PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2768 - RIA Bilag 2
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

22. november 2006

Det Internationale Kontor

2006-3061/1-0025

CDH41987

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets, Integrationsministeriets og

Forsvarsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse hen-

holdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 4.-5. december 2006.

Side:

4-20

Dagsordenspunkt 1

21-36

Dagsordenspunkt 2

Midtvejsevaluering af Haag-programmet – for så vidt angår

Justitsministeriets område

- Rådskonklusioner

KOM(2006)0331, KOM(2006)0332 og KOM(2006)0333

Rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overfø-

relse af domfældte mellem EU-medlemsstaterne (den euro-

pæiske fuldbyrdelsesordre)

- Politisk enighed

KOM-dokument findes ikke

Proceduremæssige rettigheder i straffesager

- Politisk enighed om visse spørgsmål

KOM (2004)0328

Rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde

- Politisk enighed om visse spørgsmål

(KOM (2005)0475

Gennemførelse af Schengen-reglerne

a) Status for Schengen-evalueringen af de nye medlemsstater

Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

b) SIS 2

37-55

Dagsordenspunkt 3

56-92

Dagsordenspunkt 4

93-99

Dagsordenspunkt 5

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100-107

Dagsordenspunkt 6

108-113

Dagsordenspunkt 7

- Rådskonklusioner

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230 og KOM(2005)0237

c) SISone4all

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

d) Forventet dato for ophævelse af den indre grænsekontrol

- Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

Status for EU’s indsats mod terrorisme

- Politisk drøftelse

KOM-dokument findes ikke

Fremtidens Europol

Rådskonklusioner

KOM-dokument findes ikke

EU’s handlingsplan om bekæmpelse og forebyggelse af

menneskehandel

- Politisk drøftelse

KOM-dokument findes ikke

Rapport om gennemførelse af strategien for den eksterne

dimension af RIA-samarbejdet

- Godkendelse

KOM-dokument findes ikke

Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Rådets afgørelse

om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de om-

råder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæi-

ske Union

- Politisk enighed

KOM(2005)0280

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at føre forhandlinger med Europarådet om

en aftale om samarbejde mellem Den Europæiske Unions

Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet

Politisk enighed

KOM-dokument findes ikke

(Evt.) Rådets afgørelse om et særprogram om grundlæggen-

114-117

Dagsordenspunkt 8

118-124

Dagsordenspunkt 9

125-135

Dagsordenspunkt 10

136-136

Dagsordenspunkt 11

UDGÅET

137-144

Dagsordenspunkt 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

145-162

Dagsordenspunkt 13

163-170

Dagsordenspunkt 14

de rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013

som en del af det generelle program om grundlæggende

rettigheder og retfærdighed

- Politisk

enighed

KOM(2005)0122

(Evt.) EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om lovvalgsregler for kontraktlige

forpligtelser (ROM I)

Politisk drøftelse af visse spørgsmål

KOM (2005)0650

Rådets forordning om oprettelse af et instrument for bered-

skab og hurtig indsats i katastrofesituationer af 26. april

2005 (”det finansielle beredskabsinstrument”)

- Politisk enighed om visse spørgsmål

KOM-dokument findes ikke

SISNET-budget for 2007

- Vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

171-173

Dagsordenspunkt 15

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Midtvejsevaluering af Haag-programmet – for så vidt angår Justits-

ministeriets område

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 4.-5. november 2004 det flerårige arbejdsprogram

for området for retlige og indre anliggender – ”Haag-programmet, styrkelse af frihed, sikker-

hed og retfærdighed i EU”. Endvidere blev udmøntningen af Haag-programmet – den såkaldte

handlingsplan – vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.- 3. juni 2005. Kommis-

sionen præsenterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 en række

meddelelser vedrørende den hidtidige gennemførelse af Haag-programmet, jf. Kommissionens

meddelelser om ”Gennemførelse af Haag-programmet – Vejen frem” (KOM(2006)331), ”Eva-

luering af EU-politikkerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed”

(KOM(2006)332) og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005”

(KOM(2006)333).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 for-

ventes det, at formandskabet, med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner, vil lægge op til

en drøftelse af de politiske prioriteter for de kommende års arbejde på området for retlige og

indre anliggender. For så vidt angår Justitsministeriets område forventes drøftelserne navnlig

at ville angå spørgsmål om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet. Det er mu-

ligt, at også spørgsmålet om retsakter om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger i straf-

fesager samt forbedring af adgangen til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige

område vil skulle drøftes på rådsmødet. Der er umiddelbart ikke lagt op til, at man på rådsmø-

det skal drøfte spørgsmålet om evalueringsmekanismer for området for retlige og indre anlig-

gender, men det er dog muligt at visse spørgsmål herom vil blive tage op. Endelig er der ikke

lagt op til, at Rådet skal drøfte spørgsmålet om ændring af beslutningsprocedurerne på områ-

det (søjlespring), idet dette spørgsmål – ifølge det oplyste – i stedet for vil blive behandlet på

Det Europæiske Råds møde den 14.-15. december 2006, hvor en række af de spørgsmål, som

Rådet (retlige og indre anliggender) har drøftet, også må forventes at blive behandlet.

En drøf-

telse af de politiske prioriteter for de kommende års arbejde på området for retlige og indre

anliggender har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis der

efterfølgende som led i gennemførelsen af de politiske prioriteter bliver vedtaget nye EU-

retsakter, vil disse retsakter kunne medføre statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekven-

ser, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at angive nærmere. Der ses ikke at forelig-

ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side

hilser man en drøftelse af EU’s politiske prioriteter på området velkommen,

og man ser posi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tivt på vedtagelse af rådskonklusioner, som kan styrke samarbejdet inden for det politimæssige

og strafferetlige område.

Baggrund

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, blev der indført bestemmelser i

TEU (Traktaten om Den Europæiske Union) om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

dighed. På mødet i Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998 godkendte stats-

og regeringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestem-

melser om indførelsen af et sådant område.

På mødet i Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 udstak stats- og rege-

ringscheferne de politiske retningslinier og delmål for udmøntningen af Amsterdam-traktatens

enkelte bestemmelser på hele området for retlige og indre anliggender for etablering af et om-

råde med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Denne såkaldte Tammerfors-køreplan udløb den 1. maj 2004. Der var derfor behov for at ud-

arbejde et nyt program for de kommende år på området for retlige og indre anliggender. I lyset

heraf fremlagde Kommissionen den 2. juni 2004 en meddelelse om ”Et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerfors-programmet og retningslinjer for fremti-

den”. Meddelelsen blev præsenteret af Kommissionen på et rådsmøde (retlige og indre anlig-

gender) den 8. juni 2004, og meddelelsen blev endvidere forelagt for Det Europæiske Råd,

som hilste den velkommen på sit møde den 17.-18. juni 2004. I konklusionerne for mødet

fremkom Det Europæiske Råd med en opfordring til Rådet og Kommissionen om at udarbejde

forslag til et nyt program for de kommende år, som Det Europæiske Råd skulle se på inden

udgangen af 2004. Det Europæiske Råd lagde i den forbindelse vægt på, at et nyt program på

området burde være praktisk og bygge dels på det arbejde, der var i gang på grundlag af Tam-

merfors-programmet, dels på en evaluering af de allerede vedtagne foranstaltninger. Program-

met burde også være baseret på de almindelige principper om nødvendigheden af europæisk

merværdi og overholdelse af nærheds-, proportionalitets- og solidaritetsprincippet. Samtidig

burde programmet indebære reelle og væsentlige fremskridt med hensyn til at øge den gensidi-

ge tillid og fremme fælles politikker, herunder praktisk samarbejde.

Udkastet til et nyt program blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-

26. oktober 2004 og vedtaget af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råds møde den

4.-5. november 2004. Det fremgår af konklusionerne herfra, at Det Europæiske Råd i anden

halvår af 2006 – på baggrund af en rapport fra Kommissionen – vil evaluere de fremskridt, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er gjort med Haag-programmet. Endvidere blev udmøntningen af Haag-programmet – den så-

kaldte handlingsplan – vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005.

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006 en

række meddelelser vedrørende midtvejsevalueringen af Haag-programmet, jf. Kommissionens

meddelelser om ”Gennemførelse af Haag-programmet - Vejen frem” (KOM(2006)331), ”Eva-

luering af EU-politikkerne på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed”

(KOM(2006)332) og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005”

(KOM(2006)333).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 orienterede formandskabet

om de drøftelser, som fandt sted i forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre

anliggender) i Tampere den 21.-22. september 2005, og formandskabet redegjorde i lyset heraf

for det videre forløb vedrørende midtvejsevalueringen af Haag-programmet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 forventes det, at for-

mandskabet, med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner, vil lægge op til en drøftelse af de

politiske prioriteter for de kommende års arbejde på området for retlige og indre anliggender.

For så vidt angår Justitsministeriets område forventes drøftelserne navnlig at ville angå

spørgsmål om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet. Det er muligt, at også

spørgsmålet om retsakter om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger i straffesager samt

forbedring af adgangen til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige område vil

skulle drøftes på rådsmødet. Der er umiddelbart ikke lagt op til, at man på rådsmødet skal

drøfte spørgsmålet om evalueringsmekanismer for området for retlige og indre anliggender,

men det er dog muligt at visse spørgsmål herom vil blive tage op. Endelig er der ikke lagt op

til, at Rådet skal drøfte spørgsmålet om ændring af beslutningsprocedurerne på området (søjle-

spring), idet dette spørgsmål – ifølge det oplyste – i stedet for vil blive behandlet på Det Euro-

pæiske Råds møde den 14.-15. december 2006, hvor en række af de spørgsmål, som Rådet (ret-

lige og indre anliggender) har drøftet, også må forventes at blive behandlet.

Indhold

Nedenfor under pkt. 2.1. behandles de emner, som forventes at skulle drøftes på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006. Under pkt. 2.2. beskrives dernæst –

for så vidt angår det politimæssige og strafferetlige samarbejde samt det civilretlige samarbej-

de, som henhører under Justitsministeriets område – de væsentligste elementer i Kommissio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nens meddelelse om ”Implementering af Haag-programmet: Vejen frem”. Meddelelsen angiver

de områder, som efter Kommissionens opfattelse behøver mere opmærksomhed i EU’s arbejde

frem til udløbet af Haag-programmet i 2009. Endelig beskrives under pkt. 2.3. Kommissionens

meddelelse om ”Evaluering af EU-politikkerne på området frihed, sikkerhed og retfærdighed”.

Det bemærkes, at der ikke er fremlagt udkast til eventuelle rådskonklusioner, hvorfor det på

nuværende tidspunkt ikke er muligt at angive indholdet af eventuelle rådskonklusioner.

2.1. Emner, som navnlig må forventes drøftet på rådsmødet

2.1.1. Bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet

Drøftelserne om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet forventes at fokusere på,

hvordan det operationelle samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder, i forhold til Eu-

ropol og i forhold til tredjelande, kan styrkes yderligere, herunder bl.a. ved at udarbejde en

”Internal Security Strategi” dækkende anti-terrortiltag og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i de ændringer, som er besluttet i relation til må-

den at tilrettelægge bekæmpelsen af organiseret kriminalitet på, herunder navnlig indførelsen af

den såkaldte OCTA (Organised Crime Treat Assessment) der er en fremadrettet trusselsvurde-

ring i forhold til den organiserede kriminalitets udbredelse i medlemsstaterne. Det bør således

ifølge formandskabet overvejes at udbrede OCTA-modellen til andre kriminalitetsområder,

såsom terrorbekæmpelse, ulovlig indvandring og andre former for grænseoverskridende krimi-

nalitet.

Det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne forventes også at blive berørt i drøftel-

serne, ligesom behovet for at styrke det tværgående samarbejde mellem forskellige retshånd-

hævende myndigheder i det enkelte medlemsland, såsom f.eks. politi, toldvæsen og grænsebe-

vogtningen, forventes at vil indgå i drøftelserne.

Endelig forventes også behovet for regionalt samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, såsom

f.eks. Østersø Task Forcen for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, at blive berørt.

Særligt for så vidt angår bekæmpelse af terrorisme forventes drøftelserne at tage udgangspunkt

i EU’s strategi til bekæmpelse af terrorisme og den dertil hørende handlingsplan samt EU’s

strategi og handlingsplan, der specifikt vedrører radikalisering og rekruttering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med udgangspunkt heri og i konklusionerne fra det uformelle ministermøde (med deltagelse af

det finske formandskab og kommende formandskaber samt Storbritannien og Kommissionen),

som for nylig blev afholdt i London i forbindelse med den seneste terrorsag i Storbritannien

forventes der at blive en politisk drøftelse af behovet for en skærpet indsats over for radikalise-

ring og rekruttering, både i Unionen som sådan og i medlemsstaterne.

Drøftelsen forventes også at komme ind på behovet for at holde øje med de bevægelser, som

foretages af personer involveret i radikalisering og rekruttering, og udveksling af informationer

herom.

Det forventes endvidere, at spørgsmålet om opbevaring af informationer fra videoovervågning

af større trafikknudepunkter og den tidsmæssige ramme for sådan opbevaring, vil blive rejst,

herunder om det kunne være nødvendigt at udforme et EU-instrument, som indeholder nogle

fælles principper for opbevaring på tværs af medlemsstaterne, med respekt af de grundlæggen-

de databeskyttelsesmæssige principper.

Behovet for inden for den eksisterende ramme at yde støtte til at overvåge anvendelsen af In-

ternettet til terrorformål og til effektiv udveksling af oplysninger om strafferetlig efterforskning

imellem medlemslandene forventes også at blive rejst. I forhold til Internettet vil spørgsmålet

om, hvordan det kan imødegås, at Internettet anvendes som et forum til at videregive informa-

tioner om, hvordan man laver og anvender forskellige former for eksplosivstoffer, formentlig

også blive rejst.

Også spørgsmålet om adgang for de retshåndhævende myndigheder i EU til en fælles database

om våben og eksplosivstoffer, som kan drives af Europol, eller adgang for medlemsstaterne til

andre eksisterende databaser, forventes at blive genstand for drøftelse.

Dernæst forventes der også at blive peget på, at medlemsstaterne og Kommissionen bør styrke

forskningen i eksplosivstoffer og deres tilgængelighed, og at der i den forbindelse bør lægges

vægt på at forbedre kendskabet til nye former for eksplosivstoffer, såsom flydende eksplosiver.

Også spørgsmålet om en styrkelse af udvekslingen af oplysninger mellem retshåndhævende

myndigheder og flysikkerhedsmyndighederne er aktuelt.

Endelig lægges der formentlig op til, at Sitcen og Europol, når det drejer sig om analyse af

implikationerne af terrorangreb og afværgede terrorhandlinger, bør styrke deres samarbejde

yderligere med henblik på at give hurtige vurderinger til brug for den politiske beslutningsta-

gen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2. Retsakter om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger i straffesager

Princippet om gensidig anerkendelse har siden Det Europæiske Råd i Tammerfors i 1999 været

en hjørnesten i EU-samarbejdet inden for det retlige samarbejde på både det civile og det straf-

feretlige område. Det fremgår af Haag-programmet, at det omfattende program for foranstalt-

ninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retlige afgørelser skal af-

sluttes, og at det bør overvejes, om der er behov for fremlæggelse af yderligere forslag til gen-

nemførelse af princippet. Handlingsplanen, der udmønter Haag-programmet, indeholder såle-

des en række forslag, som har til formål at udmønte princippet om gensidig anerkendelse i

konkrete retsakter.

Forhandlingerne om de konkrete retsakter til udmøntning af princippet om gensidig anerken-

delse har vist, at forhandlingerne tager lang tid og kræver komplicerede kompromisløsninger

for at nå til enstemmighed. Vanskelighederne kan bl.a. skyldes, at der ikke er den fornødne

tillid til andre medlemsstaters retssystemer, og at nogle instrumenter om gensidig anerkendelse

på det strafferetlige område berører grundlæggende forfatningsmæssige rettigheder i medlems-

staterne. Det har samtidig kunnet konstateres, at der fremlægges forslag til nye initiativer eller

forslag til udbygning af eksisterende instrumenter, før der foreligger tilstrækkelige praktiske

erfaringer med anvendelsen af eksisterende instrumenter.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.1., forventes Kommissionen i 2007 at præsentere en

undersøgelse vedrørende de nævnte problemer under forhandlingerne om og i forbindelse med

brugen af princippet om gensidig anerkendelse.

I lyset heraf vil der på rådsmødet muligvis være en drøftelse af, hvordan man kan imødegå de

nævnte vanskeligheder i forbindelse med forhandlinger om retsakter til udmøntning af princip-

pet om gensidig anerkendelse i straffesager.

2.1.3. Forbedring af adgangen til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige

område

Det er anført, at de nuværende enkeltstående EU-reguleringer på det civilretlige område fører

til usammenhængende og uensartede løsninger, og at der for at øge sammenhængen og bruger-

venligheden er behov for at ”strømline” de forskellige regelsæt i form af en mere systematisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilgang til det civilretlige samarbejde.

∗

Det er anført, at den ”strømlining” vil kunne ske ved at integrere de gældende reguleringer om

grænseoverskridende retssager i ét enkelt instrument baseret på faste fælles minimumsstandar-

der, og som navnlig vil kunne indeholde regler om jurisdiktionskompetence (værneting), for-

kyndelse, bevisoptagelse, sprog, retshjælp, særlige regler om inkassosager og småkrav samt

regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme.

2.2. Kommissionens meddelelse om ”Implementering af Haag-programmet: Vejen frem”

(KOM(2006)331 endelig)

I meddelelsen peges der – i lyset af den foretagne evaluering af Haag-programmet – på følgen-

de områder, som i fremtiden behøver mere opmærksomhed i EU’s arbejde frem til udløbet af

Haag-programmet i 2009:

2.2.1.

Kommissionen anfører, at inden for såvel det civilretlige som det strafferetlige område

vil princippet om gensidig anerkendelse fortsat være en af hjørnestenene.

I den forbindelse har Kommissionen peget på følgende emner inden for det strafferetlige områ-

de, som bør prioriteres i fremtiden:

•

Kommissionen har udarbejdet adskillige forslag med henblik på gennemførelse af prin-

cippet om gensidig anerkendelse på det strafferetlige område, såvel i fasen før doms-

forhandlingen som i fasen efter domsforhandlingen. Kommissionen anfører, at disse

forskellige initiativer nu skal vedtages og implementeres hurtigst muligt. Princippet om

gensidig anerkendelse skal desuden styrkes ved, at der på den ene side fastsættes EU-

regler vedrørende jurisdiktionskonflikter, proceduremæssige rettigheder, uskyldsfor-

modningen samt minimumsstandarder for indsamling af beviser, og på den anden side

ved at der iværksættes konkrete tiltag for at forbedre den juridiske træning og effektivi-

teten af de judicielle systemer.

•

Kommissionen vil i 2007 præsentere en undersøgelse vedrørende de problemer, der i

dag opstår under forhandlingerne om og i forbindelse med brugen af princippet om

gensidig anerkendelse. Kommissionen vil i den forbindelse komme ind på de lakuner,

der for øjeblikket er i systemet, og hvordan disse kan løses igennem nye instrumenter.

∗

Det bemærkes, at det civilretlige samarbejde er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

På mellemlang sigt vil det blive overvejet at indføre konsoliderede instrumenter om de

forskellige aspekter af gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser, herunder navn-

lig i relation til fremskaffelse af beviser (retshjælp).

Inden for det civilretlige samarbejde

∗

)

bør der efter Kommissionens opfattelse arbejdes på at få

programmet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser færdiggjort, sådan som det er anført i

handlingsplanen om gennemførelse af Haag-programmet. Kommissionen vil i den forbindelse

fremsætte forslag til regulering i det omfang, dette findes nødvendigt for helt at få afskaffet

eksekvaturproceduren (det vil sige den procedure i fuldbyrdelsesstaten, der fastslår, at en dom

kan fuldbyrdes) i civile sager.

Endvidere vil Kommissionen udarbejde en grønbog om, hvordan fuldbyrdelse af retsafgørelser

kan gøres mere effektiv. Kommissionen vil endvidere fremsætte forslag til nye retsakter inden

for familieret, herunder (på Justitsministeriets område) arveret.

Med henblik på at sikre en effektiv adgang til retfærdighed for borgerne vil Kommissionen

som det første fremsætte forslag om at gennemføre visse ændringer af Rådets beslutning om

oprettelse af et europæisk juridisk netværk, således at netværket gøres til et endnu nyttigere og

mere effektivt redskab for borgere og juridiske praktikere.

2.2.2.

Det anføres i meddelelsen, at udvekslingen af den nødvendige information til brug for

bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet bør finde sted på tværs af de indre grænser

uden problemer.

I Haag-programmet blev Kommissionen anmodet om inden udgangen af 2005 at fremlægge et

forslag om udveksling af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder med henblik

på at gennemføre princippet om tilgængelighed og således, at instrumentet kan træde i kraft 1.

januar 2008. Kommissionen fremlagde i oktober 2005 et forslag til rammeafgørelse baseret på

princippet om tilgængelighed.

Udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne inden for det strafferetlige område må

udstrækkes til at omfattet strafferegistre. Det nuværende system er baseret på den europæiske

konvention fra 1959 om gensidig bistand i strafferetlige sager – hvilket ifølge Kommissionen er

ufuldkomment. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag, som tager sigte på at etablere et

∗

Det bemærkes, at det civilretlige samarbejde er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

computerbaseret system vedrørende udveksling af informationer fra strafferegistre. Systemet

tilsigter at forbedre den gensidige forståelse og lette den indbyrdes viden om eksisterende straf-

fedomme i EU. Økonomisk støtte til gennemførelse af systemet vil blive ydet til medlemssta-

terne.

Kommissionen finder i øvrigt, at der ikke er behov for yderligere nye initiativer på nuværende

tidspunkt. Den finder det imidlertid helt centralt, at de nævnte forslag bliver hurtigt vedtaget

og gennemført i medlemsstaterne med henblik på en fuldstændig anvendelse af tilgængelig-

hedsprincippet og en effektiv udvikling og implementering af systemet for elektronisk udveks-

ling af straffedomme.

Parallelt hermed er det efter Kommissionens opfattelse nødvendigt at fremskynde behandlingen

af forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse på det strafferetlige område. Kommissionen

anfører, at de ovenfor nævnte initiativer må ledsages af bindende regler om databeskyttelse,

der skal sikre et højt databeskyttelsesniveau i alle medlemsstater. Kommissionen ønsker derfor

en hurtig vedtagelse af rammeafgørelsen.

2.2.3.

Det anføres videre af Kommissionen, at terrorisme og organiseret kriminalitet i de

kommende år fortsat vil være en konstant trussel. EU må i den forbindelse være specielt vagt-

som og fortsætte med at opbygge viden og tætte kontakter mellem alle interessenter, herunder

ved at hjælpe medlemsstaterne, politiet og domstolene med at imødegå denne udfordring.

Kommissionen har anført følgende emner, der bør prioriteres:

•

Kommissionen vil snart præsentere et forslag til et program vedrørende ”Kritisk beskyt-

telse af infrastrukturen”. Endvidere forventer Kommissionen senere på året at fremsæt-

te et forslag til rådsbeslutning på dette område.

•

Kommissionen overvejer en ændring af rammeafgørelsen om terrorisme med henblik på

at forbedre definitionen af ”tilskyndelse til terrorisme” og med henblik på at gøre det

strafbart at udbrede viden om, hvorledes bomber produceres.

•

Endelig er det Kommissionens hensigt at fremlægge en meddelelse om bio-terrorisme i

slutningen af 2006.

Europol behøver efter Kommissionens opfattelse et mere fleksibelt lovgrundlag. Endvidere er

der behov for at forbedre Europa-Parlamentets indsigt og kontrol med Europols aktiviteter med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henblik på at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol, samtidig med at fortrolig-

heden omkring de oprationelle informationer sikres.

Med henblik på at forbedre Europols operationelle effektivitet overvejer Kommissionen derfor

at fremsætte et forslag til rådsafgørelse til afløsning af den eksisterende Europol-konvention.

2.2.4.

Det anføres i meddelelsen, at en af de vigtigste forudsætninger for, at de politiske mål

fastsat i Haag-programmet kan gennemføres, er, at de nødvendige økonomiske ressourcer er til

stede. Den seneste aftale vedrørende de finansielle perspektiver viser efter Kommissionens

opfattelse, at der er et behov for øgede midler på området for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed.

Øgede midler fra EU på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed vil kunne støtte bl.a.

bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet. Medlemsstaterne bør derfor udnytte

dette potentiale ved at præsentere ambitiøse og præcise forslag til projekter, som demonstrerer

en merværdi på EU-niveau.

2.2.5.

I meddelelsen peges der også på, at der i december 2005 blev fastsat en strategi for eks-

terne relationer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Strategien fastsætter en

række prioriteter, og Kommissionen er på nuværende tidspunkt ved at gennemføre hovedele-

menterne i strategien.

Kommissionen anfører, at processen med samarbejde med tredjelande er tidskrævende, og at

medlemsstaterne derfor bør fokusere på gennemførelsen af eksisterende initiativer frem for

fornyelse eller opdatering af EU-strategien.

2.2.6.

Det anføres i meddelelsen, at der i fremtiden må arbejdes hen imod at opbygge en sam-

menhængende og omfattende evalueringsmekanisme af EU’s politiker på området for frihed,

sikkerhed og retfærdighed, herunder i samarbejde med medlemsstaterne og EU-institutionerne.

En sådan mekanisme, som vil indbefatte overvågning af gennemførelsen og evalueringen af

resultaterne af de enkelte politiker, er præsenteret i Kommissionens meddelelse om ”Evalue-

ring af EU-politikkerne på området frihed, sikkerhed og retfærdighed” (KOM(2006)332).

2.3. Kommissionens meddelelse om ”Evaluering af EU-politikerne på området frihed,

sikkerhed og retfærdighed” KOM(2006)332)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.1.

I Haag-programmet fra 2004 er der peget på, at evaluering af gennemførelsen og effek-

ten af vedtagne tiltag er essentiel for effektiviteten af de fastsatte EU planer. Handlingsplanen

for området for frihed, sikkerhed og retfærdighed fra 2005, som omsatte Haag-programmet til

konkrete foranstaltninger, foreskriver, at der i 2006 skal vedtages en generel meddelelse fra

Kommissionen vedrørende udviklingen af en evalueringsmekanisme i EU på dette område.

2.3.2.

Kommissionen konstaterer i sin meddelelse, at området for frihed, sikkerhed og retfær-

dighed er et af de mest uensartede politiske områder. Målene, der skal opnås, indeholder nogle

af de mest aktuelle emner: fri bevægelighed for personer, terrorisme og organiseret kriminali-

tet, politimæssigt og retligt samarbejde, asyl og ind/- og udvandring m.v., Ifølge Kommissio-

nen fører overvejelser vedrørende national suverænitet imidlertid ofte til kompromiser på EU-

niveau eller svære gennemførelser i medlemsstaterne. En ny evalueringsmekanisme må derfor

tage dette i betragtning.

Kommissionen peger desuden på, at en evalueringsmekanisme må gøres tilstrækkelig fleksibel

til at kunne anvendes på de forskellige tiltag inden for RIA-området.

Kommissionen finder det endvidere vigtigt, at en evalueringsmekanisme tager behørigt hensyn

til interessenternes forventninger og prioriteter, herunder ikke mindst behovet for fortrolighed

på nogle af politikområderne, f.eks. terrorisme og organiseret kriminalitet.

Kommissionen skal sammen med medlemsstaterne og Rådet være de vigtigste aktører i den

foreslåede evalueringsmekanisme, men Europa-Parlamentet vil ligeledes være tæt associeret i

arbejdet. Også nationale parlamenter vil blive inddraget. Endvidere vil institutioner, som bl.a.

Europol og Eurojust, blive involveret, ligesom også ”det civile samfund” vil blive inddraget.

Hovedelementet i udviklingen af en evalueringsmekanisme er – ifølge Kommissionen – tilgæn-

geligheden af statistik og den nødvendige analytiske kapacitet. I den forbindelse vil andre insti-

tutionernes viden og statistiske materiale på specifikke områder udgøre en vigtig komponent,

idet disse oplysninger i første omgang vil skulle danne grundlag for en række statistiske oplys-

ninger. Kommissionen påpeger således, at det er nødvendigt at forbedre kvaliteten, tilgænge-

ligheden og analysen af det statistiske materiale på området for frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed parallelt med udviklingen af et evalueringssystem.

2.3.3.

Kommissionen foreslår en strategisk evalueringsmekanisme for området for frihed, sik-

kerhed og retfærdighed, som bygger på de konsoliderede resultater opnået på andre EU politik-

områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med en evalueringsmekanisme er at gøre de beslutninger, som træffes i EU mere

effektive, og den vil derudover bidrage til det strategiske mål om bedre lovgivning og gennem-

sigtighed i EU’s aktiviteter.

Kommissionen foreslår en tre-trins fremadskridende mekanisme, hvor der først skal opsættes et

system for indsamling og håndtering af informationer, og dernæst iværksættes en afrapporte-

ringsmekanisme, som konsoliderer og analyserer disse informationer. Endelig afsluttes der

med en dybdegående strategisk evaluering.

Evalueringsmekanismen vil efter Kommissionens opfattelse tilvejebringe en sammenhængende

oversigt over resultater på de enkelte politikområder og dermed gøre det muligt at informere

de politiske beslutningstagere på et passende niveau. I den forbindelse vil den foreslåede me-

kanisme også kunne bibringe beslutningstagerne relevant information til brug for opfølgningen

på Haag-programmet i 2009.

Gældende ret

Under hensyn til, at der alene er tale om en politisk drøftelse af og vedtagelse af rådskonklusio-

ner om, hvordan indsatsen mod terrorisme og organiseret kriminalitet kan styrkes,

hvordan man

kan imødegå vanskelighederne i forbindelse med forhandlinger om retsakter til udmøntning af

princippet om gensidig anerkendelse, samt om forbedring af adgangen til domstolene og for-

bedret lovgivning på det civilretlige område

er en beskrivelse af gældende ret ikke medtaget.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

De politiske drøftelser og vedtagelse af rådskonklusioner vil ikke i sig selv have lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Hvis der efterfølgende som led i udmøntningen af rådskonklusionerne bliver vedtaget nye EU-

retsakter, vil disse retsakter kunne medføre statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekven-

ser, som det på nuværende tidspunkt, hvor indholdet i eventuelle forslag til retsakter ikke ken-

des, ikke er muligt at angive nærmere.

Høring

Kommissionens meddelelse om ”Gennemførelse af Haag-programmet – vejen frem”, (og Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionens meddelelser om ”Evaluering af EU-politikerne på området for frihed, sikkerhed og

retfærdighed” og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet for 2005”) har været sendt i

høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsiden-

ten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvo-

katen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsadvokaten for særlige international straffesager,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforenin-

gen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Data-

tilsynet, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk

Forening, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frede-

riksberg Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,

Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel & Service,

Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Entreprenører,

Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,

Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,

Specialarbejderforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Danske

Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrådet, Forenin-

gen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening,

Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Datatilsynet, Institut for

Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Dansk

Retspolitisk Forening, KL, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, HTSI Erhvervsorga-

nisationen, Dansk Industri, Liberale Erhvervs Råd, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Dan-

ske Patentagenters Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-

giftsnævnet for bygge og anlægsvirksomhed, Foreningen af Registrerede Revisorer, Ejendoms-

foreningen Danmark, som har svaret jævnfør vedlagte.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillingsnævnet, HK Landsklubben

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Domstole, KL, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, HTSI Er-

hvervsorganisationen, Dansk Industri, Liberale Erhvervs Råd, Dansk Ejendomsmægler-

forening, De Danske Patentagenters Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Danske

Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for bygge og anlægsvirksomhed, Foreningen af Regi-

strerede Revisorer og Ejendomsforeningen Danmark

har ikke haft bemærkninger til Kom-

missionens meddelelser.

Rigsadvokaten

har vedrørende ”Gennemførelse af Haag-programmet – Vejen frem” bemær-

ket, at han finder det hensigtsmæssigt, som foreslået af Kommissionen, at undersøge de pro-

blemer, der opstår under forhandlingerne om og ved anvendelsen af princippet om gensidig

anerkendelse, og at det tillige findes hensigtsmæssigt at fokusere navnlig på forhandlingsforlø-

bene, og herunder lade en undersøgelse/analyse omfatte indholdet af de forslag mv., Kommis-

sionen fremsætter, sammenholdt med de ændringer, der sker under forhandlingerne, og som

der opnås endelig enighed om.

Datatilsynet

har bl.a. henvist til, at det fremgår af Kommissionens meddelelse om ”Gennem-

førelse af Haag-programmet – Vejen frem”, at udvekslingen af den nødvendige information til

brug for bekæmpelsen af terrorisme og alvorlig kriminalitet bør finde sted på tværs af de indre

grænser uden problemer, og at Kommissionen finder, at det i den forbindelse er afgørende, at

de eksisterende forslag til tilgængelighedsprincippet samt et europæisk strafferegister bliver

hurtigt vedtaget og gennemført i medlemsstaterne. Datatilsynet har i den forbindelse henvist til

tilsynets høringssvar over de nævnte initiativer, idet Datatilsynet samtidig anfører, at tilsynet

finder det væsentligt, at de nævnte initiativer efter Kommissionens opfattelse må ledsages af

bindende regler om databeskyttelse, der skal sikre et højt databeskyttelsesniveau i alle med-

lemsstater. Tilsynet anbefaler derfor, at man fra dansk side støtter Kommissionens ønske om

en vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med det politimæssige og strafferetlige samarbejde.

Dansk Retspolitisk Forening

har bemærket, at foreningen finder, at flertalsafgørelser meget

vel kan risikere at bringe større vilkårlighed med sig, end den, som allerede er gældende, på

grund af forskellige retsregler fra det ene land til det andet. DRF mener ikke, at en ændring af

beslutningsprocessen til flertalsafgørelser, vil reparere en manglende politisk vilje til harmoni-

sering på området for det strafferetlige samarbejde. En ændring af beslutningsprocessen vil

således ikke efter foreningens opfattelse være medvirkende til en hurtigere harmonisering. I

stedet bør der efter Dansk Retspolitisk Forenings opfattelse møjsommeligt og med behørig yd-

myghed over for opgavens enorme omfang og kompleksitet arbejdes videre med de klassiske

mellemstatslige modeller, hvorunder hører også den europæiske menneskerettighedserklæring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og Domstolen i Strasbourg. Denne model, der trods langsommelighed kan fremvise betragteli-

ge resultater, udmærker sig efter foreningens opfattelse ved netop at give plads til mangfoldig-

hed og forskellighed fra land til land under respekt for grundlæggende principper, både af de-

mokratisk og retlig karakter. Dansk Retspolitisk Forening understreger endelige, at samarbej-

det og udviklingen på området ikke må gå hurtigere, end at retssikkerheden kan følge med, og

at Kommissionen i mange tilfælde ikke har foretaget en tilpas grundig forundersøgelse af be-

hovet for og konsekvenserne af de foreslåede retsakter.

Advokatrådet

har henvist til rådets høringssvar vedrørende Haag-programmet og herudover

vedrørende opfølgning på gensidig anerkendelse (civile og straffesager) bemærket, at hvis rets-

sikkerheden i Danmark ikke skal forringes, bør princippet om gensidig anerkendelse udformes

på en måde, så personer, der opholder sig i Danmark, ikke udsættes for væsentlige indgreb på

grundlag af retsanmodninger, som er udstedt uden iagttagelse af tilsvarende retssikkerhedsga-

rantier, som gælder i Danmark. Det er efter Advokatrådets opfattelse uheldigt, hvis danske

domstole pålægges at gennemføre retsanmodninger på et grundlag, som ville føre til afvisning,

hvis de var indgivet af danske myndigheder. Før der gennemføres EU-regler, som sikrer høj

beskyttelse af sigtedes og tiltaltes rettigheder, vil Advokatrådet ikke kunne tilslutte sig en hur-

tig vedtagelse og implementering af yderligere retsakter om gensidig anerkendelse.

I forhold til adgang til information til brug for bekæmpelse af terrorisme anfører

Advokatrå-

det,

at rådet hilser Kommissionens forslag om at sætte fokus på databeskyttelse i forbindelse

med udveksling af oplysninger velkommen.

Vedrørende overflytning af det politimæssige og strafferetlige samarbejde til 1. søjle bemærker

Advokatrådet

bl.a., at Danmarks EU-forbehold forhindrer, at Danmark deltager i en sådan

overflytning. Advokatrådet anser det dog for principielt vigtigt at understrege om lovgivnings-

tempoet i EU, at selvom der kan være behov for i visse tilfælde at få en hurtigere vedtagelse af

flere EU-retsakter, er det samtidig særdeles væsentligt, at der i forbindelse med harmoniserin-

gen af materielle strafferegler og fælles straffeprocessuelle regler gennemføres et omfattende

og grundigt lovforberedende arbejde med henblik på at sikre en lovgivning af høj kvalitet. Ad-

vokatrådet finder således, at de danske principper for lovkvalitet, som efter Advokatrådets op-

fattelse er fundamentale for udarbejdelse af lovgivning, erfaringsmæssigt kun efterleves i be-

grænset omfang ved udformningen af EU-retlige forskrifter. Advokatrådet anfører endvidere,

at rådet er opmærksom på, at problemerne med EU-lovkvaliteten bl.a. kan skyldes behovet for

kompromissøgning mellem de 25 lande, og at problemerne hermed kunne afhjælpes, hvis rets-

akterne kunne vedtages med kvalificeret flertal inden for rammerne af 1. søjle. En hel del af

kvalitetsproblemerne skyldes dog ikke kravet om enstemmighed, men derimod snarere, at det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovforberedende arbejde ikke altid er tilstrækkeligt grundigt. Det gælder både med hensyn til at

dokumentere behovet for de fælles regler og med hensyn til at analysere konsekvenserne af

reglerne – ikke mindst for så vidt angår retssikkerheden. Advokatrådet er derfor ikke enige i,

at tempoet i lovgivningsprocessen generelt bør sættes op. Advokatrådet er endvidere heller

ikke enige i, at tempoet for den nationale implementering af EU-retsakterne bør øges. En ræk-

ke af de problemer, som EU-retsakterne skaber, kan efter Advokatrådets opfattelse afbødes

ved et grundigt lovforberedende arbejde i medlemslandene i forbindelse med implementeringen

af EU-retsakterne.

Nærhedsprincippet

De politiske drøftelser om, hvordan indsatsen mod terrorisme og organiseret kriminalitet kan

styrkes,

hvordan man kan imødegå vanskelighederne i forbindelse med forhandlinger om rets-

akter til udmøntning af princippet om gensidig anerkendelse, samt om forbedring af adgangen

til domstolene og forbedret lovgivning på det civilretlige område vil ikke i sig selv rejse

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side hilser man en drøftelse af EU’s politiske prioriteter på området for retlige og

indre anliggender velkommen,

og man ser positivt på vedtagelse af rådskonklusioner, som kan

styrke samarbejdet inden for det politimæssige og strafferetlige område.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet høres ikke i sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

21. november 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et aktuelt notat om Kommissionens meddelelse om ”Gennemførelse af Haag-programmet –

vejen frem” (og om Kommissionens meddelelser om ”Evaluering af EU-politikerne på området

for frihed, sikkerhed og retfærdighed” og ”Rapport om gennemførelse af Haag-programmet

for 2005”) – for så vidt angår Justitsministeriet område – blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

5.-6. oktober

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførsel af

domfældte mellem EU-medlemsstaterne (den europæiske fuldbyrdelsesordre)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre, at der mellem EU-medlemsstaterne sker en gensidig anerken-

delse og fuldbyrdelse af endelige domme i straffesager, hvorved der er idømt frihedsstraf eller

andre frihedsberøvende foranstaltninger.

Forslaget forventes at blive forelagt Rådet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 med henblik på opnåelse af sam-

let politisk enighed om teksten (herunder præambelteksten). På nuværende tidspunkt udestår

navnlig spørgs-målet om, under hvilke betingelser der kan ske fremsendelse af en anmodning

om overtagelse af afsoning til en anden medlemsstat (uden denne stats samtykke), spørgsmålet

om den domfældte skal give samtykke eller i øvrigt høres, spørgsmålet om afslagsgrunde (her-

under navnlig den såkaldte territorialklausul), spørgsmålet om forholdet mellem det foreliggen-

de udkast til rammeafgørelse og den vedtagne rammeafgørelse om den europæiske arrestordre

samt spørgsmålet om en overgangsordning. Navnlig disse spørgsmål må forventes at skulle

behandles på rådsmødet.

Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprin-

cippet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes umiddelbart ikke at

ville have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er

oprindelig

fremsat af Østrig, Finland og

Sverige,

men har i løbet af forhandlingerne undergået en række ændringer, og der er således i

den foreliggende udgave tale om et væsentlig anderledes udkast til rammeafgørelse. Som en

konsekvens heraf er en række af de bemærkninger, som er fremkommet i forbindelse med den

hjemlige høring over det oprindelige forslag til rammeafgørelse, ikke længere relevante. Det

drejer sig navnlig om spørgsmålet om dobbelt strafbarhed – hvor det foreslås, at det bliver op

til hver enkelt medlemsstat at afgøre, om der skal stilles krav om dobbelt strafbarhed.

Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

Fra dansk side er man positiv over for udviklingen af et EU-instrument på området.

Baggrund

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 princippet

om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på

både det civilretlige og det strafferetlige område.

Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig aner-

kendelse af afgørelser i straffesager, og det gik i den forbindelse ind for at vurdere behovet for

moderne mekanismer med henblik på gensidig anerkendelse af endelige straffedomme, der

indebærer frihedsberøvelse (foranstaltning 14), samt for at udvide anvendelsesområdet for

princippet om overførelse af domfældte, så det også finder anvendelse på personer med bopæl

i en medlemsstat (foranstaltning 16).

I Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU (punkt 3.3.1.),

som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, er der lagt op til, at det sam-

lede program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af afgørelser i straffesager, der som nævnt bl.a. omfatter fuldbyrdelse af endelige

domme, der indebærer frihedsberøvelse, bør suppleres, og at man nærmere bør overveje yder-

ligere forslag i den forbindelse.

Med henvisning hertil har Østrig, Finland og Sverige den 24. januar 2005 fremlagt et forslag

til en rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af domfældte mellem EU-

medlemsstaterne (fremover benævnt rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 drøftede Rådet spørgsmålet

om, i hvilket omfang fuldbyrdelsesstaten kan stille krav om dobbelt strafbarhed som betingelse

for at overtage fuldbyrdelsen af en dom. Rådet nåede ikke til enighed herom, men anmodede

Arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde om at arbejde videre med spørgsmålet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 drøftede Rådet spørgsmålet

om, hvilke andre medlemsstater udstedelsesstaten kan anmode om at overtage fuldbyrdelsen af

dommen ved at fremsende en europæisk fuldbyrdelsesordre, og i hvilket omfang fremsendelsen

af en europæisk fuldbyrdelsesordre skal være betinget af den domfældtes samtykke. Rådet nåe-

de ikke til enighed om de forelagte spørgsmål, hvorfor man anmodede Arbejdsgruppen om

strafferetligt samarbejde om at arbejde videre hermed.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006 drøftede Rådet en række

spørgsmål vedrørende kriterierne for fremsendelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre, den

domfældtes samtykke til overførsel, anerkendelse og fuldbyrdelse af dommen samt lovgivnin-

gen, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen. Rådet nåede ikke til enighed herom, men anmode-

de Arbejdsgruppen om strafferetligt samarbejde om at arbejde videre med spørgsmålene.

Forslaget forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. december 2006 med henblik på opnåelse af samlet politisk enighed. På nuværende tidspunkt

udestår navnlig spørgsmålet om, under hvilke betingelser der kan ske fremsendelse af en an-

modning om overtagelse af afsoning til en anden medlemsstat (uden denne stats samtykke),

spørgsmålet om hvorvidt den domfældte skal give samtykke eller i øvrigt høres, spørgsmålet om

afslagsgrunde (herunder navnlig den såkaldte territorialklausul), spørgsmålet om forholdet

mellem det foreliggende udkast til rammeafgørelse og den vedtagne rammeafgørelse om den

europæiske arrestordre samt spørgsmålet om en overgangsordning. Navnlig disse spørgsmål

må forventes at skulle behandles på rådsmødet.

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre er fremlagt under henvis-

ning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a, hvoraf det frem-

går, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og

fremskyndelse af samarbejdet om fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og

retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf

det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på

initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Som begrundelse for forslaget er der bl.a. peget på, at man i forholdet mellem medlemsstater-

ne, der er præget af en særlig gensidig tillid til de øvrige medlemsstaters retssystemer, bør gå

ud over Europarådets eksisterende instrumenter vedrørende overførelse af fuldbyrdelse af

straffedomme. Ifølge forslagsstillerne bør det fastsættes, at fuldbyrdelsesstaten principielt er

forpligtet til at overtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold på dens område,

som ved en endelig dom i en anden medlemsstat er idømt en frihedsstraf eller en frihedsberø-

vende foranstaltning uafhængigt af de pågældendes samtykke, medmindre der foreligger be-

stemte grunde til at afslå dette. Det anføres i den forbindelse, at overførelse af domfældte til

deres hjemland eller det land, som den domfældte har andre tætte forbindelser med, vil kunne

sikre en bedre resocialisering af disse personer.

Der er generelt enighed blandt medlemsstaterne om følgende bestemmelser i forslaget:

Artikel 1 (definitioner af begreberne ”dom”, ”straf”, ”udstedende stat” og ”fuldbyrden-

de stat”)

Artikel 2 (udpegelse af de kompetente myndigheder)

Artikel 3 (formål, som er strafafsonerens resocialisering i den fuldbyrdende medlems-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stat)

Artikel 4 (procedure for fremsendelse af dommen og den europæiske fuldbyrdelsesordre)

Artikel 6 (er udgået)

Artikel 8: (anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af sanktionen)

Artikel 9 a (delvis anerkendelse og fuldbyrdelse)

Artikel 9 b (udsættelse af anerkendelsen af dommen)

Artikel 10 a (tilbagetrækning af den europæiske fuldbyrdelsesordre)

Artikel 10 b (midlertidig arrestation)

Artikel 11 (overførsel af domfældte)

Artikel 12 (transit)

Artikel 13 (den lovgivning, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen)

Artikel 14 (specialitetsregel)

Artikel 15 (amnesti, benådning og fornyet prøvelse)

Artikel 16 (underretning fra udstedelsesstaten)

Artikel 17 (underretning fra fuldbyrdelsesstaten)

Artikel 18 (følgerne af overførsel af den domfældte)

Artikel 18 a (sprog)

Artikel 19 (omkostninger)

Artikel 20 (forbindelse med andre aftaler og ordninger)

Artikel 21 (gennemførelse)

Artikel 22 (ikrafttræden)

Der udestår at opnå enighed blandt medlemsstaterne om følgende bestemmelser i forslaget:

Artikel 3 a (betingelser for fremsendelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre)

Artikel 5 (domfældtes samtykke og underretning af domfældte)

Artikel 7 (krav om dobbelt strafbarhed)

Artikel 9 (grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse)

Artikel 10 (afgørelse om fuldbyrdelse af sanktionen og frister herfor)

Artikel 19 a (fuldbyrdelse af sanktioner i forlængelse af en europæisk arrestordre)

Artikel 20 a (overgangsbestemmelse)

Betingelser for fremsendelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre (artikel 3 a)

Fuldbyrdelsesstaten skal som hovedregel give sit samtykke til fremsendelsen af en europæisk

fuldbyrdelsesordre. Det gælder dog ikke, hvis den domfældte er statsborger i fuldbyrdelsessta-

ten og har sin faste bopæl der, eller hvis den domfældte er statsborger i fuldbyrdelsesstaten og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal udvises dertil som følge af straffedommen.

Enhver medlemsstat kan afgive en erklæring om, at – i forhold til andre medlemsstater, som

har afgivet samme erklæring – kræves der ikke samtykke fra denne stat til fremsendelse af en

euro-pæisk fuldbyrdelsesordre, hvis den domfældte har fast bopæl der og har haft lovligt op-

hold i fuldbyrdelsesstaten i (kontinuerligt) mindst 5 år og er i besiddelse af en permanent op-

holdstilladelse, eller hvis den domfældte er statsborger i fuldbyrdelsesstaten (i andre situatio-

ner end nævnt ovenfor).

Udstedelsesstaten kan fremsende en europæisk fuldbyrdelsesordre, hvis den – eventuelt efter

konsultation med den fuldbyrdende stat – finder, at afsoning i fuldbyrdelsesstaten vil fremme

den domfældtes sociale reintegration. Medlemsstaterne skal i øvrigt sikre, at fuldbyrdelsessta-

tens beslutning om at samtykke til fremsendelsen af en europæisk fuldbyrdelsesordre eller ej,

navnlig skal træffes med det formål for øje at fremme den domfældtes sociale reintegration.

Udstedelsesstaten kan inden fremsendelsen af den europæiske fuldbyrdelsesordre vælge at kon-

sultere fuldbyrdelsesstaten. Konsultation er dog obligatorisk i sager, hvor fuldbyrdelsesstatens

samtykke er påkrævet til fremsendelse af en europæisk fuldbyrdelsesordre – og her skal fuld-

byrdelses-staten prompte svare på, om der kan ske fremsendelse.

Fuldbyrdelsesstaten har mulighed for at fremkomme med en begrundet udtalelse om, at over-

førsel af den domfældte ikke vil gavne dennes sociale reintegration.

Fuldbyrdelsesstaten og den domfældte kan på eget initiativ anmode udstedelsesstaten om at

fremsende en europæisk fuldbyrdelsesordre. En sådan anmodning forpligter ikke udstedelses-

staten til at udstede en europæisk fuldbyrdelsesordre.

Domfældtes samtykke og underretning af domfældte (artikel 5)

Den domfældte skal som hovedregel give sit samtykke til at blive overført til fuldbyrdelsessta-

ten.

Det gælder dog ikke, hvis den domfældte overføres til sit statsborgerland, når den pågældende

også har sin faste bopæl der, hvis den domfældte overføres til den medlemsstat, hvortil den

pågældende vil skulle udvises efter løsladelse fra afsoning af dommen, eller hvis den domfældte

overføres til den medlemstat, hvortil den domfældte er flygtet eller på anden måde vendt tilbage

til i lyset af straffesagen mod den pågældende i udstedelsesstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den domfældte befinder sig i udstedelsesstaten, skal vedkommende have lejlighed til at

give sin holdning til kende mundtligt eller skriftlig. Den domfældtes holdning skal indgå i ud-

stedelsesstatens overvejelser om, hvorvidt der skal udstedes en europæisk fuldbyrdelsesordre.

Hvis der udstedes en europæisk fuldbyrdelsesordre, skal den domfældtes holdning fremsendes

til fuldbyrdelsesstaten, særligt med henblik på en eventuel begrundet udtalelse fra fuldbyrdel-

sesstaten.

Krav om dobbelt strafbarhed (artikel 7)

Efter forslaget skal en række lovovertrædelser som defineret i udstedelsesstatens lovgivning

(den såkaldte positiv-liste) medføre anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk fuldbyrdel-

sesordre på de betingelser, der er fastsat i rammeafgørelsen, og uden kontrol af dobbelt straf-

barhed, hvis de i udstedelsesstaten kan straffes med frihedsstraf eller en frihedsberøvende for-

anstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år. Positiv-listen svarer til den liste, som

fremgår af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

For andre lovovertrædelser end de, som er omfattet af positiv-listen, kan fuldbyrdelsesstaten

stille krav om dobbelt strafbarhed.

Medlemsstaterne kan endvidere erklære, at de ikke vil anvende positiv-listen.

Grunde til at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse (artikel 9)

Fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende dommen og fuldbyrde sanktionen hvis:

den europæiske fuldbyrdelsesordre er ufuldstændig eller klart ikke svarer til dommen,

betingelserne for fremsendelse af en europæisk fuldbyrdelsesorder (artikel 3 a, stk. 1) ikke

er opfyldt,

fuldbyrdelse af sanktionen ville være i strid med princippet om ne bis in idem

fuldbyrdelsesstaten ikke anvender positiv-listen, og dommen vedrører en lovovertrædelse,

som ikke er strafbar i fuldbyrdelsesstaten,

sanktionen ikke kan fuldbyrdes på grund af forældelse efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,

sanktionen ikke kan fuldbyrdes, da der foreligger immunitet efter fuldbyrdelsesstatens lov-

givning,

den domfældte på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlin-

ger, der ligger til grund for dommen, efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,

der på tidspunktet, hvor fuldbyrdelsesstaten modtog dommen, mangler at blive afsonet min-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dre end seks måneder af dommen,

dommen er afsagt in absentia, medmindre den domfældte er blevet indstævnet personligt

eller på anden måde er blevet underrettet om tid og sted for retssagen, som førte til, at

dommen blev afsagt in absentia, eller hvis den domfældte har tilkendegivet, at vedkommen-

de ikke anfægter dommen,

udstedelsesstaten har afvist en anmodning fra fuldbyrdelsesstaten om at give samtykke til at

fravige specialitetsreglen i artikel 14, stk. 1,

sanktionen indebærer psykiatrisk behandling eller hospitalsbehandling eller en anden form

for foranstaltning, som indebærer frihedsberøvelse, som ikke kan fuldbyrdes af fuldbyrdel-

sesstaten i overensstemmelse med den pågældende stats retssystem eller sundhedsvæsen, el-

ler

dommen vedrører en strafbar handling, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning

betragtes som begået helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende på denne stats

område eller på et sted, der ligestilles hermed.

For så vidt angår visse af afslagsgrundene skal den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

høre den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant måde,

inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en europæisk fuldbyrdelsesordre, og anmo-

der den i givet fald om straks at meddele de nødvendige supplerende oplysninger. Afslagsgrun-

den vedrørende territorialitet må i øvrigt kun anvendes undtagelsesvis og under hensyntagen til

sagens specifikke omstændigheder.

Afgørelse om fuldbyrdelse af sanktionen og frister herfor (artikel 10)

Fuldbyrdelsesstaten træffer snarest muligt afgørelse om, hvorvidt dommen kan anerkendes og

sanktionen fuldbyrdes og underretter udstedelsesstaten herom. Medmindre der foreligger en

udsættelsesgrund træffes den endelige afgørelse om anerkendelse af dommen og fuldbyrdelse af

sanktionen senest 90 dage efter modtagelsen af dommen og den europæiske fuldbyrdelsesordre.

Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt for fuldbyrdelsesstaten at overholde fristen underrettes

udstedelsesstaten straks herom og om, hvor lang tid der skønnes nødvendig, før den endelige

afgørelse kan træffes.

Fuldbyrdelse af sanktioner i forlængelse af en europæisk arrestordre (artikel 19)

Det følger af forslaget, at - uden at det griber ind i rammeafgørelsen om den europæiske ar-

restordre – finder bestemmelserne i den foreliggende rammeafgørelse anvendelse, med de for-

nødne tillempelser, på håndhævelsen af sanktioner, der er pålagt statsborgere i fuldbyrdelses-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

staten eller personer bosat heri, hvis fuldbyrdelsesstaten (i henhold til artikel 5, stk. 3, i ram-

meafgørelsen om den europæiske arrestordre) gør udlevering til udstedelsesstaten betinget af,

at den domfældte sendes tilbage til fuldbyrdelsesstaten for at afsone straffen. Det samme gæl-

der, hvis udstedelsesstaten har anmodet fuldbyrdelsesstaten om at udlevere den domfældte med

henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, og fuldbyrdelsesstaten i stedet for at udlevere den

pågældende ønsker at overtage fuldbyrdelsen af straffen i medfør af artikel 4, stk. 6, i ramme-

afgørelsen om den europæiske arrestordre.

Anvendelsen af bestemmelserne i denne rammeafgørelse skal ske i overensstemmelse med de

forpligtelser, der følger af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Det er i øvrigt fastsat i forslaget, at Rådet har mulighed for på et senere tidspunkt at overveje,

om der behov for mere detaljerede regler om behandlingen af sager vedrørende den europæiske

arrestordre.

Overgangsbestemmelse (artikel 20 a)

Efter forslaget skal anmodninger modtaget inden den fastsatte frist for gennemførelse af ram-

meafgørelsen i national ret (2 år efter ikrafttrædelsen) behandles efter eksisterende regler om

overførsel af domfældte. Anmodninger modtaget efter denne dato skal behandles efter reglerne

i rammeafgørelsen.

Der åbnes dog efter forslaget op for, at medlemsstaterne kan erklære, at de som fuldbyrdelses-

stat vil vedblive med at anvende eksisterende regler for så vidt angår anmodninger, som vedrø-

rer lovovertrædelser begået/domme afsagt før en dato, som fastsættes af medlemsstaten, og

som ikke må være senere end datoen for rammeafgørelsens vedtagelse. Der lægges efter forsla-

get op til, at medlemsstaterne kan anvende reciprocitetsprincippet over for medlemsstater, som

har gjort brug af denne mulighed.

Gældende dansk ret

3.1. Lov om international fuldbyrdelse af straf mv.

Reglerne om fuldbyrdelse her i landet af udenlandske afgørelser om straf mv. og om fuldbyr-

delse i udlandet af danske afgørelser om straf mv. findes i lov om international fuldbyrdelse af

straf mv. (lov nr. 323 af 4. juni 1986 med senere ændring).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter lovens kapitel 2 kan afgørelser, som er omfattet af Europarådets konvention om overfø-

relse af domfældte (af 21. marts 1983) og tillægsprotokollen (af 18. december 1997), fuldbyr-

des efter konventionens og protokollens regler.

Loven åbner endvidere (i kapitel 3) mulighed for, at afgørelser, som er omfattet af den euro-

pæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger (af 28. maj 1970), kan

fuldbyrdes efter reglerne i konventionens afsnit I, jf. afsnit II.

Loven indeholder herudover i kapitel 4 fælles regler om behandlingen af sager om fuldbyrdelse

af udenlandske afgørelser i Danmark efter bl.a. lovens kapitel 2 og 3.

For så vidt angår den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger

er denne ikke tiltrådt af samtlige EU-medlemsstater, og i praksis anvendes derfor – ved over-

førelse af personer, som er idømt frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning – den nyere

konvention fra 1983 om overførelse af domfældte.

Sidstnævnte konvention, som alle EU-medlemsstater har ratificeret, indebærer bl.a., at en

statsborger i et kontraherende land, som er idømt frihedsstraf i et andet kontraherende land,

kan fremsætte anmodning om at blive overført til afsoning i sit hjemland. En sådan overførsel

forudsætter efter konventionen, at en række betingelser er opfyldt, herunder bl.a. at begge de

involverede lande samtykker i overførelsen. I den forbindelse er det fastsat i lovens § 2, stk. 2,

at afgørelse om samtykke efter konventionen træffes af Justitsministeriet.

Det følger desuden af lovens § 3, stk. 1, at begrebet ”statsborger” i konventionens artikel 3,

stk. 1, litra a, og stk. 4 (om betingelserne for overførelse), for Danmarks vedkommende be-

stemmes som personer, som har dansk indfødsret eller som har fast bopæl i riget.

Endelig fastsættes det, at fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser i Danmark sker efter reglerne

i konventionens artikel 11 om omsætning af straffen, og at dette sker ved rettens foranstalt-

ning. Justitsministeriet kan dog, hvis det ellers ikke vil være muligt at få en domfældt overført

hertil, bestemme, at fuldbyrdelse kan ske efter reglerne i konventionens artikel 10 om fortsat

fuldbyrdelse, jf. herved nærmere lovens § 3, stk. 2 og 3.

Konventionen om overførelse af domfældte indeholder herudover – i hovedtræk – følgende

elementer:

–

De kontraherende stater påtager sig i størst muligt omfang indbyrdes at samarbejde med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til overførelse af personer i overensstemmelse med bestemmelserne i konventio-

nen. En egentlig forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at acceptere domfældte statsborge-

re følger ikke af konventionen, og det er således op til den enkelte kontraherende stat –

såfremt nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt – at træffe beslutning om, hvorvidt over-

førelse bør tillades.

–

En betingelse for, at en dømt person kan overføres, er bl.a., at den handling eller undla-

delse, som har foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelsesstatens lov el-

ler ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på fuldbyrdelsesstatens eget om-

råde.

Der kræves samtykke fra den domfældte eller, hvis de involverede lande af hensyn til

den pågældendes alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for nødvendigt, af den

dømte persons retlige stedfortræder.

Der skal tilvejebringes en række dokumenter og oplysninger af såvel udstedelsesstaten

som fuldbyrdelsesstaten. Der stilles ikke krav om anvendelse af særlige formularer, og

der fastsættes ikke bestemte tidsfrister for afgørelsen om og den faktiske overførelse af

en domfældt til fuldbyrdelsesstaten.

Fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller anden frihedsberøvende foranstaltning

sker som nævnt ovenfor enten i form af fortsat fuldbyrdelse (dvs. at fuldbyrdelsesstaten

som udgangspunkt – medmindre særlige omstændigheder foreligger – er bundet af rets-

følgens retlige karakter og varighed, således som den er bestemt af udstedelsesstaten), el-

ler i form af omsætning af retsfølgen (dvs. at den i fuldbyrdelsesstaten foreskrevne frem-

gangsmåde anvendes). Der henvises nærmere til konventionens artikel 9-11.

For så vidt angår tillægsprotokollen til konventionen fra 1983 om overførsel af domfældte,

fastsætter denne, at der på bestemte betingelser kan ske overførelse uden den pågældendes

samtykke. Det drejer sig om de tilfælde, hvor domfældte enten har unddraget sig fuldbyrdelsen

ved at flygte til sit hjemland (statsborgerland), eller hvor der i udstedelsesstaten er truffet afgø-

relse om udvisning eller udsendelse af den pågældende. Tillægsprotokollen er ikke ratificeret

af samtlige EU-medlemsstater. For en nærmere omtale af reglerne i tillægsprotokollen kan der

i øvrigt henvises til Justitsministeriets vejledning af 2. december 2003.

Det bemærkes, at loven om international fuldbyrdelse af straf mv. ikke gælder for afgørelser,

der er omfattet af lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuld-

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

byrdelse af straf mv. I forhold til disse lande vil den hidtidige lov således fortsat skulle anven-

des.

3.2. Udlevering

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af

10. juni 2003 om ændring af bl.a. udleveringsloven.

Udleveringsloven indeholder (i §§ 10 a-10 j) en række materielle betingelser for udlevering til

medlemsstater inden for EU.

Af bestemmelsen i lovens § 10 a følger, at en person kan udleveres fra Danmark til en anden

EU-medlemsstat med henblik på retsforfølgning eller straffuldbyrdelse, hvis den pågældende

lovovertrædelse er omfattet af den opregning af forbrydelser, som fremgår af lovens såkaldte

positiv-liste, og lovovertrædelsen efter den anmodende EU-medlemsstats lovgivning kan straf-

fes med fængsel mv. i mindst 3 år. I de tilfælde, hvor der er tale om handlinger, som ikke er

omfattet af den nævnte positiv-liste, kan udlevering til strafforfølgning kun ske, hvis den straf-

bare handling i den pågældende EU-medlemsstat kan medføre fængsel i mindst 1 år, og en

tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret. Udlevering til straffuldbyrdelse af en dom for

handlinger, som ikke er omfattet af positiv-listen, kan kun ske, hvis den pågældende ved

dommen er idømt fængsel eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af mindst 4 måneders

varighed, og en tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.

Af bestemmelsen i lovens § 10 b følger det, at ved udlevering af en person, der er dansk stats-

borger eller har fast bopæl her i landet, til strafforfølgning kan der stilles vilkår om, at den

pågældende overføres til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af en eventuel fængselsstraf

eller anden frihedsberøvende foranstaltning (1. pkt.). Udlevering af en person, der er dansk

statsborger eller har fast bopæl her i landet, til straffuldbyrdelse kan afslås, hvis straffen i ste-

det fuldbyrdes her i landet.

Udleveringsloven indeholder en række afslagsgrunde, som dels er obligatoriske (dvs. at der

skal gives afslag), dels er fakultative (dvs. at der efter en konkret vurdering kan gives afslag),

jf. herom nærmere lovens §§ 10 c-10 h.

Herudover fastsættes det i lovens § 10 i, at hvis det i særlige tilfælde, navnlig under hensyn til

den pågældendes alder, helbredstilstand eller andre personlige forhold, må antages, at udleve-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring ville være uforenelig med humanitære hensyn, skal udlevering udsættes, indtil de særlige

forhold, der forhindrer udlevering ikke længere er til stede.

For så vidt angår spørgsmålet om gennemrejse (transit) reguleres dette i relation til udlevering

til en anden EU-medlemsstat af bestemmelsen i udleveringslovens § 21, stk. 2.

Hvad særligt angår udlevering af lovovertrædere fra Danmark til Sverige og Finland, vil dette

som udgangspunkt skulle ske efter reglerne i den nordiske udleveringslov.

3.3. Prøveløsladelse

Reglerne om prøveløsladelse fremgår af straffelovens 6. kapitel (§§ 38-42).

Af disse regler følger bl.a., at når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er ud-

stået, afgør justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den dømte skal løslades på

prøve. Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den

dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Der henvises til straffelo-

vens § 38, som også fastsætter, i hvilke tilfælde der ikke kan blive tale om prøveløsladelse.

Af straffelovens § 40 a fremgår det endvidere, at når halvdelen af straffetiden, dog mindst 4

måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ud over i de

i § 38, 2. pkt., nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til

retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og hvis den dømte har ydet en særlig indsats

for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesfor-

løb, eller den dømtes forhold taler derfor.

For så vidt angår fængselsstraf på livstid afgør justitsministeren i henhold til straffelovens §

41, om den dømte skal løslades på prøve, når 12 år er udstået.

Der findes i øvrigt regler om prøveløsladelse i straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 og i admini-

strative forskrifter udstedt i henhold hertil.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre vil have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser. I forhold til de nugældende regler på området er der navnlig grund til at

fremhæve følgende elementer:

Som det er fremgået ovenfor under punkt 3, indeholder ingen af de nuværende internationale

instrumenter på området nogen egentlig forpligtelse til at overtage domfældte med henblik på

fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning. En sådan forpligtel-

se følger imidlertid af forslaget, som således på dette punkt principielt vil indebære en ændring

af den gældende retstilstand. Det skal dog bemærkes, at der i dag i praksis sker overførelse af

domfældte, hvis betingelserne i 1983-konventionen om overførelse af domfældte, herunder

kravet om dobbelt strafbarhed, er opfyldt.

En fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed med hensyn til visse anførte forbrydelser sva-

rende til dem, der er indeholdt i positiv-listen i rammeafgørelsen om den europæiske arrestor-

dre, vil betyde en ændret retstilstand.

Der er dog, som det fremgår ovenfor under punkt 2 efter

forslagets artikel 7 mulighed for at stille krav om dobbelt strafbarhed.

En eventuel udvidelse af det område, hvor der ikke kræves samtykke fra den domfældte, vil

også betyde en ændret retstilstand. Det skal bemærkes, at der efter tillægsprotokollen til 1983-

konventionen om overførelse af domfældte kan ske overførelse i visse tilfælde uden samtykke,

jf. herom nærmere ovenfor under pkt. 3.1.

Også forslaget om, at anerkendelse af den endelige udenlandske fængselsdom eller anden fri-

hedsberøvende foranstaltning skal ske på grundlag af en formular, og om, at der fastsættes

tidsfrister for afgørelsen om den europæiske fuldbyrdelsesordre og for overførelsen af den

domfældte til fuldbyrdelsesstaten, vil betyde en ændret retstilstand.

Endelig kan det nævnes, at forslaget om, at fuldbyrdelse af den endelige fængselsdom eller

anden frihedsberøvende foranstaltning skal ske uden mulighed for omsætning af sanktionen,

ligeledes vil ændre den gældende retstilstand.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Det fremsatte forslag til Rådets rammeafgørelse om den europæiske straffedom og overførelse af

domfældte mellem EU-medlemsstaterne har været sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for

Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten

for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforenin-

gen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatte-

forbund, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af beskikkede advokater.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigs-

advokaten, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet

i Danmark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af beskikkede

advokater.

Præsidenten for Vestre Landsret

har anført, at landsretten ikke finder at burde udtale sig om

forslaget. Det samme er anført af

Dommerfuldmægtigforeningen.

Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København og Politiforbundet i Danmark

har oplyst,

at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.

Præsidenten for Københavns Byret

har anbefalet, at der

bliver mulighed for at kræve, at

dommen (inklusiv en dansk oversættelse) forelægges for retten til brug for afgørelsen om tilpas-

ning, idet domstolene ikke bør være henvist til at træffe denne afgørelse alene på grundlag af en

formular. Der henvises endvidere til udkastet til rammeafgørelse artikel 8, stk. 1, nr. 4, hvortil

det bemærkes, at det – i det omfang en dom omfatter flere strafbare forhold – ikke uden videre

vil være muligt at angive, hvilken del af sanktionen der vedrører én eller flere bestemte strafbare

handlinger, og hvilken del der vedrører andre strafbare handlinger, idet sanktionen typisk vil

blive fastsat efter en samlet vurdering af alle de forhold, der er til pådømmelse.

Rigspolitichefen

har anført, at det må anses for væsentligt at fastholde en ordning, hvorefter

domslandet frit kan afslå at lade en domfældt overføre til straffuldbyrdelse i et andet land, og

at der således under ingen omstændigheder bør være pligt til at udstede en europæisk fuldbyr-

delsesordre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

har anført, at en gennemførelse af forslaget må antages at ville nødvendiggøre

en ganske gennemgribende ændring af lovgrundlaget for overførsel af domfældte til afsoning i

et andet land end domslandet. Rigsadvokaten anfører desuden, at man er enig i de betragtnin-

ger, der fremgår af grundnotatets afsnit om lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-

ser samt i den foreløbige generelle danske holdning, hvorefter udviklingen af et EU-instrument

på området for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af frihedsstraf m.v. kan støttes.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har udtalt, at man overordnet set kan tilslutte sig for-

slaget til rammeafgørelse.

Advokatrådet

konstaterer, at en vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse vil indebære, at en

medlemsstat kan blive pålagt at forestå straffuldbyrdelsen over for en person, som har begået

en handling, som medlemsstatens egen lovgivning anser for lovlig. Resultatet vil således kunne

blive, at der vil kunne blive anbragt danske statsborgere i danske fængsler til afsoning af en

dom, som er idømt ved en udenlandsk domstol for forhold, som danske lovgivere ikke ønsker

at kriminalisere, eller eventuelt direkte er afkriminaliseret i Danmark. Efter Advokatrådets

opfattelse bør det overvejes ganske nøje, om det er i medlemsstaternes interesse at skabe mu-

lighed for, at ovenstående situation kan opstå, og om statsmagten i tilstrækkeligt omfang op-

fylder forpligtelsen til at beskytte sine befolkninger mod risiko for overgreb begået af andre

medlemsstater.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har afgørende betænkeligheder ved, at kravet om

dobbelt strafbarhed foreslås opgivet. Landforeningen finder det positivt, hvis der bliver en pligt

for fuldbyrdelsesstaten til at modtage egne statsborgere og personer med fast lovligt ophold til

afsoning. Forudsætningen må imidlertid være, at den domfældte samtykker heri. Landsforenin-

gen finder endvidere, at fastsættelse af tidsfrister, hvis der foreligger en endelig dom og begæ-

ring fra den domfældte, vil være ønskelig. Landsforeningen kan ikke anbefale, at der sker fuld-

byrdelse uden omsætning af straffen.

Institut for Menneskerettigheder

har oplyst, at instituttet på grund af utilstrækkelige ressour-

cer ikke har haft mulighed for at kommentere udkastet til rammeafgørelse.

Nærhedsprincippet

Som nævnt i det foreløbige nærhedsnotat, som er sendt til Folketingets Europaudvalg den 17.

februar 2005 og til Folketingets Retsudvalg den 25. februar 2005 har forslagsstillerne ikke i

forslaget eller i den ledsagende note redegjort nærmere for forholdet til nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, da formålet

med forslaget som nævnt er at sikre, at der vil kunne ske en gensidig anerkendelse og fuldbyr-

delse af endelige fængselsdomme eller andre frihedsberøvende foranstaltninger mellem EU-

medlemsstaterne.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat af Østrig, Finland og Sverige. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger til forslaget.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for udviklingen af et EU-instrument på området.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er i en udtalelse af 14. juni 2006 fremkommet med en række ændringsfor-

slag (i alt 74) til det oprindelige forslag til rammeafgørelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til

rammeafgørelse om den europæiske fuldbyrdelsesordre samt et grundnotat om for-

slaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2005 og til Folketingets Retsud-

valg den 2. august 2005.

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, 1.-2. juni 2006 og

5.-6. oktober 2006 blev et samlenotat sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Proceduremæssige rettigheder i straffesager i EU (KOM(2004)0328)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. april 2004 et forslag til Rådets rammeafgørelse om visse pro-

ceduremæssige rettigheder i straffesager i EU (KOM(2004)328). Forslaget har været drøftet

gennem længere tid i navnlig Arbejdsgruppen om materiel strafferet, uden at det er lykkedes at

opnå væsentlige fremskridt i sagen. På et uformelt møde i Artikel 36-udvalget den 10. april

2006 fremlagde en række lande – som et alternativ til udkastet til rammeafgørelse – et udkast

til resolution indeholdende et klart signal om viljen til at beskytte den enkeltes grundlæggende

rettigheder i straffesager, herunder med henvisning til Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention. Der blev på den baggrund opnået enighed om at nedsætte en foreløbig uformel ad

hoc gruppe med henblik på bl.a. at undersøge, om der kunne findes et fælles grundlag for

kompromis mellem de medlemslande, der ønsker en rammeafgørelse, og de medlemslande som

har foreslået et ikke-bindende instrument. Formandskabet har efterfølgende – på baggrund af

den uformelle ad hoc gruppes arbejde – fremlagt et udkast til (bindende) rammeafgørelse, der

begrænser anvendelsesområdet for rammeafgørelsen til specifikke, fundamentale rettigheder, i

form af ret til juridisk bistand, ret til effektiv tolkning og oversættelse af relevante dokumenter

samt ret til information om essentielle procedurerettigheder. Der foreligger således to tekstfor-

slag – et forslag til rammeafgørelse og et forslag til resolution – som hidtil er drøftet parallelt i

arbejdsgruppen. Det finske formandskab forventes at forelægge sagen for Rådet (retlige og

indre anliggender) på det kommende møde den 4.-5. december 2006, med henblik på at Rådet

tager stilling til, om reguleringen af området skal finde sted i form af en rammeafgørelse eller i

form af et ikke-bindende instrument. Endvidere forventes Rådet – hvis der kan opnås enighed

om en rammeafgørelse – at skulle tage stilling til, hvilket anvendelsesområde en eventuel ram-

meafgørelse vil skulle have. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at tage stilling til,

om sagen vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, men umiddelbart er

det vurderingen, at dette ikke vil være tilfældet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side kan man generelt støt-

te en tilnærmelse af den strafprocessuelle lovgivning i medlemslandene, når dette er nødvendigt

med henblik på at lette samarbejdet og den gensidige anerkendelse af retlige afgørelser i straf-

fesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har den 8. april 2004 fremlagt et forslag til Rådets rammeafgørelse om visse

proceduremæssige rettigheder i straffesager i Den Europæiske Union (KOM(2004)328).

Kommissionens forslag til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettigheder i straffesa-

ger i Den Europæiske Union har været drøftet gennem længere tid i navnlig Arbejdsgruppen

om materiel strafferet, uden at det er lykkedes at opnå væsentlige fremskridt i sagen.

På denne baggrund var der på det uformelle ministermøde (retlige og indre anliggender) i

Wien den 12.-14. januar 2006 en overordnet, indledende drøftelse af spørgsmålet om mulighe-

derne for – på EU-plan – at fastsætte krav til medlemslandenes straffeprocessuelle regler.

På det uformelle møde i Artikel 36-udvalget den 10. april 2006 fremlagde en række lande –

som et alternativ til udkastet til rammeafgørelse – et udkast til resolution indeholdende et klart

signal om viljen til at beskytte den enkeltes grundlæggende rettigheder i straffesager, herunder

med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den praksis, der er fast-

lagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med henblik på en analyse af, hvorledes der kan opnås tilslutning til en løsning, som er accep-

tabel for alle medlemslande, blev der på mødet i Artikel 36-udvalget opnået enighed om at

nedsætte en foreløbig uformel ad hoc gruppe.

Rådet (retlige og indre anliggender) blev på rådsmødet den 27.-28. april 2006 orienteret om

status i sagen og det videre forløb af forhandlingerne.

Rådet (retlige og indre anliggender) blev på rådsmødet den 1.-2. juni 2006 på ny orienteret om

status for den uformelle ad hoc gruppes arbejde og havde en drøftelse af sagens videre forløb.

Der blev ikke opnået enighed om en løsningsmodel, som var acceptabel for alle medlemsstater,

og navnlig spørgsmålet om karakteren af en eventuel EU-regulering (dvs. et juridisk bindende

instrument eller ej) delte fortsat medlemsstaterne.

Rådet enedes dog om, at det videre arbejde skulle baseres på følgende principper:

der fastlægges alene minimumstandarder for de omfattede rettigheders indhold

der skal være overensstemmelse med tilsvarende rettigheder i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention samt praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

og medlemsstaterne vil ikke kunne gå under disse bestemmelsers beskyttelsesniveau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelsesområdet begrænses til specifikke, grundlæggende rettigheder, såsom ret til

juridisk bistand, ret til effektiv tolkning og oversættelse af relevante dokumenter samt

ret til information om essentielle procedurerettigheder, og der fastsættes generelle stan-

darder frem for en detail-regulering af rettighedernes anvendelse i de enkelte medlems-

stater, henset til disses forskellige strafprocessuelle systemer.

Herudover blev der i Rådet opnået enighed om, at det videre arbejde med de proceduremæssi-

ge rettigheder endvidere skulle omfatte drøftelser af praktiske foranstaltninger.

Det forventes, at det finske formandskab på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.

december 2006 vil anmode Rådet om at tage stilling til, om reguleringen af området skal finde

sted i form af en rammeafgørelse eller i form af et ikke-bindende instrument. Endvidere forven-

tes Rådet – hvis der kan opnås enighed om en rammeafgørelse – at skulle tage stilling til, hvil-

ket anvendelsesområde en eventuel rammeafgørelse vil skulle have.

Indhold

2.1.

Den nedsatte uformelle ad hoc gruppe fik på mødet i Artikel 36-udvalget den 10. april

2006 til opgave at:

- undersøge om der findes et grundlag for kompromis mellem de medlemslande, som øn-

sker en rammeafgørelse, og de medlemslande som har foreslået et ikke-bindende in-

strument (med det sigte at gå videre med et bindende instrument),

undersøge om et kompromis kunne være at begrænse anvendelsesområdet for forslaget

til rammeafgørelse til specifikke fundamentale rettigheder (såsom retten til juridisk bi-

stand, ret til effektiv tolkning og oversættelse af relevante dokumenter samt ret til in-

formation om essentielle procedurerettigheder),

undersøge hvorledes de minimumsrettigheder, der skal være omfattet af instrumentet,

kan udformes med respekt for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men så-

ledes at instrumentet ikke direkte fastlægger, hvorledes disse rettigheder skal anvendes i

specifikke sager,

undersøge hvorledes mulige konflikter mellem instrumentet og Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention og den praksis, der er fastlagt af Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, kan forhindres,

udforme en ny tekst der kan tjene som et kompromis med henblik på at fremskynde for-

handlingerne om forslaget til en rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettighe-

der i straffesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den uformelle ad hoc gruppen har afholdt 2 møder (den 26. april 2006 og den 11. maj 2006).

Uanset at en række lande fortsat har forbehold med hensyn til det hjemmelsmæssige grundlag

for et bindende instrument, blev der i den uformelle arbejdsgruppe opnået tilslutning til at ar-

bejde videre med substansen af teksten, med henblik på at teksten eventuelt kan vedtages som

en bindende retsakt.

2.2.

Det seneste tekstudkast indeholder følgende bestemmelser, der relaterer sig til spørgsmålet

om rammeafgørelsens formål og anvendelsesområde, som er det spørgsmål, der skal drøftes på

rådsmødet:

Artikel 1 – Formålet med instrumentet

Det fremgår af artikel 1, stk. 1, at formålet med instrumentet er at etablere minimumsstandar-

der vedrørende specifikke fundamentale rettigheder i straffesager.

Artikel 1, stk. 2 (som fastslog, at ”de i instrumentet nævnte rettigheder skal fortolkes med re-

spekt for de forskellige juridiske systemer og traditioner i medlemsstaterne”) er udgået i det

foreliggende udkast.

Det følger af artikel 1, stk. 3, at medmindre andet fremgår af rammeafgørelsen har bestemmel-

ser heri, der svarer til bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, samme

betydning og rækkevidde som konventionens bestemmelser, således som disse er fortolket i Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

Det følger videre af artikel 1, stk. 4, at ”retsforfølgning” (criminal proceedings) og ”anklages

for en strafbar handling” (charged with a criminal offence) skal fortolkes i overensstemmelse

med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som fastlagt af Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol.

I det omfang det fremgår af rammeafgørelsen, finder rettigheder indeholdt heri også anvendel-

se i forhold til personer, som er genstand for en europæisk arrestordre eller en udleveringsan-

modning fra en international domstol eller tribunal.

2.3.

Forslaget indeholder herudover følgende materielle bestemmelser (som ikke skal drøftes på

rådsmødet):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2 – Ret til information

Det følger af artikel 2, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at enhver person, der er genstand

for en strafferetlig forfølgning skal gives effektiv information på et sprog, som den pågældende

forstår, om mistankens karakter og om de procedurerettigheder, som den pågældende har.

Efter artikel 2, stk. 2, skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver person, som er genstand

for en europæisk arrestordre eller en udleveringsanmodning fra en international domstol eller

tribunal gives effektiv information på et sprog, som den pågældende forstår, om baggrunden

for vedkommendes anholdelse og enhver sigtelse mod den pågældende samt om de procedure-

rettigheder, som den pågældende har.

Denne information skal gives

straks,

jf. artikel 2, stk. 3.

Informationer nævnt i stk. 1 og 2, skal især inkludere information om retten til juridisk bi-

stand, retten til retshjælp (beskikket en advokat), og retten til fri oversættelse og tolkning, jf.

artikel 2, stk. 3.

Artikel 3 – Ret til juridisk bistand

Ifølge artikel 3, stk. 1, skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt til at sikre, at enhver

person, som

anklages for en strafbar handling,

har ret til juridisk bistand.

Retten til juridisk bistand skal i det mindste indebære, at den pågældende har passende mulig-

heder, tid og faciliteter til at kommunikere og konsultere en advokat, jf. artikel 3, stk. 2.

Efter artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt til at sikre, at en person,

som er frihedsberøvet før retssagen, har ret til juridisk bistand for at sikre en retfærdig retter-

gang. Denne bistand skal finde sted under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats nationale

system, den juridiske relevans knyttet til disse procedurer og i særdeleshed for alvorlige over-

trædelser, behovet for at beskytte efterforskningen.

Uanset stk. 1 skal retten til juridisk bistand være mulig, når den pågældende person er gen-

stand for en europæisk arrestordre eller en udleveringsanmodning fra

en international domstol

eller tribunal.

Artikel 4 – Retten til gratis juridisk bistand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af artikel 4, stk. 1, at hvis en person, der er genstand for strafferetlig forfølgning

eller som er genstand for en europæisk arrestordre eller en udleveringsanmodning fra en inter-

national domstol eller tribunal,

helt eller delvist ikke kan bære udgiften til juridisk bistand på

grund af den pågældendes økonomiske situation, skal udgiften bæres helt eller delvist af med-

lemsstaten i henhold til national ret, hvis hensynet til retfærdighed kræver det.

Artikel 5 – Ret til tolkning

Det følger af artikel 5, stk. 1, at medlemsstaterne skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at

en enhver person, som er genstand for en strafferetlig forfølgning, eller som er genstand for en

europæisk arrestordre eller en udleveringsanmodning fra

en international domstol eller tribu-

nal,

skal tilbydes gratis tolkning, når en procedure kræver den pågældendes medvirken, og

hvis den pågældende ikke forstår eller taler sproget.

Tolkningen omtalt i stk. 1, skal organiseres således, at der garanteres den pågældende en ef-

fektiv og retfærdig rettergang, jf. artikel 5, stk. 2.

Efter artikel 5, stk. 3, skal retten til tolkning også omfatte personer med høre- elle talehandi-

caps.

Artikel 6 – Ret til oversættelse af dokumenter

Efter artikel 6 skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt til at sikre, at en person, som er

genstand for strafferetlig forfølgning, eller som er genstand for en europæisk arrestordre eller

en udleveringsanmodning

fra en international domstol eller tribunal

– hvis den pågældende

ikke forstår sproget – tilbydes gratis oversættelse af dokumenter

eller tolkning,

som er relevant

for den pågældendes deltagelse i procedurer og som er nødvendige for at sikre en retfærdig

rettergang.

Artikel 8 – Bestemmelse om ”ikke-regression”

Det følger af artikel 8, at intet i rammeafgørelsen skal anses for at begrænse eller fravige de

rettigheder og proceduremæssige garantier, der er sikret i henhold Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention eller i henhold til national ret i medlemsstaterne, for så vidt angår sidst-

nævnte som giver en bedre beskyttelse end rammeafgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen indeholder desuden regler i artikel 7 om evaluering og i artikel 9-10 om gen-

nemførelse og ikrafttræden.

Gældende ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Danmark har den 31. marts 1953 ratificeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og

er således folkeretligt forpligtet til at overholde konventionen. Konventionen med tilhørende

protokoller er endvidere ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med senere ændringer gjort til en del

af gældende dansk ret (jf. nu lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998). Denne nationale

inkorporering ændrer dog ikke ved de bestående folkeretlige forpligtelser.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder bl.a. bestemmelser om anklagedes

ret til underretning om en sigtelse, om ret til forsvarerbistand, herunder i visse tilfælde uden

betaling, samt i visse tilfælde ret til vederlagsfri tolkning.

Den centrale bestemmelse om retten til en retfærdig rettergang i konventionens artikel 6 har

følgende ordlyd i den danske oversættelse:

”Stk.

Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden for en rimelig

frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal

træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser el-

ler angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges i

et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis

fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den

nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensyn til mindre-

årige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder

i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade

retfærdighedens interesser.

Stk. 2.

Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil

hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

Stk. 3.

Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til føl-

gende:

a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår,

om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har

valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bi-

stand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interes-

se;

d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt

og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham;

e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog,

der anvendes i retten.”

Udover Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har navnlig retsplejeloven betydning

for de forhold, der er omfattet af rammeafgørelsen. Retsplejelovens regler er i vidt omfang

suppleret af administrative regler. I det følgende gennemgås de relevante regler i navnlig rets-

plejeloven og administrative forskrifter.

3.2. Adgang til juridisk bistand

Retsplejeloven indeholder i kapitel 66 (§§ 729-741) bestemmelser om sigtede og hans forsvar.

Det følger af retsplejelovens § 730, stk. 1, at sigtede er berettiget til at vælge en forsvarer. Er

sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer valget foræl-

dremyndighedens indehaver, som er berettiget til at optræde på sigtedes vegne.

I visse sager, hvor sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, vil der i stedet blive beskikket en

offentlig forsvarer. Retsplejelovens § 731 regulerer således, hvornår der skal beskikkes en for-

svarer for sigtede (obligatorisk forsvar), og retsplejelovens § 732 regulerer, hvornår der i øv-

rigt kan beskikkes en forsvarer for sigtede/tiltalte (fakultativt forsvar). Bestemmelserne har

følgende ordlyd:

”§ 731. Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke selv har valgt en forsva-

rer, eller den valgte forsvarer udebliver, at beskikke,

a) når sigtede fremstilles for retten med henblik på varetægtsfængsling eller opret-

holdelse af anholdelsen,

b) når der, forinden tiltale er rejst, skal afhøres vidner, eller besigtigelse skal ske

eller syn eller skøn afgives til brug under domsforhandling, dog at retshandlin-

gen ej bliver at udsætte efter forsvarers tilstedekomst, når det må befrygtes, at

beviset derved ville spildes,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) når der er spørgsmål om beslaglæggelse af en formue eller en del af denne, jf.

§ 802, stk. 3.

d) når tiltale er rejst i sager, der skal behandles under medvirken af domsmænd,

e) når tiltale er rejst i sager, i hvilke der bliver spørgsmål om højere straf end bø-

de,

f) når der i anledning af indankning eller begæring om genoptagelse af en sag el-

ler undtagelsesvis i anledning af kære, jf. § 972, stk. 2, skal finde mundtlig for-

handling sted for retten,

g) når vidners eller syns- eller skønsmænds beedigede forklaring begæres til brug

under en i udlandet indledet straffesag,

h) i alle tilfælde, hvor retten i medfør af § 29, stk. 1, og stk. 3, nr. 3, beslutter, at

afhøring af sigtede skal foregå for lukkede døre,

i) når sager, hvor der er spørgsmål om fængselsstraf, fremmes i medfør af § 847,

stk. 3, nr. 4.

Stk. 2.

I det under litra e nævnte tilfælde og i det i § 922, stk. 4, nævnte tilfælde

bliver offentlig forsvarer kun at beskikke, når den sigtede (eller hans værge) begæ-

rer det. Herom skal der gives sigtede lejlighed til at udtale sig.

§ 732. I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, såvel før som efter at tiltale

er rejst, beskikkes sigtede offentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed,

sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og sigtede

ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Stk. 2.

Begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarer kan fremsættes såvel af

sigtede som af politiet. Justitsministeren fastsætter regler om vejledning af sigtede

om adgangen til at begære en forsvarer beskikket. Det skal af politirapporten frem-

gå, at den sigtede har modtaget behørig vejledning. Politiet drager omsorg for, at

spørgsmålet indbringes for retten.

Stk. 3.

Beslutninger, hvorefter forsvarer skal beskikkes, kan ikke påklages for hø-

jere ret. Imod beslutninger, hvorved beskikkelse af forsvarer nægtes, kan kære til

højere ret finde sted.”

Med hjemmel i retsplejelovens § 732, stk. 2, 2. pkt., har Justitsministeriet i bekendtgørelse nr.

467 af 26. september 1978 fastlagt nærmere regler om vejledning af sigtede om adgangen til at

begære en forsvarer beskikket.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at politiet, når sigtelsen vedrører en lovovertrædelse,

som efter loven kan medføre højere straf end bøde (med undtagelse af færdselsforseelser), vej-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

leder sigtede om adgangen til at begære en offentlig forsvarer beskikket. Det fremgår endvide-

re af bekendtgørelsen, at vejledningen skal gives samtidig med, at sigtede gøres bekendt med,

at han ikke er forpligtet til at udtale sig, dvs. inden afhøringen påbegyndes, jf. retsplejelovens

§ 752, stk. 1, hvorefter en sigtet skal gøres udtrykkeligt bekendt med sigtelsen og med, at han

ikke er forpligtet til at udtale sig, inden politiet afhører pågældende.

Justitsministeriet har endvidere udsendt cirkulæreskrivelse nr. 12154 af 12. juni 2001 om un-

derretning til pårørende eller andre om en anholdelse, om anholdtes lejlighed til at kontakte en

advokat og om anholdtes adgang til at få tilkaldt lægelig bistand.

Det fremgår bl.a. af cirkulæreskrivelsen, at politiet uden ugrundet ophold skal give anholdte

lejlighed til at kontakte en advokat, der opfylder betingelserne for at kunne virke som forsvarer

i sagen, jf. retsplejelovens kapitel 66.

Der findes ikke i dansk ret særlige regler om forsvarerbeskikkelse til unge mellem 15 og 18 år.

Derimod indeholder retsplejelovens § 821 e en bestemmelse om, at der under visse nærmere

angivne omstændigheder efter anmodning fra forældremyndighedens indehaver eller fra politiet

kan beskikkes en advokat for en person under 15 år.

Juridisk bistand til personer, der i udlandet er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling,

og som begæres udleveret fra Danmark med henblik på enten straffuldbyrdelse eller straffor-

følgning, er reguleret i henholdsvis udleveringsloven (lovbekendtgørelse nr. 110 af 18. februar

1998 om udlevering af lovovertrædere som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001, lov nr.

378 af 6. juni 2002, lov nr. 433 af 10. juni 2003 og lov nr. 1160 af 19. december 2003) og

den nordiske udleveringslov (lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til

Finland, Island, Norge og Sverige, som ændret ved lov nr. 251 af 12. juni 1975, lov nr. 433 af

31. maj 2000, lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 433 af 10. juni 2003).

Det følger af udleveringslovens § 14, stk. 1, samt § 18b, stk. 3, jf. § 14, stk. 1, at der skal

beskikkes en forsvarer for den, som søges udleveret, medmindre den pågældende selv vælger

en forsvarer, når politiet iværksætter den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre om be-

tingelserne for udlevering er opfyldt. Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 om beskik-

kelse og valg af forsvarer finder i øvrigt tilsvarende anvendelse i sådanne sager.

Ligeledes følger det af den nordiske udleveringslovs § 12, stk. 1, at de i retsplejelovens kapitel

66 indeholdte regler om beskikkelse og valg af forsvarer tilsvarende finder anvendelse i sager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om udlevering. Offentlig forsvarer skal dog altid beskikkes, når den, der begæres udleveret,

fremsætter ønske herom.

Spørgsmålet om, hvem der kan møde som forsvarer, er ligeledes reguleret i retsplejelovens

kapitel 66. Af særlig betydning i denne sammenhæng er bestemmelserne i retsplejelovens §§

730, stk. 2, og 733, stk. 1. Retsplejelovens § 730, stk. 2, regulerer, hvem den sigtede selv kan

vælge som forsvarer. Hvorimod retsplejelovens § 733, stk. 1, regulerer, hvem der kan beskik-

kes som forsvarer for den sigtede.

Det følger af retsplejelovens § 730, stk. 2, at der som udgangspunkt kun kan vælges en forsva-

rer blandt de advokater, der er berettiget til at møde for vedkommende ret eller blandt de per-

soner, der særligt er beskikket af justitsministeren som offentlige forsvarere ved vedkommende

ret. Retten kan dog, når det under hensyn til sagens karakter og øvrige omstændigheder findes

forsvarligt, tillade, at der som forsvarer vælges en advokat fra et andet nordisk land. Endvide-

re kan retten undtagelsesvis tilstede, at andre uberygtede personer over 18 år benyttes som

forsvarere.

For så vidt angår de beskikkede forsvarere følger det af retsplejelovens § 733, at justitsministe-

ren efter overenskomst antager et passende antal af de til møde for vedkommende domstol be-

rettigede advokater eller, om fornødent, andre dertil egnede personer til at beskikkes som of-

fentlige forsvarere. I påtrængende tilfælde kan også en advokat, der ikke er antaget af justits-

ministeren, men dog berettiget til at møde for vedkommende ret, beskikkes til forsvarer. Efter

sigtedes begæring kan endvidere en advokat, der ikke er antaget af justitsministeren, beskikkes

til forsvarer, for så vidt han er mødeberettiget for den pågældende ret og er villig til at lade sig

beskikke.

Bestemmelserne indebærer, at der som udgangspunkt kun kan vælges eller beskikkes forsvare-

re blandt advokater, der har den fornødne møderet. Undtagelsesvist kan der dog vælges og

beskikkes andre (egnede) personer.

Betingelserne for at opnå beskikkelse som advokat og advokaternes møderet for domstolene er

henholdsvis reguleret i retsplejelovens kapitel 12 (§§ 119-130) og 13 (§§ 131-136).

Retsplejeloven indeholder endvidere bestemmelser om konkret afvisning af henholdsvis valgt

og beskikket forsvarer, herunder bestemmelser om tilbagekaldelse af beskikkelse i forsvarets

interesse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Således fremgår det af retsplejelovens § 733, stk. 2, og § 736, stk. 2, at retten ved kendelse

kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer eller tilbagekalde en

allerede meddelt beskikkelse, hvis forsvarerens medvirken ud fra retsplejemæssige hensyn til

sagens behørige fremme, herunder særligt hensynet til medsigtedes tarv, ikke kan anses for

forsvarlig, eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens op-

klaring. Under tilsvarende betingelser kan retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse

afvise en valgt forsvarer, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3. Der skal i så fald på begæring be-

skikkes sigtede en offentlig forsvarer.

Endvidere følger det af retsplejelovens § 736, stk. 1, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når det

findes nødvendigt i forsvarets interesse, samt, for så vidt sagen derved ikke forhales, efter be-

gæring af sigtede, når han har truffet overenskomst om forsvarets udførelse uden udgift for det

offentlige.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder herudover en række bestemmelser om forsvarers inhabi-

litet i konkrete sager, jf. retsplejelovens §§ 730, stk. 4, og 734.

For så vidt angår spørgsmålet om omkostningerne ved den juridiske bistand fremgår det af

retsplejelovens § 741, stk. 1, at den offentlige forsvarer modtager vederlag fra statskassen.

Vederlag til en valgt forsvarer vedkommer derimod som udgangspunkt ikke det offentlige, jf.

retsplejelovens § 1007, stk. 2, 1. pkt., 1. led. Retten kan dog undtagelsesvis, når det efter sa-

gens særlige omstændigheder findes rimeligt, at sigtede har valgt den pågældende til forsvarer,

hos det offentlige tilkende denne et beløb, der ikke kan overstige, hvad der i sagen ville være

blevet tilkendt en beskikket forsvarer, jf. § 1007, stk. 2, 1. pkt., 2. led.

Retsplejelovens kapitel 91 (§§ 1007-1014a) regulerer i øvrigt generelt spørgsmålet om sagsom-

kostninger, herunder i hvilket omfang, den sigtede efterfølgende skal dække disse. Således

fremgår det af retsplejelovens § 1007, stk. 1, at det offentlige, i straffesager, som forfølges af

en offentlig myndighed, udreder omkostningerne ved sagens behandling og straffens fuldbyr-

delse med forbehold af ret til at få dem erstattet efter de øvrige regler i retsplejelovens kapitel

91.

For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang den sigtede har pligt til at erstatte det of-

fentliges sagsomkostninger, herunder udgifter til forsvaret, har navnlig bestemmelserne i rets-

plejelovens §§ 1008, stk. 1-4, og 1010, stk. 1, betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet efter disse bestemmelser er, at den sigtede skal betale sagens omkostninger,

herunder omkostningerne til forsvarerbistand, hvis han findes skyldig. Frifindes han derimod,

skal han som udgangspunkt ikke erstatte det offentlige de omkostninger, som sagen har med-

ført, herunder omkostningerne til beskikket forsvarer.

Udgifter, herunder til forsvarerbistand, der er foranlediget af, at den tiltalte selv har anket,

kæret eller begæret en sag genoptaget, dækkes endvidere af tiltalte, hvis det pågældende skridt

ikke har ført til en forandring til hans fordel. Har anklagemyndigheden derimod anket, kæret

eller begæret sagen genoptaget, skal tiltalte alene dække sagens omkostninger, hvis den nye

behandling af sagen har medført et mere ugunstigt resultat for ham.

Omkostninger, som er forårsagede ved andres fejl eller forsømmelser, skal som udgangspunkt

ikke dækkes af den domfældte. Herudover har retten generelt mulighed for i dommen at be-

grænse omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellers ville komme til at stå i åbenbart

misforhold til domfældtes skyld og vilkår.

Retsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger suppleres af straffuldbyrdelseslovens kapi-

tel 16 og særligt bekendtgørelse nr. 394 af 17. maj 2001 om opkrævning og inddrivelse m.v.

af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger samt den administrative behandling af sager

om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødebekendtgørelsen), der bl.a. regulerer

spørgsmål om opkrævning af sagsomkostninger, henstand med betaling og afdragsvis betaling

af sagsomkostninger samt inddrivelse af sagsomkostninger. Der er ikke hjemmel til at eftergive

sagsomkostninger, men derimod mulighed for at afskrive disse som uerholdelige, navnlig på

grund af skyldnerens økonomiske forhold. Afskrivning af sagsomkostninger som uerholdelige

indebærer, at betalingspligten fortsat består, men der indtil videre ikke foretages mere for at

inddrive sagsomkostningerne.

Til brug for behandlingen af sager om opkrævning, inddrivelse m.v. af bl.a. sagsomkostninger

har Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen) udsendt en vejledning nr. 11 af 5.

februar 2003 om opkrævning og inddrivelse m.v. af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkost-

ninger samt eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb (bødevejledningen), der bl.a. indehol-

der et afsnit om vurdering af skyldnerens betalingsevne, herunder betydningen af at skyldneren

har daglig fælles hushold med andre.

Udgifter til beskikket forsvarer for personer, der begæres udleveret, afholdes af det offentlige,

medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at de skal betales af den, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søges udleveret, jf. udleveringsloven § 14, stk. 2, og § 18b, stk. 3, jf. § 14, stk. 2, samt den

nordiske udleveringslovs § 12, stk. 2.

3.3. Adgang til tolkning og oversættelse

Regler om tolkning i retssager findes i retsplejelovens § 149.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retssproget er dansk, og at afhøring af personer, der

ikke er det danske sprog mægtig, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten

mener, at den har fornødent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog und-

lades i straffesager uden for domsforhandling for landsret.

Endvidere fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at forhandling med og afhøring af døve og

svært hørehæmmede så vidt muligt skal foregå ved hjælp af en uddannet tolk. Forhandling med

og afhøring af øvrige hørehæmmede og døvblevne skal efter begæring fra vedkommende så

vidt muligt foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For så vidt angår stumme kan afhøring eller

forhandling foregå ved skriftlige spørgsmål og svar eller efter begæring så vidt muligt ved

hjælp af en tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne eller stumme har endvidere adgang til at

lade sig bistå af en døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende under retsmøder.

Retsplejelovens § 149 indeholder herudover bestemmelser om oversættelse til dansk af doku-

menter affattet på et fremmed sprog, jf. stk. 2, særlige regler for nordiske statsborgere om

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog, jf. stk. 3, samt regler

om afholdelse af udgifter til tolkning, jf. stk. 4.

Endelig indeholder retsplejelovens § 149, stk. 6, regler om tolkes og tegnsprogkyndiges inha-

bilitet svarende til reglerne for dommeres inhabilitet i retsplejelovens §§ 60-61 samt i øvrigt en

generel bestemmelse om, at de regler, der gælder for vidner tilsvarende finder anvendelse på

tolke og tegnsprogskyndige med de lempelser, der følger af forholdets natur, og for så vidt

ikke andet særlig er foreskrevet.

Retsplejeloven indeholder ikke herudover bestemmelser om tolkning og oversættelse. Det er

dog et almindeligt princip i retsplejen, at en person, der ikke taler dansk, skal tilbydes den

fornødne assistance.

Generelt er det politi og anklagemyndighed, der efter retsplejeloven har ansvaret for, at den

anklagede forud for domsforhandlingen er gjort bekendt med grundlaget for og omstændighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derne omkring sigtelsen og tiltalen. Politi og anklagemyndighed er overladt et vist skøn i rela-

tion til, hvorledes underretningen skal ske, herunder om og i givet fald hvilke/hvor mange do-

kumenter der skal oversættes til et sprog, som den sigtede/tiltalte forstår, og om underretnin-

gen skal ske skriftligt eller mundtligt.

Der findes ikke i dansk ret regler, der fastlægger specifikke kvalitetskrav til den tolkning, der

ydes i forbindelse med straffesager, samt kontrol af tolkningens kvalitet. Som ovenfor nævnt

følger det dog af retsplejelovens § 149, stk. 1, at afhøringen af personer, der ikke taler og for-

står dansk, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en translatør, det vil sige en person, der af Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen er beskikket som translatør og tolk, jf. lov om translatører og

tolke (lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret senest ved lov nr. 227 af 21.

april 1999). Tilsvarende følger det af retsplejelovens § 149, stk. 5, at forhandling med og af-

høring af døve, døvblevne og hørehæmmede så vidt muligt skal ske ved hjælp af en uddannet

tolk.

I tilknytning til retsplejelovens § 149, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt cirkulære nr. 124 af

26. juni 1990 om forhandling med og afhøring af døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme.

Cirkulæret henviser til, at det efter bemærkningerne til retsplejelovens § 149, stk. 5, kun me-

get sjældent vil kunne forekomme, at en afhøring af en døv, døvbleven eller hørehæmmet må

gennemføres uden tolkebistand. Cirkulæret indskærper endvidere den døves, døvblevnes, hø-

rehæmmedes eller stummes adgang til under forhandlinger og afhøringer af lade sig bistå af en

bisidder med henblik på at eventuelle misforståelser undgås, jf. også retsplejelovens § 149, stk.

5, 4. pkt., og forudsætter, at de berørte myndigheder vejleder den døve, døvblevne, høre-

hæmmede eller stumme om denne adgang samt – i de tilfælde hvor tolkebistand ikke er obliga-

torisk – om adgangen til at begære bistand af en uddannet tolk.

For så vidt angår kvaliteten af sprogtolkning fremgår det i øvrigt af Rigspolitichefens Kundgø-

relse I, nr. 11, senest af 23. juni 2004 om en samlet rekrutterings- og administrationsordning

for tolke, at politiet så vidt muligt skal anvende uddannede tolke frem for ikke-uddannede.

Kundgørelsen indeholder i øvrigt bl.a. retningslinier for politiets tolkefortegnelse, behandling

af klager over tolke, politiets samarbejde og omgang med tolke samt tolkes opgaver.

En arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen afgav i april 2003 en rapport om tolkebistand i

retssager. I rapporten redegøres blandt andet for de mulige retlige og praktiske problemstillin-

ger, som er forbundet med tolkebistand i retssager. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten

har arbejdsgruppen endvidere udarbejdet en vejledning om tolkning i retten samt en blanket til

brug ved indgåelse af aftale om tolkning i retten. Vejledningen, der både retter sig til brugerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af tolke samt til tolkene selv, har til formål at sikre de bedste muligheder for opnåelse af en

optimal tolkning og indeholder bl.a. afsnit om forberedelse af en tolkeopgave, tolketekniske

regler og tolkeetiske regler.

For så vidt angår spørgsmålet om hvem der skal betale for tolkning, fremgår det af retsplejelo-

vens § 149, stk. 4, at udgifter til tolkning i sager, hvori en statsborger i et andet nordisk land

er part, afholdes af statskassen. Det samme gælder udgifter til oversættelse af dokumenter mel-

lem dansk og de øvrige nordiske sprog. Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godt-

gøres af parterne i overensstemmelse med lovens almindelige regler om sagsomkostninger.

Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid i § 2 generelt fastlagt, at

udgifter til tolkning i straffesager afholdes endeligt af statskassen. Dette gælder også udgifter

til tolkning for døve, hørehæmmede, døvblevne og stumme i sager, der behandles af retten, jf.

Justitsministeriets cirkulære nr. 124 af 26. juni 1990.

3.4. Skriftlig underretning af mistænkte og anklagede om deres rettigheder

For så vidt angår orientering af mistænkte og anklagede om deres rettigheder fremgår det af

retsplejelovens § 752, stk. 1, at en sigtet forud for politiets afhøring skal gøres bekendt med, at

han ikke har pligt til at udtale sig. Sigtede skal samtidig vejledes om adgangen til at begære en

offentlig forsvarer beskikket, jf. pkt. 3.2. ovenfor. Der findes ikke generelle regler om, at den-

ne vejledning til sigtede skal gives skriftligt.

Særligt for så vidt angår anholdte har Justitsministeriet ved cirkulæreskrivelse nr. 12154 af 12.

juni 2001 fastsat nærmere regler om den anholdtes adgang til selv at underrette pårørende eller

andre om en anholdelse, kontakte en advokat samt anmode om at blive tilset af en læge. Det

fremgår af cirkulæreskrivelsen, at den anholdte skal orienteres om de rettigheder, der følger af

cirkulæreskrivelsen, og at orienteringen af den anholdte skal gennemføres på et sprog, som den

anholdte forstår.

Med henblik på orientering af den anholdte, når denne er indbragt på politistationen, har Rigs-

politichefen udarbejdet en skriftlig vejledning, som findes på dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk og arabisk.

Den skriftlige vejledning skal altid udleveres til den anholdte, medmindre det er åbenbart, at

den pågældende ikke forstår én af de sproglige versioner, vejledningen foreligger i. I så fald

skal vejledning om den anholdtes rettigheder uden ugrundet ophold sikres på anden måde –

eventuelt ved tilkaldelse af tolk. I tilfælde af, at det helt undtagelsesvist måtte vise sig ikke at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være muligt at vejlede den anholdte om rettighederne efter denne cirkulæreskrivelse, inden den

pågældende skal løslades – f.eks. fordi det ikke er muligt at tilvejebringe tolkebistand – bør en

skriftlig vejledning på engelsk i almindelighed udleveres til den anholdte ved løsladelsen.

Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelsen, at iagttagelsen af reglerne om vejledning skal

noteres i anholdelsesrapporten eller anholdelsesprotokollen. Udarbejdes der ikke anholdelses-

rapport eller lignende, skal der i stedet foretages notat i døgnrapporten. I tilfælde, hvor orien-

teringen af den anholdte ikke er sket ved udlevering af den skriftlige vejledning på dansk, skal

det tillige anføres, hvordan orientering så er sket. Har det været nødvendigt at løslade den an-

holdte, uden at det har været muligt at orientere anholdte på et sprog, som pågældende forstår,

skal det endvidere udtrykkeligt anføres, hvordan vejledning er søgt sikret, herunder hvad poli-

tiet har gjort for at finde en tolk.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som tidligere nævnt forventes der på rådsmødet alene en drøftelse af spørgsmålet om, hvorvidt

der skal være tale om en rammeafgørelse eller et ikke-bindende instrument, samt af spørgsmå-

let om en eventuel rammeafgørelses anvendelsesområde.

Et ikke-bindende instrument vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser – og det vil ikke (i

den nuværende udformning) have statsfinansielle konsekvenser.

For så vidt angår udkastet til rammeafgørelse, vurderes den foreslåede artikel 1 om formålet

med instrumentet ikke umiddelbart at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Det bemærkes herved, at der er tale om minimumskrav, at ”medmindre andet fremgår

af rammeafgørelsen har bestemmelser heri, der svarer til bestemmelser i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, samme betydning og rækkevidde som konventionens bestemmel-

ser, således som disse er fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis” og

at udtrykkene ”retsforfølgning” (criminal proceedings) og ”anklages for en strafbar handling”

(charged with a criminal offence) skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 6 i Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonvention, som fastlagt af Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol.

Det bemærkes endvidere, at såfremt den senest fremlagte tekst – som er gengivet oven for un-

der punkt 2 – vil komme til at udgøre grundlaget for en kommende rammeafgørelse, er den

umiddelbare vurdering, at den materielle tekst ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Det forhold, at rammeafgørelsen – i modsætning til EMRK artikel 6 –

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opstiller krav i forhold til beskyttelse af personer, som er genstand for en europæisk arrestor-

dre eller en udleveringsanmodning fra en international domstol eller tribunal, vurderes således

– med den nuværende udformning af de materielle bestemmelser – ikke at ville have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

De foreliggende udkast til henholdsvis rammeafgørelse og resolution er væsentligt forskellige

fra Kommissionens oprindelige forslag til rammeafgørelse (KOM(2004)328).

Det pågældende forslag blev på sædvanlig vis været sendt i høring. De høringssvar, som er

modtaget indeholder en række bemærkninger, som ikke er relevante i forhold til det nu fore-

liggende udkast til henholdsvis rammeafgørelse og resolution. De pågældende høringssvar er

derfor ikke medtaget.

I stedet for kan der henvises til det samlenotat, som er oversendt til udvalgene forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte en tilnærmelse af den strafprocessuelle lovgivning i

medlemslandene, når dette er nødvendigt med henblik på at lette samarbejdet og den gensidige

anerkendelse af retlige afgørelser i straffesager.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 12. april 2005 afgivet udtalelse om forslaget til rammeafgørelse

visse

proceduremæssige

rettigheder

straffesager

Den

Europæiske

Union

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(KOM(2004)328). Det følger heraf (med henvisning til en udtalelse fra Parlamentets Retsud-

valg), at Europa-Parlamentet er enig i Kommissionens valg af retsgrundlag. Fastlæggelsen af

fælles grundlæggende principper er efter Europa-Parlamentets opfattelse med til at øge med-

lemsstaternes tillid til hinandens retssystemer, og en rammeafgørelse synes at være et rigtigt

instrument med henblik på at opnå dette mål.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

En statusrapport vedrørende forslaget til rammeafgørelse om visse proceduremæssige rettighe-

der i straffesager i Den Europæiske Union (KOM(2004)328) blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december

2005. Et grundnotat vedrørende forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg den 16. december 2004.

Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (KOM (2005)475)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre beskyttelsen af personoplysninger, der behandles inden for

rammerne af det politimæssige og strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne (afsnit VI

i Traktaten om den Europæiske Union). Forslaget skal sikre, at grundlæggende rettigheder,

navnlig retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger, finder anvendelse i

hele EU, navnlig med henblik på gennemførelse af tilgængelighedsprincippet, og at udvekslin-

gen af relevante oplysninger mellem medlemsstaterne ikke hindres af, at databeskyttelsesni-

veauerne i medlemsstaterne er forskellige. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-

hedsprincippet. Forslaget vurderes i sin nuværende udformning at ville have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, mens det umiddelbart vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekven-

ser af betydning.

Forslaget har i løbet af forhandlingerne undergået en lang række ændringer,

og der er således i den foreliggende udgave tale om et væsentlig ændret udkast til rammeafgø-

relse i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen. Som en konsekvens heraf er flere

af de bemærkninger, som er fremkommet, især fra politiet, anklagemyndigheden og domstole-

ne, i forbindelse med den hjemlige høring over det oprindelige forslag til rammeafgørelse, ikke

længere relevante. Det drejer sig bl.a. om nogle tidligere bestemmelser om personoplysningers

pålidelighed og kategorisering heraf samt meget detaljerede bestemmelser om adgang til at

behandle personoplysninger i forskellige sammenhænge.

Der foreligger ikke offentlige tilken-

degivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Det finske formandskab har op-

lyst, at det stiler mod, at Rådet (retlige og indre anliggender) på det kommende rådsmøde den

4.-5. december 2006 vil skulle drøfte et udkast til kapitel 1 (om anvendelsesområde), kapitel 2

(om generelle behandlingsregler) og kapitel 3 (om særlige behandlingsregler) med henblik på

at opnå politisk enighed om disse dele af teksten i rammeafgørelsen.

Fra dansk side er man

overordnet set positiv over for udviklingen af et EU-instrument, der fastlægger (mindste-)-

regler om beskyttelse af persondata i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige sam-

arbejde.

Der udestår dog – set med danske øjne – fortsat en række problemer, som må løses,

før man fra dansk side kan tilslutte sig forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt et forslag til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personop-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (KOM (2005) 475)

Som begrundelse for forslaget har Kommissionen overordnet henvist til følgende:

”Den 4. november 2004 vedtog Det Europæiske Råd Haag-programmet til styrkel-

se af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. I dette program opfordres Kommissi-

onen til inden udgangen af 2005 at fremsætte forslag til gennemførelse af tilgænge-

lighedsprincippet for derved at forbedre udvekslingen af oplysninger på tværs af

grænserne mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. I Haag-

programmet understreges det, at forslagene fuldt og helt skal opfylde de væsentlig-

ste krav på databeskyttelsesområdet.

I juni 2005 vedtog Rådet og Kommissionen en handlingsplan for gennemførelsen af

Haag-programmet…… I henhold til handlingsplanen skal Kommissionen i 2005

fremsætte 1) ”forslag om fastlæggelse af et tilgængelighedsprincip for retshåndhæ-

velsesrelevant information” og 2) ”forslag om passende garantier og effektive

retsmidler i forbindelse med overførsel af personoplysninger med henblik på poli-

timæssigt og retsligt samarbejde i straffesager….”

Denne rammeafgørelse skal sikre beskyttelsen af personoplysninger, der behandles

inden for rammerne af det politimæssige og strafferetlige samarbejde mellem EU-

medlemsstaterne (afsnit VI i TEU). Den tager sigte på at forbedre dette samarbej-

de, navnlig for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og under

streng overholdelse af de væsentligste krav på databeskyttelsesområdet. Den skal

sikre, at de grundlæggende rettigheder – navnlig retten til privatlivets fred og be-

skyttelsen af personoplysninger – vil blive beskyttet i hele EU, navnlig med henblik

på at gennemføre tilgængelighedsprincippet. Den skal desuden sikre, at udvekslin-

gen af relevante oplysninger mellem medlemsstaterne ikke hindres af, at databe-

skyttelsesniveauerne i medlemsstaterne er forskellige.”

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse skal ses i sammenhæng med spørgsmålet om

udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på grund-

lag af det såkaldte tilgængelighedsprincip.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006 orienterede det østrigske

formandskab om status for forhandlingerne om udkastet til rammeafgørelse.

Det finske formandskab har oplyst, at det stiler mod, at Rådet (retlige og indre anliggender) på

det kommende rådsmøde den 4.-5. december 2006 vil skulle drøfte et udkast til kapitel I (om

anvendelsesområde), kapitel II (om generelle behandlingsregler) og kapitel III (om særlige

behandlingsregler) med henblik på at opnå politisk enighed om disse dele af teksten i rammeaf-

gørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse er fremsat under henvisning til traktaten om

Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 30 om fælles handling vedrørende politisamar-

bejde, artikel 31 om fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager samt artikel

34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af

Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage ramme-

afgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Forslaget indeholder generelle regler for lovligheden af behandlingen af personoplysninger,

bestemmelser vedrørende specifikke former for databehandling (videregivelse og at stille per-

sonoplysninger til rådighed for andre medlemsstaters kompetente myndigheder, yderligere be-

handling, navnlig videregivelse af oplysninger modtaget fra eller stillet til rådighed af andre

medlemsstaters kompetente myndigheder), den registreredes rettigheder, fortrolighed og sik-

kerhed i forbindelse med databehandlingen, klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner, til-

synsmyndigheder og en arbejdsgruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning af strafbare handlinger samt straffuldbyrdelse.

Forslaget indeholder på nuværende tidspunkt følgende bestemmelser:

Formål, definitioner og anvendelsesområde

I artikel 1 beskrives rammeafgørelsens formål

og anvendelsesområde.

Det fremgår af bestemmelsen, at formålet med rammeafgørelsen er at fastsætte fælles standar-

der, der skal sikre beskyttelsen af fysiske personer for så vidt angår behandlingen af personop-

lysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde, jf. afsnit VI i trak-

taten om Den Europæiske Union,

samtidig med at borgernes frihed sikres, og de får et højt

tryghedsniveau.

Bestemmelsen beskriver rammeafgørelsens anvendelsesområde, således at den finder anvendel-

se på hel eller delvis automatisk behandling af personoplysninger og anden behandling, der

ikke er automatisk, som udgør eller skal udgøre en del af en kompetent myndigheds register

med henblik på at forebygge, undersøge, afsløre og retsforfølge straffelovsovertrædelser samt

fuldbyrde straf..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen gælder ikke for behandling af personoplysninger i Den Europæiske Politien-

hed (Europol), Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust) og toldinformations-

systemet, der er etableret i henhold til den konvention, der har hjemmel i artikel K.3 i traktaten

om Den Europæiske Union, om brug af informationsteknologi på toldområdet og alle ændrin-

ger heraf.

Bestemmelsen fastslår videre, at rammeafgørelsen ikke berører væsentlige nationale sikker-

hedsinteresser eller særlige efterretningsaktiviteter inden for området vedrørende statens sik-

kerhed.

Bestemmelsen fastslår endelig, at rammeafgørelsen ikke fratager medlemsstaterne muligheden

for at yde garantier for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og

retligt samarbejde i kriminalsager, der er mere omfattende end dem, der er fastsat i denne

rammeafgørelse, men at sådanne bestemmelser ikke må

begrænse eller forbyde videregivelsen

af personoplysninger til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater af årsager, der ved-

rører beskyttelsen af personoplysninger som fastsat i denne rammeafgørelse.

I artikel 2 er begreberne ”personoplysninger”, ”behandling af personoplysninger”, ”register

med personoplysninger”, ”den registeransvarlige”, ”registerfører”, ”tredjemand”, ”modta-

ger”, ”den registreredes samtykke”, ”internationale organer eller organisationer”, ”kompeten-

te myndigheder”,

”markering” og ”blokering”

defineret.

Der er i vidt omfang tale om definitioner, som svarer til de definitioner, der fremgår af per-

sondataloven (og det bagvedliggende persondatadirektiv).

Definitionerne af begreberne "internationale organer eller organisationer" og ”kompetente

myndigheder" samt

”markering” og ”blokering”

er dog udtryk for en nyskabelse.

Ved ”internationale organer eller organisationer” forstås organer eller organisationer, der er

oprettet ved internationale aftaler.

”Kompetente myndigheder" defineres som politi, toldvæsen, retlige og andre kompetente myn-

digheder i medlemsstaterne,

der i henhold til national lovgivning har beføjelse til at afsløre,

forebygge, efterforske eller retsforfølge straffelovsovertrædelser og kriminelle aktiviteter samt

fuldbyrde straf, jf.

artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Markering” defineres som markering af lagrede personoplysninger, uden at det er hensigten

at begrænse den fremtidige behandling af disse oplysninger.

”Blokering” defineres som en markering af lagrede personoplysninger med den hensigt at be-

grænse den fremtidige behandling af disse oplysninger.

Artikel 3, der tidligere beskrev rammeafgørelsens anvendelsesområde, er nu skrevet sammen

med artikel 1.

Almindelige betingelser for lovlig behandling af personoplysninger

I artikel 4 er der fastsat en række grundlæggende principper vedrørende oplysningernes pålide-

lighed. Disse principper svarer

stor set

til, hvad der følger af persondataloven (og det bagved-

liggende persondatadirektiv).

Det følger således af artikel 4, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om, at person-

oplysninger

- skal behandles rimeligt og lovligt

- skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål

og ikke videre behandles på en

måde uforenelig med disse formål.

- skal være tilstrækkelige og relevante og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldel-

se af de formål, hvortil de indsamles

og/eller videre behandles.

- skal være rigtige og om nødvendigt ajourførte; der træffes alle rimelige foranstaltninger for at

slette eller berigtige personoplysninger, der er urigtige eller ufuldstændige i forhold til de for-

mål, hvortil de indsamles, eller de formål, hvortil de behandles, slettes eller berigtiges; med-

lemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om forskellige grader af rigtighed og pålidelighed i

forbindelse med databehandlingen og skal sikre, at der

så vidt muligt

sondres mellem oplysnin-

gerne afhængig af deres grad af rigtighed og pålidelighed

- ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere de registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de indsamles eller i

forbindelse med hvilke at de videre behandles.

Det fremgår af bestemmelsen, at det påhviler den registeransvarlige at sikre, at de nævnte be-

stemmelser overholdes.

I artikel 5 fastlægges der kriterier for retmæssig databehandling.

Bestemmelsen foreskriver

således, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om, at de kompetente myndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun må behandle personoplysninger, hvis dette er hjemlet i lovgivningen.

Det foreskrives vide-

re, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om, at det kun er lovligt at behandle per-

sonoplysninger, hvis det er nødvendigt for forebyggelsen, efterforskningen, afsløringen og rets-

forfølgningen af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner.

Det fremgår videre af artikel 5, stk. 3, at medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om, at

det er lovligt at (videre) behandle oplysninger til andre formål end dem, som den oprindelige

behandling vedrørte, hvis det er nødvendigt for at opfylde lovlige formål af samfundsmæssig

interesse, som ikke er uforenelige med de formål, som følger af stk. 2, herunder bl.a. forebyg-

gelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af andre straffelovsovertrædelser samt

straffuldbyrdelse af forhold andre end dem, som den oprindelige behandling vedrørte, eller

andre former for judicielle, administrative eller disciplinære formål, som er direkte forbundet

med de formål, som er nævnt i stk. 2, eller beskyttelse af en persons rettigheder og friheder,

forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed, historiske, statistiske eller videnskabelige

formål, såfremt medlemsstaterne giver de fornødne sikkerhedsgarantier, f.eks. anonymisering

af de berørte personers navne, eller ethvert andet formål, såfremt den pågældende registrerede

har givet sit samtykke dertil.

Artikel 6 foreskriver regler for behandling af særlige kategorier af oplysninger.

Efter denne

bestemmelse må medlemsstaterne, når kriterierne i artikel 5 er opfyldt, kun tillade behandling

personoplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk

overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og oplysninger om helbredsforhold og sek-

suelle forhold,

når det er strengt nødvendigt. Medlemsstaterne skal give passende (ekstra) sik-

kerhedsgarantier. Det skal – som et minimum – ikke være tilladt at udvælge en særlig gruppe

af personer alene på baggrund af disse oplysninger.

Efter artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne fastsætte betingelserne for behandling af oplysnin-

ger om nationale identifikationsnumre. Bestemmelsen svarer til persondatadirektivet artikel 7,

stk. 8.

Efter artikel 7 skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, at personoplysninger ikke kan

lagres længere end, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de blev indsamlet

eller videre behandlet.

Medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om hensigtsmæssige

tidsfrister for lagring af per-

sonoplysninger eller om regelmæssig kontrol af behovet for lagringen og sørge for at have

pro-

ceduremæssige foranstaltninger for at sikre, at tidsfristerne for lagring af personoplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overholdes.

Personoplysninger skal slettes eller arkiveres, når det ikke længere er nødvendigt

at lagre dem i forhold til de formål, hvortil de blev indsamlet eller videre behandlet.

Videregivelse og at stille personoplysninger til rådighed for andre medlemsstaters kompetente

myndigheder

Artikel 8 (hvoraf det fremgik, at medlemsstaterne skulle fastsætte bestemmelser om, at person-

oplysninger kun kan videregives til eller stilles til rådighed for andre medlemsstaters kompe-

tente myndigheder

i overensstemmelse med reglerne i kapitel II), er slettet, idet bestemmelsen

anses for at være overflødig.

Efter artikel 9 skal medlemsstaterne

tage alle rimelige skridt for at sikre,

at personoplysninger

som ikke længere er rigtige eller ajourførte, ikke videregives eller stilles til rådighed for andre

medlemsstater.

I den forbindelse skal medlemsstaterne sikre, i det omfang det er praktisk mu-

ligt,

at kvaliteten af personoplysninger kontrolleres, før de videregives eller stilles til rådighed.

I forbindelse med al videregivelse af personoplysninger skal, så vidt muligt, tilgængelig infor-

mation tilføjes, som gør den modtagende medlemsstat i stand til at vurdere oplysningernes grad

af rigtighed eller pålidelighed.

Hvis personoplysningerne blev videregivet uden anmodning kontrollerer den myndighed, der

modtog dem, straks, om de er nødvendige til det formål, hvortil de blev videregivet.

Det fremgår videre af artikel 9, at

medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om, at person-

oplysninger, der modtages fra en anden medlemsstats myndighed, slettes:

hvis oplysningerne ikke burde have været videregivet, stillet til rådighed eller modtaget.

- efter en tidsfrist, der er fastsat i den anden medlemsstats lov, hvis den myndighed, der vide-

regav eller stillede de pågældende oplysninger til rådighed har informeret den myndighed, der

modtog dem, om tidsfristen, da de pågældende oplysninger blev videregivet eller stillet til rå-

dighed, medmindre

personoplysningerne skal bruges til en igangværende efterforskning, rets-

forfølgning af straffelovsovertrædelser eller en igangværende fuldbyrdelse af strafferetlige

sanktioner.

Personoplysninger slettes ikke, men blokeres i overensstemmelse med national ret, hvis der er

rimelig grund til at tro, at en sletning kunne påvirke den registreredes interesser, der skal be-

skyttes. Blokerede oplysninger anvendes eller videregives kun til de formål, der gjorde, at de

ikke blev slettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 10

skal medlemsstaterne tilstræbe at sikre, at al udveksling af personoplysninger

registreres eller dokumenteres med henblik på at kontrollere tilladeligheden af søgningerne,

lovligheden af behandlingen, selvkontrol og til at sikre dataenes integritet og sikkerheden om-

kring dem.

Den myndighed, der har registeret eller dokumenteret oplysningerne, meddeler straks dette til

den kompetente tilsynsmyndighed på dennes anmodning. Den kompetente tilsynsmyndighed må

kun anvende oplysningerne til kontrol af databeskyttelsen, til at sikre en ordentlig databehand-

ling samt dataenes integritet og sikkerheden omkring dem og for at sikre ordentlig information

til den registrerede.

Yderligere behandling, navnlig yderligere videregivelse og overførsel af oplysninger, der er

modtaget fra eller stillet til rådighed af andre medlemsstaters kompetente myndigheder

Efter artikel 11 skal medlemsstaterne –

uden at dette griber ind i artikel 5, stk. 3 –

fastsætte

bestemmelser om, at personoplysninger modtaget fra eller stillet til rådighed af en anden med-

lemsstats kompetente myndighed kun

må behandles til andre formål end dem, de oprindeligt

blev modtaget til eller stillet til rådighed for, eller stilles til rådighed for andre myndigheder i

en anden medlemsstat, hvis det er nødvendigt for følgende formål:

forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straffelovsovertrædelser

eller fuldbyrdelse af andre strafferetlige sanktioner i forbindelse med andre straffelovs-

overtrædelser end dem den oprindelige behandling vedrørte, eller

retslige, administrative og disciplinære formål, der direkte vedrører de formål, der er

omhandlet i artikel 5, stk. 2, eller

forebyggelse af alvorlige og overhængende trusler mod den offentlige sikkerhed, eller

historiske, statistiske eller videnskabelige formål, såfremt medlemsstaterne giver de for-

nødne sikkerhedsgarantier, f.eks. anonymisering af de berørte personers navne, eller

til ethvert andet formål tilladt under artikel 5(3), hvis den kompetente myndighed, der

har videregivet eller stillet personoplysningerne til rådighed, har godkendt dette, eller

den pågældende registrerede har givet sit samtykke hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår videre af artikel 11, stk. 2, at i tilfælde af ekstraordinære proceduremæssige krav

eller af ekstraordinære følsomme oplysninger kan den kompetente myndighed, der har videre-

givet eller stillet personoplysningerne til rådighed, kræve, at der skal indhentes et forudgående

samtykke fra denne i forbindelse med behandlinger af disse oplysninger til et andet formål end

de formål, hvortil disse oplysninger blev videregivet, eller pålægge andre betingelser for an-

vendelsen af disse oplysninger. Dette finder ikke anvendelse på gensidig retshjælp i straffesa-

ger.

Artikel 12-14 er slettet som overflødige.

I artikel 15 er der fastsat bestemmelser om overførsel til kompetente myndigheder i tredjelande

eller til internationale organer. Af bestemmelsen følger, at medlemsstaterne skal fastsætte be-

stemmelser om, at personoplysninger modtaget fra eller stillet til rådighed af en anden med-

lemsstats kompetente myndigheder ikke

må overføres yderligere

til kompetente myndigheder i

tredjelande eller til internationale organer, undtagen hvis

en sådan overførsel

er i overens-

stemmelse med rammeafgørelsen

og at mindst alle følgende krav er opfyldt; at der er lovhjem-

mel til overførelsen, at

overførslen er nødvendig til de formål, hvortil de blev videregivet eller

stillet til rådighed, eller med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsfor-

følgning af straffelovsovertrædelser, eller for at forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed

eller mod en person,

den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, som har videregi-

vet eller stillet de pågældende oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed, der har

til hensigt selv at

overføre dem yderligere,

har givet sit forudgående samtykke hertil, samt

der sikres en passende grad af databeskyttelse i tredjelandet eller det internationale organ, til

hvem de pågældende oplysninger overføres.

Medlemsstaterne sikrer, at det i lyset af alle omstændigheder omkring hver overførsel eller

kategori af overførsler vurderes, om tredjelandet eller det internationale organ sikrer en pas-

sende grad af beskyttelse af oplysningerne. Vurderingen baseres navnlig på en undersøgelse af

følgende elementer: oplysningernes art, behandlingens formål og varighed, oprindelseslandet

og det endelige bestemmelsesland, de retsregler - almindelige regler eller sektorregler – der

finder anvendelse i kraft i det pågældende tredjeland eller organisation, samt de regler for god

forvaltningsskik og de sikkerhedsforanstaltninger, der gælder der, samt at modtageren af de

overførte oplysninger opstiller tilstrækkelige sikkerhedsgarantier.

Det kan fastslås, at et tredje-

land eller en international organisation sikre et passende beskyttelsesniveau ud fra national lov

eller indgåede internationale forpligtigelser med hensyn til at beskytte privatlivets fred og den

enkeltes grundlæggende friheder og rettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De tidligere formuleringer i artikel 15, der forudsatte anvendelsen af komitologiproceduren, er

slettet.

Medlemsstaterne og Kommissionen underretter gensidigt hinanden, hvis de mener, at et tredje-

land eller et internationalt organ ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Uanset stk. 1, litra d, og stk. 2 (om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau) kan

personoplysninger,

der modtages fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat,

yderligere overføres

til

kompetente myndigheder i tredjelande eller til internationale organer, som ikke sikrer et pas-

sende beskyttelsesniveau, hvis det er absolut nødvendigt for at

- beskytte en medlemsstats væsentlige interesser, eller

- forebygge en umiddelbart forestående alvorlig fare, der truer den offentlige sikkerhed eller en

eller flere specifikke personer, eller

- hvis den registrerede har givet sit samtykke til den påtænkte overførsel, eller

- hvis overførelsen er nødvendig eller følger af retsregler fortsat for at beskytte en vigtig sam-

fundsinteresse eller for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller

- hvis overførelsen er nødvendigt for at beskytte den registreredes vitale interesser.

Artikel 16 om nærmere regler for indførelse af komitologiprocedure er slettet.

Artikel 17 (hvoraf det fremgik, at artikel 15 ikke fandt anvendelse,

hvis det i særlovgivning

som omhandlet i afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union var eksplicit fastsat, at per-

sonoplysninger modtaget fra eller stillet til rådighed af en anden medlemsstats kompetente

myndighed ikke må videregives eller kun videregives på mere specifikke betingelser)

er slettet,

idet spørgsmålet om forholdet mellem rammeafgørelsen og andre mere specifikke databeskyttel-

sesregler reguleres i artikel 34.

Artikel 18 foreskriver, at

den modtagende medlemsstat i særlige tilfælde,

af den kompetente

myndighed, hvorfra personoplysningerne blev modtaget, eller af hvem de blev stillet til rådig-

hed,

kan blive anmodet om,

at give informationer om

hvad oplysningerne bruges til samt om

den videre behandling af oplysningerne.

Den registreredes rettigheder

I artikel

er der fastsat udførlige bestemmelser om underretning af den registrerede person.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter bestemmelsen i artikel 19,

stk. 1,

skal medlemsstaterne

fastsætte,

at den registeransvarli-

ge eller dennes repræsentant

på anmodning skal give den registrerede, hos hvem oplysninger,

der relaterer sig til ham, indsamles med den pågældendes viden, en række nærmere angivne

informationer vederlagsfrit.

For så vidt angår de tilfælde, hvor oplysningerne ikke er indhentet hos den registrerede, eller

er indhentet hos ham uden hans kendskab eller vidende om at oplysninger, der relaterer sig til

ham bliver indsamlet, fastsættes det, at den registeransvarlige eller dennes repræsentant skal

give den registrerede en række nærmere angivne informationer vederlagsfrit, så snart det ikke

længere er nødvendigt at hemmeligholde oplysninger af hensyn til retshåndhævelsen. Denne

pligt gælder kun, når det under hensyn til de særlige forhold, hvorunder oplysningerne indsam-

les, er nødvendigt at give yderligere informationer for at garantere en retfærdig behandling i

forhold til den registrerede. Den gælder ikke, når den registrerede allerede er bekendt hermed,

eller det viser sig at være umuligt eller vil involvere en uforholdsmæssig indsats at give denne

information eller når en af grundene til afslag i stk. 2 foreligger.

Følgende informationer skal gives:

Den registeransvarliges og eventuelt dennes repræsentants

identitet, formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt samt retten til

ad-

gang til

og til berigtigelse af personoplysninger vedrørende den registrerede selv.

Oplysninger må kun nægtes udleveret eller kun udleveres i begrænset omfang, hvis det er nød-

vendigt for at sætte den registeransvarlige i stand til at udføre sine lovbestemte opgaver på til-

fredsstillende vis, for at undgå at skade igangværende efterforskninger, undersøgelser eller

retssager eller forhindre de kompetente myndigheder i at udføre deres retmæssige opgaver, for

at beskytte den offentlige sikkerhed og den offentlige orden i en medlemsstat, for at beskytte

tredjemands rettigheder og friheder

eller for at beskytte den enkeltes personlige sikkerhed.

Artikel 20 er slettet. Dele af indholdet af artikel 20 er sammenskrevet med den nuværende arti-

kel 19.

I artikel 21 er der fastsat bestemmelser om den registrerede persons ret til adgang til samt be-

rigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger.

Efter bestemmelsen skal medlemsstaterne sikre enhver registreret

eller den myndighed, der

fører tilsyn med den registeransvarlige, og som handler på anmodning af den registrerede

ret

til

på anmodning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- hos den registeransvarlige frit og uhindret og uden større ventetid eller større udgifter at få

oplyst, om der behandles personoplysninger om den pågældende, samt få information om mod-

tagerne eller kategorien af modtagere af oplysningerne, og at få meddelt letforståelig informa-

tion om

oplysningerne, der er omfattet af behandlingen

efter omstændighederne at opnå berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, som ikke

er blevet behandlet i overensstemmelse med rammeafgørelsen,

navnlig hvis de er ufuldstændige

eller urigtige

- når det er hensigtsmæssigt at markere oplysninger på anmodning af den registrerede, hvis

den registrerede bestrider deres rigtighed, og det ikke kan afgøres, om de er rigtige eller ej. En

sådan markering slettes kun med den registreredes samtykke eller på grundlag af en afgørelse

truffet af den kompetente ret eller af den kompetente tilsynsmyndighed

- at få udvirket, at tredjemand, til hvem sådanne oplysninger er blevet videregivet, underrettes

om enhver berigtigelse, sletning eller blokering, der er foretaget, medmindre underretning vi-

ser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig

Enhver foranstaltning, den registrerede har ret til i henhold til bestemmelsen, kan nægtes, hvis

dette er nødvendigt for at sætte den registeransvarlige i stand til at udføre sine lovbestemte

opgaver på tilfredsstillende vis, for at undgå at skade igangværende efterforskninger, undersø-

gelser eller retssager, for at beskytte den offentlige sikkerhed og den offentlige orden i en med-

lemsstat, for at beskytte tredjemands rettigheder og friheder

eller for at beskytte den enkeltes

personlige sikkerhed.

Et afslag på at nyde de rettigheder, der er omhandlet i bestemmelsen, eller en begrænsning

heraf gives skriftligt. Hvis en anmodning ikke efterkommes eller kun i begrænset omfang ef-

terkommes, informerer den registeransvarlige den registrerede om, at han kan klage til den

kompetente tilsynsmyndighed.

Denne klageret gælder ikke, hvis medlemsstaternes nationale lov

hjemler et andet retsmiddel i forbindelse med denne nægtelse, eller hvis informationerne er

blevet nægtet eller begrænset af den kompetente tilsynsmyndighed selv.

Årsagerne til afslaget eller begrænsningen skal ikke videreformidles til den registrerede, hvis

dette skader formålet hermed. I så fald informerer den registeransvarlige den registrerede om,

at han kan klage til den kompetente tilsynsmyndighed.

Denne klageret gælder ikke, hvis med-

lemsstaternes nationale lov hjemler et andet retsmiddel i forbindelse med denne nægtelse, eller

hvis informationerne er blevet nægtet eller begrænset af den kompetente tilsynsmyndighed selv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den registrerede klager,

skal den myndighed, som har med klagen at gøre, behandle kla-

gen.

Under behandlingen af klagen informerer

denne myndighed

kun den registrerede om,

hvorvidt

den registeransvarlige har handlet korrekt eller ej.

Efter artikel 22 skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, at der skal træffes passende

foranstaltninger for at sikre, at i de tilfælde, hvor den registeransvarlige berigtiger, blokerer

eller sletter personoplysninger efter en anmodning herom,

informerer

leverandørerne og mod-

tagerne af disse oplysninger

om ændringerne af personoplysningerne, medmindre dette viser

sig umuligt eller involverer en uforholdsmæssig indsats.

Det fremgår af bestemmelsens stk.2, at medlemsstaterne

skal fastsætte bestemmelser om, at den

kompetente myndighed, der videregav eller stillede personoplysninger til rådighed for en anden

medlemsstats kompetente myndighed, straks informerer sidstnævnte,

medmindre det viser sig

umuligt eller involverer en uforholdsmæssig indsats, hvis det skulle vise sig, efter meddelelse

herom fra den registrerede eller på anden måde,

at de pågældende oplysninger ikke burde væ-

re videregivet eller stillet til rådighed, eller at der er videregivet eller stillet urigtige eller for-

ældede oplysninger til rådighed.

Hvis den modtagende

myndighed har rimelig grund til at tro,

at de modtagne personoplysninger er urigtige eller skal slettes, informerer den straks den kom-

petente myndighed, der videregav eller stillede de pågældende oplysninger til rådighed.

Fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med databehandlingen

Efter artikel 23 (som svarer til, hvad der følger af persondatadirektivet) må enhver, der udfø-

rer arbejde under den registeransvarlige eller registerføreren, herunder registerføreren selv, og

som får adgang til personoplysninger, kun behandle disse efter instruks fra den registeransvar-

lige, bortset fra tilfælde der er fastsat i lovgivningen. Alle personer, der skal arbejde med eller

inden for en kompetent myndighed i en medlemsstat, er bundet af fortrolighedsregler.

I artikel 24 (som i vidt omfang svarer til hvad der følger af persondatadirektivet) opstilles der

en række krav til behandlingssikkerheden.

Af bestemmelsen fremgår bl.a., at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om, at den

registeransvarlige skal gennemføre hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltnin-

ger for at beskytte personoplysninger mod uagtsomt eller ulovligt at blive destrueret eller ved

et uheld at gå tabt, blive ændret, blive videregivet eller givet adgang til uden bemyndigelse

hertil, navnlig når databehandlingen involverer overførsel via et netværk eller rådighedsstillelse

af oplysninger ved at give direkte elektronisk adgang, og mod alle andre ulovlige former for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

databehandling, idet der tages hensyn til navnlig risiciene i forbindelse med behandlingen og

arten af de oplysninger, der skal beskyttes.

Disse foranstaltninger skal under hensyn til det aktuelle tekniske niveau og de omkostninger,

som er forbundet med deres iværksættelse, tilvejebringe et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i

forhold til de risici, som behandlingen indebærer, og arten af de oplysninger, som skal beskyt-

tes. Foranstaltningerne vurderes som værende nødvendige, hvis den dermed forbundne indsats

står i passende forhold til det tilstræbte sikkerhedsniveau.

Med henblik på elektronisk databehandling af oplysninger skal hver medlemsstat træffe pas-

sende foranstaltninger til at sikre, at uautoriserede personer ikke kan få adgang til de anlæg,

der benyttes til behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene), at

databærerne hverken kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kon-

trol med databærere), at der ikke kan ske uautoriseret lagring af oplysninger, og at uautorise-

rede personer hverken kan få kendskab til, ændre eller slette lagrede personoplysninger (kon-

trol med lagring), at edb-systemerne ikke via datatransmissionsanlæg kan benyttes af uautorise-

rede personer (brugerkontrol), at personer med bemyndigelse til at anvende et elektronisk da-

tabehandlingssystem kun har adgang til de oplysninger, der er omfattet af deres adgangstilla-

delse (kontrol med dataadgangen), at det er muligt at kontrollere og fastslå, til hvilke organer

der er blevet eller kan være blevet videregivet eller stillet personoplysninger til rådighed ved

hjælp af datakommunikationsudstyr (kontrol med kommunikationsudstyr), at det er muligt ef-

terfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne,

hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med indlæsning), at der ikke er mulighed for ube-

myndiget læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger under overførsler af

disse eller under transport af databærere (kontrol ved overførsler og med transport af databæ-

rere), at de anvendte systemer i tilfælde af teknisk uheld straks kan genetableres (genopret-

ning), og at systemet fungerer, at indtrufne fejl meldes (pålidelighed), og at lagrede oplysnin-

ger ikke bliver forkerte som følge af fejlfunktioner i systemet (ægthed).

Medlemsstaterne skal endvidere fastsætte bestemmelser om, at den registeransvarlige, hvis op-

lysninger behandles på dennes vegne, skal vælge en registerfører, som frembyder den fornødne

garanti med hensyn til de tekniske sikkerhedsforanstaltninger og organisatoriske foranstaltnin-

ger, der skal træffes, og skal påse, at disse foranstaltninger overholdes. Gennemførelsen af en

behandling ved en registerfører skal ske i henhold til en skriftlig kontrakt eller et andet retsligt

bindende dokument mellem registerføreren og den registeransvarlige, hvori det navnlig fastsæt-

tes at registerføreren alene handler efter instruks fra den registeransvarlige og at forpligtigel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

serne i henhold til bestemmelsen, som er fastlagt i loven i den medlemsstat, hvor registerføre-

ren er etableret, ligeledes påhviler denne.

Efter artikel 25 (som stort set svarer til persondatadirektivet) skal

medlemsstaterne fastsætte

bestemmelser om, at

enhver behandling eller serie af behandlinger, der tjener et enkelt formål

eller flere relaterede formål

på betingelse og efter procedurer, der fastsættes i national lovgiv-

ning skal anmeldes til tilsynsmyndigheden. Dette kan ske ved hjælp af et register, som den re-

gisteransvarlige fører. Informationerne i en sådan anmeldelse skal mindst omfatte følgende;

navn og adresse på den registersansvarlige og dennes eventuelle repræsentant

behandlingens formål

en beskrivelse af kategorien eller kategorierne af registrerede

de modtagere eller kategorier af modtagere, som oplysningerne er videregivet til

påtænkte overførsler, hvis de kendes, af oplysninger til tredjelande

en generel beskrivelse, der giver mulighed for foreløbigt at vurdere, om foranstaltnin-

ger med henblik på behandlingssikkerheden i henhold til artikel 24 er passende.

Endvidere er der tilføjet et stk. 2 til artikel 25 som i det væsentlige svarer til artikel 18, stk. 2 i

persondatadirektivet.

Efter artikel 26 (som svarer til persondatadirektivet) skal medlemsstaterne præcisere, hvilke

behandlinger der kan indebære særlige risici for

de registreredes

rettigheder og friheder, og

sikrer, at disse behandlinger kontrolleres, inden de iværksættes.

Klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner

Forslaget indeholder i artikel 27 (om klageadgang), i artikel 28 (om erstatningsansvar) og i

artikel 29 (om sanktioner) bestemmelser, der i det væsentlige svarer til den ordning, som er

fastsat i persondatadirektivet.

Tilsynsmyndighed og arbejdsgruppe på området

Forslaget indeholder i artikel 30 (om en tilsynsmyndighed) og artikel 31 (om oprettelse af en

arbejdsgruppe på området) bestemmelser, som stort set svarer til, hvad der følger af personda-

tadirektivet.

Artikel 32 indeholder beskrivelse af arbejdsgruppens opgaver.

Afsluttende bestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 33 fastsætter, at i forhold, der falder under anvendelsesområdet for EU-traktaten, er-

statter rammeafgørelsen artikel 126-130 i Schengen-konventionen.

Artikel 34 foreskriver

i stk. 1 og 2,

at rammeafgørelsen erstatter artikel 23 i konventionen om

gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. Endvidere

fastsættes det, at alle henvisninger til Europarådets konvention nr. 108 af 28. januar 1981 om

beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personop-

lysninger skal læses som en henvisning til rammeafgørelsen.

Artikel 34, stk. 2a og b omhandler anvendelsen af Artikel 11. I de tilfælde, hvor der er pålagt

betingelser for anvendelse af personoplysninger i medfør af artikel 7(2), 18(5)(b), 18(6) eller

20(4) i Den Europæiske Konvention om Gensidig Retshjælp i Straffesager skal disse betingelser

gælde. Når der ikke er pålagt betingelser finder artikel 11, stk. 1 anvendelse. Artikel 11 finder

ikke anvendelse på personoplysninger opnået af en medlemsstat i henhold til Den Europæiske

Konvention om Gensidig Retshjælp i Straffesager og Rammeafgørelsen Europæisk Bevissikring,

og som hidrører fra denne medlemsstat.

Det fremgår endvidere af stk. 3, at rammeafgørelsen ikke berører forpligtigelser, der påhviler

medlemsstaterne i henhold til bilaterale og/eller multilaterale aftaler, der er indgået med tred-

jelande før vedtagelsen af rammeafgørelsen.

Artikel 35 og artikel 36 regulerer spørgsmålet om gennemførelse og ikrafttræden.

Gældende dansk ret

3.1.

Den regulering, som foreslås efter forslaget til rammeafgørelse, afspejles i vidt omfang i

persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger som

ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001 (der gennemfører persondatadirektivet – direktiv

95/46/EF – i dansk ret)

Dette gælder navnlig med hensyn til de foreslåede bestemmelser vedrørende rammeafgørelsens

formål, definitioner og anvendelsesområde (jf. forslagets artikel 1-3), vedrørende almindelige

grundlæggende principper for behandling af personoplysninger (jf. især forslagets artikel 4-5),

vedrørende fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med databehandling (jf. forslagets artikel

23-26), vedrørende klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner (jf. forslagets artikel 27-29)

og vedrørende tilsynsmyndighed og en arbejdsgruppe på området (jf. forslagets artikel 30-32).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse bestemmelser svarer således stort set til, hvad der følger af persondataloven (og det bag-

vedliggende persondatadirektiv).

I lyset heraf koncentreres den følgende beskrivelse af gældende dansk ret på området om de

dele af rammeafgørelsen, som vedrører lovligheden af behandling af personoplysninger samt

registrerede personers rettigheder.

3.1.1.

Persondataloven gælder - ligesom forslaget til rammeafgørelse – for behandling af per-

sonoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for

ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Uden for persondatalovens anvendelsesområde falder bl.a. behandlinger, der udføres for poli-

tiets eller forsvarets efterretningstjenester, jf. lovens § 2, stk. 11.

Bestemmelserne i lovens kapitel 8 (om oplysningspligt over for den registrerede) og §§ 35-37

og § 39 (om bl.a. den registreredes indsigelsesret over for behandlinger, om den registreredes

ret til berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige mv. samt ret til un-

derretning af tredjemand, som har modtaget oplysninger, der er berigtiget mv. samt om den

registreredes ret til indsigelse mod visse automatiserede afgørelser samt ret til oplysning om

beslutningsgrundlaget) finder ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis

domstolene og politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Desuden finder

kapitel 9 (om den registreredes indsigtsret) heller ikke anvendelse på behandlinger, der foreta-

ges for domstolene inden for det strafferetlige område. Der henvises til persondatalovens § 2,

stk. 4.

3.1.2.

Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende principper for behandling af

personoplysninger, herunder regler om indsamling, ajourføring, opbevaring mv.

Reglerne i kapitel 5 giver ikke et selvstændigt retligt grundlag for at foretage en bestemt be-

handling af personoplysninger. Hjemmel hertil skal søges i de øvrige behandlingsregler i navn-

lig §§ 6-8, hvorefter der kan ske behandling, herunder videregivelse mv., hvis dette er nød-

vendigt til en række nærmere angivne formål, herunder bl.a. af hensyn til en offentlig myndig-

heds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område. Det bemærkes i den forbindelse,

at persondatalovens § 8, stk. 2, indeholder særlige videregivelsesregler vedrørende bl.a. op-

lysninger om strafbare forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behandlingsreglerne i persondatalovens §§ 6-8 adskiller sig på visse punkter fra den regule-

ring, som foreslås efter forslaget til rammeafgørelse i dets nuværende udformning. Der kan

bl.a. peges på, at persondatalovens § 7 ikke indeholder helt så strenge betingelser for (undta-

gelsesvist) at behandle særlige kategorier af oplysninger (personoplysninger om racemæssig

eller etnisk baggrund mv.), som de betingelser der foreslås efter artikel 6 i forslaget til ramme-

afgørelse.

Endvidere kan det nævnes, at persondataloven ikke – på samme måde som forslaget til ramme-

afgørelse – indeholder særlige og detaljerede bestemmelser om videregivelse og stillen til rå-

dighed af personoplysninger til andre medlemsstaters kompetente myndigheder eller om yder-

ligere behandling, navnlig yderligere videregivelse og overførsel af oplysninger, der er modta-

get fra eller stillet til rådighed af andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

Hvad særligt angår spørgsmålet om overførsel af oplysninger til kompetente myndigheder i

tredjelande eller til internationale organer bemærkes dog, at persondataloven i § 27 indeholder

særlige regler om overførsel af oplysninger til tredjelande.

3.1.3.

Som tidligere nævnt følger det af persondatalovens § 2, stk. 4, at en række af lovens

bestemmelser om den registreredes rettigheder ikke finder anvendelse på behandlinger, der

foretages for henholdsvis domstolene og politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige

område.

Det drejer sig for det første om bestemmelserne i persondatalovens kapitel 8 (§§ 28-30) om

oplysningspligt over for den registrerede.

For det andet er der gjort fravigelse fra bestemmelserne i persondatalovens kapitel 9 (§§ 31-

34) om den registreredes indsigtsret, for så vidt angår behandling af personoplysninger, der

foretages for domstolene inden for det strafferetlige område.

Reglerne i kapitel 9 gælder således alene med hensyn til behandlinger, der foretages for politi

og anklagemyndighed (og særmyndigheder mv.) inden for det strafferetlige område.

Efter persondatalovens § 31, stk. 1, har en registreret person – efter begæring – ret til indsigt i

en række oplysninger om vedkommende selv (egenacces). Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis

den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende

hensyn til private eller offentlige interesser, herunder bl.a. den offentlige sikkerhed eller fore-

byggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning i straffesager, eller hvis der i øvrigt er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlag for at gøre undtagelser fra indsigtsretten efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt

§§ 7-11 og § 14. Der henvises til persondatalovens § 32, stk. 1 og 2.

Herudover følger det af lovens § 32, stk. 5, at justitsministeren under visse betingelser kan

træffe bestemmelse om, at der generelt gøres undtagelse fra retten til indsigt i oplysninger, der

behandles af offentlige myndigheder på det strafferetlige område, for så vidt bestemmelsen i §

32, stk. 1, jf. herved § 30, må antages at medføre, at begæringer om ret til indsigt i alminde-

lighed må afslås. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler om egenac-

ces i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Cen-

trale Kriminalregister.

Reglerne om egenacces i persondataloven synes ikke så vidtgående som de modsvarende regler

i forslaget til rammeafgørelse. Der kan bl.a. peges på, at den registrerede efter forslaget til

rammeafgørelse skal oplyses om retsgrundlaget for databehandlingen, ligesom grundene til at

nægte den registrerede indsigtsret er mere begrænsede end efter persondataloven.

Endelig kan det - for det tredje – nævnes, at kun visse af bestemmelserne i persondatalovens

kapitel 10 finder anvendelse på behandlinger, der foretages for henholdsvis domstolene og po-

liti og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område.

3.1.4.

Persondataloven indeholder i kapitel 11 (§§ 41-42) regler om den fysiske behandlings-

sikkerhed og i kapitel 12 (§§ 43-47) regler om anmeldelse af behandlinger, der foretages for

den offentlige forvaltning til tilsynsmyndigheden.

Supplerende administrative bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af per-

sonoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, er fastsat i bekendtgørelse nr.

528 af 15. juni 2000.

Bestemmelser om klageadgang, erstatningsansvar og sanktioner er fastsat i persondatalovens

kapitel 18 (§§ 69-71).

Hvad angår reglerne om Datatilsynets organisation og funktioner henvises der til persondatalo-

vens kapitel 16 (§§ 55-66).

3.2.

Forslaget til rammeafgørelse omfatter også på en række punkter spørgsmål, som er regu-

leret i anden lovgivning, herunder navnlig retsplejeloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette gælder bl.a. i forhold til de bestemmelser i retsplejeloven, som tillægger en sigtet person

mv. rettigheder med hensyn til materiale, som er tilvejebragt af politiet mv. i forbindelse med

strafferetlig forfølgning, jf. herved særligt retsplejelovens kapitel 66. I den forbindelse kan der

desuden peges på reglerne om aktindsigt i retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41 - 41g) og kapitel

66 (§§ 729 a – 729 d).

Nævnes kan endvidere bl.a. retsplejelovens særlige regler om berigtigelse, jf. denne lovs §

221.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse vil i den nuværende udformning have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, navnlig med hensyn til de foreslåede bestemmelser om, hvornår

der kan ske behandling af personoplysninger samt om den registreredes rettigheder.

Der kan i den forbindelse nærmere henvises til det, som er anført ovenfor under punkt 3 om

gældende ret.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen har i den ledsagende begrundelse for forslaget anført, at gennemførelse af den

foreslåede rammeafgørelse kun vil medføre få supplerende administrative udgifter, der skal

dækkes over EU’s budget, til møder og sekretæropgaver for udvalget og det rådgivende organ,

der forventes nedsat til forslagets artikel 16 og 31.

For så vidt angår de danske myndigheder, som løser opgaver inden for rammeafgørelsens om-

råde, vurderes det umiddelbart, at forslaget ikke vil medføre statsfinansielle konsekvenser af

betydning.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi-

fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Datatilsynet, Advokatrådet, Amnesty Interna-

tional, Dansk Told- og Skatteforbund, Institut for Menneskerettigheder og Landsforeningen af

beskikkede advokater.

5.1. Generelle bemærkninger

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret, Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Århus, Præ-

sidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

har ingen bemærkninger

til forslaget.

Datatilsynet

anfører, at tilsynet gennem de seneste år har fået forelagt en række initiativer,

som viser en klar udvikling i retning af øget informationsudveksling og intensiveret samarbejde

mellem retshåndhævende myndigheder, navnlig inden for Europa. Datatilsynet har tilkendegi-

vet, at udviklingen hen imod øget informationsudveksling inden for det politimæssige og straf-

feretlige samarbejde i Europa aktualiserer behovet for gennemførelsen af et generelt og opdate-

ret databeskyttelsesretligt instrument på dette område. Den beskrevne udvikling har også givet

datatilsynsmyndighederne i Europa anledning til i fællesskab at udtrykke ønske om, at der

etableres regler om databeskyttelse på dette område. De europæiske datatilsynsmyndigheder

har den 24. januar 2006 - i forlængelse af deres konference - afgivet en udtalelse om forslaget

til rammeafgørelse. Datatilsynet kan henholde sig til denne udtalelse.

Rigsadvokaten

anfører, at han kan tilslutte sig den foreløbige danske holdning som angivet i

grundnotatet, hvorefter man fra dansk side generelt ser positivt på udviklingen af et EU-

instrument, der fastlægger mindsteregler om beskyttelse af persondata i forbindelse med det

politimæssige og strafferetlige samarbejde.

Rigspolitichefen

anfører, at de nuværende regler i lov om behandling af personoplysninger

sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med danske retshåndhævende myndig-

heders behandling af personoplysninger som led i det politimæssige og strafferetlige samarbej-

de. Det er opfattelsen, at en yderligere skærpelse af disse regler vil have indgribende betyd-

ning i forhold til politiets arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen tillægger det på denne baggrund afgørende betydning, at en eventuel ramme-

afgørelse udformes på en sådan måde, at danske retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger som led i det politimæssige og strafferetlige samarbejde ikke yderligere be-

grænses.

Rigspolitichefen bemærker, at det er den generelle vurdering, at der – i forhold til politiets og

anklagemyndighedens IT-systemer – kan være ganske betydelige konsekvenser forbundet med

visse af de foreslåede bestemmelser, men at det dog er vanskeligt på det foreliggende grundlag

at vurdere rækkevidden af rammeafgørelsens enkelte bestemmelser og dermed mere konkret at

vurdere de afledte konsekvenser for IT-systemer mv.

Politidirektøren i København

bemærker, at der ved forslaget reelt er tale om, at der søges

indført bestemmelser svarende til eller for det meste mere vidtgående end persondatalovens

bestemmelser. Det bemærkes videre, at politiet og anklagemyndigheden imidlertid er undtaget

fra en række bestemmelser i persondataloven jf. lovens § 2, stk. 4.

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet

anfører, at han kan støtte, at man fra

EU’s side nu fastlægger mindsteregler om beskyttelse af persondata i forbindelse med det poli-

timæssige og strafferetlige samarbejde, men at forslaget ikke giver anledning til særlige be-

mærkninger.

Domstolsstyrelsen

bemærker, at forslaget utvivlsomt vil føre til ændringer af persondataloven,

der vil have betydning for domstolene, men at det imidlertid på det foreliggende grundlag er

vanskeligt at vurdere den mere konkrete – sagsbehandlingsrelaterede – betydning og de res-

sourcemæssige konsekvenser, som forslaget vil betyde for domstolsområdet. Domstolsstyrelsen

tager derfor forbehold for at komme med bemærkninger i forbindelse med implementeringen

af forslaget i dansk ret.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at man overordnet ser det som positivt, at der

tages initiativ til beskyttelse af personlige oplysninger.

Landsforeningen af beskikkede advokater

finder ikke, at forslaget vil være tilstrækkeligt til

at opveje de betænkeligheder, der kan være, ved at medlemslandene direkte skulle blive i stand

til at søge i andre landes databaser, eller at man kan ophæve begrænsninger i videregivelse af

personoplysninger til andre lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af beskikkede advokater henviser samtidig til det, man har anført i sit hø-

ringssvar vedrørende forslag fra Europa-kommissionen til Rådets rammeafgørelse om udveks-

ling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet (KOM(2005)490). Heri anføres det, at man

deler de betænkeligheder, der er givet udtryk for i det medfølgende grundnotat side 17, herun-

der om der overhovedet er behov for det foreslåede, ligesom der stilles spørgsmålstegn ved de

praktiske muligheder for at skabe en umiddelbar adgang til de forskellige nationale databaser,

navnlig når det gælder etablering af direkte online-adgang.

Den væsentligste indvending imod forslaget til rammeafgørelse om tilgængelighedsprincippet

finder Landsforeningen af beskikkede advokater imidlertid i forslaget til rammeafgørelse om

databeskyttelse, hvori Kommissionen selv skriver i præamblen, at ”Nyere initiativer, der tager

sigte på direkte elektronisk adgang, i det mindste for så vidt angår positive/negative resultater,

vil sandsynligvis øge risikoen for, at der udveksles ulovlige, urigtige eller forældede oplysnin-

ger, og det skal der tages hensyn til. Disse initiativer medfører, at den registeransvarlige ikke

længere i hvert enkelt tilfælde vil kunne kontrollere, om der er tale om en retmæssig videregi-

velse af oplysninger, og om de pågældende oplysninger er rigtige. Som følge heraf er det nød-

vendigt at lade disse initiativer ledsage af en række vidtgående krav for konstant at sikre og

kontrollere kvaliteten af de oplysninger, hvortil der gives direkte elektronisk adgang.”

Landsforeningen af beskikkede advokater anfører, at der ikke er ende på, hvad man kan finde

på at registrere elektronisk i dag, og at man meget let kan forestille sig, at der ved en udveks-

ling af sådanne oplysninger kan ske misforståelser, således at f.eks. ”en kontaktperson eller

associeret til en af ovennævnte personer” lige pludseligt i et andet land bliver opgraderet til at

være sigtet eller mistænkt for en forbrydelse.

Landsforeningen af beskikkede advokater finder, at de forsøg, man i forslaget til rammeafgø-

relse om beskyttelse af personoplysninger gør på at regulere registreringerne, er aldeles util-

strækkelige og det anføres, at reguleringerne i bl.a. artikel 6, 19 og 20 således gennemhulles

af, at man i samme bestemmelsers stk. 2 indfører en række undtagelser, bl.a. af efterforsk-

ningshensyn.

Landsforeningen af beskikkede advokater bemærker afslutningsvis, at man i lyset af, at det

ikke i tilstrækkelig grad vil være muligt at undgå fejl, misforståelser eller misbrug ved udveks-

ling af oplysninger ved direkte adgang til andre medlemslandes databaser, har afgørende be-

tænkeligheder ved den foreslåede rammeafgørelse (KOM(2005)490) om tilgængelighedsprin-

cippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2. Formål, definitioner og anvendelsesområde

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet ser et bindende databeskyttelsesregelsæt som en afgørende

forudsætning for udviklingen mod øget informationsudveksling på tredje søjle-området. Hvis et

sådant regelsæt effektivt skal sikre, at personoplysningerne altid er omgærdet med en tilstræk-

kelig beskyttelse, må reglerne efter Datatilsynets opfattelse omfatte enhver behandling af per-

sonoplysninger inden for retshåndhævelsen. Som følge heraf finder Datatilsynet, at det som

udgangspunkt ikke bør overlades til medlemsstaterne at bestemme, f.eks. hvilken beskyttelse

der skal være af oplysningerne i manuelle sager.

Datatilsynet peger desuden på, at det af betragtning 7 i forslagets præambel fremgår, at en ind-

byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning ikke bør medføre en forringelse af den da-

tabeskyttelse, disse yder, men tværtimod skal have til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau

i EU.

Ifølge forslagets artikel 1, stk. 1, fastsættes der i rammeafgørelsen fælles standarder, der skal

sikre beskyttelsen af fysiske personer for så vidt angår behandlingen af personoplysninger i

forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Det fremgår videre af artikel

1, stk. 2, at medlemsstaterne sikrer, at videregivelsen af personoplysninger til de kompetente

myndigheder i andre medlemsstater hverken begrænses eller forbydes af årsager, der vedrører

beskyttelsen af personoplysninger som fastsat i denne rammeafgørelse.

Den europæiske konference for datatilsynsmyndigheder har i sin udtalelse anført, at artikel 1,

stk. 2, kun giver mening, hvis den foreslåede rammeafgørelse resulterer i en fuldstændig har-

monisering af den databeskyttelseslovgivning, der regulerer det politimæssige og strafferetlige

samarbejde i EU. Datatilsynet kan hertil føje, at så længe der ikke er et sikkert grundlag, der

garanterer, at oplysninger, der videregives til et andet land, i alle tilfælde er omgærdet med et

meget højt niveau af databeskyttelse, bør et medlemsland efter tilsynets opfattelse kunne be-

grænse sin videregivelse af denne årsag. Tilsynet finder derfor, at bestemmelsen i artikel 1,

stk. 2, er for vidtgående og bør udgå.

Datatilsynet anfører videre, at de eksisterende principper og definitioner, navnlig de der findes

i databeskyttelsesdirektivet, kan anvendes som udgangspunkt ved udformning af databeskyttel-

sesregler på tredje søjle. Samtidig medfører de særlige opgaver, som retshåndhævende myn-

digheder har, og karakteren af de oplysninger, der behandles, at det er nødvendigt at fastlægge

en fælles standard og at sikre effektiv beskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet tilføjer, at det efter tilsynets opfattelse er overordentligt vigtigt, at der skabes et

fælles højt beskyttelsesniveau. Efter Datatilsynets opfattelse bør der således ikke ukritisk over-

føres regler fra første søjle-databeskyttelsesdirektivet.

Endelig bemærker Datatilsynet, at det forhold, at forslaget skal erstatte de gældende databe-

skyttelsesregler for Schengen Informationssystemet, ikke må ikke føre til et lavere beskyttel-

sesniveau for dette system.

5.3. Almindelige betingelser for lovlig behandling af personoplysninger

Datatilsynet

anfører, at rammeafgørelsens artikel 6 i stk. 2 åbner flere muligheder for behand-

ling af følsomme oplysninger, end hvad der gælder efter princip 2.4 i Europarådets Rekom-

mandation nr. (87)15 (Ministerkomiteens Rekommandation nr. R(87)15 om regulering af be-

handling af personoplysninger i politisektoren). Datatilsynet bemærker hertil, at mulighederne

for at behandle disse oplysninger bør være begrænset som efter politirekommandationen, dvs.

at behandling af følsomme oplysninger i politimæssig sammenhæng kun må ske, hvis det er

nødvendigt i forbindelse med en konkret efterforskning.

Rigsadvokaten

anfører, at forslagets artikel 4 forudses at medføre et betydeligt administrativt

merarbejde i forbindelse med registreringen i de enkelte kategorier som anført i forslagets arti-

kel 4, stk. 3. Det forekommer efter Rigsadvokatens opfattelse ikke umiddelbart hensigtsmæs-

sigt eller nødvendigt, at personer der registreres i forbindelse med en straffesag skal placeres i

kategorier som anført i forslaget. Beskyttelseshensyn kan efter Rigsadvokatens opfattelse vare-

tages og et acceptabelt beskyttelsesniveau opnås uden en omfattende anvendelse af kategorier.

Placeringen i de forskellige kategorier vil herudover bero på et foreløbigt skøn foretaget af den

enkelte polititjenestemand eller sagsbehandler, ligesom det kan blive nødvendigt at ændre de

registreredes placering senere under sagen. Efter forslaget er der en pligt til, at oplysningerne

ajourføres, således at de er korrekte. Dertil kommer, at en straffesag ofte behandles i flere

instanser. Politimesteren, statsadvokaten og rigsadvokaten vil herefter alle ved sagens oprettel-

se og journalisering have pligt til at registrere de implicerede personer (parter mv.) i kategorier

som anført i forslaget. En ændring i den overordnes anklagemyndigheds registrering set i for-

hold til andre instansers registrering vil formentlig få den afledede effekt, at den underordnede

anklagemyndighed har pligt til at ændre sin registrering.

Rigsadvokaten peger desuden på, at den registrerede person endvidere formentlig vil skulle

placeres forskelligt, hvis en afgørelse i en straffesag påklages til den overordnede myndighed,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis der søges erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a eller sagen i øvrigt får andre ”udlø-

bere”.

Rigsadvokaten anfører, at denne registrering og ajourføring af oplysningerne efter Rigsadvoka-

tens opfattelse vil betyde et væsentlig administrativt merarbejde, som ikke i sig selv synes at

have en merværdi for de registrerede personer.

Rigsadvokaten anfører desuden, at det endvidere forekommer mindre hensigtsmæssigt at fore-

tage disse registreringer efter fastlagte kategorier, når der samtidig henses til, at også domsto-

lene efter forslaget vil blive omfattet af reglerne, og at domstolene tillige har en pligt til at re-

gistrere de implicerede i de samme kategorier, hvilket må nødvendiggøre en ikke ubetydelig

koordinering af registreringerne.

Rigspolitichefen

anfører i relation til artikel 4, stk. 1, at man med udgangspunkt i Justitsmini-

steriets grundnotet om forslaget lægger til grund, at der ikke med forslaget vil blive stillet krav

om, at der i politiets og anklagemyndighedens IT-systemer sker en konkret og særskilt angivel-

se af graden af rigtighed og pålidelighed af de personoplysninger, der behandles.

Det oplyses, at der i en række af politiets IT-systemer behandles personoplysninger i en mere

fri og ustruktureret form (fritekst), og at det derfor vil være vanskeligt at sikre en konkret og

særskilt angivelse af pålideligheden af behandlede personoplysninger.

Rigspolitichefen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvilke omkostninger der vil

være forbundet med tilvejebringelse af IT-understøttelse af en konkret registrering af pålidelig-

heden af behandlede oplysninger.

I relation til artikel 4, stk. 3, bemærker Rigspolitichefen, at der i dag i en række af politiets IT-

systemer behandles personoplysninger uden, at det konkret af registreringen fremgår, hvilken

personkategori personen tilhører. Det vil dog – ofte – være muligt at konstatere personkatego-

rien ud fra de i øvrigt registrerede oplysninger. En sondring mellem personkategorier kan så-

ledes i forhold til en række behandlinger af personoplysninger i politiets IT-systemer forudsæt-

te en individuel gennemgang af de behandlede oplysninger.

Det er Rigspolitichefens vurdering, at en konkret og særskilt registrering af personkategori vil

være vanskelig og i nogle tilfælde umulig at implementere inden for rammerne af politiets ek-

sisterende IT-systemer. Det bemærkes endvidere, at det vil være forbundet med et øget admi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nistrativt ressourceforbrug at sikre, at kategoriseringen af personoplysninger til stadighed er

ajourført.

Rigspolitichefen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvilke omkostninger der vil

være forbundet med tilvejebringelse af it-understøttelse af en konkret registrering af personka-

tegorier i politiets IT-systemer eller hvilket øget administrativt ressourceforbrug, der må på-

regnes til håndteringen heraf.

I relation til artikel 7 oplyser Rigspolitichefen, at der ikke i dag – i samtlige politiets IT-

systemer, hvor der behandles personoplysninger - er implementeret tekniske (maskinelle) for-

anstaltninger for at sikre, at tidsfristerne for lagringen af personoplysninger ikke overskrides. I

en række IT-systemer håndteres sletningen af personoplysninger således ved en regelmæssig

manuel gennemførelse af sletteprocedurer.

Rigspolitichefen kan ikke umiddelbart vurdere, hvilke omkostninger der vil være forbundet

med tilvejebringelse af sådanne tekniske foranstaltninger til sikring af sletning af lagrede per-

sonoplysninger i samtlige de IT-systemer i politiet, hvor der behandles personoplysninger.

Landsforeningen af beskikkede advokater

anfører, at tidsfristen for lagring af oplysningerne

i artikel 7 er totalt indholdsløs, og at den derfor kan føre til, at forældede oplysninger udveks-

les.

Landsforeningen af beskikkede advokater stiller desuden spørgsmålstegn ved, om man kan

opfylde kravene til kvalitetskontrol som foreslået i artikel 9, når man i andre konventioner sæt-

ter ganske korte frister for udveksling af oplysninger.

5.4. Særlige former for behandling af personoplysninger

Datatilsynet

bemærker, at videregivelse til andre medlemsstaters kompetente myndigheder efter

forslagets artikel 8 skal kunne ske, hvis det er nødvendigt for, at de myndigheder, der sender

eller modtager oplysningerne, retmæssigt kan udføre deres opgave, og for at forebygge, efterfor-

ske, afsløre og retsforfølge straffelovsovertrædelser.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på de europæiske datatilsyns forslag til ændring af be-

tingelserne for videregivelse, som går ud på, at bestemmelsen formuleres således: “medlemssta-

ter skal sørge for, at personoplysninger,

som indsamles og behandles af kompetente myndig-

heder

kun videregives eller stilles til rådighed for kompetente myndigheder i andre medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, hvis det er nødvendigt for, at de myndigheder, der sender eller modtager oplysningerne,

retsmæssigt kan udføre deres opgave, og for at forebygge, efterforske, afsløre og retsforfølge

konkrete

straffelovsovertrædelser”.

Datatilsynet bemærker, at der i artikel 10 i udkastet til rammeafgørelse findes regler om registre-

ring og dokumentation, og at bestemmelsen medfører krav om logning af al elektronisk videre-

givelse og modtagelse af personoplysninger.

Datatilsynet finder ligesom de øvrige europæiske datatilsyn og EDPS (Den europæiske tilsynsfø-

rende for databeskyttelse), at en effektiv kontrol med den korrekte behandling af personoplys-

ninger ikke kun bør fokusere på transmissionens legalitet, men også på legaliteten af myndighe-

ders adgang. Sidstnævnte gør det nødvendigt at logge eller dokumentere adgang til data.

Datatilsynet tilslutter sig således ønsket om registrering af enhver adgang til oplysningerne. En

sådan registrering – eller logning – vil i Danmark skulle ske i en række tilfælde efter sikkerheds-

bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til

beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning).

Datatilsynet oplyser i den forbindelse, at det i forbindelse med forskellige tidligere initiativer på

tredje søjle netop har understreget vigtigheden af, at man fra dansk side arbejder for at få be-

stemmelser om logning med i retsgrundlaget.

Datatilsynet bemærker, at artikel 11 i udkastet til rammeafgørelse omhandler yderligere behand-

ling af personoplysninger, der er modtaget fra eller stillet til rådighed af en anden medlemsstats

kompetente myndighed.

Datatilsynet er enig med de øvrige europæiske tilsyn i, at yderligere brug af personoplysninger

principielt skal være begrænset til det oprindelige formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Datatilsynet anfører, at forslaget i artikel 11, stk. 1, litra b, der muliggør yderligere behandling til

en række formål, giver Datatilsynet anledning til betænkeligheder, og at tilsynet må stille spørgs-

mål ved effekten af den mekanisme, som findes i artikel 11, stk. 2, hvorefter der skal være sam-

tykke fra den myndighed, der har videregivet oplysningerne eller stillet dem til rådighed.

Datatilsynet anfører, at man ville foretrække, at artikel 11, stk. 1, litra b, helt udgik, således at

der ved behov for at anvende oplysninger til et andet formål, skal ske fornyet indhentelse ved

kilden. Dette skønnes tillige at ville være en bedre løsning til sikring af datakvalitet og aktualitet

af de data, der anvendes. Herudover henviser Datatilsynet til den Europæiske Datatilsynskonfe-

rences forslag til udformning af restriktioner for yderligere brug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet bemærker, at artikel 15 i udkastet muliggør overførsel til tredjelande eller interna-

tionale organer. Bestemmelsen, der udelukkende vedrører videregivelse af oplysninger, der er

modtaget fra eller stillet til rådighed af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, inde-

holder en række krav, som skal være opfyldt.

Datatilsynet anfører, at man i lighed med de øvrige europæiske datatilsyn finder, at reglen om

overførsel af data til tredjelande bør omfatte alle overførsler, uanset hvorfra oplysningerne

stammer.

Rigsadvokaten

anfører vedrørende artikel 9, at der i forbindelse med en videregivelse af op-

lysninger (efter artikel 9, stk. 1,) skal ske en kontrol af oplysninger - der er baseret på menin-

ger eller personlige vurderinger - ved kilden, og oplysningernes grad af rigtighed og pålidelig-

hed skal anføres. Rigsadvokaten finder dette administrativt byrdefuldt og formentlig i mange

tilfælde af begrænset værdi, idet man må formode, at de oplysninger, der registreres, er kor-

rekte efter ”kildens” opfattelse. En efterfølgende kontrol og vurdering af ”kildens” troværdig-

hed forekommer derfor mindre hensigtsmæssig.

Rigspolitichefen

bemærker i forhold til artikel 9, stk. 4, at der i dag ikke er en IT-mæssig

registrering i kildesystemerne af, til hvilke myndigheder en personoplysning er videregivet.

Der er således ikke p.t. tilvejebragt en IT-understøttelse, der sikrer, at modtageren af informa-

tion orienteres som anført. Understøttelsen af den angivne informationspligt skal således ske

ved tilrettelæggelsen af administrative forretningsgange.

Rigspolitichefen oplyser i forbindelse med artikel 9, stk. 6, at der ikke i dag er mulighed for i

politiets IT-systemer særskilt at angive en markering af, om en registreret nægter, at de per-

sonoplysninger, der behandles, er korrekte. Oplysninger af denne karakter vil i en række –

men ikke alle – IT-systemer kunne angives som anmærkninger i tilknytning til en registrering

af personoplysninger eller i øvrigt fremgå af den sammenhæng, i hvilke oplysningerne indgår.

Rigspolitichefen kan ikke umiddelbart vurdere, hvilke omkostninger der vil være forbundet

med tilvejebringelse af en generel mulighed for specifikt at markere behandlede personoplys-

ninger, som anført i bestemmelsen.

Rigspolitichefen oplyser i relation til artikel 9, stk. 9, at der i dag ikke er mulighed for i politi-

ets IT-systemer at blokere enkeltstående oplysninger. Rigspolitiet kan ikke umiddelbart vurde-

re, hvilke omkostninger der vil være forbundet med tilvejebringelse af en generel mulighed for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at blokere oplysninger, der måtte være registreret i et af politiets IT-systemer på grundlag af en

meddelelse fra et andet medlemsland.

I forhold til artikel 10 oplyser Rigspolitichefen, at der i dag ikke er etableret mulighed for, at

andre landes kompetente myndigheder ved direkte elektronisk adgang kan hente eller indlægge

personoplysninger i politiets IT-systemer. I dag vil videregivelse af oplysninger til andre med-

lemslandes kompetente myndigheder således ske ved en manuel forretningsgang, hvor en med-

arbejder i dansk politi indhenter registrerede oplysninger og videregiver dem, eventuelt elek-

tronisk via e-post. Registrering og dokumentation af oplysninger om videregivelsen skal såle-

des ske manuelt i den sag, der danner rammen om videregivelsen. Det gælder uanset, hvilket

it-system de omhandlede oplysningerne behandles i.

Rigspolitichefen anfører, at man på den baggrund lægger til grund, at bestemmelsen ikke aktu-

elt medfører nogle nye krav til dokumentation og registrering af videregivelse og modtagelse af

personoplysninger i relation til politiets IT-systemer.

Rigspolitichefen bemærker, at de i artikel 10 fastsatte bestemmelser om dokumentering og re-

gistrering af oplysninger i tilknytning til en elektronisk videregivelse eller modtagelse af oplys-

ninger fra andre medlemslande er af en sådan karakter, at det ikke er muligt at understøtte ved

automatiske logningsprocedurer. Registreringen af de angivne oplysninger forudsætter, at en

elektronisk udveksling af oplysninger suppleres med en manuel opdatering af oplysninger i

tilknytning til en videregivelse eller modtagelse af personoplysninger. Det oplyses i den for-

bindelse, at politiets IT-systemer ikke i dag er indrettet til at indeholde manuelt registrerede

oplysninger til brug for dokumentation af videregivelse eller indberetning af oplysninger.

I relation til artikel 11-15 bemærker Rigspolitichefen, at de fastsatte betingelser kan medføre

en begrænsning af muligheden for at behandle oplysninger, der er modtaget fra andre med-

lemslande, elektronisk i politiets IT-systemer. Det er således Rigspolitiets vurdering, at det kan

være vanskeligt at begrænse anvendelsen af oplysninger, som anført i bestemmelserne, hvis

oplysningerne er til rådighed i elektronisk form for en bredere skare af autoriserede brugere.

Rispolitichefen henleder for en god ordens skyld opmærksomheden på, at politiet på Færøerne

og i Grønland anvender visse af politiets IT-systemer, bl.a. Det Centrale Kriminalregister.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at man finder det hensigtsmæssigt, at det i ram-

meafgørelsens artikel 15, stk. 1, litra d) præciseres, hvad en sikring af databeskyttelsen i ”en

passende grad” dækker over. Det anføres, at dette kunne gøres med en henvisning til artikel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17, stk. 1, i Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger,

der definerer begrebet som en beskyttelse af personoplysningerne ”mod hændelig eller ulovlig

tilintetgørelse, mod hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret

adgang…samt mod enhver anden form for ulovlig behandling”.

Institut for Menneskerettigheder finder det ligeledes ønskeligt, at det i rammeafgørelsens arti-

kel 15, stk. 6, fastsættes hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes ved videregi-

velse af personlige oplysninger til tredjelande eller internationale organer, som ikke sikrer et

passende beskyttelsesniveau. Instituttet finder, at dette eventuelt kan ske ved en henvisning til

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. I medfør af

direktivets artikel 26, stk. 2 og 3, skal den registeransvarlige i sådanne tilfælde yde ”tilstræk-

kelige garantier for beskyttelse af privatlivets fred, personers grundlæggende rettigheder og

frihedsrettigheder samt for udøvelsen af de dertil knyttede rettigheder.” Medlemsstaten, der

videregiver oplysningerne, skal endvidere underrette Kommissionen og de øvrige medlemslan-

de herom.

Instituttet har i øvrigt ingen bemærkninger af menneskeretlig art.

Landsforeningen af beskikkede advokater

anfører, at man kan tvivle på nytten af artikel 13,

hvor den modtagende myndighed skal sikre, at oplysningerne ikke kommer på afveje, idet det

jo normalt er således, at jo fjernere man er i forhold til den oprindelige kilde, jo mindre om-

hyggelig er man i omgangen med de fortrolige oplysninger.

5.5. Den registrerede persons rettigheder

Rigsadvokaten

anfører i relation til artikel 19, at han overordnet set finder det naturligt, at

registrerede personer har visse muligheder for at få oplysninger om, hvorvidt de er registreret i

forbindelse med en straffesag, idet en række modhensyn dog samtidig vil gøre sig gældende

med betydelig styrke inden for det strafferetlige område. Rigsadvokaten finder dog samtidig, at

de gældende danske regler på området, der er nævnt i grundnotatet, som udgangspunkt funge-

rer tilfredsstillende. Rigsadvokaten kan heller ikke se bort fra, at underretning i form af en

oplysningspligt om foretagne registreringer i en del tilfælde vil forvirre og skabe usikkerhed

blandt de registrerede, hvilket måske navnlig vil gælde vidner og ofre for forbrydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten bemærker, at en ændring af de gældende danske regler, som forslaget lægger

op til, efter Rigsadvokatens opfattelse vil kunne afføde et betydeligt administrativt merarbejde,

hvis nytte for de registrerede man kan sætte spørgsmålstegn ved.

For så vidt angår artikel 20 anfører Rigsadvokaten, at det krav der stilles om en ret for den

registrerede til en orientering om oplysninger, der er registreret - hvis disse oplysninger ikke

er indhentet hos den registrerede m.v. – næppe er hensigtsmæssigt, idet kravet vil kunne skade

resultaterne af afsluttet efterforskningsarbejde, der eventuelt vil kunne benyttes fremadrettet i

situationer, og hvor betingelserne i stk. 2 for at undlade at give informationerne ikke nødven-

digvis er opfyldt.

Det anføres videre, at artiklen endvidere vil indebære et krav til myndighederne om at foretage

en nøje vurdering af, hvorvidt de oplysninger man kommer i besiddelse af – og som registreres

– er indhentet uden den registreredes viden m.v.

Rigsadvokaten forudser, at forslagets artikel 21 vil betyde et væsentlig administrativt merar-

bejde, når den registrerede person har mulighed for at anfægte myndighedernes registrering og

placering i kategorier, hvilket skal sammenholdes med, at § 35-37 og § 39 i den gældende lov

om behandling af personoplysninger ikke finder anvendelse på behandlinger, der foretages for

politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område.

Rigsadvokaten anfører, at forslagets øvrige bestemmelser ikke giver ham anledning til særskil-

te bemærkninger. Rigsadvokaten bemærker, at han samlet set finder, at de nugældende regler i

lov om behandling af personoplysninger, hvorefter lovens kapitel 8 samt §§ 35-37 og § 39 ikke

finder anvendelse på behandlinger, der foretages for politi og anklagemyndighed inden for det

strafferetlige område, fungerer hensigtsmæssigt set fra anklagemyndighedens synspunkt. Rigs-

advokaten finder, at ændringer af disse regler, således som forslaget lægger op til, meget nøje

bør overvejes og ske efter en drøftelse med politi og anklagemyndighed, idet de nærmere kon-

sekvenser af mulige ændringer blandt andet forudsætter en vurdering af efterforskningsarbejde

i straffesager samt af administrative rutiner og de anvendte journaliserings- og registersystemer

mv. Om de mere principielle aspekter af en række af de spørgsmål, forslaget rejser, henviser

Rigsadvokaten til sin udtalelse af 9. marts 1998 om betænkning nr. 1345 om behandling af

personoplysninger.

Rigspolitichefen

bemærker i relation til reglerne om den registreredes rettigheder, at bestem-

melserne kan give anledning til en række spørgsmål i relation til muligheden for at sikre fortro-

ligheden af de oplysninger, politiet og anklagemyndigheden behandler i forbindelse med straf-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

feretlig efterforskning og retsforfølgning. Bestemmelserne rejser tillige en række spørgsmål af

praktisk/administrativ karakter i forhold til implementering af en eventuel pligt til at underrette

registrerede om de personoplysninger, der behandles om dem i politiets IT-systemer.

Rigspolitichefen bemærker videre, at vurderingen af de efterforskningsmæssige og prak-

tisk/administrative konsekvenser af bestemmelsen dog i det hele afhænger af, i hvilket omfang

det vurderes, at bestemmelserne – i praksis – vil medføre ændringer af nuværende praksis ved-

rørende meddelelsen af registerindsigt.

Rigspolitichefen oplyser i relation til artikel 22, at der i dag ikke er etableret mulighed for, at

andre landes kompetente myndigheder ved direkte elektronisk adgang kan hente eller indlægge

personoplysninger i politiets IT-systemer. Modtagelse og videregivelse af oplysninger sker

således manuelt.

Rigspolitichefen oplyser, at man vurderer, at det ikke vil være muligt at tilvejebringe tekniske

løsninger, der opfylder kravene i denne bestemmelse i forhold til de nuværende manuelle for-

retningsgange.

Politidirektøren i København

bemærker med hensyn til den registreredes ret til rettelser, slet-

ning og blokering i forslagets artikel 21, at persondatalovens bestemmelse om denne ret ikke

finder anvendelse på politi og anklagemyndighed. Netop af hensyn til efterforskning og videre

strafforfølgning vil der nemlig kunne gøres indsigelse mod politiets/anklagemyndighedens be-

handling af oplysninger under en straffesags behandling, ligesom det af hensyn til efterforsk-

ningen – i hvert fald i de tidligere stadier af en straffesag – heller ikke vil kunne meddeles den

registrerede oplysning om, hvorfra oplysningerne stammer m.v. Dette vil betyde, at undtagel-

sesreglen i artiklens stk. 2, hvorefter oplysningerne kan nægtes rettet m.v. bl.a. af hensyn til

igangværende efterforskning, reelt vil blive hovedreglen på området. Da der imidlertid skal

træffes en konkret afgørelse i hvert tilfælde, vil en indførelse af forslagets artikel 21 medføre

et ganske unødvendigt og belastende merarbejde for politi/anklagemyndighed.

Politidirektøren i København anfører, at det samme gælder forslagets artikel 19 og 20. Disse

artikler svarer stort set til persondatalovens § 28 og 29, sammenholdt med § 30 – dog med

enkelte mere vidtgående regler – og heller ikke § 28 og 29 finder anvendelse ved politiets og

anklagemyndighedens arbejde. Med hensyn til begrundelsen herfor henvises til Justitsministe-

riets bemærkninger i lovforslaget til persondataloven, LF nr. 429 af 2000, hvor tillige Rigsad-

vokatens udtalelse om lovforslaget er gengivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politidirektøren i København bemærker, at der om baggrunden for forslaget til Rådets ramme-

afgørelse er anført, at der planlægges regler for at forbedre udvekslingen af oplysninger på

tværs af grænserne mellem anklagemyndighed/politi i medlemslandene – navnlig for så vidt

angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Politidirektøren i København finder, at det

havde været en fordel ved besvarelsen af denne høring, såfremt man først havde fastlagt den

måde, hvorpå disse oplysninger fremover skal kunne udveksles mellem medlemslandene m.v.,

før fastsættelse af regler for beskyttelse af personoplysningerne.

5.6. Fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med databehandlingen

Datatilsynet

bemærker, at artikel 24, stk. 1, 1. led, indeholder krav om, at medlemsstaterne

fastsætter betingelser om, at den registeransvarlige skal gennemføre hensigtsmæssige tekniske

og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod uagtsomt eller ulov-

ligt at blive destrueret eller ved et uheld at gå tabt, blive ændret, blive videregivet eller givet

adgang til uden bemyndigelse hertil, navnlig når databehandlingen involverer overførsel via et

netværk eller rådighedsstillelse af oplysninger ved at give direkte elektronisk adgang, og mod

alle andre ulovlige former for databehandling, idet der tages hensyn til navnlig risiciene i for-

bindelse med behandlingen og arten af de oplysninger, der skal beskyttes.

Datatilsynet bemærker videre, at det samtidig er anført i artikel 24, stk. 1, 2. led, at disse for-

anstaltninger under hensyn til det aktuelle tekniske niveau og de omkostninger, som er forbun-

det med deres iværksættelse, skal tilvejebringe et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forhold til

de risici, som behandlingen indebærer, og arten af de oplysninger, som skal beskyttes. Foran-

staltningerne vurderes som værende nødvendige, hvis den dermed forbundne indsats står i pas-

sende forhold til det tilstræbte sikkerhedsniveau.

Datatilsynet anfører, at man kan tilslutte sig de øvrige europæiske datatilsyns bekymring om 2.

led og ønsket om, at denne sætning udgår.

Rigspolitichefen

bemærker i relation til artikel 24, stk. 2, litra j, at det ikke umiddelbart vurderes

at være teknisk muligt, økonomisk set hensigtsmæssigt eller i øvrigt fra en faglig synsvinkel nød-

vendigt at sikre, at politiets IT-systemer i tilfælde af – ethvert tænkeligt - teknisk uheld straks

kan genetableres.

I relation til artikel 25 bemærker Rigspolitichefen, at der allerede i dag er etableret en samlet

fortegnelse over politiet- og anklagemyndighedens behandling af fortrolige og følsomme per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sonoplysninger via bestemmelserne i persondataloven om anmeldelse af behandlinger af per-

sonoplysninger.

5.7. Afsluttende bestemmelser

Datatilsynet

bemærker, at det fremgår af forslagets artikel 31, at der nedsættes en arbejds-

gruppe vedrørende beskyttelse af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af straffelovsover-

trædelser. Arbejdsgruppen skal have rådgivende status og skal kunne handle uafhængigt.

Med henblik på at sikre gruppen den fornødne uafhængighed foretrækker Datatilsynet, at

gruppen får eget sekretariat.

Datatilsynet anfører, at det er tilsynets opfattelse, at udviklingen mod øget informationsudveks-

ling og intensiveret samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder skaber et tilsvarende

behov for samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og eventuelt den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse. Det er Datatilsynets opfattelse, at disse uafhængige til-

synsmyndigheder har brug for et samarbejdsforum, hvor der bl.a. kan drøftes og iværksættes

fælles tilsynsprojekter. Tilsvarende aktiviteter foregår i dag i de fælles tilsynsmyndigheder for

Europol og Schengen.

Datatilsynet peger herudover på, at det fremgår af betragtning 16 i forslagets præambel, at

oprettelsen af nationale tilsynsmyndigheder, der udfører deres opgaver helt uafhængigt, indgår

som en væsentlig del af beskyttelsen af personoplysninger, der behandles i forbindelse med det

politimæssige og retlige samarbejde mellem medlemsstaterne.

Datatilsynet peger endvidere på, at det fremgår af betragtning 17, at disse myndigheder bør

tildeles de fornødne beføjelser til at varetage disse opgaver, herunder undersøgelses- og inter-

ventionsbeføjelser, navnlig når det drejer sig om klager fra enkeltpersoner, samt beføjelse til at

indbringe sager for en retsinstans. Myndighederne bør bidrage til at tilvejebringe gennemsig-

tighed i de databehandlinger, der udføres i den medlemsstat, hvorunder de henhører.

Endelig peger Datatilsynet på, at det fremgår af forslagets artikel 30, at der skal udpeges en

tilsynsmyndighed, der har til opgave at påse overholdelsen af de bestemmelser, medlemsstaten

vedtager til gennemførelse af denne rammeafgørelse. Bestemmelsen fastsætter flere regler for

tilsynsmyndighedens opgaver og beføjelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet anfører, at man formoder, at dele af, hvis ikke alle, disse opgaver vil skulle vare-

tages af Datatilsynet, og at en sådan forøgelse af tilsynets opgaver vil nødvendiggøre, at tilsy-

net får tilført flere ressourcer.

Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hensyn til, hvorfor nær-

hedsprincippet er overholdt:

”Denne rammeafgørelse vedrører situationer, der er hyppigt forekommende i for-

bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde mellem medlemsstater-

ne, navnlig i forbindelse med udvekslingen af oplysninger for at sikre og fremme

effektive og retlige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet,

navnlig grov kriminalitet og terrorisme, i alle medlemsstater. Nationale, bilaterale

eller multilaterale løsninger kan være nyttige for de enkelte medlemsstater, men de

tager ikke hensyn til behovet for at sikre den interne sikkerhed i hele EU. De rets-

håndhævende myndigheders behov for oplysninger afhænger i vid udstrækning af

integrationsgraden mellem landene. Det skønnes, at omfanget af udvekslingen af

oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på retshåndhævelse vil stige, og

det er derfor nødvendigt at supplere med sammenhængende regler om databehand-

ling og databeskyttelse. Denne rammeafgørelse respekterer subsidiaritetsprincippet

som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt som den tager sigte på en

gensidig tilnærmelse af medlemsstaternes lov og administrative bestemmelser, hvil-

ket medlemsstaterne ikke kan gøre hensigtsmæssig vis, hvis de handler på egen

hånd, men kræver en fælles indsats på EU-plan”

Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt, da formålet med forsla-

get som nævnt er at sikre beskyttelse af personoplysninger på området og dermed skabe grund-

lag for, at der i EU kan indføres mere effektive ordninger for informationsudveksling i forbin-

delse med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for udviklingen af et EU-instrument, der

fastlægger (mindste-)regler om beskyttelse af persondata i forbindelse med det politimæssige

og strafferetlige samarbejde (søjle 3).

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet blev den 13. december 2005 anmodet om at afgive en udtalelse. Europa-

Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

21. november 2006

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politi-

mæssige og strafferetlige samarbejde samt et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 30. januar 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 31. januar 2006.

Et aktuelt notat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

og Folketingets Retsudvalg forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28.

april 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Gennemførelse af Schengen-reglerne

Nyt notat.

Resumé

Spørgsmålet om gennemførelse af Schengen-reglerne er senest drøftet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006, hvor der blev vedtaget en række rådskonklusioner.

I lyset heraf har det finske formandskab arbejdet videre med sagen, som ifølge det oplyste på

ny vil blive forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) på det kommende møde med hen-

blik på vedtagelse af rådskonklusioner om status for Schengen-evalueringen af de nye med-

lemsstater, om SIS II, om SISone4All, og om forventet dato for ophævelse af den indre græn-

sekontrol vedrørende de nye medlemsstater. Sagen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser, og på det foreliggende grundlag vurderes den generelt heller ikke at ville

indebære statsfinansielle konsekvenser af betydning, om end dette er forbundet med en vis

usikkerhed. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side for-

venter man at kunne tilslutte sig rådskonklusioner om gennemførelse af Schengen-reglerne.

Baggrund

Spørgsmålet om gennemførelse af Schengen-reglerne er senest drøftet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006, hvor der blev vedtaget en række rådskonklusioner.

De pågældende rådskonklusioner indebærer bl.a. en revideret tidsplan for den tekniske gen-

nemførelse af den anden generation af Schengen-informationssystemet (det såkaldte SIS II). Af

tidsplanen følger det, at SIS II skal kunne anvendes fra juni 2008 af de medlemsstater, som på

nuværende tidspunkt deltager i SIS, med henblik på at systemet efterfølgende kan tages i brug i

forhold til de nye medlemsstater.

Forsinkelsen af SIS II er uheldig i forhold til den planlagte integration af de nye medlemslande

i Schengen-samarbejdet. På RIA-rådsmødet i oktober 2006 så man derfor med tilfredshed på et

portugisisk forslag til en midlertidig løsning, ”SISone4All”, som går ud på, at de nye med-

lemsstater opkobles på det nuværende Schengen-informationssystem, SIS 1+. Man opfordrede

de relevante arbejdsgrupper til at se nærmere på de tekniske, finansielle, retlige samt organisa-

toriske aspekter af det fremlagte forslag med henblik på, at Rådet (retlige og indre anliggender)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på det kommende møde den 4.-5. december 2006 kan træffe beslutning om, hvorvidt den fore-

slåede, midlertidige løsningsmodel bør anvendes.

Rådskonklusionerne indebar desuden, at de relevante arbejdsgrupper bemyndigedes til, for så

vidt angår de nye medlemsstater, at forberede den overordnede planlægning af ophævelsen af

grænsekontrollen ved de indre grænser med henblik på, at Rådet kan træffe beslutning om en

tidsplan herfor på det kommende RIA-rådsmøde den 4.-5. december 2006.

Endelig orienterede formandskabet på rådsmødet i oktober 2006 om den seneste udvikling ved-

rørende forslagene til retsakter om SIS II. Det blev i den forbindelse oplyst, at Europa-

Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-

udvalget) havde godkendt de tekster, der var opnået enighed om i Rådet, bortset fra forslaget

om adgang til SIS II for efterretningsmyndigheder med ansvar for indre sikkerhed.

Det forventes, at Rådet (retlige og indre anliggender) på det kommende møde på ny skal drøfte

spørgsmålet om gennemførelse af Schengen-reglerne, og formandskabet har i den forbindelse

oplyst, at man vil lægge op til vedtagelse af rådskonklusioner om:

a) status for Schengen-evalueringen af de nye medlemsstater,

b) SIS II,

c) SISone4All, og

d) forventet dato for ophævelse af den indre grænsekontrol vedrørende de nye medlemsstater.

Indhold

Formandskabet har endnu ikke fremlagt et udkast til rådskonklusioner. Det nærmere indhold

heraf kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. I lyset af de forhandlinger, der indtil videre

har været på arbejdsgruppeniveau samt blandt tekniske eksperter fra medlemsstaterne, må det

imidlertid forventes, at rådskonklusionerne vil vedrøre følgende forhold:

2.1. Vedrørende status for Schengen-evalueringen af de nye medlemsstater

Fuld indtræden i Schengen-samarbejdet med ophævelse af den indre grænsekontrol tillægges

meget stor betydning i de nye medlemsstater, som ønsker, at dette skal ske hurtigst muligt.

Efter akten vedrørende vilkårene for de nye medlemslandes tiltrædelse af EU (artikel 3, stk. 2)

kan fuld indtræden i Schengen-samarbejdet først ske, når en evalueringsprocedure har vist, at

det enkelte medlemsland er i stand til at efterleve alle Schengen-reglerne. Beslutningen om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indtræden træffes enkeltvist for hvert af de 10 nye medlemslande ved en enstemmig rådsafgø-

relse efter høring af Europa-Parlamentet.

På rådsmødet den 2.- 3. juni 2005 blev der opnået enighed om, at evalueringen af de nye med-

lemslandes anvendelse af Schengen-reglerne skulle ske inden for områderne landegrænsekon-

trol, luftgrænsekontrol, søgrænsekontrol, politisamarbejde, databeskyttelse, visumudstedelse

og SIS/SIRENE. Evalueringen omfatter således de samme emneområder, som hidtil er blevet

evalueret i forhold til de nuværende Schengen-lande.

Det gennemførte program for evaluering i 2006 udgør en fuld evaluering af seks af de syv del-

områder (alle undtagen SIS/SIRENE) med undtagelse af Cyperns visumudstedelse samt luft-

grænsekontrol og søgrænsekontrol på Cypern og på Malta.

Der er i 2006 gennemført 19 evalueringsmissioner, hvor evalueringshold sammensat af eksper-

ter fra de nuværende Schengen-lande har besøgt og evalueret 2-3 lande ad gangen på et at de

seks delområder (landegrænsekontrol, luftgrænsekontrol, søgrænsekontrol, politisamarbejde,

databeskyttelse og visumudstedelse). Samlet er der evalueret 58 delområder fordelt på de 10

lande. Enkelte af evalueringsrapporterne er endnu ikke blevet forelagt for og/eller vedtaget i

arbejdsgruppen vedrørende Schengen-evaluering.

Formandskabet har lagt op til, at Rådet på det kommende rådsmøde skal tage gennemførelsen

af 2006-evalueringsprogrammet til efterretning. Desuden forventes formandskabet at fremlæg-

ge en statusberetning for hvert af de 10 nye medlemslandes gennemførelse af Schengen-

reglerne som en del af eller som bilag til rådskonklusionerne.

Et foreløbigt udkast til rådskonklusioner for hvert enkelt land med angivelse af de vigtigste

forhold, der skal forbedres, før landet kan integreres fuldt ud i Schengen-samarbejdet, er ble-

vet drøftet i arbejdsgruppen vedrørende Schengen-evaluering. Konklusionerne skal læses sam-

men med evalueringsrapporterne for det enkelte land.

Det overordnede billede er, at alle 10 lande har gjort store fremskridt i retning af fuld gennem-

førelse af Schengen-reglerne. For alle lande er der imidlertid også områder, hvor der kræves

forbedringer, og der planlægges derfor en række opfølgningsbesøg i 2007.

Det kan bl.a. nævnes, at der i flere rapporter påpeges et behov for mere eller bedre uddannet

personale samt sprogtræning. Bemærkningerne i evalueringerne af landegrænsekontrollen ved-

rører bl.a. grundigheden i grænsekontroller, procedurerne for og udstyr til rådighed for kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trol af rejsende med tog samt udstyret til overvågningen af grænsestrækninger mellem kontrol-

poster. For at kunne udføre en tilfredsstillende søgrænsekontrol har nogle lande behov for at

opgradere radarudstyr og bådkapacitet. Eksperternes bemærkninger til luftgrænsekontrollen

går særligt på, at flere lande mangler at færdiggøre igangværende konstruktionsarbejde, der

skal sikre adskillelse af Schengen- og ikke-Schengen-passagerer.

For så vidt angår forhold, der skal forbedres i politisamarbejdet, drejer det sig om uddannelsen

af personel, samarbejdet mellem myndigheder samt forenelighed af gensidigt afhængige com-

putersystemer. Endvidere mangler flere lande at indgå bilaterale samarbejdsaftaler med nabo-

landene.

Databeskyttelsen er i nogle af de nye medlemslande præget af utilstrækkelige menneskelige og

finansielle ressourcer, og der peges også på problemer med databeskyttelsesmyndighedens uaf-

hængighed.

Evalueringerne af de nye landes visumudstedelse har bl.a. bestået i besøg på udvalgte konsula-

ter. I evalueringsrapporterne peges der på problemer i forhold til antallet af personlige inter-

views med ansøgere, afvisningsraten, sikkerhedsforholdene på konsulaterne i forhold til perso-

nale og opbevaring af visumblanketter mv. samt processuelle rettigheder (klageadgang).

De nye lande er generelt i gang med at forbedre de påpegede svagheder.

2.2. Vedrørende SIS II

Der er opnået enighed om udkastene til retsakter om SIS II, og disse vil således kunne vedta-

ges (som led i en 1. læsningsaftale med Europa-Parlamentet), når de forskellige sproglige ver-

sioner foreligger.

Hvad angår den tekniske udvikling af SIS II er denne som tidligere nævnt blevet forsinket – og

der er derfor vedtaget en revideret tidsplan for den tekniske gennemførelse af SIS II. Af tids-

planen følger det, at SIS II skal kunne anvendes fra juni 2008 af de medlemsstater, som på

nuværende tidspunkt deltager i SIS, med henblik på at systemet efterfølgende kan tages i brug i

forhold til de nye medlemsstater. Det må forventes, at rådskonklusionerne på ny vil fokusere

på den tekniske udvikling af SIS II.

Det er i øvrigt på nuværende tidspunkt ikke muligt at redegøre for, hvad rådskonklusionerne

vedrørende SIS II nærmere vil kunne gå ud på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Vedrørende SISone4All

Portugal har – som en midlertidig løsning (indtil SIS II er færdigudviklet) – foreslået, at de nye

medlemsstater kobles op på det eksisterende Schengen-informationssystem (SISone4all) med

henblik på at gøre det muligt for de nye medlemsstater – så hurtigt som muligt – at deltage

fuldt ud i Schengen-samarbejdet med ophævelse af den indre grænsekontrol, såfremt de øvrige

forudsætninger herfor er opfyldt.

På det kommende rådsmøde forventes Rådet at blive præsenteret for resultaterne af de igang-

værende drøftelser og undersøgelser vedrørende forslaget om SISone4all.

SISone4all bygger på, at det portugisiske nationale system (N.SIS) – med visse tilpasninger –

overføres til de nye medlemslande. Portugal stiller den nødvendige software gratis til rådighed,

mens de nye medlemslande selv skal bære omkostningerne ved tilpasning af denne software til

deres nationale forhold. De gamle medlemslande skal hver især bære omkostningerne ved til-

pasningen af eget nationale system (N.SIS), så systemet kan håndtere de ekstra lande. Herud-

over vil der være spørgsmål om, hvilket netværk der skal anvendes.

Forslagets tekniske, finansielle og retlige aspekter drøftes fortsat i de relevante arbejdsgrupper.

Der er blevet rundsendt et spørgeskema til de nye medlemsstater, hvor der bl.a. spørges til disse

medlemsstaters mulighed for at gennemføre forslaget under overholdelse af den fremlagte tids-

plan og uden at det nationale arbejde med forberedelsen af SIS II forsinkes. Desuden har der

været afholdt en række møder med deltagelse af tekniske eksperter fra medlemsstaterne, og yder-

ligere møder om forslaget planlægges for at få afklaret de udestående spørgsmål forud for råds-

mødet i december 2006.

Rådet forventes i lyset af de nævnte drøftelser at skulle træffe beslutning om, hvorvidt man

skal gå videre med forslaget om SISone4all.

2.4. Vedrørende forventet dato for ophævelse af den indre grænsekontrol

Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt et udkast til mulig tidsplan for færdiggø-

relsen af evalueringen af de nye medlemsstater og for ophævelse af den indre grænsekontrol

med henblik på, at Rådet vedtager konklusioner om en forventet dato for fuld integration af de

nye medlemsstater i Schengen-samarbejdet, jf. ovenfor under punkt 2.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der opereres på nuværende tidspunkt med tre alternative tidsplaner for færdiggørelsen af

Schengen-evalueringen af de nye medlemslande. Alle disse tidsplaner forudsætter Rådets sam-

tykke til forslaget om SISone4All, ligesom tidsplanerne også forudsætter, at SISone4All er

blevet evalueret positivt i de nye medlemslande. I to af tidsplanerne sigtes der mod en ophæ-

velse af den indre grænsekontrol den 28. oktober 2007, mens man i den tredje tidsplan sigter

mod, at grænsekontrollen ophæves mellem januar og marts 2008.

Ophævelse af den indre grænsekontrol forudsætter som nævnt et operativt Schengen-

informationssystem.

Hvis det besluttes ikke at gå videre med det portugisiske forslag, vil grænsekontrollen tidligst

kunne ophæves i efteråret 2008, hvor de nye medlemsstater ifølge tidsplanen forventes at kun-

ne tilsluttes SIS II.

Den endelige beslutning om ophævelse af den indre grænsekontrol vil som nævnt skulle træffes

for hver enkelt af de nye medlemsstater.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner på de nævnte områder vurderes ikke at ville have lovgivnings-

mæssige konsekvenser, og det vurderes generelt heller ikke at ville have statsfinansielle konse-

kvenser af betydning. Det er dog på nuværende tidspunkt usikkert, hvilke udgifter der vil være

forbundet med at tilpasse den danske nationale del af SIS til indførelsen af SISone4all. Ligeledes

er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere udgifterne til det netværk, som skal forbin-

de de deltagende landes nationale dele af SIS. På det foreliggende grundlag må det imidlertid

formentlig forventes, at der ikke vil blive tale om væsentligt, øgede statsfinansielle udgifter.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagerne.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig rådskonklusioner om gennemførelse af

Schengen-reglerne.

Europa-Parlamentet

Sagen har på nuværende tidspunkt ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen vedrørende status for Schengen-evalueringen af de nye medlemsstater har tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 1.-2. juni 2006.

Sagen vedrørende SIS II har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg forud for rådsmødet den 5.-6. oktober 2006.

Sagen vedrørende SISone4All har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg. Det samme gælder med hensyn til sagen vedrørende forventet dato for ophæ-

velse af den indre grænsekontrol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Status for EU’s indsats mod terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været drøftet i Rådet (retlige og

indre anliggender) og blandt stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den

forbindelse truffet beslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete tiltag

på området. Som led i den løbende behandling af sagen forventes det, at anti-

terrorkoordinatoren, Gijs de Vries, vil give en statusrapport for gennemførelsen af EU’s hand-

lingsplan mod terrorisme samt strategien

og handlingsplanen

mod radikalisering og rekrutte-

ring.

Formandskabet forventes i den forbindelse, at fremlægge en årsrapport om implemente-

ringen af henstillingerne i EU’s handlingsplan mod radikalisering og rekruttering udarbejdet i

samarbejde med Gijs de Vries og Kommissionen til Rådets orientering. I forbindelse med sta-

tusrapporten vedrørende EU’s handlingsplan mod radikalisering og rekruttering forventes Rå-

det på mødet den 4.-5. december eller på et rådsmøde snarest derefter endvidere at få forelagt

de tilføjelser til EU’s mediekommunikationsstrategi til godkendelse, som er foretaget siden stra-

tegien blev vedtaget på Rådets (generelle anliggender og eksterne relationer) møde den 17.-18.

juli 2006. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes tillige på sit møde den 4.-5. december

2006 at godkende strategiske henstillinger inden for en række terrorismerelaterede områder,

herunder strategiske henstillinger, som forventes indarbejdet i henholdsvis EU’s handlingsplan

mod terrorisme og EU’s handlingsplan mod radikalisering og rekruttering. Rådet vil i den for-

bindelse muligvis skulle godkende en revideret udgave af de to handlingsplaner. De strategiske

henstillinger er udformet på baggrund af rapporter udarbejdet af Rådets Situationscenter (Sit-

Cen). Det forventes herudover, at Rådet (retlige og indre anliggender) på sit møde den 4.-5.

december 2006 eller på et rådsmøde snarest derefter vil blive orienteret om medlemsstaternes

afrapportering om implementering af henstillingerne i terrorisme peer-evalueringsrapporterne.

Endelig forventes det, at Rådet (retlige og indre anliggender) vil få forelagt en oversigt over de

aktuelle projekter i Rådets tredjesøjle terrorismegruppe. Det forventes, at sagen vil blive fore-

lagt for stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december

2006. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra

dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats mod terrorisme.

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats- og regeringschefer-

ne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s

indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 var

bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle møder i Rådet (retlige og indre anliggender)

i løbet af foråret 2004, idet Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte

elementer i erklæringen.

I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.

juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningskapacitet kan integreres i Rådets Generalse-

kretariat, som Rådet godkendte. Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan ud-

arbejdes bedre og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af SitCen (et

EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).

Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtog stats- og regeringsche-

ferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for

EU’s indsats mod terrorisme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere

på gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Europæiske Råds

møde i december 2004.

Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige behandling af EU’s indsats

mod terrorisme har sagen ligeledes været sat på dagsordenen for de efterfølgende møder i Rå-

det (retlige og indre anliggender) 19. juli 2004, 25.-26. oktober 2004, 19. november 2004, 2.-

3. december 2004, 2.-3. juni 2005, 1.-2. december 2005

og 1.-2. juni 2006.

På disse rådsmø-

der har henholdsvis formandskabet, Kommissionen og EU’s antiterrorkoordinator, Gijs de

Vries, løbende orienteret om status for EU’s indsats mod terrorisme.

På Det Europæiske Råds møde den 16.-17. december 2004 blev Rådet opfordret til i 2005 at

udarbejde en langsigtet strategi og handlingsplan med henblik på at sætte ind over for radikali-

sering og rekruttering af terrorister. Som opfølgning herpå vedtog Rådet i juni 2005 nærmere

retningslinier for det videre arbejde med at færdiggøre en strategi og tilhørende handlingsplan

på området. Det Europæiske Råd noterede sig disse retningslinier på dets møde den 16.-17.

juni 2005 og pålagde Rådet at udarbejde strategien og handlingsplanen vedrørende radikalise-

ring og rekruttering i lyset heraf. Rådet vedtog herefter i december 2005 en strategi og hand-

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lingsplan mod radikalisering og rekruttering, som efterfølgende blev godkendt af Det Europæi-

ske Råd den 15.-16. december 2005. Det Europæiske Råd besluttede samtidig, at formandska-

bet i samarbejde med Gijs de Vries og Kommissionen skal lave en årlig evaluering af strategien

og handlingsplanen mod radikalisering og rekruttering.

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrapporteringer og

evalueringer forventes Gijs de Vries på rådsmødet den 4.-5. december 2006 at give den halvår-

lige afrapportering om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme.

Endvidere forventes formandskabet i samarbejde med Gijs de Vries og Kommissionen at frem-

lægge den første årlige evalueringsrapport om implementeringen af EU’s strategi og hand-

lingsplan mod radikalisering og rekruttering.

På rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 17.-18. juli 2006 blev der i

overensstemmelse med EU’s strategi mod terrorisme og EU’s handlingsplan mod radikalisering

og rekruttering vedtaget en EU mediekommunikationsstrategi. Det fremgår af strategien, at der

er tale om et levende dokument, som løbende skal opdateres. I overensstemmelse hermed har

ekspertgrupper udarbejdet en række tilføjelser til dokumentet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 eller et rådsmøde snarest

derefter forventes Rådet at få forelagt disse tilføjelser til EU's mediekommunikationsstrategi til

godkendelse.

På sit møde den

1.-2. juni 2006

godkendte Rådet (retlige og indre anliggender) en række stra-

tegiske henstillinger udarbejdet af formandskabet på baggrund af SitCen-rapporter vedrørende

terroristers færden og rejsemønstre, truslen mod jernbanenetværker og undergrundsbaner, fak-

torer, som afskrækker terrorister, fængslers rolle i islamistisk terrorisme, og tilbagevendende

jihadisters indflydelse på europæisk radikalisering og rekruttering.

SitCen har siden rådsmødet i

juni 2006 udarbejdet yderligere rapporter om bl.a. det afværgede

terrorangreb i Storbritannien og radikalisering og rekruttering.

Formandskabet forventes at

forelægge Rådet (retlige og indre anliggender) en række strategiske henstillinger udarbejdet på

baggrund af disse rapporter på mødet den

4.-5. december 2006.

I forbindelse med den peer-evalueringsmekanisme, som blev indført inden for området vedrø-

rende bekæmpelse af terrorisme i lyset af terrorangrebene den 11. september 2001, blev der i

2003 indledt en første peer-evalueringsrunde vedrørende medlemsstaternes nationale myndig-

heders interne samarbejde i forbindelse med indsatsen mod terrorisme (det nationale terroris-

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meberedskab). Resultatet af evalueringerne af de enkelte medlemsstater blev beskrevet i sepa-

rate rapporter og efterfølgende i en generel rapport baseret på de nationale rapporter. Rappor-

terne indeholder en række anbefalinger rettet til medlemsstaterne.

Siden januar 2006 har alle medlemsstaterne afrapporteret i rådsregi om deres respektive im-

plementering af henstillingerne i peer-evalueringsrapporterne. Det forventes, at Rådet (retlige

og indre anliggender) på mødet den 4.-5. december 2006 eller på et rådsmøde snarest derefter

vil få forelagt en samlet rapport herom.

Endelig forventes det, at en oversigt over de aktuelle projekter i Rådets tredjesøjle terrorisme-

gruppe vil blive forelagt Rådet (retlige og indre anliggender) til orientering.

Det forventes, at sagen vil blive forelagt for stats- og regeringscheferne på mødet i Det Euro-

pæiske Råd den 14.-15. december 2006.

Indhold

A. Halvårlig afrapportering om gennemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme og

EU’s strategi

og handlingsplan

mod radikalisering og rekruttering

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets møde den 17.-18. juni

2004 om at se nærmere på gennemførelsen af EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange

årligt forventes anti-terror koordinatoren, Gijs de Vries, på rådsmødet den

4.-5. december

2006 at rapportere om status for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terro-

risme,

herunder om indsatsen mod terrorfinansiering. Samtidig forventes en afrapportering om

status for gennemførelsen af

EU’s strategi

og handlingsplan

mod radikalisering og rekrutte-

ring.

B. Årlig evalueringsrapport vedrørende implementeringen af henstillingerne i EU’s handlings-

plan mod radikalisering og rekruttering

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december

2005, hvor strategien og handlingsplanen mod radikalisering og rekruttering blev godkendt,

forventes formandskabet i samarbejde med anti-terror koordinatoren, Gijs de Vries, og Kom-

missionen på rådsmødet den 4.-5. december 2006 at fremlægge en første årsrapport om gen-

nemførelsen af henstillingerne i handlingsplanen.

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanen blev i sin tid vedtaget med henblik på at udmønte de overordnede mål i EU’s

strategi mod radikalisering og rekruttering. Handlingsplanen indeholder en række henstillinger

og er opdelt i to dele, hvoraf den første indeholder de foranstaltninger, som medlemslandene

bør tage, og den anden de foranstaltninger som bør tages på EU-plan.

Til brug for den første evalueringsrapport har medlemsstaterne i efteråret 2006 afrapporteret

om den nationale implementering af henstillingerne rettet mod medlemsstaterne, herunder op-

lyst hvilke foranstaltninger, der allerede var taget forud for vedtagelse af handlingsplanen.

C. EU’s mediekommunikationsstrategi

I overensstemmelse med EU’s strategi mod terrorisme og EU’s strategi og handlingsplan mod

radikalisering og rekruttering

blev der på rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relati-

oner) den 17.-18. juli 2006 vedtaget

en EU mediekommunikationsstrategi.

Det umiddelbare mål

med mediekommunikationsstrategien er at sikre, at EU’s politikker kan

formidles effektivt i medierne. Strategien skal således sikre, at EU’s værdier, mål og politikker

ikke misforstås, og at der ikke er en opfattelse af, at man i EU benytter dobbelt standarder i

sine politikker. Samtidig er det et vigtigt formål med mediekommunikationsstrategien at under-

strege, at der i europæisk historie og kultur er en langvarig positiv og fredelig muslimsk ind-

flydelse.

Det er herved hensigten

- gennem en mere målrettet og informeret tilgang til kommunikation i

medierne - at bidrage til at reducere risikoen for radikalisering og rekruttering til terrorisme.

Mediekommunikationsstrategien indeholder en række nøglemeddelelser til brug for formidling

af EU politikker i medier både i og uden for den Europæiske Union samt et såkaldt ”ikke-

følelsesladet ordforråd”.

Nøglemeddelelserne kan anvendes i forskellige fora. De tre målgrupper for nøglemeddelelser-

ne er indbyggere i lande med muslimske befolkning, europæiske borgere med muslimsk tro og

endelig den europæiske befolkning som helhed. Meddelelserne er bygget op således, at de kan

tilpasses de forskellige grupper. Nøglemeddelelserne er inddelt i tre emner:

•

EU’s anti-terror politikker

Integration og ikke-diskriminering

Indsatsen uden for EU

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for hvert af disse tre emner er EU’s politikker, mål og værdier gennemgået i et letforstå-

eligt og ligetil sprog.

Den anden del af mediekommunikationsstrategien, det ”ikke-følelsesladede ordforråd”, er ud-

arbejdet til brug for diskussionen af spørgsmål i relation til radikalisering og rekruttering, såle-

des at det undgås, at Islam kobles sammen med terrorisme. Ordforrådet indeholder definitioner

af de mest benyttede ord, og giver samtidig en forklaring på ordets oprindelse og kontekst,

hvilket skal bidrage til at reducere misforståelser og sikre en mere effektiv kommunikation i

medierne. Ordforrådet er ikke tænkt som en ordbog eller som en endegyldig definition af de

pågældende ord, men skal give en større forståelse for, hvordan brugen af ordene kan opfattes.

Det ”ikke-følelsesladede ordforråd” er et dynamisk instrument, som løbende revideres i lyset

af udviklingen på området.

Siden mediekommunikationsstrategien blev vedtaget i juli 2006, er der blevet udarbejdet yder-

ligere bidrag til det ”ikke-følelsesladede ordforråd” i et samarbejde mellem relevante ad hoc

ekspertgrupper og Rådets andensøjle og tredjesøjle terrorismegrupper.

D. Strategiske henstillinger til inkorporering i EU's handlingsplan mod terrorisme og i EU's

handlingsplan mod radikalisering og rekruttering

I overensstemmelse med tiltagene iværksat på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.

juni 2004 har SitCen udarbejdet

en række fortrolige rapporter om forskellige emner, herunder

om det afværgede terrorangreb i Storbritannien og om radikalisering og rekruttering.

På baggrund af SitCens rapporter er der udarbejdet et udkast til en række strategiske henstil-

linger vedrørende terrorbekæmpelsen inden for

de i rapporterne beskrevne områder.

Henstil-

lingerne er alt efter deres indhold rettet mod medlemsstaternes myndigheder og/eller EU's in-

stitutioner. De strategiske henstillinger er fortrolige og kan derfor ikke beskrives nærmere. De

strategiske henstillinger forventes at ville blive inkorporeret i EU's handlingsplan mod terro-

risme

henholdsvis EU’s handlingsplan mod radikalisering og rekruttering. Rådet vil således

muligvis også få forelagt reviderede udgaver af de to handlingsplaner, hvori der tages højde

for de nye strategiske henstillinger og udviklingen på området i øvrigt, således som denne bl.a.

beskrives i henholdsvis anti-terror koordinatorens halvårsrapport vedrørende gennemførelsen

af den generelle handlingsplan mod terrorisme og formandskabets årsrapport vedrørende gen-

nemførelsen af den særlige handlingsplan mod radikalisering og rekruttering.

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E. Implementering af henstillingerne i terrorisme peer-evalueringsrapporterne

Som led i den peer-evalueringsproces, der blev påbegyndt i 2003 vedrørende de enkelte med-

lemsstaters terrorismeberedskab, har samtlige medlemsstater siden januar 2006 både skriftligt

og mundtligt på møder i rådsregi afrapporteret om den nationale implementering af henstillin-

gerne indeholdt i både den generelle evalueringsrapport og i de nationale peer-

evalueringsrapporter. På baggrund heraf forventes der udarbejdet en samlet rapport til Rådet

herom.

F. Aktuelle projekter i Rådets tredjesøjle terrorismegruppe

Det finske formandskab har i samarbejde med rådssekretariatet udarbejdet en oversigt over de

aktuelle projekter i Rådets tredjesøjle terrorismegruppe.

Gældende dansk ret

I lyset af karakteren af de spørgsmål, som forventes at skulle drøftes på rådsmødet, er der ikke

fundet anledning til at foretage en beskrivelse af dansk ret og praksis på området, jf. herved at

sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Implemente-

ring af de enkelte dele af handlingsplanen for EU’s indsats mod terrorisme, hvori de strategi-

ske henstillinger skal inkorporeres, vil kunne have lovgivningsmæssige og/eller statsfinansielle

konsekvenser, som det på nuværende tidspunkt, hvor indholdet i eventuelle forslag til retsakter

ikke kendes, ikke er muligt at angive nærmere.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats mod terrorisme.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke som sådan været forelagt for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer

løbende Parlamentet om EU’s indsats mod terrorisme.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et samlenotat om status for EU’s indsats mod terrorisme blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 25.-26. ok-

tober 2004, den 19. november 2004, den 2.-3. december 2004, den 2.-3. juni 2005,

og den 1.-

2. juni 2006.

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Fremtidens Europol

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 fremlagde formandskabet et

options-papir fra en gruppe af Formandskabets Venner om Europols fremtid samt et udkast til

rådskonklusioner om Europols fremtid. Rådet noterede sig på mødet options-papiret og vedtog

rådskonklusionerne, hvoraf det bl.a. fremgik, at der i forskellige fora skal arbejdes videre med

fremtidens Europol, herunder i form af en vurdering af, om det var hensigtsmæssigt at omdan-

ne Europol-konventionen til en rådsafgørelse og givet fald hvordan. Det forventes, at formand-

skabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2006 vil fremlægge et

udkast til rådskonklusioner indeholdende bl.a. forslag om erstatning af Europol-konventionen

af en rådsafgørelse og gennemførelse af en række angivne forslag til styrkelse af Europol, som

fremgår af det ovennævnte optionspapir, med henblik på Rådets vedtagelse.

Sagen ses ikke at

rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser.

Når Kommissionen fremlægger et forslag til rådsafgø-

relse om Europol, må dette forventes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forsla-

get. Fra dansk side ser man generelt positivt på tiltag, der vil kunne styrke Europol i bekæm-

pelsen af grænseoverskridende kriminalitet.

Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12.-14. januar 2006 i Wien ind-

ledte det østrigske formandskab en drøftelse om fremtiden for Den Europæiske Politienhed

(Europol).

Diskussionen blev efterfølgende fulgt op af et indledende ekspertmøde om Europols fremtid

den 23.-24. februar 2006 i Wien, hvor en række overordnede idéer og målsætninger for Euro-

pols fremtid blev drøftet på generelt plan.

På baggrund heraf nedsatte det østrigske formandskab en arbejdsgruppe (”Formandskabets

Venner”) med deltagelse af repræsentanter for alle medlemsstaterne. Gruppen mødtes tre gan-

ge og diskuterede et såkaldt ”options-papir” udarbejdet af formandskabet indeholdende en lang

række forslag til udvikling og forbedring af Europol.

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 fremlagde formandskabet op-

tions-papiret fra gruppen af Formandskabets Venner om Europols fremtid samt et udkast til

rådskonklusioner om Europols fremtid. Rådet noterede sig på mødet options-papiret og vedtog

rådskonklusionerne. Af rådskonklusionerne fremgik bl.a., at der i forskellige fora skulle arbej-

des videre med fremtidens Europol, herunder i form af en vurdering af, om det var hensigts-

mæssigt at omdanne Europol-konventionen til en rådsafgørelse og givet fald hvordan.

Efterfølgende har sagen været drøftet på en række møder på arbejdsgruppeniveau og i Artikel

36-Udvalget. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2006 vil fremlægge et udkast til rådskonklusioner indeholdende bl.a. forslag

om omdannelse af Europol-konventionen til en rådsafgørelse og gennemførelse af en række

udvalgte forslag til styrkelse af Europol, som fremgår fra det nævnte optionspapir (i form af

rådshenstillinger) med henblik på, at Rådet vedtager disse.

Indhold

2.1.

I udkastet til rådskonklusioner, der er udarbejdet som resultat af arbejdet med konklusio-

nerne fra RIA-rådsmødet i juni 2006, opstilles som nævnt et antal konklusioner om Europols

Fremtid indeholdende bl.a. forslag om omdannelse af Europol-konventionen til en rådsafgørel-

se og gennemførelse af en række udvalgte forslag til styrkelse af Europol, som fremgår fra det

nævnte optionspapir (i form af rådshenstillinger).

Af rådskonklusionerne fremgår bl.a., at Rådet noterer sig, at næsten alle medlemsstaterne har

afsluttet ratifikationen af de tre protokoller om ændring af Europol-konventionen. Forudsat at

der gives underretning om de resterende ratifikationer inden årets udgang, træder protokoller-

ne i kraft i løbet af første kvartal 2007.

Rådet noterer sig endvidere, at proceduren for Europols bestyrelses vedtagelse af de beslutnin-

ger, der er nødvendige for gennemførelsen af de tre protokoller om ændring af Europol-

konventionen, er godt i gang. Rådet opfordrer til at afslutte proceduren så hurtigt som muligt,

så disse instrumenter kan træde i kraft enten samtidig med eller kort tid efter ratifikation og

ikrafttræden af de respektive protokoller.

Rådet understreger, at det er nødvendigt at vedtage de retsakter, der er baseret på artikel 6a

og 10 i den ændrede Europol-konvention, så hurtigt som muligt efter, at 2003-protokollen om

ændring af Europol-konventionen er trådt i kraft. Det drejer sig om henholdsvis regler for Eu-

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ropols behandling af oplysninger med henblik på at fastslå, om disse oplysninger er relevante

for Europols opgaver, og regler for tilknytning af eksperter fra 3-lande til aktiviteterne i Euro-

pols analysegrupper.

Rådet anerkender de fremskridt, Europol har gjort med hensyn til den praktiske gennemførelse

af protokollerne, ligesom Rådet udtrykker tilfredshed med de fremskridt, Europol har gjort med

hensyn til gennemførelsen af de relevante forslag i optionspapiret, som ikke kræver ændring af

Europol-konventionen.

Rådet er enigt i, at Europol-konventionen bør afløses af en rådsafgørelse, der forventes frem-

lagt af Kommissionen ultimo 2006. Rådsafgørelsen skal ifølge konklusionerne baseres på a)

finansiering af Europol over Den Europæiske Unions almindelige budget, og b) anvendelse af

EU's personalevedtægt såvel som protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privi-

legier og immuniteter på Europols personale under respekt af princippet om budget-neutralitet

og under hensyntagen til de konkrete krav, som følger af Europols mandat og opgaver.

Der bør herudover kun foretages yderligere ændringer i teksten til Europol-konventionen, hvis

det enten er nødvendigt, fordi konventionen afløses af en rådsafgørelse, eller hvis ændringerne

klart betyder, at Europol kommer til at fungere bedre.

Europol-Gruppen og Artikel 36-Udvalget pålægges at påbegynde arbejdet på grundlag af det

forventede forslag fra Kommissionen til en rådsafgørelse, der skal afløse Europol-

konventionen. Rådet pålægger i den forbindelse Europol-Gruppen at behandle de forslag i op-

tionspapiret, der kræver ændring af Europol-konventionen, på grundlag af forslaget til rådsaf-

gørelse.

Rådet sigter mod at nå til politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse om Europol i så god

tid, at afgørelsen kan vedtages inden udgangen af 2007.

Endelig beslutter Rådet, at Europol-konventionen skal ophæves ved den rådsafgørelse, der af-

løser konventionen, og der er derfor ikke brug for nogen protokol om ophævelse af Europol-

konventionen.

Hvis det er nødvendigt kan enhver kontraherende part til Europol-konventionen dog afgive en

erklæring, hvorefter parten – i lyset af at Europol-konventionen erstattes af en rådsafgørelse,

og i lyset af den tid det vil tage at implementere afgørelsen – tilkendegiver, at man i denne pe-

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

riode vil færdiggøre en eventuel forfatningsmæssig procedure, der måtte være påkrævet for at

ophæve konventionen i den pågældende parts nationale retssystem.

Sådanne procedurer skal dog ikke have betydning for ikrafttrædelsen og gennemførelsen af

råds-afgørelsen.

2.2

For så vidt angår forslagene i optionspapiret (jf. ovenfor under punkt 2.1.) lægges der i

rådskonklusionerne op til, at Rådet tilslutter sig nogle henstillinger om at gennemføre en række

nærmere angivne tiltag til styrkelse af Europol, som ikke kræver ændring af Europol-

konventionen. Det drejer sig om følgende:

Europol kan spille en mere aktiv rolle i bekæmpelsen af grov international kriminalitet, der

har sin oprindelse i det vestlige Balkan, og Europols organer opfordres i den forbindelse til at

undersøge mulighederne for, at Europol kan øge sin involvering i det vestlige Balkan.

Initiativet til at afholde halvårlige møder mellem samtlige agenturer på det retlige og indre

område og formandskaberne for Artikel 36-Udvalget, Det Strategiske Udvalg for Indvandring,

Grænser og Asyl (SCIFA) og toldsamarbejdsgruppen med henblik på at styrke samarbejdet og

koordineringen mellem disse ved gennemførsel af den indre sikkerheds arkitektur i EU modta-

ges positivt, og samarbejdet bør intensiveres.

Europol kan som forudset i den årlige trusselsvurdering vedrørende organiseret kriminalitet

(OCTA) spille en større rolle i bekæmpelsen af internetkriminalitet og på basis af en passende

plan, bør Europol sammen med medlemsstaterne overveje, hvad Europol yderligere kan foreta-

ge sig, eller hvilke yderligere foranstaltninger den kan iværksætte, for bedre at forstå brugen af

internettet til grov kriminalitet som f.eks. børnepornografi og

−

med forbehold af de igangvæ-

rende drøftelser inden for rådsstrukturen

−

terrorismerelaterede lovovertrædelser.

Der udtrykkes endvidere tilfredshed med Europols tilsagn om at oprette en informationsportal

inden for rammerne af det tyske "Check the Web"-projekt med det formål at forbedre medlems-

staternes samarbejde om overvågning og analyse af internettet.

Europol bør hjælpe medlemsstaterne med at forbedre deres praktiske samarbejde (f.eks. ved

at udarbejde et katalog over bedste praksis), så den kan støtte kontrollerede leverancer på

tværs af grænserne på en mere effektiv måde.

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne, Europol og andre EU-aktører bør tage kravet om teknisk kompatibilitet i

betragtning, når de udformer deres it-systemer (informations- og kommunikationsteknologi-

systemer), jf. Kommissionens meddelelse fra november 2005 om øget effektivitet, kompatibilitet

og synergi blandt europæiske databaser.

Medlemsstaterne bør, når det er praktisk muligt, sørge for, at deres Europol-

forbindelsesofficerer i Europol har online adgang til nationale databaser.

Medlemsstaterne bør sørge for, at alle kompetente myndigheders interesser er repræsenteret

i hver medlemsstats nationale enhed, med forbehold af medlemsstaternes afgørelse med hensyn

til disse myndigheders specifikke mandat.

Rådet beder Europols Styrelsesråd aflægge rapport om gennemførelsen af ovenstående henstil-

linger senest i juni 2007 samtidig med, at gennemførelsen af de resterende muligheder i opti-

onspapiret fortsat bør overvejes.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-

konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997. I henhold til lovens

§ 6 har justitsministeren ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov

om gennemførelse af Europol-konventionen bestemt, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Europol-loven er ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om gennemførelse af tillægs-

protokoller til Europol-konventionen m.v.). Ændringsloven er endnu ikke sat i kraft.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Når

Kommissionen fremlægger sit forslag til rådsafgørelse om Europol (til afløsning af Europol-

konventionen), må dette forslag forventes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvor-

imod det næppe vil have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Sagen ses ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemslandes holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på tiltag, der vil kunne styrke Europol i bekæmpelsen

af grænseoverskridende kriminalitet.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: EU’s handlingsplan om bekæmpelse og forebyggelse af menneske-

handel

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet den 1.-2. december 2005 godkendte Rådet (retlige og indre anliggender) en

handlingsplan om bedste praksis, standarder og procedurer for at forebygge og bekæmpe men-

neskehandel.

Det østrigske formandskab og Kommissionen orienterede på rådsmødet den 27.-

28. april 2006 om status med hensyn til implementering af denne handlingsplan. Endvidere

orienterede Europol om sin virksomhed på området, samt om at der vil ske en fremlæggelse af

de anbefalinger, der blev fastlagt i forbindelse med AGIS 2005-projektet: Uddannelsesprogram

for de retshåndhævelsesmyndigheder, der er ansvarlige for bekæmpelse af menneskehandel for

så vidt angår børn/mindreårige. Endelig blev der på rådsmødet vedtaget rådskonklusioner om

forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel i forbindelse med store internationale begiven-

heder, herunder sportsbegivenheder. På det kommende rådsmøde vil formandskabet redegøre

for opfølgningen i 2. halvdel af 2006 på EU-handlingsplanen om bekæmpelse og forebyggelse

af menneskehandel og vil samtidig lægge op til en drøftelse af, hvordan man på EU-plan kom-

mer videre med bekæmpelsen og forebyggelsen af menneskehandel.

Nærhedsprincippet ses ikke

at have betydning for sagen, som heller ikke vurderes at ville have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelægge offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdninger til sagen.

Fra dansk side er man positivt indstillet over for initia-

tiver, der kan medvirke til at bekæmpe og forebygge menneskehandel, og man vil fra dansk

side klart støtte sådanne EU-tiltag.

Baggrund

I det såkaldte Haag-program om et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er god-

kendt af Det Europæiske Råd den 4. november 2005, opfordres Kommissionen og Rådet til -

med henblik på at udvikle fælles standarder, bedste praksis og procedurer for at forebygge og

bekæmpe menneskehandel

–

at udarbejde en handlingsplan på området i 2005.

Den 18. oktober 2005 fremlagde Kommissionen en meddelelse med titlen ”Bekæmpelse af

menneskehandel – en integreret tilgang og et forslag til en handlingsplan” (KOM (2005)514).

Den 19.-20. oktober 2005 afholdt det britiske formandskab, Kommissionen og Sverige en kon-

ference om menneskehandel i Bruxelles. I lyset heraf udarbejdede det britiske formandskab et

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udkast til en handlingsplan om bedste praksis, standarder og procedurer for at forebygge og

bekæmpe menneskehandel. Denne handlingsplan blev godkendt af Rådet på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

Det østrigske formandskab og Kommissionen tog de første skridt til implementering af hand-

lingsplanen, bl.a. i form af afholdelse af et AGIS-støttet projekt vedrørende et uddannelsespro-

gram for de retshåndhævelsesmyndigheder der er ansvarlige for bekæmpelse af menneskehan-

del for så vidt angår børn/mindreårige.

Endvidere blev der orienteret fra Europols side om Europols virksomhed på området, samt om

at der vil ske en fremlæggelse af de anbefalinger, der blev fastlagt i forbindelse med AGIS

2005-projektet: Uddannelsesprogram for de retshåndhævelsesmyndigheder, der er ansvarlige

for bekæmpelse af menneskehandel for så vidt angår børn/mindreårige. Endelig blev der på

rådsmødet vedtaget rådskonklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel i for-

bindelse med store internationale begivenheder, herunder sportsbegivenheder.

På det kommende rådsmøde forventes det, at det finske formandskab vil redegøre for opfølg-

ningen i 2. halvdel af 2006 på EU-handlingsplanen om bekæmpelse og forebyggelse af menne-

skehandel, og at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af, hvordan man på EU-plan

kommer videre med bekæmpelsen og forebyggelsen af menneskehandel.

Indhold

Det finske formandskab lægger op til, at Rådet på det kommende møde skal drøfte spørgsmålet

om, hvem der skal have ansvaret for gennemførelsen af EU-handlingsplanen. Der lægges på

dette punkt op til, at ansvaret på EU-plan skal være delt mellem formandskabet og Kommissio-

nen. Når det gælder den nationale implementering konstaterer formandskabet, at der er en

række aktører involveret, og at det derfor bør overvejes, om der bør udpeges ét kontaktpunkt i

hver enkelt medlemsstat med henblik på at sikre opfyldelsen af EU-handlingsplanen.

Formandskabet lægger herudover op til overvågning og evaluering af handlingsplanens gen-

nemførelse – og det anbefales, at det nøjere overvejes, hvordan dette mest hensigtsmæssigt vil

kunne ske, samt at der udarbejdes en rapport (i en relevant arbejdsgruppe) med anbefalinger

til yderligere tiltag på området.

Endelig lægger formandskabet op til en drøftelse af, hvilke områder der bør prioriteres, når

det gælder bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel. Formandskabet peger her selv på,

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at man skal styrke det konkrete, operationelle samarbejde mellem de berørte myndigheder i

medlemsstaterne og i forhold til relevante tredjelande. Der peges også på tiltag, som skal gøre

det muligt at identificere ofre for menneskehandel, især børn, på et så tidligt tidspunkt som

muligt. Herudover peges der på, at der bør fokuseres på tiltag i forhold til tredjelande, der kan

sikre en sikker tilbagevenden og reintegration af de personer, som har været udsat for menne-

skehandel – og der peges her på, at EU’s finansielle programmer vil kunne understøtte dette.

Endelig peges der på behovet for at styrke brugen af Europol, Eurojust og Frontex (Grænse-

agenturet) i bekæmpelsen af menneskehandel.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret, jf. herved at sagen som

nævnt under punkt 4 ikke vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for initiativer, der kan medvirke til at bekæmpe

og forebygge menneskehandel, og man vil fra dansk side klart støtte sådanne EU-tiltag.

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar-

bejde den

21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et samlenotat om udkastet til handlingsplan om menneskehandel blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg og til Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet den 1.-2. december 2005

rådsmødet den 27.-28. april 2006.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Rapport om gennemførelse af strategien for den eksterne dimension

af RIA-samarbejdet

Nyt notat.

Resumé

Haag-programmet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i november 2004, fremhæver

udviklingen af en strategi for eksterne relationer på området for retlige og indre anliggender

som vigtig. Det Europæiske Råd anmodede i juni 2005 på baggrund af Haag-programmet

Kommissionen om at udvikle en strategi herom og præsentere den for Rådet inden udgangen af

2005. Den 12. oktober 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om den eksterne dimension

af retlige og indre anliggender. Rådet (retlige og indre anliggender samt almindelige anliggen-

der og eksterne forbindelser) vedtog i december 2005 en strategi for den eksterne dimension af

retlige og indre anliggender. Det forventes, at der på det kommende rådsmøde vil blive frem-

lagt en rapport vedrørende gennemførelse af strategien for eksterne relationer på området for

retlige og indre anliggender. Endvidere forventes det, at formandskabet vil fremlægge et så-

kaldt handlingsorienteret papir om EU’s samarbejde med Rusland inden for bl.a. det politi-

mæssige og strafferetlige område og migration. Endelig er det muligt, at Rådet på mødet vil

blive orienteret om resultatet af en række møder mellem EU og tredjelande vedrørende krimi-

nalitetsbekæmpelse, som har været afholdt inden for den seneste tid. Nærhedsprincippet ses

ikke at have betydning for sagen, som heller ikke vurderes at ville have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet

over for initiativer, der kan medvirke til at bekæmpe organiseret kriminalitet, korruption, ulov-

lig indvandring, menneskehandel og narkotikahandel mv. i EU’s eksterne relationer. Fra dansk

side agter man at godkende rapporten vedrørende gennemførelse af strategien for eksterne rela-

tioner på området for retlige og indre anliggender samt i øvrigt notere sig de forskellige præ-

sentationer mv. Ligeledes agter man at støtte op om det handlingsorienterede papir vedrørende

implementeringen af et fælles EU-russisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed som

led i implementering af strategien for eksterne relationer på området for retlige og indre anlig-

gender.

Baggrund

Haag-programmet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd (DER) i november 2004, frem-

hæver udviklingen af en strategi for eksterne relationer på området for retlige og indre anlig-

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gender som vigtig. Det Europæiske Råd anmodede i juni 2005 på baggrund af Haag-

programmet Kommissionen om at udvikle en strategi herom og præsentere den for Rådet inden

udgangen af 2005. Den 12. oktober 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om den ekster-

ne dimension af retlige og indre anliggender. Rådet (retlige og indre anliggender samt alminde-

lige anliggender og eksterne forbindelser) vedtog i december 2005 en strategi for den eksterne

dimension af retlige og indre anliggender.

Bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring og beskyttelse af asyl-

ansøgere og flygtninge fremhæves i strategien som særlige udfordringer, herunder i forhold til

opbygning af tredjelandes kapacitet til at håndtere problemstillinger på området. Regionalt

samarbejde bør ifølge strategien styrkes for at afspejle udfordringernes grænseoverskridende

karakter, og der peges i den forbindelse navnlig på EU’s umiddelbare naboer. Herudover

fremhæves samarbejdet med USA, det vestlige Balkan, Rusland, Afghanistan, Nordafrika og

Afrika syd for Sahara.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 vedtog man et handlingsorien-

teret papir om forbedring af samarbejdet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korrupti-

on, illegal immigration og anti-terrorisme mellem EU og det vestlige Balkan og et handlings-

orienteret papir til bekæmpelse af narkofremstilling i og handel dermed fra Afghanistan og

langs transitruterne som et led i implementeringen af strategien for den eksterne dimension af

retlige og indre anliggender, som Rådet (retlige og indre anliggender samt almindelige anlig-

gender og eksterne forbindelser) vedtog i december 2005.

Det forventes, at der på det kommende rådsmøde vil blive fremlagt en rapport vedrørende gen-

nemførelse af strategien for eksterne relationer på området for retlige og indre anliggender.

Endvidere forventes det, at formandskabet vil fremlægge et såkaldt handlingsorienteret papir

om EU’s samarbejde med Rusland inden for bl.a. det politimæssige og strafferetlige område.

Endelig er det muligt, at Rådet på mødet vil blive orienteret om resultatet af en række møder

mellem EU og tredjelande vedrørende kriminalitetsbekæmpelse, som har været afholdt inden

for den seneste tid.

Indhold

2.1.

Rådets Generalsekretariat og Kommissionen er som led i strategien for den eksterne di-

mension på RIA-området relationer pålagt at følge udviklingen i de eksterne aktiviteter på om-

rådet for retlige og indre anliggende og rapportere til RIA-Rådet og GAERC hver 18. måned

første gang i december 2006.

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets Generalsekretariat har i lyset heraf fremlagt et udkast til rapport vedrørende gennemfø-

relse af strategien for den eksterne dimension på RIA-området. I udkastet fokuseres der på

følgende emner:

Generel vurdering af effektiviteten af det politiske, tekniske og operationelle samarbej-

de med tredjelande inden for området for retlige og indre anliggender i den forudgåen-

de periode.

Konkrete forslag til geografiske og/eller tematiske prioriteter for fremtidige aktiviteter.

Mulige foranstaltninger, enten politiske eller tekniske til forbedring af samarbejdet med

enkelte lande eller regioner.

Rådets Generalsekretariat nævner under det første punkt, at strategien for den eksterne dimen-

sion indebærer, at EU på en række områder udarbejder et såkaldt handlingsorienteret papir.

Rådets vedtagelse af henholdsvis et handlingsorienteret papir om forbedring af samarbejdet om

bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption, illegal immigration og anti-terrorisme mel-

lem EU og det vestlige Balkan og et handlingsorienteret papir vedrørende bekæmpelse af nar-

kofremstilling i og handel dermed fra Afghanistan og langs transitruterne i juni 2006 fremhæ-

ves i den forbindelse.

Endvidere nævnes et handlingsorienteret papir om EU’s samarbejde med Rusland, jf. nedenfor

under pkt. 2.2. Ligeledes nævnes overvejelserne om et handlingsorienteret papir om samarbej-

de med relevante ENP-lande og om samarbejde med Nordafrika om bekæmpelse af terrorisme.

Herudover nævnes arbejdet med oprindelses- og transitlande forbindelse med ”Den globale

Tilgang til Migration”, som blev vedtaget af Rådet i december 2005.

Endelig nævnes Rådets vedtagelse af en generel rammeafgørelse om retsligt samarbejde i civile

anliggender i april 2006.

Under punktet konkrete forslag til geografiske og/eller tematiske prioriteter for fremtidige ak-

tiviteter nævnes en række principper, hvorefter partnerskab mellem EU og interesserede tred-

jelande skal opnås samt en opremsning af konkrete prioriteter for arbejdet.

Under punktet mulige foranstaltninger enten politiske eller tekniske til forbedring af samarbej-

det med enkelte lande eller regioner fremhæves, at Rådets Generalsekretariat og Kommissio-

nen vil fortsætte med at følge udviklingen i de eksterne aktiviteter på området for retlige og

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indre anliggende og afrapportere næste gang i juni 2008. Det kommende formandskab vil for

at supplere denne proces og på baggrund af de konkrete forslag i fremskridtsrapporten kunne

inkludere aktiviteter på området for eksterne relationer eksempelvis i form af et handlingsori-

enteret papir. Endelig følger en opremsning af konkrete områder, herunder fortsættelsen af

implementeringen af de vedtagne handleplaner for Balkan og Afghanistan, samt påbegyndelse

af implementeringen af den endnu ikke vedtagne handleplan for Rusland, jf. nedenfor under

pkt. 2.2. Arbejdet vedrørende migration i forhold til Afrika vil blive fortsat, og man vil foku-

sere på konkrete emner indenfor ENP-landene og styrke samarbejdet vedrørende narkotika-

spørgsmål med Latinamerika og Caribien.

Kommissionen har ligeledes udarbejdet et udkast til en fremskridtsrapport, som indeholder en

redegørelse for implementeringsindsatsen i forhold til de geografiske og tematiske prioriteter i

2006. Kommissionen konkluderer i udkastet, at trods det forhold, at der er tale om en kort

afrapporteringsperiode fra december 2005, og at samarbejde med tredjelande inden for RIA er

en langsigtet indsats, har udviklingen generelt været positiv og stabil på tværs af både emner

og regionerne. Kommissionen konkludere endvidere, at man bør fortsætte implementeringen af

de tematiske og geografiske prioriteter, som er fastlagt i strategien frem for af finde nye priori-

teter. Derudover indeholder Kommissionens udkast til fremskridtsrapport ikke forhold om det

fremtidige arbejde.

2.2.

Det forventes endvidere, at formandskabet vil fremlægge et handlingsorienteret papir om

EU’s samarbejde med Rusland inden for bl.a. det politimæssige og strafferetlige område og

migration med henblik på Rådets godkendelse heraf.

I det foreliggende udkast til det handlingsorienterede papir er der inden for det politimæssige

og strafferetlige område angivet en række anbefalinger vedrørende følgende:

Politimæssigt samarbejde:

- Intensivering af antiterrorismesamarbejdet

- Forbedring af sikkerhed vedrørende rejsedokumenter

- Bekæmpelse af transnational organiseret kriminalitet

- Fremme et omfattende system til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

- Bekæmpelse af narkotikaproblemet

- Bekæmpelse af menneskehandel

- Bekæmpelse af korruption

- Bekæmpelse af handel med stjålne køretøjer

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strafferetligt samarbejde:

- Bidrage til effektiviteten af retssystemet

- Forstærke samarbejdet om kriminelle anliggender

Inden for migrationsområdet er der angivet anbefalinger vedrørende:

Visum og tilbagetagelse

Grænsekontrol

Udvikling af det generelle samarbejde inden for migrations- og asylområdet

Inden for hvert område opregnes det, hvilke konkrete initiativer medlemsstaterne og diverse

EU-organer skal iværksætte.

2.3.

Som tidligere nævnt er det muligt, at der også vil blive orienteret om en række afholdte

møder. Det drejer sig bl.a. om resultatet af det ministerielle EU-USA trojka-møde, der blev

afholdt i Washington den 6. november 2006, om resultatet af det 5. møde i det EU-russiske

RIA Permanente Partnerskab Råd (PPC) vedrørende Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, der

blev afholdt i Helsinki den 30. oktober 2006, hvor samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme,

illegal immigration, narkotika blev drøftet og enighed opnået om at øge anvendelsen af det

eksisterende EU-russiske Forbindelsesofficer Netværk til at styrke samarbejdet om bekæmpelse

af organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel og hvidvaskning af penge.

Herudover kan nævnes det 3. møde for forbindelsesofficerer på det vestlige Balkan, der blev

afholdt i Haag den 16. oktober 2006, samt det ministerielle møde mellem EU og det Vestlige

Balkan, der blev afholdt i Tirana den 17. november 2006, hvor det blandt andet konkludere-

des, at det kommende tyske formandskab i deres arbejde for yderligere implementering af stra-

tegien for den eksterne dimension af retlige og indre anliggender vil have fokus på samarbejdet

mellem EU og Balkan i forhold til kontrol af organiseret kriminalitet, illegal immigration og

terrorisme.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der har ikke været foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for initiativer, der kan medvirke til at

bekæmpe organiseret kriminalitet, korruption, ulovlig indvandring, menneskehandel, narkoti-

kahandel i EU’s eksterne relationer. Fra dansk side agter man at godkende rapporten vedrø-

rende gennemførelse af strategien for eksterne relationer på området for retlige og indre anlig-

gender samt i øvrigt notere sig de forskellige præsentationer mv. Ligeledes agter man at støtte

op om det handlingsorienterede papir vedrørende implementeringen af et fælles EU-russisk

område for frihed, sikkerhed og retfærdighed som led i implementering af strategien for eks-

terne relationer på området for retlige og indre anliggender.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at strategien for den eksterne dimension af RIA-samarbejdet har været forelagt

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. december 2005.

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agen-

tur for Grundlæggende Rettigheder og Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæ-

iske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områ-

der, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (KOM(2005) 280 en-

delig)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Agenturet vil skulle assistere EU’s institutio-

ner og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, i arbejdet med at sikre respekt for de

grundlæggende rettigheder. Til det formål vil Agenturet navnlig skulle indsamle og analysere

data om grundlæggende rettigheder. Agenturet skal desuden videreføre de opgaver, som Det

Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC) har udført indtil nu.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Eu-

ropæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder,

der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union – dvs. området for politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Forslagene forventes forelagt Rådet (retlige og

indre anliggender) på rådsmødet den 4.-5. december 2006 med henblik på politisk enighed.

Der udestår fortsat visse punkter, herunder navnlig med hensyn til Agenturets kompetence på

området for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager og deltagelse af ikke-

medlemsstater i Agenturets arbejde.

Baggrund

Med det formål at styrke respekten i EU for de grundlæggende rettigheder blev det på Det Eu-

ropæiske Råds møde den 13. december 2003 i Bruxelles besluttet at oprette et agentur for men-

neskerettigheder på grundlag af Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Frem-

medhad (EUMC). Agenturet skal navnlig indsamle og analysere data om grundlæggende ret-

tigheder samt rådgive EU-institutionerne – efter anmodning eller på eget initiativ – inden for

området for grundlæggende rettigheder. Derudover skal Agenturet videreføre EUMC´s opga-

ver med at bekæmpe racisme og fremmedhad.

Agenturet er omfattet af Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i

EU, vedtaget den 4.-5. november 2004.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen afholdt den 25. januar 2005 en offentlig høring om oprettelsen af det nye Agen-

tur.

Samtidig med fremsættelsen af forslaget til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har Kommissionen fremsat et forslag til Rå-

dets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-

tigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Eu-

ropæiske Union. Begge forslag er indeholdt i dokument nr. KOM(2005) 280 endelig.

Forslagene forventes forelagt Rådet (retlige

og indre anliggender)

på rådsmødet den

4.-5. de-

cember 2006 med henblik på politisk enighed.

Hjemmelsgrundlag

Efter EU-traktatens artikel 6, stk. 1, bygger Unionen på principperne om frihed, demokrati og

respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprin-

cippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles. Det følger videre af EU-

traktatens artikel 6, stk. 2, at Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som

de garanteres ved Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og således som de følger af

medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fælles-

skabsretten.

Grundlæggende rettigheder er således generelle principper i fællesskabsretten. Endvidere inde-

holder EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, der blev vedtaget som en politisk binden-

de erklæring i december 2000, de rettigheder, friheder og principper, som anerkendes i EU.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning er EF-traktatens artikel 308. Det følger af denne

artikel, at såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et

af Fællesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og traktaten ikke indeholder fornøden

hjemmel hertil, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra

Europa-Parlamentet med enstemmighed udfærdige passende forskrifter herom.

Retsgrundlaget for forslaget til rådsafgørelse er EU-traktatens artikel 30 om fælles handling

vedrørende politisamarbejde, artikel 31 om fælles handling vedrørende retligt samarbejde i

kriminalsager og artikel 34, stk. 2, litra c, hvorefter Rådet efter at have indhentet udtalelse fra

Europa-Parlamentet med enstemmighed kan vedtage afgørelser til at fremme dette samarbejde.

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver i sin begrundelse for forslagene, at Agenturets opgaver primært vil

være at indsamle og analysere oplysninger fra alle stater i EU, herunder ved at sikre sammen-

lignelige data og foretage komparative analyser af situationen i EU, for derved at hjælpe EU

med at respektere de grundlæggende rettigheder fuldt ud. Som følge af den særlige europæiske

dimension af disse opgaver vil medlemsstaterne ifølge Kommissionen ikke kunne opnå Agentu-

rets mål selv.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Formål og indhold

4.1. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder

Formålet med forslaget er at styrke respekten i EU for de grundlæggende rettigheder, og der

peges i forslaget bl.a. på, at øget kendskab til og bevidsthed om grundlæggende rettigheder i

Unionen bidrager til at sikre fuld respekt for disse rettigheder, og at dette formål kan fremmes

ved at oprette et EU-agentur til at fremskaffe information og data om grundlæggende rettighe-

der.

Det er hensigten, at Agenturet skal yde assistance og stille sin ekspertise om grundlæggende

rettigheder til rådighed for EU’s institutioner, kontorer, agenturer mv. og for medlemsstaterne,

når disse gennemfører Fællesskabsretten. Hvis det samtidigt fremsatte forslag til Rådets afgø-

relse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til

at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske

Union, vedtages, vil Agenturet også skulle udføre sine opgaver inden for det politimæssige og

strafferetlige samarbejde.

Efter det seneste udkast til forslag skal Agenturet være åbent for deltagelse af kandidatlande

samt de lande, som Fællesskabet har indgået en stabiliserings- og associeringsaftale med, hvis

de relevante associeringsråd træffer beslutning om en sådan deltagelse. En sådan beslutning

skal fastslå, at det deltagende land kan udpege en uafhængig person med de rette kvalifikatio-

ner, som observatør uden stemmeret til Agenturets bestyrelse.

Agenturet vil bl.a. skulle

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsamle og analysere objektive, pålidelige og sammenlignelige informationer og data,

herunder forskningsresultater og monitoreringsrapporter modtaget fra bl.a. medlemssta-

terne, EU-institutionerne, interesseorganisationer og internationale institutioner, herun-

der særligt Europarådets organer,

udføre og støtte forskning på området, herunder efter anmodning fra Europa-

Parlamentet, Rådet eller Kommissionen, hvis anmodningen er hensigtsmæssig og ligger

inden for rammerne af Agenturets årlige arbejdsprogram,

afgive udtalelser om specifikke emner til EU’s institutioner og medlemsstaterne, når

disse gennemfører Fællesskabsretten, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra

Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen,

offentliggøre en årlig rapport om emner inden for Agenturets arbejdsområde, tematiske

rapporter baseret på Agenturets analyser og forskning mv. samt en årsrapport om

Agenturets aktiviteter,

udvikle en kommunikationsstrategi og fremme dialog med det civile samfund med hen-

blik på at skabe opmærksomhed omkring grundlæggende rettigheder og udbrede viden

om Agenturets arbejde, og

udvikle en administrativ praksis, der sikrer den højest mulige grad af gennemsigtighed.

Agenturet vil ikke få kompetence til at behandle klager i nogen form, ligesom det heller ikke

får kompetence til at vurdere, om en medlemsstat har undladt at opfylde en af sine forpligtelser

ifølge EF-traktaten, som Kommissionen efter EF-traktatens artikel 226 har beføjelse til at kon-

trollere.

Efter de seneste drøftelser om forslaget vil det blive anført i en erklæring fra Rådet og Kommis-

sionen,

at der ikke er noget til hinder for, at Rådet i medfør af EU-traktatens artikel 7, stk. 1,

kan beslutte at anmode Agenturet om at fremlægge en rapport om situationen i en medlemsstat,

hvor der er en klar fare for, at medlemsstaten groft overtræder grundlæggende rettigheder mv.

Det samme gælder tilfælde omfattet af artikel 7, stk. 2, efter hvilken bestemmelse Rådet kan

fastslå, at en medlemsstat groft og vedvarende overtræder grundlæggende rettigheder mv.

Det

vil således ikke længere fremgå af forordningen, at det er Agenturets opgave at stille sin eks-

pertise til rådighed for Rådet i artikel 7-situationer, men det vil alligevel være muligt for Rådet

i konkrete tilfælde at beslutte at bruge Agenturet i disse situationer.

Rådet skal efter høring af Europa-Parlamentet vedtage et flerårigt rammeprogram for Agentu-

ret, hvori det bl.a. fastlægges, hvilke emner Agenturet skal beskæftige sig med, idet bekæm-

pelse af racisme og fremmedhad dog altid skal være et af emnerne. Kommissionen udarbejder

udkastet til rammeprogram under inddragelse af Agenturets bestyrelse.

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre objektive, pålidelige og sammenlignelige informationer skal Agenturet trække på

en række organisationer og organer i hver medlemsstat. Agenturet skal i den forbindelse tage

højde for behovet for at involvere nationale myndigheder i indsamlingen af informationer, lige-

som Agenturet skal oprette og koordinere informationsnetværk samt udnytte eksisterende net-

værk. Herudover skal Agenturet organisere møder med eksterne eksperter samt i fornødent

omfang nedsætte arbejdsgrupper.

Med henblik på at undgå dobbeltarbejde og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne

skal Agenturet i sit arbejde inddrage de informationer som bl.a. EU-institutioner, medlemssta-

ternes institutioner og organisationer, Europarådet, OSCE, FN og andre internationale organi-

sationer måtte være i besiddelse af. Med henblik på at sikre at Agenturets arbejde har en mer-

værdi i forhold til det arbejde, der udføres af Europarådet, skal Agenturet endvidere koordine-

re sine aktiviteter med Europarådets aktiviteter, særligt i forbindelse med udarbejdelsen af

Agenturets årlige arbejdsprogram. Europarådet skal have ret til at udpege en uafhængig person

– med begrænset stemmeret – til Agenturets bestyrelse og denne person skal have observatør-

status i Agenturets forretningsudvalg. Endelig skal hver medlemsstat med henblik på at sikre

regeringernes samarbejde med Agenturet udnævne en embedsmand til national forbindelsesof-

ficer for Agenturet.

Agenturet foreslås organiseret med en bestyrelse, et forretningsudvalg, et videnskabeligt ud-

valg og en direktør.

Bestyrelsen vil skulle sammensættes af personer med viden om grundlæggende rettigheder

samt med passende erfaring inden for ledelse af offentlige eller private organisationer. Hver

medlemsstat skal udpege en uafhængig person, der har ledelsesmæssig erfaring i en uafhængig

national menneskerettighedsinstitution eller en anden offentlig eller privat organisation. Euro-

parådet udpeger en uafhængig person, mens Kommissionen udpeger to repræsentanter.

Forretningsudvalget vil skulle sammensættes af bestyrelsens formand og næstformand, to me-

nige medlemmer af bestyrelsen, én af Kommissionens repræsentanter i bestyrelsen samt Euro-

parådets bestyrelsesmedlem (observatørstatus). Direktøren skal deltage i forretningsudvalgs-

møder, men uden stemmeret.

Det videnskabelige udvalg vil skulle bestå af elleve uafhængige personer, der er højt kvalifice-

rede inden for grundlæggende rettigheder. Bestyrelsen udpeger det videnskabelige udvalgs

medlemmer på baggrund af et offentligt stillingsopslag og en åben udvælgelsesprocedure. Ved

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvælgelsen af det videnskabelige udvalgs medlemmer skal en ligelig geografisk repræsentati-

on så vidt muligt sikres. Det videnskabelige udvalgs medlemmer udpeges for 5 år. Der kan

ikke ske genudnævnelse. Det videnskabelige udvalg skal være uafhængigt og skal sikre den

videnskabelige kvalitet af Agenturets arbejde.

Direktøren ansættes af bestyrelsen på baggrund af en liste over kandidater, som Kommissionen

udarbejder efter et offentligt stillingsopslag og en åben udvælgelsesprocedure. Inden en kandi-

dat udnævnes, skal Europa-Parlamentet og Rådet høres. Direktøren ansættes for fem år ad gan-

gen med mulighed for genudnævnelse én gang.

Der vil samtidig med vedtagelsen af forordnin-

gen blive afgivet en erklæring af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at denne

særlige udpegningsprocedure ikke kan danne præcedens for udpegning af direktører for andre

agenturer i EU.

Agenturet skal oprette et samarbejdsnetværk (Platform for grundlæggende rettigheder), der

skal bestå af interesseorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Det er hen-

sigten, at platformen skal sikre vidensdeling og et tæt samarbejde mellem Agenturet og de re-

levante aktører. Agenturet skal bl.a. anmode Platformen om at komme med forslag til brug for

udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram, at afgive bemærkninger til og foreslå opfølgning

på Agenturets årsrapport samt at fremsende resultater og anbefalinger fra afholdte konferencer,

seminarer og møder til Agenturet, i det omfang dette måtte være relevant for Agenturets arbej-

de.

Agenturet foreslås oprettet fra den 1. januar 2007 samtidig med, at EUMC nedlægges.

Da for-

ordningsforslaget forventes vedtaget meget tæt på oprettelsesdatoen, er der udarbejdet forslag

til overgangsregler, som skal sikre, at EUMC’s opgaver fortsat varetages under tilsyn af en

midlertidig bestyrelse og en midlertidig direktør, hvis Agenturet først måtte blive operationelt

3-6 måneder efter den 1. januar 2007.

Agenturet foreslås evalueret efter fem års virke.

4.2. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for

Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit

VI i traktaten om Den Europæiske Union

Forslaget har til formål at give EU-agenturet for grundlæggende rettigheder kompetence til at

indsamle og analysere oplysninger og data på området for politisamarbejde og samarbejde på

det retlige område i kriminalsager (søjle 3-områder) og afgive udtalelser herom.

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget fremsættes særskilt af juridiske grunde, idet hjemmelsgrundlaget er EU-traktaten,

mens hjemlen for forordningsforslaget er EF-traktatens artikel 308.

Det fremgår af forslaget til rådsbeslutning, at bestemmelserne i forordningen om oprettelse af

Agenturet finder analog anvendelse på Agenturets aktiviteter på området for politisamarbejde

og retligt samarbejde i kriminalsager.

I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er der foreslået to alternative løsninger på

spørgsmålet om Agenturets kompetence på 3. søjle-området.

Det ene alternativ indebærer dels en begrænsning af Agenturets kompetence på det politi- og

strafferetlige samarbejde til Fællesskabsinstitutionerne, således at medlemsstaterne ikke er om-

fattet, dels en afgrænsning af Agenturets ret til at svare på anmodninger fra Europa-

Parlamentet, Rådet eller Kommissionen til at angå særlige tematiske emner, som skal fremgå

af enten selve beslutningen eller af det flerårige rammeprogram for Agenturet, dels en be-

grænsning af Agenturets aktiviteter, som skal ligge inden for artikel 30, 31 og 32 i TEU. Dette

alternativ forudsætter en omfattende omskrivning af det af Kommissionen fremlagte forslag til

rådsbeslutning.

Det andet alternativ indebærer, at Fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne skal kunne

vælge, om de frivilligt og på passende måde vil kunne benytte sig af Agenturets menneskeretli-

ge ekspertise inden for 3. søjle-området. Denne mulighed vil alene skulle fremgå af en erklæ-

ring vedtaget i tilknytning til selve forordningsforslaget om oprettelse af Agenturet og kan iføl-

ge formandskabet vedtages af Rådet uden særlig hjemmel.

Formandskabet foreslår endvidere, at der – uanset hvilken løsning man vælger – indsættes en

bestemmelse i forordningen om oprettelse af Agenturet om, at spørgsmålet om Agenturets kom-

petence på området for politimæssigt samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager tages

op til genovervejelse om tre år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslagene er sendt til Europa-Parlamentet med henblik på en udtalelse.

Europa-Parlamentets

udtalelse forventes at foreligge den 12. december 2006.

Der pågår i øjeblikket forhandlinger

mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i hvilken forbindelse, der er blevet af-

holdt trialog-møder den 25. april, 17. maj, 9. juni,

3. oktober og 15. november

2006. Europa-

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentet har på disse møder bl.a. understreget vigtigheden af, at Agenturet bliver uafhæn-

gigt og troværdigt. Herudover har Europa-Parlamentet tilkendegivet, at man finder, at tredje-

lande bør kunne deltage i Agenturets arbejde i det omfang, der måtte være eksterne aspekter af

Fællesskabsretten, der har betydning for de pågældende tredjelande. Europa-Parlamentet har

endvidere tilkendegivet, at det er af afgørende betydning, at Agenturet får kompetence inden

for det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Europa-Parlamentet finder det ligeledes

vigtigt med en klar afgrænsning af Agenturets arbejde i forhold til Europarådets arbejde på

området for grundlæggende rettigheder.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

Det skønnes ikke, at oprettelsen af Agenturet og en udvidelse af dets kompetence til søjle 3-

området vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagenes konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget.

EUMC har et årligt budget på 8,2 mio. euro (2005-prisniveau) og 37 ansatte. Kommissionen

har i forbindelse med fremsættelsen af forslagene skønnet, at oprettelsen af Agenturet for

grundlæggende rettigheder vil indebære merudgifter på 7,8 mio. euro i 2007 stigende til 20,2

mio. euro i 2013 (2005-prisniveau), og at antallet af ansatte vil stige til 100. Danmark betaler

ca. 2 pct. af EU’s udgifter, hvilket ville svare til en statslig merudgift stigende fra 156.000

euro (ca. 1,2 mio. kr.) i 2007 til 416.000 euro (ca. 3,1 mio. kr.) i 2013. I lyset af den efter-

følgende aftale om EU’s samlede økonomiske rammer 2007-13 forventes et lavere budget for

Agenturet. På Kommissionens budgetforslag for 2007 er foreslået et niveau på 14 mio. euro.

Dette er en forøgelse på 5,2 mio. euro i forhold til 2006, svarende til en dansk merudgift på

knap 0,8 mio. kr. De endelige udgifter vil afhænge af de vedtagne årlige budgetter.

Forslaget har ingen konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Høring

Forslagene er sendt i høring hos Advokatrådet, Amnesty International, Helsingfors-komiteen,

Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbun-

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvo-

katen, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og Statsadvokaten for Særlige Internatio-

nale Straffesager.

Dansk Røde Kors, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigspolitiet

Politidirek-

tøren i København

har ikke bemærkninger til forslagene.

Rigsadvokaten

støtter oprettelsen af Agenturet samt forslaget om at give Agenturet kompeten-

ce til at indsamle og analysere oplysninger og data på området for politisamarbejde og retligt

samarbejde i kriminalsager.

Advokatrådet

anfører, at man forholder sig positivt over for oprettelsen af et EU-agentur,

som kan øge kendskabet til og bevidstheden om grundlæggende rettigheder i Unionen og bi-

drage til at sikre fuld respekt for disse rettigheder ved udarbejdelsen og gennemførelsen af

EU’s politikker. Advokatrådet kan endvidere støtte, at Agenturet skal fungere på baggrund af

uafhængighed og ekspertise.

Amnesty International

bemærker, at der ikke er tvivl om, at forslagene er af stor betydning,

og at etableringen af Agenturet udgør et vigtigt skridt i EU’s proces med at definere sin politik

for overholdelse af menneskerettigheder indenfor egne grænser. Amnesty understreger imidler-

tid, at dette er grunden til, at Amnesty samtidig er meget kritisk over for forslagene – ikke på

grund af Agenturets handlemuligheder, men på grund af de områder, Agenturet vil blive ude-

lukket fra at beskæftige sig med.

Amnesty anfører, at det er nødvendigt at etablere et agentur, der kan identificere svagheder i

den måde, hvorpå menneskerettigheder overholdes i EU, ikke alene på EU-niveau, men også i

medlemsstaterne. Amnesty bemærker i den forbindelse, at der allerede i dag foregår megen

monitorering, der udføres af Europarådet, FN-organer, EU-netværket af uafhængige menne-

skerettighedseksperter, nationale menneskerettighedsinstitutter og NGO’er, men at der mangler

et organ, der kan analysere og omforme al denne information til forslag til løsninger, der kan

afhjælpe problemerne, og implementere det i EU’s rammer. Dette er efter Amnestys opfattelse

præcis den opgave, som Agenturet skal kunne løse.

Den Danske Helsinki Komité

fremhæver, at Agenturet bør være et uafhængigt center for sag-

kundskab vedrørende fundamentale rettigheder og disses overholdelse, og at Agenturets virk-

somhed bør baseres på dataindsamling, analyser, netværk og generel promovering af chartret.

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Komitéen kan tilslutte sig, at Agenturet skal give de relevante institutioner og organer i EU

samt de enkelte stater det fornødne grundlag for beslutninger og politikformuleringer. Endvi-

dere tilslutter Komitéen sig, at Agenturets geografiske fokus udover EU’s nuværende med-

lemsstater også skal omfatte aktuelle og potentielle kandidatlande såvel som samarbejdslande

som landene på Vest Balkan og Naboskabs-programlandene, ligesom Komitéen kan støtte, at

den årlige rapport om hvert enkelt lands menneskerettighedssituation også belyser eksempler

på god praksis.

Med henblik på en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem Agenturet og Europarådet ser Komi-

téen gerne, at en samarbejdsaftale mellem Agenturet og Europarådet sendes i høring blandt

interesserede parter, ligesom Komitéen fremhæver, at samarbejdsaftaler med OSCE og FN

også forekommer relevante. Endelig påpeger Komitéen behovet for, at det sikres, at de større

internationale menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International, International

Commission of Jurists, International Helsinki Federation, Human Rights Watch og Internatio-

nal Red Cross inddrages i Agenturets arbejde og tilrettelæggelsen heraf.

Institut for Menneskerettigheder

hilser forslaget om oprettelse af EU’s Agentur for Grund-

læggende Rettigheder velkomment. Det er Instituttets opfattelse, at Agenturet vil være et posi-

tivt bidrag til styrkelse af det menneskeretlige regime i Europa, og at det ville kunne udfylde

eksisterende “huller” i systemet. Instituttet bemærker endvidere, at det er positivt, at de opga-

ver, som Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad (EUMC) hidtil

har udført, vil blive videreført som en fast opgave for Agenturet.

Instituttet understreger vigtigheden af, at Agenturets bestyrelse bliver sikret uafhængighed, og

foreslår på den baggrund, at nationale menneskerettighedsinstitutioner eller lignende uafhængi-

ge institutioner nominerer medlemmerne af bestyrelsen. Herudover er det Instituttets opfattel-

se, at sammensætningen af Forretningsudvalget reelt giver Kommissionen en vetoret, som ikke

harmonerer med Agenturets uafhængighed. Ligeledes finder Instituttet, at det forekommer

uhensigtsmæssigt og stridende mod Agenturets uafhængighed, at Kommissionen efter artikel 5

skal vedtage den flerårige ramme for Agenturet, hvilket efter Instituttets opfattelse, bør være

en opgave for bestyrelsen og forretningsudvalget.

Instituttet henholder sig i øvrigt til de bemærkninger, som Instituttet sammen med de øvrige

nationale menneskerettighedsinstitutioner i Europa tidligere i år har afgivet til EU-

Kommissionen i relation til forslaget til forordningen. Af disse bemærkninger fremgår bl.a., at

det er nødvendigt at have en konstruktiv dialog mellem Agenturet og nationale menneskerettig-

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsinstitutioner, og at institutionerne bør inddrages aktivt i rådgivende og kontrollerende

funktioner. I den forbindelse findes forslaget om et ”Grundlæggende Rettigheders Forum” ikke

at tildele det civile samfund en tilstrækkeligt fremtrædende rolle.

Det anføres endvidere, at der vil kunne hentes inspiration i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, idet der i forbindelse med

dette direktiv er nedsat en gruppe, der overvåger implementeringen af direktivet, og udarbej-

der udtalelser og indstillinger til Kommissionen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til forordning og forslaget til rådsafgørelse er tillige med et nærhedsnotat og et

grundnotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 7. september

2005.

Forslagene blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg for-

ud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juni 2006.

Forslagene blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg forud

for rådsmødet (retlige og interne anliggender) den 5.-6. oktober 2006.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kom-

missionen til at føre forhandlinger med Europarådet om en aftale om samarbejde mellem

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europarådet

- UDGÅET -

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12:

Rådets afgørelse om et særprogram om grundlæggende rettig-

heder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle pro-

gram om grundlæggende rettigheder og retfærdighed.

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om et rammeprogram om grundlæggende rettigheder

og retfærdighed for perioden 2007-2013 (KOM(2005)122). Kommissionen har oprindeligt lagt

op til, at der skulle anvendes 543 mio. euro til rammeprogrammet (i løbende priser) – men

dette beløb er i lyset af den enighed, som er opnået omkring de overordnede finansielle ram-

mer, nedsat til 481,61 mio. euro for den nævnte periode 2007-2013. Den fremlagte meddelelse

indeholder forskellige forslag til rådsafgørelser om oprettelse af særprogrammer inden for om-

rådet. Det drejer sig bl.a. om et forslag til et særprogram om grundlæggende rettigheder og

unionsborgerskab, som forventes fremlagt på det kommende rådsmøde med henblik på at opnå

politisk enighed herom. Udkastet til særprogrammet vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet, og det vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Udgifterne til

særprogrammet vil skulle afholdes over EU-budgettet. Der er enkelte udestående punkter, som

der endnu ikke er opnået enighed om, men alle medlemsstater har udtalt støtte til særpro-

grammet. Fra dansk side ser man positivt på etableringen af særprogrammet.

Indledning

1.1.

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om et rammeprogram om grundlæggende ret-

tigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013 (KOM(2005)122).

Rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed har fire specifikke mål.

Det drejer sig for det første om at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret på uni-

onsborgerskabet, der overholder de grundlæggende rettigheder som

anerkendt i artikel 6, stk.

2, i TEU og som

fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder. Herudover lægges der op til

at bekæmpe antisemitisme, racisme og fremmedhad og styrke civilsamfundet med hensyn til

grundlæggende rettigheder.

Rammeprogrammet skal for det andet bidrage til oprettelsen af et område med frihed, sikker-

hed og retfærdighed ved at bekæmpe vold, oplyse om og forhindre narkotikamisbrug.

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det tredje skal rammeprogrammet fremme det retlige samarbejde for at bidrage til oprettel-

sen af et egentligt europæisk område i civil- og handelsretlige anliggender.

Endelig skal rammeprogrammet for det fjerde fremme det retlige samarbejde for at bidrage til

oprettelsen af et egentligt europæisk område i strafferetlige anliggender.

Rammeprogrammet bygger på erfaringerne fra eksisterende foranstaltninger på de omhandlede

områder, herunder bl.a. erfaringerne fra det eksisterende rammeprogram om politisamarbejde

og retligt samarbejde i kriminalsager (AGIS) og fra det eksisterende program om bekæmpelse

af vold (Daphne II).

Det samlede beløb, der oprindeligt er planlagt til rammeprogrammet om grundlæggende rettig-

heder og retfærdighed, er på 543 mio. euro for perioden 2007-2013 (i løbende priser), men

dette beløb er i lyset af den enighed, som er opnået omkring de overordnede finansielle ram-

mer, nedsat til 481,61 mio. euro for den samme periode.

1.2.

De fremlagte forslag til finansielle programmer vedrørende retlige og indre anliggender

har dannet baggrund for drøftelser i rådsregi om allokering af midler på de enkelte områder;

frihed, sikkerhed og retfærdighed (det nuværende område for retlige og indre anliggender).

Sigtet er at gennemføre det program på området for retlige og indre anliggender (Haag-

programmet), som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004, og som fast-

lægger de politiske prioriteter for de kommende fem år.

1.3.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. december 2006 vil fremlægge udkast til rådsafgørelse vedrørende særprogrammet om

grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab med henblik på at opnå politisk enighed her-

om.

Indhold

De mål, som opstilles med rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed,

har forskellig hjemmel i traktaterne.

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er derfor fundet nødvendigt at lade rammeprogrammerne bestå af forskellige rådsafgørel-

ser, herunder bl.a. rådsafgørelse vedrørende særprogrammet om grundlæggende rettigheder

og unionsborgerskab omhandlende perioden 2007-2013.

Særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab

Forslaget angiver EF-traktatens artikel 308 som hjemmel.

Kommissionen foreslog oprindeligt, at der blev afsat 96,5 mio. euro til særprogrammet, men

dette beløb er efterfølgende ændret til 82,97 mio. euro i lyset af den enighed, som er opnået

omkring de overordnede finansielle rammer for perioden 2007-2013.

Formålet med forslaget om at etablere et særprogram om grundlæggende rettigheder og uni-

onsborgerskab er at sikre en mærkbar udvikling af to eksisterende ”forberedende foranstaltnin-

ger”, som EU har på området for grundlæggende rettigheder, samt opstille nye mål, som

f.eks. bekæmpelse af racisme, fremmedhad og antisemitisme ved at fremme en tværreligiøs og

multikulturel dialog på EU-niveau. De to eksisterende ”forberedende foranstaltninger” er:

1) Fremme af grundlæggende rettigheder, hvilket dels dækker over en årsrapport om si-

tuationen for grundlæggende rettigheder i EU og i medlemsstaterne udarbejdet af et

netværk af uafhængige eksperter, dels over projekter, der tager sigte på at informere

borgerne i EU om EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

2) Støtte til civilsamfundet i de 10 nye EU-medlemsstater.

Hensigten er at udvide støtten til civilsamfundet til alle 25 EU-medlemsstater.

Der vil være særlig fokus på rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, som i Chartret an-

erkendes som grundlæggende rettigheder, navnlig for at fremme demokratisk deltagelse.

Forslaget indgår som et særprogram i det generelle rammeprogram om grundlæggende rettig-

heder og retfærdighed for perioden 2007-2013.

I modsætning til Kommissionens forslag om at oprette et uafhængigt agentur for grundlæggen-

de rettigheder på EU-plan er særprogrammet et finansieringsprogram, der skal give Kommis-

sionen mulighed for at udbyde forskellige opgaver og projekter, som kan bistå Kommissionen i

dens daglige virke. Forslaget om at vedtage et særprogram om grundlæggende rettigheder og

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

unionsborgerskab og forslaget om at oprette agenturet for grundlæggende rettigheder er således

komplementære.

Programmet skal bl.a. give støtte til oplysningskampagner og til aktiviteter udført af NGO’ere

og andre organisationer mv. Programmet skal endvidere føre til udarbejdelse af regelmæssige

rapporter eller udtalelser om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU, en åben og

regelmæssig dialog med civilsamfundet om grundlæggende rettigheder og gennemførelse af

undersøgelser og analyser på de berørte områder.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen skal vedtage et årligt arbejdsprogram, der bl.a. skal

indeholde de specifikke mål og tematiske prioriteringer samt beskrivelser af eventuelle ledsage-

foranstaltninger (offentlige indkøbskontrakter, hvor indkøb af varer og tjenesteydelser dækkes

med fællesskabsmidler, herunder udgifter til overvågning, kontrol og evaluering af projekter).

Der planlægges både en midtvejsevaluering og en endelig evaluering af programmet.

Dansk ret

Danske myndigheder og organisationer har – i lighed med tidligere finansielle programmer –

mulighed for at søge og opnå støtte under det foreslåede særprogram.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådsafgørelse om særprogrammet vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Udgifterne til særprogrammerne afholdes over Fællesskabets budget. Som nævnt er der opnået

enighed om, at beløbet til rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed

for perioden 2007-2013 skal være på 481,61 mio. euro. Danmarks bidrag hertil udgør ca. 2

pct. – eller omregnet ca. 9,6 mio. euro (svarende til 72,3 mio. danske kr.) for 2007-2013.

Høring

5.1.

Meddelelsen med forslagene til særprogrammer er sendt i høring hos følgende myndighe-

der, organisationer mv.:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Ret-

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Advokatrådet, Amnesty International, Børne-

rådet, Dansk Told- og Skatteforbund, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneske-

rettigheder, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark, Politifuld-

mægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,

Politidirektøren i København, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Københavns

Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Forvaltningshøjskole og Red

Barnet.

5.2.

For så vidt angår rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed for

perioden 2007-2013 har Justitsministeriet modtaget følgende høringssvar:

Domstolsstyrelsen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Foreningen af politimestre i

Danmark, Rigspolitichefen, Datatilsynet, Dansk Røde Kors

Syddansk Universitet

har

ingen bemærkninger til forslaget.

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Men-

neskerettigheder

Århus Universitet (Juridisk Institut)

har ikke fundet anledning til at

udtale sig om forslaget.

Rigsadvokaten

ser, for så vidt angår den del af rammeprogrammet der vedrører anklagemyn-

digheden, positivt på de muligheder for at styrke samarbejdet om retlige og indre anliggender,

der ligger i programmet.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter grundlæggende op om Kommissionens rammeprogram.

Rådet hilser således generelt øget fokus på kriminalitetsforebyggelse og forenklinger af proce-

durer for medlemsstaternes adgang til EU-midler til forebyggelse af kriminalitet samt en

strømlining af indsatserne velkommen.

For så vidt angår Kommissionens forslag til særprogrammer ser rådet helst, at kriminalitet

bliver forebygget snarere end bekæmpet. Rådet ser derfor gerne, at de enkelte særprogram-

mers formål bliver forebyggelse i stedet for bekæmpelse af f.eks. vold, antisemitisme, racis-

me, fremmedhad eller at forebyggelsen i det mindste bliver nævnt som supplement til bekæm-

pelsen.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Red Barnet

udtaler, at i forhold til rammeprogrammets første mål vedrørende unionsborger-

skabet havde Red Barnet gerne set, at børns rettigheder eksplicit fremgik af særprogrammets

formulering. Helt konkret betyder dette, at den nævnte årsrapport om situationen for grund-

læggende rettigheder i EU også bør inkludere en stillingtagen til situationen vedrørende børns

rettigheder, samt at de planlagte projekter, der sigter på at informere borgerne i EU om EU’s

grundlæggende Charter, ligeledes også bør sigte på at inddrage børn som målgruppe og for-

holde sig til og informere om denne gruppes rettigheder.

I forhold til rammeprogrammets andet mål og særprogrammet om bekæmpelse af vold konsta-

terer Red Barnet med tilfredshed, at beskyttelsen af børns rettigheder specifikt fremgår af pro-

grammets generelle mål. Red Barnet finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at man i selve pro-

gramformuleringen på forhånd udpeger et bestemt netværk, nemlig European Federation for

Missing and Sexually Exploited Children, til over en 7-årig periode at modtage driftsstøtte.

Sådanne bevillinger bør uddeles efter princippet om åbent udbud, som det normalt også er til-

fældet. Red Barnet finder det yderligere uheldigt, at samme organisation desuden vil være und-

taget fra reglen om gradvis nedtrapning af driftstilskuddet.

Red Barnet finder, at den samlede bevillingsramme til særprogrammet på 138,2 mio. euro over

en 7-årig periode er beskeden i betragtning af, at EU nu er udvidet til 25 medlemslande, og at

yderligere optagelser kan forventes at finde sted inden budgetperiodens udløb. At særpro-

grammet også vil være åbent for lande, der hverken er medlems- eller kandidatlande, under-

streger yderligere budgettets beskedne størrelse.

Den Danske Helsinki Komité

finder det betænkeligt, at Kommissionens meddelelse indehol-

der tanker om omfattende tilpasninger af den civilretlige lovgivning, herunder en tilpasning af

reglerne om rettens pleje. Amsterdamtraktaten har givet Danmark en særstatus på området for

retligt og politimæssigt samarbejde. Det er i den forbindelse væsentligt, at en eventuel ændring

af denne særstatus sker efter en åben og klar drøftelse af frasigelsen af denne særstatus og til-

trædelsen af fælles regler på dette område.

Komitéen er dog generelt positiv overfor etableringen af et generelt rammeprogram for grund-

læggende rettigheder og retfærdighed.

Komitéen vil i forhold til Kommissionens forslag koncentrere sig om tankerne om udbygning

af civilsamfund i de nye medlemslande, idet sådanne tiltag i sig selv vil styrke de grundlæg-

gende rettigheder.

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen har for så vidt angår forslaget til særprogram om bekæmpelse af vold (Daph-

ne), forebyggelse af narkotikamisbrug og information af offentligheden bl.a. anført følgende

(meddelelsens side 16 f):

”Dette forslag overholder subsidiaritetsprincippet …… i EF-traktatens artikel 5 og

den dertil hørende protokol. Hvad angår subsidiaritetsprincippet, griber dette ikke

ind på områder, som er omfattet af nationale programmer iværksat af de nationale

myndigheder i medlemsstaterne, men fokuserer på områder, hvor der kan skabes

en europæisk merværdi. I den henseende er langt de fleste af de aktiviteter, der

støttes af programmet, komplementære i forhold til nationale tiltag og et forsøg på i

så høj grad som muligt at udnytte synergien fra foranstaltninger på internationalt og

regionalt niveau.

……

Ifølge retningslinjerne i protokollen om anvendelsen af begge principper er det

klart, at de problemer, der forsøges løst i dette program, har grænseoverskridende

aspekter, og at handling på fællesskabsniveau derfor vil give bedre resultater end

handling på medlemsstatsniveau.”

Lignende betragtninger er anført i relation til de tre øvrige forslag til særprogrammer, jf. her-

ved meddelelsens side 36 f, 53 og 69.

Regeringen kan grundlæggende tilslutte sig det anførte. Det bemærkes herved, at der er tale

om forslag til anvendelsen af EU’s budget, hvorfor dette kun kan behandles på EU-niveau.

Andre landes kendte holdninger

Der ses at være bred opbakning til særprogrammet, om end enkelte punkter endnu ikke er af-

klaret. Det drejer sig bl.a. om henvisninger i særprogrammet til Charteret for fundamentale

rettigheder og særprogrammets geografiske anvendelsesområde, hvor en del medlemsstater

ønsker de samme formuleringer som i forslaget til forordning om oprettelse af Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter, at et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender

gives en høj prioritet i forhold til de nye finansielle rammer for 2007-2013, hvilket også skal

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ses i sammenhæng med allerede vedtagne målsætninger af DER (Haag-programmet). I over-

ensstemmelse hermed ser man fra dansk side positivt på etableringen af det omhandlede

særprogram.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er blevet hørt vedrørende det pågældende forslag til særprogram, men har

endnu ikke udtalt sig herom.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og strafferetligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Et grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om et rammeprogram om grundlæggende

rettigheder og retfærdighed for perioden 2007-2013 (KOM (2005) 122) blev oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 15. september 2005.

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13: EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (ROM I)

Resumé

Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lov-

valgsregler for kontraktlige forpligtelser (”Rom I”). Formålet er at erstatte Rom-konventionen

af 1980 med en forordning. Der stilles samtidigt en række forslag om ændring af Rom-

konventionens bestemmelser.

Forslaget bygger ligesom Rom-konventionen på det udgangspunkt, at parterne frit kan aftale,

hvilken lov der skal finde anvendelse på den indgåede kontrakt. Ligesom konventionen inde-

holder forslaget særlige bestemmelser vedrørende forbrugeraftaler og individuelle arbejdsafta-

ler, idet forbrugere og arbejdstagere bør beskyttes af særlige lovvalgsregler, der er gunstigere

end de almindelige regler.

Forslaget er foreløbigt sat på dagsordenen for rådsmødet 4. og 5. december 2006 som et B-

punkt. Det finske formandskab har oplyst, at forslaget er sat på dagsordenen med henblik på

en overordnet politisk drøftelse. Drøftelserne vil formentlig tage udgangspunkt i artikel 4, 5, 8,

9 – 12 og 18, men der forventes ikke en nærmere drøftelse af indholdet i de nævnte artikler.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65,

deltager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrø-

rende retlige og indre anliggender) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-

ningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog i december 1998 en handlingsplan for, hvordan

Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og ret-

færdighed bedst kan gennemføres. I handlingsplanen opfordres der til at indlede en revision af

visse bestemmelser i Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kon-

traktlige forpligtelser (herefter ”Rom-konventionen”).

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Amsterdam-traktaten finder derfor anvendelse.

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999 blev det fastslået, at princippet

om gensidig anerkendelse skal udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU. I

Rådets program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fra januar 2001 understre-

ges det, at foranstaltninger vedrørende harmonisering af lovvalgsregler er ”ledsageforanstalt-

ninger”, der skal lette gennemførelsen af dette princip.

Rådet har den 22. december 2000 vedtaget forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompe-

tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige om-

råde (herefter Bruxelles I-forordningen). Bruxelles I-forordningen regulerer bl.a. spørgsmålet

om rette værneting. Forordningen har den 1. marts 2002 afløst Bruxelles-konventionen af 1968

om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder

handelssager (herefter Bruxelles-konventionen). Bruxelles I-forordningen er vedtaget i henhold

til afsnit IV i EF-traktaten. Danmark er derfor endnu ikke bundet af bestemmelserne i forord-

ningen. Det betyder, at Bruxelles-konventionen fortsat gælder i relationerne mellem Danmark

og de øvrige 14 ”gamle” EU-lande.

Kommissionen har derudover den 22. juli 2003 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (herefter forsla-

get til Rom II-forordning). Kommissionen foreslår med forordningsforslaget at harmonisere

medlemsstaternes lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold. Der henvises til

Justitsministeriets grundnotat, der er oversendt til Folketingets Retsudvalg og Folketingets Eu-

ropaudvalg den 3. december 2003.

Kommissionen anfører, at Rom-konventionen er det eneste internationalt privatretlige instru-

ment i EU, der endnu har form af en international traktat. Da Bruxelles I-forordningen, den

kommende Rom II-forordning og Rom-konventionen supplerer hinanden i spørgsmål om vær-

neting og lovvalg på det civil- og handelsretlige område inden for EU, bør Rom-konventionen

efter Kommissionens opfattelse erstattes af en forordning.

Kommissionen har på den baggrund den 15. december 2005 fremsat et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (herefter

forslaget til Rom I-forordning). Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 9. februar

2006.

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er udarbejdet på grundlag af Kommissionens grønbog af 14. januar 2003 om Rom-

konventionen (KOM (2002) 654 endelig). Grundnotat om grønbogen er fremsendt til Folketin-

gets Retsudvalg og Folketingets Europaudvalg den 22. maj 2003.

Indhold

Forslaget tager først og fremmest sigte på at erstatte Rom-konventionen med en fællesskabs-

forordning. I den forbindelse stilles samtidig en række forslag til ændringer af konventionens

bestemmelser. Derudover foreslås nogle tilpasninger, som skyldes forskelle mellem en konven-

tions og en forordnings juridiske karakter.

Forslaget har været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe, senest den 9. november

2006. Der er under de foreløbige drøftelser fremsat ændringsforslag til en række artikler. Det

finske formandskab har den 12. oktober 2006 sammenfattet drøftelserne i arbejdsgruppen i et

samlet kompromisforslag. I den følgende gennemgang af forordningsforslaget er indholdet af

kompromisforslaget indarbejdet de steder, hvor det er relevant.

2.1. Anvendelsesområde

Forslagets anvendelsesområde fastlægges i artikel 1, hvoraf det fremgår, at forordningen skal

omfatte forpligtelser på det civil- og handelsretlige område, hvilket svarer til anvendelsesområ-

det for Bruxelles I-forordningen og forslaget til Rom II-forordning. Forordningen skal alene

finde anvendelse på kontraktlige forpligtelser. Derudover skal der foreligge en lovkonflikt,

dvs. at der skal være et eller flere grænseoverskridende elementer i retsforholdet, således at

der skal foretages et valg mellem flere landes retssystemer.

Forordningen skal efter forslaget ikke finde anvendelse på bl.a. skatte- og toldområdet eller på

forvaltningsretlige anliggender. Derudover skal en række forpligtelser undtages fra forordnin-

gens anvendelsesområde. Det gælder bl.a. spørgsmål vedrørende fysiske personers rets- eller

handleevne, forpligtelser som udspringer af familieforhold, formueforholdet mellem ægtefæl-

ler, testamenter og arv samt forpligtelser ifølge veksler, checks, ordregældebreve mv. Derud-

over skal bl.a. voldsgifts- og værnetingsaftaler, visse selskabsretlige spørgsmål, bevis- og pro-

cessuelle spørgsmål samt forpligtelser, som udspringer af et retsforhold, der bestod forud for

kontrakten, undtages fra forordningens anvendelsesområde.

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget skal forordningen ligesom Rom-konventionen og forslaget til Rom II-

forordning finde anvendelse, uanset om den udpegede lov ikke er en medlemsstats lovgivning,

jf. artikel 2.

2.2. Lovvalgsregler mv.

I artikel 3 fastlægges, at medmindre andet gælder i henhold til artikel 5-7, er en aftale un-

derlagt den lov, som parterne har vedtaget. Forslaget bygger ligesom Rom-konventionen på

det udgangspunkt, at parterne frit kan aftale, hvilken lov der skal finde anvendelse.

Kommissionen ønsker desuden at indføre en ny regel, hvorefter en værnetingsaftale også skal

anses for en aftale om lovvalg. Formandskabets kompromisforslag indeholder ligesom Rom-

konventionen ikke en tilsvarende bestemmelse. Parternes lovvalgsaftale kan omfatte hele afta-

len eller dele heraf.

Derudover foreslås det, at parterne kan aftale, at aftaleretlige regler og principper, som er an-

erkendt på internationalt plan eller fællesskabsplan, skal finde anvendelse. Det fremgår af be-

mærkningerne til forslaget, at ”den valgte formulering tager sigte på at åbne mulighed for at

vælge bl.a. UNIDROIT-principperne,

Principles of European Contract Law

eller et eventuelt

fremtidigt fællesskabsinstrument, men samtidig udelukke valg af

lex mercatoria

(almindeligt

internationalt anerkendte retsgrundsætninger), som ikke er præcis nok, eller private kodifice-

ringer, der ikke er tilstrækkeligt anerkendt af det internationale samfund”.

En lovvalgsaftale kan dog ikke tilsidesætte ufravigelige bestemmelser i et land, såfremt alle

andre relevante elementer i sagen på tidspunktet for parternes lovvalg er lokaliseret i dette

land. Det samme gælder ufravigelige fællesskabsregler, som ikke kan fraviges ved aftale om

anvendelse af et tredjelands lov, såfremt alle andre relevante elementer i sagen er lokaliseret i

en eller flere medlemsstater. Tilsvarende bestemmelser findes i forslaget til art. 14, stk. 2 og

stk. 3, i Rom II-forordningen.

Har parterne ikke indgået en aftale, skal lovvalgsspørgsmålet afgøres efter forslagets artikel

4. Kommissionen foreslår, at man bibeholder udgangspunktet i konventionen, hvorefter loven

på den parts sædvanlige opholdssted, der præsterer den karakteristiske ydelse, skal anvendes. I

forslaget opregnes konkrete aftaletyper, og det fastlægges, hvilken lov der skal finde anvendel-

se for disse aftaletyper, jf. artikel 4, stk. 1. Som eksempler kan nævnes, at købs- og tjeneste-

ydelsesaftaler skal være underlagt loven i det land, hvor sælger har sit sædvanlige opholdsted,

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og franchiseaftaler skal være underlagt loven i det land, hvor franchisetageren har sit sædvan-

lige opholdssted.

Transportaftaler foreslås underlagt loven i det land, hvor transportøren har sit sædvanlige op-

holdssted, forudsat at afgangs- og bestemmelsesstedet for transporten eller afsenderens eller

passagerens sædvanlige opholdssted også er beliggende i dette land. Forslaget vedrørende

transportaftaler er udarbejdet med udgangspunkt i den tilsvarende bestemmelse i Rom-

konventionen om godstransport. Forslaget til bestemmelsen i forordningen omfatter tillige

transport af personer, herunder også i forbrugerforhold.

Derudover foreslås det, at der indsættes en opsamlingsbestemmelse, hvorefter alle andre aftaler

er underlagt loven i det land, hvor den part, der skal levere den karakteristiske ydelse, har sit

sædvanlige opholdssted. Såfremt det ikke på baggrund af aftaletypen eller den karakteristiske

ydelse, kan afgøres, hvilken lov der skal anvendes, skal loven i det land, som aftalen har sin

nærmeste tilknytning til, finde anvendelse, jf. artikel 4, stk. 2.

Såfremt det af alle sagens omstændigheder fremgår, at aftalen har en nærmere tilknytning til et

andet land, end det land omhandlet i artikel 4, stk. 1 og stk. 2, skal loven i dette andet land

anvendes. En nogenlunde tilsvarende bestemmelse findes i Rom-konventionens artikel 4, stk.

Forordningsforslaget indeholder ligesom Rom-konventionen en særlig bestemmelse vedrø-

rende lovvalg for forbrugeraftaler, jf. artikel 5. Den gældende bestemmelse i konventionen

fører i nogle tilfælde til, at både loven i den erhvervsdrivendes land og de ufravigelige regler i

forbrugerens land finder anvendelse, hvilket efter Kommissionens opfattelse fører til større

omkostninger for sagens parter. Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen foreslås det derfor, at lo-

ven i den stat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, skal anvendes. Denne lov skal

dog kun anvendes, hvis den erhvervsdrivende udøver sin virksomhed i dette land eller ”på en

hvilken som helst måde retter” virksomheden mod dette land, jf. artikel 5, stk. 1. Samtidig

foreslås det, at det i en betragtning præciseres, hvad der forstås med ”at rette virksomhed”, og

at denne betragtning udformes med udgangspunkt i Rådets erklæring vedrørende artikel 15 (om

forbrugeraftaler) i Bruxelles I-forordningen. For så vidt angår Internettet fremgår det af Rådets

erklæring, at det ikke er nok, at der adgang til en hjemmeside. Der skal også på hjemmesiden

opfordres til at indgå aftaler, og der skal reelt være indgået en fjernsalgsaftale, uanset aftale-

måde. Det er efter Rådets og Kommissionens opfattelse irrelevant, hvilket sprog eller hvilken

valuta, der anvendes på hjemmesiden.

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører, at for så vidt angår aftaler indgået på Internettet, må den erhvervsdri-

vende sikre sig, at kontrakten giver mulighed for at identificere forbrugerens opholdssted.

Bestemmelsen om forbrugeraftaler skal ifølge forslaget omfatte alle aftaler omfattet af forord-

ningen, med undtagelse af transportaftaler (bortset fra aftaler om pakkerejser omfattet af direk-

tiv 90/314/EØF), aftaler vedrørende en ret over fast ejendom eller en brugsret til fast ejendom

(bortset fra aftaler omfattet af timeshare-direktivet 94/47/EF) og aftaler vedrørende finansielle

instrumenter omfattet af direktiv 2004/39/EF.

Rom-konventionen undtager forsikringsaftaler, som dækker risici beliggende i EU. Ifølge

Kommissionens oprindelige forslag skal 2. skadesforsikringsdirektiv (direktiv 88/257/EØF,

som ændret ved direktiv 92/49/EØF og 2002/13/EF) samt 2. livsforsikringsdirektiv (direktiv

90/619/EØF, som ændret ved direktiv 92/96/EØF og 2002/12/EF), finde anvendelse forud for

en eventuel Rom I-forordning. For øvrige forsikringsaftaler skal forslaget til Rom I-

forordningen finde anvendelse.

I formandskabets kompromisforslag er der fremsat et forslag om en lovvalgsbestemmelse i

artikel 5 a vedrørende forsikringsaftaler. Forslaget har kun overordnet været drøftet i Rådets

arbejdsgruppe, idet landene endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet om, om forsikringsaf-

taler bør reguleres i en eventuel Rom I-forordning. Ifølge forslaget skal en forsikringsaftale

underlægges loven i det land, hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted. For så

vidt angår lovpligtige forsikringer, skal loven i det land, hvor forsikringen er lovpligtig, finde

anvendelse. Parterne kan dog aftale, at forsikringsaftalen skal være underlagt loven i det land,

hvor risikoen ved aftalens indgåelse består. Artikel 5, stk. 1, skal ifølge dette forslag finde

anvendelse på en forsikringsaftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende. Bestemmelsen

skal ikke omfatte aftaler om genforsikring og aftaler, der dækker store risici, jf. Rådets direk-

tiv 88/357/EØF og 90/618/EØF.

Efter forslagets artikel 6 skal parternes aftalte lovvalg i arbejdsaftaler ikke medføre, at ar-

bejdstageren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham eller hende i medfør af ufravigelige

regler i den lov, som i henhold til bestemmelsen ville finde anvendelse i mangel af en lovvalg-

saftale.

Hvis der ikke er indgået en aftale om lovvalg, skal en individuel arbejdsaftale efter forslaget

være underlagt loven i det land, hvori eller hvorfra arbejdstageren ved opfyldelsen af aftalen

sædvanligvis udfører sit arbejde. Det sædvanlige opholdssted ændres ikke, selv om arbejdsta-

geren midlertidigt udfører arbejde i et andet land. I forhold til Rom-konventionen foreslås det

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præciseret, at udførelse af arbejde i et andet land betragtes som midlertidigt, når arbejdstageren

skal genoptage sit arbejde i sit oprindelsesland efter at have udført sine specifikke opgaver i

udlandet. Derudover fremgår det af forslaget, at det forhold, at der indgås en ny arbejdsaftale

med den oprindelige arbejdsgiver, ikke skal være til hinder for, at arbejdstageren anses for at

udføre sit arbejde midlertidigt i et andet land.

Hvis det ikke kan afgøres i hvilket land arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde i eller

fra, anvendes loven i det land, hvor det forretningssted, som har antaget arbejdstageren, er

beliggende.

Ligesom konventionen skal forordningen efter forslaget indeholde en bestemmelse, hvorefter

den udpegede lov ikke skal finde anvendelse, når det af omstændighederne som helhed frem-

går, at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land. I det tilfælde skal loven i dette land

finde anvendelse. Ifølge præamblen til forslaget skal bestemmelsen ikke gribe ind i anvendel-

sen af ufravigelige regler i udstationeringslandet i overensstemmelse med direktivet om udsta-

tionering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (dir. 96/71/EF).

Rom-konventionen indeholder ikke en bestemmelse om lovvalget i forholdet mellem fuld-

magtsgiver og tredjemand. Spørgsmålet om mellemmandens (fuldmægtigens) beføjelser er ude-

lukket fra konventionens anvendelsesområde, jf. artikel 1, litra k. Det bør efter Kommissio-

nens opfattelse ikke være tilfældet i den kommende forordning.

Efter forslagets artikel 7 skal aftalen mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig være underlagt

loven i det land, hvor fuldmægtigen har sit sædvanlige opholdssted, medmindre parterne har

indgået en lovvalgsaftale. Det skal dog ikke gælde i de tilfælde, hvor fuldmægtigen udøver

eller skal udøve sin hovedvirksomhed i det land, hvor fuldmagtsgiver har sit sædvanlige op-

holdssted. I dette tilfælde skal loven i sidstnævnte land finde anvendelse.

Efter forslagets artikel 7, stk. 2, skal loven i det land, hvor fuldmægtigen havde sit sædvanlige

opholdssted, også anvendes i forholdet mellem fuldmagtsgiver og tredjemanden som følge af,

at fuldmægtigen har handlet i overensstemmelse med eller uden for sin fuldmagt. Det gælder

dog ikke, såfremt fuldmægtigen har handlet i et land, hvor fuldmagtsgiver eller tredjemanden

har sædvanligt opholdssted. I det tilfælde skal loven i dette land anvendes. Denne lov skal også

anvendes, hvis fuldmægtigen har handlet på børsen eller deltaget i en auktion i dette land.

Stk. 2 skal efter forslaget også finde anvendelse på retsforholdet mellem fuldmægtigen og tred-

jemand, f.eks. i de situationer, hvor fuldmægtigen har handlet uden for sin fuldmagt.

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligesom Rom-konventionen indeholder forslaget i artikel 8 en bestemmelse om forholdet til

ufravigelige bestemmelser. Forslaget indeholder dog som noget nyt en definition heraf. Det

fremgår af bestemmelsen, at ”ufravigelige regler er regler, hvis overholdelse af et land anses

for at være så afgørende for opretholdelsen af dets politiske, sociale og økonomiske struktur, at

de kræves overholdt i forhold til enhver person, der befinder sig på dette lands nationale områ-

de, eller i forbindelse med ethvert retsforhold i dette land, uanset hvilken lov der i øvrigt fin-

der anvendelse på aftalen i henhold til denne forordning”.

Det bemærkes, at Kommissionens oprindelige forslag til artikel 8, stk. 3, ikke er medtaget

formandskabets kompromisforslag.

Rom-konventionen indeholder forskellige lovvalgsbestemmelser vedrørende henholdsvis

overdragelse af fordringer og subrogation (retten for en tredjemand, som har indfriet en skyld-

ners forpligtelse, til at indtræde i fordringshaverens rettigheder over for skyldnere). Dette har

ifølge Kommissionen givet anledning til problemer i praksis i relation til factoring (belåning af

fordringer), som i nogle lande behandles efter reglerne om overdragelse af fordringer og i an-

dre lande efter reglerne om aftalebestemt subrogation. Kommissionen foreslår, at den samme

lovvalgsregel anvendes i begge situationer, jf. forslagets artikel 13. Efter forslaget skal over-

dragerens og erhververens indbyrdes forpligtelser undergives loven i det land, som finder an-

vendelse på aftalen mellem overdrageren og erhververen. For så vidt angår spørgsmålet om

overdragelsen eller subrogationen kan gøres gældende over for tredjemand og om fordringens

prioritet, skal loven i det land, hvor overdrageren har sit sædvanlige opholdssted på overdra-

gelsestidspunktet, finde anvendelse. Selskaber, foreninger og andre juridiske personer har efter

denne bestemmelse sædvanligt opholdssted det sted, hvor de har forretningssted, eller hvis de

har forretningssted i mere end ét land, det sted, hvor de har deres hovedkontor, uanset forsla-

gets artikel 18, stk. 1.

Det foreslås derudover, at der i artikel 14 indsættes en særlig bestemmelse vedrørende lov-

bestemt subrogation, som svarer til Rom-konventionens artikel 13, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der i artikel 15 indføres en særlig bestemmelse vedrørende situati-

oner med flere skyldnere, der svarer til Rom-konventionens artikel 13, stk. 2.

I situationer med flere solidariske skyldnere, skal regreskravet fra en skyldner, der har fyldest-

gjort fordringshaver være underlagt det samme lands lov, som skal anvendes på denne skyld-

ners forpligtelse over for fordringshaveren. Skyldnere, der efter den anvendelige lov, nyder en

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særlig beskyttelse mod regressøgsmål kan også gøre denne beskyttelse gældende over for de

øvrige skyldnere.

Rom-konventionen indeholder ikke særlige regler vedrørende modregning. Af forslaget føl-

ger imidlertid, at modregning i mangel af en lovvalgsaftale skal være underlagt den lov, som

finder anvendelse på den fordring, i forhold til hvilken retten til modregning gøres gældende.

Kommissionen bemærker, at aftalt modregning i øvrigt er underlagt de generelle regler i arti-

kel 3 og 4. Dette følger også direkte af forslagets artikel 11, stk. 1, litra d, om området for den

anvendelige lov, som svarer til artikel 10, stk. 1, litra d, i Rom-konventionen.

2.3. Andre bestemmelser

Forslagets kapitel III om andre bestemmelser svarer i store træk til bestemmelserne i Rom-

konventionen. Det gælder for så vidt angår artikel 19-21 om udelukkelse af

renvoi

(henvisning

til internationalprivatretlige regler i national ret), om

ordre public

(grundlæggende retsprincip-

per) og om stater med mere end ét retssystem.

Ligesom forslaget til Rom II-forordning indeholder Kommissionens forslag i artikel 18 en

definition af sædvanligt opholdssted, navnlig for juridiske personer.

Efter forslaget skal forordningen ikke berøre anvendelsen af fællesskabsretlige bestemmel-

ser, der på særlige områder fastsætter lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser, jf. artikel

22. Forordningen skal derfor vige for særlige lovvalgsregler i andre EU-retsakter, der indehol-

der særskilte lovvalgsforpligtelser. Efter forslaget vil forordningen derfor i praksis alene have

betydning for områder, hvor EU ikke særskilt har vedtaget andre, specielle lovvalgsregler.

Det følger af forslaget, at forordningen som udgangspunkt ikke skal berøre anvendelsen af

internationale konventioner, som en medlemsstat har tilsluttet sig, jf. artikel 23. Medlemssta-

terne skal udarbejde en liste over de omhandlede konventioner. Derudover foreslås det, at for-

ordningen skal have forrang for konventioner, der udelukkende er indgået mellem to eller flere

medlemsstater, for så vidt sådanne konventioner vedrører områder, der er omfattet af forslaget

til forordningen.

Kommissionens forslag til artikel 23, stk. 3, om forholdet til bilaterale konventioner er ikke

medtaget i formandskabets kompromisforslag.

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås i artikel 22 a, at en eventuel forordning skal træde i stedet for Rom-konventionen i

medlemsstaterne. En henvisning til Rom-konventionen skal herefter forstås som en henvisning

til forordningen.

2.4. Ikrafttrædelse og anvendelse

Forordningen skal efter forslaget anvendes 18 måneder efter vedtagelsen af. Forordningen skal

finde anvendelse på aftaler, der er indgået efter dens ikrafttræden.

Gældende dansk ret

Rom-konventionens lovvalgsregler (artikel 1-16, 18 og 19, stk. 1) er gennemført i dansk ret

ved lov nr. 188 af 9. maj 1984, som trådte i kraft den 1. juli 1984. Der er ikke henvist til

Rom-konventionens øvrige bestemmelser, idet disse alene skaber folkeretlige forpligtelser for

de kontraherende stater. Danmark har ikke taget forbehold for anvendelsen af artikel 7, stk. 1

(om anvendelse af et andet lands ufravigelige regler frem for loven i det land, som Rom-

konventionen udpeger), eller artikel 10, stk. 1, litra e (om anvendelse af Rom-konventionen på

virkningerne af aftalens ugyldighed).

Af protokollen til Rom-konventionen fremgår det, at Danmark, Sverige og Finland, uanset

konventionens bestemmelser kan opretholde deres nationale regler vedrørende den lov, som

skal anvendes på spørgsmål angående søtransport af gods og ændre disse regler.

Gennemførelsesloven er senest ændret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000, som bl.a. gennemfører

to protokoller af 19. december 1988, hvorved EF-Domstolens gives fortolkningskompetence i

forhold til Rom-konventionen. Lovændringen er trådt i kraft den 1. august 2004.

For så vidt angår forsikringsaftaler er Rom-konventionens bestemmelser i medfør af gen-

nemførelseslovens § 1, stk. 2, gjort anvendelige på forsikringsaftaler, som dækker risici belig-

gende i EU. Det følger dog af bekendtgørelse nr. 560 af 27. juni 1994 om lovvalget for visse

forsikringsaftaler, der er udstedt med hjemmel i gennemførelseslovens § 1, stk. 3, at lovvalgs-

reglerne i de såkaldte forsikringsdirektiver (direktiv 88/357/EØF (2. skadeforsikringsdirektiv),

direktiv 90/619/EØF (2. livsforsikringsdirektiv) og direktiv 92/49/EØF (3. skadeforsikringsdi-

rektiv)) på direktivernes område finder anvendelse i stedet for konventionens regler. Efter

dansk ret skal forsikringsdirektivernes lovvalgsregler således anvendes, hvis forsikringsrisiko-

en er beliggende i et EU-land, og forsikringsaftalen falder inden for det relevante direktivs

anvendelsesområde, mens Rom-konventionens lovvalgsregler finder anvendelse, hvis aftalen

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

falder uden for det relevante direktivs område, eller hvis det relevante direktiv henviser til na-

tional ret.

Hvis der er tale om løsørekøb af international karakter, afgøres lovvalget efter loven om,

hvilket lands retsregler der skal anvendes på løsørekøb af international karakter (lovbekendtgø-

relse nr. 722 af 24. oktober 1986), som gennemfører Haagerkonventionen af 1955. Konventio-

nen er ratificeret af syv europæiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Itali-

en og Schweiz). Loven finder ikke anvendelse i forbrugerkøb, som derfor er omfattet af de for

forbrugeren gunstigere bestemmelser i Rom-konventionen.

Rom-konventionen viger i dansk ret for Haager-konventionen af 1955. I det omfang Haager-

konventionen ikke indeholder bestemmelser om et spørgsmål, må det afgøres efter Rom-

konventionen.

Derudover indeholder FN´s konvention af 1980 om internationale løsørekøb (Convention on

Contracts for the International Sale og Goods (CISG)) materielle regler om købsaftalens indgå-

else og købsaftalens retsvirkninger mellem parterne. Konventionen finder anvendelse i interna-

tionale løsørekøb, der ikke er forbrugerkøb. CISG er tiltrådt af 65 stater, herunder de nordiske

lande. Danmark gennemførte konventionen ved lov nr. 733 af 7. december 1988, som trådte i

kraft den 1. marts 1990. Danmark har taget forbehold over for konventionens del II om købs-

aftalens indgåelse. Derudover har de nordiske lande taget et såkaldt ”nabostats”-forbehold,

som fører til, at de nationale købelove skal anvendes ved køb inden for de nordiske lande.

CISG finder anvendelse, når parterne har forretningssted i forskellige stater, og begge stater

har tiltrådt konventionen, eller den internationale privatrets regler fører til anvendelse af loven

i en kontraherende stat.

Derudover findes der rundt om i lovgivningen en række særbestemmelser, hvorefter fælles-

skabsretlige bestemmelser eller de nationale gennemførelsesbestemmelser skal anvendes, hvis

aftalen har en nær tilknytning til en eller flere medlemsstaters område, selv om parterne har

valgt et tredjelands lov. Disse bestemmelser er ikke egentlige lovvalgsbestemmelser, men kan

have indflydelse på en eventuel lovvalgsaftale. På Justitsministeriets område kan som eksempel

nævnes § 27 i lov om visse forbrugeraftaler (lov nr. 451 af 9. juni 2004) og købelovens § 87,

der gennemfører artikel 7, stk. 2, i direktivet om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i

forbindelse hermed (direktiv 99/44/EF).

På transportområdet findes derudover flere konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og

som går forud for bestemmelserne i Rom-konventionen. For så vidt angår landevejstransport er

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CMR-konventionen gennemført i dansk ret ved lov om internationale fragtaftaler, den såkaldte

CMR-lov (lovbekendtgørelse nr. 602 af 9. september 1986). Søloven (lovbekendtgørelse nr.

538 af 16. maj 2004 med senere ændringer) indeholder nogle kontraktlige lovvalgsregler, der

går forud for Rom-konventionen, fordi de hviler på internationale konventioner, som Danmark

har tiltrådt. For jernbanetransport gælder der særlige lovvalgsregler for erstatningsansvaret for

skade på person eller gods. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 71 af 18. september 1985,

som gennemfører COTIF-konventionen af 1980. Om skade på person eller gods ved luftfart

findes der regler i luftfartsloven (lovbekendtgørelse nr. 373 af 4. juni 1997), som gennemfører

Warszawa-konventionen af 1929.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, der er fremsat med

hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, jf. pkt. 1.2. ovenfor. Forordningsforslaget vil derfor ikke

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvis man fra dansk side måtte ønske at gennemføre regler svarende til forordningsforslaget,

vil det – eventuelt på grundlag af en parallelaftale med EU – kunne ske ved vedtagelse af en

lov om lovvalg for forpligtelser i kontraktforhold.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsiden-

terne for Københavns Byret og retterne i Århus, Aalborg, Odense og Roskilde, Domstolssty-

relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amts-

rådsforeningen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Brancheforeningen af Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilhandler Forening,

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk

Industri, Dansk IT, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Organisation af

Detailhandelskæder, Dansk Postordre Handel, De Danske Bilimportører, Den Danske Bog-

handlerforening, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Formanden

for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), HTS Inte-

resseorganisationen, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune, Københavns Universitet (Det juridiske Fakultet), Liberale Erhvervs

Råd, LO Landsorganisationen i Danmark, Post Danmark, Realkreditrådet og Århus Universitet

(Juridisk Institut).

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret og Dom-

merfuldmægtigforeningen

finder ikke anledning til at udtale sig om forordningsforslaget.

Domstolsstyrelsen, Præsidenterne for retterne Århus, Aalborg, Odense og Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Danmarks Automobilhandler Forening, De Danske Bilimportø-

rer, Kommunernes Landsforening og Foreningen af Registrerede Revisorer

har ingen be-

mærkninger til forordningsforslaget.

Advokatrådet

støtter de forenklinger, præciseringer mv. der er i forslaget, herunder at parter-

ne skal kunne aftale at anvende internationale anerkendte principper på en kontrakt. Derudover

støtter rådet forslagets i artikel 5 om forbrugeraftaler, som i de fleste tilfælde fører til anven-

delsen af loven i forbrugerens hjemland. Rådet opfordrer til, at de fremtidige relationer mellem

eksisterende konventioner og den kommende forordning afklares for parter med tilknytning til

Danmark.

Danmarks Rederiforening

kan tilslutte sig den generelle bestemmelse i artikel 3 om partsau-

tonomi, herunder at en aftale om værneting kan anses for en aftale om lovvalg. For så vidt

angår transportaftaler fører artikel 4, stk. 1, litra c, til anvendelsen af loven i det land, hvor

transportøren har sit sædvanlige opholdssted, hvis der ikke foreligger en lovvalgsaftale. Be-

stemmelsen adskiller sig fra artikel 4, stk. 4, i Rom-konventionen. Foreningen finder ikke, at

forslagets artikel 4, stk. 1, litra c, er hensigtsmæssig i de tilfælde, hvor transportøren har

hjemsted i et land, der ligger uden for et givet konventionsregimes geografiske område, selv

om transporten for så vidt er omfattet af dette konventionsregime, f.eks. Haag/Visby-regler.

Foreningen ønsker, at protokollen til Rom-konventionen om de nordiske lande videreføres.

Foreningen finder, at det bør præciseres, om parterne fortsat kan aftale at anvende

UNCTAD/ICC-regler vedrørende multimodale transporter og CMI´s regler om ”Waybills”

mv. Artikel 23 bør efter foreningens opfattelse udbygges, så den omfatter alle gældende og

kommende konventioner, som det er tilfældet i Rom-konventionen.

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Arbejdsgiverforening

støtter overordnet at Rom-konventionen omdannes til en forord-

ning, hvilket vil være med til at skabe retssikkerhed. Foreningen ser dog umiddelbart ingen

grund til at ændre Rom-konventionens artikel 6 om individuelle arbejdsaftaler.

Dansk Industri

støtter forslaget, herunder at princippet om partsautonomi er bevaret, og op-

fordrer til, at Danmark via en parallelaftale bliver omfattet af en kommende forordning.

Finansrådet

finder, at det vil skabe uklarhed, såfremt parterne får mulighed for at aftale, at

internationalt eller fællesskabsretligt anerkendte aftaleretlige regler og principper skal finde

anvendelse på en kontrakt. For så vidt angår artikel 5 om forbrugeraftaler finder rådet, at for-

slaget er for uklart i forhold til e-handel, herunder i de tilfælde, hvor forbrugeren selv opsøger

en hjemmeside, som i øvrigt ikke retter sig mod den stat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige

opholdssted. Rådet mener, at det er forkert at anvende princippet i artikel 8, stk. 3, som giver

retten mulighed for at tage hensyn til ufravigelige bestemmelser i en anden medlemsstat. Det er

herunder tvivlsomt, om der er hjemmel hertil i Traktaten. Rådet tager forbehold for at komme

med yderligere bemærkninger, såfremt der bliver indgået en parallelaftale om anvendelse af

den kommende forordning i Danmark, eller at der indføres tilsvarende regler i Danmark.

Forbrugerombudsmanden

finder, at forslagets artikel 5, vil være lettere at administrere og

støtter herunder anvendelsen af loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholds-

sted. Forbrugerombudsmanden forudsætter, at forslagets artikel 5 ligesom Rom-konventionens

artikel 5, omfatter aftaler om ydelser, der hovedsageligt er bestemt til ikke-erhvervsmæssig

anvendelse.

Forbrugerrådet

støtter forslagets artikel 5 om forbrugeraftaler og forudsætter, at anvendelsen

af artikel 5 skal være præceptiv. Rådet ønsker, at bestemmelsen også skal omfatte forpligtel-

ser, der udspringer af relevante retsforhold mellem parterne, der består forud for kontraktens

indgåelse. Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra i, bør derfor efter rådets opfattelse ikke omfatte

forbrugerkontrakter. Rådet kan i øvrigt ikke støtte, at de aftaler, der er nævnt i artikel 5, stk.

3, undtages fra hovedreglen i artikel 5, stk. 1.

Forsikring & Pension

lægger til grund, at forslaget ikke vil omfatte forsikringsaftaler, som er

omfattet af særlige lovvalgsregler på det forsikringsretlige område. I forhold til artikel 5 om

forbrugeraftaler finder Forsikring & Pension, at det bør præciseres, at en opfordring på en

hjemmeside til at indgå en fjernsalgsaftale med en forbruger kun kan anses for at være rettet

mod forbrugerens hjemland, hvis den erhvervsdrivende i øvrigt har rettet den pågældende

virksomhed mod forbrugerens hjemland, f.eks. ved hjemmesidens form, sprog eller lign.

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditrådet

finder, at forordningsforslaget ikke løser de problemer, som realkreditinstitut-

ter oplever i dag i forbindelse med grænseoverskridende virksomhed. Et dansk realkreditinsti-

tut, der yder lån i et andet EU-land, vil således i dag kunne opleve at skulle overholde tre lan-

des regler. Realkreditrådet ønsker på den baggrund, at den generelle bestemmelse i artikel 3

om aftalefrihed også skal finde anvendelse i forbindelse med realkreditfinansiering. Selve pant-

sætningen af en fast ejendom bør dog fortsat være omfattet af lokale regler herom. Hvis det

ikke er muligt at nå frem til denne løsning bør loven i det land, hvor ejendommen er beliggen-

de, finde anvendelse for hele aftaleforholdet.

Professor, dr. jur. Ole Lando, har på vegne af

Juridisk Institut, Handelshøjskolen i Køben-

havn,

anført, at han kan støtte forslagets artikel 3, stk. 1, hvorefter en værnetingsaftale (og i

den engelske oversættelse en voldgiftsaftale) anses som et valg af dette lands lov. Det lægges i

den sammenhæng til grund, at der alene er tale om en formodningsregel. Det anses for en for-

bedring i forhold til Rom-konventionen, at parterne i medfør af forslagets artikel 3, stk. 2, skal

kunne vælge at anvende aftaleretlige principper, som er anerkendt på internationalt plan og

eller på fællesskabsplan. Dog bør parterne også kunne aftale at anvende

lex mercatoria

(almin-

deligt internationalt anerkendte retsgrundsætninger), som efter Ole Landos opfattelse indehol-

der regler, der er præcise nok til at kunne udfylde en aftale. Det foreslås, at reglerne i forsla-

gets artikel 4, 6 og 7, stk. 1, ikke bør finde anvendelse, såfremt det af omstændighederne som

helhed fremgår, at aftalen har en væsentligt nærmere tilknytning til et andet land. Det fore-

trækkes til en vis grad at beholde formodningsreglen, som findes i Rom-konventionens artikel

4 og 6. Artikel 4, stk. 1, litra b), om anvendelsen af loven i det land, hvor tjenesteyderen har

sit sædvanlige opholdssted, på tjenesteydelsesaftaler, som må anses for også at omfatte aftaler

om opførelse og istandsættelse af fast ejendom og andre bygge- og anlægsarbejder. Reglen vil

føre til anvendelse af loven i det land, hvor tjenesteyderen befinder sig, og ikke i det land,

hvor den faste ejendom befinder sig. Det foreslås, at bygge- og anlægsarbejder bør være om-

fattet af byggestedets lov, da den nærmeste tilknytning er til dette land. For så vidt angår for-

slagets artikel 7, stk. 2, om retsforholdet mellem fuldmagtsgiver og tredjemand foreslås det at

anvende loven i det land, hvor tredjemand har sit sædvanlige opholdssted, såfremt tredjemand

har en berettiget forventning om, at fuldmægtigen udøver virksomhed i dette land. Tredjemand

bør herefter undersøge, om fuldmagtsgiver har givet fuldmægtigen fuldmagt til at handle med

tredjemand i dette land. Ole Lando foreslår i relation til artikel 3 og artikel 8, at man henviser

til henholdsvis ”ufravigelige regler” og ”absolut ufravigelige regler”. For så vidt angår hen-

visningen i forslaget til ”sædvanligt opholdssted” anføres det, at en fysisk persons sædvanlige

opholdssted vil være bopælen, men det bør præciseres.

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adjunkt Kim Østergaard har på vegne af

Juridisk Institut, Handelshøjskolen i København,

anført, at anvendelsen af forbrugerens sædvanlige opholdssted i forslagets artikel 5 som afgø-

rende for lovvalget ikke er hensigtsmæssigt, da det vil kunne give anledning til afgrænsnings-

problemer. Derudover henvises til, at anvendelsen af udtrykket ”rette sin virksomhed imod”

giver anledning til tvivl i forhold til elektronisk handel, jf. forslagets artikel 5, stk. 2, 2. pkt.

Det samme gælder bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, om at det er en betingelse, at der er indgå-

et en aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, idet forbrugeren ikke altid er be-

kendt med, hvornår en aftale anses for indgået i medfør af reglerne i opholdslandet, som ikke

nødvendigvis er forbrugerens bopælsland. Derudover findes det uhensigtsmæssigt, at artikel 5

ikke skal anvendes i de tilfælde, hvor en tjenesteydelse udelukkende skal præsteres i et andet

land end forbrugerens sædvanlige opholdsland. Dette kan give anledning til vanskeligheder i de

tilfælde, hvor leveringsstedet ikke er fastlagt i aftalen, navnlig for så vidt angår digitale pro-

dukter. Kim Østergaard finder endvidere, at definitionen af selskabers sædvanlige opholdssted

i forslagets artikel 18 fører til begrebsmæssig inkonsistens, idet definitionen ikke er i overens-

stemmelse med domsforordningens artikel 2, jf. artikel 60.

Københavns Universitet

har ikke afgivet høringssvar, men har rettet henvendelse til

profes-

sor, dr.jur. Joseph Lookofsky,

som har anført, at forslaget til forordningens artikel 4 inde-

bærer en væsentlig ændring af den nuværende generelle lovvalgsregel i Rom-konventionen.

Efter Rom-konventionens artikel 4 foretages lovvalget ved hjælp af den individualiserende me-

tode, som suppleres af en formodningsregel. Forordningsforslaget indfører derimod en be-

stemmelse, som automatisk fører til anvendelse af loven i det land, hvor sælger har bopæl.

Joseph Lookofsky finder, at dette vil svække retssikkerheden. Forordningsforslaget vil medfø-

re et meget stift lovvalgssystem, og ønsket om ensartede resultater vil kun kunne opnås på be-

kostning af rimelighedshensyn i den enkelte sag.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Målene for dette forslag, som er at få vedtaget ensartede regler om lovvalg for

kontraktlige forpligtelser for at gøre retsafgørelser på dette område mere forudsige-

lige, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på

grund af handlingens virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Fællesska-

bet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprin-

cippet, jf. traktatens artikel 5. Da forslaget styrker retssikkerheden uden dermed at

kræve en harmonisering af den materielle aftaleret, er fremgangsmåden med at

harmonisere lovvalgsregler i fuld overensstemmelse med det proportionalitetsprin-

cip, der er nedfældet i nævnte artikel.

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

hedder det under nr. 6, at

"alt andet lige foretrækkes direktiver frem for forordnin-

ger".

For det her omhandlede forslag er forordningen imidlertid det mest hensigts-

mæssige instrument, for dets bestemmelser opstiller ensartede regler om lovvalg,

som er detaljerede, præcise og ubetingede, og som ikke kræver, at medlemsstaterne

skal handle for at sikre deres gennemførelse i national ret. Hvis medlemsstaterne

fik et spillerum ved gennemførelsen af disse regler, ville man genindføre den retli-

ge usikkerhed, som forslaget netop tager sigte på at eliminere.”

Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, og man kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kommissionen er frem-

kommet med, jf. ovenfor under punkt 2.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Der findes allerede i Rom-konventionen af 1980 et velfungerende regelsæt, som regulerer,

hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

Kommissionen har begrundet forordningsforslaget med, at Rom-konventionen er det eneste

internationalt privatretlige instrument i EU, der endnu har form af en international traktat. Da

Bruxelles I-forordningen, den kommende Rom II-forordning og Rom-konventionen supplerer

hinanden i spørgsmål om værneting og lovvalg på det civil- og handelsretlige område inden for

EU, bør Rom-konventionen efter Kommissionens opfattelse erstattes af en forordning.

Fra dansk side kan man støtte, at lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser fastsættes i en

forordning. Det vil medvirke til at sikre, at lovvalgsreglerne reguleres samlet i horisontale

retsakter. Hermed kan sektorspecifik regulering af lovvalgsregler i videst muligt omfang und-

gås.

Fra dansk side kan man således overordnet støtte forslaget om at omdanne Rom-konventionen

til en forordning.

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Juridisk Specialudvalg

Udkast til kommenteret dagsorden har været drøftet på et møde den 21. november 2006 i Juri-

disk Specialudvalg.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14.

juni 2006 og til Folketingets Retsudvalg den 27. juni 2006.

162

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 14: Kommissionsforslag til forordning om oprettelse af et instrument

for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer af 26. april 2005 (”det finansielle

beredskabsinstrument”) KOM(2005) 113

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 26. april 2005 et forslag til et finansielt beredskabsinstrument,

som efterfølgende er behandlet på arbejdsgruppeniveau. Bl.a. på baggrund heraf har EU-

formandskabet den 25. oktober 2006 fremlagt det seneste reviderede forslag. Det nye dokument

foreslås bl.a. ændret fra en rådsforordning til en rådsbeslutning. Ligeledes foreslås finansie-

ringen ændret til at omfatte tredjelande og budgettet fastsættes til 175 mio. EUR over perioden

2007-2013. Den største uenighed blandt medlemsstaterne angår muligheden for fællesskabsfi-

nansiering af flytransport og andre ressourcer til katastrofer. Dette særskilte punkt var på

dagsorden på rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 5.-6. oktober 2006. Der er plan-

lagt endnu en politisk drøftelse på rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 4.-5. decem-

ber 2006. Forslaget forhandles parallelt med omarbejdelsesforslaget til Fællesskabets civilbe-

skyttelsesordning, der udgør EU’s civilbeskyttelsespolitik, hvor det finansielle beredskabsin-

strument udgør finansieringen af civilbeskyttelsespolitikken. Begge forslag vedtaget inden ud-

gangen af 2006 med ikrafttrædelse fra 2007.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 26. april 2005 et forslag til en rådsforordning om oprettelse af et

instrument for beredskab og hurtig indsats i katastrofesituationer (herefter benævnt det finan-

sielle beredskabsinstrument) med mulighed for fællesskabsfinansiering af civilbeskyttelsesakti-

viteter inden for EU. Forslaget skal ses som udtryk for udmøntning af EU’s solidaritet over for

EU-medlemsstater, der rammes af ulykker og katastrofer, herunder terroranslag.

Forslaget

skal også ses som en styrkelse af EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet.

Det finansielle beredskabsinstrument omfatter civilbeskyttelsesarrangementer, der har været

omfattet af Rådsbeslutningen om Fællesskabets civilbeskyttelsesordning (oktober 2001) og EF-

handlingsprogrammet for civilbeskyttelse (2000-2006), der primært har været arrangementer

på det forebyggende område.

163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansieringen af civilbeskyttelsesaktiviteter uden for EU indgik i Kommissionens forslag til et

stabilitetsinstrument. Imidlertid blev det i maj 2006 besluttet at flytte denne finansiering til det

finansielle beredskabsinstrument, således at forslaget i sin nuværende form omfatter finansie-

ring af civilbeskyttelsesaktiviteter inden for som uden for EU. Forslaget til det finansielle be-

redskabsinstrument foreslås ydermere ændret til en rådsbeslutning.

Forslaget vedr. det finansielle beredskabsinstrument forhandles parallelt med Kommissionens

forslag til en omarbejdelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning, der udgør aktiviteterne

inden for civilbeskyttelse, der kan finansieres af det finansielle beredskabsinstrument.

Forslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2007 og vil gælde frem til udgangen af 2013.

Det oprindelige budget, der blev fremlagt i april 2005 var 166 mio. EUR for perioden 2007-

2013. Budgettet udgør i dag 119 mio. EUR til arrangementer inden for EU og 56 mio. EUR

uden for EU, hvilket samlet udgør 175 mio. EUR for perioden 2007-2013.

Hjemmelsgrundlag

Ifølge Artikel 3(1)(u) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF) kan foran-

staltninger indføres på området for civilbeskyttelse.

En civilbeskyttelsesindsats er tillige relevant i tilfælde af radiologiske katastrofesituationer, og

derfor må traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom-

traktaten) også angives som grundlag for dette forslag.

Da der ikke findes noget

specifikt

retsgrundlag for civilbeskyttelse i TEF eller i Euratom-

traktaten, er dette forslag baseret på henholdsvis artikel 308 i TEF og artikel 203 i Euratom,

der kræver høring af Europa-Parlamentet og beslutning ved enstemmighed i Rådet.

Nærhedsprincippet

Regeringen finder, at forslaget er berettiget i lyset af nærhedsprincippet, da målene ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre gennemføres på fællesskabs-

plan.

Ingen medlemsstat kan være forberedt på alle ulykker og katastrofer, og derfor er det mere

effektivt og omkostningseffektivt at trække på bistand fra andre stater.

164

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har således til formål at supplere og ikke træde i stedet for den nationale kapacitet.

Formål og indhold

Målet er at udvikle et økonomisk grundlag for EU-samarbejde inden for civilbeskyttelse, der

primært rettes mod Fællesskabets civilbeskyttelsesordning. Det finansielle beredskabsinstru-

mentet skaber grundlag for fællesskabsfinansiering af assistancer både inden for EU som i

tredjelande, og dermed bidrager det til at forbedre Fællesskabets beredskab til at kunne reagere

i tilfælde af katastrofer.

Forslaget åbner mulighed for at støtte og supplere medlemsstaterne i forbindelse med tidlige

varslingssystemer, forebyggelsesforanstaltninger og hurtig indsats i tilfælde af naturskabte og

menneskeskabte katastrofer, terrorhandlinger og teknologiske, radiologiske og miljømæssige

ulykker.

Forslaget skal ses som et kollektivt tiltag for at maksimere beskyttelsen af befolkningen, ejen-

dom og miljøet i tilfælde af større ulykker, og udtrykker herved konkret solidaritet med kata-

stroferamte lande. Arrangementer, der ikke er omfattet af det andet EF-handlingsprogram for

sundhed 2007-2013, kan dækkes af det finansielle beredskabsinstrument i forbindelse med hur-

tig indsats for at begrænse effekterne på den offentlige sundhed efter en katastrofe.

Efter nærmere aftale med Kommissionen kan andre ikke-EU lande blive omfattet af forslagets

elementer.

Forslaget har fokus på følgende emneområder, der tilsigter at:

Sikre en stærk, effektiv og velkoordineret europæisk indsats.

Øge beredskabet over for ulykker med et forbedret øvelses system.

Forbedre interoperationaliteten af systemer og midler.

Sikre større grad af tilgængelighed af civilbeskyttelsesressourcer, bl.a. ved at udvikle

moduler og at identificere mangler i de tilgængelige ressourcer.

Forbedre oplysninger og informationer til befolkningen om risici, risikohåndtering og

hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af større ulykker.

Styrke Monitorerings- og Informationscentrets (MIC) analytiske, operative planlæg-

ningsmæssige.

og vurderingsmæssige kapacitet for at sikre en hurtigere og mere effektiv indsats til

ulykker.

165

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Styrke koordinationen på ulykkestedet og sikre en bedre integration af militære ressour-

cer til civilbeskyttelsesindsatser.

Forbedre kommunikationen og koordinationen af assistancer mellem de mange aktører.

Sikre en bedre synlighed af europæisk assistance med fælles mærkning af indsatshold.

Forbedre transportkapaciteten af den europæiske assistance med mulighed for bedre ad-

gang til flytransport ved katastrofer.

Styrke MIC’ens logistiske base med mulighed for at leje udstyr, der åbner for en hurtige-

re indsats.

Forslaget omfatter støtteberettigelse på tre hovedindsatsområder;

forebyggelse, beredskab og

indsats.

Forebyggelse og beredskab

omfatter alle foranstaltninger forud for indsats, der kan sikre en

hurtig indsats og reducere de uhensigtsmæssige konsekvenser af større ulykker. Området om-

fatter træningskurser, øvelser, udveksling af eksperter, seminarer, projekter m.v.

De støtteberettigede områder inden for forebyggelse og beredskab er:

Undersøgelser, studier, scenarieopbygning m.m.

Træning, øvelser, workshops, ekspertudveksling, opbygning af netværk m.m.

Offentlig information, uddannelse, opmærksomhedsarrangementer m.m. for at minimere

virkningerne af katastrofer på EU-borgere og derved bistå med større grad af selvbeskyt-

telse.

Fortsat drift af Moniterings- og Informationscentret (MIC).

Bedre synlighed af Fællesskabets indsats.

Bidrag til etableringen af tidlige katastrofe-varslingssystemer.

Etablering og vedligeholdelse af et sikkert kommunikationssystem (CECIS).

Moniterings-, vurderings- og evalueringsaktiviteter.

Etablering af et program for erfaringsopsamling fra indsatser og øvelser i rammen af

Mekanismen.

Indsats

omfatter handlinger for mobilisering af eksperter, sikring af transport og logistisk støt-

te, herunder moduler og sikring af mobilisering af udstyr og midler.

De støtteberettigede områder inden for indsats er:

Udsendelse af eksperter og forbindelsesofficerer bistået af diverse støtteudstyr.

Støtte til medlemsstaterne med adgang til udstyrs- og transportressourcer ved at:

•

tilvejebringe og dele informationer om udstyrs- og transportressourcer fra med-

lemsstaterne i en fælles pulje.

166

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

assistere medlemsstaterne i at få adgang til udstyrs- og transportressourcer (herun-

der militære), der kan være til rådighed fra andre kilder, også fra det kommercielle

marked.

Komplementere transport eller yderligere udstyr, som medlemsstaterne bidrager med ved

fællesskabsfinansiering. Der er opstillet en række kriterier for finansiering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i henhold til beslutningsproceduren jf. EF-traktatens artikel 308

og Euratom-traktatens artikel 203.

Den 14. marts 2006 fremsendte Europa Parlamentet en udtalelse. Generelt set ønsker Europa

Parlamentet en styrkelse af civilbeskyttelsesområdet der i givet fald vil indebære en fordobling

af det nuværende budget på 175 mio. EUR til 278 mio. EUR over syv år.

Flere punkter indgik allerede i Kommissionens forslag bl.a. muligheden for assistance i tredje-

lande, indarbejdelse af forebyggelse, inddragelse af tidlige varslingssystemer, samarbejde med

internationale organisationer og undgå duplikering af andre finansielle instrumenter.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Muligheden for international civilbeskyttelsesbistand fremgår af beredskabsloven § 3:

”Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid

i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for

personer, ejendom eller miljøet.”

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Der forventes afsat samlet 175 mio. EUR (2004-priser) til instrumentet 2007-13. Heraf afsæt-

tes der 119 mio. EUR til indsatsen inden for EU, mens der forventes afsat 56 mio. EUR til

indsatsen udenfor EU fra midlerne under stabilitetsinstrumentet. Danmark betaler ca. 2 % af

EU’s budget, svarende til en dansk betaling på ca. 26 mio. DKK over perioden.

Den administrative byrde pålægges EU-Kommissionen. Udover udgifterne vedr. EU’s budget

vurderes forslaget ikke at have særlige statsfinansielle konsekvenser, idet forslaget ikke vurde-

167

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res at ændre de nuværende omkostninger i forbindelse med det nuværende EU-samarbejde in-

den for civilbeskyttelse.

Høring

Forslaget har senest været drøftet i EU Specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet den 16.

november 2006.

Sammendrag af høringssvar fra interesseorganisationerne:

Kommunernes Landsforening og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer er positive

overfor forslaget, idet man forudsætter, at det er udgiftsneutralt for kommunerne.

Københavns Brandvæsen støtter forslaget om hurtig indsats til støtte for medlemsstater-

nes egenindsats. Man lægger i den forbindelse vægt på, at udbygningen af beredskabs-

og indsatssystemernes effektivitet i katastrofesituationer sker uafhængigt af på forhånd

kendte scenarier og at der er fokus på beredskabet og folkesundheden, som følger af ka-

tastrofesituationer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at Danmark generelt er positiv overfor Kommis-

sionens forslag (april 2005) og EU-formandskabets nuværende ændringsforslag

(oktober 2006).

Det skal sikres, at forslagene skaber EU merværdi, og at kompetenceforholdene respekteres.

Det noteres, at det nuværende forslag indeholder modulkonceptet, styrkelse af transportkapaci-

teten, styrkelse af uddannelse og øvelser, herunder etablering af et erfaringsopsamlingspro-

gram – alle forslag, som Danmark har taget initiativ til eller været fortaler for.

10.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne af det finansielle beredskabsinstrument sker parallelt med Kommissionens

omarbejdelse af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning fra oktober 2001. Flere delegationer

har ønsket en sådan parallel drøftelse og mulig vedtagelse af forslagene, da det ene forslag

udgør politikken på civilbeskyttelsesområdet (omarbejdelsesforslaget) og det andet forslag ud-

gør finansieringen af politikken (det finansielle beredskabsinstrument).

168

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Særligt forslaget om de nye muligheder for fællesskabsfinansiering af flytransport både inden

for EU såvel som i tredjelande er et centralt punkt, der har været genstand for debat mellem

medlemsstaterne.

En stor del af delegationerne finder ikke, at fællesskabsfinansiering af transportfly skaber et

bedre grundlag for, at transportfly er tilgængelige

eller, at Fællesskabet skal finansiere fly-

transport (og andre ressourcer), som er et ansvar for medlemsstaterne.

Heroverfor står en række medlemsstater, som finder,

at fællesskabsfinansiering vil skabe bedre

muligheder for at sende akut katastrofebistand,

som pågældende lande finder udgør et sikker-

hedsnet for katastrofeindsats.

Kommissionen er af flere medlemsstater blevet anmodet om at udarbejde et solidt grundlag (en

såkaldt behovsanalyse - ”deficit-analysis”) før medlemsstaterne vurderer behovet for fælles-

skabsfinansiering af flytransport.

På rådsmødet (Retlige og Indre Anliggender) den 5.-6. oktober 2006 i Luxembourg blev denne

uenighed drøftet. Der blev ikke opnået fuld enighed blandt de to grupperinger, dog er der op-

nået en vis accept for et kompromisforslag fremsat af EU-formandskabet. Forslaget vil åbne

mulighed for fællesskabsfinansiering af indsatser uden for EU, og mulighed for fællesskabsfi-

nansiering inden for EU, når helt særlige forhold og kriterier er indfriet. Der nedsættes en

evalueringsgruppe bestående af Kommissionen og medlemsstaterne inden udgangen af 2006,

der skal analysere bestemmelsen om flytransport. Evalueringen skal fremrykkes til medio 2008.

Det blev konkluderet, at spørgsmålet vil blive taget op igen på det kommende rådsmøde (Retli-

ge og Indre Anliggender) den 4.-5. december 2006.

Kommissionen har den 10. november 2006 fremsendt et kompromisforslag (non-paper), der

forsøger at balancere de mange hensyn. Forslaget tillader fællesskabsfinansiering såvel inden

for som uden for EU under hensyn til nogle principper og ifølge en række kriterier.

De seneste drøftelser har vist, at medlemsstaterne tillægger forslaget, herunder ikke mindst

spørgsmålet om finansiering af flytransport, stor betydning. Danmark har i løbet af processen

søgt at arbejde for en løsning, der ville kunne bygge bro over den uenighed, som har været

mellem en række medlemsstater. EU-formandskabet har således tilkendegivet, at man på bag-

grund af de kompromistiltag, der hidtil er blevet drøftet (herunder fra dansk side), finder, at

der burde være grundlag for en fælles løsning.

169

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslag til finansielt beredskabsinstrument er den 11. september 2006 oversendt

til Folketingets Europaudvalg til orientering samt til Folketinget Retsudvalg og Folketinget

Forsvarsudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006.

170

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 15: Budget for SISNET i 2007

Nyt notat.

Resumé

Et forslag til budget for SISNET i 2007 forventes fremlagt til vedtagelse i forbindelse med

rådsmødet. Nærhedsprincippet ses ikke at have relevans for sagen, ligesom forslaget ikke har

lovgivningsmæssige konsekvenser. Det danske bidrag til etablering og drift af SISNET betales

af Rigspolitichefen og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og udgifterne

hertil afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger. Fra dansk side er man positiv over for

det fremlagte forslag til budget for SISNET i 2007.

Baggrund

Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert medlemsland (N.SIS) og en

central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er beliggende i Strasbourg.

SISNET er et kommunikationsnetværk, der anvendes dels til kommunikation mellem den cen-

trale tekniske støttefunktion (C.SIS) og de nationale dele af Schengen-informationssystemet

(N.SIS), dels til udveksling af supplerende oplysninger mellem Schengen-landene i forhold til

de oplysninger, der er indeholdt i Schengen-informationssystemet. SISNET blev taget i brug

den 26. juli 2001.

Rådets Vicegeneralsekretær er ved Rådets afgørelse af 17. december 1999 blevet bemyndiget

til at indgå kontrakterne vedrørende SISNET på vegne af Schengen-landene. Udgifterne afhol-

des af Schengen-landene og ikke over Fællesskabets budget.

Endvidere vedtog Rådet den 27. marts 2000 en finansforordning for SISNET, der senere er

æn-dret ved Rådets afgørelser af 23. oktober 2000 og 27. februar 2003. Det følger af finans-

forordningen for SISNET artikel 26, at Danmarks bidrag til SISNET skal beregnes hvert år på

grundlag af den andel, som Danmarks momsindtægt udgør af De Europæiske Fællesskabers

samlede momsindtægter i det foregående regnskabsår. Danmarks bidrag har hidtil udgjort ca. 2

procent af det samlede budget.

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til budgettet for SISNET i 2007 forventes forelagt med henblik på vedtagelse på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt på mødet i de blandede udvalg på ministerniveau

med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 4.-5. december 2006.

Indhold

Forslaget til budget for SISNET i 2007 er på i alt 2.360.500 euro (svarende til ca. 17.704.000

kr.). Budgetforslaget for 2007 er højere end det tilsvarende budget for 2006, der var på

2.068.000 euro (svarende til ca. 15.510.000 kr.). Budgetforhøjelsen skyldes blandt andet for-

højede driftsudgifter efter gennemførslen af Europols og Eurojusts SISNET-tilkobling, samt at

der er kalkuleret med anlægsudgifter til en ny tilkobling.

Budgetsituationen for 2007 er præget af en række ukendte faktorer i relation til arbejdet med

SIS II og de nye medlemsstaters bidrag hertil.

Efter Revisionsrettens henstilling har man skåret ned på den andel af budgettet, som medlems-

staterne skal finansiere, idet bidraget fra medlemsstaterne kun udgør 610.182 euro af budgettet

for SISNET i 2007 (svarende til ca. 4.576.000 kr. og ca. 1/4 af budgettet). Den resterende del

af budgettet på 1.750.318 euro (svarende til ca. 13.127.000 kr. og ca. 3/4 af budgettet) finan-

sieres via overskud fra tidligere budgetår.

Ved et bidrag på omkring 2 procent af medlemsstatsfinansieringen, vil Danmarks bidrag til

budgettet for SISNET i 2007 udgøre ca. 92.000 kr.

Gældende dansk ret

Der findes ikke dansk lovgivning af relevans for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det danske bidrag til etablering og drift af SISNET betales af Rigspolitichefen og Ministeriet

for Flygtninge, Indvandrere og Integration, og udgifterne hertil afholdes inden for de bevil-

lingsmæssige rammer. Forslaget har derfor ikke som sådan statsfinansielle konsekvenser.

Budgetforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

172

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for det fremlagte forslag til budget for SISNET i 2007.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den 21. november 2006.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

173