PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2774 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Justitsministeriet

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

6. december 2006

Dyrevelfærdskontoret

2005-5410-0011

JKA40374

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006

Vedrørende: Forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyl-

linger (KOM (2005) 221 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Det finske formandskab forventes at sætte direktivforslaget på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006 med henblik på en vedtagelse af forslaget. På

baggrund af drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe og på CVO-niveau om forslaget står det klart,

at der fortsat ikke er enighed blandt medlemslandene om forslagets indhold i dets nuværende

udformning. Centrale emner for uenigheden er bl.a. den nærmere fastsættelse af en maksimal

belægningsgrad, og hvornår de enkelte dele af direktivet skal sættes i kraft. Det finske for-

mandskab har fremsat et kompromisforslag vedrørende disse dele af direktivforslaget.

1. Baggrund

Produktionen af slagtekyllinger er en vigtig del af landbruget i EU. Ifølge Kommissionen pro-

duceres der således hvert år mere end 5 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for

udvidelsen med de ti nye medlemslande), og Kommissionen anslår, at dette tal efter udvidelsen

af EU til 25 medlemslande pr. 1. maj 2004 er forøget med ca. 18 pct. Sammenlignet med an-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon: 33 92 33 40

Telefax: 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dre husdyrsektorer er produktionen af slagtekyllinger samtidig en af de mest intensive former

for landbrug. Der er som følge heraf også en række velfærds- og sundhedsproblemer hos slag-

tekyllingerne.

Den 21. marts 2000 afgav Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport

om slagtekyllingers velfærd. Rapporten viste, at der var en del velfærdsproblemer forbundet

med produktion af slagtekyllinger bl.a. benproblemer og forskellige stofskiftesygdomme. Ko-

mitéens rapport indeholder dog samtidig en række anbefalinger og forslag til Kommissionen til

afhjælpning af disse velfærdsproblemer for slagtekyllinger.

Der findes i dag ikke i EU-regi specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger. Opdræt af

slagtekyllinger er dog omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli

1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

På denne baggrund fremsatte Kommissionen den 30. maj 2005 forslag til Rådets direktiv om

minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 noterede Rådet sig Kommissær Kypria-

nous præsentation af forslaget.

Tyskland, Sverige og Danmark gav udtryk for bred støtte til Kommissionens forslag og adva-

rede imod risikoen ved en for høj belægningsgrad for slagtekyllinger. Slovakiet, Tjekkiet og

Frankrig tilkendegav, at de var bekymrede for, at den europæiske fjerkræindustri risikerer at

miste konkurrenceevne på verdensmarkedet og at tabe markedsandele i EU, og de fremhævede

behovet for at tage behørigt hensyn til de økonomiske aspekter og til medlemslandenes geogra-

fiske beliggenhed samt til tidsplanen for det foreslåede direktivs gennemførelse. Frankrig fore-

slog endvidere, at Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget blev gennemgået af Special-

komitéen for Landbrug. Grækenland fremhævede behovet for tilstrækkelig beskyttelse af slag-

tekyllinger samt for sikre rammer på området og understregede betydningen af, at der er en

cost-benefit-balance.

Kommissær Kyprianou mindede om, at der hvert år slagtes 5,5 mia. slagtekyllinger i EU, og

at forslaget var blevet omhyggeligt forberedt og vedtaget efter høring af de berørte parter, som

f.eks. de vigtigste repræsentanter for industrien og forbruger- og dyrevelfærdsorganisationer,

samt drøftelser med relevante eksperter fra medlemslandene. Kommissæren bemærkede også,

at den videnskabelige udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel

var blevet brugt som grundlag for en detaljeret gennemgang af forslaget. Forslaget kombinerer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

harmoniserede tekniske krav og data indsamlet af landbrugerne med en indikatorbaseret over-

vågning af flokkene efter slagtning. Kommissæren understregede, at han er klar over betydnin-

gen af, at EU's slagtekyllingeindustri er konkurrencedygtig i forhold til produktionen i tredje-

lande.

På rådsmødet den 19. juni 2006 noterede rådet sig det østrigske formandskabs situationsrap-

port om forhandlingerne af forslaget. Rådet noterede sig endvidere formandskabets foreslåede

arbejdsplan, som fik støtte fra et flertal af delegationerne, og gav Coreper mandat til på grund-

lag heraf at fortsætte arbejdet på et hensigtsmæssigt plan, således at forhandlingerne kunne

afsluttes under det finske formandskab.

Det finske formandskab forventes at sætte direktivforslaget på dagsordenen for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 19.-21. december 2006 med henblik på en vedtagelse af forslaget.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget til direktiv er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 37 om den fælles land-

brugspolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke

kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksiste-

rende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen.

Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at

opnå de mål, som Kommissionens forslag tilsigter. Fælles minimumsregler for beskyttelse af

slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden for produktionen

af slagtekyllinger.

På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger, som ovenfor nævnt, omfattet af de gene-

relle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til

landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun

i Sverige og i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minimumsreg-

ler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af

forskelle i medlemslandenes nationale lovgivning.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da kun en samlet indsats i EU

kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllin-

ger inden for fællesskabet, idet Danmark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande

med nationale regler på området. Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget vil være

medvirkende til at skabe lige konkurrencemæssige vilkår for produktionen af slagtekyllinger.

4. Formål og indhold

4.1. Indledning

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre forbedringer af dyrevelfærden i inten-

sivt opdræt af kyllinger ved hjælp af tekniske og driftsmæssige krav til bedrifterne, herunder

intensiveret kontrol på bedrifterne og en øget informationsstrøm mellem producenten, de kom-

petente myndigheder og slagteriet på grundlag af en velfærdskontrol af kyllingekroppene i for-

bindelse med slagtning.

Det finske formandskab har udarbejdet en ny konsolideret udgave af direktivforslaget (doku-

ment DS 754/2/06 REV 2) på baggrund af drøftelserne i arbejdsgrupperne, ved rådsmødet den

19. juni 2006 og de efterfølgende attachemøder. Denne udgave indeholder endvidere det finske

formandskabs kompromisforslag vedrørende de centrale punkter i direktivforslaget, der har

været uenighed om. Denne seneste udgave gennemgås nærmere nedenfor.

For en nærmere beskrivelse af direktivforslagets oprindelige indhold henvises til grundnotatet

af 6. oktober 2005.

4.2. Anvendelsesområde og definitioner

Forslagets artikel 1, stk. 1, fastsætter direktivets anvendelsesområde til slagtekyllinger. Direk-

tivet omfatter dog ikke bedrifter med under

500

kyllinger, bedrifter med udelukkende avlskyl-

linger samt rugerier. Direktivet finder anvendelse på kyllinger til opdræt på bedrifter, som har

kyllinger til både avl og opdræt. Bestemmelsen fastslår endvidere, at det står medlemslandene

frit at træffe mere vidtgående foranstaltninger på det område, der er omfattet af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fremgår det af bestemmelsen, at det primære ansvar for dyrevelfærden fortsat påhviler

dyrenes ejer eller bruger.

Det bemærkes, at i det oprindelige forslag fra Kommissionen var kun bedrifter med under 100

kyllinger undtaget fra direktivets anvendelsesområde. Det østrigske formandskab har i et forsøg

på at opnå et kompromis mellem medlemslandene foreslået, at grænsen for direktivets anven-

delsesområde ændres til 350 kyllinger. Det finske formandskab foreslår dette øget til 500.

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række af begreberne i forslaget til direktiv,

herunder begreberne ”ejer”, ”bruger”, ”bedrift”,

”hus”,

”friareal”, ”belægningsgrad”,

”flok”,

”daglig dødelighedsrate”,

”kumulativ daglig dødelighedsrate”

”dataindsamler”.

Begrebet ”ejer” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som ejer den bedrift, hvor

kyllingerne holdes. Begrebet ”bruger” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person,

som permanent eller midlertidigt har ansvaret for kyllinger i henhold til en kontrakt eller til

loven. Begrebet ”bedrift” er defineret som et produktionssted, hvor der holdes kyllinger. Be-

grebet

”hus”

er defineret som en bygning på en bedrift, hvor der holdes en kyllingeflok. Be-

grebet ”friareal” er defineret som et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang

til. Definitionen af begrebet ”friareal” kan dog suppleres efter den i forslagets artikel 11 nævn-

te komitéprocedure, så der tages hensyn til arealer uden strøelse. Begrebet ”belægningsgrad”

er defineret som kyllingernes samlede levende vægt pr. m² friareal.

Begrebet ”flok” er define-

ret som en gruppe af kyllinger, der er placeret og tilstede i en bygning på en bedrift.

Begrebet

”daglig dødelighedsrate” er defineret som det antal kyllinger, der er døde i et

hus

på en given

dag, herunder dem, som er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, di-

videret med det antal kyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med 100.

Begrebet

”kumulativ daglig dødelighedsrate” er defineret som summen af de daglige dødelighedsrater.

Begrebet ”dataindsamler” er defineret som et laboratorium, en forskningsinstitution, privat

eller offentlig, eller en national eller regional kompetent myndighed, som har ansvaret for ind-

samling og analyse af data vedrørende velfærdsindikatorer eller velfærdsrisici for slagtekyllin-

ger, der holdes med henblik på produktion af kød til konsum.

4.3. Krav til kyllingehold

Forslagets artikel 3, stk. 1 indeholder en generel bestemmelse om,

at medlemslandene skal

sikre, at alle huse, hvori der holdes

slagtekyllinger

overholder

de krav, som fremgår af bilag I

til direktivforslaget. Endvidere gælder for alle bedrifter at den kompetente myndighed er for-

pligtet til at foretage inspektion, overvågning og opfølgning i overensstemmelse med bilag III

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og IV, ligesom den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for den offentlige kontrol på slagteriet,

skal opfylde de krav, som fremgår af bilag III.

Herudover gælder for alle bedrifter som udgangspunkt, at den maksimale belægningsgrad på

en bedrift eller i et

hus

ikke på noget tidspunkt må overstige

kg pr. m².

Det bemærkes, at

den maksimale belægningsgrad ifølge det oprindelige forslag fra Kommissionen ikke måtte

overstige 30 kg pr. m

Medlemslandene kan dog i medfør af direktivets artikel 3, stk. 3, tillade, at slagtekyllinger hol-

des med en højere belægningsgrad, hvis ejeren eller brugeren foruden kravene i forslagets bi-

lag I opfylder kravene i bilag II. Den maksimalt tilladte belægningsgrad må dog ifølge artikel

3, stk. 4, ikke på noget tidspunkt overstige 38 kg pr. m².

Det fremgår endvidere af artikel 3, stk. 5, at medlemslandene, når betingelserne i forslagets

bilag VI er opfyldt, kan forhøje den maksimale belægningsgrad, som nævnt i stk. 4, yderligere

med op til 2 kg pr. m

til i alt 40 kg pr. m

Det bemærkes, at i det oprindelige direktivforslag fra Kommissionen gjaldt kravet om, at den

kompetente myndighed skulle foretage inspektion, overvågning og opfølgning efter bilag III og

IV alene for bedrifter med den

højere belægningsgrad. Der er reel risiko for, at denne ordning

muligvis vil blive genintroduceret af det finske formandskab, som led i et kompromisforslag.

4.4. Krav om uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med kyllinger

Ifølge forslagets artikel 4 skal

medlemslandene

sikre, at brugere, som er fysiske personer, har

modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver, og at der findes relevante

kurser. Kurserne skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig dække de emner, der er nævnt i

direktivforslagets bilag V, jf.

artikel 4, stk. 2. Medlemslandene

sikrer, at der oprettes et sy-

stem til kontrol og godkendelse af kurser.

Brugeren

skal være i besiddelse af et bevis aner-

kendt af

medlemslandets

kompetente myndighed, som attesterer, at vedkommende har gen-

nemgået et sådant kursus eller har erfaringer, der svarer til en sådan uddannelse,

jf. artikel 4,

stk. 3.

Medlemslandene kan anerkende, at erfaringer opnået før det tidspunkt, hvor direktivet

senest skal være gennemført, sidestilles med deltagelse i sådanne kurser og udsteder beviser,

der attesterer en sådan sidestilling,

jf. artikel 4, stk. 4.

Medlemslandene kan endvidere beslutte, at kravene om uddannelse også skal gælde for ejere,

jf. artikel 4, stk. 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover fastslås det, at ejeren eller brugeren

skal give

personer, som de beskæftiger eller

har ansat til at passe kyllinger eller til at indfange og læsse kyllinger, instrukser og vejledning

om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om de aflivningsmetoder, der anvendes på bedrif-

ter,

jf. artikel 4, stk. 6.

4.5. Udarbejdelse af rapport om mærkning af kyllingekød

Kommissionen skal ifølge forslagets artikel 5 senest

halvandet

år efter direktivets vedtagelse

forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for eventuelt at indføre en

specifik harmoniseret obligatorisk mærkningsordning på fællesskabsplan for kyllingekød, kyl-

lingekødsprodukter og tilberedt kyllingekød baseret på overholdelse af dyrevelfærdsnormerne.

Rapporten skal indeholde en redegørelse for de mulige socioøkonomiske følger af en sådan

mærkningsordning, virkningerne for Fællesskabets økonomiske partnere og en vurdering af,

hvorvidt en sådan mærkningsordning vil være i overensstemmelse med Verdenshandelsorgani-

sationen (WTO)’s regler. Rapporten skal desuden ledsages af relevante forslag til retsforskrif-

ter, der bl.a. vil skulle inddrage medlemslandenes erfaringer med frivillige mærkningsordnin-

ger.

4.6. Udarbejdelse af diverse rapporter

Ifølge forslagets artikel 6 skal

Kommissionen senest

to år efter direktivets vedtagelse

på grund-

lag af en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forelægge en rap-

port for Europa-Parlamentet og Rådet om genetiske parametres betydning for identificerede

mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger. Rapporten kan om fornødent ledsages

af relevante forslag til retsakter.

Endvidere skal

medlemslandene

efter artikel 6, stk. 2,

senest

tre

år efter direktivets vedtagelse

indsende et sammendrag af de oplysninger, som er indsamlet på slagterierne om bl.a. forekom-

sten af trædepudesvidninger og dødelighedsprocenter,

samt andre relevante post mortem fund,

til Kommissionen.

I sammendraget skal bl.a. indgå oplysninger om belægningsgraden, race,

strøelse, og kyllingernes alder ved slagtning.

På baggrund af disse data fra medlemslandene og nyt videnskabeligt materiale skal Kommissi-

onen senest fire og et halvt år efter direktivets vedtagelse endvidere efter artikel 6, stk. 3, fore-

lægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om de forskellige velfærdsparametres be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tydning for slagtekyllinger under hensyntagen til de forskellige produktionsmetoder og –

systemer. Kommissionen skal endvidere inddrage hensynet til socioøkonomiske og administrati-

ve konsekvenser af direktivet, herunder regionale aspekter. Rapporten ledsages om fornødent

af relevante forslag til retsakter.

4.7. Ansvarlig for datasamling

Til brug for indsamling af dataene fra medlemslandene, som nævnt i afsnit 4.6 ovenfor, skal

hvert medlemsland ifølge forslagets artikel 6 a, stk. 1, udpege et kompetent organ, som skal

være ansvarlig for planlægning og organisering af dataindsamlingen til brug for indberetning

til Kommissionen. Medlemslandene kan udpege et organ i et andet medlemsland til at stå for

dataindsamlingen.

4.8. Kontrol med reglernes overholdelse

Ifølge forslagets artikel 7 skal den kompetente myndighed kontrollere overholdelsen af direkti-

vet. Dette skal ske ved ikke-diskriminerende kontrol.

Den kompetente myndighed skal

navnlig

kontrollere,

den levende vægt af kyllinger,

som holdes i husene på bedriften, ikke

overstiger

kravene om den maksimale belægningsgrad,

det registrerede antal kyllinger, der holdes i

husene, og de daglige dødelighedsrater er sandsynlige, og

de bedrifter eller huse på bedrif-

ter, der anvender højere belægningsgrader, ud over kravene i bilag I også opfylder kravene i

bilag II.

Kontrollen skal omfatte en passende andel af de dyr, som holdes i det enkelte medlemsland, og

den kan foretages samtidig med kontroller, der gennemføres med andre formål for øje.

Hvis det ved kontrollen fastslås, at den maksimale belægningsgrad er overskredet forsætligt

og/eller gentagne gange, skal der anvendes sanktioner i henhold til forslagets artikel 9. Med-

lemslandene er endvidere forpligtet til senest den 30. juni hvert år at sende en rapport til

Kommissionen om den kontrol, der er foretaget. Rapporten skal ledsages af en

oplistning af de

mest relevante foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder, til afhjælpning af

de alvorligste konstaterede velfærdsproblemer.

4.9 Retningslinjer for god ledelsespraksis

Forslagets artikel 8 fastslår, at medlemslandene skal opfordre til udviklingen af retningslinjer

for god ledelsespraksis på området,

som skal indeholde vejledning i, hvordan direktivets be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser overholdes. Udarbejdelse og anvendelse af disse retningslinjer skal endvidere til-

skyndes af medlemslandene.

4.10. Sanktioner

Forslagets artikel 9 forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner for overtræ-

delse af de nationale regler, der gennemfører direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i

rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

4.11. Afsluttende bestemmelser

På fællesskabsniveau kan der følge forslagets

artikel 10, stk. 1,

vedtages eventuelle nødvendige

gennemførelsesforanstaltninger, som er en følge af direktivet, efter den i forslagets artikel 11

beskrevne udvalgsprocedure. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der inden for ét år

efter direktivets ikrafttræden skal fastsættes nærmere regler om

brug af tekniske hjælpemidler,

såsom fotografier, billeder eller tilsvarende i forbindelse med

det i

afsnit A, pkt. 1 i bilag III

omhandlede pointsystem

vedrørende

trædepudesvidninger,

og om formatet for den i artikel 6,

stk. 2, nævnte indberetning.

Bilag I, II,

afsnit A i bilag III

bilag

V til direktivet kan ændres under anvendelse af samme

procedure, jf. forslagets

artikel 10, stk. 2.

Forslagets artikel 12-14 indeholder de nærmere regler om, hvornår direktivet træder i kraft og

hvornår det senest skal være gennemført i medlemslandene. Det fremgår bl.a. heraf, at direk-

tivet senest skal være gennemført 18 måneder efter direktivets vedtagelse.

Det bemærkes, at det østrigske formandskab – og nu også det finske formandskab – i et forsøg

på at opnå et kompromis har stillet forslag om en ny bestemmelse (artikel 12 a), der indeholder

væsentlige undtagelser fra det i artikel 12 fastsatte gennemførelsestidspunkt.

Det fremgår således af artikel 12 a, at direktivets artikel 3, stk. 4 og 5 (grænser for den mak-

simale belægningsgrad), bilag III (slagterikontrol), bilag IV (foranstaltninger) og bilag VI

(supplerende krav til ekstra høj belægningsgrad) først skal finde anvendelse og gennemføres fra

1. januar 2012. De nævnte dele af direktivet finder dog ikke anvendelse, hvis Kommissionen

har fremsat forslag til ændringer af direktivet inden denne dato på baggrund af rapporten afgi-

vet i overensstemmelse med forslagets artikel 6, stk. 3, eller hvis Kommissionen helt har und-

ladt at fremlægge denne rapport inden 1. januar 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Kommissionen konstaterer, at rapporten ikke kan udarbejdes inden den nævnte dato må

Kommissionen senest den 30. juni 2011 fremsætte forslag om at udskyde datoen for indgivelse

af rapporten indtil den 30. juni 2012, jf. artikel 12 a, stk. 2. Rådet vedtager forslaget med kva-

lificeret flertal, og artikel 12 a, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, således at bestemmelser-

ne og bilagene, som er nævnt i stk. 1, i så fald træder i kraft senest den 1. januar 2013.

Det følger endelig af artikel 12 a, stk. 3, at bilag V (indholdet af uddannelse) først finder an-

vendelse fra den 1. januar 2010. Direktivforslagets artikel 4, der indeholder direktivets krav

om uddannelse, træder imidlertid i kraft med det samme.

4.12. Direktivforslagets bilag

I-VI

4.12.1. Bilag I

Bilag I til direktivforslaget indeholder en række krav, der gælder for alle de slagtekyllingebe-

drifter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Der er tale om krav til vandforsy-

ning, fodring, strøelse, ventilation og varmesystem, støj, lys, tilsyn, rengøring, førelse af et

For alle slagtekyllingebedrifter gælder således, at drikkekopper/vandnipler skal anbringes og

vedligeholdes, så spild begrænses mest muligt, ligesom der skal være adgang til foder enten

permanent eller ved fodertid og indtil højst 12 timer før det forventede slagtetidspunkt, jf. pkt.

1 og 2. Efter pkt. 3 skal kyllingerne endvidere have permanent adgang til strøelse, der er tør

og løs i overfladen. Herudover skal der være tilstrækkelig ventilation for at undgå for høje

temperaturer og om fornødent kombineret med et varmesystem til at fjerne overskydende luft-

fugtighed, og støjniveauet skal holdes så lavt som muligt, jf. bilag I, pkt. 4 og 5.

Om lysforhold er det i pkt. 6 og 7 bestemt, at der i alle bygninger i lysperioderne skal være en

lysintensitet på mindst 20 lux målt i kyllingernes øjenhøjde, og mindst 80 pct. af friarealet skal

være oplyst.

En midlertidig reduktion af lysintensiteten kan tillades, når det ifølge dyrlægerådgivning er

nødvendigt. Fra senest syv dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes i bygningen, til

tre dage før det forventede slagtetidspunkt, skal lyset følge en døgnrytme og omfatte mørkepe-

rioder på mindst 6 timer i alt, heraf mindst én sammenhængende mørkeperiode på mindst 4

timer, eksklusive lysdæmpningsperioder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om lysforhold ikke anvendelse

for fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF)

nr. 1538/91, eller for økologisk opdrættede kyllinger, som er omfattet af Rådets forordning

(EØF) nr. 2092/91.

Medlemslandene

sørger imidlertid for, at der for kyllinger, der markedsfø-

res som fritgående kyllinger/frilandskyllinger, eller som er økologisk opdrættede, i de perioder

i kyllingernes levetid, hvor de ikke har permanent afgang til det fri, etableres en hensigtsmæs-

sig belysningsordning.

Bilag I indeholder i pkt. 8-10 en række krav om tilsyn, rengøring og registrering. Det fremgår

bl.a. heraf, at alle kyllinger på bedriften skal tilses mindst to gange dagligt, og der bør i den

forbindelse navnlig lægges vægt på symptomer, der tyder på nedsat dyrevelfærd og/eller dyre-

sundhed.

Kyllinger

med tydelige tegn på

skader eller

sundhedsproblemer skal behandles på

passende vis eller straks aflives. Endvidere skal de dele af bygninger, udstyr og redskaber,

som kyllingerne er i berøring med, rengøres grundigt og desinficeres, hver gang bygningen

tømmes, inden der indsættes en ny flok.

Der skal tillige skiftes strøelse i bygningen, inden en

ny flok indsættes.

Ejeren eller brugeren for hver hus skal endvidere føre et register over antallet af kyllinger, der

er sat ind, friarealet, kyllingernes hybridform eller race, dødelighed pr. dag om muligt med

angivelse af årsag

(hvis denne er bekendt), en oversigt over dødfundne eller aflivede kyllinger,

temperaturer i huset pr. dag, antallet af kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der

skal sælges eller slagtes, er fjernet, og overvågningsresultaterne fra slagterikontrollen for de

foregående flokke. Oplysningerne skal opbevares i mindst to år og stilles til rådighed for den

kompetente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i øvrigt anmodes herom, jf.

bilag I, pkt. 11.

Det fremgår endelig af pkt. 12 i bilag I, at alle operative indgreb, der udføres af andre årsager

end behandling eller diagnose, og som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel eller

ændring af knoglestrukturen, er forbudt. Dog kan medlemslandene under nærmere omstændig-

heder tillade næbtrimning på kyllinger, der er under 10 dage gamle, og kastrering af kyllinger.

4.12.2. Bilag II

Direktivforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til indretning, drift og dokumentati-

on mv., der skal være opfyldt i tilfælde, hvor belægningen øges til over

kg pr. m².

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ønsker ejeren eller brugeren af en bedrift at hæve belægningsgraden til mere end

kg pr. m

skal vedkommende meddele dette til den kompetente myndighed mindst 15 arbejdsdage før

flokken sættes ind i huset, jf. bilag II, pkt. 1. Anmeldelsen skal ledsages af et dokument med

et sammendrag af oplysningerne i den dokumentation, som ejeren eller brugeren skal være i

besiddelse af på bedriften, jf. pkt. 2 i bilag II.

Det fremgår endvidere, at ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af ajourført og samlet

dokumentation med en detaljeret beskrivelse af produktionssystemerne. De oplysninger, der

skal kunne dokumenteres, er en række tekniske detaljer om bedriften og dens udstyr, herunder

bl.a. en plan over huset med angivelse af størrelsen på de arealer, hvor der holdes kyllinger og

oplysninger om bedriftens ventilations-, køle-, varme-, fodrings-, og vandingssystemer, herun-

der deres placering, en plan for inspektion og vedligeholdelse af det tekniske udstyr og bered-

skabsplaner i tilfælde af strømsvigt,

samt oplysninger om typen af gulv og om strøelse. Ejeren

eller bestyreren af en bedrift skal uden unødigt ophold give meddelelse til den kompetente myn-

dighed vedrørende alle ændringer i det enkelte hus, udstyr eller procedurer, som kan have ind-

flydelse på kyllingernes velfærd, jf. pkt. 2, 3. afsnit.

Ud over disse krav til anmeldelse og dokumentation i bilag II, pkt. 1 og 2, skal ejeren eller

brugeren af en bedrift, der anvender en belægningsgrad på mere end

kg pr. m

, sikre, at

hvert hus på bedriften

er udstyret med ventilations-, og om nødvendigt køle- og varmesyste-

mer, der er indrettet og anvendes således: at NH

-koncentrationen (ammoniak) ikke overstiger

20 ppm og CO

-koncentrationen (kuldioxid) ikke overskrider 3.000 ppm, målt i kyllingernes

hovedhøjde, at indendørstemperaturen er højst 3° C højere end udendørstemperaturen, når

udendørstemperaturen overstiger 30° C i skyggen, og at den gennemsnitlige relative luftfugtig-

hed indenfor i huset i 48 timer ikke overstiger 70 pct., når udendørstemperaturen er under 10°

C, jf. bilag II, pkt. 3.

4.12.3. Bilag III

Indledningsvis bemærkes, at bilag III og IV har byttet plads i forhold til Kommissionens oprin-

delige forslag, hvor bilag III indeholdt de nærmere krav til den kompetente myndigheds kon-

trol af de bedrifter, der anvender en højere belægningsgrad end

kg pr. m². Disse krav fin-

des nu i bilag IV.

Direktivforslagets bilag III indeholder en række krav til kontrollen på slagteriet af de indleve-

rede kyllinger. Der skal foretages kontrol af niveauet for trædepudesvidninger, dødelighed og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre tegn på dårlige velfærdsforhold med henblik på at tildele bedriften en samlet karakter for

konstaterede velfærdsproblemer.

Trædepudesvidninger

På slagteriet skal der for hver

flok

kyllinger foretages en inspektion under embedsdyrlægens

tilsyn af en repræsentativ prøve af 100 fødder fra forskellige kyllinger fra hver flok eller af en

fod fra alle kyllinger, hvis sendingen er mindre end 100, for at undersøge forekomsten af træ-

depudesvidninger, jf. pkt.

A.1

i bilag III.

Fødderne kategoriseres i tre grupper på grundlag af udseendet. Ingen svidninger giver 0 point,

mindre alvorlige svidninger 1 point og alvorlige svidninger 2 point. Herefter beregnes den

samlede pointscore, således at antallet af fødder i gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens

antallet af fødder i gruppen med 2 point ganges med 2. Pointene lægges sammen, og det sam-

lede antal point divideres med prøvens størrelse og ganges med 100. Giver det samlede resultat

0-50 point, tildeles karakteren 0. Er resultatet et pointtal på mere end 50 point, tildeles karak-

teren 1, og er resultatet på mere end 80 point, tildeles karakteren 2, jf. pkt.

B.1.

i bilag III.A.

Dødelighed

Den dokumentation, der ledsager

flokken,

skal indeholde

oplysninger om

den daglige dødelig-

hedsrate og den kumulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller brugeren

i over-

ensstemmelse med afsnit A, pkt. 2.1, i bilag III,

sammen med de supplerende oplysninger og

kyllingernes hybridform eller race, jf. pkt.

B.1.i

bilag III.

Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn

af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og huset. Oplysningernes pålidelig-

hed og den kumulative daglige dødelighedsrate skal kontrolleres under hensyn til antallet af

slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagte-

riet, jf. pkt.

A.2.2

i bilag III.

På baggrund af oplysningerne udregnes flokkens dødelighedsrate, der ved overskridelse af en

fastsat dødelighedstærskel medfører tildeling af en karakter på 0, 1 eller 2, afhængig af, hvor

meget dødelighedstærsklen er overskredet. Dødelighedstærsklen er defineret som 1,5 pct. +

(0,12 pct.

multipliceret

med flokkens slagtealder

målt i

dage), jf.

afsnit B, pkt. 2.1, i bilag III.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En floks dødelighedsrate er baseret på dødelighedstærsklen med udgangspunkt i den kumulati-

ve daglige dødelighedsrate for hver flok, således at hvis den kumulative daglige dødelighedsra-

te er på ”indtil dødelighedstærsklen”, tildeles karakteren 0. Hvis den kumulative daglige døde-

lighedsrate er på ”mere end dødelighedstærsklen til dødelighedstærsklen plus 2”, tildeles ka-

rakteren 1. Endvidere gælder, at hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”mere end

dødelighedstærsklen plus 2” tildeles karakteren 2. Samme dødelighedsrate tildeles, hvis em-

bedsdyrlægen på slagteriet ikke har modtaget oplysninger om dødelighedsraten for flokken, jf.

afsnit B, pkt. 2.2, i bilag III.

Inspektion efter slagtning

(post-mortem-inspektion)

Embedsdyrlægen foretager foruden vurderingen af forekomsten af trædepudesvidninger og

dødelighedsraten

tillige inden for rammerne af den kontrol, der finder sted i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmel-

ser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum

en evalue-

ring af resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle

andre tegn på dårlige velfærdsforhold på oprindelsesbedriften, f.eks. forekomsten af abnorme

niveauer for forskellige sygdomme. Der tildeles ikke karakter for denne vurdering, jf.

afsnit A,

pkt. 3,

i bilag III.

Meddelelse af resultater

Senest syv dage efter slagtedatoen meddeler embedsdyrlægen bedriftens ejer eller bruger resul-

taterne af slagterikontrollen, ligesom embedsdyrlægen meddeler antallet af slagtekyllinger, der

er døde ved ankomsten til slagteriet, jf.

afsnit A, pkt. 4, i bilag III.

I de tilfælde, hvor der er

enten en ”mangel” eller en ”alvorlig mangel”, som beskrevet i bilag IV (1) b) eller c) under-

rettes den kompetente myndighed.

4.12.4. Bilag IV

Direktivforslagets bilag IV indeholder de nærmere krav til den opfølgning (udarbejdelse af

handlingsplan eller reduktion af belægningsgraden) på eventuelle mangler på bedriften, som er

konstateret i forbindelse med kontrollen på slagteriet, jf. bilag III. Kravene i bilag IV fremgik i

det oprindelige forslag fra Kommissionen af bilag III.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I bilag IV defineres begrebet ”velfærdstal” som det højeste enkelte af de to individuelle tal for

trædepudesvidninger og dødelighedsrate (som blev tildelt ved slagterikontrollen). En ”mangel”

er et velfærdstal lig med 1, en ”alvorlig mangel” er et velfærdstal lig med 2, jf. pkt.

1.b og c.

Handlingsplan

Medlemslandene sørger efter meddelelse af resultater af slagterikontrollen for, at ejeren eller

brugeren senest inden 15 arbejdsdage forelægger den kompetente myndighed en handlingsplan

for et

hus,

hvis der er sket indberetning af en alvorlig mangel (velfærdstal 2), eller hvis en

mangel (velfærdstal 1) er blevet indberettet for hver af to på hinanden følgende flokke. Kravet

om udarbejdelse af en handlingsplan gælder dog ikke, hvis ejeren eller brugeren inden for den

samme tidsfrist meddeler den kompetente myndighed, at han klart har indkredset og allerede

elimineret den enkelte faktor, der forårsagede en mangel eller en alvorlig mangel. I sådanne

tilfælde sker der herefter overvågning af de næste to flokke af kyllinger, jf. pkt. 2.1.

I handlingsplanen skal ejeren eller brugeren – efter rådgivning fra den dyrlæge (eller en anden

relevant ekspert), der tilser bedriften – indkredse de faktorer, som sandsynligvis har bidraget

til de indberettede mangler, ligesom den pågældende skal fastlægge, hvad der skal gøres for at

eliminere hver af de indkredsede faktorer og forhindre, at de genopstår, herunder f.eks. æn-

dringer i udstyr, forvaltning eller personale, jf. pkt. 2.2.

Handlingsplanen skal mindst gælde for den næste flok, der anbringes i huset, efter den flok,

hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Den kompetente myndig-

hed overvåger herefter slagteriets resultater for så vidt angår de næste to på hinanden følgende

flokke fra huset. Hvis ingen eller kun en enkelt mangel indberettes for en af de to overvågede

flokke, træffes der ingen yderligere foranstaltninger, før den kompetente myndighed har mod-

taget en ny meddelelse om overvågningsresultater fra slagterikontrollen, jf. pkt. 2.3.

Det be-

mærkes, at i ekstraordinære tilfælde, hvor ejeren eller brugeren har fremsendt fyldestgørende

dokumentation for, at handlingsplanen ikke kan anvendes på næste flok, kan den kompetente

myndighed tillade, at handlingsplanen først skal gælde på et senere tidspunkt. Ejeren eller bru-

geren kan dog gives udskydelse af fristen, hvis en inspektion har vist, at der i mellemtiden er

sikret foranstaltninger til at garantere kyllingernes velfærd.

Reduktion i belægningsgraden

Hvis handlingsplanen ikke er blevet forelagt rettidigt, hvis der er indberettet en alvorlig mangel

i den første eller anden af de flokke, den kompetente myndighed overvåger, eller hvis der ef-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terfølgende er indberettet en mangel i begge overvågede flokke, skal medlemslandene sørge for

hurtigst muligt at reducere belægningsgraden (i tilfælde af anvendelse af belægningsgrad på

mere end

kg pr. m

), jf. pkt. 3.

Reduktionen i belægningsgraden sker med

kg levende vægt pr. m

og gælder for

flok nr. to

efter den

flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Reduktio-

nen gælder, indtil overvågningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst to på hinanden

følgende senere kontrollerede flokke, jf. pkt. 3.

Hvis der indberettes en alvorlig mangel for en flok, for hvilken der allerede gælder en redukti-

on af belægningsgraden, eller hvis der indberettes en mangel i to på hinanden følgende flokke

fra et

hus,

der er underlagt reduktion af belægningsgraden, skal der ske en reduktion med

yderligere

kg pr. m

, jf. pkt. 4.

Forhøjelse af belægningsgraden

I huse,

som er underlagt reduktion af belægningsgraden, kan belægningsgraden hæves til sæd-

vanligt niveau (det niveau, som er meddelt den kompetente myndighed efter bilag II), når over-

vågningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst to på hinanden følgende senere kontrol-

lerede flokke, jf. pkt. 5.

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om, i hvilke tilfælde der sker

påbud om reduktion af belægningsgraden og hvornår belægningsgraden igen kan hæves, ikke

anvendelse på ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet

af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfattet af

Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

Ekstraordinære omstændigheder

Den kompetente myndighed kan beslutte, at ejeren eller brugeren ikke skal udarbejde en hand-

lingsplan, eller at belægningsgraden ikke skal reduceres, hvis den pågældende på tilfredsstil-

lende vis kan godtgøre, at manglen eller den alvorlige mangel er forårsaget af en ekstraordinær

og uforudsigelig situation, eller at årsagerne ligger uden for vedkommendes kontrol, jf. pkt. 6.

Akut lidelse

Det følger af pkt. 7, at reglerne i bilaget ikke har betydning for straffen efter national lovgiv-

ning i medlemslandene om akut lidelse hos dyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.12.5. Bilag V

Direktivforslaget bilag V indeholder de overordnede krav til uddannelse af brugere. Efter di-

rektivforslaget skal de nævnte personer have modtaget passende uddannelse med henblik på

deres arbejdsopgaver. Medlemslandene skal sikre, at der findes relevante kurser, der skal fo-

kusere på velfærdsaspekter og navnlig skal omfatte kravene i bilag I og II, fysiologi og især

vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger, de praktiske aspekter ved om-

sorgsfuld håndtering af kyllinger, samt indfangning, lastning og transport, nødhjælp til kyllin-

ger, nødslagtning og aflivning og forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.

Direktivforslaget fastsætter ikke de nærmere rammer for uddannelsesforløbet, herunder ek-

sempelvis kursets varighed.

4.12.6. Bilag VI

Bilag VI indeholder kriterier for, hvornår medlemslandene kan tillade, at den maksimale be-

lægningsgrad kan forhøjes med yderligere op til 2 kg pr. m

i overensstemmelse med forslagets

artikel 3, stk. 5. Det fremgår af bilag VI, at det er en betingelse herfor, at der ikke har været

konstateret en ”mangel” (eller en ”alvorlig mangel”) inden for de sidste syv flokke, at ejeren

eller brugeren anvender retningslinjer for god ledelsespraksis, at dødeligheden er på mindre

end 1 pct. plus 0,06 pct. multipliceret med flokkens slagtealder i dage, og at trædepudescoren

holdes på under 40.

5. Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. februar 2006 afgivet en udtalelse om forslaget. Udtalelsen

indeholder en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag fra maj 2005.

Europa-Parlamentet har bl.a. forslået, at forslagets artikel 3 om belægningsgrad ændres. Her-

udover har Europa-Parlamentet på linie med de danske synspunkter foreslået, at der skal ske

slagteri- og besætningskontrol af alle bedrifter omfattet af direktivet, ikke kun af bedrifter med

belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m², således som der var lagt op til i det oprindelige

forslag fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået en udvidelse af be-

stemmelsen om den rapport, som Kommissionen skal udarbejde om genetiske parametres be-

tydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger (artikel 6).

Efter Europa-Parlamentets opfattelse skal rapporten og eventuelle forslag til retsforskrifter så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledes inddrage såvel slagtekyllingernes genetiske egenskaber som de velfærdsforhold, hvorun-

der forældreflokkende opdrættes, og skal tage hensyn til alternativer såsom opdræt af fugle af

avlslinjer, der er kendt for at vokse langsomt, begrænsning af fuglenes tilvækst pr. dag, en

mindstealder for slagtning og forbud mod anvendelse af slagtekyllinger af forældreflokke, der

kræver restriktiv fodring. Endelig kan nævnes, at Europa-Parlamentet for så vidt angår lysfor-

hold (bilag I, pkt. 6-7) har foreslået, at lysintensiteten skal være på mindst 50 lux, ligesom der

fra senest syv dage efter anbringelse af kyllingerne i bygningen til tre dage før forventet slagt-

ning skal anvendes mørkeperioder på mindst 6 timer i alt i døgnet, heraf mindst én uafbrudt

mørkeperiode på mindst 4 timer.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af

slagtekyllinger samt bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger

og rugeægsproduktion

Herudover indeholder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindste-

krav til beskyttelse af landbrugsdyr, der gennemfører Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998

om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i dansk ret, indeholder en række gene-

relle regler om tilsyn med dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v.

til beskyttelse af landbrugsdyr. Disse regler gælder naturligvis også for slagtekyllinger.

Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de danske reg-

ler.

7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes på nuværende tidspunkt kun at få begrænsede lov-

givningsmæssige konsekvenser, idet Danmark gennem lovgivning har gennemført regler om

slagtekyllinger, der på flere punkter svarer til kravene i direktivforslaget. Direktivforslaget

indeholder minimumsforskrifter, og Danmark vil derfor være berettiget til at oprethol-

de/fastsætte mere vidtgående regler. Beskyttelsesniveauet for slagtekyllinger i Danmark vil

således kunne bevares.

Bekendtgørelsens § 19 om betaling for kontrolbesøg mv. er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at de fleste nødvendige ændringer af dansk ret vil kunne ske administrativt i

form af udstedelse af en (ændrings-)bekendtgørelse.

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der gør det muligt at opfylde internationale for-

pligtelser på dyrevelfærdsområdet er således allerede givet i dyreværnslovens § 4 a, hvoraf

fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske

Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd,

samt de regler, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger

om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd.

Lov om hold af slagtekyllinger indeholder imidlertid også i § 19 en hjemmel til, at justitsmini-

steren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fælles-

skabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger og om beskyttelse

af disse dyrs velfærd.

Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale om føl-

gende

væsentlige

ændringer i de nuværende danske regler:

A. Lov om hold af slagtekyllinger

- Lovens § 7 om den maksimale belægningsgrad. Hvor udgangspunktet efter de danske reg-

ler således er, at kyllingeproducenten er berettiget til at have en høj belægningsgrad (40 kg

pr. m

), som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i orden, er udgangspunktet

i direktivforslaget en lav belægningsgrad (32 kg pr. m

), som afhængig af resultatet af de

igangværende forhandlinger kan øges (til 38 kg pr. m

), hvis producenten opfylder en ræk-

ke supplerende krav,

og yderligere med 2 kg pr. m

, hvis producenten overholder en række

yderligere krav.

B. Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

−

Bekendtgørelsens § 5 om lysprogrammer, idet direktivet ikke indeholder samme mulighed

for at nedtrappe mængden af mørkeperioder i løbet af produktionsfasen hen imod tidspunk-

tet for slagtning, og idet der er andre krav til mørkeperiodernes længde.

−

Bekendtgørelsens §§ 7-9 om tilsyn på slagteri. Efter de danske regler undersøges ved slag-

terikontrollen forekomsten af trædepudesvidninger samt fjerdragtens tilstand. Efter direk-

tivforslaget tildeles et velfærdstal ud fra en karaktergivning af forekomsten af trædepude-

svidninger og niveauet for dødelighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

−

Mere specifikke krav om dokumentation af produktionsforholdene.

−

Mere specifikke krav om rengøring og desinfektion, det daglige tilsyn, de tilladte værdier

for dødelighed, temperaturer, luftfugtighed, koncentrationer af ammoniak (NH

) og kuldio-

xid (CO

) mv.

−

Specifikke krav til uddannelse.

7.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget skønnes på nuværende tidspunkt at medføre ingen eller meget begrænsede

merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagte-

rierne afholdes således i dag af den enkelte slagtekyllingeproducent, mens udgifterne til besæt-

ningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der er tale om opfølgende besæt-

ningskontrol, hvor udgiften påhviler producenten. For så vidt angår de administrative konse-

kvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings-

og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og

overveje nødvendigheden af eventuelle påbud m.v.

7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkono-

miske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, at direktivet bl.a.

vil medføre øgede omkostninger for erhvervslivet, hvis der opnås enighed om maksimale be-

lægningsgrader, som ligger under den danske grænse for maksimal tilladt belægningsgrad.

8. Høring

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været sendt i høring hos en række myndigheder

og organisationer m.v. Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gen-

nemgang af de indkomne høringssvar.

Direktivforslaget har endvidere været drøftet på indtil nu

fire

møder i Den Nationale Komité

vedrørende Landbrugsdyr, der består af repræsentanter fra Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske

Råd, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevarestyrelsen, Danmarks Jord-

brugsForskning, Den Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Land-

brugsraadet, Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagterier, Dansk

Kvæg, Slagteriernes Forskningsinstitut, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pelsdyravlerforening,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsudvalget for Svin, Landsudvalget for Heste, Sø-

fartsstyrelsen, Dansk Transport og Logistik, Danmarks Rederiforening

og Anima.

På komitéens seneste møde den

4. december 2006 drøftedes det seneste kompromisforslag fra

det finske formandskab af 30. november 2006 (DS 754/2/06 REV 2). En enig komité gav på

mødet udtryk for, at man efter omstændighederne kunne acceptere det finske kompromisforslag.

Komitéen lagde i den forbindelse vægt på, at der blev etableret et loft over belægningsgraden,

også i forhold til bedrifter, der kunne opfylde kravene i bilag I og II. Komitéen havde således

med beklagelse noteret sig, at loftet over den maksimalt tilladte belægningsgrad på 38 kg pr.

, som fremgår af forslagets artikel 3, stk. 4, som udgangspunkt først finder anvendelse fra 1.

januar 2012, jf. forslagets artikel 12 a. Danmark bør på den baggrund efter komitéens opfat-

telse støtte et forslag fra Belgien, hvorefter der skal gælde et midlertidigt loft over belægnings-

graden på 42 kg pr. m

, indtil reglerne i forslagets artikel 3, stk. 4 og 5, finder anvendelse i

2012.

En enig komité gav endelig udtryk for, at Danmark generelt bør udvise en vis fleksibilitet på

det kommende rådsmøde med henblik på at søge et kompromis, der sikrer, at der kommer reg-

ler på EU-niveau.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anser det for at være af væsentlig betydning for dyrevelfærden ved produktion af

slagtekyllinger, at der indføres EU-regler på et så højt beskyttelsesniveau som muligt, og at der

sikres en god og effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne. Danmark har igennem længe-

re tid efterlyst EU-regler på dette område, og det må derfor fra dansk side hilses velkommen,

at Kommissionen har fremsat et forslag hertil.

Regeringen kan efter omstændighederne med henblik på at opnå et kompromis acceptere det

foreliggende kompromisforslag fra det finske formandskab. Regeringen vil dog i den forbindel-

se fortsat i det omfang, det er muligt under de kommende forhandlinger på rådsmødet, arbejde

for, at beskyttelsesniveauet for slagtekyllinger ikke forringes yderligere i forhold til det oprin-

delige forslag fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ved præsentationen af direktivforslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005

hilste medlemslandene generelt forslaget velkommen.

På rådsmødet den 19. juni 2006 udtrykte en række lande imidlertid direkte betænkeligheder ved

forslaget. Betænkelighederne blev bl.a. begrundet i, at man anså det for at være et uhensigts-

mæssigt tidspunkt at udstede regler på, idet forekomsten af fugleinfluenza havde haft alvorlige

økonomiske følger for europæisk slagtekyllingeproduktion, ligesom en række lande fandt, at

forslaget stillede for strenge krav til kyllingeproducenterne. Endelig lagde en række lande vægt

på, at direktivet i dets daværende udformning ville blive for vanskeligt at administrere for de

kompetente myndigheder. Forslaget blev på rådsmødet henvist til yderligere drøftelser i atta-

chégruppen og på COREPER-niveau.

Det må forventes, at en række lande fortsat ikke kan acceptere kompromisforslaget fra det fin-

ske formandskab. Det er endnu ikke afklaret om det antal lande, der fortsat er betænkelige ved

forslaget, udgør et blokerende mindretal.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg, Rets-

udvalget samt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 6. oktober 2005. Et aktuelt

notat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg, den 9. juni 2006 forud for

rådsmødet 19. juni 2006.