Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings­tilladelse med betingelser for lægemidlet til sjældne syg­domme Tasigna – nilotinib

 

 

Resumé

 

En vedtagelse af det foreliggende forslag vil indebære, at der udstedes en markedsføringstilladelse til lægemidlet Tasigna – nilotinib. Lægemidlet anvendes til behandling af behandling af voksne patienter med kronisk og accelereret Philadelphiakromosompositiv myeloid leukæmi (CML), som er resistente eller intolerante over for tidligere behandling, inkl. imatinib.

 

En vedtagelse af forslaget kan indebære behandlingsmæssige fordele, og i den sammenhæng udgør forslaget en forbedring af sundhedsbeskyttelses-niveauet i Danmark.

 

 

1. Indledning

 

Kommissionens forslag - EU/1/07/422/001-004 (EMEA/H/C/798) - til den ovenfor nævnte beslutning er fremsendt til medlemsstaterne den 22. oktober 2007. Endvidere foreligger der forslag til beslutning i henhold til artikel 127a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF, for så vidt angår til­ladelse til markedsføring af lægemidlet Tasigna.

 

Forslaget har som retsgrundlag artikel 10, stk. 2, i Rådets forordning 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om opret­telse af et europæisk lægemiddelagentur.

 

Forslaget behandles i skriftlig procedure, og Kommissionen har oplyst, at medlemsstaternes stillingtagen til forslaget skal være formanden for for­skriftskomitéen i hænde senest den 12. november 2007.

 

Efter forordning 726/2004 skal en central godkendelsesprocedure følges ved ansøgninger om udstedelse af markedsføringstilladelse til lægemidler ud­viklet på grundlag af en række bioteknologiske fremgangsmåder. Proce­du­ren skal desuden anvendes ved godkendelse af lægemidler til mennesker med et indhold af nye aktive stoffer (der ikke tidligere har været godkendt i et lægemiddel inden for EU), når de pågældende lægemidler er fremstillet til behandling af immunforsvarssygdomme, kræft, visse nervelidelser, sukker­syge og sjældne sygdomme samt ved godkendelse af veterinære lægemidler bestemt til at fremme dyrs vækst eller produktivitet.

 

Virksomhederne kan endvidere frivilligt anmode om anvendelse af den cen­trale procedure for andre lægemidler med et nyt aktivt stof, lægemidler som er behandlingsmæssigt, videnskabeligt eller teknisk nyskabende, samt læge­midler hvor en tilladelse på fællesskabsplan kan være til gavn for patien­terne. 

 

Ansøgninger, der behandles efter den centrale procedure, indsendes til Det Europæiske Lægemiddelagentur. Lægemiddelagenturets udtalelse om an­søg­ningen afgives af et af agenturets videnskabelige ekspertudvalg. Ved an­søgninger om godkendelse af lægemidler til sjældne sygdomme afgives først udtalelse af COMP (Committee on Orphan Medicinal Products - Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme), der afgør, om det pågæl­dende produkt kan få status som et lægemiddel til sjældne sygdomme. Så­fremt COMP kan godkende denne status, afgives herefter udtalelse af CHMP (Committee for Medicinal Products for Human Use – Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler). Hvert medlemsland har udpeget 1 medlem til henholdsvis COMP og CHMP.

 

Kommissionen træffer afgørelse om godkendelse eller nægtelse af god­kendelse af udstedelse af en markedsføringstilladelse efter forvaltnings­proceduren i Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler. Kom­missionen vedtager de foreslåede foranstaltninger, der straks finder an­vendelse. Opnås der ikke kvalificeret flertal i udvalget, forelægger Kommis­sionen sin beslutning for Rådet. Kommissionen kan i så fald udsætte an­vendelsen af de foranstaltninger, den har vedtaget, i 1 måned. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for 1 måned. Har Rådet ikke inden for fristen på 1 måned truffet en anden afgørelse, gennemfører Kommissionen sin beslutning.

 

 

2. Forslagets formål og indhold

 

Vedtagelse af Kommissionens forslag til beslutning indebærer, at der af Kommissionen kan udstedes en markedsføringstilladelse til lægemidlet Tasigna, som giver adgang til at markedsføre lægemidlet i samtlige 27 medlemslande.

 

Kort beskrivelse af lægemidlet

 

Tasigna er et kræftmiddel af familien tyrosin kinase hæmmere, som skal bruges til behandling af voksne patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML) i kronisk og accelereret fase, som er resistente eller intolerante over for tidligere behandling, inklusive imatinib (Glivec®).

 

Tasigna gives to gange dagligt i form af kapsler og må ikke indtages sammen med mad. Lægemidlet gives under nøje kontrol af hvide blod­legemer og blodplader.

 

Tasigna har en række interaktioner med andre lægemidler, som fremgår af produktresuméet.

 

De vigtigste bivirkninger er fald i blodprocent, hvide blodlegemer og blod­plader. Herved øges risikoen for infektioner og blødning. Der er set påvirk­ning af hjerterytmen og hjertesvigt. Tasigna forlænger det såkaldte QT-interval i EKG’et.

 

Til markedsføringstilladelsen til Tasigna er der fastsat en række betingelser eller begrænsninger som angivet i artikel 127a i Direktiv 2001/83/EC, som medlemsstaterne er forpligtet til at implementere nationalt.

 

Tasigna må kun udleveres efter begrænset recept; i Danmark vil læge­midlet kun blive udleveret på sygehuse.

 

 

3. Nærhedsprincippet

 

Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning for en allerede vedtagen retsakt.  Overvejelser om nærhedsprincippet er derfor ikke relevante.

 

 

4. Udtalelser

 

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

 

 

5. Forslagets konsekvenser for Danmark

 

CML er en sjælden form for leukæmi, som rammer ca. 90 danskere årligt. Prævalensen skønnes til at være 500-600 patienter. Sygdommen er i den indledende kroniske fase karakteriseret ved en massiv overproduktion af normalt fungerende hvide blodlegemer, ofte betydeligt forstørret milt og varierende grader af anæmi.

 

CML var den første kræftsygdom, hvor man kunne identificere en specifik genetisk abnormitet, idet to forskere i Phila­delphia allerede i 1960 beskrev et abnormt kromosom i blodceller fra patienter med CML; kromosomet fik navn efter byen. I 1973 fandt man, at Philadelphiakromosomet (Ph-1) var resultatet af en translokation mellem kromosom 9 og kromosom 22, og efter at det blev muligt at båndfarve kro­mosomer, betegnes translokationen t(9;22)(q34;q11) efter gældende nomen­kla­tur. Resultatet af translokationen bliver en fusion af bcr-genet på kromo­som 22 og Abelsongenet (abl) på kromosom 9. Genproduktet er et enzym, en tyrosinkinase. Tyrosinkinaser spiller en væsentlig rolle for ondartede cellers vækst, og denne indsigt har ført til udvikling af en stor klasse af lægemidler, tyrosinkinasehæmmere. Det første lægemiddel, som kunne hæmme bcr-abl tyrosinkinasen, var Glivec® (imatinib). Glivec® blev mar­keds­ført i EU den 7. november 2001. Glivec® er en milepæl i lægemiddel­historien; dels har behandlingen af CML ændret sig radikalt (se nedenfor), dels var Glivec® det første medlem af en helt ny lægemiddelklasse til kræft­sygdomme.

 

Indtil midten af 1980’erne var prognosen for CML næsten uændret; mild kemoterapi kunne holde patienterne symptomfri i ca. 4 år, hvorefter syg­dom­men transformerede til en dødeligt forløbende akut leukæmi, en såkaldt blastkrise. Et mindretal (ca. 10 -15 pct.) af patienterne havde god virkning af lægemidlet interferon-alfa (markedsført i 1985), som kan undertrykke Phila­del­phia­kromosomet. Eneste kurative behandlingsmulighed var en allogen knoglemarvstransplantation fra en beslægtet eller vævstypeforligelig donor. Sidstnævnte procedure er forbundet med høj sygelighed og dødelighed.

 

Glivec® har helt ændret situationen; et forhold som bl.a. kan dokumenteres ved, at antallet af knoglemarvstransplantationer på patienter med CML ud­ført på Rigshospitalet er faldet til ganske få tilfælde årligt. Desværre er Glivec® ikke i stand til at kurere CML, om end levetiden forlænges. En forklaring er, at udvikling af resistens sker med en hyppighed på 4-5 pct. per behandlingsår. Man har nu mulighed for at måle de mutationer, som er bag­grunden for resistens, og Tasigna® (nilotinib) er netop udviklet til at virke på Glivec-resistente celler. Det skal nævnes, at lægemidlet Sprycel® (da­sati­­­­nib) med omtrent samme indikation blev godkendt sidst i 2006.

 

Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at det pågældende lægemiddel fuldt ud lever op til de krav, der stilles til lægemidlers effekt, sikkerhed og kva­litet. Det er Lægemiddelstyrelsens opfattelse, at markedsføringen af det på­gældende lægemiddel kan indebære behandlingsmæssige fordele, og i den sammen­hæng udgør forslaget en bedring af sundhedsbeskyttelsen.

 

Da man endnu ikke kender den pris, som Tasigna vil blive solgt til, og da man ikke har overblik over, hvor stor en del af patienterne med CML der vil skulle tilbydes behandling med Tasigna, kan man ikke præcist udtale sig om forslagets økonomiske konsekvenser for regionerne.

 

Forslaget vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.

 

På baggrund af forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af mar­keds­føringstilladelse med betingelser for lægemidlet Tasigna, omhand­let i artikel 127a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF, er det af hensyn til en sikker og virkningsfuld anvendelse af lægemidlet en betingelse for markedsføringstilladelse, at indehaveren af markedsføringstilladelsen inden lancering sikrer, at alle læger, som forventes at udskrive Tasigna, er for­sy­net med en sundhedspersonale-informationspakke indeholdende under­vis­nings­brochure, produktresumé (SPC), indlægsseddel og mærkning. De væsentligste elementer i undervisningsbrochuren er information om de kardiovaskulære risici, der er forbundet med anvendelsen af lægemidlet, lægemiddelinteraktioner, der skal tages i betragtning, samt betydningen af fødeindtagelse på lægemidlets optagelse fra tarmen.

 

En vedtagelse af Kommissionens forslag vil ikke kræve dansk lovgivning.

 

 

6. Høring

 

Ansøgninger om markedsføringstilladelser til lægemidler forelægger Læge-middelstyrelsen ikke for andre myndigheder eller organisationer, da disse sager med ledsagende dokumentationsmateriale indeholder oplysnin­ger om forretningshemmeligheder af sensitiv karakter.

 

 

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen kan støtte forslaget.

 

 

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Forslaget har været behandlet i ekspertudvalget CHMP, som med enstem­mighed har kunnet anbefale markedsføringen af det pågældende læge­middel.

 

Forslaget har ikke været drøftet i EU-regi efter behandlingen i CHMP, hvorfor forhandlingssituationen er uafklaret.

 

Det forventes, at hovedparten af medlemsstaterne kan støtte forslaget.

 

 

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.