25. juni 2007
F
ORELØBIGT NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv
96/22/EF vedrørende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreo-
statisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug.
Dok. KOM(2007) 292 endelig
Dansk version af forslaget er oversendt til Rådet den 13. juni 2007
Baggrund og indhold
Artikel 2, litra a) i Rådets direktiv 96/22/EF forbyder specifikt markedsføring af en række
stoffer (hormoner), der kan misbruges til at fremme vækst hos dyr. Forbuddet omfatter an-
vendelsen af hormonerne til behandling af dyr af alle arter. Med et nyt forslag om ændring af
direktiv 96/22/EF foreslår kommissionen, at selskabsdyr ikke længere skal være omfattet af
de pågældende bestemmelser, hvilket betyder, at de omtalte stoffer gerne må anvendes til be-
handling af forskellige hormonelle lidelser hos selskabsdyr, eksempelvis forhøjet stofskifte
hos hunde og katte.
Endvidere foreslår kommissionen helt at forbyde anvendelsen af hormonet østradiol 17 beta i
dyr bestemt til fødevareproduktion.
Forslaget skal vedtages efter proceduren for fælles beslutningstagen i art. 251, idet EF-
traktatens artikel 152, stk. 4, litra b) udgør retsgrundlaget for forslaget:
”Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen
af alle Fællesskabets politikker og aktiviteter.
Fællesskabets indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være
rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme hos mennesker samt imø-
degå forhold, der kan indebære risiko for menneskers sundhed.
[…]
Rådet bidrager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeliggørelse af målene i denne artikel ved […]
b) uanset artikel 37 at vedtage foranstaltninger på veterinær- og plantesundheds-området,
der direkte har til formål at beskytte folkesundheden
[…].”