PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2007) 0279 Bilag 1
Offentligt

30.07.2007

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om svarerne fra høringskredsen til Kommissionens Hvidbog om ”En EU-strategi om sund-

hedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme”

KOM(2007) 279 endelig

Baggrund

Hvidbogen har været sendt i høring af Fødevarestyrelsen hos en bred kreds af organisationer og

interessenter med henblik på orienteringen af Folketinget og input til fastlæggelse af den danske

regerings holdning. Dette notat opsummerer indholdet i de indkomne høringssvar.

Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer:

Adipositasforeningen

Biodynamisk Forbrugersammenslutning

Danmarks Apotekerforening

Dansk Erhverv

Det Jordvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet

Diabetesforening

Forbrugerrådet

FødevareIndustrien

Horesta

ITD (International Transport Danmark)

Kost- og Ernæringsforbundet

Lægemiddelstyrelsen, samt

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

Landbrugsrådet

Kræftens Bekæmpelse har tilkendegivet, at organisationen ikke kunne nå at udarbejde høringssvar

inden fristens udløb, men at den vender tilbage efter sommerferien.

Høringssvarene varierer både i omfang og i forhold til de behandlede emner. Udover generelle

kommentarer, der især tilkendegiver opbakning til Kommissionens initiativ, forholder de indkomne

høringssvar sig til de af Hvidbogens emner, der er særligt relevante for den pågældende hørings-

part.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I nedenstående notat er svarene grupperet i forhold til udvalgte kapitler i Hvidbogen, som Fødeva-

restyrelsen finder særligt relevante for indsatsen på ernæringsområdet i de kommende år, og som

har givet anledning til flest tilkendegivelser.

Det drejer sig fortrinsvis om:



Kapitel 3 ”En partnerskabsmodel”,



Kapitel 4 ”Politiksammenhæng på fællesskabsplan”

- herunder forbrugeroplysning i form af ernæringsmærkning og næringsdeklaration, æn-

dring af fødevarernes sammensætning, markedsføring, øget tilgængelighed af sunde fødeva-

rer såsom frugt og grønt, styrket overvågning/dataindsamling og erfaringsudveksling, samt



Kapitel 6 ”Hvad private aktører kan gøre”

– herunder prioriterede grupper og miljøer såsom skoler og virksomheder.

Generelle kommentarer – herunder prioriterede grupper og miljøer

Hvidbogens tekst:

For at tackle dette vigtige folkesundhedsspørgsmål kræves der integrerede tiltag på en lang

række politikområder - fra fødevarer til forbrugerbeskyttelse, idræt, uddannelse og transport.

Det er dokumenteret, at der er kraftig vækst i forekomsten af fedme hos børn i EU, og at det i ufor-

holdsmæssig stor grad rammer de lavere socioøkonomiske grupper.

Høringssvar:

Høringsparterne giver som helhed udtryk for opbakning til Kommissionens initiativ om at styrke

den fælleseuropæiske indsats på området.

Adipositasforeningen

finder det vigtigt, at hvidbogen udarbejdes og efterfølges af lokale initiativer

og håber derfor, at der i Danmark udarbejdes en national plan for forebyggelse og behandling af

overvægt, der har politisk opbakning på tværs af ressortområder og politisk linje.

Forbrugerrådet

er enig i, at der bør sættes særligt ind over for børn, samt at undervisning i ernæring

og fysisk aktivitet skal styrkes.

Forbrugerrådet

mener grundlæggende, at Hvidbogen er et skuffende og uambitiøst respons på de

store problemer som overvægt, fedme og livsstilsrelaterede sygdomme udgør.

Forbrugerrådet

an-

erkender, at Kommissionen erkender fedmeproblemet, og er helt enig i de indledende overvejelser

om fokus på forebyggelse, nødvendigheden af at arbejde både horisontalt og vertikalt, samt behovet

for overvågning. Men når det kommer til konkret handling og identificering af Kommissionens

egen rolle, findes udmeldingerne at være uden substantielt nyt i forhold til de meldinger, der tidlige-

re har været. Attituden er generelt passiv og afventende over for forskning og selvregulering, hvil-

ket ikke mindst er skuffende fordi emnet har været på dagsordenen i efterhånden en del år.

Forbrugerrådet

mener endvidere, at Kommissionen bør pålægge medlemsstaterne at udarbejde for-

pligtende handlingsplaner med konkrete mål, samt at EU bør deltage endnu mere aktivt i WHO-

sammenhæng i arbejdet med den anden fødevare- og ernæringshandlingsplan.

Fødevareindustrien

er tilfredse med, at der fastlægges en overordnet EU strategi i forebyggelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af dårlig ernæring, overvægt og fedme og anerkender, at der er et behov for en fælles indsats til

gavn for den europæiske befolkning.

Fødevareindustrien

mener herudover, det er fornuftigt, at der

foretages en prioritering af målgrupper, hvor der i særlig grad fokuseres på børn og de lavere socio-

økonomiske grupper.

Dansk Erhverv

finder det rigtigt, at en særlig indsats må rettes mod fede og overvægtige børn.

Dansk Erhverv

påpeger herefter, at den bredere opgave med at udbedre og kommunikere viden om

sund livsstil primært bør være forankret nationalt pga. de store forskelle i kostvaner og livsstil mel-

lem de enkelte lande. Den fælles europæiske indsats kan bidrage ved at etablere netværk, samle

erfaringer og stille viden til rådighed – og støtte projekter økonomisk, der bidrager til at fremme

overordnede mål.

International Transport Danmark (ITD)

ser positivt på Hvidbogen, og er som udgangspunkt enig i,

at barndommen er en vigtig periode til at grundlægge sunde vaner og til at tilegne sig de færdighe-

der, hvorfor en stor del af indsatsen bør sættes ind her.

Herudover mener ITD, at det - som angivet i

Hvidbogen - er vigtigt, at der tages særligt hensyn til den sociale dimension, hvor overvægt og fed-

me optræder hyppigere i de lavere socioøkonomiske grupper.

Kost & Ernæringsforbundet

støtter op om Hvidbogen.

Landbrugsrådet

støtter intentionerne i Hvidbogen om at sætte fokus på sund livsstil, herunder fed-

me og overvægt og understreger, at EU har en central rolle at spille. Rådet er enig i Hvidbogens

betragtninger I og fokus på, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til den sociale dimension.

Kapitel 3 ”En partnerskabsmodel”

Hvidbogens tekst:

Effektive partnerskabet skal efter Kommissionens opfattelse være hjørnestenen i EU’s indsats in-

denfor ernæring, overvægt og fedme og sundhedsproblemer i relation hertil.

Høringssvar:

Adipositasforeningen

fremhæver, at partnerskabet mellem offentlige og private aktører, samt mel-

lem det offentlige og foreninger er afgørende, og at det er positivt, at dette er skrevet ind i Hvidbo-

gen.

Adipositasforeningen

mener endvidere, at det bør understøttes af målrettede initiativer, der er

med til at åbne for et samarbejde på lige vilkår, og at det er særligt vigtigt, at de offentlige parter er

villige til at indgå i et åbent samarbejde. Adipositasforeningen opfordrer derfor til et holdningsskifte

i form af en anerkendelse af, at industrien (både fødevare- og fitnessindustrien) har egne mål, som

skal kunne rummes i et samarbejde. Det kunne f.eks. overvejes af indføre en ”certificering” af de

gode partnerskaber.

Dansk Erhverv

fremhæver, at hvis antallet af overvægtige europæere skal nedbringes, er det essen-

tielt, at alle parter inddrages og bidrager. Således skal også den private sektor på linie med borgerne

selv, det offentlige etc. bidrage.

Dansk Erhverv

støtter etableringen af frivillige netværk og partnerskaber mellem organisationer og

beslutningstagere, og finder det positivt, at Hvidbogen lægger vægt på betydningen af frivillige ini-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiativer for at bekæmpe fedme. Fordelen ved frivillige initiativer er bl.a., at de ofte hurtigere kan

tilpasse sig forandringer og følge med tiden, ligesom de kan tage en bredere vifte af løsningsforslag

ind end et traditionelt regelværk kan. Ved frivillige initiativer føler parterne sig i højere grad ansvar-

lige for efterlevelsen. Netop derfor er det vigtigt ikke at ødelægge eller indskrænke muligheder ved

at kræve opfyldelsen af en masse krav og firkantede regler. Hvidbogens tanker om krav til udarbej-

delse, overholdelse og effektmåling af den frivillige indsats risikerer at dræbe indsatsen og hæmme

resultaterne. Såfremt det offentlige ønsker tingene gjort på en bestemt måde må det påtage sig an-

svaret.

Forbrugerrådet

finder, at det er uambitiøst at vente til 2010 med at vurdere selvreguleringsordnin-

ger og overveje lovgivningsinitiativer på vigtige områder som bl.a. markedsføring. Dette skal ses i

lyset af, at

Forbrugerrådet

finder, at lovgivning på EU-niveau er den eneste mulighed for en effek-

tiv regulering i de fleste tilfælde. National lovgivning eller frivillige aftaler bliver ofte umuliggjort

eller afvist med henvisning til dels, at det strider mod de generelle EU-regler om varernes frie be-

vægelighed, og dels at de ikke vil have den ønskede effekt, når de kun dækker nationalt. Når man

samtidig tager i betragtning, hvor lang en proces det er at gennemføre EU-lovgivning, vil eventuel

lovgivning have meget lange udsigter.

Forbrugerrådet

opfordrer derfor til, at Danmark generelt

presser på for at fremskynde denne proces.

Fødevareindustrien

finder det positivt, at strategien er mangestrenget og bygger på partnerskaber

både nationalt og intereuropæisk. Det er en forudsætning for at kunne have tilstrækkeligt effekt

overfor den komplekse problemstilling.

Fødevareindustrien

indgår i dag i partnerskaber med blandt

andre Fødevarestyrelsen om fuldkorn, FoodLab om sund skolemad og BørneBoxen med sunde ak-

tiviteter til børnehaver.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

anser de ansatte og deres organisationer for centra-

le aktører i bestræbelserne på at bekæmpe fedmeepidemien.

NNF

ser frem til, at Kommissionen

centralt og de enkelte medlemslande inddrager fagbevægelsen i arbejdet.

Landbrugsrådet

er tilfreds med den tilsyneladende enighed om, at opgaverne i forhold til forbruger-

oplysning og uddannelse skal løses i et netværk mellem offentlige og private.

Kapitel 4 ”Politiksammenhæng på fællesskabsplan”

Styrket forbrugeroplysning – næringsdeklaration, ernæringsmærkning og anprisninger

Hvidbogens tekst:

Næringsdeklaration er ét middel til at give forbrugerne information, som kan fremme valget af sun-

de fødevarer og drikkevarer. Kommissionen er i øjeblikket ved at gennemgå lovgivningen om næ-

ringsdeklaration med henblik på at foreslå Parlamentet og Rådet, at lovgivningen bør styrkes som

et redskab til at informere forbrugerne. I forlængelse af høringen om mærkning, der blev gennem-

ført i foråret 2006, er Kommissionen ved at gennemgå de forskellige muligheder for næringsdekla-

ration. Det overvejes bl.a., om der bør indføres obligatorisk mærkning, hvor mange næringsstoffer

der bør anføres på etiketten, og hvordan mærkningen på forsiden af emballagen bør reguleres (dvs.

forenklet mærkning eller anvendelse af symboler).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar:

Dansk Erhverv

er positiv over for forslaget om obligatorisk næringsdeklaration, men kun på indu-

strielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer, som er kendetegnet ved at være standardiserede og

produceret i større mængder. For detailfremstillede fødevarer som f.eks. sandwich, frokosttallerke-

ner m.m. vil der skulle laves analyser og beregninger af hvert eneste produkt, hvilket vil være en

økonomisk og administrativt meget omkostningsfuldt. Det er vigtigt, at overvejelserne omkring en

ændring af de eksisterende regler om næringsdeklarationer harmoneres med udviklingen af et fælles

europæisk ernæringsmærke. Ligeledes findes kravet om en lang næringsdeklaration på emballagen

at være problematisk.

Dansk Erhverv

opfordrer desuden EU-Kommissionen til hurtigt at starte arbejdet med et fælles,

positivt ernæringsmærke. Det vurderes at være uholdbart, at der nu skyder en lang række forskellige

nationale ernæringsmærker frem - i værste fald risikeres 27 forskellige nationale mærker. Det er

hæmmende for konkurrencen og det forvirrer forbrugerne. Ligeledes vurderes der at være brug for

at fremskynde arbejdet med at få udarbejdet fælles ernæringsprofiler, da det er en forudsætning for

at kunne komme videre med andre væsentlige tiltag som f.eks. sundheds- og ernæringsanprisninger

og indsats mod vildledning.

Forbrugerrådet

mener, at det er særdeles skuffende, at Kommissionen stadig kun overvejer, hvor-

vidt der skal indføres obligatoriske næringsdeklarationer. Der har i flere år været meldinger om, at

der var lovgivning med krav om obligatoriske næringsdeklarationer på trapperne, og i det lys finder

Forbrugerrådet

at udmeldingen i Hvidbogen virker svækket i forhold til tidligere udmeldinger.

Forbrugerrådet

opfordrer til, at Danmark arbejder for krav om obligatorisk næringsdeklaration,

som skal være ”den lange”, dvs. inkl. energi, protein, fedt, mættet fedt, kulhydrat, sukkerarter, kost-

fibre, salt.

Forbrugerrådet

opfordrer til, at der indføres et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke som en del

af den kommende lovgivning om næringsdeklarationer. Det er helt afgørende, at mærkningsordnin-

gen kommer til at omfatte alle fødevarer, også de ”usunde”, da det er disse varer, der bliver spist for

meget af, og da det er disse varer, forbrugerne ifølge flere undersøgelser har svært ved at vurdere.

Forbrugerrådet

opfordrer til, at Danmark arbejder for et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke

efter samme model som Spismærket, samt at man igangsætter grundige forbrugerundersøgelser af

forskellige mærkningsmodeller.

Forbrugerrådet

opfordrer ligeledes til, at Danmark arbejder for skrappe ernæringsprofiler i stil med

kriterierne for SpisMest-mærket. Ernæringsprofilerne bør være af sådan en kvalitet, at de senere kan

bruges på andre områder, som for eksempel markedsføring, ernæringsmærke eller berigelse, samt at

Danmark arbejder for, at de videnskabelige krav til dokumentationen af sundhedsanprisninger bli-

ver så høje som muligt.

FødevareIndustrien

foretrækker, at ordninger om mærkning af fødevarer er fælleseuropæiske. Det

gælder både næringsdeklaration og ernæringsmærker.

FødevareIndustrien

er involveret i udvikling

og implementering af GDA (Guidelines for Daily Amount) på nordisk plan.

FødevareIndustrien

har store forventninger til, at anprisningsforordningen1924/2006 vil gøre det

nemmere for forbrugerne at orientere sig om sundhedsværdien af en fødevare, og derfor øge tilval-

get.

FødevareIndustrien

mener, at det kan få afgørende betydning for producenternes incitament til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at udvikle sundere produkter. Det er dog af betydning, at anprisningsforordning forvaltes med det

mål for øje.

Horesta

stiller sig tvivlende overfor ovenfor en egentlig mærkning af tilberedte måltider i restauran-

terhvervet, idet erhvervet spænder bredt, og der på ingen måde er tale om standardiserede produk-

ter, som kan ernæringsmærkes efter samme skabelon.

Horesta

finder, at det vil være relevant at

stille forskningsmidler til rådighed til udvikling af sunde alternativer i blandt andet udespisnings-

branchen.

Markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn

Hvidbogens tekst:

Kommissionen foretrækker på nuværende tidspunkt at bevare de frivillige ordninger på EU-plan,

da de gør det muligt at gribe hurtigt og effektivt ind over for den øgede forekomst af overvægt og

fedme. Kommissionen vil vurdere denne tilgang og de forskellige tiltag fra erhvervslivets side i

2010 og så tage stilling til, om der tillige er behov for andre modeller.

Høringssvar:

Adipositasforeningen

fremhæver, at der findes evidens for, at reklamer og overvægt blandt børn

hænger sammen. Derfor bør der tages initiativ til at gennemføre regulær lovgivning på området, idet

det går alt for langsomt med frivillige aftaler.

Dansk Erhverv

påpeger, at for så vidt angår markedsføring, går udviklingen så stærkt, at lovregule-

ring af reklamer hurtigt vil blive forældet. Frivillige ordninger gør det muligt hurtigere at tilpasse

sig. Det er positivt, at frivillige tiltag fremhæves, som et middel til at regulere området. Der arbejdes

allerede i Danmark på udarbejdelsen af et frivilligt kodeks om markedsføring af fødevarer rettet

mod børn.

Dansk Erhverv

kan støtte, at Kommissionen fremmer fælles regler for markedsføring i

medlemslandene ud fra EASA’s kriterier.

Diabetesforeningen

støtter forbud mod reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn, og går som

udgangspunkt ind for at lovgive på området. Derfor vil vi gerne fremhæve vigtigheden af, at der

efter en angivet tidsperiode laves en status af, hvordan de frivillige ordninger virker, for at vurdere

om andre metoder bedre giver det ønskede resultat. Vi vil også gerne fremhæve, at det er vigtigt, at

en frivillig ordning bliver klar, entydig og nem at kontrollere. I forhold til markedsføring af usunde

fødevarer vil en præcis, professionel og neutral monitorering af markedsføring af usunde produkter

til børn i elektroniske medier og eventuelt deres effekt, være et vigtigt redskab.

Forbrugerrådet

finder det meget skuffende, at Kommissionen først i 2010 vil tage stilling til, om

der er behov for lovgivning om markedsføring. Dette er en meget svag udmelding, ikke mindst når

man sætter det i relation til den udmelding kommissær Kyprianou kom med i starten af 2005, hvor

han gav industrien ét år til at løse problemerne selv og derefter ville overveje lovgivning, hvilket

aldrig skete.

Forbrugerrådet

opfordrer til, at Danmark arbejder for et EU-forbud mod al markedsfø-

ring af usunde føde- og drikkevarer over for børn under 16 år.

FødevareIndustrien

hilser det velkomment, at Hvidbogen anbefaler en vis grad af selvregulering

mht. reklamer for fødevarer overfor børn.

FødevareIndustrien

er af den opfattelse, at selvregulering

på dette område vil være det mest effektive. Siden 2004 har

FødevareIndustrien

haft særlige prin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cipper omkring markedsføring af fødevarer til børn. Principperne er netop nu under opdatering og

udbredelse i en bredere dialoggruppe af interessenter. Dette arbejde vil i løbet af efteråret 2007 re-

sultere i et frivilligt kodeks blandt hovedparten af udbydere på området om, at der ikke reklameres

for usunde fødevarer overfor børn.

Fremme af adgangen til sunde alternativer – herunder frugt og grønt og ændring af fødevarers

sammensætning

Hvidbogens tekst:

Inden for den fælles landbrugspolitik søger Kommissionen at fremme målene for folkesundheden.

Det seneste eksempel er reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, som skal

fremme forbruget i bestemte miljøer, f.eks. skoler. Kommissionen foreslår at indlede en undersøgel-

se i 2008 for at undersøge mulighederne for at ændre fødevarers sammensætning, så indholdet af

de pågældende næringsstoffer begrænses på grund af den betydning, de har for udviklingen af kro-

niske sygdomme. Dette vil også omfatte en vurdering af de hidtil iværksatte initiativer (både lovgiv-

ningsmæssige og frivillige tiltag), der kan tjene som sammenligningsgrundlag for fremtidige frem-

skridt. Kommissionen vil på partnerskabsbasis arbejde på at fremme kampagnerne til reduktion af

saltindholdet, da de klart har vist sig at være effektive, og kampagnerne til forbedring af

næringsindholdet i forarbejdede fødevarer i EU i almindelighed.

Høringssvar:

Adipositasforeningen

finder foruden sammensætning af fødevarerne, at portionsstørrelser og

mængden i hvert kolli bør reguleres, som det sker på lægemiddelområdet.

Dansk Erhverv

finder, at det er positivt at fremme af børn og unges indtag af frugt og grønt. Jo tid-

ligere i livet unge får sunde vaner indarbejdet, jo større chance er der for at de fastholdes senere i

livet. Eventuelle tiltag skal have sundhed og ikke landbrugsstøtte som udgangspunkt.

Forbrugerrådet

støtter, at Kommissionen inden for den fælles landbrugspolitik søger at fremme

målene for folkesundheden.

Forbrugerrådet

mener dog, at der er behov for en langt mere gennem-

gribende omlægning, end de nævnte eksempler i Hvidbogen giver udtryk for i retning af en mere

forbrugerfokuseret politik.

NNF

påpeger, at stadig flere måltider indtages i forbindelse med arbejdet, og adgangen til sunde og

billige fødevarer på arbejdspladserne er en forudsætning for at forbedre sundheden i samfundet.

Arbejdspladserne vil også være et godt sted for en informationsindsats og for forsøg med at udvikle

alternativer til den traditionelle kantinemad.

Styrket overvågning og forskning

Hvidbogens tekst:

Kommissionen vil bygge videre på de solide grundlag, som tidligere forskningsrammer har lagt

inden for ernæring, fedme og de vigtigste sygdomme, der forårsages af en usund livsstil, f.eks.

kræft, diabetes og luftvejssygdomme. Kommissionen har konstateret, at der er behov for mere viden

om de determinanter, der bestemmer valget af fødevarer, og den vil under det syvende rammepro-

gram fastlægge visse overordnede aspekter for forskningen i forbrugernes adfærd, fødevarers og

næringsstoffers indvirkning på sundheden, de faktorer, der gør det muligt at forebygge fedme i

målgrupper som spædbørn, børn og unge, og effektive tiltag på kostområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den måde, som de nationale data om fedme- og overvægtsindikatorer indsamles på, er kun harmo-

niseret i begrænset omfang, og det er derfor vanskeligt at foretage en sammenligning på EU-plan.

Desuden foreligger der kun få data på vigtige områder som fødevareforbruget. Kommissionen har

fastslået, at overvågningen skal skærpes på tre centrale planer. For det første på makroplan for at

få sammenhængende og sammenlignelige data om de overordnede resultatindikatorer - inden for

rammerne af EU's sundhedsindikatorer (ECHI) - med hensyn til kost og fysisk aktivitet, f.eks. fore-

komsten af fedme. For det andet skal de tiltag, der allerede er i gang i medlemsstaterne, kortlægges

systematisk, så de kan overvåges, og så effekten kan evalueres. For det tredje skal de enkelte pro-

jekter og programmer overvåges, da de udgør byggestenene for en effektiv indsats fra samfundets

side.

Høringssvar:

Adipositasforeningen

påpeger, at det er afgørende, at medlemslandene lærer af hinanden, og at ef-

fektfulde programmer gøres tilgængelige f.eks. via et centralt videnscenter. Effektfulde programmer

bør kulturoversættes og tilbydes alle medlemslande f.eks. via taskforces/opsøgende funktioner, som

ikke kun er webbaserede.

Dansk Erhverv

finder på linie med Kommissionens anbefaling, at der er behov for viden om hvilke

determinanter, der bestemmer valget af fødevarer. Fødevareforskningen bør i større udstrækning

udvides til at omfatte initiativer af relevans for detailleddet med henblik på at forøge forbrugernes

indkøb af sunde fødevarer.

Dansk

Erhverv finder ligeledes, at det er fornuftigt at opsamle viden om udviklingen af fedme –

men det er lige så vigtigt at samle viden om hvilke tiltag, der virker. Det er overordnet vigtigt, at en

overvågning ikke pålægger erhvervet flere administrative byrder. Det er naturligvis vigtigt at evalu-

ere politikkerne for at se, hvad der virker. Alt for mange løsningsforslag på fedmeområdet er præget

af hovsaløsninger uden dokumenteret effekt. Ansvaret for at igangsætte seriøse evalueringer af de

offentlige politikker må dog være det offentliges ansvar – ikke civilsamfundets, som Hvidbogen

foreslår.

Diabetesforeningen

støtter udviklingen af en generelt bedre vidensindsamling.

Hvis europæernes sundhed skal have et mærkbart løft ved at effektivisere og målrette forebyggel-

sesindsatsen, er det nødvendigt, at vi opnår langt større og mere systematisk viden om de sundheds-

fremme- og forebyggelsesinitiativer, der gennemføres og om deres effekter.

Diabetesforeningen

støtter den planlagte undersøgelse af sundhedsstatus i EU (EHES), hvor man

ønsker at undersøge kropsmasseindeks (BMI), kolesterol og blodtryk blandt vilkårligt udvalgte per-

soner. Det foreslås, at man supplerende undersøger for uerkendt type 2 diabetes, enten med måling

af faste blodsukker eller blodsukkermåling efter en sukkerbelastningstest (OGTT).

Forbrugerrådet

støtter, at overvågningen af sundhedsindikatorer skal styrkes, og systemer skal ud-

vikles, så det er muligt at evaluere effekter og sammenligne medlemsstater. Ikke mindst er det vig-

tigt at udvikle et system, der kan overvåge indtaget af vitaminer, mineraler og funktionelle ingredi-

enser som plantesteroler i takt med, at der kommer flere og flere berigede produkter og nye fødeva-

rer på markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

påpeger, at EFSA er blevet pålagt en lang række opgaver inden for sundhed og er-

næring, og at disse opgaver bør prioriteres højt.

Forbrugerrådet

mener i den forbindelse, at EFSA

bør sikres en økonomi, der muliggør denne prioritering.

Horesta

stiller sig positiv overfor en udvikling af overvågningssystemer med henblik på blandt an-

det øget vidensdeling og evaluering af effekten af initiativer.

Horesta

ser dog intet belæg for over-

vågning i form af indblanding og styring af nationale og lokale projekter – det må være et nationalt

eller lokalt anliggende.

Landbrugsrådet er enig I Hvidbogens betragtninger om, at de mange aktiviteter skal evalueres, så

man får viden om, hvilke tiltag fungerer godt, eller om tiltagene skal justeres eller ændres gennem-

gribende.

Kapitel 6 ”Hvad private aktører kan gøre”

Hvidbogens tekst:

Aktørerne i den private sektor er vigtige, når det gælder om at tilbyde forbrugerne sunde alternati-

ver og ruste dem til at træffe sunde livsstilsvalg: Deres indsats på området kan supplere den offent-

lige politik og de lovgivningsinitiativer, der tages på EU-plan og nationalt plan.

Fødevareindustrien - fra producent- til detailleddet - bør skabe konkrete forbedringer, f.eks. ved at

ændre fødevarers sammensætning med hensyn til salt, fedt (særlig mættet fedt og transfedt) og suk-

ker for forbrugerne i hele EU, og overveje muligheder for, hvordan man kan få forbrugerne til at

acceptere produkter med ændret sammensætning. Det er også dokumenteret, at god praksis hos de

detailhandlende i medlemsstaterne, der regelmæssigt tilbyder sunde produkter som frugt og grønt

til lave priser, har en positiv effekt på kostvanerne.

Virksomhederne kan også fremme en sund livsstil på arbejdspladsen. I samarbejde med arbejdsta-

gerorganisationer bør de også udvikle forslag til og vejledninger i, hvilke enkle og omkostningsef-

fektive tiltag virksomheder af forskellig størrelse kan indføre for at fremme en sund livsstil hos

medarbejderne.

Høringssvar:

Dansk Erhverv

kan ikke støtte EU-regulering af fødevarernes sammensætning. Det bør ikke være en

lovgivningsopgave at definere næringsindholdet af konkrete fødevarer. Sund kost skal vurderes ud

fra næringsindholdet i den samlede kost sammenholdt med hvor stor mængde, der indtages og den

energi, der forbrændes. Det er vildledende at fokusere på næringsindholdet i den enkelte fødevare.

Det vil derimod være ønskværdigt, hvis der afsættes midler til forskning i sunde snacks og sunde og

velsmagende alternativer til traditionelle fødevarer.

Dansk Erhverv

mener, at erhvervet kan bidrage til at gøre det sunde valg let – herunder øge tilgæn-

geligheden af sunde fødevarer. ”Light”-produkter og fedtfattige alternativer til traditionelle fødeva-

rer er ikke nødvendigvis sundere.

Dansk Erhverv

finder desuden, at Hvidbogens forslag om, at de handlende frivilligt skulle sænke

prisen på frugt og grønt, placerer ansvaret et forkert sted. Hvis lovgiverne ønsker, at prisen skal

falde på bestemte varegrupper, må de se på skatte- og afgiftsstrukturen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

påpeger, at transfedtsyrer kun nævnes i Hvidbogen i forbindelse med industriens

eventuelle tiltag.

Forbrugerrådet

mener, at det, at Kommissionen har droppet at føre sag om Dan-

marks forbud, er en erkendelse af, at transfedtsyrer er en sundhedstrussel, og at den eneste logiske

konsekvens er at gå videre med et EU-forbud.

Forbrugerrådet

mener derfor, at Danmark skal ar-

bejde aktivt for et europæisk forbud. Det er vigtigt at udnytte de danske erfaringer og vise, at det

ikke var så uoverkommeligt at fase transfedtsyrerne ud som frygtet fra industriens side.

FødevareIndustrien

stiller sig tvivlende overfor, om en sænkning/fjernelse af momsen på frugt og

grønt vil medføre et væsentligt højere forbrug heraf, og om det vil stå mål med de udgifter, der er

forbundet med det.

FødevareIndustrien

har estimeret, at en reduktion af momsen på frugt og grønt

fra 25 til 15% vil reducere statens indtægter med 1 mia. kr. årligt. Dertil skal lægges øgede admini-

strative udgifter på over 1 mia. kr.

FødevareIndustrien

mener, at en investering af 2 mia. kr. kan

finde alternative anvendelsesmuligheder, der kan give langt mere sundhed for forbrugerne end

momsdifferentiering, idet prisen ikke vurderes at være en væsentlig barriere for et merforbrug af

f.eks. frugt, grønt og fuldkornsbrød.

finder, at sund kost på arbejdspladserne er vigtig, og at virksomhederne kan medvirke til at

fremme en sund livsstil hos medarbejderne. 3F ser gerne, at dette område bliver højere prioriteret i

det videre arbejde på EU plan.

Adipositasforeningen

påpeger, at det er afgørende, at overvægtige medarbejdere tilbydes støtte, og

at arbejdspladserne iværksætter tilbud som støtter og fremmer sund livsstil hos medarbejderne.

Dansk Erhverv

finder det positivt, hvis offentlige initiativer og kampagner kan inspirere virksom-

hederne med konkrete ideer til at fremme en sund livsstil på arbejdspladsen. Men myndighederne

skal ikke blande sig i ledelsen af virksomhederne, og

Dansk Erhverv

kan ikke støtte forslaget om at

myndighederne skal udvikle forslag og vejledninger til at fremme en sund livsstil på den enkelte

arbejdsplads.

International Transport Danmark

finder det vigtigt, at virksomheden så vidt muligt støtter de med-

arbejdere, der er motiverede for at ændre livsstil. I Hvidbogen peges der da også på, at virksomhe-

der kan gøre en indsats for at fremme en sund livsstil blandt medarbejderne.

NNF

påpeger den rolle, som arbejdspladserne spiller i bekæmpelsen af fedme.

NNF

er enige i hvid-

bogens anbefalinger af at virksomhederne i samarbejde med arbejdstagerorganisationerne bør ud-

vikle forslag og vejledninger i, hvilke enkle og omkostningseffektive tiltag virksomhederne kan

indføre for at fremme en sund livsstil hos medarbejderne.

NNF

mener desuden, at fødevarearbejderne har en anden rolle i forbindelse med bekæmpelse af

fedme. Som Hvidbogen antyder, vil en generel hævelse af kvaliteten af de produkter fødevareindu-

strien fremstiller kunne medvirke til at forøge sundheden. Hvis gode håndværksmæssige traditioner

erstatter brug af hjælpestoffer og billige råvarer, kan meget opnås. Det forudsætter, at de ansatte i

fødevareindustrien får et højt fagligt niveau. Der er ligeledes ofte de ansatte, der i detailhandelen

står for den praktiske rådgivning af kunderne. Det er vigtigt, at de ansattes kompetencer hele tiden

holdes ajour, så de kan yde den bedst mulige rådgivning.