Europaudvalget
EU-konsulenten
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007

En ny Ioannina-afgørelse

 

Man har på det seneste i de europæiske medier kunne læse, at ét af de punkter, som Polen har lagt vægt på i forhandlingerne om nye stemmeregler i Ministerrådet i den nye reformtraktat, er at få skrevet en såkaldt ”Ioannina-afgørelse” ind i traktatteksten.

 

Men hvad er denne Ioannina-afgørelse for en størrelse?

Og hvad er status egentligt for drøftelserne om dette spørgsmål i det udkast til reformtraktat, som det portugisiske EU-formandskab offentliggjorde den 5. oktober 2007?

 

Først lidt om den oprindelige Ioannina-afgørelse, som blev til i en tid, hvor der kun var 12 medlemsstater i de europæiske fællesskaber, men hvor tre nye mindre lande var på vej ind.

 

Ioannina-afgørelsen

 

Ioannina-afgørelsen blev vedtaget i 1994 af de daværende 12 EU-landes udenrigsministre på et uformelt møde i den græske by Ioannina kort før EU’s udvidelse med Sverige, Østrig og Finland[1]. Heraf afgørelsens navn.

 

Aftalen blev til i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne, da navnlig Storbritannien og Spanien frygtede, at optagelsen af de tre nye mindre medlemsstater ville forrykke den samlede balance mellem store og små lande til fordel for de små, hvis man blot ekstrapolerede landenes eksisterende stemmevægte. Ikke mindst ville det reducere den befolkningsmængde, som stod bag et kvalificeret flertal, argumenterede de to lande.

I den engelsksprogede presse talte man om risikoen for, at samarbejdet kunne udvikle sig til en slags ”tyranny of the tinies”.

 

Efter hårde forhandlinger enedes parterne dog om en aftale, som fastslog, at selvom kravet for at blokere i Rådet, ifølge traktaten, var 26 stemmer, skulle Rådet fortsætte forhandlingerne, hvis lande repræsenterende mellem 23 og 25 stemmer var imod et forslag.

Rådet skulle så gøre sit yderste for at finde en tilfredsstillende løsning inden for en rimelig frist, der ville kunne vedtages med mindst 65 stemmer - i stedet for de 62, som var traktatens krav for at opnå et kvalificeret flertal[2].

 

Tabel 1: Stemmevægte i Rådet i EU-15 - pr. 1. januar 1995.

 

Medlemsstat	Stemmevægt
Tyskland	10
Frankrig	10
Storbritannien	10
Italien	10
Spanien	8
Holland	5
Grækenland	5
Portugal	5
Belgien	5
Sverige	4
Østrig	4
Danmark	3
Finland	3
Irland	3
Luxembourg	2
I alt	87
Kvalificeret flertal	62
Blokerende mindretal	26

 

Ioannina i reformtraktaten

 

Som nævnt har der også i forbindelse med forhandlingerne om reformtraktaten været drøftelser om indførelsen af en Ioannina-lignende mekanisme i forbindelse med indførelsen af det nye dobbelt kvalificerede flertal i Rådet. Navnlig Polen har insisteret på dette som kompensation for, hvad de ser som tabt indflydelse i forbindelse med indførelsen af det nye dobbelt kvalificerede flertal i Rådet.

 

Faktisk var der allerede enighed mellem EU-landene i forbindelse med forfatningstraktaten om vedtagelsen af en sådan ny ”Ioannina-mekanisme” for at imødekomme Polens ønsker[3].  

 

I udkastet til reformtraktat har EU-landene fastholdt forfatningstraktatens forslag til ”Ioannina-mekanisme” uændret. Mekanismen forudses indført samtidig med, at det nye dobbelt kvalificerede flertal i Rådet træder i kraft, hvilket sker den 1. november 2014[4].

Konkret indebærer den nye ”Ioannina-mekanisme”, at Rådet skal fortsætte forhandlingerne om et forslag, hvis medlemsstater repræsenterende 75 pct. af den befolkningsmængde eller 75 pct. af det antal medlemsstater, der kræves for at udgøre et blokerende mindretal, modsætter sig vedtagelsen af dette[5]. Rådet skal derefter inden for en rimelig tidsfrist gøre sit yderste for at finde en tilfredsstillende løsning[6].

Fra 1. april 2017, hvor man overgår fuldt ud til det nye dobbelte kvalificerede flertal, sænkes begge disse tærskler for, hvornår man kan bede Rådet om fortsætte sine drøftelser, fra 75 pct. af det blokerende mindretal til 55 pct.

Reformtraktatens Ioannina-mekanisme forudses vedtaget ved en rådsafgørelse senest 6 måneder efter traktatens ikrafttræden.

Polens er dog ikke tilfreds med denne løsning. Man ønsker i stedet mekanismen skrevet direkte ind i selve reformtraktatteksten, og altså ikke blot vedtaget i form af en retsakt[7].

En sådan traktatfæstelse har der dog hidtil ikke vist sig tilslutning til blandt medlemsstaterne.

 

Tabel 2: Stemmevægte i Rådet i EU-27 - pr. 1. november 2014 baseret på befolkningstal fastsat af Rådet pr. 1. januar 2007[8].

 

Medlemsstat	Befolkningstal	Befolkningstal i pct.
Tyskland	82.438.000	16,73 pct.
Frankrig	62.886.200	12,76 pct.
Storbritannien	60.421.900	12,26
Italien	58.751.700	11,92
Spanien	43.758.300	8,88
Polen	38.157.100	7,74
Rumænien	21.610.200	4,38
Holland	16.334.200	3,31
Grækenland	11.125.200	2,26
Portugal	10.569.600	2,14
Belgien	10.511.400	2,13
Tjekkiet	10.251.100	2,08
Ungarn	10.076.600	2,04
Sverige	9.047.800	1,84
Østrig	8.265.900	1,68
Bulgarien	7.718.800	1,57
Danmark	5.427.500	1,10
Slovakiet	5.389.200	1,09
Finland	5.255.600	1,06
Irland	4.209.000	0,85
Litauen	3.403.300	0,69
Letland	2.294.600	0,47
Slovenien	2.003.400	0,41
Estland	1.344.700	0,27
Cypern	766.400	0,16
Luxembourg	459.500	0,09
Malta	404.300	0,08
I alt	492.881.200	100 pct.
Tærskel for kvalificeret flertal	320.372.780	65 pct.
Blokerende mindretal	172.508.420	35 pct.
75 pct. af blokerende mindretal	129.381.315	26,25 pct.
55 pct. af blokerende mindretal	94.879.631	19,25 pct.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Morten Knudsen,

(Tlf. 3695)