Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2007) 0279 Bilag 1
Offentligt
390290_0001.png
30.07.2007
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om svarerne fra høringskredsen til Kommissionens Hvidbog om ”En EU-strategi om sund-
hedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme”
KOM(2007) 279 endelig
Baggrund
Hvidbogen har været sendt i høring af Fødevarestyrelsen hos en bred kreds af organisationer og
interessenter med henblik på orienteringen af Folketinget og input til fastlæggelse af den danske
regerings holdning. Dette notat opsummerer indholdet i de indkomne høringssvar.
Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3F
Adipositasforeningen
Biodynamisk Forbrugersammenslutning
Danmarks Apotekerforening
Dansk Erhverv
Det Jordvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet
Diabetesforening
Forbrugerrådet
FødevareIndustrien
Horesta
ITD (International Transport Danmark)
Kost- og Ernæringsforbundet
Lægemiddelstyrelsen, samt
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
Landbrugsrådet
Kræftens Bekæmpelse har tilkendegivet, at organisationen ikke kunne nå at udarbejde høringssvar
inden fristens udløb, men at den vender tilbage efter sommerferien.
Høringssvarene varierer både i omfang og i forhold til de behandlede emner. Udover generelle
kommentarer, der især tilkendegiver opbakning til Kommissionens initiativ, forholder de indkomne
høringssvar sig til de af Hvidbogens emner, der er særligt relevante for den pågældende hørings-
part.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0002.png
I nedenstående notat er svarene grupperet i forhold til udvalgte kapitler i Hvidbogen, som Fødeva-
restyrelsen finder særligt relevante for indsatsen på ernæringsområdet i de kommende år, og som
har givet anledning til flest tilkendegivelser.
Det drejer sig fortrinsvis om:
Kapitel 3 ”En partnerskabsmodel”,
Kapitel 4 ”Politiksammenhæng på fællesskabsplan”
- herunder forbrugeroplysning i form af ernæringsmærkning og næringsdeklaration, æn-
dring af fødevarernes sammensætning, markedsføring, øget tilgængelighed af sunde fødeva-
rer såsom frugt og grønt, styrket overvågning/dataindsamling og erfaringsudveksling, samt
Kapitel 6 ”Hvad private aktører kan gøre”
– herunder prioriterede grupper og miljøer såsom skoler og virksomheder.
Generelle kommentarer – herunder prioriterede grupper og miljøer
Hvidbogens tekst:
For at tackle dette vigtige folkesundhedsspørgsmål kræves der integrerede tiltag på en lang
række politikområder - fra fødevarer til forbrugerbeskyttelse, idræt, uddannelse og transport.
Det er dokumenteret, at der er kraftig vækst i forekomsten af fedme hos børn i EU, og at det i ufor-
holdsmæssig stor grad rammer de lavere socioøkonomiske grupper.
Høringssvar:
Høringsparterne giver som helhed udtryk for opbakning til Kommissionens initiativ om at styrke
den fælleseuropæiske indsats på området.
Adipositasforeningen
finder det vigtigt, at hvidbogen udarbejdes og efterfølges af lokale initiativer
og håber derfor, at der i Danmark udarbejdes en national plan for forebyggelse og behandling af
overvægt, der har politisk opbakning på tværs af ressortområder og politisk linje.
Forbrugerrådet
er enig i, at der bør sættes særligt ind over for børn, samt at undervisning i ernæring
og fysisk aktivitet skal styrkes.
Forbrugerrådet
mener grundlæggende, at Hvidbogen er et skuffende og uambitiøst respons på de
store problemer som overvægt, fedme og livsstilsrelaterede sygdomme udgør.
Forbrugerrådet
an-
erkender, at Kommissionen erkender fedmeproblemet, og er helt enig i de indledende overvejelser
om fokus på forebyggelse, nødvendigheden af at arbejde både horisontalt og vertikalt, samt behovet
for overvågning. Men når det kommer til konkret handling og identificering af Kommissionens
egen rolle, findes udmeldingerne at være uden substantielt nyt i forhold til de meldinger, der tidlige-
re har været. Attituden er generelt passiv og afventende over for forskning og selvregulering, hvil-
ket ikke mindst er skuffende fordi emnet har været på dagsordenen i efterhånden en del år.
Forbrugerrådet
mener endvidere, at Kommissionen bør pålægge medlemsstaterne at udarbejde for-
pligtende handlingsplaner med konkrete mål, samt at EU bør deltage endnu mere aktivt i WHO-
sammenhæng i arbejdet med den anden fødevare- og ernæringshandlingsplan.
Fødevareindustrien
er tilfredse med, at der fastlægges en overordnet EU strategi i forebyggelsen
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0003.png
af dårlig ernæring, overvægt og fedme og anerkender, at der er et behov for en fælles indsats til
gavn for den europæiske befolkning.
Fødevareindustrien
mener herudover, det er fornuftigt, at der
foretages en prioritering af målgrupper, hvor der i særlig grad fokuseres på børn og de lavere socio-
økonomiske grupper.
Dansk Erhverv
finder det rigtigt, at en særlig indsats må rettes mod fede og overvægtige børn.
Dansk Erhverv
påpeger herefter, at den bredere opgave med at udbedre og kommunikere viden om
sund livsstil primært bør være forankret nationalt pga. de store forskelle i kostvaner og livsstil mel-
lem de enkelte lande. Den fælles europæiske indsats kan bidrage ved at etablere netværk, samle
erfaringer og stille viden til rådighed – og støtte projekter økonomisk, der bidrager til at fremme
overordnede mål.
International Transport Danmark (ITD)
ser positivt på Hvidbogen, og er som udgangspunkt enig i,
at barndommen er en vigtig periode til at grundlægge sunde vaner og til at tilegne sig de færdighe-
der, hvorfor en stor del af indsatsen bør sættes ind her.
Herudover mener ITD, at det - som angivet i
Hvidbogen - er vigtigt, at der tages særligt hensyn til den sociale dimension, hvor overvægt og fed-
me optræder hyppigere i de lavere socioøkonomiske grupper.
Kost & Ernæringsforbundet
støtter op om Hvidbogen.
Landbrugsrådet
støtter intentionerne i Hvidbogen om at sætte fokus på sund livsstil, herunder fed-
me og overvægt og understreger, at EU har en central rolle at spille. Rådet er enig i Hvidbogens
betragtninger I og fokus på, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til den sociale dimension.
Kapitel 3 ”En partnerskabsmodel”
Hvidbogens tekst:
Effektive partnerskabet skal efter Kommissionens opfattelse være hjørnestenen i EU’s indsats in-
denfor ernæring, overvægt og fedme og sundhedsproblemer i relation hertil.
Høringssvar:
Adipositasforeningen
fremhæver, at partnerskabet mellem offentlige og private aktører, samt mel-
lem det offentlige og foreninger er afgørende, og at det er positivt, at dette er skrevet ind i Hvidbo-
gen.
Adipositasforeningen
mener endvidere, at det bør understøttes af målrettede initiativer, der er
med til at åbne for et samarbejde på lige vilkår, og at det er særligt vigtigt, at de offentlige parter er
villige til at indgå i et åbent samarbejde. Adipositasforeningen opfordrer derfor til et holdningsskifte
i form af en anerkendelse af, at industrien (både fødevare- og fitnessindustrien) har egne mål, som
skal kunne rummes i et samarbejde. Det kunne f.eks. overvejes af indføre en ”certificering” af de
gode partnerskaber.
Dansk Erhverv
fremhæver, at hvis antallet af overvægtige europæere skal nedbringes, er det essen-
tielt, at alle parter inddrages og bidrager. Således skal også den private sektor på linie med borgerne
selv, det offentlige etc. bidrage.
Dansk Erhverv
støtter etableringen af frivillige netværk og partnerskaber mellem organisationer og
beslutningstagere, og finder det positivt, at Hvidbogen lægger vægt på betydningen af frivillige ini-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0004.png
tiativer for at bekæmpe fedme. Fordelen ved frivillige initiativer er bl.a., at de ofte hurtigere kan
tilpasse sig forandringer og følge med tiden, ligesom de kan tage en bredere vifte af løsningsforslag
ind end et traditionelt regelværk kan. Ved frivillige initiativer føler parterne sig i højere grad ansvar-
lige for efterlevelsen. Netop derfor er det vigtigt ikke at ødelægge eller indskrænke muligheder ved
at kræve opfyldelsen af en masse krav og firkantede regler. Hvidbogens tanker om krav til udarbej-
delse, overholdelse og effektmåling af den frivillige indsats risikerer at dræbe indsatsen og hæmme
resultaterne. Såfremt det offentlige ønsker tingene gjort på en bestemt måde må det påtage sig an-
svaret.
Forbrugerrådet
finder, at det er uambitiøst at vente til 2010 med at vurdere selvreguleringsordnin-
ger og overveje lovgivningsinitiativer på vigtige områder som bl.a. markedsføring. Dette skal ses i
lyset af, at
Forbrugerrådet
finder, at lovgivning på EU-niveau er den eneste mulighed for en effek-
tiv regulering i de fleste tilfælde. National lovgivning eller frivillige aftaler bliver ofte umuliggjort
eller afvist med henvisning til dels, at det strider mod de generelle EU-regler om varernes frie be-
vægelighed, og dels at de ikke vil have den ønskede effekt, når de kun dækker nationalt. Når man
samtidig tager i betragtning, hvor lang en proces det er at gennemføre EU-lovgivning, vil eventuel
lovgivning have meget lange udsigter.
Forbrugerrådet
opfordrer derfor til, at Danmark generelt
presser på for at fremskynde denne proces.
Fødevareindustrien
finder det positivt, at strategien er mangestrenget og bygger på partnerskaber
både nationalt og intereuropæisk. Det er en forudsætning for at kunne have tilstrækkeligt effekt
overfor den komplekse problemstilling.
Fødevareindustrien
indgår i dag i partnerskaber med blandt
andre Fødevarestyrelsen om fuldkorn, FoodLab om sund skolemad og BørneBoxen med sunde ak-
tiviteter til børnehaver.
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
anser de ansatte og deres organisationer for centra-
le aktører i bestræbelserne på at bekæmpe fedmeepidemien.
NNF
ser frem til, at Kommissionen
centralt og de enkelte medlemslande inddrager fagbevægelsen i arbejdet.
Landbrugsrådet
er tilfreds med den tilsyneladende enighed om, at opgaverne i forhold til forbruger-
oplysning og uddannelse skal løses i et netværk mellem offentlige og private.
Kapitel 4 ”Politiksammenhæng på fællesskabsplan”
Styrket forbrugeroplysning – næringsdeklaration, ernæringsmærkning og anprisninger
Hvidbogens tekst:
Næringsdeklaration er ét middel til at give forbrugerne information, som kan fremme valget af sun-
de fødevarer og drikkevarer. Kommissionen er i øjeblikket ved at gennemgå lovgivningen om næ-
ringsdeklaration med henblik på at foreslå Parlamentet og Rådet, at lovgivningen bør styrkes som
et redskab til at informere forbrugerne. I forlængelse af høringen om mærkning, der blev gennem-
ført i foråret 2006, er Kommissionen ved at gennemgå de forskellige muligheder for næringsdekla-
ration. Det overvejes bl.a., om der bør indføres obligatorisk mærkning, hvor mange næringsstoffer
der bør anføres på etiketten, og hvordan mærkningen på forsiden af emballagen bør reguleres (dvs.
forenklet mærkning eller anvendelse af symboler).
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0005.png
Høringssvar:
Dansk Erhverv
er positiv over for forslaget om obligatorisk næringsdeklaration, men kun på indu-
strielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer, som er kendetegnet ved at være standardiserede og
produceret i større mængder. For detailfremstillede fødevarer som f.eks. sandwich, frokosttallerke-
ner m.m. vil der skulle laves analyser og beregninger af hvert eneste produkt, hvilket vil være en
økonomisk og administrativt meget omkostningsfuldt. Det er vigtigt, at overvejelserne omkring en
ændring af de eksisterende regler om næringsdeklarationer harmoneres med udviklingen af et fælles
europæisk ernæringsmærke. Ligeledes findes kravet om en lang næringsdeklaration på emballagen
at være problematisk.
Dansk Erhverv
opfordrer desuden EU-Kommissionen til hurtigt at starte arbejdet med et fælles,
positivt ernæringsmærke. Det vurderes at være uholdbart, at der nu skyder en lang række forskellige
nationale ernæringsmærker frem - i værste fald risikeres 27 forskellige nationale mærker. Det er
hæmmende for konkurrencen og det forvirrer forbrugerne. Ligeledes vurderes der at være brug for
at fremskynde arbejdet med at få udarbejdet fælles ernæringsprofiler, da det er en forudsætning for
at kunne komme videre med andre væsentlige tiltag som f.eks. sundheds- og ernæringsanprisninger
og indsats mod vildledning.
Forbrugerrådet
mener, at det er særdeles skuffende, at Kommissionen stadig kun overvejer, hvor-
vidt der skal indføres obligatoriske næringsdeklarationer. Der har i flere år været meldinger om, at
der var lovgivning med krav om obligatoriske næringsdeklarationer på trapperne, og i det lys finder
Forbrugerrådet
at udmeldingen i Hvidbogen virker svækket i forhold til tidligere udmeldinger.
Forbrugerrådet
opfordrer til, at Danmark arbejder for krav om obligatorisk næringsdeklaration,
som skal være ”den lange”, dvs. inkl. energi, protein, fedt, mættet fedt, kulhydrat, sukkerarter, kost-
fibre, salt.
Forbrugerrådet
opfordrer til, at der indføres et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke som en del
af den kommende lovgivning om næringsdeklarationer. Det er helt afgørende, at mærkningsordnin-
gen kommer til at omfatte alle fødevarer, også de ”usunde”, da det er disse varer, der bliver spist for
meget af, og da det er disse varer, forbrugerne ifølge flere undersøgelser har svært ved at vurdere.
Forbrugerrådet
opfordrer til, at Danmark arbejder for et obligatorisk, europæisk ernæringsmærke
efter samme model som Spismærket, samt at man igangsætter grundige forbrugerundersøgelser af
forskellige mærkningsmodeller.
Forbrugerrådet
opfordrer ligeledes til, at Danmark arbejder for skrappe ernæringsprofiler i stil med
kriterierne for SpisMest-mærket. Ernæringsprofilerne bør være af sådan en kvalitet, at de senere kan
bruges på andre områder, som for eksempel markedsføring, ernæringsmærke eller berigelse, samt at
Danmark arbejder for, at de videnskabelige krav til dokumentationen af sundhedsanprisninger bli-
ver så høje som muligt.
FødevareIndustrien
foretrækker, at ordninger om mærkning af fødevarer er fælleseuropæiske. Det
gælder både næringsdeklaration og ernæringsmærker.
FødevareIndustrien
er involveret i udvikling
og implementering af GDA (Guidelines for Daily Amount) på nordisk plan.
FødevareIndustrien
har store forventninger til, at anprisningsforordningen1924/2006 vil gøre det
nemmere for forbrugerne at orientere sig om sundhedsværdien af en fødevare, og derfor øge tilval-
get.
FødevareIndustrien
mener, at det kan få afgørende betydning for producenternes incitament til
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0006.png
at udvikle sundere produkter. Det er dog af betydning, at anprisningsforordning forvaltes med det
mål for øje.
Horesta
stiller sig tvivlende overfor ovenfor en egentlig mærkning af tilberedte måltider i restauran-
terhvervet, idet erhvervet spænder bredt, og der på ingen måde er tale om standardiserede produk-
ter, som kan ernæringsmærkes efter samme skabelon.
Horesta
finder, at det vil være relevant at
stille forskningsmidler til rådighed til udvikling af sunde alternativer i blandt andet udespisnings-
branchen.
Markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn
Hvidbogens tekst:
Kommissionen foretrækker på nuværende tidspunkt at bevare de frivillige ordninger på EU-plan,
da de gør det muligt at gribe hurtigt og effektivt ind over for den øgede forekomst af overvægt og
fedme. Kommissionen vil vurdere denne tilgang og de forskellige tiltag fra erhvervslivets side i
2010 og så tage stilling til, om der tillige er behov for andre modeller.
Høringssvar:
Adipositasforeningen
fremhæver, at der findes evidens for, at reklamer og overvægt blandt børn
hænger sammen. Derfor bør der tages initiativ til at gennemføre regulær lovgivning på området, idet
det går alt for langsomt med frivillige aftaler.
Dansk Erhverv
påpeger, at for så vidt angår markedsføring, går udviklingen så stærkt, at lovregule-
ring af reklamer hurtigt vil blive forældet. Frivillige ordninger gør det muligt hurtigere at tilpasse
sig. Det er positivt, at frivillige tiltag fremhæves, som et middel til at regulere området. Der arbejdes
allerede i Danmark på udarbejdelsen af et frivilligt kodeks om markedsføring af fødevarer rettet
mod børn.
Dansk Erhverv
kan støtte, at Kommissionen fremmer fælles regler for markedsføring i
medlemslandene ud fra EASA’s kriterier.
Diabetesforeningen
støtter forbud mod reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn, og går som
udgangspunkt ind for at lovgive på området. Derfor vil vi gerne fremhæve vigtigheden af, at der
efter en angivet tidsperiode laves en status af, hvordan de frivillige ordninger virker, for at vurdere
om andre metoder bedre giver det ønskede resultat. Vi vil også gerne fremhæve, at det er vigtigt, at
en frivillig ordning bliver klar, entydig og nem at kontrollere. I forhold til markedsføring af usunde
fødevarer vil en præcis, professionel og neutral monitorering af markedsføring af usunde produkter
til børn i elektroniske medier og eventuelt deres effekt, være et vigtigt redskab.
Forbrugerrådet
finder det meget skuffende, at Kommissionen først i 2010 vil tage stilling til, om
der er behov for lovgivning om markedsføring. Dette er en meget svag udmelding, ikke mindst når
man sætter det i relation til den udmelding kommissær Kyprianou kom med i starten af 2005, hvor
han gav industrien ét år til at løse problemerne selv og derefter ville overveje lovgivning, hvilket
aldrig skete.
Forbrugerrådet
opfordrer til, at Danmark arbejder for et EU-forbud mod al markedsfø-
ring af usunde føde- og drikkevarer over for børn under 16 år.
FødevareIndustrien
hilser det velkomment, at Hvidbogen anbefaler en vis grad af selvregulering
mht. reklamer for fødevarer overfor børn.
FødevareIndustrien
er af den opfattelse, at selvregulering
på dette område vil være det mest effektive. Siden 2004 har
FødevareIndustrien
haft særlige prin-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0007.png
cipper omkring markedsføring af fødevarer til børn. Principperne er netop nu under opdatering og
udbredelse i en bredere dialoggruppe af interessenter. Dette arbejde vil i løbet af efteråret 2007 re-
sultere i et frivilligt kodeks blandt hovedparten af udbydere på området om, at der ikke reklameres
for usunde fødevarer overfor børn.
Fremme af adgangen til sunde alternativer – herunder frugt og grønt og ændring af fødevarers
sammensætning
Hvidbogens tekst:
Inden for den fælles landbrugspolitik søger Kommissionen at fremme målene for folkesundheden.
Det seneste eksempel er reformen af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, som skal
fremme forbruget i bestemte miljøer, f.eks. skoler. Kommissionen foreslår at indlede en undersøgel-
se i 2008 for at undersøge mulighederne for at ændre fødevarers sammensætning, så indholdet af
de pågældende næringsstoffer begrænses på grund af den betydning, de har for udviklingen af kro-
niske sygdomme. Dette vil også omfatte en vurdering af de hidtil iværksatte initiativer (både lovgiv-
ningsmæssige og frivillige tiltag), der kan tjene som sammenligningsgrundlag for fremtidige frem-
skridt. Kommissionen vil på partnerskabsbasis arbejde på at fremme kampagnerne til reduktion af
saltindholdet, da de klart har vist sig at være effektive, og kampagnerne til forbedring af
næringsindholdet i forarbejdede fødevarer i EU i almindelighed.
Høringssvar:
Adipositasforeningen
finder foruden sammensætning af fødevarerne, at portionsstørrelser og
mængden i hvert kolli bør reguleres, som det sker på lægemiddelområdet.
Dansk Erhverv
finder, at det er positivt at fremme af børn og unges indtag af frugt og grønt. Jo tid-
ligere i livet unge får sunde vaner indarbejdet, jo større chance er der for at de fastholdes senere i
livet. Eventuelle tiltag skal have sundhed og ikke landbrugsstøtte som udgangspunkt.
Forbrugerrådet
støtter, at Kommissionen inden for den fælles landbrugspolitik søger at fremme
målene for folkesundheden.
Forbrugerrådet
mener dog, at der er behov for en langt mere gennem-
gribende omlægning, end de nævnte eksempler i Hvidbogen giver udtryk for i retning af en mere
forbrugerfokuseret politik.
NNF
påpeger, at stadig flere måltider indtages i forbindelse med arbejdet, og adgangen til sunde og
billige fødevarer på arbejdspladserne er en forudsætning for at forbedre sundheden i samfundet.
Arbejdspladserne vil også være et godt sted for en informationsindsats og for forsøg med at udvikle
alternativer til den traditionelle kantinemad.
Styrket overvågning og forskning
Hvidbogens tekst:
Kommissionen vil bygge videre på de solide grundlag, som tidligere forskningsrammer har lagt
inden for ernæring, fedme og de vigtigste sygdomme, der forårsages af en usund livsstil, f.eks.
kræft, diabetes og luftvejssygdomme. Kommissionen har konstateret, at der er behov for mere viden
om de determinanter, der bestemmer valget af fødevarer, og den vil under det syvende rammepro-
gram fastlægge visse overordnede aspekter for forskningen i forbrugernes adfærd, fødevarers og
næringsstoffers indvirkning på sundheden, de faktorer, der gør det muligt at forebygge fedme i
målgrupper som spædbørn, børn og unge, og effektive tiltag på kostområdet.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0008.png
Den måde, som de nationale data om fedme- og overvægtsindikatorer indsamles på, er kun harmo-
niseret i begrænset omfang, og det er derfor vanskeligt at foretage en sammenligning på EU-plan.
Desuden foreligger der kun få data på vigtige områder som fødevareforbruget. Kommissionen har
fastslået, at overvågningen skal skærpes på tre centrale planer. For det første på makroplan for at
få sammenhængende og sammenlignelige data om de overordnede resultatindikatorer - inden for
rammerne af EU's sundhedsindikatorer (ECHI) - med hensyn til kost og fysisk aktivitet, f.eks. fore-
komsten af fedme. For det andet skal de tiltag, der allerede er i gang i medlemsstaterne, kortlægges
systematisk, så de kan overvåges, og så effekten kan evalueres. For det tredje skal de enkelte pro-
jekter og programmer overvåges, da de udgør byggestenene for en effektiv indsats fra samfundets
side.
Høringssvar:
Adipositasforeningen
påpeger, at det er afgørende, at medlemslandene lærer af hinanden, og at ef-
fektfulde programmer gøres tilgængelige f.eks. via et centralt videnscenter. Effektfulde programmer
bør kulturoversættes og tilbydes alle medlemslande f.eks. via taskforces/opsøgende funktioner, som
ikke kun er webbaserede.
Dansk Erhverv
finder på linie med Kommissionens anbefaling, at der er behov for viden om hvilke
determinanter, der bestemmer valget af fødevarer. Fødevareforskningen bør i større udstrækning
udvides til at omfatte initiativer af relevans for detailleddet med henblik på at forøge forbrugernes
indkøb af sunde fødevarer.
Dansk
Erhverv finder ligeledes, at det er fornuftigt at opsamle viden om udviklingen af fedme –
men det er lige så vigtigt at samle viden om hvilke tiltag, der virker. Det er overordnet vigtigt, at en
overvågning ikke pålægger erhvervet flere administrative byrder. Det er naturligvis vigtigt at evalu-
ere politikkerne for at se, hvad der virker. Alt for mange løsningsforslag på fedmeområdet er præget
af hovsaløsninger uden dokumenteret effekt. Ansvaret for at igangsætte seriøse evalueringer af de
offentlige politikker må dog være det offentliges ansvar – ikke civilsamfundets, som Hvidbogen
foreslår.
Diabetesforeningen
støtter udviklingen af en generelt bedre vidensindsamling.
Hvis europæernes sundhed skal have et mærkbart løft ved at effektivisere og målrette forebyggel-
sesindsatsen, er det nødvendigt, at vi opnår langt større og mere systematisk viden om de sundheds-
fremme- og forebyggelsesinitiativer, der gennemføres og om deres effekter.
Diabetesforeningen
støtter den planlagte undersøgelse af sundhedsstatus i EU (EHES), hvor man
ønsker at undersøge kropsmasseindeks (BMI), kolesterol og blodtryk blandt vilkårligt udvalgte per-
soner. Det foreslås, at man supplerende undersøger for uerkendt type 2 diabetes, enten med måling
af faste blodsukker eller blodsukkermåling efter en sukkerbelastningstest (OGTT).
Forbrugerrådet
støtter, at overvågningen af sundhedsindikatorer skal styrkes, og systemer skal ud-
vikles, så det er muligt at evaluere effekter og sammenligne medlemsstater. Ikke mindst er det vig-
tigt at udvikle et system, der kan overvåge indtaget af vitaminer, mineraler og funktionelle ingredi-
enser som plantesteroler i takt med, at der kommer flere og flere berigede produkter og nye fødeva-
rer på markedet.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0009.png
Forbrugerrådet
påpeger, at EFSA er blevet pålagt en lang række opgaver inden for sundhed og er-
næring, og at disse opgaver bør prioriteres højt.
Forbrugerrådet
mener i den forbindelse, at EFSA
bør sikres en økonomi, der muliggør denne prioritering.
Horesta
stiller sig positiv overfor en udvikling af overvågningssystemer med henblik på blandt an-
det øget vidensdeling og evaluering af effekten af initiativer.
Horesta
ser dog intet belæg for over-
vågning i form af indblanding og styring af nationale og lokale projekter – det må være et nationalt
eller lokalt anliggende.
Landbrugsrådet er enig I Hvidbogens betragtninger om, at de mange aktiviteter skal evalueres, så
man får viden om, hvilke tiltag fungerer godt, eller om tiltagene skal justeres eller ændres gennem-
gribende.
Kapitel 6 ”Hvad private aktører kan gøre”
Hvidbogens tekst:
Aktørerne i den private sektor er vigtige, når det gælder om at tilbyde forbrugerne sunde alternati-
ver og ruste dem til at træffe sunde livsstilsvalg: Deres indsats på området kan supplere den offent-
lige politik og de lovgivningsinitiativer, der tages på EU-plan og nationalt plan.
Fødevareindustrien - fra producent- til detailleddet - bør skabe konkrete forbedringer, f.eks. ved at
ændre fødevarers sammensætning med hensyn til salt, fedt (særlig mættet fedt og transfedt) og suk-
ker for forbrugerne i hele EU, og overveje muligheder for, hvordan man kan få forbrugerne til at
acceptere produkter med ændret sammensætning. Det er også dokumenteret, at god praksis hos de
detailhandlende i medlemsstaterne, der regelmæssigt tilbyder sunde produkter som frugt og grønt
til lave priser, har en positiv effekt på kostvanerne.
Virksomhederne kan også fremme en sund livsstil på arbejdspladsen. I samarbejde med arbejdsta-
gerorganisationer bør de også udvikle forslag til og vejledninger i, hvilke enkle og omkostningsef-
fektive tiltag virksomheder af forskellig størrelse kan indføre for at fremme en sund livsstil hos
medarbejderne.
Høringssvar:
Dansk Erhverv
kan ikke støtte EU-regulering af fødevarernes sammensætning. Det bør ikke være en
lovgivningsopgave at definere næringsindholdet af konkrete fødevarer. Sund kost skal vurderes ud
fra næringsindholdet i den samlede kost sammenholdt med hvor stor mængde, der indtages og den
energi, der forbrændes. Det er vildledende at fokusere på næringsindholdet i den enkelte fødevare.
Det vil derimod være ønskværdigt, hvis der afsættes midler til forskning i sunde snacks og sunde og
velsmagende alternativer til traditionelle fødevarer.
Dansk Erhverv
mener, at erhvervet kan bidrage til at gøre det sunde valg let – herunder øge tilgæn-
geligheden af sunde fødevarer. ”Light”-produkter og fedtfattige alternativer til traditionelle fødeva-
rer er ikke nødvendigvis sundere.
Dansk Erhverv
finder desuden, at Hvidbogens forslag om, at de handlende frivilligt skulle sænke
prisen på frugt og grønt, placerer ansvaret et forkert sted. Hvis lovgiverne ønsker, at prisen skal
falde på bestemte varegrupper, må de se på skatte- og afgiftsstrukturen.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
390290_0010.png
Forbrugerrådet
påpeger, at transfedtsyrer kun nævnes i Hvidbogen i forbindelse med industriens
eventuelle tiltag.
Forbrugerrådet
mener, at det, at Kommissionen har droppet at føre sag om Dan-
marks forbud, er en erkendelse af, at transfedtsyrer er en sundhedstrussel, og at den eneste logiske
konsekvens er at gå videre med et EU-forbud.
Forbrugerrådet
mener derfor, at Danmark skal ar-
bejde aktivt for et europæisk forbud. Det er vigtigt at udnytte de danske erfaringer og vise, at det
ikke var så uoverkommeligt at fase transfedtsyrerne ud som frygtet fra industriens side.
FødevareIndustrien
stiller sig tvivlende overfor, om en sænkning/fjernelse af momsen på frugt og
grønt vil medføre et væsentligt højere forbrug heraf, og om det vil stå mål med de udgifter, der er
forbundet med det.
FødevareIndustrien
har estimeret, at en reduktion af momsen på frugt og grønt
fra 25 til 15% vil reducere statens indtægter med 1 mia. kr. årligt. Dertil skal lægges øgede admini-
strative udgifter på over 1 mia. kr.
FødevareIndustrien
mener, at en investering af 2 mia. kr. kan
finde alternative anvendelsesmuligheder, der kan give langt mere sundhed for forbrugerne end
momsdifferentiering, idet prisen ikke vurderes at være en væsentlig barriere for et merforbrug af
f.eks. frugt, grønt og fuldkornsbrød.
3F
finder, at sund kost på arbejdspladserne er vigtig, og at virksomhederne kan medvirke til at
fremme en sund livsstil hos medarbejderne. 3F ser gerne, at dette område bliver højere prioriteret i
det videre arbejde på EU plan.
Adipositasforeningen
påpeger, at det er afgørende, at overvægtige medarbejdere tilbydes støtte, og
at arbejdspladserne iværksætter tilbud som støtter og fremmer sund livsstil hos medarbejderne.
Dansk Erhverv
finder det positivt, hvis offentlige initiativer og kampagner kan inspirere virksom-
hederne med konkrete ideer til at fremme en sund livsstil på arbejdspladsen. Men myndighederne
skal ikke blande sig i ledelsen af virksomhederne, og
Dansk Erhverv
kan ikke støtte forslaget om at
myndighederne skal udvikle forslag og vejledninger til at fremme en sund livsstil på den enkelte
arbejdsplads.
International Transport Danmark
finder det vigtigt, at virksomheden så vidt muligt støtter de med-
arbejdere, der er motiverede for at ændre livsstil. I Hvidbogen peges der da også på, at virksomhe-
der kan gøre en indsats for at fremme en sund livsstil blandt medarbejderne.
NNF
påpeger den rolle, som arbejdspladserne spiller i bekæmpelsen af fedme.
NNF
er enige i hvid-
bogens anbefalinger af at virksomhederne i samarbejde med arbejdstagerorganisationerne bør ud-
vikle forslag og vejledninger i, hvilke enkle og omkostningseffektive tiltag virksomhederne kan
indføre for at fremme en sund livsstil hos medarbejderne.
NNF
mener desuden, at fødevarearbejderne har en anden rolle i forbindelse med bekæmpelse af
fedme. Som Hvidbogen antyder, vil en generel hævelse af kvaliteten af de produkter fødevareindu-
strien fremstiller kunne medvirke til at forøge sundheden. Hvis gode håndværksmæssige traditioner
erstatter brug af hjælpestoffer og billige råvarer, kan meget opnås. Det forudsætter, at de ansatte i
fødevareindustrien får et højt fagligt niveau. Der er ligeledes ofte de ansatte, der i detailhandelen
står for den praktiske rådgivning af kunderne. Det er vigtigt, at de ansattes kompetencer hele tiden
holdes ajour, så de kan yde den bedst mulige rådgivning.
10