Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringsÂtilladelse med betingelser for lægemidlet til sjældne sygÂdomme Tasigna – nilotinib
Resumé
En vedtagelse af det foreliggende forslag vil indebære, at der udstedes en markedsføringstilladelse til lægemidlet Tasigna – nilotinib. Lægemidlet anvendes til behandling af behandling af voksne patienter med kronisk og accelereret Philadelphiakromosompositiv myeloid leukæmi (CML), som er resistente eller intolerante over for tidligere behandling, inkl. imatinib.
En vedtagelse af forslaget kan indebære behandlingsmæssige fordele, og i den sammenhæng udgør forslaget en forbedring af sundhedsbeskyttelses-niveauet i Danmark.
1. Indledning
Kommissionens forslag - EU/1/07/422/001-004 (EMEA/H/C/798) - til den ovenfor nævnte beslutning er fremsendt til medlemsstaterne den 22. oktober 2007. Endvidere foreligger der forslag til beslutning i henhold til artikel 127a i Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2001/83/EF, for sÃ¥ vidt angÃ¥r tilÂladelse til markedsføring af lægemidlet Tasigna.
Forslaget har som retsgrundlag artikel 10, stk. 2, i RÃ¥dets forordning 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvÃ¥gning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om opretÂtelse af et europæisk lægemiddelagentur.
Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes stillingtagen til forslaget skal være formanden for forÂskriftskomitéen i hænde senest den 12. november 2007.
Efter forordning 726/2004 skal en central godkendelsesprocedure følges ved ansøgninger om udstedelse af markedsføringstilladelse til lægemidler udÂviklet pÃ¥ grundlag af en række bioteknologiske fremgangsmÃ¥der. ProceÂduÂren skal desuden anvendes ved godkendelse af lægemidler til mennesker med et indhold af nye aktive stoffer (der ikke tidligere har været godkendt i et lægemiddel inden for EU), nÃ¥r de pÃ¥gældende lægemidler er fremstillet til behandling af immunforsvarssygdomme, kræft, visse nervelidelser, sukkerÂsyge og sjældne sygdomme samt ved godkendelse af veterinære lægemidler bestemt til at fremme dyrs vækst eller produktivitet.
Virksomhederne kan endvidere frivilligt anmode om anvendelse af den cenÂtrale procedure for andre lægemidler med et nyt aktivt stof, lægemidler som er behandlingsmæssigt, videnskabeligt eller teknisk nyskabende, samt lægeÂmidler hvor en tilladelse pÃ¥ fællesskabsplan kan være til gavn for patienÂterne.Â
Â
Ansøgninger, der behandles efter den centrale procedure, indsendes til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Lægemiddelagenturets udtalelse om anÂsøgÂningen afgives af et af agenturets videnskabelige ekspertudvalg. Ved anÂsøgninger om godkendelse af lægemidler til sjældne sygdomme afgives først udtalelse af COMP (Committee on Orphan Medicinal Products - Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme), der afgør, om det pÃ¥gælÂdende produkt kan fÃ¥ status som et lægemiddel til sjældne sygdomme. SÃ¥Âfremt COMP kan godkende denne status, afgives herefter udtalelse af CHMP (Committee for Medicinal Products for Human Use – Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler). Hvert medlemsland har udpeget 1 medlem til henholdsvis COMP og CHMP.
Kommissionen træffer afgørelse om godkendelse eller nægtelse af godÂkendelse af udstedelse af en markedsføringstilladelse efter forvaltningsÂproceduren i Det StÃ¥ende Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler. KomÂmissionen vedtager de foreslÃ¥ede foranstaltninger, der straks finder anÂvendelse. OpnÃ¥s der ikke kvalificeret flertal i udvalget, forelægger KommisÂsionen sin beslutning for RÃ¥det. Kommissionen kan i sÃ¥ fald udsætte anÂvendelsen af de foranstaltninger, den har vedtaget, i 1 mÃ¥ned. RÃ¥det kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for 1 mÃ¥ned. Har RÃ¥det ikke inden for fristen pÃ¥ 1 mÃ¥ned truffet en anden afgørelse, gennemfører Kommissionen sin beslutning.
2. Forslagets formål og indhold
Vedtagelse af Kommissionens forslag til beslutning indebærer, at der af Kommissionen kan udstedes en markedsføringstilladelse til lægemidlet Tasigna, som giver adgang til at markedsføre lægemidlet i samtlige 27 medlemslande.
Kort beskrivelse af lægemidlet
Tasigna er et kræftmiddel af familien tyrosin kinase hæmmere, som skal bruges til behandling af voksne patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML) i kronisk og accelereret fase, som er resistente eller intolerante over for tidligere behandling, inklusive imatinib (Glivec®).
Tasigna gives to gange dagligt i form af kapsler og mÃ¥ ikke indtages sammen med mad. Lægemidlet gives under nøje kontrol af hvide blodÂlegemer og blodplader.
Tasigna har en række interaktioner med andre lægemidler, som fremgår af produktresuméet.
De vigtigste bivirkninger er fald i blodprocent, hvide blodlegemer og blodÂplader. Herved øges risikoen for infektioner og blødning. Der er set pÃ¥virkÂning af hjerterytmen og hjertesvigt. Tasigna forlænger det sÃ¥kaldte QT-interval i EKG’et.
Til markedsføringstilladelsen til Tasigna er der fastsat en række betingelser eller begrænsninger som angivet i artikel 127a i Direktiv 2001/83/EC, som medlemsstaterne er forpligtet til at implementere nationalt.
Tasigna mÃ¥ kun udleveres efter begrænset recept; i Danmark vil lægeÂmidlet kun blive udleveret pÃ¥ sygehuse.
3. Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning for en allerede vedtagen retsakt. Overvejelser om nærhedsprincippet er derfor ikke relevante.
4. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
5. Forslagets konsekvenser for Danmark
CML er en sjælden form for leukæmi, som rammer ca. 90 danskere årligt. Prævalensen skønnes til at være 500-600 patienter. Sygdommen er i den indledende kroniske fase karakteriseret ved en massiv overproduktion af normalt fungerende hvide blodlegemer, ofte betydeligt forstørret milt og varierende grader af anæmi.
CML var den første kræftsygdom, hvor man kunne identificere en specifik genetisk abnormitet, idet to forskere i PhilaÂdelphia allerede i 1960 beskrev et abnormt kromosom i blodceller fra patienter med CML; kromosomet fik navn efter byen. I 1973 fandt man, at Philadelphiakromosomet (Ph-1) var resultatet af en translokation mellem kromosom 9 og kromosom 22, og efter at det blev muligt at bÃ¥ndfarve kroÂmosomer, betegnes translokationen t(9;22)(q34;q11) efter gældende nomenÂklaÂtur. Resultatet af translokationen bliver en fusion af bcr-genet pÃ¥ kromoÂsom 22 og Abelsongenet (abl) pÃ¥ kromosom 9. Genproduktet er et enzym, en tyrosinkinase. Tyrosinkinaser spiller en væsentlig rolle for ondartede cellers vækst, og denne indsigt har ført til udvikling af en stor klasse af lægemidler, tyrosinkinasehæmmere. Det første lægemiddel, som kunne hæmme bcr-abl tyrosinkinasen, var Glivec® (imatinib). Glivec® blev marÂkedsÂført i EU den 7. november 2001. Glivec® er en milepæl i lægemiddelÂhistorien; dels har behandlingen af CML ændret sig radikalt (se nedenfor), dels var Glivec® det første medlem af en helt ny lægemiddelklasse til kræftÂsygdomme.
Indtil midten af 1980’erne var prognosen for CML næsten uændret; mild kemoterapi kunne holde patienterne symptomfri i ca. 4 Ã¥r, hvorefter sygÂdomÂmen transformerede til en dødeligt forløbende akut leukæmi, en sÃ¥kaldt blastkrise. Et mindretal (ca. 10 -15 pct.) af patienterne havde god virkning af lægemidlet interferon-alfa (markedsført i 1985), som kan undertrykke PhilaÂdelÂphiaÂkromosomet. Eneste kurative behandlingsmulighed var en allogen knoglemarvstransplantation fra en beslægtet eller vævstypeforligelig donor. Sidstnævnte procedure er forbundet med høj sygelighed og dødelighed.
Glivec® har helt ændret situationen; et forhold som bl.a. kan dokumenteres ved, at antallet af knoglemarvstransplantationer pÃ¥ patienter med CML udÂført pÃ¥ Rigshospitalet er faldet til ganske fÃ¥ tilfælde Ã¥rligt. Desværre er Glivec® ikke i stand til at kurere CML, om end levetiden forlænges. En forklaring er, at udvikling af resistens sker med en hyppighed pÃ¥ 4-5 pct. per behandlingsÃ¥r. Man har nu mulighed for at mÃ¥le de mutationer, som er bagÂgrunden for resistens, og Tasigna® (nilotinib) er netop udviklet til at virke pÃ¥ Glivec-resistente celler. Det skal nævnes, at lægemidlet Sprycel® (daÂsatiÂÂÂÂnib) med omtrent samme indikation blev godkendt sidst i 2006.
Â
Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det pÃ¥gældende lægemiddel fuldt ud lever op til de krav, der stilles til lægemidlers effekt, sikkerhed og kvaÂlitet. Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at markedsføringen af det pÃ¥Âgældende lægemiddel kan indebære behandlingsmæssige fordele, og i den sammenÂhæng udgør forslaget en bedring af sundhedsbeskyttelsen.
Da man endnu ikke kender den pris, som Tasigna vil blive solgt til, og da man ikke har overblik over, hvor stor en del af patienterne med CML der vil skulle tilbydes behandling med Tasigna, kan man ikke præcist udtale sig om forslagets økonomiske konsekvenser for regionerne.
Forslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.
PÃ¥ baggrund af forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af marÂkedsÂføringstilladelse med betingelser for lægemidlet Tasigna, omhandÂlet i artikel 127a i Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2001/83/EF, er det af hensyn til en sikker og virkningsfuld anvendelse af lægemidlet en betingelse for markedsføringstilladelse, at indehaveren af markedsføringstilladelsen inden lancering sikrer, at alle læger, som forventes at udskrive Tasigna, er forÂsyÂnet med en sundhedspersonale-informationspakke indeholdende underÂvisÂningsÂbrochure, produktresumé (SPC), indlægsseddel og mærkning. De væsentligste elementer i undervisningsbrochuren er information om de kardiovaskulære risici, der er forbundet med anvendelsen af lægemidlet, lægemiddelinteraktioner, der skal tages i betragtning, samt betydningen af fødeindtagelse pÃ¥ lægemidlets optagelse fra tarmen.
En vedtagelse af Kommissionens forslag vil ikke kræve dansk lovgivning.
6. Høring
Ansøgninger om markedsføringstilladelser til lægemidler forelægger Læge-middelstyrelsen ikke for andre myndigheder eller organisationer, da disse sager med ledsagende dokumentationsmateriale indeholder oplysninÂger om forretningshemmeligheder af sensitiv karakter.
7. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet i ekspertudvalget CHMP, som med enstemÂmighed har kunnet anbefale markedsføringen af det pÃ¥gældende lægeÂmiddel.
Forslaget har ikke været drøftet i EU-regi efter behandlingen i CHMP, hvorfor forhandlingssituationen er uafklaret.
Det forventes, at hovedparten af medlemsstaterne kan støtte forslaget.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.