EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE 26/10 2007

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Fredag den 26. oktober 2007

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Til stede:

Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V)

næstformand, Martin Henriksen (DF), Svend Auken (S),

Anne Grete Holmsgaard (SF), Rune Lund (EL), Per Clau-

sen (EL).

Miljøminister Connie Hedegaard

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Folkebevægelsen mod EU

vedrørende juridisk vurdering af, om reformtraktaten skal til

folkeafstemning

Deputationen bestod af Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard

indledte med at sige, at han havde bedt om at komme i

deputation, inden der blev udskrevet valg. Anledningen var, at statsministeren

på sin blog havde skrevet, at der ikke var tale om suverænitetsafgivelse i den

nye traktat. Det må gøre det lidt svært for juristerne i Justitsministeriet at

komme til et andet resultat. Søren Søndergaard fortalte, at når Folkebevæ-

gelsen mod EU var ude for at samle underskrifter på, at der skulle være fol-

keafstemning, blev den mødt med megen apati, idet vælgerne ikke mente, de

havde nogen indflydelse. På denne baggrund opfordrede han Europaudvalget

til at tage initiativ til, at der blev lavet en uvildig juridisk undersøgelse, som var

objektiv. I øvrigt mente han, Europaudvalget burde give udtryk for, at det var

uhensigtsmæssigt, at statsministeren gik ud med konklusionen, før den juridi-

ske § 20 undersøgelse var gennemført.

Svend Auken

sagde, at Socialdemokraterne ville have spørgsmålet om fol-

keafstemning undersøgt til bunds, og opfordrede Folkebevægelsen mod EU til

at fremsende sine synspunkter herpå, så de kunne indgå i overvejelserne.

Han tilføjede, at han tidligere havde givet udtryk for, at det var et uheldigt sig-

nal, statsministeren havde givet.

Rune Lund

støttede ideen om at gennemføre en uafhængig undersøgelse og

syntes, det ville være godt at give statsministeren en næse.

Charlotte Antonsen

havde tillid til juristerne i Justitsministeriet og mente,

man måtte have redegørelsen fra den øverste juridiske ekspertise, før man

tog stilling til spørgsmålet om folkeafstemning.

118

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

Martin Henriksen

syntes, det lød meget fornuftigt med en uvildig undersø-

gelse, og spurgte, om Folkebevægelsen mod EU havde et bud på, hvilken

uafhængig instans der ville kunne påtage sig opgaven.

Elisabeth Arnold

sagde på Det Radikale Venstres vegne, at nu blev der jo

en glimrende mulighed for at drøfte EU-spørgsmål, herunder spørgsmålet om

en folkeafstemning, med politikerne under valgkampen.

Søren Søndergaard

henviste til, at juristerne i Justitsministeriet i Tvindsagen

var blevet underkendt af højesteret, så han gik ind for en uafhængig undersø-

gelse. Han var enig i, at Justitsministeriets jurister naturligvis også skulle udta-

le sig. Alle kunne naturligvis fremkomme med deres vurderinger, men pointen

var, at de ikke skulle udpeges af Folkebevægelsen mod EU eller af regerin-

gen, men være uafhængige.

119

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2826 (miljøministre) den 30. oktober 2007

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til det samlenotat om rådsmødet den 30. okto-

ber, som er fremsendt til udvalget fredag den 19. oktober. De 5 punkter på dags-

ordenen forelægges alle til orientering.

1. Klimaændringer

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2826 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 8-9/3-07 – bilag 9 (konklusioner fra den 8.-

9/3-07)

Miljøministeren:

Punkt 1 drejer sig om rådskonklusioner om EU’s forberedelse

af det 13. partsmøde under klimakonventionen på Bali den 3.-14. december

2007.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der baserer sig på

konklusionerne fra det Europæiske Råds møde i marts i år, der som bekendt an-

gav de centrale elementer i en effektiv og ambitiøs global aftale efter 2012, base-

ret på FN’s klimakonvention og Kyoto-protokollen. Målet er at begrænse den glo-

bale opvarmning til ikke mere end 2 grader Celsius over det præindustrielle ni-

veau. Det ved I, men I ved også, at det er ret vigtigt, at EU markerer det og står

fast på det, fordi der er mange, der har travlt med at flytte det mål.

Jeg er enig i konklusionernes understregning af EU’s stærke ønske om at spille

en ledende rolle i den internationale klimaindsats, og at FN’s klimakonvention er

det rette forum for at udforme en global og ambitiøs klimaaftale for perioden efter

2012.

Jeg er også enig i konklusionernes understregning af nødvendigheden af, at der

på COP13 på Bali til december skabes enighed om en samlet forhandlingspro-

ces, der engagerer alle parter med henblik på at opnå en global og ambitiøs post

2012-aftale, og at der etableres et mandat eller en køreplan for forhandlinger af

en sådan post-2012 aftale med henblik på at lande en aftale i 2009 i København.

Endvidere er jeg også enig i, at EU´s opgave er at presse på for, at gruppen af

udviklede lande forpligter sig til større absolutte emissionsreduktioner, og opfor-

drer til, at de udviklede lande samlet påtager sig reduktioner i størrelsesordenen

30 pct. i 2020 i forhold til 1990, og at et sådant niveau bør være retningsgivende

for det videre arbejde med forpligtelser for de udviklede lande. Jeg mener, det er

særligt vigtig at understrege det angivne mål i 2020. Det er ikke den helt store

kunst at få folk til at blive enige om, hvad man skal frem til 2050, men det er vig-

tigt, hvis vi skal holde 2 graderes målsætningen, at vi når målet i 2020. Så der

skal altså også på den kortere bane være forpligtende mål.

Jeg støtter, at konklusionerne fastslår behovet for at udvide de fleksible meka-

nismer hen imod et egentligt internationalt carbon marked, der kan bidrage til at

120

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

fremme de globale investeringer i klimavenlig teknologi. Især over for udviklings-

landene er det vigtigt, at behovet for, at klimaproblemer integreres i det løbende

udviklingssamarbejde, understeges, men også at der tilføres additionelle finansie-

ringsmidler og bringes andre instrumenter i anvendelse, der er målrettet specifikt

mod at håndtere klima og klimaforanledigede problemer og udfordringer i udvik-

lingslandene.

Med de konklusioner, der ligger her, står der et samlet EU bag kravet om, at for-

handlingerne i IMO nu skal accelereres med det sigte at etablere en global regu-

lering, der bidrager til, at søfarten leverer sit bidrag til at begrænse de globale

-udledninger.

Danmark vil inden årets udgang fremlægge et konkret forslag om en bindende

regulering for skibsfartens udledning af drivhusgasser i IMO's miljøkomité. Paral-

lelt hermed vil vi i Bali arbejde for, at forhandlingerne om en post-2012 klimaaftale

åbner op for at inkludere emissioner fra skibsfart, hvis det ikke i passende tid for-

ud for klimakonferencen i København viser sig muligt at blive enige i IMO om am-

bitiøse og bindende reduktioner af skibsfartens CO

-udledninger. Danmark vil

endvidere lægge vægt på, at Bali-konferencen sender et klart politisk signal her-

om til IMO. Skibsfarten får en chance. Den skal de have udnyttet og leve op til

inden 2008. Hjælper det ikke noget, må vi have det på i 2009.

For regeringen er det væsentligt, at uanset i hvilket regi aftalen indgås, bør den

omfatte alle søfartsnationer. En forudsætning for aftalens effektivitet er således, at

det ikke er muligt for redere at undvige reduktionsforpligtelser gennem udflagning.

Samlet set er det min opfattelse, at der er tale om et godt udkast til rådskonklusi-

oner, som jeg aktivt vil støtte.

Svend Auken

syntes, der var tale om en vigtig dagsorden, og håbede, at mil-

jøministeren – trods valgkampen – ville deltage i mødet. Det europæiske

samarbejde fortsætter jo uanset udskrivelse af valg i Danmark.

Han betegnede situationen vedrørende klimaændringer som ret så desperat,

og fandt knap nok dette afspejlet i rådskonklusionerne. Han var ikke uenig i

noget af det, der stod i rådskonklusionerne, men fremhævede, at stigningen i

udledningen af klimagasser er tredoblet efter årtusindskiftet. Vi er slet ikke i

nærheden af en reduktion, og vi er slet ikke i nærheden af 2 graders målsæt-

ningen.

Man sætter sin lid til fleksible mekanismer og ser bort fra, at dette kun skal

være et supplement til den indsats, de enkelte lande skal gøre. Derfor opfor-

drede han til, at man sætter mere alvor ind.

Svend Auken pegede på, CDM-mekanismerne har udviklet sig til en alminde-

lig skandale, og at man nu også giver tilskud til oprettelse af kulfyrede kraft-

værker i udviklingslandene, hvilket han fandt meget lidt betryggende.

Med hensyn til kvotedirektivet mente han ikke, Danmark havde været noget

forbillede, og pegede i den forbindelse på den store uddeling af gratis kvoter.

Han var meget glad for det, miljøministeren sagde om additionelle midler.

121

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

Det er meget vigtigt at få søfarten med. Svend Auken refererede i den forbin-

delse til en opgørelse, som viste, at hvis man medregner den søfart, der bliver

udført af skibe indregistreret i Danmark, bliver Danmark suverænt verdens

største udleder af CO

. Vi ligger på 34 tons pr. indbygger. Han spurgte, hvad

chancen er for, at IMO gør noget i 2008, idet han henviste til den kæmpe

skuffelse, vi havde haft i ICAO med hensyn til luftfarten.

Svend Auken var enig med miljøministeren i, at det er lettere at få fastsat

målsætninger, når målene ligger langt ude i fremtiden, men spurgte, om det

ikke ville være godt at melde et dansk mål ud meget hurtigt, derved at vi sag-

de, at udledningerne skal være reduceret med 40 pct. i 2020.

Anne Grete Holmsgaard

hæftede sig ved, at miljøministeren havde talt om

en absolut reduktion på 30 pct. i 2020, men pegede på, at i øjeblikket køber

EU sig til en del af reduktionen uden for EU. Derfor spurgte hun, hvor græn-

sedragningen er mellem, hvad EU selv skal præstere, og hvad man kan købe

sig til uden for EU’s grænser. Ellers kan vi kun opfylde målsætningen på papi-

ret, men ikke i den reelle verden.

Hun pegede på, at 30 pct. målsætningen er under forudsætning af en række

ting. Det stod stadig væk fuldstændigt uklart for hende, om Rådet har givet

Kommissionen en klar besked på at udarbejde et forslag, der kan føre til, at

man rent faktisk når 30 pct. målet i 2020. Hun tilføjede, at hun havde stillet

nogle spørgsmål herom, men ikke fået et klart svar. Hun spurgte, om der bå-

de indgår et scenarie, hvor EU skal klare alle de 30 pct. selv, og et andet sce-

narie, hvor noget af det kan handles ind fra udlandet.

Med hensyn til om målsætningen om at begrænse stigningen i den globale

opvarmning til 2 grader i dette århundrede henviste Anne Grete Holmsgaard

til, at da Kommissionen spillede ud med sit energiforslag i januar, sagde den,

at 30 pct. reduktion i de rige lande kun ville give 50 procent chance for at hol-

de sig under de 2 graders opvarmning. Hun vidste, at de små østater havde

rejst dette spørgsmål på Wien-mødet, og bedt om, at der bliver lavet en ana-

lyse af det. Støtter Danmark, at der bliver presset på for, at der kommer en

analyse? Anne Grete Holmsgaard mente, vi skulle være vanvittigt varsomme

på dette punkt, idet de målsætninger, der bliver fastlagt i 2009, vil komme til at

gælde i mange år, så det er fuldstændig afgørende, at vi ikke gør for lidt i

2009. Hun tilføjede, at 30 pct. i 2020 formentlig er for lidt. Derfor spurgte hun,

hvorfor Danmark ikke bakker kansler Merkel op og siger, at vi ligesom Tysk-

land vil reducere med 40 pct. i 2020.

Anne Grete Holmsgaard syntes, det ville være fantastisk, hvis man kunne få

en aftale med IMO om at reducere udslippet fra skibstrafikken, men pegede

på, at der ikke kom meget ud af det på det tilsvarende møde i ICAO vedrø-

rende flytrafikken. Hun mente, der i Chicago-konventionen er en mulighed for,

at man kan gå videre med hensyn til at lægge afgifter på brændstof, og be-

tegnede det som skandaløst, at flybranchen i dag er fritaget. Vil miljøministe-

ren arbejde for, at vi siger: Nu er grænsen nået?

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at det er vigtigt at få en ordning med

122

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

hensyn til skovene, idet skove holder på rigtigt meget CO

. Hun ville gerne

høre om miljøministerens holdning hertil.

Hun var fuldstændig enig med miljøministeren i, at midlerne til ulandenes til-

pasning til klimaforanstaltningerne skal være additionelle. Er der noget på

bordet, der gør det sandsynligt?

I relation til teknologioverførsel har der været diskuteret en eller anden form

for fondskonstruktion. Den idé ville hun gerne høre miljøministerens kommen-

tar til.

Med hensyn til CDM sagde hun, at de gode standarder, som WWF arbejder

for, må ind i reglerne. Ellers risikerer vi, at det bliver for svagt.

Per Clausen

erklærede sig enig i det meste af det, der var sagt, og spurgte

med hensyn til købet af kvoter, om det var rigtigt forstået, at det, som EU fak-

tisk lægger op til, er, at kvoter bliver grundlaget for indsatsen, hvor det oprin-

delig var meningen, at det kun skulle være et supplement.

Elisabeth Arnold

erklærede sig enig i de problemstillinger, som Svend Auken

og Anne Grete Holmsgaard havde rejst. Hun pegede på, at da udvalget var i

Rusland og Ukraine, havde man rejst spørgsmålet om den ”flaring”, de lave-

de, når de afbrændte gas og olie, men de havde været fuldstændig ligeglade

med, hvad det betød for klimaet. Derfor spurgte hun, hvordan man får dem i

tale.

Miljøministeren

var glad for Svend Aukens opfordring til, at hun skulle delta-

ge i rådsmødet på tirsdag. Det ville hun også gerne, uanset at der var valg-

kamp.

Hun var enig med Svend Auken i, at udledningerne stiger og stiger, og derfor

er det afsindigt vigtigt at få en aftale – men ikke en hvilken som helst aftale.

Der kom det ud af det forberedende møde, at man – med amerikansk accept

– taler om 2009, ikke om 2009/10, som der havde været optræk til. Kina vil

helst have en dialog, ikke en forpligtende aftale, men er ved at erkende, at det

kan blive nødvendigt. Netop fordi der er tale om en tredobling af stigningstak-

ten i udledningerne, kan vi kun komme ud af det ved forpligtende globale mål-

sætninger i 2020. Man kan ikke skubbe det hele til 2050 – selv om det så ville

være lettere at blive enige – for så er vi forbi ”the point of no return”.

Miljøministeren mente ikke, vi sætter al vor lid til fleksible instrumenter. De er

kun et supplement både i EU og i Danmark. Men vi skal passe på, at vi ikke

drager den konklusion, at vi slet ikke vil have fleksible mekanismer, idet det er

en god måde at få overført holdbare teknologier til den tredje verden og der-

med også få ressourcer ført over til udviklingslandene.

CDM-mekanismerne skal forbedres og raffineres, og nogle af uhensigtsmæs-

sighederne skal lukkes. Men de fleksible mekanismer er nødvendige for at få

en aftale.

I relation til bemærkningerne om Danmark sagde miljøministeren, at der i den

første forpligtelsesperiode ikke var mange lande, der auktionerede så meget

som Danmark, og at der næsten ingen var i den anden periode, 2008-2011.

123

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

Hun mente, auktionering er et godt værktøj.

På Svend Aukens spørgsmål om, hvad chancen er for, at IMO rent faktisk gør

noget, kunne miljøministeren kun gisne, men vi lægger pres på både IMO og

det danske rederierhverv med det argument, at hvis skibsfarten ikke selv gør

noget, må opgaven løses af nogle andre.

Hun var enig med Svend Auken og Anne Grete Holmsgaard i, at det ikke var

imponerede, hvad der kom ud af mødet i ICAO vedrørende luftfart. Vi må nok

i EU selvstændigt introducere krav til luftfarten, herunder til andre landes fly-

selskaber.

I svaret til Svend Auken sagde miljøministeren, at det kunne være fristende at

melde danske CO

-procentsatser ud, men det er utroligt svært præcist at reg-

ne ud, hvad regeringens udspil om 30 pct. vedvarende energi i 2025, forøget

energieffektivisering osv. vil betyde for de konkrete udledninger år for år. Mil-

jøministeren mente, vi ville lande et sted mellem 30 og 40 pct. Hun tilføjede,

at EU lige nu sidder og arbejder med en byrdefordelingsnøgle, så vi skal være

opmærksomme på, hvornår det er det rigtige tidspunkt at melde danske mål

ud. Men der er ingen tvivl om, at Danmark vil være blandt dem, der ønsker så

høje nedskæringsprocenter som muligt.

Miljøministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at Kommissionen er i gang

med at planlægge nedskæringer, som svarer til de 30 pct. i 2020, hvilket var

den opgave, den fik i marts.

Hun gav Anne Grete Holmsgaard ret i, at vi må passe på ikke at gøre for lidt i

2009. Vi må hele tiden pege på konkrete muligheder for at formindske udslip-

pet.

Skove er et af de helt centrale problemer. Det er det også på Bali, idet Indo-

nesien har meget store interesser i skov. Brasilien og Sydafrika er kommet

med et udspil, hvorefter man på en eller anden måde skal kompensere de

lande, som bevarer skovene. Problemet er, at i nogle af disse lande er data-

grundlaget utroligt usikkert. Det vil være en af de ting, der skal defineres i den

”road map”, der gerne skulle komme ud af mødet på Bali. Vi og EU er i møde-

kommende over for tredjelandene med hensyn til skove.

Det er rigtigt, at det skal være additionelle midler, både når det angår tilpas-

ningsfonden og støtte til udviklingslandenes teknologiomstilling, men miljømi-

nisteren fremhævede, at der også er brug for private midler.

Miljøministeren svarede Per Clausen, at hun ikke lagde op til, at kvoter er

grundlaget, men det er et delelement. Hun havde svært ved at se, at det var

en god idé bare at sige farvel til kvoter uden at have noget bedre at sætte i

stedet. Kvoter sætter en pris på carbon og er et virksomt instrument. Hun hå-

bede, at USA snart ville indføre en eller anden form for kvoteregulering.

Miljøministeren gav Elisabeth Arnold ret i, at selv om man taler så meget om

USA og Kina og Indien, skal vi bestemt ikke undervurdere Ruslands betyd-

ning for udslippet. Det er vi meget opmærksomme på.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det er nødvendigt, at vi også får en interna-

124

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

tional skovaftale.

Hun mente, det var lidt bagvendt, at vi først kommer med en målsætning ved-

rørende vedvarende energi, og et halvt år efter kommer Kommissionen så og

siger, hvad der er nødvendigt. Er det ikke muligt at få at vide, hvor langt

Kommissionen er med planlægningen vedrørende de 30 pct.

Hun var skæppe ræd for, at man stikker folk blår i øjnene, når man bliver ved

med at tale om 2 graders målsætningen, for selv om man opnår 30 pct. reduk-

tion i 2020, er der kun 50 pct. chance for, at 2 graders målsætningen kan op-

fyldes.

Anne Grete Holmsgaard spurgte, om det ikke ville være muligt at få noget

med om flaring.

Svend Auken

påpegede, at den danske udmelding vedrørende reduktion

ikke skal være en afledet størrelse. Det er den vigtigste politiske udmelding

overhovedet. Det var hans bestemte opfattelse, at vi skal sige 40 pct. ligesom

Tyskland.

Han præciserede, at han ikke var imod de fleksible mekanismer, men han var

bekymret over, at de kommer til at dominere, og at kontrollen med dem bliver

for ringe. Han fandt det grotesk, at man vil give tilskud til kulkraftværker.

Til sidst sagde Svend Auken, at det vigtigste selvfølgelig vil være, hvad vi

fastsætter som national målsætning, men det kan man diskutere i de kom-

mende uger i andre fora.

Miljøministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at Danmark i mange år

har arbejdet for, at vi får en international skovaftale, men der er ikke udsigt til,

at vi får en sådan.

NOT

Miljøministeren blev Anne Grete Holmsgaard svar skyldig med hensyn til, hvor

langt Kommissionen er med sin planlægning af de 30 pct., men hun ville under-

søge det og fremsende et notat om det.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at hun ikke vidste, hvor flaring hører

hjemme, men hun kunne godt nævne det på tirsdag. Hun tilføjede, at hun

havde en dialog med Maersk, som bruger flaring i høj grad på de danske fel-

ter. Man siger, at det er af sikkerhedshensyn, der sker så store afbrændinger.

Miljøministeren var enig med Svend Auken i, at fleksible mekanismer er et

supplement. Der har været en stor diskussion om, hvorvidt omstillingen til re-

nere teknologi var fornuftig eller ej, men det er en del af den eksisterende af-

tale. Tidligere havde hun sagt, at der blev bygget et nyt kraftværk i Kina om

ugen, men nu var det snarere 2, og formentlig var tallet endnu højere, idet

man i den kinesiske centralregering ikke har overblik over, hvor mange kraft-

værker der bliver bygget ude i provinserne. Det må være bedre at bygge rene

kulkraftværker i stedet for de svinende værker, de bygger nu i Kina.

125

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

2. Kommissionens meddelelse om vandmangel og tørke i Den

Europæiske Union

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0414

Rådsmøde 2826 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2007) 0414 – bilag 1 (grundnotat af 5/10-07)

Miljøministeren:

Kommissionen har denne sommer udarbejdet en meddelelse

om, hvordan man i EU kan imødegå problemer med vandmangel og tørke, som

de især oplever meget kraftigt i Sydeuropa.

Formandskabet har fremlagt et sæt rådskonklusioner, som udtrykker Rådets

holdning til Kommissionens meddelelse.

Jeg tror, at vi alle er opmærksomme på de alvorlige konsekvenser, tørke og

vandmangel har for særligt de sydeuropæiske lande. Jeg kan derfor grundlæg-

gende støtte, at der på europæisk plan kommer fokus på problemerne.

Man kan sige, at i vandrammedirektivet er der faktisk allerede mulighed for, at

medlemslandene gennem deres vandplanlægning kan tage højde for problemer

med tørke og vandmangel. Ud fra en umiddelbar betragtning synes der derfor

ikke at være behov for mere lovgivning. Jeg er imidlertid lydhør over for de øn-

sker, vi hører fra særligt de sydeuropæiske lande, som jo har problemerne, og jeg

er også indstillet på at se positivt på behovet for eventuelt opfølgende lovgivning,

hvis det måtte vise sig nødvendigt.

Svend Auken

sagde, at Danmark står i en meget mindre desperat situation

end Sydeuropa, men også vi kan gøre noget, f.eks. med hensyn til lednings-

tabet for vand.

Svend Auken nævnte i forbindelse med dette punkt en tv-udsendelse om, at

de fleste vandhaner, der blev importeret til Danmark, var fyldt med nikkel og

bly, sådan at vandet blev direkte sundhedsskadeligt. Han spurgte, om miljø-

ministeren var bekendt med den udsendelse, og ville gribe ind over for pro-

blemet.

Miljøministeren

svarede Svend Auken, at hun ikke selv havde set udsendel-

sen om vandhaner, og det lå lidt uden for hendes regi, men hun havde bedt

Miljøstyrelsen om at følge sagen, og hun vidste, at man i Økonomi- og Er-

hvervsministeriet ville stramme op.

126

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

3. Ny EU-strategi for bæredygtigudvikling: Fremskridtsrapport

–

Orienterende debat

KOM (2007) 0642

Rådsmøde 2826 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Miljøministeren:

Kommissionens fremskridtsrapport og Rådets anbefalinger vil

indgå i Det Europæiske Råds status over fremdriften i gennemførelsen af bære-

dygtighedsstrategien til december i år.

Kommissionens overordnede vurdering er, at der kun er sket begrænset frem-

skridt, men at der er grund til optimisme, hvis der sker en effektiv implementering

af de politiske initiativer, som er undervejs. Dog er der også områder, hvor der er

behov for en forstærket indsats, hvis de fastsatte mål skal nås. Det gælder for

eksempel på transportområdet, visse dele af biodiversitet, vedvarende energi og

forskning og udvikling.

Man må sige, at Kommissionens meddelelse er voldsomt forsinket. Den er først

fremsendt i tirsdags. Det har derfor ikke været muligt at gennemføre høringer af

organisationerne og udarbejde en gennemarbejdet og konsolideret dansk hold-

ning til meddelelsen. Jeg vil derfor på nuværende tidspunkt tage meddelelsen til

efterretning. Vi vil så efterfølgende udarbejde en dansk holdning.

127

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

4. Forslag til direktiv om brændstofkvalitet

–

Politisk drøftelse

KOM (2007) 0018

Rådsmøde 2826 – bilag 1 (samlenotat side 16)

KOM (2007) 0018 – bilag 2 (grundnotat af 5/3-07)

KOM (2007) 0018 – bilag 3 (revideret grundnotat af 18/6-07)

Miljøministeren:

Kommissionens forslag har til hovedformål at opdatere det ek-

sisterende brændstofkvalitetsdirektiv med henblik på reduktion af drivhusgasser

og forurening fra brændstof anvendt til vejtransport og ikke-vejgående maskiner

samt at fremme anvendelsen af biobrændstoffer.

Udover revision af direktivets mere tekniske krav foreslår Kommissionen som et

nyt element, at transportsektoren skal overvåge udledningen af drivhusgasser fra

brændstoffer fra hele brændstoffets livscyklus fra 2009, og at udslippet af driv-

husgasser fra 2011 og frem til 2020 skal nedbringes med 1 pct. om året i forhold

til niveauet i 2010.

Generelt er jeg positiv over for de mere tekniske opstramninger, som Kommissio-

nen lægger op til. Altså dette med reducerede grænseværdier for svovl, overgang

til svovlfri dieselolie, højere tilladt andel af biobrændstof osv.

Formandskabet har ønsket en politisk debat på rådsmødet om det nye element:

En reduktionsmålsætning for transportsektorens udledning af drivhusgasser.

Jeg er enig i, at alle sektorer – og dermed også transportsektoren – skal bidrage

til CO

-reduktionsindsatsen. Men det er vigtigt, at vi arbejder på at finde den rigti-

ge model herfor. Jeg er ikke overbevist om, at Kommissionens forslag om direkte

reduktionsmål for oliebranchen er den optimale model. Krav til motorteknologi er

én type værktøj, der allerede bliver anvendt. Krav til biobrændstoffer er et centralt

alternativt værktøj, herunder krav til især CO

-fortrængning og energieffektivitet,

ligesom inklusion i EU’s kvotesystem bør overvejes.

I øvrigt er det afgørende, at 10 procents målsætningen fra Det Europæiske Råd

for biobrændstoffer i 2020 respekteres – herunder ikke mindst at det sikres, at

anvendelsen af biobrændstoffer er miljø- og samfundsøkonomisk bæredygtig.

For så vidt angår konkrete kriterier for bæredygtighed finder jeg, at der ud fra en

miljømæssig betragtning må stilles krav om for det første en væsentlig reduktion i

samtlige drivhusgasemissioner i hele brændstoffets livscyklus i forhold til fossile

brændstoffer. Det er min vurdering, at Kommissionens forslag om krav om 10 pct.

reduktion i 2010 er alt for lavt. Fra en miljømæssig betragtning kunne man snare-

re overveje f.eks. 50 pct. i 2010.

Når man gå ind og bruger en anden teknologi til fremstilling af biobrændstof, hvor

meget CO

fortrænger det så? Hvis man sætter den procent for lavt, så vil ethvert

1. generations biobrændstof kunne komme i anvendelse. Hvis man dertil føjer et

krav om, at man skal reducere med 1 pct. år for år, vil det være en måde at force-

re 1. generations biobrændstofs indtog på markedet på. Det ønsker vi ikke. Vi

ønsker, at man kun bruger bæredygtigt biobrændstof og altså – når det kommer –

128

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

certificeret biobrændstof. Derfor skal vi passe på. Selv om det kan lyde besnæ-

rende, så vil der, hvis man tager det, der ligger fra Kommissionen, komme et

enormt træk på 1. generations biobrændstoffer – inklusive de af dem, som ikke er

bæredygtige.

For det andet bør der stilles krav om stor energieffektivitet set over hele brænd-

stoffets livscyklus. CO

-neutral biobrændstof kan indebære et meget højt energi-

forbrug – typisk større end til produktionen af fossile brændstoffer. F.eks. er ener-

gieffektiviteten generelt lav for bioethanol og biodiesel, hvorimod teknologier ba-

seret på forgasning forventes at have en bedre energieffektivitet.

For det tredje bør der stilles krav om bevarelse af biodiversiteten. Denne målsæt-

ning skal ses i sammenhæng med FN’s globale mål om at begrænse tilbagegan-

gen i biodiversitet senest i 2010 og EU’s egen målsætning om at standse tilbage-

gangen i 2010.

For det fjerde bør der stilles krav om at undgå reduktion i kulstoflagring ved æn-

dret arealanvendelse.

Det er altså noget af det, man skal lægge vægt på, hvis vi skal undgå, at man

bare blindt tager alle mulige og umulige typer biobrændstoffer i anvendelse.

Også andre kriterier kan overvejes. I forhold til miljømæssige kriterier tænker jeg

især på Hollands og UK’s overvejelser vedrørende belastning af vandmiljøet og

udtømning af vandressourcer. Det vil også være en af parametrene, at der indgår

bevarelse af jordkvalitet samt fastholdelse eller forbedring af luftkvalitet.

Endelig kan også samfundsøkonomiske og sociale kriterier være relevante. Jeg

har her koncentreret mig om de miljømæssige kriterier. Jeg vil dog gerne tilføje, at

stigninger i fødevarepriserne som følge af øget efterspørgsel efter biobrændsel,

sætter ekstra fokus på de miljømæssige, etiske og fordelingspolitiske aspekter

ved anvendelse af korn til produktion af biobrændstoffer. Derfor synes jeg, det

bliver afgørende, at fremskynde og udvikle teknologier, som ikke baserer produk-

tionen af biobrændstoffer på fødevarer.

Jeg mener, det er et meget vigtig emne, formandskabet har lagt op til en første

politisk drøftelse af. Jeg tror ikke, at vi bliver færdige på rådsmødet på tirsdag, og

forventer derfor, at jeg kommer tilbage til emnet her i udvalget.

Svend Auken

syntes, hovedlinjen lød fornuftig. Han havde ligesom miljømini-

steren et stort problem med biobrændstof, som kan risikere at føre til miljø-

mæssige og sociale katastrofer. I den forbindelse pegede han på, at man ryd-

der tropiske regnskove og erstatter dem med palmeplantager, hvor der pro-

duceres råvarer til biobrændstof. Han mente, at forudsætningen for, at pro-

duktionen kan være bæredygtig, er, at der bliver tale om certificering.

Anne Grete Holmsgaard

var ligesom miljøministeren lidt loren ved, at man

kun pålægger oliebranchen at reducere med 1 pct. om året i perioden fra

2011 til 2020. For det første er 1 pct. ikke ret meget. For det andet vil det for-

mentlig blot føre til, at man anvender 1. generations biobrændstof. Det er ikke

godt nok, medmindre man får en certificeringsordning eller i det mindste en

129

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

ordning, der svarer til den, man opererer med i Storbritannien og Holland med

rapporteringspligt for biobrændstof. Derfor ville hun endnu engang spørge

miljøministeren: Vil du være med til, at vi laver den certificeringsordning og

siger, at den kommer til at gælde fra nu af på det danske marked? Det vil

lægge et pres på de andre lande.

Anne Grete Holmsgaard tilføjede, at hun ikke troede, en certificeringsordning

alene kan løse problemet. Hun troede, det var nødvendigt med en internatio-

nal skovaftale. En del af problemkomplekset er nemlig, at man bruger aftalen

om regnskove til at plante afgrøder, som kan bruges til biobrændstof, eller

skifter afgrøder.

Per Clausen

betegnede det som skæbnens ironi, at man behandlede

spørgsmålet om skove i udviklingslandene på det møde, som også beskæfti-

gede sig med tilskud til biobrændstof. Hvis man skal komme igennem med

noget, som er miljømæssigt og socialt bæredygtigt, bør man være indstillet på

at overveje, om det overhovedet er rigtigt at fastholde den målsætning, vi har

vedrørende biobrændstof.

I relation til biobrændstoffer taler man om at tillade et højere damptryk. Har

man foretaget nogen analyse i Danmark eller i EU af de sundhedsmæssige

konsekvenser af det?

Miljøministeren

svarede Svend Auken, at hun mente, vi skal certificere bio-

brændstoffer.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at vi tror på, at Kommissionen vil fore-

slå en europæisk ordning, og det vil være at foretrække for en national dansk

ordning.

I anledning af Per Clausens udtalelse om, at det er i orden med biobrændstof,

hvis det er certificeret, pegede miljøministeren på, at i regeringens energiud-

spil skriver man, at det er under forudsætning af, at det er samfundsmæssigt

og miljømæssigt bæredygtigt.

Hun svarede Per Clausen vedrørende damptryk, at vi sætter det ned til 8 nu.

Når vi ikke sætter det længere ned, er det fordi Miljøstyrelsen siger, at det er

minimalt, hvad man vil opnå ved at sætte det ned til f.eks. 6, men det koster

eksorbitant meget.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var klart, at man skulle have en euro-

pæisk certificeringsordning, men når hun bad om, at vi indførte en dansk, var

det for at få den europæiske ordning til at blive tilstrækkelig skrap.

Hun mente også, det fremgik af topmødet, at der skulle være tale om sam-

fundsmæssig bæredygtighed og 2. generationsteknologi, bare med lidt andre

ord end i regeringens udspil.

Selv om hun godt vidste, det ikke var miljøministerens område, opfordrede

hun til, at man på landbrugsområdet fjernede tilskuddet til biobrændstofafgrø-

der, idet det fremmer 1. generationsteknologi. Rapsmarkerne bugner i øjeblik-

ket.

Miljøministeren

sagde vedrørende national certificering, at hun i sit indlæg

130

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

på tirsdag ville komme med nogle bud på, hvad vi gerne ser i en certifice-

ringsordning. Hun henholdt sig til, at på miljøministermødet i juni i Essen sag-

de energikommissæren og miljøkommissæren, at i løbet af 3-4 måneder ville

der ligge et forslag vedrørende certificering. Hun var overordentlig skeptisk

over for biobrændstof, og hun var usikker på, om der kommer en certifice-

ringsordning.

Miljøministeren nævnte, at den danske kommissær også havde været ude

med betragtninger om, at man skulle fjerne tilskuddet til bioafgrøder.

Hun medgav, at hvis vi ikke kan få en certificeringsordning globalt, må vi se

på det nationalt, men det bedste vil være at få en EU-plan, som sætter yderli-

gere skub i udviklingen af 2. og 3. generations teknologier til fremstilling af

biobrændstof.

131

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

5. GMO majs

–

Vedtagelse

KOM (2007) 0586

KOM (2007) 0589

Rådsmøde 2826 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Bilag (041) 69 (grundnotat af 25/11-04)

Rådsmøde 2773 – bilag 2 (henvendelse fra Greenpeace af

11/12-06)

Udvalgsmødereferat:

EUU Alm. Del (06) – bilag 130, side 637 (senest behandlet i EUU

15/12-06)

(042) side 733 FO (forhandlingsoplæg forelagt 17/6-05)

Miljøministeren:

I forbindelse med rådsmødet i juni 2005 forelagde jeg disse to

sager for udvalget med henblik på forhandlingsoplæg og forud for rådsmødet i

december 2006 til orientering. Sagen har således allerede været behandlet to

gange i Rådet – begge gange har Danmark stemt imod, og der her været kvalifi-

ceret flertal i Rådet imod Kommissionens forslag.

Sagen drejer sig om, at Østrig med henvisning til sikkerhedsklausulen i det gamle

udsætningsdirektiv ønsker at forbyde brug og salg af to linjer genetisk modificeret

majs.

Kommissionen har siden sidste behandling i Rådet taget dyrkningsaspektet ud,

så forslaget nu kun vedrører fødevare- og foderaspektet. Ændringerne i Kommis-

sionens forslag ændrer ikke ved, at der efter regeringens opfattelse fortsat mang-

ler klare overgangsbestemmelser for, hvordan man håndterer sådanne gamle

sager, efter at det nye direktiv er trådt i kraft. Da der ikke er ændret ved dette for-

hold, siden Rådet behandlede sagen sidste gang, agter regeringen endnu en-

gang at stemme imod.

Kommissionen har bragt spørgsmålet om afgørelsen i WTO-panel sagen op i

Coreper i forbindelse med forberedelsen af rådsmødet. Kommissionen oplyste, at

fristen for at opfylde WTO-afgørelsen er den 21. november 2007, og at man risi-

kerer handelspolitiske sanktioner fra USA’s, Canadas og Argentinas side, hvis

Rådet ikke vedtager Kommissionens forslag.

Af WTO-panelets rapport, som blev endeligt vedtaget i november 2006, fremgår

det, at de østrigske foranstaltninger ikke var baseret på risikoprocedurer og der-

med ikke i overensstemmelse med WTO’s regler. Panelet konkluderer derfor, at

anvendelsen af sikkerhedsklausulen skal bringes i overensstemmelse med for-

pligtigelserne under SPS-aftalen.

Disse forpligtigelser indebærer, at Østrig inden for en rimelig tidsfrist skal iværk-

sætte yderligere videnskabeligt arbejde med henblik på at vurdere de fremdragne

risikomomenter ved de to GMO-typer. Østrig har oplyst, at dette videnskabelige

udredningsarbejde er iværksat, men endnu ikke afsluttet.

132

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

Grundlæggende mener vi altså ikke, at det ændrer den præmis, der har været

gældende for Danmark de to gange tidligere, hvor vi har utalt os imod forslaget.

Det agter vi at gøre også den tredje gang.

Svend Auken

mindede om, at en fjerdedel af den østrigske voksne befolk-

ning har skrevet under på et krav om helt at forbyde GMO. Han syntes, man

skulle respektere sådanne ønsker i de enkelte lande, og var derfor glad for

miljøministerens indstilling til sagen.

133

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 43: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/10-07

5. Europaudvalgsmøde

Udg.

Punkt 3. Gennemgang og fastlæggelse af tidsplan for udvalgets

behandling af B 1 (ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne

indtægter)

B 1 (07) – bilag 1 (udkast til tidsplan)

På grund af valgudskrivelsen udgik dette punkt af dagsordenen.

134