Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2007) 0403 Bilag 1
Offentligt
389701_0001.png
23. juli 2007
F
ORELØBIGT NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret NK603xMON810-majs
(MON-ØØ6Ø3-6xMON-ØØ81Ø-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 1829/2003
KOM(2007) 403
Dansk version af forslaget er oversendt til Rådet den 12. juli 2007
Baggrund og indhold
Forslaget vedrører godkendelse af NK603xMON810 majs.
NK603xMON810 er fremstillet ved krydsning af de genetisk modificerede majslinjer
MON810, som er gjort modstandsdygtig over for visse planteskadelige sommerfuglelarver, og
NK603, som er tolerant over for ukrudtsmidlet glyphosat. Egenskaberne er kombineret i
krydsningen, hvilket har dyrkningsmæssige fordele.
Godkendelsen gælder markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder indeholden-
de, bestående af eller fremstillet af NK603xMON810 majs, samt produkter indeholdende eller
bestående af NK603xMON810 majs til anden industriel brug undtagen dyrkning.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og foder, særlig artikel 7,
stk. 3, og artikel 19, stk. 3. (GMO forordningen).
Forslaget blev den 8. juni 2007 blevet behandlet i en forskriftkomitéprocedure, (jf. Rådets af-
gørelse 1999/468/EF artikel 5) i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.
Der var ikke kvalificeret flertal for forslaget på mødet, og derfor forelægger Kommissionen
nu sagen for Rådet og har samtidig underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalifice-
ret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalificeret flertal
imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist
på højst 3 måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.
Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet
Formålet med forslaget er at godkende markedsføring af genmodificeret majs, hvilket er regu-
leret i ovenstående GMO forordning. Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelser til en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
allerede vedtaget retsakt. Det er derfor Regeringens holdning, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
Nærhedsnotatet er samtidigt oversendt til Folketingets Fødevareudvalg.
Side
2/2