EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 36
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE 12/10 2007

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

12. oktober 2007

kl. 11.00

2-133

Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V),

Erling Bonnesen (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle

Sjelle (KF), Lars Barfoed (KF), Svend Auken (S), Mette

Gjerskov (S), Per Kaalund (S), Lone Dybkjær (RV), Poul

Henrik Hedeboe (SF), Frank Aaen(EL).

udenrigsminister Per Stig Møller, fødevareminister Eva

Kjer Hansen og familie- og forbrugerminister Carina Chri-

stensen.

Desuden deltog:

Formanden

bød velkommen til det første møde i Europaudvalget, som kunne

følges på nettet på Folketingets hjemmeside. Nu havde man haft åbne møder

i et års tid, hvor folk har kunnet komme ind og overvære møderne, men nu

kunne befolkningen følge møderne på deres computer. Da der var tale om et

eksperiment, håbede hun, folk ville bære over med, hvis der var noget, der

kiksede, men man ville gøre, hvad man kunne, for at forhandlingerne kom til

at gå så ordentligt og demokratisk til som muligt.

Svend Auken

indledte med at sige, at han var utrolig glad for, at der nu skete

optagelse af møderne i Europaudvalget, sådan at ikke alene personer i Kø-

benhavn, men også borgere ude i landet havde mulighed for at følge debat-

ten. Han var også glad for, at udenrigsministeren havde stille sig imødekom-

mende over for ønsket om åbne møder. Han syntes, Folketinget havde løst

problemet på en meget fin måde.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2823+2824 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 15.-16. oktober 2007

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen

kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Denne gang er der ét punkt til forhandlingsoplæg, nemlig dagsordenens punkt

12 om statut for finansiering af politiske partier på europæisk plan. De reste-

rende punkter er alle til orientering.

1. (Evt.) Styrkelse af EU’s katastrofeberedskab

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Udg.

2. (Evt.) WTO/DDA

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Info-note (05) - I 64 (referat af åbent samråd om WTO 9/6-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 443, side 1663 (senest behandlet i EUU

13/7-07)

EUU alm. del (06) – bilag 408, side 1535 (behandlet i EUU 21/6-07)

EUU alm. del (06) – bilag 390, side 1498 (behandlet i EUU 15/6-07)

EUU alm. del (06) – bilag 337, side 1224 (behandlet i EUU 11/5-07)

EUU alm. del (06) – bilag 309, side 1130 (behandlet i EUU 20/4-07)

EUU alm. del (06) – bilag 217, side 793 (behandlet i EUU 9/2-07)

(05) side 1734 (behandlet i EUU 14/7-06)

(05) side 1670 (behandlet i EUU 23/6-06)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

spurgte, hvorfor punkt 2 på dagsordenen var udgået,

idet han henviste til, at der for en måneds tid siden var forlydender i den inter-

nationale presse om, at der var et gennembrud på vej i WTO-forhandlingerne.

Hvilke forventninger er blevet skuffet?

Svend Auken

mente også, der var en udmærket lejlighed til, at udenrigsmini-

steren kunne give Europaudvalget en status over, hvordan det ser ud i han-

delsforhandlingerne. Han pegede på, at vi jo meget hurtigt nærmer os et

skarpt hjørne i forhold til de amerikanske mandatmuligheder.

Helle Sjelle

ville også gerne høre om udenrigsministerens forventninger til

forhandlingerne i WTO, idet hun mente, det var meget vigtigt, at vi i det hele

taget har et WTO, der fungerer. Derfor håbede hun, at vi kan nå til en løsning.

Lone Dybkjær

spurgte, hvor skadeligt det vil være for udviklingslandene, hvis

man ikke når en ny aftale om WTO og kører videre med det eksisterende sy-

stem.

Udenrigsministeren

svarede generelt på de mange spørgsmål om WTO, at

når punktet var udgået, var det fordi der ikke har været en tilstrækkelig bevæ-

gelse i forhandlingerne. De fire vigtigste spillere, som er Europa, USA, Brasili-

en og Indien, skal prøve at finde en løsning. Han mente, at forskellene var så

små, at man burde kunne finde et resultat, selv om USA ikke længere har en

fast track procedure, men kongressen er meget splittet. Der mangler bevæ-

gelse i positionerne, især fra indisk side.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

I svaret til Lone Dybkjær sagde udenrigsministeren, at vi prøver at løse nogle

af problemerne gennem en række særaftaler, så længe der ikke foreligger en

ny aftale i WTO.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

3. Det vestlige Balkan

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 390, side 1500 (behandlet i EUU 15/6-07)

EUU alm. del (06) – bilag 337, side 1228 (behandlet i EUU 11/5-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Forberedelse af EU-Rusland topmøde

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

spurgte, om Polen ville blive ved med at obstruere mulighe-

derne for at nå en aftale.

Udenrigsministeren

ville ikke ind på, hvem der obstruerer, men erkendte, at

den aftale, der ligger, er låst fast, så længe Polen ikke går med på den. Han

tilføjede, at topmødet med Rusland er vigtigt, da man skal drøfte meget væ-

sentlige emner for Europa, hvor Rusland kan komme til at spille en rolle. I den

forbindelse nævnte udenrigsministeren bl.a. Kosovo og energipolitikken samt

Ukraine. Vi vil også fastholde, at menneskerettighedsspørgsmålet, demokrati

og Tjetjenien skal være på dagsordenen.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

5. Libyen

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 495, side 1742 (senest behandlet i EUU

14/9-07)

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne orientere om forhandlingerne med Libyen

forud for udleveringen af de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske

læge tilbage i juli.

Seneste status om forhandlingerne blev givet på rådsmødet for udenrigsmini-

stre den 23. juli i år, hvor formandskabet udtrykte lettelse over Libyens omgø-

relse af dødsdommene over de bulgarske sygeplejersker og den palæstinen-

siske læge til fængsel på livstid, og man håbede på en snarlig udlevering af

de dømte til Bulgarien. Referat fra dette møde er tilgået Europaudvalget.

Udleveringen den 24. juli af sygeplejerskerne og den palæstinensiske læge

kom i stand efter lange forhandlinger og indgåelse den 23. juli af en aftale

mellem Kommissionen og Libyen. Indgåelsen af selve aftalen skete uden ind-

dragelse af EU's medlemslande. Jeg forventer, at der vil være en første drøf-

telse på ministerniveau om forløbet på rådsmødet den 15. oktober.

I aftalen giver EU-Kommissionen tilsagn om at ville søge mandat fra Rådet til

at indlede forhandlinger om en samarbejdsaftale. Rådskonklusioner herom

blev drøftet i Europaudvalget den 14. september forud for RIA-rådsmødet.

Vedtagelsen af konklusionerne blev imidlertid udskudt til det kommende

rådsmøde for udenrigsministre, hvor vi altså skal have en drøftelse af forløbet,

der førte til udleveringen.

I aftalen er der desuden anført en række mulige samarbejdsområder. Herun-

der en opfordring til fortsat støtte til HIV/AIDS.

Det er vigtigt at understrege, at aftalen ikke indebærer nye finansielle forplig-

telser for EU.

Min vurdering er, at udleveringen af sygeplejerskerne fandt sted ud fra en

samlet libysk betragtning og et ønske om en yderligere normalisering af rela-

tionerne til Europa.

Aftalen bør ses i forlængelse af EU’s eksisterende politik over for Libyen –

som formuleret i rådskonklusioner fra 2004 efter aftalen med Libyen om deres

atomprogram. Her indgår bl.a. en politik om at samarbejde med Libyen om

bekæmpelse af HIV/AIDS og støtte til smittede med HIV.

Aftalen omfatter et tilbud om, at medlemslandene yder frivillige bidrag til den

medicinske indsats overfor HIV/AIDS i Libyen.

Lad mig i den sammenhæng for en god ordens skyld nævne, at vi vil bistå

Libyen med en HIV/AIDS-ekspert i en måned. Vedkommende skal bistå med

at formulere elementer i en HIV/AIDS-strategi. Udviklingsministeren oriente-

rede den 4. oktober Udenrigsudvalget herom.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Morten Messerschmidt

sagde, at det var nyt for ham, at der ikke var penge

involveret i aftalen med Libyen. Han troede også, det var nyt for Gaddafi.

Udenrigsministeren sagde, at der ikke var ”nye” midler involveret, mens der i

notatet står, at der slet ikke er nogen finansielle forpligtelser. Skal det forstås

sådan, at der i forbindelse med udleveringen af disse personer overhovedet

ikke har været nogen transaktioner af penge imellem EU og Libyen?

Han undrede sig over, at man taler om frivillige bidrag til den medicinske ind-

sats over for hiv/aids i Libyen, om teknisk bistand inden for arkæologi og be-

varingsteknikker, om støtte til grænseovervågning osv., mens der ikke tales

om overtrædelse af menneskerettighederne i et land, som har et af de værste

regimer i verden. Morten Messerschmidt mente, at den behandling, sygeple-

jerskerne og den enkelte læge havde været igennem, havde været under al

kritik, og deres tilståelser er aflagt under tvang, hvorefter de er blevet idømt

dødsstraf.

Svend Auken

mente, Gaddafi havde fået meget ud af den retssag – især hvis

anklagerne var forkerte, hvad der var meget, der tydede på – idet han havde

fået den franske præsident og dennes hustru til at love ret omfattende bidrag

til landets atomprogram. Svend Auken var tilhænger af dialog, men kunne

godt have tænkt sig, at det var kommet til at foregå på en mere naturlig bag-

grund.

Svend Auken var enig med Morten Messerschmidt i, at hvis man skal have en

kritisk dialog med Libyen, er det demokratiske aspekt bestemt noget, man bør

kunne diskutere. Gaddafi må sluge nogle kameler. Gaddafi er uberegnelig i

enhver henseende.

Udenrigsministeren

sagde, at der er to problematikker med hensyn til Liby-

en. Der er den nukleare aftale, hvor det drejer sig om at få Libyen til at afstå

fra at udvikle eller have atomvåben, og så er der Kommissionens aftale i for-

bindelse med frigivelsen af sygeplejerskerne, som ikke har været politisk for-

handlet endnu. Han henviste til, at sagen havde en meget lang forhistorie,

hvor ikke mindst det tyske formandskab havde handlet meget offensivt og

aktivt, men vi har også gjort det alle de steder, hvor vi kunne.

Det er fuldstændig rigtigt, som mange har været inde på, at Libyen ikke skal

have en belønning for deres gidseltagning. Derfor har Kommissionen lavet en

aftale om bl.a. teknisk bistand inden for arkæologi og bevaringsteknikker,

grænseovervågning, bistand på uddannelsesområdet osv.

Han erkendte, at Libyen er et af de værste regimer, og det er også et af de

mest uforudsigelige regimer. Derfor drejer det sig om at skubbe dem i den

rigtige retning. Danmark arbejder for, at menneskerettigheder indgår i aftalen,

og vi vil insistere på, at de skal være et centralt element.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

6. Mellemøsten

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (06) – bilag 443, side 1666 (senest behandlet i EUU

13/7-07)

EUU alm. del (06) – bilag 390, side 1500 (behandlet i EUU 15/6-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Svend Auken

mente, det var uklogt, at man havde lavet konfrontationspolitik

over for Hamas, idet han mindede om, at man jo ikke forhandler med sine

venner, men med sine fjender. Hvis der skal opnås en løsning, skal alle dele

af det palæstinensiske samfund være med. Svend Auken pegede på, at det er

en forfærdelig situation, der eksisterer i Palæstina nu; det er intet mindre end

en humanitær katastrofe. Han vidste, at udenrigsministeren havde stor viden

om det mellemøstlige område og interesserede sig meget for det, og han ville

give ham al mulig opbakning, men han mente, det var vigtigt at sige: ”Lad væ-

re med at udelukke nogen på forhånd; hold alle med i processen, hvis den

skal føre til et resultat.”

Lone Dybkjær

ville gerne vide, hvad mulighederne er for, at man kommer

videre i fredsprocessen.

Udenrigsministeren

gav Svend Auken ret i, at det er sine fjender, man for-

handler med, ikke sine venner. Når udenrigsministeren fortsat ikke kunne ac-

ceptere at inddrage Hamas, er det dels fordi det ville undergrave Abbas, som

har ønsket, at det er ham, der forhandler med Hamas, dels fordi det stadig

væk er Hamas’ politik at ville udslette Israel. Nu har Hamas lagt op til samtaler

med Fatah, men det kan også være for at forhindre Fatah i at nå nogen som

helst resultater.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

7. Iran

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udenrigsministeren:

Rådet vil have en indledende drøftelse af mulige selv-

stændige EU-sanktionstiltag over for Iran i lyset af sagen om det iranske

atomprogram. Jeg forudser, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner.

Irans fortsat manglende efterlevelse af Sikkerhedsrådets og IAEA’s vedtagel-

ser er ikke acceptabel. Det er vigtigt, at Iran forstår, at det har konsekvenser,

hvis man ikke overholder sine forpligtelser over for det internationale sam-

fund.

Vi ser helst sanktioner vedtaget af et enigt Sikkerhedsråd. De fem permanen-

te medlemmer af Sikkerhedsrådet og Tyskland mødtes i slutningen af sep-

tember. Her blev de enige om at støtte, at Solana fortsætter sine drøftelser

med Irans atomforhandler Larijani. Hvis Solana og ElBaradei i november må

konkludere, at der ikke er sket positive fremskridt, herunder iransk suspension

af uranberigelsen og tungtvandsaktiviteterne, aftalte parterne at fremlægge en

ny resolution i Sikkerhedsrådet – uden at man dog endnu har opnået enighed

om, hvad en sådan resolution skal indeholde.

Som jeg har udtalt over for pressen i New York, er det afgørende, at Iran ikke

får lavet den bombe. Sagen viser med al tydelighed, at det er vigtigt hele tiden

at opretholde presset på Teheran. Derfor er vi også parat til – parallelt med

FN-sporet og for at understøtte dette – at drøfte selvstændige EU-foranstalt-

ninger.

Det nærmere indhold af eventuelle parallelle EU-tiltag kan jeg endnu ikke sige

noget præcist om, da vi endnu mangler at drøfte sådanne mulige tiltag.

Morten Messerschmidt

syntes, det var grund til at rose EU for, at man nu er

ved at indse, at der kan være et problem med, at Iran optrapper sit atompro-

gram. Han spurgte, om man gør sig nogen overvejelser om at optage kontakt

med USA, som har anvendt en noget mere fornuftig retorik over for Iran.

På side 15 i samlenotatet taler man om at styrke embargoen over for Iran,

men hvad gør vi over for de lande, som ikke følger embargoen?

Svend Auken

var til gengæld bekymret over det, udenrigsministeren sagde.

Iran har ret til at have et atomprogram, ligesom Brasilien har det, men man

må sikre, at det ikke misbruges til noget militært. Vi bør ikke indskibe os i

Bushs politik, men holde os til FN-sporet. Bush har knust den kritiske opposi-

tion over for den iranske præsident. Vi har brug for Irans fornuftige medvirken

til en løsning og ikke brug for et cowboynummer. Når man skal diskutere råds-

resolutioner, mente Svend Auken bestemt ikke, vi skal lægge vores lod i den

krigeriske vægtskål.

Udenrigsministeren

gav Morten Messerschmidt ret i, at vi skal have kontakt

til USA, men samtidig gav han Svend Auken ret i, at vi ikke skal have for me-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

gen kontakt med Bushadministrationen, men holde os til FN-sporet. Pointen

er, at det faktisk er den europæiske politik, der har været ført i årevis, som

giver mulighed for, at man kan finde en fornuftig løsning.

Det drejer sig om at fremme menneskerettighederne i Iran, men vi skal ikke

forhandle så længe, at regimet pludselig får lavet en atombombe. Vi skal ikke

være naive. Han havde sagt til Iran, at de kunne få opfyldt deres fuldstændigt

naturlige ønske om fredelig udnyttelse af atomenergien ved hjælp af let vand.

Udenrigsministeren mente, vi skulle følge den indstilling, der kommer fra de

seks.

Morten Messerschmidt

delte ikke udenrigsministerens rolige tilgang til Iran

og troen på, at Iran kun vil bruge atomkraften til fredelige formål. Hvis det er

tilfældet, hvorfor skal man så bruge tungt vand? Præsident Ahmadinejad an-

vender helt klart en oprustningsretorik og taler om at udslette Israel og tilsyne-

ladende også andre lande i Vesten. Derfor gentog Morten Messerschmidt sit

spørgsmål om, hvad vi vil gøre over for de lande, som har en venlig indstilling

over for Iran og fortsat eksportere våben til landet. Han mente, man måtte

føre samme sanktionspolitik over for disse lande.

Svend Auken

mente, vi spillede Ahmadinejads spil, hvis vi går ind på den

amerikanske og den franske retorik. Det bekymrede ham, at man i samlenota-

tet skriver, at regeringen allerede har sagt, at man vil støtte separate EU-

sanktioner. Han bad om, at man reserverede sin stillingtagen, til man havde

haft mulighed for at snakke det mere grundigt igennem. Han pegede på, at

man nu ”pleaser” Indien og Pakistan, som har gennemført atombombe-

sprængninger, hvorimod man farer hårdt frem mod et land som Iran, der trods

alt har stående i sin forfatning, at de ikke vil have atomvåben. Svend Auken

erkendte, at det ville være en meget ubehagelig optrapning af situationen,

hvis Iran fik kernevåben, så han delte ønsket om at få den mulighed stoppet,

og derfor undrede han sig også over, at Iran vil have tungtvandsreaktorer. Et

af problemerne i dialogen med Iran er, hvorvidt man kan få beriget uran, men

Svend Auken pegede på, at da Brasilien i sin tid fik det, sanktionerede vi ikke.

Han bad blot om, at man kunne have dialogen i god tid, inden man besluttede

sanktioner i EU.

Udenrigsministeren

sagde i anledning af Morten Messerschmidts spørgsmål

om, hvad vi ville gøre over for de lande, der ikke fulgte sanktionerne over for

Iran, at FN-sanktionerne bliver fulgt. Udenrigsministeren havde ikke oplysnin-

ger om lande, der ikke fulgte dem.

Udenrigsministeren erkendte i svaret til Svend Auken, at nogle ville kunne

sige, at EU spiller Ahmadinejads spil ved at trække forhandlingerne ud, så de

får tid til at lave en atombombe, men det kan hun historien afgøre. Vi følger de

seks indstilling på atomområdet. Det er en kendsgerning, at Iran ikke opfylder

FN’s sikkerhedsråds resolutioner.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

8. Irak

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Tchad/Centralafrikanske Republik (ESDP)

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 443, side 443, side 1668 (seneste

behandling i EUU 13/7-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Zimbabwe

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

nævnte, at den nye britiske premierminister, Gordon

Brown, har været meget imod at deltage i møder med Mugabe. Han ville op-

fordre regeringen til at følge den samme linje

Svend Auken

nævnte, at Gordon Brown på den engelske regerings vegne

offentligt har sagt, at man skal afbryde dialogen med Afrika, hvis en afrikansk

delegation indeholder Robert Mugabe. Han forstod, at den danske regering

havde indtaget det standpunkt, at man uanset Mugabes deltagelse ikke kunne

afbryde dialogen. Han forstod, at Morten Messerschmidt ikke var enig med

regeringen heri.

Lars Barfoed

mente, alle i udvalget havde stor sympati for den britiske pre-

mierministers udmelding, idet vi ikke ønsker, at Mugabe bliver en del af den

afrikanske delegation, men han fandt det på den anden side helt afgørende,

at EU har en dialog med de afrikanske lande, og den udmelding, Gordon

Brown er kommet med, kan bruges til at vende situationen på hovedet, så vi

ikke får en fredelig dialog.

Udenrigsministeren

syntes, der havde været en rigtig god diskussion om

Zimbabwe. Han mente også, det var meget vigtigt, at EU og Afrika holder dis-

se topmøder, og mente ikke, at en enkelt mand skal ”kidnappe” dette samar-

bejde. EU og Afrika har meget store fælles problemer og en fælles interesse i

at nå et resultat. I den forbindelse nævnte han WTO og klima.

Han var enig med Lars Barfoed i, at dialogen er ganske nyttig.

Morten Messerschmidt

var glad for at høre, at alle helst ville være fri for at

have Robert Mugabe med i forhandlingerne. Hvilket signal vil det ikke sende

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

til Afrika, hvis Mugabe kan komme hjem og bryste sig af, at han er anerkendt

af det internationale samfund? Vil det ikke være en håndsrækning til de afri-

kanere, der ønsker at få Mugabe ud, at man støtter Gordon Browns linje?

Lars Barfoed

mente, Mugabe ville få utrolig stor sympati i Afrika, hvis han

kunne sige, at det var Gordon Brown, der havde besluttet, at han ikke kunne

deltage, i stedet for at det er afrikanerne selv, der beslutter det. Derfor mente

han ikke, Gordon Browns udmelding var særlig klog.

Udenrigsministeren

syntes, Morten Messerschmidt skulle lytte lidt til det,

Lars Barfoed sagde, for han er en klog mand.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

11. Kommissionens forslag til en stabiliserings- og associeringsaftale

mellem de Europæiske Fællesskaber og deres medlemslande og

Republikken Montenegro samt interimsaftale på det

handelsmæssige område

KOM (2007) 0350 og KOM (2007) 0351

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Morten Messerschmidt

mente, der givetvis var mange gode og fornuftige

initiativer i det foreslåede, men han var en lille smule nervøs over for det, der

står på side 24 i samlenotatet om arbejdskraftens frie bevægelighed, idet han

pegede på de store problemer, man har med kvindehandel og handel med

narkotika.

Skal man tage det seriøst, at Bulgarien har truet med at nedlægge veto imod

aftalen, hvis ikke man får en afklaring af, hvordan man staver euro på bul-

garsk, eller er det bare et bluffnummer?

Udenrigsministeren

var klar over, at der var kriminalitet på Balkan, og men-

te, alle var enige om, at vi skal stoppe kvindehandel, menneskehandel og

handel med narkotika, men det bliver ikke lettere ved at undlade at indgå en

stabiliseringsaftale med Montenegro. I øvrigt pegede han på, at aftalen svarer

til den, vi har indgået med en række andre Balkanlande, hvor den ikke har

givet anledning til problemer.

Udenrigsministeren nævnte, at Kommissionen har færdigforhandlet en stabili-

serings- og associeringsaftale med Montenegro, men der er opstået usikker-

hed om, hvorvidt den kan undertegnes i forbindelse med rådsmødet på man-

dag. Problemet er den bulgarske sprogversion af aftalen, hvor en løsning må-

ske skal findes på topmødet.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

12. Forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2004/2003

om statut for finansiering af politiske partier på europæisk plan

–

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 0364

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne forelægge det forslag til en mindre æn-

dring af forordningen om europæiske politiske partier, som I har modtaget et

grundnotat om i begyndelsen af september.

Der er tale om et forslag, der afspejler et ønske fra et meget bredt flertal i Eu-

ropa-Parlamentet, og det er bl.a. udarbejdet på baggrund af Europa-Parla-

mentets rapport om anvendelsen af forordningen om europæiske politiske

partier, som vi vedtog i 2003.

Forhandlingerne om forslaget er først indledt i september, men jeg forelægger

det nu, da vi påregner en førstelæsningsaftale i efteråret.

Hovedelementet i forslaget er, at der for at fremme politisk oplysning på euro-

pæisk niveau åbnes op for finansiering af europæiske politiske fonde gennem

de registrerede europæiske politiske partier. De bliver til noget i stil med de

stiftelser, der kendes fra bl.a. tysk politik.

Herudover er der to mindre ændringer i forhold til den eksisterende forord-

ning. De europæiske politiske partier kan finansiere kampagner i forbindelse

med valg til Europa-Parlamentet, men de må fortsat ikke yde direkte eller indi-

rekte finansiering til nationale politiske partier eller deres kandidater. Dertil

ændres de finansielle bestemmelser en smule med henblik på at give euro-

pæiske politiske partier lidt større fleksibilitet i deres budgetmæssige plan-

lægning, end de har i dag.

Jeg vil gerne understrege, at kravene til repræsentation i Europa-Parlamentet

for at blive støtteberettiget, den såkaldte tærskelværdi, ikke berøres af æn-

dringsforslaget. Europæiske politiske partier, der er støtteberettiget under den

gældende forordning, vil også være støtteberettiget efter ændringerne.

Alle europæiske politiske partier, der er støtteberettigede, vil også i henhold til

den ændrede forordning kunne få tilknyttet en støtteberettiget europæisk poli-

tisk fond.

Fra regeringens side er vi positivt indstillet over for forslaget. Vi støtter, at poli-

tisk oplysning på europæisk niveau fremmes gennem oprettelse af de fore-

slåede fonde.

Morten Messerschmidt

sagde, at Dansk Folkeparti ser sådan på det, at et

parti er noget, der skal opstå, hvis der er et behov for det. Det er ikke noget,

man skal købe sig til. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte regeringens for-

handlingsoplæg.

Svend Auken

sagde, at ligesom vi støtter politiske partier i Danmark, giver

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

man stort set i alle civiliserede samfund støtte til de politiske partier, og derfor

er det også vigtigt, at der er nogle neutrale støtteordninger i EU. Han mente,

det var en udmærket konstruktion, man havde fundet frem til, hvorfor han

kunne give Socialdemokraternes opbakning til regeringens forhandlingsoplæg

Frank Aaen

kunne ikke støtte, at der skal gives penge til politiske fonde, og at

man skulle give endnu flere penge til de såkaldte europæiske partier, idet En-

hedslisten hele tiden havde været imod at finansiere de europæiske partier

via EU-kassen, da det er til ensidig støtte for de største partier og til skade for

bevægelserne, som er afskåret fra at få støtte, hvis de ikke er organiseret i 7

lande. At man skal kunne skyde pengene fra et år til et andet vil blot indebæ-

re, at de største partier får hældt endnu flere penge ned i kassen. De kan i

virkeligheden nøjes med at finansiere 15 pct. med egne midler. Det er absolut

ikke sundt for demokratiet.

Poul Henrik Hedeboe

syntes, det er godt, at vi styrker den demokratiske dis-

kussion i Europa. Han pegede på, at alle partier og alle bevægelser rent fak-

tisk har tilsluttet sig et samarbejde på tværs af landegrænserne, så alle har

mulighed for at deltage. Endvidere påpegede han, at der i forslaget ligger en

relativ styrkelse af de små partier.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

13. Burma/Myanmar

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 309, side 1132 (seneste behandling i EUU

20/4-07)

Udenrigsministeren:

Der er jo heldigvis sket noget natten til i dag i FN.

Det burmesiske militærstyres overgreb på fredelige demonstranter kræver en

stærk reaktion fra det internationale samfund. Danmarks politik er ad alle ka-

naler – politiske, økonomiske og bistandsmæssige – at lægge pres på regimet

for at fremme en proces i retning af demokratisering og national forsoning.

Danmark arbejder i EU for en så omfattende skærpelse af EU's sanktionsre-

gime, som der kan opnås enighed om. Vi arbejder for en udvidelse af de eksi-

sterende sanktioner og for nye sanktioner.

Stramningen af sanktionerne tager sigte på at ramme generalerne – ikke ci-

vilbefolkningen. Derfor lægger Danmark afgørende vægt på, at vi i stramnin-

gen af sanktionerne går efter de sektorer, der betyder noget for generalernes

økonomi. Det betyder, at vi har fokus på olie, mineraler, træ og ædelstene.

EU's eksisterende sanktioner omfatter blandt andet våbenembargo, visumfor-

bud for navngivne personer og forbud mod nyinvesteringer samt finansie-

ringsforbud i navngivne burmesisk statsejede virksomheder. Disse sanktioner

ønsker Danmark at stramme. Det gælder særligt listen over statsejede og

statskontrollerede virksomheder, hvori der ikke må foretages investeringer.

Det er vigtigt, at virksomheder som ”Myanmar Oil and Gas” og ”Myanmar

Timber Entreprise” kommer på listen.

Regeringen arbejder også for indførelse af nye sanktioner i form af handels-

restriktioner som led i skærpelsen. Det omfatter importforbud af træ og træ-

produkter, metaller og ædelstene fra Burma og forbud mod eksport af udstyr

til disse sektorer.

Der tegner sig opbakning til en skærpelse af sanktionerne. Præcist hvor langt

hvert land er villig til at gå med hensyn til omfanget af skærpelsen af sanktio-

nerne, er endnu ikke helt klart. Endelig drøftes ikrafttrædelsestidspunktet fort-

sat.

Som sagt vil jeg på mandag i Rådet arbejde for, at der kommer omfattende

sanktioner mod Burma.

Vi ved alle, at sanktioner ikke kan stå alene. Sanktionerne er som sagt først

og fremmest rettet mod at ramme generalerne som led i at lægge pres på re-

gimet for ophør af vold, frigivelse af politiske fanger, igangsættelse af en de-

mokratisk proces og national forsoning. Det er klart, at sanktionerne skal un-

derstøtte FN-sporet. Vi ønsker nemlig at hjælpe den burmesiske befolkning til

en bedre fremtid.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Derfor vil jeg samtidig arbejde for et fortsat og intensiveret politisk pres på

regimet, opbakning til FN-sporet og FN-generalsekretærens særlige udsen-

ding, Gambari, tæt dialog med Kina og andre indflydelsesrige asiatiske lande

samt styrkelse af den humanitære bistand.

FN blev i går for første gang enige om en udtalelse, som henstiller til Burmas

regering at indgå i en dialog med Aung San Suu Kyi og frigive de politiske

fanger samt arbejde mod en politisk forsoning af alle i samfundet. Danmark

fik, da vi sad i Sikkerhedsrådet, for første gang Burma på dagsordenen. Der-

for er det et gennembrud, at man nu for første gang har vedtaget en resoluti-

on om Burma.

Svend Auken

støttede helt den hårde linje, regeringen ville anlægge over for

Burma, idet han mente, det ville have en effekt, at man interesserede sig så

meget for tilstandene i landet.

Helle Sjelle

var naturligvis også optaget af forholdene i Burma, som var gan-

ske forfærdelige. Hun syntes, det var positivt, at Rådet er indstillet på at skær-

pe sanktionerne. Hun spurgte, hvad sandsynligheden er for, at der kommer

en skærpelse, og ville gerne høre, hvilke lande der går i front på det punkt. Er

der nogen divergenser mellem Danmark og et flertal af lande, idet Danmark

gerne vil gå længere, end et flertal har lagt op til?

Mette Gjerskov

pegede på, at oppositionslederen Aung San Suu Kyi har bedt

verden om at boykotte militærjuntaen i Burma. I anledning af den diskussion,

der har været herhjemme om ATP’s interesser i firmaet Total, har man disku-

teret, om det var i orden at have interesser i Burma. ATP’s svar har hidtil væ-

ret, at de følger lovgivningen, de fører ikke selvstændig udenrigspolitik. Derfor

ville hun gerne høre, om vi kan forvente, at de skærpelser, der nu ligger på

bordet i EU, vil betyde, at ATP’s engagement i Burma bliver ulovligt, således

at de stopper deres investeringer dér.

Frank Aaen

henviste til den debat, man havde haft om Burma i Det Uden-

rigspolitiske Nævn. Enhedslisten støtter naturligvis, at man prøver at skærpe

sanktionerne, idet den økonomiske aktivitet i Burma i høj grad er med til at

finansiere militærdiktaturet. Problemet er, at det ikke er sikkert, at sanktioner-

ne fra EU kommer hurtigt nok og bliver stærke nok. Derfor ville han rejse

spørgsmålet, om det ikke er på tide, at vi i Danmark går foran og skærper vo-

re sanktioner. Vi kan i hvert fald gøre det på et område, nemlig ved at beslutte

at ATP skal sælge deres aktier i Total.

Poul Henrik Hedeboe

ville følge Mette Gjerskovs linje og syntes, det var

godt, hvis vi kunne få nogle stramninger. Han ville gerne have udenrigsmini-

sterens vurdering af, hvad det rent praktisk kommer til at betyde for danske

virksomheder.

Lone Dybkjær

tog udgangspunkt i det, udenrigsministeren sagde om, at

sanktionerne skulle være til skade for generalerne, men ikke skal skade be-

folkningen, og spurgte, hvordan de sanktioner, man vil lave, rent praktisk kan

blive til gavn for borgerne.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Udenrigsministeren

var glad for støtten til den hårde linje over for Burma.

Som sagt arbejder Danmark for de hårdest mulige sanktioner over for Burma.

Et af problemerne drejer sig om, hvorvidt det kun skal dreje sig om nye inve-

steringer, eller også om eksisterende investeringer. Vi ønsker at få de to store

centrale statslige selskaber med på listen. Udenrigsministeren kunne ikke si-

ge, om vi kan komme igennem med dette ønske.

Udenrigsministeren sagde til Helle Sjelle, at han ikke i et åbent møde kunne

udtale sig om, hvordan de andre lande stiller sig under forhandlingerne. Det

ville kunne fastlåse deres positioner og gøre det vanskeligere for dem at give

sig under forhandlingerne. Landene kan også skifte positioner under forhand-

lingerne.

Udenrigsministeren ville ikke gå ind i en diskussion om ATP’s investeringspo-

litik, men ATP kender regeringens position – nemlig at man ikke bør støtte

generalerne – og står selv til regnskab over for sin bestyrelse, hvori bl.a. LO

er repræsenteret. Hvis ikke der kommer en skærpelse af sanktionerne fra EU,

er ATP fuldstændig frit stillet og kan placere sine penge, hvor det vil. Det må

være et spørgsmål om forholdet til ATP’s kunder og ATP’s bestyrelse.

Udenrigsministeren sagde til Frank Aaen, at det ikke ville have nogen mening

at skærpe de danske sanktioner, da generalerne ikke ville kunne mærke det.

Det er bedre at blive i kampen og søge at presse bolden frem på banen.

Udenrigsministeren sagde i svaret til Poul Henrik Hedeboe, at sanktionerne

ikke vil betyde særlig meget for danske virksomheder, da dansk erhvervsliv i

forvejen har en meget begrænset økonomisk kontakt med Burma. Men det

kan komme til at betyde noget for virksomheder, der importerer træ fra Burma,

og det kan også betyde noget for importen af tøj og måske for skibsfarten.

Hvis sanktionerne også kommer til at omfatte eksisterende investeringer, be-

tyder det, at de, der har placeret penge i aktier i Burma, må trække deres in-

vesteringer ud.

Frank Aaen

mente, at hvis Danmark tager et markant skridt i forhold til sam-

handelen med Burma, vil det sætte sit præg på debatten i f.eks. Frankrig, som

kun er tilbageholdende, fordi det store franske selskab Total tjener så mange

penge i Burma. Han ville være helt sikker på, at han havde forstået udenrigs-

ministeren rigtigt, nemlig at sanktionerne også skulle gælde gamle investerin-

ger, hvilket han betegnede som meget tilfredsstillende. Han forstod også, at

det skulle gælde indirekte investeringer. Så må det være logisk, at hvis Total

tjener penge i Burma, må danske virksomheder trække deres penge ud af

Total.

Udenrigsministeren

sagde til Frank Aaen, at der ikke er tale om indirekte

investeringer, men hvis den danske politik over for Burma kommer igennem,

vil de, der har investeret i Burma, skulle trække deres penge ud.

Frank Aaen

syntes, det var en skam, at de indirekte investeringer ikke var

omfattet, idet han så mente, der var åbnet en ladeport, idet man kan lade in-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

vesteringerne gå gennem Cayman Islands.

Med hensyn til ATP’s aktier i Total pegede Frank Aaen på, at Finansministeri-

et har en repræsentant i ATP’s bestyrelse, så selv om vi ikke via EU kan for-

hindre, at ATP investerer i Total, som har tjent masser af penge i Burma, kan

regeringens bestyrelsesmedlem jo sige, ligesom LO har sagt, at ATP bør

trække pengene ud af Total.

Lars Barfoed

mente, det ville være ukorrekt, hvis regeringen kunne dirigere

rundt med private investeringer rundt omkring i verden, når der er tale om lov-

lige investeringer. Men hvis de sanktioner, som den danske regering lægger

op til, kommer igennem, så vil Total skulle trække sine investeringer ud af

Burma, og så er problemet løst.

Udenrigsministeren

kunne fuldstændigt tilslutte sig Lars Barfoeds sidste ind-

læg.

Frank Aaen

sagde, at uanset hvad Lars Barfoed sagde, ændrer det ikke ved,

at man som ejer af en aktiebeholdning kan optræde ansvarligt. Regeringen

kan bare beslutte, at ATP skal trække sine penge ud; så vil der være flertal for

det i ATP’s bestyrelse.

Lone Dybkjær

blev lidt provokeret af, at udenrigsministeren tilsluttede sig

Lars Barfods bemærkninger om ATP, idet hun pegede på, at udenrigsministe-

ren selv havde sagt, at der ikke er noget i vejen for, at aktionærerne presser

bestyrelsen. Hun syntes godt, regeringen kunne have en holdning til sagen.

Hun ville opfordre regeringen til at presse på i ATP’s bestyrelse.

Mette Gjerskov

blev også provokeret af Lars Barfoeds udtalelser. Regerin-

gen har en mulighed for at påvirke ATP indefra, og det syntes hun ærlig talt,

den skulle gøre.

Udenrigsministeren

syntes, man bevægede sig meget langt væk fra det,

Europaudvalget skulle beskæftige sig med, når man vil drøfte ATP’s investe-

ringspolitik. Den diskussion må tages i et andet forum. Han mindede om, at

han indledningsvis havde sagt, at der ikke er tvivl om regeringen holdning, og

havde henvist til, at firmaerne må tage hensyn til ”corporate social responsibi-

lity” og kundeimage og lytte til, hvad der bliver sagt, men han ville finde det

helt forkert, hvis regeringen gennemfører en lovgivning om sagen, som ikke er

baseret på sanktioner fra EU. Han opfordrede udvalget til at holde op med det

dirigereri. Han havde klart tilkendegivet, at det afgørende for regeringen er, at

der ikke sker investeringer i de firmaer i Burma, han havde nævnt. Kommer vi

ikke igennem med det synspunkt, foreligger der en anden situation, som man

så må forholde sig til.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

14. Usbekistan

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

15.

(Evt.) Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler

(EPA) mellem EU og AVS-landene

SEK (2002) 0351

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

16.

EU’s Årsrapport om menneskerettigheder

- A-punkt

Rådsmøde 2823+2824 – bilag 6 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Helle Sjelle

så, at rapporten forventes godkendt uden debat. Skal man tage

det som udtryk for, at man i rapporten mener, at det går fint med menneske-

rettighederne i EU?

Udenrigsministeren

sagde, at Rådet tager menneskerettighedsrapporten til

efterretning. Derfor er der ikke så meget at sige om den, men vi støtter rap-

porten.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg under dagsordenens punkt 12 om finansiering af poli-

tiske partier på europæisk plan, men at Dansk Folkeparti og Enhedslisten

havde tilkendegivet, at de var imod forhandlingsoplægget.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Punkt 2. Regeringskonferencen

EUU alm. del (07) – bilag 8 (aktuelt notat vedr.

regeringskonferencen)

EUU alm. del (07) – bilag 14 (revideret udkast til

reformtraktatkomplekset af 5/10-07)

EUU alm. del (06) – bilag 423 (redegørelse for den kommende EU-

traktat af 23/7-07)

Det Europæiske Råd 21-22/6-07 – bilag 13 (teknisk gennemgang af

mandatet for den kommende regeringskonferences arbejde

vedtaget af DER)

Det Europæiske Råd 21-22/6-07 – bilag 12 (Formandskabets

konklusioner fra DER-mødet 21-22/6-07)

EUU EU-note (07) – E 4 (notat om regeringskonferencen)

Udenrigsministeren:

Jeg forelægger punktet om regeringskonferencen til

forhandlingsoplæg.

På mandag morgen vil vi i kredsen af EU’s udenrigsministre gøre status for

arbejdet under regeringskonferencen. Der er tale om et formelt møde under

regeringskonferencen på udenrigsministerniveau.

Herefter vil sagen gå videre til et møde i regeringskonferencen på stats- og

regeringschefsniveau i forbindelse med det uformelle topmøde den 18.-19.

oktober i Lissabon. Det er formandskabets ambition – og den almindelige for-

ventning – at der på dette møde kan opnås politisk enighed om reformtrakta-

ten. Sker det, forudses traktaten at kunne undertegnes inden årets udgang,

når samtlige sprogversioner har gennemgået en sidste, teknisk kvalitetssik-

ring af de såkaldte jurist-lingvister.

Som bekendt var det på Det Europæiske Råds møde i juni, at det blev beslut-

tet at indkalde til en regeringskonference. Der blev samtidig vedtaget et meget

præcist mandat for konferencens arbejde, som jeg tidligere har forelagt her i

udvalget til forhandlingsoplæg.

Regeringskonferencen indledte sit arbejde den 23. juli, hvor det portugisiske

formandskab – med baggrund i mandatet – præsenterede et første udkast til

et traktatkompleks.

Traktatudkastet har været forelagt en gruppe af juridiske eksperter fra samtli-

ge medlemsstater og fra Kommissionens og Europa-Parlamentets tjeneste-

grene med henblik på en teknisk juridisk gennemgang. Gruppen afsluttede sit

arbejde onsdag den 3. oktober, og formandskabet offentliggjorde i fredags

den 5. oktober et revideret traktatudkast, som samme dag blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg.

De juridiske eksperter har bekræftet, at traktatudkastet er i overensstemmelse

med det præcise mandat for regeringskonferencen fra Det Europæiske Råd.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Der tegner sig et billede af bred opbakning til det traktatudkast, der ligger på

bordet. Frankrig og Nederlandene – for blot at fremhæve to lande – forventes

at give deres støtte. Også briterne forventes at støtte udkastet, der indeholder

juridisk/tekniske løsninger på blandt andet charteret for grundlæggende ret-

tigheder og den britiske ”opt in” ordning, som er af særlig betydning for Stor-

britannien.

Nogle lande har imidlertid under arbejdet i regeringskonferencen rejst spørgs-

mål, der har ligget uden for mandatet fra Det Europæiske Råd, og som derfor

er blevet afvist. Jeg forventer, at en række af disse spørgsmål af politisk ka-

rakter vil blive gentaget på mandag i udenrigsministerkredsen og endeligt på

topmødet

Særligt Polen forventes at have yderligere krav med i bagagen, som det er

kendt i offentligheden. Det drejer sig navnlig om et ønske til en yderligere ce-

mentering af den såkaldte Ioannina-mekanisme, der indebærer, at en gruppe

af lande, der er lidt mindre end et blokerende mindretal, kan sikre, at forhand-

lingerne fortsættes i et vist tidsrum med henblik på at finde brede løsninger.

Øvrige kendte polske ønsker – som måske rejses på mødet – omfatter flere

generaladvokater ved EU-Domstolen, enstemmighed ved godkendelse af

EIB-lån, og at Polen bliver omfattet af den juridiske løsning, der er fundet på

den britiske forbeholdssituation vedrørende domstolskontrol på 3. søjle ac-

quis’et. Sidstnævnte anses på forhånd at være urealistisk, da Polen jo ikke

har noget RIA-forbehold.

Også andre lande har indikeret – muligvis – at ville rejse spørgsmål uden for

mandatet. Således har Bulgarien et problem med retstavning af euro med

kyrilliske bogstaver – som vi drøftede under det forrige punkt på dagsordenen

– og Østrig vil muligvis rejse ønske om, at regeringskonferencen forholder sig

til det helt særlige problem, Østrig oplever i forhold til studerende fra Tysk-

land. Det kan heller ikke udelukkes, at for eksempel Italien rejser fordelingen

af pladser i Europa-Parlamentet, selv om Europa-Parlamentet netop selv har

vedtaget et fornuftigt forslag herom.

Jeg er sikker på, at formandskabet vil formå at håndtere de ønsker, der måtte

komme, på fornuftig vis. Det er – alt taget i betragtning – mindre sager, når

man tænker på, hvad vi har været igennem i de sidste mange års traktatfor-

handlinger.

Regeringen glæder sig over, at det ser ud til, at de sidste mange års traktat-

drøftelser i EU nu kan lukkes med et godt resultat i form af det udkast til æn-

dringstraktat til det eksisterende traktatgrundlag, der nu foreligger.

I overensstemmelse med Folketingets vedtagelse under forespørgselsdebat-

ten i går – jeg går ud fra, at vi har fået diskuteret tingene grundigt igennem

dér, og at vi ikke behøver gentage den debat i dag – vil vi således fra dansk

side på mødet i regeringskonferencen på udenrigsministerniveau såvel som

på topmødet i Lissabon arbejde for, at der opnås politisk enighed om reform-

traktatkomplekset.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Konkret vil Danmark støtte formandskabets reviderede udkast til reformtraktat,

idet vi finder, at det er en loyal og korrekt omsætning på traktatformel af man-

datet fra Det Europæiske Råd i juni.

Fra dansk side foretrækker vi, at der ikke foretages tilføjelser til reformtrakta-

ten i forhold til formandskabets udkast, men vi vil kunne acceptere enkelte

nye elementer eller justeringer i udkastet, såfremt disse er nødvendige som

led i et samlet kompromis om en traktattekst.

Jeg er glad for den brede, politiske opbakning, der er om Danmarks Euro-

papolitik, hvilket kom til udtryk ved Folketingets vedtagelse i går. Jeg finder, at

vi sammen kan glæde os over, at EU med det ændrede traktatgrundlag får de

nye spilleregler på plads, som er nødvendige for, at det udvidede EU kan be-

væge sig fremad. Det vil betyde, at EU i mange år fremover ikke igen vil be-

høve at fokusere sin energi på institutionelle spørgsmål. I stedet kan vægten

lægges på at skabe konkrete resultater for borgerne. Det vil være med til at

skabe en ny dynamik i EU-samarbejdet og rette fokus mod konkrete politiske

projekter som også fremhævet i Folketingets vedtagelse fra i går.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at regeringskonferencen er hovedpunktet på

topmødet. Vi har endnu ikke modtaget en dagsorden fra det portugisiske for-

mandskab. Vi regner med, at der også vil være en drøftelse af Lissabonstra-

tegien med særlig fokus på de eksterne aspekter. Man kan bare tænke på

brevet fra Merkel og Sarkozy, som jo efterlyste det. Ligeledes kan det ikke

udelukkes, at der vil være en meningsudveksling af indledende karakter om

præsident Sarkozys tanker om en nedsættelse af en vismandsgruppe.

Statsministeren og jeg vil som bekendt give møde her i udvalget på onsdag

med henblik på at orientere forud for topmødet.

Formanden

gav udenrigsministeren den sammenskrevne udgave af udkastet

til reformtraktat og det gældende traktatgrundlag, som Folketingets EU-

konsulent og EU-oplysningen havde arbejdet dag og nat for at få udarbejdet

inden mødet, og som også var tilgængelig på nettet.

Svend Auken

syntes, det var et enormt godt arbejde, der var udført af EU-

oplysningen, og betegnede det som meget tilfredsstillende, at man inden

topmødet kan delagtiggøre offentligheden i den foreliggende udformning af

teksten. Der er imidlertid tale om vanskeligt tilgængeligt stof, og derfor håbede

han, at vi – inden vi er færdig med processen – kan få en letlæst traktatversi-

on plus en oversigt over almindeligt stillede spørgsmål og svar. Han ville også

gerne have en oversigt over ligheder og forskelle i forhold til forfatningstrakta-

ten.

Svend Auken henviste til, at man ved forespørgselsdebatten dagen før i Fol-

ketinget havde diskuteret forholdet til grundlovens § 20, og han var klar over,

at man senere hen ville få en vurdering fra Justitsministeriet, men efter alt,

hvad han hørte, havde vore embedsmænd gjort et glimrende arbejde på at få

alt det ud, som indebar suverænitetsafgivelse. Det syntes han, man skulle

udtrykke anerkendelse af, for det kunne ikke være sådan, at en eller anden

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

detalje skulle udløse en grundlovsafstemning. Det afgørende måtte være,

som det også var fremgået af debatten i Folketinget dagen før, en samlet vur-

dering af hele projektet.

Svend Auken mindede om, at det var en næsten håbløs situation, man havde

været i, men nu har vi nået et resultat, som vil gøre EU mere arbejdsdygtigt,

mere åbent og mere demokratisk. Der er ikke tale om en idealtilstand, men

samarbejdet kan komme til at fungere.

Svend Auken gav udenrigsministeren ret i, at det kun er detaljer, der er tilbage

at forhandle om, men man må jo drøfte forhandlingssituationen forud for det

kommende topmøde. Han delte fuldstændig udenrigsministerens ønske om,

at man ser tingene i deres rette proportioner, så man ikke nu lader detaljerne

være afgørende. Men der er et timingsproblem, idet debatten skal foregå in-

den valget til den polske rigsdag. Det er omtrent så uheldigt, som det kan væ-

re.

Selvfølgelig skal vi være imødekommende og fornuftige, og det, udenrigsmi-

nisteren havde nævnt man kunne gøre for at imødekomme polakkerne, var

ikke noget, der forskrækkede Svend Auken, f.eks. at man i visse situationer

kunne være nødt til at forlænge forhandlingerne. Han syntes bare, det var

irriterende, at det kommer nu, idet det godt kunne være indpasset på et tidli-

gere tidspunkt.

I den situation, at Polen nægter at sige ja, fordi de ikke har fået det hele, er

der så en mulighed for, at man kan sige: Vi tager til efterretning, at her ligger

et dokument, og det arbejder vi videre med, og så tager vi den endelige, reelle

afgørelse i december? Altså så man ikke kører ind i et eller andet langvarigt

kriseforløb om småting.

Hvis det hele falder på plads, siger udenrigsministeren, at der skal være tid til

en gennemgang hos jurist-lingvisterne. Svend Auken spurgte, om det ikke var

en god idé, at man brugte den tid til at få en dialog med udenrigsministeren

om aspekter af traktaten, f.eks. forskellene mellem forfatningstraktaten og den

foreliggende reformtraktat, sådan at man havde gjort en del af arbejdet allere-

de i november-december, inden nogle af partierne lige efter jul skal tage en

beslutning om, hvorvidt de ønsker en folkeafstemning. Han syntes ikke, det

ville være særlig klogt, hvis man skød det hele til engang i foråret.

Til sidst sagde Svend Auken, at Socialdemokraterne naturligvis støtter rege-

ringens forhandlingsoplæg.

Morten Messerschmidt

ville ikke forlænge den gode diskussion, man havde

haft i Folketinget dagen før, men spurgte, hvor sandsynligt udenrigsministeren

mente det var, at de lande, som har særstandpunkter i forhold til det udkast,

som ligger nu, kunne få foretaget ændringer i dokumentet. Når regeringen har

lagt sig så fast på, at man ikke kan tage stilling til spørgsmålet om folkeaf-

stemning, før det endelige dokument er der, ligger der så deri, at der er en

forventning om, at der vil ske ændringer?

Morten Messerschmidt syntes, det var en god melding, udenrigsministeren

var kommet med, at hvis denne reformtraktat vedtages, vil det være den sid-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

ste traktatændring i mange år.

Morten Messerschmidt erklærede sig fuldstændig enig i det, Svend Auken

sagde om behovet for oplysning, hvor man bl.a. skal have en sammenligning

af reformtraktaten og forfatningstraktaten og Nicetraktaten.

Til sidst sagde Morten Messerschmidt for en god ordens skyld, at da Dansk

Folkeparti grundlæggende er uenig med regeringen i, at det er en god traktat,

kan det ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Frank Aaen

indledte med at sige, at Enhedslisten ikke kan støtte forhand-

lingsoplægget. Han kunne godt forstå, at Svend Auken og udenrigsministeren

var så glade, fordi det til de to herrers store overraskelse var lykkedes at få

mellem 95 og 98 procent af forfatningstraktaten overført til det, man nu kalder

reformtraktaten.

Han rejste spørgsmålet, hvordan vi sikrer en ordentlig offentlig debat om re-

formtraktaten, inden den bliver vedtaget, og inden den bliver ratificeret, så

man er sikker på, at man har befolkningen med sig, når man ratificerer den.

Altså så man ikke tromler den hen over hovedet på befolkningen.

Frank Aaen pegede på, at der under folketingsdebatten dagen før var sket en

meget vigtig udvikling, idet alle partier i Folketinget nu – med undtagelse af

Det Radikale Venstre – siger, at der også kan være politiske grunde til, at

man holder en folkeafstemning, altså uanset juraen. Det var et meget væsent-

ligt fremskridt, som han godt ville kvittere for. I den forbindelse ville Frank

Aaen gerne spørge udenrigsministeren, hvilke politiske argumenter der var for

ikke at holde en folkeafstemning. Hvorfor er det ikke indlysende, at der skal

være en folkeafstemning?

Formanden

gjorde opmærksom på, at det, man skal give mandat til, er, hvad

udenrigsministeren skal sige på mødet i regeringskonferencen for udenrigs-

ministre. Man skal ikke diskutere, om vi skal have en dansk folkeafstemning.

Det er et dansk anliggende.

Lone Dybkjær

ville gerne høre lidt om de snublesten, der var dukket op. Hun

mente ikke, de havde nogen betydning for, om vi skal holde en folkeafstem-

ning eller ej. Derfor delte hun Svend Aukens ønske om at komme hurtigt i

gang med at analysere forskellene. Jo hurtigere, vi kan komme i gang, jo bed-

re. Personligt var hun mest optaget af at få at en vurdering af, hvad forskellen

var mellem reformtraktaten og det eksisterende traktatgrundlag, nemlig Nice-

traktaten. Hun mente, det var vigtigt at få formidlet en udgave, som også Fol-

ketingets medlemmer kan læse, idet hun havde været ude for, at forskellige

ordførere havde spurgt, hvad reformtraktaten betød af ændringer på deres

område.

Også Det Radikale Venstre kan støtte regeringens forhandlingsoplæg

Poul Henrik Hedeboe

henviste til, at som det fremgik af debatten dagen før i

Folketinget, kan SF støtte regeringens forhandlingsoplæg og går ind for re-

formtraktaten. SF gik også ind for forfatningstraktaten, og partiet mener ikke,

der er sker så voldsomt store ændringer. Det er mest nogle ”salgsargumenter”

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

for EU, som er taget væk, og nogle symboler. Det foreliggende udkast er ble-

vet lidt mindre læseligt end det tidligere. Vi har haft en tænkepause i EU, og

på baggrund af den har vi fået noget, der er mindre klart. På den baggrund

ville det være meget klogt ikke kun at lægge en streng juridisk vurdering til

grund for, om der skal være folkeafstemning. Han var sikker på, at når dis-

kussionen kommer i gang i EU, slipper man ikke uden om at diskutere, hvor-

dan man skal forholde sig i de enkelte lande. Derfor bliver folkeafstemninger

et tema, selv om det ikke står på dagsordenen for det kommende rådsmøde.

Helle Sjelle

ville ikke gentage debatten fra Folketinget dagen før, hvor man

havde haft en meget grundig drøftelse, men hun ville dog gøre opmærksom

på, at Det Konservative Folkeparti syntes, det var et rigtig, rigtig godt forslag,

der nu foreligger. Hun syntes også, udenrigsministeren skulle nævne, at den

tyske kansler skal have stor ros for, at hun fik det på plads. Nu håbede Helle

Sjelle, det endeligt kom på plads. Det betyder meget, at de institutionelle for-

hold kommer på plads. Det er ikke noget, der sker ved et snuptag.

Helle Sjelle spurgte, om udenrigsministeren kunne sige noget om, hvornår

den endelige juridiske vurdering, som var bebudet til december, kan være

klar.

Formanden

mindedes, at da Europaudvalget var i Rusland og Ukraine, fik

man indtryk af, at russerne synes, det var så typisk europæisk, at man ikke

kunne blive enige om noget som helst, og gned sig i hænderne over, at der

igennem lang tid havde været en traktatkrise.

Udenrigsministeren

roste EU-oplysningen for det utroligt flotte arbejde, den

havde gjort med at få traktatteksten ud. Det skal vi selvfølgelig arbejde videre

med, og han tilføjede, at det nok var noget, Europaudvalget og Udenrigsmini-

steriet kunne arbejde sammen om.

Med hensyn til, om afstemningen i Polen kan betyde en udsættelse, sagde

udenrigsministeren, at den måske kunne betyde, at udenrigsministrene skulle

holde møde i flere dage, men den kan også betyde, at formandskabet vil ven-

te med en afgørelse til december, hvorefter det bliver det slovenske formand-

skab, som vil afslutte efter den 1. januar. Udenrigsministeren pegede dog på,

at man var så tæt på at nå et resultat nu, og at der var så lidt tilbage, man var

uenige om, at det efter hans opfattelse burde være til at klare.

Udenrigsministeren svarede Morten Messerschmidt, at visse landes sær-

standpunkter godt kunne betyde, at der kom nogle små ændringer, men det

kunne også godt være, man kunne klare sig med nogle erklæringer uden for

traktaten, f.eks. vedrørende spørgsmålet om den kyrilliske stavning af euro.

Han var enig i alle de kloge bemærkninger fra Lone Dybkjær om formidling,

også vedrørende en tværgående læsning, så man ikke selv skulle sidde og

pille det ud. Han var også glad for Svend Aukens idé om at samle ”questions

and answers”. I øvrigt var han glad for den tilfredshed, der også er givet ud-

tryk for i dag.

Han var enig med Lone Dybkjær i, at man skulle analysere, hvori ændringer-

ne i forhold til Nicetraktaten består, idet det lige præcis er en ændring af Nice-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

traktaten, man står med. Nogle gange påpeges noget som en nyhed, selv om

det står Nicetraktaten. Der havde været et mellemspil med udkastet til forfat-

ningstraktat. Det er rigtigt, at Poul Nyrup Rasmussen traf en politisk afgørelse

ved straks efter indgåelsen af Nicetraktaten at meddele, at der ikke kom fol-

keafstemning om den, fordi grundlovens § 20 ikke var i spil. Han tilføjede, at

han ikke havde været uenig med Poul Nyrup Rasmussen dengang.

Udenrigsministeren var enig i det, Poul Henrik Hedeboe sagde om, at æn-

dringerne i forhold til forfatningstraktaten skal forklares.

Han var enig med Helle Sjelle i, at kansler Merkel fortjener en ros, idet hun

har gjort en fantastisk indsats.

Hvornår resultatet af den juridiske vurdering, som skal foretages i Danmark,

kan foreligge, må man drøfte med justitsministeren.

Udenrigsministeren var glad for formandens bemærkninger. Han syntes, det

var ærgerligt, at vi i Europa siden december 2001 havde diskuteret indretnin-

gen af Europas hus, mens verden bevægede sig uden for vor dør. Vi havde

blot opført os som indretningsarkitekter, som flyttede rundt på møblerne. Der-

for var han også glad for, hvis dette nu kunne afsluttes.

Frans Aaen

sagde, at det også var udemokratisk at godkende Nicetraktaten

uden folkeafstemning, men han kunne selvfølgelig godt se, at der kunne siges

at være en vis logik i, at når man ikke behøvede stemme om Nicetraktaten,

behøver man heller ikke stemme om ændringerne i den.

En af grundene til, at alle for et stykke tid siden var enige om, at der skulle

være folkeafstemning om forfatningstraktaten, var placeringen af rumforsk-

ningen. Han tilføjede, at det efter hans opfattelse var en ubetydelig ting, som

ikke burde være afgørende, men han ville i den forbindelse stille et teknisk

spørgsmål. En af de juridiske finurligheder er, at når et emne først er inde i

traktaten, så kræver det ikke folkeafstemning, selv om man flytter det fra et

sted, hvor landene beholder deres suverænitet, og til et område, hvor der er

flertalsafgørelser. At vi lige pludselig kan stemmes ned, er ikke juridisk set

suverænitetsafgivelse. Det er selvfølgelig noget hokuspokus, men sådan er

det defineret. Når nu rumforskning kommer ind, kan det så senere flyttes fra

der, hvor det står, til et andet afsnit, således at det bliver stort set identisk med

placeringen i forfatningstraktaten, uden at det til den tid kræver en folkeaf-

stemning?

Udenrigsministeren

mente, det var et så teknisk spørgsmål, Frank Aaen

havde stillet, at han ville foretrække at svare på det skriftligt, men han tilføje-

de, at det afgørende er, at uanset om vi flytter rundt på bestemmelserne, så

afgiver vi ikke suverænitet.

Frank Aaen

takkede for, at han ville få et skriftligt svar på sit tekniske spørgs-

mål, men syntes, det var interessant, om vi står med en reformtraktat, som

uden folkeafstemning i sit indhold kan gøres identisk med forfatningstraktaten.

Så er det jo snyd. Det kunne han ikke tro var tilfældet, men det ser sådan ud.

Formanden

mente, det var en meget vidtgående konklusion af det svar, som

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

udenrigsministeren ikke kom med.

Svend Auken

sagde med henvisning til folketingsdebatten dagen før, at man

kan diskutere, hvor der er undtagelser, og hvor der er nødbremser, men det

er ikke et spørgsmål om suverænitet. Suverænitet handler om, hvorvidt be-

slutningerne træffes i Danmark eller i et forpligtende internationalt forum.

Hvordan man så stemmer i det forum, har ikke noget at gøre med suveræni-

tet.

Svend Auken sagde, at han havde været med til de fleste beslutninger om-

kring folkeafstemninger, og bortset fra de helt oplagte § 20 eksempler, f.eks.

vedrørende selve medlemskabet, så har det hver gang været politiske beslut-

ninger. Han pegede på, at det ikke mindst var Det Radikale Venstre, som i

forbindelse med Amsterdamtraktaten af politiske grunde ønskede at tage en

folkeafstemning. Der var tale om en sammenvejet vurdering. Socialdemokra-

terne ønsker, at vi har et så godt beslutningsgrundlag som muligt.

Formanden

gjorde endnu engang opmærksom på, at der er tale om et for-

handlingsoplæg vedrørende regeringskonferencen, ikke en diskussion om,

hvorvidt vi skal have en folkeafstemning eller ej.

Lone Dybkjær

sagde i anledning af Svend Aukens bemærkninger om Am-

sterdamtraktaten, at der forelå et justitsministerielt papir, som sagde, at på

følgende tre områder afgav Danmark suverænitet, og når et sådant papir fore-

ligger, må al tvivl komme grundlovens § 20 til gode. Noget andet var, at det

var svært at forklare befolkningen, hvori suverænitetsafgivelsen bestod.

Udenrigsministeren

sagde til Frank Aaen, at hvis man skriver det med rum-

forskningen præcis som det står i forfatningstraktaten, så er der tale om suve-

rænitetsafgivelse, og så skal der være folkeafstemning. Svend Aukens be-

skrivelse af, hvornår der er tale om suverænitetsafgivelse, er fuldstændig kor-

rekt.

Formanden

konkluderede, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg. Dansk Folkeparti og Enhedslisten har dog udtalt sig imod det.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2825 (landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober

2007

Fødevareministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-9 og 12.

Familie- og forbrugerministeren forelagde dagsordenspunkterne 10 og 11.

Fødevareministeren:

Punkterne 10 og 11 om spiritusforordningen og dyre-

sundhed hører under familie- og forbrugerministerens ressort og forelægges

derfor af familie- og forbrugerministeren i dag.

Punkterne 4, 5 og 7 om henholdsvis statsstøtte i Rumænien og Bulgarien og

TAC/kvoter for Østersøen forelægger jeg til forhandlingsoplæg. Resten af

punkterne forelægges til orientering.

Familie- og forbrugerministeren:

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig-

gender har to sager, som jeg vil præsentere i dag. Det drejer sig for det første

om punkt 10 vedrørende forslaget om en revision af spiritusforordningen. For-

slaget forelægges med henblik på nyt forhandlingsmandat. Derudover fore-

lægges punkt 11 om en EU-dyresundhedsstrategi. Forslaget forelægges til

orientering.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

1. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af

visse støtteordninger for landbrugere og forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0484

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Om krydsoverensstemmelsessystemet:

Rådsmøde 2777 - svar på spørgsmål 1 (om regler der er sat i værk i

forbindelse med krydsoverensstemmelser)

EU-note (06) - E 54 (notat af 4/4-07 om Kommissionens rapport om

krydsoverensstemmelser)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1775 (seneste behandling i EUU

21/9-07)

EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1454 (behandlet i EUU 8/6-07)

EUU alm. del (06) – bilag 330, side 1170 (behandlet i EUU 2/5-07)

EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1105 (behandlet i EUU 13/4-07)

EUU alm. del (06) – bilag 191, side 722 (behandlet i EUU 26/1-07)

Fødevareministeren:

Jeg kan henvise til min forelæggelse af forslaget her i

udvalget i september måned.

Fra dansk side er vi fortsat positive over for forslaget, idet det ses som et

skridt i retning af at sikre en mere ensartet implementering og enkel ordning

omkring krydsoverensstemmelse, der samtidig vil være lettere at administrere.

Samtidig vil jeg dog gerne understrege, at krydsoverensstemmelse er – og

fortsat skal være – et centralt element i den fælles landbrugspolitik.

Formandskabet håber på at kunne opnå politisk enighed om forslaget ved et

kommende rådsmøde.

Fra dansk side kan vi tilslutte os forslaget, idet vi arbejder for, at bagatel-

grænsen hæves til 100 euro, at udgifter til kontrol og håndhævelse skal stå i

et rimeligt forhold til de forventede resultater af foranstaltningerne, og at rå-

dighedsdatoen af medlemsstaten kan fastsættes som sidste dag for indsen-

delse af støtteansøgningen.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

2. Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin

og om ændring af visse forordninger

–

Orienterende drøftelse

KOM (2007) 0372

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2007) 0372 – bilag 1 (grundnotat af 26/7-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1773 (seneste behandling i EUU

21/9-07)

EUU alm. del (06) – bilag 443, side 1700 (behandlet i EUU 13/7-07)

Fødevareministeren:

Drøftelserne omkring vinreformen fortsætter på det

kommende rådsmøde. Vi forventer, at drøftelserne vil tage udgangspunkt i et

sæt spørgsmål, som vi dog endnu ikke har modtaget.

Jeg vil igen i drøftelserne på det kommende rådsmøde henholde mig til de

synspunkter, der blev fremlagt for udvalget ved forelæggelsen forud for råds-

mødet i juli, idet regeringen vil arbejde for, at der sker en reel markedsoriente-

ring af vinordningen. I den forbindelse arbejder vi for, at reformen samlet set

fører til et fald i budgettet eller som minimum er budgetneutral.

Jeg forventer, at formandskabet vil fremlægge en kompromistekst til rådsmø-

det i november, hvorefter vi håber på politisk enighed i december.

Morten Messerschmidt

mindede om det synspunkt, han fremførte ved en-

hver lejlighed, der gav sig, nemlig at det er fuldstændig afsindigt, at man skal

have en afgift på øl, som er mindst 15 pct., mens minimumsafgiftssatsen for

vin er nul. Han ville gerne vide, om fødevareministeren på det sidste møde

fremhævede den problematik, og ville ligeledes høre, hvordan reaktionen

herpå var fra de andre lande. I et samarbejde, der bygger på fri konkurrence,

er det ganske enkelt uacceptabelt, at ølproducenterne skal stilles dårligere.

Fødevareministeren

var fuldstændig enig i Morten Messerschmidts syns-

punkter på vin- og ølafgifter, og det arbejder vi også på at få ændret, men sa-

gen hører hjemme hos økonomi- og finansministrene.

Elisabeth Arnold

gjorde Morten Messerschmidt opmærksom på, at de mær-

kelige forhold med hensyn til vinafgifter hænger sammen med, at på afgifts-

området har hvert land vetoret i Økofinrådet, idet ændringer kræver enstem-

mighed.

Morten Messerschmidt

replicerede, at Det Radikale Venstre havde støttet

de regeringer, som var gået med til de nuværende afgiftssatser. Danmark

kunne jo have nedlagt veto.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

–

Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2007) 0122

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Fødevareministeren:

Forslaget om finansiering af den fælles landbrugspolitik

lægger bl.a. op til, at medlemsstaterne offentliggør informationer om modtage-

re af støtte fra EU. Videre foreslår Kommissionen en skærpelse af regelsættet

for nedsættelse af de månedlige og øvrige foreløbige betalinger/refusioner af

landbrugsstøtte til medlemsstaterne. Endelig foreslås det at øge Kommissio-

nens mulighed for at anvende finansielle korrektioner i forbindelse med efter-

følgende regnskabskontrol.

Fra dansk side kan vi tilslutte os forslaget.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

4. (Evt.) Statsstøtte i Bulgarien som følge af tørke

–

Politisk enighed/vedtagelse

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Fødevareministeren:

Vi forventer, at Bulgarien og Rumænien på det kom-

mende rådsmøde vil fremsætte anmodninger om at få Rådets tilslutning til at

yde støtte på henholdsvis 102 mio. euro til bulgarske landmænd og 400 mio.

euro til rumænske landmænd. Det helt overordnede formål med støtten vil

være at sikre bulgarske og rumænske landmænds fortsatte eksistensgrundlag

efter en langvarig og alvorlig tørke i det forgangne høstår 2006-07.

Tørken har i den grad medført en betydelig nedgang i produktionen i begge

lande. I Bulgarien er produktionsnedgangen over 50 pct. for korn og knap 40

pct. for oliefrø i forhold til forrige års produktion. Der forventes et tab på op til

574 mio. euro.

I Rumænien har tørken på tilsvarende vis medført et estimeret gennemsnitligt

kornudbytte for 2007 på 45 pct. i forhold til de forrige år, 2004-2006. Rumæni-

en skønner, at de totale skader beløber sig til ca. 1.200 mio. euro.

Produktionsnedgangen har også betydning for dyreavlsproduktionen, idet

man her står i en situation, hvor der er stor mangel på foder til husdyr.

Bulgarien har oplyst, at de agter alene at udbetale støtte til de producenter,

hvis områder er blevet fuldstændig ødelagt af tørken, og som dermed ikke har

haft nogen indtjening fra det forgangne høstår. I Rumænien forventer vi, at

der i hovedparten er tale om små, blandede brug, hvor der både dyrkes korn

og holdes dyr.

En beslutning om at tillade Bulgarien og Rumænien at udbetale statsstøtte

kræver enstemmighed i Rådet. Det er min forventning, at der ikke er nogen

lande, der vil modsætte sig anmodningerne, hvorfor den danske stemme kan

blive afgørende.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side udtrykker

vores principielle holdning med hensyn til, at vi er imod statsstøtte og mener,

at statsstøtte bør begrænses mest muligt, samt at det bør være Kommissio-

nen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelig-

hed med EF-traktatens regler. Bulgarien og Rumænien bør derfor opfordres til

at lade Kommissionen behandle sagerne eller anvende de gældende regel-

sæt inden for statsstøtteordningerne.

Såfremt Bulgarien og Rumænien fastholder ønsket om Rådets stillingtagen,

vil vi fra dansk side – i lyset af de ekstraordinære og meget særlige omstæn-

digheder, der gør sig gældende – ikke isoleret modsætte os Bulgariens og

Rumæniens anmodninger, idet vi i givet fald vil undlade at stemme.

Mette Gjerskov

var enig i, at Bulgarien og Rumænien står i en meget, meget

vanskelig situation, så hun bakkede op om regeringens holdning, altså at

Danmark ikke skal blokere for, at de kan få mulighed for at støtte det tørke-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

ramte landbrug.

Poul Henrik Hedeboe

nævnte, at Fødevareudvalget havde været på en tur i

sommer og ved selvsyn set, at landbruget i Bulgarien og Rumænien var i en

problematisk situation. Det var vanskeligt at få et overblik over ejerforholdene

til jorden, men det var rigtigt, som fødevareministeren sagde, at en stor del af

området bestod af små brug med blandet husdyrbesætning og vegetabilsk

produktion. Overordnet set er SF ikke meget for at udbygge landbrugsstøtten,

men det kunne være særlige grunde, der gjorde det nødvendigt.

Poul Henrik Hedeboe tilføjede, at der også findes meget store brug indimel-

lem, og spurgte, om der var taget højde for, at ganske vist er kornproduktio-

nen faldet med 50 pct., men samtidig er prisen på korn steget kraftigt, så de

brug, der kun har vegetabilsk produktion, har fået kompensation gennem

prisudviklingen. Han erkendte, at det samme ikke var tilfældet på de brug,

som også havde husdyr, idet de skulle betale meget mere for foderet. På

denne baggrund spurgte han, om det ikke var muligt at lave en skillelinje, så

man kun udbetalte støtte til dem, der virkelig var ramt af tørken.

Morten Messerschmidt

betegnede det som noget skidt, når der skete en

udvidelse af landbrugsstøtten, som er skadelig for Europa, fordi pengene bru-

ges til fuldstændig tåbelige formål, og skadelig for den tredje verden.

Han pegede på, at der findes en række forskellige fonde i EU, bl.a. en kata-

strofefond og en globaliseringsfond, og spurgte, om de ikke kunne bruges i

denne forbindelse i stedet for at udvide rammen for landbrugsstøtten.

Hvis det ikke kunne lade sig gøre, måtte man selvfølgelig tage forslaget til

efterretning, idet der er tale om en akut katastrofesituation, hvor Bulgarien og

Rumænien må have mulighed for at redde deres landbrug og deres økonomi.

Frank Aaen

var ikke i tvivl om, at landbruget i Bulgarien og Rumænien var

ganske hårdt ramt af tørken, men et eller andet sted syntes han, det var mær-

keligt, at vi skal sidde heroppe i København og drøfte, hvordan de skal hjælpe

de tørkeramte landmænd. Han ville gerne overveje det, Poul Henrik Hedeboe

havde foreslået om at lade støtten gå til dem, der virkelig er ramt, men i øvrigt

pegede han på, at det var landenes egne penge, ikke EU-støtte, man talte

om. Selvfølgelig skulle regeringen sige, at vi skal hjælpe landbruget i de to

lande, så det ikke går helt rabundus.

Lone Dybkjær

mente ikke, det var os, der skulle bestemme, hvad man skulle

gøre i de to lande, men mente, at Kommissionen måtte finde ud af, hvad der

var hensigtsmæssigt at gøre for at hjælpe de to lande ud af den krise, som de

er i. Hun tilføjede, at Det Radikale Venstre ikke er tilhænger af, at landbrugs-

støtten sættes op, men tværtimod foreslår, at den afvikles, og at man laver en

strategi for afviklingen. Men på den anden side er partiet også tilhænger af, at

Bulgarien og Rumænien får mulighed for at hjælpe deres landbrug.

Fødevareministeren

henviste i anledning af Poul Henrik Hedeboes forslag

om at skelne mellem brugene, til det, hun havde nævnt om, at man i Bulgari-

en lægger op til, at støtten skal gives til landmænd, hvis hele høst i 2006 er

gået tabt, mens man i Rumænien vil støtte landmænd, som er på fallittens

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

rand. Hun havde ikke noget grundlag for at betvivle, at en eventuel statsstøtte

ville gå til de landmænd, der havde allermest behov for støtte.

Fødevareministeren svarede Morten Messerschmidt på spørgsmålet om,

hvorvidt der var mulighed for at yde støtte gennem EU’s fonde, at det var der

ikke rigtigt. Globaliseringsfonden kan bl.a. yde støtte, når der er tale om ek-

sempelvis massefyringer, og Katastrofefonden kan yde støtte ved naturkata-

strofer, som forvolder skade på mere end 3 mia. euro eller mere end 0,6 pct.

af BNI, men ingen af de betingelser er opfyldt i dette tilfælde.

Med hensyn til, om det hele ikke kan klares via de muligheder, Kommissionen

allerede har, svarede fødevareministeren Lone Dybkjær, at det var sådan set

det, hun opfordrede til, men hvis der er nogle forhindringer for det, og hvis de

andre lande mener, det er mere fremkommeligt, at man vedtager det på et

rådsmøde, så syntes hun ikke, det var noget, vi skulle stemme imod.

Poul Henrik Hedeboe

havde set, at for Bulgariens vedkommende var det

cirka en sjettedel, man ville give i støtte, og for Rumænien var det cirka en

tredjedel. Grundlæggende er SF parat til, at vi bruger de penge, men Poul

Henrik Hedeboe kunne godt tænke sig, at man gik lidt tættere på, hvem der

får dem.

Morten Messerschmidt

takkede for svaret vedrørende fondene. Under disse

omstændigheder kunne han støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet han

lagde vægt på, at pengene ikke tages fra EU’s budget.

Elisabeth Arnold

gjorde i anledning af Poul Henrik Hedeboes bemærkning

om, at han godt syntes, vi kan bruge de penge, opmærksom på, at det ikke er

EU’s penge. Man vil give Bulgarien og Rumænien ret til at bruge deres egne

penge.

Fødevareministeren

svarede Poul Henrik Hedeboe, at hun faktisk syntes,

man i begge landene havde godt styr på, hvem de gav pengene til.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

5. (Evt.) Statsstøtte i Rumænien som følge af tørke

–

Politisk enighed/vedtagelse

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Drøftelsen af dette punkt er refereret under det foregående punkt på dagsor-

denen.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Udg.

6. (Evt.) Forslag til midlertidig suspendering af importtold for korn

–

Drøftelse

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Fødevareministeren:

Punktet er ikke på dagsordnen.

Morten Messerschmidt

syntes, det var ærgerligt, at forslaget om suspende-

ring af importtolden for korn var udgået af dagsordenen. Han håbede ikke,

fødevareministeren havde droppet ideen, idet han mente, man skulle gøre alt,

hvad man kunne, for at sænke prisen på korn.

Fødevareministeren

sagde, at der på det sidste rådsmøde havde været op-

bakning til, at man kunne suspendere importtolden på korn, og sagen vil

komme op på et kommende rådsmøde, måske i november måned.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

7. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af

fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0492

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2007) 0492 – bilag 1 (grundnotat af 1/10-07)

Rådsmøde 2825 – bilag 4 (henvendelse fra Greenpeace til

Europaudvalget af 10/10-07)

KOM (2007) 0492 – bilag 2 (henvendelse fra WWF

Verdensnaturfonden til Fødevareudvalget af 9/10-07)

Rådsmøde 2825 – bilag 5 (referat af møde i § 5-Udvalget)

Fødevareministeren:

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt

betingelserne for fiskeriet i Østersøen for 2008.

For så vidt angår fastsættelse af TAC for torsk i den østlige Østersø har

Kommissionen indregnet et omfattende ulovligt fiskeri i 2008, hvilket betyder

kvotereduktioner for alle østersømedlemslande.

Jeg vil gerne understrege, at det foreløbige udspil fra Kommissionen er base-

ret på en beregningsmæssig forudsætning om et fremtidigt overfiskeri på

44.000 tons for 2008. Det er ikke et tal, som kan verificeres fra 2007, og det er

heller ikke det tal, der ligger til grund for Kommissionens beslutning om at

stoppe det polske fiskeri. Kommissionen arbejder her ud fra en formodning

om et overfiskeri på 5-10.000 tons. Der udestår altså en afklaring af, hvor me-

get der så at sige skal betales tilbage.

Som jeg allerede har sagt ved flere lejligheder, finder jeg det ikke rimeligt, at

Polen ustraffet slipper af sted med at have overfisket. Jeg finder det heller

ikke rimeligt, at Kommissionen indregner et modelberegnet forventet fremti-

digt overfiskeri ved fastsættelsen af TAC’en for torsk.

Jeg er derfor glad for, at fiskerikommissær Joe Borg under vores møde sidste

uge gav udtryk for de samme tanker, nemlig at man vil modregne det polske

overfiskeri i kommende års kvoter, og at man vil søge en hurtig behandling af

den anlagte traktatkrænkelsessag. Endvidere vil man se på mulighederne for

at benytte midler fra den europæiske fiskerifond til ophugning samt midler til

yderligere kontrolforanstaltninger.

Joe Borg tilkendegav også over for mig, at han vil have Polen til at forsikre os

om, at man vil det ulovlige, urapporterede fiskeri til livs, således at vi ikke skal

fastsætte TAC ud fra et forventet overfiskeri.

Det, som jeg arbejder på i den sammenhæng, er, at Kommissionen laver en

plan, der indebærer en konkret opgørelse af det polske overfiskeri i 2007 og

en plan for, hvorledes dette skal tilbagebetales. Ligeledes skal der laves en

plan for finansiering af en mere effektiv kontrol, ligesom polakkerne skal til-

kendegive, hvordan de vil komme overfiskeriet til livs. På den baggrund har

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

Kommissionen et ordentligt grundlag for at lave et nyt forslag, der er fuldt ud

bæredygtigt – og det er naturligvis det, jeg arbejder for.

Kan der ikke vedtages en sådan plan, så må det i sidste ende være bestan-

denes bæredygtighed, der er afgørende for beregningen af TAC.

Med henblik på TAC for torsk i vestlige Østersø støtter Danmark som ud-

gangspunkt en reduktion på 15 pct. i overensstemmelse med princippet om

en gradvis reduktion – det såkaldte ”adaptive approach” princip. Men af hen-

syn til bestandenes situation vil Danmark også her kunne støtte Kommissio-

nens forslag.

I den aktuelle situation – med et forestående valg i Polen – kan det blive van-

skeligt at opnå enighed om forslaget på det kommende rådsmøde. Jeg kan

derfor godt forestille mig, at vedtagelsen bliver skudt til november eller måske

endda til december.

Forslaget er sat på dagsordnen til politisk enighed med forventet stemmeaf-

givning på det kommende rådsmøde, og derfor forelægger jeg den til forhand-

lingsoplæg i dag. Når sagen, som nævnt, formentlig kommer på dagsordenen

på rådsmødet i november, vil jeg gerne forelægge den her i udvalget til forny-

et forhandlingsoplæg.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side kan tilslutte os

Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, der kan vedtages i Rådet

med kvalificeret flertal, idet man vil arbejde for:



at reduktionen af TAC for torsk i vestlige Østersø baseres på princippet

om gradvis reduktion – det såkaldte ”adaptive approach” princip, dvs. 15

pct. – men kan af hensyn til bestandenes bæredygtighed acceptere

Kommissionens forslag,

at der skabes grundlag for at opretholde TAC eller en begrænset reduk-

tion i østlige Østersø, baseret på en af Kommissionen fremlagt plan om

afklaring af det ulovlige overfiskeri inden for de gældende regler i den fæl-

les fiskeripolitik.



Under alle omstændigheder vil det i sidste ende være bestandenes bæredyg-

tighed, der er afgørende for beregningen af TAC.

Mette Gjerskov

sagde, at man hos Socialdemokraterne er voldsomt bekym-

rede for situationen for torskebestanden i Østersøen, selvfølgelig især i den

østlige Østersø. Der var lavet en plan – som Socialdemokraterne ikke mente

var tilstrækkelig – men Polen overtræder og overtræder. Alle andre lande

skælder ud på Polen, men det hjælper ikke torskene i Østersøen. Socialde-

mokraternes udgangspunkt er, at der burde lukkes for torskefiskeri i Østersø-

en, som den biologiske anbefaling går ud på. Så må der laves nogle løsninger

for det kystnære fiskeri, f.eks. for fiskerne på Bornholm. Hun henviste til, at

man lige havde fået en ny forskningsrapport, som sort på hvidt dokumenterer,

at EU’s fiskeriministre ganske enkelt ikke evner at skabe et bæredygtigt fiske-

ri. Det må da give regeringen anledning til overvejelser. Socialdemokraterne

mener ikke, Kommissionens forslag er tilstrækkeligt. Derfor kan de ikke støtte

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

forhandlingsoplægget.

Mette Gjerskov mente ikke, det var sandsynligt, at forslaget blev vedtaget på

det kommende rådsmøde, og opfordrede fødevareministeren til at bruge den

næste månedstid på at overbevise Kommissionen om, at Polen skal lukke for

torskefiskeriet, og at de andre lande skal drosle så meget ned, at der kun bli-

ver tale om helt kystnært fiskeri.

Mette Gjerskov tilføjede, at hun syntes, det var ærgerligt, at man endnu en-

gang skulle sidde i et møde i Europaudvalget og være uenig med den nyud-

nævnte fødevareminister, som man gerne ville have et godt samarbejde med

på det europapolitiske område.

Poul Henrik Hedeboe

udtalte sig på linje med Mette Gjerskov og mente ikke,

man kunne dække sig ind under, at de ikke havde styr på fiskeriet i Polen,

men måtte lave en overlevelsesplan for torsk i Østersøen. Derfor fandt han

ikke Kommissionens oplæg godt nok. Han tilføjede, at så må man komme

efter Polen på andre måder.

Morten Messerschmidt

havde et meget stort problem med, at danske fiskere

skulle betale bøden for Polens overfiskeri. Det er ingen tvivl om, at Polen groft

og vedvarende har overtrådt reglerne og brugt mere end den kvote, som er

tildelt Polen. Han betegnede det som fuldstændig tåbeligt, at Danmark skal

bøde for, at Polen agerer som en anden mafioso og ikke efterlever de krav,

andre lande må efterleve. I opfølgning af det, Mette Gjerskov sagde, ville Mor-

ten Messerschmidt ikke gå ind for, at man skulle lukke torskefiskeriet, men

man skulle ganske enkelt lukke det polske fiskeri. Morten Messerschmidt

mente ikke, vi skulle finde os i, at vi skal have nedlagt et godt, gammelt, hæ-

derkronet erhverv, fordi der er nogle polakker, der ikke kan finde ud af at

overholde reglerne. Derfor spurgte han, hvilke initiativer regeringen vil tage for

at indføre sanktioner mod Polen.

Frank Aaen

kunne tilslutte sig det, der var sagt om, at man skal være meget

mere restriktiv.

Lone Dybkjær

var blevet lidt forvirret, og ville gerne vide, hvad det egentlig

var, fødevareministeren ville. Kommissionen har foreslået reduktioner på

henholdsvis 33 og 23 pct. Fødevareministeren havde et andet forslag, forstod

Lone Dybkjær, men samtidig kunne fødevareministeren acceptere Kommissi-

onens forslag. Hun ville gerne vide, hvad det betyder i praksis.

Fødevareministeren

indledte sin besvarelse med at sige, at det helt afgø-

rende for hende var, at man fik taklet det problem, der er med overfiskeriet fra

polsk side. Derfor er der flere ting, der skal falde på plads. Der skal laves en

plan for, hvordan Polen betaler tilbage for det, man har overfisket, altså ske

en reduktion af Polens kvoter. Der skal også komme en forsikring fra Polen

om, at det ikke må gentage sig. Og så skal der tages initiativer til at styrke

fiskerikontrollen. Endelig må der følges op på de problemer, der er i Polen, i

hvilken forbindelse fødevareministeren mindede om, at der er indledt en trak-

tatkrænkelsessag mod Polen. Med disse initiativer mente fødevareministeren,

der ville komme til at foreligge et nyt grundlag for Kommissionen. Der udestår

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

en afdækning af, hvor meget der er overfisket. I den forbindelse pegede føde-

vareministeren på, at nogle af tallene bygger på en fremskrivning af nogle

modeller, mens andre bygger på det grundlag, Kommissionen havde, da den

lukkede det polske fiskeri. På denne baggrund forventede fødevareministe-

ren, at Kommissionen ville justere på sit forslag.

I relation til det, Mette Gjerskov var inde på, at man helt skulle lukke for tor-

skefiskeriet i Østersøen, idet hun bl.a. refererede til anbefalingerne fra ICES,

gjorde fødevareministeren opmærksom på, at ICES ikke inddrager det, der

faktisk er lavet af flerårige handleplaner på området. Der er lagt op til, at man

nu laver en gradvis tilpasning og laver nogle rammer for en bestemt reduktion,

så man når målene på området. Fødevareministeren syntes, det var godt, at

vi var nået frem til en langsigtet plan, som jo betyder, at man kan forsvare ikke

lige at følge den umiddelbare rådgivning fra ICES. Fødevareministeren tilføje-

de i svaret til Mette Gjerskov, at der jo blev lukket for det polske torskefiskeri i

sommer, mens andre lande frivilligt har valgt at stoppe fiskeriet, fordi de nåe-

de op på deres kvoter. Fra dansk side har vi stadigvæk ikke opbrugt vores

kvote.

I anledning af Mette Gjerskovs udtalelser om, at der er ærgerligt, at der ikke

er bred politisk enighed om mandaterne i Europaudvalget, sagde fødevaremi-

nisteren, at det skulle hun være den første til at beklage, men det var Social-

demokraterne, der havde skiftet politisk synspunkt. Med hensyn til torskefiske-

riet mente hun, man måtte finde en løsning, hvor man fokuserer på bæredyg-

tighed og samtidig sikrer, at vi har et velfungerende fiskeri. Hun mente faktisk,

man kunne opnå begge dele ved at lave en langsigtet plan.

På grund af de problemer, der er med Polen, hvor man endnu mangler et klart

tilsagn om, at overfiskeriet ikke vil gentage sig, havde fødevareministeren lagt

op til, at hun ville vende tilbage til udvalget og redegøre for, hvad der skete,

ligesom hun havde lagt op til, at hun ville forelægge et nyt forhandlingsoplæg.

Fødevareministeren svarede på Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvorvidt vi

kunne acceptere Kommissionens forslag til kvotereduktioner, at nu skal der

laves en aftale med Polen om tilbagebetaling på grund af overfiskeriet, og på

baggrund af den mente hun, Kommissionen ville komme med et andet udspil.

Vi vil være fleksible, blot vi når målet om et bæredygtigt fiskeri.

Mette Gjerskov

var glad for, at fødevareministeren ville vende tilbage til Eu-

ropaudvalget og bede om et nyt forhandlingsoplæg, hvis ikke der blev truffet

beslutning på det kommende rådsmøde.

Socialdemokraterne synes også, det er rigtigt, at der skal laves en flerårig

plan, men den plan, der ligger, er for slap. Der er for lidt i den, og den kommer

for sent. Hun tilføjede, at et bæredygtigt fiskeri er en forudsætning for, at der

overhovedet er et fiskeri i fremtiden. Vi er sure på Polen, fordi de fisker ulov-

ligt, men vi kan ikke bare lægge armene over kors og sige nå og ellers fort-

sætte som vi plejer, idet vi blot vil straffe Polen hen ad vejen over nogle år.

Det mente hun simpelt hen ikke var holdbart.

Poul Henrik Hedeboe

fandt det ligeledes tilfredsstillende, at fødevareministe-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

ren ville komme i Europaudvalget igen.

Han spurgte, om regeringen tager udgangspunkt i at få torsken til at overleve,

eller om den tager udgangspunkt i at få skovlen under polakkerne. Han for-

nemmede, at det mest var det sidste, man var interesseret i, og så ville man

også godt have lidt mere i national kvote. Det fandt han ikke tilfredsstillende.

Morten Messerschmidt

havde svært ved at forstå, at det skulle være af hen-

syn til torskefiskeriet og torskefiskerne, at Socialdemokraterne vil nedlægge

torskefiskeriet.

Han syntes, vi skal slå hårdt ned på Polen, og mente ikke, at det, der var lagt

op til, var godt nok. Han mente, Polen skulle tilbagebetale hurtigst muligt. Den

plan, som danske fiskere fisker efter, er netop strikket sådan sammen, at den

sikrer bestanden. Morten Messerschmidt ville gerne høre, om regeringen ikke

kunne stramme op på kravene til Polen. Vi må have mere end en forsikring fra

polsk side. Man må have fiskerikontrollen intensiveret. Hvis han kunne få

håndslag på, at sådan så regeringen også på det, og at den var enig i, at den

plan, der ligger, netop er lavet, så man sikrer bestanden, så kan Dansk Fol-

keparti støtte mandatet. Ellers kan det ikke.

Lone Dybkjær

opfordrede regeringen til at lave en liste over Polens synde-

mere vanskelig end de andre nye medlemslande.

Lone Dybkjær mente, det bedste ville være, hvis man kunne få tingene udsat

til efter det polske valg. I hvert fald bør det være noget, regeringen arbejder

for.

Det Radikale Venstre vil ikke give fødevareministeren det ønskede mandat,

idet det ikke tror på, at indgrebet får den rette effekt over for Polen, medmin-

dre andre fiskere også træder i aktion. Partiet kan godt gå med til Kommissio-

nens forslag, men kunne ikke gå med til at justere det nedad, sådan som fø-

devareministeren lagde op til.

Fødevareministeren

sagde til Mette Gjerskov, at hun syntes, hun præcis

lagde op til, at vi skal finde en fornuftig løsning. Vi vil føre en hård kurs over

for Polen, men samtidig vil vi være fleksible og acceptere et kompromis, som

sikrer et bæredygtigt fiskeri i Østersøen.

Hun sagde til Poul Henrik Hedeboe, at når vi fører en hård kurs over for Polen

og får styr på overfiskeriet, så bliver der faktisk bedre fangstmuligheder. Det

skader alle lande, at man blæser på de fælles regler.

Hun ville gerne give Morten Messerschmidt håndslag på, at regeringen vil

føre en skrap kurs over for Polen. Derfor valgte hun også at tage et separat

møde med fiskerikommissæren for at give udtryk for de danske synspunkter

og sige, at vi ikke kan leve med, at der bare skal ske en kollektiv afstraffelse

af alle. De danske fiskere har ikke stor forståelse for, at det skal gå ud over

dem, at der er et andet lands fiskere, som blæser på reglerne. Vi bliver nødt til

at have nogle tilkendegivelser fra Polen om, hvordan man vil håndtere det

fremover, og der må komme en forsikring fra Polen. Der må laves en plan

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

med skærpelse af fiskerikontrollen og ophugning af fartøjer. Man må sikre

tilbagebetalingen fra polsk side. Fødevareministeren tilføjede i den forbindel-

se, at hun ville være åben over for, at modregningen ikke skal ske i ét års kvo-

te, men godt kan ske over 3-4 år, afhængig af hvor stort et overfiskeri vi taler

om. Med de tal, der har været fremme, ville en tilbagebetaling over ét år må-

ske svare til hele Polens kvote for det pågældende år, og så ville en række

fiskere fuldstændig miste deres levebrød. Derfor kan vi godt leve med en af-

vikling over 3-4 år, under forudsætning af at det så også rent faktisk sker, og

at Polen tager ansvaret for, at det sker. Fødevareministeren ville også bede

Kommissionen mase på med traktatkrænkelsessagen mod Polen.

I svaret til Lone Dybkjær gentog fødevareministeren, at nogle af tallene base-

rer sig på en fremskrivning af en model, som opererer med nogle helt andre

tal end dem, Kommissionen baserede sig på, da den lukkede for det polske

fiskeri. Der tilbagestår en afklaring af, hvor meget Polen har overfisket, og

hvor meget der egentlig skal betales tilbage. Når det er gjort op, vil der blive

tale om ændrede kvotestørrelser, men på nuværende tidspunkt kunne føde-

vareministeren ikke sige, hvor store de ville blive.

I anledning af Lone Dybkjærs idé om, at sagen bør udsættes til efter det pol-

ske valg, sagde fødevareministeren, at det nok også var det, der i realiteten

ville ske, men ifølge de regler, der var aftalt med Europaudvalget, blev hun

nødt til at forelægge forhandlingsoplæg, når sagen står på dagsordenen til

politisk enighed. Valget i Polen finder sted på søndag, og der vil ikke være

kommet en ny regering, som kan tage ansvaret, før rådsmødet finder sted.

Poul Henrik Hedeboe

spurgte, om der i fødevareministerens bemærkninger

om et sikkert og bæredygtigt fiskeri lå, at man ville prøve at finde et system,

hvorefter et parti fisk kunne følges hele vejen, så man kunne se, hvilke partier

der var fisket lovligt, og hvilke der var fisket ulovligt.

Lone Dybkjær

henviste til, at på sidste møde havde fødevareministeren åb-

net op for muligheden af, at svin blev øremærket. Hun ville ikke foreslå, at fisk

blev øremærket. Selvfølgelig skal fødevareministeren have et mandat, men

hun ville opfordre fødevareministeren til at arbejde for, at sagen blev udsat –

bl.a. med den begrundelse, at man ikke havde de tal, som Kommissionen vil

basere et nyt forslag på.

Fødevareministeren

syntes, det var en interessant diskussion, Poul Henrik

Hedeboe lagde op til om, hvor langt man kan nå i den tekniske udvikling, når

det drejer sig om at mærke de enkelte fiskepartier. Det ville hun gerne arbejde

videre med, idet hun mente, det kunne være hjælpsomt i forhold til at sikre

bæredygtigheden. Hvor langt man vil kunne komme med en sådan ”gælle-

mærkning”, vidste hun ikke, men det er en interessant diskussion.

Fødevareministeren var enig med Lone Dybkjær i, at man manglede de tal for

at kunne sige noget om de endelige kvotestørrelser.

Morten Messerschmidt

sagde ved afslutningen af debatten, at efter fødeva-

reministerens svar kunne Dansk Folkeparti støtte regeringens forhandlingsop-

læg.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

8. EF/Norge: årlige konsultationer for 2008

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Rådsmøde 2825 – bilag 4 (henvendelse fra Greenpeace til

Europaudvalget af 10/10-07)

Rådsmøde 2825 – bilag 5 (referat af møde i § 5-Udvalget)

Fødevareministeren:

Vi skal på det kommende rådsmøde drøfte de forestå-

ende forhandlinger med Norge om en ny fiskeriaftale for 2008.

Danske fiskere har som bekendt en betydelig del af deres samlede årlige

fangster i norsk zone, og Norge er det tredjeland, der har størst betydning for

dansk fiskeri.

Fra dansk side hilser vi drøftelsen velkommen, idet det som et led i frontloa-

ding processen giver mulighed for at markere de danske interesser i fiskeriaf-

talen med Norge.

Fra dansk side vil vi arbejde for at fastholde og eventuelt udbygge de eksiste-

rende fiskerimuligheder for dansk fiskeri i den bilaterale aftale med Norge un-

der hensyntagen til den biologiske rådgivning.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

9. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

opnåelse af bæredygtighed i EU’s fiskeri ved hjælp af et maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2006) 0360

Rådsmøde 2825 – bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2006) 0360 – bilag 1 (grundnotat af 8/9-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 75, side 367 (seneste behandling i EUU

17/11-06)

EUU alm. del (06) – bilag 50, side 151 (behandlet i EUU 13/10-06)

Rådsmøde 2825 – bilag 5 (referat af møde i § 5-Udvalget)

Fødevareministeren:

Kommissionen fremlagde i 2006 en meddelelse, hvori

den lægger op til en ny målsætning for forvaltningen af fiskeriressourcerne i

overensstemmelse med forpligtelserne fra Verdenstopmødet i Johannesburg

2002, nemlig maksimalt bæredygtigt udbytte eller MSY.

I forlængelse af Kommissionens meddelelse har formandskabet nu fremlagt

udkast til et sæt rådskonklusioner, som indeholder overordnede, brede ret-

ningslinjer for det videre arbejde med anvendelse af princippet om MSY.

Fra dansk side kan vi tilslutte os udkastet til rådskonklusioner eller et kom-

promisforslag, idet vi principielt støtter udviklingen af en ny langsigtet målsæt-

ning for en bæredygtig forvaltning af fiskeriressourcerne i EU, der sikrer et

større økonomisk udbytte af fiskeriet.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition,

betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus.

–

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2005) 0125

Rådsmøde 2825 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2005) 0125 – bilag 1 (grundnotat af 1/2-06)

KOM (2005) 0125 – svar på spørgsmål 1 (ministerens kommentar til

henvendelse fra European Vodka Alliance)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 50, side 146 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 13/10-06)

Familie- og forbrugerministeren:

Forslaget forelægges som nævnt til for-

handlingsoplæg.

Sagen har tidligere været forelagt udvalget, og regeringens forhandlingsop-

læg blev tiltrådt på mødet den 13. oktober 2006.

Med hensyn til en mere detaljeret gennemgang af forslaget tillader jeg mig at

henvise til det notat, udvalget har modtaget. Jeg vil særligt koncentrere mig

om spørgsmålet om definitionen af vodka, som har været et af de centrale

emner under drøftelserne af forslaget såvel i Rådet som i Europa-Parlamen-

tet, og som også er årsagen til, at regeringen i dag anmoder udvalget om et

nyt forhandlingsmandat.

På rådsmødet i oktober i 2006 blev man enig om en ”generel indstilling” ved-

rørende spiritusforslaget, som herefter dannede grundlag for forhandlingerne

med Europa-Parlamentet. Indstillingen fra Rådet indeholdt blandt andet et

kompromis vedrørende definitionen af vodka, som indebar, at såfremt der ved

produktionen af vodka blev anvendt andre råvarer end korn, kartofler og me-

lasse fra sukkerroer, skulle de pågældende råvarer fremgå af mærkningen.

Dette kompromis støttede Danmark, jævnfør det af Folketingets Europaud-

valg godkendte forhandlingsmandat af 13. oktober 2006.

Under de efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet er man imid-

lertid blevet enig om et revideret kompromis, der indebærer, at melasse fra

sukkerroer ikke længere fremhæves som en traditionel råvare.

Det foreliggende kompromisforslag indeholder efter regeringens opfattelse en

tilfredsstillende løsning. Således indebærer forslaget, at der skelnes mellem

vodka produceret på basis af korn og kartofler og vodka produceret på basis

af andre råvarer. Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelse af melasse

ikke har været efterspurgt af det danske erhverv.

Jeg kan endvidere oplyse, at Europa-Parlamentet den 19. juni 2007 vedtog en

række ændringer til forslaget, herunder vedrørende definitionen af vodka. De

vedtagne ændringer svarer imidlertid til det, som Rådet, Kommissionen og

Parlamentet var blevet enige om forud for afstemningen.

Set i lyset af forhandlingssituationen er regeringens forhandlingsoplæg, at vi

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

støtter formandskabets kompromisforslag, idet vi dog lægger afgørende vægt

på, at der for så vidt angår definitionen af vodka findes en løsning, der inde-

bærer, at der skelnes mellem vodka produceret på basis af råvarerne korn og

kartofler og vodka produceret på basis af andre råvarer.

Endvidere lægges der vægt på, at ændringer af forslagets bilag, vedtagelse af

overgangsbestemmelser, fravigelse af forordningens bestemmelser i velbe-

grundede tilfælde samt vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser kan fore-

tages i den nye kontrolprocedure eller alternativt i en forskriftskomitéprocedu-

re.

Endelig arbejdes der for, at ændringer af definitioner for spiritus bevares i

rådsprocedure.

Den eneste forskel i forhold til det tidligere forelagte forhandlingsoplæg er så-

ledes, at melasse ikke længere er ligestillet med korn og kartofler som traditi-

onel råvare i vodkaproduktion.

Morten Messerschmidt

ville gerne have familie- og forbrugerministeren til at

bekræfte, at man med den nye mærkatordning – hvor man kalder noget, der

ud fra en traditionel betragtning ikke er vodka, for vodka – bryder med det, der

gælder for andre spiritusprodukter som gin og whisky, hvor der ikke må bru-

ges andre råvarer end de traditionelle.

Hele opdelingen i forskellige spirituskategorier forekom ham at være temmelig

uklar. Derfor spurgte han, hvilke kriterier der var lagt til grund for de tre for-

skellige kategorier. Han syntes, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter,

Dansk Landbrug og COOP havde en pointe, når de skriver, at det umiddelbart

forekommer ulogisk, at et produkt som vodka, som er fremstillet efter fermen-

tering og destillering præcis som f.eks. kornbrændevin, men blot destilleret til

én procent højere alkohol, er placeret i kategori B, mens kornbrændevin er i

kategori A. Morten Messerschmidt ville gerne ville, hvad vi overhovedet skal

bruge den klassificering til.

Mette Gjerskov

støttede regeringens forhandlingsoplæg. Hun var glad for, at

Danmark karakteriseres som et vodkaland, ikke på grund af at vi drikker me-

get vodka, men fordi vi producerer vodka.

Familie- og forbrugerministeren

bekræftede over for Morten Messer-

schmidt, at definitionen af vodka bryder med de traditionelle definitioner af

spiritus, men det var, hvad der var det mulige kompromis.

NOT

Hun lovede at fremsende et notat om de tre kategorier.

Morten Messerschmidt

forstod ikke, hvorfor man med forslaget vil diskrimi-

nere de førende danske vodkaproducenter, og pegede i den forbindelse på, at

man i forbindelse med øl og vin har den tåbelige ordning, at der skal være en

minimumsafgift på øl på 15 pct., mens minimumsafgiften for vin er nul, hvilket

også diskriminerer danske producenter.

Familie- og forbrugerministeren

svarede, at der med hensyn til vodka er

tale om en opstramning i forhold til i dag, hvor der er uklarhed om reglerne, så

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

forslaget var i virkeligheden en forbedring.

Morten Messerschmidt

sagde, at Dansk Folkeparti gik imod regeringens

forhandlingsoplæg.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

11. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om

en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union (2007-2013) –

”Det er bedre at forebygge end at helbrede”

–

Forelæggelse ved Kommissionen

KOM (2007) 0539

Rådsmøde 2825 – bilag 2 (samlenotat side 10)

KOM (2007) 0539 – bilag 1 (høringssvar af 10/10-07)

Familie- og forbrugerministeren:

Kommissionens meddelelse omhandler en

dyresundhedsstrategi for Fællesskabet for 2007 til 2013. Punktet er sat på

dagsordenen for rådsmødet til præsentation, og jeg nævner sagen til oriente-

ring.

Hovedpunkterne i Kommissionens strategi er:



at modernisere rammebetingelserne for dyresundhed i EU,

at forbedre og prioritere sygdomsforebyggelse, sygdomsovervågning og

kriseberedskabet i EU, samt

at styrke forskningen og samarbejdet mellem Fællesskabet og medlems-

staternes referencelaboratorier og risikovurderingsinstitutter.

For så vidt angår en mere detaljeret beskrivelse af meddelelsen vil jeg henvi-

se til det samlenotat, som er sendt til udvalget.

Regeringen er meget tilfreds med, at Kommissionen for første gang har ud-

formet en strategi for de kommende års arbejde med dyresundhed. Vi er ikke

mindst tilfredse med Kommissionens udspil, fordi det flytter fokus fra bekæm-

pelse til at satse meget mere på forebyggelse. Det er i tråd med regeringens

politik på området gennem mange år.

Vi må sande – i betragtning af dyresygdommes natur og Fællesskabets indre

marked med fri handel over grænserne – at dyresundheden i Danmark vil bli-

ve styrket, i kraft af at det sundhedsmæssige niveau i EU styrkes med denne

strategi. Det er positivt.

Udover det rent dyresundhedsmæssige er det interessant, at Kommissionen

ønsker at udvikle finansielle mekanismer i relation til tilbagetrækning af foder,

fødevarer og levende dyr samt i relation til fordeling af udgifter mellem myn-

digheder og erhverv. Disse punkter vil jeg ikke forholde mig nærmere til nu,

for her har Kommissionen enten for nylig udarbejdet eller agter at udarbejde

yderligere rapporter. Jeg vender naturligvis tilbage til udvalget, når Kommissi-

onen bliver mere konkret.

Drøftelserne i Bruxelles om det videre arbejde er gået i gang, og jeg forventer,

at Rådet vil vedtage rådskonklusioner på rådsmødet i december. Jeg forven-

ter således at få anledning til at vende tilbage til udvalget med denne sag.

Mette Gjerskov

var positiv over for meddelelsen, som indeholder alle de rig-

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

tige ord, men spurgte, hvad vi egentlig konkret vil gøre for dyrenes sundhed,

idet det er handlingen, der tæller.

Familie- og forbrugerministeren

var enig med Mette Gjerskov i, at det bliver

interessant at følge, hvad meddelelsen om dyresundhedsstrategien vil resul-

tere i. Nu ville den blive præsenteret på det kommende rådsmøde, og hun

ville som nævnt vende tilbage til sagen, når ideerne bliver nærmere konkreti-

seret.

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 36: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/10-07

2. Europaudvalgsmøde 12/10 2007

12. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1543/2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og

forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemførelse af den

fælles fiskeripolitik

–

Vedtagelse

KOM (2007) 0369

Rådsmøde 2825 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Fødevareministeren:

Forslaget er uproblematisk, og jeg kan derfor henvise

til det oversendte notat.

Formanden

konkluderede, at der med hensyn til fødevareministerens punkter

ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg. Med hen-

syn til dagsordenens punkt 4 og 5 om statsstøtte i Bulgarien og Rumænien

som følge af tørke havde ingen partier ytret sig imod forhandlingsoplæggene.

Med hensyn til dagsordenens punkt 7 om fiskeriet i Østersøen havde Social-

demokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

tilkendegivet, at de ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. Formanden tilfø-

jede, at alle forventede, at sagen blev udsat, således at fødevareministeren

ville vende tilbage til Europaudvalget med et nyt forhandlingsoplæg på et se-

nere tidspunkt.

Formanden konkluderede, at der med hensyn til familie- og forbrugerministe-

rens punkter ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg under dagsordenens punkt 10 vedrørende spiritus, idet dog Dansk Folke-

parti havde udtalt sig imod forhandlingsoplægget.

Morten Messerschmidt

gjorde opmærksom på, at der var to partier, som

ikke var repræsenteret i Europaudvalget, og som derfor ikke havde taget stil-

ling til forhandlingsoplægget, nemlig Ny Alliance og Centrumdemokraterne.

Betragtes deres manglende afstandtagen som et ja?

Formanden

bekræftede dette og tilføjede, at det nok var et spørgsmål, man

måtte tage op med Præsidiet, hvordan man stillede sig til de to nye partier i

Folketinget i relation til mandatgivningen i Europaudvalget.