Europaudvalget

Folketingests Repræsentation ved EU

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

2. oktober 2007

Opfølgning på rapport om fordelingen af medlemmer i Europa-Parlamentet - se EU-note (06) E 78.

 

Behandlet på udvalget for Konstitutionelle Anliggender

Bruxelles, 01/10/2007

 

Udvalget for Konstitutionelle Anliggender forsatte sin behandling af forslaget om fordeling af pladser i Europa-Parlamentet, jfr. EU-note (06) E 78.

 

Der var indgivet i alt 123 ændringsforslag samt 5 kompromisændringsforslag fra ordførerne Lamassoure og Severin.

 

Ændringsforslagene fordeler sig primært på tre områder:

1.       Fordelingen af de 750 pladser.

Herunder to underkategorier:

a.       Ændringsforslag, der fortolker princippet om degressiv proportionalitet anderledes. Her er bÃ¥de tale om forslag, der tildeler smÃ¥ lande flere stemmer, og forslag der tildeler store lande flere stemmer.

b.       Ændringsforslag, der ikke accepterer princippet om degressiv proportionalitet. Her kan blandt andet nævnes et ændringsforslag, hvorefter spanske MEP'er vil repræsentere flere vælgere end italienske MEP'er, trods Italiens større befolkningstal.

Resultat af afstemningen: Lamassoure og Severins oplæg, som beskrevet i note (06) E78, blev godkendt med stort flertal.

 

2.       Varigheden af den foreslÃ¥ede løsning.

a.       Flere ændringsforslag søger en mere langtidsholdbar løsning, hvormed man etablerer en model (eller en matematisk formel), der kan bruges ved fremtidige udvidelser.

Resultat af afstemningen: Der bliver ikke på nuværende tidspunkt taget hensyn til fremtidige udvidelser i fordelingen af pladser.

 

3.       SpørgsmÃ¥let om opgørelsen af befolkningernes størrelse.

a.       Der bliver i nogle ændringsforslag stillet spørgsmÃ¥l ved, om antallet af pladser skal bestemmes ud fra et lands beboere eller dets population/statsborgere. Hermed menes, at nogle lande har mange statsborgere, der bor i et andet EU-land.

Resultat af afstemningen: Der var flertal for at benytte sig af Eurostats tal, der også ligger til grund for fordelingen af stemmer i Rådet. I forhold til dette punkt, er der dog fortsat utilfredshed med usikkerheden om, hvorledes befolkningernes størrelse opgøres. Repræsentanter fra IND/DEM, De Grønne og ALDE førte an i denne kritik.

 

Resultat af den endelige afstemning blev 17 stemmer for forslaget, 5 stemmer imod, og 3 undlod at stemme.

 

DEBAT:

I relation til afstemningen i Plenarforsamlingen den 10. oktober, kan nogle centrale punkter fra debatten i udvalget trækkes frem.

 

Det forventes fortsat at selve fordelingen af pladser vil komme til at følge den linje ordførerne har lagt op til. De tre store partier (EPP, PES og ALDE) er således stadig for, selvom de tyske EPP'er har haft overvejelser. Desuden ønsker man at fremsætte et forslag, der vil have en chance i Rådet - dermed sagt, at ændringerne ikke må være for voldsomme.

 

Der synes ikke at være flertal for en varig løsning, der inkluderer fremtidige udvidelser på nuværende tidspunkt.

 

Der er generelt enighed om, at opgørelsen af befolkningernes størrelser kunne være defineret bedre. Indtil videre vil man dog forholde sig til Eurostats tal.

 

Der er blevet fremført en række nationale argumenter, der kort kan beskrives således:

 

Tyskland: Accepterer fald fra 99 til 96, men er ikke tilfreds med, at Frankrig og UK samtidig øger deres stemmeandel.

Italien: Ønsker at stemmeligheden med UK og Frankrig bevares.

Polen: Mange polakker bor udenfor Polen, og man vil derfor sikre at disse tælles med.

Finland (og andre små lande): Indførelsen af dobbelt flertal i traktaten, har favoriseret de store lande, så det degressive element skal være stærkt.


Irland: Mistede 20 pct. af deres pladser i Nice traktaten, og mener sig derfor berettiget til flere pladser (og i hvert fald ikke færre).

 

 

Med venlig hilsen

 

Jørgen Madsen