PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0051 Bilag 3
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

2007-305-0477

CDH44238

Vedrørende: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferet-

lig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)0051)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, annullerede EF-

Domstolen Rådets rammeafgørelse om strafferetlig beskyttelse af miljø-

et, der var vedtaget under det mellemstatslige samarbejde i EU-

Traktatens afsnit VI om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle

3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel 1-7 på grund af be-

stemmelsernes formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet

mål, hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget

med hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. efter det overstatslige

samarbejde på miljøområdet (søjle 1). Kommissionen fremlagde i lyset

heraf den 9. februar 2007 et forslag til direktiv om strafferetlig beskyttel-

se af miljøet. En stor del af dette forslags bestemmelser var identiske

med de bestemmelser, som var indeholdt i den annullerede rammeafgø-

relse, men der var dog også medtaget flere nye bestemmelser i direktiv-

forslaget, herunder ikke mindst detaljerede regler vedrørende strafni-

veauet (strafferammekrav) i relation til lovovertrædelser, som er omfattet

af direktivforslaget samt en bestemmelse om såkaldt beskyttede leveste-

der. Ved dom af 23. oktober 2007, sag C-440/05 Kommissionen mod

Rådet, annullerede EF-Domstolen Rådets rammeafgørelse om skærpelse

af de strafferetlige rammer med henblik på håndhævelse af lovgivningen

til bekæmpelse af forurening fra skibe, der var vedtaget efter EU-

Traktatens afsnit VI om det mellemstatslige strafferetlige og politimæssi-

ge spørgsmål (søjle 3). EF-Domstolen fandt, at rammeafgørelsens artikel

2, 3 og 5 på grund af bestemmelsernes formål og indhold, der var at for-

bedre søfartssikkerheden og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget

efter artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige

EF-Traktat. EF-Domstolen fastslog endvidere, at EF-Traktaten ikke in-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deholder hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte

straffetyper og straffeniveauer. Som følge heraf er de detaljerede be-

stemmelser om straffetyper og straffeniveauer udgået af direktivforslaget.

Der er på nuværende tidspunkt opnået bred enighed blandt medlemssta-

terne om forslaget. Der udestår således i det væsentlige kun spørgsmålet

om beskyttelsen af de såkaldte beskyttede levesteder. Europa-

parlamentets JURI-udvalg vedtog den 8. april 2008 en række ændrings-

forslag til det direktivforslag, som Kommissionen oprindeligt havde

fremlagt. Formandskabet indhentede den 16. april 2008 mandat fra Co-

reper til at indgå i uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet med

henblik på at indgå en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet.

Direktivforslaget vurderes ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Det forventes, at formandskabet den 14. maj 2008 vil anmode Coreper

om at godkende en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet, som

kan føre til en vedtagelse af direktivet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 5.-6. juni 2008. Fra dansk side kan man generelt støtte

det foreliggende forslag.

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser

om andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Baggrund

Rådet vedtog den 27. januar 2003 en rammeafgørelse (2003/80/RIA) om

strafferetlig beskyttelse af miljøet. Rammeafgørelsen blev vedtaget inden

for rammerne af det mellemstatslige samarbejde i EF-traktatens afsnit VI

om strafferetlige og politimæssige spørgsmål (søjle 3).

Ved dom af 13. september 2005, sag C-176/03, Kommissionen mod Rå-

det, annullerede EF-Domstolen den pågældende rammeafgørelse under

henvisning til, at bestemmelserne i rammeafgørelsens artikel 1-7 henset

til deres formål og indhold havde miljøbeskyttelse som overordnet mål,

hvorfor de gyldigt kunne – og derfor skulle – have været vedtaget med

hjemmel i EF-Traktatens artikel 175, dvs. under det overstatslige samar-

bejde på miljøområdet (søjle 1).

Kommissionen fremlagde i lyset heraf den 9. februar 2007 et forslag til

direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (KOM(2007)51). En stor

del af direktivforslagets bestemmelser er identiske med de bestemmelser,

som var indeholdt i den annullerede rammeafgørelse, men der blev dog

også medtaget flere nye bestemmelser i direktivforslaget, herunder ikke

mindst detaljerede regler vedrørende strafniveauet (strafferammekrav) i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relation til lovovertrædelser, som er omfattet af direktivforslaget samt en

bestemmelse om såkaldt beskyttede levesteder.

Direktivforslaget er fremlagt under henvisning til EF-Traktaten, særlig

artikel 175, stk. 1. Af denne bestemmelse følger, at Rådet – efter frem-

gangsmåden i artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet) – træffer afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af

Fællesskabet med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel

174 om Fællesskabets politik på miljøområdet.

EF-Domstolen tog den 23. oktober 2007 i sag C-440/05, Kommissionen

mod Rådet, stilling til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i Rådets

rammeafgørelse 2005/667/RIA om skærpelse af de strafferetlige rammer

med henblik på håndhævelse af lovgivningen til bekæmpelse af forure-

ning fra skibe gyldigt kunne – og derfor skulle – vedtages efter EF-

Traktatens artikel 80, stk. 2, om den fælles søtransportpolitik. Domstolen

fandt på den ene side, at rammeafgørelsens artikel 2, 3 og 5 på grund af

bestemmelsernes formål og indhold, der var at forbedre søfartssikkerhe-

den og beskytte miljøet, skulle have været vedtaget efter artikel 80, stk.

2, om den fælles søtransportpolitik i den overstatslige EF-Traktat. Dom-

stolen fastslog imidlertid på den anden side, at EF-Traktaten ikke inde-

holder hjemmel til at pålægge medlemsstaterne at indføre bestemte straf-

fetyper og straffeniveauer. Rammeafgørelsens artikel 4 og 6, der inde-

holdt sådanne regler, kunne derfor ikke have været vedtaget af fælles-

skabslovgiver inden for rammerne af EF-Traktaten.

Sagen om skibsforureningsrammeafgørelsen havde tæt sammenhæng

med forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet, der netop

indeholdt detaljerede bestemmelser om straffetyper og straffeniveauer.

Disse regler er i lyset af dommen udgået af direktivforslaget.

Direktivforslaget om strafferetlig beskyttelse af miljøet har været be-

handlet på en række møder i arbejdsgruppen om materiel strafferet se-

nest den 10.-11. april 2008.

Europa-Parlamentets JURI-udvalg vedtog den 8. april 2008 en række

ændringsforslag til det direktivforslag, som Kommissionen oprindeligt

havde fremlagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet indhentede den 16. april 2008 mandat fra Coreper til at

indgå i uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at

indgå en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet.

Det forventes, at formandskabet den 14. maj 2008 vil anmode Coreper

om at godkende en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet, som

kan føre til en vedtagelse af direktivet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 5.-6. juni 2008.

Indhold

2.1.

Det følger af direktivforslagets formålsbestemmelse, at direktivet har

til formål at beskytte miljøet gennem strafferetlige foranstaltninger.

Direktivforslaget oplister på den baggrund en række ulovlige handlinger,

som efter forslaget skal være strafbare i medlemsstaterne,

når de er be-

gået forsætligt, eller når de er begået ved grov uagtsomhed.

Det fastsættes i den nuværende udformning af forslaget, at der ved be-

grebet ”ulovlig” skal forstås overtrædelser af dels retsakter vedtaget med

hjemmel i EF-Traktaten (som optages i bilag A til direktivet), dels - med

hensyn til aktiviteter omfattet af Euratom-Traktaten - retsakter vedtaget

med hjemmel i denne (som optages i bilag B til direktivet). Hertil kom-

mer love, administrative bestemmelser eller afgørelser truffet af en kom-

petent myndighed i en medlemsstat, som giver effekt til denne fælles-

skabsret.

De handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere, svarer

i vidt omfang til dem, som var omfattet af den annullerede rammeafgø-

relse. Det drejer sig om udledning af skadelige stoffer eller (ioniserende)

stråling til luft, jord eller vand, ulovlig behandling af affald, ulovlig drift

af fabriksanlæg, hvor der udføres farlig aktivitet eller anvendes farlige

stoffer, ulovlig fremstilling, anvendelse mv. af nukleart materiale, ulovlig

besiddelse mv. af beskyttede vilde dyr eller planter samt ulovlig handel

med eller fremstilling, markedsføring eller brug af stoffer, der nedbryder

ozonlaget.

Som noget nyt forpligtes medlemsstaterne efter direktivforslaget til også

at kriminalisere ulovlig overførsel (dvs. transport over grænserne) af af-

fald samt den ulovlige betydelige forringelse af beskyttede levesteder

inden for et beskyttet område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medvirken til og anstiftelse af de handlinger, som er omfattet af direktiv-

forslaget, skal – ligesom efter den annullerede rammeafgørelse – være

strafbart. Det samme gælder for overtrædelser begået af juridiske perso-

ner.

Det oprindelige direktivforslag, som Kommissionen fremlagde, fastsatte

detaljerede bestemmelser om, hvilke strafferammer medlemsstaternes

nationale lovgivning skulle indeholde i relation til de forskellige former

for strafbare handlinger på området. Der stilledes krav om, at medlems-

staterne sikrede, at de i direktivforslaget omhandlede strafbare handlinger

kunne straffes med strafferetlige sanktioner, der var effektive, stod i et

rimeligt forhold til den strafbare handling og havde afskrækkende virk-

ning. I tilknytning hertil opstilledes der – for så vidt angik nogle nærmere

definerede (grove) lovovertrædelser – krav til strafferammen i medlems-

staternes nationale lovgivning.

Under behandlingen af direktivforslaget er de detaljerede bestemmelser

om, hvilke strafferammer medlemsstaternes nationale lovgivning skal

indeholde i relation til de forskellige former for strafbare handlinger på

området, udgået med henvisning til bl.a. EF-Domstolens dom i den om-

talte skibsforureningssag. Efter direktivets nuværende formulering for-

pligtes medlemsstaterne alene til at have sanktioner, der er effektive, står

i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virk-

ning.

Direktivforslaget indeholder – i modsætning til den annullerede ramme-

afgørelse – heller ikke bestemmelser om henholdsvis jurisdiktion samt

udlevering og retsforfølgning.

Gældende ret

Strafansvaret

Direktivforslaget berører en række love og bekendtgørelser inden for

miljøområdet. Det drejer sig bl.a. om miljøbeskyttelsesloven, havmiljø-

loven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, kemikalieloven, og

loven om brug af radioaktive stoffer.

De pågældende miljølove med tilhørende bekendtgørelser er karakterise-

ret ved, at de regulerer en række miljøskadelige handlinger og fastsætter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strafferetlige sanktioner, der spænder fra bødestraf til fængsel i op til 2

år.

Herudover følger det af straffelovens § 196, at særligt grove overtrædel-

ser af miljølovgivningen, der indebærer betydelig skade på miljøet eller

fremkalder nærliggende fare derfor, eller er af mere systematisk karakter,

kan straffes med fængsel i op til 6 år.

Ansvar for medvirken og anstiftelse

Efter straffelovens § 23, stk. 1, omfatter den for en lovovertrædelse givne

straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket

til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en

mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når

forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller en tilsigtet medvirken er mislykke-

des.

Det følger af § 23, stk. 3, at for så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for

medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end

fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde

en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når

hans medvirken skyldes uagtsomhed.

Ansvar for juridiske personer

Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for

overtrædelser af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med

bøde.

Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber

m.v. omfatter enhver juridisk person, herunder bl.a. statslige myndighe-

der, medmindre andet er bestemt. Statslige myndigheder kan dog alene

straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksom-

hed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private,

jf. straffelovens § 27, stk. 2. Myndigheders bødeansvar omfatter således

ikke handlinger, der må opfattes som led i myndighedsudøvelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for

en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begå-

et en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person

knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte

reglerne om strafansvar for juridiske personer i straffeloven, er forudsat,

at virksomhedsansvaret som udgangspunkt er det primære, udelukker

bestemmelserne ikke, at der tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske

personer. I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet den 7.

maj 1996 (Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det i øvrigt

anført, at Retsudvalgets flertal har bemærket sig, at der ikke med lovfors-

laget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel en

virksomhed som en overordnet kan straffes.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1.

Forslaget vurderes ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2.

Direktivforslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konse-

kvenser.

Høring

Forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet er sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommer-

forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitichefen, Rigsadvoka-

ten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Ad-

vokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Rets-

sikkerhedsfonden, Amnesty International og Institut for Menneskerettig-

heder, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd, Kommu-

nernes Landsforening, Københavns Kommune - Miljøkontrollen, Affald

Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Batteri-

foreningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabssty-

relsen, Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralorganisa-

tionen af industri-ansatte i Danmark (CO Industri), Centralorganisatio-

nernes fællesudvalg, DAKOFA (Dansk Komité for affald), Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks

Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk

Erhvervsfremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union,

Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handel og Service,

Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske

Havne, Danske Maritime, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DAN-

VA), Dansk Automobilsports Union (DASU), DELTA, DONG, Elsam,

Emballageindustrien, Energi E2, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Er-

hvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet,

Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og

Stenindustrier, Foreningen af Danske Jordbrugskalkværker, Foreningen

af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, For-

eningen af Vandværker i Danmark, Foreningen af danske ral- og sandsu-

gere, Forsikring og Pension, Genvindingsindustrien, Green Network,

Greenpeace Danmark, HORESTA, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsor-

ganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, IMOKA,

Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Kalk-

og Teglværksforeningen, Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, Land-

brugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Mejeriforeningen, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom,

NOAH, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastindustrien i Danmark,

Procesindustrien, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre

skibe, RenoSam, Returbat, Skovdyrkerne, Spildevandsteknisk forening,

Teknologirådet, Teknologisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advo-

katrådet, Landsforeningen af beskikkede Advokater, Datatilsynet, Institut

for Menneskerettigheder, Affald Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Landbrugsrådet, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Fjern-

varme.

I det følgende gengives de dele af de modtagne høringssvar, som fortsat

har relevans for det foreliggende udkast til direktiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Affald Danmark

har anført, at man bifalder en øget beskyttelse af miljø-

et, men at man finder, at definitionerne af gerningsindholdet er ekstremt

vage. Affald Danmark har i den forbindelse peget på, at selv om man

overtræder en miljøretlig regel i forbindelse med behandling af affald

eller med drift af et fabriksanlæg, og selv om affaldet eller stoffet under

de rette forhold kan volde betydelig skade, betyder dette ikke, at over-

trædelsen forøger risikoen for en faktisk skade. Man kan således straffes

for overtrædelser af formaliteter, indberetningskrav eller andet, som ikke

har medført en forøget risiko for miljøet eller sundheden. Gerningsind-

holdet i en strafferetlig regel bør efter almindelig dansk praksis være

langt klarere og samtidig have en klar relation til varetagelsen af beskyt-

telsesinteressen bag reglen.

(…)

På den baggrund har Affald Danmark henstillet til, at man under forhand-

lingerne om direktivet lægger afgørende vægt på ved implementeringen

at kunne leve op til den sædvanlige nøjagtighed i beskrivelsen af ger-

ningsindholdet samt på, at straffen bør kunne lægges på et sædvanligt

niveau for dansk ret.

Endvidere har Affald Danmark peget på, at der er en klar interesse i at få

en ensartet, stærk håndhævelse af miljøreglerne på tværs af EU, da dan-

ske virksomheder ellers ofte vil blive stillet ringere i konkurrencen end

virksomhederne i resten af EU. Affald Danmark har på den baggrund an-

befalet, at fokus på håndhævelsen af direktivet øges.

Landbrugsrådet

har anført, at man som udgangspunkt finder, at der bør

være stor ensartethed i reglerne landene imellem, idet dette fremmer ens-

artede konkurrenceforhold. Samtidig anerkender Landbrugsrådet også

Europarådets protokol og tilslutter sig, at lovovertrædelser på miljøområ-

det sanktioneres.

Landbrugsrådet finder imidlertid, at Kommissionen på det omhandlede

område foreslår et redskab, som er unødvendigt, og som er ude af propor-

tioner i forhold til at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabets miljø-

regler. Landbrugsrådet peger i den forbindelse på, at hovedproblemet

ifølge flere af Kommissionens rapporter om regelimplementering er, at

reglerne anvendes forskelligt i de enkelte lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsrådet har på den baggrund anført, at man finder, at Kommissi-

onen i stedet bør bruge kræfterne på at få medlemsstaterne til at anvende

de regler, som de i forvejen har fået Kommissionens godkendelse af im-

plementeringen af. Kommissionen har med denne notifikationsproces

ansvaret for konsekvensen i regelanvendelsen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdninger til direktivforslaget.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samti-

dig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets

stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles

beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentets JURI-udvalg har den 8. april 2008 vedtaget en

række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 12. februar 2008.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget til direktiv om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet (KOM(2007)51) blev den 22. marts 2007 oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har endvidere tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

og Folketingets Retsudvalg til orientering - senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 28. februar 2008. Sagen var imidlertid

ikke på den endelige dagsorden for det pågældende rådsmøde.