Christian Wedell-Neergaard
Formand for Miljø- og Planlægningsudvalget
EU-sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
Kommissionens grønbog om markedsinstrumenter til støtte for miljøet og
beslægtede politiske målsætninger – KOM (2007) 0140
Kære Christian Wedell-Neergaard
Kommissionen fremsætter i løbet af året en række dokumenter, hvortil er knyt-
tet en høringsfrist – primært hvidbøger, grønbøger og meddelelser – og hvor
Folketinget således har mulighed for at komme med en udtalelse til Kommis-
sionen. Dokumenterne giver Folketinget en mulighed for at påvirke kommen-
de EU-lovgivning på det tidspunkt, hvor chancen for indflydelse er størst –
nemlig mens bestemmelsen stadig er under udarbejdelse.
Europaudvalget orienteres løbende om de høringsdokumenter, som Kommis-
sionen fremsætter. Europaudvalget overvejer i den forbindelse, om dokumen-
tet vedrører et område, hvor et andet af Folketingets stående udvalg fagligt er
bedre rustet til at sunstansbehandle sagen. Europaudvalget fremsender i så
fald dokumentet til det/de relevante fagudvalg sammen med en opfordring til
at behandle sagen og orientere Europaudvalget om udvalgets indstilling.
I relation til Kommissionens grønbog om markedsinstrumenter til støtte for
miljøet – KOM (2007) 0140 – besluttede Europaudvalget på udvalgsmødet
den 16. maj 2007 at anmode Miljø- og Planlægningsudvalget om at behandle
grønbogen.
Jeg vil derfor opfordre Miljø- og Planlægningsudvalget om at behandle doku-
mentet og på baggrund heraf komme med en udtalelse/indstilling til Euro-
paudvalget med henblik på at Miljø- og Planlægningsudvalget og Europaud-
valget i fælleskab eventuelt kan afgive et høringssvar til Kommissionen.
Jeg kan oplyse, at Kommissionen har sat høringsfristen til den 31. juli 2007.
Jeg vil derfor bede om, at Miljø- og Planlægningsudvalget, så vidt det er mu-
ligt, orienterer Europaudvalget om sin behandling og indstilling til sagen se-
nest den 12. juli 2007.
24. maj 2007
Ref. 07-000509-1
Kontakt
Charlotte Friis Thomassen
Kontorkonsulent
Dir. tlf.
+45 33 37 36 25
1/2