Europaudvalget
EU-Sekretariatet
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007

Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007

 

EU’s stats- og regeringschefer mødtes den 18.-19. oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

 

Hovedtemaet var afslutningen af regeringskonferencen og endelig enighed om EU’s nye traktat – reformtraktaten. Der blev dog også mulighed for at drøfte den eksterne dimension af Lissabon-strategien, herunder globaliseringen og klimaforandringer.

 

Reformtraktaten

 

Udgangspunktet for de afsluttende drøftelser var det portugisiske EU-formandskabs reviderede udkast til reformtraktaten af 5. oktober 2007[1].

 

Efter otte timers forhandlinger lykkedes det torsdag nat for EU’s stats- og regeringschefer at opnå enighed om den endelige tekst til reformtraktaten. Reformtraktaten vil blive undertegnet den 13. december i Lissabon. Dagen inden vil Charteret om Grundlæggende Rettigheder blive proklameret.

 

Inden den endelige aftale om reformtraktaten kunne falde på plads, var der dog et par punkter der skulle afklares.

 

Inden topmødet havde specielt Polen og Italien fremført ønsker om modifikationer af det foreliggende traktatudkast. Polens ønske omhandlede den sÃ¥kaldte "Ioannina-mekanisme", hvor et antal medlemslande kan fremtvinge en fornyet drøftelse af et forslag i RÃ¥det, uanset eksistensen af et kvalificeret flertal for forslaget. Mekanismen er beskrevet i et udkast til en rÃ¥dsafgørelse som er indeholdt i en erklæring til reformtraktaten[2]. Polen ønskede at mekanismen blev juridisk bindende ved at blive formuleret i en protokol. 

 

Italien ønskede flere medlemmer af Europa-Parlamentet end de 72 medlemmer, som det var tiltænkt i Europa-Parlamentets fordelingsforslag. I Europa-Parlamentets forslag tildeles Frankrig 74 medlemmer og Storbritannien 73. Italien ønskede at opretholde balancen i forhold til Storbritannien og Frankrig, hvor de tre lande i den nuværende sammensætning af Europa-Parlamentet alle har 78 medlemmer.

 

Udover disse to indvendinger havde Polen endvidere udtrykt ønske om at blive tildelt en fast generaladvokat ved EF-domstolen. Tjekkiet ønskede, at Rådet skulle være i stand til at få Europa-Kommissionen til at fremlægge forslag om ophævelse af en lovgivningsmæssig retsakt. Endelig var Europa-Parlamentet bekymret over dets manglende indflydelse på udnævnelsen af den første højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der skal fungere i perioden mellem reformtraktatens ikrafttrædelse og den nye Kommissions nedsættelse til november 2009.

 

Det lykkedes som nævnt at finde en løsning på disse problemstillinger, hvilket resulterede i en række ændringer og tilføjelser til det foreliggende traktatudkast, som vil blive beskrevet i det følgende.

 

Ioannina-mekanismen

 

Det Europæiske RÃ¥d nÃ¥ede til enighed om en løsning, der betyder at "Ioannina-mekanismen" kun kan ændres med Polens tilslutning. En protokol[3] blev vedtaget, hvor det fastslÃ¥s, at rÃ¥dsafgørelsen (beskrevet i erklæringen) kun kan ændres eller ophæves med enstemmighed i RÃ¥det. Polen fÃ¥r derved en vetoret pÃ¥ ændringer af afgørelsen. Der ændres ikke pÃ¥ selve indholdet af mekanismen[4]. Selve rÃ¥dsafgørelsen om Ioannina-mekanismen vil blive vedtaget nÃ¥r reformtraktaten bliver undertegnet, hvilket som nævnt vil ske den 13. december 2007.

 

Fordeling af pladser i Europa-Parlamentet

 

Det blev vedtaget at hæve det maksimale loft for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet[5] en smule, sÃ¥ loftet ikke udgøres af 750 medlemmer, men af ”750 plus formanden”, hvilket reelt svarer til 751 medlemmer. Ifølge en vedtaget erklæring vil den ekstra plads tilfalde Italien. Den endelige fordeling skal vedtages af Det Europæiske RÃ¥d til december, hvor yderligere en vedtaget erklæring tilkendegiver, at Det Europæiske RÃ¥d vil følge Europa-Parlamentets forslag. Italien kommer dermed op pÃ¥ 73 medlemmer, hvilket er pÃ¥ linje med Storbritannien og en færre end Frankrigs 74 medlemmer.

 

Generaladvokater

 

Polen fik lovning på en permanent generaladvokat ved EF-domstolen, idet en erklæring blev vedtaget, hvori det fastslås, at såfremt EF-domstolen[6] ønsker at øge antallet af generaladvokater, vil Rådet give sin tilslutning til at øge antallet fra 8 til 11. Det hedder endvidere i erklæringen, at i så fald skal Polen have en permanent generaladvokat, ligesom det allerede er tilfældet for Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Italien.

 

Afgrænsning af kompetence

 

Der kunne ikke findes tilslutning til det tjekkiske ønske om at give Rådet beføjelser til at kunne pålægge Kommissionen at fremlægge forslag til ophævelse af en lovgivningsmæssig retsakt. Der blev dog vedtaget en erklæring[7], hvori det fremgår at Kommissionen vil vise en sådan anmodning særlig opmærksomhed.

 

Udnævnelse af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

 

Den første højtstående repræsentant vil blive udnævnt på tidspunktet for reformtraktatens ikrafttrædelse, hvilket betyder, at Europa-Parlamentet ikke vil have direkte indflydelse på udnævnelsen, idet en ny Kommissionen (hvor den højtstående repræsentant er næstformand) først skal godkendes af Europa-Parlamentet i forbindelse med nedsættelsen til november 2009[8]. Der blev derfor vedtaget en erklæring[9], hvor det fastslås, at der vil blive taget ”behørige kontakter til Europa-Parlamentet” under det forberedende arbejde forud for udnævnelsen.

 

Globalisering og klimaforandringer mv:

 

Med aftalen om reformtraktaten i hus kunne EU’s stats- og regeringschefer mødes fredag morgen for at diskutere de eksterne dimensioner af Lissabon-strategien i lyset af globaliseringen. Drøftelserne omfattede bl.a. den seneste tids uro på de finansielle markeder og klimaforandringer.

 

Uro på de finansielle markeder

 

EU’s stats- og regeringschefer havde en drøftelse af den seneste tids udvikling på de finansielle markeder som følge af problemerne omkring det amerikanske marked for såkaldte ”subprime-lån”.

 

EU’ stats- og regeringschefer var enige om at opfordre medlemslandenes finansministre, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank til fortsat nøje at overvåge udviklingen på de finansielle markeder og økonomien generelt. Der var endvidere tilslutning til Rådets arbejdsprogram der sigter på en forbedret gennemsigtighed, evaluering og risikohåndtering i forbindelse med de finansielle markeder.

 

Klimapolitik

 

Der var bred opbakning til en strategi, hvor FN's klimakonference i 2009 i København skal resultere i en omfattende international klimaaftale til afløsning af den nuværende Kyoto-aftale efter 2012. EU vil derfor arbejde for, at der pÃ¥ klimakonferencen pÃ¥ Bali til december kan fastsættes en fast og detaljeret køreplan for forløbet frem til klimakonferencen i 2009. EU-landene vil stile efter en international aftale inden for rammerne af FN med bindende mÃ¥l for reduktionen af udslippet af drivhusgasser.

 

Globalisering

 

Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, bidrog til stats- og regeringschefernes diskussion med en præsentation af Kommissionens meddelelse – ”The European Interest: Succeeding in the age of globalisation”.[10]

 

Der var enighed om vigtigheden af at møde globaliseringen pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at EU bliver i stand til bedst muligt at skabe nye jobs til erstatning af de jobs, der forsvinder som følge af globaliseringen. EU bør endvidere efterstræbe gensidigt Ã¥bne markeder, bedre globale standarder og større strategisk samarbejde med EU’s internationale partnere.

 

Formandskabet vil endvidere konsultere medlemslandene med henblik pÃ¥ at kunne vedtage en erklæring om globalisering pÃ¥ EU-topmødet i december. 

 

Vismandsgruppe

 

Fra fransk side var formandskabet blevet præsenteret for et ønske om at nedsætte en vismandsgruppe, hvis opgave det skulle være at drøfte det ønskede Europa i 2020-2030. Det portugisiske formandskab vil indlede konsultationer med de øvrige medlemslande med henblik pÃ¥ at definere denne vismandsgruppes mandat. Det er dog pÃ¥ forhÃ¥nd udelukket, at mandatet skal omfatte institutionelle anliggender.

 

Formandskabet vil pÃ¥ baggrund af konsultationerne præsentere et forslag om vismandsgruppen pÃ¥ EU-topmøde i december.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Martin Jørgensen,

(3622)