Organisationer

Bemærkninger

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Har ingen bemærkninger.

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

DVCA støtter op om, at momsreglerne forsøges moderniseret generelt på det finansielle område. Reglerne mangler generelt en opdatering og er på mange områder ikke hensigtsmæssigt udformet. Den finansielle sektor har udviklet sig meget siden 1970'erne, og branchen befinder sig nu i en situation, hvor en af barriererne for fortsat udvikling og øget konkurrenceevne er de eksisterende momsregler.

DVCA vil kraftigt opfordre Regeringen til at støtte op om Kommissionens arbejde og sikre, at momsreglerne ikke kommer til at fremstå som en stopklods for den videre udvikling i den finansielle sektor. Dette vil også harmonere med målsætningerne i Lissabon-strategien.

Definition af investeringsforening

Jf. momssystemdirektivet er "forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne" momsfritaget (art. 135, stk. 1, litra g). Denne bestemmelse forslår Kommissionen ændret, så fritagelsen i den danske oversættelse nu angår "forvaltning af investeringsfonde". Tanken har sandsynligvis været at momsfritage forvaltningen af "investeringsinstitutter", som er samlebetegnelsen for "investeringsfonde" og "investeringsselskaber" i UCITS. DVCA foreslår formuleringen ændret hertil, samt konsekvensrettelse af direktivudkastets definition i art. 135a, nr. 10 og nr. 11.

Ifm. udarbejdelse af dette forslag udsendte Kommissionen udkast til direktiv (16. juli 2007) samt forordning (13. juli 2007). Af præamblen til forordningen fremgik en række fortolkningsbidrag, som er udgået i det nye forslag, men som kunne bidrage til en mere ensartet anvendelse af reglerne EU-landene imellem, såfremt de havde været bibeholdt. I forhold til definitionen af kollektive investeringer fremgik der af præamblen (177-183) til det daværende udkast forskellige eksempler på "investment fund's", herunder UCITS, ETFs, hedge funds og pensions funds, med samme karakteristika som venture funds og private equity funds. DVCA mener, at momsfritagelsen for kollektive investeringer er vigtig i forhold til at sikre en konkurrencedygtig industri inden for kollektiv investeringer i forhold til lande uden for EU, og fritagelsen bør derfor fremgå eksplicit af tekst eller kommentarer.

Momsfritagelsen må ikke virke konkurrencebegrænsende internt i EU. Dette ville være tilfældet, hvis forvaltning af forskellige typer af kollektiv investering momsmæssigt behandles forskelligt.

Det fremgik af præambel 182, at: "Hedge funds are covered by the definition of investment funds because the shares are tradable even though typically only open to a limited range of investors and in some countries only to accredited investors. These funds usually invest in equity and are therefore investment funds."

Venture funds og private equity fund har de samme karakteristika, som fx UCITS og hedge funds, da der er tale om kollektiv investering i selskabsandele, som udbydes til en begrænset eller akkrediteret kreds af investorer.

Derfor er DVCA af den opfattelse, at forvaltning af venture funds og private equity skal behandles på samme måde som anden kollektiv investering og derfor skal momsfritages.

DVCA opfordrer til, at der søges enighed om anvendelsesområdet for momsfritagelse af kollektive investeringer. Reglerne bør udformes, så de fremstår logiske og sammenhængende, og derfor skal de også omfatte venture funds og private equity.

Definition af forvaltning

Forordningens art. 12 indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvad definitionen af forvaltning af investeringsinstitutter dækker. DVCA finder, at listen kan fungere som et udmærket udgangspunkt ved den praktiske anvendelse af fritagelsesbestemmelsen. I den forbindelse er det dog vigtigt, at skattemyndighederne ikke drager modsætningsslutninger ud fra listens indhold. Denne problemstilling bliver derfor vigtig at understrege ifm. implementeringen af direktivet.

Dansk Industri (DI)

DI er generelt af den opfattelse, at momspligtige virksomheder skal stilles lige i konkurrencen med momsfritagne virksomheder, og derfor bør momsfritagne virksomheder have mulighed for frivillig momsregistrering. Dette nødvendiggør naturligvis fastlæggelsen af et momsgrundlag, hvilket hidtil har vist sig vanskeligt ved forsikringstjenester og finansielle tjenesteydelser.

Som et alternativ til frivillig momsregistrering, bør momspligtige virksomheder kunne levere og aftage varer og tjenesteydelser til/fra momsfritagne virksomheder på samme vilkår, som de momsfritagne virksomheder leverer og aftager varer og tjenesteydelser indbyrdes.

DI konstaterer, at to af forslagene vil bidrage yderligere til forskelsbehandlingen af udvekslingen af varer og tjenesteydelser mellem momspligtige og momsfritagne virksomheder, hvad enten der er tale om in-house frembringelse, udveksling inden for en omkostningsgruppe eller leverancer fra en ekstern leverandør.

DI har to betænkeligheder vedr. ændring af art. 135, stk. 1a. For det første bør muligheden for at momsfritage en aktivitet udstrækkes til at gælde i alle tilfælde, hvor momspligtige virksomheder leverer varer eller tjenesteydelser til momsfritagne virksomheder. For det andet forudsætter afgrænsningen i bestemmelsen, at der kan fastsættes et momsgrundlag for de pågældende ydelser, nemlig at alle aktiviteter, der udgør en bestanddel af ydelsen, kan identificeres.

DI forstår i øvrigt forslaget således, at eksempelvis eksterne leverandører af rengøring, IT-løsninger mv. vil være momsfritaget af varer og ydelser leveret til udbydere af forsikringstjenester og finansielle tjenester, idet leverandørens ydelser i disse tilfælde netop må karakteriseres som en aktivitet, der udgør en bestanddel af en forsikringstjeneste eller finansiel tjeneste.

Endvidere bemærker DI, at betingelsen i den foreslåede art. 137b, nr. 4, har som konsekvens, at eksterne leverandører ikke vil kunne indgå i en omkostningsgruppe. Når denne regel kombineres med, at det ikke i alle tilfælde er muligt for en momspligtig virksomhed at levere en momsfri vare eller tjenesteydelse til en momsfri virksomhed, så bidrager reglen kun yderligere til uhensigtsmæssighederne i systemet og dermed til yderligere forskelsbehandling.

Herudover ser DI positivt på forslaget, der blandt andet fjerner nogle af de eksisterende uhensigtsmæssigheder i momssystemet for forsikringstjenester og finansielle tjenester.

Det er eksempelvis hensigtsmæssigt, at der skabes ensartede betingelser for anvendelsen af momsfritagelsen, der bygger på objektive økonomiske kriterier, idet dette sikrer, at den nationale implementering af reglerne ikke i sig selv virker konkurrenceforvridende.

DI deltager gerne i yderligere drøftelser, hvis der findes at være behov herfor.

Finansrådet (FR)

FR mener, at Kommissionens forslag vil være med til at forbedre konkurrenceevnen internationalt, sikre større retssikkerhed og dermed mindske de adm. byrder. Endvidere vil forslaget sikre, at momsreglerne ikke er bestemmende for placeringen af aktiviteter på tværs af grænser eller om aktiviteter outsources.

Med den nuværende lovgivning kan det ikke undgås, at der betales moms af moms, når en momspligtig sælger en ydelse, hvori der indgår en finansiel ydelse (som ikke kan udskilles selvstændigt).

Kommissionens forslag vil i nogen grad afhjælpe dette problem, dels ved at åbne mulighed for at lave cost sharing inden for hele EU, dels ved at give finansielle virksomheder muligheden for at lægge moms på deres ydelser (option to tax).

Option to tax vil give finansielle virksomheder, som sælger deres ydelser til andre momspligtige virksomheder, mulighed for at momsbelægge den finansielle ydelse med mulighed for fradrag for den indgående moms, der kan relateres til disse transaktioner. Momsbetalingen vil ende hos den endelige forbruger, som den endelige idé med momssystemet også foreskriver. Hermed undgås, at der "betales" moms af moms (dobbeltmoms).

Cost sharing arrangements giver mulighed for at lave omkostningsdeling i en koncern, således at der ikke betales moms mellem koncernens selskaber, så længe visse betingelser er opfyldt. Dette vil gøre det mere attraktivt for finansielle virksomheder at samle aktiviteter i puljer og foretage storindkøb på vegne af en hel koncern. Da udviklingen går i retning af konsolideringer og flere grænseoverskridende banker i EU, vil cost sharing arrangements give koncerner inden for EU de samme konkurrencemulgiheder som banker uden for EU.

FR mener, at dette element er helt essentielt at få etableret, hvis et indre marked for bankvirksomhed skal realiseres i EU.

FR finder, at den skjulte moms er en hindring for europæiske og dermed også danske finansielle virksomheder på verdensmarkedet, da det gør det mere omkostningstungt at drive finansiel virksomhed i EU end andre steder, hvor der ikke er problemer med skjult skat.

FR mener derfor, at forslaget vil gavne den danske konkurrenceevne, da forslaget giver mulighed for at nedbringe den skjulte moms.

FR finder forslaget imidlertid er meget kompliceret og foreslår, at der nedsættes en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter for den finansielle sektor og SKM med det formål at gennemgå forslaget mere detaljeret. FR stiller sig gerne til rådighed for deltagelse i en teknisk arbejdsgruppe.

Forbrugerrådet

Har ingen kommentarer.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

FSR foreslår nedsættelse af en arbejdsgruppe for at skabe det tekniske overblik.

FSR finder behov for forslaget, da finanssektoren i DK og EU er påvirket uhensigtsmæssigt pga. momsreglerne.

FSR tilslutter sig at rammerne sættes i momssystemdirektivet, mens mere konkrete fortolkninger fastlægges i en forordning.

FSR er opmærksom på, at der ud fra en fiskal betragtning kan være modstand eksempelvis vedr. frivillig registrering (art. 137a). For DK endvidere et reduceret lønsumsafgiftsprovenu.

Ifølge Skatteministeriets beregninger medfører forslagene et samlet provenutab på ca. 3,5 mia. kr.

FSR opfordrer til, at der i DK iværksættes en grundig økonomisk analyse af konsekvenserne, herunder af de konkurrencemæssige effekter i forhold til 3. lande, samt de dynamiske effekter af enklere og mere tidssvarende regler. En sådan analyse bør også medtage fiskale alternativer til imødegåelse af et provenutab.

Foreningen Danske Revisorer

Har ikke bemærkninger.

Forsikring og Pension (FP)

FP finder det vigtigt, at de nuværende regler på det finansielle område moderniseres, da de modvirker en effektivisering og udvikling af sektoren og er til skade for konkurrenceevnen ift. aktører uden for EU.

Ifølge FP indgår mange forsikringsselskaber i finansielle koncerner, hvor en del har aktiviteter i mere end ét land. Disse oplever, at de nuværende regler er en hindring for grænseoverskridende koncernaktiviteter i form af øget usikkerhed og omkostninger.

Det er FPs opfattelse, at forslagene tager hånd om flere væsentlige problemstillinger. Derfor opfordrer FP indtrængende til, at DK bakker op om arbejdet og søger at fremme processen ift. at få vedtaget forslaget.

FP foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at skabe et teknisk overblik samt se nærmere på de materielle afgrænsninger.

Tidligere udkast til præambel Forordningen har i et tidligere udkast indeholdt en omfattende præambel med en lang række fortolkningsbidrag, som nu er fjernet (se udkast af 13. juli 2007 - TAXUD/2146/07). De omfattende kommentarer anser FP ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt for en styrke, og FP har valgt at læse det foreliggende forslag i lyset af de tidligere mere uddybende udkast, da de forholder sig til en række specifikke forhold af stor betydning for forsikringsbranchen.

Formidling (art. 135, stk. 1, litra a)

Der er sket stor bevægelse i vurderingen af momsfrihed for formidlingsopgaver og de såkaldte relaterede ydelser. Forordningsforslaget fra juli 2007 indeholdt en række meget detaljerede og i vidt omfang indbyrdes modstridende udsagn, der dog samlet set måtte anses for at udvide og forenkle momsfritagelsen for underleverandørydelser, herunder formidling af forsikringer. Det bør der fortsat arbejdes for.

Koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænser (art. 137b)

Gennemførelsen af dette forslag vil være meget væsentligt for DK forsikringsselskaber, der forsøger at deltage i konsolidering på tværs af landegrænser. De nordiske lande ses i vidt omfang som ét marked af forsikringsselskabernes kunder, og selskaberne forsøger at indrette sig efter de pan-nordiske spilleregler.

FP vil gerne gøre opmærksom på, at Norge om muligt bør inddrages under regelsættet for at give det reel effekt for de pan-nordiske konsolideringer. Der bør således arbejdes for, at der indføres en mulighed for, EØS-lande tiltræder bestemmelsen og giver norske virksomheder samme muligheder for at indgå i koncernsamarbejder til glæde for vores nordiske erhvervsvirksomheder.

Det bør endvidere sikres, at medlemmer af en sådan gruppe samtidig kan være deltagere i nationale momsfællesregistreringer, så den nationale fleksibilitet opretholdes.

Mulighed for valg af momspligt (art. 137a)

FP støtter varmt den foreslåede ændring, som indebærer muligheden for at pålægge moms på ydelser, der i udgangspunktet er momsfritagne. På nuværende tidspunkt indebærer momsfriheden en belastning af forsikringsselskabernes produkter i form af stærkt begrænset momsfradragsret for købsmoms. Denne omkostning er unødig og uhensigtsmæssig i situationer, hvor forsikringsprodukterne skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvor kunderne derfor ville have fradragsret for momsen, hvis der blev beregnet moms på forsikringsproduktet. Muligheden for valg af momspligt medfører en forøget mulighed for opnåelse af et af de grundlæggende mål for momssystemets virkemåde - afgiftsmæssig neutralitet. Vi opfordrer til, at Skatteministeriet støtter kraftigt op om dette forslag.

Forvaltning af kollektive investeringer (art. 135, stk. 1, g)

Efter momssystemdirektivet er "forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne" momsfritaget (art. 135, stk. 1, litra g). Denne bestemmelse forslås nu ændret, således at fritagelsen i den danske oversættelse nu angår "forvaltning af investeringsfonde".

Det skal bemærkes, at UCITS skelner mellem "investeringsfonde" og "investeringsselskaber", hvor "investeringsinstitutter" er en samlebetegnelse for de to typer kollektive investeringsenheder. De danske investeringsforeninger falder imidlertid ind under betegnelsen "investeringsselskaber".

Skal forslagets ordlyd forstås bogstaveligt, kan den derfor tolkes således, at forvaltningen af investeringsforeninger ikke mere momsfritages. Dette har næppe været hensigten, og bestemmelsen bør derfor omformuleres, således at det fremgår, at det er investeringsinstitutter, der er momsfritagne. Samtidig skal direktivudkastets definition i art. 135a, nr. 10 og nr. 11, konsekvensrettes.

Forordningsudkastet fra juli 2007 omtaler momsfritagelse af investment management under såvel forsikringsfritagelsen (præambel 29) og under handel med værdipapirer (præambel 174, som portfolio management). Som FP opfatter denne momsfritagelse, må den også gælde investment management ydelser (PM-aftaler) både for skade-, livs- og pensionsforsikring. Ved leverancer fra udlandet påhviler risikoen for den rigtige momsmæssige behandling køber, og det er derfor ekstra vigtigt for FPs medlemmer, at den momsmæssige behandling af denne type indkøb er fastlagt på utvetydigt som muligt.

FP foreslår derfor, at investment management ydelser (PM-aftaler) for henholdsvis skade-, livs- og pensionsforsikring direkte nævnes som momsfritagne ydelser i forordningen, så unødig tvivl undgås.

Forordningsudkastet fra 2007 lagde op til en eksplicit udvidelse af de enheder, der kan nyde godt af momsfri administration efter investeringsforeningsforvaltningsfritagelsen (momssystemdirektivets art. 135(1)(g) om "management of special investment funds"). Fritagelsen foreslås således udvidet til at omfatte forvaltning af bl.a. hedge fonde og "pension funds" (hhv. art. 179-183), hvis disse investerer i egenkapital.

FP finder det vigtigt, at forvaltningsydelser generelt fritages, så der undgås forskelligartede momsmæssige behandlinger blot afhængig af den juridiske konstruktion af den "fund" som forvaltes. Derfor er også FPs opfattelse, at det bør sikres, at fritagelsen for administration af "pension funds" utvetydigt omfatter også de danske pensionsfonde - tværgående pensionskasser, og at der ikke bør skelnes mellem pensionskasser og livsforsikringsselskaber i denne forbindelse.

InvesteringsForeningsRÃ¥det (IFR)

I det omfang SKM beslutter at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, deltager IFR gerne i dette arbejde.

Generelt

Overordnet støtter IFR direktivet og forordningen mht. at sikre ensartet anvendelse af momsreglerne i Europa og derved sikre lige konkurrencevilkår. Det er imidlertid vigtigt, at direktivet tager hensyn til de forskellige modeller som investeringsforeninger og fonde er organiseret efter i de forskellige medlemsstater.

IFR finder det vigtigt, at SKM ifm. forhandlingerne sikrer, at forvaltning af de typer investeringsforeninger, der i DK i dag er omfattet af momsfritagelsen, også vil være det efter en evt. vedtagelse. Det vil som minimum sige investeringsforeninger, der er omfattet af "Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v." (LIS). IFR opfordrer SKM til holde sig foreningsformerne i LIS for øje under forhandlingerne.

Da det for IFR er afgørende for danske investeringsforeningers konkurrencedygtighed, at de er omfattet af momsfritagelsen, hører IFR gerne SKM, hvis SKM opfatter direktivet som mere restriktivt i forhold til typer af omfattede investeringsforeninger end dansk praksis er i dag.

Investeringsforeninger i DK er typisk organiserede som selvstændige juridiske enheder, der administreres af investeringsforvaltningsselskab, IFS, der typisk er ejet af flere foreninger sammen eller indgår i en finansiel koncern. I udlandet opretter og administrerer et IFS typisk fonde iht. kontrakt (svarende til pensionspuljer i DK pengeinstitutter).

For IFR er der ingen tvivl om, at et IFSs forvaltning af investeringsforeninger er momsfritaget. IFR har en klar formodning om, at det ikke med direktivet er hensigten at lade administrationen momsbelægge i en konstruktion som den danske.

IFR anmoder SKM om at have sig den danske model og dens forskelle fra andre europæiske landes modeller for øje, når direktiv og forordning forhandles og navnlig, hvis direktivet på et tidspunkt skal implementeres.

Problematisk terminologi

I dir. art. 1, der ændrer art. 135, stk. 1, litra g) fremgår det, at momsfritagelsen for IFRs branche formuleres som "forvaltning af investeringsfonde". I dag hedder undtagelsen "forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne". Igen frygter IFR, at fritagelsens nye ordlyd vil blive tolket ordret og dermed medføre en betydelig indskrænkning af området for momsfritagelsen. IFRs bekymring er, at DK investeringsforeninger ikke er organiseret som fonde, men netop som foreninger. Det er for IFR helt uacceptabelt, hvis direktivet - eller en DK implementering af det - udelukker, at momsfritagelsen kan anvendes også på IFRs organiseringsform.

Som IFR læser forslaget, er der dog ikke noget, der tyder på, at direktivet skulle have til formål at indsnævre rækkevidden af undtagelsen. Den foreslående art. 135a, nr. 10 nævner også begrebet "investeringsinstitutter", der i andre EU-retlige sammenhænge omfatter den danske foreningsmodel.

SKM anmodes igen om - konkret ift. art. 135, stk. 1, litra g) - at sikre, alle de hidtil momsfritagne foreningstyper i DK kan rummes i den nye formulering.

Definition af begrebet investeringsfond

Forslaget til art. 135a, nr. 10 definerer de omfattede fonde som investeringsinstitutter, der investerer i momsfritagne instrumenter nævnt i art. 135, stk. 1, litra a)-e). Litra a) til e) uddybes i art. 135a, nr. 1-9 som yderligere eksemplificeres i forordningens art. 2-11.

Ifølge IFR fremmer terminologien ikke læseligheden af reglerne. IFR nævner eksempelvis, at art. 135, stk. 1, litra a)-e) slet ikke er en oplistning af momsfritagne instrumenter, men derimod nærmere momsfritagne transaktioner eller tjenesteydelser.

Det er ikke hensigtsmæssigt at gøre definitionen af en fond/investeringsforening afhængig af en liste af pt. kendte instrumenter/transaktioner. Udviklingen i finansielle instrumenter går hurtigt. Heldigvis giver forordningen rum for at indfortolke andre instrumenter. Men det bør efter IFRs opfattelse fremgå direkte af direktivet, at listen ikke er statisk.

Endelig finder IFR det uklart, hvad der sker, hvis en fond/forening kun delvist investerer i de angivne instrumenter og delvist i andre instrumenter. Dette vil ifølge IFR udgøre en kilde til fortolkningstvivl og forskellig administration i medlemslandene.

Definition af forvaltning

Ifølge IFR er direktivets definition af forvaltning af investeringsfonde i art. 135a, nr. 11 intetsigende. "Forvaltning" rummer også også en del administrative opgaver, som måske ikke har en direkte sammenhæng med foreningernes "investeringsmålsætninger". Forordningens art. 12 hjælper på vej, da denne oplistning rummer klare elementer af administration.

Det ville ifølge IFR være betryggende, hvis direktivets tekst, også indeholdt ordet "administration".

IFR finder, at selv om forordningen bidrager til fortolkningen af direktivets ret tomme definition, skaber den også tvivl på flere områder.

F.eks. rummer stk. 1 (positivlisten over fritagelser) begreber som "sikker forvaring, beskyttelse og kontrol" (litra j)) og "depositarens overvågning af fonden" (litra k)). Stk. 2 (negativlisten) rummer derimod tjenester vedr. overholdelse af lovgivning (litra c)). Der må efter IFRs opfattelse være opgaver i et IFS eller en depotbank, der ikke entydigt falder i den ene henholdsvis den anden kategori. Dette vil medføre fortolkningstvivl og risiko for forskellig fortolkning i medlemsstaterne. Bliver en opgave eksempelvis momspligtig, blot fordi den vedrører kontrol med overholdelse af lovfæstede principper, hvorimod kontrol med overholdelse af interne retningslinier eller branchestandarder ikke er momsbelagt?

SKM opfordres derfor i denne sammenhæng til at sikre en mere stringent linje i art. 12 - eksempelvis ved at definere karakteristika ved de momsbelagte ydelser i litra c) mere præcist.

IFR skriver, at negativlistens litra a): "ekstern revision af fonden samt markedsføring og forvaltning af fondens omkostninger" er uforståelig. Det er ifølge IFR klart, at revision og køb af markedsføring hos f.eks. reklamebureau er momspligtigt, men hvad er forvaltning af fondens indirekte omkostninger? En læsning af den engelske udgave af direktivet bringer ikke IFR meget videre til en forståelse af det konkrete indhold.

Det er IFRs opfattelse, at opgaver som "rådgivning" og "porteføljestyring" er omfattet af de oplistede positive tjenester.

IFR beder SKM bekræfte denne opfattelse.

IFR mener, at det kan overvejes at strømline tjenesterne i forordningens art. 12 med begrebsapparatet i f.eks. ICITS direktivet. Dette indebærer dog en risiko for at fortolkningen af tjenesterne ledes i en fastlåst retning, da momsdirektivet retter sig  bredere end alene til ICITSs institutter. Fordelen ville dog være en række velkendte begreber, der allerede er indarbejdet i dansk (og europæisk) terminologi.

Formidling

I præamblen afsnit 5 nævnes, at "Forsikringstjenester og finansielle tjenester fordrer samme form for mægling eller formidling". Efter de gældende regler er formidling og mægling ifm. forsikringstjenester momsfritagne.

Forslaget til art. 135 følger dette op ved i litra f) at regelfæste, at "formidling som led i de i litra a)-e) nævnte" transaktioner er momsfritagne. Litra e) vedrører levering af værdipapirer, der i den foreslåede art. 135a (8) er defineret som bl.a. værende andele i investeringsinstitutter.

Det betyder efter IFRs opfattelse, at det formidlingshonorar, som foreningerne i dag betaler til pengeinstitutter for at forestå distribution af investeringsforeningsbeviser er momsfrit efter forslaget.

IFR beder SKM bekræfte, at honorar betalt for formidling af investeringsforeningsandele er momsfritaget i forslaget.

(I DK har man i modsætning til mange andre EU-lande stort set ingen distribution direkte fra foreningen. I stedet formidles alle beviser gennem bankernes landsdækkende filialnet. Denne metode betyder, at der ikke i foreningerne er ansat medarbejdere, der beskæftiger sig med detailsalg, hvilket er meget omkostningsbesparende).

IFRs fortolkning støttes af eksemplerne i forordningens art. 9 og 10. Art. 9, nr. 4 burde efter IFRs opfattelse mere eksplicit nævne beviser i investeringsforeninger (og ikke blot fonde) som del af de instrumenter, der kan formidles momsfrit. Art. 10 understøtter IFRs fortolkning af direktivet, da formidling af investeringsforeningsbeviser efter IFRs opfattelse kræver specialviden om 1) investeringsbeviser generelt, 2) konkret vidne om det produkt, der rådgives om, 3) de ret komplekse skatteforhold, der knytter sig til investeringsforeningsbeviser og 4) alle disse elementer i kombination med viden om den enkelte bankkundes økonomiske og skattemæssige forhold iøvrigt.

RÃ¥dgivning om investeringsforeningsbeviser er af sammen grund underlagt reglerne i MiFID-direktivet.

Ifølge IFR er den generelle opfattelse i brancheorganisationer i EU, at momsfritagelsen i art. 135, litra f) omfatter betalinger ifm. formidling og distribution af investeringsforeninger og fonde.

Afværgelse af ringere momsmæssig stilling

Skulle SKM ikke mene, at foreslåede affatning af art. 135, stk. 1, litra f) giver momsfrihed for formidlingshonorar, hører IFR gerne om SKM ser andre hjemler til denne momsfrihed i forslaget.

Hvis SKM ikke mener, at en sådan fremgår klart, skal vi anmode SKM om at arbejde målrettet for, at en sådan hjemmel kommer ind i direktivet.

Outsourcede områder

Forslaget til art. 135, stk. 1a rummer regler for, hvornår et outsourcet område beholder sin momsfritagne status. Baseret på formuleringen om, at kravet om specifikke og væsentlige kendetegn gælder for de omhandlede ydelser i litra a) til e) af stk. 1 konkluderer vi, at disse krav ikke gælder for IFRs branche. IFR støtter sig derimod til præamblen afsnit 3, der lægger vægt på opgavens indhold og ikke den person, som udfører den. Ifølge IFR har Kommissionen bekræftet denne opfattelse overfor den europæiske brancheorganisation.

Kan SKM også bekræfte denne opfattelse?

Detaljer

Vedr. forordningens art. 20 må der være en oversætterfejl. Der må stå "levering af værdipapirer" og ikke "levering af tjenesteydelser".

Registrerede Revisorer, FRR

Har ingen bemærkninger

Realkreditrådet (RKR)

Ser positivt på forslaget med at skabe mere klare og på nogle punkter en bedre ramme for den momsmæssige behandling af finansielle tjenester.

RKR går ud fra, at forslagene rummer mulighed for at fastholde afgrænsningen af momsfritagne finansielle tjenesteydelser, som i dag er indeholdt i momsvejledningen og den tilhørende liste med eksempler på momsfrie transaktioner i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

RKR forbeholder sig muligheden for vende tilbage med evt. specifikke kommentarer