi, dels i regi af den til formålet nedsatte
kommissionsembedsmandsgruppe på højt niveau.
Danmark lægger vægt på, at det civile samfund og erhvervslivet bliver inddraget
aktivt i opfølgningen, og at der sikres de bedst mulige vilkår for deltagelse i
opfølgningsprocessen.
Danmark er meget positivt stemt for, at forvaltningen af internettet bør
internationaliseres i en proces, hvor det sikres, at alle interessenter - herunder
IT- og Telestyrelsen
Side 21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
såvel erhvervslivet som det civile samfund - får medindflydelse på
beslutningsprocessen.
Danmark er ikke afvisende over for, at der kan indledes en proces for at få
vedtaget en mellemstatslig traktat med henblik på at få en sikker juridisk ramme
for rettigheder og forpligtelser forbundet med regeringernes involvering i
forvaltningen af internettet.
Danmark finder dog samtidig, at den nye aftale mellem de amerikanske
myndigheder og ICANN giver organisationen større selvbestemmelse, hvilket
kan være et vigtigt skridt i retning mod, at forvaltningen af internettet forvaltes af
den private sektor uden mulighed for unilateral opsyn fra en enkelt regerings
side.
11 Generelle forventninger til andre landes holdninger
IT- og Telestyrelsen
Sagen har ikke været drøftet i rådsarbejdsgrupperegi i indeværende halvår. Det
forventes dog, at alle medlemsstater fortsat vil støtte op om en fælles EU-tilgang
til opfølgningen på Verdenstopmødet om Informationssamfundet, herunder ikke
mindst i forhold til de fortsatte drøftelser om den internationale forvaltning af
internettet.
12 Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s opfølgning på Verdenstopmødet om Informationssamfundet har senest
været forelagt til Folketingets Europaudvalgs orientering forud for rådsmøderne
(transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. juni 2006.
Side 22