Udvalget for Videnskab og Teknologi 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0699 Bilag 2
Offentligt
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den
Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation
KOM (2007) 699 endelig
1. Resumé
Kommissionen har udtrykt bekymring over, at teledirektivernes regler anvendes
uensartet i medlemsstaterne, og at dette hindrer udviklingen af en fælleseuropæ-
isk telekommunikationsindustri. Kommissionen foreslår at oprette en europæisk
myndighed for markedet for elektronisk kommunikation (European Electronic
Communications Market Authority – EECMA). Forslaget har til formål at styrke
det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester ved at oprette en eu-
ropæisk myndighed, som skal bistå Kommissionen og samle de nationale tilsyns-
myndigheders ekspertise og erfaring.
2. Baggrund
De europæiske tilsynsmyndigheders gruppe (European Regulators Group – ERG)
blev etableret af Kommissionen i 2002, dels med henblik på at rådgive og bistå
Kommissionen med at konsolidere det indre marked for elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester, dels som et forum til erfaringsudveksling og drøftelse af
fælles, aktuelle problemstillinger i forbindelse med reguleringen af teleområdet.
Kommissionen har gentagne gange udtrykt bekymring over, at teledirektivernes
regler anvendes uensartet i medlemsstaterne, og at dette hindrer udviklingen af en
fælleseuropæisk telekommunikationsindustri. Kommissionen forespurgte derfor i
efteråret 2006 ERG, hvordan ERG eventuelt kunne styrkes i forbindelse med re-
visionen af teledirektiverne for bedre at kunne bidrage til en konsistent regulering
af de europæiske markeder for elektronisk kommunikation. ERG svarede i febru-
ar 2007, at der var sket en væsentlig styrkelse af konkurrencen og investeringerne
på det indre marked for elektronisk kommunikation siden vedtagelsen af den nu-
gældende teledirektivpakke i 2002. Man forudså, at det igangværende arbejde
med at tilvejebringe ensartethed i brugen af telereglerne ville være afsluttet, in-
den de reviderede teledirektiver kunne træde i kraft. På mellemlangt sigt så man
dog et behov for at udvikle reguleringen af grænseoverskridende og pan-
europæiske tjenester.
Som led i revisionen af teledirektiverne foreslår Kommissionen nu ved forord-
ning at oprette en europæisk myndighed for markedet for elektronisk kommuni-
kation (European Electronic Communications Market Authority - EECMA). Den
europæiske myndighed foreslås at erstatte det nuværende samarbejde mellem de
nationale tilsynsmyndigheder i ERG.
19. december 2007
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
www.itst.dk
2676 9388
Ledelsessekretariatet
Sagsbehandler
Peter H. Pedersen
Telefon 35 45 02 19