Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0279 Bilag 3
Offentligt
408640_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
København, den 30. november 2007
Sagsnr.: 10392
Folketinget har den 29. november 2007 anmodet om min besvarelse af følgende
spørgsmål Ad FLF alm. del:
Spørgsmål nr. 12:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål A om rådsmøde –
forbrugerbeskyttelse den 5. og 6. december 2007 nærmere præcisere, hvilke dele af
EU`s fælles landbrugspolitik (ex. WTO, støtteordninger mv.), der bakker op om mål-
sætningen om at fremme sund livsstil?”.
Svar:
Jeg kan oplyse, at der er en række forskellige elementer i EU`s fælles landbrugspolitik,
der bakker op om målsætningen om at fremme sund livsstil. Herudover er der også
igangsat en række øvrige nationale initiativer (pt. skolemad, skolefrugt).
EU´s Landdistriktsprogram understøtter generelt regeringens målsætning om at fremme
sund livsstil gennem omfattende støtte til kvalitetsfødevarer, økologisk produktion og til
miljøvenlig drift generelt. Derudover støttes en række aktiviteter, der fremmer levevil-
kårene på landet, såsom aktiviteter for børn og unge, og aktiviteter, som sættes i gang på
lokalt niveau af de lokale aktionsgrupper.
Af EU´s støtteordninger kan jeg nævne støtten til skolemælk samt den forventede støt-
teordning til skolefrugt.
Markedsordningen for mælk og mejeriprodukter omfatter mulighed for at give EU-
støtte til skolemælk og andre mejeriprodukter. Der ydes en støtte på ca. 30 øre pr ¼ liter
mælk herunder med større fokus på fedtfattige produkter. Ordningen har stor udbredelse
i Danmark og medvirker således til, at mange danske skolebørn får deres daglige behov
for calcium dækket.
Efter dansk anmodning blev skolefrugt drøftet i forbindelse med forhandlinger om frugt
og grønt reformen. Det resulterede i, at Rådet under vedtagelse af reformen på Rådsmø-
det (landbrug og fiskeri) den 11.-12. juni 2007, opfodrede Kommissionen til at fremsæt-
te forslag om en europæisk skolefrugtsordning, med henblik på, at øge forbruget af frugt
og grønt blandt børn og unge. Det forventes, at et skolefrugtforslag vil blive præsenteret
primo 2008.
WTO tager sigte på fremme af international samhandel. WTO-medlemmerne har ikke
indføjet fremme af sund livsstil i organisationens hovedmålsætninger. Men SPS-aftalen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
under WTO kan bidrage til en fælles forståelse af afgrænsning mellem sunde og usunde
landbrugs- og fødevarer. Det sker ved, at SPS-aftalen fastlægger nogle fælles spillereg-
ler for, hvornår import af sådanne varer kan afvises med henvisning til sundhedsrisici
for mennesker, dyr og planter. Det forhindrer dog ikke, at EU kan fastsætte sundhedspo-
litik - og aftale et højere niveau for forbrugerbeskyttelse - hvis det findes berettiget.
Endelig vil jeg også gerne nævne, at regeringen med stor succes har igangsat en række
nationale ”sunde” initiativer som fx skolemad og skolefrugt.
Eva Kjer Hansen
/Mia Stecher
2