EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 9. november 2007

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Elisabeth Arnold (RV) formand, Per Kaalund (S), Lone

Dybkjær (RV), Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

Finansminister Thor Pedersen og undervisningsminister

Bertel Haarder

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2828 (økonomi- og finansministre) den 13.

november 2007

Dagsordenspunkt 1-3 og 6 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4 henhører under Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 henhører under Transport- og Energiministeriets og Finans-

ministeriets ressort

Finansministeren:

Alle sager forelægges i dag til orientering. Dagsordenspunkt

4a har jeg ikke bemærkninger til, idet jeg forelagde sagen for udvalget forud for

forrige Økofinmøde. Jeg kan henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere

indhold.

1. Lissabon-strategien: Den nye 3-årige cyklus

- Rådskonklusioner

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Økofin ventes at drøfte fokus for den næste 3 års cyklus for

Lissabonstrategien samt at vedtage et sæt rådskonklusioner herom.

Der lægges op til, at der i den kommende 3 års cyklus skal være større fokus på

implementering og gennemførelse af reformtiltag. Der vurderes ikke at være be-

hov for grundlæggende at revidere de integrerede retningslinjer.

Ligeledes vurderes de fire særlige prioritetsområder identificeret af Det Europæi-

ske Råd i foråret 2006 – (i) beskæftigelse, (ii) investering i viden og innovation, (iii)

realisering af erhvervslivets potentiale samt (iv) energi og klimaændringer – fort-

sat at være relevante.

Rådskonklusionerne henviser til, at muligheder og udfordringer fra globaliseringen

fuldt ud skal inddrages i den såkaldt eksterne dimension af Lissabonstrategien.

På mødet ventes der at være generel opbakning til udkastet til rådskonklusioner,

og regeringen støtter konklusionerne.

175

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

I forhold til Lissabonstrategiens eksterne dimension lægges fra dansk side vægt

på, at dette ikke bruges som en løftestang til at lægge yderligere hindringer i ve-

jen for international handel.

176

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

2. Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migration

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Finansministeren:

Økofin ventes at udveksle synspunkter om økonomiske kon-

sekvenser af immigration med baggrund i en ”issues note” fra EPC. Der er tale

om en drøftelse af økonomiske konsekvenser og ikke anbefalinger eller konklusi-

oner om immigrationspolitik.

Af noten fremgår blandt andet at:

For en række EU-lande er omfanget af immigration fra tredjelande bestem-

mende i forhold til, hvorvidt befolkningstallet fortsat vokser og fremover vil

vokse.

Der er flere steder et uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt immigranter.

Mobilitet kan spille en væsentlig rolle i tilpasningen til økonomiske forstyrrel-

ser, og immigranter har typisk højere mobilitet og fleksibilitet end landenes lo-

kalbefolkninger og kan dermed bidrage til tilpasninger til stød.

Immigration kan føre til lavere vækst i immigranternes hjemlande ved at fjer-

ne en del af arbejdsstyrken, hvorfor det er vigtigt, at EU-landene hjælper til at

afbøde negative effekter af ”brain drain”. Men samtidig kan pengeoverførsler

fra immigranter bidrage til investeringer og langsigtet vækst, og tilbagerejse af

immigranter kan udgøre et ”brain gain”, hvis immigranter opnår færdigheder,

der øger deres produktivitet også i hjemlandet.

Påvirkningen af de offentlige finanser fra immigration er kompleks. På kortere

sigt kan immigration bidrage positivt til finansieringen af offentlige pensioner,

men over tid kan immigranter også optjene pensionsrettigheder. På længere

sigt er reformer af pensionssystemer og styrkelse af arbejdsudbud nødvendi-

ge for at sikre langsigtet holdbarhed.

Regeringen lægger vægt på at, immigration kan bidrage til fleksibilitet i en kon-

junktursituation. Men immigration er ikke en snuptagsløsning i forhold til den be-

folknings- og aldringsproblematik, som Europa står over for. En betingelse for, at

immigration bidrager til en holdbar finansiering af aldringsproblematikken, er, at

immigranterne set over hele opholdet bidrager mere i skatter og afgifter, end de

modtager fra de offentlige systemer.

Desuden finder vi, at immigration ikke bør fjerne opmærksomheden fra vigtighe-

den af reformer af pensions- og tilbagetrækningssystemer og styrkelse af ar-

bejdsudbud og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Lone Dybkjær

erkendte, at man talte meget om ”brain drain” og ”brain gain”,

men hvad ved vi i realiteten? Hvad er der lavet af analyser?

Når finansministeren talte om vigtigheden af reformer af pensionssystemer,

gik Lone Dybkjær ud fra, at han ikke så meget tænkte på Danmark, men på

EU.

177

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

Elisabeth Arnold

studsede lidt over finansministerens beskrivelse af ald-

ringsproblematikken. Hun gav ham ret i, at der ikke er nogen snuptagsløs-

ning, men er forholdet ikke det, at vi må indstille os på, at det ikke bare er et

midlertidigt fænomen, men at der stadig væk vil være en aldringsproblematik,

og at den vil brede sig til andre dele af verden.

Finansministeren

svarede Lone Dybkjær, at vi ikke har særlig solide erfarin-

ger vedrørende migration. Vi ved, at der er uddannede folk, der rejser til EU,

men vi har ikke mange erfaringer med, hvad det betyder, når de vender tilba-

ge til deres hjemland og bidrager til hjemlandets økonomi, og vi har ikke det

store datagrundlag for at sige, hvor meget det, de sender hjem, bidrager til

deres familiers underhold i hjemlandet.

Det er rigtigt, at det ikke er Danmark, der har de største problemer med ald-

ringen, idet vi har taget udfordringen op og truffet nogle kloge beslutninger

med et bredt flertal i Folketinget. Men vi kan fortælle de andre lande, hvad vi

har gjort. Der er faktisk kun en rigtig vej at gå, nemlig at man sikrer alder-

dommen ved fornuftige pensioner på arbejdsmarkedet, som alle bidrager til.

Og så skal man indkræve skattepengene på det tidspunkt, hvor det offentlige

får en udgift til udbetaling af pensioner.

Han sagde i svaret til Elisabeth Arnold, at han ikke mente, migration løser

problemet med aldringen eller mangelen på arbejdskraft. Vi skal bruge deres

arbejdsevner optimalt og sikre, at der er en høj grad af beskæftigelse for dem,

der nu engang kommer, men vi skal også sikre, at befolkningen er længere tid

på arbejdsmarkedet, baseret på at sundhedstilstanden bliver bedre. Vi savner

forudsætningerne for at beregne, om migrationen bidrager positivt eller nega-

tivt, når man ser på alle virkningerne. Finansministeren tilføjede, at hvis man

accepterer, at de folk, der kommer hertil, er et B-hold, som skal have lavere

lønninger end danskerne vil acceptere, så kan det være, regnestykket er et

andet, men her i landet ønsker vi, at de skal behandles på lige fod med al an-

den arbejdskraft. Vi ønsker ikke, at det skal være som i visse arabiske stater,

hvor man tager arbejdskraft ind til at udføre det arbejde, befolkningen ikke

selv vil lave.

178

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

3. Statistik:

Statusrapport 2007; Reduktion af de statistiske byrder; EU’s

statistiske styring; Håndtering af større statistiske revisioner

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0625

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Reduktion af statistiske byrder

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 99, side 424 (seneste behandling i

EUU 24/11-06)

Statusrapport 2006

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 72, side 250 (seneste behandling i

EUU 3/11-06)

Finansministeren:

Økofin skal drøfte en række statistiksager, som der ventes

draget konklusioner om.

Rådet ventes at tilslutte sig EFC’s statusrapport for 2007 om informationskravene

i ØMU’en. Rapporten viser fremgang med hensyn til rettidighed og kvalitet af de

statistiske indikatorer i forhold til 2006. I fremtiden bør der fokuseres på at gøre

indikatorerne mere præcise, og kvaliteten og tilgængeligheden af statistik til brug

for strukturel analyse skal forbedres.

Vi skal også drøfte reduktion af statistiske byrder. Reduktionen gennemføres ved

at forenkle de statistiske processer og forbedre prioriteringen, samtidig med at

balancen mellem at begrænse respondentbyrden og sikre statistik af tilstrækkelig

høj kvalitet opretholdes.

Derudover skal vi drøfte nogle forslag til at styrke rammerne for statistisk produk-

tion. Oprettelsen af et rådgivende organ skal styrke implementeringen af ad-

færdskodeksen, som blev indført i 2005. Herudover skal et nyt – og mere effektivt

– rådgivende udvalg arbejde for en bedre balance mellem omkostninger for data-

leverandører og brugernes behov. Endvidere skal rammerne for statistisk produk-

tion forbedres ved at samle og strømline de gældende forordninger i én lovgiv-

ning.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner om disse sager.

179

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

4. Skat

a. Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om

nedsat moms for nye medlemslande

–

Generel tilgang

KOM (2007) 0381

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 14 )

KOM (2007) 0381 – bilag 1 (grundnotat af 27/8-07)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (07) – bilag 35, side 22 FO (seneste behandling i

EUU 5/10-07)

Finansministeren:

Jeg har ikke bemærkninger til dette dagsordenspunkt,

idet jeg forelagde sagen for udvalget forud for forrige Økofinmøde.

b. Bilbeskatning: Forslag til rådsdirektiv om afgifter på

personbiler

–

Politisk aftale

KOM (2005) 0261

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 17 )

KOM (2005) 0261 – bilag 4 (grundnotat af 16/11-05)

EU-note (042) E 14 (notat om forslag om bilregistreringsafgift)

Info-note (05) I 71 (betænkning om afgifter på personbiler)

Finansministeren:

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag, der bygger

videre på det tyske formandskabs arbejde.

De tre centrale punkter er:

Forslaget om, at lande med registreringsafgift skal afvikle den, udgår.

Et CO

-baseret afgiftsgrundlag.

En godtgørelsesordning i forbindelse med udførsel af biler

Formandskabets kompromisforslag giver blandt andet mulighed for, at det kun er

nye biler, der skal omfattes af et CO

-baseret afgiftsgrundlag. Medlemslandene vil

dog samtidig få mulighed for også at omfatte allerede indregistrerede biler i en

sådan ordning.

Det danske system inddrager som bekendt allerede CO

-udledningen i bilbeskat-

ningen, både med hensyn til den løbende afgift og registreringsafgiften, så det

danske system kan efter alt at dømme rummes inden for rammerne af formand-

skabets forslag.

Regeringen kan støtte indholdet i formandskabets kompromisforslag, da det giver

medlemslandene fleksible rammer for udformningen af ordningerne. Der er imid-

lertid lang vej til enighed om forslaget, og der skal arbejdes videre med dets

nærmere udformning.

180

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

c. Momspakken

–

Orienterende debat

KOM (2003) 0822, KOM (2004) 0728, KOM (2005) 0334

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 26 )

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1380 (seneste behandling i

EUU 1/6-07)

(05) side 1439 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 6/6-06)

B2B og B2C

KOM (2003) 0822 – bilag 1 (grundnotat af 4/10-05)

Udvalgsmødereferat:

(05) side 591 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 15/12-05)

(041) side 371 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)

Forslag om 8. momsdirektiv og One stop shop

KOM (2004) 0728 – bilag 1 (grundnotat af 8/12-04)

KOM (2004) 0728 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 14/4-05)

Finansministeren:

På mødet forventes primært en drøftelse af mulige løsninger

på Luxembourgs problemer med at acceptere, at fjernleverede teleydelser mv. til

private momses i forbrugslandet i stedet for i oprindelseslandet.

Forbrugsbeskatning er det bærende princip i momspakken, og et stort flertal af

landene støtter det kompromis om momspakken, der blev enighed om i juni 2007.

Det er også dansk holdning, at momspakken bør vedtages i denne form.

Regeringen vil fortsat arbejde for en løsning, der ligger så tæt på kompromisfor-

slaget i juni som muligt, samt arbejde for at begrænse eventuelle indrømmelser til

Luxembourg.

For så vidt angår den samlede momspakke kan jeg stadig støtte både indholdet i

de enkelte forslag og tidsplanen for gennemførelsen.

Det følger af det mandat, som vi tidligere har fået her i udvalget.

Lone Dybkjær

hæftede sig ved, at finansministeren ikke havde nævnt noget

om de henvendelser, der var komet fra Tyskland og Frankrig om differentieret

moms. Hun forstod, at medlemmer af regeringen ikke var fuldstændig frem-

mede over for tanken, og spurgte, hvad Danmarks melding vil være, hvis

spørgsmålet bliver rejst på rådsmødet.

Elisabeth Arnold

spurgte, om det med hensyn til moms i forbrugslandet ikke

er Luxembourg, der er galt på den, og os andre, der har den rigtige indstilling,

at momsen skal opkræves efter forbrugslandets satser.

Finansministeren

ville holde sig til det system med moms, vi har vedtaget i

Danmark, så den danske holdning er uændret, men det, vi har sagt, er, at vi

gerne vil vide noget om, hvilke erfaringer andre lande har gjort sig med diffe-

rentieret moms.

181

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

Finansministeren gav Elisabeth Arnold ret i, at vi skal fastholde moms efter

forbrugslandets satser, idet oprindelseslandsprincippet, som Luxembourg øn-

sker, giver mulighed for momsspekulationer. Han gik ud fra, at Luxembourg

ønsker dette princip, fordi de har en økonomisk fordel af det. Luxembourg er

vigtig, fordi der skal være enighed om ændringer i momssystemet. Han troe-

de, man endte med et system, hvor momsen opkræves efter forbrugslandets

satser, men pegede på, at der var tale om en uenighed, som havde været der

i al den tid, hvor man havde diskuteret moms.

Lone Dybkjær

var klar over, at den danske holdning hele tiden har været, at

vi ikke er tilhænger af differentieret moms, men nu har regeringsmedlemmer

sagt, at de er tilhænger af differentieret moms, så man får lavere moms på

f.eks. grøntsager.

Finansministeren

fastholdt, at den danske holdning er uændret. Det,

sundhedsministeren har sagt, er, at vi gerne vil høre, hvilke erfaringer man

har med differentieret moms i andre lande.

Lone Dybkjær

var klar over, at den danske holdning er uændret, men mente,

finansministeren måtte lukke en lille smule op for diskussionen, når hans mi-

nisterkollega har sagt, at man vil undersøge sagen. Derfor gentog hun sit

spørgsmål om, hvordan Danmark vil bidrage til diskussionen.

Finansministeren

gentog, at vi gerne vil høre, hvilket erfaringsmateriale de

andre lande har, og høre, hvad effekten af en differentieret moms egentlig er.

Lone Dybkjær

spurgte, om finansministeren gerne ville have noget materiale

fra sine kolleger, så vi kan få en diskussion på et mere oplyst grundlag.

Finansministeren

sagde, at vi gerne ville vide, hvilke erfaringer man havde

med splittet moms, og han ville specielt gerne vide, hvad økonomi- og fi-

nansministrene mente om det.

182

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

5. Galileo – finansieringsaspekter

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0535, KOM (2007) 0549, KOM (2004) 0477

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2007) 0535 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 10/10-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 415, side 1623 (seneste behandling i

EUU 29/6-07)

Rådsmøde transport, telekommunikation og energi

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (07) – bilag 28, side 1822 (seneste behandling i

EUU 28/9-07)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1392 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 1/6-07)

Finansministeren:

På rådsmødet forventes en udveksling af synspunkter vedrø-

rende de finansielle aspekter af det europæiske satellitnavigationssystem Galileo.

I juni afbrød Rådet forhandlingerne med et privat konsortium og bad efterfølgende

Kommissionen om at præsentere en alternativ finansieringsmodel.

Den 19. september præsenterede Kommissionen to forslag til ændring af Galileo-

projektet: Et forslag til ændring af Galileoforordningen fra 2004 samt et forslag om

at genåbne den interinstitutionelle aftale, som blev indgået mellem Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet i maj 2006, og som fastlægger EU’s syvårige budgetramme –

de såkaldte finansielle perspektiver for 2007-2013.

Årsagen til, at Kommissionen vælger at fremsætte to forslag, er, at Kommissio-

nens finansieringsforslag medfører overførsler mellem udgiftskategorier på EU’s

budget. Dette kræver en revision af den interinstitutionelle aftale.

Galileodrøftelsen på økofinrådsmødet vil fokusere på de finansielle aspekter af

sagen.

Det er som udgangspunkt den danske holdning, at merudgifter skal finansieres

ved kompenserende besparelser – ikke blot ved nye bevillinger.

Som bekendt ligger Galileo under samme udgiftskategori som forskningsmidlerne

i det, der hedder kategori 1a. Det er efter regeringens opfattelse ikke muligt at

finde kompenserende besparelser i den fornødne størrelsesorden i denne ud-

giftskategori uden at reducere forskningsmidlerne urimeligt meget.

I øvrigt vil jeg henholde mig til det mandat, transport- og energiministeren fik den

1. juni 2007, hvilket også indebærer, at vi kan støtte Kommissionens forslag, da

der reelt er tale om overflytning af uforbrugte midler fra kategori 2 og 5 til kategori

1a.

Vi lægger altså vægt på, at vi kan gøre det og samtidig fastholde de maksimale

forskningsbevillinger.

183

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

Lone Dybkjær

gentog, at Radikale Venstre syntes, forslaget vedrørende fi-

nansieringen af Galileo var at kaste gode penge efter dårlige, men ville ikke

genoptage diskussionen.

184

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

6. Revisionsrettens årsberetning 2006

–

Præsentation

Rådsmøde 2828 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Finansministeren:

På rådsmødet vil Revisionsretten præsentere årsberetningen

for regnskabsåret 2006.

Da årsberetningen først offentliggøres samme dag, kender vi ikke indholdet.

Økofin forventes at tage præsentationen til efterretning, hvilket vi ligeledes vil gøre

fra dansk side.

Det er Parlamentet, der træffer afgørelsen om decharge. Rådet udarbejder forud

herfor en henstilling, der indeholder en række anbefalinger og synspunkter, som

indgår i Parlamentets beslutningsgrundlag.

Rådet vil først skulle afgive sin henstilling til Parlamentet til marts måned næste

år.

Lone Dybkjær

sagde, at når Revisionsrettens rapport på et tidspunkt kom-

mer, må vi prøve at se på, hvad der egentlig er sket. Der cirkulerer forlyden-

der om, at der ikke rigtigt er sket noget på området.

NOT

Finansministeren

vidste ikke, hvad der ville stå i Revisionsrettens rapport, men

han ville fremsende et skriftligt notat om det, når man får rapporten.

Ved afslutningen af dette punkt på dagsordenen takkede

finansministeren

Elisabeth Arnold for hendes ledelse af Europaudvalgsmøderne. Det havde

altid været behageligt at komme til Europaudvalgsmøderne, som havde fun-

det sted i en venlig atmosfære.

185

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2829 (uddannelse, ungdom og kultur) den 15. -

16. november 2007

Dagsordenspunkt 1- 8 og dagsordenspunkt 12-14 henhører under Under-

visningsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 9-11 henhører under Kulturministeriets ressort.

Undervisningsministeren:

Jeg kan oplyse, at samtlige punkter på uddannel-

sesområdet og ungdomsområdet forelægges med henblik på en orientering. Jeg

vil også redegøre for punkterne på kulturområdet, der også forelægges med hen-

blik på en orientering.

Uddannelse

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets rekommandation om

etablering af en europæisk referenceramme for kvalifikationer for

livslang læring (EQF)

–

Politisk enighed

KOM (2006) 0479

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 73, side 342 (senest behandlet i EUU

10/11-06)

Undervisningsministeren:

Der er nu enighed mellem Rådet og Parlamentet.

Det vil fremme gennemsigtigheden for de unge og for andre i forhold til de enkelte

landes uddannelsessystemer. Vi får et nyttigt værktøj for arbejdsmarkedet, der vil

bidrage positivt til europæisk mobilitet.

186

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

2. Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om forbedring af

læreruddannelsen

–

Vedtagelse

KOM (2007) 0392

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Undervisningsministeren:

Udveksling af viden og informationer på området vil

sammen med de europæiske mobilitetsaktiviteter kunne give tiltrængt inspiration

for læreruddannelsen. Formandskabets udkast ligger i god forlængelse af danske

initiativer på området.

187

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

3. Forslag til resolution om uddannelse og erhvervsuddannelse som en

nøglefaktor i Lissabon-strategien

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 17)

Undervisningsministeren:

Med punkt 3 ønsker formandskabet at signalere, at

uddannelse og erhvervsuddannelse spiller en vigtig rolle i forhold til gennemførel-

se af Lissabonstrategien. Udkastet ligger godt i forlængelse af den stærke place-

ring, vi i Danmark har givet erhvervsuddannelserne i det nationale reformpro-

gram. Jeg kan derfor tilslutte mig resolutionen.

188

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

4. Forslag til resolution om nye kvalifikationer for nye jobs

læreruddannelsen

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 19)

Undervisningsministeren:

Punkt 4 omhandler et forslag om en resolution ved-

rørende nye kvalifikationer for nye jobs. Det ligger godt i forlængelse af det, vi

arbejder med i Danmark med at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmar-

kedet, herunder også at bruge uddannelsesaktiviteter til at sikre svage grupper

nyt fodfæste på arbejdsmarkedet.

189

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

5. ”Mod et flersprogligt Europa”

–

Præsentation af Kommissionens arbejdsdokument: Rapport om imple-

mentering af Kommissionens handlingsplan

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0554

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 22)

Undervisningsministeren:

Formandskabet foreslår i punkt 5, at der gennemfø-

res en udveksling af synspunkter om udviklingen frem mod et flersprogligt Euro-

pa. Vi har jo i Danmark på skoleområdet og gymnasieområdet styrket indsatsen i

forhold til fremmedsprogsindlæring. Jeg vil ikke sige, det går godt alle steder, men

vi tumler med det. Var der ikke udskrevet valg, tror jeg, vi havde nået enighed om

en gymnasiereform, som netop tog sigte på, at flere elever skulle tage tre frem-

medsprog.

190

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

6. Forslag til vedtagelse af Europaparlamentets og Rådets beslutning

om etablering af et handlingsprogram for styrkelse af kvaliteten

inden for videregående uddannelse og fremme af interkulturel

forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus)

Generel indstilling

KOM (2007) 0395

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 24)

Undervisningsministeren:

Punkt 6 vedrører et forslag om vedtagelse af en ny

fase af Erasmus Mundus programmet, som er et program for samarbejde med

tredjelande inden for videregående uddannelse.

Det nye forslag indeholder to meget vigtige ændringer i forhold til det nuværende

Erasmus Mundus program. For det første bliver det nu muligt for alle videregåen-

de uddannelsesinstitutioner at deltage i programmet. I dag omfatter programmet

kun deltagelse på masterniveau – og for forskere. Fremover vil også bachelorni-

veauet være omfattet. Den anden nyhed er, at der fremover også vil kunne blive

tale om at give penge til europæiske borgere, der ønsker at opholde sig i en peri-

ode på en uddannelsesinstitution i et tredjeland. I dag dækker programmet kun

mobilitet for borgere fra tredjelande, der kommer til Europa.

Dette er to meget klare forbedringer. I øvrigt supplerer programmet de øvrige EU-

programmer og aktiviteter på uddannelsesområdet. Endvidere fungerer pro-

grammet som brobygger på både kort, mellemlangt og langt sigt for samarbejde

med tredjelande.

Selve budgetrammen er jo fastlagt i aftalen om de finansielle perspektiver for pe-

rioden frem til 2013, så det er der ikke noget nyt i.

Derfor er det min hensigt at støtte forslaget om en ny fase af Erasmus Mundus

programmet.

Jørgen Arbo-Bæhr

forstod, at undervisningsministeren var meget positiv

over for forslaget vedrørende Erasmus Mundus, som nu skulle udstrækkes til

også at omfatte hele bachelorområdet. Han bad undervisningsministeren be-

kræfte, at systemet indebærer, at ordinære personer på danske universiteter

kommer ud for brugerbetaling, selv om dette er i modstrid med den danske

universitetslov. Hvordan hænger det sammen med, at man nu vil udvide ord-

ningen, så den omfatter endnu flere personer?

Undervisningsministeren

svarede, at der vedrørende brugerbetaling ikke

var noget nyt i det, han lagde frem. Der er tale om to positive ændringer. Nu

kommer Erasmus Mundus ikke kun til at finansiere mobilitet for europæiske

borgere, der vil ud, men også for tredjelandsborgere, der vil ind. Og studeren-

de på bachelorniveau bliver omfattet af ordningen. Underisningsministeren

gjorde opmærksom på, at det ikke er brugerbetaling, der er på dagsordenen

for rådsmødet. Det drejer sig kun om de to nævnte ændringer, som er ubetin-

get positive.

191

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

Med hensyn til den generelle diskussion om brugerbetaling havde under-

visningsministeren også fulgt med i avisen og set, hvad rektorkollegiets for-

mand havde udtalt, og han havde også set, at der tilsyneladende var nogle

danske universiteter, som ikke kun opkrævede penge fra udenlandske stude-

rende, men også fra danske. Undervisningsministeren mente, det rigtige ville

være at bede om en skriftlig redegørelse fra videnskabsministeren, hvis om-

råde det er. Undervisningsministeren tilføjede, at det hele tiden har været så-

dan, at universiteterne gerne måtte ”sælge ved stalddøren”.

Jørgen Arbo-Bæhr

var glad for, at undervisningsministeren erkendte, at der

kunne være et problem, og mente, at man først måtte undersøge, om proble-

met var der, før man udvidede ordningen.

Undervisningsministeren

nævnte, at der i foråret blev sendt et brev fra vi-

denskabsministeren til rektorkollegiet, hvori der står angående universiteter-

nes adgang til at modtage betaling for studerende fra Erasmus Mundus: ”Mi-

nisteriet skal i den forbindelse understrege, at universiteterne ikke må opkræ-

ve eller modtage deltagerbetaling eller ”fees” for studerende, der udløser ta-

xametertilskud”. Det brev er blevet fulgt op i sidste uge ved et nyt brev fra vi-

denskabsministeren, hvor Københavns Universitet bliver anmodet om en klar

tilkendegivelse af, hvorvidt det har modtaget den ovennævnte type af delta-

gerbetaling for studerende, der modtager taxametertilskud. Så holdningen er

klokkeklar.

Jørgen Arbo-Bæhr

sagde, at problemet er, at det ikke fungerer sådan, som

brevene fra videnskabsministeren lægger op til. Derfor spurgte han, om det

rigtige ikke ville være, at vi sagde, at indtil dette problem er løst, vil vi ikke ud-

vide ordningen.

Undervisningsministeren

gentog, at det ikke var hans område. Vi mangler

studerende, og der er ikke adgangsbegrænsning til professionsuddannelser-

ne, så udvidelsen af området er helt og aldeles risikofri. Undervisningsministe-

ren havde også læst om problemerne med deltagerbetaling i aviserne, men

understregede, at videnskabsministeren havde skrevet sit brev, før der blev

skrevet om problemet i aviserne, så han havde ikke siddet og sovet, men var

kommet med en klar melding om, hvad man måtte og ikke måtte.

192

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

7. Forslag til resolution om modernisering af de videregående

uddannelser for Europas konkurrenceevne i den globale

vidensøkonomi

–

Udveksling af synspunkter i relation til udkastet til resolution (vil blive fo-

relagt Rådet (Konkurrenceevne) den 22. november 2007 med henblik

på vedtagelse)

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 28)

Undervisningsministeren:

Punkt 7 er en udveksling af synspunkter om moder-

nisering af de videregående uddannelser. Der skal vedtages en resolution.

Det er godt, at der sættes fokus på de videregående uddannelsers rolle som driv-

kraft for etableringen af en vidensbaseret økonomi. Det falder fint i tråd med de

rammer og initiativer, som der fra dansk side er etableret og iværksat på universi-

tetsområdet i de senere år. Med universitetsreformen fra 2003, regeringens glo-

baliseringsstrategi og etableringen af professionshøjskolerne er der sat fokus på

en lang række af de områder, som medlemsstaterne i resolutionen inviteres til at

iværksætte initiativer på.

Under drøftelsen vil regeringen fremhæve, at vi fortsat vil arbejde for at fremme

de områder, der er nævnt som initiativer for medlemslandene.

193

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

8. Studenter mobilitet: udvide den sociale dimension inden for

Erasmus mobilitet

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 32)

Undervisningsministeren:

Punkt 8 er en udveksling af synspunkter om udvidel-

se af den sociale dimension inden for Erasmus mobilitet. I dag er det således, at

en række medlemsstater ikke giver mulighed for, at deres studerende kan tage

studiestøtte med sig i forbindelse med mobilitetsophold. En række medlemsstater

yder heller ikke yderligere tilskud fra den institution, der sender studerende ud.

I Danmark har de studerende muligheden for at medtage stipendiestøtten under

opholdet i udlandet. Vi vil deltage konstruktivt i debatten og fremhæve betydnin-

gen af, at de studerende kan medtage stipendiestøtten under mobilitetsophold i

udlandet. Det koster sådan set ikke noget. Det handler om at lade pengene følge

de studerende. Vi vil også fremhæve andre faktorer, herunder sproglig og kultu-

rel forberedelse forud for gennemførelsen af opholdet.

Elisabeth Arnold

troede, de fleste syntes, mobilitet for studerende er vældigt

godt, men hun mindedes den gamle tysk-østrigske strid om tyske studerende,

som i så stort tal tog til østrigske universiteter, at man i det østrigske under-

visningssystem syntes, det var alt for meget. Vi har herhjemme haft diskussi-

onen om svenske og norske studerende. Derfor spurgte hun, hvor meget vi

ville lukke op for øget mobilitet for studerende.

Undervisningsministeren

svarede, at vi vil deltage aktivt og konstruktivt i

debatten. Vi er jo foregangslandet, når det gælder dette med, at pengene føl-

ger de studerende. Han vidste godt, at der er andre lande, som synes, det

lyder betænkeligt. Han mindedes, at da Danmark for 13 år siden skulle over-

give formandskabet, så den nye formand på ham og sagde: ”Well, I suppose

you can afford it.” Undervisningsministeren argumenterede for, at det ikke

koster noget at lade pengene følge de studerende, og tilføjede, at hvis man

ønsker det, kan man sætte nogle begrænsninger på. Han mente, det var godt,

at de studerende kan bevæge sig frit mellem universiteterne, og tilføjede, at vi

også skal gå videre med hensyn til at anerkende uddannelser taget i andre

lande.

Elisabeth Arnold

spurgte, om undervisningsministerens svar betød, at det

tysk-østrigske problem ville blive løst ved, at Østrig opkræver tilstrækkelig stor

betaling for de tyske studerende.

Undervisningsministeren

håbede bestemt ikke, problemet ville blive løst på

den nævnte måde, idet han understregede, at den danske model går ud på,

at pengene følger de studerende.

194

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

Kultur

9. Det første EU-Rusland Permanente Partnerskabs Rådsmøde vedr.

kultur (PPC) den 25. oktober 2007 i Lissabon

–

Formandskabets orientering

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2829 – bilag 1 (samlenotat side 1)

Udvalgsmødereferat:

(042) side 347 (seneste behandling i EUU 21/4-05)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Udkast til rådsresolution om en europæisk kulturdagsorden

–

Formandskabets orientering om ”Europæisk Kulturforum” den 26.-27.

september 2007

–

Udveksling af synspunkter

–

Vedtagelse af rådsresolution

KOM (2007) 0242

Rådsmøde 2829 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2007) 0242 – bilag 1 (grundnotat af 4/7-07)

KOM (2007) 0242 – bilag 3 (revideret høringssvar af 7/11-07)

Undervisningsministeren:

For så vidt angår kulturdelen består dagsordenen for

det kommende rådsmøde af tre punkter, som alle er til orientering. Jeg henviser til

det fremsendte samlenotat og vil i forlængelse heraf gerne kort nævne det vigtig-

ste punkt, nemlig dagsordenspunkt 10 om udkast til rådsresolution om en euro-

pæisk kulturdagsorden, som lægger op til tre overordnede målsætninger for EU’s

kultursamarbejde og til etablering af en åben koordinationsmetode for kulturom-

rådet.

Resolutionsudkastet skal ses som Rådets positive opfølgning på Kommissionens

kulturmeddelelse fra maj i år, som med udgangspunkt i en globaliseringskontekst

og i det hidtidige kultursamarbejde foreslår målsætninger og metoder, der kan

synliggøre, målrette og gøre samarbejdet mere sammenhængende under fuld

hensyntagen til nærhedsprincippet.

Hovedmålsætningerne, som Rådet altså forventes at tilslutte sig, er:

For det første at fremme kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog.

For det andet at fremme kultur som katalysator for kreativitet som led i Lissa-

bonstrategien.

For det tredje at fremme kultur som et afgørende element i EU’s eksterne

forbindelser.

Disse målsætninger afspejler, at kulturen ikke blot har en værdi i sig selv, men

også spiller positivt sammen med andre områder.

Det ligger helt i forlængelse af det hidtidige kultursamarbejde og af UNESCO’s

konvention om kulturel mangfoldighed, som Danmark sammen med andre EU-

195

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

lande ratificerede for mindre end et år siden. Endvidere er det regeringens opfat-

telse, at fastlæggelse af en egentlig kulturdagsorden kan bidrage til større aner-

kendelse og markering af kulturens og den kulturelle sektors betydning og poten-

tiale nationalt, europæisk og internationalt. Dagsordenen retter sig mod alle – dvs.

også organisationer og enkeltpersoner i kultursektoren – og vil være et nyttigt

grundlag for en bredere dialog om kultursamarbejdets muligheder og udfordrin-

ger.

For at understøtte det videre arbejde med kulturdagsordenen forventes Rådet at

give sin opbakning til, at der etableres en åben koordinationsmetode, der er til-

passet kulturområdet. Dvs. en arbejdsmetode med brede målsætninger og fuld

frihed med hensyn til, hvordan målene gennemføres. Der vil f.eks. ikke være indi-

katorer og benchmarks, som det kendes fra andre områder. ”Kultursektoren” tæl-

ler mange forskellige aktører, som – med rette – er vanskelige at putte ned i én

veldefineret kasse, og regeringen støtter også af den grund, at metoden tilrette-

lægges så smidigt som muligt.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på de foreslåede indsatsområder for den kommende

treårige periode, der er beskrevet i samlenotatet. Jeg vil blot pege på, at indsats-

områderne falder fint i tråd med, hvad vi arbejder med nationalt.

Regeringen finder således, at udveksling af idéer og erfaringer om de foreslåede

indsatsområder kan bidrage til at styrke samarbejdet på kulturområdet på alle

niveauer. Regeringen kan derfor støtte det foreliggende forslag til rådsresolution,

som forventes at blive vedtaget enstemmigt på rådsmødet.

11. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2011

–

Vedtagelse

KOM (2007) 0636

Rådsmøde 2829 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 73, side 339 (senest behandlet i EUU

10/11-06)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

196

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

Ungdom

12 Forslag til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om implementering

af fælles målsætninger for unges frivillige aktiviteter

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 34)

Undervisningsministeren:

Formandskabet ønsker at sætte fokus på nytten af

de aktiviteter, som unge på frivillig basis deltager i. Det kan vi fuldt ud støtte op

om. Det nye program Aktive Unge, der er trådt i kraft i år, skulle gerne udnyttes til

at fremme de unges deltagelse i alle mulige frivillige aktiviteter. Det er til gavn bå-

de for dem selv og for samfundet som helhed.

Implementeringen af de fælles målsætninger på ungdomsområdet gør det nød-

vendigt med en fælles indsats. Forskelligheder i medlemsstaterne må ikke føre til

forringelse af vilkårene for de unges deltagelse i frivillige aktiviteter.

Derfor kan det være en god idé med en resolution.

197

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

13. Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om en transversal

tilgang til ungdomspolitik med henblik på at gøre unge i stand til at

udnytte deres potentialer og deltage aktivt i samfundslivet

–

Vedtagelse

KOM (2007) 0498

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 37)

Undervisningsministeren:

Jeg vil tage punkt 13 og 14 sammen. Når disse

punkter er på dagsordenen, skyldes det Kommissionens meddelelse fra septem-

ber i år om fremme af unges aktive deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og i

samfundet generelt. Heri fremhæves det nødvendige i en mere tværsektoriel til-

gang til ungdomspolitik på europæisk plan.

Alle facetter af unges liv i dag er på dagsordenen, når vi taler om at få de unge

bedre integreret i samfundslivet. Det gælder først og fremmest uddannelse, be-

skæftigelse, sundhed og unges sociale liv.

Hvad angår formandskabets spørgsmål er vi generelt tilfredse med den måde,

som Lissabonstrategien bliver implementeret på – også på ungdomsområdet.

Mere synlighed om ungdomspolitikken kan godt opnås, uden at der opbygges

nye overlappende procedurer på fællesskabsplan.

En sammenhængende indsats over for unge er i alles interesse. Både ved en

endnu tættere ”struktureret dialog” med de unge og ved at udveksle erfaringer

medlemsstaterne indbyrdes og med Kommissionen.

Jeg vil give et eksempel. Vi har i Danmark en god ”flexicurity-model”. I udlandet

har man svært ved at forstå, at arbejdsgiverne frit kan fyre folk. Til gengæld har vi

jo et socialt system, som sørger for en rimelig levestandard for dem, der bliver sat

uden for jobmarkedet midlertidigt. Det er noget, man lytter meget interesseret til i

andre lande. Vi har jo notorisk EU’s laveste arbejdsløshed på ungdomsområdet

bl.a. på grund af den ordning. Det kan man ikke forstå i andre lande.

Jeg kan derfor tilslutte mig udkastet til konklusioner og håber på en god diskussi-

on på rådsmødet. Det vigtigste er ofte den debat, der bliver mellem landene.

198

EUU, Alm.del - 2007-08 (1. samling) - Bilag 52: Offentligt referat fra Europaudvalgets åbne møde fredag 9/11-07

7. Europaudvalgsmøde 9/11-2007

14. Større vægt på ungdomspolitiske spørgsmål ved implementering af

Ungdomspagten i Lissabon strategien

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2829 – bilag 2 (samlenotat side 40)

Drøftelsen af dette punkt er refereret under det foregående punkt på dagsor-

denen.

Ved afslutningen af dagens møde sagde

undervisningsministeren:

Det er som

bekendt Elisabeth Arnolds sidste møde som formand for Europaudvalget, og jeg

tror, jeg er en sidste minister, som optræder i Europaudvalget før valget. Derfor vil

jeg benytte lejligheden til at rette en tak til Elisabeth Arnold.

Det har været umådeligt trygt og behageligt for regeringen at have dig i formands-

stolen. Jeg tror, medlemmerne har syntes, du har været skrap, når formanden

skulle være skarp. Du har været en af kæmperne på EU-området igennem man-

ge år. Jeg synes, du skal have en rigtig stor tak her ved dit sidste møde. Jeg skal

ikke tale på udvalgets vegne, men jeg vil gerne tale på regeringens vegne, og

hvis medlemmerne synes … (Bifald).

Formanden:

Tak for det. Det glædede mig meget at få en tak fra ministeren, for

det har været min største ambition, at man skulle føle sig tryg og føle, at ministre-

ne fik en fair – ikke altid venlig, men fair – behandling. Hvis det er det indtryk, man

har fået, er jeg tilfreds.

199