Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0535 Bilag 2
Offentligt
407387_0001.png
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
7. november 2007
104-10
EU- og Luftfartskontoret
Michael E. K. Hansen
Telefon 33 92 33 58
[email protected]
Grundnotat om Kommissionens ændrede forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om den videre gennemførelse af
de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo),
KOM(2007)535.
Resumé
Formålet med den europæiske politik for satellitbaseret radionavigation er at
forsyne Det Europæiske Fællesskab med to satellitnavigationssystemer (GNSS
– EGNOS og Galileo).
Begge infrastrukturer omfatter satellitter og jordstationer. Kommissionens
forslag om ændring af det oprindelige forordningsforslag afspejler den om-
stændighed, at koncessionsplanerne for etablerings- og ibrugtagningsfasen er
opgivet, ligesom bemærkninger fra Europa-Parlamentet og Rådet er indar-
bejdet i forslaget.
Det nye forslag omfatter hele Egnos-programmet, som skal sættes i drift i
2009. Egnos fremstår, sammen med Galileo, som et af de to hovedelementer i
den europæiske politik for satellitnavigation. Når Egnos er færdigetableret vil
systemets drift ifølge Kommissionen kunne varetages af den private sektor i
henhold til en offentlig tjenesteydelseskontrakt indtil 2013, hvorefter systemet
kan integreres i Galileo.
Forslaget afspejler også den omstændighed, at koncessionsplanerne for etab-
lerings og ibrugtagningsfasen er opgivet, og at Det Europæiske Fællesskab
har overtaget gennemførelsen af denne fase.
Endelig har forslaget til formål at forbedre den offentlige styring af pro-
grammerne.
Kommissionens foreslår en fuldt offentligt finansieret model, hvor der afsæt-
tes i alt € 3,4 mia. for perioden 2007-2013, hvilket er en merudgift på € 2,4
mia. i forhold til det allerede afsatte. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget
og den danske andel af den foreslåede merudgift vil udgøre ca. 360 mio. kr.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte i 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt
driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407387_0002.png
Forslaget havde to hovedformål: 1) forankre satellitprogrammet i en særlig
retsakt og 2) afsætte midler til den del af Galileo-programmet, der skulle dæk-
kes af fællesskabsbudgettet, i den finansielle ramme for perioden 2007 2013.
Ifølge forslaget skulle EU således bidrage med € 1 mia. i perioden 1. januar
2007 til 31. december 2013.
Kommissionen har den 19. september 2007 fremsat forslag til ændring af
ovennævnte forslag. Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om op-
rettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156 og vedtagelse sker ef-
ter proceduren i traktatens artikel 251 (fælles beslutningstagen). Forslaget fore-
lå i dansk version den 16. oktober 2007.
Kommissionens nye forslag om ændring af ovennævnte forslag afspejler den
omstændighed, at koncessionsplanerne for etablerings- og ibrugtagningsfasen
er opgivet. Hertil kommer, at Kommissionen i dens nye forslag også tager højde
for forskellige bemærkninger, som Parlamentet og Rådet har fremsat.
De centrale elementer i ændringsforslaget er følgende:
Egnos-programmet omfattes fuldt ud
1
. Egnos udgør sammen med Gali-
leo de to hovedelementer i den europæiske politik for satellitnavigation.
Begge systemer og programmer defineres tydeligt.
Koncessionsplanerne for etablerings og ibrugtagningsfasen er opgivet.
Det Europæiske Fællesskab agter fuldt ud at overtage gennemførelsen
af denne fase. Det nødvendige budget til finansiering af de to pro-
grammer i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 er nu sat til
godt 3,4 mia. €.
Der er allerede afsat godt 1 mia. € i den gældende finansielle program-
mering (2007-2013) i medfør af Kommissionens forslag om gennemfø-
relse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af Galileo-
programmet. Herudover foreslås det at afsætte yderligere 2,4 mia. €
Dette beløb kan ifølge Kommissionen stilles til rådighed ved en revision
af den gældende finansielle ramme (2007-2013).
Midlerne kan ifølge Kommissionen tages fra EU-budgettets landbrugs-
og administrationsmidler. Kommissionens forslag indebærer ikke at
det samlede loft i de finansielle perspektiv for 2007-2013 øges.
Det samlede beløb på 3,4 mia. € for 2007-2013 dækker ifølge Kommis-
sionen også de omkostninger, der skyldes forsinkelserne i afviklingen af
Galileo-programmets udviklingsfase, der først vil være afsluttet i 2010.
Egnos-systemet er en infrastruktur, der i første omgang gør brug af de signaler, som ud-
sendes af det amerikanske system GPS og det russiske Glonass. Det øger signalernes pålide-
lighed over et geografisk område, der først og fremmest omfatter Europa.
1
Side 2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407387_0003.png
Etablerings- og ibrugtagningsfasen vil ifølge de undersøgelser, der for
nylig er gennemført af Kommissionen, først være afsluttet midt i 2013.
Grundlag for at Egnos-systemet sættes i drift fra 2009, dvs. med et års
forsinkelse.
Med forslaget forbedres den offentlige styring af programmerne ifølge
Kommissionen. En GNSS-Tilsynsmyndighed blev oprettet ved forord-
ning EF nr. 1321/2004 – den væsentligste rolle for denne myndighed
var baseret på udpegning af en koncessionshaver. Set i lyset af, at man
har opgivet denne model, skal Tilsynsmyndighedens rolle ændres.
Kommissionen foreslår i den anledning følgende ændringer:
- På den ene side fastlægges der en klar fordeling af beføjelserne mel-
lem Det Europæiske Fællesskab, repræsenteret ved Kommissionen,
Tilsynsmyndigheden for det Europæiske GNSS og den Europæiske
Rumorganisation (ESA), og ansvaret for gennemførelsen af pro-
grammerne pålægges Kommissionen.
GNSS-Tilsynsmyndigheden skal ud over at varetage sin grundlæg-
gende rolle, der består i at fremme indførelsen af systemernes tjene-
ster på de kommercielle markeder, bistå Kommissionen i alle aspek-
ter af gennemførelsen af programmerne. De tekniske anliggender
overdrages til den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA. De kon-
trakter, som ESA indgår, skal være i overensstemmelse med fælles-
skabsreglerne for offentlige indkøb, idet der dog kan træffes forholds-
regler, der er nødvendige for at beskytte Det Europæiske Fællesskabs
væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige sikkerhed.
- På den anden side nedsættes der et udvalg for de europæiske GNSS-
programmer, der skal bistå Kommissionen i anvendelsen af forord-
ningen og være garant for sammenhæng i forvaltningen af program-
merne, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysnin-
ger.
Gennemførelsen af programmerne forudsætter, at der stilles passen-
de midler og ressourcer til rådighed. Blandt andet må de opgaver,
som koncessionshaveren skulle have varetaget, nu udføres af Kom-
missionen, med bistand fra uafhængige eksperter, nationale eksperter
og et hold specialister.
Af Kommissionens forslag fremgår desuden, at potentielle indtægter fra driften
af systemet tilfalder Det Europæiske Fællesskab. De indbetales til fællesskabs-
budgettet, hvor de afsættes til de europæiske GNSS programmer.
Side 3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407387_0004.png
Hvis indtægterne viser sig at være væsentligt større end Kommissionen forven-
ter, tages princippet om, at alle indtægter afsættes til GNSS-programmerne, op
til fornyet overvejelse. Der kan fastsættes en ordning for fordeling af indtæg-
terne i de kontrakter, der eventuelt indgås med den private sektor.
Endelig fremgår det af forslaget, at Kommissionen hvert år i forbindelse med
fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger en rapport for Euro-
pa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmerne. Der gennem-
føres desuden en midtvejsundersøgelse i 2010 med henblik på at informere Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet om, hvordan programmerne forløber.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004 om forvaltnings-
strukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation
er der oprettet en europæisk GNSS-Tilsynsmyndighed. Kommissionen anfører,
at idet Tilsynsmyndighedens væsentligste arbejdsopgave – dvs. at føre tilsyn
med koncessionshaveren – er bortfaldet, er det nødvendigt at ændre forord-
ning EF nr. 1321/2004.
Ifølge Kommissionen vil det betyde, at GNSS-Tilsynsmyndigheden gennem et
kommende forslag i stedet får til opgave at yde Kommissionen bistand i alle
aspekter af programmet. Desuden skal den forvalte og føre kontrol med brugen
af de midler, som Det Europæiske Fællesskab specifikt tildeler den i medfør af
programmerne. Disse midler stilles til rådighed for Tilsynsmyndigheden i kraft
af en uddelegeringsaftale i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i forord-
ning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og bestemmelserne i forordning (EF) nr.
1321/2004.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Transportspørgsmål umid-
delbart efter den danske version forelå den 16. oktober 2007. Resultatet af hø-
ringen er følgende:
Handel, Transport & Service (HTS) og International Transport Danmark
(ITD)
anfører, at satellitnavigation efterhånden er en væsentlig forudsætning
for en effektiv og bæredygtig transportsektor. HTS kan derfor godt se perspek-
tiverne i Galileo-projektet med tilhørende tjenester, der vil forbedre kvaliteten
og mulighederne i satellitnavigation. Desuden kan der være store muligheder
for at udnytte dansk erhvervslivs kompetencer i etableringen af projektet. Det
er dog beklageligt, at forhandlingerne om privat inddragelse i drift og etable-
ring ikke er lykkes, hvilket ifølge forslaget medfører en ekstraregning for EU på
2,4 mia. Euro i perioden for de finansielle perspektiver 2007-2013. I lyset af
Kommissionens manglende held til at få privat medfinansiering, erkender HTS,
at det er nødvendigt med øget EU-finansiering, hvis projektet skal gennemfø-
Side 4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407387_0005.png
res. HTS finder det imidlertid uacceptabelt, hvis midlerne direkte eller indirek-
te tages fra puljer, der skulle medfinansiere den nødvendig udbygning af den
europæiske infrastruktur, herunder Femern Bælt forbindelsen, eller fra puljer
der skal gå til forskning inden for transportsektoren, herunder forskning og
udvikling af alternative drivmidler, der kan være med til at løse klimaudfor-
dringerne. HTS mener derfor, at Kommissionen fortsat bør arbejde for størst
mulig inddragelse af privat medfinansiering i projektet. I den forbindelse bør
man holde fast i, at driften af systemet bør varetages i et offentlig-
privatpartnerskab.
4. Forslagets konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige miljømæssige,
administrative eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
Henset til, at man arbejder på en fortsættelse af de europæiske GNSS-
programmer gennem et alternativt scenario, som omfatter ekstrafinansiering
fra Fællesskabets side (dvs. Fællesskabet går ind og løfter den andel en privat
koncessionshaver skulle have bidraget med), vil der være statsfinansielle og
muligvis også samfundsmæssige konsekvenser.
Kommissionens foreslår en fuldt offentligt finansieret model, hvor der afsættes
i alt € 3,4 mia. for perioden 2007-2013, hvilket er en merudgift på € 2,4 mia. i
forhold til det allerede afsatte. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget og den
danske andel af den foreslåede merudgift vil udgøre ca. 360 mio. kr.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at EGNOS og Galileo Radio satellit navigationspro-
grammerne fuldt ud er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Etablering
af en verdensomspændende satellitnavigations infrastruktur er uden for tek-
nisk og finansiel rækkevidde for en enkelt medlemsstat. Kommissionen anfører
videre, at programmerne er gode eksempler på, hvor Fællesskabet kan skabe
merværdi.
Den danske regering er enig med Kommissionen i, at de europæiske radio sa-
tellit navigationsprogrammer bedst løftes på Fællesskabsniveau, og at nær-
hedsprincippet er overholdt.
6. Regeringens generelle foreløbige holdning
Regeringen er åben over for at diskutere Kommissionens ændringsforslag til
forordning, bl. a. fordi det er evident, at satellitnavigationsprogrammerne –
henset til det hidtidige forløb - bør underlægges mere stram styring. Det gælder
både den finansielle del som den forvaltningsmæssige del.
Side 5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
407387_0006.png
Fra dansk side er det en væsentlig hovedprioritet, at man fortsat arbejder for at
det offentliges udgifter til Galileo-projektet begrænses mest muligt, og at en fi-
nansieringsmodel for projektet i så vidt omfang som muligt søger at friholde
forskningspolitikken.
Fra dansk side er man åben over for at diskutere Kommissionens forslag om fi-
nansiering af merudgiften til Galileo med overførsler fra landbrugsmidlerne og
administrationsmidlerne.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ikke er nogen medlemslande, der har givet udtryk for at de vil arbejde for
at stoppe projektet. Spørgsmålet om finansieringen af Galileo er dog ikke ende-
ligt afklaret.
8. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Galileo-projektet har gennem årene været forelagt for Folketingets Europaud-
valg mange gange.
Galileo-sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-
tering på møderne den 26. marts 1999, den 1. oktober 1999, den 3. december
1999, den 24. marts 2000, den 23. juni 2000, den 29. september 2000, den 30.
marts 2001, den 22. juni 2001, den 12. oktober 2001, den 22. marts 2002, 27.
september 2002, 29. november 2002, 21. marts 2003, 28. maj 2003, 3. marts
2004, 4. juni 2004,1. oktober 2004 og 15. april 2005, den 2. december 2005,
den 24. marts, 2. juni 2006, 6. oktober 2006, 8. december 2006, 16. marts
2007, den 28. september 2007 og på mødet med Folketingets partier den 30.
november 2001 samt med henblik på forhandlingsoplæg den 11. juni 1999
(iværksættelse af definitionsfasen), den 15. december 2000, den 1. marts 2002
og den 3. december 2004 og den 1. juni 2007. Sagen har tillige været nævnt af
økonomiministeren på mødet i Europaudvalget den 9. marts 2001 og af fi-
nansministeren på mødet med Folketingets partier den 30. november 2001.
EGNOS-sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på
orientering den 28. september 2007.
Side 6/6