Miljø- og Planlægningsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0269 Bilag 6
Offentligt
Folketinget — Miljø- og Planlægningsudvalget
Christiansborg, den 27. september 2007
Til
Europaudvalget
Udtalelse vedrørende Kommissionens grønbog om forbedret ophugning af
skibe, KOM (2007) 269
Europaudvalget har senest med brev af 18. september 2007 til Miljø- og
Planlægningsudvalget og Erhvervsudvalget anmodet udvalgene om at
behandle Kommissionens grønbog om forbedret ophugning af skibe,
KOM (2007) 269. Miljø- og Planlægningsudvalget ønsker på den bag-
grund at afgive følgende udtalelse:
Et flertal i udvalget (V, DF, og KF) har ikke haft bemærkninger til
Grønbogen.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF, EL og IA) finder, at der er grund til
at hilse Kommissionens Grønbog om forbedret ophugning af skibe vel-
kommen. Partierne er enige i, at der er behov for skærpelser både med
hensyn til at sikre overholdelse af eksisterende regler og med hensyn til
at få vedtaget præcise og juridisk bindende regler, ikke mindst i FN’s
Søfartsorganisation IMO.
EU har et stort ansvar for at sikre en bedre ophugning af skibe, idet 36
pct. af de ophuggede skibe i 2006 tilhørte virksomheder med hjemsted i
EU. EU kan og bør fortsat spille en fremtrædende rolle i de internatio-
nale forhandlinger; men EU-landene bør også spille en meget større rol-
le i udbygningen af kapaciteten til forsvarlig ophugning af udtjente ski-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
be, både i EU, i Asien og andre steder. Der er allerede i dag en massiv
mangel på kapacitet, og dette vil forværres, når enkeltskrogede skibe
udfases globalt i de kommende år. EU bør gå foran og etablere et uaf-
hængigt certificeringssystem for (grønne) ophugningsfaciliteter.
Det er vigtigt, at EU’s regler for brug af kemikalier i forbindelse med
skibsbygning strammes, så kilden til problemerne reduceres (substitu-
tion).
Der skal ydes både teknisk og økonomisk støtte til miljøvenlig (certifi-
ceret) ophugning af skibe i tredjelande og inden for EU. Det skal være
økonomisk muligt at ophugge skibe miljø- og sundhedsmæssigt for-
svarligt.
Det foreslås, at der indføres en kondemneringsordning for skibe. Skibe,
der vurderes uegnet til fragt m.v., skal kunne kondemneres på lignende
måde som boliger, der findes uegnede til beboelse, kondemneres. Skibe,
der er mere end 25 år gamle, bør ikke kunne udflages.
Det foreslås desuden, at ikke kun offentlige skibsejere skal anvende
godkendte/certificerede anlæg, men at alle skibsejere fra EU-landene
skal anvende sådanne anlæg.
EU bør sikre, at de kommende IMO-regler fuldt ud respekterer Basel-
konventionen om grænseoverskridende transport af affald, samt bl.a.
”Prior Informed Consent” (PIC); minimering af grænseoverskridende
transport af farligt affald (fx ved at rense udtjente skibe for farlige ke-
mikalier forud for eksport til ophugning); både det eksporterende land
og importørlandet har ”veto”, jf. sagerne om eksport af gamle danske
færger til Indien, hvor Indien ikke respekterede det danske ønske om at
stoppe ophugningerne; inkorporering af ILO-standarder og ingen und-
tagelser for statsejede skibe.
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den ny IMO-konvention bør endvidere indeholde en skibsejerfinansie-
ret fond til at fjerne kemikalier og farlige materialer fra udtjente skibe
forud for ophugning.
Et andet mindretal (EL og IA) bemærker herudover følgende: Det bør
sikres at skibe, der ejes af rederier, der er hjemmehørende i eller kon-
trolleret af ejere fra EU-lande skal pålægges:
at der ikke eksporteres skibe til ophugning, før der er forpligten-
de aftaler om miljø- og arbejdsmiljøforhold med de nationer, der
aftager skibene,
at ophugning udenfor EU ikke sker, før der er oprettet en skibs-
ophugningsfond og
at skibsdele, der indeholder giftige stoffer som f.eks. asbest, un-
der ingen omstændigheder må eksporteres til lande, hvor disse
stoffer ikke bortskaffes under betryggende vilkår.
Med venlig hilsen
Christian Wedell-Neergaard,
formand.
-3-