PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0630 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Dato:

Kontor:

J.nr.:

Sagsbeh.:

17. december 2007

Retsstillings- og Internationalt Kontor

2005-10333-179

KAV

Grundnotat

om Kommissionens hvidbog om en ny fælles sundheds-

strategi ”Sammen om sundhed: en strategi for EU

2008-2013”

KOM(2007) 630 endelig

1. Resumé

Kommissionen har lanceret en hvidbog om en ny fælles sundhedsstrategi i EU for

2008-2013 med henblik på at håndtere og imødegå nye udfordringer på sund-

hedsområdet. Hvidbogen baserer sig på fire grundlæggende principper – Fælles

sundhedsværdier, sundhed som velfærd, sundhed på alle politikområder og styr-

kelse af EU’s stemme i global sundhed. Ud fra disse kerneværdier fokuserer hvid-

bogen på tre strategiske hovedområder – Sund alderdom, beskyttelse mod sund-

hedstrusler samt støtte til dynamiske sundhedssystemer og nye teknologier.

Kommissionen foreslår at oprette en ny mekanisme på EU-niveau, der skal lette

koordinationen mellem medlemslandene.

2. Baggrund

Kommissionen har den 23. oktober 2007 fremlagt en hvidbog om en ny fælles

sundhedsstrategi på EU-niveau for perioden 2008-2013, KOM(2007) 630 endelig,

som indeholder Kommissionens planer for den fremtidige udvikling på sundheds-

området.

Baggrunden for Kommissionens hvidbog er en række stadig større udfordringer for

EU-landene på sundhedsområdet. For det første har den demografiske udvikling i

EU medført, at andelen af ældre mennesker i befolkningen er stigende. Dette har

skabt et større pres på sundhedssystemerne, idet der både er kommet større be-

hov for sundhedsydelser samtidig med, at arbejdsstyrken udgør en faldende del af

befolkningen. For det andet anfører Kommissionen, at pandemier og bioterrorisme

udgør en potentiel sundhedstrussel. Dette er blandt andet forårsaget af klimafor-

andringer, som har skabt nye mønstre for grænseoverskridende sygdomme og

epidemier. Endelig er der sket et stort fremskridt i selve sundhedssystemerne som

følge af en rivende udvikling inden for nye teknologier, der bidrager til sundheds-

fremme ved at forudsige, forebygge og behandle sygdomme.

I arbejdet med hvidbogen har Kommissionen afholdt en række brede konsultatio-

ner med de involverede parter om, hvordan Kommissionen skulle udføre sin rolle

på sundhedsområdet. Konsultationerne viste bred enighed blandt de adspurgte, og

resultaterne og anbefalingerne fra konsultationerne er indarbejdet i hvidbogen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om en

hvidbog.

5. Formål og indhold

Formålet med hvidbogen er at skabe en overordnet strategi og handlingsplan for

sundhedsområdet på EU-niveau, idet der ikke kan handles optimalt på alle sund-

hedsområder, hvis medlemslandene står alene. Ydermere kan der være sund-

hedsområder, hvor et grænseoverskridende samarbejde ligefrem er nødvendigt,

og hvor landene således kan få stor gavn af et samarbejde på EU-plan.

Indholdet i hvidbogen er baseret på fire grundlæggende principper, der fungerer

som basis for tre strategiske hovedområder, som Kommissionen har valgt at foku-

sere på i hvidbogen. Det første grundlæggende princip er

fælles sundhedsværdier.

Med dette henvises til juni 2006, hvor Rådet vedtog en udtalelse om fælles værdier

og principper i EU’s sundhedssystemer. De overordnede værdier blev her vedtaget

til at være universalitet, adgang til behandling af god kvalitet, lighed og solidaritet,

hvilket nye udtalelser på sundhedsområdet vil basere sig på. Sundhedsstrategien

vil integrere ligestilling, retten til forebyggende sundhed og behandling, patientind-

flydelse og -rettigheder, formindskelse af ulighed på sundhedsområdet, herunder

forskelle mellem mænd og kvinder samt videnskabelig evidens som grundlag for

sundhedspolitik ved at forankre forskning på pålidelige og sammenlignelige data.

Af kommende handlinger vil Kommissionen sammen med medlemslandene kom-

me med en udtalelse om fundamentale sundhedsværdier. Desuden vil Kommissi-

onen oprette et system for europæiske sundhedsindikatorer med fælles retningsli-

nier for indsamling af sammenlignelige sundhedsdata samt regler for udveksling af

data. Herudover vil Kommissionen arbejde videre med spørgsmålet om at mindske

uligheder på sundhedsområdet, ligesom den vil fremme programmer til forbedring

af sundhedskompetencer for forskellige aldersgrupper.

Det andet grundlæggende princip er

sundhed som velfærd.

Efter Kommissionens

opfattelse er sundhed ikke blot vigtig for de enkelte individer og samfundet som

helhed, idet en sund befolkning også er en forudsætning for økonomisk produktivi-

tet og vækst. Penge brugt på sundhed kan ikke bare betegnes som en omkost-

ning, men også som en investering, hvorfor sundhedsudgifter derfor bør akkom-

pagneres med investeringer i forebyggelse, beskyttelse og forbedring af befolknin-

gens fysiske og mentale sundhed. Ifølge Kommissionen kan forståelsen af sam-

menhængen mellem økonomiske midler og sundhed i EU og på globalt plan for-

bedres ved både at indsamle information i Kommissionen og gennem samarbejde

med partnere såsom USA, Japan og internationale organer i form af OECD og det

Europæiske Observatorium for Sundhedssystemer og -politikker.

For at opnå dette ønsker Kommissionen i samarbejde med medlemslandene at

udvikle et program vedrørende analytiske studier over de økonomiske sammen-

hænge mellem sundhedsstatus, sundhedsinvesteringer og økonomisk vækst og

udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvidbogens tredje grundlæggende princip er

sundhed på alle politikområder.

Med

dette hentyder Kommissionen til, at sundhedsaspektet skal integreres på alle an-

dre områder og ikke kun drøftes på selve sundhedsområdet. Som eksempel næv-

ner Kommissionen regional- og miljøpolitik, tobaksbeskatning, regulering af læge-

midler og fødevarer, dyrevelfærd, forskning på sundhedsområdet, koordinering af

sundhedsforsikringsprogrammer, sundhed i udviklingspolitik og arbejdsmiljøpolitik.

Kommissionen vil i den forbindelse involvere nye partnere i sundhedspolitik som

for eksempel NGO’er, industrien, videnskaben og pressen. Sundhed bør ifølge

Kommissionen også integreres i eksterne politikker, hvilket inkluderer udviklings-

området, eksterne relationer og handel og på områder som blandt andet kampen

mod HIV/AIDS samt EU’s handlingsplan for menneskelige ressourcer på sund-

hedsområdet i udviklingslande.

Til opnåelse af dette vil Kommissionen sammen med medlemslandene styrke inte-

grationen af sundhed på alle politikområder på EU-niveau og på nationalt og regi-

onalt niveau, hvilket også inkluderer brugen af effektvurdering og evalueringsværk-

tøjer.

Det sidste og fjerde grundlæggende princip er

styrkelse af EU’s stemme i global

sundhed.

Formålet med et øget fokus på at styrke EU’s lederskab i global sundhed

er, at det vil skabe bedre resultater på sundhedsområdet for både EU’s medlems-

lande og for andre. Desuden er det i en globaliseret verden vanskeligt at adskille

sundhed på nationalt og EU-niveau fra det globale niveau. EU kan her bidrage til

den globale sundhed ved at dele sine værdier, erfaring og ekspertise samt tage

konkrete sundhedsforbedrende skridt. Kommissionen mener, at sammenhængen

mellem intern og ekstern sundhedspolitik skal styrkes for at opnå globale

sundhedsmål, at sundhed er et vigtigt element i kampen mod fattigdom, og at im-

plementeringen af internationale sundhedsaftaler fra Verdenssundhedsorganisati-

onen WHO’s rammekonvention om tobaksregulering (FCTC) og det Internationale

Sundhedsregulativ (IHR) skal støttes. For at styrke EU’s rolle i global sundhed

kræves desuden en styrket koordination med internationale organisationer som

WHO, Verdensbanken, den internationale arbejdstagerorganisation (ILO) og Euro-

parådet.

Som tiltag på dette område vil Kommissionen derfor forbedre EU’s status i interna-

tionale organisationer og styrke samarbejdet omkring sundhed med strategiske

partnere og lande. Desuden vil Kommissionen i tråd med de prioriteter, der er aftalt

med tredjelande, sikre en passende inklusion af sundhed i EU’s eksterne bistand

og fremme implementeringen af internationale sundhedsaftaler, herunder i særde-

leshed FCTC og IHR.

Med udgangspunkt i disse fire grundlæggende principper fokuserer hvidbogen på

tre strategiske hovedområder for de kommende år. Det første hovedområde er

sund alderdom.

EU oplever en stigende andel af ældre mennesker i befolkninger-

ne på grund af en lav fødselsrate og en længere middellevetid, hvilket estimeres til

en 70% stigning i andelen af personer over 65 år og en 170% stigning i personer

over 80 år i 2050. Dette vil ifølge Kommissionen medføre en øget efterspørgsel på

sundhedsydelser samtidig med, at arbejdsstyrken bliver mindre. Som en konse-

kvens deraf kan sundhedsudgifterne risikere at stige med 1-2% af medlemslande-

nes BNP, hvilket kan komme til at udgøre op til en 25% stigning i sundhedsudgif-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne som andel af BNP. Hvis sundheden forbedres, kan stigningen i sundhedsud-

gifter forårsaget af forøgelsen i den ældre befolkning halveres. Kommissionen øn-

sker at adressere emner som ernæring, fysisk aktivitet, alkohol, narkotika, tobak,

miljø, trafiksikkerhed og sikkerhed i hjemmet for at forbedre sundheden hos både

børn, voksne og ældre mennesker. En sund alderdom støttes af initiativer til at

fremme en sund livsstil og reducere skadelig adfærd, forebygge og behandle spe-

cifikke sygdomme. Udviklingen i geriatrisk medicin med fokus på individualiseret

behandling skal promoveres aktivt. Derudover skal palliativ behandling og syg-

domme som for eksempel Alzheimers adresseres, ligesom der skal forskes mere

på områder som blod, væv, celler og organer.

Kommissionens vil på dette område lave et tiltag, der skal fremme sundheden hos

både ældre mennesker, mennesker i arbejdsstyrken samt børn og unge. Desuden

påtænker Kommissionen sammen med medlemslandene at udvikle tiltag på områ-

det for tobak, ernæring, alkohol, mental sundhed og andre bredere miljø- og so-

cioøkonomiske faktorer, der kan påvirke helbredet. Kommissionen vil også frem-

komme med nye retningslinier for kræftscreening, en meddelelse om tiltag for

sjældne sygdomme samt følge op på meddelelsen om organdonation og -

transplantation.

Det andet hovedområde er

beskyttelse mod sundhedstrusler.

Forbedring af sik-

kerheden og beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler er en forpligtelse under

EF-traktatens artikel 152 om folkesundhed, hvorfor det er en vigtig del af fælles-

skabets sundhedspolitik samtidig med, at EU også har et ansvar over for tredje-

lande. Arbejdet på EU-niveau inkluderer videnskabelig risikovurdering, parathed

og respons på epidemier og bioterrorisme, strategier til at takle risici fra forskellige

sygdomme, forbedring af arbejdssikkerheden og handlingsplaner for uheld, føde-

varesikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Kommissionen vil fortsætte dette arbejde

og fokusere på de nye sundhedsrisici, som stigende global interaktion har bragt

med sig. Kampen mod pandemier og bioterrorisme kræver handling på EU-niveau

samt koordination mellem medlemslandene og internationale aktører. Desuden er

der behov for handling på området for patientsikkerhed og for nye sundhedstrusler

forårsaget af klimaforandringer.

Her er Kommissionens plan at styrke mekanismerne for overvågning af og respons

på sundhedstrusler, inklusiv et nærmere eftersyn af Det Europæiske Center for

Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Herudover vil Kommissionen

belyse sundhedsaspekter i forbindelse med tilpasningen til klimaforandringer.

Det tredje og sidste hovedområde i Kommissionens hvidbog er

støtte til dynamiske

sundhedssystemer og nye teknologier.

Nye teknologier har ifølge Kommissionen

potentialet til at revolutionere sundhedsbehandling og EU’s sundhedssystemer og

dermed medvirke til at opretholde systemernes bæredygtighed, der på grund af en

ældre befolkning, stigende forventninger, migration samt mobilitet hos patienter og

sundhedsprofessionelle er kommet under et stigende pres. E-sundhed, genforsk-

ning og bioteknologi kan forbedre sygdomsforebyggelse og -behandling samt støt-

te at skift fra hospitalsbehandling til forebyggelse og primær behandling. E-

sundhed kan give en bedre borgercentreret behandling og sænke omkostningerne,

støtte kommunikationen på tværs af nationale grænser, hvilket faciliterer patient-

mobilitet og -sikkerhed. Som forbehold nævner Kommissionen, at nye teknologier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør evalueres ordentligt både økonomisk og lighedsmæssigt, før de tages i brug,

og at de sundhedsprofessionelles uddannelse og kapacitet skal tages i betragt-

ning. Nye teknologier kan således tænkes at skabe etiske betænkeligheder, og

emner som borgertillid bør derfor overvejes. Sundhed er allerede integreret i stra-

tegier på områder som vækst og innovation, inklusiv Lissabon-strategien, men

yderligere arbejde på området mangler stadig, blandt andet i forhold til kapaciteten

hos regionerne, der er hovedaktører på sundhedsområdet.

For at opnå dette formål vil Kommissionen skabe en fælles EU-ramme for sikker

og effektiv sundhedsservice af høj kvalitet. Desuden vil Kommissionen støtte med-

lemslandene og regionerne med at håndtere innovation i sundhedsvæsenet samt

støtte implementeringen af e-sundhedsløsninger, ligesom den vil støtte, at de for-

skellige systemer kan arbejde sammen.

Eftersom det er medlemslandene, der er ansvarlige for sundhed på nationalt, regi-

onalt og lokalt niveau, og for at respektere subsidiaritetsprincippet, skal medlems-

landene inddrages tæt i implementeringen af sundhedsstrategien. Til dette formål

vil Kommissionen oprette en ny

samarbejdsmekanisme

på EU-niveau, som skal

erstatte nogle tidligere komitéer, og som skal rådgive Kommissionen, identificere

prioriteter, indikatorer, producere retningslinier og anbefalinger, måle fremskridt

samt fremme koordinationen mellem medlemslandene. Samarbejdsmekanismen

giver mulighed for lokal og regional inddragelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er tale om en hvidbog, der ikke indeholder konkrete forslag til retsakter. Hvid-

bogen har derfor i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Da der er tale om en hvidbog, der ikke indeholder konkrete forslag til retsakter, har

hvidbogen ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-

eller beskyttelsesmæssige konsekvenser

Hvad angår EU’s budget, støttes hvidbogens handlingspunkter af allerede eksiste-

rende finansielle instrumenter indtil slutningen af den nuværende finansielle ram-

me (2013), hvorfor der ikke vil komme yderligere konsekvenser for EU-budgettet.

9. Høring

Sagen har været sendt i høring i EF-specialudvalget for sundhedsspørgsmål med

svarfrist den 5. december 2007. Der er alene indkommet en udtalelse fra Danske

Regioner, der opfordrer til at medtænke regional inddragelse så tidligt som muligt i

forbindelse med Kommissionens forslag til en ny mekanisme, idet regionerne skal

implementere og efterleve EU-udspil på sundhedsområdet. Danske Regioner ser

meget positivt på, at det i hvidbogen er beskrevet, at regional deltagelse er mulig i

den nye mekanisme for samarbejde på EU-plan. Som et eksempel på inddragelse

af regionerne foreslår Danske Regioner at lade nogle af pladserne i de nye komi-

téer eller specialudvalg i EU-regi på sundhedsområdet være besat af regionsre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præsentanter for at opnå en så bred rådgivning som muligt, ligesom der skabes

større regionalt ejerskab i forhold til internationale beslutninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens planer for den fremtidige

udvikling på sundhedsområdet og finder, at hvidbogen indeholder en række rele-

vante spørgsmål vedrørende forbedring af folkesundheden.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På EU-rådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik den

5.-6. december 2007 udtrykte medlemslandene generelt en positiv holdning til

Kommissionens hvidbog, som blev anset for at være et godt redskab til at nå de

sundhedsmæssige målsætninger på både kort, mellemlangt og langt sigt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.