Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0717 Bilag 3
Offentligt
Til
Udviklingsminister Ulla Tørnæs
92-gruppen
c/o CARE Danmark
Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N
Tlf: 35 245090 ell. 35 245091
Website: www.92grp.dk
Koordinator: Troels Dam Christensen
København 20. maj 2008
________________________
Vedrørende behovet for en forstærket dansk indsats for at sikre at EU’s økonomiske
partnerskabsaftaler med udviklingslandene (EPA) i tilstrækkelig grad inddrager
udviklingshensyn
Kære Ulla Tørnæs
Som du ved, blev forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og en række
udviklingslande foreløbigt afsluttet sidste år med et meget blandet resultat.
En stor del af udviklingslandene følte, at deres legitime udviklingsbehov ikke blev tilgodeset i
forhandlingerne, og EU-Kommissionen blev fra flere sider beskyldt for ikke at tage tilstrækkelig
hensyn til udviklingsaspekterne, men i stedet i for høj grad at gå efter at tilgodese EU’s egne
snævre handelsinteresser, samt at presse de endelige aftaler igennem med upassende metoder.
Resultatet blev en række forskellige aftaler, nogle dækkende alle de oprindelige aftaleområder,
andre kun dækkende varehandel, de såkaldte ”interim-aftaler”
På trods af udviklingslandenes generelle modstand mod at indgå fulde partnerskabsaftaler, og at
meget tyder på, at EPA-aftalerne kan blive til større ulempe end gavn for den nødvendige udvikling
i udviklingslandene, presser EU-Kommissionen nu på for at få indgået komplette EPA aftaler i
samtlige regioner indenfor ret kort tid.
På den baggrund er der brug for en forstærket dansk indsats for at sikre, at udviklingshensynet får
en langt mere fremtrædende rolle i EU’s tilgang til forhandlingerne, - således som det også er
afspejlet i Folketingets beslutning V41 af 24. januar 2007.
Vi har derfor udarbejdet det vedlagte baggrundspapir, som beskriver problemstillingen og giver syv
konkrete anbefalinger til, hvad Danmark bør arbejde for i forbindelse med de videre forhandlinger
om partnerskabsaftalerne. De syv anbefalinger er:
1. Danmark bør arbejde for, at forhandlingerne om delaftalerne genåbnes og forhandles i
overensstemmelse med AVS-landenes udviklings- og regionale integrationsinteresser.
2. Danmark bør arbejde for, at der udvises en høj grad af fleksibilitet i forhandlingerne,
herunder at de AVS-lande, der ikke ønsker at indgå EPA-aftaler, tilbydes handelsaftaler,
der ikke stiller dem ringere end før 1. januar 2008, f.eks. i form af en revideret GSP+-aftale.
3. Danmark bør arbejde for at sikre AVS-landene ret til at afvise omfattende
handelsliberaliseringer, og bør arbejde for udvidet adgang til såvel kortsigtede som
langsigtede beskyttelsesforanstaltninger.
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer.
92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i hele verden.
92-gruppen består af: Afrika Kontakt, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk International
Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace,
IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg, Landsforeningen for Økosamfund, Mellemfolkeligt Samvirke, Natur og Ungdom, Nepenthes, Netværket for
økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Organisationen for Vedvarende Energi/OVE, U-landsforeningen Svalerne, U-landsorganisationen
Ibis, WWF Verdensnaturfonden.