Skatteudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0677 Bilag 1
Offentligt
411917_0001.png
SKATTEMINISTERIET
Departementet
Afgift
12. december 2007
Grundnotat
om
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006
om det fælles merværdiafgiftssystem, KOM(2007)677
Resumé
Kommissionens forslag indeholder ændringer af momsdirektivet for så vidt angår:
Teknisk ændring af momssystemet for naturgas og el samt udvidelse af systemet til at gælde
varme og kulde.
Udvidelse af momsfritagelsen for internationale organisationer til at omfatte visse
fællesforetagende og andre strukturer, der er nødvendige til gennemførelse af Fællesskabets
programmer for forskning, teknologi og demonstration.
Teknisk ændring der afspejler tilladelser til Bulgarien og Rumænien til at fravige
momsdirektivets regler for små og mellemstore virksomheder og for international
personbefordring.
Ændring af reglerne for fradragsret for indkøbsmoms i forbindelse med indkøb til brug for
fast ejendom, hvor anvendelsen er både erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig, således at
fradrag kun kan tages for den erhvervsmæssige del.
1. Baggrund
Forslaget fremsættes på baggrund af henvendelser fra erhvervslivet og medlemslandene, der har vist
behov for visse ændringer af momsdirektivet (Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006).
Ingen af forslagene skønnes at rokke ved grundprincipperne i momsdirektivet og er derfor samlet i
ét forslag.
2. Forslagets indhold
Forslaget indeholder følgende ændringer:
A. Momssystemet for naturgas, el, varme og kulde
B. Momssystemet for fællesforetagende
C. Ændringer som følge af udvidelsen med Bulgarien og Rumænien
D. Regler for fradragsret i relation til visse former for fast ejendom
Ad A. Momssystemet for naturgas, el, varme og kulde
Som følge af liberalisering af markederne for naturgas og elektricitet og problemer med konkret af
at følge de grænseoverskridende bevægelser af disse varer, vedtog Rådet med direktiv 2003/92/EF
af 7. oktober 2003 en særlig momsordning for levering og indførsel af naturgas og elektricitet.
Ordningen betød i det væsentlige, at momsen skal betales i forbrugslandet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
411917_0002.png
Imidlertid betyder ordvalget i direktivteksten for naturgassens vedkommende, at kun gas leveret
eller indført gennem ”distributionssystemet for naturgas” omfattes. Det har efterfølgende vist sig, at
levering og import via store gasrørledninger (pipelines) derfor utilsigtet ikke omfattes.
Forslaget retter op på denne utilsigtede virkning ved at lade systemet for naturgas omfatte naturgas
leveret og importeret gennem alle typer gasrørledninger i ordningen (artikel 17, stk. 2, litra d),
artikel 38, artikel 39 og artikel 143, litra l) og konsekvensrettelse i artikel 2, stk. 3).
Kommissionen foreslår endvidere, at også naturgas der leveres eller importeres via gastankskibe
omfattes af ordningen. Forslaget er begrundet med, at der er tale om den samme typer naturgas
uanset om det er i rørledninger eller tankskibe (artikel 17, stk. 2, litra d), artikel 38, artikel 39,
artikel143, litra l) og konsekvensrettelse i artikel 2, stk. 3).
Momsordningen for naturgas og el indebærer også, at moms af ydelser i forbindelse med adgang til
samt transport eller transmission af naturgas og el gennem distributionssystemerne for disse varer
og andre ydelser direkte forbundet hermed, skal betales det land, hvor den afgiftspligtige køber er
etableret. Også her foreslår Kommissionen bestemmelsen udvidet til varme og kulde (artikel 56, stk.
1, litra h). Desuden blev indført omvendt betalingspligt (køber er ansvarlig for momsens
indbetaling) for så vidt angår ydelserne i forbindelse med adgang eller transmission gennem
distributionssystemet, men ikke for ydelser i forbindelse med adgang og transmission gennem
transportsystemet. Kommissionen foreslår, at der også indføres omvendt betalingspligt for alle
ydelser forbundet med tilrådighedsstillelse af adgang net for naturgas, el, varme og kulde (artikel
56, stk. 1, litra h).
Kommissionen foreslår desuden, at varme og kulde leveret eller indført gennem varme- og kuldenet
omfattes af samme regler som de, der gælder for naturgas og el. Årsagen er, at der er etableret de
første grænseoverskridende net til levering af varme og kulde, og de problemer med konkret at
følge varen som kendertegner naturgas og el også er til stede for kulde og varme (artikel 17, stk. 2,
litra d), artikel 38, artikel 39, artikel 56, stk. 1, litra h), artikel 143, litra l) og konsekvensrettelse i
artikel 2, stk. 3).
De gældende momsregler indebærer, at medlemslandene kan indføre nedsat moms på gas, el, varme
og kulde, når dette ikke medfører risiko for konkurrenceforvridning. Kommissionen anfører, at
momssystemet for gas og el – og efter forslaget for varme og kulde - medfører, at momsen betales i
forbrugslandet og derfor er der ikke risiko for konkurrenceforvridning mellem medlemslandene. Da
det imidlertid skønnes vigtigt, at Kommission og medlemslande informeres om gennemførelser af
nedsatte satser for disse varer, foreslår Kommissionen, at medlemslandene fremover kan indføre
nedsatte momssatser for disse varer efter samråd i Momsudvalget (artikel 102).
Ad B. Momssystemet for fællesforetagende
Momsdirektivet indeholder en momsfritagelse for internationale organisationer, som er oprettet af
mindst to medlemslande eller en eksisterende international organisation, som forfølger legitime
mål, der ikke nødvendigvis er af økonomisk karakter.
Rådet fastslog i beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006, at man med henblik på
gennemførelse af rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-
2013) kunne oprette fællesforetagender og andre strukturer. Disse foretagender m.v. finansieres ved
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
411917_0003.png
hjælp af fællesskabsmidler og medlemslandenes statsbudgetter, og har til formål at gennemføre
fællesskabspolitikken fastlagt i rammeprogrammet.
Fællesforetagender m.v. udfører ikke momspligtig virksomhed og har derfor ikke fradragsret for
købsmoms efter gældende regler. For at undgå at momsen belaster fællesforetagenderne foreslår
Kommissionen, at disse fællesforetagender og andre strukturer ligestilles med internationale
organisationer rent momsmæssigt, såfremt de ikke udøver økonomisk virksomhed (artikel 151a og
en konsekvensændring i § 13, stk. 2). Momsfritagelsen skal ikke gælde indkøb beregnet til privat
brug for deltagerne i fællesforetagenderne og de andre strukturer.
Ad C. Ændringer som følge af udvidelsen med Bulgarien og Rumænien
I forbindelse med optagelse af Bulgarien og Rumænien fik disse to lande tilladelse til at indrømme
små og mellemstore virksomheder afgiftsfritagelse og til fortsat at momsfritage international
personbefordring.
Af klarheds- og gennemsigtighedshensyn forslår kommissionen, at undtagelserne indarbejdes i
momsdirektivet (artikel 287 og artikel 390a og 390b samt konsekvensændringer i artikel 136, litra
a), artikel 221, stk. 2 og artikel 391).
Ad D. Regler for fradragsret i relation til visse former for fast ejendom
Et grundprincip i momssystemer er, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrage moms af indkøb
i det omfang de indkøbte varer og ydelser anvendes til momspligtige aktiviteter.
EU-domstolen har for nylig slået fast, at en afgiftspligtig person, der skal anvende et indkøb til både
momspligtig og ikke-momspligtig virksomhed, kan vælge at anse hele indkøbet for at tilhøre den
momspligtige virksomhed og først i det øjeblik indkøbet konkret anvendes til ikke-momspligtig
aktivet skal der betales udtagningsmoms. Dette indebærer en likviditetsfordel for virksomheden.
I forbindelse med fast ejendom, hvor såvel byggeri og køb, repræsenterer høje værdier, og hvor det
er relativt normalt, at ejendommen skal anvendes til både momspligtige og ikke-momspligtige samt
privat formål, giver muligheden for at få fradrag for moms på alle indkøb virksomhederne en
væsentligt økonomisk fordel – og et tilsvarende tab for medlemslandenes statskasser.
Kommissionen foreslår derfor, at der indsættes en bestemmelse i momsdirektivet om, at fradrag i
forbindelse med erhvervelse, opførsel, renovering og væsentlige ombygninger af fast ejendom
begrænses således at det oprindelige fradrag svarer afspejler den faktiske benyttelse af
ejendommen. Ved blandet brug af ejendommen vil et derfor ikke længere være muligt straks at
fradrage hele købsmomsen (artikel 168a, 1. afsnit).
Kommissionen foreslår desuden, at det fastsættes, at såfremt den konkrete anvendelse af den faste
ejendom senere ændre sig og den afgiftspligtige person reelt skulle have haft mere eller mindre
fradragsret, skal der ske en korrektion efter de normale regler for regulering af investeringsgoder
(artikel 168a, 2. og 3. afsnit).
3.
Retsgrundlag
EF-traktatens art 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af
medlemslandene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget ændrer eksisterende fællesskabslovgivning, der kun kan ændres
ved ny fællesskabslovgivning. Da forslaget endvidere begrænser sig til en tilpasning af de
eksisterende bestemmelser, der har vist sig uegnede, er forslaget i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Af samme grunde mener også regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
5.
Høring
Specialudvalget for Skatter og Afgifter har den 10. december 2007 godkendt grundnotatet.
Forslaget vil endvidere blive sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer.
6.
Regeringens foreløbige holdning
Regeringen er generelt set positiv overfor forslagene.
Forslaget vedrørende reglerne om Bulgarien og Rumænien har udelukkende teknisk karakter.
Det vurderes endvidere, at forslagene vedrørende gas, el, kulde og varme samt forslaget vedrørende
fradragsretsregler for visse faste ejendomme ikke vil få nævneværdig praktisk betydning i
Danmark.
Dette skyldes for det første, at man fra dansk side (ligesom tilfældet er i andre EU-lande) hidtil har
fortolket reglerne for naturgas udvidende, således at også leveringer og import af naturgas i
rørledninger i praksis er omfattet af reglerne for gas. Derved er praksis i overensstemmelse med
forslaget.
For det andet er der i den danske momslov en fradragsbegrænsning for byggeri m.v. i forbindelse
med fast ejendom, der anvendes til såvel momspligt som ikke-momspligtig formål. Hjemlen til
denne bestemmelse er momsdirektivets artikel 176 (som dog ikke alle lande bruger/kan bruge).
Regeringen er skeptisk overfor forslaget om at udvide momsfritagelsen for internationale
organisationer til fællesforetagender og andre strukturer, idet man principielt set ikke finder
momsfritagelser hensigtsmæssige og som minimum må det sikres, at udvidelsen er helt klar
afgrænset.
7.
Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger
Der er foretaget en kort indledende behandling af forslaget. Medlemslandende havde generelt set en
positiv holdning til forslaget, idet flere lande dog ønskede forslaget om fradragsbegrænsning for fast
ejendom udvidet til at omfatte løsører mere generelt, og der var desuden udbredt skepsis over for
forslaget om momsfritagelse af fællesforetagender.
8.
Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser for Danmark.
9.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Lovgivningsmæssige konsekvenser
A. Momssystemet for naturgas, el, varme og kulde.
Der vil skulle ske tilsvarende bestemmelser af momslovens regler om gas og el, og disse skal
udvides til at omfatte kulde og varme.
B. Momssystemet for fællesforetagende.
Momslovens regler for momsfritagelse for internationale organisationer skal udvides til at omfatte
fællesforetagender og andre strukturer.
C. Ændringer som følge af udvidelsen med Bulgarien og Rumænien
Dette forslag kræver ikke lovændring.
D. Regler for fradragsret i relation til visse former for fast ejendom
Dette forslag kræver ikke lovændring, da Danmark i den gældende lov har bestemmelser svarende
til de foreslåede. De gældende danske regler har været gældende siden før vedtagelsen af 6.
momsdirektiv har hjemmel i gældende momsdirektivets artikel 176 (stand-still bestemmelse).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.